Afgørelser og Udtalelser 2005 Københavns Fondsbørs

Transkript

1 Afgørelser og Udtalelser 2005 Københavns Fondsbørs EFFICIENT SECURITIES TRANSACTIONS

2

3 Forord Afgørelser og Udtalelser indeholder de sager fra det forløbne år, som Fondsbørsen vurderer, har betydning for forståelsen af den børsretlige regulering i forbindelse med børsnoterede selskabers oplysningsforpligtelser, overtagelsestilbud på børsnoterede selskaber og værdipapirers optagelse til notering. Formålet med Afgørelser og Udtalelser er at give en bedre forståelse af, hvorledes Fondsbørsen i praksis fortolker og administrerer den børsretlige regulering og vi offentliggør derfor hver måned de sager, som vi skønner, har betydning for udstedere, rådgivere og andre med interesse for det danske børsmarked. Alle Afgørelser og Udtalelser er gengivet i anonymiseret form. I de tilfælde hvor Fondsbørsen har behandlet flere identiske sager, har vi som udgangspunkt alene medtaget en af disse. Hæftet indeholder således ikke en gengivelse af alle afgørelser og udtalelser fra Københavns Fondsbørs i Alle børsnoterede udstedere samt øvrige abonnenter på Håndbog for udstedere på Københavns Fondsbørs får hæftet tilsendt automatisk. Afgørelser og Udtalelser kan i øvrigt købes ved henvendelse til Københavns Fondsbørs, ligesom en elektronisk udgave af hæftet kan downloades gratis fra Fondsbørsen samler desuden alt det materiale, som vi vurderer, har betydning for udstederes notering, i Håndbog for udstedere på Københavns Fondsbørs. Alle udstedere og medlemmer af Fondsbørsen har modtaget et eksemplar af Håndbogen, der tillige findes på Fondsbørsens hjemmeside. Spørgsmål til børsnoterede selskabers oplysningsforpligtelser, overtagelsestilbud på børsnoterede selskaber og værdipapirers optagelse til notering kan rettes til Surveillance på telefon Januar 2006 Erik Bruun Hansen AFGØRELSER OG UDTALELSER

4 4 AFGØRELSER OG UDTALELSER 2005

5 1. Oplysningsforpligtelser Drøftelse af konsensus-estimater med analytikere Forventninger til Indberetning af indre værdi Uddybning til forventninger til fremtiden Tab på investering Forløb af retssag - Offentliggørelse til markedet Indgåelse af millionkontrakt - positivt sprog i fondsbørsmeddelelser og sammenhæng mellem selskabets udmeldinger Forhandlinger - Offentliggørelse til markedet Manglende offentliggørelse af fondsbørsmeddelelser på et selskabs hjemmeside Manglende fondsbørsmeddelelse Fondsbørsmeddelelser på hjemmesiden Oplysninger til pressen Udtalelser til pressen Oplysninger i pressen Fejlberegning af indre værdi Overtagelsestilbud Tilbudspligt - én aktionær Pligtmæssigt overtagelsestilbud - identiske betingelser Prospektkrav i forbindelse med spaltning og eventuel tilbudspligt Optagelse til notering Afnotering fra Københavns Fondsbørs Opretholdelse af børsnotering efter iværksættelse af tvangsindløsning Meddelelse om forløb af emission - brug af formuleringen fuldtegnet. 25 AFGØRELSER OG UDTALELSER

6 6 AFGØRELSER OG UDTALELSER 2005

7 1. Oplysningsforpligtelser 1.1 Drøftelse af konsensus-estimater med analytikere Københavns Fondsbørs erfarede, at et børsnoteret selskab over for flere analytikere skulle have indikeret, at de pågældende analytikeres estimater for 2004 for det pågældende selskab var for optimistiske. I løbet af den pågældende dag modtog Fondsbørsen yderligere henvendelser med samme indhold. Fondsbørsen kunne samtidig konstatere, at den pågældende aktie havde udviklet sig negativt, særligt siden markedets åbning den pågældende dag. Fondsbørsen rettede på den baggrund straks telefonisk og skriftlig henvendelse til selskabet, der oplyste, at man kun havde drøftet konsensus med analytikere på baggrund af allerede offentliggjorte oplysninger. Selskabet understregede over for Fondsbørsen, at der ikke i forbindelse med kontakten med aktieanalytikere om konsensus var fremsat udtalelser om selskabets resultat for 2004 eller forventninger for På baggrund af selskabets redegørelse fandt Københavns Fondsbørs ikke grundlag for at antage, at der var videregivet ikke-offentliggjorte kursrelevante informationer. Fondsbørsen har dog i forbindelse med sagen fundet anledning til at fremhæve, at det er særdeles vigtigt, at selskaberne er opmærksomme på, at de ikke i forbindelse med drøftelse af konsensus med aktieanalytikere fremsætter udtalelser, der kan opfattes som udtalelser om ikke-offentliggjorte forventninger. 1.2 Forventninger til 2005 Københavns Fondsbørs erfarede, at et børsnoteret selskab over for flere analytikere, i forbindelse med præsentation af selskabets årsregnskab, skulle have indikeret, at det pågældende selskabs resultatforventninger for 2005 var for konservativt fastsatte i årsregnskabet. Fondsbørsen kunne samtidig konstatere, at den pågældende aktie havde udviklet sig positivt, særligt siden markedets åbning den pågældende dag. Fondsbørsen rettede på den baggrund straks telefonisk og skriftlig henvendelse til selskabet, der oplyste, at man kun havde drøftet allerede offentliggjort information. Selskabet understregede over for Fondsbørsen, at der ikke i forbindelse med kontakten med aktieanalytikere omkring forventninger til 2005 var givet oplysninger om forventninger til omsætning eller resultat, som ikke allerede var indeholdt i årsregnskabet for På baggrund af selskabets redegørelse fandt Københavns Fondsbørs ikke grundlag for at antage, at selskabet havde givet nye informationer til markedet. Fondsbørsen fandt dog anledning til at fremhæve, at selskaber skal foretage en grundig overvejelse af hvilke oplysninger, der formidles til enkelte analytikere, investorer eller andre interessenter omkring selskabets tidligere offentliggjorte forventninger til omsætning og resultat, idet sådanne informationer er kursfølsomme, og da der eksisterer en risiko for, at allerede offentliggjort information kan blive betragtet som ny information, til trods for, at dette ikke måtte være tilfældet. AFGØRELSER OG UDTALELSER

8 1.3 Indberetning af indre værdi Et børsnoteret selskab var forpligtet til via en fondsbørsmeddelelse at oplyse om indre værdi så tidligt på dagen som administrativt muligt. Selskabet udsendte samme dag to fondsbørsmeddelelser om selskabets indre værdi uden forklaring om årsagen hertil. Københavns Fondsbørs forstod, efter at have taget kontakt til selskabet, at der havde været fejl i den første offentliggjorte fondsbørsmeddelelse med oplysninger om indre værdi. Fondsbørsen anmodede herefter selskabet om at redegøre for, hvornår selskabet blev bekendt med, at den første offentliggjorte indre værdi var ukorrekt samt baggrunden for, at den korrekte indre værdi ikke blev offentliggjort straks i en fondsbørsmeddelelse. Det fremgik af selskabets redegørelse, at aktiernes indre værdi om morgenen inden offentliggørelse af selskabets sædvanlige meddelelse om indre værdi, blev beregnet til godt et kurspoint højere end dagen forinden. Dette gav umiddelbart anledning til at gennemgå beregningen ekstra nøje, dog uden at man afslørede fejl i data. Senere samme dag blev det klart, at en transaktion var blevet fejlregistreret, hvilket betød, at den tidligere udsendte fondsbørsmeddelelse om selskabets indre værdi ikke var korrekt. Efter reberegninger af selskabets indre værdi blev denne offentliggjort via en fondsbørsmeddelelse. Fondsbørsen tog selskabets redegørelse til efterretning, men fandt dog anledning til at fremhæve, at det er af afgørende betydning for markedet og markedets tillid til børsnoterede selskaber, at disse opfylder deres oplysningspligt og er i stand til at give præcise og nøjagtige informationer til markedet. Det forudsættes således, at et børsnoteret selskab har rapporteringssystemer og interne styringssystemer, som er tilstrækkelige til at sikre, at selskabet kan overholde de forpligtelser, der gælder for et børsnoteret selskab. Fondsbørsen fandt derudover anledning til at beklage, at selskabet havde offentliggjort en fondsbørsmeddelelse indeholdende en fejlagtig beregning af selskabets indre værdi, specielt set i lyset af, at ændringen i selskabets indre værdi i forhold til den forudgående dag var relativ stor. Fondsbørsen fandt det endvidere beklageligt, at selskabets fondsbørsmeddelelse offentliggjort senere samme dag ikke indeholdt nogen ledsagende forklaring til, hvorfor selskabet brød den sædvanlige praksis ved samme dag at offentliggøre to fondsbørsmeddelelser om selskabets indre værdi. 1.4 Uddybning til forventninger til fremtiden Københavns Fondsbørs erfarede, at et selskab på en telefonkonference i forbindelse med offentliggørelsen af selskabets årsrapport for 2004 havde redegjort for selskabets forventninger til fremtiden. Fondsbørsen kunne konstatere, at der i aktiemarkedet var usikkerhed om, hvorvidt der var givet nye informationer om selskabets forventninger til fremtiden. Uanset hvilke informationer et børsnoteret selskab har givet omkring selskabets forventninger til fremtiden, må selskabet ikke uddybe disse materielt eller indholdsmæssigt, uden at disse oplysninger senest samtidigt hermed offentliggøres via en fondsbørsmeddelelse. Københavns Fondsbørs anmodede på den baggrund selskabet om at redegøre for præcist hvilke oplysninger, der blev givet om selskabets forventninger til fremtiden, herunder til den uddyb- 8 AFGØRELSER OG UDTALELSER 2005

9 ning, som havde fundet sted på telefonkonferencen, og om disse oplysninger kunne uddrages af selskabets allerede offentliggjorte oplysninger. Det fremgik af selskabets redegørelse, at den uddybning af forventningerne til fremtiden, som havde fundet sted, kunne udregnes af markedsaktørerne via offentliggjorte informationer samt et godt forhåndskendskab til selskabet. Københavns Fondsbørs var enig i, at det implicit var muligt at udregne den uddybning til selskabets forventninger til fremtiden, som havde fundet sted på telefonkonferencen, og Fondsbørsen fandt således ikke, at selskabet havde videregivet informationer, som ikke var retmæssigt offentliggjort via Københavns Fondsbørs. Fondsbørsen fandt anledning til generelt at fremhæve, at det er særdeles vigtigt, at selskaber foretager en grundig overvejelse af, hvilke oplysninger selskabet formidler på analytiker-/ investormøder omkring selskabets allerede offentliggjorte forventninger til omsætning og resultat såvel direkte som indirekte. Sådanne informationer er kursfølsomme, og der eksisterer en risiko for, at allerede offentliggjort information kan blive betragtet som ny information, til trods for at dette ikke måtte være tilfældet, specielt af markedsaktører uden dybdegående kendskab til selskabet. 1.5 Tab på investering Et børsnoteret selskab offentliggjorde ved en fondsbørsmeddelelse, at selskabet havde hensat 10 millioner kr. som følge af selskabets forventede tab på en investering i et fondsmæglerselskab. I fondsbørsmeddelelsen var oplyst, at selskabet ikke forventede, at hensættelsen ville påvirke selskabets resultat for Selskabet oplyste telefonisk overfor Københavns Fondsbørs, at hensættelsen blev foretaget af selskabet dagen inden offentliggørelsen. Finanstilsynet havde tre dage inden selskabets offentliggørelse af tabet udsendt en meddelelse, hvoraf fremgik, at fondsmæglerselskabet var insolvent, og at der dagen inden var indledt insolventprocedure over for det pågældende selskab. Selskabet anførte i sin redegørelse til Fondsbørsen, at selskabet var af den opfattelse, at selskabet, der drev bankvirksomhed, ikke skulle offentliggøre enkeltbegivenheder om hensættelser eller tilbageførsel af disse, så længe dette ikke oversteg nettoforventninger til hensættelser i alt, og dette ikke samtidig påvirkede de offentliggjorte forventninger til årsresultatet. Børsnoterede selskaber skal straks offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen på værdipapirerne. Det forhold, at der er en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem et tab og en gevinst, udelukker ikke i sig selv, at der skal udsendes en fondsbørsmeddelelse om selve tabet. Dette afhænger af, om oplysningen om det pågældende tab isoleret set kan antages at have betydning for kursdannelsen på selskabets aktier. For det første, var tabet af en betydelig størrelse sammenholdt med det børsnoterede selskabs resultat. Derudover fremgik selskabets investering i fondsmæglerselskabet udtrykkeligt af regnskabet. Dette bevirkede, at det børsnoterede selskab måtte påregne, at markedet ville være usikkert på, hvorledes det børsnoterede selskab ville blive påvirket af konkursen. Når der forelå en sådan situation, havde selskabet pligt til at afklare usikkerheden i markedet ved straks at udsende en AFGØRELSER OG UDTALELSER

10 fondsbørsmeddelelse om påvirkningen af fondsmæglerselskabets konkurs på det tidspunkt oplysningen blev kendt via Finanstilsynets meddelelse. Københavns Fondsbørs påtalte på den baggrund i henhold til værdipapirhandelslovens 27 over for selskabet, at selskabet ikke offentliggjorde en fondsbørsmeddelelse om påvirkningen af konkursen på det tidspunkt, hvor konkursen blev kendt via Finanstilsynets meddelelse. 1.6 Forløb af retssag - Offentliggørelse til markedet Et børsnoteret selskab offentliggjorde en fondsbørsmeddelelse hvoraf det fremgik, at selskabets datterselskab på et skifteretsmøde tidligere samme dag var taget under konkursbehandling. Fondsbørsen bemærkede, at offentliggørelsestidspunktet var mere end tre timer efter mødets afslutning. Selskabets aktie påvirkedes negativt af meddelelsen. Fondsbørsen bad i denne forbindelse direktionen om at redegøre for tidsforløbet fra skifteretsmødets afslutning til tidspunktet for offentliggørelse af fondsbørsmeddelelsen. Ifølge selskabet, var forsinkelsen grundet en kombination af lang sagsbehandlingstid og tekniske problemer. Selskabet iværksatte offentliggørelsesproceduren omkring to timer efter udfaldet af mødet var kendt, og meddelelsen blev først offentliggjort yderligere en time senere, grundet tekniske problemer. Fondsbørsen fandt ikke anledning til at påtale forholdet, men Fondsbørsen fandt det beklageligt, at offentliggørelsen af meddelelsen først blev iværksat efter to timer. Eftersom selskabet var bekendt med, at der ville komme en afgørelse, der var af betydning for kursdannelsen, var selskabet i stand til at forberede en fondsbørsmeddelelse til udsendelse umiddelbart efter skifteretsmødets afslutning. Samtidigt havde Fondsbørsen bedt direktionen om at redegøre for, hvorfor selskabet i meddelelsen ikke havde angivet, hvilken betydning konkursen havde for selskabets resultatforventninger for regnskabsåret. Direktionen oplyste, at konkursen ikke gav selskabet anledning til at ændre sine resultatforventninger for regnskabsåret, hvorfor dette ikke var indeholdt i meddelelsen. Fondsbørsen fandt ikke anledning til at påtale forholdet, men fremhævede, at det burde være oplyst i meddelelsen, at resultatforventningerne var uændrede, idet markedet skulle have mulighed for at vurdere de økonomiske konsekvenser af oplysningen. Fondsbørsen anmodede på den baggrund selskabet om at revurdere sine procedurer for offentliggørelse af kursfølsom information, således at sådan informationen var tilgængelig for markedet uden unødig forsinkelse. Selskabet blev derudover anmodet om fremover at angive de ændrede forholds betydning for selskabets resultatforventninger for regnskabsåret i forbindelse med offentliggørelse af meddelelser indeholdende kursfølsom information Indgåelse af millionkontrakt - positivt sprog i fondsbørsmeddelelser og sammenhæng mellem selskabets udmeldinger Et børsnoteret selskab offentliggjorde en fondsbørsmeddelelse, hvoraf det fremgik, at selskabet havde indgået nye millionkontrakter og havde option på yderligere kontrakter. Selskabets forventning til resultatet for 2005 fremgik ligeledes af fondsbørsmeddelelsen. Umiddelbart efter at fondsbørsmeddelelsen var offentliggjort, steg kursen på selskabets aktier. 10 AFGØRELSER OG UDTALELSER 2005

11 Millionkontrakten havde tidligere været beskrevet i selskabet årsrapport, som var blevet offentliggjort et par måneder tidligere. Det fremgik imidlertid af årsrapporten, at millionkontrakten manglede den endelige underskrift. Fondsbørsen fandt, at fondsbørsmeddelelsen syntes at være formuleret i et positivt sprog, da overskriften var Nye millionkontrakter, og der var ingen henvisninger i fondsbørsmeddelelsen til, at det reelt var en allerede forventet millionkontrakt, som var blevet underskrevet, og at kontrakten tidligere havde været omtalt i en tidligere fondsbørsmeddelelse - årsrapporten. Samtidig syntes det positive ordvalg ikke umiddelbart at hænge sammen med, at selskabets tidligere forventninger til fremtiden lå på et højere niveau end den nye forventning til årets resultat. Fondsbørsen bad i forlængelse heraf selskabet om at redegøre for, hvornår selskabet indgik den omtalte transaktion, idet transaktionen umiddelbart syntes at fremgå af selskabets årsrapport, samt at redegøre for selskabets forventninger til fremtiden, idet fondsbørsmeddelelsen syntes at være formuleret i et positivt sprog, på trods af at der var tale om en nedjustering i forhold til tidligere udmeldinger. Selskabets fremhævede i sin redegørelse, at der var tale om en ny millionkontrakt, idet det fremgik af årsrapporten, at millionkontrakten ikke på daværende tidspunkt var underskrevet, og at der således var tale om en ny kontrakt. Omkring forventningerne til fremtiden fandt selskabet, at det var helt naturligt at fondsbørsmeddelelsen var formuleret i et positivt sprog, da der var tale om en vigtig kontrakt for selskabet. At der reelt var tale om en nedjustering af forventningerne til fremtiden, var en konsekvens af, at det er omkostningskrævende at starte større projekter op. Fondsbørsen tog selskabets redegørelse til efterretning og fandt ikke anledning til at foretage yderligere. Fondsbørsen fandt dog anledning til at fremhæve overfor selskabet, at det er særdeles vigtigt, at selskaber nøje overvejer ordvalget og betoningen i deres kommunikation med omverdenen, idet der ellers kan opstå misforståelser. Fondsbørsmeddelelsers informationer er kursfølsomme, og der eksisterer altid en risiko for, at allerede offentliggjort information kan blive betragtet som ny information, til trods for at dette ikke måtte være tilfældet - specielt af markedsaktører uden dybdegående kendskab til selskabet. Således er det vigtigt, at fondsbørsmeddelelser kan læses uafhængigt af hinanden, og at informationer om samme eller afhængige begivenheder bliver kædet sammen i fondsbørsmeddelelserne. 1.8 Forhandlinger - Offentliggørelse til markedet Efter oplysninger i medierne om, at et børsnoteret selskab skulle have påbegyndt forhandlinger om salg af visse aktiviteter, blev en repræsentant for selskaber citeret for at bekræfte forhandlingerne, samt for at indikere en mindstepris for de pågældende aktiviteter. Fondsbørsen tog på den baggrund kontakt til selskabet, som umiddelbart efter offentliggjorde en fondsbørsmeddelelse. Selskabet oplyste tillige Fondsbørsen, at selskabets repræsentant til medierne havde bekræftet at være inviteret til forhandlinger om salg af visse aktiviteter, men at repræsentanten på flere punkter var ukorrekt citeret. Fondsbørsen tog selskabets oplysninger til efterretning, men fremhævede, at det er særdeles vigtigt, at selskaber nøje overvejer ordvalget og betoningen i selskabernes kommunikation med AFGØRELSER OG UDTALELSER

12 omverdenen, idet der ellers kan opstå misforståelser. Fondsbørsen gjorde samtidig selskabet opmærksom på, at information, som er egnet til at påvirke aktiekursen, altid bør distribueres i form af en fondsbørsmeddelelse, uanset at visse medier allerede har været i stand til at kommunikere hele eller dele af den relevante information. 1.9 Manglende offentliggørelse af fondsbørsmeddelelser på et selskabs hjemmeside Et børsnoteret selskab offentliggjorde i løbet af en uge en række fondsbørsmeddelelser. Disse meddelelser var ikke tilgængelige på selskabets hjemmeside efter en længere periode. I et enkelt tilfælde, var en fondsbørsmeddelelse endnu ikke tilgængelig på selskabets hjemmeside en uge efter offentliggørelsen af fondsbørsmeddelelsen. Det fremgår af værdipapirhandelsloven 27, stk. 5, at en udsteder af værdipapirer uden ugrundet ophold og i et passende tidsrum efter, at offentliggørelse af intern viden er sket, skal lade al sådan viden figurere på sin hjemmeside. Fondsbørsen anmodede derfor selskabet om at oplyse baggrunden for, at meddelelserne ikke fremgik af selskabets hjemmeside. Selskabets administrerende direktør oplyste i den forbindelse, at der havde været en række organisatoriske og tekniske faktorer til hinder for, at meddelelserne ikke umiddelbart blev offentliggjort på selskabets hjemmeside. Københavns Fondsbørs påtalte derfor overfor selskabets ledelse, at selskabet ikke havde offentliggjort fondsbørsmeddelelser på selskabets hjemmeside uden ugrundet ophold Manglende fondsbørsmeddelelse Det fremgik af et dansk nyhedsmagasins hjemmeside, at et selskab havde fået en ordre på ca. 150 millioner kroner. Selskabets administrerende direktør informerede ifølge hjemmesiden om, at der ikke blev offentliggjort en fondsbørsmeddelelse, fordi kunden indkaldte til en pressekonference, så selskabet ikke nåede at sende en fondsbørsmeddelelse ud. Den administrerende direktør var endvidere citeret for at sige, at ordren ikke vil påvirke selskabets forventninger til det indeværende regnskabsår og at nyheden derfor ikke ville være kurspåvirkende. Selskabet havde tidligere offentliggjort fondsbørsmeddelelser om indgåelse af ordrer i tilsvarende størrelsesorden. Det forudsattes derfor, at selskabet tidligere har haft en opfattelse af, at markedet burde informeres om ordrer i den størrelsesorden. Med udgangspunkt i værdipapirhandelslovens 27 skal børsnoterede selskaber offentliggøre intern viden om væsentlige aftaler, som selskaber indgår, på tidspunktet for offentliggørelse. Der kan dog med udgangspunkt i værdipapirhandelslovens 27, stk. 6 være begrænset mulighed for, at en udsteder på eget ansvar kan udsætte offentliggørelsen af intern viden for ikke at skade sine berettigede interesser, forudsat at dette ikke vil kunne vildlede offentligheden og udstederen kan sikre, at denne viden behandles fortroligt. Et børsnoteret selskab skal hurtigst muligt offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen på værdipapirerne. Offentliggørelse via Københavns Fondsbørs skal ske senest samtidig med anden offent- 12 AFGØRELSER OG UDTALELSER 2005

13 liggørelse. Dette følger af 11 i oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs og af værdipapirhandelslovens 27. Et selskab skal endvidere sikre, at alle får lige adgang til kursrelevante oplysninger, og at ingen uvedkommende får adgang til sådan information, før den er offentliggjort via Københavns Fondsbørs. Dette følger af 4 i oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs. På baggrund af overstående anmodede Fondsbørsen selskabet om at redegøre for baggrunden for, at informationen om ordren ikke blev offentliggjort som en fondsbørsmeddelelse. Selskabet gav overfor Fondsbørsen udtryk for, at en ordre som den pågældende ikke påvirkede forventningerne, og at selskabet i øvrigt havde besluttet fremover at hæve grænsen for ordrer, der oplyses via fondsbørsmeddelelser, til størrelsesordenen 200 millioner kr. Fondsbørsen havde ingen konkrete kommentarer hertil, men forudsatte, at selskabet altid vurderer, i hvilket omfang sådanne aftaler har kurspåvirkende effekt og er af sådan karakter, at de skal oplyses efter gældende regler. På det foreliggende grundlag fandt Fondsbørsen ikke, at selskabet havde handlet i strid med værdipapirhandelslovens 27. Fondsbørsen fremhævede over for selskabet, at det er særdeles vigtigt, at alle får lige adgang til sådanne oplysninger, og at offentliggørelse via Københavns Fondsbørs altid sker senest samtidig med anden offentliggørelse. Offentliggørelse af indgåelse af aftaler må kunne afvente, at betaling finder sted, forudsat at dette er en væsentlig betingelse for, at aftalen er en realitet Fondsbørsmeddelelser på hjemmesiden Et børsnoteret selskab kontaktede Fondsbørsen, for at spørge til fortolkning og praksis i relation til værdipapirhandelslovens 27, stk. 5, hvoraf det fremgår, at en udsteder af værdipapirer uden ugrundet ophold og i et passende tidsrum efter, at offentliggørelse af intern viden er sket, skal lade al sådan viden figurere på sin hjemmeside. Pligten til at lade al sådan viden figurere på selskabets hjemmeside består kun, når selskabet har en hjemmeside. Fondsbørsen bekræftede, at det er Fondsbørsens opfattelse, at 27, stk. 5 i praksis skal forstås således, at selskabets fondsbørsmeddelelser skal ligge på selskabets egen hjemmeside, og at et link til Fondsbørsens hjemmeside ikke vil være tilstrækkeligt til at opfylde kravet i værdipapirhandelsloven. Fondsbørsen anmodede på denne baggrund selskabet om at få tilrettet selskabets hjemmeside i overensstemmelse med værdipapirhandelslovens 27, stk Oplysninger til pressen En administrerende direktør i et børsnoteret selskab holdt en offentlig virksomhedspræsentation. Efterfølgende fremgik det af dagspressen, at den administrerende direktør havde udtalt sig om fremtidige projekter, som ikke tidligere var offentliggjort, og som kunne have betydning for kursdannelsen i virksomhedspræsentationen. Københavns Fondsbørs tog derfor kontakt til selskabet og bad om en redegørelse for, hvad der var blevet sagt på virksomhedspræsentationen. AFGØRELSER OG UDTALELSER

14 Selskabet svarede, at der ikke var blevet fremlagt noget nyt på investormødet, og at selskabet havde fremhævet de samme forventede begivenheder, som beskrevet i et tidligere offentliggjort prospekt. Samtidig fremsendte selskabet de plancher, som den administrerende direktør havde anvendt på præsentationen. Derudover oplyste selskabet, at de på denne baggrund ikke mente at have udtalt sig om forventede projekter på en sådan måde, at dette burde have været meddelt via Københavns Fondsbørs. Baggrunden for Fondsbørsens henvendelse var, at et børsnotet selskab straks skal offentliggøre oplysninger om væsentlige kursrelevante forhold. Selskabet skal desuden sikre, at alle får lige adgang til sådanne oplysninger, og at offentliggørelse via Københavns Fondsbørs altid sker senest samtidig med anden offentliggørelse. De forventninger, et børsnoteret selskab har til fremtidige projekter, er vigtige for markedets vurdering af det pågældende selskab, og der er stor fokus herpå fra analytikernes, investorernes og andres side. Oplysninger om store projekter vil som udgangspunkt altid være kursrelevante. På baggrund af selskabets redegørelse samt fremsendte plancher havde Fondsbørsen ikke grundlag for at antage, at der var givet oplysninger på aktiemessen, som burde være oplyst i en fondsbørsmeddelelse. Fondsbørsen fremhævede dog over for selskabet, at det er særdeles vigtigt, at selskaber nøje overvejer ordvalget og betoningen i deres kommunikation med omverdenen, idet der ellers kan opstå misforståelser. Fondsbørsmeddelelsers informationer er kursfølsomme, og der eksisterer altid en risiko for, at allerede offentliggjort information kan blive betragtet som ny information, til trods for at dette ikke måtte være tilfældet - specielt af markedsaktører uden dybdegående kendskab til selskabet. Således er det vigtigt, at fondsbørsmeddelelser kan læses uafhængigt af hinanden, og at informationer om samme eller afhængige begivenheder bliver kædet sammen i fondsbørsmeddelelserne Udtalelser til pressen En administrerende direktør for et børsnoteret selskab udtalte sig i et webcastet interview om forhold vedrørende selskabets fremtidige forventninger. Derudover udtalte den administrerende direktør, at han ville udtale sig, uden at det skulle opfattes som en fondsbørsmeddelelse. Et børsnoteret selskab skal hurtigst muligt offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen på værdipapirerne. Offentliggørelse via Københavns Fondsbørs skal ske senest samtidig med anden offentliggørelse. Dette følger af 11 i oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs og af værdipapirhandelslovens 27. Et selskab skal endvidere sikre, at alle får lige adgang til kursrelevante oplysninger, og at ingen uvedkommende får adgang til sådan information, før den er offentliggjort via Københavns Fondsbørs. Dette følger af 4 i oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs. På baggrund af overstående anmodede Fondsbørsen selskabet om at redegøre for, hvornår indholdet af den administrerende direktørs udtalelser tidligere var offentliggjort i en fondsbørsmeddelelse. Såfremt indholdet af de pågældende udtalelser ikke tidligere havde været offentliggjort skulle årsagen herfor oplyses. I brev fra selskabet blev det fremført, at interviewet ikke var korrekt gengivet, og at der var klip- 14 AFGØRELSER OG UDTALELSER 2005

15 pet i interviewet med et i forhold til budskabet uheldigt resultat. Derudover blev det i brevet oplyst, at den administrerende direktør på denne baggrund ikke mente at have udtalt sig om forventningerne på en sådan måde, at dette burde have været meddelt via en ny fondsbørsmeddelelse. Baggrunden for Fondsbørsens henvendelse var, at et børsnoteret selskab hurtigst muligt skal offentliggøre oplysninger om væsentlige kursrelevante forhold. Selskabet skal desuden sikre, at alle får lige adgang til sådanne oplysninger, og at offentliggørelse via Københavns Fondsbørs altid sker senest samtidig med anden offentliggørelse. De forventninger, et børsnoteret selskab har til fremtiden, er vigtige for markedets vurdering af det pågældende selskab, og der er stor fokus herpå fra analytikernes, investorernes og andres side. Oplysninger om forventninger til fremtiden vil som udgangspunkt altid være kursrelevante. Ledelsen i børsnoterede selskaber skal derfor være særlig opmærksomme på deres oplysningsforpligtelser, når de udtaler sig til pressen. På baggrund af selskabets oplysninger havde Københavns Fondsbørs ikke grundlag for at antage, at den administrerende direktør havde haft intention om at udtale sig om forhold, som burde have været offentliggjort via en fondsbørsmeddelelse, således at der herved blev videregivet kursrelevante oplysninger i interviewet, som ikke var offentliggjort via Københavns Fondsbørs. Fondsbørsen fremhævede dog over for selskabet, at det er særdeles vigtigt, at selskaber nøje overvejer ordvalget og betoningen i deres kommunikation med omverdenen, idet der ellers kan opstå misforståelser. Københavns Fondsbørs gik dog ud fra, at det ikke var selskabets hensigt at give udtryk for noget, som ikke tidligere havde været offentliggjort. Fondsbørsen gjorde i den forbindelse opmærksom på det beklagelige ved, at udtalelserne og medvirken i interviewet kunne have skabt usikkerhed om selskabets situation Oplysninger i pressen Københavns Fondsbørs rettede henvendelse til et børsnoteret selskab, da det fremgik af en nyhedshjemmeside, at selskabet var ved at sælge en stor post aktier i et andet selskab. Dagen efter offentliggjorde selskabet tidligt om morgenen, at selskabet solgte aktieposten. Et børsnoteret selskab skal straks offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen på værdipapirerne. Offentliggørelse via Københavns Fondsbørs skal ske senest samtidig med anden offentliggørelse. Dette følger af oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs 11 og 16 og af 27 i værdipapirhandelsloven. Et børsnoteret selskab skal endvidere sikre, at alle får lige adgang til kursrelevante oplysninger, og at ingen uvedkommende får adgang til sådan information, før den er offentliggjort via Københavns Fondsbørs. Dette følger af 4 i oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs. Fondsbørsen anmodede derfor selskabet om at redegøre for, hvilke overvejelser selskabets havde haft i forbindelse med beslutning om tidspunkt for offentliggørelse af fondsbørsmeddelelsen, samt selskabets bemærkninger til, at der i markedet var information om salget af aktieposten allerede dagen før selskabets meddelelse. Selskabet anførte i sit brev, at et børsmedlem startede en undersøgelse af køberinteresse ved et eventuelt salg af aktier og at selskabet dagen efter offentliggjorde en meddelelse om salget, efter den tilbudte pris var blevet oplyst af børsmedlemmet og accepteret af selskabet. AFGØRELSER OG UDTALELSER

16 Selskabet argumenterede for, at baggrunden for, at der ikke blev offentliggjort en fondsbørsmeddelelse, var den foreløbige karakter af dispositionerne. Uanset at en aftale ikke er endelig, kan der dog være behov for offentliggørelse via en fondsbørsmeddelelse, såfremt denne aftale vil være kurspåvirkende. Der kan dog være begrænset mulighed for, at en udsteder, på eget ansvar, kan udsætte offentliggørelsen af intern viden for ikke at skade sine berettigede interesser, forudsat at dette ikke vil kunne vildlede offentligheden, og udstederen kan sikre, at denne viden behandles fortroligt. På grundlag af en samlet vurdering af sagens faktorer, herunder den korte tidshorisont, tog Fondsbørsen selskabets argumentation til efterretning. Fondsbørsen fandt dog, at det var beklageligt, at oplysningerne om undersøgelse af køberinteresse ved et eventuelt salg af aktier ikke havde kunnet holdes fortrolige, men grundet den korte tidshorisont, fandt Fondsbørsen, at selskabet har offentliggjort en fondsbørsmeddelelse tilstrækkeligt hurtigt. Fondsbørsen fremhævede dog over for selskabet, at det er særdeles vigtigt, at alle får lige adgang til oplysninger af kurspåvirkende karakter, og at offentliggørelse via Københavns Fondsbørs altid skal ske senest samtidig med anden offentliggørelse. Det er derfor vigtigt, at de parter, der er involveret i en undersøgelse af køberinteresse ved et eventuelt salg af aktier, sikrer fortrolighed, således at fortrolige oplysninger ikke lækkes til markedet Fejlberegning af indre værdi Københavns Fondsbørs modtog en eftermiddag en meddelelse fra et aktieselskab, hvis primære formål er at drive investeringsvirksomhed, hvor det blev oplyst, at den indre værdi, som blev offentliggjort tidligere samme dag, var behæftet med en fejl, og at den korrekte indre værdi var lidt højere. Fondsbørsen bemærkede, at selskabets market maker, som normalt stiller tovejs-priser i selskabet i hovedparten af børsens åbningstid, samme dag slettede det registrerede udbud på et antal aktier fra ordrebogen. Ved efterfølgende telefonisk kontakt til selskabet fik Fondsbørsen oplyst, at indlagte ordrer blev slettet i forbindelse med, at selskabet modtog information om, at den beregnede indre værdi var behæftet med en fejl. Et børsnoteret selskab skal hurtigst muligt offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen på værdipapirerne. Offentliggørelse via Københavns Fondsbørs skal ske senest samtidig med anden offentliggørelse. Dette følger af 11 i oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs og af værdipapirhandelslovens 27. Fondsbørsen anmodede selskabet om at redegøre for hændelsesforløbet i relation til opdagelse og håndtering af fejlen, herunder om hvornår selskabets market maker blev orienteret om fejlen, samt baggrunden for at market makeren blev orienteret om fejlen forud for offentliggørelsen af selskabets fondsbørsmeddelelse om eftermiddagen. Det fremgik af selskabets brev, at selskabets kapitalforvaltning på den pågældende dag stillede spørgsmål til aktiernes indre værdi, hvorfor kapitalforvaltningen kontaktede selskabets administrator. Uden at der umiddelbart kunne konstateres en fejl i den opgjorte indre værdi, besluttede administrator for en sikkerheds skyld at lave en reberegning af indre værdi. Denne beslutning 16 AFGØRELSER OG UDTALELSER 2005

17 underrettedes selskabet om om formiddagen. Selskabet orienterede derefter market maker om, at der kunne være en fejl i den indre opgjorte værdi, og bad market maker holde øje med, om der eventuelt skulle komme en ny indre værdiopgørelse, hvis den første udsendte skulle være fejlbehæftet. Market maker valgte at tage priserne af, hvilket ikke var en instruks fra selskabets side. Senere samme eftermiddag blev selskabet orienteret af administrator om, at der var fundet en fejl i en driftspostering. Selskabet bad administrator om straks at indsende ny fondsbørsmeddelelse indeholdende den korrekte indre værdi samt en forklaring på, hvori fejlen bestod. Det var Fondsbørsens opfattelse, at selskabet på det tidspunkt hvor der opstod usikkerhed om, hvorvidt den tidligere offentliggjorte indre værdi var korrekt beregnet, skulle have offentliggjort en fondsbørsmeddelelse herom. I henhold til selskabets redegørelse fandt Fondsbørsen, at fondsbørsmeddelelsen skulle have været offentliggjort om formiddagen på den pågældende dag. Københavns Fondsbørs påtalte derfor i henhold til værdipapirhandelslovens 27 over for selskabet, at selskabet ikke offentliggjorde en fondsbørsmeddelelse om den formodede fejl i opgørelse af indre værdi på det tidspunkt, hvor informationen herom blev videregivet til selskabets market maker. AFGØRELSER OG UDTALELSER

18 18 AFGØRELSER OG UDTALELSER 2005

19 2. Overtagelsestilbud 2.1 Tilbudspligt - én aktionær En gruppe interessenter i et interessentskab, der ejede 20,69 % af aktiekapitalen og 73,02 % af stemmerne i et børsnoteret selskab, havde til hensigt at købe en anden gruppe interessenter i interessentskabet ud. Interessentskabet havde ved børsintroduktionen 83 % af A-aktierne i selskabet og ejede i dag alle A-aktierne i selskabet. Interessentskabet, havde ikke andet formål end at eje aktierne i det børsnoterede selskab. Andelene i interessentskabet var ejet af tre grupper med henholdsvis 37,6 %, 35,6 % og 27, 8 %. Den gruppe, der ejede 37,6 % af interessentskabet havde til hensigt at overtage de 27,8 %, der var ejet af en af de andre grupper i interessentskabet. Københavns Fondsbørs blev i den forbindelse anmodet om at tage stilling til, om der i givet fald vil kunne blive tale om tilbudspligt efter værdipapirhandelslovens 31. Interessentskabet var stiftet i 1966, og ejerne af andelene var alle efterkommere af stifterne af det børsnoterede selskab. Ved børsintroduktionen i 1985 fandtes en aktionæroverenskomst samt en interessentskabskontrakt vedrørende blandt andet stemmeret og forkøbsret for A-aktionærerne i det børsnoterede selskab. Der var oplyst herom i børsprospektet. Disse forhold var i dag alene reguleret af en interessentskabskontrakt. Interessentskabskontrakten indeholdte bestemmelser om blandt andet forkøbsret, stemmeret og valg af bestyrelsesmedlemmer, hvilket der var oplyst om i årsregnskaber. Det nærmere indhold af disse bestemmelser var ikke beskrevet i regnskaberne. Ifølge interessentskabskontrakten var interessenterne enige om at optræde som én enhed over for det børsnoterede selskab vedrørende valg til selskabets bestyrelse og andre emner, hvorom der skulle tages beslutning på det børsnoterede selskabs generalforsamling. Beslutninger på interessentskabsmødet blev truffet ved almindelig majoritet. Hver interessentgruppe havde dog ret til at udpege to medlemmer til bestyrelsen i det børsnoterede selskab, mens det syvende bestyrelsesmedlem var udpeget i fællesskab. Det var over for Fondsbørsen oplyst, at der i praksis altid havde været enighed om alle dispositioner vedrørende interessentskabet. Som dokumentation herfor havde Fondsbørsen modtaget udskrifter af interessentskabets protokoller de sidste tre år. Det fremgik heraf, at der ikke havde været afholdt afstemninger om dagsordenspunkter i denne periode. Det var oplyst, at det ikke var hensigten, at interessentskabskontrakten skulle ændres i forbindelse med den påtænkte overdragelse. Den overtagende interessentskabsgruppe indtrådte således i den sælgende interessentskabsgruppes rettigheder og pligter i henhold til interessentskabskontrakten. Af værdipapirhandelslovens 31, stk. 1, fremgår, at såfremt en aktiepost i et børsnoteret selskab overdrages direkte eller indirekte, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at erhververen 1. kommer til at besidde flertallet af stemmerettighederne i selskabet, AFGØRELSER OG UDTALELSER

20 2. får ret til at udnævne og afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer, 3. får ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt, 4. på grundlag af aftale med andre aktionærer kommer til at råde over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller 5. kommer til at kunne udøve bestemmende indflydelse over selskabet og kommer til at besidde mere end en tredjedel af stemmerettighederne. Det fremgår endvidere af 1, stk. 5 i Fondsrådets bekendtgørelse om tilbudspligt, at der ved en erhverver i værdipapirhandelslovens 31 s forstand forstås såvel en fysisk som en juridisk person samt flere af disse, der samarbejder om at opnå bestemmende indflydelse over selskabet. Det var Københavns Fondsbørs opfattelse, at interessenterne i interessentskabet efter de forelagte oplysninger måtte anses som én aktionær i værdipapirhandelslovens 31 s forstand, idet Københavns Fondsbørs særligt havde lagt vægt på: at der siden børsnoteringen af selskabet havde eksisteret aftaler mellem interessenterne i interessentskabet om blandt andet stemmeafgivning og forkøbsret, at dette var gengivet i børsprospektet og årsregnskaber for det børsnoterede selskab, hvor interessentskabet var beskrevet som en samlet enhed via interessentskabet, at interessenterne ifølge interessentskabskontrakten var forpligtet til at optræde som en enhed over for det børsnoterede selskab vedrørende generalforsamlingsbeslutninger, og at interessenterne siden selskabets børsintroduktion i praksis havde stemt, handlet og udadtil optrådt som én aktionær i relation til deres ejerandele i det børsnoterede selskab. Idet interessenterne blev vurderet som værende én aktionær i 31 s forstand inden den påtænkte overdragelse, ville overdragelsen blive anset som en intern overdragelse i en aktionærgruppe. En sådan overdragelse ville ikke medføre et skift i kontrollen over det børsnoterede selskab, idet det fortsat ville være interessentskabet, der havde kontrollen over det børsnoterede selskab. På den baggrund medførte overdragelsen af den ene gruppes andele i interessentskabet til en anden gruppe således ikke tilbudspligt efter værdipapirhandelslovens Pligtmæssigt overtagelsestilbud - identiske betingelser Et konsortium offentliggjorde et tilbudsdokument i forbindelse med et pligtmæssigt overtagelsestilbud til aktionærerne i et børsnoteret selskab. Det fremgik af tilbudsdokumentet, at det børsnoterede selskab havde planer om at tilbagekøbe en ejendom fra en bank for derefter at overføre ejendommen til et ejendomsselskab. Det var aftalt, at en fond, der var aktionær i det børsnoterede selskab, på markedsvilkår kunne blive hovedaktionær i det pågældende ejendomsselskab på betingelse af, at fonden solgte sine aktier i det børsnoterede selskab til konsortiet til tilbudskursen. Det var oplyst, at det børsnoterede selskabs køb og efterfølgende salg af ejendommen ville ske på markedsvilkår og forventedes, såfremt optionen udnyttedes, at tilføre det børsnoterede selskab en gevinst på ejendommen i størrelsesordenen omkring 150 millioner kr. Optionen gav fonden mulighed for at opgive sit ejer- 20 AFGØRELSER OG UDTALELSER 2005

21 skab i det børsnoterede selskab og samtidig bibeholde en interesse i selskabet samt fortsat støtte selskabets aktiviteter i overensstemmelse med fondens formål. Københavns Fondsbørs anmodede konsortiet om at redegøre for, hvorvidt der var nogen form for fordele forbundet med aftalen med fonden om den pågældende ejendom, som var i strid med kravet om identiske betingelser, det vil sige, at erhververen skulle give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser - jf. værdipapirhandelslovens 31. Det fremgik af konsortiets redegørelse til Fondsbørsen, at konsortiet og dets juridiske og finansielle rådgivere i forhandlingsforløbet med fonden og de øvrige institutionelle aktionærer havde været opmærksomme på, at den pågældende ejendom som et led i aftalen om køb af aktier i det børsnoterede selskab alene kunne overdrages uden, at der ville blive givet en køber af ejendommen nogen økonomisk fordel. Det havde på denne baggrund været et krav for købsoptionen, at fonden ikke måtte tilbydes en ejerandel i ejendommen til under markedspris. Konsortiet havde i forbindelse med overvejelsen af købet af det børsnoterede selskab foretaget sonderinger om en fair markedsværdi af ejendommen. Der var således blevet udarbejdet en værdiansættelse af ejendommen til brug for en potentiel finansieringskilde i forbindelse med et eventuelt køb af ejendommen. Salget af ejendommen fra det børsnoterede selskab til et ejendomsselskab, der ejedes i fællesskab af fonden og konsortiet, ville ske til en pris, der var lidt over denne værdiansættelse. Såfremt en erhverver opnår kontrol med et børsnoteret selskab, skal erhververen fremsætte et tilbud til de resterende aktionærer om at afhænde deres aktier på identiske betingelser, jævnfør værdipapirhandelslovens 31. Det gælder endvidere, at aktionærer inden for samme aktieklasse skal behandles lige. Dette følger af tilbudsbekendtgørelsens 4, der gælder for både frivillige og pligtmæssige overtagelsestilbud. Et element i ligebehandlingsprincippet findes i tilbudsbekendtgørelsens 4, stk. 2, hvoraf det fremgår, at tilbudsgiver ikke i tilbudsperioden må indgå aftaler om køb eller salg af de aktier, der er omfattet af overtagelsestilbudet, hvis dette sker på mere fordelagtige vilkår end dem, der fremgår af det offentliggjorte overtagelsestilbud. Det er en konsekvens af kravet om identiske betingelser og ligebehandlingsprincippet, at tilbudsgiver ikke må tilbyde én aktionær bedre vilkår end de resterende aktionærer i målselskabet. Forudsat at det er sikret, at den enkelte aktionær ikke opnår bedre vilkår end de resterende aktionærer i målselskabet, er kravet om identiske betingelser og ligebehandlingsprincippet dog generelt ikke til hinder for, at der kan indgås aftaler mellem tilbudsgiveren og en enkelt aktionær. Det var hensigten, at det børsnoterede selskab solgte ejendommen til et ejendomsselskab ejet af konsortiet og fonden til en pris, der var fastsat på markedsmæssige vilkår. I det omfang der var tale om et salg på markedsvilkår, var der ikke tale om, at fonden opnåede mere fordelagtige vilkår end dem, der fremgik af det pligtmæssige overtagelsestilbud til aktionærerne i selskabet. AFGØRELSER OG UDTALELSER

22 2.3 Prospektkrav i forbindelse med spaltning og eventuel tilbudspligt Der gøres opmærksom på, at denne udtalelse er givet på basis af de regler, der var gældende før den 1. juli 2005, hvor de nye prospektregler trådte i kraft. Et børsnoteret selskab besad 45,49 % af kapitalen og 61,11 % af stemmerne i et andet børsnoteret selskab X, mens det besad 20,1 % af kapitalen og stemmerne af et tredje børsnoteret selskab Y. Alle selskaber var børsnoterede på Københavns Fondsbørs. I forbindelse med overvejelserne om gennemførelse af en planlagt skattefri, asymmetrisk ophørsspaltning af et børsnoteret selskab i tre nye selskaber blev Københavns Fondsbørs forelagt følgende tre problemstillinger, som man ønskede Fondsbørsens stillingtagen til: Oplysningskrav/prospektkrav ved notering af to nystiftede selskaber (selskab A og B) Afnotering/ingen notering af et tredje nystiftede selskab (C), og Tilbudspligt i forhold til øvrige aktionærer i det børsnoterede selskab X. For så vidt angik spørgsmålet om, at selskab C ikke skulle børsnoteres, henset til selskabets ejerkreds, udtalte Fondsbørsen, at man ikke havde indvendinger imod dette, idet aktionærkredsen i dette selskab alene ville skulle være de hidtidige A-aktionærer i det hidtidige børsnoterede selskab, og at offentlighedens interesse således var begrænset. Fondsbørsen forudsatte dog, at der blandt de nye aktionærer af selskab C var enighed om, at selskabet ikke skulle optages til notering på Københavns Fondsbørs. Fondsbørsen fandt det imidlertid problematisk, såfremt der ikke fortsat var notering af aktierne i de to nystiftede selskaber A og B i forlængelse af ophørsspaltningen. Fondsbørsen fandt dog, at noteringen af de to selskaber ville kunne ske uden udarbejdelse af prospekter, dog således at der skulle udarbejdes og offentliggøres en fondsbørsmeddelelse, hvor de selskabsretlige dokumenter, herunder spaltningsdokumenterne, ville blive vedlagt. Fondsbørsen udtalte samtidig, hvilke oplysninger fondsbørsmeddelelsen kort skulle indeholde, idet opmærksomheden blev henledt til afsnittet i Fondsbørsens vejledning om værdipapirers optagelse til notering på Københavns Fondsbørs om fusioner. Noteringen af de nystiftede selskaber A og B ville således kunne ske på baggrund af fondsbørsmeddelelsen med tilknyttede spaltningsdokumenter, såfremt spaltningen måtte blive gennemført. For så vidt angik spørgsmålet om eventuel tilbudspligt overfor aktionærerne i selskab X blev det overfor Fondsbørsen oplyst, at der ikke ville ske ændringer i aktionærkredsen i det nuværende noterede selskab og det nystiftede selskab A. Det var på denne baggrund Fondsbørsens vurdering, at der ikke ville ske en overdragelse af en kontrollerende aktiepost, og at der dermed ikke ville blive udløst tilbudspligt til de øvrige aktionærer i selskab A. 22 AFGØRELSER OG UDTALELSER 2005

23 3. Optagelse til notering 3.1 Afnotering fra Københavns Fondsbørs Et selskab kontaktede Københavns Fondsbørs med anmodning om, at selskabets aktier blev afnoteret fra Københavns Fondsbørs. Det fremgik af anmodningen, at der var tre hovedaktionærer i selskabet, som tilsammen besad 98,83 % af den samlede aktiekapital. Selskabets bestyrelse havde på en tidligere afholdt generalforsamling fremsat forslag om afnotering af selskabet fra Fondsbørsen. Dette forslag var blevet vedtaget. Forud for generalforsamlingen havde selskabet sammen med selskabets hovedaktionær fremsat et frivilligt tilbud til aktionærerne i selskabet. Dette blev accepteret af 70 % af aktionærerne, som efterfølgende blev indløst ultimo april Baggrunden for ønsket om en afnotering var, at selskabets nuværende hovedaktionærer ikke var berettigede til eller ønskede at afsætte deres aktier uden for hovedaktionærkredsen. Én af de tre hovedaktionærer tilbød at opkøbe den resterende minoritet. Selskabet oplyste, at dette ville ske via indsættelse af annonce i en landsdækkende avis med en acceptfrist på tre uger, Fondsbørsen anbefalede dog, at denne periode som minimum blev fastsat til seks uger. I forbindelse med en afnotering lægger Københavns Fondsbørs vægt på, at aktionærernes interesser sikres bedst muligt. Ved en afnotering af selskabet fra Københavns Fondsbørs ændres de forudsætninger, hvorunder aktionærerne har erhvervet aktier i selskabet. Det er derfor hensigtsmæssigt, at selskabets aktionærer i en periode forud for en afnotering gives mulighed for at kunne afhænde deres aktier til markedskurs under samme forudsætninger som hidtil. En afnotering vil således forudsætte, at selskabet sikrer, at aktionærerne kan sælge deres aktier til markedskurs i perioden frem til en afnotering fra Københavns Fondsbørs. Fondsbørsen finder, at denne periode som minimum skal udgøre seks uger. Københavns Fondsbørs imødekom anmodningen om afnotering af selskabet under forudsætning af, at selskabet offentliggjorde en fondsbørsmeddelelse, der informerede markedet om afnoteringen, herunder hvordan selskabets aktionærer ville være stillet efter en afnotering fra Københavns Fondsbørs og om muligheden for at afhænde deres aktier i selskabet til markedskurs frem til en afnotering. Sidste noteringsdag for selskabets aktier på Københavns Fondsbørs ville være seks uger efter offentliggørelsen af fondsbørsmeddelelsen. Umiddelbart efter at selskabet havde offentliggjort fondsbørsmeddelelsen, offentliggjorde Københavns Fondsbørs en meddelelse, hvoraf det fremgik, hvornår det pågældende selskab ville blive slettet fra noteringen. Selskabet var tidligere blevet overført til observationslisten, og selskabets aktier ville i perioden frem til afnoteringen fortsat være på Fondsbørsens observationsliste. 3.2 Opretholdelse af børsnotering efter iværksættelse af tvangsindløsning Hovedaktionæren i et selskab fremsatte et frivilligt overtagelsestilbud til de resterende aktionærer i selskabet. Af tilbudsdokumentet fremgik blandt andet, at hovedaktionæren efter erhvervelsen AFGØRELSER OG UDTALELSER