Erhvervsuddannelsessystemet i Danmark
|
|
- Kristen Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erhvervsuddannelsessystemet i Danmark 9
2 10 Danmark: amter og større danske byer
3 Indholdsfortegnelse Forfatternes forord Kapitel I. BAGGRUNDSINFORMATIONER 1.1. Politisk og administrativ struktur 1.2. Befolkning 1.3. Økonomi og arbejdsmarkedsforhold Økonomisk politik Økonomisk udvikling 1.4. Arbejdsmarkedsforhold Erhvervsstruktur Arbejdsstyrken og dens udvikling Arbejdsløshed Ungdomsarbejdsløshed Langtidsledighed 1.5. Befolkningens uddannelsesniveau Mænds og kvinders uddannelsesmønster Kapitel II. UDDANNELSESPOLITIK OG -SYSTEM 2.1. Uddannelsespolitik siden Folkeskolen Ungdomsuddannelser Voksen- og efteruddannelse Målsætninger for fremtiden 2.2. Beskrivelse af uddannelsessystemet Grundskole Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Brobygning Ungdomsuddannelser Studiekompetencegivende ungdomsuddannelse/ de gymnasiale uddannelser De erhvervskompetencegivende uddannelser Individuelle uddannelser Statens Uddannelsesstøtte Videregående uddannelser Kortere videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Voksen- og efteruddannelse
4 Kapitel I Baggrundsinformationer 1.1. Politisk og administrativ struktur Det danske rigsfællesskab omfatter Danmark, Grønland og Færøerne. Det samlede areal for Danmark er km 2 med en befolkning på ca. 5,3 mio. (1997). Grønlands areal er ca km 2 med en befolkning på (1997). Og Færøernes areal er ca km 2 med en befolkning på (1997). Her og i de følgende afsnit behandles alene forholdene i Danmark Danmark omfatter halvøen Jylland og 3 øgrupper: Sjælland, Lolland og Falster den fynske øgruppe Bornholm. Danmarks grænser er have mod vest, nord og øst. Den eneste landegrænse er ca. 68 km i det sydlige Jylland, grænsen til Forbundsrepublikken Tyskland Danmark er et konstitutionelt monarki med repræsentativt demokrati. Grundloven blev vedtaget i 1849 og er sidst blevet ændret i Ifølge grundloven er statsmagten tredelt i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Disse 3 former for statsmagt har hver sine funktioner og kontrollerer til dels hinanden. Parlamentet består efter 1953 kun af ét kammer, Folketinget, der har 179 medlemmer, hvoraf 2 er valgt på Færøerne og 2 på Grønland. Valgene foregår ved forholdstalsmetoden, og regeringen udgår af Folketinget. Folketinget er valgt for en 4-års periode. Regeringen kan dog til enhver tid opløse tinget og udskrive nyvalg I Danmark er der aldrig ét politisk parti, der har opnået flertal og har kunnet danne flertalsregering. Siden 1971 har der normalt været mindretalsregeringer i Danmark, som i hvert enkelt tilfælde må forhandle sig til rette med et eller flere ikkeregeringspartier for at skabe flertal for sine forslag. Siden 1993 har Danmark haft en socialdemokratisk ledet mindretalsregering Danmark er opdelt i 3 administrative niveauer. Centraladministrationen, der har sit sæde i København, består af de forskellige ministerier, som dels er opdelt i et eller flere departementer, og dels omfatter en række institutioner (direktorater). Landet er opdelt i 14 amtskommuner og 275 primærkommuner, hvoraf næsten halvdelen har mindre end indbyggere. Der er således tale om små administrative enheder, set med international målestok I Danmark er alle tre administrative niveauer aktive i uddannelsespolitikken, idet erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser er underlagt direkte statslig styring, mens folkeskolen er et kommunalt anliggende, og gymnasierne og HF er underlagt amterne. Kapitel I Baggrundsinformationer
5 Kapitel I Styringen af erhvervsuddannelserne for unge (16-19-årige) er underlagt Undervisningsministeriet, medens de tilsvarende uddannelser for voksne (over 20 år) er underlagt Arbejdsministeriet (cf. Kapitel IV. Styring og Finansiering). Opgavefordelingen mellem Arbejds- og Undervisningsministeriet er dog ikke særlig skarp. Som et kuriosum kan nævnes, at Arbejdsministeriet styrer og betaler efteruddannelsen af de faglærte, der finder sted på de skoler, som afvikler de grundlæggende erhvervsuddannelser for unge, og som hører under Undervisningsministeriet Den aktive medvirken fra arbejdsmarkedets parter er dog central for begge systemer. Arbejdsmarkedets parters aktive rolle i styringen af de danske erhvervsrettede uddannelser er iøjnefaldende, uanset om man ser på de centraliserede eller de decentraliserede organer, der styrer uddannelserne, og uanset om vi ser på de teoretiske eller praktiske elementer i erhvervsuddannelsesog efteruddannelsessystemerne. Arbejdsmarkedets parters centrale rolle betyder, at der er garanti for, at den enkelte uddannelses indhold modsvarer arbejdsmarkedets behov, og at erhvervede kvalifikationer umiddelbart anerkendes ude på virksomhederne I Danmark udbydes de grundlæggende erhvervsuddannelser i et landsdækkende og ensartet system med opnåelse af kompetencer, som uden undtagelse er gyldige over hele landet, og som alle er anerkendt af arbejdsmarkedets parter. Tilsvarende vilkår findes inden for arbejdsmarkedsuddannelserne for voksne (personer over 20 år ufaglærte, faglærte, teknikere og arbejdsledere) Politisk-administrativt er der de senere år gennemført en omfattende modernisering af det danske uddannelsessystem. Der er tale om nye styringsfilosofier og allokeringsmekanismer, hvor kodeordene er mål- og rammestyring, decentralisering, øget markedsstyring, styrket skoleledelse og frit uddannelsesvalg i et sammenhængende og åbent uddannelsessystem Med uddannelsesreformerne er spillereglerne mellem ministerierne og skolerne/centrene blevet kraftigt ændret. I 1989 vedtog Folketinget Lov om Erhvervsuddannelser og Lov om Erhvervsskoler, som sammen dannede grundlag for en omfattende reform af erhvervsuddannelserne (EUD-reformen). Med EUDreformen blev Undervisningsministeriets styringsredskaber markant ændret fra regelstyring til et princip baseret på mål- og rammestyring Omstruktureringen er gennemført stort set overalt på de forskellige uddannelsestrin, men mest radikalt på erhvervsuddannelsesområdet, hvilket skyldes, at dette system direkte er underlagt statslig styring. Ændringerne har bl.a. betydet, at de 120 erhvervsskoler, fordelt på ca. 60 handelsskoler og et tilsvarende antal tekniske skoler, har fået frihed til i øget grad at styre sig selv på mere brugerorienterede vilkår.
6 Baggrundsinformationer Også inden for arbejdsmarkedsuddannelserne er der sket en dynamisering og omlægning til uddannelsesstyring gennem mål- og rammestyring. Med Lov om Arbejdsmarkedsuddannelser fra 1993 (ændret i 1995) har de 24 arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centre) fået friere spillerum i økonomistyring og uddannelsesplanlægning I konsekvens af den politisk-administrative decentralisering har erhvervsskoler og AMU-centre fået betydeligt friere muligheder for individuelle løsningsmodeller. Men samtidig er det en central målsætning for staten, arbejdsmarkedets parter og øvrige interessenter at bevare landsdækkende kompetenceniveauer i de erhvervsrettede ungdoms- og voksenuddannelser. De faglige mål ligger fast, og der er faste krav til output-tests. Det er især på indholds- og tilrettelæggelsessiden samt på økonomistyringen, at skolerne er blevet friere stillet Befolkning I løbet af dette århundrede er den danske befolkning blevet fordoblet. Omkring år 1900 var der ca. 2,5 mio. indbyggere i Danmark; i 1997 ca. 5,3 mio. indbyggere. I Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger forventes der kun en ringe vækst i befolkningstallet i de kommende år. Således skulle befolkningstallet stige til ca. 5,7 mio. i år Figur 1. Udvikling i Danmarks befolkningstal ,0 5,3 5,7 5,6 5,5 Antal indbyggere (mio.) 5,3 5,0 5,1 5,1 4,9 4,6 4,3 4,0 3,8 3,5 3,0 3,1 2,5 2,0 1, KILDE: DANMARKS STATISTIK: DANMARK I TAL Kapitel I Baggrundsinformationer
7 Kapitel I Antallet af levendefødte var faldende fra 1966 til Siden 1983 har fødselstallet igen været stigende. Der fødes dog slet ikke tilstrækkeligt mange børn til, at fødselsoverskuddet vil fortsætte på længere sigt. Dette medfører, at befolkningens aldersstruktur ændrer sig hen imod færre børn og unge, men flere ældre og gamle. Tabel 1. Antallet af levendefødte i perioden KILDE: DANMARKS STATISTIK: DANMARK I TAL Således udgør antallet af ældre en stigende andel af den samlede befolkning. I 1950 udgjorde antallet af ældre på 65 år og derover 9 % af den danske befolkning. I 1996 er ældreandelen steget til 15 %. Det er især i aldersgruppen på 80 år og derover, at andelen er steget. Denne tendens forventes at forsætte ind i det næste århundrede. Figur 2. Befolkningens aldersfordeling Prognose 2040 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Antal personer (1 000) Antal personer (1 000) Antal personer (1 000) KILDE: SAMFUNDSSTATISTIK, 1998, DANMARKS STATISTIK.
8 Baggrundsinformationer Danmarks Statistiks befolkningsprognoser har ændret sig markant i de senere år. Ifølge Danmarks Statistik vil der i år 2010 være væsentlig færre unge i arbejdsstyrken end i dag. Antallet af årige vil falde fra det nuværende niveau på ca til ca i år I år 2025 skulle antallet af unge dog igen være steget til samme niveau som i dag. Ændringen i prognoserne skyldes dels den stigende fertilitet, men også en øget indvandring til Danmark Siden 1960 erne har der således været en nettoindvandring til Danmark. Andelen af udenlandske statsborgere udgjorde i ,5 % af befolkningen mod 1,9 % i Af disse kommer to tredjedele fra Europa og Nordamerika. De udenlandske statsborgere er ujævnt fordelt i landet, idet 25 % er bosat i København og Frederiksberg Kommuner. Her udgør de 10 % af befolkningen. Tabel 2. Udenlandske statsborgere Europa i alt Heraf EU-lande ( 1 ) Det tidligere Jugoslavien Tyrkiet Afrika Nordamerika i alt Heraf: USA Syd- og Mellemamerika Asien Oceanien Statsløse/uoplyste Udenlandske statsborgere i alt ( 1 ) Medregnet i EU-lande er Portugal og Spanien pr. 1. januar 1986; Finland, Sverige og Østrig pr. 1. januar KILDE: DANMARKS STATISTIK: DANMARK I TAL Alderssammensætningen blandt de udenlandske statsborgere afviger fra befolkningen generelt, idet der er forholdsvis flere børn og unge og forholdsvis færre på 65 år og derover. Således er 31 % af de udenlandske statsborgere i alderen 0 19 år mod 23 % af de danske statsborgere Ændringen i befolkningens aldersstruktur afspejles på arbejdsmarkedet. Således har der i de senere år været en tendens til stigende konkurrence blandt danske virksomheder om at tiltrække unge. Desuden har man fra politisk hold fokuseret på mulighederne for at fastholde den ældre del af arbejdsstyrken på arbejdsmarkedet, f.eks. via mere fleksible overgangsordninger til pensionsalderen. Den stigende efterspørgsel efter unge på arbejdsmarkedet forventes at få positive konsekvenser for unge af anden etnisk baggrund end dansk. Kapitel I Baggrundsinformationer
9 Kapitel I Økonomi og arbejdsmarkedsforhold Økonomisk politik Fra 1963 og frem til slutningen af 1980 erne var Danmark præget af kroniske underskud på betalingsbalancen. Op gennem 1980 erne førte den danske regering en stram finanspolitik samt fastkurspolitik inden for EMS en. Målet med den førte politik var først og fremmest at løse balanceproblemerne. Politikken lykkedes, idet balanceproblemerne forbedredes, og inflationsraten faldt fra 12,3 i 1980 til 1,2 i Bagsiden af denne politik var en høj arbejdsløshed, som nåede sit højdepunkt i 1993 med fuldtidsledige (12,1 %) I 1993 gik den borgerlige regering af efter 11 år ved magten. Regeringsskiftet til en socialdemokratisk ledet regering betød et delvist brud med den hidtil førte økonomiske politik. Regeringen lancerede en moderat ekspansiv finanspolitik for at få gang i økonomien. Den overordnede målsætning for pengepolitikken er dog stadig at sikre en stabil valutakurs i forhold til kernevalutaerne i EU ikke mindst D-marken I 1997 ændrede regeringen kurs mht. finanspolitikken. Som følge af et stigende indenlandsk forbrug samt faldende arbejdsløshed med deraf fare for flaskehalsproblemer og følgende løntryk, strammede regeringen op på den økonomiske politik. Regeringen indførte en række midlertidige forbrugsindgreb, bl.a. bunden opsparing til Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP) (1 % af lønnen) i 1998 samt en række arbejdsmarkedspolitiske indgreb: stramning af rådighedsregler, tidligere aktivering af årige, stramning af dimittenders adgang til fuldt dagpengeniveau, begrænsning af lediges valg af uddannelsesorlov samt afskaffelse af etablerings- og igangsætningsydelse. Denne stramning af finanspolitikken forventes bibeholdt i de kommende år for at undgå en overophedning af økonomien. Således skulle risikoen for, at opsvinget resulterer i balanceproblemer, som det f.eks. var tilfældet i midtfirserne, være reduceret. Økonomisk udvikling Dansk økonomi er i midten af 1990 erne inde i en stabil og langvarig vækstperiode. Væksten har i de sidste par år især været drevet af den indenlandske efterspørgsel, men det forventes, at det i de kommende år bliver eksporten, som vil trække fremgangen i dansk økonomi. Dette skyldes, at væksten i udlandet specielt i EU er tiltagende, og at den danske regering i 1997 og igen i 1998 lancerede en moderat stram finanspolitik for at dæmme op for det indenlandske forbrug.
