De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
|
|
- Anton Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på kr. Det er en stigning i den efterladte på knap kr. på 12 år svarende til 40 pct. Mens de 10 procent fattigste efterlader stor gæld, efterlader de 10 procent rigeste i gennemsnit en arv på næsten 4,3 mio. kr. Analysen viser samtidig, at de børn, der står til at modtage de største arveformuer, også selv har de højeste indkomster og formuer. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 14. april 2012 Analysens hovedkonklusioner I gennemsnit efterlades der en på knap kr. Det dækker dog over meget store efterladte r i toppen, og at dem i bunden efterlader en gæld. De ti pct. der efterlader den største arv efterlader næsten 4,3 mio. kr. Boligejere efterlader en markant større arv end andre. I gennemsnit efterlader boligejere således en på 1,9 mio. kr., mens personer i almene boliger blot efterlader kr. De ti pct. af boligejeren, der efterlader den største, efterlader helt op i mod 8,4 mio. kr. i. De ti pct. efterladte, som står til at modtage den største arv, har selv en på næsten 1 mio. kr. De ti pct. af de efterladte, som står til at modtage den mindste arv, har selv en nettogæld på i gennemsnit kr. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Danskerne efterlader større og større arv Der er meget store forskelle på størrelsen af den arv der efterlades i Danmark. I denne analyse ses der på, hvor store r enlige personer efterlader, når de dør. Konkret er der set på størrelsen af n i det sidste hele år de er levende. Der er analyseret på rne i 2009 for de personer, der døde i 2010 og dette er sammenlignet med rne i 1997 for personer, der er døde i De seneste indkomst- og formuetal viser, at der gennemsnit blev efterladt en på næsten kr. i blandt enlige som døde i Det er en stigning på knap kr., eller hvad der svarer til knap 40 pct., i forhold til den, der blev efterladt af personer, der døde i Der er imidlertid meget stor spredning på den efterladte. Det fremgår bl.a., hvis man ser på medianen af den efterladte. Medianen er n for den person, der er præcis i midten af formuefordelingen. Det vil sige, at halvdelen af de afdøde har en, der er større end medianen, mens den anden halvdel af de afdøde har en, der er mindre end medianen. I 1997 var medianen for n blandt afdøde i 1998 på godt kr. Dette er i de seneste tal steget til kr. Det forhold, at niveauet for medianen er væsentlig mindre end gennemsnittet, skyldes, at der blandt de mest formuende efterlades meget store r, hvilket trækker gennemsnittet op. I tabel 1 er gennemsnittet og medianen af den efterladte vist. Tabel 1. Efterladt af enlige afdøde, 2012-prisniveau Nettoformue i 1997 Nettoformue i 2009 Vækst Relativ vækst Gennemsnit 501,9 699,3 197,4 39,3 Median 101,9 139,2 37,3 36,6 Anm: Tabellen viser n i 1997 og 2009 for enlige personer der er døde i hhv og Alle priser er fremskrevet til 2012-niveau med prisudviklingen. Opgørelsen af n er beskrevet nærmere i boks 1. De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattigste efterlader gæld Den store spredning i den efterladte kan illustreres ved at opdele de afdøde i ti lige store grupper efter størrelsen af den efterladte. 1. decil er således de ti pct. af de afdøde med den mindste, mens 10. decil er de ti pct. med den største. Af tabel 2 ses det, at de ti pct. med den laveste efterladte i gennemsnit ikke har nogen formue men derimod efterlader en nettogæld. I 2009 var denne nettogæld på over kr., mens den i 1997 var på knap kr. De ti pct. af de afdøde, som efterlod den største, efterlod en på næsten 4,3 mio. kr. I 1997 var den gennemsnitlige efterladte for denne gruppe på knap 2,9 mio. kr., og den gennemsnitlige for denne gruppe er altså steget med næsten 1,4 mio. kr. svarende til næsten 50 pct. siden Forskellen mellem dem, der har den største at efterlade, og dem, der har den mindste at efterlade, er altså blevet større i perioden. Det er vist i tabel 2. 2
3 Tabel 2. Decilfordeling af n for enlige afdøde, 2012-priser Decil Nettoformue i 1997 Nettoformue i 2009 Vækst Relativ vækst mindste efterladte -49,0-220,8-171,8-2 3,3 0,7-2,6-78,9 3 12,0 17,6 5,6 46,7 4 26,5 41,3 14,8 55,7 5 64,7 87,8 23,1 35, ,4 218,8 55,4 33, ,4 439,4 102,0 30, ,2 777,8 188,6 32, , ,7 393,2 40,3 største efterladte 2.894, , ,0 47,2 Gennemsnit 501,9 699,3 197,4 39,3 Anm: Tabellen viser gennemsnittet af n i 1997 og 2009 for enlige personer der er døde i hhv og Alle priser er fremskrevet til 2012-niveau med prisudviklingen. Opgørelsen af n er beskrevet nærmere i boks 1. Decilfordelingen er opgjort på baggrund af størrelsen af n. Den skæve fordeling af n blandt afdøde er illustreret i figur 1, hvor de afdøde er opdelt i percentiler efter størrelsen af n. I en percentilfordeling er de afdøde opdelt i 100 lige store grupper efter størrelsen af den efterladte. Den 100. percentil er således den ene procent af de afdøde, som efterlader de absolut største r. Som det tydeligt fremgår af figuren, er de allerstørste efterladte r meget større end generelt, og gennemsnittet for den ene procent med de allerstørste r kommer helt op i nærheden af 15 mio. kr. Det er dog ikke ret mange personer der efterlader så store r. Samlet indgår der ca enlige afdøde i opgørelsen, og i hver percentil er der således 350 personer. Figur 1. Gennemsnitlig efterladt opdelt på percentiler, 2009, 2012-priser Mio. kr. Mio. kr Percentil Anm: Tabellen viser gennemsnittet af n i 2009 for enlige personer der er døde i Alle priser er fremskrevet til 2012-niveau med prisudviklingen. Opgørelsen af n er beskrevet nærmere i boks 1. Percentilfordelingen er opgjort på baggrund af størrelsen af n. 3
4 Størst blandt boligejere Den gennemsnitlige efterladte er meget større blandt boligejere end blandt andre. Mens boligejere i gennemsnit efterlod 1,9 mio. kr., så er den gennemsnitlige efterladte på ca kr. for afdøde personer, som boede i almennyttig bolig. Blandt personer i andre lejeboliger var den gennemsnitlige efterladte på kr. Boligejere er også den gruppe, der har oplevet den største stigning i den efterladte. Deres er således steget med kr. siden 1997 svarende til en vækst på over 50 pct. Afdøde, der boede i almen bolig, efterlod i 2009 en, der var kr. større end i 1997 svarende til en vækst på 37 pct. Det er vist i tabel 3. Tabel 3. Efterladt af enlige afdøde, boligform, 2012-priser Nettoformue i 1997 Nettoformue i 2009 Vækst Relativ vækst Ejer 1.257, ,1 656,0 52,2 Almen bolig 158,1 216,4 58,4 36,9 Andelsbolig* 249,2 336,4 87,3 35,0 Lejebolig 355,9 482,3 126,3 35,5 Gennemsnit 501,9 699,3 197,4 39,3 Anm: Tabellen viser n i 1997 og 1998 for enlige personer der er døde i hhv og Alle priser er fremskrevet til 2012-niveau med prisudviklingen. Opgørelsen af n er beskrevet nærmere i boks 1. * Bemærk at værdien af andelsboligen indgår ikke i opgørelsen af n, jf. boks 1. Der er imidlertid meget stor spredning i den efterladte blandt boligejere. I tabel 4 er de afdøde boligejere opdelt i 10 lige store grupper efter størrelsen af den efterladte. Af tabellen ses det bl.a., at de ti pct. af boligejerne med den mindste efterladte efterlod en nettogæld på kr. Dette tal har været stigende fra en nettogæld på kr. i Ser man på de ti pct. afdøde boligejere med de største efterladte er den efterladte helt oppe på 8,4 mio. kr. Det er en stigning på over 2,8 mio. kr. siden Forskellen mellem de største og mindste efterladte r er altså steget over en årrække også når man kun ser på boligejere. 4
5 Tabel 4. Decilfordeling af enlige afdøde i ejerbolig, 2012-priser Decil Nettoformue i 1997 Nettoformue i 2009 Vækst Relativ vækst mindste efterladte -91,6-137,9-46, ,8 300,2 103,4 52, ,9 587,1 170,2 40, ,0 822,3 250,2 43, , ,5 333,1 45, , ,4 422,4 47, , ,1 561,4 51, , ,2 758,7 55, , , ,9 61,7 største efterladte 5.533, , ,6 51,8 Gennemsnit 1.257, ,6 656,2 52,2 Anm: Tabellen viser n i 1997 og 1998 for enlige personer der er døde i hhv og Alle priser er fremskrevet til 2012-niveau med prisudviklingen. Opgørelsen af n er beskrevet nærmere i boks 1. Boks 1. Metode Analysen tager udgangspunkt i n i 1997 og 2009 for enlige personer afdøde i hhv og Nettoformuen er opgjort som ejendomsaktiver, indestående i pengeinstitutter samt kursværdi af værdipapirer. Fra disse aktiver fratrækkes gæld til realkredit og pengeinstitutter samt pantebrevsgæld. Eventuelle pensionsformuer indgår ikke i n, ligesom værdien af andelsbolig, bil, båd, kontanter mv. ikke indgår. Analysen behandler ikke, hvordan denne videregives, og en evt. arveafgift er altså ikke med i analysen. 5
6 De børn, der arver mest, har også selv de største indkomster og formuer På registerdata er det muligt at koble de afdøde personer med deres eventuelle efterladte børn. I dette afsnit ses der således på indkomster og formuer for de børn, som mistede deres (enlige) forælder i I afsnittet undersøges indkomster og formuer for disse børn i 2009, dvs. året før de arvede noget fra deres forælder. Det er gjort for at analysere, om der er en sammenhæng mellem den som forældrene efterlader, og børnenes egen indkomst og formue, før denne bliver påvirket af en eventuel arv. I tabel 5 er der udelukkende set på de børn (som i de fleste tilfælde selv er voksne), som mister deres enlige forælder i Disse personer er opdelt i ti lige store grupper efter størrelsen på forælderens efterladte, dvs. størrelsen af den potentielle arv før arveafgifter mv. Af tabellen fremgår en tydelig sammenhæng mellem forældrenes efterladte og børnenes indkomst. Desto større den efterladte er, desto større er børnenes egen bruttoindkomst og egen. De ti pct. af de efterladte, som har en forælder med de største r har en gennemsnitlig bruttoindkomst på knap kr. Det er næsten dobbelt så meget som de ti pct. af de efterladte, hvis forældre har de mindste r. Ser man på de efterladtes egen er der den samme sammenhæng. De ti pct. efterladte som står til at modtage den største arv, har selv en på næsten 1 mio. kr. De ti pct. af de efterladte som står til at modtage den mindste arv (som i gennemsnit er en nettogæld, dvs. de vil i mange tilfælde ikke modtage noget) har også selv en nettogæld på i gennemsnit kr. Tabel 5. Kobling til de efterladte, 2009, 2012-priser Arvedecil Gennemsnitlig efterladt fra forælder Gennemsnitlig bruttoindkomst for de efterladte kr. Gennemsnitlig for de efterladte 1-370,9 289,3-48,6 2-18,0 308,5-9,5 3 9,7 355,2 96,7 4 27,4 380,6 173,5 5 59,8 397,4 274, ,8 409,7 307, ,2 417,4 464, ,5 424,2 527, ,8 448,3 613, ,9 528,3 984,4 Gennemsnit 649,2 395,9 338,4 Anm: Tabellen viser n i 2009 for afdøde i 2010, samt bruttoindkomster og r for børnene af de afdøde, også opgjort i Alle priser er fremskrevet til 2012-niveau med prisudviklingen. Opgørelsen af n er beskrevet nærmere i boks 1. 6
Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs mereStore formuer efterlades til de højest lønnede
Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereFormuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereSTOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV
3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mere10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Læs mereNæsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereHalvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mere900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift
9 mio. kr. til de ti procent Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 9 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen,
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs merekr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter
8. kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder en række tiltag, der letter skatten på aktier og investeringer. Disse tiltag
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereStor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom
Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000
Læs mereUligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer
Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereDe fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereMange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop
Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.
Læs mereStigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereDe rige bor i stigende grad i Nordsjælland
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereFå kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereOverførsler for de rigeste i Danmark
Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereMange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension
Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereFordelingseffekter af S-SF skatteudspil
Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereMange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereSkat på telefoner: Fri tale til de rigeste
Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereFormue og arv i de sociale klasser i 2012
Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereFremrykket provenu ved pensionsloft
Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres
Læs mereIntet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Læs mereStigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt
Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.
Læs mereDe rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Læs mereEU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK
EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereUdsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark
Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af
Læs mereDanskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Læs mereTeknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner
Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereDe skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet
De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget
Læs mereIndkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus
Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus Hovedstadsområdet er blevet mere opdelt siden krisen. Mens de rigeste områder, Klampenborg, Rungsted og Hellerup har haft en real stigning i
Læs mereYderkantsdanmark betaler VK s spareplan
Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og
Læs mereDen gyldne procent klumper sig sammen
Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor, viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereDobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mere