Vand i Urbane områder - Partnerskab for klimatilpasning og Innovation

Transkript

1 Ansøgning til RTI m prækvalifikatin af det Strategiske Partnerskab Vand i Urbane mråder - Partnerskab fr klimatilpasning g Innvatin med fkus på byens vand til klimarbuste byer med lav CO 2 -udledning g frtsat velfærd Transfrmatinen af danske byer fra klimasensitive enheder med str CO 2 -udledning 1. Fakta m partnerskabet bag ansøgningen Ansvarlig tilskudsmdtager: DTU v/ Institut fr Vand g Miljøteknlgi g ViTiS. Prjektleder: Lektr Karsten Arnbjerg-Nielsen. Andre deltagende aktører i partnerskabet (bekræftelse vedlagt i bilag) Frsknings- g Vidensinstitutiner: KU, Teknlgisk Institut, DHI, AAU, GEUS Prducenter g entreprenører: IBM, Wavin, KWHpipe, AcNrdic, WaterCare, BiKube, Byggrs, Brøker A/S, Nyrup Plast, VegTech, Nykilde Frø, NCC-Cnstructin, Per Årsleff Rådgivere g arkitekter: Grntmij Carl-Br, COWI, Alectia, Niras, Orbicn, Me & Brødsgaard, Rambøll, HedeDanmark, SLA-arkitekter, Thing & Wainø, Frsyningsselskaber: Udviklingssamarbejdet 1, Århus Vand g Spildevand, Odense Vandselskab, Greve Frsyning, Nrdvand, Helsingør Frsyning Offentlige Institutiner: By- g Landskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Københavns Kmmune, Århus Kmmune, Odense Kmmune, Gladsaxe Kmmune, Regin Hvedstaden, Vejdirektratet, Øresund Envirnment Academy, Innvatin Center Denmark Interessentinstitutiner: IDA, herunder IDA Miljø g Spildevandskmiteen, Dansk Vand g Spildevandsfrening, Kmmunernes Landsfrening, Danish Water Frum, herunder Frskningsplatfrmen Vand, Kmmunalteknisk Cheffrening, Dansk Byplanlabratrium, Dansk Miljøteknlgi Partnerskabet vil i ansøgningsfasen g i hele sin levetid være åbent fr alle aktører i den danske vandsektr med tilknytning til byens vandhåndtering. Særligt ønskes flere SME er inddraget, ligesm alle kmmuner g frsyningsselskaber i innvatinsprjektet 19K ( FIs Åbne Midler) frventes inkluderet. Internatinale virksmheder, der kan fremme partnerskabets mål m øget msætning på de udenlandske markeder, frsøges inddraget. Partnerskabet ønsker desuden at samarbejde med natinale g internatinale myndigheder, med andre danske g udenlandske vidensinstitutiner, samt med byernes internatinale netværk. 2. Hvilken specifik samfundsmæssig udfrdring adresserer ansøgningen Partnerskabet adresserer udfrdringen mkring tilpasning af byer til et ændret klima g arbejder dermed inden fr temaet energi-, klima- g miljøteknlgier. Partnerskabet vil bidrage til at realisere visinen m 1 Et samarbejde mellem Københavns Energi, Spildevandscenter Avedøre g Lynettefællesskabet

2 Danmark sm klimarbust grøn vindernatin g etablere Danmark sm det glbale demnstratrium fr bæredygtige vandteknlgier, systemløsninger g integreret vandressurcefrvaltning. Målet er at udvikle, dkumentere g præsentere teknlgier g planlægningsværktøjer til klimatilpasning af eksisterende urbane mråder i Eurpa, USA g Australien, samt til udvikling af nye, klimarbuste byer i lande i øknmisk g institutinel transitin, herunder Kina g Mellemøsten. Hvedudfrdringen er at tilpasse byer til ændrede nedbørs- g temperaturfrhld samtidig med at byens funktin sm centrum fr øknmiske, kulturelle g sciale aktiviteter anerkendes g supprteres. Såvel knventinelle sm landskabsbaserede tilpasningsmetder inkluderes. I frlængelse heraf fkuserer partnerskabet på teknlgier g planlægningsværktøjer til beskyttelse g benyttelse af vandmiljøer knyttet til urbane mråder. Habitater g arter i de bynære verfladerecipienter skal beskyttes md klakverløb, diffus frurening, ersin g udtørring, mens grundvandsmagasiner skal beskyttes md kvalitative frringelser g skadelige ændringer i strømningsbalancer. Benyttelsesaspektet vedrører reduktin af sundhedsrisici g vands værdiskabende effekt, dels direkte sm synligt g rekreativt element i byens blå-grønne strukturer, dels indirekte sm kmmunikatins-, identitets- g innvatinsfremmer. Ideen er at skabe en triple helix knstellatin fr innvatin med byernes vandinfrastrukturer sm mdrejningspunkt fr den fysiske tilpasning, g det glbale marked fr bæredygtig urbanisme sm den fælles kmmercielle g erhvervsfremmende drivkraft. Landets prgressive initiativer indenfr frskning g byudvikling udgør den initiale afsats. Partnerskabets pgave er således at skabe en sammenhængende struktur fr frskning g udvikling, faglig dating g matchmaking, ideudvikling g afprøvning, dkumentatin g evaluering, internatinal markedsføring g fact-finding, videndeling g uddannelse. De genererede resultater g netværk vil bidrage direkte til at øge danske byers klimarbusthed g til beskyttelsen af det danske vandmiljø. Samtidig vil partnerskabet styrke, demnstrere g prfilere Danmarks verdensklassepsitin indenfr miljøteknlgi, vurderingsværktøjer, byplanlægning g velfærdstænkning. Danmark skal geares til at udgøre et demnstratrium fr analyse g syntese indenfr urban klimatilpasning g tilhørende miljøteknlgier, g alle aktører skal gøres til eksperter i nytænkning, data-dkumentatin g fremvisning. Værdigrundlaget er en fælles pfattelse af kmpetencerne i erhvervslivet, i frskningsverdenen g hs de ffentlige myndigheder g frsyningsselskaber sm hinandens frudsætninger fr den iterative prces, der gradvist kan transfrmere mderne velfærdsstater til bæredygtige enheder. Partnerskabets metde karakteriseres ved cyklisk inklusin af hele innvatinskæden, dvs. en innvatinsmetde hvr tiltag g teknlgier afprøves af frsynings- g frvaltningsaktørerne, resultaterne evalueres g freslås videreudviklet af frsknings- g vidensinstitutinerne, g de lvende løsninger ekstraheres g markedsføres natinalt g internatinalt af erhvervslivet, alt sammen under systematisk videndeling på tværs af institutiner g discipliner. I en kntinuert refleksin med de natinale myndigheder udfrskes mulighederne fr at ffentlige aktører kan fremme innvatin g vækst gennem klg, dialgbaseret regulering g innvativ efterspørgsel. 3. Virksmhedsmålgruppe g erhvervsmæssige effekter af indsatsen Partnerskabets virksmheder arbejder med bydesign, vandteknlgi g miljøbeskyttelse. Regeringens Erhvervsklimapanel har udpeget vand g byudvikling sm t af fire miljøtemaer med strt erhvervsmæssigt udviklingsptentiale. Øknmi- g Erhvervsministeriets analyse af danske styrkepsitiner på klimamrådet ann 2006 afdækkede en dansk klimatilpasningsbranche på vandmrådet bestående af 55 virksmheder med en samlet msætning på 21,7 mia. kr. g ca ansatte. Den natinale triple-helix struktur sm Partnerskabet pbygger, er i princippet målrettet alle virksmheder, der arbejder med tilpasning af mderne byer til et ændret nedbørsmønster, bæredygtig vandinfrastruktur g de tilhørende miljøteknlgier. Fr at kunne realisere den cykliske innvatinskæde skitseret nedenfr, er det vigtigt at såvel stre, internatinale virksmheder, sm små g mellemstre lkale virksmheder indgår. Det er desuden vigtigt med en balance mellem de tekniske virksmheder, herunder prducenter g rådgivere, g de faggrupper, der arbejder med bydesign, dvs. tegnestuerne g de ffentlige myndigheder.

3 Triple Helix Urban Water Innvatinsprjekt Afprøvning, demnstratin, evaluering Facility Idé Resultat Off. Myndigheder miljø, planlægning Frsyningsselskaber vand g spildevand Virksmheder prducenter, rådgivere Frsknings- g Vidensinstitutiner Ingeniørvidenskab, bydesign, miljøkemi Regulerer g efterspørger prgressivt Implementerer de gde resultater Udvikler nye prdukter g ydelser Styrker frskningen g uddannelserne Gegrafisk frventes slid invlvering fra hele landet i alle aktivitetstyper, jf. afsnit 1. Der etableres triple helix demnstratrium-prjekter i hver regin i landet, ligesm der er ambitin m at realisere internatinale fyrtårnsprjekter i de fleste reginer, med tilhørende kapacitet til fremvisning g prfilering. Jævnfør interessetilkendegivelserne frventer de deltagende virksmheder øget vækst gennem krtere vej til udvikling, afprøvning, dkumentatin g markedsmdning af nye prdukter g serviceydelser, herunder klare spilleregler fr vergang fra blødt til hårdt netværk; et nyt g bedre markedsføringsgrundlag via fælles test- g referencesteder med tilhørende fyrtårnsprjekter; adgang til nye kunder via fælles branding prtal, fact finding g scuting missiner; et bedre rekrutteringsgrundlag via styrkede uddannelser g kntakt til studerende; samt et generelt kmpetence- g innvatinsløft i kraft af e-baseret efteruddannelse, videndelings- g netværksfremmende aktiviteter. Desuden frventer alle at have udbytte af vidensinstitutinernes, byernes, g virksmhedernes lkale, reginale g internatinale netværk, der ved sammenfletning kan skabe en ny g styrket innvatinsmtrvej i Danmark. 4. Sammenhæng til den strategiske frskning g den øvrige natinale g reginale innvatinsindsats Partnerskabet knsliderer, raffinerer g glbaliserer de mange resultater g initiativer, der kendetegner vandsektrens udvikling i Danmark i disse år. Eksisterende netværk, igangværende frskningsindsatser g aktuelle udviklingsprgrammer i virksmheder g kmmuner vil pleve større sammenhæng g synergi. Kimen til Partnerskabet er dels alliancer skabt via Frskningsplatfrmen Vand g Vandpartnerskabet, dels frskningsresultater pnået i regi af Det Strategiske Frskningsråds prgramkmité fr energi g miljø, herunder 2BG-prjektet Black, Blue & Green Integrated infrastructure planning as key t sustainable urban water systems ( g SWI-prjektet Strm and Wastewater Infrmatics ( g Åbne Midler-prjektet 19K Innvatin i de kmmunaltekniske frvaltninger g ffentlige frsyningsselskaber i samspil med private virksmheder, vidensinstitutiner g branchenetværk ( hvrfra flere innvatinsfremmende metder g netværk tænkes indlejret direkte i Partnerskabet. Flere af vidensinstitutinerne i partnerskabet deltager i Regeringens Frskningsfaglige Rådgiverpanel fr Klimatilpasning g i den frbindelse har været med til at sikre en sammenhæng mellem frsknings- g innvatinsindsatser, ligesm Partnerskabet vil have deltagere i det kmmende strategiske frskningscenter på klimamrådet, der etableres i efteråret 2009 g et prjekt m klimatilpasning af byers vandfrsyning g afløbssystemer finansieret af EU under det 7. rammeprgram fr frskning g udvikling. Også flere af prjekterne iværksat under Prgrammet fr Miljøteknlgi, f.eks. Tilførsel af lkalt renset regnvand til ferskvandsmråder, Overløb fra faskiner til dybereliggende jrdlag, Sundhedsaspekter ved regnbaseret rekreativt vand i større byer g Dbbeltprøs filtrering fr miljøeffektiv håndtering af byens vandkredsløb, tænkes frmidlet, videreudviklet g evt. markedsført via Partnerskabet. Oplægget Den Blå By, der indgår i By & Landskabsstyrelsens frberedelse af Miljøministerens Landsplanredegørelse til efteråret, udgør sammen med bl.a. diskussiner i Erhvervsfrum fr Miljøteknlgi g vandsektrens

4 VandCamp-initiativ inspiratinsmateriale fr Partnerskabets videregående ideudvikling, mens knkrete initiativer i de invlverede virksmheder g ffentlige institutiner tjener til at fkusere ideerne. Særligt interessant er her Regeringens initiativ i frm af Københavns Klimaplan, Århus Visin 2100, Odenses Miljøplan g Greves Klimatilpasningsplan. Blandt deltagerne i partnerskabet findes en række ideer, favnende fra specifikke vandhåndterings- g rensemetder, ver værktøjer g udstyr til dkumentatin g evaluering, til frbedrede kntrl-, planlægnings- g beslutningsstøtteværktøjer. Endelig vil partnerskabet kunne bidrage til diskussinerne mkring udmøntningen g realiseringen af et eventuelt Miljøteknlgisk Udviklings- g DemnstratinsPrgram (MUDP). Partnerskabet vil tilstræbe natinal frankring via demnstratrier g fyrtårnsprjekter, ved at sikre at øvrige generelle aktiviteter er tilgængelige fr hele landet, g at PhD-børsen g den E-baserede GradSchl er åben g relevant fr alle inden fr mrådet. Klimatilpasning er en aktuel udfrdring i alle kmmuner, g det samme gælder i høj grad udvikling af de tilhørende miljøteknlgier. Ved at indgå samarbejde med natinale myndigheder mkring regulering g efterspørgsel, g med de nævnte rganer fr erhvervsfremme g eksprt, kan de pnåede erfaringer g udviklede prdukter effektivt spredes til øvrige aktører natinalt g glbalt. 5. Overrdnet beskrivelse af aktiviteter, der ønskes gennemført Partnerskabets aktiviteter skal styrke den nødvendige transfrmatin af danske byers vandinfrastrukturer fra klimasensitive g CO 2 -tunge enheder til klimarbuste enheder med lille CO 2 -udledning. Partnerskabet sikrer, at denne transfrmatinsprces tilrettelægges, så de nødvendige ffentlige investeringer samtidig genererer mer-værdi i frm af nye prdukter g serviceydelser, der kan fremme den parallelle glbale transfrmatinsprces. Indsatsen kncentreres på generelle aktiviteter med karakter af blødt netværk, samt specifikke innvatinsindsatser, der spindes ud herfra, g efterhånden får karakter af hårdt netværk. Generelle aktiviteter: NetGrup markedsplads til matchmaking, udvikling, test g dkumentatin af ideer der udvikles indenfr partnerskabets rammer samt frmidling af eksterne erfaringer g resultater. Wrkshps, summerschls, VandCamp mv. til at fremme idegenerering, knceptudvikling g bløde netværk. Branding af danske kmpetencer g fyrtårnsprjekter indenfr vandteknlgi g klimatilpasning verfr danske g internatinale interessenter. Erfaringspsamling, frmidling g uddannelse, f.eks. gennem natinale g internatinale E- baserede GradSchls. Internatinale studieture g fact-finding missiner. Udredninger, f.eks. i frm af referencekatalg ver danske g udenlandske vandteknlgier (hvad er teknlgisk g planlægningsmæssigt state-f-the-art g beynd i Danmark g internatinalt), referencekatalg fr nye g rbuste klimaløsninger, vurdering af juridiske g øknmiske incitamentsstrukturer i sammenhæng med samfundsøknmiske analyser Ad-hc facilitering af særlige prcesser såsm vergange fra bløde til hårde netværk, Intellectual Prperty Rights mv. Eksempler på specifikke innvatinsindsatser På baggrund af partnerskabets generelle aktiviteter, identificeres en række sektrspecifikke, intersektrielle g tværgående videnbehv. Herudfra initieres en række innvatinsmråder, der efterhånden etablerer sig sm hårde innvatinsindsatser, båret af en mindre triple-helix kreds. Partnerskabet vil have særligt fkus på: Nye g raffinerede miljøteknlgier inden fr klimarbust afvanding, vandfrsyning g vandrensning, baseret på frsøg i labratrium, pilt g fuld skala. Værktøjer til vurdering af nye g eksisterende miljøteknlgier g facilitering af vergang af teknlgier fra innvative fyrtårne til status af BAT (bedst tilgængelig teknlgi-status) ), f.eks. livs livscyklusanalyser, cst-benefit g cst-efficiency analyser af miljøteknlgier med g uden klimapåvirkning.

5 Derudver vil partnerskabet udvikle: Værktøjer til vurdering af klimavenlighed g klimarbusthed g andre bæredygtighedskriterier på skalaer fra enkelt hushldning til natin/økregin Nye planlægningsværktøjer, der kan indarbejde klimaændringer i dimensineringspraksis fr byrum g infrastruktur De generelle aktiviteter finansieres primært indenfr rammerne af partnerskabet, mens innvatinsprjekterne søges suppleret via primært Erhvervs-PhD-rdningen, innvatinsknsrtier, videnkupner, frskningsrådene, højteknlgifnden, EU's 7. rammeprgram g MUDP-prgrammet (såfremt prgrammet realiseres). 6. Knsrtiepartnernes kmpetencer Der er blandt alle centrale aktører et erkendt behv fr styrkede kmpetencer, fr at sektren kan møde de udfrdringer sm klimaændringer indebærer fr vand i urbane mråder. Det er samtidig partnerskabets pfattelse, at sektren via en bedre krdinering m.v. rummer en unik mulighed fr at skabe et teknlgisk g erkendelsesmæssigt kvantespring. Denne mulighed skal gribes g realiseres til gavn fr værdiskabelsen i hele vandsektren, landets klimarbusthed g samfundets udvikling md bæredygtighed. Partnerskabet er knstrueret så alle led i innvatinskæden er aktivt invlveret. DTU g KU udgør de førende universiteter inden fr frskning g uddannelse på mrådet. Teknlgisk Institut huser generel ekspertise fr prduktudvikling g er med Rørcentret det centrale mdrejningspunkt fr autrisering g efteruddannelse inden fr anlæg g drift. DHI er en førende glbal spiller inden fr vandressurcefrvaltning g sftwareløsninger til planlægning, drift g beslutningsstøtte. Kmmuner g frsyningsselskaber er frvaltere af samfundets investeringer i urban vandinfrastruktur g har indlejret værdifuld viden, både tavs g eksplicit m infrastrukturens planlægning, anlæg g drift. København, Århus g Odense er med tilhørende frsyningsselskaber g de øvrige nævnte kmmuner g frsyningsselskaber er alle aktivt invlveret i igangværende frsknings- g innvatinsprjekter, g demnstrerer derigennem vilje til nytænkning, videndeling g gennemførsel af udviklingsprjekter, hvilket er en frudsætning fr Partnerskabets idé m Danmark sm demnstratrium fr grønne løsninger til urban klimatilpasning. Samtidig har de stærke netværk til udenlandske byer. Vejdirektratet g den dermed repræsenterede vejsektr gennemfører en række tilpasnings- g udviklingsprjekter, der skal frberede sektren på massive klimatilpasninger, herunder de urbane trafiknet, g ses sm en vigtig partner. Øresund Envirnment Academy fkuserer på miljøteknlgisk innvatin i Øresundsreginen, g huser kmpetencer mkring teknlgiudvikling g videndeling. De nævnte stre g små virksmheder repræsenterer rådgivere, arkitekter, prducenter g entreprenører med aktivitet på det danske g det internatinale marked, ideer til kncept- g prduktudvikling, g vilje til at stille teknlgi, medarbejdere, netværk g øknmiske ressurcer til rådighed fr Partnerskabet. Brancherganisatinerne g de prfessinelle netværk er alle afgørende fr at få Partnerskabet frankret hs deres respektive medlemmer, fr videnspredning g fr at få netværket til lykkes på tværs af discipliner g institutiner g mellem Danmark g udlandet. Prjektleder Karsten Arnbjerg-Nielsen er lektr på Institut fr Vand g Miljøteknlgi, DTU. Han har frsket i klimatilpasning af urban afstrømning g er assciate editr på ISI tidsskriftet Water Science & Technlgy med ansvar fr klimamrådet. Sm rådgiver i PH-Cnsult, COWI g Rambøll har Karsten Arnbjerg-Nielsen været prjektleder g specialist på 16 udredninger fr Miljø-, By g Landskabs- g Energistyrelsen indenfr mrådet urbant vand g klimatilpasning g har endvidere været chef fr COWIs innvatinsråd på Vand g Miljø. Han har været prjektleder på mange tværfaglige prjekter hvraf det største, der mhandlede demnstratinsanlæg til behandling af urban afstrømning under kraftig regn, havde et budget på 9M. Karsten Arnbjerg-Nielsen underviser primært i klimatilpasning i urbane mråder på bachelr g kandidat-niveau. Assisterende prjektleder, PhD Marina Bergen Jensen, er senirfrsker med 12 års anciennitet. Hun er leder af frsknings- g innvatinsprjekterne 2BG ( g 19K ( g pfinder af vandrenseteknlgien Dbbeltprøs Filtrering. I 2008 mdtg hun Alectia Prisen fr at være et fyrtårn i

6 ingeniørverdenen, g i 2009 mdtg hun KU-LIFES innvatinspris. Hun er ansvarlig fr Kandidatkurset Urban Ecsystems Structures, Functins and Design, g vejleder p.t. 5 PhD-studerende. Hun har fr BLST udarbejdet ideplægget Den Blå By, g har bidraget til MSTs indsats Danish Lessns med materialet Ørestad the blue and green ecnmic driver in Cpenhagen g Water in the City. Hun er medlem af KU-LIFES tværfakultære satsning ViVa Viden m Vand, Regeringens Frskningsfaglige Rådgiverpanel fr Klimatilpasning, g Miljøministerens Erhvervsfrum fr Miljøteknlgi. Hun deltager aktivt i sektrens arrangementer g er en fte benyttet fredragshlder (16 fredrag i første halvår af 2009). 7. Organisering Partnerskabet rganiseres med en styregruppe, en ledelsesgruppe med tilhørende sekretariat, samt ad-hc kmiteer fr hver udkrystalliseret innvatinsindsats. Styregruppen består af repræsentanter fr alle aktørgrupper, dvs. frsknings- g vidensinstitutinerne, de ffentlige institutiner g frsyningsselskaber, samt virksmheder, g brancherganisatiner. Styregruppen har DTU Miljø sm frmand g KU-LIFE sm næstfrmand. Antallet af styregruppemedlemmer frventes at være persner. Ad-hc kmiteerne repræsenteres i styregruppen efter aktivitet. Ledelsesgruppen består af DTU, KU Life, Teknlgisk Institut g DHI med Karsten Arnbjerg Nielsen, DTU sm prjektleder g Marina Bergen Jensen sm assisterende prjektleder med særligt ansvar fr den natinale triple-helix struktur mtalt i afsnit 3. Der prettes ad-hc kmiteer fr hver innvatinsindsats med deltagelse af repræsentanter fr de triple-helix aktører, den knkrete indsats varetages af, samt repræsentanter fr styregruppen. Ad hc kmiteernes størrelse tilpasses efter behv. Sekretariatsfunktinen skal dække både prjektadministratin, herunder fremdrift g øknmi, g være selve krumtappen fr de generelle aktiviteter, g dermed fr realisering af innvatinsindsatser. Sekretariatet vil bestå af en fast stab med enkelte på fuldt tid g tilkøb af særydelser. 8. Øknmi g finansiering RTI Vidensinstitutiner Virksmheder Frsyningsselskaber Kmmuner Ttal fase fase Ttal 5 år Vidensinstitutinernes medfinansering baseres primært på tilskud til PhD-studier, mens virksmhedernes, frsyningsselskabernes g kmmunernes medfinansiering baseres på timer, direkte tilskud, g indskydning af ErhvervsPhD, videnkupner m.v., samt hjemtagning af nye strategiske frskningsmidler, EU-prjekter g prjekter finansieret af de reginale vækstfra. Bilag Der er vedlagt interesseerklæringer fr Partnerskabets deltagende aktører nævnt i afsnit 1.