Årsrapport for Økonomistyrelsen 2007

Transkript

1 Årsrapport for Økonomistyrelsen 2007

2 1. Beretning Økonomistyrelsens mission og vision Årets faglige resultater ( ) Årets økonomiske resultat ( ) Oversigt over hovedkonti Forventninger til det kommende år ( ) Faglige krav og eksterne påvirkninger i Målrapportering Skematisk oversigt over mål og resultatkrav i Analyse og vurdering af målopfyldelsen Generelle bemærkninger til målopfyldelsen SINE Statens indkøb Pensioner Redegørelse for reserveret bevilling Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Balance ( ) Egenkapitalforklaring Bevillingsregnskab Påtegning af regnskabet Ledelsens påtegning Koncernrevisions påtegning Bilag 1. Noter til Resultatopgørelse og Balance Note 1: Personale omkostninger. ( ) Note 2: Immaterielle anlægsaktiver, mio. kr. ( ) Note 3: Materielle anlægsaktiver, mio. kr. ( ) Note 4: Nedskrivninger ( ) Der er i 2007 ikke foretaget nogen nedskrivninger Note 5: Ny viden efter balancedatoen Bilag 2. Nøgletal Bilag 3. Gebyrfinansieret - og indtægtsdækket virksomhed Indtægtsdækket virksomhed Bilag 4. Tværministerielle ordninger Indledning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse og balance, omkostningsbaseret Driftsregnskab pr. hovedkonti, udgiftsbaseret Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Noter til regnskabet Bilag 5. Finansforvaltning Indledning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse og balance Driftsregnskab pr. hovedkonto Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Noter til regnskabet Bilag 6. Tipsfonde Indledning

3 6.2. Anvendt regnskabspraksis Driftsregnskab pr. hovedkonto Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Noter til regnskabet Bilag 7. Systemmæssige koncernopgaver, herunder pengeforsyning Indledning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse og balance Driftsregnskab pr. hovedkonto Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Noter til regnskabet Bilag 8. Opfølgning på resultatkontrakt til årsrapport Bilag 9. Oversigt over hovedkonti Tabel 1.4 Virksomhedens administrerede udgifter og indtægter

4 1. Beretning 1.1 Økonomistyrelsens mission og vision Økonomistyrelsen er en del af Finansministeriet og har som mission at understøtte og udvikle effektivitet og god økonomistyring i den offentlige forvaltning. Det er visionen, at Danmark skal være blandt de bedste offentlige forvaltninger i Europa. Økonomistyrelsen varetager følgende hovedopgaver: Skabe grundlag for effektiv statslig regnskabs-aflæggelse og økonomistyring Navision Stat vedligeholdes som et tidssvarende, stabilt økonomisystem Kvalitet og effektivitet i varetagelsen af den statslige lønopgave Tidssvarende pensionsadministration med høj kvalitet Effektiv og korrekt forvaltning af de omfattede ordninger og af statens aktiver samt effektiv og korrekt administration af studielån. Kunderådgivning, kundesupport og kurser Effektivisering gennem innovation og digitalisering 1.2 Årets faglige resultater ( ) Økonomistyrelsen har i 2007 opfyldt 47 ud af de 62 resultatkrav, der fremgik af styrelsens resultatkontrakt for 2007, jf. tabel 1.1, svarende til 77,4 pct. (72,5 pct. i 2006). 8 resultatkrav kan ikke anses for at være opfyldt, mens 7 er delvist opfyldt. Kendetegnende for de delvist opfyldte resultatkrav er, at de enten består af flere underliggende resultatkrav eller delelementer, hvor ikke alle elementer i resultatkravet er opfyldt. Samlet set vurderes målopfyldelsen at være tilfredsstillende. De faglige resultater er opnået inden for styrelsens samlede økonomiske rammer inkl. tillægsbevilling. Tabel 1.1 Oversigt over opfyldelse af resultatkrav fordelt på hovedformål ( ) 1 Produkt Omk. Mio. kr. Antal i alt Delvist opfyldt 1: Effektiv økonomi- og regnskabsforvaltning mv. 43, Ikke opfyldt 2: NavisionStat mv. 27, : Statslige lønopgave mv. 76, : Pensionsadm. 19, : Finansforvaltning 5 b: Studielån 30,7 15, : Rådgivningsydelser 11, : Digitale løsninger 96, : Supplerende mål 90, I alt 411, Som anført i årsrapporten for 2006 har udviklingsarbejdet i 2007 været fokuseret på at udvikle Økonomistyrelsens produkter for at understøtte kundernes administration, styring og implementering på en effektiv 1 Efter aftale med Finansministeriets departement har enkelte resultatkrav været nedprioriteret som følge af Økonomistyrelsens deltagelse i arbejdet med Administrative servicecentre i staten. Disse resultatkrav indgår i tabellen. 1

5 måde. Desuden har der været arbejdet med driften af Økonomistyrelsens egne forvaltningsopgaver, for at de blev løst bedst, billigst og med høj kvalitet til gavn for borgere og opdragsgivere. Desuden har følgende mål fra resultatkontrakten været centrale i 2007: Der er udviklet metoder til at måle i hvilket omfang omkostningsreformens hensigter er opfyldt. Der er videreformidlet best practice, eksempelvis for likviditetsstyring og investeringsbeslutninger. Navision stat 5.0 er udviklet primo 2008 med henblik på implementering i Der er indgået af ny drifts- og vedligeholdelseskontrakt vedrørende SLS Der er indgået kontrakt om levering af et landsdækkende beredskabsnet (SINE) Der er indgået en ny kontrakt vedrørende SKB Endvidere er der i løbet af året foretaget analyser med henblik på at udfærdige beslutningsoplæg om udvikling og efterfølgende implementering af digitaliseringsprojekter i løbet af Hertil kommer at der i 2007 er gennemført en række projekter som følge af den tværoffentlige digitaliseringsstrategi. Samtidig har udviklingsaktiviteterne i 2007 været præget af, at Økonomistyrelsen siden 1. kvartal 2007 har bidraget med en væsentlig del af analysearbejdet i forbindelse med etablering af tværministerielle administrative servicecentre. Således har der været omprioriteret betydelige ressourcer hertil, hvorved nogle resultatkrav blev nedprioriteret og dermed kun delvist eller ikke opfyldt. 1.3 Årets økonomiske resultat ( ) Økonomistyrelsens resultat for 2007 blev et overskud på 8,4 mio. kr., hvilket er en forbedring på ca. 11,6 mio. kr. i forhold til FL 2007 jf. nedenstående tabel 1.2 samt tabel 3.1 og 3.6. Resultatet anses for at være tilfredsstillende. I forhold til 2006 er dette en forbedring på ca. 4,2 mio. kr. Den væsentligste årsag er en besparelse på driften af NemKonto på alene 6,0 mio. kr. I 2007 er der indtægtsført 16,9 mio.kr. vedrørende reservation fra Af reservationen fra 2006 er 0,5 mio. kr. reserveret igen fra 2007 til I 2007 er der reserveret 21,9 mio. kr., hvilket svarer til en saldo på 22,4 mio. kr. vedr Økonomistyrelsens egenkapital er dermed i 2007 vokset til 86,7 mio. kr. inkl. startkapitalen på 21,1 mio.kr. Tabel 1.2. Økonomistyrelsens økonomiske hovedtal 2007 ( ) Mio. Kr. Regnskab 2007 Ordinære driftsindtægter - 420,2 Ordinære driftsomkostninger 408,0 Heraf personaleomkostninger 148,4 Andre driftsposter, netto 0,0 Finansielle poster, netto 3,0 Ekstraordinære poster, netto 0,8 Årets resultat -8,4 Mio. kr. Status pr Anlægsaktiver i alt 148,4 Heraf immaterielle anlægsaktiver 122,4 Heraf materielle anlægsaktiver 25,9 Omsætningsaktiver i alt 171,3 Egenkapital 86,7 Hensatte forpligtelser 5,0 Øvrig gæld 228,0 2

6 I figur 1.1 er sammenhængen mellem indtægter og omkostninger hen over årene illustreret. Som det fremgår af figur 1.2 samt af bilag 2 er udnyttelsesgraden af lånerammen nedbragt i 2007 fra 76 pct. til 63 pct.. Økonomistyrelsens låneramme er i 2007 nedsat fra 202,0 mio. kr. til 183,0 mio. kr. Lånerammen har ikke været overskredet i løbet af året. Figur 1.1 Indtægter og omkostninger Figur 1.2 Låneramme og SKB-gæld 450,00 400,00 350, Bygge- og IT-kredit 300,00 250,00 200,00 150,00 100,00 Løn Af skr i vni nger Øvr i ge omkostni nger Indtægter Bevilling Mio. kr Langfristet gæld Låneramme 50,00 0, FFL08 Økonomistyrelsens egenkapital udgør med udgangen af ,7 mio. kr. en stigning på ca. 9,0 mio. kr. Stigningen kan primært henføres til det overførte overskud samt primoreguleringer vedrørende anlæg og lager af telefoner der er blevet solgt, tilgået fra Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES). Den frie egenkapital udgør med udgangen af ,6 mio. kr. og den akkumulerede overskudsgrad jf. bilag 2 stiger fra 1 pct. til 2 pct. På FL08 er der budgetteret med et underskud på 25,0 mio. kr., som forventes dækket af det overførte overskud. Endvidere står Økonomistyrelsen overfor en implementering af Administrative Servicecentre (ASC) samt en modernisering af en række finansforvaltningssystemer, hvorfor det overførte overskud i et vist omfang vil blive anvendt hertil. I figur 1.3 kan egenkapitalens udvikling fra 2006 til 2007 ses, endvidere balancens sammensætning illustreret i figur 1.4. Figur 1.3 Egenkapitalens sammensætning Figur 1.4 Balancens sammensætning ,00 350,00 300,00 Mio. kr FFL08 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 Startkapital Overført overskud Samlet egenkapital Omsætni ngsakti ver Finansielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Kortf ristet gæld Langf r i stet gæl d Hensatte forpligtelser Egenkapi tal 1.4 Oversigt over hovedkonti Økonomistyrelsen har det regnskabsmæssige ansvar for en række hovedkonti, jf. bilag 9, tabel 1.4., 1.5 Forventninger til det kommende år ( ) Økonomistyrelsen arbejder ud fra sin mission og 8 strategiske indsatsområder, som er beskrevet i styrelsens forretningsstrategi og resultatkontrakt. Større opgaver og mål for 2008 er fastlagt i styrelsens resultatkontrakt, som kan ses på De økonomiske rammer de kommende år kommer til, at afhænge af implementeringen af de Administrative Servicecentre, hvorfor det er forbundet med uklarhed. Det forventes ikke at aflede problemer og der er taget højde for det ved, at indbudgettere forbrug af opsparing på FL 08 til implementeringen af de Administrative Servicecentre. 3

7 Oversigt over Økonomistyrelsen strategiske indsatsområder 1. Økonomistyrelsen vil drive og videreudvikle en af de mest effektive statslige regnskabsaflæggelser og økonomistyringer i Europa og sikre at omkostningsreformens hensigter opfyldes. 2. Økonomistyrelsen vil hjælpe med til at indhøste synergierne fra reformerne af den offentlige sektor ved at sikre grundlag for samling af administrative opgaver og selve udnyttelsen af sådanne systemmæssige stordriftsfordele. 3. Økonomistyrelsen administration af lån, tilskud, garantier, pensioner, løn og studiegæld skal være blandt Danmarks mest effektivt varetagne driftsopgaver. 4. Økonomistyrelsen vil understøtte bedre styring i hele staten både lokalt og centralt. 5. Økonomistyrelsen skal sikre den bedste udnyttelse af systemer og metoder, herunder formidle best practice til kunderne. 6. Økonomistyrelsen vil sammen med ejerne fremme innovation i den statslige administration med udgangspunkt i digitalisering. 7. Økonomistyrelsen vil til stadighed sikre udbuddet af de systemer, som er forudsætningen for effektiv økonomistyring og ressourceanvendelse. 8. Økonomistyrelsen vil fremme benchmarking af effektivitet ved måling af omkostninger, kvalitet og service i staten via indsamling og anvendelse af tværoffentlige data. For Økonomistyrelsens kunder er det centrale behov at få varetaget en række administrative, økonomiske eller forvaltningsmæssige processer, hvori Økonomistyrelsens systemer og ydelser kun er delelementer. Økonomistyrelsen har for 2008 valgt at ændre sine produkter således, at de i højere grad fokuserer på kundernes behov og sammenhængende processer frem for det enkelte system eller ydelse. Produkttankegangen hænger også sammen med den kundestrategi, som er blevet udarbejdet: Økonomistyrelsen skal skabe værdi og udvikle med udgangspunkt i kundernes behov. Der er på den baggrund formuleret fem produkter: Statslige regnskaber, Statslig budgettering, Statsgarantier, tilskud og lån, Administration og styring og Human ressource, som dog først vil indgå i finanslovforsalget for Således er 2008 et transitionsår mod et nyt opgavehierarki. Økonomistyrelsen har i 2007 gennemført et projekt, hvor der er udviklet en model for måling af effekten af Økonomistyrelsens arbejde i forhold til mission og vision. Selve effektmodellen bliver ikke et styringsparameter i 2008, men der foretages en måling som Økonomistyrelsen ønsker at følge op på, om de udførte aktiviteter sikrer en bevægelse mod den overordnede mission og vision. Effektmodellen er opdelt i to dele Public Sector Value og Modified Good Governance Europe. Efter udarbejdelsen af en nulpunktsmåling efter effektmodellen i 2007 og en ny måling i 2008, vil der ved udarbejdelsen af resultat-kontrakten for 2009 være grundlag for videre overvejelser om, i hvilket omfang effektmodellen skal anvendes som styringsmekanisme fremover. 1.6 Faglige krav og eksterne påvirkninger i 2008 Administrative servicecentre (ASC) vil præge opgavevaretagelsen i Økonomistyrelsen i Dels i form af projekter som skal understøtte administrative servicecentre dels i form af udmøntningen af den politiske beslutning om etablering af et administrativt center for Løn, Økonomi og Rejser i Økonomistyrelsen. Herudover videreføres projekter fra 2007 i forlængelse af digitaliserings-strategien. Af projekter, som skal medvirke til at understøtte administrative servicecentre, kan nævnes digitalisering af den decentrale økonomiindrapportering, udvikling af SLS til administrative servicecentre, ny organisering af statens rejseadministration og best practice for lokal controlling i samarbejde med ASC mv. Endvidere kan nævnes projektet "Statens it-net", der er en forudsætning for etableringen af det administrative servicecenter for IT, samt projektet fælles e-indkøb og e faktura i staten. Udvikling og implementering af projekter i forlængelse af digitaliseringsstrategien er bl.a. initieret af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde. For 2008 kan nævnes anden fase af projekterne Single SignOn 4

8 løsning (Tværgående brugerrettighedsstyring), NemSMS (SMS påmindelser fra det offentlige til borgerne), Digital Dokumentboks for borgere og virksomheder samt FESD I og FESD II (Fælles offentlig elektronisk sags- og dokumenthåndtering). Andre projekter har samtidig stor bevågenhed så som sidste fase af SINE (SIkkerhedsNEttet) herunder overlevering til Rigspolitiet, udvikling og etablering af LMS (den fælles statslige læringsløsning under overskriften "Effektiv læring i staten ), udvikling af en rapportpakke til ØS LDV (Økonomistyrelsens Lokale- DataVarehus), konsolidering af Navision Stat og ikke mindst projekter i forbindelse med 3. fase af indkøbsprogrammet. 5

9 2. Målrapportering Økonomistyrelsens resultatkontrakt for 2007 indeholder 8 mål med i alt 62 resultatkrav. I 2007 var 48 af resultatkravene opfyldt. Samtidig var 6 resultatkrav kun delvist opfyldt, mens 8 resultatkrav ikke var opfyldt. Økonomistyrelsen vurderer målopfyldelsen som tilfredsstillende. 2.1 Skematisk oversigt over mål og resultatkrav i 2007 Økonomistyrelsens resultatkontrakt for 2007 og de i kontrakten aftalte resultatkrav retter sig mod opfyldelsen af de otte overordnede mål for Økonomistyrelsens produkter. Af tabel 2.1 fremgår produktresultaterne. Nogle produkter genererer overskud, mens andre genererer underskud. Der arbejdes til stadighed på at skabe balance inden for de forskellige produkter. Tabel 2.1 Sammenfatning af økonomi for virksomhedens produkter ( ) Opgave Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud Andel af årets resultatkrav 1: Den statslige økonomi- og regnskabsforvaltning m.m. -56,5-6,2 55,9-6,8 15 pct. 2: Drift og udvikling af statslige økonomisystemer -43,4 34,7-8,7 8 pct. 3: Drift og udvikling af statslige lønsystemer -87,0 98,6 11,6 11 pct. 4: Pensionsadministration -30,0 24,6-5,4 8 pct. 5.a: Effektiv og korrekt forvaltning af de omfattede ordninger og af statens aktiver (Finansforvaltning m.m.) -46,7 39,4-7,4 5.b: Effektiv og korrekt administration af studielån. (Finansforvaltning m.m.) -27,2 20,3-7,0 11 pct. 6 pct. 6: Tværoffentlig digitalisering -81,3-26,8 123,8 15,7 18 pct. 7: Rådgivning, kurser m.m. (markedsvilkår) -14,9 14,5-0,4 I alt -137,8-282,4 411,8-8,4 94 pct.* * Det indgår yderligere fire resultatkrav vedr. hjælpefunktioner samt general ledelse og administration de udgør 6 pct. af de samlede resultatkrav. I bilag 8 fremgår årets målopfyldelse af resultatkontrakten på de specifikke mål. 2.2 Analyse og vurdering af målopfyldelsen Generelle bemærkninger til målopfyldelsen Økonomistyrelsens resultatkontrakt for 2007 er opbygget af 8 forskellige mål, der tilsammen giver et dækkende billede af Økonomistyrelsens virksomhed. Under hvert mål er der et antal resultatkrav, som konkretiserer kontrakten i forhold til de enkelte aktiviteter. De enkelte resultatkrav fremgår af bilag 8. Nedenfor er de enkelte mål gennemgået med særlig vægt på de mål, der ikke er opfyldt eller kun delvist er opfyldt. Mål 1:Skabe grundlag for effektiv statslig regnskabsaflæggelse og økonomistyring I 2007 blev 7 ud af 9 resultatkrav (77 pct.) på området opfyldt, hvilket vurderes som tilfredsstillende. Projektet vedr. benchmarking af omkostningsreformen er ikke blevet gennemført som følge af en omprioritering i forbindelse med Økonomistyrelsens arbejde med Administrative Service Centre. Arbejdet er nu genoptaget og forventes gennemført i Det andet resultatkrav, der ikke blev opfyldt, omhandler de løbende regnskabsopfølgninger for statsinstitutioner, hvor Økonomistyrelsens kvartalsvise gennemgang har vist fejl i mere end 5 pct. Økonomistyrelsen følger løbende op og vurderer årsagerne mhp. en korrekt opfølgning hos institutionerne. Der har i 2007 været gennemført udbud af SKB, hvilket har givet en besparelse på 100 mio. kr. i kontraktperioden Mål 2: Navision Stat vedligeholdes som et tidssvarende, stabilt økonomisystem. På mål 2 er 3 ud af 5 resultatkrav (60 pct.) blevet målopfyldt, hvilket vurderes som mindre tilfredsstillende. De to ikke opfyldte resultatkrav skyldes forsinkelse af udrulningen af ØS LDV, idet gennemtestning af produktet har taget længere tid end planlagt. Projektet forventes implementeret i 1. kvartal I 17 pct. 6

10 forhold til 2006 har Økonomistyrelsen i 2007 i tilknytning til SKS lanceret et nyt rapporteringsværktøj, SKS-rapportering, hvilket vurderes at have øget anvendelsen af SKS, som nu betragtes som tilfredsstillende. Mål 3: Kvalitet og effektivitet i varetagelsen af den statslige lønopgave I 2007 er 6 ud af 7 resultatkrav (86 pct.) under målet opfyldt, hvilket Økonomistyrelsen vurderer som tilfredsstillende. Det ikke opfyldte mål skyldes den forsinkede udrulning af ØS LDV, der også har berørt den lokale rapporteringsløsning for SLS. I forhold til 2006 er målopfyldelsen forbedret for nogle mål og ellers fastholdt. Der har i 2007 været gennemført udbud af SLS opgaven og på den baggrund indgået kontrakt med CSC og Multidata, som sikrer en stabil økonomi for den statslige lønopgave i kontaktperioden Mål 4: Tidssvarende pensionsadministration med høj kvalitet På området er alle 5 resultatkrav (100 pct.) opfyldt, hvilket vurderes som meget tilfredsstillende. Der er således tale om en klar forbedring i forhold til 2006, hvor den samlede målopfyldelse på området var på 50 pct. Økonomistyrelsen har igangsat et samlet moderniseringsprogram for de nuværende Focussystemer. I moderniseringsprogrammet indgår det tidligere integrationsprojekt, jf. årsrapporten for Mål 5.a: Effektiv og korrekt forvaltning af de omfattede ordninger og af statens aktiver. Under mål 5a er der i 2007 opstillet 7 resultatkrav, hvoraf de 5 er opfyldt (71 pct.), hvilket anses for tilfredsstillende. Den manglende opfyldelse af de to resultatkrav skyldes, at det ikke er muligt af få behandlet 100 pct. af sagerne inden for den angivne tidsfrist, idet sagsbehandlingstiden opgøres inklusiv den tid borgeren har til at indsende evt. yderligere materiale i sagen. Økonomistyrelsen har i 2007 arbejdet med projektet Danmarks bedste finansforvaltning. Målet er at øge produktiviteten bl.a. gennem en udviklingsproces baseret på lean, der har fokus på optimering af arbejdsgange og organisering samt modernisering af forretningsgange og it-systemer mm. Mål 5.b: Effektiv og korrekt administration af studielån. Under mål 5.b. er alle 4 resultatkrav (100 pct.) opfyldt med udgangen af 2007, hvilket vurderes som tilfredsstillende. Økonomistyrelsen har i 2007 arbejdet på en forbedret integration mellem Studielaan.dk s selvbetjeningsmuligheder og sagsbehandlingssystemet. Formålet er at forbedre selvbetjeningsmulighederne på hjemmesiden. Mål 6: Effektivisering gennem innovation og digitalisering På mål 6 er 9 ud af 11 resultatkrav (82 pct.) opfyldt i Dette vurderes som tilfredsstillende. Private virksomheders tilslutning til NemKonto er forsinket, men Økonomistyrelsen forventer, at de første virksomheder tilsluttes i 1. kvartal Projektet vedr. udbud af telefoni baseret på IP teknologi er forsinket pga. en nødvendig omprioritering af projektressourcerne i Økonomistyrelsen. Projektet er nu startet op med anvendelse af eksterne konsulenter og forventes afsluttet i Mål 7: Kunderådgivning, kundesupport og kurser I 2007 var 5 ud af 10 resultatkrav (50 pct.) opfyldt, hvilket ikke er tilfredsstillende. Årsagen til den manglende målopfyldelse skyldes for to af resultatkravene, at det ikke er lykkedes at reducere antallet af henvendelser, hverken på ordinære systemanvendelse eller vedr. pensioner og studielån. Samtidig er 15 pct. af de programlagte kurser aflyst i 2007 mod et mål på 5 pct. Aflysningerne fordeler sig med 2/3 dele på kurserne i systemanvendelse og 1/3 del på kurserne i koncepter og metoder. Aflysningerne har primært vedrørt de styringsrelaterede kurser. Endelig har Kundeområdet kun delvist opfyldt kravene vedrørende svartider ved telefoniske henvendelser og henvendelser på s. Mål 8: Koncernfælles og interne mål På mål 8 er 3 ud af 4 resultatkrav (75 pct.) opfyldt, hvilket må anses for tilfredsstillende. Målet vedr. bedømmelsen af de gennemførte revisioner er delvist opfyldt. Økonomistyrelsens årsrapport 2006 kunne påtegnes uden forbehold, mens Rigsrevisionen ved en pensionsrevision i Økonomistyrelsen i oktober 2007 fandt, at der på området var sket forbedringer siden sidste revisionsbesøg, men at de gennemgåede forretningsgange og de interne kontroller fortsat ikke var helt tilfredsstillende. Rigsrevisionens bemærkninger er taget til efterretning, og der er taget initiativ til at iværksætte flere tiltag på området. De vigtigste tiltag på området vedrører ansvarsfordelingen mellem Økonomistyrelsen og ansættelsesmyndighederne samt dokumentationen i pensionssystemet se afsnit nedenfor. 7

11 I det følgende er der udvalgt 3 fokusområder, der indeholder uddybende analyser og vurderinger i relation til målrapporteringen SINE Ved Akt 168 af 30. maj 2006 blev der i regi af Økonomistyrelsen nedsat et særligt forhandlings-sekretariat for på vegne af de statslige, de kommunale og regionale beredskaber at udbyde og indgå kontrakt om adgang til et fælles radiokommunikationssystem. Med Akt 168 blev bevilget 38 mio. kr., hvoraf de 13 mio. kr. blev reserveret til 2007 til færdiggørelse af aktiviteter fra Forhandlingssekretariatet har bestået af ca årsværk, der med bistand fra eksterne konsulenter, og Kammeradvokaten har udarbejdet udbudsmateriale, forhandlinger, evaluering af endelige tilbud og indstilling om valg af tilbudsgiver. Det samlede indkøb var tilrettelagt i to separate udbud vedrørende henholdsvis adgang til et landsdækkende radionet med mulighed for køb af radioterminaler og udbud om kontrolrumssoftware. Udbuddet af radionetværk blev afsluttet ved indgåelse af kontrakt med Dansk Beredskabskommunikation A/S den 29. juni I samme kontrakt blev der indgået en aftale om priser på radioterminaler. Kontraktsummen er 1,6 mia. kr. Udbuddet af kontrolrumssoftware blev igangsat i april 2007, og Økonomistyrelsen modtog endeligt tilbud i december. Der blev den 4. februar 2008 indgået kontrakt med Terma A/S med en samlet kontraktsum på ca. 300 mio. kr. Begge udbud blev gennemført som konkurrencepræget dialog i tæt samarbejde med repræsentanter fra beredskaberne. Karakteristisk for denne udbudsform er, at der i processen gennemføres en forhandling mellem udbyder og tilbudsgiver på grundlag af foreløbige tilbud frem til, at der afgives endelige tilbud, som leder frem til indgåelse af en kontrakt. For adgang til nettet afgav to tilbudsgiver hver syv foreløbige tilbud og for udbud om kontrolrumssoftware afgav to tilbudsgiverne hver tre foreløbige tilbud før afgivelse af de endelige tilbud. Det har således været en relativt ressourcekrævende proces både for Økonomistyrelsen og tilbudsgiverne. Med Akt 196 af 16. maj 2007 har Økonomistyrelsen i tæt samarbejde med beredskaberne påbegyndt opgaver forbundet med implementeringen af SINE. Der blev nedsat et SINE-sekretariatet med ca. 25 årsværk fra Økonomistyrelsen (herunder gengangere fra forhandlingssekretariatet) og indstationerede ressourcer fra Rigspolitiet til at foretage leverandør- og kontraktstyring, udarbejdelse af udrulningsplaner og håndtering af interessenter. Desuden er der i hver region nedsat en koordinationsgruppe med samme formål, således at alle danske beredskabsmyndigheder nu er repræsenteret i disse grupper. Af hensyn til projektets brede interessentflade er der endvidere gennemført en række formidlingsopgaver, herunder etablering af hjemmesiden Ved Akt. 196 blev der afsat en samlet økonomisk ramme for projektet på op til ca. 2,7 mia. kr. frem til år Heraf er afsat 200 mio. kr. til myndighedernes implementerings- og driftsorganisation frem til projektets afslutning. Af disse midler er bevilget 25 mio. kr. til SINE-sekretariatet i Heraf er reserveret 9 mio. kr. til 2008 til udskudte aktiviteter i forbindelse med implementering af nettet og kontrolrumssoftware. Akt. 97 vedr. tilslutning til indgåelse af kontrakt om indkøb af kontrolrumssoftware blev afgjort I løbet af 2008 overdrages projektet til Rigspolitiet Statens indkøb Indkøbssekretariatet blev overflyttet fra Finansministeriets departement til Økonomistyrelsen den 3. september Indkøbssekretariatet er organisatorisk placeret i området Tværoffentlig Digitalisering. Indkøbssekretariatet udruller Statens Indkøbsprogram, der blev iværksat i 2006 med henblik på at effektivisere det fællesstatslige indkøb. Under Indkøbsprogrammet foretages årligt en række EU-udbud med henblik på at indgå rammeaftaler på en række indkøbsområder. Udbuddene gennemføres bl.a. med inddragelse af statslige ekspertgrupper og eksterne tekniske konsulenter samt Kammeradvokaten. 8

12 Udover at gennemføre udbudsprocesser varetager Indkøbssekretariatet kontraktstyringen af de indgåede rammeaftaler, ligesom der følges op på de statslige institutioners anvendelse af de forpligtende indkøbsaftaler. Endelig indgår sekretariatet i Finansministeriets departements arbejde med at effektivisere indkøbet i kommuner og regioner. Første fase af indkøbsprogrammet omfatter indkøbsaftaler på de fire hovedkategorier: kontorvarer, kontormaskiner, kontormøbler og PC-arbejdsstationer. Aftalerne på første fase er beregnet til at have effektiviseret statens indkøb med små 300 mio. kr. i 2007, jf. tabel 1. Tabel 1: Samlede effektiviseringer af det statslige indkøb (mio. kr. - omkostningsbaseret). Fase fase ( ) 300,0¹ 325,0 350,0 350,0 350,0 2. fase ( ) 125,0 175,0 200,0 225,0 I alt 300,0 450,0 525,0 550,0 575,0 1 Effektiviseringen i 2007 er opgjort i 2007-priser. I anden fase af statens indkøbsprogram er der i 2007 gennemført seks udbud inden for indkøbskategorierne: IT-infrastruktur (servere, storage og PC-arbejdsstationer) og telefoni og datakommunikation (telefoni, hjemmearbejdspladser og datakommunikation). Derudover er der indgået en ny aftale om indkøb af Microsoft desktop-software. Ved udvælgelsen af kategorier i anden fase af statens indkøbsprogram blev lagt vægt på muligheden for at Koordinere indkøbet på færre leverandører, at Standardisere til færre standarder samt at forpligte de statslige institutioner til at benytte de indgåede indkøbsaftaler. For alle fem indkøbsområder i anden fase er der enten én eller tre leverandører på indkøbsaftalerne. Effektiviseringen ved anden fase af Indkøbsprogrammet forventes at udgøre knap 125 mio. kr. i Der har været meget fokus på, om Indkøbssekretariatet ved indgåelse af kontrakter med kun én leverandør svækker konkurrencen på sigt. Blandt andet er der derfor valgt forholdsvis korte kontraktperioder, således at udviklingen i markedet løbende kan monitoreres for at sikre vedvarende konkurrence. Forud for hvert udbud gennemføres en markedsvurdering, hvor der bl.a. er dialog med leverandører, brancheorganisationer og brugere. Generelt bruges der mange ressourcer på markedsvurderingerne, hvor hensigten er at opnå viden om hvordan det pågældende marked er skruet sammen. Endvidere er der iværksat en række initiativer i forbindelse med indkøbsprogrammet, som skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at deltage i konkurrencen om de statslige indkøbsaftaler. Deltagelse i de statslige udbud er gjort simpel og fuldt elektronisk, kravet om 3 års regnskaber, som ellers er normal praksis, er fjernet, og endelig opfordres mindre virksomheder til at gå sammen og byde i konsortier. Alle ministerområder er fra 1. januar 2007 forpligtet til kvartalsvist at indsende oplysninger om deres indkøb til Indkøbssekretariatet. Rapporteringen består af en oversigt over ministerområdets samlede indkøb fordelt på en række foruddefinerede indkøbskategorier. Desuden skal hvert ministerområde forklare køb, som måtte være foretaget uden for aftalerne, på de syv indkøbskategorier, der i 2007 var belagt med statslige forpligtende indkøbsaftaler Pensioner Hver måned bliver der udbetalt pension til ca pensionerede tjenestemænd. På årsbasis udbetales godt 19,2 mia. kr. For denne borgerrettede opgave, er der opstillet en række servicekrav til den løbende kundebetjening. I 2007 var der især fokus på sagsbehandlingstiderne for de ca årlige skriftlige henvendelser. Stikprøver viser, at de indkomne s i 2007 blev besvaret inden for målet på 48 timer. I 1. kvartal 2007 er der desuden etableret standard-kvitteringssvar på s. 65 pct. af alle øvrige skriftlige henvendelser blev i 2007 besvaret indenfor 4 dage, hvilket dels lever op til servicemålet på 55 pct. og dels er en forbedring i forhold til 2006 (62,1 pct.). Pensionsadministrationen er omfattet af et Lean-projekt, der det kommende år forventes at kunne medføre væsentlige service-forbedringer, jf. nedenfor. 9

13 Fra årsskiftet blev det muligt for alle tjenestemandspensionister at modtage deres pensionssedler i e-boks. Dette er en umiddelbar og naturlig serviceudvidelse ikke mindst i forhold til nye tjenestemandspensionister, da over 90 pct. af alle statsansatte får deres lønsedler i e-boks. Der er tale om en frivillig ordning, hvor pensionisterne kan vælge at få pensionsoplysningerne digitalt i stedet for med posten. Tilmeldingerne er ved udgangen af januar 2008 oppe på ca I oktober 2007 blev igangsat et tværgående lean-projekt - for pensionernes vedkommende i Kundeområdet. Projektets formål er at understøtte den overordnede strategi for Økonomistyrelsen, herunder styrelsens kundestrategi. Samlet forventes der en 10 pct. forbedring af produktiviteten ultimo En del af produktivitetsforbedringen skal omsættes til bedre og hurtigere kundeservice. Generelt ser det bedre ud end de foregående år, jævnfør tidligere bemærkning under mål 8. Rigsrevisionen udførte pensionsrevision i Økonomistyrelsen i perioden oktober Det var Rigsrevisionens samlede vurdering, at de gennemgåede forretningsgange og de interne kontroller på området ikke var helt tilfredsstillende. Rigsrevisionens bemærkninger er taget til efterretning, og der er taget initiativ til at iværksætte flere tiltag på området. De vigtigste tiltag på området vedrører ansvarsfordelingen mellem Økonomistyrelsen og ansættelsesmyndighederne og dokumentationen i pensions-systemet. Således har Økonomistyrelsen nu sikret, at den generelle ansvarsfordeling vedrørende beregning og udbetaling af pension mellem Økonomistyrelsen og ansættelsesmyndighederne er offentliggjort på Økonomistyrelsens hjemmeside Derudover er der udarbejdet en dokumentationsvej-ledning, der præcist klarlægger, hvad der skal foreligge af dokumentation på en sag. Der vil internt i Pensionskontoret blive fulgt op på, at dokumentationsvejledningen overholdes ved løbende stik-prøvekontroller Redegørelse for reserveret bevilling Som der fremgår af nedenstående tabel 2.2 var der i 2006 foretaget en reservation vedrørende Statens Selvforsikring på 1,35 mio. kr. Der er anvendt 0,85 mio. kr. vedrørende reservationen, men da projektet ikke er tilendebragt, er der foretaget en ny reservation på 0,5 mio. kr. som forventes anvendt i For så vidt angår de øvrige reservationer i 2006 på i alt 17,39 mio. kr., er der i alt anvendt midler for 16,89 mio. kr. for at afslutte projekterne. Tabel 2.2 Reservation, hovedkonto Opgave Reserveret år Reservation Primo mio.kr. Forbrug i året Reservation ultimo Forventer afslutning 1: Statsregnskab, statslig økonomi- og regnskabsforvaltning Tilpasning af SKS til bevillingsreformen, fase ,7 2,7 0,0 - Statens selvforsikring ,35 0,85 0, : Tværoffentlig digitalisering Fællesstamdataprojekt mv ,2 0,2 0, Radioprojektet SINE ,0 13,0 0, Diverse mindre projekter ,14 0,14 0, Radioprojektet SINE vedr. AKT , Radioprojektet SINE vedr. AKT , Diverse projekter i Indkøbssekretariatet , Statens IT-net , I alt 17,39 16,89 22,40 Hvad angår reservationen vedr. SINE AKT 168 reserveres 1,0 mio. kr. af den ordinære driftsbevilling. Af bevillingen på 25,0 mio. kr. vedrørende SINE AKT 196 er 15,9 mio. kr. anvendt i Aktiviteter svarende til 9,1 mio. kr. er udskudt og gennemføres i Af Indkøbssekretariatets bevilling på TB 2007 (9,2 mio. kr.) reserveres 6,0 mio. kr. til planlagte projekter i Hvad angår bevillingen på 6,0 mio. kr. til Statens IT-net reserveres det ikke forbrugte beløb på 5,8 mio. kr. Reservationsandelen ligger relativ konstant i 2006 og 2007 på henholdsvis 4,7 pct. og 6,1 pct. jf. bilag 2. 10

14 3. Regnskab Årsrapporten for Økonomistyrelsen er udarbejdet efter Vejledning om udarbejdelse af årsrapport af 8. januar For øvrige hovedkonti, som henhører under Økonomistyrelsens virksomhed, aflægges regnskabet efter udgiftsbaserede principper. Der henvises til bilag 4, 5, 6 og Anvendt regnskabspraksis Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper som fremgår af Regnskabsbekendtgørelsen og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets ØAV, som Økonomistyrelsen har udarbejdet. Årsrapporten for 2007 tager udgangspunkt i de regnskabsprincipper, som er beskrevet i åbningsbalancen pr. 1. januar 2003 samt årsrapporten for Resultatopgørelsen Økonomistyrelsens resultat i 2007 udviser et overskud på 8,4 mio. kr., jf. tabel 3.1, hvilket er tilfredsstillende. I forhold til FL 2007 er dette en forbedring på ca. 11,6 mio. kr., mens overskuddet er steget i forhold til Tabel 3.1. Resultatopgørelse, mio. kr. Note 2006 FL FL2008 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -120,0-97,9-142,9-110,1 Reserveret af indeværende års bevillinger 17,4 21,9 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger -16,8-16,9 Indtægtsført bevilling i alt -119,4-97,9-137,8-110,1 Salg af vare og tjenesteydelser -157,0-155,7-174,0-171,8 Tilskud til egen drift Øvrige driftsindtægter -0,1 Gebyrer Ordinære driftsindtægter i alt -276,6-253,6-311,8-281,9 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,4 Forbrugsomkostninger Husleje 16,4 15,4 17,5 15,5 Andre forbrugsomkostninger 168,4 170,0 172,8 213,0 Forbrugsomkostninger i alt 184,8 185,4 190,6 228,5 1 Personaleomkostninger Lønninger 111,7 110,4 132,2 145,9 Pension 15,7 22,6 17,3 Lønrefusion -4,2-3,0-4,1 Andre personaleomkostninger 1,5 3,1 Personale omkostninger i alt 124,8 130,0 148,4 145,9 Andre ordinære driftsomkostninger 22,7 20,3 4 Af- og nedskrivninger 46,2 43,5 48,7 50,5 Ordinære driftsomkostninger i alt 378,4 358,9 408,0 424,9 Resultat af ordinær drift 101,8 105,3 96,2 143,0 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -110,5-105,6-108,4-121,0 Andre driftsomkostninger Resultat før finansielle poster -8,7-0,3-12,2 22,0 Finansielle poster Finansielle indtægter -1,6-2,1-2,0 Finansielle omkostninger 6,0 3,5 5,1 5,0 Resultat før ekstraordinære poster -4,2 3,2-9,2 25,0 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger * 0,8 Årets resultat -4,2 3,2-8,4 25,0 * De 0,8 mio. kr. vedr. omkostninger til tilbudsgiver, der ikke fik opgaven i forbindelse med udbud i relation til SINE. Ændringerne mellem FL 2007 og det realiserede resultat kan dels henføres til mindre udgifter i forbindelse med NemKonto projektet på ca. 6,0 mio. kr. Endvidere er der en afvigelse på lønomkostningerne i forhold til FL 2007 på 18,5 mio. kr. Personaleomkostningerne er steget med 23,7 mio. kr. fra 2006 til 2007, hvilket hænger sammen med dels en stigning i årsværk på 16 (godt 8 mio. kr.), vedrørende telefoniopgaven, Indkøbssekretariatet samt SINE og dels en lønstigning på godt 2,3 pct. eller godt 3 mio. kr. samt en opløst hensættelse fra 2005 til 2006 på 11

15 7,7 mio. kr. Hensættelsen fra 2006 vedrørte rådighedsløn og blev foretaget i forbindelse med en tidligere organisationsændring. En tilsvarende opløsning fandt derfor ikke sted i år. I 2007 er hensat 3,3 mio. kr. til resultatløn og fratræden mv. En stor del af de registrerede meromkostninger kan således tilskrives en forskellighed i hensættelserne mv. fra årsrapport 2006 til Som det fremgår af bilag 2 er den andel af indtægterne, som kommer fra bevillingen (bevillingsandelen) stigende over den 3-årige periode ( ) fra 23,7 pct. til 32,8 pct. For 2008 budgetteres den dog faldende til 27,3 pct. Økonomistyrelsens ordinære bevilling udgjorde 97,9 mio. kr. i Hertil kommer 25,0 mio. kr., som er bevilget på aktstykker primært vedrørende opgaver i forbindelse med radioprojektet SINE. Endvidere fik Økonomistyrelsen tilført yderligere ressourcer på TB 2007, som følge af overtagelsen af opgaver vedrørende Indkøbssekretariatet, CFT-telefoni, Statens IT-net samt vedr. administrative service centre og finansiering af systemtilretninger til SKB/OBS. Som led i indkøbsbesparelsen har departementet ekstraordinært trukket 1,3 mio. kr. Netto øges bevillingen imellem 2006 og 2007 således med ca. 22,9 mio. kr. Som det fremgår af resultatopgørelsen, er forbrugsomkostningerne steget med 6,0 mio. kr. i 2007, hvilket dels skyldes stigninger på el og vedligeholdelse samt husleje, modsat 2006, hvor der var en besparelse på el og husleje. Tabel 3.2. Resultatdisponering ( ) Bortfald af resultatet - Resultat til videreførelse 8,4 Økonomistyrelsens overskud i 2007 disponeres til videreførelse til 2008, jf. ovenfor. 3.3 Balance ( ) Økonomistyrelses balance viser styrelsens aktiver og forpligtelser pr. 31. december 2007, jf. tabel 3.3. Der er udarbejdet 2 noter til balancen, som findes i bilag 1. Tabel 3.3. Balance, mio. kr. ( ) Note Aktiver (mio. kr.) Note Passiver (mio. kr.) Anlægsaktiver Egenkapital 2 Immaterielle anlægsaktiver Startkapital 21,1 21,1 Færdiggjorte udviklingsprojekter 139,7 100,3 Reserveret egenkapital - Erhvervede koncessioner, patenter m.v. 2,5 1,9 Overført overskud 56,6 65,6 Udviklingsprojekter under opførelse 4,3 20,2 Egenkapital i alt 77,7 86,7 Immaterielle anlægsaktiver i alt 146,4 122,4 3 Materielle anlægsaktiver Hensatte forpligtelser 2,4 5,0 Produktionsanlæg og maskiner 0,1 0,1 Inventar og IT-udstyr 5,7 4,8 Materielle anlægsaktiver i alt 5,8 4,9 Langfristede gældsposter Finansielle anlægsaktiver FF4 Langfristet gæld 137,0 107,2 Statsforskrivning 21,1 21,1 FF6 Bygge- og IT-kredit 16,1 8,3 Finansielle anlægsaktiver i alt 21,1 21,1 Langfristet gæld i alt 153,1 115,5 Anlægsaktiver i alt 173,4 148,4 Omsætningsaktiver Kortfristede gældsposter Tilgodehavender 109,4 65,8 Leverandører af varer og tjenesteydelser 58,1 57,5 Likvide beholdninger Anden kortfristet gæld 3,0 6,0 FF5 Uforrentet konto -11,1-12,8 Skyldige feriepenge 19,6 24,7 FF7 Finansieringskonto 62,3 117,5 Reserveret bevilling 17,4 22,4 Andre likvider 0,2 0,8 Periodeafgrænsningsposter 3,0 1,8 Likvide beholdninger i alt 51,4 150,5 Kortfristet gæld i alt 101,0 112,5 Omsætningsaktiver i alt 160,9 171,3 Gæld i alt 254,1 228,0 Aktiver i alt 334,2 319,7 Passiver i alt 334,2 319,7 12

16 Som det fremgår af tabel 3.3 er de immaterielle aktiver faldet med ca. 16,0 pct. Dette skyldes at der ikke investeres i samme takt som de eksisterende aktiver afskrives, og opretholdelsesgraden jf. bilag 3 er således faldende over tid, men steget fra 2006 til Specielt SLS-aktivet geninvesteres ikke løbende, hvilket kan illustreres ved at der i 2007 er afskrevet 24,0 mio. kr. og aktiveret 0,9 mio. kr. Den langfristede gæld (FF4) skal modsvares af summen af den regnskabsmæssige værdi af anlægsaktiverne eksklusive udviklingsprojekter under opførelse. Tilsvarende skal saldoen for udviklingsprojekter under opførelse modsvares af IT- og byggekreditten (FF6). Som det fremgår af balancen er dette ikke tilfældet, og differencerne på henholdsvis 0,1 mio. kr. og -11,9 mio. kr. kan henføres til dels, at en række projekter fra udviklingskontoen er flyttet til anlægskontoen, og dels at der er aktiveret en række aktiver efter Eftersom Økonomistyrelsen har afventet slutafregningerne vedrørende disse aktiver/projekter, har det ikke været muligt at bogføre aktiveringen af disse før den , og det er ikke muligt at flytte likviditeten med tilbagevirkende kraft. Den uforrentede konto (FF5) er negativ med 12,8 mio. ved årets udgang, idet de kortfristede tilgodehavender på opgørelsestidspunktet oversteg de hensatte forpligtelser tillagt kortfristede gældsforpligtelser. Årsagen til at FF5 er negativ er at Økonomistyrelsen ultimo december 2007 har foretaget likviditets flytninger inden FF5 var gjort endeligt op. Der er blevet reguleret for dette i nyt år og FF5 ender med en positiv saldo på 50,8 mio. kr.: Hensatte forpligtelser: 5,0 mio. kr. Tilgodehavender: -65,8 mio. kr. Likvider: -0,8 mio. kr. Leverandører af varer og tjenesteydelser: 57,5 mio. kr. Anden kortfristet gæld: 6,0 mio. kr. Skyldige feriepenge: 24,7 mio. kr. Reserveret bevilling: 22,4 mio. kr. Periodeafgrænsningsposter: 1,8 mio. kr. Der er i nyt år foretaget en likviditetsflytning på 63,6 mio. kr. Langt størstedelen af Økonomistyrelsens anlægsaktiver består fortsat af immaterielle anlægsaktiver (82 pct.), hvoraf SLS udgør 61,3 pct. Økonomistyrelsens kortfristede gæld er i forhold til 2006 steget med 11,5 mio. kr. Samtidig er der sket et fald i omsætningsaktiver i form af tilgodehavender i 2007 med 43,6 mio. kr. Set ud fra et likviditetsmæssigt synspunkt forbedre faldet i debitorer likviditeten markant. I alt forbedres likviditeten med 54 mio. kr. Den likviditetsmæssige virkning fra den primære drift i 2007 har været positiv. Hovedårsagen til denne udvikling er dels at resultatet bidrager positivt og dels at den kortfristede gæld stiger med 11,5 mio. samtidig med at vores tilgodehavender nedbringes med 43,6 mio. Investeringsaktiviteter for 2007 har været på 24,1 mio.kr., hvilket primært kan henføres til et fald i vores immaterielle anlægsaktiver. Dette hænger bl.a. sammen med afskrivninger på SLS, der udgør alene 50 pct. af de totale afskrivninger. Købene af anlægsaktiver finansieres ved optagelse af langfristet gæld. 13

17 3.4 Egenkapitalforklaring Økonomistyrelsens egenkapital udgør 77,7 mio. kr. primo 2007, hvoraf 56,6 mio. kr. er overført overskud fra tidligere år. Tabel 3.4. Egenkapitalforklaring ( ) 2007 Egenkapital primo 77,7 Startkapital primo - Ændring i startkapital 21,1 Startkapital ultimo 21,1 Reserveret egenkapital primo Ændring i reserveret egenkapital Reserveret egenkapital ultimo 0 Overført overskud primo 56,6 Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse Regulering af overført overskud * 0,6 Overført fra årets resultat 8,4 Overført overskud ultimo 65,6 Egenkapital ultimo 86,7 * Beløbet vedr. overdragelse af anlæg samt lagerbeholdning af telefoner der efterfølgende er blevet solgt. Økonomistyrelsen egenkapital er således steget med 12,8 pct. fra 2006 til 2007, hvilket også giver sig udtryk i soliditetsgraden som stiger fra 23,2 pct. til 27,1 pct. jf. bilag 2. I 2007 blev opgaver vedr. CFTtelefoni flyttet fra Slots- og Ejendomsstyrelsen til Økonomistyrelsen. I forbindelse med årsafslutningen blev der overdraget yderligere et telefonanlæg samt en lagerbeholdning af telefoner, der efterfølgende blev solgt. Det er denne overdragelse der indgår som en regulering af overført overskud. 3.5 Bevillingsregnskab Bevillingsregnskabet indeholder Økonomistyrelsens indtægter og udgifter på hovedkontoniveau som opgjort i virksomhedens bidrag til statsregnskabet. Som det fremgår af tabel 3.6 er bevillingen forøget med netto 45,0 mio. kr. i forhold til FL07. Herudover udgør forskydningen af reservationer netto 5,1 mio. kr. omfattende differencen mellem reservationer vedr. indeværende års bevilling kr. 21,9 mio. kr. og anvendt af tidligere års reservationer kr. 16,9 mio. kr. Tabel 3.5: Bevillingsregnskab, mio. kr. ( ) Mio. kr. Regnskab 2006 FL 2007 Regnskab 2007 Difference FL 2008 Nettoudgiftsbevilling -120,0-97,9-142,9 45,0-110,1 Nettoforbrug af reservation 0,6 0,0 5,1-5,1 Indtægter -269,2-261,3-284,5 23,2-292,8 Udgifter 384,4 362,4 413,9-51,5 427,9 Årets resultat -4,2 3,2-8,4 11,6 25,0 Økonomistyrelsen realiserer samlet set merindtægter på 23,2 mio. kr., som hovedsageligt hidrører fra merindtægter i forbindelse med SLS og Navision for så vidt både drift og support. CFT telefoni bidrager dels med 13,0 mio. til indtægtssiden og samtidig indgår den med 16 mio. i det samlede forbrug, der i alt er forøget med ca. 51,5 mio. kr., hvilket også kan henføres til SINE projektet samt øgede løn- og huslejeudgifter. 14

18

19

20 Bilag 1. Noter til Resultatopgørelse og Balance Note 1: Personale omkostninger. ( ) Antal årsværk * Tilgang af medarbejdere 35,8 15,8 34,0 48,0 62 Afgang af medarbejdere 55,4 65,1 53,4 39,0 55 *I årsrapporten 2005 er korrigeret med 12 årsværk, som relaterer sig til personer ansat på særlige vilkår, som fejlagtigt ikke var indregnet i Note 2: Immaterielle anlægsaktiver, mio. kr. ( ) B C D Færdiggjorte Erhvervede Immaterielle udviklings- koncessioner, anlægsaktiver projekter patenter, i alt licenser mv. Kostpris 478,9 3,5 482,4 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse - - Tilgang 5,9 0,2 6,1 Afgang - - Kostpris pr. 31. december ,8 3,7 488,5 Akkumulerede afskrivninger 197,2 1,8 199,0 Akkumulerede nedskrivninger 187,3-187,3 Akkumulerede af- og nedskrivninger 31. december ,5 1,8 386,3 Regnskabsmæssig værdi 31. december ,3 1,9 102,2 Årets afskrivninger 45,3 0,7 46,0 Årets nedskrivninger 0 - Årets af- og nedskrivninger 45,3 0,7 46,0 Udviklingsprojekter under udførelse Primo saldo pr. 1. januar ,3 Tilgang 15,9 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse - Nedskrivninger/driftførsel 0,0 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter 0,0 Kostpris 31. december ,2 Note 3: Materielle anlægsaktiver, mio. kr. ( ) B C D E F G Grunde, arealer Infrastruktur Produktions- anlæg Transportmateriel Inventar og Materielle anlægsaktiog bygninger og maskiner IT-udstyr ver i alt Kostpris 0,2 14,6 14,8 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Tilgang - 1,7 1,7 Afgang Kostpris pr. 31. december ,2 16,3 16,5 Akkumulerede afskrivninger - -11,6-11,6 Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger -11,6-11,6 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december ,2 4,7 4,9 Årets afskrivninger - 2,7 2,7 Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger - 2,7 2,7 17

21 Note 4: Nedskrivninger ( ) Der er i 2007 ikke foretaget nogen nedskrivninger. Note 5: Ny viden efter balancedatoen Efter årsafslutningen er det konstateret, at Økonomistyrelsen har opkrævet for meget i administrationsgebyr for Fiskeribanken (750 t.kr.). Beløbet skulle have været reguleret i 2007, men vil blive indregnet i 2008 og vil dermed negativt påvirke Økonomistyrelsens resultat for

22 Bilag 2. Nøgletal Nedenstående nøgletal er beregnet ud fra Økonomistyrelsens vejledning Knæk en statslig årsrapport. Der er udvalgt en række nøgletal, som er kommenteret i selve årsrapporten jf. nedenstående henvisninger. Nøgletal Henvisning Negativ udsvingsrate - 2,68 3,11 Akk. overskudsgrad 11,6 pct. 15,3 pct. 18,1 pct. Afsnit 1.3 Udnyttelsesgrad af låneramme 98,9 pct. 75,8 pct. 63,1 pct. Afsnit 1.3 Overskudsgrad 3,0 pct. 1,1 pct. 2,0 pct. Bevillingsandel 23,7 pct. 30,8 pct. 32,8 pct. Afsnit 3.2 Ekstraordinære poster - - Tab på debitorer - - Kapitalandel 10,6 pct. 13,1 pct. 12,8 pct. Nedskrivningsratio 38,6 pct. 39,1 pct. 39,1 pct. Opretholdelsesgrad 92,6 pct. 34,6 pct. 58,2 pct. Afsnit 3.3 Gns. Årsværkspris tkr. 427,4 422,9 477,3 Soliditetsgrad 14,2 pct. 23,2 pct. 27,1 pct. Afsnit 3.4 Reservationsflow 100 pct. 100 pct. 97,8 pct. Reservationsandel 4,4 pct. 4,7 pct. 6,1 pct. Afsnit 2.3 Akk. reservationsandel 4,4 pct. 4,7 pct. 6,2 pct. 19