Notat Vedrørende udskolingslinjer

Transkript

1 Vedrørende udskolingslinjer Kontakt Mette Rønø Skolekonsulent Direkte tlf Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Grundlag: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen (folkeskolereformen) giver kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer for at imødekomme elevernes forskellige interesser og forudsætninger og dermed styrke deres motivation. horsholm.dk I rammenotatet for Fremtidens Skole i Hørsholm (vedtaget af Kommunalbestyrelsen i august 2013) står, at der skal etableres udskolingslinjer på alle fire skoler. Det fremgår af rammenotatet, at: - linjerne skal tilgodese elevernes interesser, således at motivationen fastholdes - der i etableringen af linjerne skal tages højde for, at der skabes linjer for både elever, der er praktisk funderede og elever der er teoretisk funderede - eleverne kan deltage i linjetimer på en anden skole end deres egen - alle linjer skal være fuldt kompetencegivende til ungdomsuddannelser - der i etableringen af linjerne tages udgangspunkt i den konkrete skole, dens elever og medarbejdere for at skabe ejerskab til linjerne. Proces: I processen med at implementere folkeskolereformen og Fremtidens Skole i Hørsholm er der nedsat en arbejdsgruppe om udskolingslinjer, der har arbejdet siden efteråret Gruppen består af lederne for de fire skolers udskolingsafdelinger, ungdomsskoleinspektør Peter Theilmann, samt skoleleder Michael Geilager, Vallerødskolen, der er tovholder for gruppen.gruppen har inddraget medarbejderinput fra en fælles pædagogisk dag for alle kommunens lærere. 1/1

2 Arbejdsgruppen har arbejdet med forskellige organiseringer og forskelligt omfang af udskolingslinjer og har besøgt tre skoler, der arbejder med udskolingslinjer: Pilegårdsskolen, Kastrup, Fredensborg Skole, Fredensborg og Snekkersten Skole, Helsingør. På baggrund af besøgene har gruppen konkluderet, at: - motivation og arbejdsglæde synes at være øget hos elever og medarbejdere - forarbejdet er vigtigt det kræver en lang proces og ejerskab hos medarbejderne, da projektet skal bæres igennem af ildsjæle - det er vigtigt at gøre sig målet klart: Hvorfor gør vi det her? - derskal tages udgangspunkt i den lokale kontekst.oftest er der en brændende platform for arbejdet med udskolingslinjer enten i form af strukturændringer på skoleområdet, store motivationsproblemer blandt udskolingseleverne eller mange udskolingselever, der skifter til privatskoler, efterskoler etc. - der ikke pt. kan dokumenteres bedre faglige resultater som følge af udskolingslinjer Modeller: Teoretisk kan man tænke sig mange varianter af udskolingslinjer. Nedenfor er firemodeller skitseret. De fire modeller skal illustrerespændvidden i, hvordan udskolingslinjer kan organiseres. 1. Linjetimer på egen skole Eleverne bliver i egen stamklasse. Skolen udbyder linjetimer inden for forskellige områder af forskellig varighed (kortere/længere forløb med hvert tema) - Tryghed i at forblive i egen stamklasse på egen skole - Mulighed for at vælge forskellige linjetimer i forskellige perioder - Mulighed for samarbejde med øvrig undervisning - Reelle valg - Maximal fleksibilitet ift. resten af skolen - Få valgmuligheder for eleverne - Elevens valgmuligheder 2/2

3 - Ressourcer til at overskue og styre - Ingen transport begrænses af skolens muligheder (fx skolestørrelse og medarbejderkompetencer) 2. Linjeklasser på alle skoler Eleverne bliver på egen skole, men der laves nye klasser efter 6. klasse, så eleverne kommer til at gå i en linjeklasse. - Tryghed i at forblive på egen skole - Ny frisk start med ny klasse i 7. - Klassens undervisning kan tones efter linjens tema i alle fag. - Maximal fleksibilitet ift. resten af skolen - Ingen udgifter til transport - Fuldt overblik over ressourcer - Få valgmuligheder for eleverne - Elevens valgmuligheder begrænses af skolens muligheder (fx skolestørrelse og medarbejderkompetencer) - Fremmer ikke samarbejdet mellem skolerne 3. Linjetimer på tværs af kommunens skoler Eleverne bliver i stamklasse på egen skole, men deltager i linjetimer på tværs af kommunens skoler. Timerne er samlet i perioder fx fast om formiddagen eller fast en dag om ugen eller på faste uger. - Bredere udbud, flere valgmuligheder for eleverne - Stamklassen og det sociale fundament, der er opbygget her fastholdes - Mulighed for nye - Vil valget blive reelt, eller bliver eleverne på egen skole med egne kammerater? - Svært at samtænke med øvrig undervisning 3/3

4 kammerater på tværs af skolerne - Bedre udnyttelse af ressourcer og muligheder på skolerne - øget samarbejde mellem skolerne - Binder resten af skolens planlægning mindre fleksibilitet - svært at have overblik over økonomi, når man modtager andre skolers elever - nogle elever får lang transport - meget lidt fleksibilitet i elevernes valg, da skolerne er fyldt op med elever 4. Udskolingsskole Alle udskolingselever samles på én skole, hvor der etableres linjer, som eleverne vælger sig ind på. - Ny frisk start for alle elever i 7. klasse - Ungemiljø - Mange valgmuligheder for eleverne - Øget specialisering / et stærkere kompetencemiljø for udskolingslærere - Overblik over økonomi - Utrygt for nogle elever at skulle starte på en ny skole - Risiko for mangel på sammenhæng til mellemtrin - Risikoforforskellige niveauer på linjeklasserne afhængigt af temaet - Omfattende og dyr løsning at implementere (bl.a. pga. etablering af faglokaler) - Kan der udbydes linjer, der giver mening for alle elever? - Flytning af 4/4

5 lærerkompetencer har konsekvenser for tilbuddet på fødeskolerne. - Nogle elever får længere transport. 5/5