BEMÆRKNINGER M.V. Regnskab I gode hænder hos REGION NORDJYLLAND

Transkript

1 BEMÆRKNINGER M.V. Regnskab 2015 I gode hænder hos REGION NORDJYLLAND

2 Økonomi Region Nordjylland April 2016

3 Indledning Hermed præsenteres regnskab 2015 for Region Nordjylland. Regnskabet er opdelt i to dele: En årsberetning, som er regionens officielle regnskab. Den indeholder regnskabsforklaringer i hovedtræk, ledelseserklæring, revisionserklæring, udviklingstendenser, fokusområder, renter, likviditet og lån, regnskabsoversigter samt sammendrag af Region Nordjyllands regnskabspraksis. En bemærkningsdel, som indeholder specificerede regnskabsoversigter for de enkelte områder samt specifikke bemærkninger (herværende dokument). Det er et krav, at regionens regnskabs opgøres efter omkostningsbaserede principper. Det betyder, at afskrivninger, hensættelser til tjenestemandspension, ferieforpligtelse m.v. skal indgå i regnskabsresultaterne. Det er dog samtidigt en betingelse, at finansiering fra stat og kommuner til Sundhedsområdet og Regional Udvikling er med baggrund i udgifter og derfor opdeles regnskabet, især vedrørende Sundhedsområdet, i et udgiftsbaseret og et omkostningsbaseret resultat og omkostninger placeres for sig og ikke under det enkelte omkostningssted. Generelt er økonomiopfølgningen i løbet af regnskabsåret med udgangspunkt i det udgiftsbaserede resultat, da der følges op i forhold til den udgiftsbaserede finansiering. Der er forskel på resultaterne på det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede resultat på især Sundhedsområdet. Dels aktiveres investeringer/anlæg, så de ikke fremgår af driftsresultatet, afdrag på leasinggæld overføres til afvikling af langfristet gæld på balancen og der registreres forpligtelser vedrørende hensættelser til tjenestemandspensioner, ferieforpligtelser, afspadseringsforpligtelser, patientskader, arbejdsskader og lagerforskydninger. Beløbene opgøres konkret på baggrund af registreringer i lønsystem og økonomisystem samt ved aktuarmæssige opgørelser minimum hvert femte år. For Regional Udvikling er der ikke den store forskel på de to resultater, da området kun har personale som aktiver og dermed kun har omkostningsregistreringer på personaleområdet. På Specialsektorens område er finansieringen i form at takstbetalinger fra kommunerne, ifølge reglerne for beregning af takster for de regionsdrevne tilbud, fuldt omkostningsbaserede og den løbende økonomiopfølgning er altid på baggrund af denne opgørelsesform. 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Ledelsens regnskabserklæring til regnskabet Sundhed...9 Regnskabsoversigt drift...10 Regnskabsbemærkninger drift...17 Personaleoversigt...77 Regnskabsoversigt anlæg...78 Regnskabsbemærkninger anlæg...82 Specialsektoren...85 Regnskabsoversigt...86 Regnskabsbemærkninger drift...91 Personaleoversigt Regnskabsoversigt anlæg Regnskabsbemærkninger anlæg Lånoptagelse / afdrag på lån Regional Udvikling Regnskabsoversigt drift Regnskabsbemærkninger drift Finansiering Administrationen / fællesområdet Regnskabsoversigt drift Regnskabsbemærkninger drift Personaleoversigt Langfristet gæld og renteinstrumenter Langfristet gæld Renteinstrumenter (SWAP-aftaler) Renter og likviditet Regnskabsoversigt renter Bemærkninger renter Likviditet Tværgående artsoversigt Status Autoriserede oversigter Fortegnelser

6 6

7 Ledelsens regnskabserklæring til regnskabet

8 8

9 Region Nordjylland Regnskab 2015 Sundhed 9

10 Regnskabsoversigt drift Regnskabsår 2015 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse SUNDHEDSOMRÅDET omkostningsbaseret SUNDHEDSOMRÅDET omkostningsbaseret (Resultat excl. hensættelse til Kvalitets fondsprojekt og lån) SUNDHEDSOMRÅDET udgiftsbaseret (Resultat incl. renter og lån) SUNDHEDSOMRÅDET udgiftsbaseret (Resultat i.f.t. finansiering excl. renter og lån) DRIFT OG ANLÆG DRIFTSUDGIFTER I ALT (incl. administration) Sundhedsdrift i alt DRIFTSENHEDER (SYGEHUSE) Aalborg Universitetshospital Løn Andre udgifter Indtægter Sygehus Vendsyssel Løn Andre udgifter Indtægter Sygehus Thy/Mors Løn Andre udgifter Indtægter Psykiatrien i Region Nordjylland Løn Andre udgifter Indtægter TVÆRGÅENDE DRIFT SUNDHEDSYDELSER I SPECIALSEKTOREN Center for Døvblindhed og høretab Løn Andre udgifter Indtægter Institut for Syn og Hørelse Løn Andre udgifter

11 Regnskabsoversigt Regnskabsår 2015 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse Rehabiliteringscenter for flygtninge Løn Andre udgifter Indtægter FORSKNING/PROJEKTER FINANSIERET AF EKSTERNE MIDLER Løn Andre udgifter Indtægter PATIENTER I EGET HJEM HOSPICE Lønninger Andre omkostninger Indtægter DET PRÆHOSPITALE OMRÅDE SYGEHUSAPOTEKET Distributionen Løn Andre udgifter Salgsindtægter, interne Salgsindtægter, eksterne Produktionen Løn Andre udgifter Salgsindtægter, interne Salgsindtægter, eksterne Kvalitet, administration og øvrige funktioner Løn Andre udgifter Salgsindtægter, interne Salgsindtægter, eksterne Sundheds IT Løn Andre udgifter Indtægter Systemdrift SUNDHED OG SAMMENHÆNG NORDJYLLAND Løn Andre udgifter Indtægter

12 Regnskabsoversigt Regnskabsår 2015 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse PRÆHOSPITAL OG BEREDSKAB Løn Andre udgifter RØNTGENFYSIK Løn Andre udgifter Indtægter INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED Psykiatrien Løn Andre udgifter Indtægter Præhospital og Beredskab Løn Andre udgifter Indtægter SAMHANDEL OG PRIVATOMRÅDET BEHANDLING AF NORDJYSKE PATIENTER I ANDRE REGIONER BEHANDLING AF PATIENTER FRA ANDRE REGIONER PÅ NORDJYSKE SYGEHUSE BEHANDLING AF PATIENTER PÅ PRIVATHOSPITALER MV FÆLLESUDGIFTER, PROJEKTER OG PULJER PROJEKTER Prisregulering, fælles for projekter Meraktivitetspulje Lægestabe Sundhedsaftaler Pulje til senere udmøntning (2013) Udløb af garantiperioder, udvalgt medicoteknisk uds Forligspulje til senere udmøntning (2014) Forligspulje til senere udmøntning (2015)

13 Regnskabsoversigt Regnskabsår 2015 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse FÆ LLESUDGIFTER Pensioner Apparaturanskaffelser Færdigbehandlede patienter Finansiering hospice Betaling fra kommuner vedr. genoptræning Betaling fra kommuner vedr. vederlagsfri fysioterapi Uddannelsespulje SOSU-elever Patienterstatning / patientombud Tekniske justeringer - herunder overførsler Kvalitetsdatabase Sundhedsportal Fælles regionale sundhedsudgifter TeleCare Nord Indtægter fra Amgros Praksisreservelæger m.v. Løn Klimaindsatser Lønpuljekorrektion Prisfremskrivningskorrektion Engangsreduktioner Prisregulering, fælles for fællesudgifter Forskning/Universitetssygehus Landsdækkende initativer DUT 2015 og Skæv DUT DUT Midtvejsregulering ANLÆG Anlægstilskud Afholdte udgifter NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Afholdte udgifter PRIMÆR SUNDHED Almen lægehjælp Speciallægehjælp Medicin Tandlægebehandling

14 Regnskabsoversigt Regnskabsår 2015 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse Fysiurgisk behandling Kiropraktorer Briller Rejsesygeforsikring Fodterapeuter Psykologhjælp Lægeundersøgelse af børn Vaccinationer Profylaktiske svangreundersøgelser Påvirkning af praksissektor og kons. ordning Ernæringspræparater Sundhedshuse Sundhedskort Controlling UTH Blanketter Specialiseret tandlægetilbud ADMINISTRATION MV. PÅ SUNDHED Administration mv. på sundhed Central administration Andel af fællesudgifter Forrentning KVALITETSFONDSPROJEKT Hensættelse vedr. egenfinansiering Forbrug af tidligere års hensættelse

15 Regnskabsoversigt Regnskabsår 2015 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse FINANSIERING I ALT FINANSIERING Statsligt bloktilskud Statsligt aktivitetsbidrag Kompensationsordning Kommunalt aktivitetsbidrag incl. ambulant genoptræning m.v Residual - likviditetsvirkning SATS-puljemidler til drift (Psykiatrien) Likviditetsfinansiering (diverse projekter) Likviditetsfinansiering (renter) Likviditetsfinansiering af resterende afdrag AFDRAG PÅ LANGFRISTET GÆLD EXCL. LEASING LÅNEPULJE Refinansiering af afdrag OMKOSTNINGER I ALT Omkostninger fra anlæg Aktivering af anlægsinvesteringer Beregnede og overførte indtægter vedr. tilskud til anlægsinvesteringer Omkostninger vedr. Kvalitetsfondsprojekt Aktivering af anlægsinvesteringer Pensionshensættelse vedr. tjenestemænd Ferieforpligtelser Omkostninger fra drift Aktivering af investeringer Afskrivninger Lagerforskydninger Pensionshensættelser vedr. tjenestemænd Intern forrentning Overførte omkostninger Øvrige beregnede omkostninger Ferieforpligtelser Beregnede og overførte indtægter vedr. tilskud til driftsinvesteringer

16 16

17 Regnskabsbemærkninger drift Regnskabsresultatet på Sundhedsområdet består primært af et omkostningsbaseret resultat, som skal udarbejdes ifølge lovgivningen, blandt andet Budget- og Regnskabssystem for regioner. Det omkostningsbaserede resultat indeholder blandt andet afskrivning, aktivering af nye investeringer / anlæg, ferieforpligtelser m.v. Omkostningerne er nærmere beskrevet sidst i afsnittet vedr. Sundhedsområdet. Mio.kr. Regnskab Samlet bevilling Afvigelse Omkostningsbaseret resultat -170,7-41,4 129,3 - Hensættelse til Kvalitetsfondsprojekt 111,0 111,0 0,0 - Forbrug af tidligere års hensættelse -454,0-293,0 161,0 - Nye lån -44,7-44,7 0,0 - Afdrag på lån 85,8 89,3 3,5 Omkostningsbaseret resultat incl. hensættelse til Kvalitetsfondsprojekt samt nye lån og afdrag på lån -472,6-178,8 293,8 - Heraf omkostninger 133,3 263,6 130,3 Udgiftsbaseret resultat incl. hensættelse til Kvalitetsfondsprojekt samt nye lån og afdrag på lån -339,3 84,8 424,1 - Renter fratrækkes -22,2-45,4-23,2 - Nye lån 44,7 44,7 0,0 - Afdrag på lån -85,8-89,3-3,5 Udgiftsbaseret resultat excl. renter -402,6-5,2 397,4 Til sammenligning med budgetloftet for 2015 kan sammenstilles følgende oplysninger: Mio.kr. Vedtaget budget for drift incl. administration, men excl. renter ,0 Midtvejsregulering m.m. (udmeldt niveau fra Danske Regioner) 32,1 Nedskrivning af loft som følge af lavere pris- og lønudvikling -51, ,6 Samlet forbrug ,3 Merforbrug i forhold til Budgetlovsloftet for 2015 på drift -4,7 17

18 Sundhedsområdet blev i 2015 i høj grad præget af forventningen om økonomisk ubalance. Således tegnede der sig allerede ved Kvartalsrapport 1 et tydeligt billede af et markant udfordret sundhedsområde. Merforbruget blev vurderet til at være i størrelsesordenen 230 mio. kr. Særligt medicinudgifterne blev tidligt prognosticeret til at udgøre et stort merforbrug blandt andet som følge af skæv budgetteringen i regionernes økonomiaftale for Ligeledes udviste driftsenderne og området vedrørende patienter i eget hjem budgetudfordringer. Ved at gennemføre en række engangsreduktioner herunder reservere puljer som mindreforbrug og sørge for nedbringelse af Sygehusapotekets lager - lykkedes det at få nedbragt forventningen til et samlet merforbrug på 115 mio. kr. Tabel: Sundhedsområdets budgetudfordring ved Kvartalsrapport (mio. kr.) Kvartalsrapport 1 Driftsenheder excl. medicin -55 Medicin -130 Patienterstatning -10 Patienter i eget hjem -25 Øvrig merforbrug -10 I alt -230 Engangshåndtag 115 Konsolidering vedr. regnskab Nedbringelse af Sygehusapotekets lager 18 Reservation af diverse centrale puljer 32 Reservation af overførselspulje 20 Reservation apparaturpulje 10 Effekt af ny sygehusplan 10 Mindreforbrug på fællesområdet (administration mv.) 5 Total merforbrug KR (+) angiver et mindreforbrug, (-) angiver et merforbrug Med henblik på at imødegå det tilbagestående merforbrug på 115 mio. kr. besluttede Forretningsudvalget den 8. juni, at realisere omfattende besparelser i 2015 (kaldet 115-planen ). Dels bestod planen i reduktioner på 38 mio. kr. over forskellige dele af driftsbudgettet og dels 77 mio. kr. på anlægsbudgettet. Samlet set en besparelse på 115 mio. kr., der alt andet lige skulle bringe Sundhedsområdet og Anlægsområdet under ét i balance (herunder et merforbrug på Sundhedsområdet på 77 mio. kr. og et tilsvarende mindreforbrug på Anlægsområdet). Det samlede merforbrug på driften endte imidlertid på knap 7 mio.kr. og dermed 70 mio.kr. bedre end forudsat i 115-planen. Dermed overholder Region Nordjylland næsten det fastsatte udgiftsloft for driftsudgifterne. Det forbedrede regnskabsresultat skal primært ses på baggrund af et forbedret resultat på særligt Psykiatrien og Aalborg Universitetshospital på til sammen knap 25 mio.kr.: et lavere niveau for medicinudgifterne med ca. 20 mio.kr. samt et lavere niveau på praksisområdet med ca. 15 mio.kr. Hertil kommer, at der på fælles konti kan konstateres et regnskabsresultat, der er ca. 10 mio.kr. bedre end forudsat. 18

19 Aalborg Universitetshospital Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. omplaceringer 4.972,9-46, ,2 Tillægsbevilling 0,0 0,0 0,0 Bevilling i alt 4.972,9-46, ,2 Regnskab ,0-63, ,9 Afvigelser -26,1 16,4-9,7 Generel vurdering af 2015 Regnskabsresultatet for driftsåret 2015 viser et samlet merforbrug på 9,7 mio. kr. (ekskl. sygehusmedicin, inkl. takstafregning), hvilket svarer til et merforbrug på 0,2 % og dermed tilnærmelsesvis balance. Hovedårsagerne til det lille merforbrug er merforbrug på personaleudgifter og lægelige artikler. På aktivitetsområdet har hospitalet leveret en samlet DRG-værdi på ca. 103 mio. over aftalt niveau. Hospitalsledelsen har gennem hele året haft vedvarende fokus på driftsudviklingen med henblik på at sikre den rette balance mellem budget og forbrug. Allerede med indgangen til 2015 gennemførte hospitalet en større økonomisk omstillingsplan for at skabe den rette økonomiske platform for driftsåret. I den forbindelse valgte hospitalsledelsen også at videreføre det interne kvalificerede ansættelsesstop, der blev indført i foråret På trods af initiativerne i starten af 2015 indikerede hospitalets egne økonomiprognoser i det tidlige forår en ubalance på op mod 100 mio. kr., hvoraf ca. 2/3 vedrørte medicin. Som følge heraf blev der sat en række ledelsestiltag i værk med det formål at reducere hospitalets udgiftsniveau. Således er niveauet for nyanskaffelser nedbragt til et minimum, ligesom der er udvist tilbageholdenhed på indkøb og udmøntning af interne puljer. Hertil kommer forbrugsreducerende tiltag iværksat af klinikker og serviceafdelinger. Initiativerne har i høj grad medvirket til at nedbringe den forventede ubalance, og jævnfør den løbende kvartalsrapportering i 2015 er såvel ubalancen vedrørende medicin samt ubalancen vedrørende den generelle drift nedjusteret i takt med, at der er sket en opbremsning i forbruget. I forbindelse med regnskabsafslutningen er hospitalerne i Region Nordjylland tilført budget svarende til medicinforbruget i Som følge heraf påvirker den konkrete udgiftsvækst på medicinområdet mellem 2014 og 2015 ikke hospitalets samlede balance. Det er en medvirkende årsag til, at hospitalets samlede merforbrug i 2015 ikke overstiger 10 mio. kr. I 2015 overtog Aalborg Universitetshospital langt størstedelen af budgetansvaret i regionen for den mellemregionale samhandel og behandling af nordjyske borgere ved privathospitaler, som følge af det udvidede frie sygehusvalg. Der er gennem hele året arbejdet målrettet med området og helt overordnet er der et lille mindreforbrug. Dette dækker dog over store ubalancer klinikkerne/specialerne imellem. For eksempel er der et stort merforbrug vedrørende ortopædkirurgisk samhandel på ca. 35 mio. kr. på trods af aktivitetsøgning. Det positive resultat på samhandelsområdet er realiseret på trods af, at området rummer en del udfordringer. Primært fordi forbruget til mange højt specialiserede behandlinger i andre regioner ikke kan påvirkes, hvis Aalborg Universitetshospital ikke må varetage behandlingerne selv. Ligeledes kan der være tale om generelt stigende efterspørgsel på visse ydelser i takt med, at ventelisterne nedbringes. Samhandelsområdet rummer således udfordringer i forhold til patientstrømme og efterspørgsel på ydelser, som hospitalet kun har mulighed for at påvirke i begrænset omfang. I lyset af økonomiprognoserne i foråret er regnskabsresultatet tilfredsstillende. Men idet merforbruget som nævnt vedrører den generelle drift, har hospitalet fortsat en stor udfordring med flere klinikker i ubalance og generelt set for høje personaleudgifter. Det er positivt, at det gennem stram økonomistyring er lykkes at 19

20 begrænse hospitalets samlede merforbrug. Merforbruget på lige under 10 mio. kr. er således resultat af, at der er udvist tilbageholdenhed på anskaffelser og udmøntning af puljemidler. En negativ konsekvens heraf er dog, at øremærkede puljemidler ikke er kommet i forbrug til de prioriterede formål som for eksempel faglig udvikling. I forhold til hospitalets aktivitetsregnskab er der tale om et meget tilfredsstillende resultat, da der er tale om en meropfyldelse på ca. 103 mio. kr. Dette er resultatet af et stigende aktivitetsniveau, samt et vedvarende fokus på at sikre den korrekte og optimale registrering. Sammenholdt med den konkrete udgiftsreduktion mellem 2014 og 2015 er det et klart signal om, at produktiviteten er øget. Ressourceudvikling Afvigelsen mellem budget og forbrug svarer til ca. 0,2 % af det samlede budget på ca. 4,9 mia. kr. Med de usikkerheder, der altid vil være i så stort et budget, for eksempel vedrørende samhandelsudgifter og - indtægter, er resultatet tilfredsstillende, om end det vil være et fokusområde i 2016, at øremærkede midler i højere omfang end i 2015 kan komme i forbrug som forudsat, jævnfør ovenfor. Som det fremgår i tabellen nedenfor, vedrører den største ubalance inden for hovedgrupperingerne et merforbrug på patientudgifter/-indtægter på ca. 29 mio. kr. Størstedelen heraf vedrører lægelige artikler, hvor det kan konstateres, at hospitalet har en udgiftsstigning for næsten 20 mio. kr. Blandt andet inden for kardiologisk, ortopædkirurgisk og Øre-Næse-Hals-specialet er der tale om store udgiftsstigninger. Jævnfør tabellen nedenfor er hospitalets anden store ubalance et merforbrug på personaleudgifter/- indtægter. Der er således tale om er merforbrug på ca. 25 mio. kr., der hovedsagligt vedrører løn til plejepersonale, samt udgifter til lægevikarer. Ubalancen vedrørende plejepersonale skal ses i sammenhæng med nødvendige opnormeringer for at kunne hjemtrække flere nordjyske patienter. Udgifterne til lægevikarer skyldes, at det (stadigt) er vanskeligt at rekruttere fast personale til visse områder. Som eksempel kan nævnes, at der er forholdsvis store udgifter til lægevikarer til matriklen i Hobro, ligesom onkologisk speciale og ikke mindst radiologisk speciale har haft store vikarudgifter. Tabellen nedenfor viser endeligt, at der er et samlet mindreforbrug på 46 mio. kr. på drift og service. Dette skyldes en generel stor tilbageholdenhed i forhold til anskaffelser og udmøntning af interne puljer, jf. ovenfor. Mio. kr p/l-niveau Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Regnskab 2015 Afvigelse 2015 Afv. i % Personaleudgifter/-indtægter 2.864, , , ,3-25,3 0,8 % Patientudgifter/-indtægter 1.021, , , ,3-28,9 1,8 % Bygninger/arealer 106,1 95,7 115,5 116,0-0,5 0,4 % IT, apparatur og inventar 102,9 102,4 108,1 109,1-1,0 0,9 % Drift og service 53,4 49,6 129,2 83,2 46,0-35,6 % I alt 4.148, , , ,9-9,7 0,2 % Aktivitetsudvikling Som det fremgår af tabellen herunder, har Aalborg Universitetshospital i 2015 leveret ca. 2,4 % mere end den DRG-aktivitet, der er forudsat i handleplanen for Der er en mindreopfyldelse vedrørende udskrivninger på cirka 3,2 %, men denne mere end opvejes af en meropfyldelse vedrørende ambulante besøg, der ligger 1,2 % over handleplansmålet. Der er i løbet af 2015 foretaget enkelte DRG-mæssige tilretninger af budgettet på baggrund af en løbende dialog med regionen. I de fleste tilfælde skyldes korrektionerne, at der visse steder på hospitalet er foretaget registreringsmæssige omlægninger og omlægninger fra stationære til ambulante forløb samt tilpasninger i 20

21 forbindelse med organisatoriske ændringer. Der er endvidere også sket en korrektion af DRG-målet som følge af creep-beregningerne fra Sundhedsdatastyrelsen. Aktivitet Regnskab 2013 Regnskab 2014 Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse 2015 Afv. i % Normerede senge 920,9 872,2 804,2 Disponible senge 889,2 840,0 768,2 Udskrivninger HP ,2 % Ambulante besøg (Somatik) HP ,3 % Operationer - HP ,3 % DRG-værdi, mio. kr. - HP 4.148, , , ,1 103,5 2,4 % Samlet set er der lukket 68 normerede senge i 2015, hvilket er realiseret via øget belægning på nuværende senge, nedlukning af senge i de enkelte afsnit og samling af funktioner på færre sengeafsnit. Blandt andet er der sket en nedlukning af funktionen i Dronninglund, samt nedlukningen af afsnit M2 i Hobro i slutningen af Det skal bemærkes, at regnskabsresultaterne for sengeantal, udskrivninger, ambulante besøg og operationer ikke er direkte sammenlignelig mellem årene, idet forudsætningerne i handleplanerne er ændret. Tallene kan dog illustrere aktivitetsudviklingen, da det kan udledes, at der på trods af markante reduktioner i antallet af senge, har været en aktivitetsstigning svarende til handleplanopfyldelse. Afvigelserne på handleplanmålene er et resultat af hospitalets strategi om at omlægge fra stationær til ambulant behandling. Takststyring Aalborg Universitetshospital har ydet en merproduktion inden for DRG-området på ca. 103 mio., og dermed ydet en produktionsværdi ud over rammerne for generel meraktivitet. I den regionale takststyringsmodel indgår to resultatmålspuljer, der omfatter henholdsvis afsendelse af udskrivningsbreve (epikriser) og forundersøgelse inden for 14 dage. Aalborg Universitetshospital har forlods fået udmøntet 1,2 mio. kr. fra hver af de to puljer i Som følge af delvis manglende målopfyldelse har hospitalet tilbagebetalt 0,3 mio. kr. til puljen for udskrivningsbreve og 0,7 mio. kr. til forundersøgelses-puljen. Servicemål Epikriser (stationære patienter): Udskrivningsbreve skal være afsendt fra sygehuset senest 3 hverdage efter, at patienten er udskrevet. Målet er 85 %. Epikriser (ambulante patienter): Udskrivningsbreve skal være afsendt fra sygehuset senest 3 hverdage efter, at patienten er udskrevet. Målet er 85 %. Rettidig kontakt: Kommunen skal informeres rettidigt (i henhold til gældende regler mellem sygehus og kommune) om patientens behov efter udskrivning fra sygehus. Målet er 100 %. Svar Radiologiske ydelser til praksis. Afsendelse af svar på radiologiske ydelser sendes til praktiserende læge inden for 5 hverdage. Målet er 95 %. Sygehus % 71 % 99 % 84 % Epikriser Udskrivningsbrevene for indlagte og ambulante patienter er blevet afsendt senest 3 hverdage efter udskrivelse i hhv. 81 % og 71 % af tilfældene. Målopfyldelsen for de stationære har været stigende gennem 2015, men er generelt set stadig ikke tilfredsstillende, og der er fortsat stor ledelsesmæssig opmærksomhed på at nå måltallene. Rettidig kontakt Målopfyldelsen er 99 %, hvilket er tilfredsstillende. 21

22 Svar Radiologiske ydelser til praksis Målopfyldelsen er 84 %, hvilket er en markant fremgang fra 2014 (59 %). Idet målet er 95 %, er hospitalets målopfyldelse endnu ikke tilfredsstillende. Opfølgning på patientregistreringer Såvel andelen af manglende færdigregistreringer som LPR-fejl er forsvindende lille, hvilket er meget tilfredsstillende. Afsluttede kontakter der endnu ikke er færdigregistreret Kontakttype Antal Antal endnu Andel manglende udskrivninger ikke færdigregistrerede færdigregistreringer Stationære ,0 % Ambulante ,0 % LPR-fejl i forbindelse med indberetning Antal Antal Andel indberettede kontakter fejl fejl Total ,1 % 22

23 Bilag - Aktivitet på klinikniveau Der udarbejdes opgørelser, som viser aktiviteten på klinikniveau for de traditionelle handleplansmål. Det drejer sig således om opgørelser af henholdsvis: DRG, Udskrivninger, Ambulante besøg og Operationer. Aalborg Universitetshospital - DRG-handleplan (Somatik) Regnskab Mio. kr. DRG-mål Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut 197,0 182,9-14,0-7,1 % Klinik Kirurgi og kræft 759,3 776,6 17,3 2,3 % Klinik Medicin 832,9 852,3 19,5 2,3 % Klinik Hoved-Orto 1.282, ,5 31,4 2,4 % Klinik Kvinde-barn og urinvej 518,3 529,6 11,3 2,2 % Klinik Hjerte-Lunge 684,3 715,0 30,6 4,5 % Klinik Anæstesi 10,2 9,9-0,3-2,6 % Klinik Diagnostik 80,6 88,3 7,7 9,6 % I alt 4.364, ,1 103,5 2,4 % Aalborg Universitetshospital Udskrivninger Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,6 % Klinik Kirurgi og kræft ,5 % Klinik Medicin ,8 % Klinik Hoved-Orto ,1 % Klinik Kvinde-barn og urinvej ,4 % Klinik Hjerte-Lunge ,5 % Klinik Anæstesi ,0 % Klinik Diagnostik ,0 % I alt ,2 % Aalborg Universitetshospital Operationer Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,5 % Klinik Kirurgi og kræft ,5 % Klinik Medicin ,0 % Klinik Hoved-Orto ,5 % Klinik Kvinde-barn og urinvej ,8 % Klinik Hjerte-Lunge ,2 % Klinik Anæstesi ,0 % Klinik Diagnostik ,0 % I alt ,3 % 23

24 Aalborg Universitetshospital Ambulante besøg Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,3 % Klinik Kirurgi og kræft ,1 % Klinik Medicin ,5 % Klinik Hoved-Orto ,6 % Klinik Kvinde-barn og urinvej ,9 % Klinik Hjerte-Lunge ,6 % Klinik Anæstesi ,6 % Klinik Diagnostik ,7 % I alt ,2 % 24

25 Sygehus Vendsyssel Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. omplaceringer 1.062,9-11, ,2 Tillægsbevilling 1,0 0,0 1,0 Bevilling i alt 1.063,9-11, ,2 Regnskab ,2-10, ,6 Afvigelser -11,3-1, Generel vurdering af har for Sygehus Vendsyssel været et år med fortsatte økonomiske udfordringer, hvilket har resulteret i at Sygehusledelsen ved indgangen af 2015 permanentgjorde en ekstraordinær besparelse fra 2014, for at nå ambitionen om en økonomi i balance. Med udgifter på 31,1 mio. kr. til vikarer (primært lægevikarer), merudgifter på 5,5 mio. kr. på testmaterialer samt et overført merforbrug på 5,9 mio. kr. fra 2013 må det ved udgangen af 2015 konstateres at sygehuset ikke er nået helt i mål, idet det samlede regnskabsresultat viser et merforbrug på 12,4 mio. kr. Aktivitetsmæssigt har Sygehus Vendsyssel i 2015 opfyldt det fastlagte aktivitetskrav, for så vidt angår DRG værdi. Antallet af udskrivninger og ambulante besøg er meget tæt på det aftalte niveau, mens der ses en lille meraktivitet i forhold til antallet af operationer. I forhold til takststyringspuljen udnytter sygehuset sin fulde trækningsret af puljen til generel meraktivitet, og sygehuset har måttet tilbagebetale en del af resultatmålspuljerne tilbage som følge af en ikke fuld målopfyldelse på servicemål. Ressourceudvikling Nedenfor er angivet den overordnede ressourceudvikling for Sygehus Vendsyssel i perioden fra Mio. kr. Regnskab Regnskab Budget Regnskab Afvigelse 2015 p/l-niveau Afv. i % Personaleudgifter/-indtægter 790,0 786,2 793,7 801,0-7,3 0,9 % Patientudgifter/-indtægter 139,7 145,9 149,5 158,1-8,6 5,8 % Bygninger/arealer 39,0 39,3 42,9 42,9 0,0 0,0 % IT, apparatur og inventar 30,3 29,3 34,1 30,8 3,3-9,7 % Drift og service 32,2 31,8 32,0 31,8 0,2-0,6 % I alt 1032, , , ,6-12,4 1,2 % Sygehus Vendsyssel har gennem hele 2015 i kvartalsrapporterne afrapporteret en økonomi under pres. Ved indgangen til 2015 permanentgjorde sygehusledelsen således også størstedelen af en ekstraordinær besparelse på 10 mio. kr., som oprindeligt blev udmøntet som engangsbesparelser i foråret Sygehusets helt store udfordring har gennem 2015 været stigende udgifter til lægevikarer. Ved udgangen af 2015 kan det konstateres, at sygehuset har afholdt 31,1 mio. kr. til vikarer mod 16,8 mio. kr. i 2014, hvilket svarer til næsten en fordobling af udgifterne. De stigende udgifter kan især tilskrives det lægelige beredskab i akutmodtagelsen, samt konkrete områder hvor udredningsretten og manglende lægerekruttering har medført et øget behov for brug af lægevikarer (især inden for områderne Kardiologi, Medicinsk Gastroenterologi og Urologi). 25

26 Et område, som fortsat udfordrer økonomisk, er laboratorieområdet (forbrug af testmaterialer), der ved udgangen af 2015 udviser et merforbrug på 5,5 mio. kr. Sygehuset har på den baggrund igangsat en afdækning af området, og denne forventes afsluttet primo En del af den økonomiske udfordring i 2015 skal ligeledes tilskrives merforbrug fra regnskab 2013 på 5,9 mio. kr., som Sygehuset blev pålagt at afdrage i Sygehus Vendsyssel har i 2015 overtaget budgetansvaret for samhandelsområdet i forhold til patienter i sygehusets optageområde og inden for sygehusets specialer. Økonomisk har området for Sygehus Vendsyssel balanceret i 2015, og sygehuset forventer i 2016 at dykke længere ned i området med henblik på at afdække eventuelt hjemtrækningspotentiale. Resultatet for Sygehus Vendsyssel viser et merforbrug på 12,4 mio. kr., og dette skal således ses i lyset af ovenstående forklaringer. Sygehus Vendsyssel har endvidere jf. den regionale sygefraværsindsats haft fokus på sygefraværet igennem hele Ved indgangen til 2015 blev baseline fastlagt til 9,9 dage, og ved årets udgang kan det konstateres at sygehuset er nede på 9,7 dage. Aktivitetsudvikling Den primære årsag til ændringerne i aktiviteten fra 2013 til 2015 er ændringer i patientforløb. Patientforløbne er blevet kortere og mere intensive. Dette betyder, at patienter, der før havde korte indlæggelser, i højere grad kan behandles i intensive ambulante forløb. Derudover er indlæggelserne blevet forkortet. Dette afspejles blandt andet i et stigende antal ambulante besøg. Det bør tilføjes, at de ændrede patientforløb og mulighed for sammedagsudredning endvidere har afstedkommet et naturligt fokus på DRG-systemets sammedagspakker som værende en del af den registreringsmæssige indsats i Klinik Brønderslev Neurorehabiliterings Center blev oprettet i januar 2015, og har gennem det meste af året været en velfungerende enhed. Sygehus Vendsyssel er tildelt flere senge i løbet af året som følge af, at Neurorehabiliterings-enheden har overtaget patienter fra Dronninglund i forbindelse med lukningen af sygehusmatriklen i Dronninglund. Dog er det samlede antal senge på sygehuset faldet, som følge af omlægning fra stationær aktivitet til ambulant aktivitet. Regnskab Regnskab Aktivitetsmål Regnskab Afvigelse Aktivitet Afv. i % Normerede senge Disponible senge Udskrivninger HP ,2 % Ambulante besøg (Somatik) HP ,2 % Operationer - HP ,7 % DRG-værdi, mio. kr. HP 1.086, , , ,6 52,3 4,9 % Der har i 2015 været et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på at opfylde udredningsretten, hvilket blandt andet har betydet, at ny-henviste patienter er blevet prioriteret højt, samt at speciallæger i nogen tilfælde er flyttet fra operationsgangen til ambulatorierne for at udrede ny-henviste. Samlet set er sygehuset i mål med aktiviteten målt på ambulante besøg, operationer og DRG. 26

27 Aktiviteten opgøres på klinikniveau i et særskilt bilag. Takststyring For at opnå fuld trækningsret af den afsatte takststyringspulje til generel meraktivitet på ca. 2 mio. kr. skal Sygehus Vendsyssel levere en DRG værdi svarende til ca. 4 mio. kr. over det aftalte aktivitetsniveau. Jævnfør ovenstående har Sygehus Vendsyssel i 2014 leveret 52,3 mio. kr. DRG mere end forudsat, og sygehuset udnytter således sin fulde trækningsret. I forhold til de to afsatte resultatmålspuljer i takststyringsmodellen (afsendelse af udskrivningsbreve og forundersøgelse indenfor 14 dage) er Sygehus Vendsyssel ikke nået helt i mål og har derfor betalt dele af puljerne tilbage. Af den afsatte pulje på 0,27 mio. kr. vedrørende afsendelse af udskrivningsbreve indenfor 3 dage har Sygehus Vendsyssel tilbagebetalt 0,06 mio. kr. Jf. nedenstående tabel har sygehuset en samlet målopfyldelse på under 85 %. Af den afsatte pulje på 0,27 mio. kr. vedrørende forundersøgelse indenfor 14 dage har Sygehus Vendsyssel tilbagebetalt 0,15 mio. kr., ved en målopfyldelse på ca. 59 %. Servicemål Sygehus Vendsyssel fastholder fokus på at få udsendt udskrivningsbreve indenfor 3 hverdage og de initiativer, som blev igangsat i 2013, har fortsat været i fokus i Således kan det jævnfør ovenstående skema konstateres, at sygehuset i 2015 har været i mål med indlagte patienter og tæt på målopfyldelse for ambulante patienter. Med det vedvarende fokus bliver 2016 forventeligt året, hvor Sygehus Vendsyssel opfylder det aftalte servicemål, for både ambulante og indlagte. I forhold til rettidig kontakt til kommunen, er der ligeledes stor fokus på fortsat at sikre målopfyldelse. Et nyt servicemål i 2014 har været svar på radiologiske ydelser til praksis inden for 5 hverdage, og her er Sygehus Vendsyssel ikke nået helt i mål i 2015, men området har ligesom de andre servicemål stor fokus, og der forventes målopfyldelse i Epikriser (stationære patienter): Udskrivningsbreve skal være afsendt fra sygehuset senest 3 hverdage efter, at patienten er udskrevet. Målet er 85 %. Epikriser (ambulante patienter): Udskrivningsbreve skal være afsendt fra sygehuset senest 3 hverdage efter, at patienten er udskrevet. Målet er 85 %. Rettidig kontakt: Kommunen skal informeres rettidigt (i henhold til gældende regler mellem sygehus og kommune) om patientens behov efter udskrivning fra sygehus. Målet er 100 %. Svar Radiologiske ydelser til praksis. Afsendelse af svar på radiologiske ydelser sendes til praktiserende læge inden for 5 hverdage. Målet er 95 %. Sygehus % 79% 100% 92% Opfølgning på patientregistreringer Sygehus Vendsyssel har gennem kvartalsrapporterne i 2015 afrapporteret en forventning om, at antallet af fejl og manglende færdigregistrerede ved årets udgang vil være på et absolut minimum, og jf. nedenstående tabel er dette nået. Korrekt patientregistrering har en stor fokus på Sygehus Vendsyssel, og der bliver på møder med de registreringsansvarlige lægesekretærer gjort rede for vigtigheden af at nedbringe antallet af fejl og manglende registreringer for derved at holde fokus og pres på løbende at holde disse andele nede. 27

28 Afsluttede kontakter der endnu ikke er færdigregistreret Kontakttype Antal Antal Andel manglende Udskrivninger endnu ikke færdigregistrerede færdigregistreringer Stationære ,0 % Ambulante ,0 % LPR-fejl i forbindelse med indberetning Antal indberettede kontakter Antal fejl Andel fejl Total ,1% 28

29 Bilag - Aktivitet på klinikniveau Der udarbejdes opgørelser, som viser aktiviteten på klinikniveau for de traditionelle handleplansmål. Det drejer sig således om opgørelser af henholdsvis: DRG, Udskrivninger, Ambulante besøg og Operationer. Sygehus Vendsyssel - DRG-handleplan Regnskab Mio. kr. DRG-mål Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut 119,1 120,2 1,1 0,9 % Klinik Kirurgi 177,9 199,3 21,4 12,0 % Klinik Medicin 328,0 348,2 20,2 6,2 % Klinik Kvinde-Barn 1.43,1 136,6-6,5-4,5 % Klinik Anæstesi 0,0 0,0 0,0 0,0 % Klinik Diagnostik 44,3 45,0 0,7 1,6 % Klinik Brønderslev Neuro. 67,9 89,0 21,1 31,1 % Reumatologi 1.03,8 96,3-7,5-7,2 % Specialambulatorier 1,4 3,3 1,9 135,7 % Skagen Gigt- og Rygcenter 30,8 30,7-0,1-0,3 % I alt 1.016, ,6 52,3 5,1 % Sygehus Vendsyssel Udskrivninger Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,6 % Klinik Kirurgi ,1 % Klinik Medicin ,6 % Klinik Kvinde-Barn ,8 % Klinik Brønderslev Neuro ,9 % Reumatologi ,8 % Skagen Gigt- og Rygcenter ,8 % I alt ,2 % Sygehus Vendsyssel Ambulante besøg Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,2 % Klinik Kirurgi ,6 % Klinik Medicin ,5 % Klinik Kvinde-Barn ,0 % Klinik Anæstesi ,5 % Klinik Diagnostik ,3 % Reumatologi ,2 % Specialambulatorier ,6 % I alt ,2 % 29

30 Sygehus Vendsyssel Operationer Aktivitetsmål 2015 Regnskab 2015 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,3 % Klinik Kirurgi ,1 % Klinik Medicin ,0 % Klinik Kvinde-Barn ,5 % Klinik Anæstesi I alt ,7 % 30

31 Sygehus Thy-Mors Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. omplaceringer 442,6-4,0 438,6 Tillægsbevilling 0,8 0,0 0,8 Bevilling i alt 443,4-4,0 439,4 Regnskab ,7-4,4 455,3 Afvigelser -16,3 0,4-15,9 Ovenstående viser Sygehus Thy-Mors Budget 2015 og Regnskab Regnskabsresultatet for 2015 udviser et merforbrug på 15,9 mio. kr. I 2015 er der ikke sket tilbagebetaling i forhold til regionens takststyringsmodel, men en mindre tilbagebetaling på 0,05 mio. kr. i forhold til servicemålet omkring forundersøgelser. Herudover er de øvrige parametre i takststyringsmodellen indfriet. Generel vurdering af 2015 Regnskab 2015 for Sygehus Thy-Mors viser overordnet set et merforbrug på 15,9 mio. kr. svarende til en afvigelse på 3,6 %. Sygehuset har i 2015 opnået fuld trækningsret på den generelle meraktivitetspulje i henhold til takststyringsmodellen. I forhold til de supplerende resultatmålspuljer er målet vedrørende udskrivningsbreve til fulde opfyldt, mens målet for forundersøgelser delvist er indfriet. Der er således foretaget en mindre tilbagebetaling på 0,05 mio. kr. i 2015 Aktivitetsmæssigt har Sygehus Thy-Mors med de til rådighed værende ressourcer søgt at gennemføre mest mulig aktivitet inden for de givne fysiske rammer og muligheder. I forhold til måltallene for de klassiske aktivitetsparametre har sygehuset således præsteret 21,4 mio. mere i DRG-værdi, færre udskrevne patienter, 271 flere ambulante besøg og skader, samt 550 færre operationer. Endelige har sygehuset en opfyldelsesgrad på mellem 90 % og 100 % for de fire regionale servicemål. Ressourceudvikling Nedenfor er angivet den overordnede ressourceudvikling for Sygehus Thy-Mors: Mio. kr p/l-niveau Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Regnskab 2015 Afvigelse 2015 Afv. i % Personaleudgifter/-indtægter 362,8 360,5 349,6 357,1-7,6 2,1 % Patientudgifter/-indtægter 48,9 57,2 51,9 60,4-8,5 16,4 % Bygninger/arealer 10,2 9,7 12,3 10,8 1,5-12,2 % IT, apparatur og inventar 14,9 14,1 12,0 13,6-1,5 13,3 % Drift og service 14,7 14,6 13,6 13,4 0,2-1,5 % I alt 451,5 456,1 439,4 455,3-15,9 3,6 % De væsentligste årsager til merforbruget på 15,9 mio. kr. er sygehusets fortsatte udfordringer med lægeområdet og lægevikarer i form af brug af vikarbureau og eksterne vikarer. Forbruget i 2015 er steget i forhold til 2014 og var i 2015 på omkring 15 mio. kr. Der til kommer merforbrug i klinikkerne inden for sekretærer og plejeområdet Endelig har tilbagebetaling af merforbruget fra 2013 på 5 mio. kr. sat budgettet under pres i

32 Med henblik på at nedbringe merforbruget har Sygehus Thy-Mors haft maksimal fokus på tilbageholdenhed og tilpasninger fra sygehusledelsens og klinikkernes side. Der ses effekter af den iværksatte Handleplan 2015 og tillige virkninger af de påbegyndte indsatser i Handleplan I Handleplan 2016 indgår udgiftsreduktioner på 11,3 mio. kr., der skal realiseres gennem større og mindre driftsmæssige tilpasninger med tæt sammenhæng til den fremtidige faglige akutprofil for sygehuset. I 2015 har fokus ligeledes været på indsatser med arbejdstidstilrettelæggelse med brug af Silkeborg Data og Regionens HR-funktion. Dette har givet god effekt rundt om i klinikkerne Den regionale sygefraværsindsats har været et særligt opmærksomhedspunkt ved Sygehus Thy-Mors i Fokus har været på de udsendte statistikker i sygehusledelsen og klinikledelserne/servicefunktioner ligesom sygehuset har anvendt de regionale redskaber og kursusforløb for at minimere sygefraværet. Ved indgangen til 2015 fastlagde Sektor MED-udvalget målsætningen for sygefraværet til gennemsnitlig 9,9 sygefraværsdage. Baseline fra 2013 er 11,5 dage. Resultatet for 2015 er endt på gennemsnitlig 10,7 dage. Dermed er sygefraværet lavere end i 2013, men endnu ikke på niveau med det fastsatte mål for Sygefraværet tages til efterretning og skal imidlertid ses i lyset af de udfordringer sygehuset har haft i Aktivitetsudvikling Nedenfor beskrives den overordnede aktivitetsudvikling ved Sygehus Thy-Mors i perioden fra 2013 til Regnskab Regnskab Aktivitetsmål Regnskab Afvigelse Aktivitet Afv. i % Normerede senge Disponible senge Udskrivninger HP ,8 % Ambulante besøg (Somatik) HP ,4 % Operationer - HP ,9 % DRG-værdi, mio. kr. HP 415,9 409,7 388,5 409,9 21,4 1 5,5 % Som det fremgår af ovenstående oversigt, har Sygehus Thy-Mors i 2015 haft færre udskrivninger, 271 flere ambulante besøg og skader og 550 færre operationer, mens der er produceret for 21,4 mio. kr. mere i DRG-værdi end målsat. Fald i den stationære aktivitet kan særligt henføres til reduktion i antal af medicinske senge, og der arbejdes fortsat med omlægning fra stationær til ambulant behandling med henblik på at få sengene til at passe til kapaciteten. Herudover har lægesagerne fra forsommeren 2015 ført til reduktion i antal operatører, hvilket har påvirket den stationære aktivitet negativt inden for både det kirurgiske og gynækologiske område. Endvidere har enkelte patienter valgt et andet sygehus, at blive behandlet på. Sygehusmatriklen i Nykøbing blev lukket i oktober-november måned 2015 og aktiviteten er hjemtaget til matriklen i Thisted. I løbet af april måned 2016 vil det nye dagkirurgiske afsnit stå parat til ibrugtagning. Aktiviteten i 2016 påvirkes af to fokuserede lægelige efteruddannelsesophold ved Aalborg Universitetshospital, samt pågående ombygningsprocesser med renovering af to medicinske sengeafsnit og genhusning i andre sengeafsnit på matriklen. 1 Der var i den sidste del af registreringsfasen på Sygehus Thy-Mors, en særlig stigning i DRG-værdien på enkelte afdelinger. Denne stigning ville jf. takststyringsmodellen medføre en justering af aktivitetsmålet, da der var tale om en aktivitetsstigning i værdien pr. kontakt (creep). Da det kunne konstateres, at Sygehus Thy-Mors uagtet værdistigningen ville nå sit fulde aktivitetsmål, blev det prioritet at få lukket takststyringen frem for at beregne et mere præcist niveau for meraktiviteten. Den opgjorte meraktivitet for Sygehus Thy-Mors er derfor højere end en fuldstændig takststyring havde medført. 32

33 I bilag er aktiviteten opgjort på klinikniveau. Takststyring Sygehus Thy-Mors har opnået fuld trækningsret fra meraktivitetspuljen i Da der er loft over takststyringen, udløses der ikke midler til regnskab 2015, som følge af den højere aktivitet. Der er i 2015 produceret mio. kr. højere DRG-værdi end måltallet i den aftalte handleplan for I forhold til servicemålene er der sket tilbagebetaling i regnskab 2015 i forhold til servicemålet om forundersøgelser på 0,05 mio. kr. Servicemål Målopfyldelsen af servicemålene er angivet nedenfor: Epikriser (stationære patienter): Udskrivningsbreve skal være afsendt fra sygehuset senest 3 hverdage efter, at patienten er udskrevet. Målet er 85 %. Epikriser (ambulante patienter): Udskrivningsbreve skal være afsendt fra sygehuset senest 3 hverdage efter, at patienten er udskrevet. Målet er 85 %. Rettidig kontakt: Kommunen skal informeres rettidigt (i henhold til gældende regler mellem sygehus og kommune) om patientens behov efter udskrivning fra sygehus. Målet er 100 %. Svar Radiologiske ydelser til praksis. Afsendelse af svar på radiologiske ydelser sendes til praktiserende læge inden for 5 hverdage. Målet er 95 %. Sygehus % 90 % 100 % 100 % Sygehusledelsen og klinikledelserne prioriterer målopfyldelsen af servicemålene højt i det kliniske arbejde, hvilket også ses ved målopfyldelse på de fire indsatser ovenfor, med henholdsvis målopfyldelse indenfor epikriser på % og 100% ved rettidig kontakt. Der er vedvarende fokus på servicemålene ved den månedlige ledelsesrapportering og ved de kvartalsmæssige dialogmøder mellem klinikledelserne og hospitalsledelsen. I 2016 er målene fortsat en del af omdrejningspunkterne i de interne handleplaner mellem klinikledelserne og hospitalsledelsen. Opfølgning på patientregistreringer Overordnet vurdering af patientregistreringen er angivet nedenfor. Afsluttede kontakter der endnu ikke er færdigregistreret Kontakttype Antal Antal Andel manglende udskrivninger endnu ikke færdigregistrerede færdigregistreringer Stationære ,0 % Ambulante ,1 % LPR-fejl i forbindelse med indberetning Antal indberettede kontakter Antal fejl Andel fejl Total ,1 % Sygehusledelsen er yderst tilfreds med målopfyldelsen på patientregistreringerne, hvor manglende antal Færdigregistrerede og LPR-fejl er på et minimalt antal for