undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom.

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Herlev Hospital, Neurologisk afdeling Akut apopleksi afsnit N108 Almen neurologi afsnit N116 Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Merethe Ørtoft Rasmussen Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Merethe Ørtoft Rasmussen Stilling:Ledende oversygeplejerske Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Klinisk underviser: Anette Kaagaard Kristensen Specialuddannelse i intensiv- og anæstesi. Kandidatuddannelse i pædagogisk sociologi N108/N116 Klinisk vejleder: Mette Lund Nielsen Klinisk vejleder uddannelse svarende til 1/6 diplomuddannelse N108 Klinisk vejleder: Rikke Birn Stender Klinisk vejleder uddannelse svarende til 1/6 diplomuddannelse N116 Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Klinisk underviser Anette Kaagaard Kristensen refererer til ledende oversygeplejerske Merethe Ørtoft. Anette Kaagaard Kristensen har det overordnede ansvar for, at varetage den eksterne kontakt med uddannelsesinstitutionen, samt opgaver på tværs af Herlev Hospital. Hun varetager i samarbejde med de kliniske vejledere undervisningsopgaver, og træder til ved opgaver der angår generelle uddannelses- og læringsmæssige forhold. Der afholdes kliniske vejleder møder hver måned hvor særlige problemstillinger og mere generelle uddannelses og læringsmæssige forhold drøftes. Kliniskunderviser og kliniskvejledere arbejder alle ud fra funktionsbeskrivelserne der findes på VIP portalen for Herlev Hospital. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske underviser er ansat 37 timer om ugen (heraf 20 % i klinikken). Den resterende tid anvendes at vare tage uddannelse og dens udvikling i afdelingen. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Hver Klinisk vejleder har i gennemsnit 4 timer om ugen til at varetage planlægning af klinisk forløb og samarbejdet med underviseren Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Hver klinisk vejleder har i gennemsnit timer om ugen til rådighed sammen med den studerende. Derudover bruger den kliniske underviser ligeledes ca. 5 timer om ugen pr. studerende Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Alle sygeplejersker i afdelingen kan blive og bliver brugt som daglige vejledere og deres pædagogiske og faglige kvalifikationer er bredt funderet. Valget af den daglige vejleder vurderes ud fra kriterier om den studerendes fokus i forhold til individuelle studieplan, hensyn til kompetencer hos den enkelte vejleder, samt mulighed for uddannelse inde for modulbeskrivelsens læringsudbytter. Udvælgelsen af den daglige vejleder foregår altid i samarbejde med afdelingssygeplejersken og klinisk underviser/klinisk vejleder. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Opgaver relateret til sygeplejerskeuddannelsen er uddelegeret fra ledende oversygeplejerske til den kliniske underviser. Klinisk underviser refererer til ledende oversygeplejerske og enhver uddannelses aktivitet drøftes på møder hver 2. uge. Klinisk underviser har det overordnede ansvar for klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse ved intern prøve, inddragelse af den studerende studieplan og portfolie herunder medicin logbog. Alle kliniske vejledere varetager opgaver relateret til klinisk undervisning, intern prøve, deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og portfolie herunder Logbog for medicin håndtering. Forud for uddelegering af ansvarsområder inden for uddannelse af sygeplejestuderende er den kliniske vejleder gennem et individuelt oplærings og introduktions forløb hos kliniske underviser. Desuden diskuteres den kliniske vejlederes kompetencer i forhold til den enkelte studerendes uddannelsesbehov. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Neurologi er et medicinsk speciale, som altid inddrager flere udrednings- og sygeplejemæssige aspekter. I den forbindelse er tværfaglighed i højsædet. Alle faggruppe arbejder ud fra det fælles mål; At få patienternes sygdomsmæssige og symptomatiske problemstillinger udredt hurtigst muligt, sideløbende med en intensiv genoptræningsindsats. Der er derfor brug for et bredt samarbejde med neurologisk ambulatorium, andre hospitaler og andre sektorer for et optimalt forløb. Nedenfor ses samarbejdspartnere. Tværfaglige samarbejdspartnere, som er ansat i neurologisk afdeling: Læger Sekretærer Neuropsykologer Logopædagog Forskningssygeplejerske Tværfaglige samarbejdspartnere som har deres gang i neurologisk afdeling, men er ansat andet sted på hospitalet: Bioanalytikere Fysioterapeuter 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 Ergoterapeuter Portører Serviceassistenter Præst Diætist Tværsektorielle samarbejdspartnere: Visitator i kommune Hjemmesygeplejersker Socialsygeplejerske Hjerneskade koordinator i kommunen Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: I sengeafsnittene behandles følgende områder: Apopleksi/slagtilfælde Demens/hukommelsesproblemer Epilepsi Hovedpine Parkinsons sygdom/bevægeforstyrrelser Multipel sclerose Tumor Cerebri Vi modtager både yngre og ældre patienter med behov for korte eller længerevarende indlæggelsesforløb. Indlæggelsestiden svinger fra få timer, og op til flere uger. For neurologisk sygepleje gælder det, at der er mange sygeplejeopgaver knyttet til varetagelse af patientens grundlæggende behov. Samtidig kan patienternes egen omsorgsevne varierer, hvorfor vi udøver sygepleje i hele feltet; Fra at undervise og støtte patienten, til at handle på vegne af patienten. Hermed bevæger vi os også indenfor både sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje, hvor flere af disse aspekter typisk er i spil i det enkelte patientforløb. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) 25 timer om ugen vil være med fokus på udvalgte sygeplejeproblemstillinger hos en patient. Ca timer om ugen vil være forbeholdt studiesamtaler, formaliseret refleksion og samarbejde omkring studieplan og portfolie. Svarende til kategori 1 og 2 i studieaktivitets modellen. 4

5 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den sygeplejestuderende vil have mulighed for at følge en klinisk vejleder timer om ugen i blandet vagter. Derudover er der afsat tid til vejledning, undervisning og refleksion svarende til 5 timer pr. uge 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Studieplan, portfolie herunder medicin log bog inddrages ved alle studiesamtaler, samt hvor dette findes relevant i forhold til den enkelte studerende. Derudover vil der i klinik periode inddrages forskellige læringsmetoder som er individuelt tilpasset den studerende. F.eks. studiedagbog, logbog skriftlige og mundtlige refleksions øvelser 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): For alle studerende vil der være mulighed for at træne instrumentelle færdigheder i vores learning lab. Derudover arbejdes der med forskellige læringsstrategier hvor det forventes at den studerende møde forberedt og udviser evner og lyst til aktiv deltagelse. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Kvalitetsarbejdet på Neurologisk Afdeling koordineres og styres af afdelingens kvalitetsudvalg. Kvalitetsudvalget har nedsat flere arbejdsgrupper, som arbejder med kvalitet indenfor afgrænsede områder, den studerende har mulighed for at søge vejledning, undervisning eller deltagelse ved disse grupper. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Det centrale for klinik perioden er, at den studerende opnår selvstændighed i udøvelse og formidling af kompleks kliniske sygepleje inden for det neurologiske speciale. For neurologien gælder det at den studerende skal kunne varetage komplekse sygeplejeopgaver for 1-3 patienter og deres pårørende. Den studerende skal således kunne skærpe sine observationer og identificere forværring i neurologiske og almene medicinske tilstande, både i de akutte og de mere stabile forløb. Hertil relateres; cirkulatoriske uregelmæssigheder, respiratoriske problemstillinger, kognitive dysfunktioner og etiske problemstillinger. Den studerende skal ligeledes kunne beherske medicineringsprocessen til 1-3 patienter ud fra gældende lovgivning, retningslinjer og vejledninger. Det forventes, at den studerende argumenterer for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings-og forskningsbaseret viden. Herunder inddragelse af kræft pakkeforløb og referenceprogrammer for apopleksi og epilepsi Det forventes at den studerende i neurologisk afdeling udviser færdigheder i kommunikative metoder således, at den studerende opnår kompetencer der bidrager til et hensigtsmæssigt samarbejde mellem studerende og patienten, samt med kollegaer. Dette kunne f.eks. være kommunikation med kommuner via MED KOM, daglig kommunikation via KISO, pædagogisk vejledning ud fra patientpjecer, brug af ISBAR og ABCDE princippet. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 Det forventes at den studerende anvender sygeplejeprocessen hvori der indgår observation og identifikation af patientens situation, behov og ressourcer. Planlægger sygeplejen i den akutte fase, og/eller udvikle en individuel plan for den neurologiske patient med behov for langvarige og koordinerende plejebehov ud fra faglig viden. Den studerende skal selvstændig deltage i tværfaglige konferencer, være i dialog via Medcom med den primære sektor ved patientens indlæggelse og udskrivning. Hertil kommer, at den studerende ved overflytning af patient til et andet hospital, skal kunne der sikres formidling af information om patientens tilstand. Den studerende udfører sygeplejeinterventioner, opstiller mål, observerer, justerer og evaluerer de udførte sygeplejeinterventioner og dokumenterer disse i samarbejde med patienten, pårørende, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere. Ligeledes som en del af sygeplejeprocessen forventes det at den studerende udfører og evaluerer handlinger relateret til. - observation og vurdering af patienters fysiologiske, psykiske og sociale tilstand, f.eks. ABCDE vurdering, Early Warning Score (EWS), ernærings- og faldscreening, smertevurdering, dysfagi screening, anvender scandinavian stroke scale (SSS)og Glascow coma scale (GCS). - Udøvelse af praktiske generelle og specifikke komplekse procedurer i plejen, f.eks. sondeanlæggelse, anlæggelse og pleje af KAD, sårpleje eller procedurer i palliativ pleje - Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø. Det forventes at den studerende kan handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient, og identificere og reflektere over etiske dilemmaer i udøvelsen af sygeplejen til patienten med neurologisk lidelse og dennes pårørende. Generelt Den studerende får mulighed for, at træne identificering af sygeplejebehov, opstille mål, udøve evaluere og dokumentere kliniske procedurer. Endvidere kommer den studerende i det daglige arbejde til, at gå både med den kliniske vejleder samt være en del af et team med egne patienter. I afdelingen arbejdes der konkret med ernæringsrisikovurderinger, vurdering af hydreringstilstand, smerte vurdering, trykvurdering og faldscreening. Den studerende trænes i, at anvende kliniske metoder til at indhente, vurdere, dokumentere og evaluere på disse data. Der arbejdes patientnært og i mono- og i tværfaglige sammenhænge. Desuden vil den studerende kunne følge patienter til ambulantregi. Der er rig mulighed for at træne instrumentelle sygeplejehandlinger som måling af værdier, sondepleje og KAD pleje. Desuden vil der være fokus på grundlæggende hygiejniske principper og på gældende retningslinjer. Langt de fleste læringstilbud retter sig mod medicinske opgaver, men der tilrettelægges også kirurgiske forløb omkring sårobservation og pleje, postoperative pleje og behandling, samt mulighed for at følge patienter til planlagte operative indgreb. Afdelingen arbejder med synliggørelse af dysfagi hos patienter, der har et forløb flere steder i huset samt at deltage til patient- og pårørende aften omkring apopleksi. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Ved indledende studiesamtale klarlægges den studerendes forudsætninger og erfaringer med medicin håndtering ud fra medicin logbogen. Alle modul 11 og 12 studerende som ikke tidligere har fået kursus i anvendelse af EPM bliver centralt undervist i dette på Herlev hospital. Det er klinisk underviser der tilmelder de studerende kurset. Derudover underviser den kliniske vejleder den studerende i de sundhedsteknologiske færdigheder der er nødvendige indenfor medicinhåndtering i klinikken set ud fra modulets læringsudbytter. 6

7 Den studerende ville kommer til at arbejde med sikker patient identifikation og opnå forståelse af hvorfor det er vigtigt. Herunder vil der være fokus på utilsigtet hændelser. Derudover vil den studerende få et indblik i hvordan vi samarbejder med kommuner eller andre afsnit omkring medicinhåndtering. Den studeredne og klinisk vejleder vil samarbejde om medicin håndtering til udvalgte patienter (ofte 1-3 patienter). Udvælgelsen af patienten og antallet af patienter vurderes af kliniks vejleder i forhold til kompleksiteten af opgaven samt den enkelte studerendes faglige kompetencer. Da den studerende handler under sygeplejerskens ansvar vil enhver håndtering af medicin skulle godkendes af en sygeplejerske. Den sygeplejestuderende bliver uddannet til at kunne observere og vurdere patientens sygdom, symptomer og samlet situation set i forhold til medicinhåndteringen. Den studerende skal arbejde med VIP vejledninger vedr. medicinhåndtering på neurologisk afdeling, rammer og retningslinjer udgivet fra Metropol samt gældende lovgivning for området om medicin håndtering. VIP vejledninger der vedrører patientsikkerhed vil ligeledes inddrages i arbejdet med medicinhåndtering Generelt for alle administrationsformer: Den studeredne vil blive undervist i ATC koder enten ved klinisk vejleder eller ved afdelingens farmaceut. Som et led i denne undervisning vil områder som medicinopbevaring og fremskaffelse, sygeplejefaglig adfærd i medicin rummet, arbejdsmiljø og hygiejne blive diskuteret. Den studerende vil få mulighed for at administrere afdelingens mest anvendte IV-væsker samt enkelte IV præparater, særligt antibiotiske præparater vil den studerende opnå viden om. I forbindelse med håndtering af IV præparater vil den studerende skulle udvise forståelse for sygeplejefaglige handlinger ved anafylaksi. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : På neurologisk afdeling diagnosticerer og behandler vi medicinske sygdomme og skader i nervesystemet, muskelsygdomme, samt blodpropper eller blødning i hjernen. Sygeplejeindsatsen retter sig mod problematikker som forværring i neurologiske og almen medicinske tilstande både de akutte og de mere stabile forløb, krise, cirkulatoriske uregelmæssigheder, respiratoriske problemstillinger, kognitive dysfunktioner og etiske problemstillinger er ofte relateret hertil. Problemer relateret til ernæring, udskillelser, kommunikation herunder afasi, dysfagi, mobilisering, ADLtræning, smerter og sanseindtryk, psykologiske forhold, seksualitet og samliv samt familiemæssige forhold, palliativ sygepleje og de problemstillinger der relaterer sig til denne. Langt de fleste læringstilbud retter sig mod medicinske opgaver, men der tilrettelægges også kirurgiske forløb omkring sårobservation og pleje, postoperative pleje og behandling, samt mulighed for at følge patienter til planlagte operative indgreb. Der er mulighed for planlægning af opnåelse af kirurgisk kryds, dette foregår i tæt samarbejde med en af de kirurgiske afdelinger på Herlev hospital hvor den studerende ofte er i klinik i en 14 dages periode. Godkendelsen af det kirurgisk kryds foregår ligeledes i samarbejde med Metropol. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7

8 De studerende opfordres til at evaluere klinikstedet både internt og regionale via UDEVA Der er afsat tid til både individuel og gruppe evaluering efter hver endt modul. De studerendes vurderinger bliver herefter drøftet i gruppen af kliniske vejledere og afdelingens afdelingssygeplejerske og oversygeplejerske bliver orienteret om evalueringerne. Udarbejdet af Dato: 2016 Navn (e): Anette Kaagaard Kristensen Titel (er): Klinisk underviser, specialuddannelse i intensiv- og anæstesisygepleje, Kandidatuddannelse i pædagogisk sociologi. adresse (r): anette.kaagaard.kristensen@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8