Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet."

Transkript

1 Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning skal bl.a.: gennem egen forskning og udredning styrke grundlaget for det forskningsrådgivende system og for forskningspolitiske beslutninger, fremme en kvalificeret offentlig debat om forskningspolitiske spørgsmål, frit kunne påtage sig forsknings- og udredningsopgaver inden for instituttets formål Gennem instituttets rapportserie håber vi at kunne være med til at belyse forskningens rolle i samfundet.

2 Betydning af regional beliggenhed for forskningsog udviklingsaktivitet Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 2001/4

3 Betydning af regional beliggenhed for forsknings- og udviklingsakivitet Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 2001/4 Rapporten er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade Århus N Tlf Fax Publikationen kan rekvireres hos Analyseinstitut for Forskning. Pris kr. 75,00 inkl. moms. Publikationen kan også hentes på Analyseinstitut for Forsknings hjemmeside: Tryk: CC PRINT 92 APS Oplag: 750 ISBN: ISSN: Grafisk opsætning: NewCom

4 Anni Lene Broberg Betydning af regional beliggenhed for forskningsog udviklingsaktivitet Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 2001/4

5 Rapporter fra Analyseinstitut for Forskning /1 Forskningens rolle i det 21. århundrede ISBN /2 Danske TV-nyheders dækning af forskning og udviklingsarbejde ISBN /3 Dansk udbytte af forskningssamarbejde i EU ISBN /4 Politikere og forskning Politikeres opfattelse og anvendelse af forskning ISBN /5 Patent- og FoU-aktivitet i Danmark - en sammenligning med det øvrige Skandinavien ISBN /6 Science and Society ISBN /7 Danish research co-operation in EU ISBN /8 Forskningsledelse under forandring ISBN /9 Dansk forskningspolitik. Organisation, virkemidler og indsatsområder ISBN /1 Science under Pressure. Proceedings ISBN: /2 Folk og Forskning - Opfattelser og holdninger, ISBN: /3 Videnskabelighed - Femten portrætter ISBN: For tidligere udgivelser se:

6 Forord Selv i et lille land som Danmark kan der konstateres regionale forskelle vedr. en lang række forhold, herunder også erhvervsstrukturelle forskelle. Der er i de senere år kommet fokus på dette problem, også inden for afdækningen af erhvervslivets forskning og udvikling. Det skyldes bl.a., at netop virksomhedernes egen forskning og udvikling er med til at gøre dem mere produktive og dermed sikre deres overlevelse og ekspansion, jf. tidligere publikationer fra Analyseinstitut for Forskning. Denne rapport sætter derfor fokus på erhvervslivets forskning og udvikling i forskellige regioner i Danmark. Der opereres med to regionale opdelinger, en ren geografisk og en opdeling byggende på urbaniseringsgrad. Det undersøges, om der er forskelle i andelen af virksomheder der forsker og udvikler i de forskellige regioner og om der er forskelle i omfanget af forskningen og udviklingen blandt de FoU-aktive virksomheder. Desuden afdækkes forskelle i finansieringsmønstret. Rapporten giver en beskrivelse af de ovennævnte punkter og bygger bl.a. på en række statistiske modeller, men her beskrevet på en sådan måde, at en bred kreds af interesserede i både regionale og forskningspolitiske spørgsmål vil få indsigt i området. Rapporten er udarbejdet af forskningsassistent Anni Lene Broberg i en dialog med forskningsleder Peter S. Mortensen. Som baggrundsmateriale har bl.a. været anvendt tidligere analyser af lektor Valdemar Smith, Handelshøjskolen i Århus. Karen Siune Direktør Marts 2001

7

8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Regional forskning og udvikling i Danmark Regional opdeling af erhvervslivets FoU-udgifter Regional opdeling af erhvervslivets FoU-udgifter på virksomhedskarakteristika Industrielt tilhørsforhold Virksomhedens størrelse Alder Virksomhedens ejerforhold Sammendrag Regionale forskelle i henhold til by-hieraki hypotesen Konklusion Bilag Litteraturliste

9 Figurer: Figur 1: De syv regioner Figur 2: Erhvervslivets FoU-udgifter per indbygger, Figur 3: Erhvervslivets FoU-udgifter per FoU-ansat, i kr., Figur 4: Erhvervslivets FoU-udgifter per FoU-årsværk, i kr., Figur 5: Klassificering af kommunerne efter urbanisering Tabeller: Tabel 1: Regional opgørelse af erhvervslivets udgifter til FoU, Tabel 2: Regional fordeling af hhv. FoU-ansatte og FoU-årsværk, Tabel 3: Virksomhedernes FoU-intensiteter opgjort på syv regioner, i pct., Tabel 4: Intern og ekstern finansiering af regionernes FoU-udgifter, i pct., Tabel 5: Regionale fordeling af FoU-aktive virksomheder i hhv. service- og fremstillingssektoren, i pct., Tabel 6: Fordeling af hver regions FoU-aktive virksomheder på hhv. service- og fremstillingssektor, i pct., Tabel 7: FoU-udgifter per virksomhed fordelt på region og sektor, kr., Tabel 8: FoU-udgift per virksomhed opdelt på virksomhedens størrelse (antal ansatte), kr., Tabel 9: FoU-udgifter per virksomhed opdelt på region og aldersgruppe, kr., Tabel 10: FoU-udgifter per virksomhed fordelt på region og ejerforhold (koncern vs. uafhængighed), i kr.,

10 1. Indledning Denne rapport belyser erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 1997 fordelt på regioner for derved at vurdere i hvor høj grad virksomheders beliggenhed har betydning for deres FoU-investeringer. I Kapitel 2 opdeles Danmarks seksten amter i syv regioner og derefter skitseres de regionale forskelle ved at sætte erhvervslivets udgifter til FoU i forhold til antallet af virksomheder i regionen, indbyggertallet og antallet af ansatte der helt eller delvist beskæftiger sig med FoU eller administration deraf. Endvidere opgøres virksomhedernes FoU-indsats, FoU-intensiteten, for hver region og det beskrives hvorledes FoU-udgifterne i hver enkelt region finansieres. Afsnit 2.2 inddeler erhvervslivets FoU-udgifter yderligere efter virksomhedens branchegruppe, antal ansatte, alder og ejerforhold. Hovedsageligt sammenlignes FoU-udgifter per virksomhed, og brancher med gennemsnitlige udgifter over landsgennemsnittet fremhæves. Kapitel 3 resumerer kort resultaterne af en tidligere empirisk analyse af den såkaldte by-hierarki hypotese på basis af de samme oplysninger fra Byhierarki hypotesen opstiller en forventning om at virksomheder i byområder både er mere tilbøjelige til at forske og udvikle og også gør det mere intensivt end virksomheder i landområder. For at undersøge dette er de danske kommuner derfor blevet inddelt efter deres indbyggertal, pendling-intensitet og afstand til en stor bykommune. Derpå er resultaterne af disse områders indvirkning på virksomheders tilbøjelighed til af forske og udvikle og deres FoUintensitet beskrevet. Afslutningsvis konkluderes der i kapitel 4. 7

11 2. Regional forskning og udvikling i Danmark Dette afsnit illustrerer den regionale fordeling af det private erhvervslivs udgifter til forskning og udvikling (FoU) i Det anvendte datamateriale er hentet fra den officielle danske forskningsstatistik, der indsamles af Analyseinstitut for Forskning (Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde, Forskningsstatistik 1997). 2.1 Regional opdeling af Erhvervslivets FoU-udgifter Udgangspunktet for den regionale opgørelse er amterne som efterfølgende er aggregeret til større geografiske enheder, bl.a. af diskretionshensyn 1 overfor virksomheder, som medvirker i undersøgelsen. Danmark er administrativt inddelt i seksten amter der i den følgende undersøgelse er reduceret til syv regioner: 1) Hovedstadsområdet der omfatter af Københavns- og Frederiksberg kommuner, Københavns, Roskilde samt Frederiksborg amt. 2) Øst for Storebælt der omfatter af Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amt. 3) Fyn for Fyns amt. 4) Sydjylland der omfatter Sønderjyllands, Ribe og Vejle amt. 5) Østjylland for Århus amt 6) Vestjylland der omfatter Ringkøbing og Viborg amt. 7) Nordjylland for Nordjyllands amt Figur 1 nedenfor viser grafisk den regionale inddeling på de syv regioner. 1 Der offentliggøres kun oplysninger, der baserer sig på grupper af besvarelser med mindst 6 enheder i hver celle og hvor ingen enhed står for mere end 60 pct. af den samlede FoU-udgift i en enkelt celle. 8

12 Figur 1: De syv regioner Stikprøveundersøgelsen i 1997 omfatter knap virksomheder. På basis heraf er det skønnet, at næsten virksomheder investerede i FoU, og at de samlede udgifter til FoU skønsmæssigt beløb sig til mio. kr. Dansk erhvervsliv har som population et omfang, der gør det uoverskueligt at undersøge FoU-aktiviteter i samtlige virksomheder. Der er derfor først defineret undersøgelsespopulation ud fra kriterierne: branchetilknytning (NACEkoder iht. Dansk Branchekode 1993) og størrelse (antallet af fuldtidsansatte i den enkelte virksomhed). Denne undersøgelsespopulation består af juridiske enheder, der udøver selvstændigt erhverv. Stikprøven herfra er baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks Centrale Virksomhedsregister (CVR) 2. Tabel 1 viser fordelingen af FoU-aktive virksomheder på regioner samt for de samlede udgifter til FoU. Yderligere er den gennemsnitlige FoU-investering per virksomhed beregnet. 2 Undersøgelsespopulationen består af en total tælling af virksomheder over en vis størrelse i udvalgte brancher og et simpelt tilfældigt udtræk på 20% af virksomheder i hhv. fremstillingssektoren og i udvalgte brancher i servicesektoren, der i de udvalgte brancher ikke var af en vis størrelse. Se Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde, Forskningsstatistik 1997 for yderligere oplysninger. 9

13 Tabel 1: Regional opgørelse af erhvervslivets udgifter til FoU, 1997 Region FoU-aktive Udgifter til FoU FoU-udgift per virksomheder % mio. kr. virksomhed i % (i mio. kr.) DANMARK ,867 Hovedstadsområdet ,153 Øst for Storebælt ,428 Fyn ,152 Sydjylland ,110 Østjylland ,595 Vestjylland ,146 Nordjylland ,463 Selvom FoU-aktive virksomheder i Hovedstadsområdet står for hovedparten af de samlede danske FoU-investeringer, dvs. 63 pct., ligger kun knap 36 pct. af de danske FoU-aktive virksomheder i Hovedstadsområdet. FoU-aktive virksomheder i Sydjylland, der udgør 16 pct. af det samlede antal FoU-aktive virksomheder, står for 14 pct. af erhvervslivets samlede FoU-udgifter. Derefter følger virksomheder i Østjylland, Vestjylland og Nordjylland med FoUinvesteringer på hhv. 9, 7 og 3 pct. af erhvervslivets samlede FoU-udgifter, mens andelen af landets FoU-aktive virksomheder er hhv. 14, 11 og 9 pct. De mindst FoU-investerende virksomheder ligger i regionen Øst for Storebælt og på Fyn, begge med omkring 2 pct. af erhvervslivets samlede FoU-udgifter i FoU. Her ligger hhv. 8 og 6 pct. af de danske FoU-aktive virksomheder. FoU-aktive virksomheder i Hovedstadsområdet investerer således i gennemsnit en del mere i FoU, 12 mio. kr., end virksomheder i andre regioner. Gennemsnittet på landsplan ligger på knap 7 mio. kr., men kun virksomheder i Sydjylland har i gennemsnit FoU-investeringer, der er af denne størrelsesorden. I alle andre regioner er de relativt få investeringer i FoU fordelt på et relativt større antal virksomheder, hvormed investeringen per virksomhed er lavere end landsgennemsnittet. Tilsyneladende er FoU-indsatsen tungt koncentreret i Hovedstadsområdet. Da dette område også er Danmarks mest befolkningstætte område, opgøres FoU-udgifterne i forhold til indbyggertallet i Figur 2. 10

14 Figur 2: Erhvervslivets FoU-udgifter per indbygger, 1997 Hovedstadsregionen Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Fyn Øst for Storebælt Landsgennemsnittet for erhvervslivets FoU-udgifter per indbygger ligger på kr. Sammenlignet hermed investerer virksomheder i Hovedstadsområdet næsten dobbelt så meget i FoU per indbygger og er også den eneste region, der har FoU-udgifter per indbygger over landsgennemsnittet. Virksomheder i Sydjylland og Vestjylland har FoU-udgifter per indbygger tæt på landsgennemsnittet, mens virksomheder i Østjylland per indbygger investerer 39 pct. mindre end gennemsnittet på landsplan. I Nordjylland, på Fyn og i regionen Øst for Storebælt investerer virksomhederne relativt begrænset i FoU, idet deres FoU-udgifter per indbygger er hhv. 65, 78 og 86 pct. mindre end landsgennemsnittet. Set i forhold til indbyggertallet er det stadig virksomhederne i Hovedstadsområdet, der er de mest forskningsengagerede. Imidlertid er det en relativ lille del af befolkningen der beskæftiger sig med FoU og andelen kan være forskellig fra region til region. En FoU-ansat defineres som en person, der helt eller delvist er beskæftiget med FoU eller administration heraf, mens et FoU-årsværk defineres som en heltidsansat persons fulde arbejdsindsats i et år med FoU, dvs. FoU-indsatsen af to halvtidsansatte forskere svarer til et FoU-årsværk. Anden beskæftigelse er dermed fratrukket. Tabel 2 viser antallet af FoU-ansatte og FoU-årsværk på regioner, absolut og i procent. 11

15 Tabel 2: Regional fordeling af hhv. FoU-ansatte og FoU-årsværk, 1997 Region FoU-ansatte FoU-årsværk Antal % Antal % DANMARK Hovedstadsområdet Øst for Storebælt Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Fra stikprøven er antallet af ansatte, der helt eller delvist beskæftiger sig med FoU eller administration heraf, estimeret til pct. er tilknyttet en virksomhed i Hovedstadsområdet, mens Sydjylland, Østjylland og Vestjylland har ca. 12 pct. hver. Endelig er der 5 pct. i Nordjylland og 3 pct. hhv. i regionen Øst for Storebælt og på Fyn. Antallet af FoU-årsværk blev skønnet til , hvor hele 57 pct. blev udført i virksomheder i Hovedstadsområdet, dvs. 4 pct. mere end i forhold til FoUansatte. Virksomheder i Hovedstadsområdet har heraf relativt flere heltidsansatte end virksomheder i de fleste øvrige regioner. Østjylland har tilsyneladende relativt flere deltidsansatte, mens der i øvrige regioner relativt næsten ingen forskel er på procentandelene. Figur 3 og figur 4 viser erhvervslivets udgifter til FoU i forhold til hhv. FoU-ansatte og FoU-årsværk. Figur 3: Erhvervslivets FoU-udgifter per FoU-ansat, i kr, 1997 Hovedstadsregionen Sydjylland Vestjylland Nordjylland Fyn Østjylland Øst for Storebælt

16 FoU-aktive virksomheder i Hovedstadsområdet og Sydjylland investerer i gennemsnit 18 og 14 pct. mere i FoU per FoU-ansat end landsgennemsnittet på kr. per FoU-ansat. I de øvrige regioner investeres der i gennemsnit mellem 19 og 52 pct. mindre end gennemsnittet per FoU-ansat. Imidlertid er forskellen mellem regionernes gennemsnitlige FoU-investering per FoU-ansat statistisk set ikke signifikant, hvilket skyldes at FoU-udgiften per FoU-ansat indenfor hver region varierer meget fra virksomhed til virksomhed. Sammenlignes figur 2 (FoU-udgiften per indbygger) med figur 3 afviger regionernes gennemsnitlige FoU-investering mindre fra landsgennemsnittet når investeringen måles i forhold til FoU-ansatte. Virksomheder i Hovedstadsområdet, Sydjylland og Vestjylland er dog stadig de virksomheder som investerer relativ mest, mens virksomheder i regionen Øst for Storebælt investerer mindst. De samlede udgifter til FoU beregnes som summen af de udgifter der vedrører virksomhedens FoU-aktivitet 3 : 1) Løn og sociale udgifter 2) Andre driftsudgifter 3) Nybygninger, større ombygninger, køb af ejendomme 4) Apparatur, instrumenter Det kan diskuteres om pkt. 1) bør indgå i en beregning af virksomhedernes teknologi-intensitet, dvs. FoU-udgifter per FoU-årsværk. Lønforskellene er imidlertid af mindre betydning når det drejer sig om en opgørelse per årsværk. Der er stort set tale om en niveauforskydning i FoU-udgifterne på ca kr., dvs. en heltidsansat persons fulde arbejdsindsats med FoU bliver på et år i gennemsnit belønnet med ca kr. Dersom FoU-udgiften med løn per årsværk stiger med 1 pct. vil FoU-udgiften uden løn per årsværk stige med 1,07 pct. Dette tyder på at virksomheder med større kapacitet i gennemsnit lønner en heltids FoU-ansat lidt højere. Figur 4 angiver FoU-udgifterne i forhold til FoU-årsværk og giver dermed et udtryk for hvor teknologi-intensiv forskningen er i regionerne. 3 Se Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde, Forskningsstatistik 1997, for yderligere oplysninger. 13

17 Figur 4: Erhvervslivets FoU-udgifter per FoU-årsværk, i kr., 1997 Sydjylland Hovedstadsregionen Østjylland Nordjylland Vestjylland Fyn Øst for Storebælt Vurderet i forhold til årsværk ligger virksomhedernes FoU-udgifter i Hovedstadsområdet kun en smule over landsgennemsnittet på kr., mens virksomheder i Sydjylland er de relativt mest teknologi-intensive med investeringer, der per årsværk ligger omtrent 25 pct. over landsgennemsnittet. Virksomheder i Østjylland, Vestjylland samt Nordjylland har alle FoU-udgifter per FoU-årsværk mellem pct. af landsgennemsnittet, mens virksomheder i regionen Øst for Storebælt og på Fyn har de laveste FoU-udgifter per FoU-årsværk på omkring 60 pct. af landsgennemsnittet. Forskellene i regionernes gennemsnitlige FoU-udgift per FoU-årsværk er heller ikke her signifikante, idet der indenfor hver region er stor variation i FoU-udgiften per FoU-årsværk virksomhederne imellem. For at vurdere, hvor intensivt de FoU-ansatte udfører FoU og dermed hvor stor en del af arbejdstiden forskere bruger på aktiviteter forbundet med FoU, er antallet af årsværk blevet sat i forhold til antallet af ansatte. Landsgennemsnittet er på 0,76 årsværk per ansat, dvs. at en FoU-ansat i gennemsnit forsker i 76 pct. af arbejdstiden. FoU-ansatte i virksomheder i Vestjylland, Hovedstadsområdet, og på Fyn udfører en lidt større del af et årsværk end en FoUansat på landsplan, mens FoU-ansatte i de øvrige regioner udfører mindre. Forskellene er dog beskedne og ikke signifikante. Intensiteten af en virksomheds FoU-indsats kan defineres enten som 1) summen af FoU-årsværk i procent af alle ansatte i virksomheden, dvs. både FoU- og almindelig personel, se Kleinknecht og Poot (1992), eller som 2) summen af virksomhedens FoU-udgifter i procent af virksomhedens omsætning, se Dilling-Hansen m.fl. (1998). 14

18 Nedenfor er de to mål opgjort for de syv regioner. Tabel 3: Virksomhedernes FoU-intensiteter opgjort på syv regioner, i pct.,1997 1) Regioner FoU-årsværk/Alle ansatte FoU-udgifter/omsætning DANMARK 6,94 4,04 Hovedstadsområdet 9,17 6,53 Øst for Storebælt 3,18 1,01 Fyn 3,40 1,63 Sydjylland 5,41 3,91 Østjylland 3,13 1,04 Vestjylland 11,34 4,84 Nordjylland 5,20 2,35 1) Kun FoU-aktive virksomheder inkluderes i tabellen. Begge beregningsmetoder for FoU-intensiteten viser, at virksomheder i Hovedstadsområdet og i Vestjylland er de mest FoU-intensive efterfulgt af virksomheder i Sydjylland, Nordjylland og på Fyn. De mindst FoU-intensive virksomheder ligger i regionen Øst for Storebælt samt i Østjylland. Virksomhederne er blevet spurgt, hvorledes de finansierer udgifter til FoU. Tabel 4 illustrerer finansieringen i de respektive regioner. Tabel 4: Intern og ekstern finansiering af regionernes FoU-udgifter, i pct., 1997 Region Internt finansieret Offentlig tilskud Anden ekstern finansiering DANMARK Hovedstadsregionen Øst for Storebælt Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland På landsplan bliver 82 pct. af FoU-udgifterne finansieret internt i virksomhederne, 5 pct. af det offentlige og 14 pct. af eksterne investorer. Virksomheder i regionen Øst for Storebælt modtager den relativt største støtte fra både det 15

19 offentlige og eksterne investorer. Regionen har alligevel en lav FoU-intensitet, så den megen støtte er et resultat af, at der i regionen føres en politik, der har til formål at opmuntre virksomheder til at engagere sig mere i FoU 4. Det modsatte forhold viser sig for virksomheder i Sydjylland, hvor virksomhederne modtager en relativ lav støtte fra både det offentlige og eksterne investorer og derfor selv må finansiere det meste af deres FoU. Virksomheder på Fyn er ligeledes i høj grad selvfinansierende, selvom de i sammenligning med virksomheder i andre regioner modtager den næststørste offentlige støtteandel. I resten af regionerne finansierer virksomhederne selv omkring 80 pct. af deres FoUudgifter og støtteandelen fra eksterne investorer er større end fra det offentlige. Yderligere støttes virksomheder i Øst- og Vestjylland mindst af det offentlige. Samlet set tyder resultaterne for de syv regioner på, at virksomheder i Hovedstadsområdet og Sydjylland er førende indenfor FoU. For det første investerer de mest i FoU set i forhold til indbyggertallet, FoU-ansatte og FoUårsværk, og for det andet er de i sammenligning med virksomheder i andre regioner mest intensive i deres FoU-indsats. En karakteristisk forskel mellem de to førende regioner er selvfinansieringsandelen af FoU-udgifterne, idet virksomheder i Sydjylland næsten finansierer alle deres FoU-udgifter selv, mens virksomheder i Hovedstadsområdet får en relativ større andel finansieret af eksterne investorer. En årsag til denne forskel kan relateres til området indenfor hvilket, der forskes og udvikles. Servicevirksomheder indgår antageligt i højere grad i samarbejder med universitetsmiljøer og er netop i overtal i Hovedstadsområdet. Omvendt retter fremstillingsvirksomhederne mere deres forskning og udvikling mod produkt- og procesinnovationer. Det er muligt, at en del fremstillingsvirksomheder vælger at hemmeligholde indholdet af deres forskning for at fremme konkurrenceevnen og derfor vælger at finansiere størstedelen af deres FoU selv. Virksomhederne i Vestjylland har FoUintensiteter, der er i størrelsesorden med de førende regioners intensiteter. Alligevel er investeringen per FoU-årsværk relativ lav, hvilket kan tyde på, at der i regionens virksomheder hovedsagligt foregår FoU i større FoU-afdelinger, hvor en relativ stor andel af det samlede personale er engageret i FoU. For de resterende regioner gælder generelt, at de er karakteriseret ved relativt lave FoU-intensiteter og -udgifter per FoU-årsværk sammenlignet med de førende regioner. Forskning i disse regioner udføres antageligt af en relativ lille andel af virksomhedernes samlede personale. De regionale forskelle i den gennemsnitlige investering i FoU sat i forhold til FoU-ansatte eller -årsværk er imidlertid insignifikante i statistisk forstand, bl.a. fordi der indenfor hver region er stor forskel på virksomhedernes FoU-investeringer. 4 F.eks. får Storstrøms og Bornholms amt regionalstøtte fra EU ligesom regeringens Bornholmerpakke forsøger at fremme FoU-aktiviteter på Bornholm. 16

20 2.2 Regional opdeling af erhvervslivets FoU-udgifter på virksomhedskarakteristika Dette afsnit belyser den regionale fordeling af FoU-udgifterne på virksomhedens industrielle tilhørsforhold, alder, størrelse og ejerforhold. Der fokuseres specielt på den gennemsnitlige FoU-udgift per virksomhed, dvs. hvor meget der i gennemsnit investeres per virksomhed i FoU. For virksomheder i de regioner der viser sig at have et gennemsnitligt investeringsniveau over landsgennemsnittet, oplyses der om branchetilhørsforhold 5. Sammendraget vil alene fremhæve brancher indenfor hvilke der relativt investeres meget i FoU Industrielt tilhørsforhold Tabel 5 opdeler virksomhederne og deres FoU-udgifter på hhv. service- og fremstillingssektor, idet empiriske analyser har vist, at fremstillingsvirksomheder investerer mere i FoU end servicevirksomheder. Brancheopdelingen er baseret på dansk branchenomenklatur (DB93), der principielt klassificerer virksomhederne efter deres hovedaktivitet. Nedenfor er brancherne opdelt i fremstillingsvirksomheder (NACE-kode 15-39) 6 og servicevirksomheder m.m. (NACE-kode fra 40 og opefter). Der er bl.a. tale om handel og reparationsvirksomhed; pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed; fast ejendom, udlejning og forretningsservice mv. og nogle få virksomheder indenfor el-, gas-, varme- og vandforsyning samt bygge og anlægsvirksomhed. Bilag 1 og 2 giver et regionalt overblik over, hvilke brancher de FoU-aktive virksomheder i stikprøveundersøgelsen tilhører. Der forskes og udvikles indenfor mange forskellige områder, men kun fremtrædende brancher vil i det efterfølgende blive nævnt. Tabel 5: Regionale fordeling af FoU-aktive virksomheder i hhv. service- og fremstillingssektoren, i pct., 1997 Region Servicesektor Fremstillingssektor DANMARK Hovedstadsområdet Øst for Storebælt 5 9 Fyn 5 7 Sydjylland 9 20 Østjylland Vestjylland 6 14 Nordjylland Brancher oplyses ved to-ciffer niveau betegnelsen og med diskretionshensyn. 6 For yderligere udspecificering henvises til Danmarks Statistiks hjemmeside 17

21 Den største andel af servicevirksomhederne er lokaliseret i Hovedstadsområdet (55 pct.), mens andelen af fremstillingsvirksomheder ligger på et noget lavere niveau (27 pct.). Der ligger derefter flest servicevirksomheder i Østjylland, Sydjylland, Nordjylland og færrest i Vestjylland, regionen Øst for Storebælt og på Fyn. Betragtes den regionale beliggenhed for landets fremstillingsvirksomheder ligger der efter Hovedstadsområdet flest i Sydjylland, Østjylland, Vestjylland, Nordjylland, regionen Øst for Storebælt og endelig ligger der færrest fremstillingsvirksomheder på Fyn. Tabel 6: Fordeling af hver regions FoU-aktive virksomheder på hhv. service- og fremstillingssektor, i pct., 1997 Region Regional andel, % Servicesektor Fremstillingssektor DANMARK Hovedstadsområdet Øst for Storebælt Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland På landsplan er 32 pct. af FoU-aktive virksomheder servicevirksomheder og 68 pct. fremstillingsvirksomheder. Af det samlede antal FoU-aktive virksomheder i Hovedstadsområdet er næsten halvdelen servicevirksomheder. Sammenlignet med fordelingen på landsplan er en betydelig større del af de FoU-aktive virksomheder i Hovedstadsområdet servicevirksomheder. Selvom tabel 5 viste, at den største andel af landets fremstillingsvirksomheder ligeledes ligger i Hovedstadsområdet, udgør de kun 51 pct. af hovedstadsområdets FoU-aktive virksomheder. I de øvrige regioner er det derimod fremstillingsvirksomheder, der er dominerende blandt regionernes FoUaktive virksomheder. Generelt er andelen af fremstillingsvirksomheder langt større end andelen af servicevirksomheder, mellem pct. af de FoUaktive virksomheder tilhører fremstillingssektoren. Der er også regionale forskelle mellem service- og fremstillingsvirksomheder, når FoU-udgifterne måles i forhold til antallet af virksomheder, se tabel 7 nedenfor. 18

22 Tabel 7: FoU-udgifter per virksomhed fordelt på region og sektor, kr., 1997 Region Servicesektor Fremstillingssektor DANMARK Hovedstadsområdet Øst for Storebælt Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland På landsplan investerer servicevirksomheder i gennemsnit mere i FoU end fremstillingsvirksomheder, men dette billede er ikke gældende for alle regioner. I Hovedstadsområdet, regionen Øst for Storebælt samt Nordjylland er FoUudgiften per virksomhed større i fremstillingsvirksomheder. En sammenligning af regionernes FoU-udgift per virksomhed viser, at både service- og fremstillingsvirksomheder i Hovedstadsområdet investerer mere i FoU end virksomheder i andre dele af landet. Ligeledes investerer servicevirksomheder i Vestjylland i gennemsnit mere i FoU end virksomheder på landsplan, mens de øvrige regioner i gennemsnit har FoU-investeringer under landsgennemsnittet. Regionernes gennemsnitlige FoU-investering er dog ikke signifikant forskellig fra hinanden og sammenlignes den gennemsnitlige investering per servicevirksomhed med fremstillingsvirksomhedernes kan der heller ikke påvises nogen signifikant forskel. Dette viser at der indenfor de to sektorer er stor forskel på investeringsniveauet virksomhederne imellem. I Hovedstadsområdet og Vestjylland hvor FoU-udgiften per servicevirksomhed er større end landsgennemsnittet forskes og udvikles der indenfor en bred vifte af brancher. Specielt kan virksomheder i branchen Anden forretningsservice nævnes. I Hovedstadsområdet investeres der endvidere meget i FoU indenfor brancherne Databehandlingsvirksomheder; Forskning og udvikling; Engroshandel 7 samt Pengeinstitutter og finansiel virksomhed. Kun fremstillingsvirksomheder i Hovedstadsområdet investerer mere per virksomhed i FoU end landsgennemsnittet. Der forskes og udvikles især indenfor brancher som Kemisk industri; Fremstilling af telemateriel; Fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter, ure mv.; Maskinindustri samt Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer. 7 inkl. agenturhandel undtagen med biler mv. 19

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Faldet i antallet af konkurser fortsætter

Faldet i antallet af konkurser fortsætter Ny analyse fra Experian: Faldet i antallet af konkurser fortsætter Den 3. marts 2011 490 virksomheder gik konkurs i februar 2011, og sammenlignet med 533 konkurser i februar sidste år, er der tale om et

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Nyetableringer, 1. kvartal 2013

Nyetableringer, 1. kvartal 2013 8. april 2013 Kommentar til udviklingen i nyetablerede selskaber Nye selskaber dækker over alle virksomheder, der får et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, og vil typisk være af formen A/S, ApS, I/S og

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland De seks kreative brancher i tal Del 3 Analyse udarbejdet af Konsulentfirmaet NyX for Kulturby 2017 og Region Midtjylland 2009-2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Flere konkurser i marts

Flere konkurser i marts PRESSEMEDDELELSE Flere konkurser i marts 2.april 2009 I marts måned har 486 danske virksomheder drejet nøglen om, hvilket er en stigning på 132,5 pct. i forhold til marts sidste år, hvor 209 virksomheder

Læs mere

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet 2.139 7.029 38.878 32,7 25,0 9,4 10,2 22,7 2.167 1.714 714 782 1.652

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet 2.139 7.029 38.878 32,7 25,0 9,4 10,2 22,7 2.167 1.714 714 782 1.652 Gazeller i Nordjylland 6. september 29 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 5. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og Soliditet sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Konkursanalyse april 2015

Konkursanalyse april 2015 April 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i il 20 været 394 konkurser, hvilket er en stigning på hele 34,9 % sammenlignet med il 20, hvor der var 292 konkurser. For 3. måned i træk viser antallet

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Konkurser tager pusten fra iværksætterne

Konkurser tager pusten fra iværksætterne PRESSEMEDDELELSE 2.marts 2009 Konkurser tager pusten fra iværksætterne Antallet af konkurser stiger fortsat, og det tager pusten fra iværksætterne, der overvejer at starte ny virksomhed. Danskernes iværksætterlyst

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Lederlønninger i den offentlige sektor 2012

Lederlønninger i den offentlige sektor 2012 Lederlønninger i den offentlige sektor 2012 Der oplyses ikke lønstigning, idet der er så få svar fra det offentlige område, så en beregning af stigningen ville give uanvendelige oplysninger, som ville

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009 Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 9 Sammenfatning Den økonomiske afmatning har bredt sig som løbeild på tværs af brancherne i Danmark med konkurser og fyringsrunder til følge. Selvom

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst 2 Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst For 8. måned i træk viser danske virksomheder tiltagende styr på forretningsdriften. Over færre virksomheder gik konkurs i feriemåneden sammenlignet

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere