Katalog over de 5 Mentorordninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Katalog over de 5 Mentorordninger"

Transkript

1 Katalog over de 5 Mentorordninger Et samarbejde mellem CPH WEST, SOSU C og TEC Projektperiode: December 2009 til august 2012 Mentorkatalog_24 sider.indd 1 17/06/10 13:25:59

2 Mentorkatalog_24 sider.indd 2 17/06/10 13:25:59

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning... 6 Baggrund Katalogets opbygning og indhold... 6 Målgruppe... 6 Kataloget og udvikling Det Fælles Afsæt Værdigrundlag Det fælles Afsæt - Mentorskabet i Relationer der forpligter Mentorordningerne Mentorudviklingsgruppen Fuldtidsmentor Mentorordningens særlige kendetegn Målgruppe Mål Samarbejdsrelationer Kompetencer Processen og metoderne Mentors roller: Mentors opgaver Kvalitetssikring Visitation Eksempel på en funktionsbeskrivelse for fuldtidsmentor** Voksen til ung mentor/deltidsmentor Mentorordningens særlige kendetegn Målgruppe Kompetencer Metoder Kvalitetssikring Rammerne for implementering Ung til ung mentor Mentorordningens særlige kendetegn Målgruppe Mål Kompetencer Mentoropgaver Metoder Processer Kvalitetssikring Organisering og rammer Værktøjer Virksomhedsmentor/hovedforløbsmentor/overgangsmentor Mentorordningens særlige kendetegn Mentorkatalog_24 sider.indd 3 17/06/10 13:25:59

4 Målgruppe Mål Samarbejdsrelationer Samarbejde rundt om mentee Kompetencer Mentoropgaver Kvalitetskrav og succeskriterier Opgaver før implementering Grundforløbsmentor/kombinationsmentor Mentorordningens særlige kendetegn Målgruppe Mål Kompetencer Metoder/Processer Kvalitetskrav/sikring Mentorkatalog_24 sider.indd 4 17/06/10 13:25:59

5 Forord Velkommen til Katalog over de 5 mentorordninger, der er udviklet til Relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelser. Indholdet i Kataloget er blevet til i et tværgående samarbejde i en Udviklingsgruppe bestående af 30 ansatte på henholdsvis CPH WEST, SOSU C og TEC i perioden 24. marts til 31. maj Deltagerne i udviklingsgrupperne er: Fra CPH WEST: Janine Bjerremand Lissner, Flemming Steen Møller, Marie-Louise Sørensen, Cathrine Staal Axelsen, Jeanette Smith Johansen, Tina Dalgaard Mertens, Nina Skov Keszler, Kaspar Liebst Bundgaard, Marianne Selvig Olsen, Tine Rønberg. Fra TEC: Flemming Melchior Jørgensen, Helene Christensen, Jeanette Brodin, Tina McGhee, Susanne Jakobsen, Frances Ann Kidney, Tove Kahl Hellebek, Ulla Kristensen, Kim Righter Rudolf, Steen Andersen, Tina Lyngby Larsen, Henrik Andersen, Jesper Bennekou, Fra SOSU C: Thomas Nielsson, Anne Olsen, Lonnie Andersen, Petrea Busck, Jonna Stærk, Jørn Petersen. Projektledelsen og koordinatorgruppen ønsker her, at sige tak til de mange deltagere i udviklingsgrupperne for den store arbejdsindsats, de har lagt i udviklingen af det materiale, der findes i dette Katalog. Desværre viser Kataloget ikke de mange spændende debatter og erfaringsudvekslinger, der har været gennem udviklingsprocessen. Kataloget holder sig stramt til indholdet i de enkelte mentorordninger. Udviklingsprocessen har været lang og for nogen svær at overskue. Dog er man gået til arbejdet i de enkelte udviklingsgrupper med krum hals. Der er udvist interesse for det arbejde, der gennemføres og de erfaringer, der er høstet på de andre skoler, ligesom der er udvist interesse for at fortsætte det etablerede samarbejde gennem hele projektperioden. Nu står vi i projektet overfor at skulle bearbejde og tilpasse en eller flere af de 5 mentorordninger til den enkelte afdeling og herefter implementere, afprøve, evaluere og justere mentorordningerne i de kommende år. I projektet vil der fortsat være rig mulighed for at boltre sig på tværs af skolerne, både i kompetenceudviklingsforløbene og på de fælles netværksmøder. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde. Venlig hilsen Marie Lund Meisner, Koordinator CPH WEST Lykke Rømer, Koordinator TEC Elin Holm Hansen, Koordinator SOSU C og Charlotte Gjermandsen, Projektleder TEC 5 Mentorkatalog_24 sider.indd 5 17/06/10 13:26:00

6 Indledning Baggrund Projektet Relationer der forpligter - mentorordninger på erhvervsuddannelser er et udviklingsprojekt, der gennemføres i samarbejde mellem erhvervsskolerne CPH West, SOSU C og TEC i perioden december 2009 til august Projektet er finansieret af Socialfonden, Region Hovedstaden og deltagerskolerne. Projektet er indgået i partnerskab med CeFU (Center for Ungdomsforskning) og NCE (Nationalt Center for Erhvervspædagogik). Projektets formål er at udvikle, afprøve og undersøge hvilke typer mentorordninger, der har fastholdelseseffekt på forskellige typer frafaldstruede elever i en erhvervsuddannelse. Relationer der forpligter blev for alvor skudt i gang i marts 2010 med et stort opstartsseminar, hvor folk fra nær og fjern gav deres bud på, hvordan fremtidens mentorordninger skal se ud på de tre deltagerskoler og øsede ud af deres erfaringer med mentorordninger. I forlængelse af opstartsseminaret blev der nedsat 3 udviklingsgrupper, der havde til opgave at udvikle: Visitationsværktøjer til vejlederne til brug ved visitering af elever til mentorordningerne. 5 implementerbare mentorordninger. Et eksemplarisk kompetenceforløb til projektets mentorer. Derudover har udviklingsgrupperne arbejdet med at skabe et Fælles Afsæt og for projektet. Alt det arbejde, der præsenteres i dette katalog, er udviklet i samarbejde mellem CPH WEST, SOSU C og TEC. Katalogets opbygning og indhold Kataloget er bygget op således, at projektets Fælles Afsæt præsenteres først. Herefter præsenteres de 5 mentorordninger, der er udviklet i projektet. I præsentationen af de 5 mentorordninger lægges der særlig vægt den enkelte mentorordnings særlige kendetegn. Målgruppe Kataloget er et redskab til dig som er leder, mentor, vejleder eller som har til opgave at implementere en af de følgende mentorordninger i din afdeling. Ikke alle deltagerskolerne afprøver alle mentorordninger, men alle de udviklede ordninger er samlet i dette katalog, så du har mulighed for at skabe dig et overblik over de forskellige mentortiltag, som projektet afprøver. Kataloget og udvikling Det materiale, der præsenteres i dette katalog, er første skridt på vejen til at udvikle en række eksemplariske mentorordninger. I projektperioden skal vi kontinuerligt være refleksive i forhold til de udviklede metoder og materialer, for at kunne kvalificere dem i et fremadrettet perspektiv. Det er vigtigt, at skolerne i implementeringen af mentorordningerne er tro mod de ideer og principper, der præsenteres. 6 Mentorkatalog_24 sider.indd 6 17/06/10 13:26:00

7 I løbet af projektperioden vil der blive gennemført en række evalueringer, som gennemføres af både interne og eksterne evaluatorer. Der vil være fokus på både fastholdelseseffekten af den enkelte mentorordning, mentees oplevelser med at indgå i et mentorforløb samt skabelsen af relationen mellem mentor og mentee. Sideløbende med det overordnede evalueringsarbejde i projektet, vil der lokalt i den enkelte mentorordning blive evalueret og justeret på de lokale forsøg, der sættes i værk. Det Fælles Afsæt Projektet Relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelser navigerer ud fra et Fælles Afsæt, som sætter rammen om projektet og har til formål at fungere som rettesnor i mentorarbejdet. Indtænkt i det Fælles Afsæt er et værdigrundlag for projektet. Når projektledelsen har prioriteret, at projektet skal arbejde ud fra et fælles værdigrundlag, er det dels for at skabe en fælles referenceramme for alle deltagere i projektet, og dels fordi vi mener, at værdigrundlaget skal bruges som et aktivt styrings- og udviklingsredskab i udviklingen og implementeringen af mentorordningerne. Projektledelsen finder det både ønskeligt og forventeligt, at det syn, der er indlejret i værdigrundlaget, også afspejles tydeligt i alle niveauer i projektet. Med dette menes, at projektledelse, lokale ledere, tovholdere, mentorer indtænker værdigrundlaget i den daglige praksis. Det Fælles Afsæt er udviklet for at skabe en fælles forståelse for, hvad mentors rolle er i projektet. De 5 mentorordninger er forskellige i deres form, men formålet med mentorfunktionen er enslydende for alle mentorordningerne; at give hjælp til selvhjælp og støtte mentee i hans/hendes udviklingsproces i forhold til at gennemføre en uddannelse. Alle mentorforløbene arbejder med enslydende mål men repræsenterer forskellige veje at arbejde med målet på. Fra projektets idefase til gennemførelsen af projektet har det været vigtigt at søge en ensartethed i de udviklede metoder for at kunne sikre en optimal evaluering og effektmåling i både processen og afslutningsvis i projektet. I processen med at udvikle de 5 mentorordninger viste det sig hurtigt, at ensartetheden nødvendigvis vil være at finde i de overordnede mål for mentorfunktionen i højere grad end i den praktiske gennemførelse af mentorforløbene. Af den årsag, er det vigtigt, at vi på deltagerskolerne i implementeringen og forsøgsarbejdet er tro mod indholdet i dette katalog. Det Fælles Afsæt er udviklet på tværs af deltagerskolerne og på tværs af de 5 grupper, der har arbejdet med at udvikle projektets 5 mentorordninger. Arbejdsprocessen omkring det Fælles Afsæt, tager sit udspring på projektets opstartsseminar, og de efterfølgende debatter og diskussioner i mentorarbejdsgrupperne. Det Fælles Afsæt er godkendt af mentorarbejdsgruppen. Værdigrundlaget, som er en del af det Fælles Afsæt er blevet til gennem dialog og diskussion mellem de forskellige deltagere i udviklingsgrupperne og er slutteligt formuleret af en mindre arbejdsgruppe på grundlag af dette arbejde. 7 Mentorkatalog_24 sider.indd 7 17/06/10 13:26:00

8 Værdigrundlag Relationer der forpligter bygger på princippet om, at mentor giver hjælp til selvhjælp. Det betyder, at mentor skal hjælpe mentee til at kunne hjælpe sig selv på længere sigt. Dette er projektets helt overordnede rettesnor. Derudover er udviklingsgruppen kommet frem til følgende tre begreber, som skal være med til at styre projektet og projektdeltagerne på rette vej: Professionalisme Mentor er uddannelsesmentor og arbejder professionelt med mentee. Med udgangspunkt i de menneskelige, pædagogiske og faglige ressourcer, mentor er i besiddelse af, støttes eleven i hans/ hendes udviklingsproces. Mentor skal arbejde målrettet med at hjælpe mentee uden at fastholde eleven i problemer. Mentor skal være parat til at give slip på mentee, når mentee er klar til at stå på egne ben. At opfatte arbejdet som mentor som en professionel rolle, er med til at sikre kvaliteten af mentorarbejdet, idet det bygger på viden og indsigt i elevernes barrierer for at gennemføre en uddannelse. Menneskeligt ligeværd Relationen mellem mentor og mentee er grundlæggende ulige i den forstand, at mentor som ressourcestærk voksen eller (ressourcestærk ung) vil have flere (faglige, sociale, personlige) ressourcer end mentee. Uligheden i relationen kan ikke udlignes, og det skal den heller ikke, da det netop er denne iboende ulighed, der er essensen i, at mentor kan hjælpe mentee. Men, det er vigtigt at fremhæve, at på trods af ovenstående møder mentor mentee som et ligeværdigt menneske. Selvom der er forskel på den status, som mentee og mentor måtte oppebære, så er forholdet samtidig defineret med et menneskeligt ligeværd, hvor vi som mennesker betragter hinanden som havende lige meget værd. Perspektivering Vi arbejder med at åbne mentees horisont og udvide hans/hendes forståelsesramme af verden omkring sig. Samtidig forpligter mentor sig til at møde mentee og hans/hendes verdensbillede med nye og åbne øjne, og således fordres det, at der skabes ny erkendelse hos både elev og mentor. Det fælles Afsæt - Mentorskabet i Relationer der forpligter Mål: At støtte mentee i hans eller hendes udviklingsproces i forhold til at gennemføre en uddannelse. Formål: At fastholde eleverne i udvikling og i uddannelse En mentor er: Det faste holdepunkt, som mentee går tilbage til, når han/hun har brug for at komme videre. Mentorrollen: Mentor giver hjælp til selvhjælp. Mentor er et menneske, der står til rådighed for at støtte den enkelte mentee i at gennemføre en uddannelse. Mentor ser det hele menneske i en anerkendende og ligeværdig relation og sætter eleven i centrum. Mentor kender til, er en del af og anvender både det interne netværk på skolen og det eksterne professionelle netværk. Mentor har fokus på ressourcer, er løsningsorienteret og hjælper eleven til at opdage, hvilke muligheder mentee har i livet og hvilke døre, der kan åbnes. Men mentor skal også kunne klippe navlestrengen, når mentee er parat til at stå på egne ben igen. 8 Mentorkatalog_24 sider.indd 8 17/06/10 13:26:00

9 Mentorkompetencer: At blive mentor er altid frivilligt Mentor skal vide hvornår han/hun skal give slip Mentor skal kende sine egne begrænsninger Definition af mentee: Mentee er en elev, der har behov for ekstra støtte til at kunne gennemføre sit uddannelsesforløb. Behovet kan være sagt eller usagt. Forventninger til mentee: Mentee indgår i samarbejde med mentor. Mentorordningerne Mentorudviklingsgruppen Mentorudviklingsgruppen har siden den 24. marts 2010 været igennem en sej arbejdsproces, hvor man har arbejdet i dynamiske arbejdsprocesser. Det betyder, at deltagerne alle har stiftet bekendtskab med alle mentorordningerne, ligesåvel som alle deltagere har haft mulighed for at deltage i og sætte deres fingeraftryk på det Fælles Afsæt Midtvejs i forløbet fordelte deltagerne sig på de mentorordninger, de skal arbejde videre med på deres respektive skoler og afdelinger. På den måde sikredes det, at der er et godt fundament for, at deltagerne kan fungere som vidensbærere, når mentorordningerne skal implementeres i de enkelte afdelinger. 9 Mentorkatalog_24 sider.indd 9 17/06/10 13:26:01

10 Fuldtidsmentor Fuldtidsmentorordningen er en ordning, der implementeres på CPH West og TEC. På TEC er fuldtidsmentorordningen allerede implementeret. På CPH West har man erfaring med en socialpædagogisk medarbejder og vil i forlængelse af projektet ansætte en fuldtidsmentor. Dette erfaringsgrundlag betyder, at målet med fuldtidsmentorordningen i Relationer der forpligter er at videreudvikle og bygge ovenpå de erfaringer, man allerede har blandt projektdeltagerne og projektskolerne. Mentorordningens særlige kendetegn Fuldtidsmentorordningens særlige kendetegn er, at mentor udelukkende er ansat til at varetage og udføre mentoropgaver. Fuldtidsmentor planlægger selv sin arbejdsdag og sin tid. Dette giver meget fleksibilitet. Fuldtidsmentor arbejder ikke nødvendigvis indenfor en fast tidsramme og står typisk til rådighed for mentee de fleste timer af døgnet. Fuldtidsmentor har ingen anden relation til eleven udover sin mentorrolle. Dette styrker relationen, da mentor eksempelvis ikke skal forholde sig til karaktergivning eller iværksætte sanktioner ved for meget fravær el. lign. Disse forhold giver mulighed for at gå i dybden med mentees problemstillinger, og dette åbner relationen til mentee. Fuldtidsmentorordningen er en støttefunktion og en supplerende funktion, der ikke kan erstatte den gode lærer-elevrelation, kontaktlæreren og vejlederfunktionen. En fuldtidsmentorordning kan ses som en strategisk udviklingsaktivitet, der både støtter organisationens vision, mål og værdier og mentees individuelle udviklingsbehov og ønsker. Målgruppe Alle elever der har behov for særlig opmærksomhed og støtte, mens de er under uddannelse. Når en afdeling har mulighed for at visitere til flere typer mentorordninger, fx deltidsmentor eller ung til ung mentor, er fuldtidsmentor som udgangspunkt den, der tager sig af de mere komplekse menteeforløb og evt. understøtter de øvrige mentorordninger. Mål Fuldtidsmentors overordnede mål er at hjælpe eleven til at gennemføre en uddannelse, som beskrevet i katalogets Fælles Afsæt. Ét skridt på vejen eller et delmål til at opnå dette er at støtte og motivere mentee i egne mål, som er fremkommet i samarbejde mellem mentor og mentee, ligesom det er mentors opgave at støtte mentee til på sigt at lære at tage ansvar for sig selv og sit uddannelsesforløb. Samarbejdsrelationer Det er afgørende, at fuldtidsmentor arbejder tæt sammen med lærerne i forhold til mentees mål, så flere støtter op omkring mentee. Samtidig er det dog helt op til mentee, hvem der må involveres i fortrolige oplysninger og i mentees udviklingsproces. Kompetencer Fuldtidsmentor er en person, der kan rumme forskellige elever, deres problemer og evner at lytte og observere. Som fuldtidsmentor byder du ind med hele din person, men er stadigvæk professionel. Forudsætningen for at fungere som fuldtidsmentor er: Evne til at kommunikere konstruktivt såvel som nænsomt (spørgeteknik og formidling, åbent og fordomsfrit). 10 Mentorkatalog_24 sider.indd 10 17/06/10 13:26:01

11 Evne til at tænke i nye sammenhænge/løsningsmuligheder. Empati, nærvær, rummelighed og mod til at lytte på og anerkende mange slags problemer. I stand til at kommunikere på tværs: fx i elevens netværk, forskellige kulturer samt internt i organisationen. Villighed til opgaven samt løbende efteruddannelse. Evnen til at give slip og kende egen begrænsning. Udover ovenstående forudsætninger og kompetencer anbefaler gruppen, at mentor enten har eller arbejder hen imod - at opnå faglig indsigt og kompetencer i forhold til følgende områder: Psykologisk indsigt grundlæggende viden Kendskab til ungdomskulturen Kendskab til forskellige diagnoser og adfærd, fx ADHD, Asperger, Angst, Depression Kendskab til misbrugsproblematikker Samtaleteknik, coaching, lytteteknik Mægling og konfliktløsning. Processen og metoderne Fuldtidsmentor skal tilbyde fortrolige samtaler, hvor eleven har mulighed for at udtrykke det, der er svært, og alligevel føle sig hørt og anerkendt. Fuldtidsmentor er kendetegnet ved ikke at være tidsstyret i dialogen og sit samarbejde med mentee. Mentor bør have viden, metoder og værktøj at trække på, når forløbet skal folde sig ud. Samtalen sker på elevens præmisser, hvor mentor kan indtage forskellige positioner/roller afhængig af problemstillingerne. Når relationen er etableret, kan der åbnes for at tale om målsætninger, potentialer og udvikling. Anerkendelse er et absolut nøglebegreb, og det er nødvendigt, at mentor er ansvarlig, autentisk og nærværende. Mentors roller: Coach - Sparringspartner - Døråbner - Ven - Facilitator - Rollemodel - Rådgiver - Positiv Kritiker - Guide - Indpisker - Praktisk hjælper - Inspirator Mægler - Videreformidler Rummelig Mentors opgaver Ringe til eleven Fast dag til samtale Lave struktur Faste aftaler Visitere videre til andre tilbud Spotte elever der ikke trives Synlig i elevområderne Vidensbærer Fleksibel Kende sin begrænsning og ikke overtage mentees liv Kunne klippe navlestrengen. Kvalitetssikring Ledelsesopbakning Fleksible arbejdsvilkår baseret på tillid og selvansvarlighed Tid tiden er ofte væsentlig faktor ift. at skabe et trygt rum og en tryg relation Vilkår der gør det muligt at samarbejde med eksterne personer i elevernes netværk fx: forældre, sagsbehandlere, virksomhed. Eget lokale og faciliteter til rådighed Kvalificeret efteruddannelse og kompetenceudvikling Kvalificeret supervision 11 Mentorkatalog_24 sider.indd 11 17/06/10 13:26:01

12 Sparring og kommunikation med diverse samarbejdsflader: vejledere, lærere, læsevejleder, administration, interne konsulenter og ledelse. Der kan med fordel etableres VLM * teams i forbindelse med fastholdelsesarbejdet. Netværk - og udveksling af viden - fx på tværs af skoler, virksomheder, andre mentorer både internt og eksternt. Visitation Ved optagelse op skolen, visitation: Eksterne netværk, via: 1. Elev ønsker mentor 1. Forældre/værge 2. Fremgår af uddannelsesplan 2. UU-vejleder 3. Vejleder vurderer, der skal være mentor. 3. Andre kommunale instanser fx kriminalforsorgen Undervejs i skoleforløbet internt: 1. Kontaktlærer, administration, inspektør og øvrige lærere 2. Elev henvender sig selv 3. Vejleder, læsevejleder vurderer 4. Uddannelseskonsulent 5. Mentor vurderer behov Eksempel på en funktionsbeskrivelse for fuldtidsmentor ** Fuldtidsmentor et led til uddannelsesfastholdelse af udsatte elever på TEC. Fuldtidsmentorordningen er en supplerende funktion, der ikke kan erstatte den gode lærerelevrelation samt kontaktlærer- og vejlederfunktionen. Mentor er en ansat, som for mentee er en ekstra støtte, en kritisk ven, som i tæt dialog med mentee, sikrer mentees refleksion i et udviklings- og fastholdelsesperspektiv. Mentor fungerer som mentees hånd i ryggen og sikrer, at mentee ikke falder og samtidig har støtte til at bevæge sig fremad. Fuldtidsmentor arbejder i feltet mellem skolens øvrige ordninger/funktioner. Fuldtidsmentor har som sin primære opgave at have fokus på den enkelte elevs trivsel. Og vil i alle sammenhænge tage udgangspunkt i den enkelte elev. Fuldtidsmentor arbejder professionelt med sin rolle/funktion, deltager i relevante kurser/ uddannelser og er tovholder på mentornetværk lokalt og på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Fuldtidsmentor har uformel kontakt til både elever og ansatte. Kontakten er hovedsagelig mundtlig med et minimum af administrativ registrering. Mentor kan vælge af føre logbog på eget initiativ. Logbogen kan ikke benyttes som dokumentation eller i evalueringsøjemed. Fuldtidsmentor kan gennem opsøgende arbejde, ude i elevområderne, opbygge tillidsrelationer til eleverne. De gode relationer er medvirkende til at fuldtidsmentor kan sammenholde tegn på mistrivsel med sit kendskab til eleverne, indgå dialog med eleverne og iværksætte mulige handlinger. Fuldtidsmentor anvender sit kendskab til kulturelle forskelligheder (køn, etnicitet, sociale skel) med det formål at klarlægge komplekse problemstillinger med henblik på at fastholde eleverne i uddannelse. Fuldtidsmentor kan arbejde udenfor skolen i et ikke fastlagt tidsrum mentor planlægger selv sin arbejdstid indenfor de 37 timer. Fuldtidsmentor har rum til rådighed. Time out, kontor, samtalelokale. * Teams bestående af vejleder, lærer og mentor. ** Fra TEC s funktionsbeskrivelse af fuldtidsmentor 12 Mentorkatalog_24 sider.indd 12 17/06/10 13:26:02

13 Voksen til ung mentor/deltidsmentor Voksen til ung mentorordningen har i udviklingsfasen ændret navn til Deltidsmentor. I processen med at udvikle mentorordningen, er det blevet tydeligt, at netop denne ordning ligger meget tæt op af Fuldtidsmentorordningen, og at den afgørende forskel er, hvor meget tid mentor bruger på mentorarbejdet. Derfor vil elementer, som mål for mentorordningen og mentoropgaver, være de samme som beskrevet i Fuldtidsmentorordningen. I projektet implementeres Deltidsmentorordningen hovedsageligt i de afdelinger/adresser, hvor der ikke er en Fuldtidsmentor. Det betyder i praksis, at Deltidsmentorordningen er mest udbredt på SOSU C og på CPH WEST, hvor man på SOSU C ikke opererer med fuldtidsmentor, og for CPH WESTs vedkommende kun gør det på nogle få adresser. Deltidsmentorordningen implementeres på en af TECs mindre grundforløb og i HTX regi, der ikke har adgang til TEC s Fuldtidsmentorer. Deltidsmentorordningen er således et velegnet tiltag, hvor der ikke er elevgrundlag for en Fuldtidsmentor eller som supplerende funktion til Fuldtidsmentor. I nedenstående præsentation er der lagt vægt på de elementer, hvor Deltidsmentorordningen adskiller sig fra Fuldtidsmentorordningen. Mentorordningens særlige kendetegn Deltidsmentor ligner på flere måder Fuldtidsmentor men er kendetegnet ved, at det er undervisere eller en af skolens øvrige ansatte pedel, kantinemedarbejder, sekretær - der indgår i skolens mentorkorps. På SOSU C, kan mentorerne også være eksternt tilknyttede personer, der indgår i mentorkorpset som frivillige. Deltidsmentorerne er dog typisk undervisere og derfor afhængig af en fastlagt tidsramme samt underlagt faste skemastrukturer. Antallet af mentees, som mentor kan servicere, er begrænset ud fra mentors tid og mentees behov og mentors øvrige arbejdsopgaver. I en afdeling med Deltidsmentorer vil der typisk være flere mentorer på den enkelte afdeling. Dette giver bedre muligheder for et godt match mellem mentor og mentees og gør ordningen mere fleksibel. Nogen af kvaliteterne ved Deltidsmentorordningen er derudover: Bedre mulighed for sparring mellem mentorer samt mulighed for en mere fleksibel arbejdsfordeling. Man har mulighed for at overdrage en mentee til en anden mentor, hvis relationen ikke fungerer. Man kan få hjælp fra andre mentorer, hvis man har en mentee, der giver store udfordringer. Risiko for udbrændthed kan reduceres. Hvis man har mulighed for at støtte hinanden, og den enkelte mentor kan tage en pause, reduceres muligheden for, at mentor brænder ud. Målgruppe Der er ikke nogen forskel på målgruppen i forhold til andre mentorordninger. Mentorordningen henvender sig til elever med problemer i forhold til at gennemføre et uddannelsesforløb. På adresser med en Fuldtidsmentor, kan det virke oplagt, at Deltidsmentor tager sig af elever med mindre svære problemer, mens Fuldtidsmentor tager sig af de svære tilfælde. Igen kan det dog være at matchet mellem mentee og mentor taler for en anden fordeling. Kompetencer Ikke alle er egnet som mentor. Mentorerne skal kvalificeres inden opgaven påbegyndes. 13 Mentorkatalog_24 sider.indd 13 17/06/10 13:26:02

14 Alle mentorer skal klædes på til denne socialpædagogiske opgave. Det er derfor vigtigt for udviklingsgruppen at understrege, at man her mener, at mentorerne bør modtage uddannelse, før de tillkobles rollen som mentor. Dette er afgørende for, at mentorskabet kan fastholdes, som en professionel relation, og giver mentorerne de rette redskaber for at kunne hjælpe eleven videre og selv undgå at blive udbrændt. For udviklingsgruppen er det vigtigt at påpege, at mentor skal have de rigtige redskaber til at kunne bringe egne personlige, faglige og sociale ressourcer i spil og qua dette hjælpe mentee videre i sit udviklingsforløb. Metoder Som underviser eller anden tilknyttet personale på skolen, vil mentor typisk være en del af skolemiljøet og er derfor synlig i den daglige praksis. Dette giver mulighed for at mentorskabet ikke udelukkende behøver at være fastlagte møder med mentee men også kan være et møde på gangen. Mentors tilstedeværelse i skolemiljøet gør mentorrelationen naturlig og mindre tabubelagt. Kvalitetssikring Mentorerne skal uddannes til at påtage sig opgaven og der skal tages hensyn til dobbeltrollen som underviser og mentor. Der skal sættes tid og ressourcer af til, at mentoren kan udføre begge hverv ved siden af hinanden. Rammerne for implementering Alene eller i forbindelse med andre mentorordninger. Gennem efteruddannelse af kontaktlærere og øvrige undervisere. Afhængig af den enkelte skoles tilbud, ressourcer og muligheder. 14 Mentorkatalog_24 sider.indd 14 17/06/10 13:26:02

15 Ung til ung mentor Ung til ung mentorordningen er en mentorordning, hvor unge hjælper unge. Mentorordningen henter inspiration fra forsøg i fx Wales. Mentorordningen implementeres på to skoler henholdsvis TEC og SOSU C. På SOSU C har ung til ung mentorordningen været implementeret på nogle af de andre grundforløb, mens TEC har kørt et lille pilotprojekt på en af skolens adresser. I projektet udbredes ordningen, så den dækker nye elevgrupper på de to skoler, og ordningen forfines og udvikles, så den i højere grad tilpasses de lokale forhold og elevgrupper. Mentorordningens særlige kendetegn Ung til ung mentorordningen adskiller sig fra de øvrige ordninger, idet den bygger på relationen mellem elever. Mentorordningen har især til formål at opbygge konstruktive sociale netværk i skolemiljøet og således forebygge ensomhed blandt eleverne ved at hjælpe dem til at skabe relationer til andre elever og præsentere eleverne for andre elever, der kan fungere som rollemodeller for elever på grundforløbet. Målgruppe For denne ordning findes der to målgrupper da ordningen både skal finde mentorer blandt de unge og mentees. Mentormålgruppe: Unge på uddannelsen med overskud, sociale kompetencer og som kan dække et givet behov Som udgangspunkt elever, der er længere i forløbet end mentee Menteemålgruppe: Primært grundforløbselever Elever som ikke har svære problemer Elever som har svært ved at komme op Generte elever, ensomme elever Elever som har brug for lektiestøtte Elever med manglende netværk Mål Det overordnede mål er at fastholde eleven i uddannelse og give eleven hjælp til selvhjælp. Derudover er der i Ung til ung mentorordningen særlig fokus på nedenstående mål, idet netop disse delmål vil understøtte det overordnede fælles mål om fastholdelse. Der fokuseres særligt på at opgradere det sociale miljø, som en afgørende faktor i fastholdelsesøjemed. Mål: Fastholdelse af mentee som studieaktiv Styrke selvværd for mentee Styrke socialiseringen (have en ven i klassen/på skolen) Målet for samarbejdet mellem mentee og mentor skal være klart. Dette skal udarbejdes med hjælp fra koordinator Mentee skal holdes fast i sine egne mål. Der må gerne være delmål. 15 Mentorkatalog_24 sider.indd 15 17/06/10 13:26:02

16 Kompetencer Ung til ung mentorrollen er defineret ved ikke at være en professionel relation men en personlig relation. Mentor, som ung elev, byder således ind med sin personlige ressourcer, kendskab til uddannelsen, og kan bruge egne erfaringer i mentorskabet. Det er afgørende, at eleven, der skal være mentor, føler sig klædt på til opgaven og er klar over, hvilke opgaver man kan forvente, at mentor løser. Mentoruddannelse til Ung til ung mentorerne har til formål at klarlægge dette. Det er således en forudsætning, at mentor har gennemført en mentoruddannelse inden mentorskabet påbegyndes. Herudover kan nævnes: Rollemodel (har måske selv været der) Som udgangspunkt en elev, der er længere i uddannelsesforløbet Mentor skal have lyst til at være mentor Mentor og Mentee skal være elever på samme skole. Ved endt uddannelse kan man blive praktikmentor eller virksomhedsmentor Mentoropgaver Idet mentor i Ung til ung mentorordningen er en anden ung elev, er det vigtigt, at opgaverne som mentor påregnes at kunne varetage, ikke er for komplicerede og svarer til det, man med god samvittighed kan forvente af en elev. Der er således fokus på opgaver, der styrker mentees oplevelse af social accept og følelsen af at høre til uddannelsesstedet. Af typiske mentoropgaver kan nævnes: Morgenvækning Lektieoplysning Vidensbærer Faglig styring/sparring Netværk Samarbejdsflader: Mentor skal have kendskab til huset, så han/hun kan sende mentee de rigtige steder hen i stedet for at løse problemerne selv. (Uddannelsesvejledning, SU-kontor, Psykolog, fuldtidsmentor, elevråd osv.) Informere om mentorordning ved intro Deltagelse i sociale arrangementer på tværs i mentorgruppen Lektiecafé Metoder I Ung til ung mentorordningen vil kommunikationen bære præg af, at det er unge, der kommunikerer med unge. Metoderne vil højst sandsynligt skifte meget afhængig af, hvilken elevgruppe, der er tale om. Der kan ikke opstilles foreskrifter eller rammer for, hvordan mentor arbejder i en sådan mentorordning, der udelukkende bygger på frivillighed. Det vil typisk være gennem uformelle fora, hvor eleverne kommunikerer og webbaserede sociale værktøjer. Da det er unge mentorer, der er tale om, er diskussionen om metoder og kommunikation meget vigtige elementer i mentors uddannelsesforløb, så mentor og mentee har nogle retningslinjer at navigere ud fra, når først relationen er skabt. Mentorer og mentees vil typisk kommunikere på følgende måder: Korridorsnak SMS Telefon Mail Facebook - Logbog Processer Det er ikke mentors ansvar, at mentee når sine mål 16 Mentorkatalog_24 sider.indd 16 17/06/10 13:26:03

17 Overkommelige delmål for mentee Løbende kontakt til mentee Løbende kontakt til og supervision af koordinator Forventningsafstemning mellem mentor/mentee Mentor skal kende sine arbejdsopgaver Kvalitetssikring For at sikre en vis kvalitet i mentorordningen og passe på både mentor og mentee, er det vigtigt, at der er voksne tovholdere tilknyttet mentorordningen. Tovholderne følger mentorerne og mentees tæt. Det er især vigtigt, at der bruges ressourcer (tid - økonomi) på at skabe en god opstart, hvor mentorer og mentees, gennem forskellige aktiviteter, lærer hinanden at kende, og hvor også koordinator får et indblik i de nydannede relationer. Da mentorerne arbejder ulønnede er det meget vigtigt, at alle holdes udgiftsneutrale i mentorordningen. For at sikre gode relationer mentor og mentee imellem er det også vigtigt at: Der er kemi i matching af mentor og mentee det skal være et ligeværdigt match Tillid eleverne imellem såvel som til koordinerende instans Fortrolighed/tavshedspligt Supervision Uddannelse i at være mentor Organisering og rammer Det er vigtigt, at der er strukturerede rammer om mentorordningen, og at koordinator er en voksen med indblik i elevgruppen. Koordinator kan derudover sørge for, at der afholdes regelmæssige mentormøder og erfaringsudveksling, ligesom koordinator kan gå ind og være behjælpelig/ initiativtager ved afholdelse af fælles arrangementer. I øvrigt er følgende rammer nødvendige: Økonomi til oplevelser/fællesskab Et lokale forbeholdt mentorer, hvor de kan komme og læsse af. Løbende kontakt mellem mentor/supervisor planlægges fra gang til gang Eventuel logbog/registrering. Værktøjer Uddannelse Overskuelig manual med relevante oplysninger Supervision Sommerfest/julehygge Eventuelt evalueringsark Matchet skal foretages med hensyntagen til køn og kultur. Det skal ikke være tabubelagt at være mentee Der skal være tiltro til de unge mentorers evner Hjælpe til en god opstart 17 Mentorkatalog_24 sider.indd 17 17/06/10 13:26:03

18 Virksomhedsmentor/ hovedforløbsmentor/overgangsmentor Oprindeligt hed denne mentorordning Virksomhedsmentor. Titel er blevet ændret til Hovedforløbsmentor, og faktisk indeholder nedenstående mentorordning to delmentorordninger. Det ene delordning kaldes Overgangsmentor, som aktiveres i processen, hvor mentee har svært ved at finde en praktikplads. Den anden delordning er Hovedforløbsmentor, som minder om en Deltidsmentor men som tilhører hovedforløbet, hvor mentee har en uddannelsesaftale. Tilbuddet er blevet yderligere aktuelt med ny lov om implementering af mentorordning for hovedforløbselever. Mentorordningens særlige kendetegn Indtil videre har mentorordninger typisk været noget, der hørte til på grundforløbet. Det særlige ved Virksomhedsmentorordningen er ikke selve strukturen på mentorordningen men den type problemer, som mentor skal tage sig af, samt det faktum, at eleven meget af tiden ikke er på skolen men i praktikvirksomheden. Mentee har allerede en uddannelsesaftale, og derfor kan de problemer, mentee løber ind i, være kvalitativt anderledes end dem, vi kender fra grundforløbet (nogle problemstillinger vil selvfølgelig være universelle). Mentor i Virksomhedsmentorordningen kan enten være en Overgangsmentor eller en Hovedforløbsmentor. Nogle elever vil også have en mentor med fra grundforløbet. Målgruppe Overgangsmentorordningen henvender sig til de elever, der står uden en uddannelsesaftale og således har brug for hjælp til at skaffe denne praktikplads. Hovedforløbsmentorordningen henvender sig til elever, som har brug for hjælp til personlige, faglige og sociale problemer, men især med fokus på de problemer, der kan opstå i relationen mellem praktikplads og eleven Mål Eleven er i dag overladt til selv at finde praktikplads. De elever, der har svært ved at finde praktikplads, er ikke de stærkeste elever, og derfor har de brug for, at mentor sætter ind på netop at styrke elevens motivation og tro på, at det nok skal lykkes. Det er tabubelagt at blive konfronteret med, om man nu har fået plads eller ej, og mentor skal støtte op om eleven, så han/hun ikke føler, at hun står alene. I forhold til hovedforløbsmentees gælder det oftest, at eleven for det meste klarer sig selv. Det er oftest stærke elever, der har fået praktikplads. De bliver også stærkere af at være i virksomheden (opdragende effekt). Men opstår der problemer, har de en opfattelse af, at de skal kunne klare det hele selv - for nu er de voksne. Hovedforløbsmentor skal hjælpe hovedforløbseleven igennem de problemer, der måtte opstå, så mentee ikke føler sig alene i verden. Mål for Overgangsmentor: At sikre at eleven ikke falder fra mellem grundforløb og hovedforløb At støtte eleven i at få praktikplads Mål for Hovedforløbsmentor: At fastholde eleven i hovedforløbet At støtte elevens trivsel på praktikpladsen At sikre at eleven afslutter fagprøven 18 Mentorkatalog_24 sider.indd 18 17/06/10 13:26:03

19 Samarbejdsrelationer Samarbejdsrelationer omhandler både samarbejdet med mentee såvel som samarbejdet rundt om mentee. Når mentee har færdiggjort sit grundforløb og skal starte på hovedforløbet, vil en del af eleverne skifte skole og lærere. Dette har nogle konsekvenser for mentee i forhold til den nuværende mentor, eleven er tilknyttet. Udviklingsgruppen anbefaler følgende struktur ved disse overgange: Samme skole samme adresse: mulighed for samme mentor. Evt. ny mentor Samme skole - anden adresse: samme mentor: kun ved fuldtidsmentor. + evt. ny mentor Anden skole anden adresse: ny mentor Overgangssamtale En afgørende indsats for samarbejdet med mentee handler om at følge op på mentee og sørge for, at mentee kommer videre i sit uddannelsesforløb. Såfremt eleven har en mentor på grundforløbet, anbefaler udviklingsgruppen, at der afholdes overgangssamtale for at sikre, at eleven også får den hjælp han/hun behøver, når han overgår til et nyt regi. En sådan samtale kan berøre følgende elementer: Ønsker eleven fortsat mentor? Behov for hjælp ift. læreplads? Er det vigtige informationer, der skal videreformidles? Hvad skal virksomheden vide? Skal mentor med til samtale med virksomheden? Ved mentor- og ved skoleskift aftales: Hvad skal formidles til ny mentor? Status skrives ned, så kan eleven selv bestemme om det skal bruges Samarbejde rundt om mentee Udviklingsgruppen anbefaler, at netværket rundt omkring mentee institutionaliseres. Dette kan fx gøres ved afholdelse af kvartalsmøder mellem mentor, vejleder og LOP-konsulent. Det er også vigtigt, at rollefordelingen mellem forskellige netværkspersoner tydeliggøres. Meget af det arbejde, der ligger i Overgangsmentorens arbejde, udføres allerede i dag af uddannelseskonsulenter. Det er vigtigt, at man i den enkelte afdeling finder ud af den bedst mulige rollefordeling. Udviklingsgruppen anbefaler som udgangspunkt følgende: LOP-konsulent : hjælper med at finde praktikplads, virksomhedskontakt (- efter behov dialog med Mentee) Mentor: løbende Mentee kontakt - (efter behov virksomhedskontakt) 19 Mentorkatalog_24 sider.indd 19 17/06/10 13:26:03

20 Kompetencer Mentor bør have et godt indblik i praktikvirksomhedernes virkelighed og kulturer, så man her kan fungere som mægler og konfliktløser. Da det er LOP-konsulenter og hovedforløbslærere, der primært vil bestride hvervet som mentor, er det udviklingsgruppens opfattelse, at langt de fleste mentorer vil have dette indblik. Af øvrige kompetencer henvises til de generelle kompetencer, der er en forudsætning for at kunne virke som mentor. Mentoropgaver Som tilknyttet hovedforløbet vil mentors opgaver særlig være fokuserede på de problemstillinger, der opstår i elevens overgang fra grundforløb til hovedforløb, og vil i højere grad end de andre mentorordninger skulle navigere i et krydsfelt mellem skole og praktikplads, og de problemstillinger der må opstå imellem disse institutioner. Mentor skal generelt hjælpe mentee med det, der måtte være relevant for, at mentee kan gennemføre sin uddannelse, men i Hovedforløbsmentorordningen må der også være et særligt fokus fra mentors side på de problemfelter, der opstår i krydsfeltet mellem praktikplads og skole. Mentoropgaver som Overgangsmentor: At være bindeled mellem praktikplads og skole At være der for eleven selv om hun/han ikke er på skolen At fastholde kontakt med eleven At lave opsøgende arbejde på baggrund af mødet med eleven At lave handlingsplan sammen med eleven (m.h.p. at søge plads samt afklaring af hvor ofte kontakten holdes) At sikre at eleven kommer jævnligt på skolen og får vejledning i bestræbelserne på at finde praktikplads Mentoropgaver som Hovedforløbsmentor: At være der for eleven selv om hun/han ikke er på skolen At sikre at eleverne på hovedforløbet kommer i mål med fagprøve/eksamen At være talerør mellem praktikplads og skole, hvor kommunikationen er gået i ged At besøge eleverne i virksomheden At skabe rum for at eleverne kan komme ind til os på skolen og opleve et frirum, hvor alt kan siges 20 Mentorkatalog_24 sider.indd 20 17/06/10 13:26:04

21 Kvalitetskrav og succeskriterier For at Virksomhedsmentorordningen skal virke, er det vigtigt at have særligt fokus på virksomhederne og deres rolle i elevernes liv. Det er vigtigt, at de er informeret og opdateret om de muligheder og tiltag, som mentorordningen rummer. Derfor anbefaler udviklingsgruppen følgende indsatsområder, som led i mentorordningens kvalitetssikring: At virksomhederne og eleverne modtager en pjece om Mentorordningen At kontakten holdes mellem mentor og elev At eleven har mulighed for at videregive informationer om status/behov At samarbejde og kommunikation mellem aktørerne rundt om Mentee fungerer. Aktører: Mentor, Vejleder, LOP-konsulent og virksomhed Fleksibelt samspil mellem aktørerne afhængig af Mentee og virksomhed Intern kommunikation og samarbejde sker efter behov Opgaver før implementering Udviklingsgruppen opfatter det som meget nødvendigt, at følgende opgaver løses inden mentorordningen implementeres. Det er afgørende for ordningens succes at få ordningens muligheder kommunikeret ud i brede fora. Udviklingsgruppen anbefaler, at man fokuserer særligt på at få udbredt budskabet om mentorordningens eksistens. Herudover anskues det som vigtigt, at redskaber til mentor ligeledes udvikles hurtigst muligt. Eksempler på redskaber til Virksomhedsmentor: Udarbejde folder til virksomhederne om HF-mentorordningen (HASTER) Udarbejde folder til eleverne om mentorordningerne (HASTER) Webside-opdatering (HASTER) Præsentere ordningerne på skolerne og få dem implementeret Udarbejde check-spørgsmål til grundforløbets afslutningssamtale med eleven At have et statistisk udgangspunkt for hvor stort frafald, der er pt. i overgangen og hvor stor gennemførsel på HF, så vi kan måle effekten af mentor-ordningerne 21 Mentorkatalog_24 sider.indd 21 17/06/10 13:26:04

22 Grundforløbsmentor/ Kombinationsmentor Udviklingsgruppen for Grundforløbsmentorordningen har besluttet, at ordningen ændrer navn til Kombinationsmentor. Begrebet Kombinationsmentor beskriver det særlige forhold, at mentorskabet er en integreret del af elevernes/mentees hverdag, og at mentor typisk fungerer som mentees underviser. Kombinationsmentor implementeres på alle tre deltagerskoler. Kombinationsmentorordningen antager forskellig form på de respektive skoler. På TEC har kombinationsmentorordningen udgangspunkt i de særlige tilrettelagte grundforløb. Det vil sige, at der er et hold, hvor et lærerteam fungerer som holdets mentorer. De særlige tilrettelagte grundforløb er typisk forlængede forløb, hvorfor der er mere tid til at opnå de faglige kvalifikationer, som uddannelsesforløbet sigter mod at opfylde. Udover ekstra tid til opfyldelse af de faglige mål, giver de forlængede forløb mulighed for at lave andre aktiviteter, der kan have en positiv effekt, på at elevens fastholdes i uddannelse. Selve mentoring vil således være en del af hverdagen og primært ligge i den ordinære undervisningstid. På CPH WEST tager man ligeledes udgangspunkt i et hold, hvor man styrker holdet gennem en række særlige aktiviteter såvel som at der arbejdes med classbuilding. På SOSU C arbejder man ud fra en lidt anden model. Her er mentorordningen også tiltænkt elever med særlige behov udover de faglige, men her samles mentee-holdet en gang om ugen på tværs af klasser til deltagelse i forskellige andre aktiviteter, end de der ligger i stamklassernes regi. Aktiviteterne har til formål at styrke elevernes sociale kompetencer og styrke deres selvværd. Mentorordningens særlige kendetegn Kombinationsmentorordningens er kendetegnet ved, at det i denne mentorordning er en forudsætning, at mentor også underviser mentee og således har daglig kontakt til eleven. Hvor mentor i de andre mentorordninger typisk vil være løsrevet fra mentee, så er det modsatte en forudsætning her. Kombinationsmentor sigter mod at styrke elevens selvværd og selvtillid gennem andre aktiviteter. ernæst har Kombinationsmentor til hensigt at skabe overskuelige, faste og trygge rammer for den enkelte elev, hvor den personlige relation mellem elev og lærer/mentor er en vigtig forudsætning for netop fastholdelse i uddannelse. Det er et mål for netop denne ordning, hvor undervisning, mentoring og kontaktlærerfunktion kombineres, så eleven har få men faste kontaktpersoner i tilknytning til skolen. Målgruppe Denne ordning henvender sig til elever med behov ud over det faglige. Disse behov kan være forskellige og varierer fra skole til skole, men af eksempler kan nævnes: Danskvanskeligheder Sociale behov Behov for ekstra tid Behov for at brænde krudt af/afbræk i undervisning Anden kognitiv tilgang til stoffet 22 Mentorkatalog_24 sider.indd 22 17/06/10 13:26:04

23 Mål Kombinationsmentorordningens hovedformål er at give eleven hjælp til selvhjælp og fastholde eleven i uddannelse. I relation til de elevtyper, der typisk vil bidrage fra denne ordning, vil delmålene for at opnå det overordnede mål være: Klargøre mente til læring Tydeliggøre målene overfor mentee Hjælpe mentee til at fastholde egne mål Kompetencer I og med at Kombinationsmentorordningen er en integreret del af undervisningen, ligger det i hele konstruktionen af mentorordningen, at mentor også har sin hovedfunktion som underviser for elev - erne. Man skal således også have vilje og et ønske om at arbejde med elever, der ikke altid er uddannelsesparate. Som det gør sig gældende i det Fælles Afsæt, er det en forudsætning, at mentor selv ønsker, at være Kombinationsmentor også selvom det er integreret med undervisningen. Af kvalifikationer, udover de almen pædagogiske, fremhæves behovet for kurser i konflikthåndtering. Som Kombinationsmentor vil en del af eleverne typisk have svært ved at løse konflikter. Det drejer sig om konflikter med andre elever såvel som lærere. På baggrund af dette, er det vigtigt, at man som mentor har redskaber til at hjælpe eleverne til at løse konflikter på hensigtsmæssige måder. Metoder/Processer Idet Kombinationsmentorordningen integrerer undervisning og mentorskab, rummer den også muligheder for at arbejde på andre måder med eleverne, end de øvrige mentorordninger rummer mulighed for. Således er man ikke kun mentor i bestemte tidsrum udenfor undervisningen, men lige så meget i undervisningen. Dette skaber mulighed for, at man kan iværksætte andre aktiviteter, som ikke har direkte faglig relevans, men som kan medvirke til at styrke fx elevernes selvværd. Det kan også være aktiviteter, hvor mentee kan brænde energi af, og således efterfølgende være mere modtagelig for undervisning. Derudover tiltænkes det, at elevernes behov for anden kognitiv tilgang til fagligt stof indtænkes i selve undervisningspraksis og forberedelse hertil. Udover sådanne aktiviteter kan følgende metoder fremhæves: Formaliserede samtaler Mulighed for forældre involvering (for mentees under 18 år) Uformelle samtaler Walk n talk Anden tilgang/forlagte samtaler Dobbeltlærerdækning Kvalitetskrav/sikring For at mentorarbejdet kan opretholde den nødvendige kvalitet og opnå de delmål og overordnede mål, der er sat for ordningen, er det afgørende, at der afsættes de nødvendige timer til, at mentor kan gennemføre mentorforløbet med holdet. Herudover fremhæves følgende elementer, der skal være med til at sikre mentorordningens kvalitet: Sparring mentorer imellem Supervision Nødvendig efteruddannelse Der skal være ledelsesopbakning til arbejdet 23 Mentorkatalog_24 sider.indd 23 17/06/10 13:26:05

24 Fuldtidsmentor Jeanette Brodin Tina Lyngby Larsen Helene Christensen Tina Dalgaard Mertens Marianne Selvig Olsen Grundløbsmentor/Kombinationsmentor Henrik Andersen Steen Andersen Lonnie Andersen Kim Righter Rudolf Jørn Petersen Kaspar Liebst Bundgaard Virksomhedsmentor/Hovedforløbsmentor/Overgangsmentor Susanne Jakobsen Tine Rønberg Marianne Selvig Olsen Voksen til ung/deltidsmentor Frances Ann Kidney Jesper Bennekou Thomas Nielsson Flemming Steen Møller Marie-Louise Sørensen Cathrine Staal Axelsen Jonna Stærk Jeanette Smith Johansen Nina Skov Keszler Ung til ung mentor Ulla Kristensen Tina McGhee Anne Olsen Petrea Busck Tove Kahl Hellebek TEC Nordre Fasanvej Frederiksberg Tlf.: CPH WEST Vejlebrovej Ishøj Tlf.: SOSU C Brøndby Møllevej Brøndby Tlf.: Mentorkatalog_24 sider.indd 24 17/06/10 13:26:05

Projektet har med meget små forsinkelser, især i opstartsfasen, gennemført langt størstedelen af dets aktiviteter.

Projektet har med meget små forsinkelser, især i opstartsfasen, gennemført langt størstedelen af dets aktiviteter. SÆRSKILT PROJEKTRAPPORT RELATIONER DER FORPLIGTER MENTORORDNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSER PROJEKT-ID 4541 BESKRIV OG VURDERER UDVIKLINGEN AF PROJEKTFORLØBET BESKRIVELSE Projektet er i et samarbejde mellem

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

TEC Teknisk Erhvervsskole Center 2012 Velkommen

TEC Teknisk Erhvervsskole Center 2012 Velkommen TEC Teknisk Erhvervsskole Center 2012 Velkommen den 12.06.2012 TEC tilbyder Erhvervsuddannelser, HTx, samt en mangfoldighed af kursusaktiviteter. 650 ansatte og ca. 4000 årselever, heraf ca. 2500 på eud

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

IDA Mentor. 1:1 sparring

IDA Mentor. 1:1 sparring IDA Mentor 1:1 sparring IDA Mentor Større indsigt i og bedre muligheder for udvikling af dig selv Søger du erfaringsudveksling og personlig udvikling i en fortrolig atmosfære, er du på rette vej med en

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Kortlægning af mentorordninger på CPH West, SOSU C og TEC. Mette Stigaard

Kortlægning af mentorordninger på CPH West, SOSU C og TEC. Mette Stigaard Kortlægning af mentorordninger på CPH West, SOSU C og TEC Mette Stigaard Kortlægning af mentorordninger på CPH West, SOSU C og TEC Projektet: Relationer der forpligter - mentorordninger på erhvervsuddannelser

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen KMP+ Business Partner of the International Cross-Mentoring Program KMP+ mission og min kæphest! Løfte kvaliteten af organisatoriske

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1 12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES S MENTORPROGRAM 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: FORBEREDELSES.... 4 1.1 ROLLEN SOM MENTOR.... 5 1.2 ROLLEN SOM MENTEE... 6

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

En mentor. har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG. Vestsjælland Syd

En mentor. har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG. Vestsjælland Syd En mentor har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG Vestsjælland Syd En mentor kan hjælpe en ung på rette vej... MENTOR I RINGSTED Frafaldet på ungdomsuddannelserne er for stort. Alt for

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål Handleplanen for HG Ballerup (niveau 2) for skoleåret 2014 2015 er udarbejdet på baggrund af EUDs handleplan (niveau 1), - som har følgende overordnede indsatsområder: Pædagogisk kvalitet Medarbejdere,

Læs mere

Arbejdsmiljøkonferencen 2008

Arbejdsmiljøkonferencen 2008 Arbejdsmiljøkonferencen 2008 Mentoring udvikling af menneske eller virksomhed Om udvikling af nye og eksisterende mentorordninger Indhold 1. Hvilke ingredienser skal der til, for at skabe den bedste mentorordning

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Ansættelse & velkomst

Ansættelse & velkomst Ansættelse & velkomst Ansættelse I Møllehuset prioriterer vi stor tværfaglighed, som tidligere beskrevet. Vi ser det som en ressource og en nødvendighed, at der i organisationen er mange faglige indgangsvinkler

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Mentoring for iværksættere

Mentoring for iværksættere Mentoring for iværksættere Sparringspartnerne 30. januar 2017 Kirsten M. Poulsen info@kmpplus.com Kirsten M. Poulsen International ekspert inden for mentoring Forfatter og konsulent med særlig passion

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere