ÅRSRAPPORT 2009/10 FOLKESKOLERNE. Årshjul

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2009/10 FOLKESKOLERNE - status på forventninger til 2010 LØKKEMARKSKOLEN OG SFO Juni - Politiske og administrative indsatsområder udmeldes 1. november deadline for indsendelse af årsrapport "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet] Årshjul Januar/april Dialog med det politiske niveau December/januar Politisk behandling af årsrapporten

2 Indholdsfortegnelse: 1. Fakta 2. Vision, Værdiggrundlag og Målsætning for området 3. Status på indsatsområder Indsatsområder 2010 Side 2 af 22

3 1. FAKTA (Skolen) (pr. 1. august 2009) Institutionens Navn Løkkemarkskolen Adresse Bogensevej 16, 5450 Otterup Telefonnummer /fax adresse Antal børn Forventet i 2011 (årsgennemsnit) Antal fuldtidsstillinger Ledelsen Kort beskrivelse af opgavevaretagelse og organisationsplan 0,97 bhkl. leder, 0,91 bhkl. leder, 8,48 lærere, 7,14 lærere, 0.55 skolepæd skolepæd. 0,18 Sekretær, 0,18 Sekretær, 0,86 skoleleder 0,86 skoleleder Leder: Erik Munk Brønserud Stedfortræder: Ulla Elisabeth Rasmussen 0,91 bhkl. leder, 7,17 lærere, 0.28 skolepæd. 0,18 Sekretær, 0,86 skoleleder Løkkemarkskolen har en flad organisationsstruktur. Der er ansat/udpeget ansvarlige for diverse opgaver. Skoleinspektør Stedfortræder for Leder SFO-leder Souschef SFO Serviceleder Tillidsrepræsentant Lærere Side 3 af 22

4 MED-repræsentanter SI-repræsentant Forretningsudvalg Medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelsen Mødeleder Pæd. Råd Sekretær i Pæd. Råd Skolebibliotekar Ansvarlig for specialundervisning Ansvarlig for AKT-undervisning Ansvarlig for læsevejledning Der er udpeget ansvarlige for emneuger, blokdage, særlige fælles undervisningsopgaver mm. Der er udpeget ansvarlige for tilsyn med samlinger. Der er udpeget lokale medlemmer af fælleskommunale udvalg i idræt og musik. Hvad kendetegner jeres institution? Som navnet siger ligger skolen ved Løkkemarken mellem Uggerslev og Nr. Højrup. Løkkemarkskolen er i dag en lille moderne skole med 79 børn og 9 lærere. På skolen har vi en skolefritidsordning med fritidsklub, Skovmyrerne, med 4 ansatte. Der er i alt ca. 17 ansatte ved Løkkemarkskolen. Skolen har været igennem en omfattende renovering, om- og tilbygning. Skolen fremstår velholdt, med gode rammer for undervisning. Inden for folkeskolens formåls rammer, arbejder vi på at være: Skolen, hvor alle: børn, forældre og ansatte føler sig godt tilpas. Skolen, der giver sine elever et solidt fagligt og socialt grundlag. Skolen, hvor forældre og ansatte viser og har tillid til hinanden. Skolen, som bygger på forældres, ansattes og elevers medleven. Skolen, hvor det musiske og kreative sættes højt. Skolen, der tilstræber god kontakt med det omgivende samfund. Skolen, der skaber sammenhæng og helhed i elevernes hverdag. Side 4 af 22

5 Beløb i hele kroner Budget 2008 Regnskab 2008 Budget 2009 Forventet regnskab 2009 Budget 2010 Oprindeligt budget/regnskab Korrektioner: Sygdomsrefusioner Barselsrefusioner 0 0 Budgetoverførsel Regulering af ressourcetildeling Øvrige reguleringer Korrigeret budget/regnskab Antal fuldtidsstillinger 13,85 12,56 11,65 Budgetrammen indeholder udover timer til normalundervisning også puljetimer, der er afhængig af skolens belastningsgrad og elevtallet. Det skal bemærkes at bruttobudgettet indeholder udgifter til elever der er visiteret til specialklasse, udgifter til elev der er visiteret til vidtgående tilbud, udgifter til flexjobpersonale (pr. 1/ medarbejdere). Med et begrænset elevtal vil dette påvirke udgiften pr. elev betragteligt. Beskrivelse af Økonomiske dispositioner indenfor følgende områder: Personale Indvendig bygningsvedligeholdelse Forventet i 2010 Resurser hensat til brug ved evt. ophør af medarbejdere med tilskud. Egne resurser: Maling af klasselokaler. Køkken i SFO færdigrenoveret. Depoter musik/håndarbejde renoveret. Resurser hensat til brug ved evt. ophør af medarbejdere med tilskud. Lærer fratræder på pension, med deraf følgende udgift til ferie mm. Egne resurser: Renovering af 1. sal i gl. lærerbolig og kældergang i SFOhus. Centrale resurser: Etablering af toilet i SFO. Egne resurser: Færdiggørelse af renovering af 1. sal i gl. lærerbolig og kældergang i SFOhus. Gipsmontering i garderobe/kopi-rum. Side 5 af 22

6 Energibesparelser Alle glødepærer udskiftet med lavenergi. Fokus på energiforbrug. Fokus på energiforbrug. Fokus på energiforbrug. Side 6 af 22

7 Årsrapport 2010 for Løkkemarkskolen og SFO 1 a. FAKTA (SFO) (pr. 1. august 2009) Institutionens Navn Skovmyrerne Adresse Bogensevej 16, 5450 Otterup Telefonnummer adresse Antal børn (årsgennemsnit) Antal fuldtidsstillinger lokal 12 hjak@nordfynskommune.dk ,4 Ledelsen Kort beskrivelse af opgavevaretagelse og organisationsplan Forventet i ,4 Leder: Helge Jakobsen Souschef:Pia Hofstedt Lederen af SFO-en er ansvarlig for driften af SFO, klub og førskolegruppen. Souschefen har ledelses opgaver. I øvrigt har Skovmyrerne en flad struktur. Hvad kendetegner jeres institution? Skovmyrerne er Løkkemarkskolens fritidsordning. Her er nærhed og alle kender alle, derfor er det muligt at tage hensyn til det enkelte barns behov. Alle ansatte kender alle børnene, og ved derfor hvordan de skal takles. Dette er med til at give god kvalitet i hverdagen. Side 7 af 22

8 Det meste af børnenes familiære netværk er også kendt af medarbejderne, dette giver gode forudsætninger for et konstruktivt samarbejde om barnet. Skovmyrerne har egne lokaler i en bygning adskilt fra skolen, men udnytter desuden fælles faciliteter med resten af skolen. Vi har et stort ude-område, så her er mange legemuligheder og vi er meget ude. Side 8 af 22

9 Beløb i hele kroner Budget 2008 Regnskab 2008 Budget 2009 Oprindeligt budget/regnskab Korrektioner: Forventet regnskab SVU - refusion Pulje fra trepartsmidler Sygdomsrefusioner 0 0 Barselsrefusioner 0 0 Budgetoverførsel Regulering af ressourcetildeling Budget Øvrige reguleringer Korrigeret budget/regnskab Antal fuldtidsstillinger 2,21 2,70 2,63 Beskrivelse af Økonomiske dispositioner indenfor følgende områder: Personale Forventet i 2010 Der har været normeringsreduktion. For at fastholde og opkvalificere personale er der etableret videreuddannelse af pædagog og søgt trepartsmidler og SVU-midler hertil. I det vedtagne budget er helhedsskolen genindført i begrænset form, hvorfor fastholdelse af personalet skønnes mulig. Side 9 af 22

10 2. VISION, VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING FOR OMRÅDET Vision I Nordfyns Kommune skal barndom og ungdom være en værdifuld periode i sig selv. Her skal børn og unge med vidt forskellige forudsætninger, behov og interesser trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Barndommen og ungdommen skal være grundlaget for en meningsfuld voksentilværelse såvel i relation til den enkelte som i forhold til deltagelse i forskellige fællesskaber. Værdigrundlag Det enkelte barn skal opfattes som et selvstændigt individ med potentiale for at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer. Kommunale indsatser sker i respekt for familiens rolle som fundament for barnets og den unges trivsel og udvikling. Målsætning for området (Børn- og Ungepolitik) Helhed: Nordfyns Kommune vil have fokus på de forandringer, der sker i børns liv, når rammerne for hverdagen ændres i forbindelse med skift mellem institutioner, f.eks. overgangene mellem dagpleje og børnehave, mellem børnehave og SFO, klub og skole. Sikres via Oplysningsblad - den røde tråd. Tryghed og rummelighed: Institutionerne skal være bevidste om egen rummelighed. Rummeligheden skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov, men med respekt for fællesskabet. Sikres via Synlig trivselspolitik og en sorg/-krisepolitik. Sundhed og trivsel: Der skal være fokus på, at rammerne for sundhed og trivsel er til stede. Sikres via Børnemiljøplaner. Anerkendelse: Børn og unge skal sikres såvel formel som reel indflydelse og indsigelsesret og der skal fastsættes rammer for, hvordan børn og unge under hensyn til deres alders- og udviklingstrin kan inddrages i beslutningsprocesser. Sikres via Det drøftes i den enkelte institution, på hvilke områder børnene kan sikres medindflydelse. Forebyggelse: Den tværfaglige indsats skal tage udgangspunkt i faste og definerede tværfaglige samarbejder. Sikres via Tværfaglige samarbejder mellem relevante faggrupper. Side 10 af 22

11 Der skal fokus på den allertidligste forebyggende og opsøgende indsats. Sikres via Netværks- og bekymringsmøder til alle områder med særligt fokus på sundhedsplejen og dagplejen. Kompetencer: Hvis børn og unge skal tilegne sig færdigheder og kompetencer i forhold til eget potentiale, kræver det, at vort personale har de fornødne faglige forudsætninger Sikres via Efter- og videreuddannelsesplaner i forhold til indsatsområder og politiske mål såvel samlet som for den enkelte institution. Nordfyns Kommune skal have en bred vifte af indsatsområder og tilbud. Sikres via Indsatsen målrettes i forhold til børn med særlige behov. Tilgængelighed: Børn og unge skal lære at begå sig sikkert i trafikken. Sikres via Trafik- og færdselstræning skal sikres og være en naturlig del af hverdagen. Side 11 af 22

12 3. INDSATSOMRÅDER FOR 2010 (De politisk udmeldte indsatsområder er for 2010, hvorfor der kun kort beskrives en status for indsatsområderne pr. august Ved årsrapporten for 2011 besvares de udmeldte indsatsområder fyldestgørende). Oversigt over politisk udmeldte indsatsområder Politisk udmeldt 1: Politisk udmeldt 2: Politisk udmeldt 3: Rummelighed Sundhed De tværfaglige distriktsteam Oversigt over administrative udmeldte indsatsområder Administrativt udmeldt 1: Økonomi Administrativt udmeldt 2: Fravær Administrativt udmeldt 3: Sundhed Administrativt udmeldt 4: Trivsel Oversigt over institutionens egne indsatsområder Eget udmeldt 1: MI-Læringsstile Eget udmeldt 2: Skoleintra- elevintra-elevplaner Eget udmeldt 3: IT i undervisningen Eget udmeldt 4: LP-modellen? Eget udmeldt 5: Førskolegruppen - der kan udmeldes min. 1 og max. 5 indsatsområder. Side 12 af 22

13 Administrativt udmeldt 1: Økonomi Administrativt udmeldt 2: Fravær Politisk indsatsområde 1: Rummelighed Hvordan arbejder I med inklusion? Hvordan arbejder I med AKT-tilbud? Hvordan arbejder I med specialundervisningstilbud? Hvordan arbejder i med økonomi i forhold til rummelighed? Specialundervisningen gives i samråd med PPR, og med forældres samtykke. Specialundervisningen kan tilbydes i dansk, matematik og (evt.) engelsk. Specialundervisningen tilbydes med flest timer, så tidligt i skoleforløbet som muligt. Specialundervisningen tilbydes som: A) holdundervisning B) eneundervisning C) støtte i klassen Specialundervisningen tilbydes oftest som læse/stavekursus i perioder. Specialundervisningen vil i høj grad være præget af en fast struktur de samme ting hver dag. Specialundervisningen i dansk skemalægges så vidt muligt uden om matematik og engelsk. Specialundervisningen kan tilbydes uden for normal undervisning. Specialundervisningen varetages af få lærere med særlig uddannelse/erfaring på området og med et stort timetal. Specialundervisningen vil foregå i tæt samarbejde med skoleleder/klasselærer/faglærere og PPR. Fleksibilitet og individuel vurdering af den enkelt elevs behov vil være bestemmende for planlægning og omfang. Vi søger at forebygge i stedet for at helbrede. Vi gennemfører specialundervisning/holdundervisning i læse-løft (Inspireret af reading recovery ) for elever der har problem med at knække læsekoden. Tilbuddet til disse elever gives i en kort periode, undervisningen foregår i ½ lektion på samme tid hver dag 4 dage om ugen. Vi har indført tilbud om lektiehjælp til udvalgte elever. Vi har en sorghandleplan. Vi har i 2008/2009 etableret AKT-lærerfunktion, og bl.a. deltaget i konference om ADHD problemer. Vi har lavet en AKT-folder der beskriver handlemuligheder mv. Vi arbejder med MI/læringsstile og kvalitet i teamsamarbejdet. Side 13 af 22

14 Politisk indsatsområde 2: Sundhed Vi er tilknyttet skolemadsordning, og har været med i skolefrugtstilbud. Vi har etableret samarbejde med lokal idrætsforening omkring indsats for overvægtige børn m.fl. (Motion og bevægelse). Vi arbejder løbende med undervisningsmiljøvurdering og trivselsplaner. Vi er tilmeldt projekt Sund Skole. Side 14 af 22

15 Politisk indsatsområde 3: De tværfaglige distriktsteam Hvordan er status? Har I justeringsforslag? Vi har ikke de store erfaringer med arbejdet i de nyetablerede tværfaglige team. Skolen har i 2009 kun haft en, og de øvrige deltagere i distriktsteamet ingen elever/børn på dagsordenen. Vi ser positivt på det tværfaglige samarbejde. At bruge distriktsteamet hvor dette er hensigtsmæssigt. Tidlig indsats der støtter op om udviklingen af det enkelte barn. Administrativt indsatsområde 1: Økonomi Det har været svært at få det store overblik over den økonomiske situation, og der har været en del usikkerhed om budgetoverførsler mv. Dette har medført en tilbageholdende, men sikker tilgang til forbruget. Vi har som udgangspunkt fortsat næsten som tidligere med udgangspunkt i de aktuelle normeringer. Lønbudgettet udgør langt den største del af det samlede budget. For at sikre en optimal udnyttelse af budgettet er det vigtigt at have så mange bolde i spil som muligt. Det gør at flex-job, Side 15 af 22

16 arbejdsprøvninger, medhjælpere mv. kan indgå som et stort aktiv på skolen, og forbedre økonomien og kvaliteten. Budgetoverførslen begrundes bl.a. med, at vi har hensat midler til brug ved evt. afgang af personale med tilskud, hensat midler til undervisningsmidler og inventar(it-tavler, møbler mm.) samt hensat midler til bygningsvedligeholdelse efter renovering/tilbygning. At få fuldt overblik over budget/økonomi. (Lederportalen ser ud til at være et godt værktøj hertil). God udnyttelse af tildelte budgetter. Løbende opmærksomhed omkring økonomien. Fortsat uddelegering af budgetter til klasseteam, fagteam mv. Løbende dialog. Administrativt indsatsområde 2: Fravær Vi har en forholdsvis lav fraværsprocent, og det fravær der er, er ofte begrundet i helbredsmæssige problemer med relation til flexjob. Ved fravær fastholdes tæt kontakt til de fraværsramte. Vi behandler løbende fravær i forretnings/ MED-udvalget. Vi har desuden haft fokus på teamsamarbejde og trivsel. At fortsætte indsatsen. At fravær med begrundelse i arbejdssituationer om muligt undgås. Lav fraværsprocent om muligt. Side 16 af 22

17 Løbende behandling i forretnings/med-udvalg. Tidlig indsats er ofte billigere end sen. Deltidssygemelding anvendes om muligt. Løbende behandling i forretnings/med-udvalg. Administrativt indsatsområde 3: Sundhed Hvordan arbejder I konkret med kommunens sundhedspolitik? Hvilke tiltag gør I relateret til sundhed på personaledelen? Der gives, bl.a. på personalemøder, oplysning om kommunens sundhedspolitik og tilbud i sundhedsordningen. Kommunens sundhedspolitik kan ses på intra-nettet. Der er fokus på sundhed og trivsel i dagligdagen. Personalet kan gøre brug af skolemadsordning. Administrativt indsatsområde 4: Trivsel I november 2009 bliver der foretaget en trivselsundersøgelse blandt alle medarbejdere i Nordfyns kommune, og direktionen ønsker, at der sættes fokus på opfølgningen af denne. Side 17 af 22

18 Hvilke tiltag gør I relateret til trivslen på arbejdspladsen? Vi forsøger at have personalets trivsel i tankerne ved planlægning og gennemførelse af skoleåret. Vi har tidligere anvendt Center for Stress netbaserede test og ser frem til at den kommunale trivselsundersøgelse gennemføres. Vi forsøger at skabe et fællesskab, der i højere grad giver en vi -kultur. Side 18 af 22

19 Institutionens eget indsatsområde 1: MI-Læringsstile Vi vil udvikle undervisningen, så den i højere grad tager udgangspunkt i elevernes måde at lære på. Alle har i foråret 2009 været på studietur om emnet, hvor vi bl.a. har søgt inspiration på 2 skoler i København. At vi indfører øget videndeling, udvidet fælles materialesamling mm. At undervisningen bliver mere nærværende, og i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Det forventes at MI/læringsstile er på dagsordenen på teammøder og i planlægning af undervisningen. Der produceres og indkøbes relevante undervisningsmaterialer mm. Evaluering foretages ved dialog på lærermøder, pædagogisk råd, samt i skolebestyrelsen. Institutionens eget indsatsområde 2: Skoleintra- elevintra-elevplaner Fortsat udvikling i brugen og tilretning af elevplaner og vejledninger hertil.. I foråret laves en ny elevplan til alle elever, der udleveres før skole/hjem-samtalerne. Denne elevplan udleveres med enkelte tilføjelser før skolehjemsamtalerne i efteråret. Disse elevplaner danner grundlag for dialogen ved samtalerne. Lærerne har med udgangspunkt i fælles mål udarbejdet og tilrettet vejledninger til elevplanerne. Disse er anvendt på alle klassetrin. Side 19 af 22

20 At lærerne oplever elevplanerne som et godt værktøj. At elever, forældre og personale oplever kvalitet og indhold i elevplanerne. Dialog på teammøder om udvikling af elevplanerne. Evaluering foretages ved dialog på lærermøder, pædagogisk råd, samt i skolebestyrelsen. Institutionens eget indsatsområde 3: IT i undervisningen Udvikling af undervisningen med inddragelse af IT. Vi er langt fremme med hensyn til anvendelse af IT i undervisningen. Vi har nu IT tavler i alle klasser, og ønsker bl.a. at udvikle brugen heraf. At alle lærere får gjort IT-tavler til et redskab de behersker i den daglige undervisning. At elever oplever tavlerne som et naturligt medie i undervisningen. Side 20 af 22

21 Der er nedsat studiegruppe der arbejder hermed. Evaluering foretages ved dialog på lærermøder, pædagogisk råd, samt i skolebestyrelsen. Institutionens eget indsatsområde 4: LP-modellen? Eventuel indførelse af LP-modellen. Der er et lille kendskab til LP-modellen, dette kendskab skal udvides, evt. med et besøg i foråret 2010 på en skole, hvor LP-modellen anvendes. LP-modellen sættes på dagsordenen i pædagogisk råd, og senest i marts/april besluttes om vi springer på udviklingsprojektet fra august Side 21 af 22

22 Institutionens eget indsatsområde 5: Førskolegruppen Førskolen er et dagtilbud til børn, som er meldt ind i skolen. Førskolen er et led mellem børnehave og skole. Førskolen er fysisk placeret på skolen og den daglige drift varetages af SFO-en. Førskolen starter 1. marts, samme år, som børnene begynder i børnehaveklassen. Førskolegruppen er indført i det gik stærkt, og der er ikke nogen overordnet målsætning for førskolen. Skovmyrerne har taget udgangspunkt i vores faglige kunnen, som grundlag for at skabe udviklingsmuligheder for førskolen. Dette har vi fået nogle positive forældre-tilbagemeldinger på, som danner grundlag for den videre udvikling af førskolen. Udvikling af førskolen. Lave en beskrivelse af hvad børnene skal lære i førskolen. En beskrivelse hvordan overgangen mellem børnehave og førskole skal være, samt en beskrivelse af hvordan overgangen mellem førskole og børnehaveklasse skal være. Altså Rød Tråd. Vi vil indføre de ting vi beskriver. Vi vil observere børnene og se om de lærer de ting vi har beskrevet. Vi vil spørge forældrene, hvad deres oplevelse er af, hvad børnene får ud af førskolen Side 22 af 22