Sektor 2.00 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø

Transkript

1 Sektor 2.00 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø

2 Teknik og Miljø 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø har ansvaret for kommunal planlægning og udvikling af byens infrastruktur. Teknik og Miljø skal herunder sikre rammerne for, at Aarhus udvikles som Vestdanmarks hovedby. Det omfatter bl.a., at der skal sikres plads til ekstra indbyggere inden Samtidig skal Aarhus være en miljømæssig bæredygtig kommune, der er CO2-neutral i Der skal i den forbindelse være fokus på at sikre: En ren kommune, både med hensyn til affald og anden forurening En sikker kommune, f.eks. hvad angår forsyning, trafiksikkerhed og beredskab En smuk kommune, med gode rekreative muligheder på land og i by Endelig skal der sikres en effektiv og serviceminded drift. Teknik og Miljøs indsats er reguleret af en lang række sektorlove vedrørende de enkelte områder. Blandt de vigtigste byrådsbeslutninger kan nævnes: Energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger (2013) Kommuneplan 2009 og planstrategi 2011 Handlingsplan for De bynære Havnearealer (2001) Handlingsplaner for trafiksikkerhed og trafikmiljø, tilgængelighed, skoleveje, samt Cykelhandlingsplanen Midtby Trafikplanen Kollektiv Trafikplan (2010) Parkeringspolitik Letbaner i Aarhus (2005) Miljøhandlingsplan Beslutning om CO2-neutralitet i 2030 (2009) Vandkvalitetsplan (2005) Vandforsyningsplan og spildevandsplan (2005 og 2011) Risikobaseret dimensionering af beredskabet (2008) Udbudskatalog (2007) Delplan for Varmeplan Aarhus (1980) Klimavarmeplan (2011) Affaldsplan (2009) Investeringsplaner for Varme og Affald (2013 og 2009) Teknik og Miljø er ansvarlig for en bred vifte af opgaver, herunder: Kommuneplan, byplanlægning og lokalplaner Jordkøb og byggemodninger Byggesager og ejendomsbeskatning Udvikling af byrummet Tilsynet med almene boligorganisationer, støttet nybyggeri og byfornyelse Trafikal infrastruktur Trafiksikkerhed, trafikmiljø og parkering Drift af vejanlæg Bestilling af kollektiv trafik Naturplanlægning og beskyttelse Skove, parker og legepladser Vand- og spildevandsplanlægning og myndighedsopgaver på området Virksomhedstilsyn, miljøtilsyn og miljøvagt, samt forurenede grunde

3 Vandløbstilsyn og badevandskontrol Kirkegårde Kolonihaver Skadedyrsbekæmpelse Kommunale administrationsbygninger Udleje af kommunale lejemål, landbrugsjord m.v. Anvisning af boliger til børnefamilier i akut bolignød, ved genhusninger o.l. Brand- og redningsberedskab Fjernvarmeforsyning Renovation, genbrugsstationer og diverse genanvendelsesordninger Drift af affaldsforbrændingsanlæg og andre bortskaffelsesanlæg Teknik og Miljø er organiseret i syv forvaltninger og tre stabsfunktioner: Planlægning og Byggeri (*) Trafik og Veje (*) Natur og Miljø (*, t) Ejendomsforvaltningen (*, i) Aarhus Brandvæsen Natur og Vej Service (0) AffaldVarme Aarhus (t) Ledelsessekretariatet Arealudvikling Aarhus Fællesadministrationen Hver forvaltning og stabsfunktion er decentraliseret. Flere forvaltninger har herudover ikke-decentraliserede driftsområder (*). Enkelte forvaltninger er takstfinansierede, helt eller delvist (t), 0-budgetterede, helt eller delvist (0) eller indtægtsbudgetterede (i). Ejendomsforvaltningen og Fællesadministrationen er sammenlagt pr. 1. august I dette regnskab afrapporteres de adskilt. Der er etableret en intern bestiller-udfører model mellem Natur og Vej Service på den ene side og Trafik og Veje og Natur og Miljø (samt en række andre kommunale forvaltninger) på den anden. Størsteparten af Natur og Vej Services opgaver konkurrenceudsættes dermed via udbud. Borger- og brugerinddragelse er relevant i forbindelse med mange af Teknik og Miljøs opgaver. Det sker dels via mere traditionelle tiltag (høringer, borgermøder, inddragelse af lokalråd), men også via løbende undersøgelser af borgernes og brugernes tilfredshed med de leverede ydelser. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Aarhus som Vestdanmarks hovedby En ren, sikker og smuk kommune En miljømæssig bæredygtig og CO2-neutral kommune Effektiv drift og serviceminded drift

4 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Overordnet mål: Aarhus som Vestdanmarks hovedby (effektmål) I 2030 rummer Aarhus ekstra indbyggere i forhold til 2008, jf. Planstrategien Denne udvikling sikres bl.a. gennem bæredygtig byudvikling og en effektiv myndighedsbehandling, gennem vedligeholdelse og udbygning af infrastrukturen, og gennem udbygningen af et effektivt og attraktivt kollektivt trafiktilbud. Status og målopfyldelse: Opkøb og salg af arealer Delmål 1: [AUA] De seneste fire års gennemsnitlige arealopkøb skal være i samme størrelsesorden som den gennemsnitlige, årlige, solgte arealmængde i den seneste 10-års periode. Opkøbsomfanget søges varieret modsat konjunkturudviklingen. Der skal altid være parcelhusgrunde, storparceller og erhvervsarealer til salg, samt erhvervsarealer forberedt på byggemodning og salg. Der skal derfor i årets løb byggemodnes lige så meget som der sælges (ydelsesmål) Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Jordkøb (fire års gennemsnit), (ha) Jordsalg (ti års gennemsnit), (ha) Beholdning, parcelhusgrunde (stk.) Beholdning, storparceller (stk.) Beholdning, erhvervsarealer til salg (ha) 111, ,7 Opkøb og salg af arealer Jordkøb (fire års gennemsnit), (ha) 100,4 88,2 82,4 68,0 32 Jordsalg (ti års gennemsnit), (ha) 69,5 67,0 62,5 57,0 53 Beholdning, parcelhusgrunde (stk.) 225,0 199,0 181,0 184,0 164 Beholdning, storparceller (stk.) 848,0 878,0 827,0 792,0 692 Beholdning, erhvervsarealer til salg (ha) 101,6 94,4 103,0 115,8 111,7 Anm: Antal solgte parcelhusgrunde, storparceller og erhvervsarealer fremgår af afsnit 4, Supplerende nøgletal. Delmålet for opkøb er ikke opfyldt, idet gennemsnittet af de seneste fire års opkøb er 21 ha mindre end gennemsnittet af de seneste 10 års salg. Årsagen hertil er bl.a. urealistiske prisforventninger hos ejere af relevante arealer. Salget af parcelhusgrunde er steget i forhold til Salget ligger lidt under det gennemsnitlige salg for den forudgående 25-års periode, som er på 110 for parcelhusgrunde. Salget af storparceller ligger over niveauet for de foregående tre år, men på et noget lavere niveau end årene før Salget af erhvervsparceller er lavere end niveauet for de foregående tre år, Det gennemsnitlige salg for den forudgående 25-års perioden er på 18,3 ha. Delmål 2: [POB] Behandlingen af lokalplan- og byggesager skal være effektiv og med fokus på korte sagsbehandlingstider. Der skal løbende indarbejdes digitale løsninger til sagshåndtering og til kommunikation med bygherrer og borgere. Sagsbehandlingstiden for byggesager skal ligge under landsgennemsnittet (ydelses- og effektmål).

