Netværk i netværk - erfaringsopsamling fra de videnskabende aktiviteter i PLANET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Netværk i netværk - erfaringsopsamling fra de videnskabende aktiviteter i PLANET"

Transkript

1 Juni 2004 Udkast Netværk i netværk - erfaringsopsamling fra de videnskabende aktiviteter i PLANET

2 Forord Med denne erfaringsopsamling videregives Center for evaluerings erfaringer i forbindelse med driften af det videnskabende netværk PLANET. Projektet er udviklet i perioden og er en videreudvikling af den praksisforskning og vidensproduktion om handleplansarbejdet, der foregik i det videnskabende netværk kaldet HAPLA. Det videnskabende handleplansprojekt PLANET er ligesom det videnskabende handleplansprojekt HAPLA gennemført i samarbejde med Videnscenter for Socialpsykiatri, der har finansieret det. Center for evaluering har stået for etableringen og driften af det videnskabende netværk samt stået for nærværende erfaringsopsamling, der sammenfatter og beskriver de erfaringer, der er gjort i projektet under afprøvningen af den særlige netværksmodel netværk i netværk og den til netværket særligt oprettede hjemmeside hos Videnscenter for Socialpsykiatri. Evalueringschef, cand. psych. Knud Ramian har stået for projekts ledelse og evaluator, cand.mag. Hanne Chone har løbende deltaget i projektet og udarbejdet nærværende erfaringsopsamling. Erfaringsopsamlingen er finansieret af Videnscenter for Socialpsykiatri. Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt er ansvarlig for erfaringsopsamlingens indhold. Center for Evaluering vil gerne takke alle, der har stillet sig til rådighed for erfaringsopsamlingen. Center for evaluering, juni 2004 Knud Ramian Evalueringschef

3 Indholdsfortegnelse Resumé Indledning Erfaringsopsamlingens formål Erfaringsopsamlingens metode Dataindsamling og bearbejdning Læsevejledning Kort beskrivelse af projektet Formål Organisering Forløbet i store træk Aktørerne Status på projektets forløb Det Videnskabende netværk PLANETs oprindelige programteori Hvad gjorde vi, og hvad kan vi lære, af det vi gjorde? Komponenten Forløb Komponenten Projektledelse v. CEPS Komponenten Netværksliv v. CEPS Komponenten Vidensdatabase/åbent webrum v. ViSP Komponenten Vidensopsamling v. ViSP Komponenten Lokalnetværksdrift v. projektdeltagerne Komponenten Erfaringsopsamling Sammenfatning og perspektivering Komponenten: Forløb Komponenten: Projektledelse Komponenten: Netværksliv Komponenterne: Webside-opstart og forløb Komponenten: Vidensopsamling Komponenten: Lokalnetværksdrift (netværk i netværk) (ss Komponenten: Erfaringsopsamling

4 Resumé I nærværende arbejdspapir præsenteres de erfaringer, Center for evaluering i perioden har gjort i forbindelse med gennemførelsen det videnskabende netværksprojekt PLA- NET. Det videnskabende netværk PLANET er ligesom det tidligere projekt HAPLA ( ) et handleplansprojekt, der gennemføres i et samarbejde mellem Videnscenter for Socialpsykiatri og Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. Også denne gang står Videnscenter for Socialpsykiatri for finansieringen, mens Center for evaluering står for netværksdriften. Projektets baggrund og formål Det videnskabende Netværk PLANET opstod på baggrund af ønsket om at skaffe yderligere viden om handleplansarbejdet, der kunne supplere og bygge oven på den viden, der var indsamlet i HAPLA-projektet. I forhold til HAPLA projektet, var der denne gang fra Videnscenter for Socialpsykiatri et ønske om at kunne udnytte projektets resultater i samarbejde med andre aktører på det socialpsykiatriske område, herunder undervisningsinstitutioner. Følgelig varetogvidenscenter for Socialpsykiatri selv opgaven med at formidle projektets resultater. I modsætning til det tidligere HAPLA-projekt er PLANET-projektet et forsøg på at gennemføre en ny form for videnskabende netværk, hvor deltagerne i stedet for at arbejde med egentlig praksisforskning arbejder med at indsamle praksiserfaringer i eget regi. Derfor blev der afsat færre ressourcer til projektet, og stillet færre krav til deltagerne i form af dataindsamling og dokumentation end i HAPLA-projektet. Som endnu en nyskabelse blev det besluttet at inddrage internettet og oprette en projekthjemmeside med et kommunikationsforum for de deltagende praksisforskere og et åbent rum med et debatforum, hvortil alle med interesse for handleplansarbejdet kan bidrage med indlæg til den løbende debat. Hjemmesiden fik adresse hos Videnscenter for Socialpsykiatri, der har forestået opbygningen og driften af den. I forbindelse med opbygningen og driften af projektet besluttede man på Center for evaluering at afprøve programteorimodellen i eget regi. Derfor blev der udarbejdet en programteori, der 2

5 skulle fungere som styrende princip i indsamlingen af de erfaringer, vi har gjort i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Med baggrund i erfaringsindsamlingen er der derefter udarbejdet en ny og revideret programteori, som kan danne grundlag for arbejdet med lignende netværk - altså være en slags drejebog. Projektets organisering og aktører Deltagerne i HAPLA-projektet udgør en særlig gruppe ressourcepersoner i forbindelse med handleplansarbejdet. Derfor blev de, sammen med en række andre socialpsykiatriske medarbejdere fra hele landet, der interesserer sig for praksisforskning og handleplansarbejdet, inviteret til et møde, hvor Videnscenter for Socialpsykiatri og Center for evaluering præsenterede projektet. Efterfølgende organiserede fire tidligere deltagere fra HAPLA-projektet samt 6 andre interesserede fra forskellige dele af landet sig i fem projekter. Under det fælles tema levende handleplaner indsamlede de fem projekter på forskellig vis viden om handleplansarbejdet blandt praktikere i deres eget regi. For nogle projekters vedkommende udviklede arbejdsformen sig til en slags netværk i netværk. Det videnskabende netværk PLANET har i dette projekt bidraget med værdifulde erfaringer i forhold den socialpsykiatriske praksis arbejde med levende handleplaner. Resultaterne af deres arbejde kan læses i rapporten fra Videnscenter for Socialpsykiatri: Forudsætninger for godt handleplansarbejde - erfaringer fra handleplansnetværket PLANET (januar 2004). Erfaringsopsamlingens metode I arbejdspapiret redegøres der for erfaringerne med at lade en programteori være det styrende princip i både selve driften af det videnskabende netværk samt den efterfølgende erfaringsopsamling. Som vi bruger modellen på Center for evaluering, beskriver en programteori strukturen og principperne i arbejdsmetoder (aktiviteter) i form af de primære komponenter arbejdet består af. Hvilke aktiviteter der foregår, og hvad aktiviterne forventes at resultere i på kort og langt sigt. Således har vi i programteorien for det videnskabende netværk PLANET i syv komponenter systematisk beskrevet arbejdet med 1) at planlægge og drive et videnskabende netværk; 2) at oprette og drive et lokalt netværk i det videnskabende netværks regi og 3) at oprette en 3

6 projekthjemmeside og et debatforum i forbindelse med et videnskabende netværk. Efterfølgende har vi skridt for skridt undersøgt, om de erfaringer aktørerne i det videnskabende netværk har gjort, og den viden vi kan uddrage heraf, passer i forhold til programteorien. Erfaringsopsamlingens datagrundlag, der er indsamlet i forbindelse med projektets seminarer, er sammenfattet og bearbejdet i forhold til hver enkelt komponent i programteorien. På baggrund heraf er der sluttelig udarbejdet en ny og revideret programteori. Erfaringsopsamlingens hovedresultater Den centrale læring vi kan uddrage af forsøget med den nye form for videnskabende netværk er: Vi må konkludere, at des videre rammer man anlægger for projektdeltagernes frihed til at følge deres egne lyster i forhold til forsknings/undersøgelsestema, des strammere skal projektforløbet tilrettelægges for at undgå brud i og blokering af projektprocessen. Det samme gælder, hvis projektdeltagernes erfaring med netværksdannelse og praksisforskning er meget forskellig. I så tilfælde må der sikres en arbejdssituation, hvor de mindre erfarne deltagere efter behov kan få ekstra konsultationer. Det er en stor udfordring for aktørerne i et videnskabende netværk at bruge hinandens viden og opretholde synergieffekten og bevidstheden om projektet i en travl hverdag. Dette gælder generelt - men især hvis projektdeltagerne, som i PLANET, har forskellige indfaldsvinkler til det overordnede tema. Vi kan konstatere, at hvis forholdet mellem projektets kontraktlige ressourcer, herunder tid og økonomi og projektets/aktørernes ambitionsniveau, ikke hænger helt sammen, er det vanskeligt at gennemføre et projekt inden for de fastlagte rammer. I projekt PLANET udviklede forsøget med at lade projektdeltagerne indsamle erfaringer/data fra møder med praktikere i deres eget regi sig ud over projektets rammer. Adskillige projektdeltagere reproducerede den videnskabende netværksstruktur i lokalt regi, hvilket førte til en del metodeudvikling, som kan benyttes af praksisforskere og andre i lignende situationer. Erfaringerne kan generelt sammenfattes således: Driften af de lokale netværk blev meget mere krævende og omfattende, end både vi og projektdeltagerne havde 4

7 forestillet os fra starten. Det skyldes blandt andet, at det er tidskrævende at planlægge og implementere lokale netværksforløb samt undervise og vejlede deltagerne i brugen af metoder til dataindsamling. Det hænger også sammen med, at den form for undersøgelse, man kastede de lokale netværksdeltagere ud i, forudsætter at én eller flere af deltagerne allerede har nogen erfaring med de metoder, der skal tages i brug i dataindsamlingen. Desuden kan der, af mange grunde, bl.a. personaleudskiftning, være vanskeligt at fastholde de samme deltagere i et netværksforløb, der strækker sig over et par år. Udskiftning blandt deltagerne i netværket kan betyde brud i processen, og dermed koste tid. Der må derfor findes en metode, der kan sikre en netværkskonstellation, der kan kompensere for ovenstående problem. Vi har specielt gjort mange og lærerige erfaringer vedrørende udnyttelsen af internetbaseret kommunikation og formidling. Således kan vi konstatere, at hjemmesidens interne kommunikationsplatform og debatrum skal ligge klar ved projektets begyndelse. Dette for at sikre at alle interessenter kan benytte den lige fra projektets start. I modsat fald vil en del af hjemmesidens målgruppe vænne sig til, at den ikke fungerer - eller kun fungerer sporadisk - og vælge den fra. Vi har lært, at det er vigtigt, at hjemmesiden er brugervenlig, og at brugerne har adgang til hjælp. Under projektets forløb skal både vidensbanken og debatrummet løbende vedligeholdes og styres af samme person. Dette for at sikre, at debatten ikke dør ud. Blandt socialpsykiatriske medarbejdere, er der tradition for at opkvalificere den faglige viden ved læsning af faglige tidsskrifter og rapporter. Derfor bliver den faglige viden, der produceres under netværksforløbet som oftest formidlet i disse medier. I forbindelse med forløbets formidlingsfase har vi erfaret, at der for projektdeltagerne er forskel på rapportskrivning og artikelskrivning. Derfor er det vigtigt at fremsætte klare rammer og krav til det formidlingsprodukt, de involverede projektdeltagere skal levere ved projektets afslutning - og tænke det afsluttende formidlingsprodukt ind i planlægningen af forløbets metodeundervisning. 5

8 Sammenfatning og perspektivering Sammenfattende kan vi konkludere, at alle deltagerne i det videnskabende netværk PLANET har gennemført projektet og bidraget med værdifulde erfaringer til handleplansarbejdets fagrelaterede, organisatoriske og brugerrelaterede viden. Ligeledes er der på de arbejdspladser, hvor deltagerne i de lokale netværk hører hjemme, sået frø i form af nye netværkskompetencer, der ser ud til at spire i form af flere og større arbejdspladsnetværk, hvor man mødes og diskuterer erfaringer fra handleplansarbejdet. Hvad angår den til projektet knyttede vidensdatabase på Videnscenter for Socialpsykiatris hjemmeside, er debatrummet og handleplansdebatten stadig aktive, og vi kan konkludere, at aktiviteterne i forbindelse med en vidensdatabase og et debatforum er et værdifuldt supplement til et videnskabende netværks øvrige aktiviteter. 6

9 1. Indledning I dette arbejdspapir gøres der status på de erfaringer og den læring Center for evaluering har opsamlet i forbindelse med driften af det videnskabende netværk PLANET. Samtidig er arbejdspapiret en sammenfatning af de observationer og den læring, der kan uddrages af Center for evaluerings pilotprojekt, i hvilket programteori-modellen 1 afprøves i forbindelse med opbygningen og driften af det videnskabende netværk PLANET. Det videnskabende netværk PLANET er gennemført i et samarbejde mellem Videnscenter for Socialpsykiatri og Center for evaluering. Projektet er en udløber af det videnskabende netværk kaldet HAPLA 2, som i perioden blev gennemført i et samarbejde mellem Videnscenter for Socialpsykiatri og Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. Videnscenter for Socialpsykiatri (ViSP) har finansieret det videnskabende netværk PLANET samt stået for opbygning og drift af den til projektet knyttede vidensdatabase på Videnscentrets webside. ViSP har ligeledes stået for udarbejdelsen af en rapport, der opsamler og rapporterer på tværs af den viden deltagerne i det videnskabende netværk om handleplaner PLANET har tilvejebragt 3. Center for evaluering (CEPS) har stået for etablering og drift af vidensnetværket samt for nærværende erfaringsopsamling, der med baggrund i ovennævnte programteorimodel sammenfatter og beskriver de erfaringer, vi har gjort under afprøvningen af den særlige netværksmodel, netværk i netværk, der er afprøvet i projektet. 1 Programteorien, også kaldet Program Logic Model i den form, der er anvendt her, er udviklet af Ontario Health Unit og kan downloades fra følgende internetaddresse: 2 HAPLA-projektets arbejde blev afsluttet med en række rapporter, der indeholder en grundig analyse af de enkelte projekters viden om handleplansarbejdet. Projekternes rapporter, samt tværgående analyser er samlet i rapporten Hapla - et praksisforskningsprojekt om handleplaner, som udkom fra Videnscenter for Socialpsykiatri i Rapporten kan rekvireres samme sted. 3 I rapporten Forudsætninger for godt handleplansarbejde - erfaringer fra handleplansnetværket PLANET (januar 2004) har Videnscenter for Socialpsykiatri opsamlet samt skrevet på tværs af den fagrelaterede, den organisatoriske og den brugerrelaterede viden om levende handleplansarbejde, som deltagerne i det videnskabende netværk PLANET har tilvejebragt. Rapporten kan rekvireres fra Videnscenter for Socialpsykiatri eller downloades på 7

10 1.1 Erfaringsopsamlingens formål Formålet, med at lade netværkdriftens erfaringsopsamling styre af programteorimodellen, er at præsentere en systematisk beskrivelse af det arbejde, der udføres og de aktiviteter, der indgår i driften af et netværk. Samtidig er det projektets formål at bidrage til et informationsgrundlag, der kan indgå i efterfølgende overvejelser om programteorimodellens egnethed som styrende princip i tilsvarende tiltag. Som et resultat af at lade erfaringsindsamlingen styre af en programteori forventer CEPS at have udviklet: Et systematisk redskab til dokumentation af viden ifm. netværksdriften Et systematisk redskab til dokumentation af viden ifm. driften af vidensdatabasen Et systematisk redskab til dokumentation af viden ifm. driften af netværk i netværk En revideret programteori som kan danne grundlag for planlægning og drift af nye videnskabende netværk. 1.2 Erfaringsopsamlingens metode Som udgangspunkt for erfaringsopsamlingen er netværksdriften, herunder driften af den til netværket tilhørende vidensdatabase og de lokale netværk samt erfaringsopsamlingen, kortlagt. Kortlægningen er, som allerede nævnt, foretaget ved hjælp af en programteori. Modellen beskriver strukturen og principperne i driften af netværket ved hjælp af de primære komponenter arbejdet består af samt de aktiviteter, der indgår under hver komponent. Til hver komponent knytter der sig en eller flere målgrupper i forhold til hvilke, der retter sig en aktivitet eller en samling handlinger. Samtidig knytter der sig til hver komponent et forventet resultat og en eksplicit forestilling om, hvorfor og hvordan netværksdriften virker, og hvilke resultater der vil opnås. Erfaringsopsamlingen består i efterfølgende at evaluere om teorien har passet til virkeligheden. Har netværksdriften haft de virkninger/resultater, vi ønskede for de beskrevne målgrupper? 8

11 1.3 Dataindsamling og bearbejdning Erfaringsopsamlingens dataunderlag er indsamlet i forbindelse med det videnskabende netværk PLANETs seminarer, hvor en medarbejder fra CEPS deltog som observatør. Samtidig blev der i forbindelse med seminarerne foretaget løbende evalueringer. Sluttelig er der foretaget telefoninterview med mindst en deltager fra hvert projekt. Umiddelbart efter hvert seminar og efter hvert telefoninterview er notater og interview renskrevet. I den forbindelse foregik der en første bearbejdning af dataunderlaget, hvor væsentlige emner og udsagn blev identificeret. Det endelige datagrundlag er bearbejdet og sammenfattet i forhold til hver enkelt komponent samt til de enkelte aktiviteter i komponenten. På baggrund af de erfaringer vi har gjort i projektforløbet, er der sluttelig udarbejdet en ny og revideret programteori. 1.4 Læsevejledning Arbejdspapiret er en erfaringsopsamling, som kan læses i sammenhæng. Læsere, der selv står for at skulle planlægge og gennemføre et videnskabende netværk, kan dog med fordel benytte kapitel 5 Den reviderede programteori som drejebog i forbindelse med planlæggelsen og driften af et videnskabende netværk. I den forbindelse kan man efterfølgende gå på tværs i arbejdspapiret og læse mere om de emner, der måtte være nyttige. 9

12 10

13 2. Kort beskrivelse af projektet 2.1 Formål På baggrund af den viden, der var opnået i det tidligere handleplansprojekt Hapla, opstod der et ønske om at skaffe yderligere viden om implementeringen af handleplansarbejdet. Idéen var, at de tidligere samarbejdspartnere Videnscenter for Socialpsykiatri og Center for evaluering skulle fortsætte samarbejdet fra HAPLA i et nyt og mindre omfangsrigt projektforløb: Det videnskabende netværk PLANET. I forhold til det tidligere projekt HAPLA var der denne gang fra Videnscenter for Socialpsykiatri et ønske om at kunne udnytte projektets resultater i samarbejde med andre aktører på psykiatriområdet, herunder undervisningsinstitutioner. Deltagerne i HAPLA-projektet udgør en særlig gruppe ressourcepersoner i forbindelse med handleplansarbejde. Der blev derfor indledningsvis rettet henvendelse til dem i forbindelse med etableringen af det nye videnskabende netværk. Samtidig blev der yderligere på landsdækkende plan rettet henvendelse til en gruppe medarbejdere med særlig interesse for handleplansarbejde og praksisforskning 4. De interesserede blev alle inviteret til et indledende møde på Den Sociale Højskole i Odense i efteråret På mødet præsenterede Sys Klint fra ViSP og Knud Ramian fra CEPS det foreløbige projektudkast, og betingelserne for deltagelse i netværket. Resultatet af dette møde og forhandlingerne mellem ViSP og CEPS blev et forsøg på at skabe en ny og slankere form for videnskabende netværk, der kunne gennemføres indenfor de til formålet afsatte ressourcemæssige rammer. Som noget nyt blev der afsat mindre tid til projektet. Det betød, at der blev planlagt færre seminarer og konsultationsdage, end der havde været afsat til HAPLA-projektet. Til gengæld blev der så stillet tilsvarende mindre krav til projektdeltagerne i form af dataindsamling og dokumentation. I stedet for at arbejde med egentlig praksisforskning à la HAPLA, skulle projektdeltagerne arbejde med at indsamle praksiserfaringer ved hjælp af møder med praktikere i deres eget regi. Som endnu en nyskabelse blev det besluttet at inddrage internettet og oprette en projekthjemmeside og et debatforum. 4 For yderligere oplysninger om begrebet praksisforskning henvises til Knud Ramians artikel Praksisforskning som læring i det sociale arbejde i Uden for nummer, nr. 7/2003 pp

14 2.2 Organisering Arbejdsdelingen mellem ViSP og CEPS var også ny. I Det videnskabende netværk PLANET har CEPS, som allerede beskrevet i indledningen, stået for driften af netværket, mens ViSP har stået for driften af internetdelen og den tværgående rapportering og formidling. Center for evaluering er ligeledes ansvarlige for at udarbejde en rapport - nærværende erfaringsopsamling - der skal redegøre for, i hvilken udstrækning den nye netværksmodel har opfyldt sin målsætning. En medarbejder fra ViSP har været til stede og deltaget aktivt i alle netværkets seminarer. Samme medarbejder har også stået for planlægningen af det landsdækkende seminar, der afsluttede projektets forløb samt forestået udarbejdelsen af den rapport, der opsamler og rapporterer på tværs af den i projektet indsamlede viden om levende handleplaner. 2.3 Forløbet i store træk Projektet er forløbet over ca. to år: Ideen til projektet opstod på Center for evaluering og blev forelagt en repræsentant for ViSP, daværende konstituerede leder Sys Klint, i midten af sommeren I løbet af efteråret 2002 forhandlede CEPS og ViSP en kontrakt på plads, der opfyldte begge steders formål med at engagere sig i erfaringsbaseret praktisk udviklingsarbejde inden for det socialpsykiatriske arbejdsfelt. Samtidig fungerede kontrakten som netværkets økonomiske, organisatoriske og tidsmæssige ramme. I oktober 2002 afholdte ViSP og CEPS et indledende møde for interesserede socialpsykiatriske medarbejdere, herunder tidligere deltagere i HAPLA. Mødet blev ledet af Sys Klint fra ViSP og Knud Ramian fra CEPS. Under mødet blev deltagerne blandt andet informeret om de vilkår, den organisation og økonomi samt de tidsrammer, de skulle arbejde under. Herefter blev de bedt om at sikre sig deres respektive baglands opbakning til projektet. I løbet af november og december formulerede og indsendte de interesserede deltagere fra mødet (herefter kaldet praksisforskere 5 ) gruppevis deres egne projektforslag med udgangspunkt i deres respektive arbejdspladsers og egne tematiske interesser. Og i midten af 5 Med begrebet praksisforskere peger vi på den forskning, der skal være til gavn for hverdagens problemløsere, som gennemføres af praktikere, og som retter sig mod de komplekse fænomener, som praktikeren møder i sin hverdag. 12

15 december lå det fast, hvilke projekter, der ville indgå i det videnskabende netværk, der blev døbt PLANET. I januar, marts, juni, oktober og december 2003 blev der afholdt 5 seminarer af ca. et døgns varighed fra kl den første dag til kl næste dag. Seminarene blev for at spare tid og udgifter for alle deltagere fysisk placeret så centralt som muligt for alle deltagere, det vil sige i Midtjylland. På seminarerne udvekslede praksisforskerne erfaringer, forholdt sig til hinandens projekter og havde faglige diskussioner. Desuden blev der givet undervisning i forskellige undersøgelsesmetoder, dataanalyse, formidling m.v.. Perioderne mellem de enkelte seminarer blev af projektdeltagerne brugt til at afholde forskellige aktiviteter såsom seminarer og dataindsamling i de forskellige lokale netværk i netværket. I perioderne mellem de enkelte seminarer kunne de fem deltagende projekter efter eget ønske og behov gøre brug af en konsultationsdag, hvor Knud Ramian stillede sig til rådighed med vejledning og faglig sparring. I slutningen af januar 2004 afholdte netværket under ViSPs ledelse et landsdækkende formidlingsseminar om handleplansarbejdet. På temadagen fik hvert projekt lejlighed til at afholde to workshops, hvor de fremlagde resultaterne af deres praksisforskning i det videnskabende netværk. Derefter var der panel diskussion med deltagelse af en række nøglepersoner inden for socialpsykiatrien i Danmark. 2.4 Aktørerne Efter det indledende møde mellem potentielle projektdeltagere og repræsentanter fra ViSP og CEPS havde projektdeltagerne ca. 6 uger til at sammenfatte en projektbeskrivelse og undersøge deres muligheder for at deltage i netværket. Resultatet blev, at fire tidligere deltagere fra HAPLA-projektet samt seks andre praksisforskere organiserede sig i fem projekter under det fælles tema levende handleplaner - men med vidt forskellige indfaldsvinkler til dette tema: 1. Fra socialpsykiatrien i Roskilde Amt deltager: Cand. psyk. Birgitte Linnet, forstander ved Glim Refugium, der er et botilbud for 12 særligt vanskeligt stillede mennesker med sindslidelse i Roskilde amt. Cand. tech. soc. Pia Bille, udviklingsmedarbejder ved socialpsykiatrien i Roskilde amt. I samarbejde med et lokalt netværk bestående af ni medarbejdere fra amtets fire botilbud har 13

16 Birgitte Linnet og Pia Bille studeret otte cases for at undersøge, hvilke komponenter i handleplansarbejdet, der skal til for at holde aftalerne i den personlige handleplan levende og nærværende i dagligdagen. Det vil sige have betydning for det daglige samarbejde mellem brugere og medarbejdere 2. Fra socialpsykiatrien i København Amt deltager: Susanne Hansen, konsulent i Handleplaner i Københavns Amt for socialpsykiatriske botilbud Susanne Frøstrup, konsulent i Handleplaner i Københavns Amt for socialpsykiatriske botilbud. Med udgangspunkt i et kvalitets- og udviklingsprojekt vedrørende handleplaner i socialpsykiatrien i Københavns Amt og i samarbejde med medarbejdere i syv socialpsykiatriske botilbud, seks 92 og et 93, fokuserer Susanne Hansen og Susanne Frøstrups vidensindsamling på, hvad der fagligt og organisatorisk skal til, for at gøre handleplanen til et levende og aktivt redskab i den daglige praksis. 3. Fra Psykiatrien i Århus Amt og fra Socialpsykiatrien i Roskilde Amt deltager: Afdelingsleder Preben Bøgelund, Botilbuddet Kragelund, Århus Amt Afdelingsleder Kirsten Poulsen, Botilbuddet Pedersvænge, Roskilde Amt Med udgangspunkt i et mangeårigt arbejde med at udvikle metoder til kvalificering af handleplansarbejdet i botilbud, herunder et helt nyt handleplansredskab, KABOGA, fokuserer Preben Bøgelund og Kirsten Poulsens forskningsprojekt på aktiviteter, der har afsæt i brugerens ressourcer. De to praksisforskere beskriver en aktivitetsmodel, der skulle give brugerne mulighed for at anvende deres forskellige ressourcer til gavn for hinanden. Medarbejdere fra tre socialpsykiatriske botilbud har medvirket i Preben Bøgelund og Kirsten Poulsens netværk. 4. Fra Uddannelsesafdelingen, Psykiatrien i Århus Amt deltager: Cand. scient. adm. Marianne Cohen, uddannelseskonsulent Plejer Svend Preisel, projektmedarbejder i MB-projekt Med udgangspunkt i en hypotese om at brugerindflydelse og fælles referenceramme for medarbejdere og brugere vil gøre en væsentlig forskel i et vellykket handleplansarbejde har 14

17 Marianne Cohen og Svend Preisel stået for et kursusforløb for både brugere og medarbejdere i et socialpsykiatrisk botilbud i Århus Amt. Ni brugere, seks medarbejdere og en følgegruppe sammensat af både amtslige og kommunale administrative medarbejdere samt brugerrepræsentanter har som lokalt netværk været involverede i dette projekt. 5. Fra Socialpsykiatri Djursland, Grenå, Psykiatrien i Århus Amt deltager: Pia Christensen, udviklingsmedarbejder Henrik Fuglsang, værkstedsassistent, Aktivitets- og udviklingcenter Grenå I samarbejde med fem ledere fra socialpsykiatriske tilbud på Djursland og to brugere fra hvert af disse tilbud har Pia Christensen og Henrik Fuglsang afholdt to seminarer med en uges mellemrum, i hvilke de for det første undersøgte, hvilke forhold der skal gennemtænkes, når man inddrager brugerne i det organisatoriske arbejde omkring handleplansarbejdet. For det andet har de udviklet metoden En anderledes dialog til brug ved handleplansarbejdet. 2.5 Status på projektets forløb Alle de udvalgte projekter har deltaget i hele det videnskabende netværk PLANETs forløb og gennemført projektet. For ét projekts vedkommende måtte den ene praksisforsker på grund af sygdom hos kollegaen afslutte og afrapportere resultaterne fra projektets forskning i handleplansarbejdet alene. Som det fremstår i rapporten Forudsætninger for godt handleplansarbejde - erfaringer fra handleplansnetværket PLANET fra Videnscenter for Socialpsykiatri har det videnskabende netværksprojekt bidraget med værdifulde erfaringer i forhold til den fagrelaterede, den organisatoriske og den beboerreltarede viden om arbejdet med levende handleplaner. Disse erfaringer blev formidlede ved det landsdækkende formidlingsseminar, der afsluttede projektet. Debatten om handleplaner, på den til projektet knyttede vidensdatabase på Videnscenter for Socialpsykiatris hjemmeside om handleplaner, var ved projektets afslutning i januar først for alvor blevet løbet i gang. Til gengæld er den i skrivende stund - forsommeren stadig aktiv. Både brugere og medarbejdere tager jævnligt ordet i en debat, hvor handleplansarbejdet vendes, drejes og betragtes fra forskellige synsvinkler. 15

18 I dette arbejdspapir redegøres der for erfaringerne med at drive de videnskabende netværk (netværk i netværk) samt for erfaringerne med at lade en programteori være det styrende princip i erfaringsopsamlingen. Som konklusion på erfaringsopsamlingen præsenterers der en revideret programteori, der af interesserede læsere kan benyttes som drejebog i forbindelse med driften af videnskabende netværk. Den centrale lære vi kan uddrage af forsøget med den nye form for videnskabende netværk er: Forsøget med at lade projektdeltagerne indsamle erfaringer fra møder med praktikere i deres eget regi førte til en del metodeudvikling, fordi adskillige projektdeltagere reproducerede den videnskabende netværksstruktur i lokalt regi. Driften af de lokale netværk i netværk blev meget mere krævende og omfattende, end både vi og projektdeltagerne havde forestillet os fra starten. Vi har specielt gjort mange og lærerige erfaringer vedrørende udnyttelsen af internetbaseret kommunikation og formidling. På samme måde har vi i forbindelse med forløbets formidlingsfase erfaret, at der er forskel på rapportskrivning og artikelskrivning - og at denne forskel skal tænkes ind i planlægningen af forløbets metodeundervisning. 16

19 17

20 3. Det Videnskabende netværk PLANETs oprindelige programteori 6 KOMPONENTER Forløb v. CEPS 6 v. Projektledelse v. CEPSv. MÅLGRUPPE Rekvirent (ViSP) Deltagende projekter ViSP Deltagende projekter Handleplansrapportører AKTIVITETER Rammer/kontrakt: Q Lave udkast til kontrakt Q Forhandle kontrakt Q Udarbejde endelig kontrakt Netværksdannelse: Q Opsøge interesserede deltagere Q Udvælge interesserede deltagere Opstart: Q Lede indledende seminar Q Informere om og sende projektet til høring blandt interesserede deltagere Q Planlægge forløbet Q Vælge projektdeltagere/delprojekter Q Udarbejdelse af endelige kontrakt med de deltagende projekter Dataindsamlingsfase: Seminardrift: Q Ordstyrer på seminaret Q Undervisning i metoder o.a. Q Koordinationsmøder med ViSP Q Koordinationsopgaver Q Konsultationer Projektkoordinering: Q Forestå/koordinere den løbende planlægning: bestille lokaler, udsende program mer, deltagerlister o.a. Q Forestå og koordinere den løbende plan lægning af forløbet: bestille lokaler, udsende program, udsende deltagerliste o.a. information Seminardrift: Q Ordstyrer på Seminarer Q Undervisning i metoder o.a. Q Møder med ViSP Q Koordinationsopgaver Q Konsultationer Ordstyrer på Debatsiden: Q Etablering af debatside Q Opsporing af/aftale med handleplansrapportører Q Koordinering/aftaler vedr. websiden med medarbejderne fra ViSP Projektkoordinering: Q Forestå/koordinere den løbende plan lægning: bestille lokaler, udsende programmer, deltagerlister o.a. RESULTATER Kortsigtet: Q Sikre fælles forståelse for projektet og dets rammer Q Sikre glatte arbejdsprocesser, hensigtsmæssig timing og effektivt tidsforbrug Langsigtet: Q Vellykket netværk, der evt. varer ved efter projektets udløb Kortsigtet: Q Inspiration Q Batteriopladning Q Undgå brud i/blokering af projektprocessen Q Indsigt og deltagelse i debatten på websiden Langsigtet: Q Brudfri projektforløb 6 I diagrammets 7 komponenter beskrives: hvad består netværksdriften af, og hvorledes praktiseres det; hvem forventes at få glæde af indsatsen og hvorfor - hvad forventes det at resultere i. 18

21 KOMPONENTER Netværksliv v. CEPS Vidensdatabase/åbent rum v. ViSPåbent rum MÅLGRUPPE Projektdeltagere Deltagerne i de lokale netværk ViSP Projektdeltagere Lokale Netværk Handleplansrapportører Alle med interesse for handleplaner - herunder brugere AKTIVITETER Deltagelse i seminarer: Q Indkredsning og afklaring af egne/andres interesser og erfaringer Q Gensidige spørgsmål Q Diskussioner Q Begrebsafklaring Q Fælles problemløsning Q Etablering af websiden/vidensbank Q Etablering af debatrum Q Vedligeholdelse af websiden Q Etablering af landsdækkende handleplansrapportørkorps Q Vedligeholdelse af aftaler med handleplansrapportørerne Q Iværksætte og deltage aktivt i debat RESULTATER Kortsigtet: - Gensidig orientering/inspiration - Motivation - Inspiration - Gruppefølelse - Synergi-effekt Langsigtet: - Levende handleplaner - Engageret handleplansarbejde Kortsigtet: Q Oprettelse af vidensbank/åbne læringsrum Q Udadrettet formidling af viden om handleplansarbejdet Q Indragelse af interesserede i debatter om handleplansarbejdet Langsigtet: Q Fortløbende opsamling af viden om handleplansarbejdet - der ellers går tabt Q Udvidelse og vedligeholdelse af handleplansdebatter 19

22 KOMPONENTER Vidensopsamling v. ViSP Lokalnetværksdrift v. de 5 projekter MÅLGRUPPE Deltagende projekter Alle der arbejder med/er interesserede i handleplansarbejdet CEPS De lokale netværk AKTIVITETER - Deltagelse i seminarer - Indsamle konkrete erfaringer med handleplansarbejdet fra deltagerne i projektet - Integrering af ny viden i allerede eksisterende viden - Skrive på tværs af projekter - Formidling af den indsamlede viden - Planlægning af netværksforløb - Planlægning af seminarer og konsultationer - Information - Invitere evt. interesserede deltagere - Udvælgelse af deltagere - Aftaler - Mødeafholdelse - Dataindsamling - Dataanalyse - Artikelskrivning - Formidling RESULTATER Kortsigtet: - Kortlægning af centrale problemstillinger i handleplansarbejdet - Integrering af ny viden i allerede eksisterende viden Langsigtet: - Spredning af viden - Levende handleplaner Kortsigtet: - Vidensindsamling - Lokal udvikling af handleplansarbejdet - Vidensdannelse - Medarbejdere med netværkskompetencer Langsigtet: - Vidensindsamling - Nye netværk med udgangspunkt i handleplanstemaer - Levende handleplansarbejde 20

23 KOMPONENTER Erfaringsopsamling v. CEPS MÅLGRUPPE Rekvirent Deltagende projekter Alle med interesse for vidensskabende netværk AKTIVITETER - Planlægning af erfaringsopsamlingen - Udarbejdelse af programteori der skal styre dataindsamlingen - Dataindsamling vha. observation og evalueringer - Dataanalyse - Afrapportering - Formidling RESULTATER Kortsigtet: - Sikre at den viden, der kan uddrages af forløbet, gøres eksplicit og brugbar - Udvikle netværksmodellen - Udvikle programteorimodellen Langsigtet: - Sikre at nye netværk planlægges og drives så effektivt som muligt 21

24 4. Hvad gjorde vi, og hvad kan vi lære, af det vi gjorde? Når erfaringerne med planlægningen, opbygningen og driften af det videnskabende netværk PLANET og afprøvningen af den særlig netværksmodel netværk i netværk skal beskrives, forholder vi os til de syv forskellige komponenter vi har anlagt i programteorien. Først uddyber vi beskrivelsen af de aktiviteter, der er sat i værk for at nå det ønskede resultat. Derefter forholder vi os til de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med gennemførelsen af processen - herunder, hvad der har virket fremmende for processen, hvad der kunne have været bedre, og hvad vi kan lære af det. Til sidst præsenteres en ny og revideret programteori til brug ved lignende forløb. Det er vigtigt at præcisere, at en programteori, som begrebet teori udtrykker det, er et forsøg på i forkortet form at fastholde en række centrale antagelser om, hvordan de aktiviteter og resultater, der præsenteres i programteorien hænger sammen i virkeligheden. Det er ikke en beskrivelse af en procedure fra ende til anden i den turbulente virkelighed, hvor mange af projektets betingelser - i sagens natur - ændrer sig undervejs i processen. Det betyder også, at vi i forbindelse med vores erfaringsopsamling ikke beskriver alle de handlinger og hele den proces, der er knyttet til et bestemt fænomen, men kun de mest centrale og relevante. 22

25 4.1 Komponenten Forløb Komponent Forløb v. CEPS 7 Målgruppe Aktiviteter Rekvirenten: Videnscenter for Socialpsykiatri Deltagende projekter Rammer/kontrakt: - Lave udkast til kontrakt, - Forhandle kontrakt - Udarbejde endelig kontrakt Netværksdannelse: - Opsøge interesserede deltagere - Udvælge interesserede deltagere Opstart: - Lede indledende seminar - Informere om og sende projektet til høring blandt interesserede deltagere - Planlægge forløbet - Vælge projektdeltagere/delprojekter - Udarbejdelse af endelige kontrakt med de deltagende projekter Dataindsamlingsfase: Seminardrift: - Ordstyrer på seminaret - Undervisning i metoder o.a. - Koordinationsmøder med ViSP - Koordinationsopgaver - Konsultationer Projektkoordinering: - Forestå og koordinere den løbende planlægning af forløbet: - bestille lokaler, - udsende program - udsende deltagerliste o.a. information Resultater Kortsigtet: Sikre fælles forståelse for projektet og dets rammer, samt sikre glatte arbejdsprocesser, hensigtsmæssig timing og effektivt tidsforbrug Langsigtet: Vellykket netværk, der evt. varer ved efter projektets udløb Lige fra det første idéudkast og til projektets afslutning følger projektplanlægningen og gennemførelsen af et videnskabende netværk en række faser, som der gøres rede for i projektbeskrivelsen. For aktørerne i det videnskabende netværk kommer projektbeskrivelsen dermed ved projektets begyndelse til at fungere som en slags drejebog. Især er fasernes tidsmæssige rækkefølge vigtige for dem, fordi de planlægger deres arbejdsliv i projektperioden i forhold til disse. Desuden er det vigtigt at beskrive omfanget af formidlingsproduktet nøje. Beslutninger, som har vidtrækkende betydning for projektet, må derfor nødvendigvis træffes i 7 Vi har valgt at nævne i hver komponent, hvilke aktører der er ansvarlige for de aktiviteter, der beskrives under komponenten. Dette fordi der i projektets programteori indgår forskellige ansvarlige aktører. 23

26 projektets indledende fase og præsenteres for de deltagende aktører, for at sikre at der opstår en fælles forståelse for projektet og dets rammer. Alligevel sker det, at man under gennemførelsen af et projekt bliver opmærksom på nye aspekter og problemstillinger, som tvinger eller inspirerer deltagerne til at forandre noget ved planen. Under gennemførelsen af det videnskabende netværk PLANET blev der af gode grunde lavet om på dele af projektforløbet. Først og fremmest udviklede de deltagende projekter den lokale netværkskonstruktion ud over de i projektbeskrivelsen afsatte rammer. Dette fik den betydning, at vi nu sidder med en betragtelig viden om det at danne netværk-i-netværk. På den anden side kom det til at betyde, at der ikke altid var nok tid afsat til de nye aktiviteter. Under komponenten forløb, vil ovenstående forandring i planen fremstå som en central del af projektdeltagernes evaluering af forløbet. Iværksatte aktiviteter: Projektet beskrives i et foreløbigt udkast, og Center for evaluering begynder at informere om det. Samtidig udpeges eventuelle deltagere, og der informeres bredt om projektet indenfor socialpsykiatriske kredse. Projektbeskrivelsen fremlægges som endeligt udkast. Kontrakten med Videnscenter for Socialpsykiatri forhandles i forhold til Center for evaluerings endelige udkast til projektbeskrivelse. I kontraktliggørelsen af de gensidige relationer mellem ViSP og CEPS indgår også beskrivelsen af de gensidige relationer mellem alle projektets aktører 8. Gensidige forpligtelser samt projektdeltagernes arbejdsvilkår indgår i projektbeskrivelsen, der sendes til de interesserede praktikere. Projektbeskrivelsen, der også kommer til at fungere som kontrakt, færdigforhandles pr. og ved et enkelt møde mellem medarbejdere fra ViSP og CEPS. Der indkaldes til møde blandt de interesserede praksisforskere. Ved mødet fremlægges projektbeskrivelsen, der synliggør de vilkår, den organisation, økonomi og de tidsrammer projektets deltagere skal arbejde under. 8 For yderligere beskrivelse af relationerne mellem projektdeltagerne kan man med udbytte læse erfaringerne fra projekt LIFO 1998 og 1999 i Ramian; Knud og Birgitte Ahlgreens rapport Videnskabende netværk - Hvordan laver man praksisforskning i socialt arbejde med sindslidende (1999). 24

27 Som projektkoordinerende sekretariat modtager Center for evaluering efterfølgende de interesserede projektdeltageres forskellige projektidéer, og hvor levende handleplaner er en slags paraply-overskrift for mange forskellige former for handleplanstematikker. Samtlige seminar- og konsultationsdatoer er på forhånd planlagt. Som projektledelse og koordinerende instans forestår CEPS de løbende aktiviteter i forbindelse hermed. Det vil sige, bestiller plads på kursussteder, planlægger seminarernes indhold, fremsender program etc. Som projektledelse forestår CEPS driften af seminarerne, der generelt forløber således: 1) fremlæggelse af projektforløb med gensidig tilbagemelding og respons; 2) faglige metodeoplæg; 3) fremadrettet planlægning af videre forløb. (Se nærmere beskrivelse under den selvstændige komponent: projektledelse). Som projektledelse forestår CEPS ligeledes konsultationerne. (Se nærmere beskrivelse under den selvstændige komponent: projektledelse). Erfaringer - hvad har virket fremmende for processen? Samtlige seminardatoer var planlagt på forhånd og i god tid, så alle kunne indrette sig på dem. I planlægningen blev der taget hensyn til sommerperioden, som erfaringsvis sætter en grænse for forskningsprocessens udvikling. At seminarernes struktur er fastlagt på forhånd, og projektdeltagerne modtager programmet for seminaret i god tid, før det gennemføres. Der afsættes tid til socialt samvær med plads til mere uformel snak projektdeltagerne imellem. Medarbejderen fra ViSP har haft udbytte af at besøge de enkelte projektdeltageres arbejdsplads. Generelt fremhæver projektdeltagerne, at de har haft udbytte af de gensidige fremlægninger og den feedback, de har fået på deres projekters udvikling. Samtidig fremhæves den gensidige inspiration og afsmitning af idéer fra projekt til projekt. Erfaringer - hvad kunne have været bedre? Vi har måttet konstatere, at netværksdannelsen forløb så glat, og udviklede sig så kreativt, at aktiviteten udarbejdelse af endelig kontrakt med de deltagende proejk- 25

28 ter blev overset af alle - inklusiv projektledelsen. Da det endeligt blev bemærket, at kontrakten manglede, var udviklingen i projektforløbet kommet så godt i gang, at det efter deltagernes efterfølgende vurdering var malplaceret at begynde at tale om en kontrakt. Ikke desto mindre er det vigtigt at understrege, at den manglende kontrakt åbner op for potentielle konflikter under et projektforløb. Fra ViSP gives der udtryk for, at forløbsbeskrivelse, og hermed kontrakten mellem ViSP og CEPS, burde have været mere detaljeret. Dette for at undgå forskellige forventninger til projektet, og for at lette forståelsen af rollefordelingen de to instanser imellem. Blandt andet opstod der på det tidspunkt, hvor den nye medarbejder fra ViSP tiltrådte projektet en kort overlapning med hensyn til funktionen som ordstyrer på den internetsbaserede debatside. Det blev nævnt som en mulighed, at man kunne afsætte ekstra tid til koordinationsmøder mellem medarbejdere fra ViSP og CEPS. Enkelte projektdeltagere mener, at fasen omkring problemidentificering og projektformulering var for kort. På grund af den drejning som projekterne tog i retning af netværk-i-netværkkonstruktionen, mener adskillige projektdeltagere, at det samlede projektforløb tidsmæssigt blev for kort. De kunne godt have brugt et ekstra seminar til fordybelse i metoder, som de kunne bruge i det lokale netværk. I samme forbindelse fremhæves det, at de diskussioner og den undervisning i metoder, der foregik ved seminaret i juni, ville have gjort mere gavn, hvis de havde været på programmet i marts. Det ville have lettet arbejdet i de lokale netværk, hvor processen alligevel døde hen over sommeren. På lignende vis har der vist sige at være et problem med timingen af konsultationerne, hvor det viste sig, at nogle af projektdeltagerne ikke var kommet langt nok i udviklingen af de lokale seminarer til at kunne bruge forårskonsultationen. Enkelte deltagere oplevede, at kravene om et skriftligt formidlingsprodukt ved projektets afslutning blev udvidet under forløbet. Samtidig bliver det påpeget, at der ikke har været tid nok til gensidige redigeringer og revisioner af de skriflige produkter. Metodediskussionerne og beskrivelser af dataindsamlingen har fyldt så meget på seminarerne, at der ikke har været tid nok til at diskutere indholdet i det, gruppen er blevet klogere på vedrørende handleplaner. 26

29 En enkelt deltager har givet udtryk for, at det som førstegangs deltager var vanskeligt at komme ind i et videnskabende netværk, hvor den største del af deltagerne allerede havde været gennem et forløb sammen (HAPLA). Erfaringer - hvad kan vi lære af det? På baggrund af ovenstående erfaringer kan vi konstatere, at der er et skisma mellem et kreativt forløb og et struktureret forløb. Det vil sige, at de mange forskydninger og udviklinger i netværksforløbet på den ene side har været en spændende udfordring for deltagerne, hvor åbenhed og kreativitet har bidraget med ny inspiration og perspektiver både i forhold til handleplansarbejdet og i forhold til netværkskompetencer. På den anden side har det været en kilde til frustration, at den kreative udvikling krævede ekstra ressourcer og omlægninger af arbejdsprocesserne både indenfor og udenfor netværket. For mange projektdeltagere opstod der helt konkrete problemer, som de ikke følte, at de på forhånd havde fået de relevante redskaber til at løse fordi metodeundervisningen lå skævt i forhold til dataindsamling og analyse. Ligeledes kom konsultationerne til at ligge skævt i forhold til denne udvikling. Begge disse problemstillinger hænger sammen med, at de lokale netværksprojekter voksede ud over rammerne for de oprindelige planer, som lå til grund for forløbets tidmæssige planlægning. På den anden side ville der i et mere struktureret forløb ikke have været helt samme plads til en dynamisk proces, der kunne rumme de kreative bidrag med ny inspiration og perspektivering i forhold til det at danne netværk i netværk, som er resultatet af PLANET. På trods af den dynamiske proces må vi konstatere, at der er stof til eftertanke i de erfaringer, vi har gjort med netværk-i-netværk konstruktionen. Det gælder både for det tematiske indhold i projekterne og projektprocesserne, der var så forskellige, at det ind i mellem var vanskeligt for deltagerne at forholde sig til hinandens projekter. 27

30 Revideret 9 programteori: komponenten forløb Komponent Målgruppe Forløb Rekvirenten: Videnscenter for Socialpsykiatri Projektdeltagere Aktiviteter Planlægningsfase - Formulere idéoplæg - Vælge tema - Vælge praksisforskningsmetoder ift. tema Rammer/kontrakt: - Lave udkast til kontrakt, - Forhandle kontrakt - Udarbejde endelig kontrakt Netværksdannelse: - Opsøge interesserede deltagere - Udvælge interesserede deltage Opstart: - Lede indledende seminar - Informere om og sende projektet til høring blandt interesserede deltagere - Planlægge forløbet - Vælge projektdeltagere/delprojekter - Udarbejdelse af endelige kontrakt med de deltagende projekter Dataindsamlingsfase: Seminardrift: - Ordstyrer på seminaret - Undervisning i metoder o.a. - Koordinationsmøder med ViSP - Koordinationsopgaver - Konsultationer Projektkoordinering: - Forestå og koordinere den løbende planlægning af forløbet: - bestille lokaler - udsende program - udsende deltagerliste o.a. information - udsende referater o.a. efter seminarer Afsluttende fase: - Lede afsluttende seminar - Deltagelse i formidlingsseminar Resultater Kortsigtet: Sikre fælles forståelse for projektet og dets rammer, samt sikre glatte arbejdsprocesser, hensigtsmæssig timing og effektivt tidsforbrug Langsigtet: Vellykket netværk, der evt. varer ved efter projektets udløb 9 I de reviderede programteori-komponenter er alle nye aktiviteter sat i kursiv. 28

31 4.2 Komponenten Projektledelse v. CEPS Komponent Målgruppe Aktiviteter Projektledelse ViSP Deltagende Projekter Handleplansrapportører Seminardrift: - Designe og tilrettelægge seminarets forløb - Ordstyrer på seminarer - Undervisning i metoder o.a. - Koordinerende møder med møder med ViSP - Koordinationsopgaver - Konsultationer Midlertidig ordstyrer på Websiden: - Etablering af debatside - Opsporing af/aftale med handleplansrapportører; - Koordinere/lave aftaler vedr. websiden med ViSPs medarbejdere - Skrive indlæg til debatten Resultater Kortsigtet: Inspiration, batteriopladning; undgå brud i og blokering af projektprocessen; indsigt og deltagelse i debatten på websiden Langsigtet: Brudfrit projektforløb Komponenten projektledelse henviser overordnet til en række aktiviteter, der iværksættes i forbindelse med det samlede forløb og netværksseminarerne. Aktiviterne veksler mellem gensidig information om projektforløbet, metodiske oplæg, undervisning, faglige diskussioner og gruppearbejde. Formålet er dels at støtte de deltagende projekters udvikling, læring og nytænkning, dels at hindre brud i og blokering af projektprocessen og dels at give projektdeltagerne lejlighed til at lufte deres egne ideer og lytte til deres kollegers idéer i en slags gensidig kollegial supervision. Forventningen er, at disse aktiviteter vil resultere i gensidig inspiration ogt batteriopladning, samt afværge brud i projektprocessen. Det skal understreges, at komponenterne forløb og projektledelse er så tæt forbundne, at der ofte vil være sammenfald mellem de erfaringer vi har gjort i forbindelse med netværkets forløb og projektledelsen. Iværksatte aktiviteter: Design og praktisk tilrettelæggelse af seminarer og konsultationer. Lede seminarerne hvor der veksles mellem metodeoplæg fra underviser, gruppediskussioner og struktureret feedback. Ordstyrerfunktion på seminarerne.iværksættelse af koordinationsopgaver i forhold til alle de involverede projektdeltagere. 29

Uddannelsesprojekt: Metodebeskrivelse

Uddannelsesprojekt: Metodebeskrivelse Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N. Tel. +45 8728 5003 www.regionmidtjylland.dk Uddannelsesprojekt: Metodebeskrivelse Udarbejdelse af programteorier i

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 Projektbeskrivelse Kort udgave Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 De personlige hensyn i plejen af afhængige ældre Det stigende antal ældre og en begrænset økonomi har gennem mange år ført til en stigende

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Evalueringen af PSP samarbejde i Faxe Kommune Maj Baggrund... Evalueringsmetode... Statusrapport... Mødedeltagelse... Deltagernes vurdering af tidsforbrug på møderne...

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Dato: 24.april 2012 Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Projekt Håndtering af sygefravær og fastholdelse af medarbejdere med fokus på de langtidsfriske Ansøgere: AOF Center Fyn i samarbejde

Læs mere

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Dagsorden: Emne Indhold OBS = at der skal handles af

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Udkast - må ikke citeres Spørgsmål om Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Knud Ramian, Seniorkonsulent, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Udkast - må ikke citeres Udkast - må ikke

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Metodebeskrivelse. Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland

Metodebeskrivelse. Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Metodebeskrivelse Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland INDHOLD Hvad er metode? Hvad er en program-teori? Programteori: Hvorfor program? Hvorfor

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Ressourcepædagoger. i Kolding

Ressourcepædagoger. i Kolding Ressourcepædagoger i Kolding Kolding Kommune og UdviklingsForum november 2004 Ressourcepædagoger i Kolding er udarbejdet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen UdviklingsForum

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering. Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.

Læs mere

Bilag 1 til afrapportering for projekt år 2007 med udgangspunkt i programteori for

Bilag 1 til afrapportering for projekt år 2007 med udgangspunkt i programteori for Bilag 1 til afrapportering for projekt år 2007 med udgangspunkt i programteori for Projekt: Klinik og behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge på Fyn (jr.nr. 8651-0028) 1 Kort om anvendelse af

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Arbejdsgruppe vedr. implementering af patientsikkerhed primærsektoren - Afrapportering af gruppens arbejde

Arbejdsgruppe vedr. implementering af patientsikkerhed primærsektoren - Afrapportering af gruppens arbejde Arbejdsgruppe vedr. implementering af patientsikkerhed primærsektoren - Afrapportering af gruppens arbejde Juni 2010 Nedsættelse og kommissorium Arbejdsgruppen blev nedsat i midten af 2009 på foranledning

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Aktiv sygemelding Projektperiode: 2009 2010 Målgruppe: Målgruppen for

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:

Læs mere

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed http://knudramian.pbworks.com/jobnettet www.cfk.rm.dk Indhold Dagens program Hvem er vi? Hvorfor fastholdelse? Hvad er fastholdelse

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Tranbjerg Dagtilbud 2015-16 Bilag 1 Indhold 1 Bilag... 3 1.1 Bilag 1: Årsplan for bestyrelsens arbejde med læreplanstemaer... 3 1.2 Bilag 2: Legetøjspolitik... 4 1.3 Bilag 3: SMTTE

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere