Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010"

Transkript

1 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010

2 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010

3 Fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: Redaktion: Lars Andersen - Jonas Schytz Juul - Janus Breck - Mikkel Harboe Derudover har følgende bidraget: Mikkel Baadsgaard - Jes Vilhelmsen - Mie Dalskov Pihl - Gyrithe Rosenlund - Andreas Mølgaard - Ask Holme Omslag: Tombola Tryk: EKS-Skolens Trykkeri ApS. Layout: Annette Topholm - Jan Rasmussen ISBN: ISSN:

4 Juli 2010 Det opdelte Danmark Forord Danmark er på mange måder et velstående land, hvor gennemsnitsindkomsten og levestandarden er høj. Samtidig har mange danskere oplevet, at deres indkomster og formuer er steget markant over de seneste 10 år. Omvendt er det ikke alle, der har fået del i velstandsstigningerne i de senere år. Siden 2001 har vi i Danmark oplevet en stigende ulighed, hvor de højeste indkomster er blevet rigere, mens de personer med de laveste indkomster er blevet fattigere. En ulighed, der genfindes, når man ser på, hvor i landet, at borgerne med de højeste indkomster bor, eller i hvilke byer, der bor flest fattige danske børn. Sideløbende hermed tegnes konturerne af et mere geografisk opdelt Danmark, hvor udkantsområderne har svært ved at følge med udviklingen i resten af landet, og hvor den økonomiske ghettoisering vokser i storbyerne. Fordeling og Levevilkår 2010 belyser en række af disse udviklingstendenser i det danske samfund gennem tre temaer: 'Ulighed og fattigdom', 'sundhed og miljø' og 'uddannelse og arbejdsmarked'.

5 fordeling og levevilkår Indhold Resumé Rapportens hovedkonklusioner 6 Tema 1 - Ulighed og fattigdom Kapitel 1 Uligheden i Danmark stiger 10 Hvad skyldes stigningen i den disponible indkomst 11 Uligheden i Danmark stiger mere og mere 14 Udviklingen i uligheden frem mod Store forskelle i indkomsterne på tværs af landet 17 Stigende ulighed deler Danmark i fattige og rige ghettoer 20 Store forskelle i danskernes formuer 21 Formuerne har skæv geografisk fordeling 24 Kapitel 2 Rekordhøj stigning i fattigdommen i Danmark danskere lever i fattigdom 26 Flere lever i langvarig fattigdom 28 Fattigdommen er steget i alle aldersgrupper 29 Antallet af fattige børn er steget drastisk 30 Flere unge havner i fattigdommen 31 Fattigdommen stiger mest blandt indvandrere 34 Det rekordhøje fattigdomsniveau bider sig fast 35 Den voksende fattigdom i Danmark er bekymrende 36 Kapitel 3 Den voksende fattigdom deler Danmark 38 Fattigdommens Danmarkskort 38 De fattige børn koncentreres i stigende grad 40 Øget fattigdom i Danmarks storbyer 44 Voksende polarisering i storbyerne rammer især "ghetto-områderne" 48 Bydele med i forvejen få fattige får heller ikke flere 49 Den økonomiske ghettoisering risikerer at skabe "parallelsamfund" 50 Kapitel 4 Regeringens politik skaber øget fattigdom i Danmark 52 Kontanthjælpsloftet og introduktionsydelse skubber folk ud i fattigdom 53 Børn rammes hårdt 54 Kontanthjælpsloftet skaber fattigdom frem for at få folk i arbejde 55 Introduktionsydelse og starthjælp øger fattigdommen 56 Fattige fratages forsørgelsesgrundlaget på grund af 300/450-timers-reglen 58 Dybt marginaliserede mister kontanthjælpen 59 Ringe sammenhæng mellem krav og målgruppe 59 4

6 juli 2010 Det opdelte Danmark Usikkerhed om de ramtes forsørgelsesstatus 60 De lave sociale ydelser fører til regeringsskabt fattigdom 61 Tema 2 - Sundhed og Miljø Kapitel 5 Stor ulighed i danskernes sundhedstilstand 64 Ufaglærte og indvandrere går mest til lægen 65 Lavindkomstgrupper har dårligst helbred 66 Geografisk variation i sundhed 66 Stor variation i sundhedstilstanden mellem kommunerne 67 Op til tre års forskel i restlevetid mellem kommuner 69 Stor spredning i sundhed i København, Århus og Odense 73 Uligheden i sundheden deler Danmark 75 Kapitel 6 De rigeste danske familier har det største CO 2 -udslip 76 Størst CO 2 -udledning for den rigeste femtedel af familierne 77 Kvoteregulering af CO 2 -udslip 78 Flest biler blandt de rigeste, mest kollektiv transport blandt de fattigste 79 Størst energiforbrug for familier i ejerboliger 81 Ejere har størst energiforbrug uanset boligtype 82 Progressive afgifter som mulige tiltag 83 Tema 3 - Uddannelse og arbejdsmarked Kapitel 7 Forandringer på det ufaglærte arbejdsmarked 88 Hvem er de ufaglærte 89 Forandringer på det ufaglærte arbejdsmarked 92 Yngre ufaglærte er ansat som ekspedienter og rengøringsassistenter 94 Kriser går hårdt udover ufaglærte 95 Fremtidige udfordringer for det ufaglærte arbejdsmarked 98 Kapitel 8 Dårlige konjunkturer rammer nyuddannede hårdt 100 Dobbelt så høj ledighedsrisiko for nyuddannede 100 Akademikere har højest ledighed, men korte uddannelser hårdest ramt 101 Tekniske uddannelser er mest følsomme overfor konjunkturerne 103 Høj ledighed rammer dimittender i flere år 106 Ledighed koster dyrt på lønnen i mange år frem 107 Nyuddannede accepterer job, som de er overkvalificeret til 109 Jobvalg under uddannelsesniveau koster i lønposen 112 Dårligere konjunkturer giver dårligere løn til dem, der finder arbejde 113 Kriser ødelægger strukturerne på arbejdsmarkedet 115 5

7 fordeling og levevilkår Rapportens hovedkonklusioner Rapporten er bygget op omkring tre temaer: 'Ulighed og fattigdom', 'sundhed og miljø' og 'uddannelse og arbejdsmarked. Tema 1 Ulighed og fattigdom Det første tema i rapporten handler om ulighed og fattigdom. Her dokumenterer kapitel 1, at uligheden fortsætter med at stige, og at den igen i 2007 voksede betydeligt. Samtidig er der en klar tendens til, at jo rigere man var i 2001, desto større relativ indkomstfremgang har man haft. Desuden viser kapitlet, at de største indkomster og formuer findes i kommunerne omkring hovedstaden, mens mange udkantskommuner har de laveste indkomster. I kapitel 2 ses der nærmere på udviklingen i fattigdommen i Danmark. I kapitlet vises det, hvordan fattigdommen bliver ved med at stige, således at der nu er over fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt personer, hvilket er en stigning på 17 procent i forhold til året før. Ser man på udviklingen fra , så er gruppen af fattige eksklusiv studerende steget med 50 procent. Samtidig dokumenteres det i kapitlet, hvordan antallet af fattige børn fortsætter med at stige voldsomt, således at der i dag er omkring børn, der lever i fattigdom i Danmark. På bare ét år er antallet af fattige børn steget med over , og i løbet af hele perioden fra 2001 til i dag er antallet af fattige børn steget med næsten børn. I kapitel 3 analyseres fattigdommen i et geografisk perspektiv, hvor der ses på, hvordan fattigdommen er fordelt mellem landets kommuner. Kapitlet viser, at der er markante forskelle mellem kommunernes andele af fattige, samtidig med at koncentrationen i de fattige områder er blevet større. En række af landets yderkantsområder samt flere kommuner i hovedstadsområdet har således en høj andel af fattige sammenlignet med resten af landet. Et lignende billede tegner sig, når man ser på fattigdommen blandt børn. Her er København, Tønder, Langeland, Lolland, Bornholm og Morsø de kommuner i Danmark, der i dag har den største andel af børn, der lever i fattigdom. Temaet om ulighed og fattigdom afrundes i kapitel 4 med en analyse af, hvordan regeringens politik medvirker til at skabe fattigdom i Danmark. I kapitlet dokumenteres det, hvordan kontanthjælpsloftet og den lave sats for introduktionsydelse har skubbet omkring ud i fattigdom og forringet forbrugsmulighederne for yderligere godt fattige. Dertil kommer, at den omstridte 300/450-timersregel har frataget forsørgelsesgrundlaget for personer, der i forvejen er dybt marginaliseret. 6

8 juli 2010 DET OPDELTE DANMARK Tema 2 Sundhed og miljø Rapportens andet tema handler om sundhed og miljø. Lige muligheder i levevilkår handler nemlig ikke kun om økonomiske vilkår, men ligeledes om muligheden for at leve med et ordentligt helbred og om, hvordan man som borger belaster miljøet. I kapitel 5 dokumenteres det, at der er markante forskelle i danskernes sundhed. Dette ses blandt andet ved, at lavindkomstgrupperne har det dårligste helbred, mens de ufaglærte og indvandrere fra mindre udviklede lande er de grupper, der går mest til læge. Samtidig vises det i kapitlet, at der er store forskelle i danskernes sundhedstilstand, når man ser på tværs af landets kommuner. For eksempel er der op til tre års forskel i restlevetiden blandt indbyggerne i de danske kommuner. En række yderkantskommuner samt København og flere af hovedstadens omegnskommuner har flest syge og kortere restlevetid end i resten af landet. I rapportens kapitel 6 belyses danskernes miljøbelastning. Her konkluderes det, at den rigeste femtedel af familierne i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det forbrug, den fattigste femtedel har. Samtidig har de rigeste familier et gennemsnitligt CO2-udslip i forbindelse med energiforbruget, der er næsten dobbelt så stort som de fattigste familiers. Tema 3 Uddannelse og arbejdsmarked I rapportens sidste tema om uddannelse og arbejdsmarked ses der nærmere på det ufaglærte arbejdsmarked og de nyuddannedes jobmuligheder under økonomisk kriser. Kapitel 7 undersøger forandringerne på det ufaglærte arbejdsmarked. Hvor det tidligere var fortrinsvis kvinder og etniske danskere, der varetog de ufaglærte jobs, er det i dag typisk unge mænd og indvandrere og efterkommere, der dominerer på det ufaglærte arbejdsmarked. Samtidig dokumenterer kapitlet, at økonomiske kriser har store konsekvenser for de ufaglærte. Markant flere ufaglærte mister nemlig deres arbejde under lavkonjunkturer og dem, der ryger ud, har sværere ved at finde arbejde igen. Kapitel 8 slutter rapporten af med en analyse af ledigheden blandt nyuddannede. Her vises det, at nyuddannede er særlig følsomme over for ændringer i konjunkturerne. I perioder med høj ledighed er nyuddannedes arbejdsløshed således mere end dobbelt så høj som for den generelle arbejdsstyrke. Dette betyder, at nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med kriser på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter, at de har afsluttet deres uddannelse. Konsekvensen er, at nyuddannede ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet, hvilket koster i lønningsposen flere år frem. En vigtig pointe, når man taler om ledighed blandt nyuddannede, er, at uddannelse altid betaler sig. AE har regnet på, at selv med lange ledighedsperioder efter endt uddannelse er uddannelse stadig en guldrandet forretning. Personer med en uddannelse i bagagen har nemlig markant højere indkomst og bedre arbejdsmarkedstilknytning end personer uden uddannelse. Selv et par års ledighed ødelægger således ikke de gunstige gevinster af uddannelsen. 7

9 fordeling og levevilkår

10 juli 2010 Det opdelte Danmark TEMA 1 ULIGHED OG FATTIGDOM kapitel 1 Uligheden i Danmark stiger kapitel 2 Rekordhøj stigning i fattigdommen i Danmark kapitel 3 Den voksende fattigdom deler Danmark kapitel 4 Regeringens politik skaber øget fattigdom i Danmark

11 fordeling og levevilkår kapitel 1 Uligheden i Danmark stiger Uligheden i Danmark fortsætter med at stige, og igen i 2007 voksede uligheden markant. Samtidig er der en klar tendens til, at jo rigere man var i 2001, desto større relativ indkomstfremgang har man haft. Omvendt har de fattigste ti procent slet ikke oplevet en indkomstfremgang. De største indkomster og formuer findes i dag i kommunerne omkring hovedstaden, mens mange yderkantskommuner har de laveste indkomster. Tendensen til polarisering mellem kommunerne er samtidig blevet forstærket i de seneste år. I løbet af perioden er den gennemsnitlige indkomst efter skat for hele befolkningen steget med 2,5 procent om året, når der korrigeres for inflation. Det svarer til, at befolkningen i gennemsnit har fået godt kr. mere til forbrug i løbet af de seks år. Samlet har hele befolkningen en gennemsnitlig indkomst efter skat på omkring kr. Ser man udelukkende på befolkningen i aldersgruppen år, så har de en gennemsnitlig indkomst efter skat på kr. Dette er en stigning på knap kr. i løbet af de seks år. I tabel 1 er udviklingen i den disponible indkomst vist. Det indkomstbegreb, der bruges i dette kapitel, er den husstandsækvivalerede disponible indkomst, som er et mål for den enkeltes forbrugsmulighe- der, når der er taget højde for de stordriftsfordele, der er forbundet med at bo flere sammen i en familie. I boks 1 er datagrundlaget og indkomstdefinitionen nærmere beskrevet. De gennemsnitlige indkomster i tabel 1 dækker over en meget stor variation i indkomsterne mellem rig og fattig. I tabel 2 er befolkningen i aldersgruppen år opdelt i ti lige store grupper efter størrelsen af deres indkomst. De ti procent af befolkningen med de højeste indkomster er den gruppe, der har oplevet klart den største vækst i indkomsterne siden Denne gruppe har således haft en vækst i indkomsten efter skat på over kr. siden 2001, hvilket svarer til en årlig vækst på 3,3 pct. Tabel 1. Udvikling i den disponible indkomst fra 2001 til 2007 Gennemsnitlig årlig realvækst i disponibel indkomst Stigning i disponibel indkomst Disponibel indkomst 2007 Pct kr kr år 2,3 30,4 234,1 Hele befolkningen 2,5 31,3 219,6 Anm.: Da seneste data-år i registrene er 2007, er indkomstniveauerne kørt frem til 2010 med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i Indkomsterne er husstandsækvivalerede, jf. boks 1. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 10

12 juli 2010 uligheden i danmark stiger Det er en generel tendens, at jo rigere man var i 2001, desto større har den relative fremgang i indkomsten været. De fattigste ti procent skiller sig dog ud med en negativ vækst, hvilket er forklaret nærmere nedenfor. Tilsvarende skiller de rigeste sig ud med en vækst, der er noget større end de næst-rigeste. Dette fremgår af tabel 2. Tabel 2 viser, at de ti procent fattigste har haft en decideret indkomstnedgang i løbet af perioden , og at deres gennemsnitlige indkomst efter skat er faldet med kr., når der er korrigeret for inflationsudviklingen. Dette fald kan dog henføres til en markant nedgang i virksomhedsindkomsten for 1. decil. Der er således en gruppe af selvstændige erhvervsdrivende i 1. decil, som har en meget lav opgivet indkomst, og som har haft et stort fald i virksomhedsindkomsten, hvilket trækker indkomsten for 1. decil ned. Hvis man ikke medregner familier, hvor mindst en af forsørgerne har haft en virksomhedsindkomst i løbet af året, har 1. decil haft en lille stigning i deres disponible indkomst frem for det fald, der fremgår af tabel 2. Stigningen for 1. decil er imidlertid kun på kr., eller hvad der svarer til en årlig vækst på 0,4 pct. Det er væsentlig mindre end de ti pct. rigeste, som har oplevet en fremgang på næsten kr., eller hvad der svarer til en årlig vækst på 3,3 pct. I tabel 3 er alle familier, hvor mindst en af forsørgerne har haft en virksomhedsindkomst, taget ud, og der er lavet en ny decilfordeling på resten af befolkningen. Hvad skyldes stigningen i den disponible indkomst I figur 1A er udviklingen i indkomsterne vist for de ti pct. rigeste, de ti pct. fattigste og for alle årige. Af figuren ses det, at faldet for de Tabel 2. Udvikling i disponibel indkomst opdelt på indkomstgrupper, Gennemsnitlig årlig realvækst i disponibel indkomst Stigning i disponibel indkomst Disponibel indkomst 2007 Pct kr kr. 10 procent fattigste -0,9-4,4 81,5 2. decil 1,6 12,9 144,4 3. decil 1,9 17,9 170,1 4. decil 2,1 22,4 191,2 5. decil 2,2 26,1 210,4 6. decil 2,3 29,6 230,2 7. decil 2,4 33,2 252,2 8. decil 2,5 38,1 279,1 9. decil 2,6 45,2 317,2 10 procent rigeste 3,3 82,7 464,2 Alle 2,3 30,4 234,1 Anm: Da seneste data-år i registrene er 2007, er indkomstniveauerne kørt frem til 2010 med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i Indkomsterne er husstandsækvivalerede, jf. boks 1. Kun årige er taget med. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 11

13 fordeling og levevilkår Tabel 3. Decilfordeling ekskl. personer med virksomhedsindkomst, Gennemsnitlig årlig realvækst i disponibel indkomst Stigning i disponibel indkomst Disponibel indkomst 2007 Pct kr kr. 10 procent fattigste 0,4 2,1 95,8 2. decil 1,6 12,8 145,3 3. decil 1,8 17,5 169,9 4. decil 2,1 22,0 190,2 5. decil 2,2 25,6 208,8 6. decil 2,3 29,0 228,0 7. decil 2,4 32,6 249,1 8. decil 2,5 37,3 274,8 9. decil 2,6 44,0 310,7 10 procent rigeste 3,3 75,7 432,8 Alle 2,3 29,9 230,5 Anm: Da seneste data-år i registrene er 2007, er indkomstniveauerne kørt frem til 2010 med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i Indkomsterne er husstandsækvivalerede, jf. boks 1. Kun årige er taget med, og familier, hvor der har været en virksomhedsindkomst i løbet af året, er fjernet. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Boks 1. Opgørelse af den disponible indkomst I dette kapitel er det udviklingen i og fordelingen af den disponible indkomst, der er i fokus, dvs. indkomsten efter skat. I den disponible indkomst indgår et beregnet afkast af ejerbolig, som skal opfange de forhold, at boligejere besidder et formueaktiv i kraft af ejerboligen, som giver et afkast, der består i, at ejeren frit kan bo i ejendommen uden at betale husleje. I modsætning hertil skal lejere betale husleje ud af den disponible indkomst. For at gøre indkomsterne mellem ejere og lejere sammenlignelige beregnes derfor et såkaldt imputeret afkast af ejerboligen, som tillægges ejerens øvrige indkomster. Afkastet beregnes som fire procent af den aktuelle ejendomsvurdering i hele perioden. Samme fremgangsmåde anvendes af Finansministeriet, jf. Fordeling og Incitamenter, juni For at kunne sammenligne de disponible indkomster mellem individer er det hensigtsmæssigt at korrigere indkomsterne for forskelle i familiernes størrelse og sammensætning. Det skyldes, at det er økonomisk fordelagtigt at bo som par, fordi en række udgifter som f.eks. boligudgifter kan deles. De disponible indkomster er derfor korrigeret med ækvivalensfaktoren, der grundlæggende er et mål for, hvor mange enlige voksne en familie indkomstmæssigt svarer til. Ækvivalensfaktoren beregnes som (antal voksne + antal børn)^0,6. En familie med to voksne uden børn har f.eks. en ækvivalensfaktor på 1,52. Den dis-ponible indkomst for et familiemedlem beregnes som den samlede familieindkomst divideret med ækvivalensfaktoren. Alle familiemedlemmer herunder eventuelle børn får således tildelt samme disponible indkomst. I en familie med to voksne, der hver har en disponibel indkomst på henholdsvis og kr., vil de begge i fordelingsanalysen optræde med en disponibel indkomst på ( )/1,52 = Den familiemæssige ækvivalering af indkomsterne medfører således en omfordeling inden for familien. Opgørelsen foretages på meget detaljerede data, der først er tilgængelige med nogle års forsinkelse. Nyeste data-år er For at kunne sammenligne med dagens priser er niveauet kørt frem med lønudviklingen, uden at det påvirker fordelingen. 12

14 juli 2010 uligheden i danmark stiger ti pct. fattigste for alvor er sket i 2007, hvor indkomsterne for denne gruppe er faldet med omkring otte pct. Dette kan dog forklares med faldet i indkomsterne for de selvstændige, hvilket er illustreret i figur 1B, hvor alle familier, der har haft en virksomhedsindkomst, er fjernet. Men selv når alle selvstændige er fjernet fra opgørelsen, har de ti pct. fattigste haft en markant dårligere udvikling i indkomsterne, end alle andre har. Omvendt har de ti pct. rigeste haft en markant fremgang i indkomsten efter skat. Specielt siden 2003 er deres indkomster vokset støt, og samlet har de ti pct. rigeste haft en fremgang i indkomsten efter skat på over 20 pct. Det er vist i figur 1A og figur 1B, hvor udviklingen i indkomsterne er indekseret, for at udviklingen mellem decilerne kan sammenlignes direkte. Der er flere forklaringer på de store forskelle i indkomstudviklingen for de fattigste og for de rigeste. For at illustrere dette er udviklingen i den disponible indkomst i tabel 4 opdelt på forskellige indkomstkomponenter. Markedsindkomsten (løn- og virksomhedsindkomst) har bidraget med den største andel af den samlede vækst i indkomsten for de ti procent fattigste. Således er markedsindkomsten steget med knap otte procent i perioden. Det kan først og fremmest tilskrives stigningen i beskæftigelsen, som er kommet de fattigste ti procent til gode. Det fald i virksomhedsindkomsten for de selvstændige i 1. decil, som blev beskrevet ovenfor, trækker imidlertid væksten i markedsindkomsten ned for 1. decil. Dette fald er dog ikke nok til at trække den samlede markedsindkomst ned for 1. decil. De rigeste ti procent har ligeledes haft en stigning i markedsindkomsten, og denne stigning bidrager med syv procentpoint af den samlede stigning i den disponible indkomst på 21,7 procent for de rigeste. Afkastet af ejerboliger har i høj grad medvirket til indkomstfremgangen for de rigeste. Omkring halvdelen af indkomstfremgangen for de rigeste kan forklares alene ved afkastet fra ejerboliger, der er steget med de stigende boligpriser frem til Ligeledes har de ti procent fattigste fået et Figur 1A. Alle årige Figur 1B. Ekskl. selvstændige Indeks 125 Indeks 125 Indeks 125 Indeks Fattigste ti pct. Rigeste ti pct årige i alt Fattigste ti pct. Rigeste ti pct årige i alt Anm: Da seneste data-år i registrene er 2007, er indkomstniveauerne kørt frem til 2010 med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i Indkomsterne er husstandsækvivalerede, jf. boks 1. Figur 1A viser udviklingen i indkomster for alle 25-59årige. I figur 1B er familier, hvor der har været en virksomhedsindkomst, fjernet. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 13

15 fordeling og levevilkår Tabel 4. Bidrag til realvækst i disponibel indkomst, Realvækst i indkomstkomponenter Bidrag til realvækst i disponibel indkomst Fattigste 10 pct. Rigeste 10 pct. Fattigste 10 pct. Rigeste 10 pct. Pct. Pct. Pct.point Pct.point Disponibel indkomst -5,1 21,7-5,1 21,7 - Markedsindkomst 7,8 4,3 4,8 7,0 - Overførsler -12,2-16,4-9,8-0,5 - Afkast af ejerbolig 36,8 99,2 2,4 11,3 - Kapitalindkomst 27,1 167,2-3,5 7,2 - Skatter -2,8 4,0 1,0-3,3 Anm: Da seneste data-år i registrene er 2007, er indkomstniveauerne kørt frem til 2010 med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i Indkomsterne er husstandsækvivalerede, jf. boks 1. Kun årige er taget med. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. positivt bidrag fra afkastet af ejerboliger. Dette er dog væsentlig mindre end for de rigeste, da relativt få af de fattigste i Danmark ejer en bolig. Endelig forklarer kapitalindkomsten en stor del af stigningen for de ti pct. rigeste, mens kapitalindkomsten bidrager negativt til de fattigstes indkomstudvikling, da de har negativ kapitalindkomst. Uligheden i Danmark stiger mere og mere Udviklingen i indkomstfordelingen kan beregningsmæssigt sammenfattes i ét overordnet ulighedsmål. I forbindelse med fordelingsanalyser benyttes den såkaldte Gini-koefficient typisk som mål for den indkomstmæssige ulighed. Gini-koefficienten er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, mens en Gini-koefficient på 100 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos en enkelt person. En stigning i Gini-koefficienten er således et udtryk for, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. I perioden er uligheden steget i alle årene, og specielt efter 2004 er uligheden vokset meget. Samlet er Gini-koefficienten for de årige vokset fra 21,4 i 2001 til 23,7 i Dette er en stigning på 2,3 procentpoint, eller hvad der svarer til 10,8 procent. Omkring 2/3 af denne stigning er alene sket i løbet af 2006 og 2007, hvor uligheden voksede med 1,5 point. Udviklingen i Gini-koefficienten er illustreret i figur 2. Der er flere årsager til den stigende ulighed i perioden. I tabel 5 er udviklingen i uligheden dekomponeret, så de enkelte bidrag til den stigende ulighed kan analyseres. Som det fremgår af tabellen, er det specielt afkast af ejerbolig og direkte skatter, der har bidraget til den stigende ulighed. De store stigninger i boligpriserne har derved betydet en større ulighed i Danmark, da gevinsterne først og fremmest er gået til de rigeste boligejere. De faldende boligpriser siden 2007 trækker omvendt i modsat retning, hvilket er beskrevet nedenfor. Derudover har skattelettelserne og skattestoppet i perioden bidraget til en større ulighed. Af tabellen fremgår det også, at markedsindkomsten har trukket mod en større lighed. Det skyldes den fremgang i beskæftigelsen, der har været i perioden. Udvikling i uligheden frem mod 2010 Beregninger af indkomstulighed foretages på meget detaljerede registre, som desværre først er tilgængelige med nogle års forsinkelse. Det seneste 14

16 juli 2010 uligheden i danmark stiger Tabel 5. Bidrag til ændring i ulighed, Bidrag til ulighedsindeks Ændring Pct.point Pct.point Pct.point Markedsindkomst 43,7 39,5-4,2 Overførsler -5,6-4,6 1,0 Kapitalindkomst 0,7 1,9 1,2 Afkast af ejerbolig 2,9 5,2 2,3 Direkte skatter -20,4-18,3 2,1 I alt 21,4 23,7 2,3 Anm: Da seneste data-år i registrene er 2007, er indkomstniveauerne kørt frem til 2010 med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i Indkomsterne er husstandsækvivalerede, jf. boks 1. Kun årige er taget med. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. dataår er 2007, og det er derfor kun muligt at opgøre udviklingen i uligheden frem til Der er imidlertid sket store forandringer i dansk økonomi siden 2007, som utvivlsomt har påvirket uligheden. For det første er boligpriserne og aktiekurser faldet en hel del, hvilket vil trække i retning af et fald i uligheden efter For det andet er der gennemført to skattereformer, der begge trækker i retning af en stigende ulighed. Specielt Forårspakke 2.0, der giver massive skattelettelser til de rigeste i 2010, bidrager til at øge uligheden. For det tredje er Danmark inde i en lavkonjunktur, hvor mange har mistet deres job. I det følgende er der forsøgt at tage højde for udviklingen siden 2007 i en grovkornet fremskrivning af uligheden. Der er således kun taget højde for udviklingen inden for boligpriser, aktiekurser, lønninger og overførsler samt ændringerne i skattesystemet, hvilket er uddybet i boks 2. Figur 2. Udvikling i Gini-koefficienten, Gini Gini Hele befolkningen årige Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 15

17 fordeling og levevilkår Boks 2. Fremskrivning af uligheden I det ovenstående er uligheden forsøgt fremskrevet til I fremskrivningen er der brugt følgende antagelser: Imputeret afkast af ejerbolig, der indgår i den disponible indkomst, er fremskrevet med boligprisudviklingen fra Realkreditrådet frem til ultimo 2009 på detaljeret niveau. Herefter er boligpriserne lagt fladt. Kapitalindkomsten er fremskrevet med den samlede udvikling i kapitalindkomst fra Skatteministeriet, bortset fra afkast fra aktier, der er fremskrevet med aktiekursudviklingen. Alle lønninger er fremskrevet med den samme lønudvikling fra Økonomisk Redegørelse dec Indkomstoverførsler er fremskrevet med satsreguleringen, og der er ikke taget højde for regelændringer. Skattebetalingen er udregnet efter fremskrivningen med 2010-skatteregler. Der er ikke taget højde for ændringer på arbejdsmarkedet. Fremskrivningen indikerer, at der har været et lille fald i uligheden fra Faldet er dog kun på 0,4 point, hvilket svarer til under halvdelen af den stigning, der var i Det beregnede niveau for uligheden i 2010 er altså højere end niveauet i 2006, men lavere end niveauet i Det skal dog understreges, at denne fremskrivning er behæftet med en del usikkerhed, og ikke alle elementer, der påvirker uligheden, er taget med i beregningen. Niveauet for uligheden i 2010 er vist i figur 3. Bagved det lille fald i uligheden fra er der flere modsatrettede bidrag. De faldende boligpriser og faldet i aktiekurser mv. trækker begge i retning af et fald i uligheden. I den modsatte retning trækker skattebetalingen, der giver en større ulighed. Den større ulighed som følge af skatten skyldes både skattereformen fra 2007, der gav lettelser i både 2008 og 2009, og Forårspakke 2.0, der giver lettelser i Begge reformer bidrager til en større ulighed. Hertil kommer fremskrivningerne af indkomsterne, der også indirekte påvirker skattebetalingen. De forskellige indkomstkomponenters bidrag til ændringen i uligheden fra er vist i tabel 6. Figur 3. Fremskrivning af Gini-koefficienten til 2010 Gini Hele befolkningen årige Gini Anm: Forudsætningerne for fremskrivningen er angivet i boks 2. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag, Realkreditrådet, Skatteministeriet, Finansministeriet og Statistikbanken. 16

18 juli 2010 uligheden i danmark stiger Tabel 6. Bidrag til ændring i ulighed, Bidrag til ulighedsindeks 2010 Ændring Pct. point Pct. point Markedsindkomst 40,4 0,8 Overførsler -4,6-0,1 Kapitalindkomst 0,2-1,6 Afkast af ejerbolig 3,3-1,9 Direkte skatter -16,0 2,3 I alt 23,3-0,4 Anm: Bidrag til ændring i uligheden er beregnet for år. Forudsætningerne for fremskrivningen af uligheden er angivet i boks 2. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag, Realkreditrådet, Skatteministeriet, Finansministeriet og Statistikbanken. Store forskelle i indkomsterne på tværs af landet Den stigende ulighed afspejler sig ligeledes, når man ser på indkomstfordelingen på tværs af landet. Specielt tre kommuner skiller sig ud med meget høje gennemsnitlige indkomster i forhold til resten af landet. Indbyggerne i Rudersdal, Gentofte og Hørsholm kommuner har således gennemsnitlige indkomster på omkring kr. efter skat. Efter disse tre kommuner har indbyggerne i kommunerne Lyngby-Taarbæk, Dragør, Allerød og Furesø de næsthøjeste gennemsnitlige indkomster på omkring kr. Alle de ti kommuner med de højeste gennemsnitlige indkomster ligger omkring hovedstaden. Blandt de kommuner, der har de laveste gennemsnitlige indkomster, finder vi ø-kommunerne som Bornholm, Langeland og Lolland, hvor indbyggerne har gennemsnitlige indkomster på godt kr. Generelt er top 10 over kommuner med de laveste indkomster præget af yderkantskommuner. Tabel 7. Gennemsnitlig indkomst for top og bund 10 Top 10 Bund 10 Kommune Disponibel indkomst Kommune Disponibel indkomst kr kr. Rudersdal 363,6 Bornholm 202,1 Gentofte 361,4 Langeland 203,5 Hørsholm 359,5 Lolland 205,1 Lyngby-Taarbæk 304,8 Morsø 205,2 Dragør 303,0 Vesthimmerlands 209,5 Allerød 299,8 Brønderslev 210,2 Furesø 295,7 Tønder 210,7 Solrød 289,8 København 212,6 Vallensbæk 279,0 Hjørring 213,8 Egedal 278,7 Vejen 215,8 Anm: Da seneste data-år i registrene er 2007, er indkomstniveauerne kørt frem til 2010 med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i Indkomsterne er husstandsækvivalerede, jf. boks 1. Kun årige er taget med. Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er ikke taget med. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 17

19 fordeling og levevilkår Figur 4. Gennemsnitlig husstandsækvivaleret disponibel indkomst Disponibel indkomst i kr. Skagerak Hjørring Frederikshavn ,999 (24 kommuner) ,999 (23 kommuner) ,999 (23 kommuner) (24 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Falster Østersøen Lolland Anm.: Da seneste data-år i registrene er 2007, er indkomstniveauerne kørt frem til 2010 med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i Indkomsterne er husstandsækvivalerede, jf. boks 1. Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er ikke taget med. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. En undtagelse herfra er Københavns Kommune, hvor indbyggerne har den 8. laveste gennemsnitlige indkomst. I tabel 7 er de ti kommuner med de højeste gennemsnitlige indkomster og de ti kommuner med de laveste indkomster vist. Den geografiske variation i indkomstniveauerne er tydelig, når man illustrerer størrelsen af den disponible indkomst på et landkort. De kommuner med de højeste indkomster ligger typisk omkring hovedstaden, og den eneste kommune blandt den fjerdedel med de højeste indkomster er Skanderborg Kommune. Blandt de kommuner med de laveste gennemsnitlige indkomster er der mange beliggende i yderkantsområder som Nordjylland, Sønderjylland og Lolland-Falster. Dette er vist i figur 4. Der er en tendens til en øget polarisering på tværs af landet. De kommuner med de højeste gennemsnitlige indkomster er ligeledes de kommuner, der har oplevet den største relative vækst i indkomsterne i perioden Indbyggerne i Gentofte har haft den største fremgang med en gen- 18

20 juli 2010 uligheden i danmark stiger Tabel 8. Gennemsnitlig årlig stigning i disponibel indkomst Top 10 Bund 10 Kommune Pct. Kommune Pct. Gentofte 4,1 Morsø 1,4 Dragør 3,4 Albertslund 1,6 Rudersdal 3,3 Sønderborg 1,6 Lyngby-Taarbæk 3,2 Kalundborg 1,7 Allerød 2,9 Høje-Taastrup 1,7 Solrød 2,8 Billund 1,8 Hvidovre 2,8 Brønderslev 1,8 Skanderborg 2,8 Vejen 1,8 Svendborg 2,8 Frederikssund 1,9 Gribskov 2,8 Ishøj 1,9 Anm.: Da seneste data-år i registrene er 2007, er indkomstniveauerne kørt frem til 2010 med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i Indkomsterne er husstandsækvivalerede, jf. boks 1. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. nemsnitlig årlig stigning i indkomsterne på fire pct. Også Dragør, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner har haft en stor fremgang i indkomsterne på over tre pct. om året og er samtidig i top 5 over kommuner med de højeste indkomster. De kommuner med de laveste stigninger i indkomsterne er yderkantskommuner som Morsø, Sønderborg og Brønderslev. Derudover finder man også kommunerne Albertslund, Høje-Taastrup og Ishøj blandt de ti kommuner, hvor indkomstfremgangen har været lavest. I tabel 8 er Tabel 9. Top 10 sogne med højest medianindkomst Sogn Kommune Median indkomst Gns. indkomst kr. Rungsted Hørsholm 402,2 499,7 Søllerød Rudersdal 359,3 429,7 Ny Holte Rudersdal 357,4 433,7 Vedbæk Rudersdal 355,9 437,1 Maglegårds Gentofte 354,7 445,9 Jægersborg Gentofte 352,6 407,9 Skovshoved Gentofte 344,9 418,0 Risskov Århus 331,3 417,6 Helleruplund Gentofte 327,5 385,9 Virum Lyngby-Taarbæk 315,3 344,6 Anm: Da seneste data-år i registrene er 2007, er indkomstniveauerne kørt frem til 2010 med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i Indkomsterne er husstandsækvivalerede, jf. boks 1. Kun årige er taget med. Kun sogne med over 500 indbyggere er taget med. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 19

21 fordeling og levevilkår Tabel 10. Top 10 sogne med lavest medianindkomst Sogn Kommune Median indkomst Gns. indkomst kr. Gellerup Århus 132,4 149,9 Tingbjerg København (Brønshøj) 143,2 152,9 Vollsmose Odense 145,6 159,8 Kingos København (Nørrebro) 165,3 175,8 Enghave København (Vesterbro) 167,7 176,4 Helligånds Århus (Århus V) 168,1 180,8 Ansgarkirkens København (Nord-Vest) 168,9 179,2 Haralds Gladsaxe 169,2 178,6 Møllevang Århus (Århus V) 170,8 184,2 Simeons København (Nørrebro) 171,1 177,9 Anm: Da seneste data-år i registrene er 2007, er indkomstniveauerne kørt frem til 2010 med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i Indkomsterne er husstandsækvivalerede, jf. boks 1. Kun årige er taget med. Kun sogne med over 500 indbyggere er taget med. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. de ti kommuner med henholdsvis størst og mindst vækst i indkomsterne vist. Stigende ulighed deler Danmark i fattige og rige ghettoer Zoomer man helt ind på hvilke områder, der har de højeste og laveste indkomster efter skat i Danmark, bliver forskellen mellem de rige og fattige områder endnu mere tydelig. I det følgende er sognene i Danmark brugt til at nærstudere de rige og fattige områder. Da der er en del meget små sogne i Danmark, er kun sogne med mere end 500 indbyggere taget med, og der sorteres på median-indkomsten i sognene frem for gennemsnitsindkomsten, så enkelte personer med meget høje indkomster ikke påvirker resultatet. Medianindkomsten er den indkomst lige midt i indkomstfordelingen, således at halvdelen har en indkomst under medianen, og halvdelen har en indkomst over medianen. Tabel 11. Udvikling i gennemsnitlige formuer for voksne personer Samlet ændring kr. Nettoformue 380,6 508,7 356,3-24,3 Aktieformue 27,9 60,2 40,9 13,0 Friværdi 318,2 446,9 313,6-4,6 Øvrig nettoformue 34,4 1,7 1,8-32,6 Anm: Formuerne er fremskrevet til 2010 med boligpriser, aktiekurser og renteudvikling, jf. boks 3. Formuerne er ligeligt fordelt mellem voksne personer i familierne. Formuer fra 2001 og 2007 er vist i 2010-priser. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 20

22 juli 2010 uligheden i danmark stiger Tabel 12. Udvikling i formuer opdelt på indkomstdeciler Indkomstdecil Samlet ændring kr. 10 pct. fattigste 55,5-232,8-247,1-302, ,7 94,4 70,9-95, ,8 175,5 134,6-70, ,3 229,0 167,7-54, ,0 286,5 205,2-39, ,4 361,5 255,0-22, ,5 473,3 334,1-4, ,8 628,3 446,7 36, ,2 867,2 617,0 78,8 10 pct. rigeste 1217,2 1993,2 1426,8 209,7 Anm: Formuerne er fremskrevet til 2010 med boligpriser, aktiekurser og renteudvikling, jf. boks 3. Formuerne er ligeligt fordelt mellem voksne personer i familierne. Formuer fra 2001 og 2007 er vist i 2010-priser. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Som det ses af tabel 9, er det sogne i Hørsholm, Rudersdal og Gentofte, der har de højeste indkomster. I Rungsted i Hørsholm er medianindkomsten således over kr., hvilket vil sige, at over halvdelen af indbyggerne i Rungsted har en indkomst over kr. efter skat. Gennemsnitsindkomsten i Rungsted er helt oppe på kr. Blandt de ti sogne med de højeste medianindkomster finder man også Risskov ved Århus, som er det eneste ikke-sjællandske sogn i top 10. De ti sogne med de højeste medianindkomster er vist i tabel 9. Det sogn med den laveste medianindkomst er Gellerup i Århus, hvor medianindkomsten blot er på kr. Det vil sige, at halvdelen af indbyggerne i Gellerup har en indkomst efter skat på kr. Det svarer til omkring 1/3 af medianindkomsten i Rungsted. Udover Gellerup har Tingbjerg og Vollsmose også meget lave indkomster på omkring kr. Blandt de resterende sogne med de laveste indkomster finder man sogne på Nørrebro, Vesterbro og Nordvest i København, sogne i Århus V samt Haralds Sogn i Gladsaxe. De ti sogne med de laveste indkomster er vist i tabel 10. Et af de påfaldende resultater i sogneopdelingen af indkomsterne er, at sogne i Århus både ligger i toppen og i bunden af indkomstfordelingen. Ser man blot på kommuneniveau, så ligger Århus Kommune ofte i midten af indkomstfordelingen. Men denne finere opdeling viser altså, at det dækker over områder i Århus med meget høje indkomster (Risskov) og områder med meget lave indkomster (Gellerup og Århus V). Store forskelle i danskernes formuer Fra 2001 til 2007 steg formuerne meget i Danmark i takt med, at boligpriserne voksede. Fra at den gennemsnitlige nettoformue pr. voksen udgjorde kr. i 2001, nåede den helt op på over 1/2 mio. kr. i Denne udvikling blev båret af den store fremgang i boligpriserne og dermed en voksende friværdi. 21

23 fordeling og levevilkår Tabel 13. Udvikling i nettoformuer, formuedeciler Formuedecil Samlet ændring kr. 10 pct. med lavest formue -386,8-1055,5-1066,3-679,5 2-79,2-130,9-158,2-79,1 3-18,9-29,3-47,8-28,9 4 11,9 17,6 6,6-5,3 5 65,4 104,1 63,5-1, ,3 283,3 198,5 23, ,2 518,6 386,1 59, ,3 825,6 631,2 99, , , ,3 153,5 10 pct. med størst formue 2.323, , ,0 216,3 Anm: Formuerne er fremskrevet til 2010 med boligpriser, aktiekurser og renteudvikling, jf. boks 3. Formuerne er ligeligt fordelt mellem voksne personer i familierne. Formuer fra 2001 og 2007 er vist i 2010-priser. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Efter 2007 er det imidlertid gået den modsatte vej, og boligpriser og aktiekurser er faldet igen. Der er endnu ikke data for den præcise udvikling i nettoformuerne fordelt på individer efter 2007, men en fremskrivning af nettoformuerne på baggrund af boligprisudviklingen og faldet i aktiekurserne viser et stort fald i nettoformuen fra 2007 til Faldet overgår stigningen fra 2001 til 2007, således at der samlet er et lille fald i formuerne fra 2001 til I gennemsnit er nettoformuerne nu på kr. pr. voksen. Fremskrivningen af formuerne efter 2007 er dog behæftet med usikkerhed og er forklaret nærmere i boks 3. Udviklingen i formuerne fra er vist i tabel 11. Opdeler man udviklingen i formuerne efter, hvor store indkomster familierne har, ses det, at kun den tredjedel af befolkningen med de højeste indkomster har oplevet en stigning i formuerne set over hele perioden Det skyldes, at deres formuer steg meget voldsomt fra 2001 til 2007, og at det efterfølgende fald ikke har overgået den stigning. De ti pct. af befolkningen med de højeste indkomster har en gennemsnitlig nettoformue på over 1,4 mio. kr. i Det er væsentligt under de næsten 2 mio. kr., de havde i 2007, men stadig mere end deres gennemsnitlige nettoformue i De ti pct. af befolkningen med de laveste indkomster er derimod gået fra at have en lille positiv nettoformue på godt kr. i 2001 til en nettogæld på kr. i Også 2. og 3. decil oplevede et fald i nettoformuen fra 2001 til 2007, hvor resten af befolkningen ellers oplevede en fremgang i nettoformuerne. Det hænger sammen med, at der er forholdsvis få boligejere i de lave indkomstdeciler, og denne gruppe fik derfor ikke glæde af boligprisstigningen frem til Omvendt har lejere heller ikke tabt på faldet i boligpriserne efter Samlet oplever decilerne 1-7 et fald i nettoformuen fra , mens de tre øverste deciler alle har haft en stigning i nettoformuen i perioden. Udviklingen i nettoformuerne opdelt på indkomstdeciler er vist i tabel

24 juli 2010 uligheden i danmark stiger Tabel 14. Andele af samlet formue Formuedecil kr. 10 pct. med lavest formue -10,2-20,8-29,9 2-2,1-2,6-4,4 3-0,5-0,6-1,3 4 0,3 0,3 0,2 5 1,7 2,0 1,8 6 4,6 5,6 5,6 7 8,6 10,2 10,8 8 14,0 16,2 17,7 9 22,5 25,7 28,3 10 pct. med størst formue 61,1 63,8 71,3 Anm: Formuerne er fremskrevet til 2010 med boligpriser, aktiekurser og renteudvikling, jf. boks 3. Formuerne er ligeligt fordelt mellem voksne personer i familierne. Formuer fra 2001 og 2007 er vist i 2010-priser. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Frem for at opdele befolkningen i ti lige store grupper efter størrelsen af deres indkomst, kan man i stedet opdele befolkningen i ti lige store grupper efter størrelsen af nettoformuen. Derved fås et billede af formuespredningen i Danmark. Denne opdeling viser i endnu højere grad, at der er meget stor forskel på, hvor store nettoformuerne er i de enkelte familier. De ti pct. med de største Tabel 15. Nettoformuer fordelt på kommuner Top 10 Bund 10 Kommune Nettoformue Kommune Nettoformue kr kr. Gentofte 1.512,2 Lemvig 57,9 Rudersdal 1.481,9 Tønder 98,2 Hørsholm 1.037,2 Morsø 118,9 Dragør 1.000,0 Vejen 138,5 Lyngby-Taarbæk 968,2 Lolland 165,2 Furesø 776,6 Rebild 167,0 Allerød 708,0 Haderslev 174,7 Solrød 707,1 Norddjurs 176,0 Roskilde 651,6 Jammerbugt 177,4 Greve 594,0 København 180,0 Anm: Formuerne er fremskrevet til 2010 med boligpriser, aktiekurser og renteudvikling, jf. boks 3. Formuerne er ligeligt fordelt mellem voksne personer i familierne. Formuer fra 2001 og 2007 er vist i 2010-priser. Ærø, Læsø, Fanø og Samsø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 23

25 fordeling og levevilkår Boks 3. Opgørelse og fremskrivning af formuer Nettoformuen er opgjort som nettoværdien af frie midler i pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt værdien af boligen. Pensionsformuen er således ikke medregnet, ligesom evt. værdier af andelsbolig, bil, båd, kontanter mv. ikke er med. Den samlede nettoformue for husstanden er fordelt ligeligt på voksne medlemmer af husstanden. Formuerne er fremskrevet fra 2007 til 2010 på detaljeret niveau. Boligaktiver er fremskrevet til ultimo 2009 med ejendomsprisstatistik fra Realkreditrådet, hvorefter de er lagt fladt. Boligpassiver er fremskrevet med den makroøkonomiske udvikling i realkreditudlån fraregnet nye lån. Aktiebeholdningen er fremskrevet med kursværdien ultimo Den resterende formue er fremskrevet med renteudviklingen. Bevægelser på boligmarkedet, optagelse af nye lån og lign. er ikke medregnet. nettoformuer har således en gennemsnitlig nettoformue på over 2,5 mio. kr. pr. voksen person. For denne gruppe toppede nettoformuen i 2007, hvor de i gennemsnit havde over 3,2 mio. kr. i nettoformue. Samlet har gruppen dog oplevet en stigning i nettoformuen siden De 30 pct. af befolkningen med de mindste nettoformuer har alle nettogæld, der er vokset siden De ti pct. med den største gæld har en nettogæld på over en mio. kr., hvilket er en stor stigning siden 2001, hvor deres nettogæld var på under kr. Udviklingen i nettoformuerne opdelt på formuedeciler er vist i tabel 13. Formuerne i Danmark koncentreres i stigende grad hos få personer. Ser man på, hvor stor en del af den samlede formuemasse de enkelte formuedeciler har, ses det, at de ti pct. med de største formuer ejer en større og større del af den samlede formuemasse. I 2001 havde de ti pct. med de største formuer således godt 60 pct. af den samlede formuemasse. I 2007 var denne andel vokset til næsten 64 pct. Fremskrivningen indikerer også, at denne andel er vokset efter 2007, og i 2010 har de ti pct. med de største formuer over 70 pct. af den samlede formuemasse. Det er vist i tabel 14. Formuerne har skæv geografisk fordeling Der er en meget stor geografisk variation i størrelsen af nettoformuen. De kommuner med de største nettoformuer er de nordsjællandske kommuner Rudersdal og Gentofte, hvor de gennemsnitlige nettoformuer er på omkring 1,5 mio. kr. I den anden ende af skalaen ligger Lemvig, hvor den gennemsnitlige nettoformue blot er på kr. Når det kommer til nettoformuer, er der altså meget stor forskel på de kommuner med de største nettoformuer og de kommuner med de mindste nettoformuer. I tabel 15 er de ti kommuner med de største gennemsnitlige nettoformuer og de ti kommuner med de laveste nettoformuer vist. Alle de ti kommuner med de største formuer ligger omkring hovedstaden, mens yderkantsområderne topper listen over kommuner med de laveste nettoformuer. På listen finder man dog også Københavns Kommune, hvor indbyggerne i gennemsnit har den 10. laveste nettoformue. 24

26 juli 2010 uligheden i danmark stiger 25

27 fordeling og levevilkår kapitel 2 Rekordhøj stigning i fattigdommen i Danmark Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt personer, hvilket er en stigning på 17 procent i forhold til året før. Ser man på udviklingen fra , så er gruppen af fattige eksklusiv studerende steget med 50 procent. Den måde fattigdom er målt på i dette kapitel, er ved en relativ fattigdomsgrænse, som også OECD, Vismændene og EU bruger. Konkret bruges 50 pct. af medianindkomsten som grænse, hvilket svarer til OECD s fattigdomsgrænse. EU bruger 60 pct. af medianen, hvilket giver en højere fattigdomsgrænse og dermed en større gruppe af fattige. For en familie bestående af én person svarer OECD s fattigdomsgrænse til en indkomst på godt kr. efter skat, målt i 2010-lønniveau. Bruger man i stedet EU s fattigdomsgrænse, ligger grænsen på godt kr. efter skat. Grænsen er dog afhængig af størrelsen af familien, da man tager højde for stordriftsfordele i familien. Dvs. en familie bestående af to personer med en samlet indkomst på kr. efter skat vil ligge over fattigdomsgrænsen, da der vil være stordriftsfordele forbundet med at leve to sammen. I tabel 1 er fattigdomsgrænsen ved forskellige familiestørrelser angivet. Som det fremgår af tabellen, er fattigdomsgrænsen for en familie bestående af to personer på godt kr. efter skat for familien samlet, svarende til omkring kr. pr. person efter skat danskere lever i fattigdom Når man opgør fattigdom, kan det diskuteres, om studerende skal medregnes i gruppen eller ej. Studerende har ofte en indkomst under fattigdomsgrænsen, mens de studerer, men har omvendt en høj indkomst i deres arbejdsliv. Den lave indkomst Tabel 1. Fattigdomsgrænse ved forskellige familiestørrelser, disponibel indkomst Antal personer i familier Grænse per person Grænse per familie 1 person personer personer personer personer personer Anm: Grænsen opgøres ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Ækvivaleringsfaktoren svarer til Finansministeriets og er på: (Antal personer i familien)^0,6. Data er fremskrevet til 2010-niveau med lønudviklingen. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 26

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14,

Læs mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden fortsætter med at stige, og igen i 2007 voksede uligheden markant. Samtidig er der en klar tendens til, at jo rigere man var i 2001, desto større relative

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Uligheden er størst på Sjælland

Uligheden er størst på Sjælland Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

arbejdsstyrken tynger Danmark

arbejdsstyrken tynger Danmark Uddannelse Den sociale arv kan redde arbejdsstyrken tynger Danmark Økonomiske tendenser 29 Fordeling og levevilkår 211 Den sociale arv tynger Danmark Fordeling & Levevilkår 211 fordeling og levevilkår

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2007 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Uddannelse skal styrkes gennem hele livet

Uddannelse skal styrkes gennem hele livet Uddannelse skal styrkes gennem hele livet Fordeling og Levevilkår 212 Uddannelse skal styrkes gennem hele livet Fordeling & Levevilkår 212 Fordeling & Levevilkår 212 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Regeringens politik øger opdelingen af Danmark

Regeringens politik øger opdelingen af Danmark Regeringens politik øger opdelingen af Danmark Regeringen har sammen med Liberal Alliance, de Konservative og Dansk Folkeparti indgået aftale om finanslov for 2016. Finansloven indeholder bl.a. besparelser

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013

Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013 Fordeling & Levevilkår 213 Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark Fordeling & Levevilkår 213 Fordeling & Levevilkår 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Arbejdsløshedens danmarkskort

Arbejdsløshedens danmarkskort 20. maj 2009 Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Arbejdsløshedens danmarkskort Det er kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere