Pilottest af prædialysespørgeskema

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pilottest af prædialysespørgeskema"

Transkript

1 Pilottest af prædialysespørgeskema Region Midtjylland Marts/april 2013

2 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med en pilottest er at fange forståelsesproblemer i de valgte spørgsmål, vurdere de indkomne svars fordeling og anvendelighed blandt en repræsentativ del af den aktuelle målgruppe (1,2). Pilottesten kan medføre at enkelte spørgsmål kasseres, og nye kan eventuelt tilføjes (2). Det er vigtigt at afprøve spørgeskemaet på en repræsentativ stikprøve, for at afdække potentielle forskelle i forståelse og brugbarhed (1). Face validity (validitet af resultat) går ud på at undersøge om de udarbejdede spørgsmål/items formår at dække de relevante domæner på en klar og entydig måde (1). Pilottesten af prædialysespørgeskemaet blev gennemført marts/april 2013 og følgende metode blev anvendt: Der blev udvalgt en stikprøve på 11 nyrepatienter, der følges ved Nyremedicinsk Ambulatorium ved Aarhus Universitetshospital, Skejby. I tabel 1 ses karakteristika af deltagerne i pilottesten. Deltagerne blev udvalgt tilfældigt, i forbindelse med at de var til konsultation i ambulatoriet. Totalt 4 kvinder og 7 mænd, i alderen år, heraf 10 prædialyse og en postdialyse, deltog i pilottesten. Deltagerne blev kort informeret om formålet med pilottesten. Herefter besvarede de spørgeskemaet og tilgangen thinking aloud blev anvendt (3). Dvs. at patienten besvarede spørgeskemaet mens han/hun tænkte/reflekterede højt. Tidsforbruget blev registreret. Efterfølgende blev der gennemført et semi-struktureret interview, hvor deltagerne fik stillet spørgsmål om spørgeskemaets udformning, forståelse, relevans, mangler og de fik mulighed for at komme med andre kommentarer. Samtalerne blev optaget og efterfølgende transskriberet og analyseret. Tabel 1. Karakteristika af deltagerne 1 i pilottesten af prædialysespørgeskemaet Nr. Køn Alder Besvarelse Tid Bemærkninger 1 Kvinde 72 år Papir 14:37 Prædialyse 2 Kvinde 74 år Papir 08:43 Prædialyse 3 Kvinde 77 år Papir 15:00 Prædialyse 4 Kvinde 78 år Papir 34:02 Prædialyse 5 Papir 12:42 Prædialyse 6 Mand 36 år Papir 07:20 Prædialyse 7 Mand 43 år Papir 11:50 Postdialyse 8 Mand 45 år Papir 16:16 Prædialyse 9 Mand 65 år Papir 09:52 Prædialyse 10 Mand 76 år Papir 12:11 Prædialyse 11 Papir 18:11 Prædialyse 1 Patienter, der følges ved Nyremedicinsk Ambulatorium, Aarhus Universitetshospital, Skejby 2

3 Resultater De fleste patienter i pilottesten besvarede spørgeskemaet uden forståelsesproblemer. Næsten alle oplevede spørgsmålene værende meget relevante, og det var få bemærkninger til eventuelle mangler. Patienterne brugte i gennemsnit ca min. på at besvare skemaet, men tiden varierede meget fra ca. 7 til 34 minutter. Enkelte spørgsmål gav i nogen tilfælde lidt problemer og det var en tendens til at være nogenlunde de samme spørgsmål. Resultater Thinking aloud metoden 1 Deltagerne besvarede spørgeskemaet mens de tænkte/reflekterede højt. Dvs. de stoppet op undervejs i besvarelsen, hvis de kom i tvivl eller havde problemer med at forstå det pågældende spørgsmål. Følgende spørgsmål var, for nogle patienter, svære at svare på eller medførte forståelsesproblemer: Hvad er dit blodtryk i dag? Ni patienter stoppet op ved dette spørgsmål, alle fordi de ikke huskede hvad sygeplejersken havde sagt. Ved forespørgsel om de selv måler blodtryk derhjemme, svarede de alle nej. Mand 43 år P: Det kan jeg ikke huske hvad mit blodtryk det var i dag. Hun tog jo tre jo. Så kører man jo lidt rundt i det jo. I: Måler du det selv derhjemme? P: Nej, det gør jeg aldrig. Det har jeg slet ikke tid til. Heller ikke med det arbejde jeg har, så har jeg heller ikke tid til det. Det er et stressende job jeg har. P: Eh, blodtrykket der fik jeg ikke tallet. I: Plejer du at måle det selv nogen gange? P: Nej, men Lillian har lige målt det. Har du andre sygdomme eller lidelser, der påvirker dig mere end din nyresygdom? Seks patienter stoppet op ved dette spørgsmål. Nogen skulle bare bekræftes i, at de forstod spørgsmålet rigtigt. Andre blev lidt forvirret over, hvad der mentes med spørgsmålet, og at hvad der påvirker ens helbred mest, er afhængig af hvilken situation man står i. Derfor kan det være svært for enkelte at afgøre, hvilken lidelse, der påvirker helbredet mest. Kvinde 77 år P: Jeg ved ikke om sukkersygen er værre, er den? I: Det er mest hvad mærker du mest på kroppen, hvad er det der generer dig mest? P: Altså, det er min slidgigt. I: Ja, men så er det jo det du skal skrive. P: Nå. 1 P = Patient, I = Interviewer 3

4 Mand 36 år P: Mere? Jeg har jo vand i kroppen, det er vel egentlig det der er mit problem, men det er jo en følge. I: Ja. Det var mere, hvis du nu havde fx sukkersyge eller hjertesygdom eller anden sygdom P: Nej, det har jeg ikke, jeg har min diskus, det er det eneste. Nej, det var vel egentlig mere lig med at nogen gange overskygger det jo nyresygdommen, men det kommer an på hvad jeg laver. Hvis jeg står meget i opvaskestillingen, som jeg kalder den, og den står man jo tit i, så får jeg ondt i ryggen, Og så tænker jeg mere på at jeg har ondt i ryggen end at jeg er blevet michelin man jo Har du forladt arbejdsmarkedet (førtidspension, folkepension, efterløn e.l.)? Fem personer stoppet op ved dette spørgsmål. Heraf tre folkepensionister, hvor to skulle bekræftes i at de skulle svare ja, og springe næste spørgsmål over. En ville gerne understrege, at han var folkepensionist og ikke fx førtidspensionist. To personer, som begge var sygemeldte havde lidt problemer med at besvare spørgsmålet. Når de får spørgsmålet stillet, er deres umiddelbare indskydelse at svare ja, men at de kun er midlertidigt væk fra arbejdsmarkedet. De har behov for at kunne meddele at de fx er på sygedagpenge. P: Ja, men ikke for evigt forhåbentlig. I: Så, er det vel egentlig nej. P: Er det det? Nå jeg troede bare, nå ja okay, så skriver jeg sådan her. Jeg ved jo faktisk ikke om jeg kommer tilbage. Jeg blev uddannet som lærer sidste år, og har ikke kunnet arbejde overhoved jo. Jeg har måttet trække mig ud af arbejdsmarkedet? I: Er du sygemeldt? P: Ja, det er jeg. Jeg får sygedagpenge, eller det gør jeg så ikke, jeg får, hvad er det nu det hedder.. midlertidig førtidspension. Men jeg skulle meget meget gerne komme på arbejdsmarkedet igen efter jeg er blevet transplanteret. I: Måske det skulle være en kategori, om at man var midlertidig væk fra arbejdsmarkedet. P: Ja, midlertidig, eller foreløbig, det tror jeg også. Mand 43 år P: Nu spørger I, om jeg har forladt arbejdsmarkedet? Det er jo ikke på grund af førtidspension eller.. det er en sygemelding jo. Er det så et ja eller nej her? I: Så er det egentlig et nej. P: Godt, ja det jo lige med at forstå hvad mener man helt. I: Den mangler måske den med sygemelding.. P: Ja, det kan jo altid gøres bedre jo. P: Fx her mangler der en rubrik, Har du planer om at forlade arbejdsmarkedet? Nej, ikke hvis jeg får en ny nyre. Så har man ikke planer om det. Jeg har ikke planer om det, jeg ser kun det her som et midlertidigt stop. Det mangler lidt, om hvis du får en ny nyre, har du så tænkt dig at genoptage arbejdet. 4

5 Inden for de seneste 4 uger, hvor stor del af tiden har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (f. eks. besøge venner, slægtninge osv.)? To personer havde forståelsesproblemer ved dette spørgsmål. Kvinde 78 år P: Den forstår jeg ikke. I: Inden for de seneste 4 uger, hvor stor en del af tiden har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker f.eks. besøge venner, slægtninge osv. P: Det forstår jeg ikke rigtig. I: Nej. Kommer du tit i byen? Besøger du venner og familie? P: Nej, jeg synes ikke det er så tit. I: Men er det fordi du ikke har lyst eller fordi du ikke formår eller? P: De har jo deres. Det ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal? I: Nej. Så det er ikke fordi du har det skidt, at du ikke kommer ud og besøger nogen? P: Nej. Kvinde 72 år P: Den der, forstår jeg altså heller ikke rigtigt. I: (Læser spørgsmålet op). Altså det der med at komme ud i byen, har du svært ved det pga. dit helbred? P: Ja, det har jeg sådan set, for jeg går jo ikke ret godt. Hvis jeg skal over længere strækninger, så skal jeg køres. I: Det er besværligt fordi du ikke går så godt? P: Ja, det er det. I: Jeg ved ikke, om du skal skrive midt i mellem fx Noget af tiden? Fordi det begrænser dig lidt i forhold til at du ikke går så godt? P: Det må være den der. Spørgsmål om symptomer Det var ingen der havde store problemer med at svare på spørgsmålene om symptomer. Fem patienter stoppet op med bemærkninger af forskellig karakter. P: Bekymring for fremtiden? Nej, det er kun når jeg skal herud, så kommer jeg til at tænke på: hvordan er tallene? Bliver de ved med at være acceptable? Så det er jo ikke bekymring for fremtiden på den måde? Det ved jeg ikke, om det tæller med? I: Ville det være bedre, hvis det stod bekymring om fremtiden omkring din nyresygdom? P: Ja, men det vil jeg da sige. Kvinde 78 år P: (Hævede ben) Det ved jeg ikke hvad jeg skal svare på. Jeg har jo støttestrømper på. Ellers ville de jo nok være hævet. 5

6 Spørgsmål om appetit og kostvejledning Fire patienter stoppet op ved spørgsmålene om appetit og fem ved spørgsmålene om kostvejledning. Enkelte stoppet op fordi spørgsmålet var svært at svare på fx Smager maden anderledes nu, end før du blev nyresyg?. Andre stoppet op pga. forståelsesproblemer, fx havde en person svært ved at forstå ordet kostvejledning, og kunne bedre forstå hvad det var tale om, når ordet diætist blev brugt. En syntes det var svært at huske tilbage 4 uger. For en patient var konen meget involveret i madlavningen, så ved mange af spørgsmålene blev der refereret til hendes holdninger og handlinger. En nævnte, at antal måltider om dagen måtte være tale om hovedmåltider. Smager maden anderledes nu, end før du blev nyresyg? Kvinde 78 år P: Jeg ved ikke, hvad I mener med det der med nyresyg? I: Men du har en nyresygdom, har du ikke? Eller nedsat nyrefunktion? P: Jo, det siger de jo. P: Det synes jeg ikke jeg kan svare på. I: Er det fordi, det er svært for dig at sige et tidspunkt, hvor du blev nyresyg? P: Ja. P: Den her er lidt svær, det der om maden smager anderledes f.eks. før jeg blev nyresyg. Det kan jeg faktisk ikke huske, altså jeg har været syg siden I: Skulle man have en husker ikke kategori? P: Ja måske sådan en netop ja det ved jeg ikke eller, det tror jeg faktisk. P: Så jeg sætter bare et kryds ved nej, fordi sådan husker jeg det ikke. Men jeg har fået at vide jo netop af lægerne, at når jeg en gang transplanteres, så vil jeg smage maden mere, og lugtesans og høresans og alt sådan noget vil blive forbedret, for jeg har gået i en klokke i så lang tid som jeg har. Jeg har en nyreprocent på 12 nu så.. Spørgsmål om kostvejledning P: Det er jo min kone, skal jeg skrive det eller skal jeg bare sige ved hvert måltid? Hun er meget omhyggelig. Kvinde 72 år P: Det er to spørgsmål her, som jeg ikke rigtig, de to nederste her om kostvejledning. I: Det er fordi du ikke har fået kostvejledning? Så kan du ikke svare på dem. Hvis du fx havde sat ja til kostvejledning, så kunne du svare på dem. Men skal du til diætist? P: Det har jeg været. I: Du har været? P: Ja. I: Er det fordi ordet kostvejledning, forvirrer det? P: Ja, det er det. I: Det er det samme som diætist. P: Ah ha. I: Så har du faktisk.. I: Og i hvor stor grad følger du de råd du fik af diætisten? P: Ja, men det gør jeg faktisk. 6

7 EQ-5D Det var generelt ikke problemer med at udfylde EQ-5D, men nogen havde kommentarer. Kommentarerne gik mest ud på at problemer med bevægelighed og sædvanlige aktiviteter godt kunne være relateret til andre faktorer end det at være nyresyg fx alderen i sig selv. P: Ængstelig og deprimeret det må være noget andet, end det jeg.. det er jo kun fordi, når jeg nu skal herud og fik at vide sidste gang, at nu skulle det, nu kunne det være at man skulle tænke på dialyse, ikke, så det er jo ikke angst, men altså jeg har ikke kunnet lade være med at tænke på det. Men det er noget andet. P:(EQ-5D Bevægelighed). Ja, moderate problemer med at gå omkring, men jeg har stokken jo, så det, men det er benene og alderen. Jeg tror ikke det har noget med det andet. Kvinde 78 år (EQ-5D Sædvanlige aktiviteter) P: Det ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal svare på? I: Laver du selv mad og gør du selv rent? P: Nej, jeg får mad udefra og jeg får rengøring hver 3. uge. I: Men det betyder vel, at du ikke kan gøre det selv? P: Ja, så jeg ved ikke hvad det bliver? Det er her eller her ikke? I: Ja, for du kan jo gøre noget selv? Men det er jo dig, der skal vurdere, hvor du skal sætte krydset. P: Ja, det må enten blive den, eller den her. HADS Enkelte havde kommentarer til HADS, der omfattede det indholdsmæssige, men også det at spørgsmålene ikke nødvendigvis var relateret til det at være nyresyg. Kvinde 77 år P: Jeg føler mig i godt humør det var da et dumt spørgsmål. Har du lavet dem? I: Nej, det er fra en skala, så den kan man ikke lave om på. P: Man kan ikke sige, at man er i godt humør, når man går og er bange for at skulle i dialyse, kan man? Men jeg er glad for, at jeg kommer der inde fra i dag og har fået god besked. I: Det er hvordan du har følt det inden for den sidste uge. Hvordan synes du dit humør har været, det kan jo godt svinge fra uge til uge tænker jeg? P: Ja. Jeg må nok hellere sætte det der. Jeg har ingen grund til at være ked af det, selv om jeg somme tider er det. Mand 65 år (HADS Jeg føler det som om jeg fungerer langsommere) P: Altså fungerer jeg, jeg kan jo ikke arbejde som jeg plejer, hvis det er det du mener med det der spørgsmål? (HADS Jeg får pludselige angstanfald) P: Har det også forbindelse med når jeg tænker på nyrefunktionen eller er det mere i almindelighed? Det er kun når jeg tænker på det med nyrerne, hvordan kommer det til at gå. Så det er ikke særlig tit. 7

8 Vil du besvare det næste spørgsmål på Internettet? Fire personer understreger, at de ikke anvender internet. P: Eh.. med at besvare skemaet på internettet, altså min kone kører computeren. Jeg bruger den ikke. Kvinde 77 år P: I kan skrive til mig. Det er ikke mig der bruger computeren, det er min mand. I: Så skriver du bare nej tak. Mand 45 år I: Hvad tænker du om at skulle svare på det her spørgeskema forud for kontrol i ambulatoriet? P: Ja men, det er fint nok. I: Du har måske internet derhjemme, så du kunne svare over internettet? P: Nej, jeg bruger aldrig min computer. Jeg har godt nok en, men jeg bruger den aldrig. Resultater semi-strukturerede interviews 2 Når deltagerne havde udfyldt spørgeskemaet, fik de fik stillet spørgsmål om skemaets udformning, forståelse, relevans, mangler samt mulighed for at komme med andre kommentarer. Var det nogle spørgsmål du havde svært at svare på? Mand 45 år P: Nej det er det ikke, de var meget enkle i det de der spørgsmål. I: Det var ikke noget der var svært at forstå eller som var misvisende? P: Nej. P: Nej nej. Jeg kunne måske også have gjort det hurtigere, men nogen af spørgsmålene ville jeg godt lige tænke over for at krydse bedst muligt af. Kvinde 78 år P: Ja, det var nogen, der var svære synes jeg. I: Ja, det var de steder hvor du stoppet op? P: Ja. Hvor jeg lige måtte have dig ind og hjælpe. P: Det er meget få steder, hvor man er i tvivl om hvad man skal svare. Men det er også det der med at jeg kan ikke, hvis jeg nu kun havde været syg i et par år, så kunne jeg tydelig huske, hvordan havde jeg det før, var jeg deprimeret, kunne jeg spise osv. Når jeg har været syg i så mange år, så er det svært for mig at skelne. Jeg kan ikke huske hvordan det var før min sygdom. 2 P = Patient, I = Interviewer 8

9 Mangler det nogen vigtige emner? Mand 45 år P: Nej, det synes jeg ikke. Man var faktisk inde på det hele med de forskellige spørgsmål der var. P: Nej, det har jeg ikke tænkt over at det skulle være. P: Hm, nej.. Jeg sad hvert fald ikke og tænkte, at jeg synes det var et eller andet der mangler, som jeg ville svare på. Kæreste: Det var også mange af de ting, som også er det, vi taler om derhjemme, som fylder for os i det daglige ikke, så. P: Ja, det synes jeg er meget godt dækket ind faktisk. Mand 43 år P: Ja men, altså økonomi og hvad det hedder alt det der med socialrådgivning, vejledning, fordi det er så ringe. Nu har jeg heldigvis snakket med en socialrådgiver i den her uge, der ville hjælpe mig lidt, men kommunen de er simpelthen så ringe. Og specielt den kommune jeg bor i, det er nok en af de aller ringeste. Var alle spørgsmål relevante for dig? Mand 45 år P: Ja, det synes jeg. P: Ja, det var da helt i orden, og hvis det er noget der kan bruges til noget, så synes jeg da det er fint. P: Ja, det synes jeg bestemt det er. Det synes jeg helt sikkert det er specielt det der med mad og kost osv., jo det synes jeg faktisk. Mand 43 år P: Det kommer an på hvad I skal bruge det til? I: Man skal bruge det til at følge dig, hvordan du har det, hvordan det går med dig fra gang til gang. P: Tja jo men igen. Altså til den personlige, så tror jeg ikke du kan bruge det til noget som helst. Det tror jeg ikke. Hvis man derimod sagde, hvordan har medicinske patienter det? Ikke også, hvis man generelt kan se fx de har generelt mere kvalme alle sammen, de spiser mere eller spiser mindre eller sådan noget. Så man kan sætte ind på de områder, hvorfor? Er det fordi madprodukterne er så ringe så eller det fordi de er så dårlig mærket, så de dårlig kan spise noget eller er det fordi de mangler mere vejledning i kosten og alle sådan nogen ting. I: Ja. Men du tænker ikke at dette skema kunne følge dig, ift. hvordan du har det? P: Det kan jeg ikke se hvad I skal bruge til. Det kan jeg ikke. Fordi det er kun lige hvordan jeg har det her og nu. Hvordan har jeg det senere? I: Idéen er at man skal bruge det.. bruge de samme spørgsmål gennem et stykke tid P: Nja, men hvem siger at dette har noget med nyresygdommen at gøre? Hvis det nu var nogle andre forhold ikke, så kan I ikke bruge det her til noget jo? 9

10 Kvinde 77 år P: Nu er det lidt svært, når jeg både har slidgigten og sukkersygen og nyrerne. Det er lidt svært at svare på. I: Men det hænger jo sammen det hele. P: Det gør det da. Men det har jeg også svaret det hele på. Jeg ved ikke hvad der kommer fra nyrerne og hvad der kommer fra I: Ja, men det er også svært at finde ud af. Andre kommentarer I: Hvad synes du om længden. Var det for langt? P: Nej, fordi det var jo mange forskellige ting spørgsmålene de.. hvad skal man sige.. hele min daglige tilværelse. Det er helt fint. I: Hvad tænker du om, at skulle svare på dette spørgeskema inden du skal til kontrol her i ambulatoriet? P: Ja men, det er det ingen problemer i. Jeg synes det er fint, at I gør sådan noget her, for det er også med til at rette mig selv op, for nu har jeg set nogen svar, som man ikke går og tænker på til daglig, men så sidder man og ser det.. oh ja, ja men der har du det egentlig godt og det er jo dejligt. Så jeg synes det var positivt. Kvinde 78 år I: Hvad tænker du om at skulle svare på dette spørgeskema, inden du skal til kontrol i ambulatoriet sådan fremover? Hvad tænker du om det? Så bliver oplysningerne sendt til lægen og sygeplejersken inden du kommer. P: Det ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal svare på, fordi jeg er ikke så meget for det der forskellige du ved med internet og alt sådan noget. I: Så du kunne godt forstille dig at svare på dette spørgeskema inden du skal herind, så lægen og sygeplejersken har oplysningerne inden du kommer? P: Ja, det vil jeg godt kunne. Det er også mange af spørgsmålene, som er meget interessante, som jeg ikke har tænkt over. Altså f.eks. det der med får jeg pludselig angstanfald eller føler jeg mig rastløs. Det er egentlig først når jeg ser spørgeskemaet, at jeg tænker over, har jeg egentlig følt mig rastløs? Mand 36 år I: Hvad tænker du om, at skulle side derhjemme, eller sidde her i venteværelset med ipad og udfylde det her. P: Det ville jeg være ligeglad med. Umiddelbart ville heller gøre det derhjemme, det var nemmere, altså i stedet for at sidde her med blyant og papir og eller med ipad. Så tror jeg heller jeg ville sidde og gøre det hjemme inden man skulle af sted. Det tror jeg. Hvis jeg havde muligheden, eller det ville jeg. Mand 76 år I: Synes du det var langt? P: Ja, jeg synes nok det var for mange. I: Det er ikke sikkert man skal svare på alle spørgsmålene hver gang. P: Nej nej. 10

11 Mand 65 år P: Det er meget hvis man har svært ved at koncentrere sig. Det har jeg ikke. Kvinde 74 år I: Hvad tænker du om skulle svare på det her skema inden du kommer til kontrol? P: Det synes jeg da er helt i orden. Jeg har jo haft et par blodpropper i hjernen, så der har jeg svaret på nogen fra Herning. Jeg har svaret på to. I: Synes du det var langt? P: Nej det synes jeg ikke. Det var nemt nok at svare på synes jeg. Konklusion Pilottesten af spørgeskemaet har vist, at de fleste patienter besvarede uden betydelige forståelsesproblemer. Patienterne oplevede spørgeskemaet som værende relevant og at der ikke manglede vigtige domæner. Tidsforbruget oplevedes passende for flertallet, enkelte syntes dog at det var for mange spørgsmål. Pilottesten gav nyttige input fra patientperspektivet, som kan bruges til at lave relevante forbedringer af spørgeskemaet. Deltagerne i pilottesten vurderes at være repræsentative, dog ikke for personer med anden etnisk baggrund. Yngre kvinder og postdialysepatienter var heller ikke repræsenteret. Referencer (1) Fayers PM. M. Quality of Life. The assessment, analysis and interpretation of patient-reported outcomes. Second edition, Wiley, (2) Olesen F. MJ. Krav til spørgeskemaer II. Hvorledes udarbejdes et spørgeskema? Månedsskr.Prakt.Lægegern 1994;72: (3) Drennan J. Cognitive interviewing: verbal data in the design and pretesting of questionnaires. J Adv Nurs 2003 Apr;42(1):

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Pilottest af spørgeskema. til patienter med muskelsygdom

Pilottest af spørgeskema. til patienter med muskelsygdom Pilottest af spørgeskema til patienter med muskelsygdom AmbuFlex VestKronik Maj 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med en klinisk ekspertgruppe ved Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Pilottest af spørgeskema. til patienter med narkolepsi og hypersomni

Pilottest af spørgeskema. til patienter med narkolepsi og hypersomni Pilottest af spørgeskema til patienter med narkolepsi og hypersomni Region Midtjylland Marts/april 2013 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med

Læs mere

BILAG 2. Pilottest af epilepsispørgeskema

BILAG 2. Pilottest af epilepsispørgeskema BILAG 2 Pilottest af epilepsispørgeskema Region Midtjylland December 2011 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med en pilottest er at fange forståelsesproblemer

Læs mere

Pilottest af spørgeskema Opfølgning på behandling for søvnapnø

Pilottest af spørgeskema Opfølgning på behandling for søvnapnø Pilottest af spørgeskema Opfølgning på behandling for søvnapnø VestKronik AmbuFlex Marts/ april 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Metode...3 2. Resultater...4 2.1 Kommentarer til de enkelte

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Pilottest. Spørgeskema inden behandling, Kræftafdelingen AUH. Hospitalsenheden Vest VestKronik AmbuFlex

Pilottest. Spørgeskema inden behandling, Kræftafdelingen AUH. Hospitalsenheden Vest VestKronik AmbuFlex Pilottest Spørgeskema inden behandling, Kræftafdelingen AUH Hospitalsenheden Vest VestKronik AmbuFlex Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Metode... 3 2. Resultater.4 2.1 Kommentarer

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Pilottest HIV-HELBREDSSKEMA. Hospitalsenheden Vest VestKronik AmbuFlex

Pilottest HIV-HELBREDSSKEMA. Hospitalsenheden Vest VestKronik AmbuFlex Pilottest HIV-HELBREDSSKEMA Hospitalsenheden Vest VestKronik AmbuFlex Juli 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Metode...3 2.1 Kommentarer til de enkelte spørgsmål...4 Svær træthed...4 Har du

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom U - FU Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Opfølgningsskema regionmidtjylland FU HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.

Læs mere

Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom

Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom AKJ-1001 Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Medicinsk

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik

Læs mere

LÆR AT TACKLE angst og depression

LÆR AT TACKLE angst og depression LÆR AT TACKLE angst og depression Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede

Læs mere

LÆR AT TACKLE job og sygdom

LÆR AT TACKLE job og sygdom LÆR AT TACKLE job og sygdom Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE job og sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Transskribering af samtale 2

Transskribering af samtale 2 Transskribering af samtale 2 Det er til dig. Nå det er til mig, ja, javel, javel. Nå men vi må jo også hellere starte forfra og sige goddag. Jeg hedder... og jeg er diabetessygeplejerske. Ja jeg hedder

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Undersøgelsen er foretaget i vinteren 2009/10 som et uvidenskabeligt øjebliksbillede af, hvem diagnosegruppens medlemmer er. WG diagnosegruppen

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom LÆR AT TACKLE kronisk sygdom Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE 1 Vejledning Udfyld skemaet med kuglepen så krydset ikke viskes bort. Vi vil bede dig om at svare på alle spørgsmål og returnere skemaet i vedlagte

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer. DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Bilag 4. Opfølgende interviews i Brøndby Strand Nord sep/okt 2015

Bilag 4. Opfølgende interviews i Brøndby Strand Nord sep/okt 2015 Bilag 4. Opfølgende interviews i Brøndby Strand Nord sep/okt 2015 AFRAPPORTERING Baggrund Efter implementering af ny villaordning med øget affaldssortering i Brøndby Kommune i 2014 (plast, papir, glas,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der netop er begyndt på. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der netop er begyndt på. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der netop er begyndt på Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Sådan udfyldes skemaet Vi håber, at du vil besvare nedenstående

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

FOREBYGGELSE AF MSB BETYDNINGEN AF DET SOCIALE - SJAKKETS OG VIRKSOMHEDENS ROLLE

FOREBYGGELSE AF MSB BETYDNINGEN AF DET SOCIALE - SJAKKETS OG VIRKSOMHEDENS ROLLE FOREBYGGELSE AF MSB BETYDNINGEN AF DET SOCIALE - SJAKKETS OG VIRKSOMHEDENS ROLLE Jeppe Z. N. Ajslev Phd. studerende Roskilde Universitet og Byggeriets Arbejdsmiljøbus FYSISK BELASTENDE ARBEJDE I BYGGEBRANCHEN

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Page 1 of 7 Trivselsundersøgelse 2010 Med dette spørgeskema ønsker skolen at undersøge, hvordan du har det på skolen. Går det godt i klassen, lærer du noget og er du glad for at gå i skole? Målgruppen

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 7

ACCESS spørgeskema dag 7 ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 Denne rapport viser resultaterne af efterårets trivselsundersøgelse i plejeboliger i Aarhus Kommune. Undersøgelsen er gennemført i uge 42, hvor interviewere

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Undersøgelse for primære og sekundære binyrebarkinsufficiente i 2002

Undersøgelse for primære og sekundære binyrebarkinsufficiente i 2002 I marts 2002 deltog 98 patienter med binyrebarkinsufficiens i en spørgeskemaundersøgelse. Resultatet af denne undersøgelse er tidligere blevet offentliggjort, og gengives derfor nu her i sin helhed, dog

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte

Læs mere