Pædagogisk virksomhedsplan 2007/2008. Dalgasskolen
|
|
- Monika Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk virksomhedsplan 2007/2008 for Dalgasskolen Denne virksomhedsplan består af Beskrivelse af skolen Værdigrundlag Selvvalgt indsatsområde Fælles kommunalt indsatsområde Selvvalgt indsatsområde Undervisningsmiljøvurdering Arbejdspladsvurdering Uddannelsesplanlægning Vurdering af det faglige niveau Bilagsdel - Elevtal - Medarbejderopgørelse - Nøgletal - Budget - Fraværsstatestik - Testresultater C:\Boerge\Webs\Dalgasskolen\arkiv\vplaner\vplan07\Virksomhedsplan - kvalitetsrapport 0708.DOC
2 Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn Dalgasskolen er et ambitiøst læringssted for såvel børn som ansatte. Skolen værner om sine værdier, både menneskelige og fysiske. Skolen er opmærksom på sin rolle, både som skole og som samlingssted for aktiviteter i lokalområdet. Skolen varetager et betydeligt undervisnings- og integrationsarbejde. Vi er på skolen overbeviste om, at rummelighed og faglighed er samspilspartnere i skolens daglige arbejde. Det er Dalgasskolens målsætning at eleverne tilegner sig: anvendelig faglig viden, dels indenfor fagområderne, men også viden om medmennesker og deres samspil i et foranderligt samfund. Således vil vores elever opnår de bedste betingelser for at udvikle sig til at blive aktive og konstruktive deltagere i udviklingen af fremtidens samfund og i håndteringen af deres eget liv. På Dalgasskolen er det værdifuldt at: både elever og ansatte er glade for deres arbejde på skolen (det er også et arbejde at være elev) arbejde seriøst og aktivt med alle fag. være en god kammerat kunne udtrykke og vise følelser konstruktivt engagere sig og tage initiativ alle føler sig værdsat alle oplever succes tilegne sig relevant viden Værdigrundlag Dalgasskolen en skole med ambitioner. Det betyder, at vi satser på faglighed og kreativitet at vi er nysgerrige, har forventninger og tager ansvar at forskellighed er en ressource at vi børn og voksne udvikler os Dalgasskolen et godt sted at lære. Det betyder, at vi møder velforberedte og til tiden at vi er engagerede i skolearbejdet at miljøet er rummeligt og inspirerende at læreren er klassens naturlige autoritet Dalgasskolen et godt sted at være. Det betyder, at dialogen er åben at vi ikke accepterer mobning, men skaber tryghed og respekt at vi passer godt på skolen og hinanden at vi bygger på vore traditioner Dalgasskolen en skole med aktive forældre, der danner netværk. Det betyder, at samarbejdet mellem personale og forældre er åbent og forpligtende at forældrene indbyrdes indgår forpligtende aftaler at aftaler skal holdes at forældre skal deltage i møder og arrangementer Selvvalgt indsatsområde C:\Boerge\Webs\Dalgasskolen\arkiv\vplaner\vplan07\Virksomhedsplan - kvalitetsrapport 0708.DOC 2
3 0-9 Afdelingen: Kvalitetssikring, Handleplan for Projektarbejdsformen på Dalgasskolen: Mål: - At der udarbejdes en samlet handleplan for arbejdet med projektarbejdsformen op gennem hele skoleforløbet. - At skabe sammenhæng i udviklingen af projektfaglige kompetencer. - At højne det faglige niveau i projektopgaver og i projektfremlæggelserne generelt Handleplan: Dalgasskolen Handleplan for projektarbejdsformen, Dalgasskolen Problemformulering: Projektet skal beskæftige sig med noget af almen betydning. Der skal være en overførselsværdi-skal kunne anvendes i en bredere sammenhæng Det skal relatere til elevernes erfaringsverden Indskoling Mellemtrin Overbygning Anvende forskellige Problemfelt pro- Udarbejdelse af problemstil- spørgsmålstyper blemstillinger. linger med henblik på at ud- i opgaver. Kan se og formulere færdige en problemformulering Stille enkle spørgsmål problemstillinger til et givet em- Kan stille undersø- (data, forklaring vurde- ne. gende spørgsmål til ring, handling), Kan undersøge problemstillinger problemformulere selvstændigt enkle problemstillinger. Interviewe kompetente personer Kan udforske enkle med udbytte sammenhænge Stille uddybende spørgsmål Deltagerstyring: Kvalificeret valg & samarbejde Vælger inden for lærerstyrede rammer Samarbejde på tværs af aldersgrupper Makkeropgaver - grupper Vurdere egne produkter i en portfolio (Bruge en digital portfolio) Alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme Foretage sig et bevidst valg af genre/ udtryksform passende til indholdet. At eleverne kan afgrænse et emne Alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold for herigennem at træffe kvalificerede valg Overemne: Emne - lærerstyret Emne- lærerstyret 7: tema givet 8/9: Vælges i fællesskab Delemne: Eleverne vælger indenfor givne muligheder Inden for genrens muligheder Elevvalg med støtte Vidensøgning Bibliotek IT personer uden for skolen Kan gennemføre simple interviews i elevens nærmiljø Simpel søgning på internettet Bruge IT- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer. Kvalificeret søgning på interenettet Bruge IT- og mediebaserede læremidler Bibliotek interview mm Søge informationer - i forhold til fokuspunkter i skrevne og digitale medier. Kan vurdere anvendeligheden af indsamlet data Anvende biblioteket kvalificeret Magte interwiev- formen i dens helhed C:\Boerge\Webs\Dalgasskolen\arkiv\vplaner\vplan07\Virksomhedsplan - kvalitetsrapport 0708.DOC 3
4 Arbejdstilrettelæggelse Produkt /udtryksformer Formidling: Strukturere fremlæggelse Vælge fremlæggelse Præsentere stof tilpasset modtagergruppe Evaluering: Lærerstyret med elevstyring inden for faste rammer Kan disponere løsningen af en enkel opgave indenfor en kortere tidsramme Eleverne arbejder med praktisk/musiske udtryksformerog produkter Eleverne arbejder med øvrige relevante udtryksformer Kan fortælle kronologisk Kan fortælle enkle forløb forståeligt for dele af/ hele klassen Anvende relevante enkle fremlæggelsesformer Kan med enkle ord beskrive egen arbejdsindsats Kan beskrive, hvorledes eget produkt er fremstillet og fortælle, om man er tilfreds med resultatet Give klassekammerater gode ideer og råd Modtage ideer og gode råd fra andre, både klassekammerater og lærere Tilrettelægges i produktionsgrupper Overholder tidsfrister Kan disponere løsningen af en opgave Kan i samarbejde med en lærer disponere løsningen af en lidt større opgave af en uges varighed IT- og mediebaserede produkt og udtryksformer Bearbejde et produkt med henblik på kommunikation til andre Relevante ekspressive udtryksformer anvendes. Udarbejde hensigtsmæssig disposition for fremlæggelse Kan fremlægge et emne mundtligt og understøtte dette med relevante fremlæggelsesformer Kan selv vurdere og sætte ord på egen arbejdsindsats Kan vurdere eget produkt i forhold til den stillede opgave/egne mål Give udtryk for uenighed Begrunde egne holdninger Agere positiv klassekammeraters/ læreres spørgsmål og indvendinger Disponerer tiden fornuftigt ved fx projektforløb Overholder tidsfristen og arbejder struktureret Rapport som genre - givet Sammenhæng mellem genre og indhold Formidle igennem et skriftligt arbejde. Ekspressive udtryksformer. Sammenhæng mellem indhold og form Bruge hensigtsmæssige og varierede virkemidler Kan formidle uden egentlig oplæsning Bruge hensigtsmæssige og varierede fremlæggelsesformer Give en realistisk vurdering af arbejdsindsats, flid og målrettethed af eget arbejde Kan vurdere eget produkt mht. det faglige indhold, kreativitet og håndværksmæssig kvalitet Give udtryk for uenighed og argumentere for egne holdninger Følge op på kritik fra andre og korrigere egen arbejdsstrategi Give og modtage konstruktiv kritik Evaluering af handleplan: Der evalueres en gang årligt i forbindelse med et 09-møde, således kvaliteten og sammenhængen sikres også fremover. I de enkelte faser evalueres de enkelte forløb sammen med SH i forbindelse med fasemøder Tegn: - At elever og lærere oplever en større sammenhæng i den faglige udvikling indenfor projektarbejdsformen. Centerklassernes målsætninger var: at øge refleksionsniveauet over undervisningen at øge evalueringskulturen at øge brugen af forskellige evalueringsmodeller C:\Boerge\Webs\Dalgasskolen\arkiv\vplaner\vplan07\Virksomhedsplan - kvalitetsrapport 0708.DOC 4
5 Projektets (CVU Midtvest og Centerklasserne) målsætning blev: at øge handlinger i forhold til udvikling af evalueringskulturen i arbejdet med eleverne i Centerklasserne at kvalificere sammenhængen mellem elevens individuelle behov og undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering at synliggøre og dokumentere konsekvenser af undervisningen at kvalificere udarbejdelsen af den individuelle handleplan Handleplan Dalgasskolen, Centerklasserne indgik i et projektforløb med CVU MidtVest vedr. udvikling af årsplaner knyttet til de foreliggende elevplaner i Centerklasserne. Centerklassernes lærere har afholdt møde med projektansvarlig tre gange i det forløbne år. Her har de enkelte teams fremlagte de forberedte elevplaner og årsplaner. Projektansvarlig har givet oplæg vedr. evalueringskultur. Der har været afsat tid til studiegruppe arbejdet i de forskellige teams. Tegn Alle lærere har udfærdiget årsplaner i forbindelse med elevplanerne. De valgte årsplaner er gennemført i det forløbne år. Der er udfærdiget en model for arbejdet med elevplaner og årsplaner til brug i det videre arbejde. Model for udfærdigelse af årsplaner tilknyttet elevplaner benyttes fremover Evaluering Modellerne benyttes fremover i det forberedende arbejde. Udvalgte årsplaner vedlægges elevernes handleplaner. Årsplaner udfærdiges i forhold til de fire planperioder, hvor evaluering af handleplaner og årsplaner ligeledes kan finde sted Fælles kommunalt indsatsområde Læsning 0-9 afdeling: Mål: - Andelen af sikre læsere øges - At elevernes læseresultater ligger over landsgennemsnittet Handleplan: - At Mål for læsning i Skive Kommune følges. - Uddanne endnu en læsevejleder, således skolen fremover har 2 uddannede læsevejledere. - Parallel lægning af dansklektioner, så meget som muligt, således der åbnes op for holddeling - Der indlægges, styret af de enkelte afdelinger, læsebånd i elevernes dagligdag, således elevernes læsefærdigheder trænes. Tegn: - elevernes læselyst øges - mængden af læsestof øges - flere sikre læsere på et tidligere stadie Centerklasserne: Mål Læsematerialet LUS (læseudviklingsskema) gøres til et kendt evalueringsmateriale for alle lærere i Centerklasserne. Kendskabet til relevante læsetests øges, således at der anvendes test til elever, som indlæringsmæssigt rækker udover LUS materialet. Læseundervisningen styrkes generelt. C:\Boerge\Webs\Dalgasskolen\arkiv\vplaner\vplan07\Virksomhedsplan - kvalitetsrapport 0708.DOC 5
6 Handleplan Elevernes læseniveau afklares. Der udarbejdes en fælles læsekasse med materialer samlet for Centerklasserne. Der udarbejdes individuelt læsemateriale målrettet den enkelte elev. I Ungdomsgruppen og Juniorgruppen oprettes læsegrupper. Der planlægges tre læsedage i løbet af skoleåret. Der oprettes en evt. flere studiegrupper blandt lærerne i Centerklasserne. Tegn Elevernes læseniveau fremgår af elevplanen Elevens fremgang i læsning evalueres. Det aktuelle fokus på læsning afspejles som særligt valgt emne i årsplanerne. Læsning som emne er punkt på dagsordenen til Centermøder 3 gange i løbet af skoleåret. Selvvalgt indsatsområde 0-9 afdeling: Mål: Konflikthåndtering & Skolens diskurs Handleplan: - Der er arrangeret 2 pædagogiske aftener med Jesper Mølgaard. Han skal bla. hjælpe skolen til også at se i handlemuligheder, anerkendelse. - En pædagogisk aften med Malene Wendtland, der handler om børn i alkoholiserede familier og hvordan skolen kan hjælpe dem. Tegn: - at vi oplever færre konflikter i skolens hverdag - at personalet oplever flere handlemuligheder i forbindelse med konflikter - at vi oplever større trivsel blandt såvel elever, som ansatte Centerklassen: Mål: At øge elevernes bevidsthed om vigtigheden af velvære og sundhed. At sætte fokus på sammenhænge mellem kropsbevidsthed bevægelse og indlæring for Centerklassernes elever. At målrette undervisningen vedr. sundhed i de tre storgrupper. Handleplan: Der udarbejdes en SMTTE model i hver storgruppe. - Emneuge emnedage??? - Motion og mere teoretisk indlæring kombineres i hverdagen(løb, trampolin, petö, andet) - Der sættes fokus på elevernes madvaner - Der tilstræbes daglig motion hver dag Tegn: SMTTE modellerne evalueres. Indsatsområdet afspejles som valgt emne i årsplanerne Eleverne benytter begreber i undervisningssituationer vedr. sundhed. Nogle elever taber sig Eleverne får mere energi i forhold til undervisningen Eleverne får kendskab til sundt og usundt mad. SFO: Idræt og bevægelse i skolefritidsordningen: Mål: I samarbejde med konsulent Jeppe Bach Knudsen har SFO-leder Niels Ole D. Nielsen udarbejdet et 3- C:\Boerge\Webs\Dalgasskolen\arkiv\vplaner\vplan07\Virksomhedsplan - kvalitetsrapport 0708.DOC 6
7 årigt pilotprojekt, som gerne skal være medvirkende til, at idræt og bevægelse bliver en integreret del af dagligdagen i SFO. Dette skal bl.a. ske ved at indføre Det brede idrætsbegreb i Dalgas SFO. Det betyder, at der skal laves et kvalitativt tilbud, hvor børnene får bevæget sig, får arbejdet med deres grundmotorik, får viden om sund mad, får nogle naturoplevelser, får indsigt og oplevet en masse forskellige idrætstilbud samtidig med, at der også er plads til børnenes egen leg og til forskellige kreative værksteder, kommer på ture ud af huset osv. Handleplan: Vi arbejder som nævnt med et 3 årigt pilotprojekt. Det er delt i 3 faser, 1 pr. år. Det 1. år arbejdes ud fra 3 praksisplaner: En for kreative værksteder, en for udeliv og en for almen idræt på legeplads og i gymnastiksal. Der skal evalueres ved afslutning af året med henblik på at kvalificere det efterfølgende skoleår fase 2. Vi har nu været i gang et år og vil på baggrund af evaluering af 1. år lave et tilbud for det kommende skoleår. Tegn vi ønsker at se: At planerne bliver fulgt. At børnene er positive over for at deltage i tilbudene. At vi får positiv respons fra forældrene. I løbet af året har der været mange positive tilbagemeldinger. Dog er der stadigvæk nogle børn, som ikke melder sig til aktiviteterne, når de er frivillige. Disse børn skal vi have fat i. Oasen: Vort udgangspunkt er, at vi som nyt personale team, prioterer overskuelige faglige udtrykte handleplaner med udgangspunkt i det individuelle barn. Vi sætter stor fokus på personalepleje, som er et vigtigt område, da det er med til at skabe et stabilt psykisk arbejdsmiljø. Mål: Udarbejdelse af børnenes individuelle handleplaner. Personalepleje. Styrke det psykiske arbejdsmiljø. Tiltag: Skabelon for handleplaner. Løbende iagttagelser af hvert barn. Planlagte aktiviteter for personalet. Pædagogiske dage ( faglige diskussioner over diverse emner). Tegn: Funktionelle og brugbare handleplaner ( at nå evt. delmål heri). Et velfungerende effektivt stærk og glad team, med synligt sammenhold. Der ses handling. At der i teamet er trygge rammer for at udtrykke mening og holdning. Initiativ til at fremkomme med tvivlsspørgsmål og lytte til hinanden. Opmærksom på hinandens kompetencer og supplere hinanden heri. Evaluering: På personalemøder evalueres der løbende på det psykiske arbejdsmiljø. Løbende evaluering på handleplaner. 2 gange om året diskuteres handleplanerne på personalemøder. Der orienteres om handleplanerne til forældresamtaler. Undervisningsmiljøvurdering sammendrag (Samlet UMV kan ses på skolens hjemmeside) I uge 46 gennemførte skolen en revision af den eksisterende handleplan for elevernes undervisningsmiljø. Der blev benyttet det af DCUM (Dansk center for undervisningsmiljø) udarbejdede online-program Termometeret. Generelt kan man sige at der var en stor procentdel af positive svar og at eleverne følte, at de lærer noget i skolen. Følgende emner skal der arbejdes med: Sproget 1. Tydelige og nærværende ansatte, der alle griber ind og bakker op 2. Fælles fodslag med forældre 3. Klasselæreren kontakter hjemmet ved gentagne episoder med grimt sprog 4. Indsatses koordineres og tages op på 0-9 møder. C:\Boerge\Webs\Dalgasskolen\arkiv\vplaner\vplan07\Virksomhedsplan - kvalitetsrapport 0708.DOC 7
8 Tiltag over for konflikt/mobning 1. Legepatruljen støttes 2. Pædagogiske gårdvagter 3. Tydelige og nærværende ansatte, der alle griber ind og bakker op 4. Ledelsen opstiller handlemuligheder i forskellige konfliktsituationer Et af de pædagogiske indsatsområder handler om hvordan vi som skole ser handlemuligheder og være anerkende. På skolens hjemmesider kan der ses handleplaner for de enkelte områder der skal arbejdes med. Arbejdspladsvurdering sammendrag (Samlet APV kan ses på skolens hjemmeside) Den samlede vurdering for alle afdelinger på skolen er generelt positivt. I de enkelte afdelinger er de problemstillinger APVen viste, taget op og der er lavet handleplaner for disse. De fysiske rammer for naturfag er ikke tilfredsstillende. Her er der projekteret med en renovering af lokaler i Uddannelsesplanlægning Uddannelsesinitiativer for skolens medarbejdere - 1 lærer på læsevejlederuddannelse - 4 lærere på pæd. It kørekort - 1 lærer på praktiklæreruddannelse Vurdering af det faglige niveau - Der arbejdes kontinuerligt med at styrke elevernes læsefærdigheder. I det netop afsluttede skoleår har der været en tendens til at flere elever er blevet sikre og hurtige læsere. - Meget få elever ekskluderes fra den daglige undervisning. Der er en høj grad af handleparathed overfor den enkelte elev. Familieklassen hjælper godt til i denne proces. - Eleverne viser store evner indenfor det projektfaglige felt, hvilket er et resultat af at der arbejdes kontinuerligt indenfor det projektfaglige felt. Skolens styrkesider - Lærernes generelt høje faglige niveau - Skolens systematiske arbejde med projektfaglighed. - Arbejdet med sammenhængen mellem trivsel og læring - Skolen har generelt en meget inkluderende holdning Områder med behov for udvikling - En større fælles systematik omhandlende arbejdet med evaluering - Faglig læsning, læsning i alle skolens fag - Flere elever til skolen, så der dermed sikres et bedre fundament for organisatorisk udvikling Den specialpædagogiske indsats - Skolens indsats beror grundlæggende på en holdning til at inklusion skaber bedre resultater end eksklusion fra den normale undervisning. Undervisning i dansk som andetsprog Problemstillingerne koncentrerede sig i høj grad om mulighederne i samarbejdet med de tosprogede forældre. Der arbejdes konstant med at få de tosprogede forældre til at opleve vigtigheden af at de skal engagere sig i deres børns skolegang. Være fysisk tilstede og deltage ak- C:\Boerge\Webs\Dalgasskolen\arkiv\vplaner\vplan07\Virksomhedsplan - kvalitetsrapport 0708.DOC 8
9 tivt i skole-hjem samarbejdet. Formen for skole-hjem samarbejdet er vigtigt for deres mulighed for deltagelse, hvilket skolebestyrelsen også har lagt op til. Der arbejdes videre i etnisk råd med de problemstillinger som skolen ser. Skolens principper/retningslinjer/politikker Ja Skole-hjemsamarbejde x Fagfordeling x Mobning x Sorgpolitik x Erstatning af bortkomne materialer Skolebibliotek Lejrskole x Fritagelse for undervisning Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution x Skemalægning Nej C:\Boerge\Webs\Dalgasskolen\arkiv\vplaner\vplan07\Virksomhedsplan - kvalitetsrapport 0708.DOC 9
10 Bilagsdel 1. Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør 1 Afdelingsledere 1 Souscheflærere SFO leder 1 USFO - leder Administrativt personale 2 Lærere 33 Bh.kl. ledere 2 pædagoger 12 pædagogmedhjælpere 7 Teknisk serviceleder 1 Servicemedarbejdere 1 Andre 1 2. Elevtal Bh.kl. 6. kl kl. 9. kl kl. SFO bh.kl. 3. kl. 52 SFO procent af antal mulige børn 85 Specialklasser Centerklasser 45 Modtageklasser Dansk som andetsprog Fysiske rammer m 2 A Skolebygningernes areal - etage m 2 B Udearealer C Andet 4. Nøgletal A Klassetal (incl. spec. kl.) 20 Klasser B Antal spor pr. klassetrin bh.kl 6. 1 Spor kl. C Antal spor pr. klassetrin kl. 2 Spor D Klassekvotient - normalklasser 20,2 elever pr. klasse E Klassekvotient - specialklasser 5 Elever pr. klasse F Planlagte timer G Undervisningsprocent 40,4 % H Antal elever pr. lærer 13,9 elever I Antal elever pr. computer 3 elever J Elevfravær 4,82 5. Skolens samlede budget Kr. Timer A Udgift pr. elev B Udgift til undervisningsmidler pr. elev 3372 C Ressourcer til spec. pædagogisk bistand 1700 D Ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog 1350 C:\Boerge\Webs\Dalgasskolen\arkiv\vplaner\vplan07\Virksomhedsplan - kvalitetsrapport 0708.DOC 10
11 Karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni kl. 10. kl. Dansk læsning 7,4 Dansk retstavning 7,1 Dansk skr. fremstilling 7,9 Dansk - mundtlig 8,1 Matematik færdigheder 8,0 Matematik - problemløsning 7,8 Engelsk - mundtlig 8,3 Engelsk skriftlig Fysik/kemi mundtlig 7,5 Udtræk Tysk skriftlig 7,3 Udtræk Samfundsfag skriftlig 7,9 Tysk skriftlig Testresultater Dansk/læsning 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. Sprogforståelse: Eleverne klarer sig gennemsnitligt. Der er ingen helt svage, der er en overvægt af elever indenfor middelområdet, hvilket er højere end forventet. I forhold til det forventede, er der en for lille del af elever, der klarer sig over gennemsnittet. Tekstforståelse: Eleverne klarer testen gennemsnitligt. Der er ingen helt svage elever, der er en markant overvægt af elever indenfor den bedre del af middelområdet. Til gengæld er der færre end forventet, der klarer sig over gennemsnittet Matematik 3. kl. 6. kl. Geometri: Eleverne klarer sig under gennemsnittet, hvilket er forventeligt. Der er en tydelig overvægt af elever der klarer sig under gennemsnittet. Ligeledes er der ingen elever, der placerer sig i den bedste kategori. Matematik i anvendelse: Eleverne klarer sig under gennemsnittet, hvilket er forventeligt. Der er en tydelig overvægt af elever der klarer sig under gennemsnittet. Ligeledes er der ingen elever, der placerer sig i den bedste kategori. Fysik/kemi 8. kl. Energi og energiomsætning: Eleverne klarer sig gennemsnitligt. Der er ingen helt svage og ingen meget fagligt stærke elever. Fænomener, stoffer og materialer: Elverne klarer sig lidt over gennemsnittet, igen uden nogle helt svage eller stærke elever. Anvendelser og perspektiver: Eleverne klarer sig markant bedre end gennemsnittet. Der er en tydelig overvægt i 3 bedste niveauer. Ingen er i det svageste niveau. 7. kl. Engelsk C:\Boerge\Webs\Dalgasskolen\arkiv\vplaner\vplan07\Virksomhedsplan - kvalitetsrapport 0708.DOC 11
12 8. kl. 8. kl. Biologi Geografi Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD-TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Eleverne i Centerklasserne har ikke deltaget i test på 6. og 8. klasseniveau i skoleåret 06/07, idet det har været skolens og PPRs vurdering, at de aktuelle elever ikke har kunnet honorere kravene i testarbejdet på grund af vidtgående kognitive nedsatte funktionsevner. Elevernes funktionsniveau er ca. ½ alderssvarende, hvilket betyder, at der er en meget stor spredning på den faglige kunnen. Udgangspunktet for undervisningen er således elevernes personlige handleplaner. Få elever kan på enkelte faglige niveauer deltage i undervisning, der ligger på et højere niveau. Dette kan betragtes ved en god score på f.eks. det sproglige område. I den forbindelse finder der i perioder integration sted med 09 afdelingen. Det skal dog pointeres, at der er tale om ganske få elever, ligesom der ikke er tale om deltagelse på lige fod med andre elever, men en særlig tilrettelagt integration, så længe eleverne har glæde af det. Eleverne kan gå i Centerklasserne frem til det fyldte 18. år. Herefter overgår de oftest til Voksenspecialskolen, Skive eller meget beskyttede efterskoler. I deres voksenliv modtager de typisk et kommunalt tilrettelagt bo tilbud. Afleveringsfrist fredag den 15. august 2007 Henning Pedersen skoleinspektørens underskrift Merete Korsgaard skolebestyrelsesformandens underskrift C:\Boerge\Webs\Dalgasskolen\arkiv\vplaner\vplan07\Virksomhedsplan - kvalitetsrapport 0708.DOC 12
Kvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Ådalskolen A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ådalskolen er en rummelig skole bestående af undervisningssteder i Rønbjerg og Skive/ Dalgas.
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Resen Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Resen Skole er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0.-9. årgang inklusiv tilknyttet specialklasserække.
Læs mereKvalitetsrapport 2008
Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for RØNBJERG 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Roslev Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Roslev Skole er overbygningsskolen i lokalområde 4. Der går 417 elever på skolen nogenlunde
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kvalitetsrapport 2011 Virksomhedsplan for Ådalskolen A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ådalskolen er en inkluderende skole bestående af fælles undervisningssteder i Rønbjerg og Skive/Dalgas.
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Ørslevkloster Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ørslevkloster er en folkeskole med 115 elever fordelt på 7 klassetrin. Der er en SFO
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs merekan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport
Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Glyngøre Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner "Glyngøre Skole eren grundskole i Skive Kommunes Skolevæsen. Skolen er placeret et smukt
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKvalitetsrapport 2008. Virksomhedsplan for Dalgasskolen
Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for Dalgasskolen 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner: Dalgasskolen er et ambitiøst læringssted for såvel børn som ansatte. Skolen værner om sine
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret 2013-2014 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereTRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Ådalskolen Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 201-2014 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN MANDAG DEN 25. AUGUST 2008 KL I RØNBJERG AFDELING. DAGSORDEN:
ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN MANDAG DEN 25. AUGUST 2008 KL. 19.00 I RØNBJERG AFDELING. DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Nyt fra elevrådet. 3. Opfølgning fra sidste
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBørnehaven Skolen Morsø kommune
Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Glyngøre Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Hem Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Hem Børnehave og Skole (skolen) er forankret med et sammenhængende børneliv for de 3-13 årige
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Skivehus Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er afdelingsopdelt: Indskoling: Bh. kl. 3. kl. Mellemtrin: 4. kl. 6. kl. Overbygning:.
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Brårup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Brårup Skole liggger i et område, der har et forældregrundlag, der er meget bredt i sin sammesætning.
Læs mereVirksomhedsplan 2011-2012
Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole
Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKvalitetsrapport 2008
Kvalitetsrapport 2008 Veng Fællesskole Søballevej 2 8660 Skanderborg Tlf: 87613161 E-mail: vengskole@skanderborg.dk www.vengskolen.dk Kvalitetsrapport for Veng Fællesskole - Skanderborg Kommune Side 1
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereSpecialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen Dato:1. oktober, 2015 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 1. oktober, 2018 UMV en indeholder de
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereVirksomhedsplan Durup Skole klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Durup Skole 0.- 6. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereÅrsrapport 2009 for Magleblikskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mere