Videoanalyse som værktøj i et lærerteam. - med særligt fokus på undersøgende samtale og kommunikative tilgange i naturfagsundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videoanalyse som værktøj i et lærerteam. - med særligt fokus på undersøgende samtale og kommunikative tilgange i naturfagsundervisning"

Transkript

1 Videoanalyse som værktøj i et lærerteam - med særligt fokus på undersøgende samtale og kommunikative tilgange i naturfagsundervisning

2 Birgitte Lund Nielsen & Martin Sillasen (2014): Videoanalyse som værktøj i et lærerteam med særligt fokus på undersøgende samtale og kommunikative tilgange i naturfagsundervisning Udgivet af: Center for Scienceuddannelse (CSE) Aarhus Universitet C.F. Møllers Alle, Aarhus C. I forbindelse med QUEST; projektsamarbejde mellem VIAUC og CSE, AU 2

3 Indhold Indhold Indledning og baggrund om videoanalyse Læringssyn og analysetilgang Videoanalyse i et fagteam Plan for videoanalyse i fagteam Teoretiske linser Undersøgende samtale Kommunikative tilgange Typer af spørgsmål Motivation autonomi og selvbestemmelse Taksonomier tilgangen til den naturfaglige indhold International forskning og udvikling Synlig læring Videoclubs Professional vision Referencer Appendix 1: Elev-videoproduktioner Appendix 2: Tekniske værktøjer til optagelse, redigering og deling af klasserums-video 16 Appendix 3: Skemaer til videoanalyse Fra Beskrivelse til Analyse til Fortolkning Analysekategorier og koder Indledning og baggrund om videoanalyse Dette kompendium er skrevet målrettet modul 4 i QUEST projektet, til brug i arbejdet med at analysere video fra naturfagsundervisning under kursusmodulet og efterfølgende i naturfagsteam på de deltagende skoler. Vi håber dog, at teksten kan være til inspiration også i andre sammenhænge, fx for lærerstuderende, der ønsker at anvende video i deres bacheloropgave. I de seneste år har der været en del internationale forsknings - og udviklingsprojekter, som ser på klasserumsvideo som et analyse- og diskussionsværktøj for faglærere til at vurdere. elevernes læring. Video bruges også på en hel række andre måder i læreres professionelle udvikling, fx i forbindelse med udvikling af kompetence til klasseledelse. Men fokus i teksten her er, hvordan naturfagslærere kan bruge klasserumsvideo til at undersøge muligheder og begrænsninger for at støtte elevers læring via samtale og kommunikation i naturfagsundervisningen. Elevernes motivation for at lære naturfag inddrages også. Arbejdet i QUEST har vist, at mange deltagende skoler er i gang med en spændende udvikling med brug af elevernes videoproduktioner i naturfagsundervisningen, fx til brug i den formative evaluering. Vi synes, at dette arbejde er så lovende, og at disse tilgange trods forskelligheder bør kunne anvendes i synergi. Derfor har vi valgt at lave Appendix 1 med nogle eksempler. Hovedfokus er dog stadig på læreres analyse af klasserumsvideo. 3

4 Læreres videoanalyse kan både handle om brug af forskellige tekniske værktøjer, til optagelse og redigering, og om teoretiske linser ( briller at se med ), der anvendes til at analysere elevernes arbejde med det naturfaglige indholdsstof. Fokus er på det sidste, men vi har også valgt at tage nogle eksempler på tekniske værktøjer med i Appendix 2. Vi disponerer på denne måde, fordi forskningen har vist, at det som udgangspunkt mere er de teoretiske linser end de tekniske værktøjer, der kan blive afgørende for nye indsigter, når lærere anvender video til at kvalificere og udvikle undervisningen. 2. Læringssyn og analysetilgang Inden vi diskuterer nogle af de teoretiske linser, der kan anvendes til analyse af video, kommer her først et kort afsnit om videns- og læringssyn. Tilgangen til videoanalyse af elevernes læring og motivation bygger på en sociokulturel forståelse af læring. Det grundlæggende perspektiv er, at udvikling af (elevernes) tænkning og forståelse er funderet i sociale relationer og kommunikation. En sådan læringsforståelse blev først beskrevet af Wertsch (1991), og er fx uddybet i Dysthe (2003) og i Mercer og Littleton (2007). Vi lægger op til kvalitativ analyse af mindre klip 1, der er udvalgt fra en længere optagelse - en helhed-til del analyse (Erickson, 2006). Udvælgelse af klip til nærmere analyse kan med fordel ske ved, at se hele videooptagelsen igennem og notere større skift og interessante sekvenser på en tidslinje. Dette første valg vil ofte være baseret på mavefornemmelse, men noterne/tidslinjen er med til at fastholde, om det er en typisk eller atypisk situation, og hvorfor man fandt sekvensen interessant. Processen gentages indtil man har valgt en sekvens eller en serie af sekvenser til nærmere analyse. Overordnet set refererer dette til en hermeneutisk tænkning: At man forstår delen ud fra helheden og helheden ud fra delen. Hvad der er relevant at analysere afhænger af problemstilling, men bør kunne begrundes. Hvis man bruger klasserumsvideo i forskning er overvejelser om validitet og reliabilitet en nødvendighed, og ifm videoanalyse til bacheloropgave er det også vigtigt. Vi mener dog generelt, at det er sundt, at gøre sig overvejelser om, på hvilket niveau man kan drage slutninger, og hvad der kunne være alternative tolkninger, også når video bare anvendes i fagteamudvikling, der ikke som sådan skal rapporteres eller indgå i forskning. Hvis man analyserer video fra egen klasse kan der fx være bias både i udvælgelse af sekvenser, og den måde de fortolkes på (Goldman m.fl., 2007). Validitet og reliabilitet øges alt andet lige ved en gruppebaseret proces, hvor kolleger, der ikke har været involveret i den undervisningen, inddrages i analyse og fortolkning, og ved at anvende (flere) på forhånd teoretiske linser. 1 Analysekategorierne i kompendiet vil dog også kunne anvendes i kvantitativ analyse, f.eks. optælling af hvor ofte bestemte ting sker i en undervisningslektion. 4

5 3.Videoanalyse i et fagteam En fornuftig organisering hvis en gruppe faglærere, fx et fagteam 2, vil arbejde med klasserumsvideo fra egen skole vil være, at man aftaler et fælles teoretisk linse, fx undersøgende samtale og kommunikation, som i kompendiet her. Realistisk bør der bruges mindst en time på hvert klip/serie af klip, så man kan fx bruge halvdelen af et teammøde, så én lærer/klasse er på, og resten af tiden går med det almindelige teammøde, eller bruge et to timers møde kun på video og med tid til to sessioner. Derudover skal der selvfølgelig laves aftaler om det tekniske, hvem filmer og klipper, hvordan deler man videoen mm. - se Appendix Plan for videoanalyse i fagteam Alle deltagere forbereder sig ved at se videoen igennem og notere minuttal på det, man gerne vil diskutere med de andre. Det vil være overkommeligt, hvis den optagede session er klippet ned til min inden den deles. Sessionen bør starte med, at læreren fra den klasse, der er på, har tid til at forklare lidt om det forløb, der er i gang, herunder læringsmål. Her kan også præsenteres en oversigt over, hvornår i timen videoen er taget fra (tidslinje se ovenfor) Man kan herefter køre flere runder, hvor alle bidrager, fx en runde med fokus på lærerens facilitering af elevernes undersøgende samtale og ide-generering (se nedenfor), en runde med fokus på elevernes begrebsforståelse, og eventuelt en runde med øvrige ting man har fået øje på. Det er vigtigt, at det er den lærer, der er på, der afgør om man gerne vil have de sidste skud fra hoften. En god måde kan være, at alle i hver runde vælger én ting der fungerer godt, og én der kan kvalificeres i relation til de nævnte teoretiske linser. Det kan være en hjælp undervejs at tænke i de tre trin: Beskrivelse, Analyse og Fortolkning (hjælpeskema i Appendix 3). Så alle gør sig umage med at beskrive hvad man ser, før man springer til fortolkning. Skemaet vil også kunne bruges til at kondensere en analyse, fx i en bachelorrapport. Sessionen afsluttes med, at læreren fra den klasse der er på, samler op på hvad han/hun tager med videre, og ønsker at kvalificere fremadrettet. Det kan også give mening, at de andre deltagere bidrager med, hvordan diskussionen har giver dem ideer til at kvalificere egen undervisning, og måske har man som fagteam fået øje på noget, man vil arbejde videre med sammen. 2 En gruppe lærerstuderende, der bruger video i deres bacheloropgaver, vil naturligvis kunne organisere sig på samme måde 5

6 4.Teoretiske linser Det man ser afhænger som bekendt af de briller man ser med, læs fx om professional vision i afsnit 5.3. Nedenfor foreslår vi et antal forskellige begrundede teoretiske linser. Det hele samles i et hjælpeskema i Appendix 3, men vi vil understrege, at man ikke nødvendigvis behøver at tage alle disse vinkler med i en videoanalyse. Man kan fx godt vælge bare at analysere nogle klip ift. hvad det er for kommunikative tilgange (se nedenfor), der anvendes. Når man vil analysere klasserums 3 video for at se indikationer på elevernes læring, og motivation for at lære, vil det naturlige sted at starte, når man tænker læring som det er rammesat her, være at se på interaktion og kommunikation. Det vil sige, hvordan eleverne interagerer med hinanden og med læreren, hvis det er en situation, hvor der er en lærer til stede. Hvordan de arbejder med det faglige indhold og hvilke indikationer, der kan være på om de er motiverede. Man får dermed fat i læringens tre dimensioner: Indhold, drivkraft og samspil (Illeris, 2006). Forskning i -/udvikling af - videoanalyse af praktisk og undersøgende naturfagsundervisning i skandinaviske klasserum (Explora: Ødegaard m. fl., 2011), har anvendt disse tre dimensioner, og har udviklet en kodebog, til brug for både kvantitativ og kvalitativ analyse, med tre hovedkategorier: 1) elevernes aktivitet, interaktion og kommunikation, 2) lærerens aktivitet og spørgsmål/svar, og 3) tilgangen til det naturfaglige indhold. Denne opdeling afspejles i Appendix 3, dog er dette mindre omfattende, så Explora hæftet kan være et supplement til dette kompendium, for dem der vil mere i dybden. I QUEST findes andre kompendier, der lægger vægt på dels undersøgende naturfagsundervisning, IBSE (Sillasen, 2012), og dels på elevernes hverdagsforestillinger og begrebsudvikling (Nielsen, 2013). Begge kompendier kan være relevante, når man diskuterer en videoanalyse. Lidt firkantet kan man sige, at elevernes hands-on: de praktisk undersøgende aktiviteter, og minds-on: de dialogisk undersøgende aktiviteter er som yin og yang, hvis vi vil udvikle, den måde vi bedriver naturfagsundervisning på. Det kan fx give ny og spændende indsigt også i IBSE, at undersøge, hvad eleverne samtaler om og hvordan læreren indgår i samtalen, både når der er gang i eksperimenter og ved introduktioner og opsamlinger i klassen. Så spørgsmålet om IBSE vil naturligt kunne indgå i diskussioner og konklusioner. Identificering af hverdagsforestillinger vil med fordel kunne indgå i analysen, og er med i skemaet i Appendix 3. Se også Appendix 1 ift. overvejelser om elevernes hverdagsforestillinger. 4.1 Undersøgende samtale Naturfagsdidaktisk forskning peger på at elevernes læring stimuleres gennem såkaldt undersøgende samtale (Barnes, 2009). Det ser ud til at elevernes forståelse af komplekse fænomener gradvis kan udvikles gennem samtale, hvor de måske lidt famlende prøver sig 3 Eller video af andre situationer, med deltagere der forventes at skulle lære noget, f.eks. i det uformelle læringsrum. 6

7 frem, oftest med brug af hverdagssprog. Stilladserende input og spørgsmål fra læreren kan være afgørende for at stimulere en sådan undersøgende samtale, både blandt elever i en gruppe, når de fx er i gang med praktiske eksperimenter, og ved helklassediskussion. Så kan man som lærer senere, når eleverne fx skal præsentere noget for hinanden, stille krav om brug af naturfagligt sprog og de korrekte begreber. Barnes (2009) understreger den undersøgende samtale som der, hvor man er i gang med at lære, mens den præsenterende samtale groft sagt viser, om man har lært. Videoanalyse kan fange både skift mellem hverdagssprog og -perspektiv og naturvidenskabeligt sprog og - perspektiv, og de typer af spørgsmål, der anvendes. Det sidste gør vi mere ud af i afsnit 4.3, men først en matrix med 4 forskellige kommunikative tilgange, som er lidt mere finkornet end bare skelnen mellem undersøgende og præsenterende samtale, men i øvrigt udviklet i det samme forskningsmiljø. 4.2 Kommunikative tilgange Eduardo Mortimer og Phill Scott har analyseret video fra en lang række naturfaglige klasserum og har udviklet en model med to dimensioner: Interaktiv kontra Ikke-interaktiv og Dialogisk kontra Autoritativ. Sat sammen i en matrix giver det de fire typer af kommunikativ tilgang, der er vist i figur 1 (Mortimer & Scott, 2003). De vandrette kategorier handler om interaktion - hvorvidt der er én eller flere, der siger noget. De lodrette kategorier handler om tilgangen til det faglige stof. Vær OBS på, at der kan godt være interaktion altså flere der siger noget uden at det er en dialogisk tilgang til stoffet. Dialogisk Interaktiv Interaktiv/dialogisk: Lærer og elever (eller elever alene) undersøger ideer, genererer ny mening, stiller åbne og autentiske spørgsmål og lytter til og arbejder med forskellige synsvinkler Ikke interaktiv Ikke interaktiv/dialogisk: Læreren (eller en anden der fremlægger noget) overvejer forskellige synsvinkler og undersøger forskellige perspektiver. Autoritativ Interaktiv/autoritativ: Læreren leder elever igennem en sekvens af spørgsmål og svar frem mod et bestemt syn på sagen/ stoffet. Kaldes ofte triadisk dialog, IRE, hvor I er startspørgsmål, R er svar og E er tilbagemelding på om svaret er korrekt. Ikke interaktiv/autoritativ: Læreren (eller en anden der fremlægger noget) præsenterer et bestemt syn på stoffet/sagen Figur 1: Fire forskellige kommunikative tilgang. Efter Mortimer & Scott,

8 Modellen er i forskning mest brugt til at analysere helklasse diskussion, men kan også bruges ved gruppearbejde. Dog er den interaktive autoritative kvadrant noteret som læreren leder eleverne. Denne kategori kan i princippet også bruges om elev-elev samtale, hvor der er én i en gruppe, der tager førertrøjen, og autoritativt bestemmer, hvordan opgaven angribes. Men vi fremhæver IRE struktur styret af læreren, fordi undersøgelser har vist, at man skal være opmærksom på, at mange lærere ubevidst bruger denne form: stiller spørgsmål (I), får et svar fra en elev (R) og giver tilbagemeldingen: Ja det er rigtigt eller nej, det er forkert (E). Det er vigtigt at understrege, at Mortimer og Scott s pointe ikke er, at al undervisning skal være interaktiv/dialogisk. Pointen er derimod, at alle kommunikative tilgange kan have deres berettigelse, man skal bare være opmærksom på, at bruge tilgangen bevidst i forhold til de mål, man har med den pågældende del af undervisningen. En interaktiv/dialogisk tilgang må være det rigtige, hvis målet er at få elevernes ideer og synspunkter på banen. En sådan idegenererende fase kan fx være vældig god i starten af et IBSE forløb, for at få et billede af elevernes tanker og ideer. En interaktiv/autoritativ tilgang vil typisk få eleverne til at komme med korte svar, der direkte refererer til en evt. lærebog. En sådan tilgang kan være berettiget senere i et forløb, når man vil sikre sig, at eleverne har fanget de faglige pointer, og at evt. hverdagsforståelser identificeret i starten er rettet. Problemet opstår først ved ubevidst og udbredt brug af IRE. Selv om det ikke handler om rigtig/forkert kommunikativ tilgang understreger Mortimer og Scott (2003), at en interaktiv/dialogisk tilgang er potentielt motiverende for eleverne. Her er de i overensstemmelse med (Nystrand, 1997), der har forsket i, hvordan åbne autentiske spørgsmål, og brug af optag kan være med til at engagere eleverne i arbejdet med det faglige indhold. Optag vil sige, at der inkorporeres ord eller formuleringer fra et tidligere udsagn. Dette kan ses som en indikation på, at samtalen udvikler sig, så flere stemmer bidrager (Dysthe, 2003). Det ser altså ud til, at måden der stille spørgsmål er vigtig, og, sammen med andre ting, kan være med til at motivere eleverne. Først lidt om typer af spørgsmål og derefter om motivation for at lære naturfag. 4.3 Typer af spørgsmål Et autentisk spørgsmål er et spørgsmål, som kan besvares på flere forskellige måder, og hvor den, der spørger, ikke forventer ét bestemt svar. Modsat kan et lukket spørgsmål kun besvares med ét korrekt svar. Undersøgelser har som beskrevet ovenfor vist en udbredt brug af IRE med lukkede testspørgsmål: læreren spørger om noget han allerede ved, for at høre om eleven også ved det. 8

9 Der er mange teknikker til at bruge mere autentiske spørgsmål (fig. 2), hvor der spørges på en måde, som viser, at man faktisk søger information om, hvordan eleven tænker - ikke bare bekræftelse på, at han/hun har læst, og kan trække information ud af teksten (Nystrand, 1997). Det behøver ikke nødvendigvis være helt åbne spørgsmål. Kan bruges,l at ak,vere - og undersøge for- forståelse 2. Undersø- gende spørgsmål 3. Udfordrende spørgsmål Kan bruges,l at få eleven,l at tænke videre og erkende faglige sammenhænge Kan bruges,l at finde ud af, hvad for et problem eleven er stødt på 1. Opklarende spørgsmål Figur 2: Forskellige spørgsmålstyper. 4. Evaluerende spørgsmål Kan bruges,l at undersøge, om eleven har forstået faglige sammenhænge Autentiske spørgsmål og optag er centrale dele af det Olga Dysthe kalder det flerstemmige klasserum. Internationale klasserumsstudier har vist, at elever i klasser med udbredt brug af autentiske spørgsmål, optag og det man kan kalde høj-niveau feedback, lærer mere (Nystrand, 1997). Høj-niveau feedback betyder i Nystrands forståelse, at læreren ikke bare anerkender elevers bidrag i en diskussion med godt eller god ide, men anerkender og inddrager elevers bidrag på en måde, så det påvirker retningen for samtalen. Når Nystrand taler om sådanne dialogiske klasserum bygger han grundlæggende på Bachtins forståelse af dialog, ligesom Dysthe (2003) gør med brug af begrebet det flerstemmige klasserum Motivation autonomi og selvbestemmelse Der findes en lang række motivationsteorier (Skaalvik & Skaalvik, 2007; Brophy, 2004). Overordnet set skelnes mellem indre og ydre motivation. Elevernes tro på, at de kan lykkedes med det faglige, deres selvbestemmelse og autonomi og lærerens 4 Se f.eks. Dysthe, 2003 for at læse mere om Backtins forståelse af dialog 9

10 autonomiunderstøttelse, fremhæves på forskellige måder, som noget der kan stimulere indre motivation. Men hvordan kan man bedst undersøge elevers motivation? Om man er motiveret for noget er grundlæggende en indre følelse, og det er derfor velbegrundet at undersøge motivation ved at spørge folk, om de er/var motiveret. Den klassiske undersøgelsesmetode er derfor interview, men det har vist sig at video kan supplere (Andersen & Nielsen, 2013). Fx har et casestudie med videoanalyse af nogle elevers gruppearbejde, og efterfølgende interview med eleverne vist, at de fremhæver nogle bestemte situationer som motiverende med reference til egen autonomi og selvbestemmelse. Dette passer jo fint med teorien. Men videoanalyse af de pågældende situationer viser, at læreren agerer stilladserende i gruppearbejdet og kommer med relevante spørgsmål og input, og det er det, der leder elevernes arbejde videre (Andersen & Nielsen, 2013). Eleverne havde bare glemt disse indspark, når de tænkte tilbage, og nævnte dem ikke i interviewet. Pointen er, at lærerens indspark virkede efter hensigten: autonomiunderstøttende. Det er et tegn på autonomi, at man oplever, at have nået resultatet gennem egen indsats. Så for at præcisere - autonomi-understøttende læreradfærd handler ikke om laizzes-faire. Det handler om (gradvis) at overgive et vist ansvar til eleverne, men i løbende interaktion, hvor man som lærer stiller spørgsmål og nurser dem videre på en måde, så de tror de selv fandt ud af det hele! Kombination af at se på elevernes interaktion og dialog, lærerens spørgsmål, og tilgangen til det naturfaglige stof, som beskrevet her i kompendiet, vil derfor også kunne give indikationer på motivation for at lære naturfag (fig. 3). Fig. 3: Analyse af klasserumsvideo med fokus på: A)Hvad eleverne gør, B) Hvad læreren gør, og C) Tilgangen til det naturfaglige indhold - set sammen - giver indikationer på elevernes motivation for at lære naturfag. Efter Andersen & Nielsen,

11 Mens motivation kan være svært at se på video er det andeledes med elevernes engagement. Nystrand (1997) skelner i sine klasserumsanalyser mellem om elever er substantielt engageret, altså engageret i arbejdet med det faglige indhold, eller om de viser, det han kalder proceduralt engagement, hvor de måske nok gør det læreren beder om, men hvor evt. spørgsmål fra eleverne handler om, hvornår det skal afleveres, hvor langt det skal være, om de behøver gøre dit og dat. Mange af sådanne spørgsmål viser iflg Nystrand, at eleverne måske nok gerne vil klare sig godt i skolen, og leve op til forventningerne, men ikke er egentlig engageret i arbejdet med det faglige indhold. Hans forskning indikerer, at et proceduralt engagement uden substantielt engagement alt anden lige ikke fører til samme faglige udvikling. 4.5 Taksonomier tilgangen til den naturfaglige indhold Forskellige taksonomier kan anvendes i videoanalysen til at undersøge, graden af kompleksitet i arbejdet med det faglige indhold. Forskellige taksonomier kan anvendes til dette. Den mest kendte taksonomi er Blooms taksonomi (figur 4), men SOLO taksonomien (figur 5) anvendes efterhånden også mange steder (fx Hattie, 2013, s ). Figur 4: Blooms taksonomi. Jo højere op af trappen, jo højere kompleksitet. Det skal nævnes, at de seneste versioner af Bloom har taget at kreere eller skabe med som et øverste trin. Det vigtige er, at der er sammenhæng mellem mål og tilgang. Hvis målet er, at eleverne skal kunne diskutere og vurdere, er der noget galt, hvis eleverne sidder og arbejder med en opgave eller laver en fremlæggelse, hvor de refererer og beskriver. Men hvis målet er, at eleverne skal kunne beskrive eller give eksempler på, vil opgaver hvor eleverne arbejder på viden og forståelsesniveau være vel tilpassede. 11

12 En særlig vinkel ses i Krathwohls taxonomi med affektive mål, der drejer sig om udvikling i holdninger og følelser, knyttet til det, der skal læres. Udviklingen går fra en neutral reaktion til et stærkere, personligt funderet engagement - fra at være opmærksom på, til at reagere på og videre til at værdsætte, blive værdierne bevidst og have grundholdninger. Dette kan være svært at se på video, man kan af og til høres i elevers argumentation. SOLO-trin Nogle verber SOLO 1 (præ-strukturel): Brug af usammenhængende, irrelevant information. Svar der ikke giver mening. SOLO 2 (en-strukturel): Eleven kan identificere og anvende simple procedurer, med fokus på et enkelt relevant aspekt. huske, identificere, tælle, ordne, genkende, imitere, tegne, finde, navngive, citere, fortælle, SOLO 3 (fler-strukturel): Svarene fokuserer på flere relevante træk, men det er ikke integreret til en helhed. opliste, beskrive, kombinere, illustrere, beregne, rapportere, vælge, adskille SOLO 4 (relational): De forskellige dele integreres i en sammenhængende helhed; enkeltdele kædes sammen med konklusioner; meningen er forstået. SOLO 5 (udvidet abstrakt): Svarene generaliserer strukturen bagved; principper af en højere orden bruges til at bringe nye og mere omfattende spørgsmål ind i billedet sammenligne, kontrastere, forklare (årsag-virkning, ligheder-forskelle, styrker svagheder), analysere, relatere, anvende på nære problemer, konstruere, forudsige inden for samme domæne, opsummere, planlægge teoretisere, generalisere, hypotetisere, perspektivere, kritisere, anvende på fjerne problemer, opfinde, kreere, forbedre, løse uforudsete problemer Figur 5: SOLO-taksonomi. Illustrationer fra 5. International forskning og udvikling Til slut vil vi kort referere til en lille del af den omfattende forskning, der fremhæver mulighederne ved at bruge video til - i et lærerteam - at fokusere på og diskutere elevernes læring og udvikle undervisningen. 12

13 5.1 Synlig læring Brug af video i et lærerteam fremhæves fx af Hattie (2013), som en måde at arbejde med synlig læring. Synlig læring handler i Hatties forståelse om to ting: 1) feedback til eleverne på, og 2) lærernes (kooperative) analyse af elevernes arbejde og forståelse af det faglige indhold. Video kan anvendes i begge sammenhænge. Video i den formative feedback eksemplificeres kort i Appendix 1. Ift læreres kooperative undersøgelser i klassen inddrages klasserumsvideo i flere forskellige tilgange. Lesson study, som har rod i japanske traditioner, men er ved at brede sig globalt, bruger fx både fælles observation i klassen og video. Lesson study er i QUEST beskrevet andetsteds, så her refereres i stedet kort til en anden vinkel, nemlig amerikansk forskning og udvikling af såkaldte video-clubs. 5.2 Videoclubs En videoclub er en gruppe (fag)lærere, der mødes regelmæssigt over tid, for at dele og diskutere video fra egne klasserum. I princippet kan det være et fagteam, som det er beskrevet her, men interesserede lærere kan også bare vælge at gå sammen det være sig lærere fra samme skole, eller på tværs af skoler. Forskningen er fx beskrevet i Sherin og Han (2004), Sherin (2007) og van Es og Sherin (2008). Lærerne beretter om stort udbytte ved at have muligheden for, at træde et skridt tilbage og reflektere over egen og hinandens praksis uden handletvang, og analyse af arbejdet i videoclubs har vist, at refleksionen udvikler sig, fx fra at man i starten mest fokuserer på sig selv som lærer, til dybere refleksion og nuanceret analyse af elevernes læring. I nogle videoclubs har det vist sig at være en fordel, at have en udefrakommende facilitator, til at sikre struktur, fx som beskrevet ovenfor i 3.1. Det kan være sårbart at lægge video fra egen undervisning frem og det er vigtigt med aftaler og struktur. 5.3 Professional vision Dele af forskningen i videoclubs refererer til det antropologiske begreb professional vision (Goodwin, 1994), til at fange, hvad der kendetegner professionelles kompetence til at lægge mærke til og fortolke vigtige elementer i praksis. Goodwin har beskrevet professional vision i relation til mange forskellige professioner, fx kan man sige at geologen ser mønstre og processer på en dansk stenstrand hvor amatøren ser blokke og ral. For lærere handler det iflg. Sherin og van Es (2009) om tre ting: 1) at identificere hvad der er vigtigt i en undervisningssituation, 2) at bruge sin viden og erfaring til at argumentere om situationen og, 3) kunne se forbindelser mellem den særlige situation og bredere principper, der handler om undervisning og læring af det pågældende faglige stof. Det er håbet, at dette kompendium kan blive et værktøj til det. 13

14 6. Referencer Andersen, H.M. & Nielsen, B.L. (2013). Video-based analyses of motivation and interaction in science classrooms. International Journal of Science Education, 35(6), Barnes, D. (2009). Exploratory talk for learning. I N. Mercer & S. Hodgkinson (red.). Exploring talk in school. London: SAGE Brophy, J. (2004). Motivating students to learn. Routledge Dysthe, O. (2003). Dialog, samspil og læring. Aarhus: Klim Erickson, F. (2006) Definition and analysis of data from videotape: Some research procedures and their rationales. I: Handbook of Complementary Methods in Education Research pp Mahwah NY: Lawrence Erlbaum Associates, Goldman, R., Pea, R., Barron, B, Derry, S.J. (2007). Video research in the learning sciences. Mahwah NY: Lawrence Erlbaum Associates Publishers. Goodwin, C. (1994). Professional vision. American Anthropologist, 96(3), Illeris, K. (2006). Læring. Roskilde Universitetsforlag Mercer, N. & Littleton, K. (2007). Dialogue and the Development of Children s Thinking. Routledge Mortimer, E.F. & Scott, P.H. (2003). Meaning Making in Secondary Science Classrooms. Open University Press Nielsen, B.L. (2013). Elevernes naturfaglige begrebsudvikling- og eksempler på metoder til undersøgelse af denne. Nystrand, M. (1997). Opening Dialogue understanding the dynamics of language and learning in the English classroom. Teachers College Press. Sherin, M.G. (2007). The development of teachers professional vision in video clubs. In R.Goldman, R.P. B. Barron & S.J. Denny (eds.). Video research in the learning sciences. Mahwah NJ: Lawrence Erlbaum Associates Sherin, M.G. & Han, S.Y. (2004). Teacher learning in the context of a video club. Teaching and Teacher Education, 20, Sherin, M.G. & van Es, E.A. (2009). Effects of video club participation on teachers professional vision. Journal of Teacher Education, 60(1), Sillasen, M.K. (2012). Introduktion til IBSE-didaktikken. Skaalvik, E.M. & Skaalvik, S. (2007). Skolens læringsmiljø selvopfattelse, motivation og læringsstrategier. Akademisk Forlag Van Es, E.A. & Sherin, M.G. (2008). Mathematics teachers learning to notice in the context of a video-club. Teaching and Teacher Education, 24 (2), Wertsch, J.V. (1991). Voices of the mind a sociocultural approach to mediated action. Hempstead: Harvester Wheatsheaf Ødegaard, M., Andersen, H. M., Schoultz, J., Hultman, G., Nielsen, B. L., Löfgren, R., & Mork, S. (2011). Explora. Koding av elevers og læreres samtaler ved praktisk arbeid i skandinaviske klasserom. Kimen. Oslo: Naturfagscenteret. 14

15 Appendix 1: Elev-videoproduktioner Læreres analyse af videooptagelser fra klassen, der viser elevernes arbejde med naturfag er én ting. At rammesætte elevernes arbejde med video i forbindelse med naturfagsundervisning er en helt anden. Vi ser dog en rigtig god mulighed for synergi, hvis fagteamet på en skole vælger video som indsatsområde, og arbejder på begge fronter. Elevernes videoproduktioner kan, hvis de deles og analyseres i fagteamet, give en stor indsigt i, hvordan eleverne forstår og tænker om det naturfaglige indhold, på samme måde som fælles analyse af klasserumsvideo, fra skolens naturfagsundervisning. Så de analysekategorier fra kompendiet, der handler om hverdagsforståelser, taksonomisk niveau, og sprog og perspektiv, vil også kunne inddrages i analyse af elevernes videoproduktioner, naturligvis sammen med læringsmål i det pågældende faglige forløb. En anden grund til at tage dette appendix med er, at flere QUEST skoler allerede er gået i gang med at anvende elevernes videoproduktioner i naturfagsundervisningen. Det fremgik bl.a. fra QUEST konference i Silkeborg d. 28/ , at der, indtil videre, er meget positive erfaringer med dette 5. Nedenfor nogle ideer til arbejdet med elevers videoproduktioner, delvist inspireret af erfaringerne fra disse skoler. En af overskrifterne fra en skoles fremlæggelse på QUEST konferencen var elevvideoproduktioner som proces og evalueringsform, og denne dobbelte brug er en rigtig god pointe. Synlig læring: Elevernes videoproduktioner vil ofte afsløre, hvis elevernes har nogle af de typiske hverdagsforståelser, som vi ved er udbredte indenfor naturfagene (fx Nielsen, 2013). Det er derfor værd at overveje, at elevernes video ikke bare bør være et produkt i en afsluttende fremlæggelse. Videoen kan være et værktøj i elevernes arbejdsproces, som løbende deles med læreren (og kammeraterne), så der er mulighed for at følge op på hverdags- og misforståelser. Formativ/deltagende evaluering: Flere QUEST skoler har anvendt elevers videoproduktioner i forbindelse med evaluering 5. Disse produktioner ser ud til at være velegnede artefakter til at udvikle evalueringen i den retning som meget skoleforskning og udvikling peger på. Dvs. hen i mod mere formativ evaluering og feedback til eleverne på deres læring, fx ved at inddrage artefakterne i elevsamtaler. Og hen imod mere deltagende evaluering. Deltagende evaluering vil, i modsætning til modtagende evaluering, hvor eleven fx får en test, sige at den enkelte elev selv er aktiv i udvælgelsen af noget, man gerne vil have feedback på. Deltagende evaluering kan også blive kooperativ ved at klassen kender kriterierne, måske er de med til at aftale de endelige kriterier, og så inddrages i at give hinanden feedback. Endelig er der gode erfaringer med at inddrage elevernes video i skolehjemsamtaler. Motivation/engagement: Erfaringerne fra QUEST skolerne peger på, at arbejdet med multimedieproduktioner er med til at engagere og motivere eleverne for arbejdet med det naturfaglige stof. Ift. de motivationsteorier der henvises til i kompendiet kan det hænge sammen med en grad af autonomi i processen, men også med at elevernes udfordres på deres kreativitet. Naturfag gøres synligt på skolen: Der er også set eksempler, hvor store elevers video, med deres forklarede eksperimenter i forbindelse med naturfagsprojekter, udstilles på skolen og ses/anvendes af de yngre elever. 5 Oversigt over parallelle spor på QUEST konferencen er tilgængelig for QUEST deltagere på skolekom, og her vil man i det pågældende spor kunne se nogle skoler. Det er oplagt at netværke og erfaringsudveksle. 15

16 Appendix 2: Tekniske værktøjer til optagelse, redigering og deling af klasserums-video Nedenfor er i listeform nogle eksempler på værktøjer, der kan anvendes. OBS: Dette er en igangværende liste, så bidrag meget gerne med flere eksempler: Videooptagelse og redigering: Der anvendes meget avanceret optageudstyr i forskningsprojekter med klasserumsvideo - eksterne mikrofoner, kameraer flere steder i klasse mm. Det må dog understreges, at man kan komme langt med små kameraer, tablets og mobiltelefoner. o Et udbredt windowsprogram til redigering er moviemaker: mens imovie er det mest udbredte redigeringsprogram til mac. De to programmer minder meget om hinanden. Når man arbejder med klasserumsvideo er behovet som oftest at kunne klippe sammen og sætte tekster på mm, og det fungerer generelt godt både i moviemaker og imovie. o Med imovie til ipad https://itunes.apple.com/dk/app/imovie/id kan man optage og redigere på den samme device. Det gør processen hurtig og enkel. o Lyd er ofte et stort problem på klasserumsvideo. Hvis en hel klasse er i gang med eksperimenter i et naturfagslokale er det svært at høre, hvad de enkelte grupper diskuterer. En low-tech løsning kan være at kombinere helklassevideooptagelse med diktafoner ved elevernes arbejdsborde. Platforme til deling: Videofiler er ofte store, så der er brug for en platform til deling. Skoletube, er oplagt til dette. Der er også en række andre fildelingsmuligheder, fx kan man på Vimeo https://vimeo.com lave lukkede fora på samme måde som på skoletube. Multimedie-produktioner: o I-motion er et simpelt værktøj til at lave stop-motion film o Explain everything er et eksempel på en applikation til at lave præsentationer, hvor man kan kombinere, billeder, film, tekst, lyd mm og ende ud med at gemme det som en film. Findes både til ipad og android. 16

17 Appendix 3: Skemaer til videoanalyse Fra Beskrivelse til Analyse til Fortolkning Videoklip/klasse Beskrivelse Hvad ser man i klippet? Analyse Hvad sker der set med den aftalte teoretiske linse? Fortolkning Hvad fortæller det om elevernes begrebsforståelse, motivation etc.? 17

18 Analysekategorier og koder Fokus på eleverne Fokus på læreren Elevernes engagement i arbejdet Elevernes samarbejde Elevernes begrebsforståelse Lærerens spørgsmål og svar Eleverne er tydeligt engageret i arbejdet med det naturfaglige indhold - der genereres nye ideer og samtales om de faglige sammenhænge (substantielt engagement) Eleverne løser opgaven, men uden egentligt engagement der genereres ikke nye ideer spørgsmål handler om, at få løst opgaven så hurtigt som muligt (proceduralt engagement) Eleverne er off-task de arbejder ikke med opgaven Der er tegn på synergi i samarbejde - at alle i en gruppe bidrager, at de samtales og laves elev-elev optag Der er tegn på manglende synergi i samarbejdet, bestemte elever styrer, gruppedeltagere overrules Er der eksempler på hverdagsforståelser og faglige misforståelser? Autentiske spørgsmål opklarende undersøgende udfordrende evaluerende Lukkede spørgsmål Optag Høj niveau feedback Fokus på tilgangen til det naturfaglige indhold Taksonomisk niveau Niveauer fra taksonomier s Kommunikativ tilgang De fire typer af kommunikativ tilgang: Interaktiv/dialogisk Interaktiv/autoritativ Ikke interaktiv/dialogisk Ikke interaktiv/autoritativ Sprog og perspektiv Hverdagssprog Naturvidenskabelig sprog Hverdagsperspektiv Naturvidenskabeligt perspektiv 18

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014 Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Flipped Classroom. Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund

Flipped Classroom. Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund Flipped Classroom Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund Præsentation Henning Romme Lund Gymnasie-lektor på Roskilde Gymnasium Fag: Samfundsfag og historie Pædagogisk IT-vejleder

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Styrkebaseret undervisning

Styrkebaseret undervisning Styrkebaseret undervisning Fokus på Rubrics Vejen Kommune 6. december 2013 Program 08.0000-08.10 Velkommen, intro og dagens program 08.10 09.10 På vej mod en ny Folkeskolereform Systemoverblik og lagringsmedier

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID NÅR DU GÅR HJEM VED DU HVAD BAGLÆNS DESIGN ER KAN DU ANVENDE EN ELLER FLERE STRUKTURER/TAKSONOMIER TIL AT ORGANISERE ET UNDERVISNINGSFORLØB VED DU, HVORDAN MAN KAN LAVE ET UNDERVISNINGSFORLØB SOM BYGGER

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

ibsedeltagerstyret Problem- og

ibsedeltagerstyret Problem- og ibsedeltagerstyret Problem- og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Et udviklingsprojekt med støtte fra NTS-centeret NTS -CENTERET Formål Formålet med projektet var at implementere, undersøge og

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning.

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Baggrund for formulering af læringsmål, herunder uddybning om og anvendelse af SOLO-taksonomi Baggrund:

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort 1 Dag 1: Modul 1 40658 Produktionsoptimering for operatører vha. LEAN 1,0 dag Deltageren kan i samarbejde med andre faggrupper planlægge og prioritere LEAN produktionsoptimering.

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT Styrker i arbejdslivet Styrker & innovation Når ens karakterstyrker er i spil svarer 59% at de får de bedste ideer på jobbet. Modsat er svaret blandt

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Køre hviletids app en

Køre hviletids app en Køre hviletids app en Køre hviletids app en Et læringskoncept udviklet i samarbejde mellem & Ulla Gerner Wohlgemuth Anna Britt Krog University College Syddanmark Workshop 28.2.2012 12.45 13.45 Deltagere

Læs mere

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde 1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i

Læs mere