Katalog over de 5 Mentorordninger

Transkript

1 Katalog over de 5 Mentorordninger Et samarbejde mellem CPH WEST, SOSU C og TEC Projektperiode: December 2009 til august 2012 Mentorkatalog_24 sider.indd 1 17/06/10 13:25:59

2 Mentorkatalog_24 sider.indd 2 17/06/10 13:25:59

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning... 6 Baggrund Katalogets opbygning og indhold... 6 Målgruppe... 6 Kataloget og udvikling Det Fælles Afsæt Værdigrundlag Det fælles Afsæt - Mentorskabet i Relationer der forpligter Mentorordningerne Mentorudviklingsgruppen Fuldtidsmentor Mentorordningens særlige kendetegn Målgruppe Mål Samarbejdsrelationer Kompetencer Processen og metoderne Mentors roller: Mentors opgaver Kvalitetssikring Visitation Eksempel på en funktionsbeskrivelse for fuldtidsmentor** Voksen til ung mentor/deltidsmentor Mentorordningens særlige kendetegn Målgruppe Kompetencer Metoder Kvalitetssikring Rammerne for implementering Ung til ung mentor Mentorordningens særlige kendetegn Målgruppe Mål Kompetencer Mentoropgaver Metoder Processer Kvalitetssikring Organisering og rammer Værktøjer Virksomhedsmentor/hovedforløbsmentor/overgangsmentor Mentorordningens særlige kendetegn Mentorkatalog_24 sider.indd 3 17/06/10 13:25:59

4 Målgruppe Mål Samarbejdsrelationer Samarbejde rundt om mentee Kompetencer Mentoropgaver Kvalitetskrav og succeskriterier Opgaver før implementering Grundforløbsmentor/kombinationsmentor Mentorordningens særlige kendetegn Målgruppe Mål Kompetencer Metoder/Processer Kvalitetskrav/sikring Mentorkatalog_24 sider.indd 4 17/06/10 13:25:59

5 Forord Velkommen til Katalog over de 5 mentorordninger, der er udviklet til Relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelser. Indholdet i Kataloget er blevet til i et tværgående samarbejde i en Udviklingsgruppe bestående af 30 ansatte på henholdsvis CPH WEST, SOSU C og TEC i perioden 24. marts til 31. maj Deltagerne i udviklingsgrupperne er: Fra CPH WEST: Janine Bjerremand Lissner, Flemming Steen Møller, Marie-Louise Sørensen, Cathrine Staal Axelsen, Jeanette Smith Johansen, Tina Dalgaard Mertens, Nina Skov Keszler, Kaspar Liebst Bundgaard, Marianne Selvig Olsen, Tine Rønberg. Fra TEC: Flemming Melchior Jørgensen, Helene Christensen, Jeanette Brodin, Tina McGhee, Susanne Jakobsen, Frances Ann Kidney, Tove Kahl Hellebek, Ulla Kristensen, Kim Righter Rudolf, Steen Andersen, Tina Lyngby Larsen, Henrik Andersen, Jesper Bennekou, Fra SOSU C: Thomas Nielsson, Anne Olsen, Lonnie Andersen, Petrea Busck, Jonna Stærk, Jørn Petersen. Projektledelsen og koordinatorgruppen ønsker her, at sige tak til de mange deltagere i udviklingsgrupperne for den store arbejdsindsats, de har lagt i udviklingen af det materiale, der findes i dette Katalog. Desværre viser Kataloget ikke de mange spændende debatter og erfaringsudvekslinger, der har været gennem udviklingsprocessen. Kataloget holder sig stramt til indholdet i de enkelte mentorordninger. Udviklingsprocessen har været lang og for nogen svær at overskue. Dog er man gået til arbejdet i de enkelte udviklingsgrupper med krum hals. Der er udvist interesse for det arbejde, der gennemføres og de erfaringer, der er høstet på de andre skoler, ligesom der er udvist interesse for at fortsætte det etablerede samarbejde gennem hele projektperioden. Nu står vi i projektet overfor at skulle bearbejde og tilpasse en eller flere af de 5 mentorordninger til den enkelte afdeling og herefter implementere, afprøve, evaluere og justere mentorordningerne i de kommende år. I projektet vil der fortsat være rig mulighed for at boltre sig på tværs af skolerne, både i kompetenceudviklingsforløbene og på de fælles netværksmøder. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde. Venlig hilsen Marie Lund Meisner, Koordinator CPH WEST Lykke Rømer, Koordinator TEC Elin Holm Hansen, Koordinator SOSU C og Charlotte Gjermandsen, Projektleder TEC 5 Mentorkatalog_24 sider.indd 5 17/06/10 13:26:00

6 Indledning Baggrund Projektet Relationer der forpligter - mentorordninger på erhvervsuddannelser er et udviklingsprojekt, der gennemføres i samarbejde mellem erhvervsskolerne CPH West, SOSU C og TEC i perioden december 2009 til august Projektet er finansieret af Socialfonden, Region Hovedstaden og deltagerskolerne. Projektet er indgået i partnerskab med CeFU (Center for Ungdomsforskning) og NCE (Nationalt Center for Erhvervspædagogik). Projektets formål er at udvikle, afprøve og undersøge hvilke typer mentorordninger, der har fastholdelseseffekt på forskellige typer frafaldstruede elever i en erhvervsuddannelse. Relationer der forpligter blev for alvor skudt i gang i marts 2010 med et stort opstartsseminar, hvor folk fra nær og fjern gav deres bud på, hvordan fremtidens mentorordninger skal se ud på de tre deltagerskoler og øsede ud af deres erfaringer med mentorordninger. I forlængelse af opstartsseminaret blev der nedsat 3 udviklingsgrupper, der havde til opgave at udvikle: Visitationsværktøjer til vejlederne til brug ved visitering af elever til mentorordningerne. 5 implementerbare mentorordninger. Et eksemplarisk kompetenceforløb til projektets mentorer. Derudover har udviklingsgrupperne arbejdet med at skabe et Fælles Afsæt og for projektet. Alt det arbejde, der præsenteres i dette katalog, er udviklet i samarbejde mellem CPH WEST, SOSU C og TEC. Katalogets opbygning og indhold Kataloget er bygget op således, at projektets Fælles Afsæt præsenteres først. Herefter præsenteres de 5 mentorordninger, der er udviklet i projektet. I præsentationen af de 5 mentorordninger lægges der særlig vægt den enkelte mentorordnings særlige kendetegn. Målgruppe Kataloget er et redskab til dig som er leder, mentor, vejleder eller som har til opgave at implementere en af de følgende mentorordninger i din afdeling. Ikke alle deltagerskolerne afprøver alle mentorordninger, men alle de udviklede ordninger er samlet i dette katalog, så du har mulighed for at skabe dig et overblik over de forskellige mentortiltag, som projektet afprøver. Kataloget og udvikling Det materiale, der præsenteres i dette katalog, er første skridt på vejen til at udvikle en række eksemplariske mentorordninger. I projektperioden skal vi kontinuerligt være refleksive i forhold til de udviklede metoder og materialer, for at kunne kvalificere dem i et fremadrettet perspektiv. Det er vigtigt, at skolerne i implementeringen af mentorordningerne er tro mod de ideer og principper, der præsenteres. 6 Mentorkatalog_24 sider.indd 6 17/06/10 13:26:00

7 I løbet af projektperioden vil der blive gennemført en række evalueringer, som gennemføres af både interne og eksterne evaluatorer. Der vil være fokus på både fastholdelseseffekten af den enkelte mentorordning, mentees oplevelser med at indgå i et mentorforløb samt skabelsen af relationen mellem mentor og mentee. Sideløbende med det overordnede evalueringsarbejde i projektet, vil der lokalt i den enkelte mentorordning blive evalueret og justeret på de lokale forsøg, der sættes i værk. Det Fælles Afsæt Projektet Relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelser navigerer ud fra et Fælles Afsæt, som sætter rammen om projektet og har til formål at fungere som rettesnor i mentorarbejdet. Indtænkt i det Fælles Afsæt er et værdigrundlag for projektet. Når projektledelsen har prioriteret, at projektet skal arbejde ud fra et fælles værdigrundlag, er det dels for at skabe en fælles referenceramme for alle deltagere i projektet, og dels fordi vi mener, at værdigrundlaget skal bruges som et aktivt styrings- og udviklingsredskab i udviklingen og implementeringen af mentorordningerne. Projektledelsen finder det både ønskeligt og forventeligt, at det syn, der er indlejret i værdigrundlaget, også afspejles tydeligt i alle niveauer i projektet. Med dette menes, at projektledelse, lokale ledere, tovholdere, mentorer indtænker værdigrundlaget i den daglige praksis. Det Fælles Afsæt er udviklet for at skabe en fælles forståelse for, hvad mentors rolle er i projektet. De 5 mentorordninger er forskellige i deres form, men formålet med mentorfunktionen er enslydende for alle mentorordningerne; at give hjælp til selvhjælp og støtte mentee i hans/hendes udviklingsproces i forhold til at gennemføre en uddannelse. Alle mentorforløbene arbejder med enslydende mål men repræsenterer forskellige veje at arbejde med målet på. Fra projektets idefase til gennemførelsen af projektet har det været vigtigt at søge en ensartethed i de udviklede metoder for at kunne sikre en optimal evaluering og effektmåling i både processen og afslutningsvis i projektet. I processen med at udvikle de 5 mentorordninger viste det sig hurtigt, at ensartetheden nødvendigvis vil være at finde i de overordnede mål for mentorfunktionen i højere grad end i den praktiske gennemførelse af mentorforløbene. Af den årsag, er det vigtigt, at vi på deltagerskolerne i implementeringen og forsøgsarbejdet er tro mod indholdet i dette katalog. Det Fælles Afsæt er udviklet på tværs af deltagerskolerne og på tværs af de 5 grupper, der har arbejdet med at udvikle projektets 5 mentorordninger. Arbejdsprocessen omkring det Fælles Afsæt, tager sit udspring på projektets opstartsseminar, og de efterfølgende debatter og diskussioner i mentorarbejdsgrupperne. Det Fælles Afsæt er godkendt af mentorarbejdsgruppen. Værdigrundlaget, som er en del af det Fælles Afsæt er blevet til gennem dialog og diskussion mellem de forskellige deltagere i udviklingsgrupperne og er slutteligt formuleret af en mindre arbejdsgruppe på grundlag af dette arbejde. 7 Mentorkatalog_24 sider.indd 7 17/06/10 13:26:00

8 Værdigrundlag Relationer der forpligter bygger på princippet om, at mentor giver hjælp til selvhjælp. Det betyder, at mentor skal hjælpe mentee til at kunne hjælpe sig selv på længere sigt. Dette er projektets helt overordnede rettesnor. Derudover er udviklingsgruppen kommet frem til følgende tre begreber, som skal være med til at styre projektet og projektdeltagerne på rette vej: Professionalisme Mentor er uddannelsesmentor og arbejder professionelt med mentee. Med udgangspunkt i de menneskelige, pædagogiske og faglige ressourcer, mentor er i besiddelse af, støttes eleven i hans/ hendes udviklingsproces. Mentor skal arbejde målrettet med at hjælpe mentee uden at fastholde eleven i problemer. Mentor skal være parat til at give slip på mentee, når mentee er klar til at stå på egne ben. At opfatte arbejdet som mentor som en professionel rolle, er med til at sikre kvaliteten af mentorarbejdet, idet det bygger på viden og indsigt i elevernes barrierer for at gennemføre en uddannelse. Menneskeligt ligeværd Relationen mellem mentor og mentee er grundlæggende ulige i den forstand, at mentor som ressourcestærk voksen eller (ressourcestærk ung) vil have flere (faglige, sociale, personlige) ressourcer end mentee. Uligheden i relationen kan ikke udlignes, og det skal den heller ikke, da det netop er denne iboende ulighed, der er essensen i, at mentor kan hjælpe mentee. Men, det er vigtigt at fremhæve, at på trods af ovenstående møder mentor mentee som et ligeværdigt menneske. Selvom der er forskel på den status, som mentee og mentor måtte oppebære, så er forholdet samtidig defineret med et menneskeligt ligeværd, hvor vi som mennesker betragter hinanden som havende lige meget værd. Perspektivering Vi arbejder med at åbne mentees horisont og udvide hans/hendes forståelsesramme af verden omkring sig. Samtidig forpligter mentor sig til at møde mentee og hans/hendes verdensbillede med nye og åbne øjne, og således fordres det, at der skabes ny erkendelse hos både elev og mentor. Det fælles Afsæt - Mentorskabet i Relationer der forpligter Mål: At støtte mentee i hans eller hendes udviklingsproces i forhold til at gennemføre en uddannelse. Formål: At fastholde eleverne i udvikling og i uddannelse En mentor er: Det faste holdepunkt, som mentee går tilbage til, når han/hun har brug for at komme videre. Mentorrollen: Mentor giver hjælp til selvhjælp. Mentor er et menneske, der står til rådighed for at støtte den enkelte mentee i at gennemføre en uddannelse. Mentor ser det hele menneske i en anerkendende og ligeværdig relation og sætter eleven i centrum. Mentor kender til, er en del af og anvender både det interne netværk på skolen og det eksterne professionelle netværk. Mentor har fokus på ressourcer, er løsningsorienteret og hjælper eleven til at opdage, hvilke muligheder mentee har i livet og hvilke døre, der kan åbnes. Men mentor skal også kunne klippe navlestrengen, når mentee er parat til at stå på egne ben igen. 8 Mentorkatalog_24 sider.indd 8 17/06/10 13:26:00

9 Mentorkompetencer: At blive mentor er altid frivilligt Mentor skal vide hvornår han/hun skal give slip Mentor skal kende sine egne begrænsninger Definition af mentee: Mentee er en elev, der har behov for ekstra støtte til at kunne gennemføre sit uddannelsesforløb. Behovet kan være sagt eller usagt. Forventninger til mentee: Mentee indgår i samarbejde med mentor. Mentorordningerne Mentorudviklingsgruppen Mentorudviklingsgruppen har siden den 24. marts 2010 været igennem en sej arbejdsproces, hvor man har arbejdet i dynamiske arbejdsprocesser. Det betyder, at deltagerne alle har stiftet bekendtskab med alle mentorordningerne, ligesåvel som alle deltagere har haft mulighed for at deltage i og sætte deres fingeraftryk på det Fælles Afsæt Midtvejs i forløbet fordelte deltagerne sig på de mentorordninger, de skal arbejde videre med på deres respektive skoler og afdelinger. På den måde sikredes det, at der er et godt fundament for, at deltagerne kan fungere som vidensbærere, når mentorordningerne skal implementeres i de enkelte afdelinger. 9 Mentorkatalog_24 sider.indd 9 17/06/10 13:26:01

10 Fuldtidsmentor Fuldtidsmentorordningen er en ordning, der implementeres på CPH West og TEC. På TEC er fuldtidsmentorordningen allerede implementeret. På CPH West har man erfaring med en socialpædagogisk medarbejder og vil i forlængelse af projektet ansætte en fuldtidsmentor. Dette erfaringsgrundlag betyder, at målet med fuldtidsmentorordningen i Relationer der forpligter er at videreudvikle og bygge ovenpå de erfaringer, man allerede har blandt projektdeltagerne og projektskolerne. Mentorordningens særlige kendetegn Fuldtidsmentorordningens særlige kendetegn er, at mentor udelukkende er ansat til at varetage og udføre mentoropgaver. Fuldtidsmentor planlægger selv sin arbejdsdag og sin tid. Dette giver meget fleksibilitet. Fuldtidsmentor arbejder ikke nødvendigvis indenfor en fast tidsramme og står typisk til rådighed for mentee de fleste timer af døgnet. Fuldtidsmentor har ingen anden relation til eleven udover sin mentorrolle. Dette styrker relationen, da mentor eksempelvis ikke skal forholde sig til karaktergivning eller iværksætte sanktioner ved for meget fravær el. lign. Disse forhold giver mulighed for at gå i dybden med mentees problemstillinger, og dette åbner relationen til mentee. Fuldtidsmentorordningen er en støttefunktion og en supplerende funktion, der ikke kan erstatte den gode lærer-elevrelation, kontaktlæreren og vejlederfunktionen. En fuldtidsmentorordning kan ses som en strategisk udviklingsaktivitet, der både støtter organisationens vision, mål og værdier og mentees individuelle udviklingsbehov og ønsker. Målgruppe Alle elever der har behov for særlig opmærksomhed og støtte, mens de er under uddannelse. Når en afdeling har mulighed for at visitere til flere typer mentorordninger, fx deltidsmentor eller ung til ung mentor, er fuldtidsmentor som udgangspunkt den, der tager sig af de mere komplekse menteeforløb og evt. understøtter de øvrige mentorordninger. Mål Fuldtidsmentors overordnede mål er at hjælpe eleven til at gennemføre en uddannelse, som beskrevet i katalogets Fælles Afsæt. Ét skridt på vejen eller et delmål til at opnå dette er at støtte og motivere mentee i egne mål, som er fremkommet i samarbejde mellem mentor og mentee, ligesom det er mentors opgave at støtte mentee til på sigt at lære at tage ansvar for sig selv og sit uddannelsesforløb. Samarbejdsrelationer Det er afgørende, at fuldtidsmentor arbejder tæt sammen med lærerne i forhold til mentees mål, så flere støtter op omkring mentee. Samtidig er det dog helt op til mentee, hvem der må involveres i fortrolige oplysninger og i mentees udviklingsproces. Kompetencer Fuldtidsmentor er en person, der kan rumme forskellige elever, deres problemer og evner at lytte og observere. Som fuldtidsmentor byder du ind med hele din person, men er stadigvæk professionel. Forudsætningen for at fungere som fuldtidsmentor er: Evne til at kommunikere konstruktivt såvel som nænsomt (spørgeteknik og formidling, åbent og fordomsfrit). 10 Mentorkatalog_24 sider.indd 10 17/06/10 13:26:01

11 Evne til at tænke i nye sammenhænge/løsningsmuligheder. Empati, nærvær, rummelighed og mod til at lytte på og anerkende mange slags problemer. I stand til at kommunikere på tværs: fx i elevens netværk, forskellige kulturer samt internt i organisationen. Villighed til opgaven samt løbende efteruddannelse. Evnen til at give slip og kende egen begrænsning. Udover ovenstående forudsætninger og kompetencer anbefaler gruppen, at mentor enten har eller arbejder hen imod - at opnå faglig indsigt og kompetencer i forhold til følgende områder: Psykologisk indsigt grundlæggende viden Kendskab til ungdomskulturen Kendskab til forskellige diagnoser og adfærd, fx ADHD, Asperger, Angst, Depression Kendskab til misbrugsproblematikker Samtaleteknik, coaching, lytteteknik Mægling og konfliktløsning. Processen og metoderne Fuldtidsmentor skal tilbyde fortrolige samtaler, hvor eleven har mulighed for at udtrykke det, der er svært, og alligevel føle sig hørt og anerkendt. Fuldtidsmentor er kendetegnet ved ikke at være tidsstyret i dialogen og sit samarbejde med mentee. Mentor bør have viden, metoder og værktøj at trække på, når forløbet skal folde sig ud. Samtalen sker på elevens præmisser, hvor mentor kan indtage forskellige positioner/roller afhængig af problemstillingerne. Når relationen er etableret, kan der åbnes for at tale om målsætninger, potentialer og udvikling. Anerkendelse er et absolut nøglebegreb, og det er nødvendigt, at mentor er ansvarlig, autentisk og nærværende. Mentors roller: Coach - Sparringspartner - Døråbner - Ven - Facilitator - Rollemodel - Rådgiver - Positiv Kritiker - Guide - Indpisker - Praktisk hjælper - Inspirator Mægler - Videreformidler Rummelig Mentors opgaver Ringe til eleven Fast dag til samtale Lave struktur Faste aftaler Visitere videre til andre tilbud Spotte elever der ikke trives Synlig i elevområderne Vidensbærer Fleksibel Kende sin begrænsning og ikke overtage mentees liv Kunne klippe navlestrengen. Kvalitetssikring Ledelsesopbakning Fleksible arbejdsvilkår baseret på tillid og selvansvarlighed Tid tiden er ofte væsentlig faktor ift. at skabe et trygt rum og en tryg relation Vilkår der gør det muligt at samarbejde med eksterne personer i elevernes netværk fx: forældre, sagsbehandlere, virksomhed. Eget lokale og faciliteter til rådighed Kvalificeret efteruddannelse og kompetenceudvikling Kvalificeret supervision 11 Mentorkatalog_24 sider.indd 11 17/06/10 13:26:01

12 Sparring og kommunikation med diverse samarbejdsflader: vejledere, lærere, læsevejleder, administration, interne konsulenter og ledelse. Der kan med fordel etableres VLM * teams i forbindelse med fastholdelsesarbejdet. Netværk - og udveksling af viden - fx på tværs af skoler, virksomheder, andre mentorer både internt og eksternt. Visitation Ved optagelse op skolen, visitation: Eksterne netværk, via: 1. Elev ønsker mentor 1. Forældre/værge 2. Fremgår af uddannelsesplan 2. UU-vejleder 3. Vejleder vurderer, der skal være mentor. 3. Andre kommunale instanser fx kriminalforsorgen Undervejs i skoleforløbet internt: 1. Kontaktlærer, administration, inspektør og øvrige lærere 2. Elev henvender sig selv 3. Vejleder, læsevejleder vurderer 4. Uddannelseskonsulent 5. Mentor vurderer behov Eksempel på en funktionsbeskrivelse for fuldtidsmentor ** Fuldtidsmentor et led til uddannelsesfastholdelse af udsatte elever på TEC. Fuldtidsmentorordningen er en supplerende funktion, der ikke kan erstatte den gode lærerelevrelation samt kontaktlærer- og vejlederfunktionen. Mentor er en ansat, som for mentee er en ekstra støtte, en kritisk ven, som i tæt dialog med mentee, sikrer mentees refleksion i et udviklings- og fastholdelsesperspektiv. Mentor fungerer som mentees hånd i ryggen og sikrer, at mentee ikke falder og samtidig har støtte til at bevæge sig fremad. Fuldtidsmentor arbejder i feltet mellem skolens øvrige ordninger/funktioner. Fuldtidsmentor har som sin primære opgave at have fokus på den enkelte elevs trivsel. Og vil i alle sammenhænge tage udgangspunkt i den enkelte elev. Fuldtidsmentor arbejder professionelt med sin rolle/funktion, deltager i relevante kurser/ uddannelser og er tovholder på mentornetværk lokalt og på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Fuldtidsmentor har uformel kontakt til både elever og ansatte. Kontakten er hovedsagelig mundtlig med et minimum af administrativ registrering. Mentor kan vælge af føre logbog på eget initiativ. Logbogen kan ikke benyttes som dokumentation eller i evalueringsøjemed. Fuldtidsmentor kan gennem opsøgende arbejde, ude i elevområderne, opbygge tillidsrelationer til eleverne. De gode relationer er medvirkende til at fuldtidsmentor kan sammenholde tegn på mistrivsel med sit kendskab til eleverne, indgå dialog med eleverne og iværksætte mulige handlinger. Fuldtidsmentor anvender sit kendskab til kulturelle forskelligheder (køn, etnicitet, sociale skel) med det formål at klarlægge komplekse problemstillinger med henblik på at fastholde eleverne i uddannelse. Fuldtidsmentor kan arbejde udenfor skolen i et ikke fastlagt tidsrum mentor planlægger selv sin arbejdstid indenfor de 37 timer. Fuldtidsmentor har rum til rådighed. Time out, kontor, samtalelokale. * Teams bestående af vejleder, lærer og mentor. ** Fra TEC s funktionsbeskrivelse af fuldtidsmentor 12 Mentorkatalog_24 sider.indd 12 17/06/10 13:26:02

13 Voksen til ung mentor/deltidsmentor Voksen til ung mentorordningen har i udviklingsfasen ændret navn til Deltidsmentor. I processen med at udvikle mentorordningen, er det blevet tydeligt, at netop denne ordning ligger meget tæt op af Fuldtidsmentorordningen, og at den afgørende forskel er, hvor meget tid mentor bruger på mentorarbejdet. Derfor vil elementer, som mål for mentorordningen og mentoropgaver, være de samme som beskrevet i Fuldtidsmentorordningen. I projektet implementeres Deltidsmentorordningen hovedsageligt i de afdelinger/adresser, hvor der ikke er en Fuldtidsmentor. Det betyder i praksis, at Deltidsmentorordningen er mest udbredt på SOSU C og på CPH WEST, hvor man på SOSU C ikke opererer med fuldtidsmentor, og for CPH WESTs vedkommende kun gør det på nogle få adresser. Deltidsmentorordningen implementeres på en af TECs mindre grundforløb og i HTX regi, der ikke har adgang til TEC s Fuldtidsmentorer. Deltidsmentorordningen er således et velegnet tiltag, hvor der ikke er elevgrundlag for en Fuldtidsmentor eller som supplerende funktion til Fuldtidsmentor. I nedenstående præsentation er der lagt vægt på de elementer, hvor Deltidsmentorordningen adskiller sig fra Fuldtidsmentorordningen. Mentorordningens særlige kendetegn Deltidsmentor ligner på flere måder Fuldtidsmentor men er kendetegnet ved, at det er undervisere eller en af skolens øvrige ansatte pedel, kantinemedarbejder, sekretær - der indgår i skolens mentorkorps. På SOSU C, kan mentorerne også være eksternt tilknyttede personer, der indgår i mentorkorpset som frivillige. Deltidsmentorerne er dog typisk undervisere og derfor afhængig af en fastlagt tidsramme samt underlagt faste skemastrukturer. Antallet af mentees, som mentor kan servicere, er begrænset ud fra mentors tid og mentees behov og mentors øvrige arbejdsopgaver. I en afdeling med Deltidsmentorer vil der typisk være flere mentorer på den enkelte afdeling. Dette giver bedre muligheder for et godt match mellem mentor og mentees og gør ordningen mere fleksibel. Nogen af kvaliteterne ved Deltidsmentorordningen er derudover: Bedre mulighed for sparring mellem mentorer samt mulighed for en mere fleksibel arbejdsfordeling. Man har mulighed for at overdrage en mentee til en anden mentor, hvis relationen ikke fungerer. Man kan få hjælp fra andre mentorer, hvis man har en mentee, der giver store udfordringer. Risiko for udbrændthed kan reduceres. Hvis man har mulighed for at støtte hinanden, og den enkelte mentor kan tage en pause, reduceres muligheden for, at mentor brænder ud. Målgruppe Der er ikke nogen forskel på målgruppen i forhold til andre mentorordninger. Mentorordningen henvender sig til elever med problemer i forhold til at gennemføre et uddannelsesforløb. På adresser med en Fuldtidsmentor, kan det virke oplagt, at Deltidsmentor tager sig af elever med mindre svære problemer, mens Fuldtidsmentor tager sig af de svære tilfælde. Igen kan det dog være at matchet mellem mentee og mentor taler for en anden fordeling. Kompetencer Ikke alle er egnet som mentor. Mentorerne skal kvalificeres inden opgaven påbegyndes. 13 Mentorkatalog_24 sider.indd 13 17/06/10 13:26:02

14 Alle mentorer skal klædes på til denne socialpædagogiske opgave. Det er derfor vigtigt for udviklingsgruppen at understrege, at man her mener, at mentorerne bør modtage uddannelse, før de tillkobles rollen som mentor. Dette er afgørende for, at mentorskabet kan fastholdes, som en professionel relation, og giver mentorerne de rette redskaber for at kunne hjælpe eleven videre og selv undgå at blive udbrændt. For udviklingsgruppen er det vigtigt at påpege, at mentor skal have de rigtige redskaber til at kunne bringe egne personlige, faglige og sociale ressourcer i spil og qua dette hjælpe mentee videre i sit udviklingsforløb. Metoder Som underviser eller anden tilknyttet personale på skolen, vil mentor typisk være en del af skolemiljøet og er derfor synlig i den daglige praksis. Dette giver mulighed for at mentorskabet ikke udelukkende behøver at være fastlagte møder med mentee men også kan være et møde på gangen. Mentors tilstedeværelse i skolemiljøet gør mentorrelationen naturlig og mindre tabubelagt. Kvalitetssikring Mentorerne skal uddannes til at påtage sig opgaven og der skal tages hensyn til dobbeltrollen som underviser og mentor. Der skal sættes tid og ressourcer af til, at mentoren kan udføre begge hverv ved siden af hinanden. Rammerne for implementering Alene eller i forbindelse med andre mentorordninger. Gennem efteruddannelse af kontaktlærere og øvrige undervisere. Afhængig af den enkelte skoles tilbud, ressourcer og muligheder. 14 Mentorkatalog_24 sider.indd 14 17/06/10 13:26:02

15 Ung til ung mentor Ung til ung mentorordningen er en mentorordning, hvor unge hjælper unge. Mentorordningen henter inspiration fra forsøg i fx Wales. Mentorordningen implementeres på to skoler henholdsvis TEC og SOSU C. På SOSU C har ung til ung mentorordningen været implementeret på nogle af de andre grundforløb, mens TEC har kørt et lille pilotprojekt på en af skolens adresser. I projektet udbredes ordningen, så den dækker nye elevgrupper på de to skoler, og ordningen forfines og udvikles, så den i højere grad tilpasses de lokale forhold og elevgrupper. Mentorordningens særlige kendetegn Ung til ung mentorordningen adskiller sig fra de øvrige ordninger, idet den bygger på relationen mellem elever. Mentorordningen har især til formål at opbygge konstruktive sociale netværk i skolemiljøet og således forebygge ensomhed blandt eleverne ved at hjælpe dem til at skabe relationer til andre elever og præsentere eleverne for andre elever, der kan fungere som rollemodeller for elever på grundforløbet. Målgruppe For denne ordning findes der to målgrupper da ordningen både skal finde mentorer blandt de unge og mentees. Mentormålgruppe: Unge på uddannelsen med overskud, sociale kompetencer og som kan dække et givet behov Som udgangspunkt elever, der er længere i forløbet end mentee Menteemålgruppe: Primært grundforløbselever Elever som ikke har svære problemer Elever som har svært ved at komme op Generte elever, ensomme elever Elever som har brug for lektiestøtte Elever med manglende netværk Mål Det overordnede mål er at fastholde eleven i uddannelse og give eleven hjælp til selvhjælp. Derudover er der i Ung til ung mentorordningen særlig fokus på nedenstående mål, idet netop disse delmål vil understøtte det overordnede fælles mål om fastholdelse. Der fokuseres særligt på at opgradere det sociale miljø, som en afgørende faktor i fastholdelsesøjemed. Mål: Fastholdelse af mentee som studieaktiv Styrke selvværd for mentee Styrke socialiseringen (have en ven i klassen/på skolen) Målet for samarbejdet mellem mentee og mentor skal være klart. Dette skal udarbejdes med hjælp fra koordinator Mentee skal holdes fast i sine egne mål. Der må gerne være delmål. 15 Mentorkatalog_24 sider.indd 15 17/06/10 13:26:02

16 Kompetencer Ung til ung mentorrollen er defineret ved ikke at være en professionel relation men en personlig relation. Mentor, som ung elev, byder således ind med sin personlige ressourcer, kendskab til uddannelsen, og kan bruge egne erfaringer i mentorskabet. Det er afgørende, at eleven, der skal være mentor, føler sig klædt på til opgaven og er klar over, hvilke opgaver man kan forvente, at mentor løser. Mentoruddannelse til Ung til ung mentorerne har til formål at klarlægge dette. Det er således en forudsætning, at mentor har gennemført en mentoruddannelse inden mentorskabet påbegyndes. Herudover kan nævnes: Rollemodel (har måske selv været der) Som udgangspunkt en elev, der er længere i uddannelsesforløbet Mentor skal have lyst til at være mentor Mentor og Mentee skal være elever på samme skole. Ved endt uddannelse kan man blive praktikmentor eller virksomhedsmentor Mentoropgaver Idet mentor i Ung til ung mentorordningen er en anden ung elev, er det vigtigt, at opgaverne som mentor påregnes at kunne varetage, ikke er for komplicerede og svarer til det, man med god samvittighed kan forvente af en elev. Der er således fokus på opgaver, der styrker mentees oplevelse af social accept og følelsen af at høre til uddannelsesstedet. Af typiske mentoropgaver kan nævnes: Morgenvækning Lektieoplysning Vidensbærer Faglig styring/sparring Netværk Samarbejdsflader: Mentor skal have kendskab til huset, så han/hun kan sende mentee de rigtige steder hen i stedet for at løse problemerne selv. (Uddannelsesvejledning, SU-kontor, Psykolog, fuldtidsmentor, elevråd osv.) Informere om mentorordning ved intro Deltagelse i sociale arrangementer på tværs i mentorgruppen Lektiecafé Metoder I Ung til ung mentorordningen vil kommunikationen bære præg af, at det er unge, der kommunikerer med unge. Metoderne vil højst sandsynligt skifte meget afhængig af, hvilken elevgruppe, der er tale om. Der kan ikke opstilles foreskrifter eller rammer for, hvordan mentor arbejder i en sådan mentorordning, der udelukkende bygger på frivillighed. Det vil typisk være gennem uformelle fora, hvor eleverne kommunikerer og webbaserede sociale værktøjer. Da det er unge mentorer, der er tale om, er diskussionen om metoder og kommunikation meget vigtige elementer i mentors uddannelsesforløb, så mentor og mentee har nogle retningslinjer at navigere ud fra, når først relationen er skabt. Mentorer og mentees vil typisk kommunikere på følgende måder: Korridorsnak SMS Telefon Mail Facebook - Logbog Processer Det er ikke mentors ansvar, at mentee når sine mål 16 Mentorkatalog_24 sider.indd 16 17/06/10 13:26:03

17 Overkommelige delmål for mentee Løbende kontakt til mentee Løbende kontakt til og supervision af koordinator Forventningsafstemning mellem mentor/mentee Mentor skal kende sine arbejdsopgaver Kvalitetssikring For at sikre en vis kvalitet i mentorordningen og passe på både mentor og mentee, er det vigtigt, at der er voksne tovholdere tilknyttet mentorordningen. Tovholderne følger mentorerne og mentees tæt. Det er især vigtigt, at der bruges ressourcer (tid - økonomi) på at skabe en god opstart, hvor mentorer og mentees, gennem forskellige aktiviteter, lærer hinanden at kende, og hvor også koordinator får et indblik i de nydannede relationer. Da mentorerne arbejder ulønnede er det meget vigtigt, at alle holdes udgiftsneutrale i mentorordningen. For at sikre gode relationer mentor og mentee imellem er det også vigtigt at: Der er kemi i matching af mentor og mentee det skal være et ligeværdigt match Tillid eleverne imellem såvel som til koordinerende instans Fortrolighed/tavshedspligt Supervision Uddannelse i at være mentor Organisering og rammer Det er vigtigt, at der er strukturerede rammer om mentorordningen, og at koordinator er en voksen med indblik i elevgruppen. Koordinator kan derudover sørge for, at der afholdes regelmæssige mentormøder og erfaringsudveksling, ligesom koordinator kan gå ind og være behjælpelig/ initiativtager ved afholdelse af fælles arrangementer. I øvrigt er følgende rammer nødvendige: Økonomi til oplevelser/fællesskab Et lokale forbeholdt mentorer, hvor de kan komme og læsse af. Løbende kontakt mellem mentor/supervisor planlægges fra gang til gang Eventuel logbog/registrering. Værktøjer Uddannelse Overskuelig manual med relevante oplysninger Supervision Sommerfest/julehygge Eventuelt evalueringsark Matchet skal foretages med hensyntagen til køn og kultur. Det skal ikke være tabubelagt at være mentee Der skal være tiltro til de unge mentorers evner Hjælpe til en god opstart 17 Mentorkatalog_24 sider.indd 17 17/06/10 13:26:03

18 Virksomhedsmentor/ hovedforløbsmentor/overgangsmentor Oprindeligt hed denne mentorordning Virksomhedsmentor. Titel er blevet ændret til Hovedforløbsmentor, og faktisk indeholder nedenstående mentorordning to delmentorordninger. Det ene delordning kaldes Overgangsmentor, som aktiveres i processen, hvor mentee har svært ved at finde en praktikplads. Den anden delordning er Hovedforløbsmentor, som minder om en Deltidsmentor men som tilhører hovedforløbet, hvor mentee har en uddannelsesaftale. Tilbuddet er blevet yderligere aktuelt med ny lov om implementering af mentorordning for hovedforløbselever. Mentorordningens særlige kendetegn Indtil videre har mentorordninger typisk været noget, der hørte til på grundforløbet. Det særlige ved Virksomhedsmentorordningen er ikke selve strukturen på mentorordningen men den type problemer, som mentor skal tage sig af, samt det faktum, at eleven meget af tiden ikke er på skolen men i praktikvirksomheden. Mentee har allerede en uddannelsesaftale, og derfor kan de problemer, mentee løber ind i, være kvalitativt anderledes end dem, vi kender fra grundforløbet (nogle problemstillinger vil selvfølgelig være universelle). Mentor i Virksomhedsmentorordningen kan enten være en Overgangsmentor eller en Hovedforløbsmentor. Nogle elever vil også have en mentor med fra grundforløbet. Målgruppe Overgangsmentorordningen henvender sig til de elever, der står uden en uddannelsesaftale og således har brug for hjælp til at skaffe denne praktikplads. Hovedforløbsmentorordningen henvender sig til elever, som har brug for hjælp til personlige, faglige og sociale problemer, men især med fokus på de problemer, der kan opstå i relationen mellem praktikplads og eleven Mål Eleven er i dag overladt til selv at finde praktikplads. De elever, der har svært ved at finde praktikplads, er ikke de stærkeste elever, og derfor har de brug for, at mentor sætter ind på netop at styrke elevens motivation og tro på, at det nok skal lykkes. Det er tabubelagt at blive konfronteret med, om man nu har fået plads eller ej, og mentor skal støtte op om eleven, så han/hun ikke føler, at hun står alene. I forhold til hovedforløbsmentees gælder det oftest, at eleven for det meste klarer sig selv. Det er oftest stærke elever, der har fået praktikplads. De bliver også stærkere af at være i virksomheden (opdragende effekt). Men opstår der problemer, har de en opfattelse af, at de skal kunne klare det hele selv - for nu er de voksne. Hovedforløbsmentor skal hjælpe hovedforløbseleven igennem de problemer, der måtte opstå, så mentee ikke føler sig alene i verden. Mål for Overgangsmentor: At sikre at eleven ikke falder fra mellem grundforløb og hovedforløb At støtte eleven i at få praktikplads Mål for Hovedforløbsmentor: At fastholde eleven i hovedforløbet At støtte elevens trivsel på praktikpladsen At sikre at eleven afslutter fagprøven 18 Mentorkatalog_24 sider.indd 18 17/06/10 13:26:03

19 Samarbejdsrelationer Samarbejdsrelationer omhandler både samarbejdet med mentee såvel som samarbejdet rundt om mentee. Når mentee har færdiggjort sit grundforløb og skal starte på hovedforløbet, vil en del af eleverne skifte skole og lærere. Dette har nogle konsekvenser for mentee i forhold til den nuværende mentor, eleven er tilknyttet. Udviklingsgruppen anbefaler følgende struktur ved disse overgange: Samme skole samme adresse: mulighed for samme mentor. Evt. ny mentor Samme skole - anden adresse: samme mentor: kun ved fuldtidsmentor. + evt. ny mentor Anden skole anden adresse: ny mentor Overgangssamtale En afgørende indsats for samarbejdet med mentee handler om at følge op på mentee og sørge for, at mentee kommer videre i sit uddannelsesforløb. Såfremt eleven har en mentor på grundforløbet, anbefaler udviklingsgruppen, at der afholdes overgangssamtale for at sikre, at eleven også får den hjælp han/hun behøver, når han overgår til et nyt regi. En sådan samtale kan berøre følgende elementer: Ønsker eleven fortsat mentor? Behov for hjælp ift. læreplads? Er det vigtige informationer, der skal videreformidles? Hvad skal virksomheden vide? Skal mentor med til samtale med virksomheden? Ved mentor- og ved skoleskift aftales: Hvad skal formidles til ny mentor? Status skrives ned, så kan eleven selv bestemme om det skal bruges Samarbejde rundt om mentee Udviklingsgruppen anbefaler, at netværket rundt omkring mentee institutionaliseres. Dette kan fx gøres ved afholdelse af kvartalsmøder mellem mentor, vejleder og LOP-konsulent. Det er også vigtigt, at rollefordelingen mellem forskellige netværkspersoner tydeliggøres. Meget af det arbejde, der ligger i Overgangsmentorens arbejde, udføres allerede i dag af uddannelseskonsulenter. Det er vigtigt, at man i den enkelte afdeling finder ud af den bedst mulige rollefordeling. Udviklingsgruppen anbefaler som udgangspunkt følgende: LOP-konsulent : hjælper med at finde praktikplads, virksomhedskontakt (- efter behov dialog med Mentee) Mentor: løbende Mentee kontakt - (efter behov virksomhedskontakt) 19 Mentorkatalog_24 sider.indd 19 17/06/10 13:26:03

20 Kompetencer Mentor bør have et godt indblik i praktikvirksomhedernes virkelighed og kulturer, så man her kan fungere som mægler og konfliktløser. Da det er LOP-konsulenter og hovedforløbslærere, der primært vil bestride hvervet som mentor, er det udviklingsgruppens opfattelse, at langt de fleste mentorer vil have dette indblik. Af øvrige kompetencer henvises til de generelle kompetencer, der er en forudsætning for at kunne virke som mentor. Mentoropgaver Som tilknyttet hovedforløbet vil mentors opgaver særlig være fokuserede på de problemstillinger, der opstår i elevens overgang fra grundforløb til hovedforløb, og vil i højere grad end de andre mentorordninger skulle navigere i et krydsfelt mellem skole og praktikplads, og de problemstillinger der må opstå imellem disse institutioner. Mentor skal generelt hjælpe mentee med det, der måtte være relevant for, at mentee kan gennemføre sin uddannelse, men i Hovedforløbsmentorordningen må der også være et særligt fokus fra mentors side på de problemfelter, der opstår i krydsfeltet mellem praktikplads og skole. Mentoropgaver som Overgangsmentor: At være bindeled mellem praktikplads og skole At være der for eleven selv om hun/han ikke er på skolen At fastholde kontakt med eleven At lave opsøgende arbejde på baggrund af mødet med eleven At lave handlingsplan sammen med eleven (m.h.p. at søge plads samt afklaring af hvor ofte kontakten holdes) At sikre at eleven kommer jævnligt på skolen og får vejledning i bestræbelserne på at finde praktikplads Mentoropgaver som Hovedforløbsmentor: At være der for eleven selv om hun/han ikke er på skolen At sikre at eleverne på hovedforløbet kommer i mål med fagprøve/eksamen At være talerør mellem praktikplads og skole, hvor kommunikationen er gået i ged At besøge eleverne i virksomheden At skabe rum for at eleverne kan komme ind til os på skolen og opleve et frirum, hvor alt kan siges 20 Mentorkatalog_24 sider.indd 20 17/06/10 13:26:04

21 Kvalitetskrav og succeskriterier For at Virksomhedsmentorordningen skal virke, er det vigtigt at have særligt fokus på virksomhederne og deres rolle i elevernes liv. Det er vigtigt, at de er informeret og opdateret om de muligheder og tiltag, som mentorordningen rummer. Derfor anbefaler udviklingsgruppen følgende indsatsområder, som led i mentorordningens kvalitetssikring: At virksomhederne og eleverne modtager en pjece om Mentorordningen At kontakten holdes mellem mentor og elev At eleven har mulighed for at videregive informationer om status/behov At samarbejde og kommunikation mellem aktørerne rundt om Mentee fungerer. Aktører: Mentor, Vejleder, LOP-konsulent og virksomhed Fleksibelt samspil mellem aktørerne afhængig af Mentee og virksomhed Intern kommunikation og samarbejde sker efter behov Opgaver før implementering Udviklingsgruppen opfatter det som meget nødvendigt, at følgende opgaver løses inden mentorordningen implementeres. Det er afgørende for ordningens succes at få ordningens muligheder kommunikeret ud i brede fora. Udviklingsgruppen anbefaler, at man fokuserer særligt på at få udbredt budskabet om mentorordningens eksistens. Herudover anskues det som vigtigt, at redskaber til mentor ligeledes udvikles hurtigst muligt. Eksempler på redskaber til Virksomhedsmentor: Udarbejde folder til virksomhederne om HF-mentorordningen (HASTER) Udarbejde folder til eleverne om mentorordningerne (HASTER) Webside-opdatering (HASTER) Præsentere ordningerne på skolerne og få dem implementeret Udarbejde check-spørgsmål til grundforløbets afslutningssamtale med eleven At have et statistisk udgangspunkt for hvor stort frafald, der er pt. i overgangen og hvor stor gennemførsel på HF, så vi kan måle effekten af mentor-ordningerne 21 Mentorkatalog_24 sider.indd 21 17/06/10 13:26:04

22 Grundforløbsmentor/ Kombinationsmentor Udviklingsgruppen for Grundforløbsmentorordningen har besluttet, at ordningen ændrer navn til Kombinationsmentor. Begrebet Kombinationsmentor beskriver det særlige forhold, at mentorskabet er en integreret del af elevernes/mentees hverdag, og at mentor typisk fungerer som mentees underviser. Kombinationsmentor implementeres på alle tre deltagerskoler. Kombinationsmentorordningen antager forskellig form på de respektive skoler. På TEC har kombinationsmentorordningen udgangspunkt i de særlige tilrettelagte grundforløb. Det vil sige, at der er et hold, hvor et lærerteam fungerer som holdets mentorer. De særlige tilrettelagte grundforløb er typisk forlængede forløb, hvorfor der er mere tid til at opnå de faglige kvalifikationer, som uddannelsesforløbet sigter mod at opfylde. Udover ekstra tid til opfyldelse af de faglige mål, giver de forlængede forløb mulighed for at lave andre aktiviteter, der kan have en positiv effekt, på at elevens fastholdes i uddannelse. Selve mentoring vil således være en del af hverdagen og primært ligge i den ordinære undervisningstid. På CPH WEST tager man ligeledes udgangspunkt i et hold, hvor man styrker holdet gennem en række særlige aktiviteter såvel som at der arbejdes med classbuilding. På SOSU C arbejder man ud fra en lidt anden model. Her er mentorordningen også tiltænkt elever med særlige behov udover de faglige, men her samles mentee-holdet en gang om ugen på tværs af klasser til deltagelse i forskellige andre aktiviteter, end de der ligger i stamklassernes regi. Aktiviteterne har til formål at styrke elevernes sociale kompetencer og styrke deres selvværd. Mentorordningens særlige kendetegn Kombinationsmentorordningens er kendetegnet ved, at det i denne mentorordning er en forudsætning, at mentor også underviser mentee og således har daglig kontakt til eleven. Hvor mentor i de andre mentorordninger typisk vil være løsrevet fra mentee, så er det modsatte en forudsætning her. Kombinationsmentor sigter mod at styrke elevens selvværd og selvtillid gennem andre aktiviteter. ernæst har Kombinationsmentor til hensigt at skabe overskuelige, faste og trygge rammer for den enkelte elev, hvor den personlige relation mellem elev og lærer/mentor er en vigtig forudsætning for netop fastholdelse i uddannelse. Det er et mål for netop denne ordning, hvor undervisning, mentoring og kontaktlærerfunktion kombineres, så eleven har få men faste kontaktpersoner i tilknytning til skolen. Målgruppe Denne ordning henvender sig til elever med behov ud over det faglige. Disse behov kan være forskellige og varierer fra skole til skole, men af eksempler kan nævnes: Danskvanskeligheder Sociale behov Behov for ekstra tid Behov for at brænde krudt af/afbræk i undervisning Anden kognitiv tilgang til stoffet 22 Mentorkatalog_24 sider.indd 22 17/06/10 13:26:04

23 Mål Kombinationsmentorordningens hovedformål er at give eleven hjælp til selvhjælp og fastholde eleven i uddannelse. I relation til de elevtyper, der typisk vil bidrage fra denne ordning, vil delmålene for at opnå det overordnede mål være: Klargøre mente til læring Tydeliggøre målene overfor mentee Hjælpe mentee til at fastholde egne mål Kompetencer I og med at Kombinationsmentorordningen er en integreret del af undervisningen, ligger det i hele konstruktionen af mentorordningen, at mentor også har sin hovedfunktion som underviser for elev - erne. Man skal således også have vilje og et ønske om at arbejde med elever, der ikke altid er uddannelsesparate. Som det gør sig gældende i det Fælles Afsæt, er det en forudsætning, at mentor selv ønsker, at være Kombinationsmentor også selvom det er integreret med undervisningen. Af kvalifikationer, udover de almen pædagogiske, fremhæves behovet for kurser i konflikthåndtering. Som Kombinationsmentor vil en del af eleverne typisk have svært ved at løse konflikter. Det drejer sig om konflikter med andre elever såvel som lærere. På baggrund af dette, er det vigtigt, at man som mentor har redskaber til at hjælpe eleverne til at løse konflikter på hensigtsmæssige måder. Metoder/Processer Idet Kombinationsmentorordningen integrerer undervisning og mentorskab, rummer den også muligheder for at arbejde på andre måder med eleverne, end de øvrige mentorordninger rummer mulighed for. Således er man ikke kun mentor i bestemte tidsrum udenfor undervisningen, men lige så meget i undervisningen. Dette skaber mulighed for, at man kan iværksætte andre aktiviteter, som ikke har direkte faglig relevans, men som kan medvirke til at styrke fx elevernes selvværd. Det kan også være aktiviteter, hvor mentee kan brænde energi af, og således efterfølgende være mere modtagelig for undervisning. Derudover tiltænkes det, at elevernes behov for anden kognitiv tilgang til fagligt stof indtænkes i selve undervisningspraksis og forberedelse hertil. Udover sådanne aktiviteter kan følgende metoder fremhæves: Formaliserede samtaler Mulighed for forældre involvering (for mentees under 18 år) Uformelle samtaler Walk n talk Anden tilgang/forlagte samtaler Dobbeltlærerdækning Kvalitetskrav/sikring For at mentorarbejdet kan opretholde den nødvendige kvalitet og opnå de delmål og overordnede mål, der er sat for ordningen, er det afgørende, at der afsættes de nødvendige timer til, at mentor kan gennemføre mentorforløbet med holdet. Herudover fremhæves følgende elementer, der skal være med til at sikre mentorordningens kvalitet: Sparring mentorer imellem Supervision Nødvendig efteruddannelse Der skal være ledelsesopbakning til arbejdet 23 Mentorkatalog_24 sider.indd 23 17/06/10 13:26:05

24 Fuldtidsmentor Jeanette Brodin Tina Lyngby Larsen Helene Christensen Tina Dalgaard Mertens Marianne Selvig Olsen Grundløbsmentor/Kombinationsmentor Henrik Andersen Steen Andersen Lonnie Andersen Kim Righter Rudolf Jørn Petersen Kaspar Liebst Bundgaard Virksomhedsmentor/Hovedforløbsmentor/Overgangsmentor Susanne Jakobsen Tine Rønberg Marianne Selvig Olsen Voksen til ung/deltidsmentor Frances Ann Kidney Jesper Bennekou Thomas Nielsson Flemming Steen Møller Marie-Louise Sørensen Cathrine Staal Axelsen Jonna Stærk Jeanette Smith Johansen Nina Skov Keszler Ung til ung mentor Ulla Kristensen Tina McGhee Anne Olsen Petrea Busck Tove Kahl Hellebek TEC Nordre Fasanvej Frederiksberg Tlf.: CPH WEST Vejlebrovej Ishøj Tlf.: SOSU C Brøndby Møllevej Brøndby Tlf.: Mentorkatalog_24 sider.indd 24 17/06/10 13:26:05