Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 8, Glesborg Dato: Onsdag den 14. maj 2014 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 15:00 Medlemmer: Finn Nørskov Mikkelsen, formand Birgit Underbjerg (AMR) Doris Bang, Områdeleder Auning Charlotte Høje (DLF) Karsten Refsgaard, Distriktsleder, Kennet Hansen (AMR ) Distrikt Ørum Maria Fogh Jensen (DLF) Martin B. Bak, Distriktsleder Toubro Michael Aagaard Laursen, Børneby næstformand (DLF) Solveig Havmand, Teamleder, Sonny Sørensen (AC) Grenaa Susan Ravn Jensen (BUPL) Adrienne Mc Nally Jensen (3F) Tinne Christiansen (BUPL) Anette Spliid Madsen (HK) Anne-Marie Nielsen (FOA) Anni Hovmann Nielsen (FOA) Fraværende: Anette Spliid Madsen (HK) Anne-Marie Nielsen (FOA) Norddjurs Kommune

2 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde Arbejdsskadestatistik Sygefraværsstatistik Status på opfølgninger på de politiske vedtagne forslag i forbindelse med folkeskolereformen Kompetenceudvikling (gr. 12) Forslag til indhold i jobbank Anvendelse af kompetencemidler til evt. overtallige SFO-medarbejdere Arbejdsmiljørapport fra Lokaludvalgene Budgetopfølgning pr. 1. april Møde med områdeudvalgene under Velfærdsdirektøren 23. juni Trivselsundersøgelse Meddelelser fra ledelsen Meddelelser fra medarbejderne...19 Bilagsoversigt...20 Norddjurs Kommune

3 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Godkendelse af dagsorden Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling. Indstilling Formanden indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Områdeudvalget godkendte dagsordenen. 1

4 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Godkendelse af referat fra sidste møde Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling. Indstilling Formanden indstiller, at referat fra sidste møde godkendes. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Områdeudvalget godkendte referat fra sidste møde. 2

5 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Arbejdsskadestatistik Områdeudvalg skole-og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling I forhold til arbejdsskader kan der i første kvartal 2014 konstateres en stigning i såvel antallet af skader som antallet af sygedage sammenlignet med første kvartal Der henvises til opsummeringen på side 1 i arbejdsskadestatistikken. Til information er der en ny arbejdsskadestatistik under udarbejdelse som automatisk tilpasser sig registreringerne og kun viser de områder, hvor der rent faktisk er blevet registreret skader. Dette giver et mere overskueligt materiale Arbejdsskadestatistik er vedlagt som bilag Bilag: 1 Åben Arbejdsskadestatistik 63407/14 Indstilling Formanden indstiller, at arbejdsskadestatistikken drøftes. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Der sættes fokus fremover på tabellen med udviklingen i antal anmeldte sager omkring vold. Der er registreret områder, hvor sygedagene er steget kraftigt. Der er tale om langtidssygemeldinger på grund af nedslidningsskader. 3

6 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Sygefraværsstatistik Områdeudvalg for skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Der er udarbejdet en fraværsstatistik, der vedlægges dagsordenen som bilag. Materialet består af en samlet fraværsstatistik, individuelle fraværsstatistikker for områdeudvalgene samt et faktaark, der beskriver, hvorledes de enkelte elementer i statistikken er fremkommet. Af hensyn til at sikre, at enkeltpersoner ikke kan identificeres er små enheder på under fem medarbejdere samlet i en særskilt række under hvert direktørområde. Det er aftalt, at hovedudvalgets arbejdsmiljørepræsentanter til en hver tid kan henvende sig til HR og få oplyst hvilke enheder, der opgjort på denne måde. I nærværende fraværsstatistik sammenlignes første kvartal 2014 med første kvartal Det kan konstateres, at både sygefravær samt andet fravær samlet set er en anelse lavere end det var tilfældet i første kvartal Bilag: 1 Åben Fravær og sygefravær 63411/14 Indstilling Formanden indstiller, at sygefraværsstatistikken drøftes. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den På udvalgte områder observeres der stor forskel på procenterne i sygefraværsstatistikken. Områdeudvalget ønsker, at der kunne komme benchmarking på sygefraværsstatistikken. Der sættes et fast punkt sygefraværsstatistik på ca. hvert andet af de månedlige ledermøder i Skole- og dagtilbudsafdelingen. Sygefraværsstatistikken drøftes her. Ledelsesrepræsentanterne i Områdeudvalget for skoledagtilbud orienterer i områdeudvalget om drøftelserne. 4

7 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Status på opfølgninger på de politiske vedtagne forslag i forbindelse med folkeskolereformen Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Status på opfølgninger på de politisk vedtagne forslag i forbindelse med folkeskolereformen, særligt i forhold til arbejdsgruppe 9 vedrørende de fysiske rammer. Orientering ved skole- og dagtilbudschef Finn N. Mikkelsen Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Formanden orienterer om de politiske vedtagne forslag i forbindelse med folkeskolereformen. Det er en enig Kommunalbestyrelse, der står bag beslutningerne. Det er aftalt, det bliver Orbicon, der skal indrette skolerne frem til 1. august Der udpeges kontaktpersoner ude lokalt i forhold til Orbicon. Inventar er bestilt og forventes leveret i uge 31 til skolerne. Alle indkøb vedr. PC ere er også igangsat og der forventes levering inden sommerferien. Områdeudvalget har tidligere anbefalet, at skolerne har en plan B for, hvis der er forhold, der ikke er på plads, som forventet. Anders Baun sender en plan til alle ledere snarest. Djurslandsskolen og Damgården er der også planer for. I forbindelse med kompetenceudviklingen overvejes det, at der er mulighed for at søge Undervisningsministeriet om støtte til f.eks. konsulentbistand mm. Det overvejes, om det ville være en idé med et udviklingsprojekt omkring matematik. Norddjurs kommune er kommet meget langt i forhold til andre kommuner på området med skolereformen. 5

8 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Kompetenceudvikling (gr. 12) Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 22. oktober 2013 en drejebog for implementeringen af den nye folkeskolereform i Norddjurs Kommune. Det blev i den forbindelse besluttet at nedsætte i alt 13 arbejdsgrupper, som hver for sig skal fremkomme med forslag til implementeringen af delelementer i folkeskolereformen. En af de nedsatte grupper er arbejdsgruppe 12, Kompetenceudvikling, der har udarbejdet forslag til en langsigtet kompetenceudviklingsplan, der angiver kompetenceudviklingsbehovet i lyset af folkeskolereformen - og som samtidig sikrer en koordinering med den kompetenceudvikling, som enten er gennemført eller er planlagt gennemført i den kommende periode som følge af kommunens lokale politikker og handleplaner. Forslagene er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af tre ledelsesrepræsentanter fra skolerne/børnebyerne, en medarbejderrepræsentant fra DLF, en medarbejderrepræsentant fra BUPL, en medarbejderrepræsentant fra FOA, samt tre forvaltningsrepræsentanter. Arbejdsgruppens forslag er vedlagt som bilag. Det samlede forslag er inddelt i 9 afsnit. Indholdet i de 9 afsnit er angivet i læsevejledningen på forslagets side 3. Sammenfattende anbefaler arbejdsgruppen, at der træffes politisk beslutning om følgende: Langsigtet plan med plads til fleksibilitet 1. Der arbejdes med en langsigtet plan for kompetenceudvikling frem mod Den langsigtede plan kombineres med fleksibilitet. Arbejdsgruppen samles således en gang årligt for at evaluere den gennemførte kompetenceudvikling og afdække 6

9 Områdeudvalg skole- og dagtilbud eventuelle nye kompetenceudviklingsbehov. Med afsæt i evalueringen kan arbejdsgruppen justere mål, indhold og prioritering af de forskellige elementer i den langsigtede plan, hvis evalueringen peger på dette. Kompetenceudvikling af medarbejdere 3. Opgaven med at sikre fuld linjefagsdækning videregives til arbejdsgruppe 13: Fuld kompetencedækning. Alle medarbejdere kompetenceudvikles inden for 3 områder: 4. At arbejde med konkrete læringsmål målstyret undervisning 5. At arbejde med nye læringsformer 6. At arbejde i team. Nogle medarbejdere kompetenceudvikles endvidere inden for følgende 3 områder: 7. Faglig vejledning 8. Kontaktperson-rollen 9. Specialpædagogisk bistand. Kompetenceudvikling af ledere Lederne kompetenceudvikles inden for 3 områder: 10. At understøtte medarbejdernes arbejde med konkrete læringsmål målstyret undervisning 11. At understøtte medarbejdernes arbejde med nye læringsformer 12. At understøtte medarbejdernes arbejde i team. 7

10 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Plan for kompetenceudvikling I skoleåret 2014/2015 påbegyndes kompetenceudvikling af alle medarbejdere og ledere inden for: Konkrete læringsmål målstyret undervisning. 14. I skoleåret 2015/2016 påbegyndes kompetenceudvikling i forhold til linjefagsdækning. Ligeledes påbegyndes kompetenceudvikling af alle medarbejdere og ledere inden for: Teamarbejde. Endelig påbegyndes kompetenceudvikling af nogle medarbejdere i specialpædagogisk bistand og faglig vejledning. 15. I skoleåret 2016/2017 påbegyndes kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere inden for: Nye læringsformer. Lokale kompetenceudviklingsmidler 16. Skolerne forpligtes på at bruge lokale kompetenceudviklingsmidler inden for de samme emner og i den samme rækkefølge, som er skitseret i den langsigtede plan for perioden 2014/2020. Hvis arbejdsgruppen ændrer mål, indhold eller prioritering i planen er skolerne også forpligtet til at efterleve dette. Forslaget sendes i høring i bestyrelser, fælleselevrådet, lokale MED-udvalg, handicaprådet og integrationsrådet. Høringsfristen er den 20. maj Økonomiske konsekvenser Forslagene gennemføres inden for den reviderede økonomiske ramme for folkeskolereformen, som kommunalbestyrelsen tog stilling til på sit møde den 18. marts 2014, samt de rammer, som kommunalbestyrelsen i 2013 har besluttet anvendt til kompetenceudvikling. Bilag: 1 Åben Forslag fra gruppe /14 8

11 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben Bilag til forslag om kompetenceudvikling fra arb. gr Bilag til forslaget fra arbejdsgruppe 12 Forslag til udmøntning af kompetenceudviklingsmidler.pdf 65766/14 Indstilling Formanden indstiller, at udkastet drøftes. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Formanden orienterer om de 2 bilag, der er udsendt i forbindelse med punktet. Det er sendt i høring nu og der kan indsendes høringssvar. Begge udkast skal tænkes ind i et evt. høringssvar. Der er høringsfrist 20. maj Medarbejdersidens ønske, om der kunne indgå en arbejdsmiljørepræsentant i følgegruppen til kompetenceudviklingen imødekommes. AKT-vejledere ønskes nævnt i udkastet sammen med vejlederne. Der vil blive fokus på samarbejde mellem leder og ressourcepersonerne ved vejlederuddannelsen, herunder roller og indsatsområder. 9

12 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Forslag til indhold i jobbank Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Folkeskolereformen medfører en reduktion i antallet af medarbejdere i SFO. I den forbindelse skal MED-aftalen og personalepolitikkens retningslinjer for dialog og tryghed i ansættelsen bringes i anvendelse. Det skal derfor undersøges, om personalereduktionen kan finde sted ved naturlig afgang eller ved omflytning til andre stillinger i Norddjurs kommune. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der oprettes en jobbank. De nærmere principper for jobbanken skal aftales med skole- og dagtilbudsområdets MED-udvalg. Forslag til indhold i jobbank eftersendes hurtigst muligt. Bilag: 1 Åben Forslag til indhold i jobbank for medarbejdere i SFO - Forslag til beskrivelse af jobbank for medarbejdere i SFO.docx 65770/14 Indstilling Formanden indstiller, at forslaget til jobbank godkendes. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den På FOA s område er der 8 pædagogmedhjælpere, der ikke kan placeres. Kommunalbestyrelsens beslutning lyder på, at jobbanken kun rettes mod SFO personalet. Ved ledige stillinger i Norddjurs Kommune, sikres medarbejderen en samtale. Personalepolitikkens sætninger indføjes i beskrivelsen af jobbanken. Der kan være en problematik omkring Børnebyerne. Hvis en børneby afskediger en pædagog i børnehaven i stedet for i SFO, skal pgl. også kunne indgå i jobbanken. 10

13 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Anvendelse af kompetencemidler til evt. overtallige SFO-medarbejdere Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014, at der i 2014 og 2015 målrettes 0,350 mio. kr. af de allerede afsatte centrale midler til kompetenceudvikling til de medarbejdere i SFO, som eventuelt bliver overtallige som en konsekvens af, at folkeskolereformen medfører en reduktion i antallet af medarbejdere i SFO. Der er for nuværende otte pædagogmedhjælpere, som er varslet afskediget i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen. Forvaltningen har nu udarbejdet forslag til, hvordan de afsatte midler kan målrettes kompetenceudvikling af de berørte medarbejdere i SFO. I forbindelse med udarbejdelsen af forslagene har der været kontakt til de lokale faglige organisationer FOA og BUPL. Begge organisationer har tilsluttet sig nedenstående forslag. Der stilles følgende forslag til anvendelsesmuligheder af de 0,350 mio. kr.: For pædagogmedhjælpere tilbydes én af følgende 3 muligheder: Alle pædagogmedhjælpere deltager for nuværende i et 8 ugers opkvalificeringsforløb i forbindelse med jobrotationsprojekt, som forløber frem til medio Opsagte pædagogmedhjælpere får mulighed for at fuldføre opkvalificeringsforløbet selvom den nuværende placering af opkvalificeringsforløbet er placeret efter opsigelsesperioden. Dette kan f.eks. ske ved omplacering af tidspunktet for deltagelse i opkvalificeringsforløbet og evt. ved en mindre forlængelse af ansættelsesforholdet. På sundheds- og omsorgsområdet optages årligt ca. 50 social- og sundhedshjælperelever. Opsagte pædagogmedhjælpere, der efter ansøgning ansættes som social- og sundhedshjælperelev i Norddjurs Kommune, optages som voksenelev. Der anvendes i 11

14 Områdeudvalg skole- og dagtilbud så fald midler til finansiering af løndifferencen mellem almindelig elevløn og voksenelevløn. På skole- og dagtilbudsområdet optages hvert år elever til den pædagogiske assistent uddannelse (PAU-elever). Opsagte pædagogmedhjælpere, der efter ansøgning kan ansættes som PAU-elev i Norddjurs Kommune, optages som voksenelev. Der anvendes i så fald midler til finansiering af løndifferencen mellem almindelig elevløn og voksenelevløn. For pædagoger tilbydes én af følgende 2 muligheder: Opsagte pædagoger tilbydes Pædagogisk Diplom-modul i pædagogisk it-anvendelse med sigte på at opnå kvalifikationer inden for anvendelse af it i den pædagogiske dagligdag. Opsagte pædagoger tilbydes Pædagogisk Diplom-modul inden for specialpædagogik med sigte på at opnå kvalifikationer indenfor inklusionsarbejdet. Økonomiske konsekvenser Kompetenceudviklingstiltagene afholdes inden for den afsatte ramme på 0,350 mio. kr. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslagene sendes til høring i bestyrelser og lokale MEDudvalg samt til drøftelse i område MED-udvalget for skoler og dagtilbud. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Børne- og ungdomsudvalget ser gerne, at der bliver mulighed for, at kompetencemidlerne også kan anvendes til eventuelt overtallige medarbejdere i juniorklubberne. Indstilling Formanden indstiller, at forslaget drøftes. 12

15 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Formanden gennemgår forslag til anvendelse af kompetencemidler til evt. overtallige SFOmedarbejdere. Medarbejdersiden ønsker undersøgt, om de afskedigede medhjælpere kan få fortrinsret til PAU-uddannelsen, under forsætning af, at de har kompetencerne. Det undersøges også, om, der kan indfries individuelle ønsker til anden uddannelse for de afskedigede medhjælpere. Medarbejdersiden indsender udtalelse. 13

16 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Arbejdsmiljørapport fra Lokaludvalgene Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Arbejdsmiljørapporterne fra lokaludvalgene drøftes. På bagrund af arbejdsmiljørapporterne fra lokaludvalgene skal der udarbejdes en rapport fra Områdeudvalget til hovedudvalget. Arbejdsmiljørapporter fra alle lokale udvalg er vedlagt som bilag. Bilag: 1 Åben Arbejdsmiljørapporter -samlet 71275/14 Indstilling Formanden indstiller, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som udarbejder forslag til arbejdsmiljørapport. Arbejdsmiljørapporten underskrives af formand og næstformand. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Områdeudvalget roser det fremsendte materiale. Det har haft god effekt at få et skema til udfyldelse. Der er langt mere kød på rapporterne og systematik, og der er beskrivelser af gode oplevelser. Langt bedre materiale at tage udgangspunkt i. Erfaringer med de 2 temadag har givet meget bedre materiale. Overskrifter, som inklusion, folkeskolereform, nedslidte barnevognsparker, fysisk pladsmangel er opmærksomhedspunkter, der skal sendes videre til hovedudvalget. Dagplejen er også velbeskrevet i alle rapporterne. Der nedsættes et udvalg til at lave beskrivelse til hovedudvalget. Udvalget bliver Marie, Kennet, Rikke, Solveig og Martin. Temaer til fremtidige temadage, kunne være Forandringer, hvordan forebygger man vold og Kommunikation. Områdeudvalget kvitterer hermed de lokale MED-udvalg for det flotte arbejde med arbejdsmiljørapporter 14

17 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Budgetopfølgning pr. 1. april 2014 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Formanden orienterer om budgetopfølgningen pr. 1. april Bilag til budgetopfølgningen er vedlagt. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning 63349/14 Indstilling Formanden indstiller, at informationen tages til efterretning Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Formanden orienterer om budgetopfølgningen. Område udvalget tager orienteringen til efterretning. 15

18 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Møde med områdeudvalgene under Velfærdsdirektøren 23. juni 2014 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Der afholdes fællesmøde for områdeudvalgene på velfærdsdirektørens område mandag den 23. juni I den anledning efterlyses forslag til dagsordenspunkter, som har fælles interesse for de 2 områdeudvalg. Indstilling Formanden indstiller, at forslag til dagsordenspunkter til fællesmødet den 23. juni 2014 drøftes. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Formanden efterlyser fælles temaer til mødet med velfærdsdirektøren den 23. juni Det ville være relevant, hvis der kunne findes et fælles indsatsområde for begge områder. Punkter: Konflikthåndtering i en ny virkelighed. Hvordan følger vi med den nye virkelighed i forhold til risikovurderinger? Med disse vil man kunne arbejde før mødet, og i mødet med borgeren, så man får givet mulighederne for det gode møde med borgeren. Herudover, budget 2015, personalepolitikken og ledelsesgrundlaget. Med arbejdersiden i Områdeudvalget for skole- og dagtilbud ønsker et møde med Kenneth Koed vedr. skolereformen. Det undersøges om Kenneth Koed kan deltage i næste møde den 28.august

19 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Trivselsundersøgelse Områdeudvalg for skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Jf. referat fra områdeudvalgets møde den 10. april 2014 fremlægger formanden skriftlig plan for, hvordan der gennemføres trivselsundersøgelse blandt medarbejderne, set i relation til det anførte i politikken for inklusion og tidlig indsats. Planen fremlægges på mødet den 14. maj Bilag: 1 Åben Trivselsundersøgelse i forlængelse af politikken for inklusion og tidlig indsats.docx 66344/14 Indstilling Formanden indstiller, at planen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Områdeudvalget tager følgende til efterretning. I 2015 gennemføres med konsulentbistand kvalitativ undersøgelse. Dette som et supplement til det arbejde, der foregår ude lokalt. Det overvejes at foretage fokusgruppeinterview sammensat af medarbejderrepræsentanter fra forskellige arbejdspladser. Der nedsættes en projektgruppe beståede af, Kennet, Birgit, Tinne, Anni, Maria og Finn. Der afstemmes forventninger om sammensætning af fokusgrupperne i projektgruppen. Projektgruppen vil sammen med konsulenten kvalificere kommisorium for undersøgelsen. Det kvalitative udtryk vægtes vigtigere end et kvantitativt. 17

20 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Meddelelser fra ledelsen Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling -Orientering om stillingssituationen i SFO for medhjælpere og pædagoger. -Hvordan kommunikerer områdeudvalget fremover punkt fra sidste møde. -Revideret arbejdsplan er vedlagt som bilag Bilag: 1 Åben Arbejdsplan /14 Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Stillingssituation i SFO er pt., at 8 medhjælpere er opsagt. Pædagogområdet er pt. ikke ramt af afskedigelser, 4 lærerstillinger er berørt. Forhandlingen den 5. maj 2014 vedr. Partnerskabsaftalen endte med, at der ikke kan indgås en aftale lige nu. Der kommer en central udmelding om, hvilke retningslinjer vi følger det kommende år. Revideret arbejdsplan er vedlagt. Punkt til mødet 28. august 2014: Hvordan kommunikerer områdeudvalget fremover På mødet den 28. august gennemgås materialet fra Temamødet den 10. april

21 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Meddelelser fra medarbejderne Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Medarbejdersiden sender brev til Børne- og ungdomsudvalget, om at de gerne vil mødes med dem. 19

22 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Bilagsoversigt 3. Arbejdsskadestatistik 1. Arbejdsskadestatistik (63407/14) 4. Sygefraværsstatistik 1. Fravær og sygefravær (63411/14) 6. Kompetenceudvikling (gr. 12) 1. Forslag fra gruppe 12 (63702/14) 2. Bilag til forslag om kompetenceudvikling fra arb. gr Bilag til forslaget fra arbejdsgruppe 12 Forslag til udmøntning af kompetenceudviklingsmidler.pdf (65766/14) 7. Forslag til indhold i jobbank 1. Forslag til indhold i jobbank for medarbejdere i SFO - Forslag til beskrivelse af jobbank for medarbejdere i SFO.docx (65770/14) 9. Arbejdsmiljørapport fra Lokaludvalgene 1. Arbejdsmiljørapporter -samlet (71275/14) 10. Budgetopfølgning pr. 1. april Bilag til budgetopfølgning (63349/14) 12. Trivselsundersøgelse 1. Trivselsundersøgelse i forlængelse af politikken for inklusion og tidlig indsats.docx (66344/14) 13. Meddelelser fra ledelsen 1. Arbejdsplan 2014 (3698/14) 20

23 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Underskriftsside Finn Nørskov Mikkelsen, formand Doris Bang, Områdeleder Auning Karsten Refsgaard, Distriktsleder, Distrikt Ørum Martin B. Bak, Distriktsleder Toubro Børneby Solveig Havmand, Teamleder, Grenaa Adrienne Mc Nally Jensen Anette Spliid Madsen Anne-Marie Nielsen Anni Hovmann Nielsen Birgit Underbjerg Charlotte Høje Kennet Hansen Maria Fogh Jensen Michael Aagaard Laursen, næstformand Sonny Sørensen Susan Ravn Jensen Tinne Christiansen 21

24 Bilag: 3.1. Arbejdsskadestatistik Udvalg: Områdeudvalg skole- og dagtilbud Mødedato: 14. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63407/14

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39 Bilag: 4.1. Fravær og sygefravær Udvalg: Områdeudvalg skole- og dagtilbud Mødedato: 14. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63411/14

40

41

42

43

44

45

46

47

48 Bilag: 6.1. Forslag fra gruppe 12 Udvalg: Områdeudvalg skole- og dagtilbud Mødedato: 14. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63702/14

49 1 Forslag fra arbejdsgruppe 12: Kompetenceudvikling Skole- og dagtilbudsafdelingen April 2014 Billeder:Colourbox.dk Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

50 2 Forord Med folkeskolereformen er der opstillet 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolereformen indeholder en lang række elementer, der på forskellig vis skal bidrage til at nå disse mål. Ét af disse elementer er kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i folkeskolen. For at understøtte kompetenceudviklingen er der afsat 1 mia. kr. til kompetenceudvikling af medarbejdere og 60 mio. kr. til kompetenceudvikling af ledere. Midlerne skal være med til at sikre, at medarbejdere og ledere er fagligt klædt på til at kunne sikre elevernes trivsel og faglige resultater. Ud over de nationale mål for folkeskolen er der opstillet en række lokale mål for folkeskolerne i Norddjurs Kommune via de tre politikker: Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for it og læring samt Politik for folkeskolens årgang og via Handleplan for læsning. For at opfylde målene heri har der igennem de seneste år været gennemført en række kompetenceudviklingsaktiviteter ligesom der er nye på bedding. Dette materiale beskriver derfor et forslag til en langsigtet kompetenceudviklingsplan, der adresserer kompetenceudviklingsbehovet i lyset af folkeskolereformen og som samtidig sikrer en koordinering med den kompetenceudvikling, som enten er gennemført eller er planlagt gennemført i den kommende periode som følge af kommunens lokale politikker og handleplaner. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af 3 ledelsesrepræsentanter fra skoler og børnebyer, en repræsentant fra DLF, en repræsentant fra BUPL, en repræsentant fra FOA samt konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen. God læselyst! Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

51 3 Læsevejledning Materialet beskriver arbejdsgruppens forslag til, hvilke områder, som medarbejdere og ledere bør kompetenceudvikles indenfor i lyset af kravene i folkeskolereformen og i bestræbelserne på at opfylde de nationale mål for folkeskolen. Materialet består af 9 afsnit (klik på overskrifterne for at springe direkte til afsnittene): Folkeskolereform og lokale politikker: Afsnittet giver en kort introduktion til sammenhængen mellem folkeskolereformen og de lokale politikker, der allerede er vedtaget i kommunen. Langsigtet plan med plads til fleksibilitet: Afsnittet beskriver, hvordan der skal arbejdes med en langsigtet men fleksibel plan for kompetenceudviklingen frem mod 2020, der koordinerer kompetenceudviklingsbehov på tværs af lokale politikker og folkeskolereformen. Midler til kompetenceudvikling: Afsnittet skitserer hvilke midler, der er afsat til kompetenceudvikling såvel nationalt som lokalt. Kompetenceudvikling lokale politikker: Afsnittet beskriver den kompetenceudvikling der sættes i gang i den kommende periode i forlængelse af hhv. Politik for inklusion og tidlig indsats og Politik for it og læring. Kompetenceudvikling folkeskolereformen: Afsnittet viser de mål, som kompetenceudviklingen skal bidrage til opfyldelsen af. Ligeledes beskriver afsnittet de nationale og lokale rammer, som kompetenceudviklingen skal udfolde sig i. Medarbejdere: Afsnittet viser arbejdsgruppens forslag til den kompetenceudvikling, som medarbejderne skal igennem som følge af kravene i folkeskolereformen. I afsnittet er indholdet i kompetenceudviklingen forklaret, ligesom der er opstillet mål for, hvad kompetenceudviklingen skal bibringe af kompetencer hos den enkelte medarbejder. Ledere: Afsnittet præsenterer arbejdsgruppens forslag til den kompetenceudvikling, som lederne skal igennem som følge af kravene i folkeskolereformen. I afsnittet er indholdet i kompetenceudviklingen forklaret, ligesom der er opstillet mål for, hvad kompetenceudviklingen skal bibringe af kompetencer hos den enkelte leder. Kompetenceudvikling : Afsnittet viser arbejdsgruppens forslag til en samlet kompetenceudviklingsplan for perioden på tværs af både folkeskolereform og de lokale politikker. Implementering: Afsnittet slutter materialet af med en kort beskrivelse af den forestående implementeringsproces. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

52 4 Folkeskolereform og lokale politikker I Norddjurs Kommune er der vedtaget en række politikker og handleplaner for skoleområdet. Disse er: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Handleplan for læsning De lokale politikker bygger i høj grad på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen. Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. Denne sammenhæng mellem tænkningen i folkeskolereformen og tænkningen i de lokale politikker betyder, at der grundlæggende er et stærkt fundament for at realisere fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune. I kølvandet på implementeringen af de lokale politikker blev der i 2013 igangsat en kompetenceudvikling af medarbejderne i kommunens skoler. Tilsvarende har der i forlængelse af kommunens Handleplan for Læsning været igangsat en lang række kompetenceudviklingsaktiviteter, siden handleplanen blev politisk vedtaget i Nogle af disse kompetenceudviklingsaktiviteter er afsluttede, mens andre stadig er i gang. Med folkeskolereformen følger samtidig et kompetenceudviklingsbehov hos medarbejderne et behov, der skal koordineres med den kompetenceudvikling, der er sat i gang som følge af kommunens lokale politikker. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

53 5 Arbejdsgruppen har derfor i sit arbejde haft for øje at sikre, at der sker en koordinering af de forskellige kompetenceudviklingstiltag fra såvel folkeskolereformen som fra de lokale politikker og handleplaner. Ligeledes har arbejdsgruppen haft øje for, at der i den kommende kompetenceudviklingsindsats bygges videre på den kompetenceudvikling, som medarbejderne allerede har været igennem som følge af kommunens lokale politikker. Folkeskolereformen Politik for folkeskolens årgang Handleplan for læsning Politik for it og læring Politik for inklusion og tidlig indsats Figur 1: Kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen skal bygge oven på det eksisterende grundlag Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

54 6 Langsigtet plan med plads til fleksibilitet Arbejdsgruppen har i dette materiale lavet en langsigtet plan for kompetenceudviklingen frem mod En plan, der adresserer den kompetenceudvikling, der er behov for som følge af folkeskolereformen og en plan, der sikrer en koordinering med den kompetenceudvikling, der følger af kommunens lokale politikker og handleplaner. Med denne plan har arbejdsgruppen ønsket både at udstikke en klar retning for kompetenceudviklingen over en årrække og samtidig give plads til fleksibilitet, hvis der er forhold, der ændrer sig undervejs. Den klare retning og det langsigtede element sikres ved, at planen viser arbejdsgruppens forslag til, hvilken kompetenceudvikling, der skal igangsættes i perioden , og ikke blot for det kommende år. Formålet med den langsigtede plan er, at alle medarbejdere, ledere, forældre, politikere og andre interessenter får indblik i hvilken kompetenceudvikling, der kan forventes at blive prioriteret i årene frem mod Fleksibiliteten sikres ved, at arbejdsgruppen samles en gang årligt i årene frem mod 2020 med henblik på at udveksle erfaringer og evalurere den gennemførte kompetenceudvikling. Erfaringsudvekslingen og evalueringen skal sikre, at eventuelle udfordringer eller nye behov for kompetenceudvikling kan adresseres eller justeres løbende. Konkret betyder det, at arbejdsgruppen skal have mulighed for at kunne justere mål, indhold og prioritering af de forskellige elementer i den langsigtede plan, hvis evalueringen peger herpå. Der skal med andre ord være plads til, at man kan blive klogere undervejs. Konkret foreslår arbejdsgruppen, at gruppen samles i foråret 2015 med henblik på eventuelt at justere den planlagte kompetenceudvikling i skoleåret 2015/2016. Tilsvarende mødes arbejdsgruppen igen i foråret 2016 med henblik på at optimere kompetenceudviklingen i skoleåret 2016/2017 og så fremdeles frem mod Afslutningsvis ønsker arbejdsgruppen at pointere, at arbejdet med kompetenceudvikling naturligvis skal fortsætte også efter Kompetenceudvikling er en vedvarende proces, hvor der løbende opstår nye behov, som medarbejdere og ledere skal klædes på til. I det følgende gennemgås indledningsvist det samlede antal midler, der er afsat til kompetenceudvikling. Herefter skitseres den kompetenceudvikling, der skal igangsættes som følge af de lokale politikker og derefter beskrives og begrundes hvilken kompetenceudvikling, der skal igangsættes som følge af folkeskolereformen. Den samlede plan for kompetenceudviklingen frem mod 2020 findes på siderne Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

55 7 Midler til kompetenceudvikling frem mod 2020 De to første tabeller nedenfor viser hvilke midler, der er blevet anvendt til kompetenceudvikling siden 2013 samt hvilke midler, der er til rådighed i perioden frem mod 2020 i forlængelse af henholdsvis Politik for inklusion og tidlig indsats og Politik for it og læring. Herefter viser den tredje tabel hvilke midler, der er øremærket til kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereformen. Tabel 1: Midler til rådighed i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats POLITIK FOR INKLUSION OG TIDLIG INDSATS Kilde Periode Kr. Heraf anvendt Afsatte midler ifm. politikvedtagelsen Lockoutmidler, der er øremærket kompetenceudvikling ifa. Politik for inklusion og tidlig indsats (en del af denne pulje kan anvendes til vikardækning ifm. kompetenceudviklingen) Ubrugte midler kr kr kr. 2 0 kr kr. Tabel 2: Midler til rådighed i forlængelse af Politik for it og læring POLITIK FOR IT OG LÆRING Kilde Periode Kr. Heraf anvendt Afsatte midler ifm. politikvedtagelsen Lockoutmidler, der er øremærket kompetenceudvikling ifa. Politik for it og læring. (en del af denne pulje kan anvendes til vikardækning ifm. kompetenceudviklingen) Ubrugte midler kr kr kr. 0 kr kr. 1 Den konkrete udmøntning af de 1,9 mio. kr. har fulgt den politisk vedtagne plan herfor. 2 De 4,0 mio. kr. anvendes i De resterende midler kr. anvendes i 2014 efter den politisk vedtagne plan herfor. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

56 8 Tabel 3: Centralt afsatte midler til kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereformen FOLKESKOLEREFORMEN Kilde Periode Kr. Centralt afsatte midler i forbindelse med implementering af folkeskolereformen 2014/ kr. 2015/ kr. 2016/ kr. 2017/ kr. 2018/ kr. 2019/ kr. Ubrugte midler kr. Frem mod 2020 er der således samlet set kr. til kompetenceudvikling på skoleområdet, se tabel nedenfor. Tabel 4: Samlede midler til kompetenceudvikling frem til år 2020 Kilde Politik for inklusion og tidlig indsats (lockoutmidler) Politik for it og læring (lockoutmidler) Folkeskolereformen I alt frem mod 2020 Midler kr kr kr kr. (heraf kan en del anvendes til vikardækning på skolerne ifm. kompetenceudviklingen) Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

57 9 Kompetenceudvikling lokale politikker Som tabellen ovenfor viser, er der i perioden frem mod 2020 i alt 4 mio. til kompetenceudvikling (lockoutmidler) i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats og 1 mio. (lockoutmidler) til kompetenceudvikling i forlængelse af Politik for it og læring. Nedenfor følger et kort oprids af, hvordan lockoutmidlerne anvendes i Udmøntningen af de resterende ca. 1,3 mio. fra Politik for it og læring følger den tidligere politisk vedtagne plan herfor. Konkrete læringsmål målstyret undervisning De lockoutmidler, der er øremærket Politik for inklusion og tidlig indsats målrettes blandt andet kompetenceudvikling i at arbejde med konkrete læringsmål for alle elever (målstyret undervisning). I Norddjurs Kommune tager arbejdet med målstyret undervisning afsæt i tilgangen Synlig læring, som er beskrevet i det forslag, der er udarbejdet af arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever (Klik på linket for at læse forslaget). Kort fortalt handler Synlig læring om følgende: 1) Skolerne skal have høje forventninger til alle elever 2) Der skal opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever 3) Der skal arbejdes systematisk med feedback og evaluering mellem eleverne og undervisningspersonalet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

58 10 Kompetenceudvikling inden for arbejdet med synlig læring forventes at have en afgørende indvirkning på inklusionsarbejdet gennem følgende mekanismer: Det at have og italesætte høje faglige forventninger til alle elever at gå til eleverne med en tro på deres evner og have blik for deres potentiale uanset elevens faglige niveau er afgørende for, at alle elever, uanset social baggrund og faglige forudsætninger, bliver så dygtige, som de kan. Med kompetencer inden for arbejdet med synlig læring udrustes undervisningspersonalet til at udvælge og anvende de metoder, der har bedst effekt for den individuelle elev. Det betyder, at elever med særlige behov ligesom alle andre elever mødes med den metode, der har den bedste effekt på netop deres læring Med kompetencer i evaluering og feedback opnår undervisningspersonalet en mulighed for løbende at indhente præcis og opdateret viden om, hvor den enkelte elev er lige nu med deraf øget mulighed for, at elever uanset faglige forudsætninger mødes med passende udfordringer Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

59 11 Når læringsmålene bliver individuelle, konkrete og synlige for eleven, bliver arbejdet og indholdet i undervisningen meningsfyldt. Når eleven ved, hvor han/hun er på vej hen og kender vejen derhen, øges elevernes motivation i forhold til undervisningen uanset fagligt niveau Når læringsmålene er tydelige og konkrete, vil hver enkelt elev kunne se tydelige tegn på egen faglig udvikling og opleve synlige fremskridt. Oplevelsen af egne fremskridt og den deraf følgende følelse af mestring, vil øge elevens selvværd og trivsel generelt. At arbejde med målstyret undervisning er et af de krav, der følger af folkeskolereformen, og her er således et eksempel på, at der skabes sammenhæng mellem den lokale inklusionspolitik og den nationale folkeskolereform (indholdet i kompetenceudvikling i synlig læring uddybes yderligere i afsnittet: Konkrete læringsmål målstyret undervisning på side 25). Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

60 12 Videndeling om specialpædagogik Ud over at opbygge kompetencer inden for målstyret undervisning anvendes lockoutmidlerne også til, at der sættes fokus på en øget videndeling om specialpædagogik mellem almentilbud og specialtilbud. Videndelingen skal understøtte, at medarbejderne kan drage nytte af de specialpædagogiske kompetencer, der allerede er til stede i de forskellige skoler i kommunen og i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Videndelingen tager afsæt i et af elementerne fra Forslag til øget vidensdeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet, der blev politisk vedtaget i børne- og ungdomsudvalget i efteråret Formålet med dette forslag var blandt andet: at fremme inklusion i almenskolen at flere kan drage nytte af de faglige ressourcer, der er til rådighed i kommunen at øge fleksibiliteten i specialtilbuddene, så det det bliver til gavn for så mange børn som muligt Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

61 13 Et af forslagene fra ovenstående sigter mod, at der er i kommunen skal være en række specialvejledere. Specialvejlederne er lærere og pædagoger ansat i kommunens specialtilbud eller almenskoler, som er eksperter på særlige vidensområder f.eks. ADHD, autisme, neuropædagogik, socioemotionelle udfordringer eller særlige pædagogiske metoder. Specialvejlederne kan også være ansatte i PPR. Specialvejlederne kan bruges på forskellige måder i videndelingen: 1) Specialvejlederne kan give intensiv, regelmæssig sparring, supervision, undervisning og vejledning gennem en længere periode i forhold til opbygning af systematisk og dokumenteret indsats over for enkeltbørn, klasser og grupper af børn med særlige behov og i forhold til læringsmiljøerne i almenskolerne. 2) Specialvejlederne kan i en fastlagt periode indgå i opkvalificering af skolens egne ressourcepersoner eller lærere ved at medvirke direkte i indsatsen i forhold til børn med særlige behov eller i forhold til læringsmiljøer, hvorefter skolens ressourcepersoner selv overtager opgaven (hjælpe i gang eller kigge over skulderen ). 3) Specialvejlederne kan indgå som en foranstaltning, som PPR kan henvise til i en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) i forbindelse med foranstaltningsforslag for børn, der har behov for specialundervisning i almenskolen. Videndelingen vil understøtte, at medarbejdere i almenskolen kan drage nytte af de specialpædagogiske kompetencer, der allerede er i kommunen og at medarbejderne får opbygget egne kompetencer inden for specialpædagogik som følge af den længerevarende sparring og videndeling. Der er gode erfaringer med denne opkvalificeringsmetode fra Læsecentret 4 og fra kommunens samarbejde med regionen omkring ABA (Anvendt Adfærdsanalyse), hvor medarbejdere fra regionen har ydet intensiv regelmæssig sparring og oplæring over længere tid. Specialvejlederne frikøbes et antal timer ugentlig til opgaven fra deres almindelige arbejde i kommunens specialtilbud eller skoler. Specialvejledere i PPR frikøbes på samme vis til opgaven. Arbejdsgruppen anbefaler, at indsatsen evalueres efter et år, hvorefter der tages stilling til om indsatsen skal fortsætte. Hvis indsatsen skal fortsætte vil det kræve en ny bevilling, da den nuværende finansiering i form af lockoutmidler i sagens natur er et engangsbeløb. 4 Læsecentret er etableret i forbindelse med vedtagelsen af Handleplan for læsning. Læsecentret er fysisk placeret på Vestre Skole i Grenaa. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

62 14 It-tekniske færdigheder De lockoutmidler, der er øremærket Politik for it og læring målrettes kompetenceudvikling af både medarbejdernes og it-vejledernes tekniske færdigheder i betjening og brugen af de forskellige digitale teknologier (tablets, Windows 8, SKYDRIVE og nye platforme). Dette for at sikre, at alle medarbejdere er rustet til at kunne arbejde med den tekniske side af it, medier og digitale læremidler. Såvel de enkelte medarbejdere som de tekniske it-vejledere rundt på skolerne har forskellige kompetencer inden for it. For at skabe et overblik over det konkrete kompetenceudviklingsbehov foretages der derfor en kortlægning af alle medarbejderes tekniske færdigheder herunder også de tekniske it-vejledere. Kortlægningen skal afdække 3 hovedområder: Hvor mange medarbejdere, der har behov for kompetenceudvikling i forhold til 1) at kunne støtte eleverne i at opbygge de nødvendige it-tekniske færdigheder som følge af de reviderede Fælles Mål 5 2) de krav, der følger af Politik for it og læring 3) de krav, der følger af forslaget fra arbejdsgruppe 10: Digitalisering. 6 5 I de reviderede Fælles Mål udgår det tidligere faghæfte 48: It- og mediekompetencer i folkeskolen, og i stedet indarbejdes der mål for elevernes it tekniske kompetencer i de Fælles Mål for alle folkeskolens fag. Eksempelvis indgår der i Fælles Mål for dansk også mål for elevernes it-tekniske kompetencer. 6 Læs forslaget fra arbejdsgruppe 10 her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

63 15 I forhold til sidstnævnte indeholder forslaget fra arbejdsgruppe 10 en række tiltag, f.eks. at der skal implementeres en BYOD-strategi ( Bring Your Own Device ) i skolerne, og at der skal etableres en Follow me -printløsning. Forslag, der kræver, at såvel den almindelige medarbejder som de tekniske it-vejledere har opdaterede kompetencer i forhold til at udnytte mulighederne heri. Kortlægningen af medarbejdernes tekniske færdigheder i brugen og betjeningen af de forskellige digitale teknologier, dannes ud fra en spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække, hvilket teknisk it-niveau medarbejderne befinder sig på og derudfra hvilken opkvalificering, der efterfølgende skal foregå. Med kortlægningen sikres således, at man optimerer opkvalificeringsressourcerne, fordi den målrettes en række specifikke definerede behov hos de enkelte medarbejdere. Alle medarbejdere bliver mødt af en kompetenceudvikling, der matcher deres behov. Selve kompetenceudviklingen vil foregå ved uddannelse af superbrugere. Med superbruger menes en person, der har indgående kendskab og besidder tekniske færdigheder, som er højere end den almene brugeres behov. Superbrugerne skal gennem uddannelsen kvalificeres til at kunne uddanne de almene medarbejdere til at opnå de ittekniske færdigheder, som skal til for at efterleve de ovenstående mål fra hhv. Fælles Mål, Politik for it og læring og fra de opsatte krav i forslaget fra arbejdsgruppe 10. Superbruger -uddannelsen vil de fleste steder ske ved opkvalificering af de eksisterende tekniske it-vejledere. Kortlægningen vil således også afdække disses almene tekniske itniveau og målrette superbruger -uddannelsen efter dette behov. Som nævnt skal den igangværende og kommende kompetenceudvikling i lyset af kommunens lokale politikker koordineres med den kompetenceudvikling, der skal Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

64 16 igangsættes i lyset af folkeskolereformen. Dette rettes blikket mod i kommende hovedafsnit. Kompetenceudvikling folkeskolereform Det følgende hovedafsnit indledes med en beskrivelse af de mål og rammer, som kompetenceudviklingen skal udfolde sig indenfor. Herefter følger en kort introduktion til, hvilke nye kompetencer som medarbejderne skal have opbygget som følge af folkeskolereformen. Med de ovenstående rammer på plads følger arbejdsgruppens forslag til, hvilke specifikke områder, som medarbejderne bør kompetenceudvikles indenfor. Denne del af afsnittet behandler først kravet om linjefagsdækning og derefter de øvrige krav i folkeskolereformen, som kræver kompetenceudvikling. Nationale mål for folkeskolen Der er opstillet en række mål og rammer for, hvordan kompetenceudviklingen i lyset af folkeskolereformen skal foregå i kommunerne. I det følgende beskrives dette nærmere. Kompetenceudviklingen skal bidrage til at opfylde de nationale mål for folkeskolen, se nedenfor. De nationale mål er operationaliseret i 4 resultatmål (markeret med kursiv): 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan i. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test ii. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater iii. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis iv. Elevernes trivsel skal øges Såvel de enkelte skoler som kommunen som helhed bliver hvert år målt på, hvorvidt der leves op til de ovenstående mål for folkeskolen. 7 Og kompetenceudviklingen af medarbejdere og ledere i folkeskolen udgør som nævnt en væsentlig faktor for denne målopfyldelse. 7 Denne opfølgning vil bl.a. ske hvert år i forbindelse med Kvalitetsrapporten. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

65 17 Endvidere er der særligt for kompetencedækningen opstillet en række mål, der betyder, at linjefagsdækningen skal være: 2016 Minimum 85 % 2018 Minimum 90 % 2020 Minimum 95 % Endelig har Norddjurs Kommune via kommuneaftalen mellem regeringen og KL fastlagt en klar ambition for inklusion og forpligtet sig til at arbejde hen mod følgende mål: Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er, at andelen af elever i den almindelige undervisning i 2015 er øget fra 94,4 % til 96 % af det samlede elevtal i folkeskolen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

66 18 Nationale rammer Ud over at kompetenceudviklingen skal bidrage til opfyldelsen af de nationale mål for folkeskolen, skal kompetenceudviklingen også udfoldes inden for de nationale rammer for kompetenceudvikling. Disse nationale rammer er udstukket af et partsudvalg bestående af Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, BUPL, FOA, Børne- og Kulturchefforeningen, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser samt Undervisningsministeriet. Partsudvalget fik til opgave at fastlægge overordnede pejlemærker for kommunernes kompetenceudvikling og give inspiration til den lokale udmøntning af midlerne til efteruddannelse. Konkret har dette arbejde udmøntet sig i publikationen Pejlemærker for kompetenceudviklingen, hvori der opstilles 8 pejlemærker for tilrettelæggelsen af kompetenceudviklingen. Se figur. 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag skal prioriteres, så der sker en styrkelse af lærernes faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i faget. Målet er, at man i 2020 har en kompetencedækning på 95%. 2. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus. Pædagogisk kompetenceudvikling skal prioriteres, således at medarbejderne kan opfylde de krav, som den længere og varierede skoledag og arbejdet med inklusion stiller. 3. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner skal prioriteres med henblik på at udvikle kvaliteten i undervisningen. Vejlederne/ressourcepersonerne skal give inspiration og støtte til deres kollegaer, ligesom disse personer har et særligt ansvar for at vejlede kolleger, være mentorer for nyuddannede, have kontakt til ressourcecentre mv. 4. Lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces. Partsudvalget anbefaler, at kommunerne prioriterer deres andel af de statslige midler på kompetenceudvikling inden for pejlemærkerne 1-3. Partsudvalget har i den forbindelse forudsat, at den afsatte milliard kroner supplerer kommunernes nuværende opkvalificeringsindsats og ses i sammenhæng hermed. Pejlemærkerne 1-3 skal derfor ikke ses som en udtømmende liste over områder, der bør prioriteres i den samlede kompetenceudviklingsindsats på kommune- og 5. Følg op på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning. 6. Arbejd systematisk med kompetenceudvikling. 7. Sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen. 8. Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel Figur 2: Pejlemærker for kompetenceudvikling Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

67 19 skoleniveau. Der vil og skal også være plads til at adressere eventuelle særskilte kompetenceudviklingsbehov i den enkelte kommune. Pejlemærkerne 4-8 sigter mere mod et strategisk arbejde med kompetenceudviklingen på kommunalt plan og hos skolelederne. At kompetenceudviklingen skal tilrettelægges, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel (pejlemærke 8), er et gennemgående fokus i alle pejlemærkerne. Arbejdsgruppen har i nærværende forslag naturligvis tænkt inden for denne ramme og prioriteret kompetenceudvikling i forhold til de tre første pejlemærker. Lokale rammer Kompetenceudviklingen skal også udfoldes inden for de lokale rammer i kommunen. I Norddjurs Kommune er der nedsat 13 arbejdsgrupper til at udarbejde forslag inden for forskellige delelementer i folkeskolereformen. Tre af disse arbejdsgrupper har arbejdet med indholdselementerne i folkeskolereformen, og forslagene og anbefalingerne fra disse grupper er naturligvis relevante at tænke ind i forbindelse med planlægningen af kompetenceudviklingen. De tre grupper er: Konkrete læringsmål - målstyret undervisning En længere og mere varieret skoledag Indhold og organisering af SFO De tre grupper er kommet med forslag til, hvordan de centrale elementer omkring målstyret undervisning og en længere og mere varieret skoledag skal udmønte sig i praksis på skolerne både i skoletiden og i SFO-tiden. I kølvandet på disse forslag rejser der sig naturligt et kompetenceudviklingsbehov, som arbejdsgruppe 12 forholder sig til i nærværende forslag. Herved sikres, at der er en sammenhæng mellem de indholdsmæssige krav til medarbejdere og ledere på den ene side og kompetenceudviklingen af selvsamme medarbejdere og ledere på den anden side. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

68 20 Nye krav som følge af folkeskolereformen Folkeskolereformen stiller naturligt nye krav til medarbejderne og ledernes kompetenceudvikling. En kompetenceudvikling, der skal supplere de kompetencer, som de allerede besidder. Med folkeskolereformen følger to væsentlige indholdsmæssige ændringer i skolerne: Medarbejderne skal arbejde med målstyret undervisning, og de skal arbejde med nye læringsformer som følge af den længere og mere varierede skoledag. At arbejde med målstyret undervisning at sætte konkrete læringsmål for den enkelte elev er en ny praksis, som skal integreres af alle på skolerne fra 1. august Derfor vil det for nogle lærere og pædagoger være et nyt kompetenceområde, som de skal opbygge. Denne nye kompetenceudvikling skal supplere medarbejdernes fagfaglighed og deres øvrige didaktiske viden om deres fag. At arbejde med anderledes læringsformer i form af f.eks. at inddrage motion og bevægelse i timerne og at bruge flere forskellige læringsrum vil også være en ny praksis for nogle lærere og pædagoger for andre vil det ikke. Igen handler det om, at de nyerhvervede kompetencer skal sættes i spil sammen med medarbejdernes fagfaglighed og kendskab til deres fags didaktik. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

69 21 Medarbejdere Nedenfor følger arbejdsgruppens forslag til hvilke specifikke områder, som medarbejderne bør kompetenceudvikles indenfor. Pejlemærke 1: Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (linjefagsdækning) I 2020 skal kommunen leve op til målet omkring 95 % linjefagsdækning. Første delmål på vejen mod 2020 er, at linjefagsdækningen skal være på 85 % i Status er pt. en linjefagsdækning på 81 % i Norddjurs Kommune. 8 Målet omkring 95 % linjefagsdækning i 2020 skal blandt andet opnås ved, at en række af kommunens lærere opkvalificeres inden for de fag, som de underviser i. Opkvalificering er dog ikke det eneste middel til at opnå målet. Arbejdsgruppen forventer også, at en del af kravet til linjefagsdækningen vil kunne imødekommes ved fremtidige ansættelsesstrategier og ved lokale løsninger, hvor lærerne eksempelvis har flere undervisningstimer inden for deres linjefag, end tilfældet er i dag. Andre lokale løsninger kunne være, at skolerne samarbejder med hinanden for at opnå en bedre linjefagsdækning. Samlet set forventer arbejdsgruppen således, at de tre strategier: en uddannelsesstrategi, hvor man uddanner lærere inden for de fag, som de underviser i en ansættelsesstrategi, hvor man målretter rekrutteringen af nye medarbejdere i forhold til linjefagsdækningen en organisationsstrategi, hvor man internt sikrer linjefagsdækningen ved, at lærerne underviser mere inden for deres linjefag eller at man på tværs af skoler samarbejder omkring linjefagsdækning tilsammen vil sikre, at kommunen opfylder målet om 85 % linjefagsdækning i 2016 og dermed også har sikret et godt afsæt for at nå målet om 95 % linjefagsdækning i Ved at anvende alle tre strategier forventer arbejdsgruppen endvidere, at der sikres en mere optimal anvendelse af kompetenceudviklingsmidlerne frem for kun at bruge midlerne til efteruddannelse. Samtidig anbefaler arbejdsgruppen, at opgaven med at sikre linjefagsdækningen overleveres til arbejdsgruppe 13: Fuld kompetencedækning. 9 Denne anbefaling bunder i, 8 Data er hentet fra UNI-C s kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen, august Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

70 22 at der fra ministerielt hold endnu ikke offentliggjort, hvilke dokumentationskrav kommunerne skal leve op til i forbindelse med afrapporteringen af lærernes linjefagsdækning. Det betyder, at kommunen eksempelvis ikke ved, om der vil være specifikke krav til valget af leverandør. Ligeledes er det endnu ikke defineret, hvor stor vægt den enkelte skoleleders skøn har i vurderingen af lærernes kompetencer inden for de fag, som de underviser i. Arbejdsgruppe 13 påbegynder deres arbejde i efteråret 2014 og forslaget fra gruppen går ind i den politiske behandling den 26. november Når forslaget fra arbejdsgruppe 13 er politisk vedtaget indgår dette som grundlag for den videre prioritering af kompetencemidlerne i arbejdsgruppe 12 med henblik på at nå delmålet om 85 % linjefagsdækning i 2016 og det endelige mål på 95 % i Efter denne beskrivelse af hvordan linjefagsdækningen sikres vendes blikket nu mod pejlemærkerne 2 og 3. Arbejdsgruppen foreslår, at kompetenceudviklingsindsatsen i forhold til disse to pejlemærker inddeles i to kategorier: Grundlæggende moduler Tillægsmoduler Kort fortalt er de grundlæggende moduler kompetenceudvikling, som alle medarbejdere deltager i, mens tillægsmodulerne er kompetenceudvikling, som kun dele af medarbejderstaben deltager i. Ligeledes er de grundlæggende moduler målrettet pejlemærke 2, mens tillægsmodulerne er målrettet pejlemærke 3. 9 Læs kommissoriet for arbejdsgruppe 13 her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

71 23 Pejlemærke 2: Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus Grundlæggende moduler Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilrettelægges grundlæggende moduler af kompetenceudvikling, som alle medarbejdere deltager i. Disse moduler skal udgøre et fælles fagligt og pædagogisk fundament for det arbejde, som medarbejderne skal udføre i bestræbelserne på, at eleverne bliver så dygtige, som de kan og trives så godt, som de kan (jf. de nationale mål for folkeskolen). Modulerne skal dels klæde medarbejderne på i forhold til at danne et fælles spor, som alle følger, og til dels sørge for, at det sprog der måtte tales, også tales og forstås af alle, således at misforståelser, fejltolkninger og barrierer mindskes på tværs af faggrupper, skoler og forvaltning. 10 Det indholdsmæssige i disse moduler har i særdeleshed medarbejdernes kompetencer indenfor: fokus på at udvikle At arbejde med konkrete læringsmål målstyret undervisning At arbejde med nye læringsformer i en længere og mere varieret skoledag At arbejde i team De to første punkter handler om to centrale indholdselementer i folkeskolen, nemlig at medarbejderne skal arbejde med konkrete læringsmål og målstyret undervisning, samt at medarbejderne skal arbejde med nye læringsformer i den længere og mere varierede skoledag. Centrale indholdselementer som med baggrund i uddannelsesforskningen kan forventes at have en markant effekt på elevernes trivsel og læring. Og centrale indholdselementer, der også er blevet behandlet i forslagene fra henholdsvis arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever målstyret undervisning og arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag, og til dels i forslaget fra arbejdsgruppe 6: Indhold og organisering af SFO Alle ledere skal også deltage i de grundlæggende moduler, og deres rolle heri adresseres i afsnittet: Ledere. 11 Læs mere her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

72 24 Det tredje punkt handler om at skabe en solid platform for teamarbejdet i kommunens skoler, idet et velfungerende teamarbejde også har betydning for kvaliteten af undervisningen og dermed elevernes læring og trivsel. Et element, der er veldokumenteret i forskningen, og et element, der ligger i tråd med det organisatoriske fundament, der indgår i forslagene fra arbejdsgrupperne 4, 5 og 6. Arbejdsgruppen mener, at kompetenceudvikling inden for disse tre grundlæggende moduler udgør nøglen til at kunne lykkes med at opfylde de nationale mål for folkeskolen og målene for inklusion. Argumentationen herfor bunder i, at der er solidt forskningsmæssigt belæg for, at når man arbejder med disse områder, så har det markant indflydelse på elevernes læring, trivsel og inklusion. Og dette solide forskningsmæssige grundlag kombineret med, at netop alle medarbejdere skal deltage i disse grundlæggende moduler vil skabe en fælles faglig platform for, at både de enkelte skoler og kommunen som helhed kan leve op til de nationale mål for folkeskolen. I de følgende afsnit udfoldes indholdet i de forskellige moduler nærmere. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

73 25 Konkrete læringsmål målstyret undervisning Som beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 4 lægger folkeskolereformen vægt på, at der skal ske et perspektivskifte fra undervisning til læring. Skiftet betyder ikke, at der ikke længere skal tales om undervisning, planlægges undervisning eller udføres undervisning, men det betyder, at fokus flyttes mere over på, hvordan og i hvilken udstrækning, undervisningen rent faktisk skaber læring hos eleverne der er altså en større nysgerrighed på undervisningens effekt. Perspektivskiftet kommer helt konkret til udtryk i reformen ved, at der stilles krav om, at der skal arbejdes med målstyret undervisning, hvor der netop er fokus på elevens læringsudbytte. Perspektivskiftet er også kraftigt understøttet af forskningen, der tydeligt viser, at når man arbejder med synlige og konkrete faglige læringsmål, så har det en markant effekt på alle elevers trivsel, læring og inklusion både de fagligt dygtige og de fagligt svage. Det er især den australske professor John Hattie 12, som med sin gennemgang af over 800 metaanalyser, har bidraget til viden på dette område internationalt. John Hatties vigtigste budskab er, at når undervisning og læring bliver synlige størrelser, øges sandsynligheden for, at der opstår læring. Hattie har på baggrund af den eksisterende forskning udviklet en tilgang, der hedder Synlig læring. Tilgangen består af fire elementer, der handler om, at man: har høje faglige forventninger til alle elever og hjælper eleverne til at have høje faglige forventninger til sig selv opstiller synlige og konkrete læringsmål for alle elever med tydelige kriterier for, hvad der skal til for at opfylde dem arbejder med løbende evaluering og feedback på læringsmålene til eleverne og til undervisningspersonalet bruger de metoder og tilgange, der virker og fravælger dem, der ikke virker. 12 John Hattie: Synlig læring for lærere. 1. udgave, 1. oplag. Dafolo, Oversat af Søren Søgaard. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

74 26 I forhold til medarbejdernes kompetenceudvikling betyder det, at de konkret skal klædes på til at kunne bevæge sig gennem de 10 skridt, der står beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 4 og i særlig grad skridtene 4-8: 7. Involvering af forældre 9. Opfølgning i ledelsesteamet 9 5. Tilrettelæggelse af undervisningen Evaluering af læringsmål 10. Involvering af skolebestyrelsen 6. Læringsmål i undervisningen 3 4. Opstilling af læringsmål 3. Lokal forankring 2 2. Fælles kommunalt afsæt 1. Faglige fyrtårne Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

75 27 Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne: kan arbejde med høje faglige forventninger til alle elever kan opstille synlige og konkrete faglige læringsmål for alle elever med tydelige kriterier for, hvad der skal til for at opfylde dem kan give feedback på læringsmålene til eleverne kan facilitere elev-elev feedback på læringsmålene kan arbejde med formativ evaluering kan vurdere deres egen effekt på elevernes læring Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

76 28 Nye læringsformer Som beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 5 stiller folkeskolereformen også et krav om, at skoledagen skal være længere og mere varieret, end den er i dag. Eksempelvis skal idræt, motion og bevægelse indgå som en mere integreret del af skoledagen, ligesom skolen på forskellig vis skal åbne sig mere mod det omgivende samfund. Kravet er som ovenfor affødt af en forventning om, at hvis eleverne møder en mere varieret undervisning, så vil det have en positiv indflydelse på deres læring, trivsel og inklusion. Igen er det også et krav, der understøttes af forskning. Forskningsresultater har eksempelvis dokumenteret, at der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Fysisk aktivitet forbedrer kognition i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Og fysisk aktivitet, der er integreret i undervisningen ud over idrætsundervisning, viser sig også at fremme læring. 13 For medarbejderne betyder det mere konkret, at de skal have udviklet deres kompetencer, så de kan gennemføre en mere anvendelses- og praksisorienteret undervisning. I forslaget fra arbejdsgruppe 5, står der blandt andet: Arbejdsgruppen foreslår, at en stor del af den daglige motion og bevægelse er fag-relevant og fokuseret mod et konkret fagligt læringsmål. De i gennemsnit 45 min. motion og bevægelse skal således ikke kun sikres gennem den traditionelle fagopdelte idrætsundervisning men skal også sikres gennem fagrelevant bevægelse og motion i folkeskolens øvrige fag. Ud over den fag-relevante motion og bevægelse anbefaler arbejdsgruppen også, at skolerne bruger motion og bevægelse som et element til at skabe aktive pauser i skoledagen. De aktive pauser vil vedligeholde elevernes energi- og koncentrationsniveau igennem hele skoledagen. For at kunne leve op til kravene om at arbejde med fag-relevant bevægelse og aktive pauser skal medarbejderne have opbygget deres kendskab til og kompetencer inden for forskellige didaktiske metoder og tilgange i de fag, som de underviser i Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

77 29 I forslaget fra arbejdsgruppe 5, står der også: At åbne skolen handler blandt andet om at flytte skolen ud i det omgivende samfund. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at skolerne i højere grad arbejder med flere forskellige læringsrum end blot det traditionelle læringsrum i klasselokalet. Tanken er, at skolerne i højere grad skal flytte læringsrummet derhen, hvor undersøgelsesgenstanden er i virkeligheden. Hvis eleverne f.eks. skal lære noget om fotosyntese i biologi, så kan en del af undervisningen foregå i naturen, hvor eleverne helt konkret kan se, hvad fotosyntesen betyder for naturen og livet på jorden i stedet for i et klasselokale. Når læringsrummet flyttes ud i virkeligheden, kan eleverne med egne øjne, ører, næse og krop opleve faget og det konkrete emne, og det giver eleverne et større indblik i, hvorfor de skal lære faget, og hvordan de kan bruge fagene til at forstå virkeligheden med. Med andre ord betyder denne kobling af teori og praksis, at eleverne i højere grad kan se meningen med faget og dermed vil være mere motiverede for at lære faget At leve op til dette krav kræver, at lærerne har en dyb fagfaglig viden om deres fag. Uden denne dybe fagfaglige viden vil læreren ikke være i stand til at tænke ud af boksen og skabe andre læringsrum end det traditionelle. Denne del omkring den fagfaglige kompetenceudvikling er adresseret under pejlemærke 1. For i tillæg til den dybe fagfaglige viden, er det ligeså essentielt, at lærerne også har et solidt kendskab til og kan anvende en lang række konkrete didaktiske metoder og tilgange inden for de fag, som de underviser i. At lærerne har forskellige redskaber på hylden, som de kan bringe i spil sammen med deres faglighed, når de skal udnytte mulighederne for at bruge nye og anderledes læringsrum. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

78 30 I forlængelse heraf anbefaler arbejdsgruppe 5 også i deres forslag, at der inddrages andre fagligheder i undervisningen: Når andre fagligheder inddrages i undervisningen, så vil undervisningen også i højere grad tage form af ægte opgaver. Altså opgaver, hvor eleverne eksempelvis skal hjælpe den lokale Brugs med at lave en hjemmeside (som en del af danskfaget) eller hvor eleverne skal hjælpe med at lave mad på det lokale ældrecenter (som en del af faget Madkundskab). Sagt på en anden måde kan inddragelsen af andre aktører være med til at legemliggøre fagene og gøre undervisningen mere anvendelsesorienteret. At leve op til det krav handler igen om, at medarbejderne skal være klædt godt på både fagfagligt og didaktisk, så de bliver i stand til og trygge ved at udnytte andre fagligheders viden og kompetencer i undervisningen til gavn for elevernes læring, trivsel og inklusion. Endelig skal medarbejderne udstyres med en række redskaber, der gør, at de kan sikre kvaliteten af den undervisning, der finder sted med disse nye læringsformer og med inddragelsen af andre aktører i undervisningen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

79 31 Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne: kender til og kan anvende forskellige praksis- og anvendelsesorienterede undervisningsformer i de fag, som de underviser i kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage fagrelevant bevægelse i de fag, som de underviser i kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at lave aktive pauser for eleverne kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage og udvikle nye læringsrum i undervisningen kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage eksterne aktører i undervisningen kender til og kan anvende forskellige metoder til at sikre kvaliteten af undervisningen, når der inddrages andre aktører Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

80 32 Teamarbejde Som beskrevet i forslagene fra både arbejdsgruppe 4, 5 og 6 står teamarbejde som det bærende organisatoriske princip for samarbejdet mellem skolens medarbejdere. Derfor finder arbejdsgruppen det afgørende, at kompetenceudvikling inden for teamarbejde også bliver et grundlæggende modul for alle medarbejdere. Denne anbefaling bunder ligeledes i den eksisterende forskning på området. National og international forskning viser, at et systematisk teamarbejde, hvor undervisningspersonalet systematisk evaluerer og reflekterer med kollegaer i teamet over deres undervisningspraksis og elevernes udbytte heraf, medfører en højere kvalitet i det undervisningstilbud, som eleverne får. 14 For at man som undervisningspersonale får mulighed for at blive klogere på sin egen praksis og det didaktiske arbejde, er det dog vigtigt, at elevernes læring og udbytte af undervisningen er i fokus i teamets diskussioner, ligesom teamarbejdet også skal give mulighed for en kontinuerlig, kritisk dialog om undervisningspersonalets pædagogiske og didaktiske praksis og om, hvordan teamets undervisning bedst understøtter elevernes læring. 15 Den systematiske refleksion i teamet kommer ikke af sig selv den kræver klare rammer for, hvornår og hvordan refleksionen skal foregå. 14 John Hattie: Synlig læring for lærere. 1. udgave, 1. oplag. Dafolo, Oversat af Søren Søgaard Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

81 33 Arbejdsgruppen anbefaler, at den konkrete kompetenceudvikling inden for teamarbejde målrettes det arbejde, der skal foregå i de såkaldte læringsteam. Altså de teams, hvor undervisningspersonalet skal arbejde med at opstille konkrete læringsmål for eleverne, hvor de drøfter tegn på og dokumentation for læring på vejen mod læringsmålet samt planlægger, hvordan man vil evaluere, om målene er nået både undervejs og som afslutning på et undervisningsforløb (jf. forslaget fra arbejdsgruppe 4). Anbefalingen bunder i, at kompetenceudviklingen i målstyret undervisning også udgør et af de grundlæggende moduler, og derved skabes der en sammenhæng mellem kompetenceudviklingen i de forskellige grundlæggende moduler. For at teamarbejdet kan fungere optimalt kræver det, at medarbejderne får konkrete kompetencer i forhold til at kunne arbejde med både indholdet i teamarbejdet og processen omkring teamarbejdet. På indholdssiden skal medarbejderne klædes på til at kunne arbejde systematisk med at optimere elevernes læringsudbytte, trivsel og inklusion med henblik på at opfylde de nationale mål for folkeskolen. En stor del af disse kompetencer forventes at blive opbygget i modulet Konkrete læringsmål målstyret undervisning. På processiden skal medarbejderne klædes på til at kunne arbejde med refleksion, f.eks. ved at kende til og kunne anvende forskellige refleksionsmodeller. Medarbejderne skal også have viden om forskellige positioner og roller i et team og kompetencer til at kunne håndtere skift heri. Endvidere skal medarbejderne have viden om og redskaber til, hvordan man kan understøtte en sund teamkultur, der bygger på anerkendende kommunikation og respekt for hinanden. Endelig skal medarbejderne klædes på til at holde effektive møder, hvilket handler om kompetencer inden for mødeledelse. I den konkrete tilrettelæggelse af kompetenceudviklingen inden for teamarbejde tages der naturligvis hensyn til den igangværende kompetenceudvikling på dette område, således at der sikres en optimal udnyttelse af ressourcerne. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

82 34 Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne: kan fastholde fokus på elevernes læringsudbytte i teamarbejdet ved hjælp af de erhvervede kompetencer til at arbejde med Synlig læring kender til og kan anvende en eller flere refleksionsmodeller har viden om forskellige roller og positioner i et teamarbejde kan håndtere skift i roller og positioner i teamarbejdet kan opbygge en sund teamkultur med anerkendende kommunikation og respekt for hinanden kan afholde effektive møder i teamet Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

83 35 Pejlemærke 3: Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner Tillægsmoduler Tillægsmodulerne er tænkt som fleksible moduler, der retter sig mod specialisering af enkelte medarbejdere eller enkelte medarbejdergrupper. Disse moduler skal være med til at sikre, at der på alle skoler er personer med specialiserede kompetencer, der kan vejlede og rådgive det øvrige personale indenfor disse områder. Modulerne gennemføres sideløbende med de grundlæggende moduler i et tempo, der tager hensyn til skolernes og personalets ressourcer, samt den daglige drift på skolerne. I det følgende præsenteres det nærmere indhold i tillægsmodulerne. Faglige vejledere Arbejdsgruppen finder det afgørende, at der sker en kompetenceudvikling af eksisterende og nye faglige vejledere inden for forskellige områder i folkeskolen. Internationale forskningsresultater viser, at fagprofessionelle fællesskaber kan styrkes via en større grad af specialisering, hvor enkelte fagprofessionelle (vejledere) påtager sig faglige udviklingsopgaver i forhold til det undervisende personale og har særlige opgaver rettet mod eleverne. 16 Samtidig er der netop på grund af de faglige vejlederes væsentlige betydning for elevernes læring og trivsel behov for at sikre en fælles forståelse på tværs af kommunen af, hvad de faglige vejledere skal kunne fagligt og processuelt, hvordan de skal bruges i og uden for undervisningen, hvordan de skal arbejde sammen med hinanden og med deres ledere og kollegaer, hvor mange vejledere der skal være på de enkelte skoler i kommunen samt hvordan de faglige vejlederes arbejde skal understøttes af henholdsvis ledelserne og af skole- og dagtilbudsafdelingen. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der nedsættes en ny arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til denne fælles forståelse. Som indledning til gruppens arbejde og som et væsentligt input hertil vil der blive igangsat en proces, hvor lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale, Ny arbejdsgruppe: ledere samt skole- og dagtilbudsafdelingen får mulighed for at komme med input til, hvad der skal kendetegne indholdet i og organiseringen af de faglige vejlederes arbejde i Norddjurs Kommune. Da den konkrete kompetenceudvikling af de forskellige faglige vejledere naturligt vil skulle afvente resultatet af ovenstående gruppes arbejde, så forholder arbejdsgruppen sig ikke til deres kompetenceudvikling i nærværende Faglige vejledere 16 Læs mere her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

84 36 forslag denne del vil blive adresseret, når arbejdsgruppen mødes i foråret 2015 (jf. afsnittet Langsigtet plan med plads til fleksibilitet ). Tabel 5: Oversigt over nuværende faglige vejledere og kompetenceudvikling gennemført i kommunalt regi Vejleder: Aktuelt antal: Aktuelle kompetencer: Læsevejledere Skolebibliotekarer Der er minimum én læsevejleder på alle kommunens skoler som følge af Handleplan for læsning Der er minimum én skolebibliotekar på alle kommunens skoler som følge af folkeskoleloven Læsevejlederne har i den forbindelse gennemført en fuld Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) i læsevejledning. Enkelte skolebibliotekarer har gennemført PD moduler, mens andre har gennemført relevante uddannelser indenfor skolebiblioteksvirksomhed/ mediekultur/mediepædagogik. Pædagogiske itvejledere Der er pædagogiske it- vejledere på alle kommunens skoler som følge af Politik for it og læring. Vejlederne har i den forbindelse gennemført 1 PD modul i Mediepædagogik. Matematikvejledere Der er matematikvejledere på nogle af kommunens skoler. Alle enten har eller er på vej til at have gennemført en fuld PD i faglig vejledning i matematik. Inklusionsvejledere Der er inklusionsvejledere på nogle af kommunens skoler. Nogle inklusionsvejledere har gennemført en fuld PD eller taget enkeltmoduler heri, mens andre har gennemført andre uddannelser inden for inklusion. Processuelle kompetencer som vejleder Som et led i implementeringen af Politik for inklusion og tidlig indsats og politik for it og læring blev der i efteråret 2013 igangsat et kompetenceudviklingsforløb af de faglige vejledere i skoler og børnebyer. Fokus i forløbet er at udvikle vejledernes kompetencer i procesfacilitering. Forløbet afsluttes i efteråret Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

85 37 Kontaktperson Som beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 5 skal alle elever fremadrettet være tilknyttet en kontaktperson i skolen. I forslaget står der blandt andet: Kontaktpersonen skal være den voksne gennemgående person, som eleven kan søge råd og vejledning hos i forhold til at navigere i de forskellige fællesskaber og ikke mindst i selve skiftene mellem fællesskaberne. Ligeledes skal kontaktpersonen have regelmæssige møder med eleven, hvor eleven kan tale med kontaktpersonen om, hvordan vedkommende har det i skolen både fagligt og trivselsmæssigt. At arbejde med kontaktpersoner frem for klasselærere vil være en ny organisationsform på mange af kommunens skoler. Skolerne skal derfor i det kommende skoleår med afsæt i forslaget fra arbejdsgruppe 5 finde en måde, hvorpå denne funktion kan tilrettelægges lokalt. Arbejdsgruppen finder det afgørende, at de medarbejdere, der skal være kontaktpersoner, klædes på til opgaven, men samtidigt ønsker arbejdsgruppen, at den konkrete kompetenceudvikling netop afventer de lokale afklaringsprocesser i det kommende skoleår. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

86 38 Nogle kontaktpersoner vil måske have behov for kompetenceudvikling i coaching af eleverne i forhold til, hvordan det går med elevernes faglige læringsmål. Andre kontaktpersoner vil måske have behov for kompetenceudvikling i, hvordan de skal gribe de konkrete samtaler med eleverne an, f.eks. hvis eleverne har problemer derhjemme. Og endelig vil endnu andre kontaktpersoner måske have behov for redskaber til, hvordan man konkret kan organisere rammerne for samtalerne med eleverne. Med andre ord er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at indkredse det præcise kompetencebehov hos kontaktpersonerne hvis der er et sådant og derfor foreslår arbejdsgruppen, at kompetenceudviklingen af kontaktpersonerne afventer, at skolerne har opbygget nogle erfaringer med denne nye funktion i praksis. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

87 39 Specialpædagogisk bistand At skolerne skal arbejde for øget inklusion står centralt i folkeskolereformen. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der sker en kompetenceudvikling inden for den specialpædagogiske bistand både i kommunens almenskoler og i specialklasser. Kompetenceudviklingen skal konkret klæde medarbejderne på til sikre, at alle elever i almenskolen og i specialklasserne får optimale muligheder for at optimere deres læring, trivsel og inklusion. Og som resultat heraf forventes det, at kompetenceudviklingen vil bidrage til, at kommunen når det nationale mål om, at 96 % af eleverne skal være inkluderet i den almindelige undervisning. Målet med kompetenceudviklingen af medarbejdere i specialklasser er, at: minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) i skoler med specialklasser får en fuld PD i specialpædagogik eventuelle medarbejdere i specialklasser, der ikke har særlige kompetencer inden for specialpædagogik, tager et eller flere PD moduler inden for specialpædagogik Målet med kompetenceudviklingen af medarbejdere i almenskolen er, at: minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) får en fuld PD i specialpædagogik på de fire store skoler: Auning skole, Vestre skole, Kattegatskolen og Ørum skole minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) får en fuld PD i specialpædagogik på de mindre skoler, men her deler to skoler ressourcen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

88 40 Ledere Lederne får en række nye opgaver som følge af folkeskolereformen: De skal understøtte et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger i forbindelse med den understøttende undervisning, de skal tilrettelægge medarbejdernes arbejdstid på en ny måde, og de skal kunne udnytte de nye muligheder, som reformens regelforenklinger giver i forhold til at tilrettelægge skoledagen mere fleksibelt for blot at nævne nogle. Lederne skal på forskellig vis klædes på til alle nye ledelsesopgaver i forlængelse af reformen. En del af denne opkvalificering vil ske gennem det nationale program for efteruddannelse af skoleledelser. 17 En anden del vil ske gennem lokal efteruddannelse af ledere, mens endelig en tredje del adresseres i nærværende forslag. Nærværende forslag forholder sig dermed ikke til den samlede kompetenceudvikling af lederne, men kun til en delmængde heraf. Det konkrete indhold af denne delmængde præciseres i det følgende, hvor arbejdsgruppen giver deres forslag til de områder, som de mener, at lederne bør kompetenceudvikles indenfor. Arbejdsgruppen finder det afgørende, at medarbejdernes kompetenceudvikling inden for de grundlæggende moduler suppleres med, at lederne også gennemgår en kompetenceudvikling inden for disse moduler. Formålet med de grundlæggende moduler er, at de skal give et fælles fagligt og pædagogisk fundament og et fælles sprog for alle medarbejdere i skolerne, således at elevernes læring, trivsel og inklusion styrkes mest muligt. Og hvis dét skal lykkes, så kræver det, at lederne spiller en aktiv rolle heri. Det er vigtigt at understrege, at lederne ikke skal gennemgå den samme kompetenceudvikling som medarbejderne. Lederne har en anden opgave og rolle end medarbejderne f.eks. i arbejdet med målstyret 17 Læs mere her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

89 41 undervisning og det er de specifikke ledelsesopgaver, som lederne skal klædes på til. Nedenfor følger en konkretisering af indholdet i ledernes kompetenceudvikling inden for de grundlæggende moduler. Konkrete læringsmål målstyret undervisning Et af de grundlæggende moduler handler om arbejdet med konkrete læringsmål målstyret undervisning. I den forbindelse spiller ledelserne en afgørende rolle for, at medarbejderne har optimale rammer for at arbejde med konkrete læringsmål, feedback og evaluering og de øvrige elementer i en målstyret undervisning. Ledelsesrollen består blandt andet i at skabe de organisatoriske rammer for den målstyrede undervisning, f.eks. at ledelsen prioriterer tid til at medarbejderne arbejder grundigt med de nyerhvervede kompetencer. Ledelsesrollen består også i at udøve praksisnær pædagogisk ledelse, hvor lederne er i løbende dialog med medarbejderne omkring brugen af målstyret undervisning og fokusset på elevernes læringsudbytte. I den praksisnære pædagogiske ledelse skal lederne så at sige tage deres egen medicin og arbejde med synlige læringsmål og med feedback og evaluering i forhold til medarbejderne. Målet med kompetenceudviklingen er, at lederne: kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes arbejde med målstyret undervisning kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at arbejde med målstyret undervisning kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes arbejde med målstyret undervisning herunder at arbejde med synlige læringsmål, feedback og evaluering i dialogen med medarbejderne Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

90 42 Nye læringsformer Et andet af de grundlæggende moduler handler om at arbejde med nye læringsformer i undervisningen. Ledelserne spiller også her en afgørende rolle for, at medarbejderne får optimale muligheder for at arbejde med disse nye læringsformer. Ledelsesrollen handler som ovenfor blandt andet om, at lederne skaber de nødvendige organisatoriske rammer for, at medarbejderne får tid og rum til at afprøve forskellige måder, hvorpå eksempelvis motion og bevægelse kan inddrages i undervisningen eller tid og rum til at afprøve mere praksis- og anvendelsesorienterede læringsformer. Lederne skal i den forbindelse understøtte et miljø blandt medarbejderne, hvor der foretages prøvehandlinger, og hvor eventuelle fejl ses som en mulighed for at uddrage nyttig læring i bestræbelserne på at sikre høj kvalitet i undervisningen. Medarbejderne skal grundlæggende være trygge ved at afprøve de forskellige nye læringsformer. Endelig handler ledelsesrollen også her om, at lederne formår at udøve praksisnær pædagogisk ledelse, hvor der er løbende dialog mellem medarbejdere og ledere om erfaringer med og evalueringer af de forskellige læringsformer. Målet med kompetenceudviklingen er, at lederne: kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes arbejde med nye praksis- og anvendelsesorienterede læringsformer i undervisningen kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at afprøve forskellige læringsformer kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes arbejde med nye læringsformer Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

91 43 Teamarbejde Det sidste af de grundlæggende moduler handler om at arbejde i team. Som ovenfor handler ledelsesrollen om på den ene side at sikre optimale organisatoriske rammer for teamarbejdet og på den anden side om, at lederne løbende giver sparring til og er i dialog med medarbejderne omkring kvaliteten i teamarbejdet. Målet med kompetenceudviklingen er, at lederne: kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes teamarbejde kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at afprøve forskellige tiltag i teamarbejdet kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes teamarbejde Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

92 44 Kompetenceudvikling Nedenfor følger arbejdsgruppens forslag til en samlet kompetenceudviklingsplan for perioden Tabel 6 viser den kompetenceudvikling, der er hhv. gennemført eller planlagt i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats. Tabel 7 viser aktiviteter, der er hhv. gennemført eller planlagt i forlængelse af Politik for it og læring. Tabel 8 viser den planlagte kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen. Tabel 9 er en samlet plan frem til 2020 over både de lokale politikker og folkeskolereformen I skoleåret 2014/2015 foreslår arbejdsgruppen, at man påbegynder kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere inden for det grundlæggende modul: Konkrete læringsmål målstyret undervisning. At arbejde med målstyret undervisning synlig læring er en af de allermest centrale nøgler i forhold til at nå de nationale mål for folkeskolen. For at skabe den nødvendige tid og rum til, at man på skolerne kan få arbejdet dybdegående med de forskellige redskaber inden for målstyret undervisning har arbejdsgruppen derfor ikke prioriteret nogle af tillægsmodulerne i skoleåret 2014/2015. I forlængelse af de lokale politikker påbegyndes i 2014/2015 kompetenceudvikling af tekniske it kompetencer hos medarbejderne. Endvidere afsluttes den igangværende kompetenceudvikling af faglige vejledere og brugen af FRI modellen som refleksionsmodel. I skoleåret 2015/2016 påbegyndes kompetenceudvikling inden for linjefagsdækning, ligesom arbejdsgruppen foreslår, at man påbegynder kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere inden for det grundlæggende modul: Teamarbejde. Af tillægsmoduler foreslår arbejdsgruppen, at man påbegynder kompetenceudvikling inden for specialpædagogik i kommunens almenskoler og specialtilbud, og at man påbegynder opkvalificeringen af de faglige vejledere I skoleåret 2016/2017 foreslår arbejdsgruppen, at man påbegynder kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere inden for det grundlæggende modul: Nye læringsformer. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

93 45 Tabel 6: Oversigt over gennemførte og planlagte aktiviteter knyttet til Politik for inklusion og tidlig indsats Gennemførte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats ( kr.) Planlagte aktiviteter i forlængelse af politik for inklusion og tidlig indsats (lockoutmidler: kr.) 2. halvår 2013 Fællesmøder om den systemisk anerkendende tilgang Opkvalificering af faglige vejledere Opkvalificeri ng af teamarbejde / FRImodel Lokale initiativer med fokus på opkvalificering af teamarbejdet 1. halvår halvår 2014 Videndeling om specialpædagogik Målstyret undervisning 1. halvår halvår halvår 2016

94 46 Tabel 7: Gennemførte og planlagte aktiviteter i forlængelse af Politik for it og læring Gennemførte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring ( kr.) Planlagte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring (resterende kr.) Planlagte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring (lockoutmidler kr.) 2.halvår 2013 Vejlederuddannelse i mediepædagogik Brugerkurser diverse Opkvalificering af faglige vejledere 1. halvår 2014 Anvendes i 2014 efter den politisk vedtagne plan herfor It-tekniske færdigheder 2. halvår 2014

95 47 Tabel 8: Overblik over kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen Tid Pejlemærke 1 Pejlemærke 2: Grundlæggende moduler Pejlemærke 3: Tillægsmoduler 2. halvår 2014 Arbejdsgruppe 13: Fuld linjefagsdækning Målstyret undervisning Afklaringsproces vedr. faglige vejledere Afklaringsproces vedr. kontaktperson 1. halvår 2015 (inkl. trin 1 og 2 fra arbejdsgruppe 4) 2.halvår halvår halvår 2016 Nye læringsformer Linjefagsdækning Teamarbejde PD i specialpædagogik Faglige vejledere Kontaktperson 1.halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2020

96 48 Tabel 9: Samlet plan: Lokale politikker og folkeskolereform Lokale politikker Folkeskolereform Tid Igangsatte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats ( kr.) Planlagte aktiviteter i forlængelse af politik for inklusion og tidlig indsats (lockoutmidler: kr.) Igangsatte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring ( kr.) Planlagte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring (resterende kr.) Planlagte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring (lockoutmidl er kr.) Pejlemærke 1 Pejlemærke 2: Grundlæggende moduler Pejlemærke 3: Tillægsmoduler 2.halvår 2013 Fællesmøder om den systemisk anerkendende tilgang Opkvalificering af faglige vejledere Opkvalificering af teamarbejde / FRImodel Lokale initiativer med fokus på opkvalificering af teamarbejdet Vejlederuddannelse i mediepædagogik Brugerkurser diverse 1.halvår halvår halvår 2015 Videndeling om special pædagogik Målstyret undervisning Anvendes i 2014 efter den politisk vedtagne plan herfor It-tekniske kompetencer Arbejdsgruppe 13: Fuld linjefagsdækning Målstyret undervisning (inkl. trin 1 og 2 fra arbejdsgruppe 4) Afklaringsproces vedr. faglige vejledere Afklaringsproces vedr. kontaktperson 2.halvår halvår halvår 2016 Linjefagsdækning Teamarbejde Nye læringsformer PD i specialpædagogi k Faglige vejledere Kontaktperson 1.halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2020

97 49 Lokale kompetenceudviklingsmidler Skolerne får hvert år via budgettildelingen midler til lokal kompetenceudvikling. Arbejdsgruppen foreslår, at skolerne forpligtes på at bruge disse lokale midler inden for de samme emner og i den samme rækkefølge, som er skitseret i den ovenstående kompetenceudviklingsplan for perioden 2014/2020. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

98 50 Implementering Med afsæt i dette materiale påbegynder skole- og dagtilbudsafdelingen en afsøgningsproces i forhold til at finde kompetente udbydere af de forskellige kompetenceudviklingsaktiviteter. I afsøgningen støtter skole- og dagtilbudsafdelingen sig naturligvis op ad de mål, der er opstillet for hvert kompetenceudviklingsområde. Den 8. maj 2014 har skole- og dagtilbudsafdelingen udarbejdet en plan for, hvordan kompetenceudviklingsmidlerne forventes udmøntet for skoleåret 2014/2015. Denne plan sendes i høring samtidig med nærværende forslag. Såvel nærværende forslag som udmøntningsplanen behandles i kommunalbestyrelsen den 17. juni 2014, hvorefter den konkrete kompetenceudvikling kan gå i gang. Skole- og dagtilbudsafdelingen og skoleledelserne vil efterfølgende være i løbende dialog med hinanden omkring den planlagte kompetenceudvikling og fremdriften heri. Dette foregår på årlige dialogmøder mellem hele ledelsesteamet og skole- og dagtilbudschefen, hvor der blandt andet følges op på kompetenceudviklingen. Derudover afholder skole- og dagtilbudschefen en årlig lederudviklingssamtale med aftaleholderen i de enkelte distrikter, hvor arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen også vil være et centralt emne. Endelig er aftaleholdere og skole- og dagtilbudschefen i dialog med hinanden på de månedlige møder i lederforum. Børne- og ungdomsudvalget får en status på kompetenceudviklingen i den årligt tilbagevendende kvalitetsrapport. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

99 Bilag: 6.2. Bilag til forslag om kompetenceudvikling fra arb. gr Bilag til forslaget fra arbejdsgruppe 12 Forslag til udmøntning af kompetenceudviklingsmidler.pdf Udvalg: Områdeudvalg skole- og dagtilbud Mødedato: 14. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65766/14

100 1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Skole- og dagtilbudsafdelingen Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

101 2 Indledning I skoleårene 2013/2014 og 2014/2015 er der samlet set afsat kr. til kompetenceudvikling af medarbejdere i kommunens folkeskoler. Heraf er der anvendt 1,9 mio. til kompetenceudvikling inden for teamarbejde, faglige vejledere og den systemisk anerkendende tilgang i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats. Ligeledes er der anvendt knap kr. til kompetenceudvikling af pædagogiske it vejledere og der er yderligere disponeret over ca. 1,1 mio. til kompetenceudvikling i forlængelse af Politik for it og læring. 1 Det betyder, at der i skoleåret 2014/2015 er kr. til kompetenceudvikling af medarbejdere i kommunens folkeskoler. Dette notat beskriver hvordan disse kompetenceudviklingsmidler forventes udmøntet. Udmøntningen følger den prioritering, der ligger i forslaget fra arbejdsgruppe 12, hvor der i 2014/2015 foreslås kompetenceudvikling inden for emnerne: Konkrete læringsmål målstyret undervisning Specialvejledere Tekniske it kompetencer Inden for hvert emne beskrives indhold, organisering, tidsplan og økonomi i kompetenceudviklingen. Tabel 1: Midler til kompetenceudvikling i Kilde Politik for inklusion og tidlig indsats (lockoutmidler) Politik for it og læring (lockoutmidler) Folkeskolereformen I alt Midler kr kr kr kr. (heraf kan en del af lockoutmidlerne anvendes til vikardækning på skolerne ifm. kompetenceudviklingen) 1 Udmøntningen af de 1,1 mio. følger den tidligere politisk vedtagne plan herfor. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

102 3 Efter denne gennemgang følger et afsnit omkring midler til vikardækning, inden notatet afsluttes med en skitsering af det forventede forbrug af kompetenceudviklingsmidler i skoleårene frem mod Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

103 4 Konkrete læringsmål målstyret undervisning Som beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 12 lægges der op til, at der i 2014/2015 igangsættes et kompetenceudviklingsforløb omkring det at arbejde med målstyret undervisning. Indholdet i kompetenceudviklingen skal tage afsæt i John Hatties forskning i tilgangen Synlig læring jf. forslagene fra hhv. arbejdsgruppe 4 og Kort fortalt handler Synlig læring om følgende: Skolerne skal have høje forventninger til alle elever Der skal opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever Der skal arbejdes systematisk med feedback og evaluering mellem eleverne og undervisningspersonalet. Kompetenceudvikling inden for arbejdet med synlig læring forventes at have en afgørende indvirkning på inklusionsarbejdet gennem følgende mekanismer: Det at have og italesætte høje faglige forventninger til alle elever at gå til eleverne med en tro på deres evner og have blik for deres potentiale uanset elevens faglige niveau er afgørende for, at alle elever, uanset social baggrund og faglige forudsætninger, bliver så dygtige, som de kan. Med kompetencer inden for arbejdet med synlig læring udrustes undervisningspersonalet til at udvælge og anvende de metoder, der har bedst effekt for den individuelle elev. Det betyder, at elever med særlige behov ligesom alle andre elever mødes med den metode, der har den bedste effekt på netop deres læring Med kompetencer i evaluering og feedback opnår undervisningspersonalet en mulighed for løbende at indhente præcis og opdateret viden om, hvor den enkelte elev er lige nu med deraf øget mulighed for, at elever uanset faglige forudsætninger mødes med passende udfordringer Når læringsmålene bliver individuelle, konkrete og synlige for eleven, bliver arbejdet og indholdet i undervisningen meningsfyldt. Når eleven ved, hvor han/hun er på vej hen og kender vejen derhen, øges elevernes motivation i forhold til undervisningen uanset fagligt niveau Når læringsmålene er tydelige og konkrete, vil hver enkelt elev kunne se tydelige tegn på egen faglig udvikling og opleve synlige fremskridt. Oplevelsen 2 Læs forslaget fra arbejdsgruppe 4 her: Læs forslaget fra arbejdsgruppe 12 her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

104 5 af egne fremskridt og den deraf følgende følelse af mestring, vil øge elevens selvværd og trivsel generelt. At arbejde med målstyret undervisning er endvidere et af de krav, der følger af folkeskolereformen, og her er således et eksempel på, at der skabes sammenhæng mellem den lokale inklusionspolitik og den nationale folkeskolereform. Kompetenceudviklingsforløbet er det første ud af de tre grundlæggende moduler, som alle medarbejdere skal kompetenceudvikles inden for. Organisering Kompetenceudviklingen organiseres gennem en følgegruppe, en projektgruppe og en projektleder. Organiseringen skal understøtte, at det omfattende kompetenceudviklingsforløb får en solid forankring hos de forskellige interessenter på skoleområdet (følgegruppe). Organiseringen skal også understøtte, at den daglige projektledelse af kompetenceudviklingsforløbet kan agere fleksibelt og hurtigt, hvis der er behov for justeringer i kompetenceudviklingsforløbet (projektgruppe og projektleder). Følgegruppe Projektgruppe Projektleder Følgegruppe Der skal nedsættes en følgegruppe, der løbende forholder sig til den overordnede retning og indhold i kompetenceudviklingen. Nedsættelsen af følgegruppen skal sikre, at alle interessenter i kompetenceudviklingen kan bidrage med deres viden og erfaringer omkring kvaliteten og fremdriften i kompetenceudviklingsforløbet. Uddannelsesudbyderen skal som en del af følgegruppens arbejde forestå en løbende evaluering af fremdriften i kompetenceudviklingsforløbet (læs mere i afsnittet Løbende evaluering nedenfor). Resultaterne fra den løbende evaluering udgør en væsentlig del af grundlaget for møderne i følgegruppen. Med afsæt i denne løbende evaluering skal følgegruppen forholde sig til den overordnede fremdrift i kompetenceudviklingen og på den baggrund justere eller skærpe indholdet i den resterende del af kompetenceudviklingsforløbet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

105 6 I følgegruppen deltager: Skole- og dagtilbudschefen Afdelingsleder i skole- og dagtilbudsafdelingen Projektleder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Repræsentanter fra skolelederne Uddannelsesudbyder Repræsentanter fra DLF Repræsentanter fra BUPL Repræsentant fra FOA Eventuelt forældre og/eller elever Følgegruppen mødes ca. 1 gang i kvartalet igennem hele forløbet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

106 7 Projektgruppe Projektgruppen har det løbende daglige ansvar for at sikre kvalitet og fremdrift i kompetenceudviklingen. Gruppen skal kunne agere hurtigt og fleksibelt, når og hvis der viser sig nye eller ændrede behov hos lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale samt ledere undervejs i kompetenceudviklingen. Ligeledes skal projektgruppen løse de administrative og praktiske opgaver i forbindelse med afviklingen af kompetenceudviklingsforløbet. I projektgruppen deltager: Projektleder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Afdelingsleder i skole- og dagtilbudsafdelingen Administrativ medarbejder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Uddannelsesudbyder (efter behov) Eventuelt konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen Projektleder Der skal udpeges en projektleder for kompetenceudviklingsforløbet. Projektlederen bliver den primære kontaktperson mellem uddannelsesudbyderen og forvaltningen. Projektlederen bliver også den primære kontakt mellem skolerne og forvaltningen i forløbet. Funktionen som projektleder skal varetages af en konsulent i forvaltningen. Vedkommende vil komme til at beskæftige sig fuld tid med opgaven som projektleder. Prioriteringen af tid til denne opgave sker gennem en omstrukturering af den samlede konsulentgruppes opgaver, og der vil således ikke blive brugt ekstra midler til at aflønne denne stilling. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

107 8 Løbende evaluering Uddannelsesudbyderen skal løbende evaluere kompetenceudviklingen. Evalueringen skal designes, så den har en karakter, således at evalueringen kan bruges til at justere indholdet i kompetenceudviklingen fremadrettet, hvis der er behov for det undervejs. Evalueringen er et fast punkt på møderne i følgegruppen, og derudover skal uddannelsesudbyderen løbende være i dialog med projektlederen omkring evalueringens resultater. Antal deltagere i kompetenceudviklingen Alle lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale samt ledere fra kommunens folkeskoler skal deltage i kompetenceudviklingsforløbet. Derudover skal en del af medarbejderne i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) samt konsulenter fra forvaltningen indgå i udvalgte dele af forløbet. I alt indgår der således ca. 630 personer i kompetenceudviklingen: Tabel 2: Forventet antal deltagere i kompetenceudviklingen Faggruppe Antal Lærere 384 Pædagoger og andet pædagogisk personale 185 I alt pædagogisk personale 569 Ledere 40 Medarbejdere fra PPR samt konsulenter fra forvaltningen 18 I alt 627 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

108 9 Indhold I det følgende gennemgås de forskellige elementer i kompetenceudviklingen inden for det at arbejde med målstyret undervisning. Elementerne skal på forskellig vis sikre, at kompetenceudviklingen får størst mulig effekt på elevernes læring, trivsel og oplevelse af inklusion. Der er 9 elementer i kompetenceudviklingen: ) Nulpunktsanalyse 2) Uddannelse af særlige ressourcepersoner 3) Opstartsdag 4) Uddannelse af ledere 5) Uddannelse af medarbejdere 6) Sparring fra konsulenter 7) Inspirationsdag 8) Workshops 9) Afsluttende evaluering Nulpunktsanalyse Der skal foretages en nulpunktsanalyse af, hvordan skolerne i dag arbejder med målstyret undervisning. Analysen skal fokusere på, i hvor høj grad skolerne allerede i dag arbejder ud fra det, som John Hattie har vist virker, nemlig: at skolerne arbejder med høje forventninger til alle elever at der opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever at der arbejdes systematisk med feedback og evaluering omkring læringsmålene mellem eleverne og undervisningspersonalet Nulpunktsanalysen skal give en mere præcis indsigt i, hvor der er behov for kompetenceudvikling i kommunens skoler. Er det særligt dét at opstille målene, der er vanskeligt? Er det særligt dét at gøre målene synlige, der er vanskeligt? Er det særligt dét at arbejde med feedback til eleverne, der er vanskeligt? Eller er det noget helt fjerde? Analysen foretages på 6 udvalgte skoler, der tilsammen kan forventes at give et retvisende billede på tværs af alle skoler. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

109 10 Analysen skal således være med til at skærpe det konkrete indhold i kompetenceudviklingen, så det målrettes de specifikke kompetenceudviklingsbehov på skolerne. Den konkrete skærpelse og justering af kompetenceudviklingen foretages af følgegruppen i samarbejde med projektlederen. Nulpunktsanalysen skal foretages af uddannelsesudbyderen. Uddannelse af særlige ressourcepersoner Der skal uddannes ressourcepersoner på alle skoler, der har særlig viden og indsigt omkring arbejdet med målstyret undervisning. Ligeledes skal der uddannes ressourcepersoner i forvaltningen. Lærerne, pædagogerne og andet pædagogisk personale skal bruge ressourcepersonerne i hverdagen til løbende sparring og coaching i tilrettelæggelse, afvikling og efterbehandling af den målstyrede undervisning. Ressourcepersonerne får løbende sparring og coaching af projektlederen i forhold til deres rolle som ressourcepersoner. Desuden etablerer projektlederen eventuelt et netværk for videndeling for ressourcepersonerne. Undervisningen af ressourcepersonerne skal have en varighed af ca. 6 dage fordelt over hele kompetenceudviklingsforløbet. Derudover får ressourcepersonerne løbende sparring og vejledning fra konsulenter fra uddannelsesudbyderen. På de store skoler: Auning, Kattegat, Vestre og Ørum samt på Djurslandsskolen forventes det, at der skal uddannes 3 ressourcepersoner, mens der på de mindre skoler skal uddannes 1 ressourceperson. Dvs. at der i alt uddannes ca. 22 ressourcepersoner. Opstartsdag På opstartsdagen skal alle medarbejdere, ledere og forvaltning have et solidt fælles fundament for arbejdet med målstyret undervisning med afsæt i John Hatties forskning herom. Dagen består af en introduktion til Hatties forskning kombineret med praksisnære eksempler og øvelser undervejs. Når dagen er slut, skal alle have en solidt indsigt i, hvorfor det er vigtigt at arbejde med høje forventninger, med synlige læringsmål og med feedback og evaluering og ikke mindst skal alle have konkrete redskaber at arbejde videre med efterfølgende. Der afvikles i alt 4 opstartsdage. Det betyder, at der på hver opstartsdag vil være ca. 155 deltagere. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

110 11 Uddannelse af ledere Umiddelbart efter opstartsdagene påbegyndes et forløb for lederne. Forløbet forventes at vare 2 dage, der ligger forskudt af hinanden i tid med ca. 3 måneders mellemrum. På den første dag skal lederne klædes på til at kunne foretage en dybdegående analyse af deres egen skole. Analysen skal give svar på, i hvor høj grad den enkelte skole arbejder med høje forventninger, synlige læringsmål samt feedback og evaluering. Efter dagen skal ledelserne have konkrete redskaber i hånden, som de kan bruge til at indsamle data til deres analyse. På den anden dag, skal ledelserne med afsæt i deres analyse af skolen udarbejde en lokal plan for, hvordan ledelsen skal understøtte arbejdet med målstyret undervisning på deres skole, samt om der er specifikke elementer i den målstyrede undervisning, som særligt skal adresseres på skolen, eksempelvis arbejdet med feedback. Der afvikles i alt 2 x 2 dage, hvor der deltager ca. 20 ledere ad gangen. Uddannelse af medarbejdere Umiddelbart efter forløbet for lederne påbegyndes et særligt forløb for medarbejderne. Forløbet forventes at vare 2 dage, der ligger forskudt af hinanden i tid med ca. 3 måneders mellemrum. På den første dag skal medarbejderne introduceres til og afprøve konkrete redskaber til at arbejde med målstyret undervisning i deres praksis. Redskaberne skal både være målrettet arbejdet i undervisningen sammen med eleverne og målrettet samarbejdet mellem de fagprofessionelle i læringsteamene. Efter dagen skal medarbejderne således have en række konkrete redskaber i hånden, som de kan anvende direkte i deres praksis med eleverne og i samarbejdet med hinanden i læringsteams. På den anden dag skal medarbejderne evaluere og videndele omkring, hvordan det går med at arbejde med målstyret undervisning. Ligeledes skal medarbejderne have sparring og vejledning i forhold til, hvordan der kan arbejdes videre med den målstyrede undervisning. Imellem de to dage og efterfølgende får medarbejderne løbende sparring fra deres lokale ressourcepersoner og fra projektlederen. Der afvikles i alt 7 x 2 dage, hvor der deltager ca. 80 medarbejdere ad gangen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

111 12 Sparring fra konsulenter Ud over sparring fra ressourcepersonerne får medarbejdere også sparring og vejledning fra en række konsulenter, som uddannelsesudbyderen skal stille til rådighed. Konsulenterne skal have stor teoretisk viden og praktisk erfaring med at arbejde med målstyret undervisning. Konsulenterne besøger skolerne og evaluerer kompetenceudviklingen og arbejdet med målstyret undervisning i praksis. Evalueringen og sparringen fra konsulenterne skal bruges fremadrettet med henblik på at skærpe den efterfølgende indsats på den enkelte skole. Alle skoler får 1 besøg i 2014/2015 og 1 besøg i 2015/2016. Inspirationsdag Inspirationsdagen skal sikre, at gryden holdes i kog i forhold til det at arbejde med målstyret undervisning. Dagen vil bestå af forskellige oplæg og øvelser omkring erfaringer med at arbejde med målstyret undervisning i praksis. Oplægsholderne kan eksempelvis være eksterne konsulenter fra uddannelsesudbyderen, ressourcepersonerne eller andre med viden på området. Der afvikles i alt 4 inspirationsdage. Alle medarbejdere, ledere og forvaltningen skal deltage i inspirationsdagene, hvilket betyder at der på hver inspirationsdag vil være ca. 155 deltagere. Workshops Efter de særlige forløb for henholdsvis ledere og medarbejdere skal der afholdes en række workshops. Indholdet i workshopsene kan være forskelligt fra skole til skole, men det kan også være det samme på tværs af alle kommunens skoler. Indholdet defineres til dels ud fra den løbende evaluering, som uddannelsesudbyderen foretager og til dels ud fra de behov, som skolerne har identificeret i deres lokale planer for arbejdet med målstyret undervisning. Workshopsene kan således målrettes meget specifikt på bestemte udfordringer i den enkelte skole eller på tværs af kommunen som helhed. Der afvikles i alt 6 workhops, hvor der deltager ca. 80 medarbejdere ad gangen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

112 13 Afsluttende evaluering Efter gennemførelsen af det samlede kompetenceudviklingsforløb skal der foretages en evaluering. Evalueringen skal identificere, hvilken effekt kompetenceudviklingsforløbet har haft for lærerne, pædagogerne og andet pædagogisk personale samt ledernes praksis altså i hvor høj grad elementerne omkring høje forventninger, opstilling af synlige og konkrete læringsmål samt brug af feedback og evaluering er omsat i hverdagen. Den afsluttende evaluering foretages af uddannelsesudbyderen. Tid Nedenfor følger en oversigt over, hvornår de forskellige elementer forventes at blive gennemført. Samlet set forventes kompetenceudviklingsforløbet at strække sig over ca. 2 år. Tabel 3 viser den planlagte kompetenceudvikling i skoleåret 2014/2015 og tabel 4 viser den planlagte kompetenceudvikling i skoleåret 2015/2016. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

113 14 Tabel 3: Tidsmæssigt overblik over opkvalificeringsforløbet i målstyret undervisning År 1 (Skoleåret 2014/2015) Juni 2014 August 2014 September 2014 Oktober 2014 Oktober 2014 Januar 2015 Februar 2015 Juni 2015 Nedsættelse af følgegruppe Udpegning af projektleder Nulpunktsanalyse Uddannelse af særlige ressourcepersoner Opstartsdag for alle Særligt forløb for ledere Dag 1 Særligt forløb for ledere Dag 2 Særligt forløb for medarbejdere Dag 1 Særligt forløb for medarbejdere Dag 2 Nedsættelse af projektgruppe Tabel 4:Tidsmæssigt overblik over opkvalificeringsforløbet i målstyret undervisning - År 2 (Skoleåret 2015/2016) August 2015 November 2015 Januar 2016 April 2016 Juni 2016 Inspirationsdag for alle 2 workshops 2 workshops 2 workshops Afsluttende evaluering Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

114 15 Økonomi Nedenfor følger de forventede udgifter til kompetenceudvikling inden for målstyret undervisning. Tabel 5: Forventede udgifter til kompetenceudvikling inden for målstyret undervisning År Aktivitet Estimeret pris 2014/2015 Nulpunktsanalyse I alt år 1 Uddannelse af særlige ressourcepersoner Opstartsdage* Uddannelse af ledere** Uddannelse af medarbejdere Sparring fra konsulenter Løbende formativ evaluering kr. (pris pr. medarbejder: ca kr.) 2015/2016 Inspirationsdage*** Workshops Sparring fra konsulenter Løbende formativ evaluering Afsluttende evaluering I alt år kr. (pris pr medarbejder: ca kr.) * Ledernes og forvaltningens deltagelse i opstartsdagene finansieres ikke af lockoutmidler eller af midlerne fra folkeskolereformen. Deres deltagelse finansieres i stedet af en særskilt pulje til efteruddannelse i skole- og dagtilbudsafdelingen. ** Denne del af kompetenceudviklingsforløbet finansieres ikke af lockoutmidler eller af midlerne fra folkeskolereformen. Denne del finansieres i stedet af en særskilt pulje til efteruddannelse i skole- og dagtilbudsafdelingen. *** Ledernes og forvaltningens deltagelse i inspirationsdagene finansieres ikke af lockoutmidler eller af midlerne fra folkeskolereformen. Deres deltagelse finansieres i stedet af en særskilt pulje til efteruddannelse i skole- og dagtilbudsafdelingen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

115 16 Specialvejledere I forslaget fra arbejdsgruppe 12 lægges der også op til, at der i 2014/2015 sker en øget videndeling og kompetenceudvikling inden for specialpædagogik i kommunen. Videndelingen og kompetenceudviklingen skal understøtte og kvalificere skolernes arbejde med inklusion. Indhold Konkret skal der oprettes 1 fuldtidsstilling og 2 halvtidsstillinger som specialvejledere i kommunen. Stillingerne er indtil videre tidsbegrænset til skoleåret 2014/2015. Specialvejlederne skal som beskrevet i forslaget fra gruppe 12 bistå og kvalificere skolernes arbejde med inklusion gennem længerevarende sidemandsoplæring, supervision og vejledning. Specialvejlederne skal både kunne inddrages til kompetenceudvikling i almenundervisningen og i specialundervisningen. Fuldtidsstillingen skal besættes af en person med særlig viden om følelsesmæssige og sociale problemstillinger, der kan understøtte skolernes inklusion af udsatte og sårbare elever. Vedkommende skal have stor erfaring fra praksis. De to halvtidsstillinger skal besættes af to personer med særlig viden om neuropædagogiske problemstillinger, der kan understøtte skolernes inklusion af elever med eksempelvis ADHD eller autisme. Disse personer skal ligeledes have stor erfaring fra praksis. De to personer skal være ansat som specialvejledere i halvdelen af deres arbejdstid, og i den øvrige halvdel af deres arbejdstid skal de være ansat i en almindelig skole eller specialskole og arbejde med neuropædagogiske problemstillinger. Gennem disse kombinationsstillinger sikres således, at specialvejlederne hele tiden kender til konkrete problemstillinger i praksis. Organisering Specialvejlederne er organisatorisk placeret i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og er underlagt PPR s faglige ledelse. Specialvejlederne kan bringes i spil på tre måder: 1) PPR s faglige ledelse kan tilbyde skolerne hjælp fra specialvejlederne i forbindelse med konkrete udfordringer 2) Skolerne kan selv ansøge om at få hjælp fra specialvejlederne i forbindelse med konkrete udfordringer. I forlængelse heraf skal der etableres en hurtig og lettilgængelig ansøgningsprocedure for de skoler, der ønsker at benytte specialvejlederne. 3) Specialvejlederne kan indgå som en del af et foranstaltningsforslag i forbindelse med en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), jf. forslaget fra arbejdsgruppe 12. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

116 17 Tid Specialvejlederne ansættes indtil videre i en tidsbegrænset stilling i skoleåret 2014/2015. Herefter skal der fra politisk hold tages stilling til, om ordningen skal forlænges. Økonomi Nedenfor følger de forventede udgifter til etablering af specialvejledere. Tabel 6: Forventede udgifter ved etablering af specialvejledere Aktivitet Estimeret pris 1 fuldtidsstilling som specialvejleder kr. 2 halvtidsstillinger som specialvejleder kr. Kørselsudgifter I alt kr kr. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

117 18 Tekniske it-færdigheder I forslaget fra arbejdsgruppe 12 lægges der endvidere op til, at der i 2014/2015 gennemføres kompetenceudvikling i forhold til medarbejdernes tekniske it-færdigheder. Kompetenceudviklingen skal sikre, at alle medarbejdere kan: 1) støtte eleverne i at opbygge de nødvendige tekniske it-færdigheder som følge af de reviderede Fælles Mål 2) leve op til de krav, der følger af Politik for it og læring 3) leve op til de krav, der følger af forslaget fra arbejdsgruppe 10: Digitalisering. 3 Indhold Der vil som følge af arbejdsgruppe 12 s forslag blive foretaget en kortlægning af medarbejdernes tekniske it-færdigheder i nye teknologier eksempelvis i forhold til Bring Your Own Device (BYOD)-strategien og forslaget om at anvende programmet Office365 på skolerne. Kortlægningen skal både omfatte de pædagogiske medarbejdere og de tekniske it vejledere. Kortlægningen skal sikre, at midlerne til opkvalificering anvendes mest hensigtsmæssigt, da man med kortlægningen i hånden kan målrette kompetenceudviklingen efter det behov som måtte vise sig at være. Kortlægningen foregår på 3 niveauer: Kortlægning af de centrale tekniske it-vejlederes kompetencer Kortlægning af de decentrale tekniske it-vejlederes kompetencer Kortlægning af de pædagogiske medarbejderes tekniske it-kompetencer. Kortlægningen vil ske gennem spørgeskemaundersøgelser, der udarbejdes af konsulenter og tekniske it medarbejdere fra skole- og dagtilbudsafdelingen i samarbejde med tekniske it-medarbejdere i forvaltningen og i skolerne. 3 Læs forslaget fra arbejdsgruppe 10 her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

118 19 Opkvalificeringen foregår på 4 forskellige niveauer: De centrale tekniske it-vejledere kompetenceudvikles i at kunne arbejde med de strategier og platforme, som er foreslået i arbejdsgruppe 10 (f.eks. BYOD, Office365 mm.). Kompetenceudviklingen varetages af en ekstern leverandør. Efter denne kompetenceudvikling bliver de centrale tekniske it-vejlederes opgave at uddanne de decentrale tekniske it-vejledere til at være superbrugere inden for disse strategier og platforme. Kompetenceudviklingen af superbrugerne sker i et samarbejde mellem de centrale tekniske it-vejledere og de tekniske eksperter hos leverandørerne af teknologierne. Der skal være 4 centrale it-vejledere, og tiden til deres egen kompetenceudvikling samt tiden til deres undervisning af de decentrale vejledere forventes at have et omfang af ca. 30 timer for hver vejleder. De decentrale it-tekniske vejledere opkvalificeres således til at være superbrugere af de centrale vejledere. Kompetenceudviklingen skal sikre, at superbrugerne er klædt på til efterfølgende at kunne undervise og sidemandsoplære de pædagogiske medarbejdere i de færdigheder, der skal til for at kunne leve op til de fremsatte strategier. Der er ca. 28 decentrale vejledere. Tiden til deres kompetenceudvikling forventes at have et omfang af ca. 30 timer for hver vejleder. De pædagogiske medarbejdere bliver klædt på til at arbejde med de foreslåede teknologier, strategier og platforme af superbrugerne og kan efterfølgende bruge disse til vejledning og sparring. Der er ca. 500 pædagogiske medarbejdere. Tiden til deres kompetenceudvikling forventes at have et omfang af ca. 4 timers uddannelse og 2x3 timers opfølgning med 1 måneds mellemrum for hver medarbejder. Der vil blive dannet en Norddjurs it-task force, bestående af de centrale tekniske/pædagogiske it-vejledere og konsulenter, som løbende vil være i kontakt med superbrugerne. Under hele opkvalificeringsprocessen er det afgørende at have den pædagogiske dimension for øje, hvis det skal lykkes at implementere ikke bare en ny teknologisk platform, men også en ny it-arbejdskultur. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

119 20 Figur 1: Opkvalificeringen i tekniske it-kompetencer sker ved en direkte indsats på alle niveauer. Gennem denne indsats sikres, at hvert niveau klædes på til at kunne undervise næste led i kæden. Eksterne leverandører Centrale vejledere Decentrale itvejledere - superbrugere Pædagogiske medarbejdere Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune