BEMÆRKNINGER M.V. Regnskab I gode hænder hos REGION NORDJYLLAND

Transkript

1 BEMÆRKNINGER M.V. Regnskab 2015 I gode hænder hos REGION NORDJYLLAND

2 Økonomi Region Nordjylland April 2016

3 Indledning Hermed præsenteres regnskab 2015 for Region Nordjylland. Regnskabet er opdelt i to dele: En årsberetning, som er regionens officielle regnskab. Den indeholder regnskabsforklaringer i hovedtræk, ledelseserklæring, revisionserklæring, udviklingstendenser, fokusområder, renter, likviditet og lån, regnskabsoversigter samt sammendrag af Region Nordjyllands regnskabspraksis. En bemærkningsdel, som indeholder specificerede regnskabsoversigter for de enkelte områder samt specifikke bemærkninger (herværende dokument). Det er et krav, at regionens regnskabs opgøres efter omkostningsbaserede principper. Det betyder, at afskrivninger, hensættelser til tjenestemandspension, ferieforpligtelse m.v. skal indgå i regnskabsresultaterne. Det er dog samtidigt en betingelse, at finansiering fra stat og kommuner til Sundhedsområdet og Regional Udvikling er med baggrund i udgifter og derfor opdeles regnskabet, især vedrørende Sundhedsområdet, i et udgiftsbaseret og et omkostningsbaseret resultat og omkostninger placeres for sig og ikke under det enkelte omkostningssted. Generelt er økonomiopfølgningen i løbet af regnskabsåret med udgangspunkt i det udgiftsbaserede resultat, da der følges op i forhold til den udgiftsbaserede finansiering. Der er forskel på resultaterne på det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede resultat på især Sundhedsområdet. Dels aktiveres investeringer/anlæg, så de ikke fremgår af driftsresultatet, afdrag på leasinggæld overføres til afvikling af langfristet gæld på balancen og der registreres forpligtelser vedrørende hensættelser til tjenestemandspensioner, ferieforpligtelser, afspadseringsforpligtelser, patientskader, arbejdsskader og lagerforskydninger. Beløbene opgøres konkret på baggrund af registreringer i lønsystem og økonomisystem samt ved aktuarmæssige opgørelser minimum hvert femte år. For Regional Udvikling er der ikke den store forskel på de to resultater, da området kun har personale som aktiver og dermed kun har omkostningsregistreringer på personaleområdet. På Specialsektorens område er finansieringen i form at takstbetalinger fra kommunerne, ifølge reglerne for beregning af takster for de regionsdrevne tilbud, fuldt omkostningsbaserede og den løbende økonomiopfølgning er altid på baggrund af denne opgørelsesform. 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Ledelsens regnskabserklæring til regnskabet Sundhed...9 Regnskabsoversigt drift...10 Regnskabsbemærkninger drift...17 Personaleoversigt...77 Regnskabsoversigt anlæg...78 Regnskabsbemærkninger anlæg...82 Specialsektoren...85 Regnskabsoversigt...86 Regnskabsbemærkninger drift...91 Personaleoversigt Regnskabsoversigt anlæg Regnskabsbemærkninger anlæg Lånoptagelse / afdrag på lån Regional Udvikling Regnskabsoversigt drift Regnskabsbemærkninger drift Finansiering Administrationen / fællesområdet Regnskabsoversigt drift Regnskabsbemærkninger drift Personaleoversigt Langfristet gæld og renteinstrumenter Langfristet gæld Renteinstrumenter (SWAP-aftaler) Renter og likviditet Regnskabsoversigt renter Bemærkninger renter Likviditet Tværgående artsoversigt Status Autoriserede oversigter Fortegnelser

6 6

7 Ledelsens regnskabserklæring til regnskabet 2015 Denne regnskabserklæring er afgivet i forbindelse med revisionen af Region Nordjylland årsregnskab for det regnskabsår som sluttede den 31. december 2015, hvor regionens årsregnskab udviser følgende hovedtal for Region Nordjyllands tre hovedområder under ét: - Samlede aktiver og passiver på 7.275,3 mio.kr. - Samlet egenkapital på 26,8 mio.kr. - Egenkapital excl. akkumulerede resultater for Sundhed og Regional Udvikling 2,0 mio.kr. - Regnskabsresultat i alt (omkostningsbaseret, overskud) 184,8 mio.kr. - Regnskabsresultat for Sundhedsområdet, udgiftsbaseret (overskud) 37,4 mio.kr. Vi er bekendt med, at regionens årsregnskab aflægges af Regionsrådet, der således har det overordnede ansvar for regnskabsaflæggelsen. Vi er endvidere bekendte med, at vi i kraft af vore stillinger er ansvarlige over for Regionsrådet for de oplysninger, regnskabsmateriale, bevillingsoverholdelse mv., der ligger til grund for aflæggelsen af årsregnskabet. Vi er ligeledes bekendt med, at vi ifølge lovgivningen for regioner har pligt til at give regionens revision de oplysninger vedrørende regnskabsaflæggelsen, som revisor måtte begære. Med baggrund i ovennævnte skal vi på baggrund af revisors begæring og efter bedste overbevisning erklære: - at regnskabsaflæggelsen er foretaget på grundlag af bogføringen og i overensstemmelse med de for regioner gældende regler, herunder Budget- og regnskabssystem for regioner. - at vi har stillet alt regnskabsmateriale og underliggende dokumentation samt referater fra regionsrådsmøder til rådighed. - at der ikke uden for regionens bogføring eksisterer projekter m.v., hvor regionen har modtaget tilskud fra andre myndigheder, uden at disse er overført til den autoriserede kontoplan. - at årsregnskabet giver et korrekt udtryk for regionens aktiver, passiver, økonomiske stilling og resultat - at der ikke efter balancetidspunktet er indtruffet begivenheder af væsentlig betydning for årsregnskabet,som der ikke er taget hensyn til ved regnskabsudarbejdelsen i form af indarbejdelse og/eller oplysning i øvrigt - at regionens aktiver ikke er pantsat eller på anden måde stillet til sikkerhed for gæld med mindre det fremgår af årsregnskabet - at vi, hvor det er krævet, har indarbejdet og oplyst alle forpligtelser såvel aktuelle forpligtelser som eventualforpligtelser herunder kautions-, leasing- og garantiforpligtelser samt sikkerhedsstillelser overfor tredjemand. Tilsvarende gælder oplysning om tilsagn om tilskud, der rækker længere end det følgende år - at der ikke eksisterer finansieringsaftaler ud over de, som vi har oplyst i årsregnskabet, herunder aftaler om optioner, swaps, terminsforretninger, salgs- og tilbagekøbsaftaler mv. - at regionen ikke har indgået kontraktlige forpligtelser af usædvanlig eller ekstraordinær karakter ud over de, som fremgår af årsregnskabet - at der ud over ovenstående ikke er rejst erstatningskrav eller verserer klagesager ved tilsynsmyndigheden eller retssager mod regionen eller er foretaget handlinger, der kunne give anledning hertil, og som væsentligt vil kunne påvirke regionens økonomiske stilling på balancedagen eller resultat i efterfølgende periode - at der er foretaget de nødvendige tiltag til sikring af, at regionen inden for en rimelig frist kan opfylde sine forpligtelser, såfremt regionen udsættes for tyveri af eller skade på edb-udstyr, programmel eller egne data - at regionen har tegnet de lovpligtige forsikringer og i øvrigt anses for forsikringsmæssigt afdækket eller være i besiddelse af et tilstrækkeligt økonomisk beredskab - at regionen har ansvaret for den elektroniske præsentation af årsregnskabet, at det er det reviderede årsregnskab med tilhørende revisionspåtegning, der præsenteres på hjemmesiden og at revideret og ikke-revideret regnskabsinformation er adskilt. 7

8 Vi kan herudover i relation til besvigelser og fejl erklære: - at vi anerkender den daglige ledelses ansvar for implementeringen og driften af regnskabs- og interne kontrolsystemer, som er tilrettelagt for at forebygge og opdage besvigelser og fejl - at vi har givet revisor alle væsentlige oplysninger om eventuelle besvigelser eller formodninger om besvigelser, som vi måtte have kendskab til, og - at vi har meddelt revisor at vi anser at der er en lav risiko for, at regnskabet som følge heraf indeholder væsentlig fejlinformation. - at der ikke er aktuelle eller mulige overtrædelser af lovgivningen, ud over hvad revisor i givet fald er gjort bekendt med, der har konsekvenser, der bør overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet - at der ikke efter vores opfattelse er usædvanlige risici vedrørende uopfyldte kontrakter - at der ikke efter vores opfattelse er indgået kontraktlige forpligtelser for anskaffelse af anlægsaktiver og lignende, der ikke fremgår af årsregnskabet. Regionens regnskab skal aflægges omkostningsbaseret, hvilket vil sige, at bl.a. afskrivninger og hensættelser til f.eks. tjenestemandspensioner, indgår i regnskabsresultatet. Samtidigt håndteres regnskabet i forhold til udgiftsbaserede økonomiaftaler med regeringen, hvilket medfører, at der er et naturligt stort fokus på dette resultat. Aalborg, den / 2016 Ulla Astman Svend Særkjær Roeland V. Løfberg Regionsrådsformand Regionsdirektør Økonomichef. 8

9 Region Nordjylland Regnskab 2015 Sundhed 9

10 Regnskabsoversigt drift Regnskabsår 2015 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse SUNDHEDSOMRÅDET omkostningsbaseret SUNDHEDSOMRÅDET omkostningsbaseret (Resultat excl. hensættelse til Kvalitets fondsprojekt og lån) SUNDHEDSOMRÅDET udgiftsbaseret (Resultat incl. renter og lån) SUNDHEDSOMRÅDET udgiftsbaseret (Resultat i.f.t. finansiering excl. renter og lån) DRIFT OG ANLÆG DRIFTSUDGIFTER I ALT (incl. administration) Sundhedsdrift i alt DRIFTSENHEDER (SYGEHUSE) Aalborg Universitetshospital Løn Andre udgifter Indtægter Sygehus Vendsyssel Løn Andre udgifter Indtægter Sygehus Thy/Mors Løn Andre udgifter Indtægter Psykiatrien i Region Nordjylland Løn Andre udgifter Indtægter TVÆRGÅENDE DRIFT SUNDHEDSYDELSER I SPECIALSEKTOREN Center for Døvblindhed og høretab Løn Andre udgifter Indtægter Institut for Syn og Hørelse Løn Andre udgifter

11 Regnskabsoversigt Regnskabsår 2015 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse Rehabiliteringscenter for flygtninge Løn Andre udgifter Indtægter FORSKNING/PROJEKTER FINANSIERET AF EKSTERNE MIDLER Løn Andre udgifter Indtægter PATIENTER I EGET HJEM HOSPICE Lønninger Andre omkostninger Indtægter DET PRÆHOSPITALE OMRÅDE SYGEHUSAPOTEKET Distributionen Løn Andre udgifter Salgsindtægter, interne Salgsindtægter, eksterne Produktionen Løn Andre udgifter Salgsindtægter, interne Salgsindtægter, eksterne Kvalitet, administration og øvrige funktioner Løn Andre udgifter Salgsindtægter, interne Salgsindtægter, eksterne Sundheds IT Løn Andre udgifter Indtægter Systemdrift SUNDHED OG SAMMENHÆNG NORDJYLLAND Løn Andre udgifter Indtægter

12 Regnskabsoversigt Regnskabsår 2015 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse PRÆHOSPITAL OG BEREDSKAB Løn Andre udgifter RØNTGENFYSIK Løn Andre udgifter Indtægter INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED Psykiatrien Løn Andre udgifter Indtægter Præhospital og Beredskab Løn Andre udgifter Indtægter SAMHANDEL OG PRIVATOMRÅDET BEHANDLING AF NORDJYSKE PATIENTER I ANDRE REGIONER BEHANDLING AF PATIENTER FRA ANDRE REGIONER PÅ NORDJYSKE SYGEHUSE BEHANDLING AF PATIENTER PÅ PRIVATHOSPITALER MV FÆLLESUDGIFTER, PROJEKTER OG PULJER PROJEKTER Prisregulering, fælles for projekter Meraktivitetspulje Lægestabe Sundhedsaftaler Pulje til senere udmøntning (2013) Udløb af garantiperioder, udvalgt medicoteknisk uds Forligspulje til senere udmøntning (2014) Forligspulje til senere udmøntning (2015)

13 Regnskabsoversigt Regnskabsår 2015 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse FÆ LLESUDGIFTER Pensioner Apparaturanskaffelser Færdigbehandlede patienter Finansiering hospice Betaling fra kommuner vedr. genoptræning Betaling fra kommuner vedr. vederlagsfri fysioterapi Uddannelsespulje SOSU-elever Patienterstatning / patientombud Tekniske justeringer - herunder overførsler Kvalitetsdatabase Sundhedsportal Fælles regionale sundhedsudgifter TeleCare Nord Indtægter fra Amgros Praksisreservelæger m.v. Løn Klimaindsatser Lønpuljekorrektion Prisfremskrivningskorrektion Engangsreduktioner Prisregulering, fælles for fællesudgifter Forskning/Universitetssygehus Landsdækkende initativer DUT 2015 og Skæv DUT DUT Midtvejsregulering ANLÆG Anlægstilskud Afholdte udgifter NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Afholdte udgifter PRIMÆR SUNDHED Almen lægehjælp Speciallægehjælp Medicin Tandlægebehandling

14 Regnskabsoversigt Regnskabsår 2015 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse Fysiurgisk behandling Kiropraktorer Briller Rejsesygeforsikring Fodterapeuter Psykologhjælp Lægeundersøgelse af børn Vaccinationer Profylaktiske svangreundersøgelser Påvirkning af praksissektor og kons. ordning Ernæringspræparater Sundhedshuse Sundhedskort Controlling UTH Blanketter Specialiseret tandlægetilbud ADMINISTRATION MV. PÅ SUNDHED Administration mv. på sundhed Central administration Andel af fællesudgifter Forrentning KVALITETSFONDSPROJEKT Hensættelse vedr. egenfinansiering Forbrug af tidligere års hensættelse

15 Regnskabsoversigt Regnskabsår 2015 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse FINANSIERING I ALT FINANSIERING Statsligt bloktilskud Statsligt aktivitetsbidrag Kompensationsordning Kommunalt aktivitetsbidrag incl. ambulant genoptræning m.v Residual - likviditetsvirkning SATS-puljemidler til drift (Psykiatrien) Likviditetsfinansiering (diverse projekter) Likviditetsfinansiering (renter) Likviditetsfinansiering af resterende afdrag AFDRAG PÅ LANGFRISTET GÆLD EXCL. LEASING LÅNEPULJE Refinansiering af afdrag OMKOSTNINGER I ALT Omkostninger fra anlæg Aktivering af anlægsinvesteringer Beregnede og overførte indtægter vedr. tilskud til anlægsinvesteringer Omkostninger vedr. Kvalitetsfondsprojekt Aktivering af anlægsinvesteringer Pensionshensættelse vedr. tjenestemænd Ferieforpligtelser Omkostninger fra drift Aktivering af investeringer Afskrivninger Lagerforskydninger Pensionshensættelser vedr. tjenestemænd Intern forrentning Overførte omkostninger Øvrige beregnede omkostninger Ferieforpligtelser Beregnede og overførte indtægter vedr. tilskud til driftsinvesteringer

16 16

17 Regnskabsbemærkninger drift Regnskabsresultatet på Sundhedsområdet består primært af et omkostningsbaseret resultat, som skal udarbejdes ifølge lovgivningen, blandt andet Budget- og Regnskabssystem for regioner. Det omkostningsbaserede resultat indeholder blandt andet afskrivning, aktivering af nye investeringer / anlæg, ferieforpligtelser m.v. Omkostningerne er nærmere beskrevet sidst i afsnittet vedr. Sundhedsområdet. Mio.kr. Regnskab Samlet bevilling Afvigelse Omkostningsbaseret resultat -170,7-41,4 129,3 - Hensættelse til Kvalitetsfondsprojekt 111,0 111,0 0,0 - Forbrug af tidligere års hensættelse -454,0-293,0 161,0 - Nye lån -44,7-44,7 0,0 - Afdrag på lån 85,8 89,3 3,5 Omkostningsbaseret resultat incl. hensættelse til Kvalitetsfondsprojekt samt nye lån og afdrag på lån -472,6-178,8 293,8 - Heraf omkostninger 133,3 263,6 130,3 Udgiftsbaseret resultat incl. hensættelse til Kvalitetsfondsprojekt samt nye lån og afdrag på lån 339,3 84,8 424,1 - Renter fratrækkes -22,2-45,4-23,2 - Nye lån 44,7 44,7 0,0 - Afdrag på lån -85,8-89,3-3,5 Udgiftsbaseret resultat excl. renter -402,6-5,2 397,4 Til sammenligning med budgetloftet for 2015 kan sammenstilles følgende oplysninger: Mio.kr. Vedtaget budget for drift incl. administration, men excl. renter ,0 Midtvejsregulering m.m. (udmeldt niveau fra Danske Regioner) 32,1 Nedskrivning af loft som følge af lavere pris- og lønudvikling -51, ,6 Samlet forbrug ,3 Merforbrug i forhold til Budgetlovsloftet for 2015 på drift -4,7 17

18 Sundhedsområdet blev i 2015 i høj grad præget af forventningen om økonomisk ubalance. Således tegnede der sig allerede ved Kvartalsrapport 1 et tydeligt billede af et markant udfordret sundhedsområde. Merforbruget blev vurderet til at være i størrelsesordenen 230 mio. kr. Særligt medicinudgifterne blev tidligt prognosticeret til at udgøre et stort merforbrug blandt andet som følge af skæv budgetteringen i regionernes økonomiaftale for Ligeledes udviste driftsenderne og området vedrørende patienter i eget hjem budgetudfordringer. Ved at gennemføre en række engangsreduktioner herunder reservere puljer som mindreforbrug og sørge for nedbringelse af Sygehusapotekets lager - lykkedes det at få nedbragt forventningen til et samlet merforbrug på 115 mio. kr. Tabel: Sundhedsområdets budgetudfordring ved Kvartalsrapport (mio. kr.) Kvartalsrapport 1 Driftsenheder excl. medicin -55 Medicin -130 Patienterstatning -10 Patienter i eget hjem -25 Øvrig merforbrug -10 I alt -230 Engangshåndtag 115 Konsolidering vedr. regnskab Nedbringelse af Sygehusapotekets lager 18 Reservation af diverse centrale puljer 32 Reservation af overførselspulje 20 Reservation apparaturpulje 10 Effekt af ny sygehusplan 10 Mindreforbrug på fællesområdet (administration mv.) 5 Total merforbrug KR (+) angiver et mindreforbrug, (-) angiver et merforbrug Med henblik på at imødegå det tilbagestående merforbrug på 115 mio. kr. besluttede Forretningsudvalget den 8. juni, at realisere omfattende besparelser i 2015 (kaldet 115-planen ). Dels bestod planen i reduktioner på 38 mio. kr. over forskellige dele af driftsbudgettet og dels 77 mio. kr. på anlægsbudgettet. Samlet set en besparelse på 115 mio. kr., der alt andet lige skulle bringe Sundhedsområdet og Anlægsområdet under ét i balance (herunder et merforbrug på Sundhedsområdet på 77 mio. kr. og et tilsvarende mindreforbrug på Anlægsområdet). Det samlede merforbrug på driften endte imidlertid på knap 7 mio.kr. og dermed 70 mio.kr. bedre end forudsat i 115-planen. Dermed overholder Region Nordjylland næsten det fastsatte udgiftsloft for driftsudgifterne. Det forbedrede regnskabsresultat skal primært ses på baggrund af et forbedret resultat på særligt Psykiatrien og Aalborg Universitetshospital på til sammen knap 25 mio.kr.: et lavere niveau for medicinudgifterne med ca. 20 mio.kr. samt et lavere niveau på praksisområdet med ca. 15 mio.kr. Hertil kommer, at der på fælles konti kan konstateres et regnskabsresultat, der er ca. 10 mio.kr. bedre end forudsat. 18

19 Aalborg Universitetshospital Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. omplaceringer 4.972,9-46, ,2 Tillægsbevilling 0,0 0,0 0,0 Bevilling i alt 4.972,9-46, ,2 Regnskab ,0-63, ,9 Afvigelser -26,1 16,4-9,7 Generel vurdering af 2015 Regnskabsresultatet for driftsåret 2015 viser et samlet merforbrug på 9,7 mio. kr. (ekskl. sygehusmedicin, inkl. takstafregning), hvilket svarer til et merforbrug på 0,2 % og dermed tilnærmelsesvis balance. Hovedårsagerne til det lille merforbrug er merforbrug på personaleudgifter og lægelige artikler. På aktivitetsområdet har hospitalet leveret en samlet DRG-værdi på ca. 103 mio. over aftalt niveau. Hospitalsledelsen har gennem hele året haft vedvarende fokus på driftsudviklingen med henblik på at sikre den rette balance mellem budget og forbrug. Allerede med indgangen til 2015 gennemførte hospitalet en større økonomisk omstillingsplan for at skabe den rette økonomiske platform for driftsåret. I den forbindelse valgte hospitalsledelsen også at videreføre det interne kvalificerede ansættelsesstop, der blev indført i foråret På trods af initiativerne i starten af 2015 indikerede hospitalets egne økonomiprognoser i det tidlige forår en ubalance på op mod 100 mio. kr., hvoraf ca. 2/3 vedrørte medicin. Som følge heraf blev der sat en række ledelsestiltag i værk med det formål at reducere hospitalets udgiftsniveau. Således er niveauet for nyanskaffelser nedbragt til et minimum, ligesom der er udvist tilbageholdenhed på indkøb og udmøntning af interne puljer. Hertil kommer forbrugsreducerende tiltag iværksat af klinikker og serviceafdelinger. Initiativerne har i høj grad medvirket til at nedbringe den forventede ubalance, og jævnfør den løbende kvartalsrapportering i 2015 er såvel ubalancen vedrørende medicin samt ubalancen vedrørende den generelle drift nedjusteret i takt med, at der er sket en opbremsning i forbruget. I forbindelse med regnskabsafslutningen er hospitalerne i Region Nordjylland tilført budget svarende til medicinforbruget i Som følge heraf påvirker den konkrete udgiftsvækst på medicinområdet mellem 2014 og 2015 ikke hospitalets samlede balance. Det er en medvirkende årsag til, at hospitalets samlede merforbrug i 2015 ikke overstiger 10 mio. kr. I 2015 overtog Aalborg Universitetshospital langt størstedelen af budgetansvaret i regionen for den mellemregionale samhandel og behandling af nordjyske borgere ved privathospitaler, som følge af det udvidede frie sygehusvalg. Der er gennem hele året arbejdet målrettet med området og helt overordnet er der et lille mindreforbrug. Dette dækker dog over store ubalancer klinikkerne/specialerne imellem. For eksempel er der et stort merforbrug vedrørende ortopædkirurgisk samhandel på ca. 35 mio. kr. på trods af aktivitetsøgning. Det positive resultat på samhandelsområdet er realiseret på trods af, at området rummer en del udfordringer. Primært fordi forbruget til mange højt specialiserede behandlinger i andre regioner ikke kan påvirkes, hvis Aalborg Universitetshospital ikke må varetage behandlingerne selv. Ligeledes kan der være tale om generelt stigende efterspørgsel på visse ydelser i takt med, at ventelisterne nedbringes. Samhandelsområdet rummer således udfordringer i forhold til patientstrømme og efterspørgsel på ydelser, som hospitalet kun har mulighed for at påvirke i begrænset omfang. I lyset af økonomiprognoserne i foråret er regnskabsresultatet tilfredsstillende. Men idet merforbruget som nævnt vedrører den generelle drift, har hospitalet fortsat en stor udfordring med flere klinikker i ubalance og generelt set for høje personaleudgifter. Det er positivt, at det gennem stram økonomistyring er lykkes at 19

20 begrænse hospitalets samlede merforbrug. Merforbruget på lige under 10 mio. kr. er således resultat af, at der er udvist tilbageholdenhed på anskaffelser og udmøntning af puljemidler. En negativ konsekvens heraf er dog, at øremærkede puljemidler ikke er kommet i forbrug til de prioriterede formål som for eksempel faglig udvikling. I forhold til hospitalets aktivitetsregnskab er der tale om et meget tilfredsstillende resultat, da der er tale om en meropfyldelse på ca. 103 mio. kr. Dette er resultatet af et stigende aktivitetsniveau, samt et vedvarende fokus på at sikre den korrekte og optimale registrering. Sammenholdt med den konkrete udgiftsreduktion mellem 2014 og 2015 er det et klart signal om, at produktiviteten er øget. Ressourceudvikling Afvigelsen mellem budget og forbrug svarer til ca. 0,2 % af det samlede budget på ca. 4,9 mia. kr. Med de usikkerheder, der altid vil være i så stort et budget, for eksempel vedrørende samhandelsudgifter og - indtægter, er resultatet tilfredsstillende, om end det vil være et fokusområde i 2016, at øremærkede midler i højere omfang end i 2015 kan komme i forbrug som forudsat, jævnfør ovenfor. Som det fremgår i tabellen nedenfor, vedrører den største ubalance inden for hovedgrupperingerne et merforbrug på patientudgifter/-indtægter på ca. 29 mio. kr. Størstedelen heraf vedrører lægelige artikler, hvor det kan konstateres, at hospitalet har en udgiftsstigning for næsten 20 mio. kr. Blandt andet inden for kardiologisk, ortopædkirurgisk og Øre-Næse-Hals-specialet er der tale om store udgiftsstigninger. Jævnfør tabellen nedenfor er hospitalets anden store ubalance et merforbrug på personaleudgifter/- indtægter. Der er således tale om er merforbrug på ca. 25 mio. kr., der hovedsagligt vedrører løn til plejepersonale, samt udgifter til lægevikarer. Ubalancen vedrørende plejepersonale skal ses i sammenhæng med nødvendige opnormeringer for at kunne hjemtrække flere nordjyske patienter. Udgifterne til lægevikarer skyldes, at det (stadigt) er vanskeligt at rekruttere fast personale til visse områder. Som eksempel kan nævnes, at der er forholdsvis store udgifter til lægevikarer til matriklen i Hobro, ligesom onkologisk speciale og ikke mindst radiologisk speciale har haft store vikarudgifter. Tabellen nedenfor viser endeligt, at der er et samlet mindreforbrug på 46 mio. kr. på drift og service. Dette skyldes en generel stor tilbageholdenhed i forhold til anskaffelser og udmøntning af interne puljer, jf. ovenfor. Mio. kr p/l-niveau Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Regnskab 2015 Afvigelse 2015 Afv. i % Personaleudgifter/-indtægter 2.864, , , ,3-25,3 0,8 % Patientudgifter/-indtægter 1.021, , , ,3-28,9 1,8 % Bygninger/arealer 106,1 95,7 115,5 116,0-0,5 0,4 % IT, apparatur og inventar 102,9 102,4 108,1 109,1-1,0 0,9 % Drift og service 53,4 49,6 129,2 83,2 46,0-35,6 % I alt 4.148, , , ,9-9,7 0,2 % Aktivitetsudvikling Som det fremgår af tabellen herunder, har Aalborg Universitetshospital i 2015 leveret ca. 2,4 % mere end den DRG-aktivitet, der er forudsat i handleplanen for Der er en mindreopfyldelse vedrørende udskrivninger på cirka 3,2 %, men denne mere end opvejes af en meropfyldelse vedrørende ambulante besøg, der ligger 1,2 % over handleplansmålet. Der er i løbet af 2015 foretaget enkelte DRG-mæssige tilretninger af budgettet på baggrund af en løbende dialog med regionen. I de fleste tilfælde skyldes korrektionerne, at der visse steder på hospitalet er foretaget registreringsmæssige omlægninger og omlægninger fra stationære til ambulante forløb samt tilpasninger i 20

21 forbindelse med organisatoriske ændringer. Der er endvidere også sket en korrektion af DRG-målet som følge af creep-beregningerne fra Sundhedsdatastyrelsen. Aktivitet Regnskab 2013 Regnskab 2014 Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse 2015 Afv. i % Normerede senge 920,9 872,2 804,2 Disponible senge 889,2 840,0 768,2 Udskrivninger HP ,2 % Ambulante besøg (Somatik) HP ,3 % Operationer - HP ,3 % DRG-værdi, mio. kr. - HP 4.148, , , ,1 103,5 2,4 % Samlet set er der lukket 68 normerede senge i 2015, hvilket er realiseret via øget belægning på nuværende senge, nedlukning af senge i de enkelte afsnit og samling af funktioner på færre sengeafsnit. Blandt andet er der sket en nedlukning af funktionen i Dronninglund, samt nedlukningen af afsnit M2 i Hobro i slutningen af Det skal bemærkes, at regnskabsresultaterne for sengeantal, udskrivninger, ambulante besøg og operationer ikke er direkte sammenlignelig mellem årene, idet forudsætningerne i handleplanerne er ændret. Tallene kan dog illustrere aktivitetsudviklingen, da det kan udledes, at der på trods af markante reduktioner i antallet af senge, har været en aktivitetsstigning svarende til handleplanopfyldelse. Afvigelserne på handleplanmålene er et resultat af hospitalets strategi om at omlægge fra stationær til ambulant behandling. Takststyring Aalborg Universitetshospital har ydet en merproduktion inden for DRG-området på ca. 103 mio., og dermed ydet en produktionsværdi ud over rammerne for generel meraktivitet. I den regionale takststyringsmodel indgår to resultatmålspuljer, der omfatter henholdsvis afsendelse af udskrivningsbreve (epikriser) og forundersøgelse inden for 14 dage. Aalborg Universitetshospital har forlods fået udmøntet 1,2 mio. kr. fra hver af de to puljer i Som følge af delvis manglende målopfyldelse har hospitalet tilbagebetalt 0,3 mio. kr. til puljen for udskrivningsbreve og 0,7 mio. kr. til forundersøgelses-puljen. Servicemål Epikriser (stationære patienter): Udskrivningsbreve skal være afsendt fra sygehuset senest 3 hverdage efter, at patienten er udskrevet. Målet er 85 %. Epikriser (ambulante patienter): Udskrivningsbreve skal være afsendt fra sygehuset senest 3 hverdage efter, at patienten er udskrevet. Målet er 85 %. Rettidig kontakt: Kommunen skal informeres rettidigt (i henhold til gældende regler mellem sygehus og kommune) om patientens behov efter udskrivning fra sygehus. Målet er 100 %. Svar Radiologiske ydelser til praksis. Afsendelse af svar på radiologiske ydelser sendes til praktiserende læge inden for 5 hverdage. Målet er 95 %. Sygehus % 71 % 99 % 84 % Epikriser Udskrivningsbrevene for indlagte og ambulante patienter er blevet afsendt senest 3 hverdage efter udskrivelse i hhv. 81 % og 71 % af tilfældene. Målopfyldelsen for de stationære har været stigende gennem 2015, men er generelt set stadig ikke tilfredsstillende, og der er fortsat stor ledelsesmæssig opmærksomhed på at nå måltallene. Rettidig kontakt Målopfyldelsen er 99 %, hvilket er tilfredsstillende. 21

22 Svar Radiologiske ydelser til praksis Målopfyldelsen er 84 %, hvilket er en markant fremgang fra 2014 (59 %). Idet målet er 95 %, er hospitalets målopfyldelse endnu ikke tilfredsstillende. Opfølgning på patientregistreringer Såvel andelen af manglende færdigregistreringer som LPR-fejl er forsvindende lille, hvilket er meget tilfredsstillende. Afsluttede kontakter der endnu ikke er færdigregistreret Kontakttype Antal Antal endnu Andel manglende udskrivninger ikke færdigregistrerede færdigregistreringer Stationære ,0 % Ambulante ,0 % LPR-fejl i forbindelse med indberetning Antal Antal Andel indberettede kontakter fejl fejl Total ,1 % 22

23 Bilag - Aktivitet på klinikniveau Der udarbejdes opgørelser, som viser aktiviteten på klinikniveau for de traditionelle handleplansmål. Det drejer sig således om opgørelser af henholdsvis: DRG, Udskrivninger, Ambulante besøg og Operationer. Aalborg Universitetshospital - DRG-handleplan (Somatik) Regnskab Mio. kr. DRG-mål Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut 197,0 182,9-14,0-7,1 % Klinik Kirurgi og kræft 759,3 776,6 17,3 2,3 % Klinik Medicin 832,9 852,3 19,5 2,3 % Klinik Hoved-Orto 1.282, ,5 31,4 2,4 % Klinik Kvinde-barn og urinvej 518,3 529,6 11,3 2,2 % Klinik Hjerte-Lunge 684,3 715,0 30,6 4,5 % Klinik Anæstesi 10,2 9,9-0,3-2,6 % Klinik Diagnostik 80,6 88,3 7,7 9,6 % I alt 4.364, ,1 103,5 2,4 % Aalborg Universitetshospital Udskrivninger Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,6 % Klinik Kirurgi og kræft ,5 % Klinik Medicin ,8 % Klinik Hoved-Orto ,1 % Klinik Kvinde-barn og urinvej ,4 % Klinik Hjerte-Lunge ,5 % Klinik Anæstesi ,0 % Klinik Diagnostik ,0 % I alt ,2 % Aalborg Universitetshospital Operationer Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,5 % Klinik Kirurgi og kræft ,5 % Klinik Medicin ,0 % Klinik Hoved-Orto ,5 % Klinik Kvinde-barn og urinvej ,8 % Klinik Hjerte-Lunge ,2 % Klinik Anæstesi ,0 % Klinik Diagnostik ,0 % I alt ,3 % 23

24 Aalborg Universitetshospital Ambulante besøg Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,3 % Klinik Kirurgi og kræft ,1 % Klinik Medicin ,5 % Klinik Hoved-Orto ,6 % Klinik Kvinde-barn og urinvej ,9 % Klinik Hjerte-Lunge ,6 % Klinik Anæstesi ,6 % Klinik Diagnostik ,7 % I alt ,2 % 24

25 Sygehus Vendsyssel Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. omplaceringer 1.062,9-11, ,2 Tillægsbevilling 1,0 0,0 1,0 Bevilling i alt 1.063,9-11, ,2 Regnskab ,2-10, ,6 Afvigelser -11,3-1, Generel vurdering af har for Sygehus Vendsyssel været et år med fortsatte økonomiske udfordringer, hvilket har resulteret i at Sygehusledelsen ved indgangen af 2015 permanentgjorde en ekstraordinær besparelse fra 2014, for at nå ambitionen om en økonomi i balance. Med udgifter på 31,1 mio. kr. til vikarer (primært lægevikarer), merudgifter på 5,5 mio. kr. på testmaterialer samt et overført merforbrug på 5,9 mio. kr. fra 2013 må det ved udgangen af 2015 konstateres at sygehuset ikke er nået helt i mål, idet det samlede regnskabsresultat viser et merforbrug på 12,4 mio. kr. Aktivitetsmæssigt har Sygehus Vendsyssel i 2015 opfyldt det fastlagte aktivitetskrav, for så vidt angår DRG værdi. Antallet af udskrivninger og ambulante besøg er meget tæt på det aftalte niveau, mens der ses en lille meraktivitet i forhold til antallet af operationer. I forhold til takststyringspuljen udnytter sygehuset sin fulde trækningsret af puljen til generel meraktivitet, og sygehuset har måttet tilbagebetale en del af resultatmålspuljerne tilbage som følge af en ikke fuld målopfyldelse på servicemål. Ressourceudvikling Nedenfor er angivet den overordnede ressourceudvikling for Sygehus Vendsyssel i perioden fra Mio. kr. Regnskab Regnskab Budget Regnskab Afvigelse 2015 p/l-niveau Afv. i % Personaleudgifter/-indtægter 790,0 786,2 793,7 801,0-7,3 0,9 % Patientudgifter/-indtægter 139,7 145,9 149,5 158,1-8,6 5,8 % Bygninger/arealer 39,0 39,3 42,9 42,9 0,0 0,0 % IT, apparatur og inventar 30,3 29,3 34,1 30,8 3,3-9,7 % Drift og service 32,2 31,8 32,0 31,8 0,2-0,6 % I alt 1032, , , ,6-12,4 1,2 % Sygehus Vendsyssel har gennem hele 2015 i kvartalsrapporterne afrapporteret en økonomi under pres. Ved indgangen til 2015 permanentgjorde sygehusledelsen således også størstedelen af en ekstraordinær besparelse på 10 mio. kr., som oprindeligt blev udmøntet som engangsbesparelser i foråret Sygehusets helt store udfordring har gennem 2015 været stigende udgifter til lægevikarer. Ved udgangen af 2015 kan det konstateres, at sygehuset har afholdt 31,1 mio. kr. til vikarer mod 16,8 mio. kr. i 2014, hvilket svarer til næsten en fordobling af udgifterne. De stigende udgifter kan især tilskrives det lægelige beredskab i akutmodtagelsen, samt konkrete områder hvor udredningsretten og manglende lægerekruttering har medført et øget behov for brug af lægevikarer (især inden for områderne Kardiologi, Medicinsk Gastroenterologi og Urologi). 25

26 Et område, som fortsat udfordrer økonomisk, er laboratorieområdet (forbrug af testmaterialer), der ved udgangen af 2015 udviser et merforbrug på 5,5 mio. kr. Sygehuset har på den baggrund igangsat en afdækning af området, og denne forventes afsluttet primo En del af den økonomiske udfordring i 2015 skal ligeledes tilskrives merforbrug fra regnskab 2013 på 5,9 mio. kr., som Sygehuset blev pålagt at afdrage i Sygehus Vendsyssel har i 2015 overtaget budgetansvaret for samhandelsområdet i forhold til patienter i sygehusets optageområde og inden for sygehusets specialer. Økonomisk har området for Sygehus Vendsyssel balanceret i 2015, og sygehuset forventer i 2016 at dykke længere ned i området med henblik på at afdække eventuelt hjemtrækningspotentiale. Resultatet for Sygehus Vendsyssel viser et merforbrug på 12,4 mio. kr., og dette skal således ses i lyset af ovenstående forklaringer. Sygehus Vendsyssel har endvidere jf. den regionale sygefraværsindsats haft fokus på sygefraværet igennem hele Ved indgangen til 2015 blev baseline fastlagt til 9,9 dage, og ved årets udgang kan det konstateres at sygehuset er nede på 9,7 dage. Aktivitetsudvikling Den primære årsag til ændringerne i aktiviteten fra 2013 til 2015 er ændringer i patientforløb. Patientforløbne er blevet kortere og mere intensive. Dette betyder, at patienter, der før havde korte indlæggelser, i højere grad kan behandles i intensive ambulante forløb. Derudover er indlæggelserne blevet forkortet. Dette afspejles blandt andet i et stigende antal ambulante besøg. Det bør tilføjes, at de ændrede patientforløb og mulighed for sammedagsudredning endvidere har afstedkommet et naturligt fokus på DRG-systemets sammedagspakker som værende en del af den registreringsmæssige indsats i Klinik Brønderslev Neurorehabiliterings Center blev oprettet i januar 2015, og har gennem det meste af året været en velfungerende enhed. Sygehus Vendsyssel er tildelt flere senge i løbet af året som følge af, at Neurorehabiliterings-enheden har overtaget patienter fra Dronninglund i forbindelse med lukningen af sygehusmatriklen i Dronninglund. Dog er det samlede antal senge på sygehuset faldet, som følge af omlægning fra stationær aktivitet til ambulant aktivitet. Regnskab Regnskab Aktivitetsmål Regnskab Afvigelse Aktivitet Afv. i % Normerede senge Disponible senge Udskrivninger HP ,2 % Ambulante besøg (Somatik) HP ,2 % Operationer - HP ,7 % DRG-værdi, mio. kr. HP 1.086, , , ,6 52,3 4,9 % Der har i 2015 været et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på at opfylde udredningsretten, hvilket blandt andet har betydet, at ny-henviste patienter er blevet prioriteret højt, samt at speciallæger i nogen tilfælde er flyttet fra operationsgangen til ambulatorierne for at udrede ny-henviste. Samlet set er sygehuset i mål med aktiviteten målt på ambulante besøg, operationer og DRG. 26

27 Aktiviteten opgøres på klinikniveau i et særskilt bilag. Takststyring For at opnå fuld trækningsret af den afsatte takststyringspulje til generel meraktivitet på ca. 2 mio. kr. skal Sygehus Vendsyssel levere en DRG værdi svarende til ca. 4 mio. kr. over det aftalte aktivitetsniveau. Jævnfør ovenstående har Sygehus Vendsyssel i 2014 leveret 52,3 mio. kr. DRG mere end forudsat, og sygehuset udnytter således sin fulde trækningsret. I forhold til de to afsatte resultatmålspuljer i takststyringsmodellen (afsendelse af udskrivningsbreve og forundersøgelse indenfor 14 dage) er Sygehus Vendsyssel ikke nået helt i mål og har derfor betalt dele af puljerne tilbage. Af den afsatte pulje på 0,27 mio. kr. vedrørende afsendelse af udskrivningsbreve indenfor 3 dage har Sygehus Vendsyssel tilbagebetalt 0,06 mio. kr. Jf. nedenstående tabel har sygehuset en samlet målopfyldelse på under 85 %. Af den afsatte pulje på 0,27 mio. kr. vedrørende forundersøgelse indenfor 14 dage har Sygehus Vendsyssel tilbagebetalt 0,15 mio. kr., ved en målopfyldelse på ca. 59 %. Servicemål Sygehus Vendsyssel fastholder fokus på at få udsendt udskrivningsbreve indenfor 3 hverdage og de initiativer, som blev igangsat i 2013, har fortsat været i fokus i Således kan det jævnfør ovenstående skema konstateres, at sygehuset i 2015 har været i mål med indlagte patienter og tæt på målopfyldelse for ambulante patienter. Med det vedvarende fokus bliver 2016 forventeligt året, hvor Sygehus Vendsyssel opfylder det aftalte servicemål, for både ambulante og indlagte. I forhold til rettidig kontakt til kommunen, er der ligeledes stor fokus på fortsat at sikre målopfyldelse. Et nyt servicemål i 2014 har været svar på radiologiske ydelser til praksis inden for 5 hverdage, og her er Sygehus Vendsyssel ikke nået helt i mål i 2015, men området har ligesom de andre servicemål stor fokus, og der forventes målopfyldelse i Epikriser (stationære patienter): Udskrivningsbreve skal være afsendt fra sygehuset senest 3 hverdage efter, at patienten er udskrevet. Målet er 85 %. Epikriser (ambulante patienter): Udskrivningsbreve skal være afsendt fra sygehuset senest 3 hverdage efter, at patienten er udskrevet. Målet er 85 %. Rettidig kontakt: Kommunen skal informeres rettidigt (i henhold til gældende regler mellem sygehus og kommune) om patientens behov efter udskrivning fra sygehus. Målet er 100 %. Svar Radiologiske ydelser til praksis. Afsendelse af svar på radiologiske ydelser sendes til praktiserende læge inden for 5 hverdage. Målet er 95 %. Sygehus % 79% 100% 92% Opfølgning på patientregistreringer Sygehus Vendsyssel har gennem kvartalsrapporterne i 2015 afrapporteret en forventning om, at antallet af fejl og manglende færdigregistrerede ved årets udgang vil være på et absolut minimum, og jf. nedenstående tabel er dette nået. Korrekt patientregistrering har en stor fokus på Sygehus Vendsyssel, og der bliver på møder med de registreringsansvarlige lægesekretærer gjort rede for vigtigheden af at nedbringe antallet af fejl og manglende registreringer for derved at holde fokus og pres på løbende at holde disse andele nede. 27

28 Afsluttede kontakter der endnu ikke er færdigregistreret Kontakttype Antal Antal Andel manglende Udskrivninger endnu ikke færdigregistrerede færdigregistreringer Stationære ,0 % Ambulante ,0 % LPR-fejl i forbindelse med indberetning Antal indberettede kontakter Antal fejl Andel fejl Total ,1% 28

29 Bilag - Aktivitet på klinikniveau Der udarbejdes opgørelser, som viser aktiviteten på klinikniveau for de traditionelle handleplansmål. Det drejer sig således om opgørelser af henholdsvis: DRG, Udskrivninger, Ambulante besøg og Operationer. Sygehus Vendsyssel - DRG-handleplan Regnskab Mio. kr. DRG-mål Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut 119,1 120,2 1,1 0,9 % Klinik Kirurgi 177,9 199,3 21,4 12,0 % Klinik Medicin 328,0 348,2 20,2 6,2 % Klinik Kvinde-Barn 1.43,1 136,6-6,5-4,5 % Klinik Anæstesi 0,0 0,0 0,0 0,0 % Klinik Diagnostik 44,3 45,0 0,7 1,6 % Klinik Brønderslev Neuro. 67,9 89,0 21,1 31,1 % Reumatologi 1.03,8 96,3-7,5-7,2 % Specialambulatorier 1,4 3,3 1,9 135,7 % Skagen Gigt- og Rygcenter 30,8 30,7-0,1-0,3 % I alt 1.016, ,6 52,3 5,1 % Sygehus Vendsyssel Udskrivninger Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,6 % Klinik Kirurgi ,1 % Klinik Medicin ,6 % Klinik Kvinde-Barn ,8 % Klinik Brønderslev Neuro ,9 % Reumatologi ,8 % Skagen Gigt- og Rygcenter ,8 % I alt ,2 % Sygehus Vendsyssel Ambulante besøg Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,2 % Klinik Kirurgi ,6 % Klinik Medicin ,5 % Klinik Kvinde-Barn ,0 % Klinik Anæstesi ,5 % Klinik Diagnostik ,3 % Reumatologi ,2 % Specialambulatorier ,6 % I alt ,2 % 29

30 Sygehus Vendsyssel Operationer Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,3 % Klinik Kirurgi ,1 % Klinik Medicin ,0 % Klinik Kvinde-Barn ,5 % Klinik Anæstesi I alt ,7 % 30

31 Sygehus Thy-Mors Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. omplaceringer 442,6-4,0 438,6 Tillægsbevilling 0,8 0,0 0,8 Bevilling i alt 443,4-4,0 439,4 Regnskab ,7-4,4 455,3 Afvigelser -16,3 0,4-15,9 Ovenstående viser Sygehus Thy-Mors Budget 2015 og Regnskab Regnskabsresultatet for 2015 udviser et merforbrug på 15,9 mio. kr. I 2015 er der ikke sket tilbagebetaling i forhold til regionens takststyringsmodel, men en mindre tilbagebetaling på 0,05 mio. kr. i forhold til servicemålet omkring forundersøgelser. Herudover er de øvrige parametre i takststyringsmodellen indfriet. Generel vurdering af 2015 Regnskab 2015 for Sygehus Thy-Mors viser overordnet set et merforbrug på 15,9 mio. kr. svarende til en afvigelse på 3,6 %. Sygehuset har i 2015 opnået fuld trækningsret på den generelle meraktivitetspulje i henhold til takststyringsmodellen. I forhold til de supplerende resultatmålspuljer er målet vedrørende udskrivningsbreve til fulde opfyldt, mens målet for forundersøgelser delvist er indfriet. Der er således foretaget en mindre tilbagebetaling på 0,05 mio. kr. i 2015 Aktivitetsmæssigt har Sygehus Thy-Mors med de til rådighed værende ressourcer søgt at gennemføre mest mulig aktivitet inden for de givne fysiske rammer og muligheder. I forhold til måltallene for de klassiske aktivitetsparametre har sygehuset således præsteret 21,4 mio. mere i DRG-værdi, færre udskrevne patienter, 271 flere ambulante besøg og skader, samt 550 færre operationer. Endelige har sygehuset en opfyldelsesgrad på mellem 90 % og 100 % for de fire regionale servicemål. Ressourceudvikling Nedenfor er angivet den overordnede ressourceudvikling for Sygehus Thy-Mors: Mio. kr p/l-niveau Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Regnskab 2015 Afvigelse 2015 Afv. i % Personaleudgifter/-indtægter 362,8 360,5 349,6 357,1-7,6 2,1 % Patientudgifter/-indtægter 48,9 57,2 51,9 60,4-8,5 16,4 % Bygninger/arealer 10,2 9,7 12,3 10,8 1,5-12,2 % IT, apparatur og inventar 14,9 14,1 12,0 13,6-1,5 13,3 % Drift og service 14,7 14,6 13,6 13,4 0,2-1,5 % I alt 451,5 456,1 439,4 455,3-15,9 3,6 % De væsentligste årsager til merforbruget på 15,9 mio. kr. er sygehusets fortsatte udfordringer med lægeområdet og lægevikarer i form af brug af vikarbureau og eksterne vikarer. Forbruget i 2015 er steget i forhold til 2014 og var i 2015 på omkring 15 mio. kr. Der til kommer merforbrug i klinikkerne inden for sekretærer og plejeområdet Endelig har tilbagebetaling af merforbruget fra 2013 på 5 mio. kr. sat budgettet under pres i

32 Med henblik på at nedbringe merforbruget har Sygehus Thy-Mors haft maksimal fokus på tilbageholdenhed og tilpasninger fra sygehusledelsens og klinikkernes side. Der ses effekter af den iværksatte Handleplan 2015 og tillige virkninger af de påbegyndte indsatser i Handleplan I Handleplan 2016 indgår udgiftsreduktioner på 11,3 mio. kr., der skal realiseres gennem større og mindre driftsmæssige tilpasninger med tæt sammenhæng til den fremtidige faglige akutprofil for sygehuset. I 2015 har fokus ligeledes været på indsatser med arbejdstidstilrettelæggelse med brug af Silkeborg Data og Regionens HR-funktion. Dette har givet god effekt rundt om i klinikkerne Den regionale sygefraværsindsats har været et særligt opmærksomhedspunkt ved Sygehus Thy-Mors i Fokus har været på de udsendte statistikker i sygehusledelsen og klinikledelserne/servicefunktioner ligesom sygehuset har anvendt de regionale redskaber og kursusforløb for at minimere sygefraværet. Ved indgangen til 2015 fastlagde Sektor MED-udvalget målsætningen for sygefraværet til gennemsnitlig 9,9 sygefraværsdage. Baseline fra 2013 er 11,5 dage. Resultatet for 2015 er endt på gennemsnitlig 10,7 dage. Dermed er sygefraværet lavere end i 2013, men endnu ikke på niveau med det fastsatte mål for Sygefraværet tages til efterretning og skal imidlertid ses i lyset af de udfordringer sygehuset har haft i Aktivitetsudvikling Nedenfor beskrives den overordnede aktivitetsudvikling ved Sygehus Thy-Mors i perioden fra 2013 til Regnskab Regnskab Aktivitetsmål Regnskab Afvigelse Aktivitet Afv. i % Normerede senge Disponible senge Udskrivninger HP ,8 % Ambulante besøg (Somatik) HP ,4 % Operationer - HP ,9 % DRG-værdi, mio. kr. HP 415,9 409,7 388,5 409,9 21,4 1 5,5 % Som det fremgår af ovenstående oversigt, har Sygehus Thy-Mors i 2015 haft færre udskrivninger, 271 flere ambulante besøg og skader og 550 færre operationer, mens der er produceret for 21,4 mio. kr. mere i DRG-værdi end målsat. Fald i den stationære aktivitet kan særligt henføres til reduktion i antal af medicinske senge, og der arbejdes fortsat med omlægning fra stationær til ambulant behandling med henblik på at få sengene til at passe til kapaciteten. Herudover har lægesagerne fra forsommeren 2015 ført til reduktion i antal operatører, hvilket har påvirket den stationære aktivitet negativt inden for både det kirurgiske og gynækologiske område. Endvidere har enkelte patienter valgt et andet sygehus, at blive behandlet på. Sygehusmatriklen i Nykøbing blev lukket i oktober-november måned 2015 og aktiviteten er hjemtaget til matriklen i Thisted. I løbet af april måned 2016 vil det nye dagkirurgiske afsnit stå parat til ibrugtagning. Aktiviteten i 2016 påvirkes af to fokuserede lægelige efteruddannelsesophold ved Aalborg Universitetshospital, samt pågående ombygningsprocesser med renovering af to medicinske sengeafsnit og genhusning i andre sengeafsnit på matriklen. 1 Der var i den sidste del af registreringsfasen på Sygehus Thy-Mors, en særlig stigning i DRG-værdien på enkelte afdelinger. Denne stigning ville jf. takststyringsmodellen medføre en justering af aktivitetsmålet, da der var tale om en aktivitetsstigning i værdien pr. kontakt (creep). Da det kunne konstateres, at Sygehus Thy-Mors uagtet værdistigningen ville nå sit fulde aktivitetsmål, blev det prioritet at få lukket takststyringen frem for at beregne et mere præcist niveau for meraktiviteten. Den opgjorte meraktivitet for Sygehus Thy-Mors er derfor højere end en fuldstændig takststyring havde medført. 32

33 I bilag er aktiviteten opgjort på klinikniveau. Takststyring Sygehus Thy-Mors har opnået fuld trækningsret fra meraktivitetspuljen i Da der er loft over takststyringen, udløses der ikke midler til regnskab 2015, som følge af den højere aktivitet. Der er i 2015 produceret mio. kr. højere DRG-værdi end måltallet i den aftalte handleplan for I forhold til servicemålene er der sket tilbagebetaling i regnskab 2015 i forhold til servicemålet om forundersøgelser på 0,05 mio. kr. Servicemål Målopfyldelsen af servicemålene er angivet nedenfor: Epikriser (stationære patienter): Udskrivningsbreve skal være afsendt fra sygehuset senest 3 hverdage efter, at patienten er udskrevet. Målet er 85 %. Epikriser (ambulante patienter): Udskrivningsbreve skal være afsendt fra sygehuset senest 3 hverdage efter, at patienten er udskrevet. Målet er 85 %. Rettidig kontakt: Kommunen skal informeres rettidigt (i henhold til gældende regler mellem sygehus og kommune) om patientens behov efter udskrivning fra sygehus. Målet er 100 %. Svar Radiologiske ydelser til praksis. Afsendelse af svar på radiologiske ydelser sendes til praktiserende læge inden for 5 hverdage. Målet er 95 %. Sygehus % 90 % 100 % 100 % Sygehusledelsen og klinikledelserne prioriterer målopfyldelsen af servicemålene højt i det kliniske arbejde, hvilket også ses ved målopfyldelse på de fire indsatser ovenfor, med henholdsvis målopfyldelse indenfor epikriser på % og 100% ved rettidig kontakt. Der er vedvarende fokus på servicemålene ved den månedlige ledelsesrapportering og ved de kvartalsmæssige dialogmøder mellem klinikledelserne og hospitalsledelsen. I 2016 er målene fortsat en del af omdrejningspunkterne i de interne handleplaner mellem klinikledelserne og hospitalsledelsen. Opfølgning på patientregistreringer Overordnet vurdering af patientregistreringen er angivet nedenfor. Afsluttede kontakter der endnu ikke er færdigregistreret Kontakttype Antal Antal Andel manglende udskrivninger endnu ikke færdigregistrerede færdigregistreringer Stationære ,0 % Ambulante ,1 % LPR-fejl i forbindelse med indberetning Antal indberettede kontakter Antal fejl Andel fejl Total ,1 % Sygehusledelsen er yderst tilfreds med målopfyldelsen på patientregistreringerne, hvor manglende antal Færdigregistrerede og LPR-fejl er på et minimalt antal for

34 Bilag - Aktivitet på klinikniveau Vedlagt som bilag opgørelser af aktiviteten på klinikniveau for DRG-produktion, udskrivninger, ambulante besøg og operationer. Sygehus Thy-Mors - DRG-handleplan Regnskab Mio. kr. DRG-mål Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut 123,0 126,8 3,8 3,1 % Klinik Kirurgi 141,0 154,7 13,7 9,7 % Klinik Medicin 114,1 116,2 2,1 1,8 % Klinik Diagnostik 10,4 12,2 1,8 17,3 % I alt 388,5 409,9 21,4 5,5 % Sygehus Thy-Mors Udskrivninger Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,1 % Klinik Kirurgi ,7 % Klinik Medicin ,7 % I alt ,8 % Sygehus Thy-Mors Ambulante besøg Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,4 % Klinik Kirurgi ,6 % Klinik Medicin ,0 % Klinik Diagnostik ,1 % I alt ,4 % Sygehus Thy-Mors - Operationer Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,2 % Klinik Kirurgi ,0 % I alt ,9% 34

35 Psykiatrien Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. omplaceringer 682,8-4,0 678,8 Tillægsbevilling Bevilling i alt 682,8-4,0 678,8 Regnskab ,1-5,2 651,9 Afvigelser 25,7 1,2 26,9 Generel vurdering af 2015 Regnskabsresultatet for Psykiatrien viser en nettoudgift på 651,6 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 26,9 mio. kr. svarende til ca. 4 % af det samlede budget for Psykiatriske patienter har siden 1. september 2015 haft samme ret til hurtig diagnostik, udredning og behandling som somatiske patienter. Det betyder, at regionen er forpligtet til at udrede psykiatriske patienter inden for 30 dage og tilbyde behandling inden for henholdsvis 30 dage ved alvorlig sygdom og 60 dage ved mindre alvorlig sygdom. Det er en skærpelse af de patientrettigheder, der blev indført på psykiatriområdet i Psykiatrien har i 2015 haft fokus på udvikling og implementering af initiativer med henblik på overholdelse af patientrettighederne i forbindelse med implementeringen af udrednings- og behandlingsretten. Ved udgangen af 2015 er status, at udredningsretten overholdes inden for visse, men ikke alle, områder i det voksenpsykiatriske speciale, og at det børne- og ungdomspsykiatriske speciale har en særlig udfordring i at overholde udredningsretten. For så vidt angår status på behandlingsretten foreligger på nuværende tidspunkt ikke en samlet monitorering af ventetiderne til behandling, men det erfares i driftsmæssige sammenhænge, at der fra udredning til behandling forekommer lange ventetider på visse områder. Speciallægemanglen i Psykiatrien er stadig betragtelig, og særligt børne- og ungdomspsykiatrien har været hårdt ramt i Som tidligere år er der også i 2015 tilkøbt speciallægevikarer via vikarbureau, men niveauet for tilkøb er omtrent halveret sammenlignet med foregående års forbrug. Der pågår fremdeles en målrettet indsats for rekruttering af dansk og udenlandsk uddannede læger. I forbindelse med satspuljeforliget er der prioriteret midler til flere og bedre kompetencer i psykiatrien. Med prioriteringen har det i 2015 været muligt at påbegynde et mere systematisk arbejde med opkvalificering af personalet med henblik på at styrke kvaliteten i behandlingsindsatsen. Kompetenceudviklingsarbejdet vil blive yderligere udbygget og forstærket i Behandlingstilbuddet OPUS, der har fokus på tidlig opsporing og intervention over for unge med skizofreni, blev etableret i 2012 dækkende Aalborgområdet. OPUS er i 2015 udbredt til hele regionen, hvorved der er sikret målgruppen lige adgang til tilbud i landsdelen. Således er der nu ambulatorier i både Aalborg og Brønderslev; behandling kan desuden finde sted i psykiatriens øvrige ambulatorier i landsdelen efter aftale. Psykiatrien har i 2015 forstærket samarbejdet med patienter og pårørende med etableringen af Center for Pårørende. Det gennem mange år forankrede tilbud Team børn af psykisk syge har givet inspiration til det nye Center for Pårørende og er blevet en integreret del af det. Målet er at styrke dialogen, relationen og forståelsen mellem de pårørende og den person, der er syg. Centerets målgruppe er nære pårørende til mennesker med en psykisk diagnose børn, unge, voksne og familier. Styrkelse af patient- og pårørendesamarbejdet er ligeledes et prioriteret indsatsområde i satspuljen Psykiatrien har fået bevilget midler til udvikling og implementering at et koncept for systematisk inddragelse af pårørende. 35

36 Psykiatrien har også i 2015 haft fokus på at reducere anvendelsen af tvang med henblik på indfrielse af det nationale mål om en halvering af brugen af tvang i Indsatserne er og har været mange, heriblandt forsøg med bæltefrit afsnit, kompetenceudvikling, etablering af bedre fysiske rammer samt mulighed for øget fysisk aktivitet. Nedbringelse af tvang har endvidere været et særligt fokusområde under projekt Sikker Psykiatri. De foreløbige resultater viser, at Psykiatrien er på rette vej. Med budgetforliget for 2015 er der givet mulighed for at styrke samarbejdet mellem Psykiatrien og Aalborg Universitetshospital med det særlige formål, at nedbringe overdødeligheden hos psykiatriske patienter. En samarbejdsmodel med etablering af et liaison-somatisk tilbud er under udarbejdelse, og det forventes, at funktionen vil være fuldt funktionsdygtig i Psykiatrien fik med Budget 2015 endvidere tildelt midler til at styrke behandlingen af udviklingshæmmede med psykiske lidelser og til at styrke den psykiatriske indsats i FAM i Hjørring. Udbygningen af tilbuddene er desværre ikke lykkedes grundet vanskeligheder med at rekruttere læger til de omfattede funktioner. De to tilbud er derfor fortsat uændrede. Som følge af pres på regionens samlede økonomi blev der 13. maj 2015 indført kvalificeret ansættelsesstop i hele regionen. Ansættelsesstoppet kom til at gælde året ud. Supplerende med ansættelsesstoppet har der i 2015 været udvist stor økonomisk tilbageholdenhed i Psykiatrien, og planlagte tiltag er blevet udskudt som led i de engangsbesparelser, regionen skulle finde i Det gælder blandt andet etablering af udrykningstjeneste i forbindelse med tvangsindlæggelser, samt diverse vedligeholdelsesarbejde. Udrykningstjenesten er i funktion fra 1. marts Med budgetforliget for 2015 er forskningsindsatsen i Psykiatrien blevet styrket generelt til støtte for de forskningsaktiviteter, der udspringer af Psykiatriens nye forskningsstrategi for og konkret til etablering af et professorat. Der er således ultimo 2015 oprettet et klinisk professorat i psykofarmakologi ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Psykiatrien. I det nye professorat vil der især være fokus på lægemiddelovervågning, sjældne bivirkninger og forskningsinitierede kliniske forsøg inden for psykiatrien. Det har været et prioriteret indsatsområde i 2015 at nedbringe det samlede sygefravær med gennemsnitligt en dag pr. medarbejder, og der har været arbejdet målrettet med at sikre såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder var i ,5 dage, hvilket skal ses i forhold til baselinen på 14,1 dage i Psykiatrien er på vej i den rigtige retning, men målet om at nedbringe sygefraværet til i gennemsnit 13,1 dage pr. medarbejder er således ikke helt nået. I 2015 har aktiviteten i Psykiatrien har været højere end forudsat i forhold til udskrivninger og borgere i behandling, mens antallet af ambulante besøg, ydelser uden besøg og sengedage har været lavere end måltallene for Endvidere har den gennemsnitlige liggetid været kortere end forudsat. Aktiviteten i Psykiatrien har således i 2015 omfattet udskrivninger, sengedage og ambulante besøg. Antallet af borgere i behandling var , hvilket er over måltallet og en stigning på 4 % i forhold til Antal udskrivninger var 4 % over den aftalte aktivitet og antallet af ambulante besøg var 5 % under det samlede aktivitetskrav. Ressourceudvikling På personalesiden ses en effekt af det kvalificerede ansættelsesstop, der blev indført i maj. I perioden 2013 til 2015 er der således alene sket en nettoudvidelse i antallet af fastansatte medarbejdere svarende til ca. 15 fuldtidsstillinger. Udvidelsen er overvejende sket inden for psykologområdet, mens antallet af fastansatte medarbejdere inden for de øvrige faggrupper stort set er uændret i perioden. Det bemærkes, at det har været vanskeligt at rekruttere lægefaglige ressourcer til Psykiatrien i Der er i 2015 anvendt i alt 16,9 mio. kr. til køb af eksterne vikarydelser fordelt med 4,3 mio. kr. til sygeplejevikarer samt 11,5 mio. kr. til lægevikarer og 1,1 mio. kr. til fjernskrivere. Det samlede forbrug til køb af eksterne sygeplejevikarer i 2015 er på niveau med forbruget i 2014 og reduceret med 60% i forhold til

37 Forbruget til køb af kontraktansatte læger er næsten halveret i forhold til forbruget de to foregående år, mens niveauet for køb af fjernskrivere i 2015 er uændret i forhold til forbruget i 2014 og halveret sammenlignet med forbruget i Der er sket en markant stigning i de Patientrelaterede udgifter fra 2014 til Forklaringen herpå er, at Psykiatrien fra og med 2015 har fået budgetansvar for privat og interregional behandling. Der er i 2015 anvendt 19,8 mio. kr. netto til samhandel med private og regionale behandlere mod budgetteret 25,2 mio. kr. For så vidt angår udgifter til medicin ses et fald i udgifterne i 2015 sammenlignet med forbruget i 2013 og Udgifterne til Bygninger og arealer i 2015 er noget højere end i Det skyldes, at der i 2015 har været afholdt en del udgifter i forbindelse med optimering af fysiske rammer til ambulant behandling i Nykøbing og Hjørring samt på sengeafsnit N3 i Brønderslev. Udgifterne til IT, apparatur og inventar balancerer omtrentligt med budgettet. Der ses en mindre variation i forbruget over den treårige periode. De Drifts- og servicemæssige udgifter har været stabile i perioden 2013 til Mio. kr p/l-niveau Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Regnskab Afvigelse ) 2015 Afv. i % Personaleudgifter/-indtægter 549,8 565,2 578,2 556,8 21,4-3,7 % Patientudgifter/-indtægter 11,4 12,4 37,2 31,3 5,9-15,9 % Bygninger/arealer 28,6 22,3 29,3 30,0-0,7 2,4 % IT, apparatur og inventar 11,9 8,0 10,1 10,5-0,4 4,0 % Drift og service 24,7 23,7 24,0 23,3 0,7-2,9 % I alt 626,4 631,6 678,8 651,9 26,9-4,0 % 1) Heri er ikke medtaget projekter og forskning finansieret af eksterne midler. Aktivitetsudvikling Aktivitetsudviklingen fra 2013 til 2015 for Psykiatrien viser, at antallet af udskrivninger er stort set uændret. I 2015 var der udskrivninger, det er 3% færre udskrivninger end i Antallet af sengedage er faldet med 5% fra 2013 til 2015, hvor der i 2015 var sengedage. Faldet i antal sengedage hænger sammen med, at der har været flere midlertidige sengelukninger i I 2015 var der en gennemsnitlig belægningsprocent for disponible senge på 88%. I 2015 blev der brugt, hvad der svarer til 7,5 sengepladser til færdigbehandlede patienter, det er samme niveau som i 2013 og 2014 (ca. 8 sengeplader). I 2015 var der ambulante besøg i Psykiatrien. Antallet af ambulante besøg er øget med 13% fra 2013 til Der har været en stor stigning fra 2013 til 2014 og kun en mindre stigning fra 2014 til Den markante stigning i antallet af ambulante besøg er en kombination af udbygning af Psykiatriens ambulante behandlingstilbud svarende til målsætningerne i Psykiatriplanen og en generel produktivitetsstigning. Ca. 22% af de ambulante besøg i Psykiatrien i 2015 er hjemmebesøg. Antallet af ambulante besøg er inklusive ambulante besøg i psykiatrisk skadestue/modtagelse, hvor der var besøg i Antallet af ambulante besøg i psykiatrisk skadestue/modtagelse er faldet med 8% fra 2014 til Der var 280 normerede senge i Psykiatrien i Antallet af normerede senge er uændret fra 2013 til Antallet af disponible senge er faldet med 4% fra 2013 til 2015, hvilket skyldes midlertidige sengelukninger i 2015 i forbindelse med sommerferielukninger, ombygninger og en beslutning om ikke at genåbne S3 efter sommerferien foranlediget af beslutningen om permanent lukning fra Pr. 1. januar 2016 er antallet af senge reduceret til 249 normerede senge, som følge af besparelser i forbindelse med budget

38 Aktivitet Regnskab Regnskab Aktivitetsmål Regnskab Afvigelse Afv. i % Udskrivninger HP ,1 % Sengedage (Psykiatri) HP ,0 % Ambulante besøg (Psykiatri) HP ,0 % Ydelser uden besøg ,1 % Borgere i behandling ,9 % Aktivitetsopgørelse på klinikniveau fremgår af særskilt bilag. 38

39 Servicemål I forhold til servicemålet vedrørende rettidig information til kommunerne om patientens behov efter udskrivning fra sygehus er der 100% målopfyldelse. For servicemålet vedrørende udskrivningsbreve er der en målopfyldelse på 86% for indlagte patienter og 76% for ambulante patienter. Epikriser (stationære patienter): Udskrivningsbreve skal være afsendt fra sygehuset senest 3 hverdage efter, at patienten er udskrevet. Målet er 85%. Epikriser (ambulante patienter): Udskrivningsbreve skal være afsendt fra sygehuset senest 3 hverdage efter, at patienten er udskrevet. Målet er 85%. Rettidig kontakt: Kommunen skal informeres rettidigt (i henhold til gældende regler mellem sygehus og kommune) om patientens behov efter udskrivning fra sygehus. Målet er 100%. Sygehus % 76% 100% Psykiatrien har vedvarende opmærksomhed på overholdelse af de regionale servicemål. Servicemålet angående udskrivningsbreve indgår som et af Psykiatriens særlige fokusområder i Opfølgning på patientregistreringer I forhold til patientregistrering er stort set alle afsluttede kontakter færdigregisteret, og der er sket korrekt indberetning til LPR for 99,6% af kontakterne. Afsluttede kontakter der endnu ikke er færdigregistreret Kontakttype Antal Antal Andel manglende udskrivninger endnu ikke færdigregistrerede færdigregistreringer Stationære ,1 % Ambulante ,0 % LPR-fejl i forbindelse med indberetning Antal indberettede kontakter Antal fejl Andel fejl Total ,4 % Indtægtsdækket virksomhed Psykiatrien udfører ambulante mentalundersøgelser i henhold til aftale med Justitsministeriet. Aktiviteten er af Forretningsudvalget godkendt som indtægtsdækket virksomhed. Den indtægtsdækkede virksomhed har i 2015 haft en omsætning på 5,2 mio. kr., hvilket har resulteret i et overskud på 0,7 mio. kr. 39

40 Bilag - Aktivitet på klinikniveau Der udarbejdes opgørelser, som viser aktiviteten på klinikniveau for de traditionelle handleplansmål. Det drejer sig således om opgørelser af henholdsvis: Udskrivninger, Ambulante besøg, Sengedage, Gennemsnitlig liggetid, Borgere i behandling, Belægningsprocent og Ambulante ydelser uden besøg. Psykiatrien, Region Nordjylland Ambulante besøg Regnskab Måltal Afvigelse Afvigelse % Klinik Syd Børn og Unge ,4 % Klinik Nord ,0 % Klinik Syd Voksne ,8 % I alt ,0 % Psykiatrien, Region Nordjylland - Udskrivninger Regnskab Måltal Afvigelse Afvigelse % Klinik Syd Børn og Unge ,3 % Klinik Nord ,3 % Klinik Syd Voksne ,3 % I alt ,1 % Psykiatrien, Region Nordjylland - Sengedage Regnskab Måltal Afvigelse Afvigelse % Klinik Syd Børn og Unge ,1 % Klinik Nord ,6 % Klinik Syd Voksne ,6 % I alt ,0 % Psykiatrien, Region Nordjylland Gennemsnitlig liggetid Regnskab Måltal Afvigelse Afvigelse % Klinik Syd Børn og Unge ,3 % Klinik Nord ,3 % Klinik Syd Voksne ,4 % I alt ,7 % 40

41 Psykiatrien, Region Nordjylland Borgere i behandling Regnskab Måltal Afvigelse Afvigelse % Klinik Syd Børn og Unge ,3 % Klinik Nord ,3 % Klinik Syd Voksne ,7 % I alt ,9 % Psykiatrien, Region Nordjylland Belægningsprocent Regnskab Måltal Afvigelse Afvigelse % Klinik Syd Børn og Unge ,8 % Klinik Nord ,7 % Klinik Syd Voksne ,2 % I alt ,3 % Psykiatrien, Region Nordjylland - Ambulante ydelser uden besøg Regnskab Måltal Afvigelse Afvigelse % Klinik Syd Børn og Unge ,7 % Klinik Nord ,6 % Klinik Syd Voksne ,5 % I alt ,1 % 41

42 Sundhedsydelser i Specialsektoren Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. omplaceringer 17,1 0,0 17,1 Tillægsbevilling 0,0 0,0 0,0 Bevilling i alt 17,1 0,0 17,1 Regnskab ,1 0,0 17,1 Afvigelser 0,0 0,0 0,0 Generel vurdering af 2015 På Specialsektorens område varetager Center for Døvblindhed og Høretab, Institut for Syn og Hørelse samt Rehabiliteringscenter for Flygtninge ydelser efter sundhedslovgivningen. Det samlede resultat for 2015 på sundhedsydelser ved Specialsektoren er nettodriftsudgifter for 17,1 mio. kr. Dette stemmer overens med det budgetterede niveau. Resultatet betyder, at sektorens tilbud kan levere de påkrævede ydelser inden for de økonomiske rammer givet hertil. Center for Døvblindhed og Høretab Sundhedstilbuddene ved Center for Døvblindhed og Høretab omfatter henholdsvis fire lægekonsulenter ansat på timebasis, inkluderet sekretærydelser, samt en børnehørepædagog. Derudover dækker området sygeplejerske samt høre- og synskonsulenter. Regnskabet lyder på et beskedent merforbrug på 0,04 mio. kr. Institut for Syn og Hørelse Bevillingen ved Institut for Syn og Hørelse vedrører udlevering og instruktion i anvendelsen af høreapparater, rådgivning og vejledning på høreområdet og øjenlægekontrol af børn og voksne med væsentlig varig nedsat synsfunktion. Instituttet har i 2015 overholdt budgettet. Rehabiliteringscenter for Flygtninge Behandlingsplanen for borgere ved Rehabiliteringscenter for Flygtninge bygger på lægehenvisning, hvori borgerens PTSD-symptomer (Posttraumatisk Stresssyndrom) fremgår, samt den forudgående forundersøgelse, som borgeren indkaldes til. Behandlingen er tværfagligt tilrettelagt og omfatter psykologbehandling, fysioterapi og rådgivning samt efter behov konsulentbistand fra psykiatrisk lægekonsulent. Ud over speciallæge i psykiatri inddrages endvidere efter behov en specialist inden for psykotraumatologi, neuropsykologi og andet. Rehabiliteringscentret for Flygtninge har i forbindelse med budget 2014 fået udvidet budgetrammen for at kunne overholde behandlingsgarantien. Tilbuddet har ansat en behandler og omlagt behandlingskonceptet. Rehabiliteringscenter for Flygtningen har med disse ændringer kunnet overholde behandlingsgarantien og forventer at kunne imødekomme de fastsatte frister og krav de kommende år. Regnskabet lyder på et mindreforbrug på 0,05 mio. kr. Ressourceudvikling Mio. kr. Regnskab Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Afvigelse 2015 p/l-niveau i % Løn 16,9 12,4 13,4 12,6-0,8-6,0 % Andre udgifter 4,3 4,0 3,7 4,5 0,8 21,6 % 42

43 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 % I alt 21,2 16,4 17,1 17,1 0,0 0,0 % Der blev med indgangen til 2015 givet en merbevilling til Rehabiliteringscenter for flygtninge for at tilbuddet kunne håndtere den forøgede aktivitet på området. 43

44 Patienter i eget hjem Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. omplaceringer 133, ,4 Tillægsbevilling 0,0 0,0 0,0 Bevilling i alt 133,4 0,0 133,4 Regnskab ,2-10,4 145,8 Afvigelser -22,8 10,4-12,4 Generel vurdering af 2015 Regionen afholder en række udgifter til patienter, der er udskrevet til eget hjem. En del af den samlede opgave løses i tæt samarbejde med de nordjyske kommuner, herunder regionens hjemmerespiratorpatienter. Det økonomiske budgetansvar ikke er placeret under sygehusdriften, dog administreres udgifterne dels af sygehusene og dels af den centrale administration. Regnskabsresultatet for 2015 udviser et samlet merforbrug på 12,4 mio. kr. Den væsentligste årsag er til merforbruget er udviklingen inden for områderne: Høreapparater, Hjemmerespiratorpatienter og Paranteralernæring. Områderne beskrives kort i nedenstående. Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Afvigelse Mio. kr p/l-niveau i % Hjemmedialyse 0 0 1,2-1,2 Ilt 21,6 21,4 21,1 0,3-1,4 % Hjemmerespirationspatienter 73,8 74,9 77,3-2,4 3,2 % Parenteralernæring 7,1 6,6 8,3-1,7 25,8 % Høreapparater 38, ,3-7,3 25,2 % Øvrige 1,4 1,5 1,6-0,1 6,7 % I alt 142,0 133,4 145,8-12,4 9,3 % Hjemmedialyse Der er indgået en samarbejdsaftale mellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland vedrørende patienter, der modtager dialysebehandling i eget hjem. Regionen tilkøber i den forbindelse sundhedsfaglige ydelser hos kommunerne. Aftalen blev indgået i 2015 med tilbagevirkende kraft fra Der er først tilført budgetmidler til området i Budget 2016, hvorfor der i Regnskab 2015 ses et merforbrug på 1,2 mio. kr. Ilt til patienter i eget hjem Regionen afholder udgifter til ilt (stationær ilt-anlæg og iltflasker) til patienter i eget hjem. Herudover refunderes elforbrug til iltapparatur til patienterne. Regnskabet viser en samlet udgift på 21,1 mio. kr. og dermed et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Hjemmerespiratorpatienter Området dækker overvågning af hjemmerespiratorpatienter i hjemmet samt refusion af el til respiratorisk udstyr mv. Der er budgetteret med en udgift på 74,9 mio. kr. Regnskabet viser et forbrug på 77,3 mio. kr., og dermed et merforbrug på i alt 2,4 mio. kr. Region Nordjylland har 62 aktive sager ved udgangen af 2015, hvilket svarer til niveauet ved udgangen af Det kan dog konstateres, at enhedsomkostningerne pr. patient er steget generelt i løbet af Parenteralernæring 44

45 Udlevering af ernæringspræparater til patienter i eget hjem er budgetteret med en nettoudgift på 6,6 mio. kr. I 2015 er der et forbrug på området på i alt 8,3 mio. kr., og dermed et merforbrug på 1,7 mio. kr. Merforbruget skyldes hovedsageligt et mindre salg af parenteralernæring til andre regioner, og dermed et fald i indtægter. Størstedelen af indtægter under området for patienter i eget hjem, vedrører salg af parenteralernæring til andre regioner. Høreapparater Området omfatter udgifter til behandling og udlevering i såvel privat regi som offentligt regi. Herudover medregnes udgifter til BAHA-høreapparater og ørepropper, hvor der afregnes internt med Aalborg Universitetshospital og Sygehus Thy-Mors. Regnskab 2015 udviser et samlet forbrug på i alt 36,3 mio. kr. og dermed et merforbrug på 7,3 mio. kr. Øvrige Øvrige udgifter inden for området af patienter i eget hjem vedrører blandt andet udgifter til transport, når patienterne er på audiologisk afdeling og Høreklinik. Endvidere har regionen udgifter til batterier, reparationer m.v. af indopererede høreapparater. Regnskabet viser et samlet forbrug på 1,6 mio. kr. og dermed en mindre stigning i forhold til regnskab

46 Hospice Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. omplaceringer 35,3 0,0 35,3 Tillægsbevilling 0,0 0,0 0,0 Bevilling i alt 35,3 0,0 35,3 Regnskab ,7-1,6 34,1 Afvigelser -0,4 1,6 1,2 Generel vurdering af 2015 Region Nordjylland driver 2 hospicer (med driftsoverenskomst) for alvorligt syge og døende patienter. Hospicerne er beliggende i Frederikshavn og Aalborg med henholdsvis 9 og 12 pladser. Området har i 2015 haft et samlet driftsbudget på 35,3 mio. kr., og med en samlet udgift på 34,1 mio. kr. udviser regnskabsresultatet et mindreforbrug på i alt 1,2 mio. kr. Afvigelsen for de respektive hospices i forhold til budgettet fremgår i nedenstående ressourceudvikling. Regnskaberne administreres af Danske Diakonhjem. I 2015 har der pågået politiske forhandlinger i forhold til mulighederne for udvidelse med 3 ekstra pladser på KamillianerGaarden, samt alternativ løsning om opførelse af et nyt hospice. Ressourceudvikling Budget 2015 Mio. kr p/l-niveau Budget 2015 Regnskab 2015 Afvigelse 2015 Afvigelse i % KamilianerGaarden 21,0 19,9 1,1-5,2 % Hospice Vendsyssel 14,3 14,2 0,1-0,7 % I alt 35,3 34,1 1,2-3,4 % KamilianerGaardens Hospice havde i 2015 et mindreforbrug på 1,1 mio. kr., mens Hospice Vendsyssel stort set havde balance mellem budget og forbrug. Samlet set på Hospiceområdet er der et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Kamilianergaarden, Aalborg Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Antal senge Indlæggelser Sengedage/Plejedøgn Gennemsnit plejedøgn 18,0 17,4 16,6 18,5 Belægningsprocent 82,5 84,2 84,6 84,1 På aktivitetssiden har KamillianerGaarden haft lidt færre indlæggelser i 2015 end i 2014, hvilket kan forklares med, at patienterne i gennemsnit har ligget næsten 2 dage mere på KamillianerGaarden i 2015 end i

47 Modsatte tendens ses ved Hospice Vendsyssel, der har øget antallet af indlæggelser i 2015 set i forhold til Det øgede antal indlæggelser kan henføres til, at patienterne i gennemsnit har været indlagt i næsten 2 dage færre end i 2014, hvilket giver plads til flere patienter. Hospice Vendsyssel Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Antal senge 6 6/9 9 9 Indlæggelser Plejedøgn Gennemsnit plejedøgn 17,1 15,2 18,1 15,5 Belægningsprocent 86,4 84,7 85,1 85,4 47

48 Den Præhospitale Virksomhed Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. Omplaceringer 248,3 0,0 248,3 Tillægsbevilling 0,0 0,0 0,0 Bevilling i alt 248,3 0,0 248,3 Regnskab ,9-1,8 262,1 Afvigelser -15,6 1,8-13,8 Generel vurdering af 2015 I nærværende regnskabsbemærkninger er Det præhospitale område og Præhospital Beredskabs Enhed slået sammen under den nyoprettede virksomhed Den Præhospitale Virksomhed. Den Præhospitale Virksomhed kom ud af 2015 med et samlet merforbrug på 13,8 mio. kr. Udgifterne til Falck for ambulancetjeneste og øvrige præhospitale enheder mv. generede et merforbrug på 16,0 mio. kr., hvoraf administrationen og AMK-Vagtcentralen samlet set havde et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. Ubalancen er primært knyttet til et højere aktivitetsniveau end forventet. Den 1. april 2015 trådte ny kontrakt mellem Region Nordjylland og Falck om varetagelse af ambulancetjenesten og øvrige præhospitale enheder i kraft. Herefter består afregning med Falck overordnet af tre elementer: (1) En grundbetaling, der er en fast årlig betaling, (2) En aktivitetsafhængig betaling, der opgøres for mandskabets mandminutforbrug pr. opgave, samt (3) Kilometerafregning pr. opgave beregnet fra skadested til sygehus. I den nye kontrakt med Falck er vægtningen mellem grundbetaling og aktivitetsbetaling ændret således, at den årlige grundbetaling er blevet billigere, mens en større andel af den samlede udgift til Falck er blevet aktivitetsafhængig, dvs. en variabel udgift. Det præhospitale område afholder samtlige udgifter til Falck for ambulancetjenesten (Kørsel A, B og C), men får refusion fra sygehusene for de udgifter, der vedrører Kørsel C. De seneste år ses en stigende aktivitet i kørsel A og B. Stigningen i aktivitetsniveauet er ikke kun et fænomen, der kan konstateres i Region Nordjylland, men en udvikling der ses nationalt. Aktivitetsstigningen på nationalt niveau var for Kørsel A på 14,4% fra 2. halvår 2013 til 2. halvår Aktivitetsstigning er umiddelbar generel for alle sygdomsområder. Dog skyldes en del af aktivitetsstigningen i 2015 ændrede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen til de praktiserende læger, hvor det er indskærpet, at der skal ringes ved mistanke om brystsmerter. Denne ændring har fuld effekt i 2015, hvor den afledte aktivitetsstigning er beregnet til et merforbrug på 1,2 mio. kr. Endvidere er der i 2014 igangsat lokale initiativer fra Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital med fokus på hurtigere kontakt til ved specifikke symptomer på blodprop i hjernen, hvilket ligeledes har medført en aktivitetsstigning i 2014 med fuld effekt i Den øgede aktivitet svarer til en merudgift på 1,4 mio. kr. i

49 I forhold til servicemål for ambulancetjenesten blev alle servicemål opfyldt af Falck Danmark A/S i Den Præhospitale Virksomhed Mio. kr p/l-niveau Regnskab 2014 Budget 2015 Regnskab 2015 Afvigelse 2015 Afv. i % Vagtcentral inkl. Administration 34,3 36,8 34,6 2,2-6,0 % Grundbetaling Ambulance 137,3 131,3 Aktivitetsbetaling mandminut ABC 63,7 209,0 77,3-12,8 6,1 % Aktivitetsbetaling Kilometer ABC 13,0 13,2 Indtægter Kørsel C -53,4-51,3-53,0 1,7 3,3 % Øvrige præhospitale enheder 32,2 27,4 31,6-4,2 15,3 % akuthjælpere 0,6 2,1 0,9 1,2-57,1 % Regionens akutlægehelikopter 5,3 13,3 12,0 1,3-9,8 % Øvrige, herunder udbud 13,5 11,0 14,2-3,2 29,1 % I alt 246,5 248,3 262,1-13,8 5,6 % I forhold til udviklingen i forbrug fra Regnskab 2014 til Regnskab 2015 bør det tilføjes, at der i 2014 var et mindreforbrug på 9,2 mio. kr., som hovedsageligt kunne henføres til, at udgifterne til nyt kontrolrumssystem samt ny elektronisk PPJ var forsinkede, og først ville blive realiserede i

50 Sygehusapoteket Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. Omplaceringer 28,5-8,0 20,5 Tillægsbevilling 0,5 0,0 0,5 Bevilling i alt 29,0-8,0 21,0 Regnskab ,4-3,5 2,9 Afvigelser 22,6-4,5 18,1 Generel vurdering af 2015 Sygehusapoteket har til hovedopgave, at indkøbe og levere lægemidler, samt producere og færdigtilberede sygehusspecifikke lægemidler til regionens hospitaler, ligesom Sygehusapoteket vejleder sundhedspersonale i optimal anvendelse af lægmidler. Sygehusapotekets budget var i 2015 på netto 21 mio. kr. Heri indgår 64 mio. kr. til lønudgifter og 460 mio. kr. til særligt indkøb og produktion af lægemidler, der sælges videre til regionens hospitaler. Sygehusapoteket havde i 2015 en omsætning af lægemidler på 611 mio. kr. Regnskabsresultatet for Sygehusapoteket udviser et mindreforbrug på 18,1 mio. kr., hvilket er i overensstemmelse med den forudsatte engangsbesparelse ved Kvartalsrapport 3/2015 i forhold til nedbringelse af Sygehusapotekets distributionslager. Sygehusapoteket fik ved tillægsbevilling overført 0,5 mio. kr. fra sparede udgifter til kølekasser i 2014 til Endvidere er der indgået ekstraordinære indtægter til Distributionsfunktionen fra rejste erstatningssager for manglende leverancer fra leverandører. Dette bidrog til en indtægt for Sygehusapoteket på 0,9 mio. kr. i Opfølgningen og efterlevelse af en række påbud fra Sundhedsstyrelsens inspektion i 2013 og 2014 har vist at Sygehusapoteket har et efterslæb for at kunne leve op til lægemiddelindustriens GMP-regler og det forholdsvise nye regelsættet om God Distributions Praksis (GDP). Regelsættet har skærpet kravene til dokumentation for håndtering og opbevaring af lægemidler. Sygehusapotekets omsætning af lægemidler er fra 2014 til 2015 øget med 1,2 % til næsten 611 mio. kr., hvilket er en mindre stigning end året før, hvor stigningen var på 15,8 %. Den stigende omsætning er sket til hospitaler/sygehuse i regionen. Salg til andre regioner af primært egenproducerede varer udgjorde heraf kun 1,9 mio. kr. Nogle af de særlige udfordringer i 2015, som fortsat ses i 2016, er: Opfølgning og efterlevelse af en række påbud fra Sundhedsstyrelsens inspektioner i 2013 og 2014, herunder krav om ombygning af sluser til rene rum. Lukningen af infusionsvæskeproduktionen i 2015 og konsekvenserne af, at infusionsvæskerne ikke bærer en andel af fællesudgifterne i prisberegningerne. Opgradering af apotekssystemet ApoVision. Ressourcetrækket internt på Sygehusapoteket har dog været begrænset i 2015 i forhold til tidligere. Det er under planlægning, hvad ressourcetrækket bliver på Sygehusapoteket i 2016/

51 Ressourceudvikling Mio. kr. Regnskab Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Afvigelse 2015 p/l-niveau i % Løn 64,4 68,2 64,0 68,3-4,3 6,7 % Andre udgifter 504,5 572,6 460,6 567,3-106,7 23,2 % Salgsindtægter interne -536,3-623,8-495,6-629,2 133,6 27,0 % Indtægter -5,6-4,4-8,0-3,5-4,5-56,3 % I alt 26,990 12,5 21,0 2,9 18,1-86,2 % Sygehusapoteket varetager overordnet tre funktioner: Distribution, produktion og kvalitet. Dertil kommer budgetansvaret for områdets lagerbeholdning bestående af såvel indkøbte som egenproducerede lægemidler. I den følgende forekommer en kort beskrivelse af Sygehusapotekets lagerbeholdning og de tre hovedfunktioner. LAGERBEHOLDNING I 2015 er lagerbeholdningen samlet for distribution og produktion blevet reduceret med 14,9 mio. kr. Heraf er distributionens lager reduceret med 18,4 mio. kr. Set i forhold til omsætningen udgør distributionens lagerbeholdning ved udgangen af 2015 de ca. 6 % af omsætningen, der erfaringsmæssigt er hensigtsmæssig for at undgå restordrer og leveringsproblemer. Varelager og omsætning Mio. kr Omsætning i alt 468,3 484,9 521,1 603,2 610,6 Varebeholdning i alt 21,0 46,0 51,4 53,5 35,1 Varebeholdning i % af omsætning 4,5 9,5 9,9 8,9 5,7 DISTRIBUTIONSFUNKTIONEN Distributionsfunktionen omfatter Afdelingsfarmaci-, Distributions- og Medicinserviceafdelingen. Hovedparten (99,5 %) af salget på 610,6 mio. kr. går til Region Nordjyllands egne institutioner. Til andre sygehusapoteker i andre regioner går 0,3 % og til private apoteker, samt andre kunder går 0,2 % af distributionens omsætning. Hovedparten af Sygehusapotekets indkøb af lægemidler sker via de indkøbsaftaler, som Amgros I/S indgår for regionerne. Omsætningen omfatter varer og serviceydelser efter regning. Herudover modtager distributionen aktivitetsindtægter varierende efter sygehusene/sektorenes ambulante besøg og antal sengedage samt en funktionsindtægt for distributionsfunktionens beredskab. Distributionsafdelingen Antallet af ekspeditioner i distributionsafdelingen er samlet faldet med 1,8 % i forholdt til Antallet af ekspeditioner vil variere efter for eksempel pakningsstørrelse, som afhænger af Amgros-kontrakter. Afdelingen betjener foruden sygehusafdelingerne ligeledes patienter i eget hjem blandt andet visse kronikere, patienter i hjemmedialyse, patienter i behandling med betainterferon (sklerosepatienter) mv. Antallet af hjemmepatienter har været stigende fra pr. måned i 2014 til pr. måned i

52 I 2015 er der via effektiv udnyttelse af Amgros indkøbsaftaler opnået en samlet besparelse på lægemiddelindkøbet på 27,5 % svarende til godt 202 mio. kr. i forhold til privatapotekernes indkøbspris (AIP). Medicinserviceafdelingen Der er etableret medicinservice på et stigende antal afsnit på hospitalerne. Med en aftale om medicinservice overtager Sygehusapotekets personale ansvaret for at bestille medicin til afdelingen, at sætte medicin korrekt på plads i medicinrummet, samt opretholde god lagerstyring. Med indførelsen af medicinservice bringes Sygehusapotekets viden og færdigheder omkring logistik og opbevaring af lægemidler ud i sygehusenes afdelinger, således at lægemiddellogistikken optimeres helt frem til medicinrummene. Medicinservice bidrager således til opfyldelse af krav omkring opbevaring af lægemidler. Medicinservice er over årene videreudviklet med indhold af rådgivning omkring rationel farmakoterapi. Sygehusapoteket Region Nordjylland har i 2015 fortsat arbejdet med differentiering af medicinservice, således at sygehusene fremover tilbydes 3 forskellige niveauer af medicinservice, alt efter deres behov. Antallet af afsnit med medicinservice er i 2015 på 153, hvilket er 9 flere end i Der er medicinservice på hovedparten af afsnittene på sygehusene i Region Nordjylland. Antallet af vagtopkald uden for Sygehusapotekets almindelige åbningstid er med 284 opkald faldet med næsten 100 opkald i forhold til i En medvirkende årsag til de færre vagtopkald kan være at Sygehusapoteket pr. 1. juni indførte et ensartet gebyr til alle hospitaler/sygehuse i regionen på 500 kr. for akut udbringning. Afdelingsfarmaci Sygehusapoteket har, udover at levere information om lægemidler, påtaget sig en aktiv rolle omkring fastlæggelse af lægemiddelsortiment og lægemiddelanvendelse. Sygehusapoteket arbejder således i større og større grad med lægemiddeludbud og indkøb via Amgros I/S, og med opgaver relateret til den regionale lægemiddelkomité. Der har i 2015 i lighed med 2014 været fokus på implementering af behandlingsvejledninger og rekommandationer fra såvel Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) som Koordineringsrådet for ibrugtagning af dyr sygehusmedicin (KRIS) Klinisk farmaci er sikring af optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for patient og samfund ved et samarbejde mellem farmaceuter, andre sundhedsprofessionelle og patienten selv. Sygehusapoteket arbejder som en del af implementeringen af klinisk farmaci på, at farmaceuter er til stede på de kliniske afdelinger. Her er de kliniske farmaceuter bidragsydere ved fastlæggelse af optimale arbejdsgange omkring medicinering samt samarbejder med afdelingerne omkring indsatsområder, så som medicingennemgang. Målet er at opnå højere kvalitet ved medicinering. Der er indgået kontrakt om klinisk farmaci på udvalgte områder og sygehuse. Ud over kontrakterne omkring klinisk farmaci og arbejdet med RADS og KRIS varetager Sygehusapoteket information omkring lægemidler. Der har i 2015 været 539 kontakter til infoteamet mod 555 i PRODUKTIONSFUNKTIONEN Produktionsfunktionen omfatter Serie-, Service- og Cytostatikaproduktionerne (kemokure), herunder pakning af akutkasser, samt Produktionstab. Service- og Cytostatikaproduktionerne modtager funktionsbetaling i lighed med distributionen for at stille beredskab til rådighed. Produktionsfunktionen kom ud af regnskab 2015 med et overskud før afskrivninger og lagerregulering på 14,5 mio. kr. mod 24,1 mio. kr. i

53 Produktionens resultat før afskrivninger og lagerregulering har siden 2011 været stigende, men i 2015 faldt det tilbage til knap 2013-niveau, som det fremgår nedenfor. Produktionens resultat Mio. kr Resultat/Overskud 8,1 10,4 15,1 24,1 14,5 Det mindre overskud i 2015 er især en konsekvens af, at der fra 1. januar 2015 blev indført en ny afregningsmetode af cytostatika-poser fra Sygehusapoteket til hospitalsafdelingerne. I den nye afregning indgår altid aktuelle indkøbspriser, idet der afregnes i antal stk./pakning og ikke antal mg. Spild/rest beregnes direkte i Sygehusapotekets produktionssystem Cato og ikke som tidligere baseret på skøn. Produktionens overskud skal dække udgifter til kvalitetsaktiviteter, vedligehold og servicering af anlæg m.v. De enkelte produktionsafdelingers omsætning er vist nedenfor. Produktionens omsætning Afdeling/mio. kr Serieproduktionen 15,9 17,0 18,3 14,3 10,9 Serviceproduktionen 13,2 14,1 13,8 16,6 16,8 Cytostatikaproduktionen 88,1 92,8 109,4 136,0 135,5 I alt 117,2 123,9 141,5 166,9 163,2 Af produktionens samlede omsætning er det kun en mindre del, der sælges til andre regioner, og dette salg sker hovedsagligt fra Serieproduktionen. Salg til andre regioner fremgår af nedenstående Salg til andre regioner Mio. kr Salg til andre regioner 5,6 4,5 2,8 2,8 1,9 Serieproduktionen Serieproduktionen varetog produktion af lægemidler som serie, hvilket vil sige i større mængder. Serieproduktionen omfattede produktion af lagerholdte infusionsvæsker. Der har ikke været produceret infusionsvæsker i 2014 og i 2015 og i forbindelse med budgetforlig 2016 blev det besluttet at nedlægge infusionslinjen. Organisatorisk betyder dette også, at Serieproduktionsafdelingen er lukket med udgangen af De tilbageværende produktioner, primært antibiotikakoblinger og fosfat rektalvæske, samles i Serviceproduktionsafdelingen. Serieproduktionens væsentligste påfyldninger og antal liter fremgår af nedenstående oversigt. Serieproduktionens væsentligste producerede produkter målt i antal påfyldninger og antal liter Produkttype Infusionsvæske: Påfyldninger Antal liter Teknisk produktion (reagenser, desinfektionsmidler, sprit, renset vand) Påfyldninger Antal liter

54 Fosfat rektal væske, cremer, miksturer mv. Påfyldninger Antal liter Antibiotikakoblinger Påfyldninger I alt påfyldninger I alt antal liter Serviceproduktionen Service-produktionen omfatter følgende: Produktion af lægemidler til navngivne patienter Produktion af lægemidler til mindre grupper af patienter Færdigtilberedning af specialiteter ved manuel produktion. Produktionen er primært en ordreproduktion, hvor der produceres efter ordre i form af daglige bestillinger fra klinikken. Serviceproduktionen har samlet haft et næsten uændret antal produktioner i Inden for produktion af parenteralernæring (sondeernæring - TPN) blev der i 2015 lavet enheder svarende til en vækst på godt 5 %. Antal Drugbags faldt til gengæld med næsten samme antal enheder til enheder. Cytostatikaproduktion Cytostatikaproduktionen varetager produktion af cytostatika-kure (kemokure), kliniske forsøg samt pakning af akutbakker. Sidstnævnte tjener som variation i forhold til arbejdet med cytostatika for at undgå ensidigt gentaget arbejde. Cytostatikakure Cytostatikakure er en ordreproduktion, hvor den enkelte ordre er patienttilpasset, samt akut. Kravet er, at der er kortest mulige tid fra patienten er vurderet klinisk, til patienten modtager kuren. Produktionsbetingelserne er, at en stadig større andel af patienterne behandles ambulant samt at de blandede kemokure har kort holdbarhed, fra timer til få døgn. Dermed kan fremstillingen af cytostatikakure ikke fordeles jævnt over en dag, men afspejler i stor udstrækning patientflowet i klinikken. Sygehusapoteket forhøjede fra 1. juli 2015 blandegebyret for kemokure fra 710 kr. til 785 kr. Prisstigningen ud over den alm. prisregulering skyldes ekstra udgifter i forbindelse med løbende gennemgang af produkt resuméer (SPC) og indlægssedler en følge af krav fra Sundhedsstyrelsen efter Jevtanasagen om fejl i blandingen af kemoterapi fra andre sygehusapoteker. Herudover er der kommet ekstraudgifter til i forbindelse med behov for en ekstra produktionsdag i Medicinerhuset og krav om ekstra tøjskifte. Antallet af cytostatika-poser. Siden 2010 har der været en årlig vækst i antal cytostatikaposer på ca. 8 % om året, men i 2015 var væksten begrænset til 1,1 % Der blev produceret enheder. Akutbakker Siden år 2000 har Sygehusapoteket haft et tilbud om pakning og vedligehold af akutbakker. Akutbakker indeholder et aftalt sortiment af lægemidler og sygeplejeartikler, der skal anvendes i forbindelse med en akut situation, som for eksempel hjertestop eller anafylaktisk chok (stærk allergisk reaktion). Der tilbydes i dag pakning af 14 forskellige bakker. Akutbakkerne forsøges, via lægemiddelkomiteen, standardiseret til regionale tilbud. Sygehusapotekets varetagelse af pakning, genopfyldning og udløbsstyringen bidrager til opfyldelse af akkrediteringsstandard om lægemidler til akutte situationer. 54

55 Antallet af akutbakker er med enheder øget med godt 14 % fra 2014 til KVALITETSFUNKTIONEN Kvalitetsfunktionen sikrer via en række egenkontroller og kvalitetssikringsinitiativer, at Sygehusapoteket overholder kvalitetskravene herunder GxP-krav i såvel distribution som produktion. Der har igennem årene været stigende udgifter til kvalitetsfunktionen. Sygehusapotekets kvalitetsfunktion kostede 10,4 mio. kr. brutto i Nettoudgiften var 8,7 mio. kr. efter funktionsindtægt. Kvalitetsfunktionen Bruttoudgifter mio. kr Kvalitetsfunktionen 7,2 7,8 9,0 10,2 10,4 Antal batchjournaler på lagerholdte produkter faldt fra 657 i 2014 til 472 i Sygehusapoteket har i 2015 haft 728 nye afvigelser. Dette er et noget mindre antal end i 2014, hvor der var 862 afvigelser. 55

56 Sundheds IT Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. omplaceringer 192, ,2 Tillægsbevilling Bevilling i alt 192, ,2 Regnskab , ,2 Afvigelser 0,0 0 0,0 Generel vurdering af 2015 ITs regnskabsresultat balancerer i forhold til det budgetteret niveau på 192,2 mio. kr. i Det kan konstateres, at de planlagte aktiviteter er gennemført som forventet uden væsentlige afvigelser. ITs basisdrift, som blandt andet omfatter driftskontrakter, licensaftaler og kontrakter på implementerede løsninger, var i 2015 på 95,0 mio. kr. Basisdriften er således en væsentlig post på ITs årlige budget og området er underlagt kontinuerlig styring og controlling. Dertil kommer lønbudgettet på ca. 64 mio. kr. svarende til ca. 33 % af det samlede IT-budget. Størstedelen heraf går til den faste stab, mens en mindre del udmøntes til midlertidige stillinger i forbindelse med for eksempel de fællesregionale Sundheds-It projekter (RSI-projekter) og andre afgrænsede regionale itprojektaktiviteter. De øvrige budgetmidler er udmøntet til en række af aktiviteter, der særligt understøtter forretnings- og arbejdsgange på it-systemer, der er omfattet i Den kliniske it-arbejdsplads. Først og fremmest kan nævnes 12 mio. kr. til videreudviklingsprojekter på regionens elektroniske patientjournal (EPJ). I 2015 har der i lighed med tidligere år været fokus på den såkaldte dybde- og breddeimplementering i eksisterende it-løsninger, og målrettede indsatser har givet mærkbar effekt på nedbringelse af svartider i blandt andet EPJ en. I indsatsen indgår dels vedligeholdelsesaktiviteter samt delvis nye tiltag omkring integrationer og snitflader til andre løsninger i Den kliniske it-arbejdsplads. Derudover er der anvendt 7,3 mio. kr. til bookingsystemet Bookplan, der blev taget i anvendelse i 2015, 1 mio. kr. til finansiering af udbud til nyt Medicinsystem, og af nye aktiviteter kan endvidere nævnes Lokalisering og Sporing til 2,6 mio. kr., hvor effekten er at spare tid i klinikken. Endelig er sikker og stabil drift ligeledes et kerneområde i Sundheds IT. Ud over de faste kontrakter, er der videreudviklet med understøttelse af løsninger omkring Effektiv System Adgang (ESA) samt sikkerhedsløsninger; herunder antivirus, sikring af data mv. (6,5 mio. kr.). Dertil kommer sikkert og stabilt netværk samt behov for strategisk lagring af data (1,8 mio. kr.). 56

57 Ressourceudvikling Mio. kr. Regnskab Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Afvigelse 2015 p/l-niveau i % Løn 59,3 62,4 64,3 64,3 0,0 0,0 % Andre udgifter 100,0 101,0 127,9 127,9 0,0 0,0 % Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 % I alt 159,6 163,4 192,2 192,2-0,0-0,0 % 57