1. Indledning Problemformulering Metode Afgrænsning og fravalg... 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning... 3. 1.3. Problemformulering... 5. 2. Metode... 6. 2.2. Afgrænsning og fravalg... 6"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemstilling Problemformulering Metode Projektdesign Afgrænsning og fravalg Kildekritik Begrebsuddybning Coaching Social læringsteori og social kognitions teori Kognition Self-efficacy Response consequences Socialkonstruktionisme vs. Socialkonstruktivisme Teori Albert Banduras afsæt Selvets kognitive kontrol De fire kilder til mestrende selvtillid Kognitiv motivation Læringsmodellerne Modellering Mastery modeling Empiri

2 4.1. Artikelreferat Analyse Kritikpunkt 1. Målstyret aktivitet Kritikpunkt 2. Bedømmelse Kritikpunkt 3. Afhængighed Kritikpunkt 4. Sproglig bevidstgørelse Diskussion Handlemuligheder og menneskesyn Individets læring Coaching i et større perspektiv Konklusion Bibliografi Bøger Hjemmesider

3 1. Indledning 1.1. Problemfelt Individets selvhjælpsmuligheder er i dag, en aktualitet mere end nogensinde før. For blot 150 år siden var vejledning i følelsesmæssige, økonomiske, intellektuelle sågar tøjstilsmæssige problemer, overladt til den enkelte at håndtere. Muligheden og behovet for selvrealisering var en sjældenhed, da individdannelsen var underlagt de herskende sociale lag(www.denstoredanske.dk), og således en social stabil størrelse. Det moderne gennembrud i 1800-tallet gjorde, med sin urbanisering og industrialisering, op med disse socialt herskende normer hvorpå individets personlighed var afgjort af dets omgivelser. Sidenhen har mennesket på kort tid udviklet nye levemåder hvorpå det sociale bånd ikke længere strammer, og individuelle handlemuligheder og forfængelighed i langt højere grad er afgørende for ageren og væren livet ligger i individets hænder. Med dette i baghovedet, overrasker det derfor ikke, at hjælp til selvhjælp i dag er en multinational industri med en årlig indkomst på over 4 milliarder (www.43folders.com). Coaching er en nutidig form for hjælp til selvhjælp. Oftes vil det involvere en coach der vejleder et frustreret individ i, til, gennem dets adfærd, at optimere og ændre situationen til en ønskede tilstand. Den ubeskyttede titel coaching spreder sig over mange genrer, bl.a. livscoaching, erhvervsoaching, sundhedscoaching, konfliktcoaching sågar datingcoaching, og dertil mange vejledningsmuligheder. Grundantagelsen for dem alle er dog, at mennesket besidder muligheden for positivt at ændre og optimere sin adfærd. Gennem den rette vejledning, kan dette potentiale frigøres, hvorved individet vil opnå en mere optimeret tilstand (Bilag 1: 3p). Flere praktiske brugere af coachingredskabet indenfor erhvervslivet, har udtrykket deres begejstring for de metoder og resultater det har produceret (Bilag 1: 4p). Hvem ville heller ikke være tiltrukket af tanken om, at vi hver især indeholder et potentiale, der, guidet igennem på den rigtige måde, kan fører os til en mere positiv livstilstand. Men kan man det? Har vi dette potentiale? Er det i virkeligheden en romantisk tanke, om en optimal effektiviseret verden, hvor alle yder 120 procent? Er coaching i virkeligheden blot et redskab hvorpå chefen sikrer de ansattes effektivitet, end et redskab til selvrealisering, selverkendelse og personlig udvikling. Kritikere som f.eks. Mikkel Risbjerg og Peter Triantafillou plæderer, at coaching, lige meget hvor frihedsudøvende det er for individet, indebærer et subliminalt magtforhold hvor individets ageren er underlagt dels af 3

4 vejlederens/coachens moral, men også en konstant bevidsthed om dets uudnyttede potentiale. Alt afhænger dog af øjet der ser. Andre øjne, såsom psykolog Albert Bandura, ville se denne kritik for en ulegitim beskyldning mod et redskab, der netop varetager individets behov for selvudvikling, gennem sociale og mentale processer. Med udgangspunkt i denne problemstilling, er der lagt op til en undersøgelse og diskussion af coaching set ud fra flere psykologiske perspektiver Problemstilling Coaching er som sagt et redskab rettet mod individets udviklingsmuligheder, i et socialt samfund. Cand.mag. Mikkel Risbjerg samt lektor og cand.scient Peter Triantafillou benytter franske filosof og psykolog Michel Foucaults ( ) som udgangspunkt til, i deres artikel No time for losers coaching og det konkurrencedygtige selv, at yde kritik til coaching som et moralepålæggende styringsredskab til individets udvikling og handlen (Bilag 1: 2) er det så den endegyldige sandhed, kan man spørge. Ja for nogle. Men der vil også findes andre, såsom Albert Bandura med meget modsatte holdninger. Som teoretiker med tilknytning til de nyere skoler af psykologien(christensen 2002:71), argumenterer Bandura for en reciprok determinisme mellem sociale, følelsesmæssige og biologiske faktorer, hvorigennem individet er dannet, påvirket og udviklet. Men vigtigst af alt, siger Bandura, er at mennesket er et aktivt tænkende væsen, der med sin kognitivitet styrer dets handlen (Bandura 1977: 161). Således kan man forestille sig, at Banduras teoretisering snarer vil anskue coaching som en udviklingsmulighed for individet. Dette illustrerer tydelige modsætninger mellem artikelforfatternes syn på mennesket og dets ageren i samfundet. Ligeledes må der være betydelige forskelle at finde i deres anskuelse af coachingfænomenet. Det er denne kontrast der ligger til grundlag for min undren. Jeg ønsker at undersøge hvilke resultater man vil opnå, ved at betragte coaching fra Albert Banduras synsvinkel, og hvorledes denne vinkel kan påvirke artiklens konklusioner. Ved at redegøre for Banduras teorier og begreber vil jeg ud fra kritikpunkter i artiklen No time for losers coaching og det konkurrencedygtige selv belyse og diskutere teoretikernes forskelle i henhold til coaching. Med dette udgangspunkt, har jeg formuleret problemformuleringen nedenfor. 4

5 1.3. Problemformulering Hvordan kan coaching forstås ud fra Albert Banduras social kognitive teori, og hvorledes adskiller dette sig fra Mikkel Risbjerg og Peter Triantafillous social konstruktionistiske udgangspunkt? Hvilken effekt har disse forståelser på anskueliggørelsen af coaching som et individudviklende redskab? 5

6 2. Metode 2.1. Projektdesign Metode problemformulering Teori Albert Bandura Empiri Artiklen "No time for losers" Analyse Kritikpunkt 1 Kritikpunkt 2 Kritikpunkt 3 Kritikpunkt 4 Diskussion Forståelsesrammernes effekt Konklusion Konklusion 2.2. Afgrænsning og fravalg På grund af sidemæssige restriktioner, samt en bibeholdelse af den røde tråd gennem projektet, har jeg foretaget nogle afgrænsninger både teoretisk og empirisk. Det teoretiske perspektiv i opgaven, baseres udelukkende på Albert Bandura. Valget af Albert Bandura er baseret på flere forskellige faktorer. Dels finder jeg hans teori om det reciprokke forhold samt hans individdualistiske fokus interessant. Men især syntes han at være en spændende teoretiker til at modspille til artikelforfatternes udgangspunkt i Foucault, i diskussionen om coaching. Michel Foucault vil således kun refereres til gennem Mikkel Risbjerg og Peter Triantafillous artikel, hvori der redegøres for Foucaults synspunkter og begreber der anvendes som argumentationsgrundlag. Det skal derfor understreges, at Michel Foucault og hans teoretiske orientering ikke vil tilegnes stor opmærksomhed i selve projektet, men vil på grund af artiklens afsæt, sublimt vil være til stede gennem projektet. Havde der været færre restriktioner på projektets sidemæssige omfang, havde en mere omfattende inddragelse af Foucault dog været oplagt. Taget overstående i betragtning, har jeg ikke foretaget egen empirisk data, men har i stedet baseret det empiriske grundlag på artiklen No time for losers coaching og det konkurrencedygtige selv bragt i Tidskrift for Arbejdsliv i Hertil skal det igen understreges, at de sidemæssige forbehold umuliggør en dybdegående beskrivelse af 6

7 coaching, hvorved læseren henvises til artiklen eller artikelreferatet beskrevet i empiriafsnittet for information om coaching. Afslutningsvis har jeg fravalgt at skrive en perspektivering. Denne beslutning er baseret på opgavens karakter; min kritik tager udelukkende afsæt i den bestemte artikels konkrete problemstilling, hvorfor jeg, med kun 20 sider, ikke finder en perspektivering relevant nok til at optage den trænge plads Kildekritik Som nævnt, er projektets primærteoretiske grundlag udelukkende baseret på Albert Bandura. På trods af, at han anses som en af ophavsmændene bag social kognitivismen, er det givet at der vil være punkter hvor andre social kognitivister vil være uenige med hans tilgang. Desuden har Bandura gennem årene undergået en udvikling fra et social lærings teoretisk fokus til et social kognitivistisk fokus. Jeg har i primærlitteraturen dog ikke skelnet denne overgang, da det ikke syntes betydningsfuldt for projektet. Afslutningsvis kan man stille sig usikker på det empiriske grundlag, der er lagt for opgaven. Artikels forfattere, Mikkel Risbjerg og Peter Triantafillou er begge akademikere hvorved man må antage at de har en vis form for teoretisk autoritet. Dog skal artiklen betragtes som sekundær litteratur, hvorved min diskussion og konklusion baseres på deres redegørelse, tolkning og diskussion af coaching, samt deres tolkning af Michel Foucaults begreber. Således er mine resultater baseret på deres udtalelser mere end emnet generelt, da jeg ikke mener at kunne levere det rette grundlag for at skabe sådanne påstande. I den sammenhæng vil jeg derfor argumentere for, at på trods af risikoen for at forfatterne læser og bruger Foucault på en måde hvorpå det matcher deres pointer, er anvendelsen af sekundær litteratur i denne situation ikke nødvendigvis en svaghed. Formålet med opgaven er netop at belyse hvorledes man kan anskueliggøre emnet alt efter hvilket synspunkt der benyttes. Derved er brugen af sekundære litteratur vigtig, da det ligger til grund for diskussionen Begrebsuddybning Meget af litteraturen benyttet i teoriafsnittet er engelsk, hvorfor jeg i det følgende vil redegøre for nogle af de mest anvendte begreber, således der ikke skabes tvivl om hvordan de skal forstås i denne opgave. Desuden vil jeg redegøre for de danske begreber, vis betydning kan tolkes på flere måder. 7

8 Coaching I indledningen blev det nævnt hvordan coaching kan anvendes i mange sammenhænge. Jeg vil dog i opgaven, hovedsageligt tage udgangspunkt i coaching som et erhvervs- og personlighedsmæssigt værktøj Social læringsteori og social kognitions teori Albert Bandura udviklede først den sociale læringsteori og tilsluttede sig senere hen social kognitions teori. Da jeg udelukkende benytter mig af Albert Banduras teoretiseringer, vil jeg, som tidligere nævnt, ikke skelne mellem disse teorier Kognition Ifølge Gads Psykologileksikon er kognition tænkning eller informationsbearbejdning af bevidst eller ubevidst art., når begrebet anvendes i teksten henvises der således til de tankemæssige refleksioner individets gør sig ved viden, indsigt og fortvivlelse (Bjerg 2004: 286) Self-efficacy Der er mange måder at oversætte et af Banduras mest populære begreber, self-efficacy. Ifølge ordbogen.dk kan det oversættes til virkeevne, gennemslagskraft, virkningsgrad m.m. Af danske versioner kan der nævnes mestrende selvtillid, selvkompetence, tro på egen gennemslagskraft, selvtillid og selveffektivitet (Bertelsen 2001: 70). Jeg har i min opgave valgt at benytte mig af det danske udtryk mestrende selvtillid, da læserytmen derved ikke forstyrres af engelske ord men forbliver intakt. Mestrende selvtillid syntes at ramme princippet om self-efficacy, men er stadig bredt nok til alle situationer. Da self-efficacy er svært at oversætte direkte til dansk, beder jeg derfor læseren have det engelske udtryk in mente hvis der skulle opstå situationer hvor det danske udtryk ikke syntes rammende Response consequences Begrebet anvendes af Bandura til at forklare en læringsform, hvorpå individet vælger sin adfærd alt efter de forventede konsekvenser. Response kan ifølge ordbogen.dk oversættes til svar, reaktion, respons m.m. Igen tager jeg mig det forbehold at benytte den danske oversættelse respons konsekvens, da dette giver læseren en bedre rytme. Her skal man ligeledes være opmærksom på oversættelsens betydning til dansk i forhold til engelsk, da ordene, på trods af deres ensartethed, kan tilegnes forskellige betydninger for hvert sprog. 8

9 Socialkonstruktionisme vs. Socialkonstruktivisme For at undgå misforståelser om disse to psykologiske retninger, vil jeg kort redegøre for min opfattelse og brug af socialkonstruktionismen. Gerd Christensen uddyber i Psykologiens Videnskabsteori at socialkonstruktionismen er en samlebetegnelse for en række psykologiske teorier, der filosofisk udspringer af socialkonstruktivismen (Christensen 2002: 71). I den forbindelse kobles Michel Foucault som inspirationskilde til denne retning som (Christensen 2002: 71). 9

10 3. Teori For at få en forståelse for Albert Banduras teoretiske udgangspunkt, vil der i følgende afsnit redegøres for hans perspektiver indenfor udviklings- og personlighedspsykologi. Der vil i dette afsnit blive lagt vægt på kognitiv udvikling og observerbar læring, da disse begreber er mest relevant for analysen og diskussion Albert Banduras afsæt Psykoanalysen blomstrede i 1890 erne, 30 år senere slog behaviorismen igennem som en ekstrem modpol til psykoanalysens lid i individets ubevidste og seksualdrift (Christensen 2002: 63). I erne opstod en ny strømning af kognitive og sociale læringsteorier. En af frontfigurerne indenfor området er canadiske Albert Bandura (1925) der med sin kritiske stillingtagen til foregående teorier, valgte at fokusere på både de sociale, biologiske og kognitive aspekter af individets læring, udvikling og væren (Bandura 1977: 16p). Reciprok Determinisme, er et begreb der indbefatter retningens kerne, og henviser til den gensidige interaktion mellem person og miljø, hvor mennesket gennem sine biologiske og kognitive forudsætninger, skaber og bliver skabt af de sociale omstændigheder (Bandura 1977: 9). Dermed er Banduras holdning, hverken at mennesket agerer gennem ubevidste drifter eller er født med en biologisk programmeret adfærd, men snarere udvikler sine adfærdsmønstre ved direkte erfaring og observation gennem kognitive overvejelser. Det pointeres i den sammenhæng, at man er født med visse biologiske forudsætninger der muliggør, eller umuliggør optagelsen og processeringen af sensorisk input. Individets bearbejdning og organisering af information afhænger derfor, af dets unikke neurale system (Bandura 1977: 72p). Dette betyder at biologiske faktorer ikke skabende for individet, men snarer har indflydelse i tilegnelsesprocessen. Skabelsen og udvikling er derfor kun begrænset af eksterne kræfter (samfundsnormer og moraler) samt individets egen vilje til at handle (Ibid.: 16p). Denne vilje, skabt af individets kognition, bærer stor betydning for Banduras teori, hvorfor der i det følgende vil blive redegjort for principperne heromkring Selvets kognitive kontrol Our behavior is influenced by the extent to which we believe that we can cope with the demands of a particular situation (Ewen 1998: 522) 10

11 Et af Albert Banduras mest kendte begreber er self-efficacy 1. Self-efficacy eller mestrende selvtillid er essentiel for individets selvudvikling i og med opfattelsen af dets egen mestrende selvtillid, dels påvirker hvilke aktiviteter/situationer det engagerer sig i, og dels påvirker processer såsom udholdenheden, motivationen, følelsesmæssige og tankemæssige reaktioner m.m.(pervin 2001: 447). Mestrende selvtillid er således en størrelse individet selv skaber gennem sin tankemæssige aktivitet kognitionen, samt erfaringer skabt i under sociale omstændigheder. Som Bandura formulerer det: den umiddelbare uoverensstemmelse mellem teori og praksis kan forsones ved at anerkende, at forandring formidles gennem kognitive processer, men at de kognitive omstændigheder bedst igangsættes og ændres af erfaringer fra succesfuld udførelse. (Bandura 1977: 79, min oversættelse) Her fremgår det hvordan han forsøger at skabe en teori der tilgodeser elementer af psykologien der før blev anset for værende adskilte, nu forenet i en reciprok determinisme. Dette forhold bevidner til Banduras moderne socialpsykologisk udgangspunkt, hvori individets kognitivisme er central for udviklingen og væren i det sociale samfund (Christensen 2002: 171). Social kognitionsteorierne lægger netop vægt på hvordan individet og dets sociale adfærd påvirkes af dets fortolkning, tænkning og kategorisering af omgivelserne. Individet er derfor et rationelt tænkende væsen vis mål er at danne mening ved et konstant samspil mellem sin egen og andres eksistens (Christensen 2002: 172). Denne position er vigtig at bide mærke i, da den bevidner til en anden måde at anskueliggøre coaching på, og dermed skaber en interessant kontrast til det argumentationsgrundlag Mikkel Risbjerg og Peter Triantafillou i artiklen bygger, på baggrund af Michel Foucault De fire kilder til mestrende selvtillid Bandura frembringer fire forskellige kilder, hvorigennem mennesket vurderer og styrker sin mestrende selvtillid. Disse er som følger: Indsatsgennemførelse (Performance accomplishment). Skabes ved, at individet både opnår succes med sin adfærd, men også gennemgår prøvelser der styrker dets udholdenhed til at overkomme forhindringer. På den måde vil skuffelsen ved en negativ oplevelse være reduceret pga. den høje tro til ens ydeevne (Bandura 1977: 81) Andenhåndserfaring (Vicarious experience). Her fremstår styrken i den sociale sammenlignelsesproces hvis du kan, kan jeg også samt den guidede adfærd, der 1 Der henvises til begrebsuddybning i metodeafsnittet. 11

12 fungerer som et sikkerhedsnet for individets succesfulde ageren (Bandura 1989: 365). Verbal overtalelse (Verbal persuasion). Hvis individet er fortvivlet, kan det hjælpe at få opmuntring. Det er dog vigtigt at individet ikke opmuntres til at yde på et niveau der overstiger dets evner, da man derved kan risikere et større negativt udfald end hvad ens self-efficacy niveau kan bære. Bandura understreger derfor at succes ikke skal måles i sejre over andre, men i form af egenforbedring (Bandura 1989: 365). Fysisk tilstand (Physiological state). Ved at styrke sit fysiske helbred, styrker individet sit psykiske helbred, da man på den måde bliver bedre til at håndtere stress og andre spændingssyndromer, da mennesket ofte kobler disse syndromer med dårlig ydeevne. Menneskets mestrende selvtillid varierer derfor både i størrelse alt efter individets niveau vil det kun påtage sig oplevelser der passer med deres opfattelse af deres niveau, styrke jo stærkere tro på sin mestrende selvtillid jo sværere er den at slukke, og almindelighed nogle oplevelser skaber en generaliseret form for mestrende selvtillid, hvor andre situationer skaber en mere begrænset tro. Generelt gælder det dog, at jo stærkere vurdering af sit eget niveau er, jo større er sandsynligheden for succesfuldt at udføre negative eller truende opgaver (Bandura 1977: 85). Hvis individet dermed konsekvent ikke formår at opnå positive resultater, og udviser anormal adfærd eller få personlige problemer, kan dette ifølge Bandura tildeles fejl i modelindlæringen eller en for lav mestrende selvtillid. Vejen ud af disse problemer kan opnås gennem modelindlæring, der vil blive behandlet senere i afsnittet, samt ændringer af individets adfærdsmønstre. Hvordan disse ændringer kan forekomme vil blive fremvist i følgende afsnit Kognitiv motivation Som beskrevet i foregående afsnit, lægger Albert Bandura stor vægt på menneskets kognitive funktioner, hvori den kognitive aktivitet er motivationskernen for handling. Da individet dermed er i stand til at bevæge sig væk fra den nutidige situation og i stedet fundere over fremtidens mulige konsekvenser, bliver det fremtidig forventede resultat, en motivationsfaktor for handlen (Bandura 1977: 161). Ud over forventning som kognitiv funktion, er også individets målsætnings- og selvreguleringsprocesser. For at undergå forandring er det essentielt, at stille sin egen adfærd til revurdering, siger Bandura. Således henviser målsætnings- og selvreguleringsprocesser til individets evne til 1. at evaluerer sin nuværende situation, 12

13 erkende en vis utilfredshed i forhold til forestilling om hvordan situationen skal være 2. fremsætte mål for at sikre, at den utilfredsstillende situation ændres 3. genevaluering af situationen og vurdere om de givne mål har nogen effekt. Herved indgår individet i en konstant evalueringsproces med sig selv (Bandura 1977: 161). Det understreges dog, at målet i sig selv ikke skal anses som kilden til motivation, men snarer som en sikringsmekanisme for at opnå de ønskede ændringer. Effektiviteten af individets regulering af sin adfærd afhænger derfor i sidste ende dels af hvor specifik målet formuleres og dels hvor nærtliggende det er både tidsmæssigt og følelsesmæssigt. Her understreger Bandura, at jo mere følelsesmæssig inderligt målet er, jo mere umage vil individet gøre sig for at opnå det (Bandura 1977: 162). Banduras pointe er således at det overordnet set, er op til individet selv at erkende et behov for forandring og dermed ændre sin givne situation. Det naturlige rationale mennesket er opgjort af, gør den konstante kognitive evalueringsproces mulig, hvorpå et ønske om forandring af individets adfærd eller situationen, afhænger af dets praksis af forventnings-, målsætnings- og reguleringsprocesserne. Bandura plæderer yderligere, at mennesket ikke vil stoppe ved opnåelsen af dets egenmål, men altid søge højere dimensioner for dels at genskabe tilfredshedsfølelsen ved opnåelsen af målene, og dels at styrke sin mestrende selvtillid. Denne betragtning er særlig interessant, i og med det bevidner om et iboende ønske i individet for konstant forbedring. Denne holdning vil senere i opgaven blive betragtet og diskuteret i forhold til Foucault samt artikelforfatternes holdning til konstant selvforbedring. Disse kognitive strukturer og kontrolmuligheder Bandura fokuserer på, kommer til udtryk gennem de sociale foranstaltninger individet 3.3. Læringsmodellerne Albert Bandura mener at der overordnet findes to komponenter hvorigennem mennesket optager læring. Den første proces omtaler han som respons konsekvenser eller på engelsk response consequences, henviser til hvordan individet vælger sin adfærd alt efter hvilke (forventede) konsekvenser der følger. Er konsekvensen negativt vil denne adfærd fravælges, er udfaldet derimod succesfuldt vil individet forstærke denne adfærd (Bandura 1977: 17). Derved vil man kunne drage tydelige paralleller til behavioristerne, der med betragtninger 13

14 som trial & error og operant conditioning slog individet fast som værende udelukkende påvirket af eksterne faktorer. Bandura plæderer dog I den forbindelse at meget forskning peger på, at forstærkning [af adfærd, red.] I højere grad fungerer som en informations og motivationsgivende proces, end som en styrkelse af et mekanisk respons (Ibid: 21, min oversættelse). Her fremgår en tydelig afstandstagen til den behavioristiske opfattelse af individet som kognitivt og biologisk indholdsløst. Tværtimod skaber og forstærker den ydre stimuli, en indre stimuli samt et behov i individet, hvorved dets handling bliver baseret på immanente motiver og ikke blot er reduceret til mekanisk respons Modellering Albert Banduras anden komponent i menneskets læring, kaldes modellering, og lægger sig tæt op af princippet om respons konsekvens, men adskiller sig dog ved en betydelig faktor. Ved respons konsekvenslæring er det individet selv, der afprøver, overvejer og reagerer på stimuli. Modellering er derimod baseret på andenhåndserfaring, hvor læringen foregår gennem andre individer der fungerer som modeller og dermed skaber rammerne for observantens adfærd. Individet gennemgår fire processer ved modellering; opmærksomheds-, fastholdelses-, fysisk gendannelses- og motivations processen (Bandura 1977: 23). Bandura postulerer, at individet i første omgang observerer og fortolker omgivelserne, for efterfølgende at vedligeholde og huske de aspekter af adfærden individet har fundet interessant, i symbolske koder. Disse symbolske repræsentationer omdannes til derefter reel handling, hvorigennem individet tilpasser sin adfærd ud fra dets forestillinger om modellens adfærd(bandura 1989: 363). Det sidste stadie henviser til individets motivation for tilegnelse af adfærden. Bandura skelner således mellem adfærd tilegnet på grund af en iboende motivation, og adfærd tilegnet på grund af omgivelsernes krav(bandura 1977: 28). Ligesom med effekten af individets reguleringsprocesser (jf. afsnit ), afhænger tilegnelsen og styrken af den nye adfærd af, hvor nærtliggende adfærden er for individets personlighed Mastery modeling Bandura har siden hen viderebygget på teorien om modellering og udviklet en mere erhvervsorienteret model, der gennem et tretrinsprogram har til formål at videreudvikle sociale, intellektuelle og adfærdsmæssige færdigheder i(bandura 1989: 363). Første trin består i at lære generelle strategier, regler og grundlæggende færdigheder for den givne 14

15 adfærd, hvorpå individet selv skaber en generel forståelse reglernes anvendelses- og justeringsmuligheder på den måde får de ikke af vide hvad de skal gøre, men får redskaber til hvordan man kan gøre. Dernæst skal individet erfare og afprøve de nyerhvervede regler og strategier i sikre eller stimulerede miljøer, hvor der stadig er mulighed for at fejle og modificere sin adfærd uden at skade omgivelserne. Her er en vigtig faktor den feedback subjektet får fra modellerne, således at individet bliver guidet den rigtige vej. Sidste fase er aktiv udslusning i arbejdsmiljøet. Opgavernes sværhedsgrad øges gradvist for at individet bevarer og opbygger sin mestrende selvtillid. Ved at pålægge læringsprocessen (og dertil udviklingsprocessen) de sociale relationer, kommer den sidste faktor af Albert Banduras reciprokke determinisme til udtryk. Vi har således i de foregående afsnit set hvordan modellering og individets kognitive aktiviteter samt herskende biologiske strukturer, ligger til grund for individets skabelse og udvikling gennem de sociale strukturer en reciprok determinisme. Disse informationer vil i analysekapitlet benyttes til at anskueliggøre coaching ud fra Albert Banduras teori. Først vil jeg dog i følgende afsnit redegøre for min brug af empiri. 15

16 4. Empiri Følgende afsnit indeholder et artikelreferat af Bilag 1, for at tydeliggøre den empiriske basis, hvorpå analysen og diskussionen baseres på Artikelreferat Cand. mag. Mikkel Risbjerg og lektor ved RUC Peter Triantafillou problematiserer i artiklen No time for losers coaching og det konkurrencedygtige selv coaching (Bilag 1: 1). Hypotesen er, at der i interaktionen mellem coachen og den coachede, foregår en form for frihedsudøvelse, hvor den coachede henslængt får pålagt en moral, og dermed mister sin frihed. Denne moral har til hensigt at få individet til at præstere bedre, og i sidste ende blive mere konkurrencedygtig. Deres problemstilling lyder derfor således hvornår og hvor er coaching skabt, hvordan kan coaching begrebsliggøres, og hvilke mageffekter er coaching forbundet med? (Bilag 1: 2). Artiklen teoretiseres gennem Michel Foucault magt- og subjektiveringsbegreber, hvorigennem individet udvikles og skabes. Hypotesen og problemstillingen diskuteres gennem tre forskellige forståelser af coaching: hhv. magtfri dialog, illegitim magt og magt-via-frihed (Bilag 1: 3). Til sidst beskrives en ny gren af coaching ved coach Allan Holmgren, hvor de før kritiserede magtrelationer ved praksissen, anerkendes og integreres. Afslutningsvis konkluderer forfatterne gennem tre hovedargumenter, at coaching ud fra Foucaults begrebsliggørelser, skal betragtes som et sofistikeret magtinstrument, udviklet til at sikre medarbejdernes effektive ageren(bilag 1: 13p). Med Risbjerg og Triantafillous udgangspunkt i Foucault, kan man argumentere for, at de tager en socialkonstruktionistisk synsvinkel til coachingproblematikken. Foucault, der i høj grad er inspireret af socialkonstruktionismens fokus på individets sociale konstruktioner som subjektiverende, vil uddybes i følgende afsnit. 16

17 5. Analyse Artiklen No time for losers opstiller fire kritikpunkter, hvorigennem artikelforfatterne illustrerer deres skepsis til coachingens praksisser og underliggende magteffekter. Set i lyset af disse fire punkter, vil jeg i følgende afsnit udarbejde en analyse af, hvorledes disse kritikpunkter kan anskues gennem Albert Banduras begrebsliggørelser. Dette gøres, for at undersøge om man ud fra Banduras teoretiske synspunkt, ligeledes kan betragte disse punkter somcoachingens underliggende magteffekter. Herved ønsker jeg at skabe et grundlag for den senere diskussion. Risbjerg og Triantafillou diskuterer i artiklen afslutningsvis coaching som en poststrukturalistisk praksis. Heri fremstilles to områder hvorpå de mener, at coaching underspiller og forbigår magteffekter der påvirker subjektet. Dels argumenterer de for, at coaching altid vil være bundet til specifikke moralske koder, der favoriserer bestemte frihedspraksisser (især pligten til konstant selvforbedring) på bekostning af andre (Bilag 1: 11). Og dels argumenterer de for, at det ikke er hvilken som helst frihedspraksis der kan frigøres via coaching, men kun de praksisser, der har et mere eller mindre konkret mål (Bilag 1: 12). Ud fra disse bekymringer, opstiller forfatterne fire punkter hvorpå man kan anskue coachingens manglende forbehold for magtforholdene i praksissen (Bilag 1: 12) Kritikpunkt 1. Målstyret aktivitet Første kritik baseres på antagelsen om, at individet undergår en form for målstyret aktivitet, dvs. dets aktivitet udelukkende bliver målt i form af succes eller fiasko. På den måde skal individet opnå sine egne mål for at se sig selv som succesfuld. Ud fra redegørelsen af Albert Banduras psykologiske synsvinkel, kan man argumentere for, at den målstyrede aktivitet, snarere er en positiv proces for individet end et udtryk for omgivelsernes magtpåvirkning. Dette kan baseres på flere omstændigheder. Fra et socialkognitivistisk synspunkt, kan man først og fremmest betragte den målstyrede aktivitet, som et tegn på individets høje mestrende selvtillid en størrelse i konstant bevægelse, der guider individet videre i sin udvikling og selvrealiseringsproces. Sagt på en anden måde, er udgangspunktet, at individet med mestrende selvtillid naturlig vil søge nye områder hvorpå denne selvtillid kan styrkes (jf. afsnit ). Når individet gennemfører disse nye udfordringer, er dets selvtillid styrket og vil dermed være mere udholdende og 17

18 upåvirket af eventuelle barrierer, en proces Bandura betegner som indsatsgennemførsel (jf. afsnit 3.2.). Dermed kan den målstyrede aktivitet og individets mestrende selvtillid betragtes som gensidige størrelser, der konstant udfordrer individet til at søge nye veje. Dernæst kan man med Banduras teori i mente, argumentere for, at målstyret aktivitet er et udtryk for udnyttelsen af sit kognitive potentiale til forandring (jf. afsnit ). Som han udtrykker det i bogen Social Learning Theory, er incitamentet til handlen rodfæstet i kognitive aktiviteter (Bandura 1977: 161, min oversættelse). Dermed er målstyret aktivitet individets kognitive erkendelse af utilfredshed ved den iboende tilstand, i forhold til den tilstand individet ønsker at befinde sig i. Målet og forventningsdannelsen er derfor en sikringsmekanisme hvorpå individet baner sig vej ud af den misfornøjende situation, med de fremtidige konsekvenser som motivationsfaktorer for handlen. Albert Bandura plædere afslutningsvis, at individets succes skal måles i form af egenforbedring, og ikke i form af andres succes (jf. afsnit ). Dermed kan der drages tydelige paralleller mellem Bandura og coachingens syn på individets udviklingsproces. De pointerer, med hver deres begreber Bandura med hans principper om egenforbedring og kognitive motivation, coaching med deres principper om de- og rekonstruering og det frisættende potentiale at individet har et iboende ønske samt mulighed for konstant forbedring. Baseret på overstående, kan man ud fra et Banduraistisk synspunkt, ikke betragte målstyret aktivitet som en magteffekt pålagt individet og styret af sociale konstruktioner og herskende normer, men snarere et udtryk for individets immanente ønske om udvikling og anerkendelse Kritikpunkt 2. Bedømmelse Forfatterne kritiserer i 2. punkt problematikken forbundet med de individer der ikke ønsker coaching. Da coachingens udgangspunkt er, at mennesket har et uudnyttet potentiale som kan forløses via coaching, rationaliserer forfatterne, at de der ikke ønsker dette potentiale forløst er nogle tabere, idet de ikke engang kan/vil sætte mål for sig selv (Bilag 1: 12). Som tidligere pointeret er Albert Bandura af den overbevisning, at mennesket, givet dets aktivt tænkende karakter, konstant vil revurdere sin situation og søge at virkeliggøre sine mål. Eksisterer ønsket om målsætning ikke, kan det derfor ifølge Bandura tilegnes en for lav mestrende selvtillid eller fejlagtig modelindlæringen, hvorigennem individets degraderende tanker om dets egen værd blokerer for videreudviklingen (jf afsnit ). Disse negative 18

19 tanker kan yderligere forstærkes hvis individet er fysisk svækket, da modstandsdygtigheden for stress og dermed fornedrende tanker, vil være formindsket (jf. afsnit ). Således skal man ifølge Bandura ikke betragte denne situation som udtryk for, at individet er en taber, men i højere grad forstå manglen af målsætning som en ufrivillig stopklods opstået af individets negative tankestrøm og fysiske tilstand. Vejen ud af disse problemer er derfor knyttet til en forbedring af individets fysik, adfærdsmønstre og modelindlæring, tilvejebragt gennem verbal overtalelse, andenhåndserfaring og indsatsgennemførelse (jf. afsnit ). Således støttes individet dels mundtligt gennem sociale relationer, og dels praktisk gennem andenhåndserfaringen der øger chancen for individets succesfulde ageren, hvorved individet i sidste ende have styrket sin mestrende selvtillid og håndtering af barrierer Kritikpunkt 3. Afhængighed Tredje del af kritikken opsamler de to foregående kritikpunkter, ved at opstille en generel problemstilling i coaching forestillingen om, at individet vil gøre sig afhængig af coachingforholdet. Denne afhængighed, er skabt ud fra individets konstante opmærksom på sit uudnyttede potentiale og mer-effektivitet, således at der skabes en afhængighed til coachingens ekspertise for at hjælpe dette potentiale på vej. Som nævnt tidligere, indgår det kognitive individ i kontante evaluerings- og selvreguleringsprocesser, hvormed det gør sig bevidst om sin egen handlen. Albert Bandura plæderer i denne sammenhæng at de fleste succeser ikke bringer en vedvarende tilfredsstillelse; efter gennemførelsen af et givent indsatsniveau, vil individet som oftes ikke længere være tilfredsstillet, hvorfor det, i jagten på en betinget positiv selvstyrke, vil søge højere niveauer at opnå (Bandura 1977: 161, min oversættelse) Ovenstående citat underbygger coachingens princip om det uudnyttede potentiale, ved at argumentere for individets ønske om at styrke sig selv og sin psyke. Ud fra Banduras synspunkt, kan coachingens fokus og dermed individets fokus på det uudnyttede potentiale, således ikke betragtes som et afhængighedsforhold, i og med individet selv altid vil søge nye udfordringer, hvorved coachingen i højere grad skal betragtes som en guidende hjælp. Hertil kan forholdet mellem coachen og den coachede betragtes som løbende 19

20 modellering, hvorigennem den coachede finder inspiration til adfærd gennem coachens vejledning. Der forekommer imidlertid en betydelig forskel i hvorledes coaching og Albert Bandura betragter individets potentiale. Hvor Bandura mener at det er individets bevidsthed om at kunne klare mere og ønske mere, understreger coaching i højere grad et potentiale i alle mennesker. Sagt på en anden måde understøtter coaching det iboende potentiales fremkomst gennem coaching, hvor Bandura argumenterer for selvets egen forankring af potentiale (hvis lav mestrende selvtillid, intet potentiale), skabt gennem egne positive erfaringer og kognitive aktivitet. På den måde er Banduras individ i højere grad udgjort af et autonomt potentiale, end indebærer af et konstant potentiale. At bruge coachen som guide, kan derfor ud fra Banduras perspektiv også ses som et udtryk for en lav mestrende selvtillid hvorpå individet har brug for verbal overtalelse (jf. afsnit ) for at genoprette sin mestrende selvtillid og nå sine mål Kritikpunkt 4. Sproglig bevidstgørelse Afslutningsvis diskuterer Risbjerg og Triantafillou, samtalens struktur for individets videreudvikling. De taler for, at coachingens fokus på en sproglig de- og rekonstruering af individet, ikke tager forbehold for sociale relationers påvirkning, regelsæt og andre styringsforsøg. Albert Banduras brug af og fokus på sproglig bevidstgørelse for individudvikling, kommer svagt til udtryk i individets mestrende selvtillidsproces. Her fremstår det (jf. afsnit ) at individet i tilfælde af en lav mestrende selvtillid, igennem sociale relationer kan søge mundtlig støtte og dermed styrke sin mestrende selvtillid. Når det er sagt, kan man ud fra Banduras teoretiske perspektiv sætte sig enig i forfatternes påstand om coachingens manglende hensynstagen til sociale forhold, normer og regelsæt. Banduras teori om menneskets indlæringsprocesser, lægger netop vægt på individets læring gennem sociale processer, dels gennem andres adfærd men også gennem generelle strategier og regler omgivelserne sætter (jf. afsnit ). Dette sidste kritikpunkt er især interessant, da man kan argumentere for, at forfatterne her afviger fra deres tidligere måde at opfatte og kritisere coaching på. Således ændres forholdende mellem artiklens fortalers Bandura og artiklens kritikeres forfatterne og Foucault, syn på coaching. Hvor man i de andre kritikpunkter så en stærk overensstemmelse mellem coaching og Bandura versus forfatterne og Foucault, er der i dette punkt en større 20

21 forbindelse mellem Bandura og forfatterne, samt en ligeledes forbindelse mellem Foucault og coachingens syn på den sproglige bevidstgørelse. Denne ændring vil blive diskuteret i følgende kapitel. Gennem analysen, fremgår det tydeligt, at der er store forskelle på anskuelsen af coaching ud fra henholdsvis et socialkognitivistisk synspunkt og et socialkostruktionistisk synspunkt. Bandura fremstår overordnet set som fortaler for den individualistiske fremgangsmåde coaching benytter, hvorpå der er forståelse af individets dannelse og udvikling i selvet og gennem sociale processer. Foucault står med forfatternes i den anden ende, og mener med deres konstruktionistiske udgangsvinkel at coaching blot er en måde hvorpå individet underlægges gældende magters moral. Afslutningsvis argumenterer jeg dog for, at diskussionsdeltagernes (forfatterne, Foucault og Bandura) roller ikke nødvendigvis er så opdelt som ellers antaget. Følgende diskussion er baseret på disse observationer og delkonklusioner. 21

22 6. Diskussion Jeg skriver i problemstillingen, at alt afhænger af øjet der ser en talemåde der også gælder for illustreringen af coaching. Mikkel Risbjerg og Peter Triantafillous gennemgående argument for coaching som et negativt redskab til individdannelse og -udvikling, er således en måde at betragte coaching på. I analysen, fremstår anden måde at se coaching på, hvor overhængende ligheder mellem Albert Banduras socialkognitivistiske synspunkt og coaching kommer til udtryk. Jeg vil i det følgende diskutere årsagen til disse forskelle og deres effekt på anskueliggørelsen af coaching som et individudviklende redskab Handlemuligheder og menneskesyn I analysen ræsonnerede jeg, for paralleller mellem coachingens fokus på det uudnyttede potentiale og Banduras principper om individets evaluerings- og selvreguleringsprocesser (jf. afsnit 5.3.). På trods af en uenighed om det udviklende potentiales afsæt, syntes begge tilgange at betragte individets selverkendende muligheder, og dets ønske om konstant videreudvikling. Således kan man argumentere for at både coaching og Albert Bandura, arbejder ud fra en erkendelse af, at individets grundlæggende kognitive processer er et centralt element i udvikling og selvrealisering. Denne kognitivitet indgår i en vekselvirkning med de omkringliggende sociale relationer, hvori de to kræfter konstant påvirker hinanden. Derfor tilegnes individets motivation for adfærd og dermed kilden til handlen dets kognitive aktivitet og dets sociale interaktion. Den reciprokke determinisme vidner om et menneskesyn, baseret på en individualistisk tankegang, hvor selvet stilles til ansvar for sit eget liv og ageren, og skinner igennem som et individ i det sociale(christensen 2002: 172). På trods af relationernes indflydelse, vil individets adfærd og erkendelse således være forankret i dets egen kognitive opfattelse af verden et udtryk for en rationalisme hvorigennem selvets fornuft er vejen til erkendelse (Ibid: 33). Denne erkendelsesposition lægger en markant afstand til det udgangspunkt, artikelforfatterne baserer deres analyse og kritik af coaching på. Med ophav i Foucault, påtager Risbjerg og Triantafillou sig et konstruktionistisk menneskesyn, hvori individet ikke selv skaber sin egen erkendelse, men underligger magtsystemernes konstruerede sandhed der pålægger selvet en morale (Berg 2004: 182). Foucault, der anses som ledende inspirationskilde for poststrukturalismen og socialkonstruktionismen (Christensen 2002: 71), 22

23 er kendt for sine holdninger om mennesket, som en konstruktion skabt af magtsystemer, hvorpå individets handlen baseres på magten og omgivelsernes moralopfattelse (Bjerg 2004: 182). Individet undergår således selvdisciplinerende etiske praksisser 2 for at opnå en moralsk væren(bilag 1: 10). Effekten af disse differentierende menneskesyn, er således stærke modsættende opfattelser af coaching som individudviklende redskab. Elementer Foucault opfatter som uovervejede og underspillede magteffekter (Bilag 1: 12), vil Bandura opfatte som individets måde at sikre sin konstante udvikling, tilvejebragt gennem sin kognivitet. Betragter man eksempelvis coachingens postulat om det uudnyttede potentiale, vil artikelforfatterne og Foucault se dette som et udtryk for skjulte magtrelationer og selvdisciplinering. Bandura derimod vil, som tidligere argumenteret for, give medtag i princippet om et potentiale for merudvikling, tilvejebragt gennem konstant selvevaluering og -regulering. Det fremgår således hvordan disse essentielle erkendelsesforståelser, påvirker udgangsvinklen hvorpå coaching analyseres og kritiseres. Taget forholdet, mellem coaching, Bandura, artikelforfatterne og Foucault i betragtning, er det derfor ikke svært at forstå uoverensstemmelsen mellem coaching og artikelforfatterne ligesom det er heller ikke er svært at, forstå overensstemmelsen mellem Albert Bandura og coaching Individets læring Et andet relevantprincip er det mellem coaching og Albert Banduras teoretisering af individlæring. Man kan argumentere for, at ligheden her ligger i fremgangsmåden for individets læring og erkendelse, en fremgangsmåde der vidner om elementer af induktive fremgangsmåder(bilag 1: 6). Induktion er en slutningsform der bygger på princippet om at man ud fra få erfaringer kan drage generaliserende konklusioner (Christensen 2002: 210), hvorfor metoden ses relevant for både coaching og Bandura i og med de begge bygger læring og udvikling på en model, coach, guide, der gennem sine erfaringer, kan vejlede individet til højere erkendelse. Således er det tydeligt, at begge principper mener, at individet lærer gennem social interaktion. Som beskrevet i analysen (jf. afsnit 5.4.), er der dog en afgørende forskel mellem Banduras og coachingens individindlæring, nemlig sprogets betydning. Som vist i kritikpunkt 4, ændres forholdende mellem coachingens fortalere og kritikere - coaching og Foucault sidestilles, mod Bandura og artikelforfatterne, to grupperinger der i 2 Bilag 1 s. 10, beskriver en etisk praksis som de relationer, individet kan etablere med sig selv med udgangspunkt i de aktuelt gældende moralske koder 23

24 forhold til deres menneskesyn er dybt uforenelige. Således bliver der bliver skabt et fælles åndehul, en overensstemmelse, for disse ellers grundlæggende modstridende menneskesyn. Hvad man ydermere kan finde interessant i denne sammenhæng, er forfatterne delvist afvigelse fra deres ellers faste afsæt i Foucaults socialkonstruktionisme. Socialkonstruktionismen (og Foucault) argumenterer netop for sprogets essentielle betydning for det grundlag, hvorpå verden og selvet konstrueres (Christensen 2002: 71p). Det betyder derfor, at individet gennem den sproglige bevidstgørelse undergår de etiske praksisser, hvori individet forsøger at opnå en bestemt form for væren(bilag 1: 10). Således kan man diskutere hvorvidt forfatternes kritik af dette sidste punkt, er plausibelt i, da de syntes at modesige dem selv og deres overbevisning i det Foucaultske univers Coaching i et større perspektiv Diskussionen har indtil nu, foregået hovedsageligt ved at diskutere de forskellige overbevisningers holdninger til den konkrete artikel. Forståelsernes effekt på anskueliggørelsen af coaching, afhænger imidlertid også af de overlæggende niveauer teorier baseres på forholdet mellem individ, mikro, meso og makro 3. Man benytter i sociologisk teori disse fire begreber til at opdele samfundet i forskellige skalaer, for at få en bedre forståelse af hvilket niveau teorierne beskæftiger sig med, og dermed også hvilket størrelsesmæssigt omfang der problematiseres 4 - er det på individniveau, i lokalmiljøet, landsdækkende eller globalt. Mikro er niveauet for den daglige sociale omgang såsom familie, skolegrupper, interesse grupper m.m.. På mesoplan ses lokalsamfund og nabolag, i modsætning til makros fokus på byer eller samfund som helhed. Disse inddelinger er relevante for dette projekt i og med man kan argumentere for, at Bandura, Foucault og coaching behandler mennesket på tre forskellige niveauer. Albert Banduras teoretiseringer tager afsæt i psykologien på individ- eller mikroplan, da han plæderer for, at verden og selvet skabes gennem individets kognitive aktivitet, der udfordres af de omkringlignende sociale relationer. Når Bandura således er let sammenlignelig med coaching, er det et udtryk for, at de erkender verdens og selvets dannelse i sammen skala. I og med coaching dog både kan betragtes som et personlighedsudviklende redskab, og som et ledelsesredskab for medarbejdere, bevæger coaching sig mellem individ- og tilnærmelsesvis mesoniveauet. Således er i øjenfaldende, at ingen af disse to teoretiseringer

25 beskæftiger sig med individet og verden på makroniveau, og kun tilnærmelsesvis beskæftiger sig på mesoniveau. Når artikelforfatternes synspunkter derfor er svært forenelige med coachingens principper, kan man argumentere for, at deres afsæt i Foucaults begrebsliggørelser, er et ulige grundlag at bygge analysen på i forhold til den skala teorierne beskæftiger sig med det er som at sammenligne en mus med en elefant. Foucault tager, som tidligere bekendt, afsæt i verdenens og selvets skabes gennem omkringliggende sociale konstruktioner. Han argumenterer for at Sandhed og Magtsystemer er to gensidige elementer, der konstant danner og bekræfter hinanden (Bjerg 2004: 182). Dermed undergraves individets egen fornuft, og stræber i stedet at efterleve de gældende moraler. Herved adskiller Foucault sig endnu engang markant fra Bandura og coachingens udgangspunkter, med et menneskesyn der tager udgangspunkt i foranstaltninger eller magtsystemer på meso og makroniveau. Med udgangspunkt i psykologien, kan man derfor argumentere for, at Foucault I højere grad behandler sociologiske problemstillinger, hvorved han er ugyldig at bruge i betragtningen af coaching. 25

26 7. Konklusion Der blev i diskussionen forsøgt påvist, hvilke årsager der ligger til grund for de essentielle forskelle mellem Albert Bandura og artikelforfatterne Mikkel Risbjerg og Peter Triantafillous anskueliggørelser af coaching. Jeg argumenterede for, at forklaringen ligger i deres grundlæggende differentierende menneskesyn og betragtning af individets handlemuligheder. Efterfølgende diskuterede og påviste jeg hvordan teoriernes skalagrundlag, var af essentiel betydning i forhold til den givne problemstilling, og hvorledes dette kan forklare hvorfor Foucault og socialkonstruktionismen ikke er forenelige med coaching og Albert Bandura. Man kan af overstående udlede, at artikelforfatternes hypotese om, at coaching pålægger individet moralske koder, hvorpå den magtfri udvikling undertrykkes, ikke er en plausibel påstand, hvis man tager afsæt i Banduras social kognitivistiske teori. Denne iboende forskel mellem Michel Foucaults socialkonstruktionistiske synspunkt, og Albert Banduras social kognitivistiske synspunkt, skal derfor tildeles deres uidentiske menneskesyn samt den skala eller størrelse hvorpå de bygger deres problemstillinger og teorier. Man kan således konkludere, at betragtningen af coaching som redskab til individets frihedsudøvelse, afhænger af disse to essentielle faktorer. Dog er der en fremtrædende forskel i de sammenligningsmuligheder der skabes ved henholdsvis et uidentisk menneskesyn og et ulige skalaforhold. En sammenligning mellem to teorier med differentierende menneskesyn, giver både forfatteren og læseren et større perspektiv på teoriers grundlag og omfang. En sammenligning mellem to teorier med differentierende skalaforhold altså det individ, mikro, meso eller makroniveau de ønsker at betragte problemstilling ud fra giver imidlertid et sværere sammenligningsgrundlag, i og med der er stor forskel på, hvorledes man betragter roden til problemerne gennem samfundet eller i individet. Den største svaghed ved Mikkel Risbjerg og Peter Triantafillous artikel og dennes konklusioner om coaching, syntes således at være brugen af Foucault som modargument til coaching i og med de behandler individet på to forskellige niveau, hvorfor sammenligningsgrundlaget ikke er ligeså plausibelt som hvis de havde stemt overens. 26

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Job / Person sammenligning

Job / Person sammenligning Job / Person sammenligning Privat & fortroligt 04/08/2014 Sales Director/ Hr. Thomas Sample PPA Job D 7 5 2 5 I 4 3 1 8 S 8 6 2-9 C 4 8-4 -4 Jobbeskrivelse JOb KRAv ANALYSE Resultatet af den udarbejdede

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Social Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL

Social Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Social Kompetence Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/social.pdf) Social Kompetence Social kompetence (og dermed social kompetenceudvikling)

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Tilværelsespsykologi Radikalisering

Tilværelsespsykologi Radikalisering Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Forberedelse til MUS

Forberedelse til MUS Et værktøj til samtalelederen Medarbejder: Dato: Som forberedelse og støtte til en MUS samtale, kan det være en hjælp at indkredse medarbejderens arbejdsadfærd. Ved at besvare 8 spørgsmål, findes de fremherskende

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Præstationsanalysen 2009

Præstationsanalysen 2009 Præstationsanalysen 2009 Analyse af præstationsfaktorer i danske virksomheder er gennemført i marts/april måned 2009. Undersøgelsens formål var at afdække i hvor høj grad det lykkes for virksomheder i

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Pædagoguddannelsen København UCC Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Bachelorprojektet er udarbejdet af: Cecilie

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere