Rødovre Station Prioritering af investeringer

Transkript

1 Rødovre Station Prioritering af investeringer Rapporten er udarbejdet for Terminalsamarbejdet: Rapporten er udarbejdet af: Public Arkitekter & Incentive Partners Februar 2

2 5 Terminalsamarbejdet. Rødovre Station Baggrund for opgaven Terminalens trafik- og passagerforhold Passagerer Busser S-tog Fjern- & regionaltog Metro Lokaltog Total Hverdagsdøgn Note: Årstal fra bus (29/), tog (28) og metro (2) Kilder: DSB, Movia, Metro og lokalbaner Transport til/fra terminalen Bil Cykel, knallert, motorcykel Bus Andet tog Til fods Andet Ubesvaret Total Andel 5 % 2 % 3 % % 56 % 6 % % % Kilde: DSB Parkering Bilparkering Cykelparkering, overdækket Cykelparkering, åben Cykelparkering, aflåst Pladser Belægning - % 47 % - Note: Tal fra 28. Den aktuelle belægning er dog blevet vurderet ved besigtigelser. Terminalsamarbejdet består af Metroselskabet, Trafikstyrelsen, Movia og DSB, og har til formål at forbedre de fysiske forhold for terminalerne i Hovedstadsområdet. Dette skal ske ved en modernisering der fokuserer på trafiksikkerhed, skift mellem transportmidler, tryghed, tilgængelighed for handicappede, bil- og cykelparkering samt trafikinformationstiltag. For at få et overblik over, hvilke tiltag der kan forventes at give den største forøgelse af kundetilfredsheden for pengene, har Terminalsamarbejdet bedt Public Arkitekter og Incentive Partners om at prioritere de forskellige tiltag. Helt overordnet er tiltagene indenfor hvert tema prioriteret efter at give en så stor så mulig kvalitetsforbedring for så mange passagerer som muligt på de kvalitetsparametre, der er vigtigst for kunderne. Dette er sat i forhold til størrelsen på investeringen for at identificere de tiltag, der giver den største forbedring for passagererne pr. investeret krone. De overordnede temaer Projektets formål er at forbedre de fysiske forhold for terminalen ved en modernisering der fokuserer på følgende temaer: i forbindelse med terminaler omfatter både forholdene på selve terminalen og adgangsvejene til denne. Isoleret set er kollektiv trafik en af de mest sikre måder at transportere sig på, og uheld sker oftest under passagerernes transport til og fra den kollektive transport. Gående og cyklister bør have trafiksikre og overskuelige adgangsveje, som i videst muligt omfang separeres fra anden trafik. På selve terminalområdet bør skiftevejene mellem bus/tog og bus/bus være sikre, og krydsende trafik bør undgås. Skiftevejene mellem alle transportmidler på terminalen bør generelt være kort og direkte, overskuelige og trygge samt med beskyttelse mod vind og vejr. Desuden bør der være tilstrækkelig kapacitet, så køer og ophobninger undgås. Tunneler, gangbroer og trapper vil af passagerne ofte blive betragtet som en ulempe, da de dels er krævende at passere og dels kan forringe overskueligheden. Hvis der er trapper til perronerne, bør der også være elevatorer eller anden niveaufri adgang, som sikrer adgang for gangbesværede, kørestolsbrugere, barnevogne m.m. Rulletrapper kan etableres på terminaler med store passagermængder. Skiftevejene mellem bus/tog og bus/bus bør så vidt muligt sikres mod krydsende trafikstrømme. Ved tryghed forstås den form for tryghed der ligger ud over trafiksikkerhed. Ved udformningen af terminalerne bør der vises hensyn til passagerernes tryghed og personlige sikkerhed. Behovet er særligt stort om aftenen, hvor terminalerne ikke er så benyttede, og det er mørkt. Terminalerne skal have en god belysning. Det er vigtigt, at der på alle terminaler er tilgængelighed for alle. Niveauforskelle bør så vidt muligt undgås, og er der niveauforskelle, bør trapper suppleres med elevatorer og/eller ramper, afhængigt af stationens størrelse. Såfremt en terminal ikke har brugbare adgangsveje for bevægelseshæmmede bør sådanne, som minimum indrettes i forbindelse med nyetablering af adgangsveje. For handicappede er det ligeledes vigtigt at det er siddemuligheder, og at der er elementer at støtte sig til i færdslen på terminalen. DSB s tilgængelighedsstandard er gældende for alle terminaler. Bil- og cykelparkering Her beskrives parkeringsforholdene for cykler og biler i forskellige kategorier: Langtidsparkering (pendlere), korttidsparkering, Kys & kør samt taxi. I forbindelse med terminaler bør der være mulighed for cykelparkering, gerne i overdækkede og eventuelt aflåste eller servicerede stativer. Cykelparkeringsanlæg placeres tæt ved indgangene til stationen og busterminalen for at minimere gangafstanden og for at hindre uønsket og uhensigtsmæssig cykelparkering. med kundens øjne. Skiltning, lyd, skærme. Selv om det tilstræbes at udformningen i sig selv kan forklare terminalens funktioner, bør skiltning og information være med til at optimere omstigningsforholdene. Oplysninger om køreplaner for tog og bus bør være tilgængelige og synlige på alle terminaler, herunder oplysninger til at sammensætte en rejse med brug af flere kollektive transportmidler. Dynamisk skiltning og visning af destinationer, køretider m.v. bør overvejes på terminaler, hvor behovet herfor er stort (mange tog/busser, uoverskuelige forhold m.v.). Opgaven Beskrivelsen giver et overblik over hvilke tiltag på terminalen der kan forventes at øge kundetilfredsheden og skabe mest mulig værdi for kunderne. Tiltagene er prioriteret efter at give en så stor så mulig kvalitetsforbedring for så mange passagerer som muligt på de kvalitetsparametre, der er vigtigst for kunderne. Dette er sat i forhold til størrelsen på investeringen for at identificere de tiltag, der giver den største forbedring for passagererne pr. investeret krone. Public Arkitekter har gennemgået terminalens nuværende standard suppleret med viden om igangværende projekter og byudviklingsplaner på de stationsnære arealer, de allerede vedtagne tiltag og yderligere identificeret en række tiltag, der kan forbedre terminalen. Tiltagenes anlægsøkonomi er ligeledes blevet vurderet. På baggrund af dette er terminalen blevet vurderet indenfor hvert af de seks temaer på en karakter skala fra til før og efter gennemførelsen af tiltagene. Prioritering af tiltagene Tiltagene er således rangeret følgende mål: Den relative stigning i kvalitetsparameter gange vægtningen af parameter gange antallet af berørte kunder set i forhold til anlægsomkostningerne. Et højt tal er således et udtryk for, at man får en stor forventet forbedring af kundetilfredsheden for pengene. En række undersøgelser har vist, at passagererne vægter enkelte kvalitetsparametre forskelligt. Vægtningen af temaerne er fordelt på følgende måde: (26 %), tryghed (22 %), skift mellem transportmidler (9 %), bil- og cykelparkering (8 %) og trafiksikkerhed (5 %). Tilgængelighed er udeladt i den matematiske model, da kun et fåtal af terminalernes brugere er handicappede. Alle tilgængelighedstiltag vil derfor matematisk falde ud som værende ikke vigtige, hvilket jo imidlertid ikke er tilfældet. Udførelsen af disse tiltag går da på lovgivning og trafikselskabernes holdninger til tilgængelighed for alle. Prioriteringen af tiltagene er angivet i tabellen Tiltag, og efterfølgende har Public Arkitekter angivet tiltaget på et oversigtskort. Tallene svarer her til prioriteringen af tiltagene, således at der kan forventes en størst mulig forventet kundetilfredshed i forhold til investering jo lavere tallet er. Oversigtskortet er samtidig en identifikation af hvor på terminalen, der bør sættes ind. Effekten af tiltagene I tabellen Service-/kvalitetsniveau kan det ses hvor stor en effekt de forskellige etaper har på de seks temaer. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at etaperne er prioriteret efter forventet stigning i brugertilfredshed i forhold til anlægsomkostninger. Den højest prioriterede etape kan derfor godt have en lille effekt på temaerne, hvis etapen er forbundet med lave omkostninger. Kommunal medfinansiering og samspil med eksterne parter Parterne bag Terminalsamarbejdet er underlagt en begrænset økonomisk ramme, der ikke giver mulighed for at gennemføre alle de tiltag, der kunne ønskes på terminalen. Kommunal medvirken kan derfor bidrage til at øge de samlede økonomiske muligheder for at forbedre terminalen. Samtidig vil medfinansiering fra kommunen kunne bruges som et signal fra lokalområdet om, at der er et stort potentiale for at forbedre kundeoplevelsen på de stationsnære arealer. En evaluering af områder, der har gennemgået en helhedsorienteret byfornyelse, viser, at for hver krone det offentlige investerer i byfornyelsen, så investerer private bygningsejere typisk ca. 5 kr. i deres egen ejendom som følge af byfornyelsen.

3 Terminalsamarbejdet. Rødovre Station 5 Eksisterende forhold Rødovre Station er placeret umiddelbart øst for Avedøre Havnevej for enden af Damhus Boulevard. Området omkring stationen består af parcelhus- og etagebyggeri samt Rødovre Stationscenter og Rebæk Søpark Butikscenter. Stationens primære forplads er placeret nord for sporene og udgør hovedankomsten. Der er passage under sporene ad tunnel til forpladsen syd for. Forpladserne er nedslidte og skiftevejen mellem tog og bus hænger ikke godt sammen. Skiftet mellem tog og bus foregår via trapper/elevator, gennem terminalbygningen og over forpladsen. Forpladsens indretning gør dog, at skiftende passagerer skal krydse både busser, taxier og biler for at komme til dele af busterminalen. Busterminalen orienterer sig væk fra terminalbygningen, så busserne vender sig bort fra de ankomne kunder. Adgangsforholdene for handicappede, herunder svagsynede er ikke optimale. Der mangler ledelinjer og opmærksomhedsfelter, og specielt busterminalen kan være svært tilgængelig for handicappede. Adgangsrampen fra syd lever ikke op tilgængelighedskravene. Stationen ligger forskudt i to plan, som følger de to spors forskellige niveau. De to perroner er således sideliggende i forhold til banen. Adgangen til terminalen fra sydsiden af banen er der lidt besværlig, da tunnelen under banen ikke er forbundet med perronerne, men kun med den nordlige forplads. Der er desuden relativt langt fra langtidsparkeringen til terminalen, særligt fra den fjerneste plads. Der er mange forskellige trafikantgrupper, gående, cyklister, busser og biler, der færdes på kryds og tværs af forplads nord, hvilket kan skabe konfliktsituationer. Terminalen er desuden relativt dårligt belyst, hvilket skaber dårlige oversigtsforhold. I stationsbygningen er der er elevatorer til begge perroner og en rampe, der forbinder de to perroner indbyrdes. Rampen er imidlertid for stejl, men det findes acceptabel, da der er elevator. Desuden er der ledelinjer i terminalbygningen, og bænke er opstillet med jævne mellemrum på perronerne; men herudover er der ingen faciliteter for handicappede på terminalen. Bil- og cykelparkering Terminalen er relativt dårligt belyst, hvorved utryghedsfølelsen i aftenog nattetimer er stor. De nedslidte forpladser og butikscentrets lukkede facade virker ikke inviterende ved ankomst til terminalen. Cykelparkering er placeret tæt ved indgangene på begge sider af terminalen, dels med overdækket cykelparkering, herunder aflåselige afsnit på den nordlige forplads, samt uoverdækkede på sydsiden. Generelt er parkeringsfaciliteterne til cykler meget nedslidte og dårligt vedligeholdte. På den nordlige forplads er taxiparkering placeret lige ved hovedindgangen, hvor der også er Kys & Kør, som dog ikke er afmærket. Der er ligeledes mulighed for Kys & Kør syd for banen. Bilparkeringen trænger ligeledes til et løft. Informationsniveauet er generelt acceptabelt, og skiltningen til perronerne fra forhallen er god. Der mangler dog entydig skiltning til busserne fra togperronerne. Der er der ingen realtidsinformation om busafgange. I den forbindelse afventes der erfaringer fra TUS-samarbejdet (s Udviklings Samarbejdet).

4 52 Terminalsamarbejdet. Rødovre Station Forslag til forbedringer De væsentligste indsatser ved terminalen består i et generelt løft af stedets kvaliteter samt udbygning af tilgængelighed og den oplevede tryghed, blandt andet gennem nye belægninger på forplads og bedre belysning på hele terminalområdet. Skiftevejen mellem tog og bus optimeres, og det anbefales ligeledes at opgradere de nedslidte cykel- og bilparkeringsforhold. Terminalen ændres som helhed ikke væsentligt i sin funktion: Busserne holder på nordsiden af stationsbygningen, hvor også bilerne holder - både som korttids- og langtidsparkering. På sydsiden er der fortsat både cykelparkering og et relativt beskedent parkeringsanlæg. en højnes ved at busterminalen omdisponeres, så bustrafikken effektivt adskilles fra den individuelle biltrafik. Busserne opstilles i nord-sydgående retning, således at der skabes en direkte visuel kontakt fra busserne til stationsindgangen. Foran busserne anlægges en svagt hævet plads med en belægning der adskiller sig fra kørebanerne. Derved markeres det område, hvor fodgængerne færdes tydeligt, og konflikten mellem fodgængere og busser minimeres. Den individuelle biltrafik henvises til en fra busterminalen afgrænset parkeringsplads, hvor al ind- og udkørsel sker direkte fra og til den nordlige adgangsvej, tilsluttet Brøndbyvester Boulevard. Skiftet mellem bus og tog forbedres ved at omlægge busterminalen. Afstandene er uændrede, men busterminalen indrettes således, at der er direkte visuel kontakt mellem perronområdet ved trappen og bussernes holdepladser. På den måde kommer der forbedret overskuelighed for både kunderne og buschaufførerne. Den optimerede fodgængerzone på tværs af busterminalen forbedrer også skiftet fra bil til tog. For at opnå en forbedret tryghed på terminalområdet anbefales en række tiltag: Forpladserne omlægges som konsekvens af almindelig slidtage, med udskiftning af belægning og tilførsel ny beplantning. Beplantning kan udført på den rigtige måde være med til at skabe et meget mere behageligt helhedsindtryk af forpladserne og derved øget tryghed. Ydermere kan beplantningen bruges som rumdannende elementer på den i dag store, åbne og forblæste plads. Der suppleres med lyskunst og mere belysning på pladserne og tilslutningerne på både nord- og sydside, samt en opgradering af belysningen i tunnelen. På perronerne renoveres de eksisterende læskærme de er velfungerende, men kunne bruge en malerbehandling. De indendørs venterum er for nyligt blevet moderniseret, hvorfor der ikke gøres noget der. Flere steder repareres belægninger, rækværk og kanter på perron. Ledelinjer og opmærksomhedsfelter udføres, så de er konsekvente på hele terminalområdet. Kantstensopspring i ganglinjer udformes under hensyn til kørestolsbrugere. Der anbefales en omlægning af rampe fra forplads syd til tunnel, der kan indgå som et led i omlægning af forplads syd. Bil- og cykelparkering Der etableres nye og flere cykelparkeringer både på nordsiden og sydsiden af banen. Belysningen intensiveres så det også føles trygt at parkere i aftentimerne. Desuden istandsættes de halvbueformede cykelparkeringer med nye translucente tage. Bilparkeringerne på nord- og sydsiden opgraderes og restaureres med opretning af kanter mv. Skiltningen opgraderes mellem tog og bus med supplerende skilte. Der er ingen realtidsinformation ved busstoppestedet, men det anbefales at afvente erfaringerne fra TUS-samarbejdet (s Udviklings Samarbejdet) inden yderligere foretages på dette område. Generelt anbefales det at trafikinformation udarbejdes i TUS regi. Mere belysning og effektbelysning giver øget tryghed og letter skiftet Skiltning letter skiftet mellem bus og tog Busparkering - eksempel på belægninger i almindelig hverdagsbeton Busparkering - eksempel udført med granit. Holdbart men dyrt. Supplerende cykelparkering Stammede træer skaber et rart ventemiljø på forpladserne Almindelig asfaltbelægning på veje - eksempel Ledelinjer på perron og forpladser Tiltag Kr. Forventet øget brugertilfredshed i forhold til anlægsomkostninger Samlet anlægssum Ny belysning Perronforbedringer Bedre skiltning Cykelparkering, nord Cykelparkering, syd Øget belysning samt rengøring af tunnel Ny busterminal Forplads, nord Forplads, syd Bilparkering Ledelinjer på perron og forpladser

5 Terminalsamarbejdet. Rungsted Kyst 53 Idékonkurrence Netop afholdt helhedsplan for Rødovre Syd. Fornyelse af stationsområdet og en sammenhæng til og fortætning af Kærene. Afholdt af Rødovre Kommune. Vinder endnu ikke fundet. Rødovre Stationscent 7 8 Igangværende projekt om opsætning af count down- og informationstavler mellem Rødovre Kommune og Movia Supercykelsti En af ruterne kører langs banelegemet. Ruterne er ikke på plads endnu. Immerkær Terminalområde

6 54 Terminalsamarbejdet. Rødovre Station Etapevis udførelse I anlægsfasen er det imidlertid ikke altid hensigtsmæssigt at starte med det tiltag, der giver den største forventede brugertilfredshed i forhold til anlægsomkostninger. I det følgende er tiltagene fra de forrige sider derfor inddelt i etaper, hvor det ses hvor på terminalen der arbejdes, den samlede anlægssum for etapen, hvilke tiltag der er indeholdt, samt endeligt hvor meget forventet øget brugertilfredshed, der vil komme ud af etapen. Tiltagene er inddelt i etaper af flere grunde. Nogle tiltag bliver logistisk nødt til at blive udført sammen med andre, og ved at samle flere tiltag holdes omkostningerne nede. Derudover minimeres generne for kunderne, da anlægsfasens længde afkortes, hvilket jo også har en stor indflydelse på kundernes tilfredshed. Man kan derfor godt komme ud for, at det er smartere at udføre en etape med en lavere forventet stigning i brugertilfredshed før en etape med en større forventet stigning. I skemaet Service-/kvalitetsniveau ses det nuværende niveau samt effekten af etaperne indenfor de seks temaer. Her kan rapportens resultater bruges på en anden måde, for hvis man i stedet ønsker at højne niveauet indenfor et specifikt tema, kan man aflæse hvilken etape, der har den største effekt på dette. Effekten af etaperne skal dog holdes op imod etapens anlægssum. Etape Denne etape forbedrer forholdene på perronerne med øget vedligehold og renovering af sammensunkne asfaltbelægninger. Der anlægges ledelinjer og belysningsniveauet øges. Etapen har en særlig effekt på øget tryghed og trafiksikkerhed for gående på perron. Etape 2 Her fokuseres der på fodgængertunnelen under sporene med en gennemgribene rengøring og en øget belysning. Der anlægges ledelinjer og skiltningen optimeres. Etape 3 Den tredje etape tager hånd om terminalens egentlige problemer med den store forplads og busterminal mod nord. Bussernes afvikling omdisponeres, og bilparkeringen tilpasses. Forplads nord moderniseres med ny belægning, belysning og beplantning og ødelagte cykelstativer udskiftes med nye. Etape 4 I den sidste etape forbedres forholdene på forpladsen ved Immerkær med nye belægninger og renoverede cykelparkeringer. I samme forbindelse omlægges rampen, så den lever op til anbefalingerne for tilgængelighed. Der anlægges også ledelinjer. Etape :,8 mio. kr. Etape 2:,4 mio. kr. Etape 3: 6,9 mio. kr. Etape 4: 3,2 mio. kr Forventet øget brugertilfredshed i forhold til anlægsmkostninger Forventet øget brugertilfredshed i forhold til anlægsmkostninger Forventet øget brugertilfredshed i forhold til anlægsmkostninger Forventet øget brugertilfredshed i forhold til anlægsmkostninger Etaperne behøves ikke blive udført i denne rækkefølge Det skal bemærkes at alle fire etaper kan udføres uafhængigt af hinanden, hvilket betyder, at man sagtens kan ændre rækkefølgen af dem. Etapernes rækkefølge er et udtryk for en prioritering efter mest mulig øget kundetilfredshed i forhold til anlægsomkostningerne. Alternativt kan man fokusere på hvilket tema man ønsker forbedret. I alle tilfælde vil det da være etape 3, at man skal starte med. Forventede effekter Når alle fire etaper er udført vil terminalen ved Rødovre Station være kommet op på et højt niveau indenfor alle seks hovedtemaer med en gennemsnitlig score på 8, (gennemsnittet i dag er 4,9). Det skal bemærkes at niveauet indenfor trafikinformation bliver relativt lavt, da det anbefales at afvente erfaringerne fra s Udviklings Samarbejdet. Service- / kvalitetsniveau Niveau før ombygning Etape Etape 2 Etape 3 Etape 4 Meget dårligt Dårligt Acceptabelt Godt Meget godt Adgangsforhold for gående Adgangsforhold for cyklister Adgangsforhold for bilister Busser og tog Øvrige transportmidler Ventefaciliteter Overskuelighed Bil og cykelparkering Parkeringsforhold, cykler Parkeringsforhold, biler Skiltning Realtid