10 Baggrundsinformationer Tabel 3. Nøgletal i dansk økonomi (*)1998 (*)1999 Procentvis stigning i forhold til året før: Realt BNP 0,8 5,8 3,2 3,2 3,3 2,6 1,7 Samlet realt BNP i OECD ( 1 ) 1,2 2,9 2,1 2,8 3,1 2,4 2,1 Arbejdsmarked: Arbejdsstyrke (1 000 personer) Beskæftigelse (1 000 personer) heraf i erhvervene (do.) i offentlige tjenester (do.) Procentvis stigning i den samlede beskæftigelse -1,5-0,4 1,4 1,3 2,3 1,8 0,6 Ledighed (1 000 personer) Efterlønsmodtagere mv. ( 2 ) Personer på arbejdsmarkedsorlov Ledige i % af arbejdsstyrken 12,1 12,0 10,1 8,7 7,7 6,4 6,1 Ledige i % af arbejdsstyrken EU-def. ( 3 ) 10,1 8,2 7,2 6,9 6,1 5,0 4,9 Betalingsbalance og udlandsgæld: Vare- og tjenestebalancen, mia. DKK 61,3 51,6 40,5 48,0 37,6 26,9 35,1 Betalingsbalancens løbende poster i alt (do.) 30,4 17,0 10,2 16,4 6,4-7,0 0,0 Betalingsbalanceoverskud i % af BNP 3,4 1,8 1,1 1,7 0,6-0,6 0,0 Nettogæld til udlandet, ultimo året, mia. DKK 291,0 259,0 266,0 253,0 268,0 275,0 275,0 Do. i % af årets BNP 32,3 26,8 26,2 23,7 23,9 23,4 22,4 Offentlige finanser: Saldo på de samlede off. budgetter, mia. DKK -24,8-25,2-22,3-9,4 2,6 11,3 27,9 Do. i % af BNP -2,8-2,6-2,2-0,9 0,2 1,0 2,3 ( * ) Prognose. ( 1 ) Ekskl. Mexico og Tyrkiet. ( 2 ) Inkl. modtagere af overgangsydelse og delefterløn. ( 3 ) EU s definition på ledighed afviger fra den danske. Bl.a. stiller EU en række krav om søgeaktivitet og rådighed. Til gengæld medtages arbejdssøgende personer, selv om de ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp. KILDE: DANMARKS ØKONOMIMINISTERIUM: NØGLETAL DEC Kapitel I Baggrundsinformationer
11 Kapitel I Økonomisk Råd vurderer, at opsvinget i dansk økonomi kan forventes at ville fortsætte i de kommende år. Ifølge deres prognoser bliver væksten i 1998 og 1999 på henholdsvis 2,75 % og 2,5 %. Inflationstaksten forventes at blive behersket Den kraftige vækst i den indenlandske efterspørgsel har i 1997 medført en markant stigning i importen. Samtidig har væksten i udlandet og faldet i den effektive kronekurs givet en vis eksportfremgang, men samlet set er vare- og tjenestebalancen blevet forringet. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster forventes således ikke at kunne fastholdes i Den forventede afdæmpning i den indenlandske efterspørgsel i 1999 og 2000 vil medføre en aftagende vækst i importen. Væksten i udlandet vil i de nærmeste år bidrage til, at eksporten kan holdes oppe til trods for en forringelse af konkurrenceevnen som følge af en kraftigere lønudvikling end i udlandet Den kraftige stigning i importen medfører, at der i 1998 vil blive et underskud på betalingsbalancen på 7 mia. DKK. Det forventes dog, at eksportfremgangen kombineret med en mere behersket importvækst vil betyde, at betalingsbalancen forbedres i Økonomisk Råd og OECD forventer dog et underskud på henholdsvis 10 mia. DKK i 1998 og 12 mia. DKK i Med henblik på at dæmpe den økonomiske aktivitet er der i løbet af 1997 gennemført og planlagt flere midlertidige indgreb, herunder en ekstraordinær ATPindbetaling i Den»midlertidige«ATP-pensionsopsparing blev gjort permanent i juni 1998, og samtidig blev grundlaget for de senere udbetalinger ændret fra et indbetalingsprincip til et»solidarisk«princip. Tabel 4. Overskud på betalingsbalancens løbende poster, mio. DKK (*)1998 (*)1999 Løbende poster i alt ( * ) Prognose. KILDE: DANMARKS STATISTIK: DANMARK I TAL 1998 SAMT ØKONOMINISTERIETS NØGLETAL DEC De seneste års opsving afspejles i de offentlige finanser ved en afdæmpet vækst i de offentlige udgifter, især til indkomstoverførsler, og pæne stigninger i de offentlige indtægter. Resultatet er, at den offentlige saldo i 1997 bliver positiv efter 8 år med underskud. Fra et underskud på 24,8 mia. i 1993 blev overskuddet på 2,6 mia. i Fra 1996 til 1997 blev budgettet forbedret med 12 mia. DKK. Dette overskud forventes i 1998 at øges til 11,3 mia. DKK. Overskuddet forventes med de givne finanspolitiske forudsætninger at kunne fastholdes i de kommende år, således at overskuddet bliver omkring 27 mia. DKK i 1999.
12 Baggrundsinformationer Med overskuddet på den offentlige saldo nedbringes den offentlige gæld. Regeringens erklærede mål i Danmark som foregangsland er en reduktion af den offentlige gæld til 40 % af BNP inden for de næste otte år. Den offentlige gæld var i 1996 på ca. 70 % af BNP Arbejdsmarkedsforhold Erhvervsstruktur I dette århundrede er der sket store ændringer i erhvervsstrukturen i Danmark. Nedenstående figur viser arbejdsstyrkens fordeling på erhvervsområder i 1950 og i Figur 3. Beskæftigede fordelt efter erhverv Offentlig sektor Tjenesteerhverv Bygge- og anlægsvirksomhed 33% 9% 35% 29% 6% 6% Fremstillingsvirksomhed Landbrug 21% 26% 5% 30% KILDE: DANMARKS STATISTIK: LEVEVILKÅR I DANMARK 1997, S Den mest markante tilbagegang af beskæftigede ses i landbrugssektoren. Hvor der i 1950 var 30 % beskæftigede i landbruget, er denne andel i 1996 faldet til 5 %. I samme periode ses over en tredobling af antallet af beskæftigede i den offentlige sektor. Ligeledes bemærkes, at industri og håndværk (fremstillingsvirksomhed) er gået tilbage, mens handel, transport og serviceerhverv er vokset i perioden fra 1950 til Kapitel I Baggrundsinformationer
13 Kapitel I 20 Tabel 5. Beskæftigelsen fordelt på erhvervshovedgrupper Landbrug mv Råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed El-, gas- og vandforsyning mv Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester Offentlige tjenester mv Beskæftigede i alt KILDE: DANMARKS STATISTIK: SAMFUNDSSTATISTIK 1997, S. 47. Arbejdsstyrken og dens udvikling Siden slutningen af 1950 erne er arbejdsstyrken steget med ca personer, hvilket er mere end befolkningsstigningen i samme periode. Næsten hele stigningen har været tilgang af kvinder. Der er således blevet fortsat mindre forskelle mellem kvinders og mænds erhvervsfrekvenser, selv om stigningen i kvinders erhvervsfrekvens er aftaget i begyndelsen af 1990 erne. De skandinaviske lande har i forhold til øvrige europæiske lande, USA og Japan stadigvæk en relativt højere erhvervsfrekvens blandt kvinder. Se nedenstående tabel. Tabel 6. Mænds og kvinders erhvervsfrekvens i udvalgte lande Mænd Kvinder USA 86,2 84,6 83,8 87,0 51,1 61,8 68,2 72,0 Japan 90,1 89,1 87,8 91,6 54,0 57,2 60,4 62,8 (Vest)Tyskland 89,6 82,6 81,2 79,9 50,3 52,5 57,0 60,4 Det Forenede Kongerige 93,0 87,5 87,1 86,1 53,2 57,2 67,4 68,4 Frankrig 85,2 78,4 75,2 75,0 50,1 54,4 56,6 60,7 Italien 85,1 80,7 78,1 73,5 33,7 40,3 44,5 43,7 Holland 85,6 77,3 79,6 80,9 29,2 40,3 53,0 59,8 Norge 86,5 87,2 84,5 86,1 50,6 65,5 71,2 72,3 Sverige 88,1 85,9 85,3 81,6 62,6 76,6 81,1 76,3 Danmark 89,6 87,5 89,6 86,2 61,9 74,2 78,4 74,0 NB: Erhvervsfrekvensen er her beregnet som arbejdsstyrken divideret med befolkningen i den arbejdsdygtige alder her sat til aldersgruppen år. KILDE: OECD: EMPLOYMENT OUTLOOK, 1992 OG 1997.
14 Baggrundsinformationer I 1997 udgør arbejdsstyrken defineret som alle personer i alderen mellem 16 og 66 år med tilknytning til arbejdsmarkedet ca. 2,9 mio. Ifølge Økonomiministeriets oversigt fra december 1997 forventes arbejdsstyrken at forblive på dette niveau i de kommende år (se tabel 3). Som nævnt forventes arbejdsstyrkens alderssammensætning dog at ændre sig i retning af færre unge og flere ældre. 21 Arbejdsløshed I perioden fra slutningen af 1950 erne og frem til 1973 var ledigheden i Danmark minimal, dvs. mindre end 2 3 % i årligt gennemsnit. Med oliekrisen i 1970 erne steg arbejdsløsheden drastisk, og den har præget det danske samfund op gennem 1980 erne og ind i 1990 erne. Ledigheden var stort set stigende i perioden fra 1974 til Herefter skete der et fald, som dog hurtigt blev efterfulgt af en stigning frem til Fra 1993 er arbejdsløsheden faldet markant. Tabel 7. Registreret arbejdsløshed over tid (1 000 personer) Arbejdsstyrke Beskæftigede Arbejdsløse KILDE: DANMARKS STATISTIK: SAMFUNDSSTATISTIK 1997 SAMT ØKONOMIMINISTERIET Således var den gennemsnitlige ledighed i 1996 på 8,7 % af arbejdsstyrken, svarende til fuldtidsledige. Cirka 27 % svarende til ca havde imidlertid været ledige på et eller andet tidspunkt i løbet af Den gennemsnitlige ledighedsperiode var på 3,9 måneder. I 1997 faldt den gennemsnitlige ledighed til 7,7 % af arbejdsstyrken, og den forventes at falde yderligere i de kommende år, jf. tabel Den samlede ledighed er dog fortsat høj og ulige fordelt. Ufaglærte har i gennemsnit en langt højere ledighed end personer med en erhvervsuddannelse. Kvinders ledighed er generelt noget højere end mænds: i ,0 % mod 6,2 % for mænd. Og udenlandske statsborgere har større risiko for at blive arbejdsledige end danskere generelt Økonomisk Råd regner med en stigning i beskæftigelsen på ca personer i Fremgangen hidrører fra en forøgelse i såvel den offentlige som den private sektor. Inden for den offentlige sektor vil beskæftigelsen vokse med ca personer. Denne stigning vil først og fremmest hidrøre fra en øget kommunal beskæftigelse. I den private sektor er det serviceerhvervene, som trækker fremgangen. I denne sektor går beskæftigelsen i 1997 op med ca personer. Denne beskæftigelsesfremgang i de serviceydende erhverv sås ligeledes i 1995 og Beskæftigelsesfremgangen i de serviceydende erhverv har fra 1970 til 1996 Kapitel I Baggrundsinformationer
15 Kapitel I 22 været på 82,7 % for offentlige tjenester mv. samt på 22,9 % for private tjenester mv. I samme periode er antallet af ansatte i landbruget faldet med 54,1 % Det dramatiske fald i ledigheden kan forklares med flere faktorer. For det første at den danske regering frem til 1997 førte en ekspansiv finanspolitik. For det andet at lønstigningerne i Danmark har været moderate. En tredje forklaringsfaktor er de mange ændringer af arbejdsmarkedspolitikken (se afsnit 1.3.3). Blandt andet har regeringen i løbet af 1990 erne indført tidlig aktivering af de arbejdsløse, og perioder uden job skal bruges til omskoling og efteruddannelse. Ifølge EU- Kommissionen er der kun 10 % af de arbejdsløse i EU som helhed, der deltager i uddannelse og træning. I Danmark er tallet 31 %, mens det i Finland og Holland er 28 %. Endelig bør inddrages faktorer som en forbedret international konkurrenceevne for danske virksomheder, der har medført en forøget efterspørgsel efter arbejdskraft samt diverse tilbagetræksordninger (bl.a. efterlønsordningen) på det danske arbejdsmarked. Ungdomsarbejdsløshed Fra 1996 til 1997 faldt ungdomsarbejdsløsheden i Danmark fra 10,6 til 8,1 %. Danmark er således et af de lande i Europa, der har den laveste ungdomsarbejdsløshed. Ifølge OECD kan denne fine placering især henføres til Danmarks lærlingeuddannelsessystem, der giver en god overgang fra skole til arbejdsmarked. Desuden har regeringen ydet en målrettet indsats for at reducere ungdomsarbejdsløsheden, bl.a. vedtog Folketinget i 1995, at unge under 25 år har ret og pligt til at gå i gang med en uddannelse efter højst 6 måneders ledighed. Se afsnit samt
16 Baggrundsinformationer Figur 4. Ungdomsarbejdsløshed i Europa (unge mellem 15 og 24 år 1997) 23 Østrig Danmark Holland Tyskland Det Forenede Kongerige Portugal Sverige Irland Den Europæiske Union Belgien Finland Frankrig Grækenland Italien Spanien 33% 7,6 8,1 9,7 10,0 13,5 14,1 15,4 16,1 20,4 21,3 24,8 28,1 31,0 33,6 39,0 Angivet i procent Langtidsledighed KILDE: OECD: EMPLOYMENT OUTLOOK, I 1996 var der ca langtidsledige i Danmark. De udgør ca. 11 % af de ledighedsberørte, men bærer omkring en tredjedel af den samlede ledighed. Langtidsledigheden i Danmark forventes dog at følge udviklingen i den gennemsnitlige ledighed og dermed at falde i de kommende år. Den faldende arbejdsløshed slår først igennem i langtidsledigheden med en vis forsinkelse. Kapitel I Baggrundsinformationer
17 Kapitel I 24 Figur 5. Langtidsledighed (*) i Europa (i procent af samlet arbejdsløshed, 1997) Danmark Østrig Sverige Finland Det Forenede Kongerige Frankrig Tyskland Holland Den Europæiske Union Spanien Portugal Grækenland Irland Belgien Italien 33% 27,2 28,7 29,6 31,1 38,6 41,2 47,8 49,1 50,2 55,5 55,6 55,7 57,0 60,5 66,3 (*) Ledighed på 12 måneder eller mere. KILDE: OECD: EMPLOYMENT OUTLOOK, Befolkningens uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet har været markant stigende siden 2. verdenskrig, og stadig flere danskere har i dag en erhvervskompetencegivende uddannelse. Således steg andelen af årige med erhvervskompetencegivende uddannelse fra 1985 til I 1995 havde 56 % en sådan uddannelse. 36 % af de årige havde i 1995 erhvervsfaglig uddannelse, 20 % havde en videregående uddannelse, og heraf 5 % en lang videregående uddannelse. Siden 1985 er andelen med erhvervsfaglige og videregående uddannelse steget med hver 6 procentpoint.
18 Baggrundsinformationer Figur 6. Uddannelsesniveau for årige pr og Uddannelsesniveau for årige Grundskole 53 % Studiekompetencegivende 2 % Erhvervskompetencegivende 45 % 1995 Uddannelsesniveau for årige Grundskole 42 % Studiekompetencegivende 3 % Erhvervskompetencegivende 56 % KILDE: DANMARKS STATISTIK: LEVEVILKÅR I DANMARK 1997, S En sammenligning foretaget af Danmarks Statistik mellem to generationer på henholdsvis år og år 1. januar 1995 viser, at langt flere i aldersgruppen år har en erhvervskompetencegivende uddannelse (se nedenstående figur). Sammenligningen viser desuden, at der i begge generationer var flest med en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt de årige havde 40 % i 1995 en erhvervskompetencegivende uddannelse. Deraf havde de fleste en erhvervsfaglig uddannelse (28 %), og kun 12 % havde en videregående uddannelse. Blandt de årige har 63 % en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf 39 % erhvervsfaglig uddannelse og 24 % videregående uddannelse. Kapitel I Baggrundsinformationer
19 Kapitel I 26 Figur 7. Uddannelsesniveau pr for personer født og år år Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort Mellemlang/lang Videregående videregående KILDE: DANMARKS STATISTIK: LEVEVILKÅR I DANMARK 1997, S Også skoleuddannelsen er blevet længere, dels fordi flere tager gymnasial uddannelse, dels fordi længden af grundskolen er steget. Kønsforskellen i de grundlæggende skolekundskaber er stort set forsvundet, samtidig med at den er væsentlig indsnævret for de erhvervskompetencegivende uddannelser En stadig større del af en ungdomsårgang gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Fra 1982 til 1995 er andelen således steget fra 60 % til 72 %. Selvom der er sket væsentlige fremskridt i de seneste år, er de danske uddannelsesfrekvenser imidlertid stadig ikke på højde med nogen af de lande, som Danmark traditionelt sammenlignes med. F.eks. er der i forhold til Tyskland, Sverige og USA en mindre andel af årige, som har gennemført en ungdomsuddannelse. Det samme gælder den andel, som har gennemført en videregående uddannelse. En tredjedel af de unge var ikke i uddannelse eller havde ikke nogen erhvervskompetencegivende uddannelse 10 år efter afgang fra folkeskolen. Denne såkaldte restgruppe er blevet lidt mindre i løbet af de seneste år. Se afsnit Mænds og kvinders uddannelsesmønster I 1995 er der stadigvæk skarpe skel mellem mænds og kvinders uddannelsesmønster både med hensyn til niveau og fag om end forskellene er blevet formindsket fra 1985 til Der var stadigvæk en overvægt af mænd ved de erhvervsfaglige og lange videregående uddannelser, mens der var overvægt af kvinder ved de korte og mellemlange videregående uddannelser (f.eks. markedsøkonom, datamatiker, sygeplejerske, pædagog, lærer).
20 Baggrundsinformationer Figur 8. Kønsforskelle i uddannelsesniveau for årige 27 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Grundskole Studiekompetencegivende Erhvervskompetencegivende KILDE: DANMARKS STATISTIK: LEVEVILKÅR I DANMARK 1997, S I de erhvervsfaglige uddannelser er der som nævnt en overvægt af mænd (i % mandlige elever). Der er imidlertid stor forskel fra uddannelse til uddannelse. Traditionelt har der været et flertal af kvinder inden for de merkantile erhvervsuddannelser, medens mændene har domineret de tekniske erhvervsuddannelser. I 1997 var 63 % af eleverne ved de merkantile erhvervsuddannelser kvinder, og 75 % af eleverne ved de tekniske erhvervsuddannelser mænd. Den samme tendens gør sig gældende for Højere Handelseksamen (HHX) og Højere Teknisk Eksamen (HTX), hvor kvinderne udgjorde hhv. 54 % og 14 % En forandring kan dog spores i kvinders uddannelsesvalg. En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at kvindeandelen i levnedsmiddel-, landbrugs- og de grafiske uddannelser steg fra 1985 til Det samme var gældende for de kortere videregående uddannelser, hvor det bl.a. var akademiøkonomuddannelsen, som var med til at ændre billedet. Ligeledes steg andelen af kvindelige byggeteknikere. Ved de mellemlange tekniske uddannelser steg andelen af kvinder især ved HA og teknikumingeniøruddannelsen. Endelig steg kvindeandelen ved de lange videregående uddannelser. Ændringerne var dog størst for landbrugsuddannelserne samt de samfundsvidenskabelige uddannelser (f.eks. jurist, økonom og læge). Kapitel I Baggrundsinformationer
Erhvervsuddannelsessystemet i Danmark
Erhvervsuddannelsessystemet i Danmark Denne monografi er udarbejdet af 1 Søren P. Nielsen og Pia Cort Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) På vegne af CEDEFOP Det Europæiske Center for Udvikling
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500
Læs mereFærøerne og Grønland
og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereRAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereRekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark
Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare
Læs mereFlere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereFærøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog
Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2016 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2016 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereNøgletal for region Syddanmark
Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereFærøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog
Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2017 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2017 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund
Læs mereArbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127
Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt
Læs mereUddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN
Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010
Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereØkonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Seniorer på arbejdsmarkedet - de kan og vil 15. januar 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereFlere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.
2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til
Læs mereArbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune
Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne
Læs mereDepartementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke
Læs mereTyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.
Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT
Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereRåderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor
Læs mere