SOCIAL EFFEKTANALYSE HÅNDBOG. Estonian Social Enterprise Network

Transkript

1 SOCIAL EFFEKTANALYSE HÅNDBOG Estonian Social Enterprise Network

2 Indhold INTRODUKTION 3 VORES REJSE MOD EN STANDARDISERET FREMGANGSMÅDE Overblik 5 AT UDVIKLE EN FORANDRINGSTEORI Overblik 6 Definition af vores målgruppe 7 Identifikation af behov eller problem 9 Vores resultater og effekt 11 Vores aktiviteter og output 13 Forudsætninger for success 15 Efterprøvning af hele forandringsteorien 17 UDFORSKNING AF HISTORIER FOR AT TESTE HISTORIEN Overblik 18 ANNEX: ORGANISATORISKE INDIKATORER Overblik 20 Yderligere information 21

3 INTRODUKTION Dette undervisningsmateriale er rettet mod aktører, som har brug for i praksis at udvikle deres kompetencer i forhold til social effektanalyse. Professorer, som designer og studerende, som deltager i relevante kurser (f.eks. social entreprenørskab) kan forhåbentlig få lige så meget gavn af materialet som forandringsagenter fra græsrodsmiljøet, der sigter mod at etablere eller forfine deres fremgangsmåde i forhold til social forandring. Enhver socialøkonomisk virksomhed eller andre organisationer med et social formål har kun én berettigelse for sin eksistens at skabe positive forandring, som ellers ikke ville være skabt. Samtidig er virksomheden eller organisationen ansvarlig for skabe disse forandringer i så høj en grad, som den har kapacitet til. Ellers ville det måske have været bedre for målgruppen, at have deltaget i en anden virksomhed eller organisations aktiviteter. Mens mange socialøkonomiske virksomheder har helt tilstrækkelige systemer og værktøjer til rådighed, når de skal analysere deres økonomiske resultatet, er der mange der kæmper med at definer og kortlægge deres sociale effekt. Der kan selvfølgelig være forskellige grunde til det. At sætte vage mål og have begrænsede ressourcer er bare to af dem. Da jeg i 2012 officielt etablerede Estonian Social Enterprise Network, overvejede jeg som en af stifterne, at kunne tilbyde en løsning til vores medlemmer i forhold til at dokumentere social effekt. På nuværende tidspunkt har vi udviklet en standardiseret løsning, som stort set er blevet en general standard for estiske organisationer med et social formål. Den er blevet efterprøvet af mange medlemmer af Estonian Social Enterprise Network (som et uformelt kriterium for medlemsskab).også andre førende organisationer med et socialt formål har valgt at benytte modellen (f.eks. Estonian Association of Large Families). Modellen er under løbende forbedring, men har dog alligevel været 3

4 robust nok til at kunne tiltrække finansiering fra Indenrigsministeriet (som er ansvarlig for udvikling af civilsamfundet i Estland), så den kan udvikles til en online portal. Når man udvikler noget som helst standardiseret, er det vigtigt at teste konceptet med så mange ikke standardiserede cases som muligt for at få succes. Når man tester noget er der brug for testpersoner. Derfor er jeg meget taknemmelig for de muligheder, som Erasmus+ project Social entrepreneurship development in Baltic Sea region tilbyder. På den ene side har det givet os adgang til viden og know-how fra erfarende aktører i området omkring det Baltiske Hav. På den anden side har det direkte finansieret udviklingen af indhold og design af dette undervisningsmateriale. Jeg vil gerne takke Olivia Verev for at designe materialet i perfekt tråd med vores ide om at gøre materialet så tilgængeligt som muligt. Jeg er også meget taknemmelig for at projektkoordinator for Erasmus+ projektet, Renate Lukjanska, og alle projektpartnerne for at gøre det muligt at udveksle ideer over grænserne ideer, som både har været intellektuelt stimulerende og praktisk anvendelige. Jaan Aps Bestyrelsesformand for Estonian Social Enterprise Network . jaan@sev.ee Dansk oversættese: Per Bach, Sociale Entreprenører i Danmark ( Projekt Social entrepreneurship development in Baltic Sea region er iværksat under Erasmus+ programmet og er medfinansieret af EU. Oplysninger og synspunkter i denne publikation, er forfatternes egne og afspejler ikke nødvendigvis EU Kommissionens officielle holdning. Kommissionen kan ikke garantere for nøjagtigheden af informationerne i denne publikation. Hverken Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan holdes ansvarlig for den brugen af oplysningerne i denne publikation. 4

5 VORES REJSE MOD EN STANDARDISERET FREMGANGSMÅDE Rejsen fra at identificere behovet for en standardiseret fremgangsmåde i forhold til social effektanalyse til at etablere en online portal baseret på en robust metodologi har været spændende. Det bør være en opmuntring for enhver, der anvender dette undervisningsmateriale, at alle ideer og værktøjer, er blevet testet med succes af 10 organisationer med socialt formål i Estland. Herunder kan man se nogle eksempler på effekt-rapporter fra estiske socialøkonomiske virksomheder. Udarbejdelsen af rapporterne har været en spændende læringsrejse for mange ledere i civilsamfundsorganisationer. 5

6 UDVIKLING AF EN FORANDTRINGSTEORI Almindeligvis er strategisk planlægning en kompliceret proces. Der er udviklet forskellige typer af værktøjer for at tilfredsstille de forskellige behov, som strategiske planlæggere har. Forandringsteori, logical framework, Program teori. Man kan vælge et hvilket som helst værktøj, der passer til ens stil og naturen af det spørgsmål, man har behov for at udforske i forhold til ens egen unikke strategiske udfordring. Det er bare vigtigt at huske på, at hvilken som helst værktøj til at definere og måle ens sociale effekt skal beskrive en rejse fra A til B, fra problem til løsning. Traditionelt anvendes strategiske systemer til at beskrive den tilsigtede effekt for hele organisationen. I praksis har vi fundet, at den tilgang er meget uhensigtsmæssig. Vores forslag er, at man definere så klare og snævre målgrupper som muligt. Selvfølgelig har alle organisationer almindeligvis mere end en (enkeltstående eller relateret til hinanden) målgruppe. I det tilfælde er det helt okay at designe så mange forandringsteorier, som man har behov for, en pr. målgruppe. 6

7 DEFFINITION AF VORES De fleste organisationer med et socialt formål, som kæmper med at analysere deres effekt, har defineret deres målgruppe for bredt. For eksempel lyder sætningen Vi sikre rettighederne for alle børn i vores land som et smukt udsagn, når det gælder ens mission, men det er komplet uanvendeligt i forhold til at planlægge og analysere effekt. Hvis man skal undgå den fejltagelse at gøre alt for alle og ikke at påvirke noget, så er man nødt til at begynde med at definer målgruppen så klart og snævert som muligt. Vi har udviklet et et sæt spørgsmål, som kan hjælpe med at gøre det. Herunder kan man se et par eksempler på spørgsmål baseret på vores metode, som kan være nyttige i forhold til at definer ens målgruppe. 7 Workshop i byen Pärnu

8 DEFINITION AF VORES Behovet eller problemet relateret til vores målgruppe I gennemsnit er 33% af alle mennesker i Estland påvirket af humørsvingninger og stress. Stress, depressioner og udbrændthed gør det vanskeligt for mennesker at håndtere dagligdagen i forhold til f.eks. arbejde, studier og relationer. Klar og snæver definition af målgruppe Ansatte med stress og humørsvingninger i Tartu og Pârnu VORES AKTIVITETER OG OUTPUT Arbejde og træning i Psykoedukations grupper (både langsigtede programmer og træningssessioner af kortere varighed). Individuel rådgivning og internet support grupper for at hjælpe mennesker med at udvikle deres personlighed, øge deres selvtillid og proaktivitet, tilegne sig følelsesmæssige kompetencer og strategier til at håndtere deres situation samt et positivt adfærdsmønster. FORUDSÆTNINGER FOR SUCCESS 1. At mennesker tilsidesætter den fordom at kun skøre mennesker behøver at håndtere problemer omkring psykisk sygdom eller at man bør holde den slags problemer for sig selv. 2. At de er interesserede i og klar til at forandre sig 3. At vores personale er kvalificerede og har adgang til tilstrækkelig professionel supervision. VORES RESULTATER OG EFFEKT Den følelsesmæssige tilstand for mennesker med humørsvingninger og stressrelaterede sygdomme forbedres. Deres evne til at håndtere daglige udfordringer er øget.den følelsesmæssige tilstand for deltagere i det langsigtede program er forbedret og negative symptomer er faldet med 25-30%. De lever et mere proaktivt liv. Kvaliteten af deres forhold og arbejdsliv er forbedret, og deres selvtillid er øget. De har tilegnet sig nye følelsesmæssige kompetencer og strategier til at håndtere deres følelsesmæssige situation. Deres indstilling og opførsel er blevet mere positiv. 8

9 IDENTIFIKATION AF BEHOV ELLER PROBLEM Når man tale om et behov/problem, hvorfor taler vi så om det som værende relateret til målgruppen fremfor simpelthen at beskrive det som målgruppens problem? Fortaler organisationer kan måske gætte svaret. I mange tilfælde beror vores målgruppes velfærd faktisk på en adfærd, som andre mennesker vælger at have mennesker som ikke synes, at de selv har nogen problemer. Som sociale iværksættere er vi måske de eneste, der tænker på at deres reaktion (eller mangel på same) er problematisk. I sådanne tilflælde er vi nødt til at lave 2 forandringsteorier. En af dem hvor vi definerer vores hovedmålgruppe. Og en hvor vi beskriver den proces for positive forandring, der er relateret til den målgruppe, hvis valg og adfærd har indflydelse på vores hoved målgruppe. Imidlertid viser illustrationen herunder den mest almindelige case. Nemlig den hvor problemet er direkte relateret til medlemmer af målgruppen. Illustrationen er et eksempel fra vores metode, som viser en afgrænset liste over behov/problemer. 9

10 IDENTIFIKATION AF BEHOV ELLER PROBLEM BEHOVET ELLER PROBLEMET RELATERET TIL VORES I gennemsnit er 33% af alle mennesker i Estland påvirket af humørsvingninger og stress. Stress, depressioner og udbrændthed gør det vanskeligt for mennesker at håndtere dagligdagen i forhold til f.eks. arbejde, studier og relationer. KLART OG SNÆVERT DEFINERET Ansatte med stress og humørsvingninger i TARTU og Pârnu VORES AKTIVITETER OG OUTPUT Arbejde og træning i Psykoedukations grupper (både langsigtede programmer og træningssessioner af kortere varighed). Individuel rådgivning og internet support grupper for at hjælpe mennesker med at udvikle deres personlighed, øge deres selvtillid og proaktivitet, tilegne sig følelsesmæssige kompetencer og strategier til at håndtere deres situation samt et positivt adfærdsmønster. FORUDSÆTNINGER FOR SUCCESS 1. At mennesker tilsidesætter den fordom at kun skøre mennesker behøver at håndtere problemer omkring psykisk sygdom eller at man bør holde den slags problemer for sig selv. 2. At de er interesserede i og klar til at forandre sig 3. At vores personale er kvalificerede og har adgang til tilstrækkelig professionel supervision. VORES RESULTATER OG EFFEKT Den følelsesmæssige tilstand for mennesker med humørsvingninger og stressrelaterede sygdomme forbedres. Deres evne til at håndtere daglige udfordringer er øget. Den følelsesmæssige tilstand for deltagere i det langsigtede program er forbedret og negative symptomer er faldet med 25-30%. De lever et mere proaktivt liv. Kvaliteten af deres forhold og arbejdsliv er forbedret, og deres selvtillid er øget. De har tilegnet sig nye følelsesmæssige kompetencer og strategier til at håndtere deres følelsesmæssige situation. Deres indstilling og opførsel er blevet mere positiv. 10

11 VORES RESULTATER OG EFFEKT Mens der akademisk er en stor (fair og passende) forskel mellem tremerne resultat og effekt, er det overhovedet at opnå evidens-baserede resultater næsten umuligt for de fleste af de græsrods-organisationer med et social formål, som forsøger at måle deres effekt med begrænsede ressourcer. Efter vores mening ville det allerede være et stort skridt fremad, hvis organisationerne indsamlede så meget information som muligt vedrørende den sociale forandring, de er med til at skabe. Jo mere præcist målgruppen er blevet defineret, jo nemmere er det at få, i det mindset, kvalitative data om (potentiel) sammenhæng mellem den oprindelige situation, vores aktiviteter og de endelige resultater. Illustrationen herunder viser et eksempel på at beskrive resultater og effekt. Organisationen har målt forandringer i forhold til følelsesmæssige tilstand og negative symptomer for deltagere i deres program.der forekommer kun en kvantitativ indicator i skemaet. Alligevel fremgår det at mere talmæssig information er tilgængelig, hvis der er behov for det. Den følelsesmæssige tilstand for mennesker med humørsvingninger stressrelaterede sygdomme forbedres. Deres evne til at håndtere daglige udfordringer er øget. Den følelsesmæssige tilstand for deltagere i det langsigtede program er forbedret og negative symptomer er faldet med 25-30%. De lever et mere proaktivt liv. Kvaliteten af deres forhold og arbejdsliv er forbedret, og deres selvtillid er øget. De har tilegnet sig nye følelsesmæssige kompetencer og strategier til at håndtere deres følelsesmæssige situation. Deres indstilling og opførsel er blevet mere positiv. 11

12 VORES RESULTATER OG EFFEKT BEHOVET ELLER PROBLEMET RELATERET TIL VORES I gennemsnit er 33% af alle mennesker i Estland påvirket af humørsvingninger og stress. Stress, depressioner og udbrændthed gør det vanskeligt for mennesker at håndtere dagligdagen i forhold til f.eks. arbejde, studier og relationer. KLART OG SNÆVERT DEFINERET Ansatte med stress og humørsvingninger i TARTU og Pârnu VORES AKTIVITETER OG OUTPUT Arbejde og træning i Psykoedukations grupper (både langsigtede programmer og træningssessioner af kortere varighed). Individuel rådgivning og internet support grupper for at hjælpe mennesker med at udvikle deres personlighed, øge deres selvtillid og proaktivitet, tilegne sig følelsesmæssige kompetencer og strategier til at håndtere deres situation samt et positivt adfærdsmønster. FORUDSÆTNINGER FOR SUCCESS 1. At mennesker tilsidesætter den fordom at kun skøre mennesker behøver at håndtere problemer omkring psykisk sygdom eller at man bør holde den slags problemer for sig selv. 2. At de er interesserede i og klar til at forandre sig 3. At vores personale er kvalificerede og har adgang til tilstrækkelig professionel supervision. VORES RESULTATER OG EFFEKT Den følelsesmæssige tilstand for mennesker med humørsvingninger og stressrelaterede sygdomme forbedres. Deres evne til at håndtere daglige udfordringer er øget. Den følelsesmæssige tilstand for deltagere i det langsigtede program er forbedret og negative symptomer er faldet med 25-30%. De lever et mere proaktivt liv. Kvaliteten af deres forhold og arbejdsliv er forbedret, og deres selvtillid er øget. De har tilegnet sig nye følelsesmæssige kompetencer og strategier til at håndtere deres følelsesmæssige situation. Deres indstilling og opførsel er blevet mere positiv. 12

13 VORES AKTIVITETER OG RESULTATER Aktiviteter og resultater er blandt trædestenene for deltagerne i vores målgruppe, når de bevæger sig fra en utilfredsstillende nutid til en ønsket fremtid. Der bør kun indgå aktiviteter og resultater, som har en klart defineret rolle i vores plan for at påvirke deres liv til det bedre. Alle nice-to-have aktiviteter bør udelades, når man designer skemaet. Illustrationen viser eksempler på meningsfulde indikatorer for output. Den viser også, hvordan hver af indikatorerne kan (og bør) udtrykkes kvantitativt. Valg af output indikatorer 13

14 VORES AKTIVITETER OG OUTPUT BEHOVET ELLER PROBLEMET RELATERET TIL VORES I gennemsnit er 33% af alle mennesker i Estland påvirket af humørsvingninger og stress. Stress, depressioner og udbrændthed gør det vanskeligt for mennesker at håndtere dagligdagen i forhold til f.eks. arbejde, studier og relationer. KLART OG SNÆVERT DEFINERET Ansatte med stress og humørsvingninger i TARTU og Pârnu VORES AKTIVITETER OG OUTPUT Arbejde og træning i Psykoedukations grupper (både langsigtede programmer og træningssessioner af kortere varighed). Individuel rådgivning og internet support grupper for at hjælpe mennesker med at udvikle deres personlighed, øge deres selvtillid og proaktivitet, tilegne sig følelsesmæssige kompetencer og strategier til at håndtere deres situation samt et positivt adfærdsmønster. FORUDSÆTNINGER FOR SUCCESS 1. At mennesker tilsidesætter den fordom at kun skøre mennesker behøver at håndtere problemer omkring psykisk sygdom eller at man bør holde den slags problemer for sig selv. 2. At de er interesserede i og klar til at forandre sig 3. At vores personale er kvalificerede og har adgang til tilstrækkelig professionel supervision. VORES RESULTATER OG EFFEKT Den følelsesmæssige tilstand for mennesker med humørsvingninger og stressrelaterede sygdomme forbedres. Deres evne til at håndtere daglige udfordringer er øget. Den følelsesmæssige tilstand for deltagere i det langsigtede program er forbedret og negative symptomer er faldet med 25-30%. De lever et mere proaktivt liv. Kvaliteten af deres forhold og arbejdsliv er forbedret, og deres selvtillid er øget. De har tilegnet sig nye følelsesmæssige kompetencer og strategier til at håndtere deres følelsesmæssige situation. Deres indstilling og opførsel er blevet mere positiv. 14

15 FORUDSÆTNINGER FOR SUCCESS Analyse af forudsætninger øger værdien af forandringsteorien som et værktøj for planlægning og forbedring. Enhver model har en tendens til at forblive teoretisk og udelade væsentlige aspekter relateret til implementeringen, som har direkte indflydelse på den mulige succes. At analysere hovedforudsætningerne for succes hjælper med at gøre det virkelige liv så synligt som muligt, når man designer rejsen for positiv forandring for målgruppen. Illustrationen herunder viser tre eksempler på mulige forudsætninger for succes. Selvfølgelig er det at identificere forudsætningerne kun det første skridt. Resultatet af analysen bør anvendes direkte, når man laver et udkast til den aktivitets- og ressourceplan, der skal anvendes til at implementerer ens forandringsteori. Yderligere er det klogt at vælge nogle indikatorer, som man regelmæssigt kan tjekke for at se om forudsætningerne stadig holder. 1. At mennesker tilsidesætter fordommen om at kun skøre mennesker behøver at håndtere problemer omkring psykisk sygdom eller, at man bør holde den slags problemer for sig selv. 2. At de er interesserede i og klar til at forandre sig. 3. At vores personale er kvalificerede og har adgang til tilstrækkelig professionel supervision. 15

16 FORUDSÆTNINGER FOR SUCCESS BEHOVET ELLER PROBLEMET RELATERET TIL VORES I gennemsnit er 33% af alle mennesker i Estland påvirket af humørsvingninger og stress. Stress, depressioner og udbrændthed gør det vanskeligt for mennesker at håndtere dagligdagen i forhold til f.eks. arbejde, studier og relationer. KLART OG SNÆVERT DEFINERET Ansatte med stress og humørsvingninger i TARTU og Pârnu VORES AKTIVITETER OG OUTPUT Arbejde og træning i Psykoedukations grupper (både langsigtede programmer og træningssessioner af kortere varighed). Individuel rådgivning og internet support grupper for at hjælpe mennesker med at udvikle deres personlighed, øge deres selvtillid og proaktivitet, tilegne sig følelsesmæssige kompetencer og strategier til at håndtere deres situation samt et positivt adfærdsmønster. FORUDSÆTNINGER FOR SUCCESS 1. At mennesker tilsidesætter den fordom at kun skøre mennesker behøver at håndtere problemer omkring psykisk sygdom eller at man bør holde den slags problemer for sig selv. 2. At de er interesserede i og klar til at forandre sig 3. At vores personale er kvalificerede og har adgang til tilstrækkelig professionel supervision. VORES RESULTATER OG EFFEKT Den følelsesmæssige tilstand for mennesker med humørsvingninger og stressrelaterede sygdomme forbedres. Deres evne til at håndtere daglige udfordringer er øget. Den følelsesmæssige tilstand for deltagere i det langsigtede program er forbedret og negative symptomer er faldet med 25-30%. De lever et mere proaktivt liv. Kvaliteten af deres forhold og arbejdsliv er forbedret, og deres selvtillid er øget. De har tilegnet sig nye følelsesmæssige kompetencer og strategier til at håndtere deres følelsesmæssige situation. Deres indstilling og opførsel er blevet mere positiv. 16

17 EFTERPRØVNING AF HELE FORANDRINGSTEORIEN Konceptet bag en bestemt forandringsteori bør testes gentagende gange og regelmæssigt med forskellige målgrupper. (begunstigede grupper, eksperter uden for organisationen etc.). Den bedste test er imidlertid bare at indsamle og analysere data, der er relateret til ens resultater og effekt og om ændrede behov relateret til ens målgruppe. BEHOVET ELLER PROBLEMET RELATERET TIL VORES I gennemsnit er 33% af alle mennesker i Estland påvirket af humørsvingninger og stress. Stress, depressioner og udbrændthed gør det vanskeligt for mennesker at håndtere dagligdagen i forhold til f.eks. arbejde, studier og relationer. KLART OG SNÆVERT DEFINERET Ansatte med stress og humørsvingninger i TARTU og Pârnu VORES AKTIVITETER OG OUTPUT Arbejde og træning i Psykoedukations grupper (både l angsigtede programmer og træningssessioner af kortere varighed). Individuel rådgivning og internet support grupper for at hjælpe mennesker med at udvikle deres personlighed, øge deres selvtillid og proaktivitet, tilegne sig følelsesmæssige kompetencer og strategier til at håndtere deres situation samt et positivt adfærdsmønster. FORUDSÆTNINGER FOR SUCCESS 1. At mennesker tilsidesætter den fordom at kun skøre mennesker behøver at håndtere problemer omkring psykisk sygdom eller at man bør holde den slags problemer for sig selv. 2. At de er interesserede i og klar til at forandre sig 3. At vores personale er kvalificerede og har adgang til tilstrækkelig professionel supervision. VORES RESULTATER OG EFFEKT Den følelsesmæssige tilstand for mennesker med humørsvingninger og stressrelaterede sygdomme forbedres. Deres evne til at håndtere daglige udfordringer er øget. Den følelsesmæssige tilstand for deltagere i det langsigtede program er forbedret og negative symptomer er faldet med 25-30%. De lever et mere proaktivt liv. Kvaliteten af deres forhold og arbejdsliv er forbedret, og deres selvtillid er øget. De har tilegnet sig nye følelsesmæssige kompetencer og strategier til at håndtere deres følelsesmæssige situation. Deres indstilling og opførsel er blevet mere positiv. 17

18 UDFORSKNING AF HISTORIER FOR AT TESTE TEORIEN Hvordan kan man teste om ens forandringsteori i virkeligheden kan være et værktøj til at skabe transformativ forandring, eller om den bare skal udgives som næste udgave af De bedste eventyr om socialøkonomiske virksomheder? Når græsrods organisationer starter en proces for at udvikle en effektanalyse model, har de fleste af dem kun adgang til talmæssige informationer om deres aktiviteter og output. En af løsningerne er at indsamle historier for at teste forandringsteorien. Det er væsentligt at notere sig at historierne skal opfylde nogle vigtige kvalifikations kriterier. De eneste historier, der er brugbare, er dem, der viser enkeltpersoners proces, som afspejler de aspekter, der er beskrevet i den forandringsteori, som man har designet for hele målgruppen. Selvfølgelig er det at have en enkelt historie ikke nok til at bevise, at forandringsteorien er korrekt. Antallet af historier bør repræsentere et fair forhold mellem eksempler og det samlede antal af personer, som er blevet påvirket af ens indsats. Det kan føre til vigtige indsigter at studere historierne nærmere. Indsigter, som kan anvendes til at justere ens forandringsteori eller til, at man helt dropper den. De bedste eventyr om socialøkonomiske virksomheder 18

19 UDFORSKNING AF HISTORIER FOR AT TESTE TEORIEN På grund af svære handicap er Katrins arbejdsevne af myndighederne sat til kun at være 20%. Katrin har bl.a. en medfødt hjertefejl, er meget langsynet og har en meget lav højde i forhold til hendes alder. Hun var tidligere helt økonomisk afhængig af sine forældre. Selv om hun havde arbejde i et beskyttet værksted, der lavede skrædderarbejde, og i et kopicenter, havde hun ikke råd til f.eks. at gå ud med sine venner eller at gå til koncert. Katrins historie På grund af svære handicap er Katrins arbejdsevne af myndighederne sat til kun at være 20%. Katrin har bl.a. en medfødt hjertefejl, er meget langsynet og har en meget lav højde i forhold til hendes alder. Hun var tidligere helt økonomisk afhængig af sine forældre. Selv om hun havde arbejde i et beskyttet værksted, der lavede skrædderarbejde, og i et kopicenter, havde hun ikke råd til f.eks. at gå ud med sine venner eller at gå til koncert. Hendes forældres økonomiske situation blev endnu dårligere da de blev pensionerede. Katrin søgte efter arbejde på det frie marked. Hun sendte f.eks. sit CV til en dagligvarekæde i Rimi, men de fleste jobstilbud viste sig ikke at være forenelige med hendes handicap. Hendes forældres økonomiske situation blev endnu dårligere da de blev pensionerede. Katrin søgte efter arbejde på det frie marked. Hun sendte f.eks. sit CV til en dagligvarekæde i Rimi, men de fleste jobstilbud viste sig ikke at være forenelige med hendes handicap. I 2011 hørte Katrins forældre om den socialøkonomiske virksomhed Abikäsi ( for første gang. Hun begyndte at arbejde i Abikäsi som dataindtaster. Selv om hun i starten havde svært ved indtastningsarbejdet pga. hendes handicap, så viste indtastningsarbejdet sig at være helt perfekt for netop hendes handicap, da det at holde fingrene i bevægelse var med til at forbedre tilstanden i hendes hænder. Efter 2 måneders træning og arbejde var Katrins effektivitet forbedret med gennemsnitlig 200%. I 2011 hørte Katrins forældre om Abikäsi for første gang. Hun begyndte at arbejde i Abikäsi som dataindtaster. Selv om hun i starten havde svært ved indtastningsarbejdet pga. hendes handicap Katrin siger, at hendes liv er blevet mere farverigt og, at hun har opnået økonomisk uafhængighed. Katrin går nu regelmæssigt til svømning, går til koncerter, køber CD er og nyder at gå på café med sine venner. Katrin siger, at hendes liv er blevet mere farverigt og, at hun har opnået økonomisk uafhængighed. Katrin går nu regelmæssigt til svømning, går til koncerter, køber CD er og nyder at gå på café med sine venner. 19

20 ANNEX: ORGANISATORISKE INDIKATORER Mange mennesker, udenfor ens eget felt, er måske ikke klar over, at enhver positiv forandring almindeligvis kræver koordinerede og langsigtede aktiviteter. Det kan være nyttigt at supplere forandringsteorien med relevante informationer om ens egen organisation. Det kan f.eks. være at informere læseren tydeligt om de behov for kapacitetsopbygning, som ens egen organisation har for at være i stand til at skabe endnu mere positiv forandring. 20

21 YDERLIGERE INFORMATION PÅ DE ENKELTE LANDES SPROG DANMARK 1. Uddannelsesministeriets guide til at lave en forandringsteori klik her! 2. Eksempel på SROI rapport fra Gallo Krise-rådgivning 2014 klik her! 3. Eksempel på cost-benefit analyse fra Specialisterne 2013 klik her! ESTLAND 1. Social effekt analyse håndbog for civilsamfundsorganisationer klik her! 2. Resultat og effektrapporter fra estiske socialøkonomiske virksomheder klik her! 3. En video om social effektanalyse til de kommuner, der samarbejder med socialøkonomiske virksomheder og andre civilsamfundsorganisationer klik her! FINLAND 1. Rapport af ESR projektet Third Source (2013) som undersøger en lang række metoder inden for effektmåling og også indeholder en lang række links til databaser, indikatorbanker, publikationer ect. klik her! 2. Jelli En portal som introducerer nyttige værktøjer og links til forskellige metoder i forhold til effektmåling klik her! 3. En håndbog i socialt regnskab klik her! 4. Sofie method et finsk effektmålings system, som kombinerer socialt regnskab med SROI metoden klik her! LITAUEN 1. Generel metode for et system til evaluering af effekten af statens indsatser, som også inkluderer social effekt, systemet skal danne basis for effekt evaluering af stats-finansierede projekter og strategier klik her! 2. Metode support i forhold til effektevaluering, som tilbydes af Organisationen for offentlige private partnerskaber klik her! POLEN 1. erpes - IT værktøj til evaluering og benchmarking af socialøkonomiske virksomheder på 5 områder: Økonomisk effektivitet, samarbejde, ressourcer og organisatoriske kompetencer og social værdi klik her! En præsentation af værktøjet findes her. 2. ProveIt.pl et værktøj til at måle forskellige aspekter af socialøkonomiske virksomheder, inklusiv effekten af socioøkonomi, menneskelig og social kapital (inklusiv frivilliges bidrag). klik her! Og her! 3. Esometr et værktøj til at verificere i hvilken udstrækning socialøkonomske virksomheder møder de udfordringer, de står overfor (social og faglig integration, social kapital, lokalsamfund) klik her! 21