BEMÆRKNINGER M.V. Regnskab I gode hænder hos REGION NORDJYLLAND

Transkript

1 BEMÆRKNINGER M.V. Regnskab 2016 I gode hænder hos REGION NORDJYLLAND

2 Økonomi Region Nordjylland April 2017

3 Indledning Hermed præsenteres regnskab 2016 for Region Nordjylland. Regnskabet er opdelt i to dele: En årsberetning, som er regionens officielle regnskab. Den indeholder regnskabsforklaringer i hovedtræk, ledelseserklæring, revisionserklæring, udviklingstendenser, fokusområder, renter, likviditet og lån, regnskabsoversigter samt sammendrag af Region Nordjyllands regnskabspraksis. En bemærkningsdel, som indeholder specificerede regnskabsoversigter for de enkelte områder samt specifikke bemærkninger (herværende dokument). Det er et krav, at regionens regnskabs opgøres efter omkostningsbaserede principper. Det betyder, at afskrivninger, hensættelser til tjenestemandspension, ferieforpligtelse m.v. skal indgå i regnskabsresultaterne. Det er dog samtidigt en betingelse, at finansiering fra stat og kommuner til Sundhedsområdet og Regional Udvikling er med baggrund i udgifter og derfor opdeles regnskabet, især vedrørende Sundhedsområdet, i et udgiftsbaseret og et omkostningsbaseret resultat og omkostninger placeres for sig og ikke under det enkelte omkostningssted. Generelt er økonomiopfølgningen i løbet af regnskabsåret med udgangspunkt i det udgiftsbaserede resultat, da der følges op i forhold til den udgiftsbaserede finansiering. Der er forskel på resultaterne på det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede resultat på især Sundhedsområdet. Dels aktiveres investeringer/anlæg, så de ikke fremgår af driftsresultatet, afdrag på leasinggæld overføres til afvikling af langfristet gæld på balancen og der registreres forpligtelser vedrørende hensættelser til tjenestemandspensioner, ferieforpligtelser, afspadseringsforpligtelser, patientskader, arbejdsskader og lagerforskydninger. Beløbene opgøres konkret på baggrund af registreringer i lønsystem og økonomisystem samt ved aktuarmæssige opgørelser minimum hvert femte år. For Regional Udvikling er der ikke den store forskel på de to resultater, da området kun har personale som aktiver og dermed kun har omkostningsregistreringer på personaleområdet. På Specialsektorens område er finansieringen i form at takstbetalinger fra kommunerne, ifølge reglerne for beregning af takster for de regionsdrevne tilbud, fuldt omkostningsbaserede og den løbende økonomiopfølgning er altid på baggrund af denne opgørelsesform. 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Ledelsens regnskabserklæring til regnskabet Sundhed... 9 Regnskabsoversigt drift Regnskabsbemærkninger drift Finansiering Personaleoversigt Regnskabsoversigt anlæg Regnskabsbemærkninger anlæg Specialsektoren Regnskabsoversigt drift Regnskabsbemærkninger drift Personaleoversigt Regnskabsoversigt anlæg Regnskabsbemærkninger anlæg Lånoptagelse / afdrag på lån Regional Udvikling Regnskabsoversigt drift Regnskabsbemærkninger drift Finansiering Administrationen / fællesområdet Regnskabsoversigt drift Regnskabsbemærkninger drift Personaleoversigt Langfristet gæld og renteinstrumenter Langfristet gæld Renteinstrumenter (SWAP-aftaler) Renter og likviditet Regnskabsoversigt renter Bemærkninger renter Likviditet Tværgående artsoversigt Status Autoriserede oversigter Fortegnelser

6 6

7 Ledelsens regnskabserklæring til regnskabet 2016 Denne regnskabserklæring er afgivet i forbindelse med revisionen af Region Nordjylland årsregnskab for det regnskabsår, som sluttede den 31. december 2016, hvor regionens årsregnskab udviser følgende hovedtal for Region Nordjyllands tre hovedområder under ét: - Samlede aktiver og passiver på 7.724,4 mio.kr. - - Samlet egenkapital på -310,1 mio.kr. - Egenkapital excl. akkumulerede resultater for Sundhed og Regional Udvikling -525,2 mio.kr. - Regnskabsresultat i alt (omkostningsbaseret, overskud) 189,9 mio.kr. - Regnskabsresultat for Sundhedsområdet, udgiftsbaseret (overskud) 27,8 mio.kr. Vi er bekendt med, at regionens årsregnskab aflægges af Regionsrådet, der således har det overordnede ansvar for regnskabsaflæggelsen. Vi er endvidere bekendte med, at vi i kraft af vore stillinger er ansvarlige over for Regionsrådet for de oplysninger, regnskabsmateriale, bevillingsoverholdelse mv., der ligger til grund for aflæggelsen af årsregnskabet. Vi er ligeledes bekendt med, at vi ifølge lovgivningen for regioner har pligt til at give regionens revision de oplysninger vedrørende regnskabsaflæggelsen, som revisor måtte begære. Med baggrund i ovennævnte skal vi på baggrund af revisors begæring og efter bedste overbevisning erklære: - at regnskabsaflæggelsen er foretaget på grundlag af bogføringen og i overensstemmelse med de for regioner gældende regler, herunder Budget- og regnskabssystem for regioner. - at vi har stillet alt regnskabsmateriale og underliggende dokumentation samt referater fra regionsrådsmøder til rådighed. - at der ikke uden for regionens bogføring eksisterer projekter m.v., hvor regionen har modtaget tilskud fra andre myndigheder, uden at disse er overført til den autoriserede kontoplan. - at årsregnskabet giver et korrekt udtryk for regionens aktiver, passiver, økonomiske stilling og resultat - at der ikke efter balancetidspunktet er indtruffet begivenheder af væsentlig betydning for årsregnskabet, som der ikke er taget hensyn til ved regnskabsudarbejdelsen i form af indarbejdelse og/eller oplysning i øvrigt - at regionens aktiver ikke er pantsat eller på anden måde stillet til sikkerhed for gæld med mindre det fremgår af årsregnskabet - at vi, hvor det er krævet, har indarbejdet og oplyst alle forpligtelser såvel aktuelle forpligtelser som eventualforpligtelser herunder kautions-, leasing- og garantiforpligtelser samt sikkerhedsstillelser overfor tredjemand. Tilsvarende gælder oplysning om tilsagn om tilskud, der rækker længere end det følgende år - at der ikke eksisterer finansieringsaftaler ud over de, som vi har oplyst i årsregnskabet, herunder aftaler om optioner, swaps, terminsforretninger, salgs- og tilbagekøbsaftaler mv. - at regionen ikke har indgået kontraktlige forpligtelser af usædvanlig eller ekstraordinær karakter ud over de, som fremgår af årsregnskabet - at der ud over ovenstående ikke er rejst erstatningskrav eller verserer klagesager ved tilsynsmyndigheden eller retssager mod regionen eller er foretaget handlinger, der kunne give anledning hertil, og som væsentligt vil kunne påvirke regionens økonomiske stilling på balancedagen eller resultat i efterfølgende periode - at der er foretaget de nødvendige tiltag til sikring af, at regionen inden for en rimelig frist kan opfylde sine forpligtelser, såfremt regionen udsættes for tyveri af eller skade på edb-udstyr, programmel eller egne data 7

8 - at regionen har tegnet de lovpligtige forsikringer og i øvrigt anses for forsikringsmæssigt afdækket eller være i besiddelse af et tilstrækkeligt økonomisk beredskab - at regionen har ansvaret for den elektroniske præsentation af årsregnskabet, at det er det reviderede årsregnskab med tilhørende revisionspåtegning, der præsenteres på hjemmesiden og at revideret og ikke-revideret regnskabsinformation er adskilt. Vi kan herudover i relation til besvigelser og fejl erklære: - at vi anerkender den daglige ledelses ansvar for implementeringen og driften af regnskabs- og interne kontrolsystemer, som er tilrettelagt for at forebygge og opdage besvigelser og fejl - at vi har givet revisor alle væsentlige oplysninger om eventuelle besvigelser eller formodninger om besvigelser, som vi måtte have kendskab til, og - at vi har meddelt revisor at vi anser at der er en lav risiko for, at regnskabet som følge heraf indeholder væsentlig fejlinformation. - at der ikke er aktuelle eller mulige overtrædelser af lovgivningen, ud over hvad revisor i givet fald er gjort bekendt med, der har konsekvenser, der bør overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet - at der ikke efter vores opfattelse er usædvanlige risici vedrørende uopfyldte kontrakter - at der ikke efter vores opfattelse er indgået kontraktlige forpligtelser for anskaffelse af anlægsaktiver og lignende, der ikke fremgår af årsregnskabet. Regionens regnskab skal aflægges omkostningsbaseret, hvilket vil sige, at bl.a. afskrivninger og hensættelser til f.eks. tjenestemandspensioner, indgår i regnskabsresultatet. Samtidigt håndteres regnskabet i forhold til udgiftsbaserede økonomiaftaler med regeringen, hvilket medfører, at der er et naturligt stort fokus på dette resultat. Aalborg, den / 2017 Ulla Astman Svend Særkjær Roeland V. Løfberg Regionsrådsformand Regionsdirektør Økonomidirektør 8

9 Region Nordjylland Regnskab 2016 Sundhed 9

10 Regnskabsoversigt drift Regnskabsår 2016 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse SUNDHEDSOMRÅDET omkostningsbaseret SUNDHEDSOMRÅDET omkostningsbaseret (Resultat excl. hensættelse til Kvalitets fondsprojekt og lån) SUNDHEDSOMRÅDET udgiftsbaseret (Resultat incl. renter og lån) SUNDHEDSOMRÅDET udgiftsbaseret (Resultat i.f.t. finansiering excl. renter og lån) DRIFT OG ANLÆG DRIFTSUDGIFTER I ALT (incl. administration) Sundhedsdrift i alt DRIFTSENHEDER (SYGEHUSE) Aalborg Universitetshospital Løn Andre udgifter Indtægter Regionshospital Nordjylland Løn Andre udgifter Indtægter Psykiatrien i Region Nordjylland Løn Andre udgifter Indtægter Nyt Aalborg Universitetshospital Løn Andre udgifter Indtægter TVÆRGÅENDE DRIFT SUNDHEDSYDELSER I SPECIALSEKTOREN Center for Døvblindhed og høretab Løn Andre udgifter Indtægter Institut for Syn og Hørelse Løn Andre udgifter Rehabiliteringscenter for flygtninge Løn Andre udgifter Indtægter

11 Regnskabsoversigt Regnskabsår 2016 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse FORSKNING/PROJEKTER FINANSIERET AF EKSTERNE MIDLER Løn Andre udgifter Indtægter PATIENTER I EGET HJEM HOSPICE Lønninger Andre omkostninger Indtægter DET PRÆHOSPITALE OMRÅDE SYGEHUSAPOTEKET Distributionen Løn Andre udgifter Salgsindtægter, interne Salgsindtægter, eksterne Produktionen Løn Andre udgifter Salgsindtægter, interne Salgsindtægter, eksterne Kvalitet, administration og øvrige funktioner Løn Andre udgifter Salgsindtægter, interne Salgsindtægter, eksterne Sundheds IT Løn Indtægter Systemdrift Præhospital og beredskab Løn Andre udgifter Øvrige indtægter INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED Psykiatrien Løn Andre udgifter Indtægter Præhospital og Beredskab Løn Andre udgifter Indtægter

12 Regnskabsoversigt Regnskabsår 2016 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse SAMHANDEL OG PRIVATOMRÅDET BEHANDLING AF NORDJYSKE PATIENTER I ANDRE REGIONER BEHANDLING AF PATIENTER FRA ANDRE REGIONER PÅ NORDJYSKE SYGEHUSE BEHANDLING AF PATIENTER PÅ PRIVATHOSPITALER MV PULJER OG FÆLLESUDGIFTER PULJER Meraktivitetspulje Tekniske justeringer - herunder overførsler Strukturplan (Patientforløb, Planlægning) , Lov- og cirkulæreændringer tidl.år (DUT) Midtvejsregulering Forligspulje til senere udmøntning (2013) Forligspulje til senere udmøntning (2014) Forligspulje til senere udmøntning (2015) Forligspulje til senere udmøntning (2016) FÆLLESUDGIFTER Pensioner Apparaturanskaffelser Færdigbehandlede patienter Finansiering hospice Betaling fra kommuner vedr. genoptræning Betaling fra kommuner vedr. vederlagsfri fysioterapi Uddannelsespulje Tværsektorielt samarbejde Patienterstatning / patientombud Kvalitetsdatabase Sundhedsportal Fælles regionale sundhedsudgifter Business Region North Denmark (BRN) (Regional Udvikling) Klimaindsatser Forskning/Universitetssygehus (Patientforløb, Planlægning) Landsdækkende initiativer ANLÆG Anlægstilskud Afholdte udgifter NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Afholdte udgifter

13 Regnskabsoversigt Regnskabsår 2016 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse PATIENTFORLØB (PRAKSIS) Almen lægehjælp Speciallægehjælp Medicin Tandlægebehandling Fysiurgisk behandling Kiropraktorer Briller Rejsesygeforsikring Fodterapeuter Psykologhjælp Lægeundersøgelse af børn Vaccinationer Profylaktiske svangreundersøgelser Påvirkning af praksissektor og kons. ordning Ernæringspræparater Sundhedshuse Sundhedskort Blanketter Sundhedshuse udvikling Specialiseret tandlægetilbud ADMINISTRATION MV. PÅ SUNDHED Administration mv. på sundhed Central administration Andel af fællesudgifter Forrentning KVALITETSFONDSPROJEKT Hensættelse vedr. egenfinansiering Forbrug af tidligere års hensættelse

14 Regnskabsoversigt Regnskabsår 2016 SUNDHEDSOMRÅDET Regnskab Budget Tillægsbevil. Afvigelse FINANSIERING I ALT FINANSIERING Statsligt bloktilskud Statsligt aktivitetsbidrag Kompensationsordning Kommunalt aktivitetsbidrag incl. ambulant genoptræning m.v Likviditetsfinansiering (diverse projekter) Likviditetsfinansiering (renter) Likviditetsfinansiering af resterende afdrag AFDRAG PÅ LANGFRISTET GÆLD EXCL. LEASING LÅNEPULJE Refinansiering af afdrag OMKOSTNINGER I ALT Omkostninger fra anlæg Aktivering af anlægsinvesteringer Ferieforpligtelser Beregnede og overførte indtægter vedr. tilskud til anlægsinvesteringer Omkostninger vedr. Kvalitetsfondsprojekt Aktivering af anlægsinvesteringer Tilskud fra Kvalitetsfonden Pensionshensættelse vedr. tjenestemænd Ferieforpligtelser Omkostninger fra drift Aktivering af investeringer Afskrivninger Lagerforskydninger Pensionshensættelser vedr. tjenestemænd Intern forrentning Overførte omkostninger Øvrige beregnede omkostninger Ferieforpligtelser Beregnede og overførte indtægter vedr. tilskud til driftsinvesteringer

15 Regnskabsbemærkninger drift Regnskabsresultatet på Sundhedsområdet består primært af et omkostningsbaseret resultat, som skal udarbejdes ifølge lovgivningen, blandt andet Budget- og Regnskabssystem for regioner. Det omkostningsbaserede resultat indeholder blandt andet afskrivning, aktivering af nye investeringer / anlæg, ferieforpligtelser m.v. Omkostningerne er nærmere beskrevet sidst i afsnittet vedr. Sundhedsområdet. Mio.kr. Regnskab Samlet bevilling Afvigelse Omkostningsbaseret resultat -186,0 59,6 245,6 - Hensættelse til Kvalitetsfondsprojekt 112,4 112,4 0,0 - Forbrug af tidligere års hensættelse -231,3-340,0-108,7 - Nye lån -73,3-73,3 0,0 - Afdrag på lån 106,9 97,7-9,2 Omkostningsbaseret resultat incl. hensættelse til -271,3-143,6 127,7 Kvalitetsfondsprojekt samt nye lån og afdrag på lå - Heraf omkostninger 256,7 276,8-20,1 Udgiftsbaseret resultat incl. hensættelse til Kvalitetsfondsprojekt samt nye lån og afdrag på lån -14,6 133,2 147,8 - Renter fratrækkes 20,4-45,4-65,8 - Nye lån 73,3 73,3 0,0 - Afdrag på lån -106,9-97,7 9,2 Udgiftsbaseret resultat excl. renter -27,8 63,4 91,2 Til sammenligning med budgetloftet for 2016 kan sammenstilles følgende oplysninger: Mio.kr. Vedtaget budget for drift incl. Administration, men excl. renter ,3 Midtvejsregulering m.m. (udmeldt niveau fra Danske Regioner) -51,6 Nedskrivning af loft som følge af lavere pris- og lønudvikling 20, ,9 Samlet forbrug incl. renter ,5 Renter 20,4 Mindreforbrug i forhold til Budgetlovsloftet for 2016 på drift -0,0 15

16 Generelle bemærkninger Sundhedsområdet er regionens største driftsområde og udgør ca. 90% af den samlede regionale økonomi. Regionens hovedopgaver er driften af de nordjyske hospitaler (herunder psykiatri) og levering af sygesikringsydelser. Driftsresultatet På Sundhedsområdets drift svarer regnskabsresultatet til det budgetterede niveau og dermed også til det udgiftsniveau, der er aftalt med regeringen. De samlede afvigelser på Sundhedsområdets drift fremgår af den følgende tabel: Tabel: Specifikation af afvigelser i forhold til korrigeret budget på Sundhedsområdet (udgifter - mio. kr.) Afvigelse Hospitaler 17 Tværgående drift 13 Samhandel og privat 23 Fællesudgifter mv. 77 Sygesikringsmedicin 1 Øvrig sygesikring 11 Administration 7 Korrektion P/L udvkling 20 I alt 0 (+) angiver et mindreforbrug, (-) angiver et merforbrug Resultatet dækker over en række afvigelser, hvoraf visse allerede viste sig tidligt på året. Det drejer sig primært om øgede udgifter indenfor tandlægeområdet, men også en aftagende udvikling i udgifterne til sygehusmedicin. Samtidig var budgettet præget af flere initiativer og puljer afsat i finanslovsaftaler mv., hvor afklaring af konkret anvendelse ikke var tydelig. Derfor har der i løbet af året eksisteret en række ikke-udmøntede puljer. Arbejdet med de politiske målsætninger om udredning, behandling og kræftforløb har fyldt meget i Men særligt har der været udfordringer i forbindelse med driften af det kirurgiske område på matriklen i Thisted. Udviklingen i udgifterne til sygehusmedicin var forud for budgetlægningen meget markant, og derfor blev der ind i budgettet for 2016 afsat midler til afdækning af en fortsat høj vækst på dette område. Hurtig implementering af RADS-vejledninger og tilhørende substitution af en række lægemidler i anden halvdel af 2015, medførte imidlertid en aftagende vækstrate ind i Det stod derfor tidligt klart, at der kunne forventes mindreforbrug på sygehusmedicin i forhold til det budgetterede niveau. Omvendt havde nye retningslinjer på tandlægeområdet medført markant stigende (og uventede) udgifter på dette område i En udvikling som det tidligt i 2016 stod klart ville fortsætte ind i dette regnskabsår. Regionens udgiftsloft blev endvidere reduceret med ca. 20 mio.kr. i 2016, idet opdaterede skøn for prisog lønudviklingen viste en lavere stigningstakt end forudsat ved indgåelse af økonomiaftalen. Reduktionen i udgiftsloftet blev håndteret gennem mindreforbrug i den centrale puljer/fællesudgifter. 16

17 Udviklingen på hospitalsområdet viser, at Aalborg Universitetshospital ender med et merforbrug på godt 7 mio.kr, særligt begrundet i ubalancer vedr. vikarudgifter og lægelige artikler. Dette har i løbet af året medført behov for at udvise tilbageholdenhed på anskaffelser, nye initiativer og puljer. Hospitalet har i 2016 arbejdet seriøst og målrettet med en omstillingsplan på ca. 150 mio. kr. - samtidig med, at hospitalet stort set opfylder de politiske målsætninger om hurtigere udredning og behandling. Regionshospital Nordjylland ender i 2016 med et merforbrug på knap 10 mio.kr. Hospitalet har igennem 2016 været præget af en usikker lægedækning og rekrutteringssituation på det kirurgiske område, der førte til nedlukning for det akutte indtag af kirurgiske patienter i Thisted med virkning fra medio Siden har der været arbejdet på en plan for konsolidering af både nuværende og fremtidige funktioner i Thisted med hjælp fra såvel regionshospitalets øvrige matrikler, såvel som Aalborg Universitetshospital. I november måned blev der truffet politisk beslutning om at fastholde lukningen af den akutte organkirurgi indtil det igen er muligt at rekruttere. Regionsrådet besluttede ligeledes i november, at der skal laves et detaljeret beslutningsgrundlag for Fremtidens Thisted. Fokus har her været på at analysere bæredygtigheden af den samlede hospitalsdrift på matriklen i Thisted med henblik på at sikre en tydelig, fagligt bæredygtig og rekrutteringsmæssigt attraktivt hospital. Endelig har Psykiatrien efter et år med nedlukning af to sengeafsnit og en udfordret rekrutteringsmæssig situation indenfor børn- og ungepsykiatrien, præsteret et lille mindreforbrug på knap 1 mio.kr. 17

18 Aalborg Universitetshospital Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. omplaceringer 4.955,2-42, ,5 Tillægsbevilling 36,4 0,0 36,4 Bevilling i alt 4.991,6-42, ,9 Regnskab ,6-74, ,3 Afvigelser -39,0 31,6-7,4 1. Generel vurdering af 2016 Hospitalsledelsen har gennem hele året haft vedvarende fokus på driftsudviklingen med henblik på at sikre den rette balance mellem budget og forbrug. Allerede ved udgangen af 2015 gennemførte hospitalet en større økonomisk omstillingsplan for at skabe den rette økonomiske platform for driftsåret. Regnskabsresultatet for driftsåret 2016 viser et samlet merforbrug på 7,4 mio. kr. (inkl. takstafregning), hvilket svarer til et merforbrug på 0,1 % Hovedårsagerne til merforbruget kan tilskrives merforbrug på lægeløn (fast løn og vikarer) samt merforbrug på lægelige artikler og implanter. På aktivitetsområdet har hospitalet leveret en samlet DRG-værdi på ca. 60 mio. kr. over kontraktniveauet. Udgiftsudviklingen viste sig i løbet af året at være stigende. Som følge heraf blev der sat en række ledelsestiltag i værk i slutningen af 2016 med henblik på budgetoverholdelse. Således er niveauet for nyanskaffelser nedbragt til et minimum, ligesom der er udvist tilbageholdenhed på indkøb og udmøntning af interne puljer. Hertil kommer forbrugsreducerende tiltag iværksat af klinikker og serviceafdelinger. Initiativerne har i høj grad medvirket til at minimere ubalancen. Der er gennem hele året arbejdet målrettet med samhandelsområdet, og helt overordnet er der et mindreforbrug. Det positive resultat på samhandelsområdet skal ses i lyset af udfordringer med at påvirke forbruget til flere højt specialiserede behandlinger, som Aalborg Universitetshospital i henhold til Specialeplanen ikke må varetage. Ligeledes kan der være tale om generelt stigende efterspørgsel på visse ydelser i takt med, at ventelisterne nedbringes. Samhandelsområdet rummer således udfordringer i forhold til patientstrømme og efterspørgsel på ydelser, som hospitalet kun har mulighed for at påvirke indirekte, men bestemt også muligheder, som hospitalet arbejder aktivt og konkret med. Hospitalets samhandelsregnskab for 2016 dækker også over store ubalancer klinikkerne/specialerne imellem. For eksempel er ortopædkirurgiens samhandelsregnskab forbedret i forhold til et stort merforbrug i 2015, og reumatologien har et stort mindreforbrug (faldende udgifter) på baggrund af en målrettet indsats. Omvendt er samhandelsregnskabet for hjerteområdet siden 2015 forværret med ca. 17 mio. kr.; dette kan primært henføres til fald i indtægter for hjertelungekirurgien på ca. 7 mio. kr. samt stigende udgifter for kardiologien og hjertelungekirurgien for ca. 10 mio. kr. Det er positivt, at det gennem stram økonomistyring er lykkes at begrænse hospitalets samlede merforbrug. Men hospitalet har fortsat en stor udfordring med flere klinikker i ubalance, og det efterlader væsentligt interne udfordringer, at budgetbalancen er realiseret gennem kraftig tilbageholdenhed på anskaffelser og vedligehold. Ligeledes er interne øremærkede puljer tilbageholdt, hvorfor ellers planlagte initiativer ikke har kunnet sættes i værk. 18

19 I forhold til hospitalets aktivitetsregnskab er der tale om en meropfyldelse på ca. 60 mio. kr. Dette er resultatet af et stigende aktivitetsniveau samt et vedvarende fokus på at sikre den korrekte og optimale registrering. 2. Ressourceudvikling Afvigelsen mellem budget og forbrug svarer til ca. 0,15 % af det samlede budget på ca. 5 mia.kr. Som det fremgår af tabellen nedenfor, vedrører den største ubalance inden for hovedgrupperingerne et merforbrug på patientudgifter/-indtægter på ca. 32 mio. kr. Størstedelen heraf vedrører lægelige artikler og implantater, hvor det kan konstateres, at hospitalet har en udgiftsstigning på ca. 20 mio. kr. sammenlignet med Blandt andet inden for kardiologisk, ortopædkirurgisk og gynækologisk-obstetriskspecialet er der tale om markante udgiftsstigninger. Jævnfør tabellen nedenfor er hospitalets anden store ubalance et merforbrug på personaleudgifter/- indtægter. Der er således tale om er merforbrug på ca. 45 mio. kr., der hovedsageligt vedrører løn til læger samt udgifter til lægevikarer. Ubalancen vedrørende læger skal ses i en positiv sammenhæng med, at det er lykkedes at rekruttere flere læger. Omvendt skyldes udgifterne til lægevikarer dog også, at der fortsat kan konstateres rekrutteringsvanskeligheder til visse områder. Som eksempel kan nævnes, at det radiologiske speciale har store udgifter til lægevikarer ligesom ortopædkirurgien i Thisted. Endelig viser tabellen nedenfor, at der er et samlet mindreforbrug på ca. 70 mio. kr. på bygninger/arealer, IT, apparatur og inventar samt drift og service. Dette skyldes en generel stor tilbageholdenhed i forhold til vedligehold, anskaffelser og udmøntning af interne puljer, jævnfør ovenfor. Mio. kr p/l-niveau Regnskab 2014 Regnskab 2015 Budget 2016 Regnskab 2016 Afvigelse 2016 Afvigelse % Personaleudgifter/-indtægter 2.936, , , ,3-45,9 1,5 % Patientudgifter/-indtægter 1.159, , , ,7-32,1 2,0 % Bygninger/arealer 96,8 116,8 117,0 99,5 17,5-15,0 % IT, apparatur og inventar 103,6 109, 9 128,8 112,4 16,4-12,7 % Drift og service 50,2 83,8 111,1 74,4 36,7-33,0 % I alt 4.346, , , ,3-7,4 0,1 % 3. Aktivitetsudvikling Som det fremgår af tabellen herunder, har Aalborg Universitetshospital i 2016 leveret ca. 1,4 % mere end den forudsatte DRG-aktivitet. Der er en mindreopfyldelse vedrørende udskrivninger på cirka 4,6 %, men denne mere end opvejes af en meropfyldelse vedrørende ambulante besøg, der ligger 0,7 % over forventet niveau samt en meropfyldelse vedrørende antal operationer på 5,0 %. Aktivitet Regnskab 2014 Regnskab 2015 Budget 2016 Regnskab 2016 Afvigelse 2016 Afvigelse % Normerede senge 872,2 804,2 718,5 Disponible senge 840,0 768,2 690,7 Udskrivninger HP ,6 % Ambulante besøg (Somatik) HP ,7 % Operationer - HP ,0 % DRG-værdi, mio. kr. - HP 4.362, , , ,9 59,8 1,4 % 19

20 Samlet set er der lukket 86 normerede senge i 2016, hvilket er realiseret via øget belægning, nedlukning af senge i de enkelte afsnit og samling af funktioner på færre sengeafsnit. Det betydelige fald i antal senge er primært et udtryk for helårsvirkningen af nedlukningen af et sengeafsnit med 20 senge i Hobro, samt nedlukningen af 2 sengeafsnit med i alt 40 senge i Dronninglund. Begge disse initiativer blev iværksat i sidste del af Lukningen af det ene sengeafsnit i Hobro har medført et stort fald i antal indlæggelser på hospitalet. Samlet set kan det konstateres, at der indenfor det medicinske område har været en nedgang i antal udskrivninger på samlet set udskrivninger. Dette skyldes, at det færre antal senge har medført, at patienterne ofte håndteres ambulant i akutmodtagelsen, og derfor slet ikke indlægges. For mange af de hidtidige indlæggelser i Hobro har der været tale om 2 udskrivninger, idet de først har været indlagt i akutmodtagelsen og senere i det medicinske sengeafsnit. Det skal bemærkes, at regnskabsresultaterne for sengeantal, udskrivninger, ambulante besøg og operationer ikke er direkte sammenlignelige mellem årene, idet forudsætningerne er ændret. Tallene kan dog illustrere aktivitetsudviklingen, da det kan udledes, at der på trods af markante reduktioner i antallet af senge, har været en aktivitetsstigning svarende til opfyldelse af det forudsatte. Afvigelserne kan også ses som et resultat af hospitalets strategi om at omlægge fra stationær til ambulant behandling. DRGværdierne for henholdsvis 2014, 2015 og 2016 er ikke direkte sammenlignelige, da de er opgjort i aktuelle års grupperingslogik. 4. Takststyring Aalborg Universitetshospital har ydet en merproduktion inden for DRG-området på ca. 59,8 mio. kr., og dermed ydet en produktionsværdi ud over rammerne for generel meraktivitet. Takststyringsmodellen tilgodeser alene merproduktion for andre steder end stationær medicinsk aktivitet og skadestueaktivitet. Korrigeres der for dette er hospitalets merproduktion på 52,8 mio. kr. Dette resultat har medført, at hospitalet er tilført den fulde trækningsret på 8,3 mio. kr. Udover dette er der også afsat en pulje til honorering af hurtig udsendelse af udskrivningsbreve. Af den afsatte pulje på 1,2 mio. kr. er hospitalet tilført 0,9 mio. kr. 20

21 Bilag - Aktivitet på klinikniveau Der udarbejdes opgørelser, som viser aktiviteten på klinikniveau for de traditionelle handleplansmål. Det drejer sig således om opgørelser af henholdsvis: DRG, udskrivninger, ambulante besøg og operationer. Aalborg Universitetshospital - DRG-handleplan (mio. kr) DRG-mål 2016 Regnskab 2016 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut 192,7 193,9 1,2 0,6 % Klinik Kirurgi og kræft 766,9 748,7-18,2-2,4 % Klinik Medicin 780,3 794,4 14,1 1,8 % Klinik Hoved-Orto 1.334, ,3 25,7 1,9 % Klinik Kvinde-barn og urinvej 523,7 564,2 40,5 7,7 % Klinik Hjerte-Lunge 714,4 732,9 18,5 2,6 % Klinik Diagnostik 77,4 79,5 2,1 2,7 % Ekstraordinær meraktivitet 24,3 I alt 4.414, ,9 59,6 1,4 % Aalborg Universitetshospital Udskrivninger Aktivitetsmål 2016 Regnskab 2016 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,5 % Klinik Kirurgi og kræft ,2 % Klinik Medicin ,1 % Klinik Hoved-Orto ,6 % Klinik Kvinde-barn og urinvej ,2 % Klinik Hjerte-Lunge ,5 % I alt ,6 % Aalborg Universitetshospital Ambulante besøg Aktivitetsmål 2016 Regnskab 2016 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,0 % Klinik Kirurgi og kræft ,7 % Klinik Medicin ,4 % Klinik Hoved-Orto ,5 % Klinik Kvinde-barn og urinvej ,7 % Klinik Hjerte-Lunge ,0 % Klinik Diagnostik ,5 % I alt ,7 % Aalborg Universitetshospital - Operationer Aktivitetsmål 2016 Regnskab 2016 Afvigelse Afvigelse % Klinik Akut ,0 % Klinik Kirurgi og kræft ,6 % Klinik Hoved-Orto ,7 % Klinik Kvinde-barn og urinvej ,7 % Klinik Hjerte-Lunge ,3 % Klinik Diagnostik 0 0 0,0 % I alt ,0 % 21

22 Regionshospital Nordjylland Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. Omplaceringer 1.525,8-14, ,5 Tillægsbevilling 10,7 0,0 10,7 Bevilling i alt 1.536,5-14, ,2 Regnskab ,2-17, ,9 Afvigelser -12,7 3,0-9,7 1. Generel vurdering af 2016 Driftsåret 2016 har markeret det første år for Regionshospital Nordjylland, og det har været et år, hvor en ny organisation har skullet finde sin plads. Ved udgangen af 2016 viser regnskabsresultatet for Regionshospitalet et merforbrug på 9,7 mio. kr., svarende til et merforbrug på 0,6 % af hospitalets samlede budget. Merforbruget kan for en stor del tilskrives vikarudgifter. Inden for dette område anvendte Regionshospitalet i 2016 ca. 39 mio. kr., hvoraf ca. 95 % udgør udgifter til lægevikarer. Dette høje vikarforbrug skal ses i lyset af den svære rekrutteringssituation, som hospitalet står i. Hospitalet har gennem hele 2016 arbejdet intensivt med rekrutteringssituationen og rekruttering af læger fra både ind- og udland til ledige lægestillinger. For matriklen i Thisted har rekrutteringssituationen endvidere medført, at der medio 2016 blev lukket for indtag af akutte kirurgiske patienter. Dette har betydet, at der på matriklen i Hjørring har været igangsat diverse tiltag som har gjort det muligt at modtage flere kirurgiske patienter på matriklen. De iværksatte tiltag skulle som udgangspunkt afholdes indenfor de berørte klinikkers egne budgetter, men må dog ses som et merforbrug på hospitalsniveau, da de mulige besparelser på matriklen i Thisted ikke har stået mål med forbruget på matriklen i Hjørring. Endvidere må det også ved regnskabets afslutning konstateres, at Regionshospitalet kommer ud af 2016 med et merforbrug på kørselsområdet, et merforbrug som også meget vel kan tilskrives de ændrede patientstrømme. På samhandelsområdet er indtægterne fra andre regioner ved specielt matriklen i Thisted de seneste år faldet med ca. 3 mio. kr. årligt fra et indtægtsniveau på ca. 13,9 mio. kr. i 2013 til ca. 4,3 mio. kr. i Samtidig er udgifterne til privathospitaler steget fra 2015 til Aktivitetsmæssigt har Regionshospitalet i 2016 opfyldt det fastlagte aktivitetsforudsætninger for så vidt angår udskrivninger og DRG værdi. Antallet af ambulante besøg samt operationer ligger dog i underkanten af det aftalte niveau. I forhold til takststyringspuljen har Regionsrådet truffet beslutning om, at denne opgøres under hensyn til situationen vedrørende den akutte kirurgi. Under denne forudsætning udnytter Regionshospitalet den fulde trækningsret på puljen til generel meraktivitet, mens hospitalet har måttet tilbagebetale en del af resultatmålspuljen som følge af manglende målopfyldelse på servicemål. 22

23 2. Ressourceudvikling Nedenstående tabel viser den overordnede ressourceudvikling ved Regionshospitalet i perioden fra Mio. kr p/l-niveau Regnskab 2014 Regnskab 2015 Budget 2016 Regnskab 2016 Afvigelse 2016 Afvigelse % Personaleudgifter/-indtægter 1.146, , , ,4-4,5 0,4 % Patientudgifter/-indtægter 203,1 218,5 211,0 223,1-12,1 5,7 % Bygninger/arealer 49,0 53,7 57,0 53,7 3,3-5,8 % IT, apparatur og inventar 43,4 44,4 51,0 46,1 4,9-9,6 % Drift og service 46,4 45,2 40,3 41,6-1,3 3,2 % I alt 1.488, , , ,9-9,7 0,6 % Det første år for Regionshospital Nordjylland, bestående af de tidligere sygehuse: Sygehus Thy-Mors og Sygehus Vendsyssel, har båret præg af, at den nye struktur har skullet finde på plads. Dette gør sig også gældende på økonomi-/datasiden, hvor en total integration har skullet implementeres hurtigt, med de udfordringer dette fører med sig. Ved udgangen af 2016 viser regnskabsresultatet for Regionshospitalet et merforbrug på 9,7 mio. kr., svarende til 0,6 % af hospitalets samlede budget. Hospitalet har gennem hele 2016 arbejdet intensivt med rekruttering af læger til ledige lægestillinger fra både ind- og udland. Det må dog konstateres at være en svær og langvarig proces, hvilket også afspejles i hospitalets vikarforbrug, som ved udgangen af 2016 var på 39 mio. kr., hvoraf ca. 95 % kan tilskrives udgifter til lægevikarer. For matriklen i Thisted har rekrutteringssituationen endvidere medført, at der medio 2016 blev lukket for indtag af akutte kirurgiske patienter. Dette har betydet, at der på matriklen i Hjørring har været igangsat diverse tiltag som har gjort det muligt at modtage flere kirurgiske patienter på matriklen. De iværksatte tiltag skulle som udgangspunkt afholdes indenfor de berørte klinikkers egne budgetter, men må dog ses som et merforbrug på hospitalsniveau, da de mulige besparelser på matriklen i Thisted ikke har stået mål med forbruget på matriklen i Hjørring. Endvidere må det også ved regnskabets afslutning konstateres at Regionshospitalet kommer ud af 2016 med et merforbrug på kørselsområdet, et merforbrug som også meget vel kan tilskrives de ændrede patientstrømme. Hospitalet overtog i 2015 budgetansvaret for samhandelsområdet i forhold til patienter i hospitalets optageområde og inden for hospitalets specialer. Regnskabsresultatet for 2015 viste et område tæt på balance, mens det ved udgangen af 2016 må det konstateres, at Regionshospitalet kommer ud af 2016 med et merforbrug på ca. 11 mio. kr. på samhandelsområdet (af et nettobudget på ca. 17 mio. kr.). Det store merforbrug kan primært tilskrives manglende indtægter samt øgede udgifter til privathospitaler. Samlet set indikerer ovenstående forklaringer en økonomisk udfordring, som overstiger det præsenterede merforbrug på 9,7 mio. kr. Dette kan forklares med et generelt økonomisk tilbagehold på hospitalet, et stort mindreforbrug på medicinområdet samt et stort tilbageholdenhed på apparatur og inventar i Aktivitetsudvikling Regionshospitalets aktivitet bærer i 2016 tydeligt præg af den ovennævnte situation på matriklen i Thisted, samt de afledte konsekvenser for hospitalets øvrige matrikler. Konsekvensen af de iværksatte kirurgiske tiltag ses tydeligt i form af færre operationer og udskrivelser, mens antallet af ambulante 23

24 besøg også påvirkes, da de akutte kirurgiske patienter omvisiteres præhospitalt, og derfor ikke modtages i hospitalets akutmodtagelse i Thisted. En anden væsentlig årsag til ændringerne i aktiviteten fra 2014 til 2016 er den fortsatte ændring af patientforløb, hvor der til stadighed arbejdes på at gøre patientforløbene kortere og mere intense. Dette betyder, at patienter, der før havde korte indlæggelser, i højere grad kan behandles i intensive ambulante forløb. Der til kommer, at det markante fald i aktiviteten, målt på alle parametre, fra 2014 til 2015 skyldes, at ortopædkirurgien i Thisted organisatorisk overgik til Aalborg Universitetshospital primo Aktivitet Regnskab 2014 Regnskab 2015 Budget 2016 Regnskab 2016 Normerede senge Disponible senge Afvigelse 2016 Afvigelse % Udskrivninger HP ,3 % Ambulante besøg (Somatik) HP ,6 % Operationer - HP ,1 % DRG-værdi, mio. kr. HP 1.487, , , ,5 4,1 0,3 % De ændrede patientforløb og mulighed for sammedagsudredning har endvidere afstedkommet et naturligt fokus på registrering af sammedagspakker som en del af den registreringsmæssige indsats i Neuroenhed Nord blev oprettet i januar 2015 og har gennem hele 2016 været en stabil og velfungerende enhed med øget aktivitet. Der har i 2016 fortsat været ledelsesmæssigt fokus på at opfylde udredningsretten, hvilket fortsat har betydet at nyhenviste patienter er blevet prioriteret højt, og i nogen tilfælde er speciallæger flyttet fra operationsgangen til ambulatorierne for at udrede nyhenviste. Samlet set er sygehuset nået i mål med DRG, mens aktiviteten målt på ambulante besøg, operationer og udskrivelser ligger i underkanten af det aftalte niveau grundet ovenstående. Aktiviteten opgøres på klinikniveau i særskilt bilag. 4. Takststyring Aktiviteten i 2016 har for Regionshospitalet været præget af det midlertidige driftsberedskab, hvor der på baggrund af bortfald i den akutte kirurgi har været et relativt stort fald i aktiviteten både for akutmodtagelsen og de kirurgiske senge. Det er blevet indstillet til - og godkendt af Regionsrådet, at denne aktivitet holdes ude af takststyringsmodellen. Med dette for øje, skal Regionshospitalet, for at opnå fuld trækningsret af den afsatte takststyringspulje til generel meraktivitet på 2,7 mio. kr., levere en merproduktion af DRG-værdi svarende til 6,8 mio. på de øvrige områder. Opgørelsen af takststyringsmodellen viser, at Regionshospitalet har leveret meraktivitet svarende til en DRG-værdi på 8,8 mio. og derfor med ovenstående forudsætninger - har udnyttet fuld trækningsret i I forhold til de afsatte resultatmålspuljer i takststyringsmodellen (afsendelse af udskrivningsbreve og forundersøgelse indenfor 14 dage) er Regionshospital Nordjylland ikke nået helt i mål og har derfor tilbagebetalt dele af puljen. 24

25 Af den afsatte pulje på 0,4 mio. kr. vedrørende afsendelse af udskrivningsbreve indenfor 3 dage har Regionshospital Nordjylland tilbagebetalt 0,1 mio. kr., da hospitalet har en samlet målopfyldelse på mindre 85 %. 25

26 Bilag - Aktivitet på klinikniveau Der udarbejdes opgørelser, som viser aktiviteten på klinikniveau for de traditionelle handleplansmål. Det drejer sig således om opgørelser af henholdsvis: DRG, Udskrivninger, Ambulante besøg og Operationer. Regionshospital Nordjylland - DRG-handleplan (mio. kr.) DRG-mål 2016 Regnskab 2016 Afvigelse Afvigelse % Klinik Medicin ,4 % Fællesklinik Thisted ,8 % Klinik Kirurgi-Kvinde-Barn ,4 % Klinik Anæstesi ,0 % Klinik Diagnostik ,1 % Neuroenhed Nord ,1 % Ekstraordinær meraktivitet I alt ,3 % Regionshospital Nordjylland Udskrivninger Aktivitetsmål 2016 Regnskab 2016 Afvigelse Afvigelse % Klinik Medicin ,0 % Fællesklinik Thisted ,3 % Klinik Kirurgi-Kvinde-barn ,8 % Neuroenhed Nord ,9 % I alt ,1 % Regionshospital Nordjylland Ambulante besøg Aktivitetsmål 2016 Regnskab 2016 Afvigelse Afvigelse % Klinik Medicin Fællesklinik Thisted ,5 % Klinik Kirurgi-Kvinde-Barn ,7 % Klinik Anæstesi ,6 % Klinik Diagnostik ,1 % I alt % Regionshospital Nordjylland Operationer Aktivitetsmål 2016 Regnskab 2016 Afvigelse Afvigelse % Klinik Medicin ,2 % Fællesklinik Thisted ,4 % Klinik Kirurgi-Kvinde-Barn ,9 % Klinik Anæstesi I alt ,1% 26

27 Psykiatrien Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. Omplaceringer 693,3-4,1 689,1 Tillægsbevilling 1,4 Bevilling i alt 694,7-4,1 690,5 Regnskab ,0-5,2 689,8 Afvigelser -0,4 1,1 0,7 1. Generel vurdering af 2016 Regnskabsresultatet for Psykiatrien viser en nettoudgift på 689,8 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på ca. 0,7 mio. kr. (ca. 0,1 % af det samlede budget for 2016). I 2016 har aktiviteten i form af udskrivninger og sengedage været højere end forudsat, mens antallet af ambulante besøg, borgere i behandling og ydelser uden besøg har været lavere end måltallene for Endvidere har den gennemsnitlige liggetid været kortere end forudsat. I 2016 har der været udskrivninger, sengedage, ambulante besøg og borgere i behandling. Psykiatrien har i 2016 fået tilført midler til at udvide den ambulante kapacitet med henblik på at sikre overholdelse af de forbedrede patientrettigheder, som pr. 1. september 2015 gav psykiatriske patienter samme rettigheder som somatiske patienter, Psykiatrien har i 2016 haft fokus på udvikling og implementering af initiativer med henblik på overholdelse af patientrettighederne i forbindelse med implementeringen af udrednings- og behandlingsretten. Ved udgangen af 2016 er status, at udredningsretten overholdes inden for visse, men ikke alle, områder i det voksenpsykiatriske speciale, og at det børne- og ungdomspsykiatriske speciale har en særlig udfordring i at overholde udredningsretten. I 2015 var speciallægemanglen betragtelig, og særligt børne- og ungdomspsykiatrien var hårdt ramt. En målrettet rekrutteringsindsats i 2016 har båret frugt, og således er hovedparten af speciallægestillinger i børne- og ungdomspsykiatrien besat pr. 1. februar I forbindelse med satspuljeforliget er der prioriteret midler til flere og bedre kompetencer i psykiatrien. Med prioriteringen har det i 2016 været muligt at påbegynde et mere systematisk arbejde med opkvalificering af personalet med henblik på at styrke kvaliteten i behandlingsindsatsen. Psykiatrien har også i 2016 haft fokus på at reducere anvendelsen af tvang med henblik på indfrielse af det nationale mål om en halvering af brugen af tvang i Indsatserne er og har været mange, heriblandt forsøg med bæltefrit afsnit, kompetenceudvikling, etablering af bedre fysiske rammer samt mulighed for øget fysisk aktivitet. Nedbringelse af tvang har endvidere været et særligt fokusområde under projekt Sikker Psykiatri. Vedrørende partnerskabsaftalen om at mindske anvendelser af bæltefikseringer frem mod 2020 er dette en fokuseret målsætning i Psykiatrien. Udgangspunktet i partnerskabsaftalen er en baseline er 593 bæltefikseringer og i 2016 var der 536 bæltefikseringer. De foreløbige resultater indikerer dermed, at Psykiatrien er på rette vej. Psykiatrien skulle som led i budgetforliget for 2016 implementere omstillinger for ca. 22 mio. kr. I Psykiatriens interne budgetter er der derfor udmøntet en række besparelser, men ikke alle tiltag har kunnet 27

28 realiseres. Blandt andet har det ikke været muligt at realisere den foreslåede besparelse på 1,6 mio. kr. ved nedlæggelse af det selvstændige lægelige vagtlag på sengeafsnit N8 i Thisted, idet Regionshospital Nordjylland i Thisted mod forventning ikke kunne varetage funktionen. Psykiatrien har dog overholdt dem samlede ramme, da der har været mindreforbrug på andre poster. I forbindelse med den politiske vedtagelse af Psykiatriplanen den 23. juni 2015 blev det besluttet at undersøge mulighederne for at flytte det psykiatriske sengeafsnit N8 i Thisted fra eksisterende lokaler til Regionshospital Nordjylland i Thisted for eksempel Højtoftecenteret. Psykiatrien og Regionshospital Nordjylland har i fællesskab udarbejdet en model herfor, der er godkendt af Regionsrådet den 31. maj Det forventes, at Højtoftecentret er renoveret og istandsat i efteråret 2017, således at patienterne kan flytte til nye lokaler i sidste kvartal af Midlerne til projektet er omplaceret fra Psykiatriens driftsbudget i 2016 til Regionens anlægsbudget. I forbindelse med udmøntningen af budgettet blev der endvidere lukket to sengeafsnit i Psykiatrien; ét i Klinik Psykiatri Syd og ét i Klinik Psykiatri Nord. Lukningen af senge har medført et stort pres på den resterende sengemasse, og der har i begge klinikker været et stort patientflow og en høj belægnings%. Presset på sengekapaciteten har haft afledte økonomiske konsekvenser i form af ekstra forbrug på personaleressourcer og ekstra udgifter til blandt andet patientforplejning. Endelig blev der, som led i udmøntningen af Budget 2016, iværksat en sammenlægning af Center for Pårørende og Psyk-Info og en fusion af Klinik Børn og Unge og Klinik Syd. Organisationsændringerne er implementeret med virkning fra 1. januar Ressourceudvikling Mio. kr p/l-niveau Regnskab 2014 Regnskab 2015 Budget 2016 Regnskab 2016 Afvigelse 2016 Afvigelse % Personaleudgifter/-indtægter 573,5 564,5 597,3 590,4 6,9-1,2 % Patientudgifter/-indtægter 12,4 31,5 37,1 36,1 1,0-2,7 % Bygninger/arealer 22,4 30,2 24,4 27,0-2,6 10,7 % IT, apparatur og inventar 8,0 10,5 8,7 12,3-3,6 41,4 % Drift og service 23,8 23,5 23,0 24,0-1,0 4,3 % I alt 640,1 660,2 690,5 689,8 0,7-0,1 % I ovenstående indgår ikke projekter og forskning finansieret af eksterne midler Afvigelsen mellem budget og forbrug er ca. 0,1% af det samlede budget på ca. 691 mio. kr. og mindreforbruget udgør ca. 0,7 mio. kr. Der har fra 2015 til 2016 været en stor stigning vedrørende personaleudgifter/-indtægter på ca. 26 mio. kr. Dette skyldes i høj grad tilgangen af flere speciallæger i løbet af Ved indgangen til 2017 er der besat ca. 17 flere speciallægestillinger end ved indgangen til Der er i 2016 anvendt i alt 14,3 mio. kr. til køb af eksterne vikarydelser fordelt med 4,8 mio. kr. til sygeplejevikarer, 8,7 mio. kr. til lægevikarer samt 0,8 mio. kr. til øvrige vikarer. Det samlede forbrug til vikarer var i 2015 ca. 17,1 mio. kr. Forbruget vedrørende eksterne sygeplejevikarer er fra 2015 til 2016 steget med ca. 0,4 mio. kr. Forbruget til kontraktansatte læger er faldet med ca. 3 mio. kr. i forhold til foregående år og forbrug vedrørende fjernskrivere er faldet med ca. 0,3 mio. kr. Det samlede forbrug på køb af vikarer er således faldet 28

29 med ca. 2,8 mio. kr. i forhold til foregående år. Forbruget på personaleudgifter-/indtægter er samlet set ca. 6,9 mio. kr. mindre end budgettet. Der er sket en stor stigning i de patientrelaterede udgifter fra 2015 til Forklaringen herpå er, at nettoudgifterne vedrørende privat og interregional behandling er steget med ca. 5,6 mio. kr. Før 2015 havde Psykiatrien ikke budgetansvaret for privat og interregional behandling. Udgifterne til bygninger og arealer er lavere end i 2015 og højere end i Der har i 2016 været afholdt en del udgifter i forbindelse med optimering af fysiske rammer både i Aalborg og på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Udgifterne til IT, apparatur og inventar er ca. 3,6 mio. kr. højere end budgettet. Der har i 2016 blandt andet været afholdt ekstraordinære udgifter til indkøb af nye biler til ambulant kørsel, samt indkøb af IT software til kapacitetsplanlægning og optimering. De drifts- og servicemæssige udgifter har været stabile i perioden 2014 til Aktivitetsudvikling I Psykiatrien er der pr. 1. januar 2016 nedlagt 31 normerede sengepladser, som følge af omstillinger i forbindelse med Budget Dette har medført en nedgang i antallet af sengedage og øget belægning på de tilbageværende senge. Antallet af udskrivninger har trods sengelukningen været højere i 2016 end i Aktivitetsudviklingen fra 2014 til 2016 for Psykiatrien viser, at antallet af udskrivninger er stort set uændret. I 2016 var der udskrivninger, det er 5 % færre udskrivninger end i 2014 og 3 % flere udskrivninger end i Antallet af udskrivninger har været 7 % over måltallet for Antallet af sengedage er faldet med 5 % fra 2014 til 2016, hvor der i 2016 var sengedage. Faldet i antal sengedage hænger sammen med sengelukningerne i Antallet af sengedage er 5 % over måltallet for I 2016 var der en gennemsnitlig belægningsprocent for disponible senge på 92 %. I 2016 blev der brugt, hvad der svarer til 7,3 sengepladser til færdigbehandlede patienter; det er samme niveau som i 2014 og I 2016 var der ambulante besøg i Psykiatrien. Antallet af ambulante besøg er øget med 5 % fra 2014 til Det er især fra 2015 til 2016, der er sket en stigning. Stigning i antallet af ambulante besøg hænger sammen med udvidelse af kapaciteten til ambulant behandling. Antallet af ambulante besøg i 2016 var 10 % under måltallet. Den lavere aktivitet i 2016 end forudsat hænger sammen med vakancer og for store forventninger til udbygning af den ambulante aktivitet i 2016, som følge af øgede midler til udrednings- og behandlingsret. Det har ikke været muligt at øge aktiviteten lige så meget som forudsat. I forhold til Klinik Psykiatri Nord var der også i 2015 et lavere antal ambulante besøg; denne ubalance mellem mål og faktisk aktivitet er fortsat ind i Ca. 24 % af de ambulante besøg i Psykiatrien i 2016 er hjemmebesøg. Antallet af ambulante besøg er inklusiv ambulante besøg i psykiatrisk skadestue/modtagelse, hvor der var besøg i Antallet af ambulante besøg i psykiatrisk skadestue/modtagelse er på samme niveau som i I 2016 var der borgere i behandling i Psykiatrien. Antallet af borgere i behandling er øget med 7 % i forhold til 2014, men er 5% under måltallet for

30 Aktivitet Regnskab 2014 Regnskab 2015 Budget 2016 Regnskab 2016 Afvigelse 2016 Afvigelse % Normerede senge % Disponible senge % Udskrivninger HP ,8 % Sengedage (Psykiatri) HP ,4 % Ambulante besøg (Psykiatri) HP ,4 % Ydelser uden besøg ,5 % Borgere i behandling ,8 % Aktiviteten på klinikniveau er opgjort i særskilt bilag. 4. Indtægtsdækket virksomhed Psykiatrien udfører ambulante mentalundersøgelser i henhold til aftale med Justitsministeriet. Aktiviteten er af Forretningsudvalget godkendt som indtægtsdækket virksomhed. Den indtægtsdækkede virksomhed har i 2016 haft en omsætning på ca. 5 mio. kr., hvilket har resulteret i et overskud på ca. 1 mio. kr. Overskuddet overføres til Der er samlet for 2015 og 2016 overført ca. 1,7 mio. kr. til Budget

31 Bilag - Aktivitet på klinikniveau Der udarbejdes opgørelser, som viser aktiviteten på klinikniveau for de traditionelle handleplansmål. Det drejer sig således om opgørelser af henholdsvis: Udskrivninger, Ambulante besøg, Sengedage, Gennemsnitlig liggetid, Borgere i behandling, Belægnings% og Ambulante ydelser uden besøg. Psykiatrien Udskrivninger Måltal Regnskab 2016 Afvigelse Afvigelse % Klinik Psykiatri Nord ,8 % Klinik Psykiatri Syd voksen ,2 % Klinik Psykiatri Syd børn og unge ,3 % I alt ,8 % Psykiatrien - Ambulante besøg Måltal 2016 Regnskab Afvigelse Afvigelse % Klinik Psykiatri Nord ,5 % Klinik Psykiatri Syd voksen ,2 % Klinik Psykiatri Syd børn og unge ,3 % I alt ,4 % Psykiatrien Sengedage Måltal 2016 Regnskab Afvigelse Afvigelse % Klinik Psykiatri Nord ,2 % Klinik Psykiatri Syd voksen ,7 % Klinik Psykiatri Syd børn og unge ,5 % I alt ,4 % Psykiatrien Gennemsnitlig liggetid Måltal 2016 Regnskab Afvigelse Afvigelse % Klinik Psykiatri Nord ,8 % Klinik Psykiatri Syd voksen ,7 % Klinik Psykiatri Syd børn og unge ,8 % I alt ,0 % Psykiatrien Borgere i behandling Måltal 2016 Regnskab Afvigelse Afvigelse % Klinik Psykiatri Nord ,9 % Klinik Psykiatri Syd voksen ,3 % Klinik Psykiatri Syd børn og unge ,1 % I alt ,2 % Psykiatrien - Belægnings% Måltal 2016 Regnskab Afvigelse Afvigelse % Klinik Psykiatri Nord 88 % 96 % 8 % 9,1 % Klinik Psykiatri Syd voksen 86 % 88 % 2 % 2,3 % Klinik Psykiatri Syd børn og unge 79 % 86 % 7 % 8,9 % I alt 87 % 92 % 5 % 5,7 % Psykiatrien - Ambulante ydelser uden besøg Måltal 2016 Regnskab Afvigelse Afvigelse % Klinik Psykiatri Nord ,6 % Klinik Psykiatri Syd voksen ,2 % Klinik Psykiatri Syd børn og unge ,7 % I alt ,5 % 31

32 Sygehusapoteket Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. omplaceringer 25,7-3,4 22,3 Tillægsbevilling 0,0 0,0 0,0 Bevilling i alt 25,7-3,4 22,3 Regnskab ,5-3,3 23,2 Afvigelser -0,8-0,1-0,9 1. Generel vurdering af 2016 Sygehusapotekets regnskab for 2016 viser et resultat, der er 0,9 mio. kr. større end budget. Dette er lidt over det forventede resultat i kvartalsrapport III 2016, men bedre end den overskridelse på 2,3 mio. kr., der var udsigt til tidligere på året. De væsentligste udfordringer i 2016 har været sluseombygning og deraf begrænset produktionskapacitet siden uge 29. Den manglende produktionskapacitet er blevet dækket af leverancer fra sygehusapotekerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, således at de har været til mindst mulig gene for hospitalsafdelingerne. Merudgifterne til dette og de øgede transportudgifter er søgt begrænset ved omplacering af ledig personale til andre funktioner, ligesom ledige stillinger ikke er blevet genbesat. I Distributionsfunktionen var der i 2016 ekstraordinært indgået indtægter fra rejste erstatningssager for manglende leverancer fra leverandører. Dette bidrog til en indtægt for Sygehusapoteket på 0,3 mio. kr. Opfølgningen og efterlevelse af en række påbud fra Sundhedsstyrelsens inspektion i 2013 og 2014 har vist at Sygehusapoteket har et efterslæb for at kunne leve op til lægemiddelindustriens GMP-regler og det forholdsvise nye regelsættet om God Distributions Praksis (GDP). Regelsættet har skærpet kravene til dokumentation for håndtering og opbevaring af lægemidler. Udover sluseombygningen, der er en del af disse krav, har dette også generelt været et fokusområde i

33 Sygehusapotekets omsætning af lægemidler er fra 2015 til 2016 øget med 5,1 % til godt 641 mio. kr., hvilket er en lidt større stigning end året før men dog langt mindre end stigningen til 2014 hvor stigningen var på 15,8 %. Den stigende omsætning er sket til hospitaler i regionen; salg til andre regioner af primært egenproducerede varer udgjorde heraf kun 1,7 mio. kr. Nogle af de særlige udfordringer i 2016, som også følger ind i Budget 2017, er: Opfølgning og efterlevelse af en række påbud fra Sundhedsstyrelsens inspektioner i 2013 og 2014, herunder krav om ombygning af sluser til rene rum. Opgradering af apotekssystemet ApoVision. Ressourcetrækket internt på Sygehusapoteket har dog været begrænset i 2016 i forhold til tidligere. Det er under planlægning, hvad ressourcetrækket bliver på Sygehusapoteket i 2017/2018. Sygehusapoteket gennemførte i 2016 en større organisatorisk ændring. Serieproduktionsafdelingen og Serviceproduktionsafdelingen blev sammenlagt til en ny Serviceproduktionsafdeling. Dele af Klinisk farmaci blev sammenlagt til en ny Klinisk Farmaciafdeling, og i den ændring blev Lægemiddelinformation udskilt som selvstændig afdeling. 2. Ressourceudvikling Mio. kr p/l-niveau Regnskab 2014 Regnskab 2015 Budget 2016 Regnskab 2016 Afvigelse 2016 Afvigelse % Løn 69,2 69,3 74,2 70,1 4,2-5,5 % Andre udgifter 574,7 571,4 588,2 620,7-32,6 5,5 % Salgsindtægter interne -626,1-633,8-636,7-664,3 27,6 4,3 % Indtægter -4,5-3,6-3,4-3,3-0,1 2,9 % I alt 13,3 3,3 22,3 23,2-0,9 4,0 % Lagerbeholdning 33

34 I 2016 er lagerbeholdningen samlet for distribution og produktion blevet reduceret med 2,0 mio. kr. Reduktionen er sket på produktionslagre mens distributionens lager er øget med 2,4 mio. kr. Set i forhold til omsætningen udgør distributionens lagerbeholdning ved udgangen af 2016 de ca. 6 % af omsætningen, der erfaringsmæssigt er hensigtsmæssig for at undgå restordrer og leveringsproblemer. Varelager og omsætning Distributionen Mio. kr Omsætning i alt 603,2 610,6 641,5 Varebeholdning i alt 53,5 35,1 37,4 Varebeholdning i % af omsætning 8,9 % 5,7 % 5,8 % DISTRIBUTIONSFUNKTIONEN Distributionsfunktionen omfatter Lægemiddelinformation, Klinisk Farmaci og Logistik. Hovedparten (99,6 %) af salget på 641,5 mio. kr. går til Region Nordjyllands egne institutioner. Til andre sygehusapoteker i andre regioner går 0,2 %, og til private apoteker samt andre kunder går 0,2 % af distributionens omsætning. Hovedparten af Sygehusapotekets indkøb af lægemidler sker via de indkøbsaftaler, som Amgros I/S indgår for regionerne. Omsætningen omfatter varer og serviceydelser efter regning. Herudover modtager distributionen aktivitetsindtægter varierende efter hospitalernes ambulante besøg og antal sengedage samt en funktionsindtægt for distributionsfunktionens beredskab. Logistik Antallet af ekspeditioner i logistikafdelingen er samlet set faldet med 2,2 % i forholdt til Antallet af ekspeditioner vil variere efter for eksempel pakningsstørrelse, som afhænger af Amgros-kontrakter. Afdelingen betjener foruden hospitalsafdelingerne ligeledes patienter i eget hjem blandt andet visse kronikere, patienter i hjemmedialyse, patienter i behandling med betainterferon mv. Antallet af hjemmepatienter har været stigende fra i gennemsnit 803 patienter pr. måned i 2015 til 862 patienter pr. måned i I 2016 er der via effektiv udnyttelse af Amgros indkøbsaftaler opnået en samlet besparelse på lægemiddelindkøbet på 29,3 % svarende til godt 230 mio. kr. i forhold til AIP (privatapotekernes indkøbspris). Antallet af vagtopkald uden for Sygehusapotekets almindelige åbningstid er med 296 opkald steget med 12 opkald i forhold til 2015, hvor det til gengæld var faldet med 100 i forhold til En medvirkende årsag til det lavere niveau på vagtopkald kan være, at Sygehusapoteket i 2015 indførte et ensartet gebyr til alle hospitaler i regionen på 500 kr. for akut udbringning. Klinisk farmaci Klinisk farmaci er sikring af optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for patient og samfund ved et samarbejde mellem farmaceuter, andre sundhedsprofessionelle og patienten selv. Sygehusapoteket arbejder som en del af implementeringen af klinisk farmaci på, at farmaceuter er til stede på de kliniske afdelinger. Her er de kliniske farmaceuter bidragsydere ved fastlæggelse af optimale arbejdsgange omkring medicinering samt samarbejder med afdelingerne omkring indsatsområder, så som medicingennemgang. Målet er at opnå højere kvalitet ved medicinering. Der er etableret medicinservice på et stigende antal afsnit på hospitalerne, således at der nu er medicinservice på hovedparten af afsnittene på hospitalerne i Region Nordjylland (i alt 149 afsnit har medicinservice i 2016). 34

35 Med en aftale om medicinservice overtager Sygehusapotekets personale ansvaret for at bestille medicin til afdelingen, at sætte medicin korrekt på plads i medicinrummet samt at opretholde god lagerstyring. Med indførelsen af medicinservice bringes Sygehusapotekets viden og færdigheder omkring logistik og opbevaring af lægemidler ud i sygehusenes afdelinger, således at lægemiddellogistikken optimeres helt frem til medicinrummene. Medicinservice bidrager således til opfyldelse af krav omkring opbevaring af lægemidler. Medicinservice er over årene videreudviklet med indhold af rådgivning omkring rationel farmakoterapi. Sygehusapoteket Region Nordjylland har i 2016 fortsat arbejdet med differentiering af medicinservice, således at hospitalerne tilbydes 3 forskellige niveauer af medicinservice, alt efter deres behov. Lægemiddelinformation Sygehusapoteket har - udover at levere information om lægemidler - påtaget sig en aktiv rolle omkring fastlæggelse af lægemiddelsortiment og lægemiddelanvendelse. Sygehusapoteket arbejder således i større og større grad med lægemiddeludbud og indkøb via Amgros I/S, og med opgaver relateret til den regionale lægemiddelkomité. Der har i 2016 i lighed med 2015 været fokus på implementering af behandlingsvejledninger og rekommandationer fra Rådet for anvendelse af dyr medicin (RADS) og Koordineringsrådet for ibrugtagen af sygehusmedicin (KRIS). Ud over kontrakterne omkring klinisk farmaci og arbejdet med RADS og KRIS varetager Sygehusapoteket information omkring lægemidler. Der har i 2016 været 539 kontakter til infoteamet mod 555 i Der har i 2016 været 26 tilbagekaldelsessager mod 22 i 2015 og behandlet 881 utilsigtede hændelser(uth) mod 972 i PRODUKTIONSFUNKTIONEN Produktionsfunktionen omfatter Service- og Cytostatikaproduktionerne, herunder pakning af akutkasser samt Produktionstab. Service- og Cytostatika produktionerne modtager funktionsbetaling i lighed med distributionen for at stille beredskab til rådighed. Produktionsfunktionen kom ud af regnskab 2016 med et overskud før afskrivninger og lagerregulering på 16,0 mio. kr. mod 14,4 mio. kr. i De enkelte produktionsafdelingers omsætning er vist nedenfor. Afdeling (mio. kr.) Serieproduktionen 14,3 10,9 - Serviceproduktionen 16,6 16,8 29,5 Cytostatika-produktionen 136,0 135,5 141,8 I alt 166,9 163,2 171,3 Af produktionens samlede omsætning er det kun en mindre del, der sælges til andre regioner, og dette salg sker hovedsageligt fra Serieproduktionen. Serviceproduktionen Serieproduktionen har tidligere varetaget produktion af lægemidler som serie, hvilket vil sige i større mængder. I forbindelse med Budgetforlig 2016 blev det besluttet at nedlægge infusionslinjen. Organisatorisk betyder dette, at Serieproduktionsafdelingen blev lukket med udgangen af De tilbageværende produktioner, primært antibiotikakoblinger og fosfat rektalvæske, samles i Serviceproduktionsafdelingen. 35

36 Service-produktionen omfatter herefter følgende: Fosfat SAD Rektalvæske Teknisk produktion (Phosphatbuffer, Myresyre, renset vand) Antibiotikakoblinger Produktion af lægemidler til navngivne patienter eksklusiv cytostatika. Produktion af lægemidler til mindre grupper af patienter Færdigtilberedning af specialiteter ved manuel produktion. Produktionen er primært en ordreproduktion, hvor der produceres efter ordre i form af daglige bestillinger fra klinikken. Serviceproduktionens og den tidligere Serieproduktions væsentligste producerede produktioner, påfyldninger og antal liter fremgår af nedenstående oversigt. Produkttype Infusionsvæske Påfyldninger Antal liter Teknisk produktion (reagenser, desinfektionsmidler, sprit mv.) Påfyldninger Antal liter Fosfat rektal væske, cremer, miksturer o. lign. Påfyldninger Antal liter Antibiotikakoblinger Påfyldninger TPN Antal Smerteposer/Drug bags antal Den Tekniske produktion er faldet i forholdt til 2015 som følge af ophør af påfyldning af hospital sprit. Antibiotikakoblinger er faldet væsentligt som følge af at der i forbindelse med sluseombygning ikke er produceret i Medicinerhuset siden uge 29 i Der var dog allerede inden sket et fald som følge af, at nogle produkter var overgået til medicinalindustrien. Inden for produktion af parenteral ernæring (TPN - flydende væske, der via drop indgives direkte i en blodåre) blev der i 2016 lavet enheder svarende til en vækst på godt 10 % Antal Smerteposer steg til1.810 enheder efter et større fald i Cytostatikaproduktion Cytostatikaproduktionen varetager produktion af cytostatika-kure, kliniske forsøg samt pakning af akutbakker. Sidstnævnte tjener som variation i forhold til arbejdet med cytostatika for at undgå ensidigt, gentaget arbejde. Cytostatikakure Cytostatikakure er en ordreproduktion, hvor den enkelte ordre er patient-tilrettet. Kravet er, at der er kortest mulige tid fra patienten er vurderet klinisk, til patienten modtager kuren. Endvidere er der også ønske om hjemmebehandling. Produktionsbetingelserne er, at en stadig større andel af patienterne behandles ambulant, samt at de blandede kemokure har kort holdbarhed - fra timer til få døgn. Dermed kan fremstillingen af cytostatikakure ikke fordeles jævnt over en dag, men afspejler i stor udstrækning patientflowet i klinikken. 36

37 Siden 2010 har der været en årlig vækst i antal cytostatikaposer på ca. 8 % om året, men i 2015 var væksten begrænset til 1,1 %, og i 2016 var der et fald på 1,7 % i de leverede antal poser. Som følge af sluseombygningen har det været nødvendigt at få produceret kure fra sygehusapotekerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Sygehusapotekets egen produktion af cytostatika-poser er faldet med 4,9 % fra 2015 til Kliniske forsøg Kliniske forsøg indgår som en del af Produktionsstaben. Klinisk forsøg omfatter lægemiddelafprøvning indenfor forskning. Sygehusapotekets opgaver varierer afhængig af den enkelte protokol. Antallet af forsøg har været stigende fra 41 igangværende forsøg i 2012 til 52 i Udover de flere forsøg er selve tidsforbruget i forbindelse med forsøgene også vokset. Dels på grund af generel øget krav fra Lægemiddelstyrelsen til kontrol og dokumentation af stamdata, og dels fordi Lægemiddelvirksomhederne, der kører forsøg, stiller større krav til specifikke processer. I 2016 havde Sygehusapoteket en bruttoindtægt på 0,1 mio. kr. vedrørende kliniske forsøg. Akutbakker Siden år 2000 har Sygehusapoteket haft et tilbud om pakning og vedligehold af akutbakker. Akutbakker indeholder et aftalt sortiment af lægemidler og sygeplejeartikler, der skal anvendes i forbindelse med en akut situation som for eksempel hjertestop eller anafylaktisk chok (voldsom allergisk reaktion). Der tilbydes i dag pakning af 14 forskellige bakker. Akutbakkerne forsøges, via lægemiddelkomiteen, standardiseret til regionale tilbud. Sygehusapotekets varetagelse af pakning, genopfyldning og udløbsstyringen bidrager til opfyldelse af akkrediteringsstandard om lægemidler til akutte situationer. Antallet af akutbakker er fra 2015 til 2016 faldet med 4,5 % til enheder. KVALITETSFUNKTIONEN Kvalitetsfunktionen sikrer via en række egenkontroller og kvalitetssikringsinitiativer, at Sygehusapoteket overholder kvalitetskravene herunder GxP-krav i såvel distribution som produktion. Der har igennem årene været stigende udgifter til kvalitetsfunktionen. Sygehusapotekets kvalitetsfunktion kostede knap 11,0 mio. kr. brutto i Nettoudgiften var 10,2 mio. kr. efter funktionsindtægt. Bruttoudgifter mio. kr Kvalitetsfunktionen 10,2 10,4 12,0 37

38 Den Præhospitale Virksomhed Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. omplaceringer 249, ,4 Tillægsbevilling 0,0 0,0 0,0 Bevilling i alt 249,4 0,0 249,4 Regnskab ,2 0,0 255,2 Afvigelser -5,8 0,0-5,8 1. Generel vurdering af 2016 Den Præhospitale Virksomhed omfatter de to tidligere budgetområder: Præhospital Beredskabsenhed og Det Præhospitale område. Virksomheden varetager præhospitale driftsløsninger, såsom ambulancetjeneste, akutlægehelikopter og akutlægebiler. Herudover indgår omkostninger til virksomhedens administrative stab samt AMK-Vagtcentral, hvor Sundhedsfaglige visitatorer varetager indkomne opkald og medicinsk visitation blandt andet. Den Præhospitale Virksomhed kom ud af 2016 med et samlet merforbrug på 5,8 mio. kr., svarende til ca. 2,3 % af det samlede budget. Dette dækker over, at udgifterne til ambulancetjeneste og øvrige præhospitale enheder mv. generede et merforbrug på 10 mio. kr., mens administrationen AMK-Vagtcentralen samlet set havde et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. Ressourceudvikling Den Præhospitale Virksomhed Mio. kr. Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Afvigelse 2016 p/l-niveau % Administration 34,9 34,8 30,6 4,2-12,1 % Grundbetaling Ambulance 132,4 130,8 124,6 6,2-4,7 % Aktivitetsbetaling mandminut ABC 91,2 82,3 100,3-18,0 21,9 % Indtægter Kørsel C -53,4-51,7-52,7 1,0 1,9 % Øvrige præhospitale enheder 31,9 27,6 28,2-0,6 2,2 % akuthjælpere 0,9 1,1 0,3 0,8-72,7 % Regionens akutlægehelikopter 12,1 13,4 11,2 2,2-16,4 % Øvrige, herunder udbud 14,3 11,1 12,7-1,6 14,4 % I alt 264,3 249,4 255,2-5,8 2,3 % Ubalancen på ambulancetjenesten er primært knyttet til et højere aktivitetsniveau end forventet sammenholdt med, at der d. 1. april 2015 trådte ny kontrakt mellem Region Nordjylland og Falck om varetagelse af ambulancetjenesten og øvrige præhospitale enheder i kraft. Herefter består afregningen med Falck overordnet af tre elementer: (1) En grundbetaling, der er en fast årlig betaling, (2) En aktivitetsafhængig betaling, der opgøres for mandskabets mandminutforbrug pr. opgave samt (3) Kilometerafregning pr. opgave beregnet fra skadested til sygehus. I den nye kontrakt med Falck er vægtningen mellem grundbetaling og aktivitetsbetaling ændret således, at den årlige grundbetaling er blevet billigere, mens en større andel af den samlede udgift til Falck er blevet aktivitetsafhængig, dvs. en variabel udgift. 38

39 Aktivitetsstigningen for ambulancetjenesten afstedkom et stort merforbrug i 2015 og ligeledes et tilsvarende forventet merforbrug i 2016 medmindre, der blev foretaget justeringer af kontrakten. Der er derfor i 2016 foretaget justeringer af kontrakt for ambulancetjeneste med henblik på et nedbringe det samlede omkostningsniveau for ambulancetjenesten. Justeringen er budgetmæssigt placeret på Grundbetaling Ambulance, som er den aktivitetsuafhængige betaling til Falck for ambulancetjeneste. Der vil i Budget 2017 ske en tilpasning af de enkelte budgetposter, der således vil stemme overens med det regulære forbrug. Merforbruget på Aktivitetsbetalingen kan primært relateres den øgede vægtning af aktivitetsbetalingen i kontrakt for ambulancetjeneste sammenholdt med en svagt stigende aktivitet, der primært kan henføres til udfordringerne på Regionshospital Nordjylland, Thisted. Her ses der er en øget aktivitetsbetaling pr. måned på ca. 0,4 mio. kr. efter at den midlertidige driftsmodel for Thisted trådte i kraft juni Det generelle mindreforbrug på Administrationen kan henføres til, at der i 2016 er kommet endelig afklaring på to IT-projekter (Præhospital patientjournal og Nyt Kontrolrumssystem til AMK-Vagtcentral) og dets samlede omkostningsniveau. De nye systemer har et væsentligt lavere omkostningsniveau end tidligere systemer. 39

40 Praksis Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. omplaceringer 2.186,4 0, ,4 Tillægsbevilling 5,8 0,0 5,8 Bevilling i alt 2.192,2 0, ,2 Regnskab ,2 0, ,2 Afvigelser -10,0 0,0-10,0 1. Generel vurdering af 2016 I 2016 havde Praksisområdet et forbrug på 2.202,3 mio. kr. Det korrigerede budget for 2016 lyder på 2.192,2 mio. kr. Der har således været et samlet merforbrug på 10,0 mio. kr. svarende til 0,5 % af det samlede budget. Budgettet på praksisområdet er for en stor dels vedkommende underlagt forhandling med yderne og deres organisationer. Der er tale om kollektive aftaler, som ikke styrer den enkelte yder, men alene vedrører udgifterne på landsplan. Samtidig er der ikke direkte ledelsesansvar, hvilket udgør en begrænsning i forhold til styringsmæssige håndtag. Der er således en tæt sammenhæng mellem efterspørgsel hos den enkelte yder og det afledte udgiftsniveau, uden mange umiddelbare reguleringsmekanismer for Praksis. Alle praksisområder har dog i deres overenskomst et økonomiprotokollat. Økonomiprotokollaterne fastsætter alle den samlede økonomiske ramme for området, men har i øvrigt et varierende indhold, herunder muligheder for regulering af rammen. Formålet er at sikre, at den økonomiske ramme holdes. Overskrides rammen, vil der som udgangspunkt efterfølgende ske en modregning i reguleringsprocenten eller nedsættelse af honorarer kommende år. Effekten af at modregne i reguleringsprocenten vil dog tidligst få effekt i følgende budgetår - og altså ikke i det år, hvor den reelle udgiftsstigning er. Økonomiprotokollatet har altså ikke til formål at sikre besparelser, men skal have en adfærdsregulerende effekt. Det skal i øvrigt bemærkes, at der er tale om fastlæggelse af økonomiske rammer på landsplan. En region kan således godt have en overskridelse på eget budget inden for et område, samtidig med at den økonomiske ramme for området holdes på landsplan. 2. Ressourceudvikling Ressourceudvikling i perioden fra Mio. kr. Regnskab Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Afvigelse 2016 p/l-niveau % Almenlæger 917,5 936,0 971,2 976,5-5,3 0,5 % Speciallæger 260,6 279,8 285,4 280,1 5,3-1,9 % Tandlæger 136,8 154,6 132,2 163,9-31,7 24,0 % Fysioterapi 40,8 41,8 39,4 42,6-3,2 8,1 % Øvrige områder 98,9 97,8 122,8 98,8 24,0-19,5 % I alt ekskl. Medicin 1.454, , , ,9-10,9 0,7 % Medicin 613,9 638,0 641,2 640,3 0,9-0,1 % I alt 2.068, , , ,2-10,0 0,5 % 40

41 Regnskabsmæssigt falder udgifterne på Praksisområdet i to overordnet kategorier: Bruttohonorar og Øvrige udgifter. Bruttohonorar er udgifter for de ydelser, borgerne modtager. Øvrige udgifter er andre udgifter som følger de indgående overenskomster, det er for eksempel forskningsfond, efteruddannelsesfond, rekrutteringsudgifter, møder med ydere, forskellige ordninger inden for hvert område osv. Almen lægehjælp Budgettet til almen lægeområdet var i 2016 på 971,2 mio. kr. Regnskabet for området viser et forbrug på 976,5 mio. kr. Der har således været et merforbrug på 5,3 mio. kr. svarende til 0,5 % i forhold til budgettet. Udgifterne svarer til en stigning på ca. 40,5 mio. kr. i forhold til det prisjusterede regnskabsresultat for Der ses især en stigning inden for honorar, rekruttering, udbudsklinikker, fonde samt laboratorieområdet. Ydelses sammensætningen inden for almenlægeområdet kan deles op i flere kategorier. Bruttohonoraret danner grundlag for grundydelser som er delt op i forskellige type af ydelser. Inden for bruttohonoraret skelnes der også mellem, om ydelserne er leveret i dagtid eller vagttid. Øvrige udgifter er primært basishonorar, midlertidige lægetilbud, udbudsklinikker, fonde, drift af vagtcenter, kørsel, rekruttering og specielle honorarer. Der har været en stigning inden for grundydelser på bruttohonoraret 12,0 mio. kr. svarende til 3,2 %. Under grundydelser ses der en stigning inden for laboratorieundersøgelser, som er analyser, Praksis selv foretager. Her har der været en stigning i bruttohonoraret på 1,4 mio. kr. svarende til 2,3 %. Der ses en stigning på bruttohonoraret vedrørende konsultationer på 12,6 mio. kr. svarende til 3,8 %. Endvidere ses et fald på antal besøg på 0,7 mio. kr. svarende til 7,2%. Inden for grundydelser i vagttid er der sket en stigning på 0,6 mio. kr. svarende til 1,27 % i bruttohonoraret. For så vidt angår laboratorieundersøgelser i vagttid ses en stigning i vagttid på 0,4 mio. kr. svarende til 15,3 % i bruttohonoraret. Medicin Praksis varetager området for tilskudsberettiget medicin. Det vil sige receptpligtig medicin, som borgeren selv henter på apoteket. Budgettet for tilskudsberettiget medicin var i 2016 på 641,2 mio. Regnskabet for området viser et forbrug på 640,3 mio. kr. Der har således i forhold til budgettet været et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. svarende til 0,1 %. Udgiften til området var i 2015 på 638,0 mio. kr. Speciallægehjælp Speciallægeområdets budget i 2016 var 285,4 mio. kr. Regnskabet for området viser et forbrug på 280,1 mio. kr. Der har således været et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. svarende til 1,9 % i forhold til budgettet. I 2015 var udgiften til området 279,8 mio. kr. Inden for speciallægeområdet har det været en stigning, såvel i bruttohonorar som i antal ydelser. I 2016 udgjorde bruttohonoraret 268,5 mio. kr. mod 263,7 mio. kr. i En stigning på 4,7 mio. kr. svarende til 1,8 %. Antallet af ydelser steg i samme periode med ydelser fra til svarende til en stigning på 3,1 %. Der ses især en stigning fra 2015 til 2016 inden for øjenlægeområdet på 7,1 mio. kr., hvilket kan forklares med, at der kom 4 nye øjenlæger på området i Tandlægeområdet 41

42 Tandlægeområdets budget i 2016 var 132,2 mio. kr. Regnskabet for området viser et forbrug på 163,9 mio. kr. Der har således været et merforbrug på 31,7 mio. kr. svarende til 24,0 % i forhold til budgettet. I 2015 var udgiften til området 154,6 mio. kr. En stigning på 9,3 mio. kr. Inden for tandlægeområdet har det været en stigning, såvel i bruttohonorar som i antal ydelser. I 2016 udgjorde bruttohonoraret 161,5 mio. kr. mod 152,1 mio. kr. i En stigning på 9,4 mio. kr. svarende til 6,2 %. Antallet af ydelser steg i samme periode med ydelser fra til svarende til en stigning på 12,1 %. Der ses især en stigning inden for fokuseret undersøgelse på 3,3 mio. kr. fra 2015 til Derudover er der en stigning på tandrensninger på 2,3 mio. kr fra 2015 til Da ydelseskataloget for området er ændret op til flere gange er det meget vanskeligt at sammenligne udviklingen hen over årende og skelne mellem ydelser. Inden for tandlægeområdet er der i perioden 2012 til 2016 sket en stigning i udgifterne på 9 %. Der skete en reduktion af den overenskomstmæssige ramme i 2013 og 2014 som følge af lovgivningsbestemte ændringer vedrørende kontrolydelser og tandrensninger. Allerede i 2015 blev der konstateret en kraftig stigning i udgiftsniveauet ud over rammen. Der er yderligere sket en stigning fra 2015 til 2016 i udgifterne til tandlægeområdet i Region Nordjylland. Sundhedsstyrelsen udsendte 1. juli 2016 reviderede kliniske retningslinjer, hvilket blandt andet understøtter en skarpere kategorisering af patienter og dermed også forventeligt en ændring i adfærden vedrørende indkaldeintervaller. Ændringerne har også til hensigt at nedsætte udgiftsniveauet. Dette vil dog i sagens natur først vise sig og over tid. Region Nordjylland kan derfor heller ikke endnu entydigt konstatere en effekt heraf. Der er tværtimod set en stigning i det månedlige udgiftsniveau de sidste måneder af Denne udvikling kan give en begyndende tvivl omkring effekten af de nye kliniske retningslinjer samt honorarnedsættelser. Der kan som ovenfornævnt således også i 2016 konstateres en massiv overskridelse af den aftalte ramme. Overskridelsen er gældende på landsplan. Fysioterapi Den almindelige fysioterapi havde et budget på 39,4 mio. kr. i Regnskabet for området viser et forbrug på 42,6 mio. kr. Der har således været et merforbrug på 3,2 mio. kr. svarende til 8,1 % i forhold til budgettet. I 2015 var udgiften til området 41,8 mio. kr. Vedrørende den almindelige fysioterapi og almindelige ridefysioterapi er der i 2016 sket en stigning på bruttohonoraret på 1,0 mio. kr. svarende til 2,4 %. Der er leveret ydelser i 2016 mod ydelser i 2015 en stigning på 1,9 %. Kiropraktik Kiropraktorområdets budget i 2016 var 12,4 mio. kr. Regnskabet for området viser et forbrug på 12,5 mio. kr. Der har således været et merforbrug på 0,1 mio. kr. svarende til 0,5 % i forhold til budgettet. I 2015 var udgiften til området 11,0 mio. kr. I 2016 udgjorde bruttohonoraret 11,6 mio. kr. mod 10,3 mio. kr. i En stigning på 1,2 mio. kr. svarende til 11,7 %. Antallet af ydelser steg i samme periode med ydelser fra i 2016 til i En stigning på 10,0 %. Fodterapeuter Budget for fodterapiområdet følger den overenskomstmæssige fastsatte ramme, som der blev fastlagt ved ny overenskomst efter lang tids periode uden overenskomst for området. 42

43 Fodterapiområdets budget i 2016 var 17,2 mio. kr. Regnskabet for området viser et forbrug på 12,3 mio. kr. Der har således været et mindreforbrug på 4,8 mio. kr. svarende til 28,0 % i forhold til budgettet. I 2015 var udgiften til området 11,3 mio. kr. Der ses således en stigning på 1,0 mio. kr. fra 2015 til I 2016 udgjorde bruttohonoraret 11,7 mio. kr. mod 11,2 mio. kr. i I 2016 blev der udført ydelser mod ydelser i samme periode i 2015, en stigning på ydelser, svarende til 3,4 %. Psykologhjælp Psykologområdet har for 2016 et budget på 33,8 mio. kr. Regnskabet for området viser et forbrug på 27,3 mio. kr. og dermed et mindreforbrug på 6,4 mio. kr. svarende til 19,1 %. I 2015 var udgiften til området 26,7 mio. kr. Psykologområdet fik pr. 1. juli 2016 ny overenskomst. I forbindelse hermed fik området tilført 6 mio. kr. til videreførelse af behandling for angst og depression. Udgifterne til området er endnu ikke fulgt med, og der ses derfor et mindreforbrug. I 2016 var den mest anvendte henvisningsårsag let til moderat depression. Denne ydelse udgør på nuværende tidspunkt 44,4 % af alle ydelser inden for psykologområdet. I 2016 udgjorde udgiften til henvisningsårsagen let til moderat depression 12,0 mio. kr. mod 12,7 mio. kr. i Der har på denne ydelse være et fald på 0,7 mio. kr. Den næst mest anvendte henvisningsårsag er Personer med let til moderat OCD som udgør 14,4 % af alle ydelser, svarende til 3,8 mio. kr. i Ernæringspræparater Ernæringspræparater havde for 2016 et budget på 13,8 mio. kr. Regnskabet for området viser et forbrug på 16,0 mio. kr. og dermed et merforbrug på 2,1 mio. kr. svarende til 15,2 %. I 2015 var udgiften til området 15,2 mio. kr. Der ses en stigning i antal personer der modtager ernæringspræparater fra 2015 til 2016 på 1,2 %. I perioden 2007 til 2016 er stigningen på 34,6 %. 43

44 Puljer til udmøntning Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. Omplaceringer 50,2 50,2 Tillægsbevilling Bevilling i alt 50,2 50,2 Regnskab ,6 0,6 Afvigelser 49,6 49,6 1. Generel vurdering af 2016 Under resultatområdet er der afsat en række forligspuljer fra såvel indeværende som tidligere års budgetforlig. Hertil kommer eventuelle puljer fra Midtvejsreguleringer (DUT mv.), meraktivitetspuljen og den centrale pulje til automatiske overførsler af mindreforbrug og andre tekniske justeringer. En række puljer er blevet udmøntet og budgetomplaceret i løbet af året til de relevante konti og budgetenheder, når der har været klarhed over midlernes anvendelse. Det skal bemærkes, at det samlede vedtagne budget for puljeområdet i 2016 var på 129,3 mio. kr., men som følge af at der i løbet af året er blevet udmøntet og budgetomplaceret 79,1 mio. kr. til relevante budgetansvarlige enheder, er det korrigerede budget nedskrevet til 50,2 mio. kr. De anvendte 0,6 mio. kr. i 2016 dækker over en statusføring fra budget 2016 til budget 2017 vedrørende projektet omkring aktiv patientstøtte. Det samlede regnskabsresultat for puljeområdet udviser et mindreforbrug på 49,6 mio. kr. Heraf udgør overførselspuljen ca. 23 mio. kr., mens øvrige forligspuljer inkl. meraktivitetspuljen beløber sig til ca. 26,6 mio. kr. I overførselspuljen er der afsat et budget på ca. 25 mio. kr. til at håndtere regionens bevillingsregler i forhold til automatiske overførsler af mindreforbrug fra det foregående budgetår samt andre tekniske justeringer. I 2016 er der anvendt ca. 2 mio. kr. til overførsel af mindreforbrug fra 2015 til Regnskabsresultatet for overførselspuljen er dermed et mindreforbrug på 23 mio. kr. Ved budgetforliget for 2016 blev der afsat en række forligspuljer, der er øremærket til initiativer i Regerings Sundhedsstrategi. Indsatserne har imidlertid afventet national afklaring i 2016 og henstår derfor som uforbrugte midler i regnskabsresultatet for Det drejer sig om i alt 14 mio. kr. vedrørende følgende indsatser: Forpligtende kroniker aftaler (5,3 mio. kr.), Lungesatsning (1,7 mio. kr.), Udgående ekspertteams/lærings- og kvalitetsteams (1 mio. kr.), Nationale ledelsesprogram (1 mio. kr.) og Kvalitetspulje (5 mio. kr.). Endvidere tilbagestår der uforbrugte puljemidler afsat til implementering af udgående neurorehabiliteringsteams (4,5 mio. kr.) og etablering af 3 ekstra hospicepladser (2 mio. kr.), ligesom der fortsat er en puljerest i de afsatte midler til at imødekomme uforudsete udfordringer i forbindelse med implementering af Plan for sygehuse og speciallægepraksis (2,4). Endelig er der et mindreforbrug i den regionale meraktivitetspulje 0,4 mio. kr. Meraktivitetspuljen udmøntes forlods ved årets start, og der tilbagebetales ved mindreopfyldelse af de fastsatte resultatmål og mål for generel meraktivitet. 44

45 Opgørelsen af resultatmålspuljerne har betydet, at der sket en samlet tilbagebetaling på 0,4 kr. grundet manglende opfyldelse af puljen vedrørende udskrivningsbreve. I forhold til opgørelse af DRG-aktiviteten og generel meraktivitet, har Aalborg Universitetshospital opfyldt DRG-aktivitetsmålet og har opnået fuld trækningsret. Regionshospital Nordjylland har realiseret en DRG-aktivitet, som i udgangspunktet ville medføre en tilbagebetaling af budgetmidler på 8,6 mio. kr. Som følge af Regionshospitalets aktivitetsmæssige udfordringer i forbindelse med den særlige situation omkring akut kirurgi i Thisted har Regionsrådet besluttet, at DRG-aktiviteten skal opgøres under hensyntagen til resultatet på de påvirkede afdelinger. Dette betyder, at det heller ikke for Regionshospital Nordjylland har været relevant med tilbagebetaling af budgetmidler vedrørende DRG-aktiviteten. Det resterende mindreforbrug på ca. 3,3 mio. kr. under puljeområdet kan henføres til uforbrugte midler i mindre forligspuljer. 45

46 Sundhedsområdets fællesudgifter Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto drift Budget, inkl. Omplaceringer 916,6 916,6 Tillægsbevilling Bevilling i alt 916,6 916,6 Regnskab ,3 920,3 Afvigelser -3,7-3,7 Korrektion for ændrede prisforudsætninger -20,0-20,0 Korrigeret afvigelse -23,7-23,7 1. Generel vurdering af 2016 Resultatområdet dækker over en rækker projekter (med afsat budget) samt diverse fælleskonti, hvorfra der afholdes regionale udgifter til regionsdækkende funktioner. Dette tæller blandt andet udbetalinger af tjenestemandspensioner, barselsfond, apparaturanskaffelser, patienterstatninger og forsikringer samt uddannelsespuljer. Sundhedsaftaler, Sundheds IT, Patienter i eget hjem, Hospice, Samhandelog privatområdet (centralt budget) og sundhedsydelser i Specialsektoren indgår ligeledes under dette resultatområde. Regnskabsresultatet for Sundhedsområdets fællesudgifter under ét i 2016 er et merforbrug på 3,7 mio. kr. Hertil skal tillægges en korrektion for ændrede prisforudsætninger i 2016 på 20 mio. kr., hvormed merforbruget opjusteres til 23,7 mio. kr. I det følgende redegøres for regnskabsresultaterne for centrale budgetområder under sundhedsområdets fællesudgifter. Priskorrektion Prisudviklingen for Sundhedsområdet har i 2016 været lavere end forudsat ved Økonomiaftale Det har medført, at Region Nordjyllands udgiftsramme er blevet nedjusteret med 20 mio. kr., og at det således er forudsat, at regionen ved regnskabsafslutningen for 2016 har et samlet mindreforbrug på Sundhedsområdet (drift) på 20 mio. kr. Ved Kvartalsrapport blev det besluttet, at priskorrektionen skulle håndteres under sundhedsområdets fællesudgifter, således at hospitalernes budgetter ikke blev påvirket heraf. Beslutningen skal ses i sammenhæng med, at der ved Kvartalsrapport engangs blev budgetomplaceret 20 mio. kr. til sundhedsområdets fællesudgifter fra Aalborg Universitetshospital som følge af et overbudgetteret medicinbudget. Ved regnskabsafslutningen for 2016 henstår der således 20 mio. kr. under sundhedsområdets fællesudgifter, der skal imødekomme den nedjusterede udgiftsramme. Samhandels- og privatområdet I udgangspunktet har hospitalerne det fulde budgetansvar for samhandelsområdet. Det betyder, at det er i hospitalernes regnskaber, der bogføres udgifter til behandling i andre regioner og på private sygehuse. Samtidig modtager hospitalerne ligeledes indtægter for behandling af patienter fra andre regioner. 46

47 Der resterer imidlertid et nettodriftsbudget på ca. 90,4 mio. kr., som vedrører udgifter og indtægter, der ikke er lagt ud til hospitalerne. Regnskabet for den del af samhandelsområdet, der er bibeholdt centralt i regionen, viser i 2016 et nettomerforbrug på 23,3 mio. kr. Udgiftsbudgettet afsat til det interregionale område, centralt skal dække; udgifter til kørsel i forbindelse med behandling uden for regionen udgifter til behandling på foreningsejede sygehuse behandling i udlandet. udgifter til drift af afregningssystemet udgifter vedrørende efterreguleringer af tidligere års samhandel Udgiftsbudgettet afsat til privathospitaler, centralt skal dække; udgifter til aftaler med praktiserende speciallæger, der foretager sygehusbehandlinger kørsel i forbindelse med udbudsaftaler med privathospitaler. Det centrale budget til indtægter inden for samhandelsområdet omfatter de indtægter, som Sundhedsministeriet opkræver ved andre EU-lande for Region Nordjylland, samt efterreguleringer af indtægter vedrørende tidligere år. 1. Generel vurdering af udgifterne på samhandelsområdet i 2016 Det oprindelige budget for 2016 var på 90,4 mio. kr. netto. Der er imidlertid omplaceret netto 1,9 mio. kr. til hospitalerne i forbindelse med ekstra grå stær operationer hos privathospitaler. Dermed er det samlede korrigerede nettobudget på 88,5 mio. kr. i 2016 Mio. kr p/l-niveau Regnskab 2014 Regnskab 2015 Budget 2016 Regnskab 2016 Afvigelse 2016 Afvigelse % Andre udgifter interregional 732,1 196,2 89,0 110,0-21,0 - Andre udgifter privathospitaler 48,1 13,0 3,5 10,5-7,0 - Andre indtægter interregionalt -112,5-120,0-4,0-8,7 4,7 - I alt 667,7 89,2 88,5 111,8-23,3 26,3 Regnskabsresultatet viser en overskridelse på de forventede udgifter til interregional samhandel på ca. 21 mio. kr., såvel som en overskridelse på 7 mio. kr. til privathospitaler. Endelig er der tale om merindtægter på ca. 4,7 mio. kr. i I det følgende redegøres kort for de enkelte budgetposter i Andre udgifter interregional (og mellemregning med hospitalerne) Merforbruget på interregionale poster kan primært henføres til to forhold. Dels en større efterregulering fra Region Midtjylland vedrørende 2015, dels en afregning af blødermedicin, der i 2016 belaster de centrale konti og ikke hospitalernes regnskabsresultater. 47

48 Udgifterne til poster afsat på interregional samhandel, centralt, beløber sig i 2016 til ca. 70 mio. kr. og består af: Andre udgifter interregional samhandel Budgetansvarlige poster Udgiftsområde (mio. kr.) Foreningsejede specialsygehuse 33,3 29,9 28,7 Patienter i udlandet 0,9 0,2 0,3 Andet (transport, afgift CSC mm.) 31,8 29,7 21,5 Andre udgifter Region Midtjylland uden for aftale 6,3 9,2 - Reguleringer vedrørende tidligere år Region Midt HRFN(basis) 14,7 9,0 2,1 Regulering vedrørende tidligere år Region Midt Højtspecialiseret -0,6-4,8 14,8 Regulering vedrørende tidligere år andre 4,1 6,4 2,0 Budgetansvarlige poster i alt 90,5 79,6 69,4 Med et budget på 89 mio. kr. for de budgetansvarlige poster (inkl. reguleringer), er der således et mindreforbrug på knap 20 mio. kr. i Heri indgår en ekstraordinær efterregulering fra Region Midtjylland på ca. 15 mio. kr. Når området alligevel ender i et regnskabsresultat på 110 mio. kr., og dermed udviser et merforbrug på 21 mio. kr., skyldes det en ubalance i den interne afregning med hospitalerne. Regionen afregner med de øvrige regioner på baggrund af forventede opgørelser, hvorefter hospitalerne opkræves tilsvarende i forhold til disse prognoser. I 2016 er der opkrævet ca. 40 mio. kr. mindre fra hospitalerne, end der af afregnet med de andre regioner. Dette belaster dermed den centrale samhandelskonto. Mellemregning med hospitaler bogført på området Udgifter til andre regioner Udgiftsområde (mio. kr.) Udgifter til samhandel andre regioner i alt 672,4 607,7 636,9 Indtægter fra hospitalerne i regionen i forbindelse med samhandel -34,3-493,1-596,3 Difference mellem udgifter til andre regioner og indtægter fra hospitalerne 638,1 114,6 40,6 Afvigelsen skyldes, at Region Midtjylland har omlagt deres takstberegning og opkrævning, således at udgifter til blødermedicin i 2016 er indregnet i aktivitetsafregningen. Dette har ikke været indregnet i den interne afregning med hospitalerne, men har været forudsat afdækket af de centrale poster. Afvigelsen på de 40 mio. kr. skal derfor ses i sammenhæng med ovenstående mindreforbrug på 20 mio. kr. på de budgetansvarlige poster. Dette mindreforbrug ville uden den ekstraordinære efterregulering fra Region Midt på ca. 15 mio. kr. i alt have været på ca. 35 mio. kr., hvilket var forudsat at skulle afdække de samlede udgifter til blødermedicin. Andre udgifter privathospitaler For budgetposter Andre udgifter Privathospitaler, har der i 2016 været budgetteret med en udgift på 3,5 mio. kr. Regnskabsresultatet viser et forbrug på 10,5 mio. kr. svarende til et merforbrug på 7 mio. kr. 48

49 Andre udgifter Privathospitaler Udgifter til privathospitaler Udgiftsområde (mio. kr.) Udgifter til privathospitaler 99,9 98,6 86,6 Indtægter fra hospitalerne i regionen fra privatsamhandel -53, ,8 Udgifter praksisaftaler og kørsel privat 5,2 4,3 10,7 Udgifter Privathospitaler inkl. differencer i opkrævning internt 51,6 12,9 10,5 I lighed med den interregionale samhandel gælder det, at regionen afregner med privathospitalerne og sidenhen afregner internt med regionens hospitaler. I 2016 udgør ubalancen på denne praksis alene 0,2 mio. kr., der skyldes mindre forskydninger i afregningen. Der er indgået en række aftaler med praktiserende læger om udførelse af sygehusbehandlinger uden om praksisafregningssystemet. Ydelserne dækker over behandling af hudsygdomme, søvnapnø og grå stær. Andre indtægter interregional (og mellemregning med hospitalerne) Indtægterne viser et nettoresultat på 8,7 mio. kr., der dækker over indtægter for budgetansvarlige poster på 9,8 mio. kr. og en difference på -1,1 mio. kr i afregningen med hospitalerne i regionen. Budgettet for området er på 4,0 mio. kr. og merindtægten udgør dermed 4,7 mio. kr. Andre Indtægter Interregional Budgetansvarlige poster Indtægtsområde (mio. kr.) Indtægter EU-borgere* - -3,7-6,1 Region Midtjylland hoved- og regionsfunktion reguleringer vedrørende tidligere år -1,4-9,1-0,8 Region Midtjylland højtspecialiseret reguleringer vedrørende tidligere år -6,0 3,9 5,7 Hoved- og regionsfunktion andre regioner regulering vedrørende tidligere år. 0,3-8,9 0,5 Højtspecialiseret reguleringer ,7 Indtægter Færøerne, Grønland undtaget 2016 og selvbetalere alle år -7,4-4,2-7,4 Budgetansvarlige poster i alt -14,5-22,0-9,8 Der har i 2016 været ekstra indtægter vedrørende tidligere år fra Grønland og Færøerne, hvilket er medvirkende til, at de budgetansvarlige poster ender med et resultat på 9,8 mio. kr. Mellemregning med hospitaler bogført på området Indtægter fra andre regioner Indtægtsområde (mio. kr.) Indtægter fra samhandel andre regioner i alt -113,8-98,0-112,9 Udgifter til hospitalerne i regionen i forbindelse med samhandel 15, ,0 Difference mellem udgifter til andre regioner og indtægter fra sygehusene* -98,1-98 1,1 Der er en negativ ubalance på 1,1 mio. kr. i mellem det beløb, som vi opkræver hos de andre regioner og det beløb, der er givet videre til hospitalerne i regionen. Udviklingen i den totale samhandel 2014 og 2016 Den samlede handelsbalance mellem Region Nordjylland og andre behandlingsleverandører er opgjort nedenfor. 49

50 I de følgende tabeller ses en sammenligning med tidligere år inden for de enkelte områder på samhandelsområdet. I alt har der i 2016 været udgifter for 717 mio. kr., der dækker over afregning for den tilkøbte aktivitet i andre regioner (636,9 mio. kr.), udgifter til reguleringer (18,9 mio. kr.) samt øvrige udgifter relateret til samhandelsområdet (61,2 mio. kr.). Nedenstående tabel viser, hvordan udgifterne til behandling af nordjyske patienter i andre regioner fordeler sig på udgiftsområder. Det skal bemærkes, at der er tale om den samlede samhandel uden hensyn til, hvor udgiften er bogført. Samlet oversigt over udgifter interregionalt i mio. kr. Udgifter til andre regioner - aktivitet Udgiftsområde (mio. kr.) Region Midtjylland hoved- og regionsfunktionsniveau (HRFN) 111,9 99,8 103,2 HRFN(basis) øvrige regioner 45,1 41,0 37,2 Region Midtjylland Højtspecialiseret 356,8 331,7 338,4 Hammel Neurocenter Region Midtjylland 67,8 48,0 45,3 Højtspecialiseret øvrige regioner 70,0 69,2 87,0 Psykiatri Midt 7,0 7,3 8,5 Psykiatri 13,8 10,7 17,3 Samlede udgifter til andre regioner - aktivitet 672,4 607,7 636,9 Udgifterne til behandling i andre regioner var i 2016 på 636,9 mio. kr. I 2016 var forbruget til højtspecialiseret behandling i Region Midtjylland på 338,4 mio. kr. mod 331,7 mio. kr. i Stigningen på 6,7 skal dog ses i forhold til, at 2015 afregningen ikke indeholdt udgifter til særydelser, hvilket 2016 afregningen gør. Der har således været et fald i aktiviteten i Aarhus på ca. 17 mio. kr. Udgiften til blødermedicin er i alle år indregnet i udgiften til højtspecialiseret behandling i Region Midtjylland. Udgifterne til hoved- og regionsfunktionsniveau i Region Midtjylland var i 2016 på 103,2 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til 2015 på 3,4 mio. kr. Nedenstående tabel viser regionens udgifter til reguleringer fra andre regioner. Udgifter til andre regioner - reguleringer Udgiftsområde (mio. kr.) Reguleringer vedrørende tidligere år Region Midt HRFN(basis) 14,7 9,0 2,1 Regulering vedrørende tidligere år Region Midt Højtspecialiseret -0,6-4,8 14,8 Regulering vedrørende tidligere år andre 4,1 6,4 2,0 Samlede udgifter til reguleringer fra andre regioner 18,2 10,6 18,9 50

51 Nedenstående tabel viser øvrige udgifter til andre regioner. Udgifter til andre regioner øvrige udgifter Udgiftsområde (mio. kr.) Foreningsejede specialsygehuse 33,3 29,9 28,7 Patienter i udlandet 0,9 0,2 0,3 Andet (transport, afgift CSC mm.) 31,8 29,7 21,5 Andre udgifter Region Midtjylland uden for aftale* 6,3 9,2 - Udgifter praksisaftaler og kørsel privat 5,2 4,3 10,7 Samlede øvrige udgifter til andre regioner 77,5 73,3 61,2 * I 2016 er budgettet og udgifterne for analyser for ca. 13 mio. kr. flyttet ud til hospitalerne i regionen Nedenstående tabel viser, hvordan indtægterne for behandling af patienter fra andre regioner i Region Nordjylland fordeler sig i henholdsvis 2014, 2015 og Indtægter fra andre regioner i mio. kr. (2016 p/l) Indtægter fra andre regioner mm. Indtægtsområde (mio. kr.) Region Midtjylland hoved- og regionsfunktion -41,7-31,0-35,5 Hoved- og regionsfunktion andre regioner -25,0-12,9-23,9 Region Midtjylland højtspecialiseret -48,8-41,3-32,9 Højtspecialiseret andre regioner 0,9-12,0-10,1 Psykiatri 0,8-0,8-3,1 Indtægter 2016 Færøerne og Grønland ,4 Region Midtjylland hoved- og regionsfunktion reguleringer vedrørende tidligere år -1,4-9,1-0,8 Region Midtjylland højtspecialiseret reguleringer vedrørende tidligere år -6,0 3,9 5,7 Hoved- og regionsfunktion andre regioner regulering vedrørende tidligere år. 0,3-8,9 0,5 Højtspecialiseret reguleringer ,7 Indtægter Færøerne, Grønland undtaget 2016 og selvbetalere alle år -7,4-4,2-7,4 Indtægter EU-borgere - -3,7-6,1 Samlede indtægter samhandelsområdet -128,3-120,0-122,7 Region Midtjylland havde i 2016 et forbrug af højtspecialiseret behandling på 32,9 mio. kr., hvilket er 8,4 mio. kr. mindre end i På hoved- og regionsfunktionsniveau var der indtægter fra Region Midtjylland på 35,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 4,5 mio. kr. i forhold til forbruget i

52 Patienter i eget hjem Regnskab 2016 for patienter i eget hjem viser et merforbrug på 15,2 mio. kr. svarende til en afvigelse på 10,2 %. De væsentlige årsager til merforbruget er udviklingen indenfor respirationspatienter og høreapparater. Patienter i eget hjem er generelt et område, der er vanskeligt at budgettere. På området er der de seneste år indgået samarbejdsaftaler mellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland om fælles opgaveløsning for gruppen af hjemmedialysepatienter og hjemmerespiratorpatienter. Hvor hjemmedialyse er et økonomisk meget lille område, har omlægningen af samarbejdsaftalen for hjemmerespiratorpatienter haft stor påvirkning på regnskabsresultatet for Aftalen blev indgået i 2016 med tilbagevirkende kraft fra september 2015 og er en direkte konsekvens af en ny bekendtgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet. Nedenfor er angivet den overordnede ressourceudvikling i perioden for Patienter i eget hjem. Mio. kr p/l-niveau Regnskab 2014 Regnskab 2015 Budget 2016 Regnskab 2016 Afvigelse 2016 Afvigelse % Hjemmedialyse 0 1,21 1,3 0,8 0,5-38,5 % Ilt 21,8 21,3 21,6 23,6-2,0 9,3 % Hjemmerespiration 74,6 78,1 83,8 92,4-8,6 10,3 % Parenteralernæring 7,2 8,4 7,2 6,0 1,2-16,7 % Høreapparater 38,5 36,7 33,7 40,1-6,4 19 % Øvrige 1,41 1,62 1,5 1,4 0,1-6,7 % I alt 143,51 147,33 149,1 164,3-15,2 10,2 % I det følgende redegøres kort for regnskabsresultat 2016 for de enkelte områder under patienter i eget hjem. Hjemmedialyse: I henhold til samarbejdsaftalen mellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland tilkøber regionen sundhedsfaglige ydelser hos kommunerne til patienter, der modtager dialysebehandling i eget hjem. Regnskabet viser en samlet udgift på 0,8 mio. kr. og dermed et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Ilt: Regionen afholder udgifter til ilt (stationær iltanlæg og iltflasker) til patienter i eget hjem. Herudover refunderes elforbrug til iltapparater til patienterne. I 2016 har der været en stigning i tilgangen af nye patienter, hvorfor der i Regnskab 2016 ses et merforbrug på 2,0 mio. kr. Hjemmerespiratorpatienter: Området dækker overvågning af hjemmerespiratorpatienter i hjemmet samt refusion af el til respiratorisk udstyr mv. Der er budgetteret med en udgift på 83,8 mio. kr. Regnskabet viser et forbrug på 92,4 mio. kr. og dermed et merforbrug på i alt 8,6 mio. kr.; heraf vedrører 3,0 mio. kr. udgifter til behandling i Ved udgangen af 2016 havde Region Nordjylland 61 aktive sager, hvilket svarer til niveauet ved udgangen af Det kan dog konstateres, at der har været en tilgang på 12 nye sager, hvoraf de 3 er børnesager. Opstart af nye patienter er forbundet med ekstra omkostninger, da denne gruppe starter med et akuthold, indtil der kan etableres et fast hjælperhold. Endvidere er fagligheden på børnehold ekstra høj (her består holdene udelukkende af sygeplejersker). Den nye samarbejdsaftale, der er indgået mellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland, lægger sig op af den nye bekendtgørelse BEK. nr. 987 fra Sundheds- og Ældreministeriet, der stadfæster en fordelingsnøgle for fordeling af udgifter mellem kommuner og regioner. Fordelingsnøglen har medført, at regionen skal afholde en større andel af udgifterne end hidtil og dermed en stigning i regionens 52

53 udgifter til respiratorpatienter, da regionen fremadrettet afholder 67 % af de samlede udgifter til den fælles opgave. Institutioner/botilbud samt børnesager er ikke en del af bekendtgørelsen og afregnes ud fra en faktisk beregnet fordelingsnøgle. Parenteralernæring: Udgiften dækker over udlevering af ernæringspræparater til patienter i eget hjem. Der er budgetteret med en udgift på 7,2 mio. kr. I 2016 er der et forbrug på området på i alt 6,0 mio. kr. og dermed en mindre udgift på 1,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt en stigning i udlevering til patienter uden for regionen, og dermed en stigning i regionens indtægter. Høreapparater: Området dækker over udgifter til behandling og udlevering i privat regi samt udgifter til udlevering i offentlig regi. Herudover medregnes udgifter til BAHA-høreapparater og ørepropper, hvor der afregnes internt med Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland. Regnskab 2016 udviser et samlet forbrug på i alt 40,1 mio. kr. og dermed et øget forbrug på 3,4 mio. kr. i forhold til regnskab Væksten kan henføres til en stigning i antallet af udleverede høreapparater på ca stk.; udleveringen er ligeligt fordelt mellem privat og offentlig regi. Endvidere er der med den moderne teknologi blevet udviklet en række trådløse tilbehør til høreapparater, der er med til at optimere høreapparaternes ydeevne i forbindelse med kommunikation i støjende omgivelser, når der tales i telefon og ses fjernsyn. Der er sket en markant stigning i udlevering af denne type tilbehør i forbindelse med udlevering af nye høreapparater. Patienter med høretab kan frit vælge, om de ønsker behandling i privat- eller offentlig regi. Henvisningen til behandlingen sker fra egen læge eller praktiserende speciallæge, hvis der findes indikation for høretab. Mere end 50 % af patientgruppen vælger at benytte sig af en privat leverandør på grund af den lange ventetid i det offentlige. 53

54 Sundheds IT Det samlede regnskabsresultat for IT-områdets driftsposter udviser et mindreforbrug på 10 mio. kr., svarende til en afvigelse på 4,5%. Det kan konstateres, at de planlagte aktiviteter er gennemført med én større afvigelse. Afvigelsen skyldes en udskydelse af nyt it-system til understøttelse af servicelogistik (herunder Portør-systemet). Aktiviteterne forbundet med it-systemet forventes gennemført i De øvrige midler er udmøntet på aktiviteter, der primært understøtter forretnings- og arbejdsgange på it-systemer. Udvikling og videreudvikling Nedenstående figur viser fordelingen af midler investeret på udviklingsprojekter inden for sundhedsområdets driftsbudget. Øvrige projekter er bogført på anlægsområdet og er derfor ikke indeholdt i grafen. Figur: IT udviklingsprojekter Først og fremmest kan nævnes videreudviklingsprojekter, der er omfattet i Den kliniske it-arbejdsplads på regionens elektroniske patientjournal (EPJ), herunder Kontoret i lommen. Der har i hele perioden været prioriteret udvikling til understøttelse af blandt andet sammenhæng i patientforløb samt effektiv udnyttelse af data og ressourcer på tværs af systemer, der er omfattet af Den kliniske it-arbejdsplads. Regionen besluttede i 2016 at anskaffe et nyt medicinmodul, hvor godt 10 mio. blev udmøntet og realiseret i Løsningen forventes implementeret ultimo Med henblik på at effektivisere arbejdsgange på hospitalerne blev der investeret midler til systemunderstøttelse af Klinisk Logistik (Pejlemærke for Regionernes Sundheds-it), Service Logistik samt automatiseret indberetning til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Endelig har regionen gennemført et udbud på et nyt system til anæstesi- og intensivområdet. Det Telemedicinske område er ligeledes blevet prioriteret indenfor den samlede ramme, og konkret blev der i 2016 igangsat et projekt om telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med hjertesvigt samt fortsat understøttelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til 800 borgere med KOL. 54

55 Sikker og stabil drift Budgettet til ITs basisdrift er på ca. 115 mio. kr. og under overskriften Sikker og stabil drift omfatter det dels driftskontrakter på ovennævnte områder samt licensaftaler og kontrakter på implementerede løsninger. Alene Office-licenser til alle brugere i regionen andrager ca. 19 mio. kr. Der er mere end nogensinde før fokus på datasikkerhed, og til dette område blev i 2016 udmøntet 7 mio. kr. under emnet Sikkerhed (antivirus, sikring af data, værn mod hacking mv.). Figur: Sikker og stabil drift Ressourceudvikling i perioden fra Mio. kr p/l-niveau Regnskab 2014 Regnskab 2015 Budget 2016 Regnskab 2016 Afvigelse 2016 Afvigelse % Løn 62,4 76,5 61,4 75,7-14,3 23,3 % Andre udgifter 101,0 124,9 158,2 134,6 23,6-14,9 % Indtægter - -9,2 - -0,7-0,7 I alt 163,4 192,2 219,6 209,6 10,0-4,6 % Den øgede fokus på og behov for digitalisering resulterer i vækst på ressourceområdet; dette dels i projektfasen, samt den efterfølgende drift af løsninger. Indtægter bogført under andre udgifter udligner merforbruget i lønudgifterne. Væksten fra 2015 til 2016 på andre udgifter skyldes ud over generel årlig vækst på it-drift blandt andet gentegning af regionens 3-årige licensaftale på MS Office. 55