Videoanalyse som værktøj i et lærerteam. - med særligt fokus på undersøgende samtale og kommunikative tilgange i naturfagsundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videoanalyse som værktøj i et lærerteam. - med særligt fokus på undersøgende samtale og kommunikative tilgange i naturfagsundervisning"

Transkript

1 Videoanalyse som værktøj i et lærerteam - med særligt fokus på undersøgende samtale og kommunikative tilgange i naturfagsundervisning

2 Birgitte Lund Nielsen & Martin Sillasen (2014): Videoanalyse som værktøj i et lærerteam med særligt fokus på undersøgende samtale og kommunikative tilgange i naturfagsundervisning Udgivet af: Center for Scienceuddannelse (CSE) Aarhus Universitet C.F. Møllers Alle, Aarhus C. I forbindelse med QUEST; projektsamarbejde mellem VIAUC og CSE, AU 2

3 Indhold Indhold Indledning og baggrund om videoanalyse Læringssyn og analysetilgang Videoanalyse i et fagteam Plan for videoanalyse i fagteam Teoretiske linser Undersøgende samtale Kommunikative tilgange Typer af spørgsmål Motivation autonomi og selvbestemmelse Taksonomier tilgangen til den naturfaglige indhold International forskning og udvikling Synlig læring Videoclubs Professional vision Referencer Appendix 1: Elev-videoproduktioner Appendix 2: Tekniske værktøjer til optagelse, redigering og deling af klasserums-video 16 Appendix 3: Skemaer til videoanalyse Fra Beskrivelse til Analyse til Fortolkning Analysekategorier og koder Indledning og baggrund om videoanalyse Dette kompendium er skrevet målrettet modul 4 i QUEST projektet, til brug i arbejdet med at analysere video fra naturfagsundervisning under kursusmodulet og efterfølgende i naturfagsteam på de deltagende skoler. Vi håber dog, at teksten kan være til inspiration også i andre sammenhænge, fx for lærerstuderende, der ønsker at anvende video i deres bacheloropgave. I de seneste år har der været en del internationale forsknings - og udviklingsprojekter, som ser på klasserumsvideo som et analyse- og diskussionsværktøj for faglærere til at vurdere. elevernes læring. Video bruges også på en hel række andre måder i læreres professionelle udvikling, fx i forbindelse med udvikling af kompetence til klasseledelse. Men fokus i teksten her er, hvordan naturfagslærere kan bruge klasserumsvideo til at undersøge muligheder og begrænsninger for at støtte elevers læring via samtale og kommunikation i naturfagsundervisningen. Elevernes motivation for at lære naturfag inddrages også. Arbejdet i QUEST har vist, at mange deltagende skoler er i gang med en spændende udvikling med brug af elevernes videoproduktioner i naturfagsundervisningen, fx til brug i den formative evaluering. Vi synes, at dette arbejde er så lovende, og at disse tilgange trods forskelligheder bør kunne anvendes i synergi. Derfor har vi valgt at lave Appendix 1 med nogle eksempler. Hovedfokus er dog stadig på læreres analyse af klasserumsvideo. 3

4 Læreres videoanalyse kan både handle om brug af forskellige tekniske værktøjer, til optagelse og redigering, og om teoretiske linser ( briller at se med ), der anvendes til at analysere elevernes arbejde med det naturfaglige indholdsstof. Fokus er på det sidste, men vi har også valgt at tage nogle eksempler på tekniske værktøjer med i Appendix 2. Vi disponerer på denne måde, fordi forskningen har vist, at det som udgangspunkt mere er de teoretiske linser end de tekniske værktøjer, der kan blive afgørende for nye indsigter, når lærere anvender video til at kvalificere og udvikle undervisningen. 2. Læringssyn og analysetilgang Inden vi diskuterer nogle af de teoretiske linser, der kan anvendes til analyse af video, kommer her først et kort afsnit om videns- og læringssyn. Tilgangen til videoanalyse af elevernes læring og motivation bygger på en sociokulturel forståelse af læring. Det grundlæggende perspektiv er, at udvikling af (elevernes) tænkning og forståelse er funderet i sociale relationer og kommunikation. En sådan læringsforståelse blev først beskrevet af Wertsch (1991), og er fx uddybet i Dysthe (2003) og i Mercer og Littleton (2007). Vi lægger op til kvalitativ analyse af mindre klip 1, der er udvalgt fra en længere optagelse - en helhed-til del analyse (Erickson, 2006). Udvælgelse af klip til nærmere analyse kan med fordel ske ved, at se hele videooptagelsen igennem og notere større skift og interessante sekvenser på en tidslinje. Dette første valg vil ofte være baseret på mavefornemmelse, men noterne/tidslinjen er med til at fastholde, om det er en typisk eller atypisk situation, og hvorfor man fandt sekvensen interessant. Processen gentages indtil man har valgt en sekvens eller en serie af sekvenser til nærmere analyse. Overordnet set refererer dette til en hermeneutisk tænkning: At man forstår delen ud fra helheden og helheden ud fra delen. Hvad der er relevant at analysere afhænger af problemstilling, men bør kunne begrundes. Hvis man bruger klasserumsvideo i forskning er overvejelser om validitet og reliabilitet en nødvendighed, og ifm videoanalyse til bacheloropgave er det også vigtigt. Vi mener dog generelt, at det er sundt, at gøre sig overvejelser om, på hvilket niveau man kan drage slutninger, og hvad der kunne være alternative tolkninger, også når video bare anvendes i fagteamudvikling, der ikke som sådan skal rapporteres eller indgå i forskning. Hvis man analyserer video fra egen klasse kan der fx være bias både i udvælgelse af sekvenser, og den måde de fortolkes på (Goldman m.fl., 2007). Validitet og reliabilitet øges alt andet lige ved en gruppebaseret proces, hvor kolleger, der ikke har været involveret i den undervisningen, inddrages i analyse og fortolkning, og ved at anvende (flere) på forhånd teoretiske linser. 1 Analysekategorierne i kompendiet vil dog også kunne anvendes i kvantitativ analyse, f.eks. optælling af hvor ofte bestemte ting sker i en undervisningslektion. 4

5 3.Videoanalyse i et fagteam En fornuftig organisering hvis en gruppe faglærere, fx et fagteam 2, vil arbejde med klasserumsvideo fra egen skole vil være, at man aftaler et fælles teoretisk linse, fx undersøgende samtale og kommunikation, som i kompendiet her. Realistisk bør der bruges mindst en time på hvert klip/serie af klip, så man kan fx bruge halvdelen af et teammøde, så én lærer/klasse er på, og resten af tiden går med det almindelige teammøde, eller bruge et to timers møde kun på video og med tid til to sessioner. Derudover skal der selvfølgelig laves aftaler om det tekniske, hvem filmer og klipper, hvordan deler man videoen mm. - se Appendix Plan for videoanalyse i fagteam Alle deltagere forbereder sig ved at se videoen igennem og notere minuttal på det, man gerne vil diskutere med de andre. Det vil være overkommeligt, hvis den optagede session er klippet ned til min inden den deles. Sessionen bør starte med, at læreren fra den klasse, der er på, har tid til at forklare lidt om det forløb, der er i gang, herunder læringsmål. Her kan også præsenteres en oversigt over, hvornår i timen videoen er taget fra (tidslinje se ovenfor) Man kan herefter køre flere runder, hvor alle bidrager, fx en runde med fokus på lærerens facilitering af elevernes undersøgende samtale og ide-generering (se nedenfor), en runde med fokus på elevernes begrebsforståelse, og eventuelt en runde med øvrige ting man har fået øje på. Det er vigtigt, at det er den lærer, der er på, der afgør om man gerne vil have de sidste skud fra hoften. En god måde kan være, at alle i hver runde vælger én ting der fungerer godt, og én der kan kvalificeres i relation til de nævnte teoretiske linser. Det kan være en hjælp undervejs at tænke i de tre trin: Beskrivelse, Analyse og Fortolkning (hjælpeskema i Appendix 3). Så alle gør sig umage med at beskrive hvad man ser, før man springer til fortolkning. Skemaet vil også kunne bruges til at kondensere en analyse, fx i en bachelorrapport. Sessionen afsluttes med, at læreren fra den klasse der er på, samler op på hvad han/hun tager med videre, og ønsker at kvalificere fremadrettet. Det kan også give mening, at de andre deltagere bidrager med, hvordan diskussionen har giver dem ideer til at kvalificere egen undervisning, og måske har man som fagteam fået øje på noget, man vil arbejde videre med sammen. 2 En gruppe lærerstuderende, der bruger video i deres bacheloropgaver, vil naturligvis kunne organisere sig på samme måde 5

6 4.Teoretiske linser Det man ser afhænger som bekendt af de briller man ser med, læs fx om professional vision i afsnit 5.3. Nedenfor foreslår vi et antal forskellige begrundede teoretiske linser. Det hele samles i et hjælpeskema i Appendix 3, men vi vil understrege, at man ikke nødvendigvis behøver at tage alle disse vinkler med i en videoanalyse. Man kan fx godt vælge bare at analysere nogle klip ift. hvad det er for kommunikative tilgange (se nedenfor), der anvendes. Når man vil analysere klasserums 3 video for at se indikationer på elevernes læring, og motivation for at lære, vil det naturlige sted at starte, når man tænker læring som det er rammesat her, være at se på interaktion og kommunikation. Det vil sige, hvordan eleverne interagerer med hinanden og med læreren, hvis det er en situation, hvor der er en lærer til stede. Hvordan de arbejder med det faglige indhold og hvilke indikationer, der kan være på om de er motiverede. Man får dermed fat i læringens tre dimensioner: Indhold, drivkraft og samspil (Illeris, 2006). Forskning i -/udvikling af - videoanalyse af praktisk og undersøgende naturfagsundervisning i skandinaviske klasserum (Explora: Ødegaard m. fl., 2011), har anvendt disse tre dimensioner, og har udviklet en kodebog, til brug for både kvantitativ og kvalitativ analyse, med tre hovedkategorier: 1) elevernes aktivitet, interaktion og kommunikation, 2) lærerens aktivitet og spørgsmål/svar, og 3) tilgangen til det naturfaglige indhold. Denne opdeling afspejles i Appendix 3, dog er dette mindre omfattende, så Explora hæftet kan være et supplement til dette kompendium, for dem der vil mere i dybden. I QUEST findes andre kompendier, der lægger vægt på dels undersøgende naturfagsundervisning, IBSE (Sillasen, 2012), og dels på elevernes hverdagsforestillinger og begrebsudvikling (Nielsen, 2013). Begge kompendier kan være relevante, når man diskuterer en videoanalyse. Lidt firkantet kan man sige, at elevernes hands-on: de praktisk undersøgende aktiviteter, og minds-on: de dialogisk undersøgende aktiviteter er som yin og yang, hvis vi vil udvikle, den måde vi bedriver naturfagsundervisning på. Det kan fx give ny og spændende indsigt også i IBSE, at undersøge, hvad eleverne samtaler om og hvordan læreren indgår i samtalen, både når der er gang i eksperimenter og ved introduktioner og opsamlinger i klassen. Så spørgsmålet om IBSE vil naturligt kunne indgå i diskussioner og konklusioner. Identificering af hverdagsforestillinger vil med fordel kunne indgå i analysen, og er med i skemaet i Appendix 3. Se også Appendix 1 ift. overvejelser om elevernes hverdagsforestillinger. 4.1 Undersøgende samtale Naturfagsdidaktisk forskning peger på at elevernes læring stimuleres gennem såkaldt undersøgende samtale (Barnes, 2009). Det ser ud til at elevernes forståelse af komplekse fænomener gradvis kan udvikles gennem samtale, hvor de måske lidt famlende prøver sig 3 Eller video af andre situationer, med deltagere der forventes at skulle lære noget, f.eks. i det uformelle læringsrum. 6

7 frem, oftest med brug af hverdagssprog. Stilladserende input og spørgsmål fra læreren kan være afgørende for at stimulere en sådan undersøgende samtale, både blandt elever i en gruppe, når de fx er i gang med praktiske eksperimenter, og ved helklassediskussion. Så kan man som lærer senere, når eleverne fx skal præsentere noget for hinanden, stille krav om brug af naturfagligt sprog og de korrekte begreber. Barnes (2009) understreger den undersøgende samtale som der, hvor man er i gang med at lære, mens den præsenterende samtale groft sagt viser, om man har lært. Videoanalyse kan fange både skift mellem hverdagssprog og -perspektiv og naturvidenskabeligt sprog og - perspektiv, og de typer af spørgsmål, der anvendes. Det sidste gør vi mere ud af i afsnit 4.3, men først en matrix med 4 forskellige kommunikative tilgange, som er lidt mere finkornet end bare skelnen mellem undersøgende og præsenterende samtale, men i øvrigt udviklet i det samme forskningsmiljø. 4.2 Kommunikative tilgange Eduardo Mortimer og Phill Scott har analyseret video fra en lang række naturfaglige klasserum og har udviklet en model med to dimensioner: Interaktiv kontra Ikke-interaktiv og Dialogisk kontra Autoritativ. Sat sammen i en matrix giver det de fire typer af kommunikativ tilgang, der er vist i figur 1 (Mortimer & Scott, 2003). De vandrette kategorier handler om interaktion - hvorvidt der er én eller flere, der siger noget. De lodrette kategorier handler om tilgangen til det faglige stof. Vær OBS på, at der kan godt være interaktion altså flere der siger noget uden at det er en dialogisk tilgang til stoffet. Dialogisk Interaktiv Interaktiv/dialogisk: Lærer og elever (eller elever alene) undersøger ideer, genererer ny mening, stiller åbne og autentiske spørgsmål og lytter til og arbejder med forskellige synsvinkler Ikke interaktiv Ikke interaktiv/dialogisk: Læreren (eller en anden der fremlægger noget) overvejer forskellige synsvinkler og undersøger forskellige perspektiver. Autoritativ Interaktiv/autoritativ: Læreren leder elever igennem en sekvens af spørgsmål og svar frem mod et bestemt syn på sagen/ stoffet. Kaldes ofte triadisk dialog, IRE, hvor I er startspørgsmål, R er svar og E er tilbagemelding på om svaret er korrekt. Ikke interaktiv/autoritativ: Læreren (eller en anden der fremlægger noget) præsenterer et bestemt syn på stoffet/sagen Figur 1: Fire forskellige kommunikative tilgang. Efter Mortimer & Scott,

8 Modellen er i forskning mest brugt til at analysere helklasse diskussion, men kan også bruges ved gruppearbejde. Dog er den interaktive autoritative kvadrant noteret som læreren leder eleverne. Denne kategori kan i princippet også bruges om elev-elev samtale, hvor der er én i en gruppe, der tager førertrøjen, og autoritativt bestemmer, hvordan opgaven angribes. Men vi fremhæver IRE struktur styret af læreren, fordi undersøgelser har vist, at man skal være opmærksom på, at mange lærere ubevidst bruger denne form: stiller spørgsmål (I), får et svar fra en elev (R) og giver tilbagemeldingen: Ja det er rigtigt eller nej, det er forkert (E). Det er vigtigt at understrege, at Mortimer og Scott s pointe ikke er, at al undervisning skal være interaktiv/dialogisk. Pointen er derimod, at alle kommunikative tilgange kan have deres berettigelse, man skal bare være opmærksom på, at bruge tilgangen bevidst i forhold til de mål, man har med den pågældende del af undervisningen. En interaktiv/dialogisk tilgang må være det rigtige, hvis målet er at få elevernes ideer og synspunkter på banen. En sådan idegenererende fase kan fx være vældig god i starten af et IBSE forløb, for at få et billede af elevernes tanker og ideer. En interaktiv/autoritativ tilgang vil typisk få eleverne til at komme med korte svar, der direkte refererer til en evt. lærebog. En sådan tilgang kan være berettiget senere i et forløb, når man vil sikre sig, at eleverne har fanget de faglige pointer, og at evt. hverdagsforståelser identificeret i starten er rettet. Problemet opstår først ved ubevidst og udbredt brug af IRE. Selv om det ikke handler om rigtig/forkert kommunikativ tilgang understreger Mortimer og Scott (2003), at en interaktiv/dialogisk tilgang er potentielt motiverende for eleverne. Her er de i overensstemmelse med (Nystrand, 1997), der har forsket i, hvordan åbne autentiske spørgsmål, og brug af optag kan være med til at engagere eleverne i arbejdet med det faglige indhold. Optag vil sige, at der inkorporeres ord eller formuleringer fra et tidligere udsagn. Dette kan ses som en indikation på, at samtalen udvikler sig, så flere stemmer bidrager (Dysthe, 2003). Det ser altså ud til, at måden der stille spørgsmål er vigtig, og, sammen med andre ting, kan være med til at motivere eleverne. Først lidt om typer af spørgsmål og derefter om motivation for at lære naturfag. 4.3 Typer af spørgsmål Et autentisk spørgsmål er et spørgsmål, som kan besvares på flere forskellige måder, og hvor den, der spørger, ikke forventer ét bestemt svar. Modsat kan et lukket spørgsmål kun besvares med ét korrekt svar. Undersøgelser har som beskrevet ovenfor vist en udbredt brug af IRE med lukkede testspørgsmål: læreren spørger om noget han allerede ved, for at høre om eleven også ved det. 8

9 Der er mange teknikker til at bruge mere autentiske spørgsmål (fig. 2), hvor der spørges på en måde, som viser, at man faktisk søger information om, hvordan eleven tænker - ikke bare bekræftelse på, at han/hun har læst, og kan trække information ud af teksten (Nystrand, 1997). Det behøver ikke nødvendigvis være helt åbne spørgsmål. Kan bruges,l at ak,vere - og undersøge for- forståelse 2. Undersø- gende spørgsmål 3. Udfordrende spørgsmål Kan bruges,l at få eleven,l at tænke videre og erkende faglige sammenhænge Kan bruges,l at finde ud af, hvad for et problem eleven er stødt på 1. Opklarende spørgsmål Figur 2: Forskellige spørgsmålstyper. 4. Evaluerende spørgsmål Kan bruges,l at undersøge, om eleven har forstået faglige sammenhænge Autentiske spørgsmål og optag er centrale dele af det Olga Dysthe kalder det flerstemmige klasserum. Internationale klasserumsstudier har vist, at elever i klasser med udbredt brug af autentiske spørgsmål, optag og det man kan kalde høj-niveau feedback, lærer mere (Nystrand, 1997). Høj-niveau feedback betyder i Nystrands forståelse, at læreren ikke bare anerkender elevers bidrag i en diskussion med godt eller god ide, men anerkender og inddrager elevers bidrag på en måde, så det påvirker retningen for samtalen. Når Nystrand taler om sådanne dialogiske klasserum bygger han grundlæggende på Bachtins forståelse af dialog, ligesom Dysthe (2003) gør med brug af begrebet det flerstemmige klasserum Motivation autonomi og selvbestemmelse Der findes en lang række motivationsteorier (Skaalvik & Skaalvik, 2007; Brophy, 2004). Overordnet set skelnes mellem indre og ydre motivation. Elevernes tro på, at de kan lykkedes med det faglige, deres selvbestemmelse og autonomi og lærerens 4 Se f.eks. Dysthe, 2003 for at læse mere om Backtins forståelse af dialog 9

10 autonomiunderstøttelse, fremhæves på forskellige måder, som noget der kan stimulere indre motivation. Men hvordan kan man bedst undersøge elevers motivation? Om man er motiveret for noget er grundlæggende en indre følelse, og det er derfor velbegrundet at undersøge motivation ved at spørge folk, om de er/var motiveret. Den klassiske undersøgelsesmetode er derfor interview, men det har vist sig at video kan supplere (Andersen & Nielsen, 2013). Fx har et casestudie med videoanalyse af nogle elevers gruppearbejde, og efterfølgende interview med eleverne vist, at de fremhæver nogle bestemte situationer som motiverende med reference til egen autonomi og selvbestemmelse. Dette passer jo fint med teorien. Men videoanalyse af de pågældende situationer viser, at læreren agerer stilladserende i gruppearbejdet og kommer med relevante spørgsmål og input, og det er det, der leder elevernes arbejde videre (Andersen & Nielsen, 2013). Eleverne havde bare glemt disse indspark, når de tænkte tilbage, og nævnte dem ikke i interviewet. Pointen er, at lærerens indspark virkede efter hensigten: autonomiunderstøttende. Det er et tegn på autonomi, at man oplever, at have nået resultatet gennem egen indsats. Så for at præcisere - autonomi-understøttende læreradfærd handler ikke om laizzes-faire. Det handler om (gradvis) at overgive et vist ansvar til eleverne, men i løbende interaktion, hvor man som lærer stiller spørgsmål og nurser dem videre på en måde, så de tror de selv fandt ud af det hele! Kombination af at se på elevernes interaktion og dialog, lærerens spørgsmål, og tilgangen til det naturfaglige stof, som beskrevet her i kompendiet, vil derfor også kunne give indikationer på motivation for at lære naturfag (fig. 3). Fig. 3: Analyse af klasserumsvideo med fokus på: A)Hvad eleverne gør, B) Hvad læreren gør, og C) Tilgangen til det naturfaglige indhold - set sammen - giver indikationer på elevernes motivation for at lære naturfag. Efter Andersen & Nielsen,

11 Mens motivation kan være svært at se på video er det andeledes med elevernes engagement. Nystrand (1997) skelner i sine klasserumsanalyser mellem om elever er substantielt engageret, altså engageret i arbejdet med det faglige indhold, eller om de viser, det han kalder proceduralt engagement, hvor de måske nok gør det læreren beder om, men hvor evt. spørgsmål fra eleverne handler om, hvornår det skal afleveres, hvor langt det skal være, om de behøver gøre dit og dat. Mange af sådanne spørgsmål viser iflg Nystrand, at eleverne måske nok gerne vil klare sig godt i skolen, og leve op til forventningerne, men ikke er egentlig engageret i arbejdet med det faglige indhold. Hans forskning indikerer, at et proceduralt engagement uden substantielt engagement alt anden lige ikke fører til samme faglige udvikling. 4.5 Taksonomier tilgangen til den naturfaglige indhold Forskellige taksonomier kan anvendes i videoanalysen til at undersøge, graden af kompleksitet i arbejdet med det faglige indhold. Forskellige taksonomier kan anvendes til dette. Den mest kendte taksonomi er Blooms taksonomi (figur 4), men SOLO taksonomien (figur 5) anvendes efterhånden også mange steder (fx Hattie, 2013, s ). Figur 4: Blooms taksonomi. Jo højere op af trappen, jo højere kompleksitet. Det skal nævnes, at de seneste versioner af Bloom har taget at kreere eller skabe med som et øverste trin. Det vigtige er, at der er sammenhæng mellem mål og tilgang. Hvis målet er, at eleverne skal kunne diskutere og vurdere, er der noget galt, hvis eleverne sidder og arbejder med en opgave eller laver en fremlæggelse, hvor de refererer og beskriver. Men hvis målet er, at eleverne skal kunne beskrive eller give eksempler på, vil opgaver hvor eleverne arbejder på viden og forståelsesniveau være vel tilpassede. 11

12 En særlig vinkel ses i Krathwohls taxonomi med affektive mål, der drejer sig om udvikling i holdninger og følelser, knyttet til det, der skal læres. Udviklingen går fra en neutral reaktion til et stærkere, personligt funderet engagement - fra at være opmærksom på, til at reagere på og videre til at værdsætte, blive værdierne bevidst og have grundholdninger. Dette kan være svært at se på video, man kan af og til høres i elevers argumentation. SOLO-trin Nogle verber SOLO 1 (præ-strukturel): Brug af usammenhængende, irrelevant information. Svar der ikke giver mening. SOLO 2 (en-strukturel): Eleven kan identificere og anvende simple procedurer, med fokus på et enkelt relevant aspekt. huske, identificere, tælle, ordne, genkende, imitere, tegne, finde, navngive, citere, fortælle, SOLO 3 (fler-strukturel): Svarene fokuserer på flere relevante træk, men det er ikke integreret til en helhed. opliste, beskrive, kombinere, illustrere, beregne, rapportere, vælge, adskille SOLO 4 (relational): De forskellige dele integreres i en sammenhængende helhed; enkeltdele kædes sammen med konklusioner; meningen er forstået. SOLO 5 (udvidet abstrakt): Svarene generaliserer strukturen bagved; principper af en højere orden bruges til at bringe nye og mere omfattende spørgsmål ind i billedet sammenligne, kontrastere, forklare (årsag-virkning, ligheder-forskelle, styrker svagheder), analysere, relatere, anvende på nære problemer, konstruere, forudsige inden for samme domæne, opsummere, planlægge teoretisere, generalisere, hypotetisere, perspektivere, kritisere, anvende på fjerne problemer, opfinde, kreere, forbedre, løse uforudsete problemer Figur 5: SOLO-taksonomi. Illustrationer fra 5. International forskning og udvikling Til slut vil vi kort referere til en lille del af den omfattende forskning, der fremhæver mulighederne ved at bruge video til - i et lærerteam - at fokusere på og diskutere elevernes læring og udvikle undervisningen. 12

13 5.1 Synlig læring Brug af video i et lærerteam fremhæves fx af Hattie (2013), som en måde at arbejde med synlig læring. Synlig læring handler i Hatties forståelse om to ting: 1) feedback til eleverne på, og 2) lærernes (kooperative) analyse af elevernes arbejde og forståelse af det faglige indhold. Video kan anvendes i begge sammenhænge. Video i den formative feedback eksemplificeres kort i Appendix 1. Ift læreres kooperative undersøgelser i klassen inddrages klasserumsvideo i flere forskellige tilgange. Lesson study, som har rod i japanske traditioner, men er ved at brede sig globalt, bruger fx både fælles observation i klassen og video. Lesson study er i QUEST beskrevet andetsteds, så her refereres i stedet kort til en anden vinkel, nemlig amerikansk forskning og udvikling af såkaldte video-clubs. 5.2 Videoclubs En videoclub er en gruppe (fag)lærere, der mødes regelmæssigt over tid, for at dele og diskutere video fra egne klasserum. I princippet kan det være et fagteam, som det er beskrevet her, men interesserede lærere kan også bare vælge at gå sammen det være sig lærere fra samme skole, eller på tværs af skoler. Forskningen er fx beskrevet i Sherin og Han (2004), Sherin (2007) og van Es og Sherin (2008). Lærerne beretter om stort udbytte ved at have muligheden for, at træde et skridt tilbage og reflektere over egen og hinandens praksis uden handletvang, og analyse af arbejdet i videoclubs har vist, at refleksionen udvikler sig, fx fra at man i starten mest fokuserer på sig selv som lærer, til dybere refleksion og nuanceret analyse af elevernes læring. I nogle videoclubs har det vist sig at være en fordel, at have en udefrakommende facilitator, til at sikre struktur, fx som beskrevet ovenfor i 3.1. Det kan være sårbart at lægge video fra egen undervisning frem og det er vigtigt med aftaler og struktur. 5.3 Professional vision Dele af forskningen i videoclubs refererer til det antropologiske begreb professional vision (Goodwin, 1994), til at fange, hvad der kendetegner professionelles kompetence til at lægge mærke til og fortolke vigtige elementer i praksis. Goodwin har beskrevet professional vision i relation til mange forskellige professioner, fx kan man sige at geologen ser mønstre og processer på en dansk stenstrand hvor amatøren ser blokke og ral. For lærere handler det iflg. Sherin og van Es (2009) om tre ting: 1) at identificere hvad der er vigtigt i en undervisningssituation, 2) at bruge sin viden og erfaring til at argumentere om situationen og, 3) kunne se forbindelser mellem den særlige situation og bredere principper, der handler om undervisning og læring af det pågældende faglige stof. Det er håbet, at dette kompendium kan blive et værktøj til det. 13

14 6. Referencer Andersen, H.M. & Nielsen, B.L. (2013). Video-based analyses of motivation and interaction in science classrooms. International Journal of Science Education, 35(6), Barnes, D. (2009). Exploratory talk for learning. I N. Mercer & S. Hodgkinson (red.). Exploring talk in school. London: SAGE Brophy, J. (2004). Motivating students to learn. Routledge Dysthe, O. (2003). Dialog, samspil og læring. Aarhus: Klim Erickson, F. (2006) Definition and analysis of data from videotape: Some research procedures and their rationales. I: Handbook of Complementary Methods in Education Research pp Mahwah NY: Lawrence Erlbaum Associates, Goldman, R., Pea, R., Barron, B, Derry, S.J. (2007). Video research in the learning sciences. Mahwah NY: Lawrence Erlbaum Associates Publishers. Goodwin, C. (1994). Professional vision. American Anthropologist, 96(3), Illeris, K. (2006). Læring. Roskilde Universitetsforlag Mercer, N. & Littleton, K. (2007). Dialogue and the Development of Children s Thinking. Routledge Mortimer, E.F. & Scott, P.H. (2003). Meaning Making in Secondary Science Classrooms. Open University Press Nielsen, B.L. (2013). Elevernes naturfaglige begrebsudvikling- og eksempler på metoder til undersøgelse af denne. Nystrand, M. (1997). Opening Dialogue understanding the dynamics of language and learning in the English classroom. Teachers College Press. Sherin, M.G. (2007). The development of teachers professional vision in video clubs. In R.Goldman, R.P. B. Barron & S.J. Denny (eds.). Video research in the learning sciences. Mahwah NJ: Lawrence Erlbaum Associates Sherin, M.G. & Han, S.Y. (2004). Teacher learning in the context of a video club. Teaching and Teacher Education, 20, Sherin, M.G. & van Es, E.A. (2009). Effects of video club participation on teachers professional vision. Journal of Teacher Education, 60(1), Sillasen, M.K. (2012). Introduktion til IBSE-didaktikken. Skaalvik, E.M. & Skaalvik, S. (2007). Skolens læringsmiljø selvopfattelse, motivation og læringsstrategier. Akademisk Forlag Van Es, E.A. & Sherin, M.G. (2008). Mathematics teachers learning to notice in the context of a video-club. Teaching and Teacher Education, 24 (2), Wertsch, J.V. (1991). Voices of the mind a sociocultural approach to mediated action. Hempstead: Harvester Wheatsheaf Ødegaard, M., Andersen, H. M., Schoultz, J., Hultman, G., Nielsen, B. L., Löfgren, R., & Mork, S. (2011). Explora. Koding av elevers og læreres samtaler ved praktisk arbeid i skandinaviske klasserom. Kimen. Oslo: Naturfagscenteret. 14

15 Appendix 1: Elev-videoproduktioner Læreres analyse af videooptagelser fra klassen, der viser elevernes arbejde med naturfag er én ting. At rammesætte elevernes arbejde med video i forbindelse med naturfagsundervisning er en helt anden. Vi ser dog en rigtig god mulighed for synergi, hvis fagteamet på en skole vælger video som indsatsområde, og arbejder på begge fronter. Elevernes videoproduktioner kan, hvis de deles og analyseres i fagteamet, give en stor indsigt i, hvordan eleverne forstår og tænker om det naturfaglige indhold, på samme måde som fælles analyse af klasserumsvideo, fra skolens naturfagsundervisning. Så de analysekategorier fra kompendiet, der handler om hverdagsforståelser, taksonomisk niveau, og sprog og perspektiv, vil også kunne inddrages i analyse af elevernes videoproduktioner, naturligvis sammen med læringsmål i det pågældende faglige forløb. En anden grund til at tage dette appendix med er, at flere QUEST skoler allerede er gået i gang med at anvende elevernes videoproduktioner i naturfagsundervisningen. Det fremgik bl.a. fra QUEST konference i Silkeborg d. 28/ , at der, indtil videre, er meget positive erfaringer med dette 5. Nedenfor nogle ideer til arbejdet med elevers videoproduktioner, delvist inspireret af erfaringerne fra disse skoler. En af overskrifterne fra en skoles fremlæggelse på QUEST konferencen var elevvideoproduktioner som proces og evalueringsform, og denne dobbelte brug er en rigtig god pointe. Synlig læring: Elevernes videoproduktioner vil ofte afsløre, hvis elevernes har nogle af de typiske hverdagsforståelser, som vi ved er udbredte indenfor naturfagene (fx Nielsen, 2013). Det er derfor værd at overveje, at elevernes video ikke bare bør være et produkt i en afsluttende fremlæggelse. Videoen kan være et værktøj i elevernes arbejdsproces, som løbende deles med læreren (og kammeraterne), så der er mulighed for at følge op på hverdags- og misforståelser. Formativ/deltagende evaluering: Flere QUEST skoler har anvendt elevers videoproduktioner i forbindelse med evaluering 5. Disse produktioner ser ud til at være velegnede artefakter til at udvikle evalueringen i den retning som meget skoleforskning og udvikling peger på. Dvs. hen i mod mere formativ evaluering og feedback til eleverne på deres læring, fx ved at inddrage artefakterne i elevsamtaler. Og hen imod mere deltagende evaluering. Deltagende evaluering vil, i modsætning til modtagende evaluering, hvor eleven fx får en test, sige at den enkelte elev selv er aktiv i udvælgelsen af noget, man gerne vil have feedback på. Deltagende evaluering kan også blive kooperativ ved at klassen kender kriterierne, måske er de med til at aftale de endelige kriterier, og så inddrages i at give hinanden feedback. Endelig er der gode erfaringer med at inddrage elevernes video i skolehjemsamtaler. Motivation/engagement: Erfaringerne fra QUEST skolerne peger på, at arbejdet med multimedieproduktioner er med til at engagere og motivere eleverne for arbejdet med det naturfaglige stof. Ift. de motivationsteorier der henvises til i kompendiet kan det hænge sammen med en grad af autonomi i processen, men også med at elevernes udfordres på deres kreativitet. Naturfag gøres synligt på skolen: Der er også set eksempler, hvor store elevers video, med deres forklarede eksperimenter i forbindelse med naturfagsprojekter, udstilles på skolen og ses/anvendes af de yngre elever. 5 Oversigt over parallelle spor på QUEST konferencen er tilgængelig for QUEST deltagere på skolekom, og her vil man i det pågældende spor kunne se nogle skoler. Det er oplagt at netværke og erfaringsudveksle. 15

16 Appendix 2: Tekniske værktøjer til optagelse, redigering og deling af klasserums-video Nedenfor er i listeform nogle eksempler på værktøjer, der kan anvendes. OBS: Dette er en igangværende liste, så bidrag meget gerne med flere eksempler: Videooptagelse og redigering: Der anvendes meget avanceret optageudstyr i forskningsprojekter med klasserumsvideo - eksterne mikrofoner, kameraer flere steder i klasse mm. Det må dog understreges, at man kan komme langt med små kameraer, tablets og mobiltelefoner. o Et udbredt windowsprogram til redigering er moviemaker: mens imovie er det mest udbredte redigeringsprogram til mac. De to programmer minder meget om hinanden. Når man arbejder med klasserumsvideo er behovet som oftest at kunne klippe sammen og sætte tekster på mm, og det fungerer generelt godt både i moviemaker og imovie. o Med imovie til ipad https://itunes.apple.com/dk/app/imovie/id kan man optage og redigere på den samme device. Det gør processen hurtig og enkel. o Lyd er ofte et stort problem på klasserumsvideo. Hvis en hel klasse er i gang med eksperimenter i et naturfagslokale er det svært at høre, hvad de enkelte grupper diskuterer. En low-tech løsning kan være at kombinere helklassevideooptagelse med diktafoner ved elevernes arbejdsborde. Platforme til deling: Videofiler er ofte store, så der er brug for en platform til deling. Skoletube, er oplagt til dette. Der er også en række andre fildelingsmuligheder, fx kan man på Vimeo https://vimeo.com lave lukkede fora på samme måde som på skoletube. Multimedie-produktioner: o I-motion er et simpelt værktøj til at lave stop-motion film o Explain everything er et eksempel på en applikation til at lave præsentationer, hvor man kan kombinere, billeder, film, tekst, lyd mm og ende ud med at gemme det som en film. Findes både til ipad og android. 16

17 Appendix 3: Skemaer til videoanalyse Fra Beskrivelse til Analyse til Fortolkning Videoklip/klasse Beskrivelse Hvad ser man i klippet? Analyse Hvad sker der set med den aftalte teoretiske linse? Fortolkning Hvad fortæller det om elevernes begrebsforståelse, motivation etc.? 17

18 Analysekategorier og koder Fokus på eleverne Fokus på læreren Elevernes engagement i arbejdet Elevernes samarbejde Elevernes begrebsforståelse Lærerens spørgsmål og svar Eleverne er tydeligt engageret i arbejdet med det naturfaglige indhold - der genereres nye ideer og samtales om de faglige sammenhænge (substantielt engagement) Eleverne løser opgaven, men uden egentligt engagement der genereres ikke nye ideer spørgsmål handler om, at få løst opgaven så hurtigt som muligt (proceduralt engagement) Eleverne er off-task de arbejder ikke med opgaven Der er tegn på synergi i samarbejde - at alle i en gruppe bidrager, at de samtales og laves elev-elev optag Der er tegn på manglende synergi i samarbejdet, bestemte elever styrer, gruppedeltagere overrules Er der eksempler på hverdagsforståelser og faglige misforståelser? Autentiske spørgsmål opklarende undersøgende udfordrende evaluerende Lukkede spørgsmål Optag Høj niveau feedback Fokus på tilgangen til det naturfaglige indhold Taksonomisk niveau Niveauer fra taksonomier s Kommunikativ tilgang De fire typer af kommunikativ tilgang: Interaktiv/dialogisk Interaktiv/autoritativ Ikke interaktiv/dialogisk Ikke interaktiv/autoritativ Sprog og perspektiv Hverdagssprog Naturvidenskabelig sprog Hverdagsperspektiv Naturvidenskabeligt perspektiv 18

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Læs mere

Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring

Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring Aarhus Modul 4 er det sidste modul, designet efter QUEST-rytmen, i projektets første fase, implementerings fasen. Kursets

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger

Læs mere

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014 Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

Skole- og fagudvikling gennem fagteam

Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Undervisningsobservation

Undervisningsobservation Undervisningsobservation - som læringsredskab Erfaringer ift. undervisningsobservation Hvor mange har tidligere selv lavet undervisningsobservation? Dét kommer I ihvertfald til i gymnasiepraktikken! Hvor

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Ideer til undervisningsmetoder

Ideer til undervisningsmetoder Ideer til undervisningsmetoder Udvælgelsen af undervisningsmetode skal understøtte opnåelsen af læringsmålene for kurset bedst muligt. Generelt anbefales en kombination af forskellige metoder, og at disse

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1) Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen maeg03@frederiksberg.dk Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen

Læs mere

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? 104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Progression frem mod skriftlig eksamen

Progression frem mod skriftlig eksamen Progression frem mod skriftlig eksamen Ikke alle skal have 12 Eksamensopgavernes funktion i det daglige og til eksamen Progression i sættet progression i den enkelte opgave Hvornår inddrages eksamensopgaver

Læs mere

Styrkebaseret undervisning

Styrkebaseret undervisning Styrkebaseret undervisning Fokus på Rubrics Vejen Kommune 6. december 2013 Program 08.0000-08.10 Velkommen, intro og dagens program 08.10 09.10 På vej mod en ny Folkeskolereform Systemoverblik og lagringsmedier

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen 9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Læringsmål - Læringsudbytte

Læringsmål - Læringsudbytte Læringsmål - Læringsudbytte Målbeskrivelser: Kvalifikationsrammen Bloom s Taksonomi Studieordning Constructive Alignment Lektioner Mål og måling IT-værktøjer 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 1 Kvalifikationsrammen

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Praktikvideo i læreruddannelsens naturfags- og matematikundervisning

Praktikvideo i læreruddannelsens naturfags- og matematikundervisning 50 ARTIKLER Praktikvideo i læreruddannelsens naturfags- og matematikundervisning Birgitte Lund Nielsen, VIAUC Læreruddannelsen i Århus & Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet Knud Rasmussen

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet, Det Humanistiske Fakultet Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Onsdag d. 29 november 2006 Lisbeth Nielsen Sammenhæng mellem målbeskrivelser, kompetencemål og

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene

Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene Introduktion Sammenhæng i naturfagsundervisningen - både på langs og på tværs - er kort fortalt essensen af anbefalinger fra flere ekspertudvalg gennem

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere