Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv
|
|
- Lene Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner alene med det formål at lette balancen mellem arbejds- og familieliv. Og fagbevægelsen har gennem årtier stillet krav om diverse initiativer, der skulle sikre medarbejderen optimale vilkår, når det netop gjaldt at skabe balance mellem arbejds- og familieliv. Og det til trods viser de tørre tal, at vi arbejder mere og mere, og direkte adspurgt har vi vanskeligt ved at få tingene til at hænge sammen. Særligt børnefamilierne. En del af forklaringen skal findes i, at vi i dag i højere grad er vores arbejde. Eller sagt på en anden måde: arbejdet er blevet langt mere identitetsskabende end tidligere. Dermed bliver det ikke et spørgsmål om alene at lave nye rammer for at tilskynde en balance mellem arbejds- og familieliv det bliver i lige så høj grad et spørgsmål om at se indad og forstå det samfund, vi er en del af. I nedenstående notat peges på en række udviklingstræk som kan være med til at forklare, hvorfor det er så vanskeligt at skabe balance. Det er nemlig ikke blot op til den enkelte medarbejder den enkelte medarbejder er en del af samfundet, og samfundet har gennem de seneste 100 år ændret syn på det at arbejde. Vi er gået fra at adskille arbejde og fritid under parolen 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers søvn til i fleksibiliteten og sammenhængskraftens navn at gøre det muligt for den enkelte at være på hele tiden. Skillelinjen mellem arbejde og fritid er blevet udvisket. For mange en nødvendighed for at få et stressende arbejds- og familieliv til at hænge sammen, men også en udfordring af dimensioner, idet der ikke angives en ydre ramme for, hvornår man har fri. Det er hele tiden op til den enkelte at vurdere og tage bestik af situationen. Fagbevægelsen bør derfor overveje, om det er muligt at regulere sig til bedre balance mellem arbejds- og familieliv, eller om tiden snarere er inde til at tillidsrepræsentanter uddannes til at være sparringspartnere for og navigatører for den enkelte medarbejder.
2 Den moderne medarbejder Hvordan kan det være, at vi aldrig tidligere har haft det så godt i arbejdslivet og samtidig følt os så dårlig tilpas med arbejdet? (Lund & Hvid, 2007:8). Mange moderne medarbejdere fremhæver, at mange af de forandringer, deres arbejdsplads og de selv har gennemgået over de seneste årtier, er af det gode. Samtidig er der meget, der tyder på, at det nye gode arbejdsliv også af mange medarbejdere opleves som belastende. Det er mange ting, der spiller ind, og som på forskellig vis har betydning for vores hverdagsliv afhængigt af, om vi tilbringer dagen ved PC en med sager, der altid kan gøres lidt bedre, eller om man indgår i faste vagter, f.eks. med brugere eller med serviceopgaver. Kan man gå fra sit arbejde og holde fri, fordi andre tager over, eller ligger sagerne og venter på medarbejderen, der er sygemeldt en uge eller har barns 1. sygedag? Nogle grupper især blandt medarbejdere med længerevarende og mellemlang uddannelse ses arbejdet som en arena for realisering af personlige og faglige ambitioner. Arbejdet ses som en vej til selvrealisering. Andre igen vil bare passe deres arbejde og gå hjem og holde fri med familien eller dyrke fritidsinteresser. Endelig er der dem, som gerne vil begge dele, og mener at en karriere skulle være muligt at kombinere med familie- og fritidsliv. Fremtidsscenariet der blev væk I starten af det 20 ende århundrede blev ideen om den frie tid introduceret af fagbevægelsen med sloganet 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers søvn som en vej til at give arbejderne bedre arbejdsforhold. Indtil da havde idéen om fritid været et privilegium for de velstående dele af samfundet, i første omgang adelen og i 1800-tallet også for den bedre stillede del af borgerskabet. For bønder og håndværkere var arbejde og fritid ikke adskilte sfærer, men nært integrerede både arbejdsmæssigt og boligmæssigt. Med fagbevægelsens fremkomst i slutningen af 1800-tallet var et af målene at forbedre arbejdsvilkårene og reducere arbejdstiden gennem at tredele døgnet i arbejde, fritid og søvn. Op igennem det 20 ende århundrede er arbejdstiden gradvis blevet sat ned, samtidig med at produktiviteten er steget. For mange familier blev den samlede andel af fritid fra 1940-erne til starten af 1960 erne større, idet det i den periode var almindeligt at kvinderne
3 arbejdede i hjemmet, hvis det var økonomisk muligt. For enlige forsørgere har udearbejde været et vilkår for de fleste gennem 1900-tallet. Fra 1960 erne og frem blev det mere almindeligt, at begge voksne i en familie arbejdede, hvorefter familiernes samlede fritid er blevet mindre på trods af mere ferie og en kortere arbejdsuge. Med den teknologiske udvikling er flere og flere arbejdsfunktioner blevet overladt til maskiner. Mange former for manuelt arbejde faldt væk, og kravet om uddannelse er steget markant med en stigende marginalisering af LO-gruppen som konsekvens. I 1960 erne og 1970 erne udviklede der sig en idé om, at fremtiden ville blive et fritidssamfund som følge af, at den teknologiske udvikling ville gøre flere og flere arbejdsfunktioner overflødige. Det var en fremtidsdrøm, men det var også et skrækscenarie for hvordan skulle man forvalte al den frie tid, som fremtiden ville byde på? Med arbejdsløsheden i 1970 erne og 1980 erne er forestillingen om det arbejdsfrie samfund rykket i baggrunden for en bekymring for de mennesker, som har for meget af den frie tid, som i denne sammenhæng bliver uønsket. Mens dem med for meget fri tid i stigende grad er blevet problematiseret, som en samfundsmæssig byrde, har dem, der har et arbejde fået mindre fritid. Fra 1990 erne og frem er fritidssamfundet aflyst. Danskere arbejder mere og mere. Den formelle arbejdstid er i de seneste 20 år blevet sat ned med tre timer om ugen, og vi har i de senere år fået mere ferie til rådighed. Siden man lavede tidsstudier i 1987 er arbejdstiden steget med ½ time pr. dag i gennemsnit for alle til trods for, at man har nedsat arbejdstiden (Teknologirådet, 2005). Dem der arbejder allermest er samtidig børnefamilierne, men det er også i denne gruppe, at ønsket om arbejdstidsnedsættelser er størst. Det er længe siden, at krav om nedsat arbejdstid har været på dagsordenen! Betyder det, at arbejdstiden har fået et accepteret leje? Det er et kompliceret spørgsmål, som har forskellige facetter. Hvis man ser på udviklingen af sygemeldinger og rapporter om stress og stressrelaterede lidelser, så tyder det på, at der er alvorlige omkostninger ved den stigende reelle arbejdstid. Samtidig peger politikere på, at vi skal arbejde mere på trods af, at vi allerede arbejder mere end den almindelige arbejdstid på
4 37 timer om ugen. Endelig skal man ikke tage fejl af, at mange af de mennesker, som arbejder mere og mere ikke gør det, fordi politikerne siger, at de bør. De gør det tilsyneladende af egen fri vilje, eller de er i en arbejdskultur, hvor der er etableret en forventning om, at man arbejder meget. Menneskesyn og arbejdsliv Den moderne medarbejder forventes selv at tage ansvar for sit arbejde og være aktiv i at opsøge udvikling. Den ansvarstagende og selvledende medarbejder opstår i løbet af 1980 erne. At tage ansvar bliver det positive modstykke til at have ansvar. Forventningen til den moderne medarbejder er at være proaktiv, som netop defineres som det modsatte af at være reaktiv. I jobannoncer ønsker man medarbejdere, der kan arbejde proaktivt for det ene eller det andet. Konsulenter tilbyder proaktive løsninger til virksomheder. På Videnskabsministeriets hjemmeside kan man læse Vær proaktiv tænk nyt og tænk på tværs, hvor formålet med at tænke proaktivt, som det forstås i Videnskabsministeriet, handler om at være forberedt på globaliseringen i stedet for at blive ramt af den (Videnskabsministeriet ). Den proaktive er på forhånd aktiv, mens den reaktive er offer for omgivelserne. En central teoretiker i forhold til personlig udvikling og organisationsændringer er mormonen Stephen R. Covey, der er blevet verdensberømt for sin bog om de syv gode vaner. Den første gode vane er netop: Vær proaktiv! De gode vaners paradigme beskrives af Covey som en proces, der går fra afhængighed til uafhængighed og endelig til gensidighed. I denne proces er den første vane vær proaktiv. Covey beskriver proaktivitet ved, at vi som mennesker ikke blot tager initiativet, men at vi som mennesker er ansvarlige for vores eget liv. Mennesker er ideelt set et resultat af deres beslutninger og ikke af omstændighederne (Covey 2005). Covey s centrale budskab er et ændringsparadigme fra, at det derude skal ændre sig, før jeg kan ændre mig til den proaktive ændringsparadigme, der er indefra og ud.
5 Det betyder, at når der opstår problemer i arbejdet, så skal den proaktive medarbejder ikke kigge på omgivelserne: chefen, kollegerne, strukturerne, samfundet etc., men på bedste proaktive vis starte med sig selv og reflektere over sin andel i problemerne, hvad kan man selv gøre for at løse problemerne. Man skal med andre ord starte med at kigge på sig selv og ikke skyde skylden på andre. Når en medarbejder skal være proaktiv i forhold til at arbejde med sine kompetencer, så handler det om at arbejde vedvarende med sine kompetencer, altså være up to date og attraktiv på arbejdsmarkedet. Her tages de sociale teknologier i brug på virksomheder ved, at individer indgår i forskellige processer for transformation. De forskellige metoder kan betragtes som en praksis, der er rettet mod den enkeltes arbejde med sig selv, sin selvindsigt, mål og udvikling af potentialer. Herved er teknikkerne med til at sætte en bestemt dagsorden for forståelsen af det moderne arbejdsliv ved, at der er nogle bestemte måder at forstå arbejdet på, som iscenesættes gennem en bestemt praksis, der er orienteret mod skabelse af en særlig proaktiv og fremtidsorienteret medarbejder i konstant refleksion over sine potentialer. Det centrale er, hvilket manøvrerum det giver medarbejderne for at bevare deres integritet og andre måder at forstå arbejdet på som andet end et selvrealiseringsprojekt. Dernæst giver det proaktive perspektiv nogle vanskeligheder med at diskutere problemer i arbejdet, da det første sted at kigge er på medarbejderen selv. Det betyder i værste fald, at medarbejderen bliver overladt til sig selv i forhold til at løse problemer, som den enkelte ikke nødvendigvis har redskaberne til at løse. Af nogle karakteriseret som selvforvaltningens elendighed. En ny arbejdsetik Som en konsekvens af udviklingen i menneskesyn og arbejdsliv er arbejdsetikken i de seneste årtier gået i retning af en stigende arbejdsintensitet og nye normer for arbejdets betydning. Arbejdets indhold beskrives ud fra dets evne til at skabe oplevelse det skal ikke blot være indbringende, det skal også være udviklende og spændende.
6 Det faglige formål er ikke længere at begrænse arbejdstiden mest muligt for at skabe mere fritid, men tværtimod at fjerne skillelinjen mellem job og hobby, arbejdstid og fritid. Et tegn på denne udvikling er, at medarbejderne af eget ønske eller på opfordring af ledelsen bliver sendt på personlighedsudviklende kurser betalt af virksomheden. Moderne medarbejdere er tilsyneladende villige til at inddrage private og intime sider af deres liv i arbejdslivet. Idealet er en medarbejder, der selv finder motivationen til arbejdet, som en indre drift. Herved skulle den enkelte medarbejder blive en selvledende enhed, der af sig selv tager de rigtige beslutninger. Det bliver ofte præsenteret som, at medarbejderne via personlig udvikling, fleksibelt arbejde osv. får mere indflydelse på eget arbejdsliv. I det moderne arbejdsliv skal medarbejderen opleve arbejdet som en lyst og interesse, fordi det giver en personlig tilfredsstillelse og personlig udvikling. Det er en ændring i arbejdslivet, som ikke er foregået helt upåagtet. Flere og flere medarbejdere oplever, at det i stigende grad bliver vanskeligt at adskille arbejde og fritid. Ideen om den hele medarbejder er på mange måder blevet modtaget positivt fra medarbejderne, som en vilje til at sikre medarbejderne mere trivsel og et mere personligt tilfredsstillende arbejde. Mange har imidlertid erfaret, at ledernes interesse i den hele medarbejder bevæger sig på en hårfin grænse mellem engagement og interesse i medarbejderens hele liv til, at det opleves som følelsesmæssigt intimiderende og omklamrende. Med udviklingen af det nye arbejdsliv med selvledende medarbejdere, er der en tendens til en meget snæver forståelse af, hvordan medarbejdere skal være engageret i deres arbejdsliv. Det presser andre forståelser og medarbejderes personlige integritet i forhold til, hvordan de vil prioritere deres liv. Det bliver således vanskeligt at diskutere, hvilke værdier den enkelte medarbejder har mulighed for at udfolde i sit arbejde og at give rum for at forskellige værdier kan være i spil ved siden af hinanden.
7 For mange medarbejdere er det nye arbejdsliv en landvinding, og de drømmer sig på ingen måde tilbage til tidligere måder at arbejde på. Modsat er der mange, der oplever det nye arbejdsliv som presset og uigennemskueligt, idet krav og forventninger bliver beskrevet i et bestemt sprog, der implicit fordrer, at medarbejderen selv kan forstå spillet men det er langt fra altid tilfældet.
Personligheden i arbejdslivet etablering af en ny arbejdsetik. Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt, DPU
Personligheden i arbejdslivet etablering af en ny arbejdsetik Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt, DPU I de senere år er der fremkommet en ny arbejdsetik, som jeg mener har betydning for forholdet mellem arbejdsliv
Læs mereFokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen
Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære
Læs mereHarboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk
Læs mereSLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:
SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv
Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereEt udviklingsforløb for den attraktive, erfarne medarbejder i 50 erne
Et udviklingsforløb for den attraktive, erfarne medarbejder i 50 erne Hvordan skal din senkarriere se ud? Styrk dine kompetencer og gør dig beredt til mange flere spændende arbejdsår! Dette forløb er tiltænkt
Læs mereArbejdsliv i nyhedsarbejde
Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES
Læs mereLigestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune
Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde
Læs mereTale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005
Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid
Læs mereHvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?
Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi
Læs mereKonsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske
M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte
Læs mereGuider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere
Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide
Læs mereSæt rammer for det grænseløse arbejde
Sæt rammer for det grænseløse arbejde DSR Kreds Midtjylland 8. juni 2017 Hans C. Hansen, FTF Dagens program Hvem er jeg Baggrund Kæpheste Budskab i dag Der kommer mere af det Det kommer hurtigt Fagbevægelsens
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereKort introduktion til 7 Gode vaner Udarbejdet af Pædagogfaglig leder Marie Skovbo
Eltang Skole og Børnehave Kort introduktion til 7 Gode vaner Udarbejdet af Pædagogfaglig leder Marie Skovbo Paradigmer og principper Vi har alle forskellige paradigmer/referencerammer eller briller, som
Læs mereDit (arbejds-) liv som senior
Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de
Læs mereHvad får du ud af workshoppen
Selvledelse Aarhus Universitet AC TAP gruppen 15. maj 2014 Djøf karriere- og kompetencecenter Christina Toft Hvad får du ud af workshoppen 19. maj 2014 Interview hinanden om selvledelse Alle får et kort
Læs mereDET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT
DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT TRÆK GRÆNSEN Stadig flere af os er påvirket af det grænseløse arbejde. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde på alle tider af døgnet, og vi
Læs mereHvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?
Sagsnr. 17.01-05-21 Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereSTRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV
STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV 18. JANUAR 2011 CPJ INDLEDNING Strategien for arbejdsliv skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets indsatser på området i perioden 2010-2012.
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø
Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge
Læs mereIndividuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser
Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken
Læs mererecepten på motivation
BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs mereGuider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef
Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Karrieresamtaleguide til ledere og chef En samtaleguide, som I kan bruge, når I skal navigere igennem karrieresamtalen med den erfarne leder senkarrieresamtalen.
Læs mereTid til mere job til flere
Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale
Læs mereligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur
ligestillingspolitik En ligeværdig arbejdskultur Den familievenlige arbejdsplads sikrer en sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv Ly n g by-ta arbæk Kommune En rummelig arbejdsplads giver plads til
Læs mereForberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år
Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede dig?
Læs mereVar undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke?
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to: Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs mereA: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser
Februar 2007 mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser DJØF har foretaget en undersøgelse af livsfaser og i den forbindelse spurgt medlemmerne om, hvad de anser for at være de centrale omdrejningspunkter i
Læs mereRudersdals kommunes sygepolitik
Sygepolitik Rudersdals kommunes sygepolitik Rudersdal Kommune er en attraktiv arbejdsplads med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor balancen mellem arbejdsliv og privatliv prioriteres Ved sygdom
Læs mereVi arbejder meget resultat af undersøgelse
Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi
Læs mereCRECEA The SafeWay Sikkerhedskultur nu med ledelse!
CRECEA The SafeWay Sikkerhedskultur nu med ledelse! CRECEA Konference, juni 2017 Henrik Elberg, arbejdsmiljøkonsulent og ingeniør INTRO FORUDSÆTNINGER CRECEA har arbejdet med sikkerhed og sikkerhedskultur
Læs mereKonsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen
Konsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen hvad skal være din næste bevægelse? Formålet med samtalen Formålet med karriereudviklingssamtalen er at understøtte din karriereudvikling. Samtalen
Læs mereSelvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014.
Selvledelse og trivsel Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Formålet med workshoppen Vi bliver klogere på hvad selvledelse er: Vi ser på hvilke dimensioner, der er med til at gøre det moderne arbejdsliv
Læs mereHvad bruger den excellente leder sin tid på?
Hvad bruger den excellente leder sin tid på? De fleste ledere, jeg taler med, bruger en stor del af ugen på deres arbejde. Mange af dem forklarer det med, at det er en del af jobbet og, at det jo er det,
Læs mereThomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk
Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet
Læs mereGENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her
Læs mereStress på arbejdspladsen
Stress på arbejdspladsen Introduktion Velkommen til medlemsundersøgelse omkring stress på arbejdspladsen. Her kommer nogle spørgsmål om dit nuværende arbejde. Hvis du har flere job, skal du besvare spørgsmålene
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs merePERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Læs mereDen postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi
Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald
Læs mereOverlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011
Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer
Læs mereWork-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005
Work-Life Balance Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, april 2006 INDLEDNING Denne specialanalyse af Det Danske Ledelsesbarometer 2005 påviser, at hver fjerde
Læs mereFremtidens fysiske arbejdsmiljø
Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl
Læs mereIndlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde
Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne
Læs mereSæt grænser for det grænseløse arbejde
Sæt grænser for det grænseløse arbejde Grænseløst arbejde bliver stadig mere udbredt. Det giver medarbejderne større frihed til at kombinere arbejde og familieliv, så det passer netop til deres hverdag.
Læs mereBliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen
Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en
Læs mereTEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK
TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereUndersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereKøn, uddannelse og karriere
Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke
Læs mereArbejdsmiljøkonference Næstved Kommune 9. november 2016
Arbejdsmiljøkonference Næstved Kommune 9. november 2016 Workshop 3 Balance mellem arbejdsliv og privatliv er med til at skabe trivsel 8. november 2016 1 Hvem er jeg? Organisations- og ledelseskonsulent
Læs merePilotprojekt vedrørende fleksibel arbejdstid Måling inden pilotprojekt, efteråret 2017
Pilotprojekt vedrørende fleksibel arbejdstid Måling inden pilotprojekt, efteråret 2017 Nedenfor vises besvarelsesprocenten. Distribueret: medarbejdere, som har modtaget skemaet men ikke svaret Nogen svar:
Læs mereFind din indre motivation
Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør
Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den XX.XX.XXXX 1 Indhold 1. Lovgivning og politik...3 1.1 Lokalpolitiske beslutninger...4 2. Struktur og rammer for Klub Dragør...5
Læs mereVDVL Danmarks eneste afklarende førleder-forløb for kvinder
VDVL Danmarks eneste afklarende førleder-forløb for kvinder VDVL Vil Du Være Leder? Der findes masser af førleder-forløb. Kurser, som du kan deltage på, når du HAR sagt ja til dit første lederjob, eller
Læs mereArbejds- familie- og fritidsliv
Arbejds- familie- og fritidsliv Introduktion Velkommen til medlemsundersøgelse om balancen mellem arbejds-, familie- og fritidsliv. I undersøgelsen refereres ofte til familien. I dag kan familier tage
Læs mereFagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein
Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012 Copyright Tina Hein Velkommen til Leder med hjerne og hjerte en workshop om personligt lederskab og energiforvaltning Præsentation at workshop
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereUndervisningsrum og læringsoplevelser
Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet
Læs mereNotat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.
Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mere4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi
4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi Trin 1: Genskab energibalancen Stress opstår, når vi gennem længere tid har brugt mere energi, end vi har fyldt
Læs mereGør en forskel for fællesskabet
Gør en forskel for fællesskabet for tillidsrepræsentanter i fagforeninger med OK-mærket. Hvorfor er OK-indsatsen vigtig? OK-indsatsen gør fællesskabet stærkere ikke bare på den enkelte arbejdsplads, men
Læs mereHåndtering af sygefravær
Håndtering af sygefravær Denne vejledning beskriver hvordan du skal agere, når du er syg eller har medarbejdere der er syge. Den fortæller hvilke roller og ansvar du har, samt hvordan og hvornår der skal
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereRegion Sjælland Trivselsmåling 2015
30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereAUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske
AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske
Læs mereStressmetoden A.K.T.I.V
Stressmetoden A.K.T.I.V Ekspertmodellen til din vej ud af stress Har du ligesom så mange andre fået stress? Føler du dig ofte stresset og har svært ved, at få din dagligdag til at hænge sammen? Har du
Læs mereFAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?
FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs merePlanlæg bedre få mere tid
Kirsten Andersen, Mariann Bach Nielsen og Claus Bekker Jensen Mnemosyne Kurser & Forlag 5 I Japans gamle kejserstad Kyoto er der mange templer og helligdomme. Her har japanerne gennem tiderne valfartet
Læs mereModul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed
Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed Gør det komplicerede enkelt og operationelt I Modul 2 får du en grundig og praktisk indføring i systemisk ledelse. Du lærer
Læs mereSkanderborg Kommune Trivselsmåling 2018
Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2018 Rapportspecifikatione r Skanderborg Kommune - Total - 2018 Gennemførte 3810 Inviterede 5106 Svarprocent 75% I. Om undersøgelsen Skema Skala 1-7, hvor 1 er dårligst
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereSolgårdens syge-og sundhedspolitik.
Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der
Læs mereTRIVSEL I BEDER DAGTILBUD
TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende
Læs mereBrug din orlov! - der er nok til både far og mor!
Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal
Læs mereStress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent
Stress og ledelse v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Hvad taler vi egentlig om Travlhed Kortvarig stress Langvarig stress Frustrationer og mistrivsel Trivsel Produktivitet
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereFreelancere tiltrækkes af fleksibilitet: Men er mere stressede - UgebrevetA4.dk
FRI FUGL Freelancere tiltrækkes af fleksibilitet: Men er mere stressede Af Cecilie Agertoft Mandag den 19. marts 2018 Langt fra alle bliver skubbet ud i tilværelsen som freelancer. Tværtimod værdsætter
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereMidtvendsyssels Lærerkreds
Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter
Læs mereSunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015
Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så
Læs mere