Offentlig Økonomistyring. Børsen Forum A/S, Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlig Økonomistyring. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub."

Transkript

1 Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og internet, der giver dig over- Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring blik og indsigt. xxxxxxxxxxxxx Ledelseshåndbogen er et praktisk og overskueligt værktøj til dig, der vil være 100% opdateret inden for et bestemt område selvom du har en travl hverdag. xx xxxx Børsen Forum A/S, 2005 Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.xxxxxx xxx Børsen Forum A/S Børsen Ledelseshåndbøger Møntergade 19 DK-1140 København K Tel: Fax:

2 Offentlig styring under forandring Offentlig styring under forandring af direktør, cand.oecon. Jørgen Søndergaard, Socialforskningsinstituttet, direktør, cand.scient.pol. Jens Andersen, Trafikstyrelsen, og salgsdirektør, cand.merc. Ole Dalsgaard, SAS Institute A/S, 1. En øget styring Formaliserede styringsredskaber Styringen af den offentlige sektor går i en klar og tydelig retning i disse år: Styringsredskaberne bliver i stigende grad formaliserede, og stadigt flere områder bliver dækket af styringsværktøjer. Tendensen er ikke et isoleret dansk fænomen og ikke forbeholdt den offentlige sektor. Noget tilsvarende gælder den offentlige regulering af private selskaber (krav til regnskabsaflæggelse, revision, bestyrelsesarbejde osv.). Den samlede offentlige styringskæde har med EU fået et fjerde led, så den nu består af kommune, region, stat og EU. Implementeringen af EU-bestemmelser i dansk lovgivning har yderligere bidraget til en mere formaliseret styring af den offentlige sektor. Eksempelvis med hensyn til offentlige licitationer og sektorregulering f.eks. på miljøområdet. Ny dagsorden i den offentlige sektor Ændringer af styringsformerne i det offentlige påvirker de offentlige ledere og hele feltet offentlig ledelse. Nye styringsformer og styringsteknologier parret med en massiv udvidelse af mængden af styringsinitiativer sætter en ny dagsorden alle steder i den offentlige sektor. Kontraktstyring er i fremdrift som en yndet styringsform. Samtidig står den offentlige sektor midt i et regimeskift. Tidligere var offentlige aktiviteter helt overvejende udbudsstyret. Men med den stadigt stigende markedsgørelse og udvidelse af borgernes frie valg er der kommet et element af 5/Oktober 2005 Offentlig Økonomistyring 1

3 Offentlig styring under forandring efterspørgselsstyring med i billedet. Da det offentlige i vidt omfang leverer ydelser gratis eller til priser langt under omkostningerne, er der en betydelig udfordring i at få efterspørgselsstyringen til at harmonere med den mere traditionelle udbuds- og kapacitetsstyring, som mange af de interne styringsværktøjer er rettet mod. Endvidere befinder mange offentlige ledere sig i et krydsfelt, hvor decentralisering er en udtalt målsætning, men hvor der reelt sker en centralisering og ensretning via nye styringstiltag. 2. Formalisering og centralisering Fra regler til mål og rammer Den offentlige sektor har gennem 80 erne og 90 erne været igennem en proces, som ændrede den decentrale ledelsesog dispositionsret. Den centrale regelorienterede styring af decentrale enheder kombineret med en detaljeret regulering af bevillinger og aktiviteter blev afløst af styring gennem mål og rammer. På dette grundlag skete en delegation af ledelseskompetence til ledere af decentrale enheder i administration og på institutioner. Filosofien bag hele denne moderniseringsproces var, at ledere og medarbejdere med den faglige indsigt og den tætte kontakt til brugerne skal gives frie rammer til at udvikle løsninger. Processen har frem for alt været drevet af ønsket om at skabe mere kvalitet, bedre lokalt tilpassede løsninger, øget effektivitet, større bevægelighed, hurtigere reaktionstider og mindre bureaukrati. Decentraliseringen sendte også signaler om en underliggende opfattelse af ledelse. Primært et tillidsfuldt signal til lederen af den decentrale instans. Med et givet mål og givne rammer giver decentraliseringen lederen tæt på frontlinjen et ledelsesrum. Rammerne har virket Ingen anfægter fordelene ved denne decentralisering, som fortsat er et af den offentlige sektors mest betydningsfulde og afbureaukratiserende træk. Rammestyringen er en succes som styringskoncept i forhold til de økonomiske rammer. Decentrale ledere og decentrale demokratiske organer overholder i al væsentlighed de økonomiske rammer, hvilket giver en langt bedre og mere præcis styring af de offentlige udgifter. 2 Offentlig Økonomistyring 5/Oktober 2005

4 Offentlig styring under forandring Mål- og resultatstyring har ikke slået igennem Anderledes er det gået med den ledsagende mål- og resultatstyring, der ikke har fundet sin form som politisk ledelsesværktøj. Hverken i staten eller i kommunerne har målog resultatstyringen for alvor formået at slå igennem i den reelle politiske styring af og tænkning i forhold til den offentlige sektors opgaveløsning. Årsagen kan være, at målene enten havner i den ene grøft og bliver så generelle og brede hensigtserklæringer, at det er meget vanskeligt at vurdere målopfyldelsen. Eller at målene havner i den anden grøft og sætter så specifikke krav til enkeltpræstationer eller indsatsområder, at de ikke tilfredsstillende omhandler selve kerneopgaven for den pågældende enhed. Det har generelt vist sig vanskeligere end forudset at etablere en kontinuerligt meningsfuld og målrettet relation mellem decentral faglig ledelse og central politisk styring. Fra decentralisering til centralisering Detaljerede krav til information og overvågning I de seneste år er der derfor sket et pendulsving fra decentralisering mod centralisering, når det gælder styringen af indholdet i de enkelte sektorers opgavevaretagelse. Der er i fravær af mål for, hvordan indsatsen virker kommet langt mere fokus på og centrale retningslinier for, hvordan opgaven løses gennem brug af formaliserede styringsværktøjer. Altså middel- og processtyring i stedet for resultat- og effektstyring. I den offentlige sektor gælder formaliseringen både styringsforholdet mellem departement og styrelser i den statslige forvaltning, forholdet mellem stat og kommuner, og forholdet mellem centralforvaltninger og de udførende institutioner (skoler, hospitaler osv.) i kommuner og amter. Den mere formaliserede styring viser sig som flere og mere detaljerede krav til information og overvågning. Den stærke udvikling af informationsmængden, som teknologien giver, øger mulighederne for mere detaljeret styring, og selv om det ikke altid er fornuftigt, så er det givetvis fristende for den centrale instans at udnytte denne mulighed. Mange nye styringsinitiativer som supplement Tomrummet for den centrale politiske retningsgivning (målstyring) fyldes desuden ofte ud med specifikke supplerende styringsinitiativer, som i vidt omfang ikke retter sig mod de centrale mål for kerneaktiviteterne. Eksemplerne er mange: Ny detaljeret sektorlovgivning med væsentlige krav til decentral praksis, arbejdsprocesser osv. Centrale rammer og principper for løndannelse, kompetenceudvikling, ligestilling og arbejdsmiljø 5/Oktober 2005 Offentlig Økonomistyring 3

5 Offentlig styring under forandring Centrale principper og processer for grønne regnskaber, etiske regnskaber og omkostningsbaserede regnskaber Centrale retningslinier for digitalisering Centrale modeller for virksomhedsplanlægning, websites, medarbejderudviklingssamtaler, lederudviklingssamtaler, økonomistyring, administrative fællesskaber for bogholderi, løn, personale, it osv. Hver for sig kan disse styringsinitiativer være velbegrundede. Især hvis de er implementeret i dialog med det decentrale niveau. Der er bare ikke tale om mål- og resultatkrav rettet mod den offentlige kerneydelse, men om krav til en række interne produktionsforhold, hjælpefunktioner o.l. Dette pendulsving i den offentlige styring fra delegering og decentralisering til central regulering rummer ligeledes et underliggende signal om, hvad ledelse er og skal være. Centralisering signalerer ledelsesmæssigt elementer af manglende tillid til underliggende instanser og indskrænker ledelsesrummet ved frontlinjen. 3. Årsager til forandring Den styringstendens, som præger disse år, kan have mange årsager: Ressourceknaphed og økonomistyring. Stadigt strammere økonomiske rammer og ressourceknaphed fører til behov for styring. Samfundet er ikke blevet fattigere, tværtimod. Men fordi vi kan mere, vil mere og forlanger mere, når skattetrykket en smertegrænse, der medfører ressourceknaphed. De teknologiske muligheder. It giver mulighed for hurtige og præcise informationer om alt muligt. Og med muligheden for mere information og indsigt følger kravet om og lysten til at bruge informationen til styringsformål. Klar ansvarsplacering. Behovet for at placere ansvar i et politisk ledet univers er blevet stærkere især når noget går galt. Sat på spidsen handlede ansvaret i den gamle bevillingsstyrede offentlige sektor overvejende om at overholde budgetterne og sørge for at ansøge om tillægsbevillinger, hvis budgetterne blev overskredet. I den moderne, komplekse og brugerrettede offentlige sektor er ansvaret langt mere facetteret. 4 Offentlig Økonomistyring 5/Oktober 2005

6 Offentlig styring under forandring Hånd i hanke med decentraliseringen. Kravet om at sætte ansigt på ansvaret i den nationale landsby er vokset markant. Ministeren eller borgmesteren stilles direkte til ansvar for konkrete ydelser til den enkelte borger selv i et system med omfattende decentralisering af den offentlige serviceleverance til borgerne. Samfundet og medierne trækker ansvaret for detaljen op på det politiske niveau, hvilket formentlig er en væsentlig drivkraft bag den tiltagende centralisering af styringen. Politikeren slipper ofte ikke af sted med at henvise til den offentlige institution, der har leveret varen. Selv om det faktisk ville være rimeligt i den konkrete situation. Den offentlige sektor bliver mere transparent Fælles for disse faktorer er, at den offentlige sektor bliver mere transparent. Om denne transparens så fører til, at den også bliver lettere at overskue og forstå, er et mere åbent spørgsmål, for samtidig stiger kompleksiteten i de aktiviteter og processer, der foregår i den offentlige sektor. 4. Kontraktstyring Kontrakter er fælles tilkendegivelse af mål og prioritet Udviklingen i retning af formalisering af styringsformerne giver sig udslag i en række værktøjer, der delvist har lånt sin sproglige klædedragt fra erhvervslivet. Der laves kontraktstyring, departementer og styrelser arbejder i koncernledelse, og der controlles. Omdrejningspunktet i dette univers er kontraktstyringen. Kontraktstyring sigter her ikke til egentlige markedsbaserede kontrakter mellem bestiller og leverandør f.eks. ved outsourcing af opgaver. Vi tænker på resultatkontrakter og udviklingskontrakter mellem en central myndighed (ministerium eller centralforvaltning) og underliggende organer i form af styrelser, institutioner o.l. Resultatkontrakter er et styringsværktøj, der matcher mål- og rammestyringsfilosofien. De er ikke bindende kommercielle aftaler i juridisk forstand. Kontrakterne er snarere fælles tilkendegivelser om målsætninger og prioriteringer i forhold til det underliggende organ. Sprogbrugen vigtig Fordelen ved at bruge det kendte sproglige begreb kontrakt er, at det giver en berettiget forventning om, at der foreligger et systematisk, synligt grundlag for styringen. Selve sprogbrugen fremmer en ønsket disciplin både fra opdragsgivers og leverandørs side altså både fra den overordnede og den underordnede. 5/Oktober 2005 Offentlig Økonomistyring 5

7 Offentlig styring under forandring Resultatkontrakter indeholder normalt ikke sanktioner, men det er relativt almindeligt, at lederen af styrelsen eller institutionen kan have en resultatlønskontrakt (der heller ikke er en egentlig kontrakt i juridisk forstand). Denne personlige kontrakt udløser en bonus i forhold til graden af målopfyldelse for institutionen. Modstå fristelsen til at overstyre Kontraktstyringen indebærer sammen med brugen af ledelsesinformationsværktøjer, controlling og andre redskaber, der samler information om det decentrale niveau, en betydeligt mere bredspektret overvågning af styrelser og institutioner end tidligere. Et helt centralt punkt i den forbindelse er at modstå fristelsen til overstyring. Det gælder om at overvåge de virkeligt vigtige indikatorer for institutionens opgaveløsning på kerneområdet. Selv om informationsteknologien kan måle det meste, så skal det ikke nødvendigvis controlles endsige anvendes til fastsættelse af nye krav. 5. Kontraktstyringens begrænsninger Kontraktstyring kan rigtigt anvendt under de rigtige forhold være et nyttigt styringsværktøj. Når kontraktstyring ikke er produktiv i alle situationer, hænger det sammen med flere forhold. Mange bundlinier For det første er det et grundvilkår for demokratisk ledede virksomheder, at slutmålet bundlinien næsten aldrig er fuldstændig klar, og i nogle tilfælde er den endog meget uklar. Det skyldes ikke nødvendigvis den politiske ledelse. Når en opgave løses af det offentlige, så er begrundelsen ofte, at samfundet ikke ønsker at have markedets entydige økonomiske bundlinie som den udslagsgivende parameter for styringen. Tværtimod er hovedreglen, at der med en given indsats forfølges adskillige mål på én gang. Kontraktstyringen må respektere den verden, den skal fungere i. Den må ikke være firkantet i et rundt univers. Den skal kunne rumme flere mål og mål af mere kvalitativ karakter. Men det kan undertiden blive for vanskeligt, og i så fald er det bedre at undvære kontrakter. Politiske mål For det andet forstyrres målformuleringen i nogle situationer af politisk betinget støj. F. eks. skabes der en uholdbar forventningsdannelse, når der formuleres mål, hvis formål er at beskytte ministeren eller borgmesteren, men som reelt er uopnåelige med den givne organisation og de givne ressourcer. Hvis denne mere politisk-symbolske anvendelse af 6 Offentlig Økonomistyring 5/Oktober 2005

8 Offentlig styring under forandring kontraktstyringen bliver udbredt, mister styringsredskabet sin styrings- og ledelsesmæssige værdi, rimelighed og troværdighed. Manglende operationelle mål For det tredje er kontraktstyringen afhængig af, at mål og resultater evt. gennem indikatorer og evalueringer sættes på en objektiv og operationel formel. Det er i sig selv positivt at blive tvunget ud i denne øvelse, men i nogle tilfælde er det praktisk umuligt at lave en operationalisering, der afspejler den ønskede målopfyldelse. Hvis man alligevel insisterer på kontraktstyring, fører det til, at man hopper over, hvor gærdet er lavest. Man måler på det, der kan måles, i stedet for at måle på det, der er relevant. I værste fald er det værre end ingen målstyring, fordi det resulterer i et falsk billede af målopfyldelsen og skaber styring i en forkert retning. Det er knap så problematisk, hvis man som den nemme løsning måler på input og aktiviteter i stedet for output og mål. Men det giver kun relevant styring, hvis der er en faglig enighed om sammenhængen mellem input og aktiviteter på den ene side og de umålelige mål på den anden side. Målstyringen kræver med andre ord en stor portion modenhed, metodeforståelse og dialog for at undgå, at det bliver en styringsillusion eller en egentlig fejlstyring. Manglende enighed om metode Endelig er det et uafklaret spørgsmål, om det giver mening at kontraktstyre drifts-institutioner i områder, hvor der ikke er en alment anerkendt faglig metode til at nå målene. Ideelt set indebærer det ikke problemer, fordi resultatstyringen fokuserer på målene ikke på midlerne. Men i praksis vil kontrakten rimeligvis også omfatte nogle af de centrale værktøjer til at opnå de ønskede mål. Midlerne bliver brugt som resultatindikatorer på vejen mod et langsigtet mål. Hvis der eksempelvis er enighed om centrale pædagogiske metoder til at opnå de ønskede færdigheder hos folkeskolens elever eller enighed om de bedste behandlingsmetoder, når sygehusvæsenet vil nedbringe dødeligheden, kan kontraktstyringen være nyttig. Hvis enigheden derimod er fraværende, skaber kontrakter med fokus på midler og metoder frustration og modvilje i de udførende led. Resultatkontrakter har i så henseende det samme karaktertræk som rigtige, kommercielle kontrakter i den forstand, at uklarhed mellem opdragsgiver og leverandør om kontraktens indhold ved kontraktens indgåelse giver massive problemer efterfølgende, når kontrakten skal efterleves. 5/Oktober 2005 Offentlig Økonomistyring 7

9 Offentlig styring under forandring 6. Meningsfuld kontraktstyring Klare og entydige mål Kontraktstyring kan skabe forventningsafstemning Kontraktstyring kan være et egnet værktøj, når der er klare og entydige mål, når der er enighed om, hvad en god opgaveløsning er, og når der er enkle metoder til at vurdere målopfyldelsen. Så er der en række potentielle fordele ved kontraktstyringen så giver den god mening. Den meningsfulde kontraktstyring er kendetegnet af fælles afstemte forventninger, mål- og resultatorientering, helhedssyn, ansvarlighed og gennemsigtighed. Rigtigt brugt giver kontraktstyringen et klart aftalegrundlag mellem den, der styrer og den, der styres mellem central og decentral instans. Her tænkes ikke så meget på kontrakten som dokument, men mere bredt på at kontraktstyringen giver en klar, eksplicit og systematisk ramme for at afstemme forventninger til ydelsen både under udarbejdelsen af kontrakten og under den lige så vigtige løbende kontraktopfølgning. Kontraktstyringen tvinger både den styrende og den styrede til at tænke mere systematisk og helhedsorienteret over formål, berettigelse, prioritering og resultatorientering. Kontraktstyring fremmer outputbevidsthed mere end den traditionelle bevillingsstyring, der fokuserer ensidigt på input-siden. Rigtigt brugt kan kontrakten også være et middel til at nå målet om at decentralisere. Når kontrakten fokuserer på resultater og mål, kan der gives større frihedsgrader til at disponere ressourcerne inden for en samlet totalramme. Samtidig er mulighederne for tillægsbevilling gradvist blevet strammet, og derfor handler ansvaret nu om at nå målene og overholde totalrammen for udgifterne. Kontraktstyring kan skille realitet fra efterrationalisering Kravet om at kunne placere ansvaret i den store offentlige butik bliver stadig mere intenst og stadig oftere sat på dagsordenen. Hvis der skal placeres et ansvar for målopfyldelse eller mangel på samme, så bør der ligge et grundlag for det ansvar, der skal forvaltes og bedømmes. Kontraktstyringen kan rigtig anvendt og ikke misbrugt være med til at skille realitet fra efterrationalisering. Kontraktstyringen giver også omverdenen et bedre indblik i, hvad der præsteres, og hvad der forventes af den offentlige institution, der leverer varen. Gennemsigtigheden er ikke bare en demokratisk fordel, men også en fordel for de offentlige institutioner selv, når der er klart formulerede forventninger til, hvad der skal leveres. Alternativet er at være 8 Offentlig Økonomistyring 5/Oktober 2005

10 Offentlig styring under forandring afhængig af usikre og konfliktende vindstød fra forskellige verdenshjørner i omverdenen. 7. De it-mæssige muligheder Katalysator for nye styringsinitiativer Datagrundlaget for en effektiv styring er til stede Udviklingen inden for it-teknologi har gjort, at det i praksis kan lade sig gøre at intensivere styringskravene i det omfang, som der er redegjort for. Hvor kompleksiteten og de økonomiske og teknologiske krav til it-understøtning tidligere satte en naturlig begrænsning for, hvor omfattende et styringssystem, der kunne etableres, er mulighederne inden for it i dag snarere blevet en katalysator for nye styringsinitiativer. Dokumentationskravene i den offentlige sektor gør, at et betydeligt, historisk datagrundlag er til stede. Dette gælder ikke blot inden for økonomi- og aktivitetsstyring, men også inden for områder som sagsbehandlingstider, tidsforbrug, kvalitet, fejl/klager, bruger-/borgertilfredshed etc. Den datamæssige forudsætning for styring på mange forskellige parametre er således til stede. En række områder inden for it-udviklingen har særligt haft betydning for markant øget udbredelse af informations- og styringssystemer: Samkøring af data. Muligheden for automatisk at sammenkøre data fra mange forskellige teknologier og datakilder gør, at styringen er blevet løftet fra silostyring dvs. styring inden for enkelte fagsystemers område til styring, der bredt dækker organisationens styringsopgaver. Det klassiske eksempel er samkøring af sagsdata, tidsregistreringsdata og økonomi-/løndata med henblik på at kunne fastsætte produktivitet og enhedsomkostninger. Internet og Intranet. Udbredelsen af web-teknologien gør, at informationer enkelt og billigt kan distribueres uendeligt bredt. Hvor tidligere adgangen til information krævede installationer og individuel opkobling fra de enkelte pc er, sker adgangen til styringsinformation i dag meget enkelt via web-browseren. Intuitiv brugergrænseflade. Endelig gør en stigende fokus på enkle og intuitive brugergrænseflader, at ledelses- og styringsinformation ikke længere blot er for de få styringseksperter, men bredt anvendeligt for hele organisationen og 5/Oktober 2005 Offentlig Økonomistyring 9

11 Offentlig styring under forandring i nogle tilfælde også tilgængeligt for relevante bruger- og interessegrupper uden for organisationen. Sammenholdt med en stigende fokus på fælles standarder er det i dag muligt relativt hurtigt at etablere it-mæssig understøtning af nye styringsopgaver. 8. Eksempler på it-understøtning Nedenfor er angivet en række eksempler på, hvordan offentlige organisationer har valgt at understøtte deres styringsopgaver: Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen, der producerer myndighedsafgørelser, anvender et balanced scorecard lignende informationssystem til at følge op på resultatkontrakterne. Ved at fokusere balanceret på sagsafgørelserne i arbejdsskadesagerne kan styrelsen sikre, at der sker en løbende opfølgning på såvel produktivitet som kvalitet i myndighedsafgørelserne. Samtidig anvender styrelsen løsningen til at benchmarke sig internt kontorerne imellem med henblik på at lære af hinandens gode resultater. Endvidere skaber informationssystemet et klarere billede af sammenhængen mellem midler og mål, hvorfor løsningen også understøtter ledelsens mere strategiske overvejelser om prioritering af indsatserne. 10 Offentlig Økonomistyring 5/Oktober 2005

12 Offentlig styring under forandring Figur 1. Udlændingestyrelsen Udlændingestyrelsen har to primære arbejdsopgaver: At træffe afgørelser om udlændinges ophold i Danmark og at sikre asylindkvarteringssystemet. For at sikre en effektiv styring af omkostningerne, er der etableret en it-løsning, der efter principperne i ABC (Activity Based Costing) nedbryder og synliggør alle omkostninger og deres variabilitet på enkeltydelser. Netop variabiliteten er afgørende at kende, når konsekvenserne af en stigende eller faldende aktivitetsmængde, som er et grundvilkår på udlændingeområdet, skal beregnes. Herved kan disse informationer indgå i ledelsens budgetmæssige overvejelser, ligesom der meget præcist kan gives svar på, hvilke økonomiske konsekvenser evt. lovændringer vil have. Da såvel asylafgørelser som asylindkvartering varetages flere steder, giver løsningen samtidig en god mulighed for at identificere best practice til glæde for hele organisationen. Nærværende graf illustrerer, hvorledes variabiliteten ofte er forskellig i forhold til hvilke ydelser, virksomheden leverer. Eksempelvis ved et fald i efterspørgslen vil nogle ydelser have aktiviteter og omkostninger, som ikke umiddelbart 5/Oktober 2005 Offentlig Økonomistyring 11

13 Offentlig styring under forandring bortfalder. Nogle ændringer i markedet vil således kræve, at topledelsen tager en strategisk beslutning for at opnå den ønskede effekt. Grafen viser f.eks. at et givet fald i ydelse 6 kræver, at topledelsen forholder sig til de bagvedliggende aktiviteter, og bevillingerne reguleres herefter. Figur De ledelsesmæssige konsekvenser Situationen afhænger af placering i organisationen Hvordan er det at udøve ledelse i en offentlig sektor med den beskrevne udvikling i styringsformerne? Det afhænger givetvis meget af, hvor man befinder sig i organisationen. Den offentlige sektor er stor og vidtforgrenet, og derfor er det under alle omstændigheder en utrolig stor udfordring at skabe dialog mellem de respektive niveauer en dialog, der på den anden side er meget væsentlig for, at den offentlige sektor kan levere høj kvalitet på en økonomisk effektiv måde. Medarbejderne i de offentlige institutioner er generelt højt uddannede, og deres engagement beror på, at der er konsistens mellem deres faglige viden om arbejdet og de krav, de udsættes for ovenfra. På det punkt kan den tiltagende centrale og formaliserede styring af, hvordan arbejdet skal udføres, risikere at virke modproduktivt. Risiko for understyring og underledelse Det er med andre ord styringens indhold, der sammen med omfanget af central styring kan skabe problemer for ledelsen på det udførende niveau. Det er forudsigeligt, at de økonomiske rammer bliver stadigt strammere. Derfor skal der udfoldes megen kreativitet på de enkelte institutioner for at få ressourcerne udnyttet bedst muligt. Det forudsætter, at 12 Offentlig Økonomistyring 5/Oktober 2005

14 Offentlig styring under forandring der er dygtige ledere med et relevant ledelsesrum på de udførende institutioner. Hvis styringen har et passende omfang og en retning, der giver mening på institutioner, vil det understøtte denne vigtige ledelsesopgave. I modsat fald risikerer den offentlige sektor at komme til at lide af overstyring og underledelse. Kilde Denne artikel bygger i væsentligt omfang på det arbejde, der er udført i Tænketanken Public Governance, der er initieret af SAS Institute og Copenhagen Business School, og hvor alle 3 forfattere har medvirket. Resultatet af dette arbejde er offentliggjort i rapporten Den offentlige leder og den demokratiske bundlinie, som kan downloades fra 5/Oktober 2005 Offentlig Økonomistyring 13

15 Offentlig styring under forandring 14 Offentlig Økonomistyring 5/Oktober 2005

DEN OFFENTLIGE LEDER OG DEN DEMOKRATISKE BUNDLINIE

DEN OFFENTLIGE LEDER OG DEN DEMOKRATISKE BUNDLINIE DEN OFFENTLIGE LEDER OG DEN DEMOKRATISKE BUNDLINIE Debatudspil fra tænketanken Public Governance 2005 www.sas.com/dk/publicgovernance SAS Institute leverer afgørende indsigt til mennesker, der kræver en

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste vidensog udviklingsklub.

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. It-håndbogen Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Artikel trykt i Knowledge Management. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Knowledge Management. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Knowledge Management Artikel trykt i Knowledge Management. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Finn Rønholt Ledende overlæge ph.d. MPA Medicinsk afdeling O Herlev Universitetshospital København Baggrund Læge i 1983. Speciallæge i intern-medicin

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale

Læs mere

E-survey 3. God offentlig topledelse - en undersøgelse foretaget blandt offentlige ledere, der refererer til toplederen

E-survey 3. God offentlig topledelse - en undersøgelse foretaget blandt offentlige ledere, der refererer til toplederen E-survey 3 God offentlig topledelse - en undersøgelse foretaget blandt offentlige ledere, der refererer til toplederen August 2004 E-survey 3 Indledning Denne undersøgelse fokuserer på, hvordan ledelsesniveauet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

Organisering i Vordingborg Kommune

Organisering i Vordingborg Kommune Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015 Nedenstående skema bedes udfyldt med flest mulige oplysninger, således at en bedømmelse vil kunne træffes efter de mest optimale forudsætninger for bedømmelseskomiteen. Skemaet består af 8 kriterier. Ved

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet Stillings- og personprofil Ret- og administrationschef Energitilsynet Marts 2013 Opdragsgiver Sekretariatet for Energitilsynet. Adresse Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 4171 5400 www.energitilsynet.dk

Læs mere

Dagplejens udviklingskontrakt 2015

Dagplejens udviklingskontrakt 2015 Dagplejens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede

Læs mere

HR-strategi 2015-2018

HR-strategi 2015-2018 HR-strategi 2015-2018 10 1 HR-strategiens formål HR-strategien skal understøtte, at kommunen kan levere kerneopgaver af høj kvalitet og i overensstemmelse med de politiske målsætninger og gældende rammevilkår.

Læs mere

Kunsten at udøve ledelse i Folkekirkens 2-strengede system

Kunsten at udøve ledelse i Folkekirkens 2-strengede system Kunsten at udøve ledelse i Folkekirkens 2-strengede system Dagsorden Indledning om ledelse Definition af Folkekirkens 2-strengede system Workshop Pointer om ledelse til anvendelse i praksis Folkekirkens

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Den gensidige aftale

Den gensidige aftale Den gensidige aftale Oplæg vedr. styring af tilbud på det specialiserede specialområde hvordan gør vi? Oplægsholdere: Louise Raunkjær, Direktør for Børn og Unge, Varde kommune Ejnar Tang, Centerchef i

Læs mere

BilagØU_120423_pkt.02_01. ledelses. grundlag

BilagØU_120423_pkt.02_01. ledelses. grundlag BilagØU_120423_pkt.02_01 ledelses grundlag 1 BilagØU_120423_pkt.02_01 Ambitiøse pejlemærker Vi vil med ledelsesgrundlaget udstikke ambitiøse pejlemærker for god ledelse i Hvidovre Kommune. Det skal være

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv. v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen

Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv. v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen Udfordringer og styring i den offentlige sektor Ansvar for styring en ny formel styringsudmelding Tænketanken

Læs mere

Mål, ramme- og effektstyringsmodel

Mål, ramme- og effektstyringsmodel Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 I tabeller

Læs mere

Tidsregistrering på gymnasier

Tidsregistrering på gymnasier Tidsregistrering på gymnasier - Tidsregistrering som et styringsværktøj November 2015 INDHOLD 1. Vejledning om tidsregistrering 3 2. Tidsregistrering som styringsværktøj 5 3. Nye tider, nye systemer 10

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Effektivisering af ejendomsdrift

Effektivisering af ejendomsdrift Effektivisering af ejendomsdrift v/ Christian Fredberg, direktør, F-Advise og Søren Skibsted, partner, Kromann Reumert - besparelser gennem strategisk tilgang til ejendomsdriften Indhold Ejendomsdriften

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Personalepolitik. Frederikssund kommune Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere