Økonomisk vækst i Danmark over det lange sigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk vækst i Danmark over det lange sigt"

Transkript

1 Ingrid Henriksen KØBENHAVNS UNIVERSITETS ØKONOMISKE INSTITUT Januar 2003 Økonomisk vækst i Danmark over det lange sigt Kapitel 1 i bind I af Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark og det lille afsnit af Peder J. Pedersen, side i Crafts og Toniolo, Economic Growth in Europe since 1945, skal danne baggrund for de følgende gennemgange, hvor der ses mere detaljeret på afgrænsede tidsperioder og på afgrænsede temaer. Bemærk det mest benyttede vækstmål fra SAH, vækst i real BFI pr. capita. De første estimater for historiske BFI-tal i Danmark fra 1820 langt mere pålideligt dog fra Bemærk i PJP, tabel 17.1, at Danmarks position blandt verdens rigeste lande (her i BNP pr. capita) synes nærmest stationær på det meget lange sigt. Bemærk også figur 17.1, log BNP pr. capita i Danmark : hvilke delperioder er atypiske i den ene eller den anden retning og hvilke delperioder ligger på trendlinjen? Delafsnittene om det førindustrielle Danmark (SAH pp og 19-23) uddybes særligt i den første dobbelttime. Bemærk at en del problemstillinger vedrørende førindustrielle økonomier i almindelighed er mere indgående behandlet i det internationale pensum i anden semesterhalvdel. Den følgende uddybning indgår som egentligt pensum i den danske del. 1. Tiden frem til 1784 Datidens økonomi var generelt præget af begrænsninger i markedernes udstrækning, jf. Adam Smith 1776 om sammenhængen mellem arbejdsdelingen og markedets udstrækning. Begrænsningerne gjaldt både markederne for varer og tjenester og markederne for produktionsfaktorerne arbejdskraft, kapital og landbrugsjord. Eksempler på disse begrænsninger er: Stavnsbåndet fra 1733, der forhindrede bønderne i at flytte fra det gods, hvor de var født, uden tilladelse fra godsets ejer. Den bagvedliggende årsag til dets oprettelse var en landbrugskrise i

2 1730 erne. De politisk indflydelsesrige godsejere ønskede ikke, at arbejdskraften skulle være mobil og flytte hen på de godser, der tilbød de bedste vilkår for fæste (= forpagtning af gårde) eller flytte til byerne. Sagt med andre ord gjorde ordningen arbejdskraften relativt billigere. Den betød også at arbejdskraften kunne blive fastholdt på ineffektive godser, selvom vilkårene her var ringere end andre steder. Der var således både en fordelingseffekt til fordel for jordejerne og en negativ allokeringseffekt af stavnsbåndet. Datidens kreditformidling var højst ufuldkommen og foregik for de fleste menneskers vedkommende kun i de nære relationer, jf. noten om penge og kredit. Desuden var udlån af penge officielt underlagt en gammel bestemmelse om maximalrente (selv om man ikke ved i hvor stor udstrækning den blev overholdt) Omkring 90 pct. af landbrugsjorden var ejet af private godsejere, resten af staten. De allerstørste godsejere (på de såkaldte stamhuse) var dog underkastet begrænsninger i deres dispositionsret over jorden. De kunne ikke sælge ud af jorden, hverken helt eller delvis, eller låne kapital mod pant i jorden. Der ud over var der indtil 1784 et skattemæssigt incitament for de noget mindre godsejere til ikke at sælge ud af jorden. Traditionelt var den del af jorden (hovedgårdsjorden), der dyrkedes direkte under godset og altså ikke var forpagtet ud, skattefri, hvis den var af en vis størrelse. Det var statens betaling for godsernes aktive deltagelse i lokaladministrationen i form af skatteopkrævning, udskrivning af soldater, opretholdelse af ro og orden mv. Blev hovedgårdsjorden for lille var man skattepligtig. Netop dyrkningen af hovedgårdsjorden gav anledning til en anden type allokeringsmæssigt tab. Som en del af betalingen for at forpagte jord stillede fæsterne arbejdskraft, oftest tjenestefolk og voksne børn, samt heste og redskaber til rådighed for hovedgården for hele dage ad gangen. Selvsagt rummede dette hoveri-arbejde, som det kaldtes, ikke incitament til at gøre nogen særlig indsats. Samtidige kilder anfører, at hoveriet kostede fæsterne 2-3 gange så meget som det godsejerne fik ud af det. Også foretagsomhed som produktionsfaktor blev pålagt begrænsninger, mest tydeligt i byerhvervene. Retten til at nedsætte sig som selvstændig håndværker eller handlende blev 2

3 reguleret af byernes laug indenfor de enkelte professioner. Laugene bestemte desuden produkternes kvalitet og pris samt uddannelsen af håndværkere. På landet blev foretagsomheden, mener man i hvert fald, bremset noget af det såkaldte landsbyfællesskab (eng. open fields, se også den internationale del af pensum). Da de afhøstede markeder hvert år blev åbnet for græsning samtidig, var den enkelte nødt til at følge nogenlunde samme produktionsmønster som andre i landsbyen. For så vidt angår varemarkederne lå der en begrænsning i de såkaldte købstadsprivilegier. Byernes håndværkere og handlende havde langt tilbage i tiden fået det privilegium, at der ikke måtte oprettes konkurrerende værksteder og udsalg af varer i et bredt bælte uden om byerne. I landsbyerne måtte kun de mest nødvendige håndværkere som landsbysmeden drive virksomhed. Afstandene hindrede derfor en hurtigere udvikling af arbejdsdelingen mellem landbrug og byerhverv. F.eks. fremstillede bønderne selv mange af deres landbrugsredskaber, deres møbler, husgeråd, tøj, mad og drikke frem for at sælge landbrugsvarer og købe disse andre varer i fremstillingssektoren. Man taler her om en selvforsyningsøkonomi eller naturalieøkonomi. Der er en nøje sammenhæng mellem denne type af økonomi og den ringe udbredelse af pengeøkonomien. Pengeøkonomi er til syvende og sidst en betingelse for en effektiv arbejdsdeling. I en stor del af 1700-tallet hvor antallet af bytter eller transaktioner var få i landbrugssektoren, klarede man sig ofte uden penge. Bønderne betalte deres forpagtningsafgift, deres skat, deres medhjælperes løn ja sågar ofte også deres købmandsregning i naturalier. Pengeøkonomien havde sin udbredelse i byerne, i byerhvervenes transaktioner med godserne og med udlandet. Spørgsmålet om handelen med udlandet havde en lidt anden karakter i 1700-tallet end i dag. Det danske monarki omfattede udover nutidens Danmark også bl.a. Norge (indtil 1814) og hertugdømmerne Slesvig-Holsten (indtil 1864). Norge havde af ressourcemæssige årsager et mere differentieret erhvervsliv end Danmark og det slesvig-holstenske landbrug og håndværk stod på et højere teknologisk stade end det danske. Udover handel med andre dele af 3

4 monarkiet havde Danmark også en vis eksport især af korn og levende dyr til det egentlige udland, selvom eksportens andel af den samlede produktion var betydeligt lavere end den skulle blive fra midten af 1800-tallet. Derudover var skibsfarten en betydelig indtjeningskilde, ikke mindst i de perioder hvor andre søfartsnationer lå i krig med hinanden. Handelspolitikken var, mest udpræget i perioden , domineret af merkantilismens tankegang. Et overskud i samhandelen med udlandet var en betingelse for at skabe vækst i ædelmetalreserven. Denne ansås som nødvendig for statens magt og nationens overlevelse. For at øge overskuddet forsøgte man at holde andre landes forarbejdede varer ude ved hjælp af importforbud eller høje toldmure, mens man samtidig forbød eksport af råvarer, der kunne forarbejdes her i landet og i øvrigt støttede de indenlandske byerhverv mere direkte. Merkantilistisk politik i forskellige udgaver kendes fra andre europæiske lande tilbage fra 1500-tallet. Den danske merkantilisme, som er omtalt her, var et forholdsvis sent fænomen. Allerede i 1750 erne havde en økonom som Hume rejst kritik af handelsbalancepolitikken. En indstrømning af ædelmetaller førte til en udvidelse af pengemængden (jf. noten om penge og finansielle institutioner). Efter disse økonomers opfattelse ville en større pengemængde blot betyde et højere prisniveau og dermed en forværret konkurrenceevne overfor udlandet. Ræsonnementet betegnes price-specie-flow teoremet. Keynes havde omvendt den opfattelse, at produktionen i så fald ville øges mens priserne var forholdsvis ubevægelige. I General Theory 1936 argumenterer han således for, at handelsbalancepolitikken kunne have været rationel, givet det begrænsede antal instrumenter i datidens økonomiske politik. 2. Tiden fra 1784 til ca Det er almindeligt at lægge en skillelinje i netop 1784 fordi der da forekom et skift i personkredsen omkring den enevældige monark, selvom selve forfatningen var uforandret. De nærmest følgende år blev præget af en række reformer, som skulle få betydning langt ud over samtiden. Reformatorerne var inspireret af den udenlandske debat ikke mindst om landbrugets forhold. De var også efter alt at dømme lige som merkantilisterne motiveret af en forestilling om at det gjaldt om at øge nationens rigdom. Vejen til større rigdom gik nu mere i retning af at øge beskatningsgrundlaget bl.a. gennem at skabe bedre incitamenter. Spørgsmålet er imidlertid, hvilke underliggende økonomiske faktorer, der lå bag reformerne. 4

5 Her er det mest nærliggende at nævne befolkningsudviklingen. I den internationale del af pensum er det nærmere diskuteret hvorvidt der, som hævdet af en samtidig økonom, var en positiv sammenhæng mellem indkomsten pr. capita og befolkningsvæksten. Ifølge denne såkaldte malthusianske befolkningsteori (efter Thomas Robert Malthus, An Essay on Population 1798) ville befolkningstilvæksten nærme sig en steady state på 0. Det dyrkbare landbrugsareal var begrænset og teknologiske fremskridt af betydning forekom ikke. I Danmark såvel som i andre europæiske regioner oplevede man ikke desto mindre over lange perioder og således også i sidste halvdel af 1700-tallet en svag men positiv vækst i befolkningen. Teknologiske fremskridt forekom i landbruget, f.eks. indførelse af nitratbindende afgrøder som kløver og lucerne og afvanding af sumpede arealer. Desuden var det ikke nødvendigvis sådan at den marginale hektar jord, der blev opdyrket, var af dårligere kvalitet end de allerede opdyrkede. I Danmark var i øvrigt forholdet mellem det dyrkbare areal og befolkningens størrelse gunstigere end i de fleste af vore nabolande. Ikke økonomiske forhold som større immunitet overfor tilbagevendende epidemiske sygdomme kan desuden have påvirket dødeligheden i nedadgående retning. På trods af det forholdsvis store dyrkbare areal i Danmark ændrede befolkningsstigningen her og i vore nabolande på forholdet mellem prisen på jord og prisen på arbejdskraft. Når arbejdskraft blev relativt rigeligere og derfor billigere var det ikke længere nødvendigt at stavnsbinde arbejdskraften og stavnsbåndet blev derfor ophævet i Befolkningsstigningen var en anledning til at se nærmere på de arrangementer, der traditionelt havde reguleret forholdet mellem jordens ejere, godsejerne, og forpagterne eller fæstebønderne. Det synes som om begge parter ville vinde gennem en afskaffelse af hoveriarbejdet. Det var for dyrt for fæstebønderne og det var for lidt effektivt for godsejerne. I stedet opstod der nu et alternativ, nemlig lønarbejdere. Med stigende befolkning voksende gruppen af jordløse eller næsten jordløse landarbejdere, som var billig og motiveret arbejdskraft fordi alternativerne var få. En nærliggende årsag til hoveriets tilbagegang var naturligvis at en hel del forpagtere, ca. 60 pct. af samtlige, købte den jord de tidligere havde forpagtet af godsejerne, godt hjulpet af prisstigningerne på landbrugsprodukter. Godsejernes motiv for at sælge var formentlig, 5

6 udover hoveriets ineffektivitet, at man ønskede en kapitaltilførsel for at drage størst muligt udbytte af prisstigningerne. Det skulle ske gennem at modernisere og effektivisere driften af den del af jorden, der blev drevet direkte under godset. Godsejerne havde nemlig ikke tilladelse til at inddrage den bortfæstede, skattepligtige jord under godset. Set fra de nye selvejeres side var der et større incitament til at foretage langsigtede investeringer i deres ejendom. Landsbyfællesskabet blev også påvirket af befolkningsstigningen, jf. igen en nøjere gennemgang i den internationale del. Det stigende antal mennesker og det stigende antal dyr forøgede udnyttelsen af den fælles ressourcebase, den såkaldte overdrevsjord (eng. commons ), der lå uden om landsbyernes marker. Her havde man hentet brændsel til boligen og græsning til dyrene. Ved ureguleret adgang var der risiko for en overudnyttelse, forstået sådan at tilvæksten i græs og buske ville falde langt under det optimale niveau. Den ultimative løsning var at privatisere denne fælles ressource og fordele overdrevene mellem gårde og godser. Det skete da også samtidig med at landsbyfællesskabet blev opløst. De mange smalle strimler jord, der havde hørt til hver enkelt gård, blev samlet omkring gårdene. Denne såkaldte udskiftning af jorden accelererede fra slutningen af 1780 erne og var næsten tilendebragt omkring Den regnes i et europæisk perspektiv for at have været forholdsvis hurtig og vellykket. Den efterlod en forholdsvis stor gruppe af landbrugere med middelstore, vel arronderede brug. Reformerne skete i nært samspil med en stigning i pengeøkonomiens betydning, jf. noten om penge og finansielle institutioner. Fra slutningen af 1700-tallet betaltes en stigende del af skatter, afgifter, lønninger og varekøb mv. i penge. Hvis man skal opsummere, indeholdt reformerne flere elementer, der alt andet lige må have forøget den beskedne men positive vækstrate noget. Produktiviteten må være blevet forøget gennem en mere efficient allokering af produktionsfaktorer og gennem de skalafordele, der opstod ved stigende arbejdsdeling. Desuden skete der som allerede nævnt tekniske fremskridt. Det væksttal på 2 pct. årlig vækst i landbrugsproduktionen , der refereres på side 14 i Sv. Aage Hansens kap. 1 er dog givetvis alt for højt. Hvis man sammenholder den 6

7 eksisterende viden, herunder sammenligner med væksttal for det engelske landbrug, ligger et mere realistisk bud mellem 0,4 og 0,7 pct. total vækst i landbrugsproduktionen om året. Det vil også sige en smule højere end befolkningstilvæksten. Samlet set blev befolkningen på landet altså lidt bedre stillet. Fremgangen tilfaldt dog alene dem der ejede eller forpagtede jord, mens landarbejderne, der netto var købere af fødevarer må være blevet dårligere stillet på grund af de højere priser. Begivenhederne omkring valutasammenbruddet i 1813 og den efterfølgende krise er nærmere behandlet i noten om penge og finansielle institutioner. 3. Kornsalgsperioden ca Her tages udgangspunkt i den iagttagelse at den stigende integration mellem forskellige landes markeder kan aflæses i prisbevægelserne, jf. grafen side 20. Jo mere forbundne med hinanden markederne er, desto mere bevæger priserne sig parallelt. Hvis der f.eks. var en overnormalt stor høst i Sverige og Danmark men en meget lille høst i England, kunne der blive opkøbt billigt korn i Skandinavien som så kunne blive videresolgt til højere priser i England. I datidens økonomi havde prisudviklingen på en basisvare som korn en større afsmittende effekt på andre priser, end det ville være tilfældet i dag. Markedsintegration er meget indgående behandlet i den internationale del af pensum. Bag den stigende integration i verdens økonomi lå først og fremmest den teknologiske udvikling i kommunikation (telegraf) og transport (jernbaner og senere dampskibe), der for alvor begyndte at gøre sig gældende fra 1850 erne. Omtrent på samme tidspunkt banede en række internationale aftaler vej for en liberalisering af handelen i form af betydelige toldnedsættelser. Mest kendt er den såkaldte Cobden-Chevalier aftale 1860 mellem Storbritannien og Frankrig. Den havde form af en såkaldt mestbegunstigelsestraktat (eng. most-favoured-nation ). Det indebar at senere og større toldnedsættelser som Frankrig måtte garantere f. eks Det tyske toldforbund automatisk også kom til at gælde for Storbritannien. Danmark var i forvejen efter toldlove i 1797 og 1838 en frihandelsvenlig nation og indgik derfor ikke i nogen traktater men havde gavn af de liberaliseringer, der skete. Efter konjunkturomslaget i 1870 erne sås igen en stigende protektionisme i nogle europæiske lande 7

8 som Tyskland, Frankrig og Sverige. Den nåede dog på ingen måde det niveau, der senere skulle lamme den internationale økonomi i mellemkrigstiden. Når man som her ser på priserne på årsbasis nærmer bevægelserne sig derfor stærkt til hinanden fra omkring Fra det tidspunkt er England blevet Danmarks vigtigste eksportmarked med korn som vigtigste vare. Dengang som nu afspejler svingningerne i enkelte år oftest virkningen af internationale konflikter. I enkelte år som 1846 har der været tale om misvækst i landbruget, der ramte en større gruppe lande samtidig. For Danmarks vedkommende ses følgende mere langsigtede tendenser: Fra omkring slutningen af 1820 erne stabiliseres priserne og fra midten af 1840 erne ses en stigende tendens. Den væsentligste årsag er, at den industrielle vækst i England forstærkes i denne periode. Stadigt flere englændere forlader landbrugssektoren for at arbejde i byerhvervene og derfor stiger efterspørgslen efter importerede fødevarer. Omsvinget i midten af 1870 erne er generelt for alle sektorer men mærkes i en økonomi som den danske tydeligst som en landbrugskrise. Det kornproducerende landbrug i Nordvesteuropa blev umiddelbart hårdt ramt af konkurrencen fra billigere korn importeret fra USA og Østeuropa. Det sidste vendepunkt omkring midten af 1890 erne kan, hvis man stadig fokuserer på landbrugsvarerne, forklares ved at såvel Tyskland som USA nu har bevæget sig ind i en fase af endnu højere industriel vækst end tidligere. Igen fører det til en øget fødevareefterspørgsel fra den voksende bybefolkning. Vender man tilbage til den danske korneksport til England omkring midten af 1800-tallet er den en udmærket illustration af en pointe i såkaldt klassisk handelsteori. Det er velkendt at engelsk industri var langt mere effektiv end den danske og Danmark importerede da også industrivarer fra bl.a. England. Men det var ikke sådan, at dansk landbrug dengang var mere effektivt end det engelske, målt f.eks. som produktionen pr. mand pr. dag, tværtimod. Det som under disse omstændigheder skabte en gevinst ved handel for begge parter var derfor såkaldt komparative eller relative fordele. Man kan, nogenlunde realistisk, forestille sig at prisen på industrivarer i Danmark var høje målt i prisen på landbrugsvarer på grund af den endnu ikke så effektive danske industri. Danmark havde altså en komparativ fordel i landbrugsvarer. I England med en meget udviklet industri var prisen på industrivarer målt i 8

9 landbrugsvarer lavere. Det vil sige at en dansk landbrugsproducent skulle opgive færre enheder af sin egen vare for at købe en enhed industrivare, hvis han handlede med England. Ræsonnementet gælder naturligvis omvendt når man ser på den engelske industriproducents motiv for at sælge sin vare i Danmark. Sagt med andre ord kunne det betale sig at købe en vare der, hvor offeromkostningerne ( opportunity costs ) var lavest. 9

De problemstillinger der rejses for Danmarks vedkommende er almene for førindustrielle økonomier. Dvs. vi møder dem igen i det internationale pensum.

De problemstillinger der rejses for Danmarks vedkommende er almene for førindustrielle økonomier. Dvs. vi møder dem igen i det internationale pensum. 1. Lektion. Det førindustrielle Danmark ca. 1730-1876 (pensum: Noten Økonomisk vækst i Danmark over det lange sigt) Stikord: Vækst, institutioner, ressourcer, befolkning, markeder. (OBS bilag A er ikke

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

INTERNATIONAL HANDEL ANNO

INTERNATIONAL HANDEL ANNO INTERNATIONAL HANDEL ANNO LEKTOR, INSTITUT FOR ØKONOMI UNI VERSITET OVERSIGT 1. International handel og udvikling i handelsteorien 2. International handel og finansiering af velfærdsstaten 2 1966 1967

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation September 2015 Peter Kjær Kruse-Andersen Danmark en lille åben økonomi i en stor verden men verden er blevet mindre Værdiafgift (udgift/import

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien Økonomisk analyse 7. december 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien Agroindustriens forventninger til

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen?

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? På mange områder er landbrugets udvikling forudbestemt! Landbruget følger nogle udviklingstendenser, som er globale, eller som er sikre historiske og vedvarende.

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål. De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM BR

Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM BR - 1 Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM2011.518.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret har ved en dom

Læs mere