5 Status og målopfyldelse: Sagsbehandlingstider og klager Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Gns. tid, projektorienterede lokalplaner, uger 34 <40-6 Gns. tid, kommunale byudviklingsplaner, uger 39 <48-9 Gns. tid, byggesager (intern tid), dage 20 <15 5 Gns. tid for byggesager ift. landsgennemsnit 113% <100% 13% Klager over retslige spørgsmål i byggesager, hvor Teknik og Miljø underkendes 5% <20% 0 Sagsbehandlingstider og klager Gns. tid, projektorienterede lokalplaner, uger Gns. tid, kommunale byudviklingsplaner, uger Gns. tid, byggesager (intern tid), dage Note 1 20 Gns. tid for byggesager ift. landsgennemsnit - 62% 122% 133% 113% Klager over retslige spørgsmål i byggesager, hvor Teknik og Miljø underkendes 0% 9% 5% 5% 5% Note 1 = se redegørelse i afsnittet Byggesager nedenfor. Tidsforbruget (måltallet) er baseret på, at der i gennemsnit produceres op til 50 lokalplaner om året og ca byggesager årligt. Der vil altid være stor variation i kompleksiteten fra sag til sag. Lokalplaner: I 2013 er 24 lokalplaner endelig vedtaget. Heraf kan de 11 betegnes som projektorienterede. Det gennemsnitlige nettotidsforbrug for disse er beregnet til 34 uger. 13 lokalplaner kan betegnes som byudviklingsplaner. Det gennemsnitlige nettotidsforbrug er beregnet til 39 uger. Målet om en sagsbehandlingstid på henholdsvis maks. 40 og 48 uger er i gennemsnit opfyldt og sagsbehandlingstiden er blevet mindre i forhold til tidligere år. 18 lokalplaner (75%) havde en sagsbehandlingstid på under 42 uger, fire lokalplaner (16%) havde en sagsbehandlingstid på mellem 42 og 52 uger, mens de resterende to lokalplaner (8%) havde en sagsbehandlingstid på mere end 52 uger. De to lokalplaner med et nettotidsforbrug på mere end 52 uger er: Lokalplan 912 Erhvervsområde ved Klokhøjen i Lisbjerg I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen foretog Arealudvikling Aarhus vurderinger af markedsbehovet, hvilket medførte omdefinering af lokalplanens afgrænsning og indhold. Lokalplan 932 Veje i Gellerup Lokalplanudarbejdelse blev reelt opstartet inden alle forhold var fuldt afklarede. Dette affødte en række tidskrævende drøftelser om planens udformning og detaljeringsgrad.

6 Byggesager: Målet er en gennemsnitlig nettosagsbehandlingstid på maksimalt 15 dage, samt at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for byggesager i Aarhus Kommune ikke må overstige landsgennemsnittet. Der er i Bygningsinspektoratet indført et nyt byggesagsstyringssystem (BSS) i Det medførte, at statistikken for byggesager ikke kunne bruges i afrapporteringen for dette år. Tallene for 2013 skønnes endnu ikke at være fuldt valide; men dog brugbare med en bemærkning om, at tallet på 20 dage for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for byggesager forventes at være lavere med fuld opmærksomhed på data i BSS. Der arbejdes imod en fuldt valid statistik på byggesager fra 1. januar Måltallet om en maksimal nettosagsbehandlingstid på 15 dage er baseret på et gennemsnitligt sagsantal på ca sager om året. Der vil dog altid være stor variation i kompleksiteten fra sag til sag. Den lange ventetid og den lange høringstid er et udtryk for en generel stor kompleksitet i byggesagerne samt udtryk for en tendens til, at flere og flere sager sendes i høring. Der er i perioden fra 2009 til 2013 sket en stigning i antallet af naboinddragelser fra 521 til 747 høringer pr. år, hvilket er en stigning på 43 % med deraf følgende stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Til en høring medgår i gennemsnit fire dages sagsbehandlingstid i Bygningsinspektoratet. Siden 2009 har byggesager været opdelt i fem kategorier defineret i Byggeloven: Kategori 1, Simple konstruktioner (carporte), Kategori 2, Enfamiliehuse, Kategori 3, Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet, Kategori 4, Andre faste konstruktioner m.v. (mobilmaster) og Kategori 5, Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri. Mens sagsfordelingen i kategori 2, 3 og 4 i perioden fra har ligget nogenlunde konstant, er der i samme periode sket en forskydning i antallet af sager fra kategori 1 sager til kategori 5 sager. I 2009 var 34 % af sagerne kategori 1 sager og 20 % kategori 5 sager. I 2013 er det lige omvendt med 19 % kategori 1 sager og 36 % kategori 5 sager. Kategori 5 sager er væsentlig større og mere komplekse sager med en væsentlig længere sagsbehandlingstid, hvilket har betydning for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Fra budget 2012 er det vedtaget, at der fremover også bruges Energistyrelsens opgørelse af mål. Oversigten over byggesagsbehandlingstider kan ses på Energistyrelsens hjemmeside: I henhold til oversigten er: Landsgennemsnittet for byggesagsbehandling 60 dage Aarhus Kommune har en byggesagsbehandlingstid på 68 dage. Sagsbehandlingstiden i oversigten er bruttosagsbehandlingstiden. Bruttosagsbehandlingstiden er målt fra anmodningen om byggetilladelse er modtaget og til byggetilladelsen er givet. Bruttosagsbehandlingstiden er inklusive den tid der går hos ansøger, med involvering af andre myndigheder og i forbindelse med høringer. Det vurderes umiddelbart, at sammensætningen af typer af byggesager er anderledes i Aarhus Kommune end for gennemsnittet af landets 98 kommuner, med væsentlig større og mere komplekse byggeprojekter. Her skal nævnes midtbysager, infill projekter (udfyldningsprojekter), De bynære Havnearealer, DNU og Ceres Grunden m.v. Der er endvidere i 2013 blevet afdækket et behov for øget ledelseskapacitet og en ændret organisering af Byggesagsafdelingen, og der arbejdes i øjeblikket med at løse udfordringerne.

7 Delmål 3: [POB] Antallet af relevante bomuligheder for studerende skal øges i takt med antallet af studerende (ydelses- og effektmål) Status og målopfyldelse: Bomuligheder Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Studerende Bomuligheder i støttede ungdomsboliger Ungdomsboliger/kollegier 788 Dækningsgrad, støttede ungdomsboliger 23% 24% -1% Dækningsgrad i alt 24% Bomuligheder Studerende Bomuligheder i støttede ungdomsboliger Ungdomsboliger/kollegier Dækningsgrad, støttede ungdomsboliger 24% 21% 21% 22% 23% Dækningsgrad i alt 26% 23% 23% 24% 24% Bomulighederne omfatter også almene familieboliger, der er ommærket til ungdomsboliger, og udlejningsaftaler med fortrinsret for unge til almene familieboliger. I de seneste 3-4 år er antallet af studerende i Aarhus vokset mere end uddannelsesinstitutionerne forventede i ungdomsboliganalysen fra Dette har medført, at delmålet ikke er opfyldt. Byrådet har i budgetforliget i 2013 opprioriteret nybyggeriet af ungdomsboliger i perioden , hvilket forventes at sikre en bedre målopfyldelse i de kommende år. Delmål 4: [TOV] Vejanlægsinvesteringerne skal bevares (effektmål) Efter visuel besigtigelse af vejene tildeles der skadespoint for hver vej, ud fra oplysninger om krakeleringer, revner, afskalninger m.v. Status og målopfyldelse: Skadespoint Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Klasse I, gennemsnit 2,0 <1,2 0,8 Klasse II, gennemsnit 3,5 <3,2 0,3 Klasse III, gennemsnit 2,9 <3,4-0,5 Skadespoint Klasse I, gennemsnit - 1,4 1,5 2,1 2,0 Klasse II, gennemsnit - 1,8 2,0 3,1 3,5 Klasse III, gennemsnit - 2,8 2,5 2,5 2,9 Vejklasse I har en årsdøgnstrafik på mere end køretøjer (indfaldsvejene, ringvejene, Lystupvej o.l.) Vejklasse II har en årsdøgnstrafik mellem og køretøjer (Rosenvangs Allé, Jernaldervej o.l.). Vejklasse III er villaveje o.l. Skadepointene fra 2009 kunne ikke genereres på grund af ændringer i Trafik og Vejes vejforvaltningsprogram. Skadepoint ser umiddelbart ud til at være steget i 2013 for veje med middel og mindre betydning, men da slidlag udført i 2013 mangler at blive inddateret i vejforvaltningsprogrammet

8 vurderes det reelle skadesbillede at være stort set uændret. Inddateringen betyder, at strækninger med nyt slidlag får et skadepoint på 0, og dermed trækkes gennemsnittet ned. Den usædvanligt milde vinter i slutningen af 2013 kan også vise sig at få positiv betydning for udvikling i skadespointene når der i løbet af 2014 udføres nye hovedeftersyn af veje. Trafik og Veje har fra 1. juni 2013 indgået en såkaldt funktionskontrakt på vedligeholdelse af kørebaner i landområder for en 15-årig periode. Kontrakten betyder at et asfaltfirma i perioden skal holde vejenes tilstand på et fastlagt niveau. Til illustration af skadespoint er herunder vist eksempler på veje med tilhørende skadespoint. C.F. Møllers Allé (universitetsparken), skadespoint 1,37

9 Fynsgade (midtby), skadespoint 3,6 (har fået nyt slidlag i 2013). Ellemarksvej (Marseliskvarteret), skadespoint 6,99 (har fået nyt slidlag i 2013).

10 Delmål 5: [TOV] Antallet af offentligt tilgængelige p-pladser inden for Ringgaden skal opretholdes (effektmål) Status og målopfyldelse: P-pladser Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Offentlige tilgængelige p-pladser i alt P-pladser Offentlige tilgængelige p-pladser i alt Antallet af offentlige tilgængelige parkeringspladser har været uændret i Der har ikke været markante ændringer, og diverse små nedlæggelser af parkeringspladser har været tilsvaret med diverse optimeringer af gadeparkering. Overordnet mål: En ren, sikker og smuk kommune Aarhus skal være kendetegnet ved en høj standard for renholdelse af byens parker og veje. Aarhus skal også være kendetegnet ved stadig byfornyelse og udvikling af de rekreative muligheder. Aarhus arbejder for større trafiksikkerhed og en tilstrækkelig og miljømæssig bæredygtig vejbelysning. Samtidig skal der sikres et effektivt brand- og redningsberedskab i hele kommunen. Akutte boligsøgende skal kunne genhuses. Der skal sikres en stabil og miljømæssig bæredygtig affaldsbortskaffelse og varmeforsyning. Delmål 6: [TOV] Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Aarhus Kommune skal reduceres (effektmål) Status og målopfyldelse: Dræbte og tilskadekomne Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Dræbte og tilskadekomne, antal * Dræbte og tilskadekomne Dræbte og tilskadekomne, antal * *) Foreligger medio 2014 Tendensen har de seneste år samlet set været nedadgående med undtagelse af 2009 som har givet en lille stigning har været særdeles gunstig primært som følge af en meget lang vinter, hvilket erfaringsmæssigt giver færre personskadeuheld. Antallet af dræbte og tilskadekomne viste i 2011 en lille stigning, men er igen faldet i Delmål 7: [NOM] Renholdelsen af byens parker og veje skal ligge på et højt, fagligt niveau (effektmål). Delmålet sikres bl.a. gennem Ren By-indsatsen, som måles gennem Yardstickmetoden. Yardstick er en anerkendt international benchmarkingsmodel, der bl.a. anvendes til undersøgelse af brugertilfredshed.

11 Status og målopfyldelse: Renholdelse af parker og veje Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Faglig vurdering; skala 1-5; 3,81 >3,5 0 1 er ringe, 5 er meget godt Renholdelse af parker og veje Faglig vurdering; skala 1-5; ,07 3,81 1 er ringe, 5 er meget godt I forhold til omlægning af driftsmidlernes anvendelse, er der foretaget en nedklassificering af indsamlingsintervallerne i visse arealer. Affaldet er dermed mere synligt, men bliver naturligvis opsamlet. Effektmålet i forhold til området opnås således i forhold til det forventede kvalitetsniveau. Kobles dette sammen med de løbende undersøgelser af brugernes opfattelse af renholdelsesniveauet i alle kommunens parker, er der sket et fald i tilfredshedsopfattelsen fra 2012 til Tallet for 2012 er 4,07 og 3,81 i er tilfredsstillende og 3 er hverken tilfredsstillende eller det modsatte. Der skal dog gå længere tid (årrække)for en reel vurdering, da henliggende affaldsmængden er meget vejrafhængig fra år til år. Se evt. også delmål 18, Renholdelse af Midtbyen. Delmål 8: [NOM] 90% af alle borgere skal have højst 500 meter til en park, et rekreativt område eller grønne ruter. De rekreative færdselsmuligheder i det åbne land skal forbedres. Træer, der fældes i Midtbyen, skal erstattes af nye træer, og det samlede antal skal øges (effektmål). Frem til udgangen af 2015 skal der nyplantes eller genplantes træer i det offentlige byrum. Status og målopfyldelse: Afstand til park, etablering af rekreative stier, nyplantning/genplantning af træer i Midtbyen Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel boligområder med afstand under 500 m 81% 83% -2 Etablering af rekreative stier, km 5,6 1 4,6 Nyplantning/genplantning, stk Afstand til park, etablering af rekreative stier, nyplantning/genplantning af træer i Midtbyen Andel boligområder med afstand under 500 m 81% 81% 81% 81% 81% Etablering af rekreative stier, km 1,0 2,2 2,0 2,6 5,6 Nyplantning/genplantning, stk (0) Nye rekreative stier: ca. 0,9 km fra Oddervej til Samsøvej ved Moesgård, 0,6 km langs Hovedgrøften I Malling, 0,1 km ved Ellebækken i Lystrup og ca. 4 km i nye skove i Trige, Malling og Tranbjerg. Nyplantning/genplantning, stk.: I forhold til det angivne tal skal nævnes, at det drejer sig om genplantningstræer og at der samtidig har været en afgang af træer stormfald og fjernede træer pga. af risiko for ulykker, der gør, at tilgangen af træer i 2013 er 0. I samme forbindelse skal nævnes, at det med budgetforlig 2013 blev besluttet ikke at anvende midler til træplantning, men derimod flytte midler til opretning af efterslæb på andre forhold. Dette betyder at

12 der ikke længere plantes gadetræer indenfor de afsatte driftsbudgetter, men kun via afsatte anlægsmidler. Delmål 9: [ABR] Udrykningstiden ved akutte hændelser omfattet af beredskabslovgivningen (brand, redning og miljø) må maksimalt være 10 minutter til tæt bebygget område og 15 minutter til spredt bebyggelse (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Overskridelse af tidsfrister Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Tidsfrist overskredet (antal) Overskridelse af tidsfrister Tidsfrist overskredet (antal) I 2013 har der været 1780 udrykninger, hvoraf de syv overskred ovenstående målsætning. Overskridelserne har varieret fra 2 til 82 sekunder samt en enkelt på 664 sekunder. Overskridelserne skyldes primært lang kørevej. Der har ikke i nogen af tilfældene været nævneværdige konsekvenser, da udrykningerne i disse tilfælde skyldes ild i papircontainer, efterslukning, falsk alarm, blind alarm, ild i en hæk samt forurening fra køretøj på motorvejen. Der har endvidere været fire hændelser, hvor Brandvæsenet ikke har overholdt udrykningstiden grundet ventetid som følge af opmarch i forbindelse med uroligheder i et område. Først når Politiet har sikret området sendes Brandvæsenets mandskab ind. Overskridelserne har i disse tilfælde varieret fra 106 til 1001 sekunder. Disse overskridelser har heller ikke haft nogen nævneværdige konsekvenser, da der har været tale om enten ild i en container eller falske anmeldelser. Delmål 10: [ABR] Mindst 65 % af tidsforbruget til brandsyn skal anvendes ude i de synspligtige virksomheder. Det administrative arbejde i forbindelse med gennemførelsen af brandsyn må højst udgøre 1,0 time i gennemsnit pr. syn (ydelsesmål). Status og målopfyldelse: Brandsyn, tidsforbrug og -fordeling Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Timer pr. syn hjemme 1,2 1,0 0,2 Andel syn ude 53% 65% -12% Brandsyn, tidsforbrug og -fordeling Timer pr. syn hjemme 1,5 1,7 1,8 1,1 1,2 Andel syn ude 42% 47 % 43% 58% 53% Siden 2009 har en gradvis stigende anvendelse af IT i forbindelse med administration af brandsynene medført en markant reduktion i hjemmetiden. En lille tilbagegang i udviklingen fra 2012 til 2013 ændrer ikke ved det og allerede planlagte tiltag på IT-området i de kommende år forventes at kunne reducere hjemmetiden yderligere.

13 Delmål 11: [NOM] Det rene drikkevand skal sikres. Det sker bl.a. gennem fordobling af kommunens naturareal, skovrejsning, ekstensivering af landbrugsdrift på sårbare arealer samt gennem indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet. Kommunen skal senest ved udgangen af 2017 udarbejde og vedtage i alt 17 indsatsplaner dækkende områderne med særlige drikkevandsinteresser i kommunen. Med indsatsplanerne er der mulighed for at beskytte grundvandet mod pesticider og nitrat. Status og målopfyldelse: Indsatsplaner Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal 1(6)* 7-6(0)* Indsatsplaner Antal (6)* *En plan er vedtaget, mens der ligger udkast til yderligere 6 planer (5 i Aarhus og 1 på Samsø), der forventes fremlagt som forslag til politisk behandling i første halvår Indsatsplanen for Beder blev fremlagt som forslag i 2012, og vedtaget endeligt af Byrådet i I 2013 er der udarbejdet udkast til indsatsplan for yderligere seks indsatsområder (Stavtrup, Østerby, Storskoven, Åbo, Stilling og Samsø Syd), som forventes fremlagt som forslag til politisk behandling i første halvår Der forventes udarbejdet forslag til indsatsplaner for yderligere otte indsatsområder i 2014, til forventet politisk behandling i De sidste fire indsatsområder behandles i 2015/1016. På trods af en langsom opstart, forventes målet om udarbejdelse af indsatsplaner for i alt 19 indsatsområder således at blive nået inden udgangen af Overordnet mål: En miljømæssig bæredygtig og CO2-neutral kommune Aarhus skal være CO2-neutral i Skovarealet skal forøges, og vandløb, søer, og Aarhusbugten skal opfylde kvalitetsmålsætningerne. Delmål 12: [TOV] Andelen af cykelture skal forøges (effektmål) Status og målopfyldelse: Fra 2011 har delmålet bygget på kommunens cykeltrafikindeks dvs. på de tællestationer, hvor der årligt tælles eller indsamles data fra.

14 Aarhus Kommune har fulgt omfanget af og udviklingen i cykeltrafikken gennem flere år. Grundlaget herfor er løbende blevet forbedret, og især efter 2003 er omfanget af systematiske tællinger øget. Cykeltrafikken i Aarhus er samlet set steget med 20 % i perioden siden 2000 en del mere end på landsplan. I perioden fra 2000 til 2008 er cykeltrafikken i Aarhus steget med 11 %, hvorefter der skete en stagnation og et mindre fald. I de seneste to år viser tællinger, at cykeltrafikken har haft en stor stigning - 6 % hvert år. Vejrliget har stor indflydelse på cykeltrafikken. Et eksempel på dette var den usædvanlige kolde vinter i med fem hårde vintermåneder og en meget regnfuld september som satte et tydeligt præg på cykeltrafikken i På landsplan viser Vejdirektoratets tal en stigning på ca. 4 % fra 2011 til Indekset for 2013 vil foreligge i april Delmål 13: [TOV] Kundernes tilfredshedsgrad med det kollektive trafiksystem skal afspejles af en høj anvendelsesgrad (effektmål) Status og målopfyldelse: Kunder i den kollektive bustrafik Mio. passagerer Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 38,4/36,1 * 39,9 - Kunder i den kollektive bustrafik Mio. passagerer 39, ,4/36,1 * *) Antal er ikke sammenlignelig med tidligere år jf. tekst nedenfor. Med henblik på både at give et trafiktilbud, der kunne tiltrække flere passagerer, og samtidig kunne effektivisere kørslen med et reduceret kørselsomfang, blev et helt nyt busnet sat i drift i august Indfasningen af det nye busnet i 2011 påvirkede i første omgang benyttelsen af

15 busserne negativt. Dette kunne registreres på billetindtægterne, men der blev ikke foretaget passagertællinger i 2011 og I 2009 før busomlægningen blev der gennemført en manuel passagertælling over nogle ganske få dage i bybusserne. Ved en opregning af disse registreringer blev der dengang beregnet et samlet årligt passagertal på ca. 39,4 mio. passagerer i bybusserne. Det beregnede årstal var dog meget usikkert, da det var beregnet på baggrund af ganske få dages tællinger. Tallet var for stort, da der f.eks. ikke indgik i beregningen, at der i perioder i bl.a. ferier køres med reduceret køreplan. Registreringerne blev opregnet til uge-niveau, og herefter blot ganget med 52 til et skønnet års-niveau. Der er siden omlægningen af busnettet etableret et databus-system i et antal bybusser, som løbende automatisk registrerer bl.a. passagertal i bybusserne. Da opgørelsesmetoden er meget forskellig, kan de nye tal fra databussystemet ikke sammenlignes direkte med opregningerne af den gennemførte manuelle tælling i De nye tal baserer sig på mange registreringer af hver tur fordelt over hele året. Tal fra databussystemet vil derfor blive langt mere præcise end passagertællingen fra Der indgår dog i tallene fra databussystemet i 2013 en række skøn, da der endnu mangler data for en mindre del af køreplanturene, hvor databusserne endnu ikke har kørt. De nye tal fra databussystemet viser et årligt passagertal i 2013 på 36,1 mio. passagerer i bybusserne. Fremadrettet vil passagertallene blive opgjort på samme måde, som i 2013 ud fra databussystemet. De årlige passagertal vil derfor fremover være sammenlignelige. En opregning af passagertal fra 2013 fra databussystemet foretaget på samme måde som i den manuelle tælling fra 2009 (dvs. ugetal ganget med 52) viser et årligt passagertal på 38,4 mio. passagerer i bybusserne. I en sammenligning af passagerniveauet før/ efter busomlægningen kan dette beregnede tal anvendes. Opgørelsesmetoden for såvel dette tal for 2013 som opregningen af den manuelle tælling fra 2009 er dog meget usikre. På den baggrund vurderes, at det samlede passagertal i bybusserne i 2013 ligger på samme niveau, som før busomlægningen. Ud fra udviklingen i Midttrafiks billetindtægter samt ud fra konstaterede udfordringer med den nuværende passagerkapacitet i myldretiden vurderes passagertallet i bybusserne fortsat at være stigende. Delmål 14: [NOM] Skovarealet skal øges (effektmål) Status og målopfyldelse: Kommunalt skovareal Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Tilvækst, ha Kommunalt skovareal Tilvækst, ha 0 18, Skovmål fastsættes i skovhandlingsplaner. Skovhandlingsplan udløb i De 16 ha ny kommunal skov i 2013 er anlagt som del af Skovhandlingsplan med en tidsforskydning. Der rejst skov mellem Beder og Malling på området, hvor den tidligere genbrugsstation var placeret. Efter 2013 er der også kun afsat overførte midler fra Skovrejsning Eksempelvis er planerne for skovrejsning på de kommunale arealer ved Byagervej syd for Beder udarbejdet med henblik på anlæg i 2014.

16 Delmål 15: [NOM] Kvalitetsmål på myndighedsområdet skal opfyldes, og den udledte forurening skal falde frem til 2015, jf. målene i Miljøhandlingsplanen (effektmål) Status og målopfyldelse: Kvalitetsmål og udledninger Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel afgørelser omgjort/hjemvist (af påklagede afgørelser) * <25% - Kvælstofudledning, vandmiljø ** 487 < Fosforudledning, vandmiljø ** 21 <20-1 Kvalitetsmål og udledninger Andel afgørelser omgjort/hjemvist (af påklagede afgørelser) 0% 0% 17% 10% * Kvælstofudledning, vandmiljø ** Fosforudledning, vandmiljø ** *Andel afgørelser omgjort/hjemvist i forhold til påklagede afgørelser kendes ikke, da opgørelsen ikke længere udarbejdes. Opgørelsen blev vurderet at være uden mening/misvisende, da der generelt er meget få sager der påklages, og afgørelser fra Klagenævn generelt kommer op til flere år efter klagen er indgivet. Der vil således kunne optræde meget store variationer i andel hjemviste uden at det reelt er udtryk for variationer eller tendenser i kvaliteten af sagsbehandlingen. Afrapporteringen af dette punkt udgår fremover. ** Opgørelsen af udledning fra landbrugsarealer sker med 2-3 års forsinkelse da Natur og Miljø skal afvente landmændenes indberetning i diverse registre, fx husdyrregistret. Det er derfor nu i 2013 muligt at komme med bedre tal for årene 2010 og Endvidere har opgørelsen for overløbsbygværker nogle af de tidligere år været baseret på skøn, da Aarhus Vand A/S først laver opgørelsen i marts-april måned, og derfor ikke kan indgå i disse regnskabstal. På baggrund af ovenstående er tallene for de tidligere år, opdateret med de seneste korrekt opgjorte tal. Der har tidligere været afrapporteret om kvælstofudledning fra virksomheder. Delmålet opgøres alene på virksomheder, der betaler særbidrag for udledning af særligt belastet spildevand. I 2013 omfattede opgørelsen alene seks virksomheder, og delmålet er derfor ikke et reelt udtryk for kvælstofudledninger fra virksomheder i kommunen. Afrapporteringen er derfor udgået. Delmål 16: [EJD] De kommunale bygninger skal energieffektiviseres (effektmål) Status og målopfyldelse: Elforbrug og CO 2-udledning, kommunale bygninger Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Indeks for elforbrug, 2008= Indeks for CO 2-udl. pr. ansat, 2008= Elforbrug og CO 2-udledning, kommunale bygninger Indeks for elforbrug, 2008= Indeks for CO 2-udl. pr. ansat, 2008=

17 Opgørelsen omfatter administrationsbygninger, der administreres af Ejendomsforvaltningen. Administrationsbygninger, som står tomme i længere tid i løbet af året, tages ikke med i opgørelsen for det pågældende år tallet for CO 2 -udledning er en foreløbig prognose, da emissionsfaktorer for 2013 ikke er frigivet endnu. Faldet i elforbruget fortsætter i Nedgangen skyldes overvejende de generelle tiltag til nedbringelse af energiforbruget i kommunale bygninger, blandt andet indsatsen i forbindelse med certificeringer på miljø- og energiområdet i Teknik og Miljø, samt nye energieffektive tilbygninger og moderniseringer blandt andet Grøndalsvej 1 og Spanien 19. Mht. CO 2 udledning pr. ansat er der en vis usikkerhed med opgørelsen af antal medarbejdere i de forskellige bygninger på grund af en del flytninger i årets løb. Usikkerheden om antal medarbejdere i de forskellige bygninger hænger sammen med at der ikke er udarbejdet oversigter herom, da målet er nyt fra For at afhjælpe denne usikkerhed, er indekset korrigeret med CO 2 udledning pr. m². CO 2 udledningen er beregnet ud fra el- og fjernvarmeforbruget i administrationsbygninger. I modsætning til el, viser fjernvarmeforbruget en stigning på 3 % fra 2012 til Derfor er nedgangen i det samlede CO 2 -udledning mindre end nedgangen i elforbruget. Målet vil blive udviklet i takt med at der udvikles metoder til at opnå målet om et CO 2 -neutralt Aarhus, samt fundet den nødvendige finansiering heraf. Delmål 17: [AVA] AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser, samt gennem bæredygtig produktion og effektiv drift. Status og målopfyldelse: Energibesparelser, varmeproduktion, tab i ledningsnet Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Realiserede energibesparelser, varme, MWh Grøn varmeproduktion ift % 36 % -1 % CO 2-emission ift. leveret varmemængde, t/gwh Varmetab i Varmes ledningsnet 20 % 20 % 0 Vandtab i Varmes ledningsnet, m3 pr. km ledning pr. år 44 <50-6

18 Energibesparelser, varmeproduktion, tab i ledningsnet Realiserede energibesparelser, varme, MWh Akk. besparelsesoverskud ultimo, MWh Grøn varmeproduktion ift % 32 % 32 % 35 % CO 2-emission ift. leveret varmemængde, t/gwh Varmetab i Varmes ledningsnet 20 % 21 % 21 % 20 % 20 % Vandtab i Varmes ledningsnet, m3 pr. km ledning pr. år Med baggrund i det seneste energiforlig blev energibesparelsesforpligtigelse yderligere skærpet, så AffaldVarme Aarhus mål i 2013 steg fra MWh MWh. Strategien har hele tiden været at realisere så mange energibesparelser som muligt, da det i forhold til Energistyrelsen er muligt at overføre realiserede energibesparelser fra det ene år til det andet. I 2013 er der realiseret energibesparelser på MWh, og der er indgået aftaler om yderligere MWh, som først når at blive realiseret i AffaldVarme Aarhus har i de foregående år realiseret så mange energibesparelser, så der primo 2013 var ca MWh i overskud. AffaldVarme Aarhus har planlagt at nedskrive den opsparede mængde med MWh årligt, således at den opsparede mængde til 2016 højst vil være MWh. Den grønne varmeproduktion har ikke nået målet på 36 % i Varmeproduktionen i 2013 er meget identisk med varmeproduktionen i 2012 men dog med et lidt højere andel af de grønne brændsler, så den grønne del af varmeproduktionen i forhold til 2008 er steget med 3 procentpoint. I 2012 blev Varmeforsyningsloven ændret, så der lovgivningsmæssigt nu er grønt lys for at gå videre med planerne om at omlægge produktionen på Studstrupværket til træpiller. Omlægningen afventer det endelige forslag om forsyningssikkerhedsafgift på biobrændsler. CO 2 -emissionen pr. leveret varmeenhed når budgetmålet, og er noget lavere end sidste års resultat på grund af den lidt højere andel af grøn varmeproduktion. Varmetabet (forskellen mellem købt og solgt varmemængde i distributionsnettet) må ikke overstige 20 %. Det beregnes som et gennemsnit for fem år. Set over den fem-årige periode fra er det gennemsnitlige tab 19,6 %. Målet om vandtab er opfyldt, idet tabet er noget lavere end de maksimale på 50 m 3 /km ledning/år. Udover utætheder i systemet indeholder det registrerede vandtab også vandforbrug i forbindelse med vandpåfyldning af nye byggemodningsområder samt ved renovering af ledningsnettet. Der er i 2012 igangsat en udskiftning af alle fjernvarmemålere over en 5-årig periode. Hovedformålet er at etablere fjernaflæsning af målerne, og der etableres også lækageovervågning på kundens varmeinstallation. Overordnet mål: Effektiv og serviceminded drift Teknik og Miljø skal sikre en effektiv drift, med fokus på god service overfor borgere og erhvervsliv. Delmål 18: [Alle] Der gennemføres løbende undersøgelser af borgernes og kundernes tilfredshed med ydelserne. Mindst 85 % af adspurgte borgere og kunder skal være tilfredse eller meget tilfredse med ydelserne (effektmål) Status og målopfyldelse:

19 Undersøgelser af borger- og brugertilfredhed Tilfredshed med.. Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Miljøtilsyn >85% Renholdelse i Midtbyen 84% >85% -1% Rottebekæmpelse >85% Ydelser fra Ejendomsforvaltningen (internt) 93% >85% 8% Ydelser fra Ejendomsforvaltningen (eksternt) >85% Byggesagsbehandling (virksomheder) 70% >85% -15% Genbrugsstationer >85% Nedgravede containere >85% Renovering af fjernvarmerør >85% Levering af fjernvarme >85% Kundeservice Affald 86% >85% 1% Kundeservice Varme 91% >85% 6% Udskiftning af varmemålere >85% Undersøgelser af borger- og brugertilfredhed Tilfredshed med Miljøtilsyn 92% 94% Renholdelse i Midtbyen 85% 84% Rottebekæmpelse 92% Ydelser fra Ejendomsforvaltningen (internt) 89% 95% 95% 93% Ydelser fra Ejendomsforvaltningen (eksternt) 100% 82% Byggesagsbehandling (virksomheder) 70% Genbrugsstationer Nedgravede containere 92% 90% Renovering af fjernvarmerør Levering af fjernvarme 94% Kundeservice Affald 92% 93% 86% Kundeservice Varme 92% 93% 91% Udskiftning af varmemålere 89% Undersøgelserne foretages ikke nødvendigvis hvert år. Renholdelse i Midtbyen: Svaret er givet med baggrund i en konkret borgerundersøgelse og omhandler opfattelsen i grønne områder og parker. Procenttallet er angivet ud fra om renholdelsen opfattes som god eller meget god. Meget god udgør i alle årene fra 9 til 12 % i de nævnte %-tal. I gennemsnit er der en dårlig opfattelse på ca. 16 procent. Meget dårlig ligger i gennemsnit på 1,5 %. Som det ses er resultatet tæt på minimumsmålet, men da oplevelsen af affald er rimelig vejrafhængig vil tallet ofte variere fra år til år. Se evt. også delmål 7. Ejendomme (Ejendomsforvaltningen) gennemførte en undersøgelse om kundetilfredshed med ydelser fra Rådhuskantinen blandt interne kunder. Kundernes samlede tilfredse eller meget tilfredse oplevelse af besøg i kantinen var over 93 %. Planlægning og Byggeri fik i starten af 2013 foretaget en undersøgelse af byggesagsbehandlingen blandt virksomheder, som havde afsluttet en byggesag i 4. kvartal Resultatet viser, at 70% af de adspurgte generelt var tilfreds/meget tilfreds med sagsbehandlingen. Til

20 sammenligning kan oplyses, at gennemsnittet for deltagende kommuner var 74%. Svarene vedr. underpunkter varierer fra 56% til 96%. Med henblik på at sikre, at AffaldVarme Aarhus er på forkant med og i dialog med sine kunder, er der gennemført en kundeundersøgelse, der fokuserer på kundetilfredsheden blandt de personer, som har været i kontakt med AffaldVarme Aarhus telefoniske kundecentre. Undersøgelsen er centreret omkring KundeserviceAffald og KundeserviceVarme, samt Kontrolrummet, som dækker kundehenvendelser uden for normal åbningstid. Yderligere er tilfredsheden med viderestillingen i receptionen også belyst i undersøgelsen, da en betragtelig del af henvendelserne går igennem denne. Samlet er 91 % tilfredse eller meget tilfredse med håndteringen af deres opkald til kundeservicen i AffaldVarme Aarhus. Som en del af en brugerundersøgelse af Århus MiljøCenters brugercenter, er der også lavet en selvstændig brugertilfredshedsundersøgelse af KundeserviceAffald. Den samlede undersøgelse er gennemført på initiativ af AffaldVarme Aarhus og Århus MiljøCenter i fællesskab med formålet at indhente og afdække brugervurderingen af Århus MiljøCenters opfyldelse af de kontraktlige opgaver samt Århus MiljøCenters opfyldelse af det værdigrundlag, som i kontrakten beskriver, i hvilken ånd BrugerCentret skal løse opgaverne for Aarhus Kommune. 86 % af de adspurgte, der havde været i kontakt med KundeserviceAffald, er enten meget tilfreds eller tilfreds med den service, de har fået. Delmål 19: [EJD] Den samlede udgift pr. m 2 bruttoetageareal til vedligeholdelsen af kommunens administrationsbygninger skal ligge inden for +/- 10 % af byggebranchens middelnormtal for vedligeholdelsesudgifter (V&S Byggedata) Status og målopfyldelse: Driftsudgifter til vedligeholdelse af administrationsbygninger Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Byggebranchens normtal, kr./ m 2 bruttoetageareal Kommunens administrationsbygninger, kr./ m 2 bruttoetageareal Indeks i forhold til byggebranchen % Driftsudgifter til vedligeholdelse af administrationsbygninger Byggebranchens normtal, kr./ m 2 bruttoetageareal Kommunens administrationsbygninger, kr./ m 2 bruttoetageareal Indeks i forhold til byggebranchen Forvaltningens vedligeholdelsesudgifter ligger 10% under byggebranchens normtal, hvilket indikerer, at delmålet på +/- 10% er opfyldt i På grund af efterfølgende reguleringer, er Byggebranchens normtal for 2012 reguleret med 5 kr. i forhold til regnskab Indekset for 2012 reguleres derfor fra 102 til 98. Administrationsbygninger der gennemgår omfattende renoveringer/moderniseringer vil ikke indgår i opgørelsen det efterfølgende år, da vedligeholdelsesudgifterne erfaringsmæssigt forventes at være minimale.

21 Fra 2009 til 2013 har Ejendomsforvaltningen sammenlagt anvendt 5% mindre på vedligehold end byggebranchens normtal. Udgifter vedr. indvendige vedligeholdelsesarbejder, som de enkelte magistratsafdelinger selv igangsætter, indgår ikke i opgørelsen. Det vurderes at disse udgifter ikke kan påvirke indekset nævneværdigt. Delmål 20: [AVA] AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi Status og målopfyldelse: Afbrydelser, manglende indsamling, overskridelser Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Afbrydelser af varme, antal 574 < Afbrydelser af varme +12 timer, antal 2 Max. 2 0 Dagrenovation, indsamlet på dagen 99,93 % >99,90 % 0,03 % Overskridelse af krav i miljøgodkendelse på AffaldsCenter Afbrydelser, manglende indsamling, overskridelser Afbrydelser af varme, antal Afbrydelser af varme +12 timer, antal Dagrenovation, indsamlet på dagen 99,90 % 99,95 % 99,93 % 99,94 % 99,93 % Overskridelse af krav i miljøgodkendelse på AffaldsCenter Som følge af en større renovering af fjernvarmenettet de kommende år, forventes et større antal afbrydelser. Fra regnskab 2013 medregnes afbrydelser for hele året og ikke kun i fyringssæsonen som tidligere år. Desuden medtages produktionsudfald. Fra 1. januar til 31. marts og fra 1. oktober til 31. december har der været 257 afbrydelser fordelt med 99 uforudsete og 158 planlagte, hvilket er samme niveau som sidste år. Det samlede årlige antal afbrydelser har været omkring 500 de seneste tre år. Det er en stigning fra tidligere år primært pga. af et større renoveringsbehov af ledningsnettet og deraf følgende flere planlagte afbrydelser. Langt hovedparten af afbrydelserne i 2013 var planlagte De to afbrydelser på mere end 12 timer, som begge var planlagte, skete i februar og september. Under normale tømningsforhold er målet at have så få driftsforstyrrelser som muligt; dvs. at alt affald indsamles på den aftalte tømningsdag. Det vurderes at have været tilfældet i Indsamlingen af dagrenovation er stort set forløbet planmæssigt. I 2013 er 99,93 % af affaldet indsamlet på dagen, svarende til at af tømningerne ikke blev udført på den aftalte tømningsdag. Der er både tale om uberettigede og berettigede overspringninger samt problemer i forbindelse med vejarbejder og nedbrud af biler. Det er et mål, at der ikke forekommer overskridelser af grænseværdier for udledninger fra affaldsbehandlingsanlæg m.v. Der er fastsat en lang række grænseværdier for røg, spildevand, støj, lugt m.m. Der har i 2013 været to enkelt-overskridelser af AffaldsCenters spildevandstilladelse. De er begge behandlet i MEA-systemet som afvigelsesrapporter.

22 Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer fra tidligere budgetår Opprioritering af byggesagsbehandlingen: Byggesagsbehandlingen er i opprioriteret med seks årsværk årligt finansieret af Planlægning og Byggeris opsparing. Der er samtidig arbejdet intenst med digitalisering af byggesagsbehandlingen. Se afrapportering i næste afsnit. 3.2 Hensigtserklæringer i budget Byfortætning og sammenhæng med behov for infrastrukturinvesteringer (i samarbejde med Borgmesterens Afdeling) og Analyse vedr. stationsnær fortætning: [POB] Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2017: På baggrund af byrådskonferencer i 2012 og 2013 har Kommuneplanorganisationen, der består af repræsentanter fra BA og MTM, indledt arbejdet med Planstrategi 2015 og Kommuneplan Grundlæggende er det besluttet at videreføre byudviklingsstrategien fra Kommuneplan 2009, men set i lyset af at Kommuneplan 2013 blev gennemført som en delvis revision, er der behov for en proces, der omfatter en fuld revision af kommuneplanen. Der skal bl.a. arbejdes med følgende fire hovedtemaer: Stationsnær fortætning Tættere by i forbindelse med byomdannelse Klarere regelsæt for planlægning i Midtbyen Fortætning i forstædernes centerområder og boligområder I forhold til arbejdet med de fire nye tætte byer ved Lisbjerg, ved Elev (Nye), ved Malling og ved Harlev er det besluttet at prioritere skarpere, således at foreløbig kun byerne ved Lisbjerg og Nye igangsættes. De andre to og større perspektivarealer ved Skødstrup og Årslev samt spørgsmålet om Brendstrupkilens eventuelle delvise anvendelse til byudviklingsformål er udskudt. Der er således tale om en fysisk byudviklingsstrategi som både i relation til omdannelse og udbygning på bar mark klart går i retning af en markant tættere by end hidtil. Der er i øvrigt tale om en international tendens, som EU også anbefaler. Strategien skal medføre fordele i form af: Et mindre arealforbrug og fastholdelse af det åbne lands ressourcer Bedre udnyttelse af offentlige serviceudbud Fornyelse/omdannelse af nedslidte områder Mulighed for et mere intensiveret byliv Ændret transportmiddelvalg flere ture med kollektiv trafik og på cykel færre bilture Minimering af transportbehovet generelt. Processen Primo 2014 drøfter Kommuneplanorganisationen den konkrete tidsplan, herunder hvorledes og hvornår det nye byråd med fordel kan blive involveret. Ifølge Planloven er første større milepæl, at byrådet skal fremlægge sit forslag til Planstrategi senest ultimo 2015 i offentlig høring. Foruden byrådet vil processen omfatte involvering af magistratens øvrige afdelinger, Fællesråd, diverse foreninger m.fl.

23 Fastholde fokus på mulighederne for at etablere vindmøller: [POB] MTM har i efteråret 2013 påbegyndt udarbejdelsen af en Temaplan for VE-anlæg som et tillæg til Kommuneplan VE-anlæg omfatter foruden vindmøller også solvarmeanlæg og solcelleanlæg. Byrådet vil i første halvår 2014 få forelagt en indstilling herom. Status på Aa+ Energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger (Tværmagistratslig investering i energirenovering): Der er oprettet en fælles projektfunktion i Ejendomme, Teknik og Miljø, som varetager den overordnede projektledelse af Aa+ i samarbejde med Bygherrerådgiver (Bascon og Dansk Energi Management). Det første miniudbud vedrørende energianalyser af 10 skoler, blev udsendt uge 7, og efterfølgende udbud vil følge efter sommerferien og løbende frem til Energitiltagene vil blive udført som fagentrepriser, og entrepriseformen vil, som alle andre projektforhold, blive evalueret løbende for at sikre den mest optimale løsning. Arbejde pågår vedrørende bl.a. detaljering af ansvars- og garantimodeller for at sikre energibesparelserne, håndtering af de store datamængder, verifikation af energibesparelserne og kompetenceudvikling. Fokus på opladefaciliteter til el-biler: [TOV] Der er en indstilling under udarbejdelse vedrørende strategi for opladere i Aarhus Kommune. Indstillingen forventes at blive behandlet i byrådet i løbet af foråret Nedklassificering af veje skal være et tema på den kommende anlægskonference: [TOV] Dette emne vil blive behandlet i regi af vejanalysen. Vurdering af de forskellige muligheder for at udnytte byrummet mellem Rådhuset og Musikhuset (i samarbejde med Kultur og Borgerservice) : Teknik og Miljø har i samarbejde med Kultur og Borgerservice vurderet mulighederne for at etablere en permanent bypark ved at sammenlægge Rådhusparken og Musikhusparken. Der fremsendes indstilling herom til byrådet i foråret Fuld digitalisering af byggesagsbehandlingen: [POB] Selvbetjeningsløsninger Der er i 2013 sat gang i udviklingen af en Track and Trace løsning til mobiltelefoner, hvor interessenter kan se status på sagsbehandlingen frem til første afgørelse. Derudover er der bestilt en hjemmesideløsning, hvor ansøger kan logge på for at se både status og korrespondance samt tegninger i egne sager. Løsningen skal også bruges til at give eksterne adgang til digitale byggesager f.eks. ved aktindsigt. Omlægning af forvaltningsprocesser Bygningsinspektoratet skanner alt indgående brevpost i størrelserne A4/A3. Derfor kan mange sager nu behandles rent digitalt. Alle systemer er ved at blive klargjorte til digital dialog med borgerne. Enten via Digital Postkasse eller ansøgningsmodulet Byg & Miljø. Der arbejdes fortsat på den interne udveksling af byggesager via edoc. Effektiv dataforvaltning Der er udviklet et ledelsesværktøj til validering og udtræk af sagsbehandlingstider og måltal. Derudover er der udtænkt en løsning til at eksportere digitale byggesager til e- Byggesagsarkivet. Opstart på udviklingsarbejdet er programsat til primo 2014.