Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet."

Transkript

1 Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning skal bl.a.: gennem egen forskning og udredning styrke grundlaget for det forskningsrådgivende system og for forskningspolitiske beslutninger, fremme en kvalificeret offentlig debat om forskningspolitiske spørgsmål, frit kunne påtage sig forsknings- og udredningsopgaver inden for instituttets formål Gennem instituttets rapportserie håber vi at kunne være med til at belyse forskningens rolle i samfundet.

2 Betydning af regional beliggenhed for forskningsog udviklingsaktivitet Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 2001/4

3 Betydning af regional beliggenhed for forsknings- og udviklingsakivitet Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 2001/4 Rapporten er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade Århus N Tlf Fax Publikationen kan rekvireres hos Analyseinstitut for Forskning. Pris kr. 75,00 inkl. moms. Publikationen kan også hentes på Analyseinstitut for Forsknings hjemmeside: Tryk: CC PRINT 92 APS Oplag: 750 ISBN: ISSN: Grafisk opsætning: NewCom

4 Anni Lene Broberg Betydning af regional beliggenhed for forskningsog udviklingsaktivitet Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 2001/4

5 Rapporter fra Analyseinstitut for Forskning /1 Forskningens rolle i det 21. århundrede ISBN /2 Danske TV-nyheders dækning af forskning og udviklingsarbejde ISBN /3 Dansk udbytte af forskningssamarbejde i EU ISBN /4 Politikere og forskning Politikeres opfattelse og anvendelse af forskning ISBN /5 Patent- og FoU-aktivitet i Danmark - en sammenligning med det øvrige Skandinavien ISBN /6 Science and Society ISBN /7 Danish research co-operation in EU ISBN /8 Forskningsledelse under forandring ISBN /9 Dansk forskningspolitik. Organisation, virkemidler og indsatsområder ISBN /1 Science under Pressure. Proceedings ISBN: /2 Folk og Forskning - Opfattelser og holdninger, ISBN: /3 Videnskabelighed - Femten portrætter ISBN: For tidligere udgivelser se:

6 Forord Selv i et lille land som Danmark kan der konstateres regionale forskelle vedr. en lang række forhold, herunder også erhvervsstrukturelle forskelle. Der er i de senere år kommet fokus på dette problem, også inden for afdækningen af erhvervslivets forskning og udvikling. Det skyldes bl.a., at netop virksomhedernes egen forskning og udvikling er med til at gøre dem mere produktive og dermed sikre deres overlevelse og ekspansion, jf. tidligere publikationer fra Analyseinstitut for Forskning. Denne rapport sætter derfor fokus på erhvervslivets forskning og udvikling i forskellige regioner i Danmark. Der opereres med to regionale opdelinger, en ren geografisk og en opdeling byggende på urbaniseringsgrad. Det undersøges, om der er forskelle i andelen af virksomheder der forsker og udvikler i de forskellige regioner og om der er forskelle i omfanget af forskningen og udviklingen blandt de FoU-aktive virksomheder. Desuden afdækkes forskelle i finansieringsmønstret. Rapporten giver en beskrivelse af de ovennævnte punkter og bygger bl.a. på en række statistiske modeller, men her beskrevet på en sådan måde, at en bred kreds af interesserede i både regionale og forskningspolitiske spørgsmål vil få indsigt i området. Rapporten er udarbejdet af forskningsassistent Anni Lene Broberg i en dialog med forskningsleder Peter S. Mortensen. Som baggrundsmateriale har bl.a. været anvendt tidligere analyser af lektor Valdemar Smith, Handelshøjskolen i Århus. Karen Siune Direktør Marts 2001

7

8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Regional forskning og udvikling i Danmark Regional opdeling af erhvervslivets FoU-udgifter Regional opdeling af erhvervslivets FoU-udgifter på virksomhedskarakteristika Industrielt tilhørsforhold Virksomhedens størrelse Alder Virksomhedens ejerforhold Sammendrag Regionale forskelle i henhold til by-hieraki hypotesen Konklusion Bilag Litteraturliste

9 Figurer: Figur 1: De syv regioner Figur 2: Erhvervslivets FoU-udgifter per indbygger, Figur 3: Erhvervslivets FoU-udgifter per FoU-ansat, i kr., Figur 4: Erhvervslivets FoU-udgifter per FoU-årsværk, i kr., Figur 5: Klassificering af kommunerne efter urbanisering Tabeller: Tabel 1: Regional opgørelse af erhvervslivets udgifter til FoU, Tabel 2: Regional fordeling af hhv. FoU-ansatte og FoU-årsværk, Tabel 3: Virksomhedernes FoU-intensiteter opgjort på syv regioner, i pct., Tabel 4: Intern og ekstern finansiering af regionernes FoU-udgifter, i pct., Tabel 5: Regionale fordeling af FoU-aktive virksomheder i hhv. service- og fremstillingssektoren, i pct., Tabel 6: Fordeling af hver regions FoU-aktive virksomheder på hhv. service- og fremstillingssektor, i pct., Tabel 7: FoU-udgifter per virksomhed fordelt på region og sektor, kr., Tabel 8: FoU-udgift per virksomhed opdelt på virksomhedens størrelse (antal ansatte), kr., Tabel 9: FoU-udgifter per virksomhed opdelt på region og aldersgruppe, kr., Tabel 10: FoU-udgifter per virksomhed fordelt på region og ejerforhold (koncern vs. uafhængighed), i kr.,

10 1. Indledning Denne rapport belyser erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 1997 fordelt på regioner for derved at vurdere i hvor høj grad virksomheders beliggenhed har betydning for deres FoU-investeringer. I Kapitel 2 opdeles Danmarks seksten amter i syv regioner og derefter skitseres de regionale forskelle ved at sætte erhvervslivets udgifter til FoU i forhold til antallet af virksomheder i regionen, indbyggertallet og antallet af ansatte der helt eller delvist beskæftiger sig med FoU eller administration deraf. Endvidere opgøres virksomhedernes FoU-indsats, FoU-intensiteten, for hver region og det beskrives hvorledes FoU-udgifterne i hver enkelt region finansieres. Afsnit 2.2 inddeler erhvervslivets FoU-udgifter yderligere efter virksomhedens branchegruppe, antal ansatte, alder og ejerforhold. Hovedsageligt sammenlignes FoU-udgifter per virksomhed, og brancher med gennemsnitlige udgifter over landsgennemsnittet fremhæves. Kapitel 3 resumerer kort resultaterne af en tidligere empirisk analyse af den såkaldte by-hierarki hypotese på basis af de samme oplysninger fra Byhierarki hypotesen opstiller en forventning om at virksomheder i byområder både er mere tilbøjelige til at forske og udvikle og også gør det mere intensivt end virksomheder i landområder. For at undersøge dette er de danske kommuner derfor blevet inddelt efter deres indbyggertal, pendling-intensitet og afstand til en stor bykommune. Derpå er resultaterne af disse områders indvirkning på virksomheders tilbøjelighed til af forske og udvikle og deres FoUintensitet beskrevet. Afslutningsvis konkluderes der i kapitel 4. 7

11 2. Regional forskning og udvikling i Danmark Dette afsnit illustrerer den regionale fordeling af det private erhvervslivs udgifter til forskning og udvikling (FoU) i Det anvendte datamateriale er hentet fra den officielle danske forskningsstatistik, der indsamles af Analyseinstitut for Forskning (Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde, Forskningsstatistik 1997). 2.1 Regional opdeling af Erhvervslivets FoU-udgifter Udgangspunktet for den regionale opgørelse er amterne som efterfølgende er aggregeret til større geografiske enheder, bl.a. af diskretionshensyn 1 overfor virksomheder, som medvirker i undersøgelsen. Danmark er administrativt inddelt i seksten amter der i den følgende undersøgelse er reduceret til syv regioner: 1) Hovedstadsområdet der omfatter af Københavns- og Frederiksberg kommuner, Københavns, Roskilde samt Frederiksborg amt. 2) Øst for Storebælt der omfatter af Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amt. 3) Fyn for Fyns amt. 4) Sydjylland der omfatter Sønderjyllands, Ribe og Vejle amt. 5) Østjylland for Århus amt 6) Vestjylland der omfatter Ringkøbing og Viborg amt. 7) Nordjylland for Nordjyllands amt Figur 1 nedenfor viser grafisk den regionale inddeling på de syv regioner. 1 Der offentliggøres kun oplysninger, der baserer sig på grupper af besvarelser med mindst 6 enheder i hver celle og hvor ingen enhed står for mere end 60 pct. af den samlede FoU-udgift i en enkelt celle. 8

12 Figur 1: De syv regioner Stikprøveundersøgelsen i 1997 omfatter knap virksomheder. På basis heraf er det skønnet, at næsten virksomheder investerede i FoU, og at de samlede udgifter til FoU skønsmæssigt beløb sig til mio. kr. Dansk erhvervsliv har som population et omfang, der gør det uoverskueligt at undersøge FoU-aktiviteter i samtlige virksomheder. Der er derfor først defineret undersøgelsespopulation ud fra kriterierne: branchetilknytning (NACEkoder iht. Dansk Branchekode 1993) og størrelse (antallet af fuldtidsansatte i den enkelte virksomhed). Denne undersøgelsespopulation består af juridiske enheder, der udøver selvstændigt erhverv. Stikprøven herfra er baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks Centrale Virksomhedsregister (CVR) 2. Tabel 1 viser fordelingen af FoU-aktive virksomheder på regioner samt for de samlede udgifter til FoU. Yderligere er den gennemsnitlige FoU-investering per virksomhed beregnet. 2 Undersøgelsespopulationen består af en total tælling af virksomheder over en vis størrelse i udvalgte brancher og et simpelt tilfældigt udtræk på 20% af virksomheder i hhv. fremstillingssektoren og i udvalgte brancher i servicesektoren, der i de udvalgte brancher ikke var af en vis størrelse. Se Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde, Forskningsstatistik 1997 for yderligere oplysninger. 9

13 Tabel 1: Regional opgørelse af erhvervslivets udgifter til FoU, 1997 Region FoU-aktive Udgifter til FoU FoU-udgift per virksomheder % mio. kr. virksomhed i % (i mio. kr.) DANMARK ,867 Hovedstadsområdet ,153 Øst for Storebælt ,428 Fyn ,152 Sydjylland ,110 Østjylland ,595 Vestjylland ,146 Nordjylland ,463 Selvom FoU-aktive virksomheder i Hovedstadsområdet står for hovedparten af de samlede danske FoU-investeringer, dvs. 63 pct., ligger kun knap 36 pct. af de danske FoU-aktive virksomheder i Hovedstadsområdet. FoU-aktive virksomheder i Sydjylland, der udgør 16 pct. af det samlede antal FoU-aktive virksomheder, står for 14 pct. af erhvervslivets samlede FoU-udgifter. Derefter følger virksomheder i Østjylland, Vestjylland og Nordjylland med FoUinvesteringer på hhv. 9, 7 og 3 pct. af erhvervslivets samlede FoU-udgifter, mens andelen af landets FoU-aktive virksomheder er hhv. 14, 11 og 9 pct. De mindst FoU-investerende virksomheder ligger i regionen Øst for Storebælt og på Fyn, begge med omkring 2 pct. af erhvervslivets samlede FoU-udgifter i FoU. Her ligger hhv. 8 og 6 pct. af de danske FoU-aktive virksomheder. FoU-aktive virksomheder i Hovedstadsområdet investerer således i gennemsnit en del mere i FoU, 12 mio. kr., end virksomheder i andre regioner. Gennemsnittet på landsplan ligger på knap 7 mio. kr., men kun virksomheder i Sydjylland har i gennemsnit FoU-investeringer, der er af denne størrelsesorden. I alle andre regioner er de relativt få investeringer i FoU fordelt på et relativt større antal virksomheder, hvormed investeringen per virksomhed er lavere end landsgennemsnittet. Tilsyneladende er FoU-indsatsen tungt koncentreret i Hovedstadsområdet. Da dette område også er Danmarks mest befolkningstætte område, opgøres FoU-udgifterne i forhold til indbyggertallet i Figur 2. 10

14 Figur 2: Erhvervslivets FoU-udgifter per indbygger, 1997 Hovedstadsregionen Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Fyn Øst for Storebælt Landsgennemsnittet for erhvervslivets FoU-udgifter per indbygger ligger på kr. Sammenlignet hermed investerer virksomheder i Hovedstadsområdet næsten dobbelt så meget i FoU per indbygger og er også den eneste region, der har FoU-udgifter per indbygger over landsgennemsnittet. Virksomheder i Sydjylland og Vestjylland har FoU-udgifter per indbygger tæt på landsgennemsnittet, mens virksomheder i Østjylland per indbygger investerer 39 pct. mindre end gennemsnittet på landsplan. I Nordjylland, på Fyn og i regionen Øst for Storebælt investerer virksomhederne relativt begrænset i FoU, idet deres FoU-udgifter per indbygger er hhv. 65, 78 og 86 pct. mindre end landsgennemsnittet. Set i forhold til indbyggertallet er det stadig virksomhederne i Hovedstadsområdet, der er de mest forskningsengagerede. Imidlertid er det en relativ lille del af befolkningen der beskæftiger sig med FoU og andelen kan være forskellig fra region til region. En FoU-ansat defineres som en person, der helt eller delvist er beskæftiget med FoU eller administration heraf, mens et FoU-årsværk defineres som en heltidsansat persons fulde arbejdsindsats i et år med FoU, dvs. FoU-indsatsen af to halvtidsansatte forskere svarer til et FoU-årsværk. Anden beskæftigelse er dermed fratrukket. Tabel 2 viser antallet af FoU-ansatte og FoU-årsværk på regioner, absolut og i procent. 11

15 Tabel 2: Regional fordeling af hhv. FoU-ansatte og FoU-årsværk, 1997 Region FoU-ansatte FoU-årsværk Antal % Antal % DANMARK Hovedstadsområdet Øst for Storebælt Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Fra stikprøven er antallet af ansatte, der helt eller delvist beskæftiger sig med FoU eller administration heraf, estimeret til pct. er tilknyttet en virksomhed i Hovedstadsområdet, mens Sydjylland, Østjylland og Vestjylland har ca. 12 pct. hver. Endelig er der 5 pct. i Nordjylland og 3 pct. hhv. i regionen Øst for Storebælt og på Fyn. Antallet af FoU-årsværk blev skønnet til , hvor hele 57 pct. blev udført i virksomheder i Hovedstadsområdet, dvs. 4 pct. mere end i forhold til FoUansatte. Virksomheder i Hovedstadsområdet har heraf relativt flere heltidsansatte end virksomheder i de fleste øvrige regioner. Østjylland har tilsyneladende relativt flere deltidsansatte, mens der i øvrige regioner relativt næsten ingen forskel er på procentandelene. Figur 3 og figur 4 viser erhvervslivets udgifter til FoU i forhold til hhv. FoU-ansatte og FoU-årsværk. Figur 3: Erhvervslivets FoU-udgifter per FoU-ansat, i kr, 1997 Hovedstadsregionen Sydjylland Vestjylland Nordjylland Fyn Østjylland Øst for Storebælt

16 FoU-aktive virksomheder i Hovedstadsområdet og Sydjylland investerer i gennemsnit 18 og 14 pct. mere i FoU per FoU-ansat end landsgennemsnittet på kr. per FoU-ansat. I de øvrige regioner investeres der i gennemsnit mellem 19 og 52 pct. mindre end gennemsnittet per FoU-ansat. Imidlertid er forskellen mellem regionernes gennemsnitlige FoU-investering per FoU-ansat statistisk set ikke signifikant, hvilket skyldes at FoU-udgiften per FoU-ansat indenfor hver region varierer meget fra virksomhed til virksomhed. Sammenlignes figur 2 (FoU-udgiften per indbygger) med figur 3 afviger regionernes gennemsnitlige FoU-investering mindre fra landsgennemsnittet når investeringen måles i forhold til FoU-ansatte. Virksomheder i Hovedstadsområdet, Sydjylland og Vestjylland er dog stadig de virksomheder som investerer relativ mest, mens virksomheder i regionen Øst for Storebælt investerer mindst. De samlede udgifter til FoU beregnes som summen af de udgifter der vedrører virksomhedens FoU-aktivitet 3 : 1) Løn og sociale udgifter 2) Andre driftsudgifter 3) Nybygninger, større ombygninger, køb af ejendomme 4) Apparatur, instrumenter Det kan diskuteres om pkt. 1) bør indgå i en beregning af virksomhedernes teknologi-intensitet, dvs. FoU-udgifter per FoU-årsværk. Lønforskellene er imidlertid af mindre betydning når det drejer sig om en opgørelse per årsværk. Der er stort set tale om en niveauforskydning i FoU-udgifterne på ca kr., dvs. en heltidsansat persons fulde arbejdsindsats med FoU bliver på et år i gennemsnit belønnet med ca kr. Dersom FoU-udgiften med løn per årsværk stiger med 1 pct. vil FoU-udgiften uden løn per årsværk stige med 1,07 pct. Dette tyder på at virksomheder med større kapacitet i gennemsnit lønner en heltids FoU-ansat lidt højere. Figur 4 angiver FoU-udgifterne i forhold til FoU-årsværk og giver dermed et udtryk for hvor teknologi-intensiv forskningen er i regionerne. 3 Se Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde, Forskningsstatistik 1997, for yderligere oplysninger. 13

17 Figur 4: Erhvervslivets FoU-udgifter per FoU-årsværk, i kr., 1997 Sydjylland Hovedstadsregionen Østjylland Nordjylland Vestjylland Fyn Øst for Storebælt Vurderet i forhold til årsværk ligger virksomhedernes FoU-udgifter i Hovedstadsområdet kun en smule over landsgennemsnittet på kr., mens virksomheder i Sydjylland er de relativt mest teknologi-intensive med investeringer, der per årsværk ligger omtrent 25 pct. over landsgennemsnittet. Virksomheder i Østjylland, Vestjylland samt Nordjylland har alle FoU-udgifter per FoU-årsværk mellem pct. af landsgennemsnittet, mens virksomheder i regionen Øst for Storebælt og på Fyn har de laveste FoU-udgifter per FoU-årsværk på omkring 60 pct. af landsgennemsnittet. Forskellene i regionernes gennemsnitlige FoU-udgift per FoU-årsværk er heller ikke her signifikante, idet der indenfor hver region er stor variation i FoU-udgiften per FoU-årsværk virksomhederne imellem. For at vurdere, hvor intensivt de FoU-ansatte udfører FoU og dermed hvor stor en del af arbejdstiden forskere bruger på aktiviteter forbundet med FoU, er antallet af årsværk blevet sat i forhold til antallet af ansatte. Landsgennemsnittet er på 0,76 årsværk per ansat, dvs. at en FoU-ansat i gennemsnit forsker i 76 pct. af arbejdstiden. FoU-ansatte i virksomheder i Vestjylland, Hovedstadsområdet, og på Fyn udfører en lidt større del af et årsværk end en FoUansat på landsplan, mens FoU-ansatte i de øvrige regioner udfører mindre. Forskellene er dog beskedne og ikke signifikante. Intensiteten af en virksomheds FoU-indsats kan defineres enten som 1) summen af FoU-årsværk i procent af alle ansatte i virksomheden, dvs. både FoU- og almindelig personel, se Kleinknecht og Poot (1992), eller som 2) summen af virksomhedens FoU-udgifter i procent af virksomhedens omsætning, se Dilling-Hansen m.fl. (1998). 14

18 Nedenfor er de to mål opgjort for de syv regioner. Tabel 3: Virksomhedernes FoU-intensiteter opgjort på syv regioner, i pct.,1997 1) Regioner FoU-årsværk/Alle ansatte FoU-udgifter/omsætning DANMARK 6,94 4,04 Hovedstadsområdet 9,17 6,53 Øst for Storebælt 3,18 1,01 Fyn 3,40 1,63 Sydjylland 5,41 3,91 Østjylland 3,13 1,04 Vestjylland 11,34 4,84 Nordjylland 5,20 2,35 1) Kun FoU-aktive virksomheder inkluderes i tabellen. Begge beregningsmetoder for FoU-intensiteten viser, at virksomheder i Hovedstadsområdet og i Vestjylland er de mest FoU-intensive efterfulgt af virksomheder i Sydjylland, Nordjylland og på Fyn. De mindst FoU-intensive virksomheder ligger i regionen Øst for Storebælt samt i Østjylland. Virksomhederne er blevet spurgt, hvorledes de finansierer udgifter til FoU. Tabel 4 illustrerer finansieringen i de respektive regioner. Tabel 4: Intern og ekstern finansiering af regionernes FoU-udgifter, i pct., 1997 Region Internt finansieret Offentlig tilskud Anden ekstern finansiering DANMARK Hovedstadsregionen Øst for Storebælt Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland På landsplan bliver 82 pct. af FoU-udgifterne finansieret internt i virksomhederne, 5 pct. af det offentlige og 14 pct. af eksterne investorer. Virksomheder i regionen Øst for Storebælt modtager den relativt største støtte fra både det 15

19 offentlige og eksterne investorer. Regionen har alligevel en lav FoU-intensitet, så den megen støtte er et resultat af, at der i regionen føres en politik, der har til formål at opmuntre virksomheder til at engagere sig mere i FoU 4. Det modsatte forhold viser sig for virksomheder i Sydjylland, hvor virksomhederne modtager en relativ lav støtte fra både det offentlige og eksterne investorer og derfor selv må finansiere det meste af deres FoU. Virksomheder på Fyn er ligeledes i høj grad selvfinansierende, selvom de i sammenligning med virksomheder i andre regioner modtager den næststørste offentlige støtteandel. I resten af regionerne finansierer virksomhederne selv omkring 80 pct. af deres FoUudgifter og støtteandelen fra eksterne investorer er større end fra det offentlige. Yderligere støttes virksomheder i Øst- og Vestjylland mindst af det offentlige. Samlet set tyder resultaterne for de syv regioner på, at virksomheder i Hovedstadsområdet og Sydjylland er førende indenfor FoU. For det første investerer de mest i FoU set i forhold til indbyggertallet, FoU-ansatte og FoUårsværk, og for det andet er de i sammenligning med virksomheder i andre regioner mest intensive i deres FoU-indsats. En karakteristisk forskel mellem de to førende regioner er selvfinansieringsandelen af FoU-udgifterne, idet virksomheder i Sydjylland næsten finansierer alle deres FoU-udgifter selv, mens virksomheder i Hovedstadsområdet får en relativ større andel finansieret af eksterne investorer. En årsag til denne forskel kan relateres til området indenfor hvilket, der forskes og udvikles. Servicevirksomheder indgår antageligt i højere grad i samarbejder med universitetsmiljøer og er netop i overtal i Hovedstadsområdet. Omvendt retter fremstillingsvirksomhederne mere deres forskning og udvikling mod produkt- og procesinnovationer. Det er muligt, at en del fremstillingsvirksomheder vælger at hemmeligholde indholdet af deres forskning for at fremme konkurrenceevnen og derfor vælger at finansiere størstedelen af deres FoU selv. Virksomhederne i Vestjylland har FoUintensiteter, der er i størrelsesorden med de førende regioners intensiteter. Alligevel er investeringen per FoU-årsværk relativ lav, hvilket kan tyde på, at der i regionens virksomheder hovedsagligt foregår FoU i større FoU-afdelinger, hvor en relativ stor andel af det samlede personale er engageret i FoU. For de resterende regioner gælder generelt, at de er karakteriseret ved relativt lave FoU-intensiteter og -udgifter per FoU-årsværk sammenlignet med de førende regioner. Forskning i disse regioner udføres antageligt af en relativ lille andel af virksomhedernes samlede personale. De regionale forskelle i den gennemsnitlige investering i FoU sat i forhold til FoU-ansatte eller -årsværk er imidlertid insignifikante i statistisk forstand, bl.a. fordi der indenfor hver region er stor forskel på virksomhedernes FoU-investeringer. 4 F.eks. får Storstrøms og Bornholms amt regionalstøtte fra EU ligesom regeringens Bornholmerpakke forsøger at fremme FoU-aktiviteter på Bornholm. 16

20 2.2 Regional opdeling af erhvervslivets FoU-udgifter på virksomhedskarakteristika Dette afsnit belyser den regionale fordeling af FoU-udgifterne på virksomhedens industrielle tilhørsforhold, alder, størrelse og ejerforhold. Der fokuseres specielt på den gennemsnitlige FoU-udgift per virksomhed, dvs. hvor meget der i gennemsnit investeres per virksomhed i FoU. For virksomheder i de regioner der viser sig at have et gennemsnitligt investeringsniveau over landsgennemsnittet, oplyses der om branchetilhørsforhold 5. Sammendraget vil alene fremhæve brancher indenfor hvilke der relativt investeres meget i FoU Industrielt tilhørsforhold Tabel 5 opdeler virksomhederne og deres FoU-udgifter på hhv. service- og fremstillingssektor, idet empiriske analyser har vist, at fremstillingsvirksomheder investerer mere i FoU end servicevirksomheder. Brancheopdelingen er baseret på dansk branchenomenklatur (DB93), der principielt klassificerer virksomhederne efter deres hovedaktivitet. Nedenfor er brancherne opdelt i fremstillingsvirksomheder (NACE-kode 15-39) 6 og servicevirksomheder m.m. (NACE-kode fra 40 og opefter). Der er bl.a. tale om handel og reparationsvirksomhed; pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed; fast ejendom, udlejning og forretningsservice mv. og nogle få virksomheder indenfor el-, gas-, varme- og vandforsyning samt bygge og anlægsvirksomhed. Bilag 1 og 2 giver et regionalt overblik over, hvilke brancher de FoU-aktive virksomheder i stikprøveundersøgelsen tilhører. Der forskes og udvikles indenfor mange forskellige områder, men kun fremtrædende brancher vil i det efterfølgende blive nævnt. Tabel 5: Regionale fordeling af FoU-aktive virksomheder i hhv. service- og fremstillingssektoren, i pct., 1997 Region Servicesektor Fremstillingssektor DANMARK Hovedstadsområdet Øst for Storebælt 5 9 Fyn 5 7 Sydjylland 9 20 Østjylland Vestjylland 6 14 Nordjylland Brancher oplyses ved to-ciffer niveau betegnelsen og med diskretionshensyn. 6 For yderligere udspecificering henvises til Danmarks Statistiks hjemmeside 17

21 Den største andel af servicevirksomhederne er lokaliseret i Hovedstadsområdet (55 pct.), mens andelen af fremstillingsvirksomheder ligger på et noget lavere niveau (27 pct.). Der ligger derefter flest servicevirksomheder i Østjylland, Sydjylland, Nordjylland og færrest i Vestjylland, regionen Øst for Storebælt og på Fyn. Betragtes den regionale beliggenhed for landets fremstillingsvirksomheder ligger der efter Hovedstadsområdet flest i Sydjylland, Østjylland, Vestjylland, Nordjylland, regionen Øst for Storebælt og endelig ligger der færrest fremstillingsvirksomheder på Fyn. Tabel 6: Fordeling af hver regions FoU-aktive virksomheder på hhv. service- og fremstillingssektor, i pct., 1997 Region Regional andel, % Servicesektor Fremstillingssektor DANMARK Hovedstadsområdet Øst for Storebælt Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland På landsplan er 32 pct. af FoU-aktive virksomheder servicevirksomheder og 68 pct. fremstillingsvirksomheder. Af det samlede antal FoU-aktive virksomheder i Hovedstadsområdet er næsten halvdelen servicevirksomheder. Sammenlignet med fordelingen på landsplan er en betydelig større del af de FoU-aktive virksomheder i Hovedstadsområdet servicevirksomheder. Selvom tabel 5 viste, at den største andel af landets fremstillingsvirksomheder ligeledes ligger i Hovedstadsområdet, udgør de kun 51 pct. af hovedstadsområdets FoU-aktive virksomheder. I de øvrige regioner er det derimod fremstillingsvirksomheder, der er dominerende blandt regionernes FoUaktive virksomheder. Generelt er andelen af fremstillingsvirksomheder langt større end andelen af servicevirksomheder, mellem pct. af de FoUaktive virksomheder tilhører fremstillingssektoren. Der er også regionale forskelle mellem service- og fremstillingsvirksomheder, når FoU-udgifterne måles i forhold til antallet af virksomheder, se tabel 7 nedenfor. 18

22 Tabel 7: FoU-udgifter per virksomhed fordelt på region og sektor, kr., 1997 Region Servicesektor Fremstillingssektor DANMARK Hovedstadsområdet Øst for Storebælt Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland På landsplan investerer servicevirksomheder i gennemsnit mere i FoU end fremstillingsvirksomheder, men dette billede er ikke gældende for alle regioner. I Hovedstadsområdet, regionen Øst for Storebælt samt Nordjylland er FoUudgiften per virksomhed større i fremstillingsvirksomheder. En sammenligning af regionernes FoU-udgift per virksomhed viser, at både service- og fremstillingsvirksomheder i Hovedstadsområdet investerer mere i FoU end virksomheder i andre dele af landet. Ligeledes investerer servicevirksomheder i Vestjylland i gennemsnit mere i FoU end virksomheder på landsplan, mens de øvrige regioner i gennemsnit har FoU-investeringer under landsgennemsnittet. Regionernes gennemsnitlige FoU-investering er dog ikke signifikant forskellig fra hinanden og sammenlignes den gennemsnitlige investering per servicevirksomhed med fremstillingsvirksomhedernes kan der heller ikke påvises nogen signifikant forskel. Dette viser at der indenfor de to sektorer er stor forskel på investeringsniveauet virksomhederne imellem. I Hovedstadsområdet og Vestjylland hvor FoU-udgiften per servicevirksomhed er større end landsgennemsnittet forskes og udvikles der indenfor en bred vifte af brancher. Specielt kan virksomheder i branchen Anden forretningsservice nævnes. I Hovedstadsområdet investeres der endvidere meget i FoU indenfor brancherne Databehandlingsvirksomheder; Forskning og udvikling; Engroshandel 7 samt Pengeinstitutter og finansiel virksomhed. Kun fremstillingsvirksomheder i Hovedstadsområdet investerer mere per virksomhed i FoU end landsgennemsnittet. Der forskes og udvikles især indenfor brancher som Kemisk industri; Fremstilling af telemateriel; Fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter, ure mv.; Maskinindustri samt Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer. 7 inkl. agenturhandel undtagen med biler mv. 19

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N. Tlf. 89422394 Fax 89422399 www.cfa.au.dk TABELSAMLING Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui Tabeloversigt Udgifter til

Læs mere

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008 Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning En empirisk undersøgelse af regionale forskelle i virksomhedernes forskning og udviklingsaktiviteter Working papers 2001/3 ISSN: 1399-8897 The Danish Institute for Studies

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet ,0 25,4 8,7 10,8 20,1

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet ,0 25,4 8,7 10,8 20,1 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Offentliggjort 27. maj 2008 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik Tabel 1. FoU-UDGIFTER

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet ,0 25,4 8,7 10,8 20,1

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet ,0 25,4 8,7 10,8 20,1 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

StrukturStatistik 2003

StrukturStatistik 2003 17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet ,0 25,4 8,7 10,8 20,1

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet ,0 25,4 8,7 10,8 20,1 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1997

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1997 Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1997 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011 Personalestatistik 12 Baseret på 11 Årlig til- og afgang på da-området Den samlede tilgang på hele DA-området var i 11 23,0 pct., mens afgangen var 21,7 pct. Sammenlignet med 10 er tilgangsprocenten i

Læs mere

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS)

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) September 2012 2 Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og -service Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene Beskæftigelsen i IT-erhvervene 67 5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene 5.1 Indledning IT-erhvervenes voksende økonomiske betydning medfører også en stigende beskæftigelse inden for erhvervene, især inden

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Generel erhvervsstatistik

Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Den 2. juli 2010

PRESSEMEDDELELSE Den 2. juli 2010 PRESSEMEDDELELSE Den 2. juli 2010 Ny analyse fra Experian: Fortsat flere konkursramte virksomheder 569 virksomheder gik konkurs i juni måned. Det er både flere end måneden før og en stigning på 14 pct.

Læs mere

Vækstpotentiale i cleantech

Vækstpotentiale i cleantech Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998 Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9.

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9. Side 1 af 5 Indtjeningen Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9. Datagrundlag Kilder Kilde til afkastningsgraden er Købmandstandens Oplysningsbureau

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse)

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse) Løn i Sygehusvæsenet 2000-2003 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 2010

FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 2010 FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i maj måned 20 været 542 konkurser. Sammenlignet med maj 20, hvor der var 5 konkurser, svarer det til en stigning på

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING 2014

PERSONALEOMSÆTNING 2014 16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Midtjysk konkurrenceevne

Midtjysk konkurrenceevne Midtjysk konkurrenceevne - statistisk portræt af byerhvervene i Region Midtjylland November 2008 Region Midtjylland Regional udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling Forord Med denne publikation ønsker

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

antal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark

antal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 4. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

FAKTAARK EXPERIAN KONKURSSTATISTIK JULI 2010

FAKTAARK EXPERIAN KONKURSSTATISTIK JULI 2010 FAKTAARK EXPERIAN KONKURSSTATISTIK JULI 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i juli måned 20 været 519 konkurser. Sammenlignet med juli 20, hvor der var 457 konkurser, svarer det til en stigning

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

FAKTAARK Experian konkursstatistik april 2010

FAKTAARK Experian konkursstatistik april 2010 FAKTAARK Experian konkursstatistik april 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har været 575 konkurser i april 20. Sammenlignet med april 20, hvor der var 455 konkurser, svarer det til en stigning

Læs mere

Nordjysk Konjunkturbarometer

Nordjysk Konjunkturbarometer 1 Nordjysk Konjunkturbarometer.RQMXQNWXUDQDO\VHJUXSSHQ,,QVWLWXWIRU(UKYHUYVVWXGLHU$DOERUJ8QLYHUVLWHW Jesper Lindgaard Christensen Bent Dalum Lars Gelsing Carsten Stig Poulsen 1. Baggrund 2. kvartal 1999-3.

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Konkursstatistik. Experian s konkursstatistik for Maj 2011 indeholder følgende: Kommentarer til regionale konkurser

Konkursstatistik. Experian s konkursstatistik for Maj 2011 indeholder følgende: Kommentarer til regionale konkurser 11 Experian s konkursstatistik for 11 indeholder følgende: Regionale konkurser Konkurser fordelt på brancher Udvikling i det løbende gennemsnit Udviklingen i nyetablerede selskaber Nyetablerede selskaber

Læs mere

antal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark

antal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 4. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere