Udviklingspsykologi II. Den præsproglige kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingspsykologi II. Den præsproglige kommunikation"

Transkript

1 Udviklingspsykologi II Den præsproglige kommunikation Tanja Arrild Schwarz Januar 2009

2 Eksamensnummer 237 Side 2 af 30 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDLEDNING... 3 UDVIKLINGSPERSPEKTIV... 3 BEGREBSAFKLARING... 5 INTERAKTION... 5 KOMMUNIKATION OG DENS INTENTION... 5 IMITATION... 6 INTERSUBJEKTIVITET OG AFFEKTIV AFSTEMNING... 7 DEN PRÆSPROGLIGE INTERAKTION... 9 EN TIDSLINJE... 9 GRÅD EN TIDLIG VOKALISATION IMITATION EN AKTIV KOMMUNIKATIONSFORM KNURREN, PLUDREN OG AT BRUGE JARGON PROBLEMATISERING DEN ADULTOMORFE FEJLTAGELSE FRI TOLKNING METODERNES RELIABILITET OG VALIDITET PSEUDOEMPIRISK FORSKNING AFSLUTTENDE DISKUSSION FORUDSIGELSE EN MULIGHED? KONSENSUS FORSKNING REFERENCER UDVIKLINGSPENSUM SELVVALGT... 27

3 Eksamensnummer 237 Side 3 af 30 Indledning Det er oppe i tiden at kommunikere med sit barn, således er populærvidenskabelige bøger om babytegn et stigende marked. Meget kort sagt er det en form for tegnsprog, der kan benyttes inden barnet kan udtrykke sig verbalt med ord (Acredolo & Goodwyn 1996). Det vakte min interesse, at spædbørn er i stand til at kommunikere. Derfor besluttede jeg at se på forskningen vedrørende præsproglig kommunikation. Min problemformulering er følgende: 1) På hvilken måde har den præsproglige interaktion indflydelse på den tidlige sproglige udvikling? 2) Hvordan kan man sikre, at forskningens viden på området afspejler de egentlige fænomener? 3) Hvilke aspekter af forskningen kan problematisere den viden, der findes på området? Opgaven vil være bygget op, således at der først vil blive redegjort for de for opgaven væsentlige begreber, derefter vil den præsproglige interaktion blive belyst. Efterfølgende vil forskningen blive problematiseret og slutteligt vil det blive diskuteret om forskningen på området er hensigtsmæssig. I opgaven vil de belyste fænomener blive relateret til opgavens fokus; den præsproglige interaktion og kommunikation. Udviklingsperspektiv I det følgende vil der kort blive redegjort for de forskellige udviklingsforståelser, der eksisterer i de forskellige teorier. Desuden vil det blive ekspliceret hvilken af disse, der i denne opgave vil blive brugt som udgangspunkt. Groft sagt kan der foretages en opdeling i 4 forskellige modeller for udvikling. Figur 1 udviklingsforståelser, (Schousboe 2002).

4 Eksamensnummer 237 Side 4 af 30 Den første model viser, hvorledes et fænomen vil opstå og toppe, for derefter at nedtones eller helt forsvinde senere (Schousboe 2002). Relateret til opgavens fokus ville en sådan forståelse indebære, at der skulle være en klar skelnen mellem spædbarnets pludren og det lidt større barns talen. Den anden model, stadiemodellen, viser den trindelte udviklingsforståelse. Således ville alle elementer af pludren skulle forsvinde, når barnet begynder at tale. I denne forståelse er hvert trin en forudsætning for det næste, men afløses samtidig af dette (Stern 2000). I den tredjemodel ses udviklingen som en spiral, i hvilken et fænomen fortsætter men i forandret form (Schousboe 2002). Elementer fra pludren vil eksempelvis fortsætte i det senere egentlige talesprog, men ikke i samme form. Den fjerde og sidste model er den lagdelte eller stratificeringsmodellen. Stern (2000) påpeger, at denne model er inspireret af spiralmodellen. I vid udstrækning minder de to ligeledes om hinanden. Forskellen ligger i, at et fænomen i den lagdelte model kan vedblive i sin oprindelige form i det nye domæne. De tidligere fænomener sameksisterer således med de nye (Schousboe 2002). Valsiners udviklingstænkning, er som jeg ser det, sammenlignelig med Sterns. Valsiner (1997) definerer udviklingen som skabelsen af noget irreversibelt nyt i et over tid genkendeligt system. Det indebærer, at når et fænomen først er skabt, forsvinder det ikke. Dog kan det godt være ubenyttet. Valsiner (1997) pointerer ligeledes, at idet udviklingen tager afsæt i det allerede eksisterende, indebærer det en mulighed for at beskrive de sandsynlige udviklingsbaner. Det er vigtigt, at være bevidst om distinktionen mellem disse sandsynlige udviklingsbaner og den reelle. Det skyldes, at udviklingen tager afsæt i to interdependente systemer; menneske og omverden, som begge er åbne systemer i udvikling og vil derfor begge kunne trække udviklingen i forskellig retning (ibid.). Et centralt begreb hos Valsiner er variabilitet, der skaber forskellige udviklingsmuligheder. Samtidig er det vigtigt at have in mente, at Valsiner mener, at fokus skal være på udviklingsprocessen, for at noget kan siges at være udviklingsorienteret. Dog kan det være en forudsætning at kende til det stabile for at kunne se på forandringsprocessen (ibid.). I den følgende opgave vil Sterns stratificeringsmodel samt Valsiners teori være grundlaget for det anlagte udviklingsperspektiv.

5 Eksamensnummer 237 Side 5 af 30 Begrebsafklaring I det følgende afsnit vil der blive redegjort for de begreber, der er af central betydning for opgaven. Såfremt et begreb har flere gængse forståelser, vil det ligeledes blive præciseret hvilken, der vil blive anvendt i opgaven. Interaktion Begrebet interaktion benyttes flittigt af diverse teoretikere, uden de dog ulejliger sig med at afklare, hvordan de forstår begrebet. Dette gør det således vanskeligt at komme med en teoretisk funderet definition. Det skal dog ikke hindre, at jeg vil beskrive hvordan begrebet skal forstås i denne opgave. Interaktion kan kort sagt siges at være en vekselvirkning mellem personer (Køppe 2004). Interaktion forudsætter altid at to perspektiver forholdes samtidigt (Smedslund 1991). Det defineres ofte i lyset af enten nonverbal eller verbal kommunikation (Køppe 2004). Denne definition kan dog diskuteres i lyset af hvordan kommunikation defineres. Det bliver således nemt en cirkel slutning. Jeg vil derfor afholde mig fra dette og i stedet gå videre med at definere kommunikation. Ligeledes fordi min forståelse af interaktion indebærer, at den kan finde sted uden en egentlig kommunikation. Definitionen af interaktion i denne opgave er således, at det er et samspil mellem personer, og i denne sammenhæng oftest mellem barn og omsorgsperson. Kommunikation og dens intention Kommunikation er et begreb, der findes utallige definitioner af. Den ene er desværre ikke altid mere korrekt end den anden. I det følgende vil et par forskellige forståelser bliver gennemgået. Derefter vil det blive beskrevet hvilken definition, der benyttes i denne opgave. Kommunikation kan overordnet ses som processen i hvilken information, ideer og beskeder bliver overført imellem personer (Bochner & Jones 2003). Ofte afhænger definitionen hos den enkelte teoretiker af, i hvilken grad kommunikationen er intentionel og om den opfattes som sådan. Den snævreste definition af kommunikation ses hos bl.a. McKay, som forudsætter, at afsenderen skal have intention om at kommunikere, samt at det skal opfattes som sådan af modtageren (Lieth et al. 1993). Modtagerens situation eller adfærd skal følgelig ændres på baggrund af det afsenderen har kommunikeret (Fogel 1993). Fra et andet perspektiv kan det siges, at al menneskelig aktivitet har kommunikative egenskaber.

6 Eksamensnummer 237 Side 6 af 30 One cannot not communicate (Watzlawick, citeret i Lieth et al. 1993, p. 15). Det indebærer, at en enhver adfærd afsenderen udviser, kan opfattes som havende et budskab af modtageren. Selvom afsenderen ikke har en bevidst intention om at kommunikere (Lieth et al. 1993). Når man beskæftiger sig med kommunikation frem for adfærd ser man altså på signalværdien frem for selve handlingen (Hopkins 1983). De nonverbale udtryksformer ses som havende stor betydning for kommunikationen (Kuschel 2004). Det er ligeledes et grundlæggende aspekt, når kommunikation observeres hos spædbørn, idet de endnu ikke magter sproget (Hopkins 1983). Dog kan det være svært at lave en klar skelnen mellem sproglig og ikke-sproglig kommunikation, eksempelvis prosodiske signaler er i et spændingsfelt derimellem (Lieth et al. 1993). Den tidligere nævnte meget snævre definition er næppe anvendelig i den komplekse menneskelige interaktionsproces, som kommunikation er. Den stammer fra en tid hvor menneskelig kommunikation blev udforsket med computeren som primær metafor (Fogel 1993). Derimod er det måske også for vidtgående at mene at al adfærd er kommunikation. Et budskab kan sandsynligvis både sendes og modtages intentionelt og ikke-intentionelt (Kuschel 2004). Det bliver således en udviklingsproces (Lieth et al. 1993), hvori begge parter kan ændre deres adfærd alt efter, hvordan den anden reagerer (Fogel 1993). Når kommunikationsbegrebet benyttes i denne opgave, skal det ses som en sådan udviklingsproces, hvori det væsentlige er om adfærden ændres hos de to parter. Imitation Imitation betyder ifølge nudansk ordbog efterligning; i det mellemmenneskelige forhold betyder det, at barnet eksempelvis efterligner moderens ansigtsudtryk. Det er en evne, der er blevet observeret hos nyfødte. Forskellige undersøgelser varierer i forhold til om det kan observeres efter få minutter eller timer (Nagy 2006, Meltzoff & Moore 1999). Uanset hvad kan det med rimelighed siges, at evnen til at imitere må være en medfødt egenskab. Det forkaster Piagets tidligere teori om imitationens genese, da han ikke tager højde for den tidlige imitation (Užgiris 1999). Piagets teori vil, på trods af delelementer, der muligvis kunne implementeres i de øvrige teorier, ikke blive behandlet yderligere. Det neurale grundlag for imitation er, til forskel fra mange andre fænomener, rimeligt udforsket. Grundet denne opgaves omfang vil det ikke blive gennemgået i detaljer. Det skal blot bemærkes at

7 Eksamensnummer 237 Side 7 af 30 Brocas area (Broadmanns area 44) ses som værende involveret i imitationen (Nagy 2006). Dette er af betydning, da området ligeledes er involveret i sprogproduktion (Gazzaniga et al. 2002). En særlig opmærksomhed kan rettes mod, at Baldwin ser imitation som et oprindeligt intrapersonelt fænomen, der først med tiden bliver interpersonelt (Butterworth 1999). At imitation ikke er et færdigt udforsket fænomen viser sig bl.a. ved, at man endnu ikke ved hvorfor en u-formet kurvetendens ofte viser sig. Barnets imitation synes at nedtones omkring seks ugers alderen for igen senere at vende tilbage (Nagy 2006). Der er dog mange usikkerheder i forbindelse med dette og der ses en sammenhæng mellem, at den mundmotoriske imitation falder, samtidig med at den verbale imitation stiger. Således kan man endnu ikke sige noget endegyldigt på dette område (Butterworth 1999). Imitationen menes at kunne give en indsigt i spædbarnets opfattelse af andre personer (Meltzoff & Moore 1999), samt kunne ses som en iboende motivation for at kommunikere (Butterworth 1999). Denne kommunikative funktion vil blive behandlet i afsnittet imitation en aktiv kommunikationsform. Jeg vil i opgaven forstå begrebet imitation som ret afgrænset, det vil sige som: the repetition by one individual of the behaviour of another individual (Lloyd- Morgan 1896, p. 168, citeret i Butterworth 1999, p. 64). Denne er den almene definition, såfremt der i forbindelse med en teori optræder en bredere forståelse af begrebet, vil dette blive præciseret. Intersubjektivitet og affektiv afstemning Det sociale smil er et af de tidlige tegn på en egentlig intersubjektivitet, der ses i løbet af de første levemåneder. Det viser, at barnet er i stand til at dele en emotionel tilstand. På dette stadie foregår det kun, såfremt barnet er i direkte interaktion med omsorgspersonen. Denne form kaldes, af Trevarthen, for primær intersubjektivitet (Cole et al. 2005). Til dette kommer så det, han benævner den sekundære intersubjektivitet, hvilket opstår omkring ni måneders alderen. Det væsentlige her er, at barnet bliver i stand til at dele en emotionel tilstand omkring et tredje objekt eller subjekt (ibid.). Stern (2000) har tidligere erklæret sig uenig med Trevarthen i, at den primære intersubjektivitet er en sand intersubjektivitet. Han afviser dog ikke det sociale smil, men siger, at det er fordi omsorgspersonen kan regulere barnets arousal, herunder emotionelle udtryk. Forskellen er, at Stern

8 Eksamensnummer 237 Side 8 af 30 (2000) forstår det således, at barnet ser oplevelsen som værende kun dets egen. Det har altså endnu ikke en forståelse for, at omsorgspersonen ligeledes føler noget ved oplevelsen. Hvorimod der i en intersubjektiv tilstand er en delt oplevelse, der af begge parter opfattes som sådan. Stern (ibid.) har senere korrigeret sig selv og har på baggrund af andres empiriske fund accepteret, at den primære intersubjektivitet findes hos det nyfødte barn som en egentlig intersubjektivitet. Det Stern (2000) betegner intersubjektivitet, er det, Trevarthen kalder sekundær intersubjektivitet. I den følgende opgave vil jeg benytte ordet intersubjektivitet, forstået som den sekundære. Jeg vil præcisere, såfremt det betegner den primære intersubjektivitet. Det er således Trevarthens definitioner jeg vil benytte, da disse nu synes at være alment accepteret. Sterns (2000) begreb, affektiv afstemning, kan ses som en del af den sekundære intersubjektivitet. Et vigtigt aspekt af denne er, at den er førsproglig. Stern (ibid.) beskriver en affektiv afstemning som: en omformulering, en gentagelse af en subjektiv tilstand (p. 210). Det er således noget mere end blot en simpel imitation. Det er snarere en gengivelse af en emotionel tilstand end en simpel imitation af en gestus. Stern (2000) påpeger, at for at barnets følelsestilstand kan erkendes hos omsorgspersonen, og at dette opfattes sådan af barnet, må omsorgspersonen matche denne affektive tilstand med egen ydre adfærd, der ikke er ren imitation, men et modsvar til barnets adfærd. Affektiv afstemning er derfor udførelse af adfærd, der udtrykker følelseskvaliteten ved en delt affektiv tilstand uden at imitere det nøjagtige adfærdsmæssige udtryk for den indre tilstand (Stern 2000, p. 190). Det er vigtigt, at det ikke er ren imitation, da den ikke er et udtryk for den indre, men blot den ydre tilstand, snarere formen end indholdet (Stern 2000). Dog skal det påpeges, at tidligere teoretikere har benyttet ordet modificeret imitation til at beskrive noget lignende, men som det ligeledes fremgår af afsnittet Imitation, vil der i opgaven, som hos Stern (ibid.), blive benyttet en mere afgrænset forståelse af ordet imitation. Det er dog vigtigt at have in mente, at der ikke er et modsætningsforhold mellem affektiv afstemning og imitation. De er blot to forskellige aspekter af

9 Eksamensnummer 237 Side 9 af 30 interaktionen mellem barnet og omsorgspersonen (ibid.). De betegner begge en form for intersubjektivitet, og vil ligeledes i denne opgave, blive betragtet som sådan. Den præsproglige interaktion I det følgende vil forskellige aspekter af den præsproglige interaktion blive analyseret. Det vil ske med fokus på dens kommunikative egenskaber og interaktionen som værende prædisponerede for sprogudviklingen. Indledningsvis vil barnets udvikling blive opridset, derefter vil de efterfølgende afsnit ikke optræde kronologisk i forhold til barnets udviklingsbane, men vil derimod være emne opdelt, således at samme fænomen afdækkes i forhold til de forskellige alderstrin det optræder på. En tidslinje Selvom man skal være påpasselig med at sætte aldre på enkelte egenskaber, eftersom et hvert barn altid vil have en individuel udvikling (Bleses et al. 2007), vil der i dette afsnit blive gennemgået nogle overordnede træk i udviklingen, idet der er nogle få overordnede fænomener der er rimelig enighed om, hvornår opstår. Denne gennemgang vil være overfladisk, og de for fokus relevante begreber vil blive behandlet nærmere i senere afsnit for sig. Det nyfødte barn har en række medfødte egenskaber herunder at kunne græde, vise ansigtsudtryk, percipere fonemer og kunne diskriminere sprog fra andre lyde. I den forbindelse kan det ligeledes nævnes, at barnet inden for få dage besidder evnen til at diskriminere dets modersmål fra et fremmedsprog (Cole et al. 2005). Det kan dog godt tænkes, at barnet blot kan genkende de prosodiske signaler, der tilhører modersmålet, snarere end det kan skelne enkelt ordene fra hinanden (Ushakova 2000). Omkring 2-3 måneders alderen ses det første sociale smil. Dette efterfølges af at barnet begynder at klukke og knurre, altså komme med vokallyde (Cole et al. 2005, Ushakova 2000). Flere ekspressive udtryk kan ligeledes observeres i denne alder eksempelvis flere ansigtsudtryk, visuel orientering, hovedbevægelser og håndgestik. Desuden ses mundbevægelser, der kan indikere et forsøg, fra barnets side, på at artikulere (Trevarthen & Marwick 1986). Når barnet er godt et halvt år gammelt begynder det at pludre ved at kombinere vokal- og konsonantlyde, eks. bababa (Cole et al. 2005). Endvidere har det her en begyndende forståelse for rytme og prosodi i sproget. Denne udvikles dog allerede i det små omkring 4 måneders alderen

10 Eksamensnummer 237 Side 10 af 30 (Trevarthen & Marwick 1986). Desuden opstår der en begyndende fælles opmærksomhed og barnet begynder i det små at benytte social referering (ibid.). Omkring 9-10 måneders alderen sker der kvalitative skift på flere områder. Her begynder barnets pludren eksempelvis kun at indeholde de lyde, der benyttes i modersmålet. Derudover vil barnets pludren løbende begynde at have intonation og betoning, som om det var rigtige sætninger (Cole et al. 2005). I denne alder bliver barnets pludren tillige tydelig intentionel. Der er her ingen tvivl om dens kommunikative funktion (Trevarthen & Marwick 1986). Det observeres gennem barnets kropssprog og intonation (Cole et al. 2005). Endvidere bliver den sociale referering selektiv, således at barnet bliver bevidst om, hvorvidt omsorgspersonen har opmærksomheden samme sted som barnet eller ej (ibid.). Når barnet er ca. et år begynder det at pege som kommunikations form. Det er dog stadig ikke fuldt bevidst om, at det kræver, at omsorgspersonen ser på barnet, førend det giver mening at pege. Først omkring de 18 måneder er denne mere veludviklede sociale referering tilstedeværende, denne sociale referering har betydning for den senere forståelse af opmærksomheden i samtalen (Cole et al 2005). Herefter går udviklingen hurtig og bliver til et egentlig sprog (ibid.). Det ligger således udenfor denne opgaves rammer at beskrive den videre udvikling. Gråd en tidlig vokalisation Barnegråd er en lyd de fleste reagerer på. Der er ingen tvivl om, at det evolutionært er startet som et alarmsignal. Komparativ forskning viser dette tydeligt (Cole et al. 2005, Cecchini et al. 2007). Nyere forskning er dog begyndt at se på gråden som mere end det. Forskningen ser nu ligeledes på, hvorvidt gråden har en bredere kommunikativfunktion, især fordi menneskebarnets gråd sommetider i evolutionært perspektiv vil være direkte upassende (Cecchini et al. 2007). Gråden kan have forskellig intensitet, og man kan skelne forskellige typer. Alligevel kan det være svært for voksne i almindelighed, og ligeledes for forældre, helt at vurdere årsagen til gråden (Cole et al. 2005). Empiriske undersøgelser forsøger at afklare, hvorvidt de forskellige typer gråd har forskellig mening og på denne vis er en form for protokommunikation. Der ses en tendens til, at et barn græder med en højere frekvens, når det har været udsat for smerte, eksempelvis ved blodprøvetagning, end når det blot græder spontant (Clarici et al. 2002). Andre tegn på stort ubehag hos barnet er, at gråden har længere udåndinger, få korte pauser og udbredt dysfoni. Det fortæller dog stadig ikke omsorgspersonen årsagen til ubehaget (Cecchini et al. 2007). En sådan, af omsorgspersonen ønskelig, årsagsforklaring er sandsynligvis ikke mulig, da der ikke ser ud til være

11 Eksamensnummer 237 Side 11 af 30 en kvalitativ forskel på gråden i forhold til dens årsag, f.eks. ved sult og smerte (ibid.). Det kan dog stadig ikke fuldstændig udelukkes, da barnets primære omsorgsperson sommetider vil mene, at kunne skelne gråden og heraf kunne tolke årsagen til barnets ubehag. Det har dog endnu ikke været muligt at finde en metode, hvormed dette empirisk kan testes (Clarici et al. 2002), der er fortsat kontroverser på området (Cole et al. 2005). Man har foretaget forsøg for at teste, hvorvidt taktil kommunikation indvirker på nyfødte børns gråd (Cecchini et al. 2007). I disse har man holdt barnet i hånden og stimuleret det med sine fingre, alt efter hvor hårdt barnet har trykket (ibid.). Det kan godt diskuteres, hvorvidt dette er en egentlig kommunikation eller blot en behagelig stimulus for barnet. Man har i undersøgelsen indlagt en pause efter berøringen for at sikre, at det ikke var selve berøringen, der havde en afslappende effekt og så derefter vist barnet en ny og ukendt stimulus (ibid.). Resultaterne peger i retning af, at et nyfødt barn er i stand til at holde repræsentationer af tidligere kommunikation og derved have forventninger til senere kommunikation. Det mindsker deres gråd i forbindelse med den fremmede stimulus (ibid.). Således bliver gråden mere end blot et alarmsignal, som det ellers ses hos andre primater. Menneskebarnet græder nemlig også, selvom omsorgspersonen er til stede, hvilket egentlig udsætter det for en risiko evolutionært set (ibid.). Det, at det nyfødte barns gråd er forskellig alt efter dets oplevede ubehag tyder på, at det er en form for protokommunikation, da det at fremkalde højfrekvens lydende er energikrævende. Denne form for kontrol af lydenergi ses også når voksne kommunikerer (Clarici et al. 2002). Grådens kommunikationsfunktion ses ligeledes ved, at spædbørn ikke imiterer deres egen gråd; kun andre spædbørns gråd. Det kan således opfattes som en form for et forsøg på at dele en emotionel tilstand (Kugiumutzakis 1993). En form for intersubjektivitet, der ellers normalt først tilskrives barnet senere, jf. afsnittet Intersubjektivitet og affektiv afstemning. I løbet af de første par måneder begynder barnet at kunne græde mere voluntært grundet det cerebrale korteks modning. Undersøgelser viser, at omsorgspersoner oplever, at deres barn her græder fordi det keder sig og ikke et egentligt ubehag (Cole et al. 2005). Med al denne forskning omkring barnegråd må man dog have in mente, at barnet i denne tillægges intentioner, vi som voksne ikke umiddelbart kan efterprøve, hvorvidt er til stede eller ej. Denne problemstilling vil blive behandlet i afsnittet Den adultomorfe fejltagelse.

12 Eksamensnummer 237 Side 12 af 30 Imitation en aktiv kommunikationsform Imitation, som beskrevet i begrebsafklaringen, ses som værende en medfødt egenskab. Hvilket også gør det til en af de tidligste og muligvis mest primitive kommunikationsformer, som barnet benytter. Imitationen skal ses som en aktiv handling fra barnets side. Spædbarnet skal således ses som en agent på lige fod med enhver anden person. Dette er gældende selvom forholdet mellem spædbarnet og den voksne i imitationen er ulige. Således er der stadig belæg for at opfatte imitationen som værende en interaktion de to imellem (Užgiris 1999). Imitation er på denne vis det nyfødte barns primære interaktionsform (Nadel et al. 1999). Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det dog oftest er omsorgspersonen, der imiterer spædbarnet (Užgiris 1999, Trevarthen et al. 1999). Undersøgelser viser, at det ved vokal imitation, i 73 % af tilfældene er moderen, der imiterer barnet, hvorimod det kun i 27 % af tilfældene er barnet, der imiterer moderen (Kugiumutzakis 1993, 1999). Dette underminerer dog ikke, at det er en kommunikationsform, at det er sådan viser sig blandt andet i spædbarnets forståelse af turtagning. Denne forståelse kan observeres i samspillet med omsorgsperson og barn. Spædbarnet må således være i stand til at aflæse omsorgspersonens ønske om en interaktion (Kugiumutzakis 1999, Butterworth 1999). Desuden viser det, at spædbarnet synes at have en iboende motivation for at kommunikere (Nagy 2006), da det ellers ikke ville imitere præcis, når det passer ind i kommunikationsreglementet. Spædbarnet synes at koordinere sine imitationer med moderens rytme (Trevarthen et al. 1999). Det skal dog bemærkes, at omsorgspersonen oftest er medregulator, så det er muligt for barnet at vide, hvornår det er dets tur (Nadel et al. 1999). Det ændrer dog ikke ved, at spædbarnet skal være i stand til at aflæse, hvornår omsorgspersonen giver det turen. Desuden ses det, at spædbarnet sommetider udviser adfærd, det selv tidligere har imiteret og nu venter på, at omsorgspersonen skal imitere det (Nagy 2006). Imitation er således også en måde at motivere den anden på (Trevarthen et al. 1999) og viser en forståelse for kommunikationsreglerne om turtagning, samt processen i at ændre den andens adfærd. Denne imitation er ligeledes en forløber for en egentlig intersubjektivitet, idet spædbarnet må være i stand til at have indre repræsentationer af både sig selv og den anden for at være i stand til at imitere, eksempelvis ville mundmotoriske imitationer ellers være umulige, da barnet ikke er i stand til at se sin egen mund (Kugiumutzakis 1999, Bremner 2003). For at kunne koordinere dets eget ansigtsudtryk med den voksnes, kræver det at barnet har en social forståelse (Bremner 2003). Trevarthen og hans kollegaer (1999) kommer med følgende udsagn

13 Eksamensnummer 237 Side 13 af 30 [I]mitations are of greater interests when they are not exactly the same as the identified model act. (p. 141). Dette henviser således til noget mere end blot en ren efterligning. Imitation benyttes således til at regulere den intersubjektive proces og ikke blot til at imitere ekspressive udtryk, men ligeledes personens motiver og hensigter (Trevarthen et al. 1999). Det minder om det Stern (2000) ville kalde affektive afstemninger, disse er oftest amodale og således ikke rene imitationer. Imitationen udvikler sig således ifølge med barnets udvikling i hukommelseskapacitet, selvforståelse, kognitive kategorier, samt motorisk. Desuden må skiftet fra den primære til den sekundære intersubjektivitet inkluderes. Der sker således en ændring i den sociale relationsform (Trevarthen et al. 1999). Barnets udvikling medfører, at det får større muligheder for forskellige imitationer. Muskelstyrken gør eksempelvis selektiv opmærksomhed muligt, da barnet nu bedre kan styre sine hoved- og kropsbevægelser. Desuden kan barnet begynde at imitere rytme og prosodi, eksempelvis forsøge at synge med på børnesange, ved at efterligne lydene. Disse evner medfører ligeledes evnen til de simple lege, hvor imitation er det centrale, ofte i forbindelse med sangfagter (ibid.), eksempelvis til klappe klappe kage. Sådanne lege er af betydning for sprogudviklingen, idet der skabes et grundlag for, at barnet forstår, at der kan være sammenhæng mellem sprog og handling (Bochner & Jones 2003). Slutteligt er det vigtigt at påpege, at selvom imitation er blevet behandlet rimeligt isoleret i ovenstående, eksisterer den ikke i et kommunikationsvakuum. Den er blot en enkelt udtryksform blandt andre, eks. vokaliseringer (Kugiumutzakis 1999). Imitation er ligeledes ofte en måde, hvorpå de øvrige kommunikationsformer udtrykkes. Knurren, pludren og at bruge jargon 1 Det lille barn vokaliserer, inden det har et egentligt sprog. Disse vokalisationer kan både ses som værende måden barnet øver sig inden det rigtige sprog er udviklet, og som en måde for barnet at kommunikere på. Den ene synsvinkel udelukker ikke den anden. Vokaliseringerne hos det lille barn tjener sandsynligvis begge formål. Desuden må det holdes for øje, at børn er forskellige. Til trods nogle generelle udviklingsstier, så er et hvert barns specifikke udvilklingssti fra vokaliseringer til tale unik (Locke 1986). 1 Oversættelse af de engelske begreber cooing, babbling & jargoning.

14 Eksamensnummer 237 Side 14 af 30 De første vokaliseringer udover gråd er vokallyde. Spædbarnet knurrer i første omgang spontant og ofte i længere perioder. Til forskel fra gråden markerer disse vokaliseringer enten en neutral eller positiv subjektiv følelse hos barnet (Ushakova 2000). Det kan måske siges at være almen viden, men det kan godt problematiseres, om dette er en sand viden. Idet barnet tillægges en emotionel tilstand, som det empirisk er umuligt at måle, jf. afsnittene Den adultomorfe fejltagelse og Metodernes reliabilitet og validitet for en problematisering af dette. Kort efter, at de første knurre lyde fremtræder, begynder barnet at reagere med disse, når der tales til det. Såfremt en voksen imiterer barnets lyde, vil det ligeledes svare med flere vokaliseringer. På denne måde optræder der her, som det ligeledes blev beskrevet ved imitation, en forståelse for turtagning hos spædbarnet (Cole et al. 2005). Generelt skal det påpeges, at spædbarnet primært kommunikerer med omsorgspersoner og andre voksne, det kender (ibid.). Det kan skyldes, at disse personer, grundet deres kendskab til barnet, i højere grad er i stand til at agere medregulator for barnet, hvilket som tidligere nævnt kan være en forudsætning for, at barnet er i stand til at vokalisere efter tur. Når barnet begynder at pludre ved kombinere lydene, først vokallydene og derefter vokal- og konsonantlyde, markerer det et vigtigt trin i den begyndende sprogudvikling. Da denne kombinationsevne kan ses som en form for metafonologi, idet de er en del af det senere udviklede sprog (Oller 1986). Et par måneder efter at barnet er begyndt at pludre indskrænkes lydproduktionen til de lyde, der benyttes i modersmålet (Cole et al. 2005). For at vende lidt tilbage til udgangspunktet, kan barnets pludren ses som havende et kommunikationsformål, da det ser ud til, at barnet er i stand til at udtrykke sig voluntært (Ushakova 2000). Da barnet ligeledes ofte pludrer, når det tror sig alene i eksempelvis legesituationer, kan det også tænkes, at barnet øver sig på lydende uden en intention om at kommunikere (Cole et al. 2005). Som jeg ser det kan denne øvelsesfunktion dog ligeledes ses som værende et biprodukt af at barnet muligvis blot finder det sjovt at fremsige lydende. Den sidste form for vokaliseringer, inden der begynder at komme egentlige ord, er når barnet bruger jargon, det vil sige at vokaliseringerne har samme intonation, betoning og tonehøjde som egentlige ord og sætninger (Cole et al. 2005, Bochner & Jones 2003). Her ses ligeledes en tydelig intentionalitet bagved vokaliseringerne. I denne alder lige omkring et år kan barnet blive tydelig frustreret, hvis det oplever ikke at blive forstået af den voksne (ibid.). Disse vokaliseringer begynder efterhånden at ligne rigtige ord og har derfor stor betydning for udviklingen af et egentligt sprog (Bochner & Jones 2003). Der må dog ikke herske tvivl om, at de ikke blot er trin på vejen, de har ligeledes en vigtig kommunikativbetydning, når de benyttes.

15 Eksamensnummer 237 Side 15 af 30 Problematisering I de forudgående afsnit, er den præsproglige kommunikation blevet belyst. I det følgende vil aspekter af denne blive problematiseret. Der vil således blive sat spørgsmålstegn ved forskningen på området. Hvorvidt resultaterne herfra er et artefakt, frembragt på baggrund af metoderne og forskernes forudindtagelser, samt i hvilken grad forskningsresultaterne beskriver de faktiske fænomener. Den adultomorfe fejltagelse Flere gange i de tidligere afsnit er der blevet henvist til den adultomorfe fejltagelse. I det følgende vil der blive redegjort for denne, samt blive diskuteret hvilken betydning den har for forskningen og for barnets udvikling. Den adultomorfe fejltagelse indebærer, at omsorgspersonen i sin omgang og tale til barnet handler, som om det er en interaktion og kommunikation med lige forudsætninger hos begge parter, der finder sted (Rasmussen, 1999). Det er ligeledes omsorgspersonen, eller den observerende forsker, der tillægger barnets adfærd en kommunikativ intention (Hopkins 1983). Barnet tillægges således egenskaber, der egentlig ikke vides, om er til stede eller ej (Rasmussen 1999, Caimaioni 1993). Den adultomorfe fejltagelse finder således både sted blandt omsorgspersoner og forskere. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorvidt den adultomorfe fejltagelse er et problem eller ej. Svaret er som i så mange andre tilfælde ikke entydigt. I forskningen kan det være problematisk, da den medfører, at der tolkes på barnets handlinger og de gøres intentionelle uden at vide, hvorvidt de er det fra barnets side eller ej (Stern 2000). Det er som sådan ikke et problem, der kun gør sig gældende for spædbørnsforskningen, det bliver blot endnu mere udtalt, når man ikke kan verificere sin tolkning grundet barnets manglende sprog (ibid.), jf. afsnittet Fri tolkning. Den adultomorfe fejltagelse er derfor i vid udstrækning et onde, man ikke kan blive fri for i spædbørnsforskningen. Hvilket gør det endnu vigtigere, at man er sig den bevidst. Da det gør en i stand til at begrænse den så meget som muligt (Hopkins 1983, Stern 2000). Det gøres bl.a. ved at forskere i deres resultater og diskussioner konstant opsætter alternative fortolkningsmuligheder. I interaktionen mellem omsorgsperson og barn er den adultomorfe fejltagelse snarere positiv, da den er med til at facilitere barnets sociale udvikling (Rasmussen 1999). Når barnets adfærd af omsorgspersonen opfattes som værende intentionel, vil barnet i hvert fald med tiden lære, at det kan benytte adfærden intentionelt, uanset hvorvidt den er det fra start (ibid.). Det er således et tveægget sværd. Umiddelbart synes det

16 Eksamensnummer 237 Side 16 af 30 vigtigst, at det har en positiv funktion overfor barnets udvikling, men dette gør det ikke mindre vigtigt at have det in mente i forskningen, da resultaterne fra denne ellers bliver ubrugelige, jf. afsnittet Metodernes realibilitet og validitet. Fri tolkning I forlængelse af det foregående afsnit vil den frie tolkning blive sat under lup. Tolkning er nødvendig i forbindelse med al forskning. Som tidligere nævnt bliver den ikke mindre i spædbørns forskningen snarere tværtimod (Stern 2000). Normalt når man tolker, på eksempelvis interviews, har man muligheden for at verificere sine fortolkninger ved at spørge informanten (Kvale 1997). Denne mulighed forlægger ikke når det er spædbørn, der observeres (Kugiumutzakis 1993). Som oftest vil flere mulige tolkninger være til stede, og det er således forskerens ansvar at være sig dem alle bevidst (Kvale 1997). Ikke mindst er det vigtigt, at forskeren gør sine forudindtagelser tydelige, idet disse er alt afgørende for tolkningen af de empiriske data (Smedslund 1991). Når dette kobles til forskningen om spædbarnets kommunikation, rejser spørgsmålet om intentionaliteten sig endnu en gang. Som beskrevet er der ingen tvivl om, at voksne i almindelighed tillægger, fortolker og handler på barnets adfærd, som havde den en intention, et mål og en kommunikativ funktion. Det er dog vigtigt at skelne dette fra barnets egentlige kapacitet (Camaioni 1993), da det er den forskningen ønsker at afdække. Tager man imitationen som eksempel, kan det, at den finder sted hos nyfødte, ikke afklare hvorvidt den har en kommunikativ funktion eller ej (Nadel et al. 1999). Det er i denne sammenhæng et problem, at intersubjektivitet sjældent defineres i et omfang, så det bliver operationaliserbart (ibid.), hvilket er det grundlæggende kriterium for, at man kan binde forskningsresultaterne op på begrebet (Karpatschof 2006). Hvis intersubjektivitet ikke operationaliseres, bliver det særdeles vanskeligt at se, hvorvidt imitation er en form for intersubjektivitet. Nadel har forsøgt at overkomme denne problemstilling ved at se på barnets reaktion på at blive imiteret. Hvorvidt gen-imiterer barnet omsorgspersonen, når denne imiterer barnet (Nadel et al. 1999). Som det fremgår af ovenstående, er det essentielt for spædbarnsforskningen at være sig bevidst om, hvordan man fortolker barnets adfærd og konstant huske på, at der kan være en distinktion mellem hvad voksne tillægger barnets adfærd og barnets egen kapacitet. Det kan ikke undgås, at tolkningen af forskningsresultaterne vil være forskerens subjektive tolkning, da barnet ikke kan verificere tolkningerne (Kugiumutzakis 1993). Det kan derfor ikke nævnes nok gange, at det er essentielt, at

17 Eksamensnummer 237 Side 17 af 30 forskeren er bevidst om de multiple fortolkningsmuligheder, for således at begrænse det subjektive aspekt i videst muligt omfang. Metodernes reliabilitet og validitet De forudgående afsnit har set på en af de mulige fejlkilder, der opstår, når forskere forsøger at afdække spædbørns udvikling. I lyset af dette kan det diskuteres, hvorvidt de oftest benyttede undersøgelsesmetoder er optimale, eller om det ville være fordelagtigt at tænke i alternativer. Det vil forsøges belyst i det kommende afsnit uden dog at komme med den endelige løsning på dette problem, der i vid udstrækning gør sig gældende for al videnskab (Karpatschof 2006). De to oftest benyttede metoder i spædbørnsforskningen er observation og eksperimentelle forsøg. Ingen tvivl skal herske om, at begge metoder har deres fordele. Observationen har blandt andet den fordel, at den kan foregå i barnets naturlige miljø (Cole et al. 2005). Et forsøg vil som oftest foregå i en kunstig og ukendt kontekst, der kan få forsøgspersonen til at opføre sig anderledes end vanligt. Dette er i særlig høj grad gældende for børn (ibid.). Det påvirker generaliserbarheden (Brofenbrenner 1977) og således den økologiske validitet, med hvilken menes, om adfærden i den undersøgte kontekst ville være den samme i en anden kontekst. Omvendt er et forsøg langt nemmere at kopiere og således teste reliabiliteten på (Cole et al. 2005). Man kan altså teste, hvorvidt man finder det samme, hvis fænomenet måles igen med en ny eller samme metode (Kvale 1997). En observationen påvirkes i langt højere grad af observatøren og vil derfor være mere subjektiv (Cole et al. 2005). I forhold til spædbørnsforskningen er validiteten et vigtigt begreb. Det beskriver: hvorvidt en metode undersøger det, den har til formål at undersøge (Kvale 1997, p. 233). Dette kan igen knyttes til diskussionen om imitation og dens kommunikative funktioner. Man kan benytte Kugiumutzakis (1993) forskning som eksempel på en observation, der har høj økologisk validitet. I det observationerne foregik i børnenes eget hjem over en seks måneders periode, samt at børn der så mere på observatøren end på moderen eller mødre der blev kejtet i deres adfærd blev udelukket fra studiet (ibid.). Det kan dog efter min opfattelse diskuteres, hvorvidt en sådan udelukkelse ligeledes kan være en fejlkilde, da det kunne have fortalt noget om imitationen i en situation, der ligeledes kan opstå i andre sammenhænge. Men for studiet af den vokale imitation mellem mor og barn har det primært været fordelagtigt, da det har medført, at der var en naturlig og

18 Eksamensnummer 237 Side 18 af 30 uforstyrret kontakt mulighed mellem de to. I observationsstudiet blev videooptagelser benyttet og disse blev kodet i forhold til hvilke lyde der blev imiteret og af hvem (Kugiumutsakis 1993). Det blev konkluderet, at det gennemsnitlige antal imitationer på en dag er forholdsvist lavt, samt at moderen oftere imiterer spædbarnet end omvendt (ibid.). Da eksempelvis Papoušek og Papoušek i deres forskning har fundet, at der var lige mange imitationer fra begge parter, kan resultatet problematiseres. Kugiumutzakis (1993) forklarer selv dette med, at Papoušek bruger en anden kodning, hvor hele stavelser ikke behøver være imiteret blot enkelt lyde, førend det kodes som imitation. Som det fremgår af ovenstående, kan en lille detalje således i operationaliseringen af begrebet imitation medføre forskellige resultater. Det er derfor væsentligt, at man tester reliabiliteten af de to undersøgelser, da de finder noget forskelligt. Jeg finder det ligeledes vigtigt at påpege, at deres validitet kan anfægtes, da de begge mener at undersøge det samme, men ikke får samme resultat. Dette betoner vigtigheden af, at forskere altid definerer deres begreber tydeligt, for at det bliver muligt at sammenligne forskningsresultaterne og derefter generalisere ud fra disse. Hvorvidt der skal benyttes alternative metoder, kan derfor ikke klart afklares, da der ved enhver metode vil være både fordele og ulemper. Således bliver det måden, hvorpå en metode benyttes, der er væsentlig. Pseudoempirisk forskning Sommetider forsøger empirisk forskning at være så eksplorativ og induktiv, at det benægtes, at der er hypoteser bag. Andre gange testes hypoteser, der vel egentlig kan betragtes som aksiomer. Spørgsmålet er, om der ikke altid vil være nogle basis antagelser, der påvirker tolkningen af resultaterne, og er denne forskning så pseudoempirisk, såfremt den ikke forholder sig til disse? Ifølge Smedslund (1991) er et af problemerne ved den psykologiske forskning, at det ikke erkendes at der eksisterer aksiomer, altså grundsætninger, der ikke kan bevises empirisk. I hvert fald bliver de ikke udtalt eksplicit. Smedslund (1991) udtrykker det således it is rare in psychological articles to find formal definitions of the concepts involved, explicit statement of the axioms taken for granted, and formal derivations from the concepts and axioms to the predictions made measures used ( p. 327). Denne problemstilling ses eksempelvis, som nævnt i begrebsafklaringen, ved begrebet interaktion. Adskillige forskere benytter begrebet i deres artikler, men det bliver kun yderst sjældent defineret

19 Eksamensnummer 237 Side 19 af 30 og som oftest retrospektivt i forhold til de fundne resultater. Derved bliver det heller ikke operationaliserbart og således ikke direkte anvendeligt i den empiriske forskning. Smedslund (1991) påpeger, at megen forskning reelt er pseudoempirisk, idet svaret er givet a priori, resultaterne kan begrundes logisk. Hypotesen vil således ikke være falsificerbar. Der behøves således ikke empirisk forskning til at forklare det. Et hvert resultat, der strider imod aksiomet vil blive vurderet som værende fejlagtigt og derfor udelukket (Smedslund 1994). Dette kan egentlig også ses som en svaghed ved Smedslund teori, at han ikke mener, at det er muligt at validere de a priori givne definitioner, fordi det betyder, at såfremt der findes et modgående resultat vil det blive negligeret, frem for at blive analyseret som noget, der muligvis har stor indvirken på forskningsresultatet (McCall 1994). For at give et eksempel på en forskning, der er beskrevet i denne opgave, som ifølge Smedslund ville kunne problematiseres, vil jeg henvise til Clarici et al. (2002) s grådforskning. I deres undersøgelse ønskes det belyst, hvorvidt gråd udelukkende er et alarmsignal eller ligeledes en kommunikationsform (ibid.). Her kan man så vende det om og spørge, er det overhovedet muligt, at det udelukkende kan være det ene eller det andet, er det ikke blot begge dele. Det bliver konkluderet at det er en form for kommunikation, fordi forskellig frekvens indikerer forskellig former for misbehag (ibid.). Men idet gråden kommunikerer et misbehag, er det vel også et alarmsignal for at noget er galt. Således kommunikerer barnet gennem gråden som alarmsignal. Ifølge Smedslund (1994) er en forskning, der blot tester noget, der er givet apriori pseudoempirisk. Det eneste som en empirisk testning af et aksiom formår, er at teste om metoden kan måle fænomenets eksistens (Smedslund 1994). Omvendt kan Trevarthens forskning indenfor de forskellige former for intersubjektivitet (Cole et al. 2005) godt være empirisk, da alderen og evnen til intersubjektivitet kan kombineres på et utal af måder, enhver hypotese ville således kunne falsificeres. Således er der en reel grund til at afprøve empirisk, hvorvidt der er en korrelation eller ej og i givet fald hvilken (Smedslund 1994). Således forkaster Smedslund ikke al empirisk psykologisk forskning, men påpeger blot, at der er behov for en mere kritisk tilgang til, hvorledes der forskes. Afsluttende diskussion Afslutningsvis vil jeg diskutere to emner der har været gennemgående i denne opgave. For det første hvorvidt forudsigelse af sprogudviklingen er en mulighed, da dette implicit har været taget

20 Eksamensnummer 237 Side 20 af 30 for givet i tidligere afsnit. For det andet vil det blive diskuteret, hvorfor forskningen på området umiddelbart ser ud til at opnå en konsensus. Forudsigelse en mulighed? For at vende tilbage til udviklingsperspektivet, der blev redegjort for i starten af denne opgave. Kan man sige, at såfremt de tidlige vokaliseringer danner et grundlag, samt stadig er eksisterende i det egentlige sprog, burde man, i hvert fald i nogen grad, kunne forudsige sprogudviklingen på baggrund af, i hvilket omfang spædbarnet benytter vokaliseringer. I det følgende vil dette forhold blive diskuteret. Forskningen på området viser generelt, at der er en korrelation således, at et spædbarn der vokaliserer meget og tidligt benytter mange forskellige lyde ligeledes senere vil tale godt som tre årig. Problemet er, at der ikke er nogen signifikant korrelation den modsatte vej. Hvilket indebærer, at selvom spædbarnet har produceret få lyde, betyder det ikke, at barnet senere får et dårligt sprog (Menyuk et al. 1986, Vihman 1986). Generelt viser der sig dog en tendens til, at den præsproglige kommunikation, herunder imitation, i hvert fald har en indflydelse på det halvandet år gamle barns sprogforståelse (Laakso et al. 1999). Det er blot væsentligt i denne sammenhæng at nævne, at der ligeledes ses en tendens til at vokaliseringsforskellene børnene i mellem først udviskes i løbet af det tredje leve år (Menyuk et al. 1986). Selv hos de børn, der udvikler sprogvanskeligheder, kan man ikke umiddelbart retrospektivt i longitudinale studier se, hvorfor problemerne er opstået. Selvom der i nogle tilfælde har været få vokaliseringer, er dette ligeledes tilfældet hos nogle af de børn, der senere får en normal sprogudvikling. Det kan således ikke ses som værende det afgørende enkeltstående element (ibid.). Vil alt dette nu sige, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvordan barnet vokaliserer som spædt? Svaret er nok nej. Det har sandsynligvis en betydning, men sprogudviklingen påvirkes multifaktorielt. For som det er beskrevet tidligere, er nogle af de præsproglige funktioner medfødte, men som Valsiner (1997) skriver det the child can never be independent from the environment (p. 173). Således kan man som tidligere nævnt, jf. Udviklingsperspektiv, godt komme med nogle bud på hvad sandsynligheden er for, at barnet følger en hvis udviklingsbane. Dette garanterer dog på ingen måde, at dette bliver den faktiske, idet barnet påvirkes af dets omgivende miljø, herunder sine omsorgspersoner, der ligesom barnet selv er i under konstant påvirkning og udvikling.

21 Eksamensnummer 237 Side 21 af 30 The developing person is constantly involved with dynamically changing environmental context in ways that are oriented toward transcending the structure of the context-at-the-time (Valsiner 1997, p. 168). Man må såedes holde sig for øje at der er probalistiske udviklingsbaner. Dette betyder og ikke at vokaliseringerne eksempelvis determinerer sprogudviklingen. Konsensus forskning Ser man på et bredt udsnit af forskningen på området omkring den præsproglige interaktion og kommunikation, er der i bredt perspektiv enighed om, hvorledes udviklingen finder sted på området. Det kan vække spørgsmålet, har man her fundet nøglen, eller er der her bare tale om, at alle opnår en konsensus, fordi de benytter samme metoder? Eksisterer der måske alligevel også forskelle, hvis man nærlæser forskningsresultaterne og er det så fordi de har benyttet forskellige metoder? Der er sandsynligvis ikke noget endegyldigt svar. Muligheden foreligger, at man på nogle dele af området har fundet svaret på, hvorledes noget finder sted. Som jeg ligeledes beskrev det i afsnittene Metodernes realibilitet og validitet og Pseudoempirisk forskning er det ligeledes ofte tilfældet, at resultater, der ikke umiddelbart passer ind i hypotesen, vil blive fraregnet, medmindre de optræder i så stort omfang, at de ikke kan negligeres. Dette ses eksempelvis i Kugiumutzakis (1993) undersøgelse ved, at nogle personer i samplet udelukkes. Samtidig kan der i noget af forskningen være en tendens til at teste aksiomer, der per definition ikke er mulige at teste (Smedslund 1991). Der er dog enkelte uenigheder, eksempelvis i hvor høj grad man kan forudsige udviklingen, dette blev behandlet i foregående afsnit. Overordnet set er forskerne dog enige om, at den præsproglige kommunikation har en eller anden form for betydning for sprogudviklingen. Det er blot endnu ikke kendt hvilken (Menyuk 1986). Det bunder i en almen anerkendt udviklingsforståelse, der forudsætter, at når noget først er dannet, er det irreversibelt. Dette er ligeledes Valsiners (1997) syn på udviklingen. Som jeg ser det, bliver dette perspektiv på udviklingen således for mange forskere nærmest et aksiom i sig selv og vil derfor ikke kunne modbevises. Det gør det vanskeligt at få afgørende ny viden på området. Det bør dog ikke afskrække fra, at man forsøger at anlægge et andet udviklingsperspektiv og således kan udforske området yderligere. Det er sket før i historien, jf. modellerne i afsnittet Udviklingsperspektiv,

22 Eksamensnummer 237 Side 22 af 30 men det kræver muligvis et paradigmeskift. Hvorvidt dette er nødvendigt eller ej, skal jeg ikke afgøre, blot beskrive, at det kan være en mulighed, såfremt der ønskes en anderledes viden om udviklingen. Men igen kan det jo ikke afvises fuldstændigt, at den nu kendte viden er sandheden. Uanset hvad vil der som følge deraf være behov for flere longitudinale studier på området, som inddrager flere forskellige grupper, og i mindst muligt omfang udelukker personer, der ellers umiddelbart anses som fejlkilder. Afrundende vil jeg påpege at jeg ligeledes selv er blevet indkapslet i det udviklingsperspektiv, der eksisterer. For mig er det således også blevet et aksiom, at intet er irreversibelt, men måske er der virkelig noget, der forsvinder når noget nyt opstår. Muligvis skal de forskellige udviklingsperspektiver spille sammen i stedet for at fremstå som hinandens modsætninger.

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Kommunikationens veje og vildveje. Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation

Kommunikationens veje og vildveje. Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation Kommunikationens veje og vildveje Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation Relationen er det centrale Relationen er det centrale omdrejningspunkt for al menneskelig udvikling og læring

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Det semiotiske sprog. - og det formelle sprogs universelle opvækstbetingelser

Det semiotiske sprog. - og det formelle sprogs universelle opvækstbetingelser Det semiotiske sprog - og det formelle sprogs universelle opvækstbetingelser Mit håndfonem-sprog bygger på umiddelbar imitation. Med fokus på barnets usystematiserede udtryksevne skaber håndfonemerne bedre

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Theory of mind. En diskussion af begrebets validitet. Tanja Arrild Schwarz Sommer 2009

Theory of mind. En diskussion af begrebets validitet. Tanja Arrild Schwarz Sommer 2009 Theory of mind En diskussion af begrebets validitet Tanja Arrild Schwarz Sommer 2009 Eksamensnummer Bachelorprojekt Side 2 af 35 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 3 INDLEDNING... 3 OM FÆNOMENET... 4 TEORIER

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Støt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide

Støt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide Støt dit barns sproglige udvikling Forældreguide Dit barns høreapparat forstærker lydene i omgivelserne. Formålet med dit barns brug af høreapparat er at sikre, at dit barn får forstærket de lyde, som

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde del 3

Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Fokus Praktisk: Resten af forløbet tider og datoer Opsamling fra Bennediktes oplæg i weekenden Mine tanker om i dag: Perspektivering eller fortsat ACT fokus? Forhandling

Læs mere

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere