Sektor 2.00 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø

Transkript

1 Sektor 2.00 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø

2 Teknik og Miljø 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Teknik og Miljøs vision er at skabe rammevilkår i verdensklasse og realisere Aarhus markante vækstpotentiale. Det sker gennem kompetente og løsningsorienterede samarbejder, internt og med virksomheder, videninstitutioner, netværk og enkeltpersoner. Teknik og Miljø skal sikre rammerne for, at Aarhus udvikles som Vestdanmarks hovedby. Det omfatter bl.a., at der skal sikres plads til ekstra indbyggere inden Samtidig skal Aarhus være en miljømæssig bæredygtig kommune, der er CO 2 -neutral i 2030 Teknik og Miljøs indsats er reguleret af en lang række sektorlove vedrørende de enkelte områder. Blandt de vigtigste byrådsbeslutninger kan nævnes: Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013 Beslutning om CO 2 -neutralitet i 2030 (2009) Samspil 2025 Vision for en sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland (2013) Kollektiv Trafikplan (2010) Handlingsplaner for trafiksikkerhed og trafikmiljø, tilgængelighed, skoleveje samt Cykelhandlingsplanen Midtby Trafikplanen Parkeringspolitik Handlingsplan for De Bynære Havnearealer (2001) Risikobaseret dimensionering af beredskabet (2008) Vandkvalitetsplan (2005) Vandforsyningsplan og spildevandsplan (2005 og 2011) Delplan for Varmeplan Aarhus (1980) Klimavarmeplan (2011) Aarhus Kommunes Affaldsplan (2010) Investeringsplaner for Varme og Affald (2013 og 2009) Energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger (2013) Teknik og Miljø er ansvarlig for en bred vifte af opgaver, herunder: Kommuneplan, byplanlægning og lokalplaner Jordkøb og byggemodninger Byggesager og ejendomsbeskatning Udvikling af byrummet Tilsynet med almene boligorganisationer, støttet nybyggeri og byfornyelse Trafikal infrastruktur Trafiksikkerhed, trafikmiljø og parkering Drift af vejanlæg Bestilling af kollektiv trafik Naturplanlægning og -beskyttelse Skove, parker og legepladser Vand- og spildevandsplanlægning og myndighedsopgaver på området Virksomhedstilsyn, miljøtilsyn og miljøvagt samt forurenede grunde Vandløbstilsyn og badevandskontrol Kirkegårde Kolonihaver

3 Skadedyrsbekæmpelse Kommunale administrationsbygninger Udleje af kommunale lejemål, landbrugsjord m.v. Anvisning af boliger til børnefamilier i akut bolignød, ved genhusninger o.l. Brand- og redningsberedskab Fjernvarmeforsyning Renovation, genbrugsstationer og diverse genanvendelsesordninger Drift af affaldsforbrændingsanlæg og andre bortskaffelsesanlæg Teknik og Miljø har pr. 1. juni 2014 foretaget en organisationsændring, men regnskabet for 2014 aflægges i henhold til den oprindelige organisation, som var organiseret i seks forvaltninger og tre stabsfunktioner: Planlægning og Byggeri (*) Trafik og Veje Natur og Miljø (*, t) Aarhus Brandvæsen Natur og Vej Service (0) AffaldVarme Aarhus (t) Ledelsessekretariatet Arealudvikling Aarhus Administration og Ejendomme (*, i) Hver forvaltning og stabsfunktion er decentraliseret. Flere forvaltninger har herudover ikke-decentraliserede driftsområder (*). Enkelte forvaltninger er takstfinansierede, helt eller delvist (t), 0-budgetterede, helt eller delvist (0) eller indtægtsbudgetterede (i). Der er etableret en intern bestiller-udfører model mellem Natur og Vej Service på den ene side og Trafik og Veje og Natur og Miljø (samt en række andre kommunale forvaltninger) på den anden. Størsteparten af Natur og Vej Services opgaver konkurrenceudsættes dermed via udbud. Den hidtidige Ejendomsforvaltning er nedlagt i 2013, og opgaverne herfra er samlet med bygningsopgaver fra andre magistratsafdelinger. Opgaverne er nu organiseret sammen med Teknik og Miljøs administration, idet sektoropdelingen dog er bibeholdt. Borger- og brugerinddragelse er relevant i forbindelse med mange af Teknik og Miljøs opgaver. Det sker via mere traditionelle tiltag (høringer, borgermøder, inddragelse af fællesråd), men også via alternative former for borgerinddragelse samt løbende undersøgelser af borgernes og brugernes tilfredshed med de leverede ydelser. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Aarhus som Vestdanmarks hovedby En ren, sikker og smuk kommune En miljømæssig bæredygtig og CO2-neutral kommune Effektiv drift og serviceminded drift

4 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Overordnet mål: Aarhus som Vestdanmarks hovedby (effektmål) I 2030 rummer Aarhus ekstra indbyggere i forhold til 2008, jf. Planstrategi Denne udvikling sikres bl.a. gennem bæredygtig byudvikling og en effektiv myndighedsbehandling, gennem vedligeholdelse og udbygning af infrastrukturen og gennem udbygningen af et effektivt og attraktivt kollektivt trafiktilbud. Status og målopfyldelse: Opkøb og salg af arealer Delmål 1: [AUA] De seneste fire års gennemsnitlige arealopkøb skal være i samme størrelsesorden som den gennemsnitlige, årlige, solgte arealmængde i den seneste 10-års periode. Opkøbsomfanget søges varieret modsat konjunkturudviklingen. Der skal altid være parcelhusgrunde, storparceller og erhvervsarealer til salg samt erhvervsarealer forberedt på byggemodning og salg. Der skal derfor i årets løb byggemodnes lige så meget, som der sælges (ydelsesmål) Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Jordkøb (fire års gennemsnit), (ha) Jordsalg (ti års gennemsnit), (ha) Beholdning, parcelhusgrunde (stk.) Beholdning, storparceller (stk.) Beholdning, erhvervsarealer til salg (ha) 111, ,7 Opkøb og salg af arealer Jordkøb (fire års gennemsnit), (ha) 88,2 82,4 68, Jordsalg (ti års gennemsnit), (ha) 67,0 62,5 57, Beholdning, parcelhusgrunde (stk.) 199,0 181,0 184, Beholdning, storparceller (stk.) 878,0 827,0 792, Beholdning, erhvervsarealer til salg (ha) 94,4 103,0 115,8 111,7 111,7 Anm: Antal solgte parcelhusgrunde, storparceller og erhvervsarealer fremgår af afsnit 4, Supplerende nøgletal. Delmålet for opkøb er ikke opfyldt, idet gennemsnittet af de seneste fire års opkøb er 32 ha mindre end gennemsnittet af de seneste 10 års salg. Årsagerne hertil er især, at udpegning af arealer med dårligt beskyttet grundvand (NFI områder) i en række af kommuneplanens perspektivarealer endnu ikke er afsluttet, at der i kommuneplanens rammebelagte områder er relativt få arealer med opkøbsmuligheder, og at ejerne ofte har urealistiske prisforventninger. Salget af parcelhusgrunde er steget med 50% i forhold til Salget ligger lidt over det gennemsnitlige salg på 112 grunde for den forudgående 25-års periode. Salget af storparceller er markant forøget i forhold til 2013 og ligger over niveauet for de foregående tre år samt på niveau med årene Der er ikke solgt erhvervsparceller i Det gennemsnitlige salg for den forudgående 25-års periode er på 18,5 ha. Med henblik på at sikre jord til fremtidige parcelhuse, storparceller og erhvervsområder skal et tværgående projekt i Teknik og Miljø søge at afklare, dels hvilke arealer Aarhus Kommune allerede ejer, dels hvilke kommunen kan/skal opkøbe. I forlængelse af arbejdet skal det søges afklaret, om dele af jordbesiddelserne kan/skal omfattes af ny planlægning for at give mulighed for udvikling og salg.

5 I forlængelse af dette projekt og i sammenhæng med den kommende planstrategi kan det blive relevant at revurdere strategien og målene for arealopkøb. Delmål 2: [POB] Behandlingen af lokalplan- og byggesager skal være effektiv og med fokus på korte sagsbehandlingstider. Der skal løbende indarbejdes digitale løsninger til sagshåndtering og til kommunikation med bygherrer og borgere. Sagsbehandlingstiden for byggesager skal ligge under landsgennemsnittet (ydelses- og effektmål). Status og målopfyldelse: Sagsbehandlingstider og klager Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Gns. tid, projektorienterede lokalplaner, uger 34 <40-6 Gns. tid, kommunale byudviklingsplaner, uger 48 <48 0 Gns. tid, byggesager (intern tid), dage 35 <15 20 Gns. tid for byggesager ift. landsgennemsnit 134% <100% 34% Klager over retslige spørgsmål i byggesager, hvor Teknik og Miljø underkendes 9% <20% 0 Sagsbehandlingstider og klager Gns. tid, projektorienterede lokalplaner, uger Gns. tid, kommunale byudviklingsplaner, uger Gns. tid, byggesager (intern tid), dage Gns. tid for byggesager ift. landsgennemsnit 62% 122% 133% 113% 134% Klager over retslige spørgsmål i byggesager, hvor Teknik og Miljø underkendes 9% 5% 5% 5% 9% Tidsforbruget (måltallet) er baseret på, at der i gennemsnit produceres op til 50 lokalplaner om året og ca byggesager årligt. Der vil altid være stor variation i kompleksiteten fra sag til sag. Lokalplaner: I 2014 er 22 lokalplaner endelig vedtaget. Heraf kan de 10 betegnes som projektorienterede. Det gennemsnitlige nettotidsforbrug for disse er beregnet til 34,4 uger. 12 lokalplaner kan betegnes som byudviklingsplaner. Det gennemsnitlige nettotidsforbrug er beregnet til 48 uger. Målet om en sagsbehandlingstid på henholdsvis maks. 40 og 48 uger er i gennemsnit opfyldt. 13 lokalplaner (59%) havde en sagsbehandlingstid på under 42 uger, fem lokalplaner (23%) havde en sagsbehandlingstid på mellem 42 og 52 uger, mens de resterende fire lokalplaner (18%) havde en sagsbehandlingstid på mere end 52 uger. De fire lokalplaner med et nettotidsforbrug på mere end 52 uger er: Lokalplan 904 Boligbebyggelse øst for Sabrovej i Sabro I forbindelse med den offentlige høring blev vejforløbet ændret, så det krævede en ny indstilling og en ny offentlig høring.

6 Lokalplan 928 Blandet område med boliger, erhverv og butikker ved Vejlby Ringvej og Bryggervej, Aarhus Nord Lokalplanen er en stor kompliceret byggeretsgivende plan uden projekt. Lokalplanen har været brugt som pilotprojekt for bæredygtighed og kriminalpræventive tiltag. Lokalplan 936 Boligområde ved Lille Elstedvej i Lystrup Der har været en længere proces om afklaring af, hvordan fællesarealer og sti gennem området kunne sikres, så offentligheden kan have adgang. Lokalplan 938 Boligområde ved Onsholtgårdsvej i Viby Ved byrådsbehandling af lokalplanforslaget besluttede byrådet, at der skulle laves en separat høring med alternative vejføringer, før lokalplanen kom i offentlig høring. Byggesager: Målet er en gennemsnitlig nettosagsbehandlingstid på maksimalt 15 dage, samt at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for byggesager i Aarhus Kommune ikke må overstige landsgennemsnittet. For 2014 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 35 dage, og den overstiger dermed den gennemsnitlige landsdækkende sagsbehandlingstid med 34%. I det efterfølgende redegøres for disse tal. Byggesagsbehandlingstiden: Byggesagsbehandlingen har i løbet af 2014 gennemgået en omfattende omstrukturering. Opgaven er blevet skilt ud fra det gamle Planlægning og Byggeri og er nu placeret i Center for Miljø og Energi sammen med store dele af det øvrige myndighedsområde. Opgaven er nu samlet i én afdeling, Byggeri, sammen med BBR og ejendomsskatteopgaven. Der har således i 2014 været et meget stort fokus på byggesagsbehandlingen og BBR-registret i Aarhus Kommune. Der er i Byggeri blevet gennemført en styrkelse af ledelseskraften, indført kvalitetsledelsessystemer, og arbejdsgange og snitflader er blevet genvurderet og justeret. I den forbindelse har det samtidig vist sig, at det byggesagssystem, der blev indført i 2012, ikke i tilstrækkelig grad har været implementeret i driften. En betydelig del af indsatsen i 2014 har derfor været rettet imod skabelse og understøttelse af systematiske beskrevne sagsgange i byggesagsforløbet. Det betyder samtidig, at statistikgrundlaget for afrapportering på sagsbehandlingstider fortsat er præget af en vis usikkerhed. I løbet af 2014 er der påbegyndt indførelsen af kvalitetsledelsessystemer, der for sidste halvår 2014 også vurderes at slå igennem i indrapportering og datavaliditet for sagsbehandlingstiderne. Byggeri må derfor desværre gentage sidste års forbehold vedr. sagsbehandlingstider både for de lokale opgørelser og de landsdækkende tal (som jo baserer sig på lokalt genererede data). Men eftersom tal og opgørelser for sidste halvår 2014 er kvalitetsmæssigt tilfredsstillende, forventes denne problemstilling ikke at opstå fremover. Måltallet om en maksimal nettosagsbehandlingstid på 15 dage er baseret på et gennemsnitligt sagsantal på ca sager om året. I 2014 er der oprettet sager. Det opgivne tal på 35 dages sagsbehandlingstid er gennemsnitligt er nedadgående hen over 2. halvår 2014 og kan forventes at falde yderligere i 2015 og fremefter. Der er meget stor variation i kompleksiteten fra sag til sag, men tendensen med længere sagsbehandlingstid er dels et udtryk for en generel stor kompleksitet i byggesagerne og dels udtryk for en tendens til, at flere og flere sager sendes i høring. Der er i perioden fra 2009 til 2013 sket en stigning i antallet af naboinddragelser fra 521 til 747 høringer pr. år, hvilket er en stigning på 43 % med deraf følgende stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

7 Landsgennemsnittet: Fra budget 2012 er det vedtaget, at der fremover også bruges Energistyrelsens opgørelse af mål. Oversigten over sagsbehandlingstider kan ses på Energistyrelsens hjemmeside: I henhold til oversigten er: Landsgennemsnittet for byggesagsbehandling 66 dage Aarhus Kommune har en byggesagsbehandlingstid på 89 dage. Sagsbehandlingstiden i oversigten er bruttosagsbehandlingstiden. Bruttosagsbehandlingstiden er målt, fra anmodningen om byggetilladelse er modtaget, og til byggetilladelsen er givet. Bruttosagsbehandlingstiden er inklusive den tid, der går hos ansøger, med involvering af andre myndigheder og i forbindelse med høringer. Det vurderes, at sammensætningen af typer af byggesager er anderledes i Aarhus Kommune end for gennemsnittet af landets 98 kommuner, med væsentlig større og mere komplekse byggeprojekter. Her skal nævnes midtbysager, infill -projekter (udfyldningsprojekter), projekter på De Bynære Havnearealer, DNU og projekter på Ceres-grunden m.v. Siden 2009 har byggesager været opdelt i fem kategorier defineret i Byggeloven: Kategori 1, Simple konstruktioner (carporte), Kategori 2, Enfamiliehuse, Kategori 3, Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet, Kategori 4, Andre faste konstruktioner m.v. (mobilmaster) og Kategori 5, Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri. Mens sagsfordelingen for Aarhus i kategori 2, 3 og 4 i perioden fra har ligget nogenlunde konstant, er der i samme periode sket en forskydning i antallet af sager fra kategori 1 sager til kategori 5 sager. I 2009 var 34 % af de kategoriserede sager kategori 1 sager og 20 % kategori 5 sager. I 2014 er det forholdet 22 % kategori 1 sager og 37 % kategori 5 sager. Kategori 5 sager er væsentlig større og mere komplekse sager med en væsentlig længere sagsbehandlingstid, hvilket har betydning for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Delmål 3: [POB] Antallet af relevante bomuligheder for studerende skal øges i takt med antallet af studerende (ydelses- og effektmål) Status og målopfyldelse: Bomuligheder Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Studerende Bomuligheder i støttede ungdomsboliger Ungdomsboliger/kollegier Dækningsgrad, støttede ungdomsboliger 22% 24% -1% Dækningsgrad i alt 23% 25% Bomuligheder Studerende Bomuligheder i støttede ungdomsboliger Ungdomsboliger/kollegier Dækningsgrad, støttede ungdomsboliger 21% 21% 22% 23% 22% Dækningsgrad i alt 23% 23% 24% 24% 23% Bomulighederne omfatter også almene familieboliger, der er ommærket til ungdomsboliger, og udlejningsaftaler med fortrinsret for unge til almene familieboliger.

8 I de seneste 3-4 år er antallet af studerende i Aarhus vokset mere end uddannelsesinstitutionerne forventede i ungdomsboliganalysen fra Dette har medført, at delmålet ikke er opfyldt. Byrådet har i budgetforliget i 2013 opprioriteret nybyggeriet af ungdomsboliger i perioden , hvilket forventes at sikre en bedre målopfyldelse i de kommende år. Delmål 4: [TOV] Vejanlægsinvesteringerne skal bevares (effektmål) Efter visuel besigtigelse af vejene tildeles der skadespoint for hver vej, ud fra oplysninger om krakeleringer, revner, afskalninger m.v. Status og målopfyldelse: Skadespoint Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Klasse I, gennemsnit 1,5 <1,3 0,2 Klasse II, gennemsnit 1,5 <2,5-1,0 Klasse III, gennemsnit 2,6 <2,5 0,1 Skadespoint Klasse I, gennemsnit 1,4 1,5 2,1 2,0 1,5 Klasse II, gennemsnit 1,8 2,0 3,1 3,5 1,5 Klasse III, gennemsnit 2,8 2,5 2,5 2,9 2,6 Trafik og Veje indgik i 2013 en funktionskontrakt på vedligeholdelse af godt 500 km veje i landområder, der overvejende er klasse II og III veje. I udbudsgrundlaget indgår en forbedring af vejenes tilstand og dermed en nedsættelse af skadespoint. Kontrakten har en løbetid på 15 år. Kombineret med lave asfaltpriser og dermed mange nye asfaltbelægninger på det øvrige vejnet er der sket et væsentligt fald i skadespointet. Forvaltningen har til og med 2014 ekstra midler til slidlag. Ved budgetforhandlingerne for fik området tildelt 30 mio. kr. årligt til vejvedligeholdelse, hvilket vil bidrage til at konsolidere en god tilstand på vejene. Vejklasse I har en årsdøgnstrafik på mere end ca køretøjer (indfaldsvejene, ringvejene, Lystupvej o.l.). Vejklasse II har en årsdøgnstrafik mellem og køretøjer (Rosenvangs Allé, Jernaldervej o.l.). Vejklasse III er villaveje, mindre veje på landet o.l. Til illustration af skadespoint er herunder vist eksempler på veje med tilhørende skadespoint.

9 C.F. Møllers Allé (universitetsparken), skadespoint 1,37 Fynsgade (midtby), skadespoint 3,6 (har fået nyt slidlag i 2013).

10 Ellemarksvej (Marseliskvarteret), skadespoint 6,99 (har fået nyt slidlag i 2013). Delmål 5: [TOV/CBM] Antallet af offentligt tilgængelige p-pladser inden for Ringgaden skal opretholdes (effektmål) Status og målopfyldelse: P-pladser Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Offentlige tilgængelige p-pladser i alt P-pladser Offentlige tilgængelige p-pladser i alt Der ses en mindre stigning i antallet i forhold til 2013, hvilket skyldes åbning af Navitas, der dog delvist modsvares af en nedlæggelse af pladser på Skolebakken/Pier 1. Overordnet mål: En ren, sikker og smuk kommune Aarhus skal være kendetegnet ved en høj standard for renholdelse af byens parker og veje. Aarhus skal også være kendetegnet ved stadig byfornyelse og udvikling af de rekreative muligheder. Aarhus arbejder for større trafiksikkerhed og en tilstrækkelig og miljømæssig bæredygtig vejbelysning. Samtidig skal der sikres et effektivt brand- og redningsberedskab i hele kommunen. Akutte boligsøgende skal kunne genhuses. Der skal sikres en stabil og miljømæssig bæredygtig affaldsbortskaffelse og varmeforsyning.

11 Delmål 6: [TOV] Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Aarhus Kommune skal reduceres (effektmål) Status og målopfyldelse: Dræbte og tilskadekomne Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Dræbte og tilskadekomne, antal * 142 * Dræbte og tilskadekomne Dræbte og tilskadekomne, antal * *) Foreligger medio 2015 Tendensen har samlet set indtil været faldende. I årene frem til 2013 har tendensen været, at antallet af dræbte og tilskadekomne har været stagnerende. Antallet af biler i kommunen er dog i perioden fra 2010 til 2014 steget fra omkring biler til biler. Dette kan måske forklare den stagnerende tendens i antal tilskadekomne på trods af trafiksikkerhedsarbejdet. Delmål 7: [NOM] Renholdelsen af byens parker og veje skal ligge på et højt, fagligt niveau (effektmål). Delmålet sikres bl.a. gennem Ren By-indsatsen, som måles gennem Yardstickmetoden. Yardstick er en anerkendt international benchmarkingsmodel, der bl.a. anvendes til undersøgelse af brugertilfredshed. Status og målopfyldelse: Renholdelse af parker og veje Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Brugermåling; skala 1-5; 3,90 >3,5 0 1 er ringe, 5 er meget godt Renholdelse af parker og veje Brugermåling; skala 1-5; 4,07 3,81 3,90 1 er ringe, 5 er meget godt Renhold af byens parker og de grønne arealer langs vejene sker som en basisydelse i driftskontrakterne og er beskrevet i den samlede kvalitetsbeskrivelse for de grønne områder. I forhold til 2013 er der en svag stigning i tilfredsheden fra 3,81 i 2013 til 3,90 i Der er ikke ændret på renholdelsesniveauet, så stigningen kan skyldes almindelig usikkerhed forbundet med undersøgelsen, men også at der har været et skarpere fokus på kontrollen i I tillæg til tilfredshedsundersøgelsen undersøges også for, hvor vigtigt et parameter renhold er. På en skala fra 1 til 5 viser undersøgelsen, at respondenterne mener, det er nogenlunde vigtigt til meget vigtigt. Delmål 8: [NOM] 90% af alle borgere skal have højst 500 meter til en park, et rekreativt område eller grønne ruter. De rekreative færdselsmuligheder i det åbne land skal forbedres. Træer, der fældes i Midtbyen, skal erstattes af nye træer, og det samlede antal skal øges (effektmål). Frem til udgangen af 2015 skal der nyplantes eller genplantes træer i det offentlige byrum.

12 I forbindelse med budget har forligspartierne vedtaget en kommunal servicejustering. På denne baggrund er det nødvendigt at nedjustere fra 250 træer pr. år til 50 i 2014 og Status og målopfyldelse: Afstand til park, etablering af rekreative stier, nyplantning/genplantning af træer i Midtbyen Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel boligområder med afstand under 500 m 84% 83% 1 Etablering af rekreative stier, km Nyplantning/genplantning, stk Afstand til park, etablering af rekreative stier, nyplantning/genplantning af træer i Midtbyen Andel boligområder med afstand under 500 m 81% 81% 81% 81% 84% Etablering af rekreative stier, km 2,2 2,0 2,6 5,6 9,0 Nyplantning/genplantning, stk (0) 63 Delmålet er opfyldt mht. afstand til park, rekreativt område mv. Afrapporteringen omfatter kun afstand til offentlige områder. Hvis private grønne fællesarealer også inddrages i rapporteringen, vil måltallet være på 95%. Nye og omlagte stier i åbent land: Der er etableret nye stier på i alt 2,2 km i følgende områder: 0,65 km ved Harlevholm, 0,4 km ved Beder-Malling, 0,65 km ved Moesgård og 0,5 km ved Mariendal. Herudover er der nye/omlagte stier på 4,3 km i følgende områder: 2,75 km i Geding-Kasted mose, 1,5 km ved Moesgård og 0,05 km ved Studstrup. Endelig er der etableret 2,5 km stier i forbindelse med etableringen af Åbo Skov, hvilket alt i alt giver 9 km. Nyplantning/genplantning, stk.: Der er ikke lavet egentlige nyplantninger, men der har været efter-/genplantninger af i alt 63 træer i Delmål 9: [ABR] Udrykningstiden ved akutte hændelser omfattet af beredskabslovgivningen (brand, redning og miljø) må maksimalt være 10 minutter til tæt bebygget område og 15 minutter til spredt bebyggelse (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Overskridelse af tidsfrister Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Tidsfrist overskredet (antal) Overskridelse af tidsfrister Tidsfrist overskredet (antal) I 2014 har der været udrykninger, hvoraf de 6 overskred ovenstående målsætning. Overskridelserne har varieret fra 16 til 251 sekunder. Overskridelserne skyldes primært tæt trafik og dårlige vejforhold med is og sne. I et enkelt tilfælde havde branden fatale konsekvenser for en beboer. Forsinkelsen var i dette tilfælde på 86 sekunder grundet sneglatte veje. Det er Brandvæsenets vurdering - ud fra det samlede skadesbillede på hændelsen - at forsinkelsen ikke har haft betydning for konsekvenserne af branden. I øvrige tilfælde har konsekvenserne været ubetydelige, da der i disse tilfælde har været tale om ild i skraldespand, blinde alarmer mv.

13 Der har endvidere været en hændelse, hvor Brandvæsenet ikke har overholdt udrykningstiden grundet ventetid som følge af opmarch i forbindelse med uroligheder i et område. Overskridelsen har i dette tilfælde var på 214 sekunder. Denne overskridelse har heller ikke haft nævneværdige konsekvenser, da der var tale om ild i en container. Delmål 10: [ABR] Mindst 65 % af tidsforbruget til brandsyn skal anvendes ude i de synspligtige virksomheder. Det administrative arbejde i forbindelse med gennemførelsen af brandsyn må højst udgøre 1,0 time i gennemsnit pr. syn (ydelsesmål). Status og målopfyldelse: Brandsyn, tidsforbrug og -fordeling Budget Afvigelse (R-B) Timer pr. syn hjemme 1,04 1,0 0,04 Andel syn ude 55% 65% -10% Brandsyn, tidsforbrug og -fordeling Timer pr. syn hjemme 1,7 1,8 1,1 1,2 1,04 Andel syn ude 47 % 43% 58% 53% 55% En stadig stigende anvendelse af IT i forbindelse med administration af brandsynene har de senere år medført en markant reduktion i hjemmetiden. Denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende år. Herved forventes der også fremover at blive frigjort mere tid til anvendelse ude i de synspligtige virksomheder. Delmål 11: [NOM] Det rene drikkevand skal sikres. Det sker bl.a. gennem fordobling af kommunens naturareal, skovrejsning, ekstensivering af landbrugsdrift på sårbare arealer samt gennem indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet. Kommunen skal senest ved udgangen af 2017 udarbejde og vedtage i alt 17 indsatsplaner dækkende områderne med særlige drikkevandsinteresser i kommunen. Med indsatsplanerne er der mulighed for at beskytte grundvandet mod pesticider og nitrat. Erfaringerne fra den første plan Indsatsplan Beder er, at de mange forskelligartede hensyn og interesser medfører, at processen med planerne tager længere tid end oprindelig forudsat. Status og målopfyldelse: Indsatsplaner Regnskab Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal 5* 8-2 Indsatsplaner Antal * Der er indstillet forslag til fem planer til politisk behandling i Der forventes yderligere udarbejdet forslag til otte planer i I 2014 blev der udarbejdet udkast til indsatsplaner for fem indsatsområder, der er sammenfattet under StautrupÅbo. Udkastet til indsatsplaner er politisk vedtaget i februar 2015 og forventes efter offentlig høring - endelig vedtaget senere i Det blev i 2014 besluttet at starte arbejdet med nye planer for 10 indsatsområder og dermed at holde den samlede tidsplan. Planerne for de 10 indsatsområder forventes at blive sendt ud i udkast samt offentlig høring af forslag i løbet af 2015 og forventes fremsendt til endelig politisk behandling i 2015/2016.

14 Der udarbejdes planer for de sidste indsatsområder i Målet om udarbejdelse af indsatsplaner for i alt 17 indsatsområder forventes således at blive nået inden udgangen af Overordnet mål: En miljømæssig bæredygtig og CO2-neutral kommune Aarhus skal være CO2-neutral i Skovarealet skal forøges, og vandløb, søer og Aarhusbugten skal opfylde kvalitetsmålsætningerne. Delmål 12: [TOV/CBM] Andelen af cykelture skal forøges (effektmål) Status og målopfyldelse: Fra 2011 har delmålet bygget på kommunens cykeltrafikindeks dvs. på de tællestationer, hvor der årligt tælles eller indsamles data fra. Aarhus Kommune har fulgt omfanget af og udviklingen i cykeltrafikken gennem flere år. Grundlaget herfor er løbende blevet forbedret, og især efter 2003 er omfanget af systematiske tællinger øget. Cykeltrafikken i Aarhus er samlet set steget med 23 % i perioden siden 2000 en del mere end på landsplan. I perioden fra 2000 til 2008 er cykeltrafikken i Aarhus steget med 11 %, hvorefter der skete en stagnation og et mindre fald. I de seneste tre år er cykeltrafikken steget i Aarhus - fra 2012 til 2013 med ca. 3 %. Vejrliget har stor indflydelse på cykeltrafikken. Et eksempel på dette var den usædvanlige kolde vinter i med fem hårde vintermåneder og en meget regnfuld september som satte et tydeligt præg på cykeltrafikken i På landsplan viser Vejdirektoratets tal en meget lille stigning (ca. 0,5 %) fra 2012 til Indekset for 2014 forventes at foreligge i april 2015.

15 Delmål 13: [TOV] Kundernes tilfredshedsgrad med det kollektive trafiksystem skal afspejles af en høj anvendelsesgrad (effektmål) Status og målopfyldelse: Kunder i den kollektive bustrafik Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Mio. passagerer 36,4 39,9-3,5 Kunder i den kollektive bustrafik Mio. passagerer ,1 36,4 Med henblik på at give et trafiktilbud, der kunne tiltrække flere passagerer og samtidig kunne effektivisere kørslen med et reduceret kørselsomfang, blev et helt nyt busnet sat i drift i august Indfasningen af det nye busnet i 2011 påvirkede i første omgang benyttelsen af busserne negativt, men passagertallet er i dag på mindst samme niveau som tidligere. Der er siden omlægningen af busnettet etableret et databus-system i et antal bybusser, som løbende automatisk registrerer bl.a. passagertal i bybusserne. I 2013 viste tal fra databussystemet et årligt passagertal i 2013 på 36,1 mio. passagerer i bybusserne. I 2014 er der, dels på grund af fejl i tælleudstyr på en række busser og dels pga. indsættelse af nye større busser med en forsinket etablering af tælleudstyr, indsamlet langt færre data end i 2013, herunder færre brugbare data. Samlet set kan de indsamlede data i 2014 derfor desværre ikke direkte opregnes til et sandsynligt årsniveau for 2014, der samtidig er sammenligneligt med tallet for Et udtræk fra databussystemet, hvor der justeres for åbenlyse mangler og fejl i data viser et passagertal for 2014 på samme niveau som 2013, nemlig cirka 36,4 mio. passagerer i 2014 mod 36,1 mio. i Samtidig har Midttrafik dog registreret et øget billetsalg i 2014, hvorfor passagertallet sandsynligvis har været højere. Midttrafik har arbejdet på at rette den nævnte fejl på tælleudstyret, hvorfor det forventes, at udstyret fra 2015 og frem vil kunne levere de nødvendige data i den ønskede kvalitet. Delmål 14: [NOM] Skovarealet skal øges (effektmål) Status og målopfyldelse: Kommunalt skovareal Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Tilvækst, ha Kommunalt skovareal Tilvækst, ha 0 18, Den seneste skovhandlingsplan udløb i Der er derfor ikke afsat midler til konkrete skovrejsninger. Det var planlagt, at der i 2014 skulle rejses 16 ha kommunal skov ved Byagervej i Beder. Anlægsbevilling blev godkendt i Byrådet i efteråret. Af vejrmæssige årsager er plantningen udskudt til foråret Målet vil blive revideret.

16 Delmål 15: [NOM] Kvalitetsmål på myndighedsområdet skal opfyldes, og den udledte forurening skal falde frem til 2015, jf. målene i Miljøhandlingsplanen (effektmål) Status og målopfyldelse: Kvalitetsmål og udledninger Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Kvælstofudledning, vandmiljø 523 < Fosforudledning, vandmiljø 22 <20 2 Kvalitetsmål og udledninger Andel afgørelser omgjort/hjemvist (af påklagede afgørelser) 0% 17% 10% - - Kvælstofudledning, vandmiljø Fosforudledning, vandmiljø Andel afgørelser omgjort/hjemvist i forhold til påklagede afgørelser er ophørt fra Opgørelsen blev vurderet at være uden mening/misvisende, da der generelt er meget få sager, der påklages, og afgørelser fra Klagenævn generelt kommer op til flere år efter, at klagen er indgivet. Der vil således kunne optræde meget store variationer i andel hjemviste, uden at det reelt er udtryk for variationer eller tendenser i kvaliteten af sagsbehandlingen. Afrapporteringen af dette punkt udgår fremover. Opgørelsen af udledningen af kvælstof og fosfor består af udledningen fra renseanlæg, separate regnudløb, overløbsbygværker, spredt bebyggelse i det åbne land samt udvaskning fra landbrugsarealer. Opgørelsen er behæftet med meget stor usikkerhed, idet nogle af tallene er baseret foreløbige opgørelser og skøn, typisk tidligere års opgørelser. Det er ikke muligt at lave den endelige opgørelse for overløbsbygværker før i marts/april, og tallene for udvaskning fra landbrugsarealer kan kun opgøres med 2-3 års forsinkelse, da den afventer landmændenes indberetning i diverse registre, fx husdyrregistret. Baseret på opgørelsen for renseanlæg, skyldes stigningen i udledningen af kvælstof og fosfor primært, at der i 2014 er behandlet væsentlig større vandmængder på renseanlæggene i Aarhus Kommune end sidste år. Samlet på Aarhus Vands renseanlæg blev der i 2014 behandlet ca. 33,3 mio. m 3 mod ca. 28,8 mio. m 3 i 2013, altså en stigning på ca. 4,5 mio. m 3, eller ca. 15 %. Delmål 16: [EJD] De kommunale bygninger skal energieffektiviseres (effektmål) Status og målopfyldelse: Elforbrug og CO 2-udledning, kommunale bygninger Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Indeks for elforbrug, 2008= Indeks for CO 2-udl. pr. ansat, 2008= Elforbrug og CO 2-udledning, kommunale bygninger Indeks for elforbrug, 2008= Indeks for CO 2-udl. pr. ansat, 2008= CO 2 -udledningen er beregnet ud fra el- og fjernvarmeforbruget i administrationsbygninger. Nedgangen i CO 2 -udledning i 2014 skyldes overvejende mindre fjernvarmeforbrug.

17 Opgørelsen omfatter administrationsbygninger, der administreres af Ejendomme. Administrationsbygninger, som står tomme i længere tid i løbet af året, tages ikke med i opgørelsen for det pågældende år tallet for CO 2 -udledning er en foreløbig prognose, da emissionsfaktorer for 2014 ikke er frigivet endnu. Faldet i elforbruget fortsætter i Nedgangen skyldes overvejende de generelle tiltag til nedbringelse af energiforbruget i kommunale bygninger, blandt andet indsatsen i forbindelse med certificeringer på miljø- og energiområdet i Teknik og Miljø, samt nye energieffektive tilbygninger og moderniseringer, blandt andet Grøndalsvej 1. Mht. CO 2 -udledningen pr. ansat er der en vis usikkerhed med opgørelsen af antal medarbejdere i de forskellige bygninger på grund af en del flytninger i årets løb. Delmål 17: [AVA] AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser samt gennem bæredygtig produktion og effektiv drift. Status og målopfyldelse: Energibesparelser, varmeproduktion, tab i ledningsnet Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Realiserede energibesparelser, varme, MWh Grøn varmeproduktion ift % 38 % 4 % CO 2-emission ift. leveret varmemængde, t/gwh Varmetab i Varmes ledningsnet 19 % 20 % -1 Vandtab i Varmes ledningsnet, m3 pr. km ledning pr. år 44 <50-6 Energibesparelser, varmeproduktion, tab i ledningsnet Realiserede energibesparelser, varme, MWh Akk. besparelsesoverskud ultimo, MWh Grøn varmeproduktion ift % 32 % 32 % 35 % 42 % CO 2-emission ift. leveret varmemængde, t/gwh Varmetab i Varmes ledningsnet 21 % 21 % 20 % 20 % 19 % Vandtab i Varmes ledningsnet, m3 pr. km ledning pr. år Med baggrund i det seneste energiforlig blev energibesparelsesforpligtigelse yderligere skærpet, så AffaldVarme Aarhus mål i 2014 er hævet til MWh MWh. Strategien har hele tiden været at realisere så mange energibesparelser som muligt, da det i forhold til Energistyrelsen er muligt at overføre realiserede energibesparelser fra det ene år til det andet. I 2014 er der realiseret energibesparelser på MWh. AffaldVarme Aarhus har i de foregående år realiseret så mange energibesparelser, så der primo 2014 var ca MWh i overskud. AffaldVarme Aarhus har tidligere planlagt at nedskrive den opsparede mængde med MWh årligt. Dette har dog ikke været tilfældet i 2014, hvor der er realiseret mere end budgetkravet. Forpligtelsen stiger til MWh i Den grønne varmeproduktion har nået målet på 38 % i I Varmeproduktionen for 2014 indgår der nu også en andel af træpiller på Studstrupværket. Dermed fortrænges kul i varme-

18 produktionen. Studstrupværket er i gang med at blive omlagt til at kunne fyre 100 % med træpiller, så produktionen herfra kan blive 100 % grøn. CO 2 -emissionen pr. leveret varmeenhed når budgetmålet og er lidt lavere end sidste års resultat på grund af den lidt højere andel af grøn varmeproduktion. Varmetabet (forskellen mellem købt og solgt varmemængde i distributionsnettet) må ikke overstige 20 %. Det beregnes som et gennemsnit for fem år. Set over den fem-årige periode fra er det gennemsnitlige tab 19,0 %. Målet om vandtab er opfyldt, idet tabet er noget lavere end de maksimale på 50 m 3 /km ledning/år. Udover utætheder i systemet indeholder det registrerede vandtab også vandforbrug i forbindelse med vandpåfyldning af nye byggemodningsområder samt ved renovering af ledningsnettet. Der er i 2012 igangsat en udskiftning af alle fjernvarmemålere over en 5-årig periode. Hovedformålet er at etablere fjernaflæsning af målerne, og der etableres også lækageovervågning på kundens varmeinstallation. Overordnet mål: Effektiv og serviceminded drift Teknik og Miljø skal sikre en effektiv drift, med fokus på god service overfor borgere og erhvervsliv. Delmål 18: [Alle] Der gennemføres løbende undersøgelser af borgernes og kundernes tilfredshed med ydelserne. Mindst 85 % af adspurgte borgere og kunder skal være tilfredse eller meget tilfredse med ydelserne (effektmål) Status og målopfyldelse: Undersøgelser af borger- og brugertilfredhed Tilfredshed med.. Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Miljøtilsyn >85% Renholdelse i Midtbyen >85% Rottebekæmpelse >85% Ydelser fra Ejendomme (internt) 89% >85% 4% Ydelser fra Ejendomme (eksternt) 85% >85% 0% Byggesagsbehandling (virksomheder) >85% Genbrugsstationer >85% Nedgravede containere >85% Renovering af fjernvarmerør >85% Levering af fjernvarme >85% Kundeservice Affald >85% Kundeservice Varme >85% Udskiftning af varmemålere >85% Valg af opvarmningsform * >85%

19 Undersøgelser af borger- og brugertilfredhed Tilfredshed med Miljøtilsyn 92% 94% Renholdelse i Midtbyen 85% 84% Rottebekæmpelse 92% Ydelser fra Ejendomme (internt) 95% 95% 93% 89% Ydelser fra Ejendomme (eksternt) 82% 85% Byggesagsbehandling (virksomheder) 70% Genbrugsstationer Nedgravede containere 90% Renovering af fjernvarmerør Levering af fjernvarme Kundeservice Affald 93% 86% Kundeservice Varme 93% 91% Udskiftning af varmemålere 89% Valg af opvarmningsform * Undersøgelserne foretages ikke nødvendigvis hvert år. *) Der er i 2014 foretaget undersøgelse omkring Valg af opvarmningsform. Undersøgelsen var en kvalitativ observation/interviewundersøgelse blandt jordvarme- og fjernvarmekunder, og der foreligger derfor ikke en tilfredshedsprocent. Der var hos begge kundegrupper et begrænset kendskab til AffaldVarme Aarhus, men blandt kunder, som har været i kontakt med AffaldVarme Aarhus, er der en positiv oplevelse af kundekontakten. Ejendomme gennemførte to undersøgelse om kundetilfredshed med ydelser fra kantinerne på Kalkværksvej 10 og Grøndalsvej 2 blandt interne kunder. Kundernes samlede tilfredshed med de 2 kantiner var på 89%. Enkeltvis var tilfredsheden med den ene kantine på 100% og den anden på 78%. Herudover har Ejendommes Vagt- og Servicepersonale været genstand for en tilfredshedsundersøgelse i forhold til det leverede service, som er beskrevet i den indgåede kontrakt. 719 medarbejdere havde taget stilling om tilfredsheden med det leverede service, og af disse var 85% tilfredse eller meget tilfredse.

20 Delmål 19: [EJD] Den samlede udgift pr. m 2 bruttoetageareal til vedligeholdelsen af kommunens administrationsbygninger skal ligge inden for +/- 10 % af byggebranchens middelnormtal for vedligeholdelsesudgifter (V&S Byggedata) Status og målopfyldelse: Driftsudgifter til vedligeholdelse af administrationsbygninger Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Byggebranchens normtal, kr./ m 2 bruttoetageareal Kommunens administrationsbygninger, kr./ m 2 bruttoetageareal Indeks i forhold til byggebranchen % Driftsudgifter til vedligeholdelse af administrationsbygninger Byggebranchens normtal, kr./ m 2 bruttoetageareal Kommunens administrationsbygninger, kr./ m 2 bruttoetageareal Indeks i forhold til byggebranchen Forvaltningens vedligeholdelsesudgifter ligger 11% under byggebranchens normtal, hvilket indikerer, at delmålet på +/- 10% ikke er opfyldt i Fra 2010 til 2014 har Ejendomme sammenlagt anvendt knap 7 % mindre på vedligehold end byggebranchens normtal, hvilket indikerer, at målet betragtes opfyldt hen over årene. På grund af efterfølgende reguleringer er Byggebranchens normtal for 2012 reguleret med 5 kr. i forhold til regnskab Indekset for 2012 reguleres derfor fra 102 til 98. Administrationsbygninger, der gennemgår omfattende renoveringer/moderniseringer, indgår ikke i opgørelsen det efterfølgende år, da vedligeholdelsesudgifterne erfaringsmæssigt forventes at være minimale. Udgifter vedr. indvendige vedligeholdelsesarbejder, som de enkelte magistratsafdelinger selv igangsætter, indgår ikke i opgørelsen. Det vurderes, at disse udgifter ikke kan påvirke indekset nævneværdigt. Delmål 20: [AVA] AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi Status og målopfyldelse: Afbrydelser, manglende indsamling, overskridelser Afbrydelser af varme, antal: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) - Brud 78 < Planlagte afbrydelser *) 575 *) - Produktionsudfald **) 55 *) Afbrydelser i alt 708 Dagrenovation, indsamlet på dagen 99,96 % >99,90 % 0,06 % Overskridelse af krav i miljøgodkendelse på AffaldsCenter 9 0 9

21 Afbrydelser, manglende indsamling, overskridelser Afbrydelser af varme, antal: Brud Planlagte afbrydelser *) Produktionsudfald **) Afbrydelser i alt Afbrydelser af varme +12 timer, antal Dagrenovation, indsamlet på dagen 99,95 % 99,93 % 99,94 % 99,93 % 99,96 % Overskridelse af krav i miljøgodkendelse på AffaldsCenter Anm.: Indtil 2012 har målet været defineret som afbrydelser i fyringssæsonen (oktober-marts). Fra 2013 gælder målet hele kalenderåret. Specifikationen er ændret, så årsagen til afbrydelserne fremgår. *) Afhængig af renoveringsaktiviteten. **) Kan ikke påvirkes af AffaldVarme. Som følge af en større renovering af fjernvarmenettet de kommende år forventes et større antal afbrydelser. Der har været et højere antal afbrydelser i Stigningen skyldes primært et større renoveringsbehov af ledningsnettet og deraf følgende flere planlagte afbrydelser. Af de 69 afbrydelser over 12 timer var de 58 planlagte. Som noget nyt rapporteres der også på produktionsudfald. Her var de tre over 12 timer, men fandt sted i juli måned. Under normale tømningsforhold er målet at have så få driftsforstyrrelser som muligt; dvs. at alt affald indsamles på den aftalte tømningsdag. Det vurderes at have været tilfældet i Indsamlingen af dagrenovation er stort set forløbet planmæssigt. I 2014 er 99,96 % af affaldet indsamlet på dagen, svarende til at 842 af tømningerne ikke blev udført på den aftalte tømningsdag. Der er både tale om uberettigede og berettigede overspringninger samt problemer i forbindelse med vejarbejder og nedbrud af biler. Der er tale om en forbedring i forhold til Det er et mål, at der ikke forekommer overskridelser af grænseværdier for udledninger fra affaldsbehandlingsanlæg m.v. Der er fastsat en lang række grænseværdier for røg, spildevand, støj, lugt m.m. Der har i 2014 været ni overskridelser fordelt med en på spildevand og otte vilkårsoverskridelser fordelt med syv døgnoverskridelser og en på oplag af baller. Her er det mængden, der er overskredet. Vilkårsoverskridelser er primært overskridelse af døgnkravet på emissionsgrænseværdien for støv, HCl, SO2 eller CO. Overskridelser af denne type er driftsrelaterede, dvs. de skyldes mekanisk svigt som f.eks. en defekt gearkasse, hul i posefilter, kedellækage el.lign. I forbindelse med denne type svigt er det oftest nødvendigt at nedlukke en ovnlinje for reparation. Dette kan tage nogle timer, og derfor forårsager det nogle gange overskridelser af døgngrænseværdien. Miljøstyrelsen tager disse overskridelser til efterretning, da de er vidende om, at det er den eneste umiddelbare løsning ved større mekaniske svigt. 3. Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer fra tidligere budgetår Opprioritering af byggesagsbehandlingen: [POB/CME] Byggesagsbehandlingen var i opprioriteret med seks årsværk årligt finansieret af Planlægning og Byggeris opsparing.

22 For sidste halvår 2014 er der tilført betydelige ressourcer til byggesagsbehandlingen og den nye organisation Byggeri. Bemandingen i byggesagsbehandlingen er fra 1. juni 2014 til årsskiftet øget fra 52 til 61 årsværk, og samtidig er bemandingen på BBR/ejendomsskat-området steget fra 10 årsværk til 13 årsværk. Byfortætning og sammenhæng med behov for infrastrukturinvesteringer (i samarbejde med Borgmesterens Afdeling) og Analyse vedr. stationsnær fortætning: [POB/CBM/LS] Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2017: Arbejdet med Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2017 er indledt. Set i lyset af at Kommuneplan 2013 blev gennemført som en delvis revision, er der behov for en proces, der omfatter en fuld revision af kommuneplanen. Der skal bl.a. arbejdes med følgende fire hovedtemaer: Stationsnær fortætning Tættere by i forbindelse med byomdannelse Klarere regelsæt for planlægning i Midtbyen Fortætning i forstædernes centerområder og boligområder I forhold til arbejdet med de fire nye tætte byer ved Lisbjerg, ved Elev (Nye), ved Malling og ved Harlev er det besluttet at prioritere skarpere, således at foreløbig kun byerne ved Lisbjerg og Nye igangsættes. De andre to og større perspektivarealer ved Skødstrup og Årslev samt spørgsmålet om Brendstrupkilens eventuelle delvise anvendelse til byudviklingsformål er udskudt. Der er således tale om en fysisk byudviklingsstrategi, som både i relation til omdannelse og udbygning på bar mark klart går i retning af en markant tættere by end hidtil. Der er i øvrigt tale om en international tendens, som EU også anbefaler. Strategien skal medføre fordele i form af: Et mindre arealforbrug og fastholdelse af det åbne lands ressourcer Bedre udnyttelse af offentlige serviceudbud Fornyelse/omdannelse af nedslidte områder Mulighed for et mere intensiveret byliv Ændret transportmiddelvalg flere ture med kollektiv trafik og på cykel færre bilture Minimering af transportbehovet generelt. Processen Der er i marts 2015 gennemført en workshop for en bred kreds af interessenter, og i maj 2015 gennemføres en temadrøftelse i byrådet, som skal resultere i, at Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø i efteråret 2015 fremsender en byrådsindstilling om offentliggørelse af forslag til Planstrategi Strategien forventes at blive kortere og mere politisk end tidligere planstrategier. Fastholde fokus på mulighederne for at etablere vindmøller: [LS] MTM har i efteråret 2013 påbegyndt udarbejdelsen af en Temaplan for VE-anlæg som et tillæg til Kommuneplan VE-anlæg omfatter foruden vindmøller også solvarmeanlæg og solcelleanlæg. I løbet af 2014 er der gennemført forskellige borgerrettede aktiviteter i samarbejde med bl.a. Naturstyrelsen. Byrådet vil i første halvår 2015 få en indstilling om gennemførelse af den 1. formelle offentlige høring.

23 Fokus på opladefaciliteter til el-biler: [TOV/CBM] Der er i november 2014 fremsendt byrådsindstilling om Strategi for ladestandere i det offentlige rum. Byrådet har vedtaget indstillingen i marts Nedklassificering af veje skal være et tema på den kommende anlægskonference: [TOV/CBM] I forlængelse af budgetforliget for 2015 arbejdes der på et oplæg til en omfattende nedklassificering efter forskellige overordnede principper. Det forventes, at principperne kan forelægges Byrådet i foråret Vurdering af de forskellige muligheder for at udnytte byrummet mellem Rådhuset og Musikhuset (i samarbejde med Kultur og Borgerservice): [POB/CBM] Der er i maj 2014 fremsendt indstilling om En mulig bypark ved Frederiks Allé. Indstillingen er taget til efterretning i byrådet, og der er ikke igangsat eller afsat midler til projektet. Fuld digitalisering af byggesagsbehandlingen: [POB/CME] Digitaliseringen af byggesagsbehandlingen har i 2014 fokuseret på tre temaer: Scanning af byggesagsarkivet, indfasningen af den digitale post og opstarten af den fælles ansøgningsportal, Byg og Miljø, der pr. 1. december 2014 er blevet hovedindgangsporten for modtagelse af byggetilladelsesansøgninger og forespørgsler. Scanning af arkiverne: Tempoet i digitaliseringen af byggesagsarkivet er øget i 2014, og scanningsarbejdet er tilført betydelige ressourcer. Scanningsopgaven af byggesagsarkivet forventes således afsluttet inden Teknik og Miljøs flytning til Gellerup i Digital post: Alle systemer er i 2014 omstillet til håndtering af digital dialog med borgerne, og Digital post som kommunikationsmulighed er fuldt indfaset. Der arbejdes fortsat på den interne udveksling af byggesager via edoc. Byg og Miljø: Pr. 1. december 2014 er Byg og Miljø portalen den primære adgang til at indsende byggetilladelsesansøgninger og forespørgsler til Byggeri, og løsningen er nu i fuld drift. Der er desuden i 2014 afviklet workshops med de professionelle aktører på byggeområdet for at sikre den bedst mulige overgang til digital sagsbehandling. Effektiv dataforvaltning Ledelsesværktøj til validering og udtræk af sagsbehandlingstider og måltal er blevet udbygget og optimeret gennem 2014 som et led i genopretningen. Den programsatte igangsætning af muligheden for digital eksport af byggesager til byggesagsarkivet er ikke gennemført, idet udviklingen og klargøringen af byggesagsstyringssystemerne til at håndtere digital post og integrationen op imod Byg og Miljø blev en betydeligt større opgave end forventet. Denne del forventes igangsat i løbet af foråret Procesoptimering I efteråret 2014 er indsatsen, som led i genopretningsplanen, intensiveret for at sikre sikker drift på byggesagssystem og øvrige IT baserede værktøjer. Denne indsats fortsætter ind i Nyt byggeri i Gellerup søges opført i et offentlig-privat samarbejde (i samarbejde med Borgmesterens Afdeling): [EJD] Byggeriet forudsættes opført som et OPS-projekt (Offentligt-Privat Samarbejde). Der har i løbet af året været arbejdet med at udpege bestillerrådgivere på det tekniske, økonomiske og juridiske områder. Dette har resulteret i udbud om prækvalifikation af OPS-interessenter, og dialogen med de prækvalificerede er startet op. Konkretisering af indsatser, der forbedrer mobilitet og fremkommelighed mht. kollektiv trafik og cykeltrafik samt handlingsplan vedr. etablering af Parker og Rejs anlæg: [TOV/CBM]