Strategier til at øge gennemførelsen i gymnasierne - Et udviklingsprojekt. Lis Boysen og Rita Buhl

Transkript

1 Strategier til at øge gennemførelsen i gymnasierne - Et udviklingsprojekt Lis Boysen og Rita Buhl 2009

2 INDLEDNING MED BAGGRUND FOR PROJEKTET... 3 FORMÅL MED PROJEKTET... 3 BAGGRUND FOR PROJEKTET... 3 Undersøgelser og den ny bekendtgørelse... 3 Konklusioner og resultater fra tidligere VUE-projekt... 6 PRÆSENTATION AF PROJEKTET OG DELTAGERE... 7 FRA FOKUS PÅ FASTHOLDELSE TIL FOKUS PÅ GENNEMFØRELSE... 7 AT FORANKRE PROJEKTER I PRAKSIS... 8 PROCESBESKRIVELSE... 8 Opstartsseminar... 9 De fire projekter Konsulentfunktionen i processen Undervejsseminar DISKUSSION EVALUERING AFRUNDING OG PERSPEKTIVER BILAG 1: SELVEVALUERING AF DE 4 PROJEKTER BILAG 2: PROJEKT PÅ CHRISTIANSHAVNS GYMNASIUM BILAG 3: PROJEKT PÅ ØRESTAD GYMNASIUM BILAG 4: PROJEKT PÅ HHX, ÅRHUS BILAG 5: PROJEKT PÅ HTX, ÅRHUS

3 Indledning med baggrund for projektet Formål med projektet Pilotprojektet har haft som formål at udvikle, afprøve og evaluere nogle vejledningsstrategier, der kan øge de unges gennemførelse af en gymnasial uddannelse. I projektet var fokus bl.a., hvorledes der kan arbejdes med forskellige vejledningsmetoder i forbindelse med udvikling af strategier. Baggrund for projektet Gymnasiereformen, den ændrede styring af gymnasierne og regeringens forskellige udspil angående målet om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, og 50 % gennemfører en videregående uddannelse, giver i sammenhæng med en bredere rekruttering til de gymnasiale uddannelser nye udfordringer mht. øget gennemførelse/fastholdelse i uddannelserne. Derfor bliver det for vejledningen en væsentlig opgave at få videreudviklet vejledningsindsatsen, således at der beskrives nogle strategier, der menes at understøtte, at en større andel af de optagede elever gennemfører gymnasiet eller alternativt vejledes om hvilke andre ungdomsuddannelser, der kunne være mulige veje at gå. Projektet har taget afsæt i erfaringer/strategier mv. fra de deltagende skoler. Yderligere har resultater af undersøgelser f.eks. Rambøll og projekter under Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning været inddraget - bl.a. fra projektet: Udvikling af Vejledningsstrategier i ungdomsuddannelserne. 1 Med afsæt i viden og erfaringer fra ovenstående og teoretisk funderede vejledningsstrategier har de deltagende skoler arbejdet med udvikling af vejledningsstrategier og en forankring af disse i skolernes overordnede strategier. Undersøgelser og den ny bekendtgørelse Der er efter vejledningsreformen i 2004 gennemført nogle undersøgelser af vejledningsindsatsen i ungdomsuddannelserne og herunder i de gymnasiale uddannelser. I 2006 gennemførte Rambøll Management Consulting 2 en kvantitativ undersøgelse af tidsforbrug på vejledning, fordeling af tid og ressourcer i forhold til arbejdsopgaver og aktiviteter i studievejledningen, brugernes tilfredshedsgrad og udbytte af vejledningen samt sammenhængen mellem arbejdet i de forskellige vejledningsinstanser. Formålet med undersøgelsen var at få undersøgt, hvilke opgaver gennemførelsesvejledningen i de gymnasiale uddannelser varetager, og om den støtter elevernes valgkompetencer i sammenhæng med den faglige vejledning i fagene og i samarbejde med vejledningen i studievalg og i UUcentrene. 1 Se VUE, Videncenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning, 2 Evaluering af gennemførselsvejledningen på de gymnasiale uddannelser, Opgaver og samarbejde i vejledningen 3

4 Der er ikke noget, der tyder på, at gennemførelsesvejledningen inden for de gymnasiale uddannelser er nedprioriteret eller beskåret ressourcemæssigt med vejledningsreformen. Vejledningen er vigtig for uddannelsesinstitutionerne. I forhold til dette projekt er det interessant, at der ikke ses en klar tendens til, at der på de enkelte skoler er udarbejdet retningslinjer og strategier for vejledningen, og der foregår ingen systematisk kvalitetssikring og evaluering af vejledningen på skolerne. Vejledningen er typisk organiseret således, at der er et vejledningsteam, som fordeler opgaver, og vejlederne får tildelt klasser, som de følger gennem hele uddannelsen. Vejlederne anvender i gennemsnit 1/3 af deres samlede arbejdstid på vejledning. Heraf anvendes ca. ½-delen af tiden på kollektiv og individuel vejledning. Rambøll 2006 peger på, at de emner, som flest elever har fået vejledning om, er faktuelle forhold omkring uddannelserne i form af uddannelsernes opbygning, mål og studieregler samt fag, valgfag og niveauer i uddannelsen. Omvendt er der betydeligt færre elever, der giver udtryk for, at de har fået vejledning om dels valgfagenes betydning i forbindelse med senere uddannelse og erhverv, dels muligheden for vejledning hos UU og Studievalg. Det tegner et billede af, at koblingen mellem gennemførelsesvejledningen og det mere langsigtede uddannelsesperspektiv kan være vanskeligt for eleverne, og at der vejledningsmæssigt er et behov for at sætte mere fokus herpå. Samarbejdet med UU-centrene omhandler primært brobygningsforløb og besøg på grundskoler 3. I forbindelse med elever, der er ved at omvælge eller falde fra inddrages UU som regel først, når eleven har truffet beslutning om at afbryde den gymnasiale uddannelse. Der er dog markante forskelle mellem uddannelser, hvor vejledere fra htx generelt har en højere grad af samarbejde med UU, mens vejledere fra stx har den laveste grad af samarbejde. I forhold til Studievalg er der typisk et samarbejde omkring studievalgsarrangementer og karrieredage. Derudover har vejledere fra Studievalg typisk også individuel træffetid på de forskellige institutioner. Heller ikke i forhold til Studievalg er der et markant samarbejde omkring de enkelte elever. Samarbejdet er på et mere overordnet niveau. Vejlederne er overvejende tilfredse med samarbejdet og er mere tilfredse med samarbejdet med Studievalg end samarbejdet med UU. 4 I foråret foretog Rambøll igen på vegne af undervisningsministeriet en undersøgelse af vejledningen - Analyse af uddannelses- og erhvervsvejledning i uddannelsessektoren 6 - igen med vægt på en kvantitativ undersøgelse af ressourceforbrug mv. Hovedkonklusionerne i rapporten ang. gennemførelsesvejledning er: Der er væsentlige forventede forskelle i ressourceforbruget pr. elev/studerende på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Dette kan tilskrives forskelle i vejledningsformål (forskellig lovgivning) og forskelle i elevtyper. 3 Særligt hhx har en høj grad af samarbejde i forhold til disse to områder. 4 Rambøll 2006 ss Altså inden den nye vejledningslov og bekendtgørelser var besluttet og trådt i kraft 6 Rapporten offentliggjordes i december

5 Der er inden for de enkelte institutionstyper forskelle i ressourceforbruget pr. elev. Dette indikerer at vejledning gives med forskellig fokus og prioritet inden for de enkelte institutionstyper. Der kan identificeres væsentlige overlap mellem den vejledning, der gives på uddannelsesinstitutionerne, og den vejledning, der ydes af UU og Studievalgscentrene. Uddannelsesinstitutionerne yder vejledning uden for deres vejledingsområder. Der er betydelige forskelle i vurderingen af både antallet af unge med behov for en særlig vejledningsindsats og den vejledning som tilvejebringes disse unge. En del af dette skal tilskrives forskellige målgruppedefinitioner. Særligt VUC anvender forholdsmæssigt mange ressourcer på unge uden behov for en særlig vejledningsindsats. Dette kan hænge sammen med overenskomstmæssige (arbejdstidsaftale) bindinger omkring vejledningstilbud til alle studerende. Hvis uddannelsesinstitutionerne generelt prioriterede dem, de selv angav som havende behov for en særlig vejledningsindsats, dobbelt så højt som de øvrige studerende, ville der kunne realiseres et omprioriteringspotentiale Rambøll 2008 anbefaler, at der gives en klar definition af de målgrupper, som vejledningsindsatsen skal koncentrere sig om. Spørgsmålet om en klar definition af de målgrupper, der har et udvidet behov for vejledning, har været inddraget i overvejelserne omkring vejledning siden vejledningsreformen i Med ændringerne i lov og bekendtgørelser pr. 1. august 2008 bliver målgruppedefinitionen præciseret, nemlig som unge med faglige, personlige eller sociale vanskeligheder mv. Herudover ønsker Rambøll at undgå overlap mellem overgangsvejledning foretaget af UU og Studievalg og gennemførelsesvejledningen på skolerne. I rapporten opgøres det, at gennemførelsesvejlederne bruger 15 % af deres tid til opgaver, der ligger enten i UUs eller studievalgs ansvarsområde. "Baggrunden herfor kan være, at den relativt præcise definition af gennemførelsesvejledningens opgaver i forhold til overgangsvejledning endnu ikke fuldt er forankret hos vejlederne på uddannelsesinstitutionerne." 7 Da der er tale om en kvantitativ undersøgelse og ikke en undersøgelse af kvaliteten i vejledningen inddrages f.eks. ikke overvejelser over, hvorledes en vejledning, der kan være med til at formindske frafald, kan tilrettelægges, og herunder, at afklaring af et fremtidigt uddannelses- og karriereperspektiv kan være en vigtig indikator på ønsket om at fortsætte den valgte uddannelse eller skifte til anden uddannelse. Hvis man ser på bekendtgørelse 706(jfr. nedenfor) er formålet med gennemførelsesvejledning bl.a. også at støtte den unge til at vælge anden uddannelse, og at den unge opnår et realistisk karriereperspektiv. Der lægges i rapporten op til, at der er et større omprioriteringspotentiale, således at der kan lægges mere vægt på vejledning af unge med udvidet behov for vejledning. I Bekendtgørelse nr. 706 af 30. juni 2008 (Bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område) præciseres gennemførelsesvejledningens mål, indhold, tilrettelæggelse mv. Ifølge bekendtgørelsen bliver formålet med gennemførelsesvejledning, at: 7 Rambøll 2008 s

6 den enkelte elev/studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte eller støttes til at vælge en anden uddannelse. vejledningen skal understøtte den enkeltes evne til at træffe begrundede valg og til at gennemføre den valgte uddannelse den enkelte som led i uddannelsen bliver i stand til at formulere mål og delmål med deres uddannelse, opnår et realistisk karriereperspektiv og gode studie- og arbejdsvaner vejledningen skal gives således, at der for den enkelte sikres sammenhæng og progression i vejledningsindsatsen. Vejledningen forventes tilrettelagt efter den enkeltes behov med vægt på unge, der pga. faglige, personlige eller sociale vanskeligheder mv. har et udvidet behov for vejledning. Der lægges hermed op til, at vejledning skal have fokus på unge med et udvidet vejledningsbehov, og dermed et individperspektiv, som individualiserer problemstillinger, der skønnes at hæmme den enkeltes gennemførelse af uddannelsen. Nationale mål om at 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse og 50 % gennemfører en videregående uddannelse udfordrer vejledning som løftestang for opnåelse af de centrale uddannelsespolitiske mål. Vejledning der understøtter gennemførelse af uddannelse forventes således at udgøre et omdrejningspunkt i skolernes vejledningsstrategi. Konklusioner og resultater fra tidligere VUE-projekt VUE gennemførte og afsluttede et projekt om vejledningsstrategier i ungdomsuddannelserne, hvor to gymnasier, en teknisk skole og en social og sundhedsskole deltog. 8 Fra dette projekt er følgende konklusioner hentet og de har udgjort en del af grundlaget for nærværende projekt. Med den nye bekendtgørelse for vejledningen på ungdomsuddannelserne øges kravet om ekspliciteret vejledningsstrategi og kvalitetssikring/evaluering. Projektets undersøgelser peger på, at vejledningen ikke er beskrevet i strategier men ofte som funktionsbeskrivelser for vejlederne. Der ligger derfor et udviklingsarbejde i ungdomsuddannelsessektoren, som handler om at få beskrevet hvilke strategier, der skal ligge til grund for gennemførelsesvejledningen. Projektet påpeger at undersøgelser viser, at årsager til frafald ofte placeres hos den unge og dennes manglende kompetence til at indgå i uddannelserne. Af projektet fremgår det, at den individuelle vejledning ofte initieres af andre end den unge selv og ofte i forbindelse med fravær, hvor eleverne bliver indkaldt til samtale. Således bliver vejledningen ofte tilrettelagt, så den understøtter den unges tilpasning til de krav, uddannelser og institutioner stiller. Dvs. at institutionerne har vanskeligt ved at rumme de unge, som ikke umiddelbart kan leve op til skolernes forventninger og ikke umiddelbart lader sig tilpasse vha. den vejledning, som iværksættes for at tilpasse dem. Med henblik på at nuancere indsatsen kan et andet perspektiv på frafaldsproblematikker kvalificere vejledningen. Dette kunne fx handle om institutionernes eksklusion af nogle elever. At udarbejde en sammenhængende og velfungerende strategi for vejledningen på ungdomsuddannelserne indebærer at kunne balancere mellem mange forskellige og måske modsatrettede hensyn. Opgaven kompliceres af, at der er flere forskellige aktører involveret i kontakten til den unge, fx kontaktlærere, mentorer og eksterne konsulenter, og af at ansvars- og 8 Se afsluttende rapport, Projekt 3.3: Vejledningsstrategier i ungdomsuddannelserne på 6

7 opgavefordelingen imellem disse ofte ikke er tydeligt formuleret. I arbejdet med udvikling af en vejledningsstrategi må man derfor nøje overveje hvilken rolle, hver enkelt aktør kan eller bør spille i vejledningen af den enkelte unge, og der bør arbejdes på at skabe synlighed omkring hver enkelt aktørs kernekompetencer. For at kunne sikre både sammenhæng, progression og kvalitet i vejledningsindsatsen på tværs af forskellige aktører bør strategien derfor også reflektere de overvejelser, den enkelte skole har gjort over institutionen som ramme for den unges uddannelsesog læreproces. Præsentation af projektet og deltagere I projektet indgår 4 skoler omfattende hhx, htx og stx. Følgende skoler har deltaget: HHX, Århus Købmandsskole, v/ vejleder Morten Hase HTX, Århus Tekniske Skole, v/ vejleder Anette Nielsen STX, Ørestad Gymnasium, v/ vejledere Jytte Brandt og Morten Skourup STX, Christianshavns Gymnasium, v/ vejledere Marie Brask og Inger Schildt Rasmussen Hver skole har arbejdet med et selvvalgt projekt, således at det samlede projekt indeholder 4 delprojekter. De fire delprojekter er: Udvikling af brobygning i handelsgymnasiet FAPS i 1g Samarbejde mellem mentorer og vejledere Kvalificering af indslusningssamtalen ved hjælp af drømmepapir De 4 delprojekter er beskrevet i bilag 1 4. Fra fokus på fastholdelse til fokus på gennemførelse Den dominerende politiske diskurs ang. unges uddannelse udover målsætningerne om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 50 % skal gennemføre en videregående uddannelse, er spørgsmålet om fastholdelse af de unge i uddannelse. Denne diskurs tenderer til på institutionsniveau at blive til spørgsmålet om at fastholde den unge ikke i uddannelse, men i den givne institutions uddannelse. Dette pilotprojekts fokus har været, hvorledes der kan udvikles nogle vejledningsstrategier, der kan bidrage til at øge andelen af unge, der gennemfører en gymnasial uddannelse. Dette perspektiv tager sit afsæt i den gældende bekendtgørelse, hvor formålet bl.a. er, at den enkelte elev/studerende/kursist fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte eller støttes til at vælge en anden uddannelse, og at eleven understøttes i at træffe begrundede valg. Man kan stille sig spørgsmålet om hvis interesser der tages afsæt i, når der tales om fastholdelse. Er det den unges interesse, institutionens eller samfundets? Man kan med Lisbeth Højdal 9 stille spørgsmålet om fastholdelse er en vejledningsopgave, især når man relaterer til bekendtgørelsens bestemmelser. Det er vigtigt at være opmærksom på, at baggrundene for at forlade en bestemt uddannelse kan være mange. Man kan f.eks. have valgt en uddannelse på et for spinkelt grundlag og er det altid den unge selv, der vælger uddannelse? Ved 9 Højdal, Lisbeth, Fastholdelse forklædt som kærlighed. Tema: fastholdelse /

8 at fokusere på fastholdelse af den enkelte elev placeres problemet hos individet i stedet for at rette blikket mod nogle strukturelle faktorer i uddannelserne. Der synes at være tale om biografiske løsninger på systemiske modsigelser, som Bauman udtrykker det. I arbejdet med vejledningsstrategier, der kan støtte den unge til at gennemføre den påbegyndte uddannelse eller vælge en anden uddannelse, kan det være hensigtsmæssigt at have et perspektiv, der lægger vægt på, at den unge er i uddannelsesmæssige problemer frem for at se på den unge som en ung med problemer i uddannelsessystemet. Ved at fokusere på det første perspektiv kan der udvikles strategier, der både tager afsæt i en analyse af den gældende uddannelses struktur og kultur og de unges ønsker og behov for vejledning. Der kan åbnes op for, at der vejledningsmæssigt ikke, som der synes at være en tendens til i dag, bliver tale om individualiserende strategier til at løse nogle strukturelle og samfundsmæssige problemstillinger. 10 At forankre projekter i praksis Det overordnede projekt har været rettet mod at skabe forandringer i institutionernes konkrete praksis. Projektperioden har haft en tidsmæssig lang udstrækning, som har muliggjort, at skolerne har kunnet nå at afprøve deres udviklingsidéer i praksis hen over et skoleår. Netop af denne grund har vi fundet det meningsfuldt, at den enkelte skole kunne definere sit eget projekt, der således kom til at passe ind i aktuelle problemstillinger på den lokale skole. Institutionernes eget valg af fokus har været befordrende for et deraf følgende medejerskab. Et andet udkomme af denne tilgang er, at de produkter der er resultatet af de fire udviklingsprojekter i sin helhed kommer til at udgøre et lille inspirationskatalog i stedet for blot at være én idé udført på fire skoler. Hvis man skulle pege på en ulempe ved denne organisering, kunne det være et manglende overskud til at forholde sig til hinandens projekter i løbet af projektperioden. Det har de deltagende skoler og projektdeltagere til gode til lige med øvrige aktører i gymnasieverdenen, når projektrapporten fremstår i sin helhed. Det har ligeledes været et ønske at vælge udviklingsprojekter, som også sætter institutionens udvikling på dagsordenen. Konsulenterne har således præsenteret problemstillinger og konklusioner fra tidligere projekter og fra vejledningsfeltet i øvrigt, der kunne henlede deltagernes opmærksomhed på en dominerende diskurs, der individualiserer problemstillinger i forbindelse med gennemførelse og frafald på ungdomsuddannelserne. Vi har således ønsket at bidrage til, at de deltagende skoler ville sætte lys på sig selv som ramme for de unges uddannelsesliv, hvilket de fire projekter på forskellig vis også er udtryk for. Se mere om det i diskussionsafsnittet senere. Procesbeskrivelse Projektet har været struktureret i 5 faser: Fase 1: Videnindsamling og analyse Indsamling af viden om tiltag vedrørende øget gennemførelse i de gymnasiale uddannelser. Erfaringsindsamling og -udveksling mellem deltagende skoler og konsulenter fra VUE. Fase 2: Idegenerering 10 I Illeris, Knud mfl., Ungdomsliv mellem individualisering og standardisering, 2009 ss ridses problemstillinger om vejledningen mellem samfundsmæssige krav og individualisering op. 8

9 Med udgangspunkt i fase 1 og analyse heraf udvælger de enkelte skole hver sit delprojekt med henblik på udvikling af strategier der har til formål at øge gennemførelse. Fase 3: Afprøvning og evaluering af strategierne I skoleåret afprøvede vejlederne de udviklede strategier. Erfaringer blev udvekslet mellem skolerne, med henblik på gensidig inspiration og feed-back. Fase 4: Vejledningsstrategierne integreres i skolernes overordnede planer. Projekterne og vejledningsstrategierne blev ekspliciteret på møder med skolernes ledelse. Det blev drøftet, hvorledes vejledningens rolle og de nyudviklede tiltag kunne forankres i skolernes pædagogiske hverdag og skolernes overordnede strategi. Fase 5: Afrapportering og videnspredning Afsluttende er projektet og de enkelte delprojekter præsenteret på nettet, VUE og EMU. Processen er evalueret ved deltagernes selvevaluering. Processen beskrives herefter i form af nogle nedslag i forløbet. Opstartsseminar Formål, indhold Projektet blev igangsat med et fælles seminar, hvor baggrundsmaterialer blev præsenteret, projektets formål og indhold drøftet. Formålet med opstartsseminaret var, at de medvirkende skoler kunne præsentere de tanker og tiltag, som var aktuelle på deres institutioner. Endvidere var formålet at generere ideer til konkrete udviklingsprojekter. Det blev drøftet, om projektet skulle lægge vægt på mere overordnede og fælles strategier eller på mere konkrete og mere dybdegående lokalt forankrede fokuspunkter. Vi besluttede en ramme, der gav anledning til, at de enkelte skoler kunne vælge deres individuelle fokus, til gavn for en større grad af autonomi som deltagende vejleder og skole. Det fælles blev dog defineret som opmærksomhed på, at initiativerne skal relateres til en øget gennemførelse i gymnasierne. Hvert enkelt delprojekt udgør således et eksemplarisk tiltag, som på sigt kan inspirere på tværs. Resultatet af den brainstorm, der fandt sted på opstartsseminaret er opsummeret i det følgende: - Hvordan spotte de svage - dem med behov for særlig vejledningsindsats? Hvordan samarbejde med mentorer og lærere? Strategier for samarbejde mellem vejledere, lærere/mentorer - Hvordan kan der arbejdes med strategier, der bl.a. kan udgøre et alternativ til screeningsprogrammers stigmatiserende tendenser? - Hvordan kan der arbejdes med at styrke netværkene omkring eleverne? Her er det også væsentligt at inddrage uddannelseskulturen 9

10 - Nogle elever anser det for legitimt at gå ud, hvis de har haft 2 samtaler med en vejleder - Kan der konstrueres en værktøjskasse kan den vejledningssøgende være med til at definere værktøjet/forløbet? - Når elever bliver kaldt til samtale pga. fravær, hvordan kan vejleder så udvikle strategier til at se muligheder? - Fastholdelse er ikke kun en vejledningsopgave. Det kunne være godt at se på vejlederrollen og få afgrænset: Hvad er vejledningens opgave? - Strategier for indslusning i løbet af et skoleår - Hvem tager sig af fraværet/ registreringen? - Hvordan gøre sammenhæng mellem studievejledning, forældresamarbejde og team mere præcist? - Brobygning/intro: Hvordan kobles folkeskolevejledning og vejledning i 1.g sammen? - Omfanget af valgkompetence ved indgang til gymnasiet er afgørende for gennemførelsen af gymnasieuddannelsen. Hvordan arbejde med det? - Hvad bruges brobygningen til? Øget valgkompetence eller lokke folk ind? - Vigtigt at være opmærksom på, at gennemførelsesvejledningen er karrierevejledning. Der skal være et perspektiv med gennemførelsen. Det kan være motiverende for eleverne Det blev aftalt, at den videre idégenerering finder sted i en øst- og en vestgruppe. De to grupper skulle i samarbejde med konsulenterne beslutte sig for et projekt. De fire projekter 1) HHX, Århus Købmandsskoles projekt handlede om brobygning til handelsgymnasiet. En antagelse var, at brobygning, når det lykkes, fungerer præventivt i forhold til frafald. Eller sagt med andre ord, brobygning forventes at styrke den unges grundlag for at vælge sin ungdomsuddannelse ved hjælp af at få et realistisk blik på den pågældende uddannelse. Dette har til formål at forøge gennemførelse. I projektet var det vejlederens og skolens hensigt at give de unge en stemme gennem en undersøgelse af de unges vurdering af brobygningsforløb og effekten heraf. Dette med henblik på at kvalificere brobygningen, så den lever op til de unges behov for vejledning. Et andet omdrejningspunkt i projektet har været selve organiseringen af brobygningsaktiviteten i skolens øvrige organisation. Der synes at være et generelt statusproblem med aktiviteten på mange gymnasier. Lærerne vælger ikke aktiviteten til, men påtager sig den mere eller mindre tvunget. Dette med konsekvenser for den kvalitet, der er en forudsætning for, at brobygning lykkes. Det er et fokuspunkt i projektet, at brobygning kun varetages af ansatte, som tilvælger opgaven. 10

11 2) HTX, Århus Tekniske Skoles projekt handler om at udvikle studiekompetencer, der synes nødvendige for at gennemføre gymnasieuddannelsen. Disse bliver kategoriseret som faglige, almene, personlige og sociale, FAPS. Der arbejdes med et forløb, som finder sted i starten af 1. g. Forløbet varetages af undervisere og vejleder i samarbejde. Det er således projektets antagelse, at de pågældende kompetencer ikke kan tages for givet, men må oparbejdes ved en særlig indsats, som skolen stiller sig ansvarlig for. 3) STX, Ørestad Gymnasiums projekt har været optaget af en udfordring, som er affødt af indførelse af mentorfunktion og -samtaler. De har sat fokus på samarbejdet mellem mentorer og vejledere. Med henblik på at trække en skillelinie mellem mentorsamtalen og vejledningssamtalen har skolen udarbejdet en konkret definition på samtalernes forskellighed og på en plan for de forskellige tiltag i et årshjul. Projektet har således været optaget af, hvordan disse modeller kan omsættes i praksis, og hvordan de to former for støtte kan samarbejdes. Et konkret eksempel på udmøntning af samarbejdet har været et sos-projekt i 3. g, som har afhjulpet et aktuelt gennemførelsesproblem for en lille gruppe elever. 4) STX, Christianshavns Gymnasiums projekt handler om at kvalificere indslusningssamtalen i 1.g ved hjælp af et særligt drømmepapir. Baggrunden for dette er en tese om, at elevernes diskursivitet kan opøves ved at bringe dem i refleksion over baggrunden for deres valg af ungdomsuddannelse, netop dette gymnasium og studieretning. Endvidere bliver de bedt om at forholde sig til forventninger og mål med deres studieforberedende ungdomsuddannelse deres karriereovervejelser. Den log, som er resultatet af arbejdet med drømmepapiret og indslusningssamtalen, kan tages i anvendelse senere i den unges uddannelsesproces. Der er endvidere en forventning om, at dette materiale kan anvendes i forbindelse med udslusningssamtaler i 3.g eller ved eventuelt omvalg. Konsulentfunktionen i processen De to projektmedarbejdere fra VUE har haft en konsulentfunktion i projektet, og har været tilknyttet to projekter i henholdsvis øst (København) og vest (Århus). Da projektet i høj grad har været retttet mod afprøvning af nye tiltag i praksis, har konsulenternes arbejde til dels været, med mellemrum at mødes med vejlederne for at følge processen og give sparring i forhold hertil. Dels har konsulentfunktionen været at understøtte en systematisk refleksion og idéudvikling, som blev synliggjort og fastholdt i skriftlighed som log og rapportering. Dette arbejde har ført til de endelige delprojekt-rapporter, som udgør de fire bilag i nærværende rapport. Det er projektdeltagernes håb, at de kan fremstå som eksemplariske udviklingstiltag, der kan inspirere på tværs af lokale gymnasier, men også på tværs af forskellige gymnasieskoler HHX, HTX, HF og STX. En anden konsulentfunktion har været at tilskynde til tværgående inspiration mellem de deltagende skoler. Dette har fundet sted i form af fællesmøder og udveksling af udviklede materialer. Det fremgår af selvevalueringen, at dette kun i lille grad har fundet sted på tværs af geografien. Det har således hovedsagligt været de to STX-skoler i København der har udvekslet, og de to skoler HTX og HHX i Århus der har fulgt hinandens projekter. Dette har ført med sig, at de forskellige gymnasieformer ikke i dette projekt har været i sparring med hinanden gennem processen i så udpræget grad, som det var ønsket. En tredje opgave for konsulenterne i projektet har været at initiere et møde med vejledningens ledelse på den enkelte skole med henblik på implementering af udviklingsprojekterne i skolens 11

12 vejledningsstrategi og den overordnede vision og skolestrategi. Dette udgør sammen med en selvevaluering og den endelige afrapportering en form for (e-)valuering af projektet. Endelig påhviler det konsulenterne at samle de enkelte produkter til en afsluttende rapport, der kan formidle de fire projekter, dels som selvstændige produkter, dels som en helhed, der udgør et inspirationsmateriale til sektoren på landsplan. Undervejsseminar På startsseminaret blev det besluttet, at der skulle finde en videndeling sted ved at afholde nogle fællesmøder for alle projekter. Der blev afholdt et møde i september 2008, hvor de enkelte delprojekter blev præsenteret. Hvert delprojekt fremlagde deres projekter. a) Htx, Århus Tekniske Skole - Anette: Projektets hovedformål er at mindske frafald og øge gennemførelsen. Projektet retter sig mod kollektive initiativer ang. gennemførelsesvejledning. Projektets område er studieområde og samarbejde i grundforløb med vægt på overfaglige ting som lærerne er forpligtet på. Der arbejdes med FAPS (faglige, almene, personlige og sociale kompetenceudvikling). Der arbejdes bl.a. med sig selv i fællesskabet. Der har traditionelt været et stort frafald i HTX ofte 1. generations studenter. Et spørgsmål, som man bl.a. har beskæftiget sig med er spørgsmålet om, hvordan knækkes gymnasiekoden. Hvor er problemet? Hos den unge? Eller institutionen? Anette underviser i 1g og laver i relation til studieområdet et pilotprojekt, hvor formål er at beskrive formål for hver FAPS-del. Der er 1 t. om ugen til at highlighte FAPS. b) Stx, Christianshavns Gymnasium, Inger og Marie: Afsæt i drømmepapir, som besvares i starten af 1g (alle de klasser, som Marie og Inger er studievejledere for) Formålet med drømmepapiret er at den enkelte elev skal have medejerskab til deres eksamen, men også at få et klarere fokus i indslusningssamtale. Inger og Marie havde sammenskrevet besvarelserne for 3 1.g klasser, og der viste sig nogle klare forskelle i besvarelserne bl.a. i forhold til spørgsmålet: Hvorfor valgt gymnasiet: Klasse 1, hvis læsehastighed var ok lagde vægt på venner, party, fest klassen virkede videbegærlig, men ikke fremadrettet Klasse 2, hvis læsehastighed var god her blev vægten lagt på uddannelsesmål, der var et andet ordvalg målrettede vil gerne køre på Papiret bruges til at få fokus på den enkelte, men også på klassedynamikken. Der arbejdes videre med sammenskrivninger som optakt til indslusningssamtalen. c) Stx - Ørestad Gymnasium, Morten S: Delprojektet har fokus på samarbejdet mellem studievejledere og mentorer. Det er vigtigt at få klargjort studievejlederopgaver og mentoropgaver, og hvorledes samarbejdet kan kvalificeres. Der er på skolen udarbejdet et årshjul for mentorsamtaler den typiske samtale er på 15 minutter. Der arbejdes også videre i forhold til interessent-skema og med logbogsskrivning i forbindelse med projektet. 12

13 d) Hhx; Århus Købmandsskole: Morten H havde grundet sygdom sendt papirer i relation til projektet, hvor der er fokus på: - Brobygning som strategi obligatorisk brobygning - Valgfrit kursus for tilmeldte gymnasieelever: at være gymnasieelev Der blev ikke arbejdet med papiret. Det videre arbejde: Det blev drøftet, hvor hensigtsmæssigt det er at alle mødes til seminar. Det er nogle meget forskellige projekter, og rejsetid og omkostninger er store i forhold til udbyttet. Videndelingen kunne også finde sted elektronisk, og ved at de to konsulenter informerede og bragte delresultater fra de enkelte projekter videre. Det blev besluttet, at arbejdet resten af det pågældende semester skulle finde sted i henholdsvis øst og vest, og at tiden måtte vise, om det var hensigtsmæssigt med et fælles seminar i januar. Det blev i januar besluttet, at det ikke var hensigtsmæssigt at lave et fælles møde, da projekternes flow var meget forskellige. Diskussion Som det tidligere er nævnt, er det en af konklusionerne i et tidligere projekt i VUE om vejledningsstrategier i ungdomsuddannelserne, at der synes at være en tendens til at individualisere problemstillinger der vedrører f.eks. frafald og gennemførelse af uddannelse. I en ny phdafhandling af Rie Thomsen med titlen: Vejledning i Fællesskaber (Thomsen 2009) fremgår det, at såvel lovgivning, praktiske metoder og forskning bidrager til denne tendens. Thomsen taler om 3 stemmer, som aktører på vejledningsfeltet grupperer sig indenfor: de, der sætter individet i forgrunden og anfægter, at samfundets behov skal være det primære mål i vejledningsindsatsen. De, der sætter samfundet i forgrunden og anskuer vejledning som bl.a. løftestang for, at arbejdskraften er så veluddannet som mulig og på mest mulig effektiv måde. Endelig de, der udgør konsensusstemmen, som ikke problematiserer eventuelle interessemodsætninger. Alle tre er ifølge Thomsen udtryk for en dualisme, der slører et dialektisk forhold mellem individ og samfund. Det resulterer i, at individ og samfund adskilles og dermed åbnes der til muligheden for at udskille individer, der ikke følger retningslinierne, f.eks. at tage uddannelse. De, der kan kategoriseres som unge med behov for særlig vejledning, fordi de falder fra en uddannelse. Hvis vi ønsker at gøre op med den dualistiske tilgang, må vi nægte at adskille individ og omgivelse, dvs. vi må se individet i et dialektisk forhold til konteksten, f.eks. gymnasiet som uddannelsesinstitution (ibid: 35-46). Problemer der vedrører unges gennemførelse af ungdomsuddannelse må således inkludere et blik på institutionen som ramme for gennemførelse eller for den sags skyld, som ramme for frafald. Det siger sig selv, at det ikke er nogen nem opgave at fastholde dette blik på problemstillinger i vejledningen, når det ret massivt udfordres af en dominerende diskurs med et individualiserende blik. Men det har været dette projekts ønske at bidrage med udviklingstiltag, der ikke kun individualiserer problemstillinger vedrørende gennemførelse af uddannelse, men også sætter fokus på de institutioner, der danner ramme for de unges gymnasieuddannelse. Vi skal her forsøge at antyde, hvordan de enkelte projekter bidrager. 13

14 På HHX har brobygningsprojektet bl.a. handlet om at sikre, at den manglende status, som aktiviteten synes at have, bliver ændret. Lærere som ikke oplever aktiviteten som betydningsfuld eller attraktiv at arbejde med, bør ikke tilknyttes brobygning. Brobygningens succes som en aktivitet, der kan understøtte deltagernes valgkompetence, afhænger af engagement hos lærer/vejleder og dette afhænger igen af, at lærer/vejleder oplever aktiviteten som en attraktiv opgave. Der er derfor gjort nogle organisatoriske ændringer, der skal sikre denne gode spiral. Et team af engagerede medarbejdere arbejder med brobygningen, og den kvalitetssikres f.eks. ved at gennemføre kvantitative og kvalitative undersøgelser, hvor de unges stemme høres i form af interviews med gymnasieelever, der forud for deres studium har deltaget i brobygning. FAPS-projektet på HTX har umiddelbart et individuelt fokus, nemlig den enkelte unges studiekompetencer, eller mangel på samme. Det betyder også, at der umiddelbart er et fokus på en tilpasningsproces hos individet til den institution, der skal danne rammen om den unges uddannelse. Dog er der, i den kollektive proces klasserummet udgør rammen om, en anerkendelse af, at institutionen ikke kan forvente, at den enkelte unge møder ind med en passende kompetence. Institutionen må så at sige gøre sit, og fællesskabets potentiale har mulighed for at blive anvendt. I STX-projektet om mentors og vejleders samarbejde er det klart organisatoriske problemstillinger, der er på dagsordenen. I en erkendelse af, at en mentorfunktion ikke er entydig, og at brudflader mellem institutionens forskellige hjælpestrategier udgør potentielle henholdsvis konflikt- eller ressourcefelter, tages der fat på at udrede disse forskellige funktioner og deres samarbejde. Drømmepapiret i det andet STX-projekt kan også umiddelbart synes at favorisere det individualiserende blik. Dog medtager dette papir elevens livsførelse og bliver som sådan kontekstuel i sin tilgang. Livsførelsesbegrebet 11 er et helhedsorienteret begreb, der samordner og integrerer individets handlinger og de forskellige handlesammenhænge til en helhed. Det kan f.eks. være den unges hjem, skole, fritid, job, vejledning osv. Disse kan ikke forstås isoleret, men kun i relation til hinanden. Drømmepapiret tilbyder således en ramme for at se sammenhænge i en fragmenteret kontekst og i en interaktion med den vejledende institution. Endelig har projektets 4. fase: Vejledningsstrategierne integreres i skolernes overordnede planer, bidraget til, at de nyudviklede strategier, gennem møder med ledelsen, kunne ekspliciteres og forankres i skolernes pædagogiske hverdag og skolernes overordnede strategi. Derved er det forsøgt at tilstræbe et organisatorisk blik på problemstillinger knyttet til gennemførelse og frafald. Evaluering I forlængelse af den tilgang vi valgte, da de 4 udviklingsprojekter blev besluttet, dvs. så vid en autonomi til de enkelte deltagere som muligt, har vi valgt, at det også er de enkelte deltagere selv, der vurderer udbyttet af forløbet. Vi har derfor udarbejdet et selvevalueringsskema, som vi har bedt deltagerne udfylde og returnere til os. Sammenskrivningen af disse er vedlagt som bilag. Som det fremgår, er der ganske stor tilfredshed med de mål, der er nået hos alle deltagerne. De giver alle udtryk for, at de har nået det, de kunne og gerne ville, at de har indsigt i hvilken læring, 11 Begrebet låner vi fra kritisk psykologi. Se evt. Thomsen 2009 s

15 der har fundet sted hos dem selv og den institution, som er deres ramme for praksis, og at de føler sig anerkendt for projektet, som er eller er under implementering på skolerne. En mangel eller et savn hos nogle deltagere har været kontakten til de øvrige deltagere. Et resultat af dels geografisk spredning og et tidspres i en travl praksis. Afrunding og perspektiver Som det fremgår, er der en dominerende diskurs, der rammesætter vejledning generelt, så den understøtter en tendens til at individualisere såvel problemidentifikation som problemløsning. Dette bidrager til at underbygge et dualistisk grundsyn i vejledning, hvor individ og samfund fremstår med modsatrettede værdier og behov. Da vejledning er en offentligt finansieret ydelse, må samfundets behov selvsagt i denne tilgang udgøre grundlaget for at målsætte vejledningen. Her peger pilen altså på, hvordan den gode vejledning sætter sig for at få individet til at passe til det, der fremstår som samfundets behov. I vejledningens etiks navn sætter nogle vejledere sig op imod denne tendens, og retter vejledningen mod varetagelsen af individets behov. Begge tilgange underbygger for så vidt den individualiserende diskurs. Ifølge Thomsen (Thomsen 2009) er vejledning i fællesskaber en mulig vej til en mindre individualiserende tilgang i vejledning og dermed en vej til at skrive vejledning ind i en mere dialektisk forståelse af forholdet mellem individ og samfund. Den ramme, som er ungdomsuddannelsernes vejledningsinstitution, synes oplagt til at udfolde en sådan tilgang i vejledning. Fællesskabet er den daglige ramme for de unge i skolen, og vejlederne er til stede i den daglige praksis. Men det kræver, at vejlederne faktisk får øje på en eventuel utilsigtet konsekvens af i høj grad at individualisere vejledningen, dvs. i høj grad at tilrettelægge og benytte eksempelvis individuelle samtaler som metode i vejledningen. Vejledningsstrategien må således ændres, så den tager højde for den utilsigtede konsekvens, at man individualiserer problemstillinger, der er blevet til som følge af strukturelle systemers svar på de spørgsmål, som vejledningen forventes at være svaret på. De fire udviklingsprojekter i dette projekt er alle eksempler på, hvordan vejledningen kan afindividualiseres uden dog at viske individet ud. De kan således i nogen grad fremstå som eksempler på at organisere vejledning som gruppevejledning eller kollektiv vejledning i Thomsens forståelse af kollektiv vejledning (ibid.: 62), eller som eksempler på, hvordan vejledningsinstitutioner kan tage ansvaret på sig, og undersøge sig selv som mere eller mindre hensigtsmæssig ramme for de unges uddannelsesliv og derfra iværksætte institutionelle ændringstiltag, der har til formål at forbedre rammen. Gymnasieskolen er en meget gunstig ramme for at gennemføre vejledning som kollektivt arrangement og derved at søge at nuancere den ensidige individualiseringsdiskurs. Det synes at være vejledningsstrategisk oplagt at eksplicitere samarbejdet mellem vejledning og undervisning, f.eks. ved at lade undervisningsrummet udgøre det kollektive vejledningsrum, og ved at eksplicitere, hvordan vejledning/vejleder og undervisning/lærer kan samarbejde om vejledningsfaglige mål som f.eks. gennemførelse af ungdomsuddannelse i rammer, der understøtter de unges inklusion i uddannelserne. Dette projekt har forsøgt at bidrage med idéer, der efter deltagernes egen vurdering synes at fungere godt. Det tankevækkende er, at mange aktiviteter i gymnasieskolen, der kan tilskrives vejledende mål og effekt ikke nødvendigvis adresseres eller præsenteres som vejledning. Det giver en antydning af, at der er engagement, aktivitet og praksis, 15

16 der, hvis det bliver rammesat i en egentlig vejledningsstrategi, har mulighed for at danne baggrund for en udvikling og kvalificering af selv samme. 16

17 Litteratur Boysen, Lis, Rita Buhl, Lisbeth Højdal og Ulla Nistrup 2008: Vejledningsstrategier i ungdomsuddannelserne. Projektrapport VUE. Boysen, Lis og Rita Buhl 2009, Vejledningsstrategier i ungdomsuddannelserne tendenser og dilemmaer i Jessing, Carla Tønder mfl.: 6 belysninger af vejledning. VUE Højdal, Lisbeth, Fastholdelse forklædt som kærlighed. Tema: fastholdelse / Illeris, Knud mfl. 2009, Ungdomsliv mellem individualisering og standardisering, Samfundslitteratur Thomsen, Rie 2009: Vejledning i fællesskaber karrierevejledning fra et deltagerperspektiv, Studie & Erhverv Rapporter, bekendtgørelser m.v. Bekendtgørelse nr. 706 af 30. juni Bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område Rambøll Management Consulting, Analyse af uddannelses- og erhvervsvejledning i uddannelsessektoren, 2008 Rambøll Management Consulting, Opgaver og samarbejde i vejledningen,

18 Bilag 1: Selvevaluering af de 4 projekter 1) MÅL Pilotprojektet har haft som formål at udvikle, afprøve og evaluere nogle vejledningsstrategier, der kan øge de unges gennemførelse af en gymnasial uddannelse. Oplever du, at du med dit projekt har opnået det fælles formål? Begrund kort! Det er svært på nuværende tidspunkt, at vores 3-årige forløb med eleverne ikke er afsluttet, men personligt fornemmer jeg, at eleverne oplever det som meningsfuldt, at de bliver taget alvorligt og selv tager ejerskab for deres ungdomsuddannelse. Ja, jeg oplever at det fælles mål er nået. jeg mener projektet kan være med til at øge gennemførelsen for eleverne på 1.år Ja, jeg mener, jeg har opnået det fælles mål gennem vores meget strukturerede proces, fik jeg en oplevelse af, at projektets indhold gav mulighed for at øge de unges gennemførelse af en gymnasial uddannelse. Det er selvfølgelig svært at sige, hvor meget fokus jeg ville have haft på området, hvis jeg ikke havde været med i projektet, men det har helt klart indtaget en central plads i mit samarbejde med mentorerne i de respektive klasser. Jeg tror mest af alt, at jeg er blevet opmærksom på, at implementeringen af mentorordningen ikke er gjort med omdeling af papirer samt en fælles gennemgang til kollegaer. Det er således vigtigt, at der er tid til at forankre funktionen i både teamsamarbejde samt samarbejdet mellem vejleder og mentor. I mange udviklingsprojekter støder der nye mål til undervejs i projektets proces. Har du nået andre mål? Hvilke? Der er flere skrøbelige elever, end jeg først havde antaget, og for dem er det særlig vigtigt at opleve anerkendelse og føle, at de har en voksen (der ikke er mor/far), der tager dem alvorligt, uafhængigt om de vælger at blive på den valgte ungdomsuddannelse eller ej. Og i forlængelse heraf: At støtte dem i at et evt. frafald kan blive til omvalg med perspektiv. Nej, der er ikke blevet sat andre mål Nej, det tror jeg ikke. Vi havde i forvejen en del mål, og jeg mener faktisk at vi opnåede så mange mål som vi gjorde, var helt fint. I forbindelse med introsamtalerne for de nye 1.g-klasser, som jeg gennemfører i disse uger er jeg blevet mere opmærksom på eventuelle signaler fra elever, der kan være frafaldstruede (faresignaler) 18

19 Jeg er blevet skarpere omkring min vejlederfunktion i relation til at italesætte frafaldsproblematik med de enkelte elever i forbindelse med mine elevsamtaler. Altså behovet for hurtig indsats. 2) LÆRING Hvilke 3 nye indsigter tager du med dig fra projektet? 1. Når man i stedet for at prøve at tale dem fra et eventuelt frafald i stedet støtter dem, er resultatet ofte, at de beslutter at blive. 2. Drengene kræver en mere opsøgende indsats, idet de ofte kommer med en fast beslutning, når de endelig opsøger vejlederen. 3. Der er så mange psykisk usikre/ustabile piger (og drenge), at de tilbud, der er fra kommunen er om hjælp på ingen måde forslår Når man arbejder med sårbare elever der det vigtig at gå helt ned i detaljer Det er vigtig at skabe sammenhæng også når det gælder sociale, personlige og almene kompetencer Det er vigtigt at lærerkollegiet også har forståelse for hensigten med projektet. Se rapporten vedr. mine hovedkonklusioner - det er vel også de indsigter jeg har fået. Desuden har jeg fået en større indsigt i, hvad elever opnår ved brobygning. Et specifikt vellykket samarbejde mellem mentor og studievejleder baner vejen for et ukompliceret og ikke nødvendigvis særligt tidskrævende fremtidigt samarbejde. Ikke alle gymnasielærere egner sig til at være mentorer for elever. (Derfor uhensigtsmæssigt, hvis time-/fagfordelingen spiller en afgørende rolle under fordelingen af kolleger) Inspiration fra kolleger fra egen skole eller udefra er meget afgørende for vejledningsarbejdet. 1) Hurtig indsats - altså at eleverne ikke holdes på for længe. 2) ikke alle lærere egner sig som mentorer. 3) kollegial inspiration 3) FORTRYDELSEN Hvad ville du evt. have gjort anderledes? Vores drømmepapir skulle ombygges lidt efter første år, hvilket skyldtes, at visse af spørgsmålene kunne misforstås. Arbejdet med projektet gik fint. Intet, jeg synes det gik fint! 19

20 Jeg ville gerne have haft tid og mulighed for at følge mere med i de øvrige delprojekter i vores projekt. (Jeg mener helt sikkert, at jeg har brugt de tildelte timer og lidt til på møder og arbejde med eget delprojekt. Jeg har kun en fornemmelse af delprojektet på Christianshavns Gymnasium). Det er nok en fejl, at vi ikke inspirerede hinanden mere undervejs, men det ville jo have krævet mere tid/flere timer. Har jeg ikke lige tænkt på! 4) FORANKRING I hvilken grad er projektet som vejledningsstrategi blevet forankret i din skoles overordnede strategi? Vores ledelse bakker helt og fuldt op om vores nye vejledningstiltag, og disse er nu en del af vores praksis. Materialet/ tankegangen bliver anvendt af alle lærere på 1. år. Materialet er lagt på nettet Ledelsen har taget det med ind i strategiarbejdet, så det glæder mig meget! Hvad mangler evt. at blive gjort? At projektet bliver ført til ende, så vi kan måle resultaterne. Vi mangler en evaluering af vores mentorordning. En evt. instruks til mentorerne om specifikke tiltag i forhold til samarbejdet med studievejlederne 20

21 Bilag 2: Projekt på Christianshavns Gymnasium Bilag 3: Projekt på Ørestad Gymnasium Bilag 4: Projekt på HHX, Århus Bilag 5: Projekt på HTX, Århus Bilagene ligger som selvstændige filer på hjemmesiden 21