MUSEUM. Praksis manual. Samarbejde mellem museer, læreruddannelser, skoler

Transkript

1 Learning MUSEUM Praksis manual Samarbejde mellem museer, læreruddannelser, skoler

2 Praksis manual Samarbejde mellem museer, læreruddannelser, skoler Redigeret af projektleder museumsinspektør Tine Seligmann Museet for Samtidskunst 2014

3 Learning Museum Projektejer og projektledelse: Museet for Samtidskunst projektleder museumsinspektør Tine Seligmann Bogen er udgivet i forbindelse med projekt Learning Museum Udgivet af Museet for Samtidskunst Stændertorvet 3 D DK-4000 Roskilde I samarbejde med: Skoletjenesten på Sjælland Redaktion/tekst: Tine Seligmann Tekster: Projektdeltagere, Learning Museum Layout: Kristin Wiborg/Skoletjenesten Tryk: PE Offset A/S ISBN: Projekt Learning Museum og bogen er støttet af Kulturstyrelsen Tak til alle projektdeltagere og til en række engagerede museumsundervisere, læreruddannere og lærerstuderende, der har bidraget til udvikling af Learning Museums koncept og denne bogs faglige og didaktiske kvalitet. Tak til de involverede museer og læreruddannelser for den store opbakning til projektet. Indhold Forord 5 Samarbejde og netværk 7 Tværinstitutionelt praksissamarbejde 8 Praksisfællesskaber 10 Peer-to-peer-formidling 12 Synlighed og kommunikation sparker processen i gang 14 Evaluering 19 Learning Museum set med evaluators øjne 21 Hvordan kan vi evaluere det? 29 Undervisningsforløb 35 Undervisningsforløb skabelon 37 Dansk til 3. klasse 39 Feltarbejde 42 Geografi-workshop 45 Historie på Vendsyssel Historiske Museum 49 Kunstmødet 52 Projektdag for historie og dansk 55 Matematik på kunst- og designmuseum Trapholt 59 Parafrase over et kunstværk 62 Udeskole og museumsbesøg 65 Udskolingsforløb 68 Visuel kultur 70 Kursus i museumsformidling 72 Praksistilknytning 75 Praktik 76 Et praktiksamarbejde 77 Invitation til praktik på Museum Østjylland 79 Praktik på Tøjhusmuseet 81 Praktik i andre skoleformer 82 Praktikum 85 Praktikum på Læreruddannelsen i Esbjerg og museerne i regionen 86 Samarbejdskontrakt 90 3

4 Vejledning til beskrivelse af praktikum-projekt 91 Evaluering af praksisaktivitet 92 Bekræftelse på gennemført praktikum-projekt 93 Praktikum i idræt på Esbjerg Museum 94 Praktikuminvitation, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg 98 Forord fra projekt til koncept 4 Bachelor 100 Learning Museum og MatchPol 101 Guide MatchPol 103 Interviews 105 En kærlig lussing 107 Superbrugere 113 Styrket faglighed 114 Højere til loftet 117 Praktik inspirerer 119 Kulturhistorisk genstand 121 At se 122 Kompetencer 123 Learning Museum er et nationalt udviklings- og samarbejdsprojekt mellem 30 museer (kultur- og naturhistoriske museer og kunstmuseer) og 13 læreruddannelser. Formålet med projektet har været at kvalificere kommende grundskolelæreres brug af museerne og på sigt grundskolernes brug af museernes læringspotentialer, samtidig med at museerne opkvalificerer deres undervisning til elever. Målet er, at den enkelte elev får det bedste udbytte af de mange muligheder, der ligger i kulturinstitutionerne. I tre år har museer og læreruddannelser arbejdet sammen om at udvikle undervisnings- og praktikforløb for lærerstuderende på museerne. Projektet har haft et brugerinddragende fokus, hvor de lærerstuderende er blevet inddraget som ressourcepersoner i museernes undervisningsafdelinger. Museerne har inviteret de studerende indenfor, og museerne er i samarbejdet blevet klogere på deres institution som læringsrum og styrket i udviklingen af relevant og interessant undervisning. Skolerne er blevet inddraget i forbindelse med praktiksamarbejdet, hvor de studerende har afprøvet deres læremidler på museerne med elever. 5 Artikler 127 Introduktion 129 Museet som et kvalificeret læringsrum 134 Fælles kompetence-, videns- og færdighedsmål styrker samarbejdet mellem læreruddannelsen og museerne 138 Meget mere end billedkunst 146 Et udvidet tværfagligt praksisbegreb 149 Innovation og entreprenørskab ændrer de professionelle positioner 155 Matematik på kunst- og designmuseum 158 Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle 161 Aalborg Historiske Museum set i et tredjeklasses perspektiv 165 Kreative, innovative og entreprenante borgere 168 På stedet kunstmuseum, dialog og krop 171 Kan naturvidenskaben håndteres og gøres konkret gennem et museum? 176 Museer som studieobjekt 180 Praktik på museet 183 Praksismanual Formålet med praksismanualen er at inspirere og vejlede undervisere og studerende på museer, læreruddannelser, skoler og andre, der arbejder med undervisning og i bredere forstand formidling på museerne. I projektet har deltagerne arbejdet med at udvikle og innovere egen praksis. Det har de gjort gennem samarbejder om konkrete undervisningsforløb, oplæg, praktikophold og bachelorprojekter. Tanken med denne publikation er, at andre undervisere og museumsformidlere ved at lade sig inspirere af undervisningsforløb, interviews og artikler kan innovere egen undervisning. Derfor kan man sige, at denne formidling af konkrete forløb og erfaringer fra projektet bygger på idéen om peer-to-peer-formidling. Dvs. formidling af erfaringer foregår mellem mennesker, der er ligeværdige og typisk befinder sig inden for samme fagfællesskab. I Learning Museum, og derfor også i denne publikation, er målet, at fagfolk fra forskellige faglige fællesskaber og med forskellige fagligheder gennem et konkret samarbejde har skullet udvikle praksis. Det er ikke intentionen, at læseren skal overtage de udviklede forløb eller produkter. Det er idéen, at læseren selv bearbejder og omsætter de beskrevne undervisnings- og praktikforløb, så de kommer til at passe til netop hans eller hendes praksis og kontekst. Læs mere om det i kapitlet Samarbejde og netværk. Projekt Learning Museum Publikationer, Artikler og samarbejdspartnere 187 Deltagende Museer og læreruddannelser Praksisfællesskaber Evalueringen af samarbejdet omkring realisering af det fælles projekt med fokus på uddannelsen af lærerstuderende har vist sig at være kompetenceudviklende for

5 alle parter. Det er ikke kun de studerende, der har fået styrket deres faglige kompetencer, men også de involverede institutioner og aktører rundt om den studerende. Roller er blevet brudt op, og vi ser et tværfagligt samspil mellem museumsdidaktik og fagdidaktik. De traditionelle barrierer mellem fag og institutioner får en mindre betydning, når de forskellige parter indtager nye roller og positioner. Det innovative styrkes, når forskellige fagligheder og institutioner arbejder sammen. Samarbejde og netværk Kærlighed og kendskab 6 At lære hinandens verdner at kende tager tid, men tid skaber også tætte relationer og forståelse for dit fag og mit fag. Evalueringen har vist, at noget af det vigtigste for projektdeltagerne er det personlige møde, kendskabet og det at gøre noget sammen. Gennem workshops og netværksmøder er der blevet skabt en platform for samarbejde, dialog og vidensudveksling. De involverede parter har arbejdet med hver deres mindre projekter i de forskellige byer og regioner i Danmark, og så har vi alle sammen jævnligt mødtes for at udveksle erfaringer what works? Netværkets betydning må ikke underkendes. Vigtigt er det dog også at pointere, at måden, de gør det på i Aalborg, ikke er den samme som i Esbjerg eller Vordingborg, for vi er forskellige mennesker, personligheder og fagligheder. Der er store forskelle på mål og værdisæt på de enkelte institutioner, både museerne imellem, læreruddannelserne imellem og naturligvis mellem læreruddannelserne og museerne. Men det er lige præcis her, styrken ligger, og det er i den gryde, nye idéer smages til i et koncept, hvor vi kan fastholde og udvikle gode kontakter og samarbejdsflader. Fra projekt til koncept Learning Museum går nu fra at være et projekt til at blive et koncept, vi alle kan være med til at udvikle, ikke mindst i lyset af folkeskolereformen. Nærværende praksismanual er resultatet af tre års samarbejde mellem en række engagerede museumsformidlere, læreruddannere og lærerstuderende. I manualen er der konkrete eksempler på, hvordan undervisnings-, praktik- og bachelorforløb kan tilrettelægges og inddrage museet som kvalificeret læringsrum. Hvordan skrives en praktikinvitation? Hvordan tilrettelægger I et billedkunstforløb på det kulturhistoriske museum? Hvordan kan I evaluere de studerendes læremidler? Der er også eksempler på, hvordan udvalgte læreruddannelser bruger nogle samarbejdsmodeller eller strategier, der kan implementere og skabe bæredygtighed i disse samarbejder. Et gennemgående element i alle forløb er dog, hvor vigtigt det er at holde fast i afklarende møder omkring mål, rollefordeling og gode samarbejdsaftaler. Vi håber, du vil lade dig inspirere og dykke ned i stoffet på flere niveauer gennem interviews eller de mere dybdegående artikler. Det har langtfra været muligt at bringe alle de forløb, produkter og artikler, der er blevet produceret i løbet af de tre år. Kig videre på Tine Seligmann, projektleder og museumsinspektør, Museet for Samtidskunst Evalueringen af projekt Learning Museum har vist, at noget af det vig tigste for et tværinstitutionelt samarbejde er det personlige møde, kendskabet og det at gøre noget sammen i praksis! Gennem workshops og netværksmøder skabes der en platform for samarbejde, dialog og vidensudveksling. Netværkets betydning må ikke underkendes, og der skal også være noget at samles og netværke om! I Learning Museum har det samlende fokus været tilrettelæggelse af undervisningsforløb til lærerstuderende, og herunder har der været mange steps på vejen, hvor roller er blevet brudt op, og hvor fagligheder og didaktikker er blevet blandet. Det har været kompetenceudviklende for alle parter, og ofte har tværfaglighed og innovation været resultatet. Det giver vi videre i denne publikation, som bygger på idéen om peer-to-peer-formidling. Indhold Tværinstitutionelt praksissamarbejde 8 Mindmap: Praksisfællesskaber 10 Peer-to-peer-formidling 12 Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! 14 7

6 8 MODEL Tværinstitutionelt praksissamarbejde Af Tine Seligmann, projektleder Learning Museum-modellen er et eksempel på, hvordan man kan imødekomme og styrke tværinstitutionelle samarbejder. Model - len viser hvordan vi har arbejdet med at knytte læreruddannelser, museer og skoler sammen: For at nå vores mål, nemlig at optimere grundskolernes brug af museerne. Brugeren som ressourceperson I Learning Museum har vi arbejdet med et brugerinddragende perspektiv, hvor de lærerstuderende har været i centrum for udvikling af undervisningsforløb på museerne. Målet har været at få disse institutioner og fagligheder til at spille sammen. Vi har betragtet de studerende som ressourcepersoner for udvikling af museernes undervisningsafdelinger. Roller brydes op De studerende er placeret ud for hver institution: Her ind - tager de forskellige roller i forhold til de forskellige institutioner og personer, som de interagerer med og er aktive i: som studerende, som praktikanter, som kommende lærere. eeee hhhh jjjj MUSEET Praktikant på museum Illustration: Tine Seligmann Museums - didaktik Lærer - uddanner Museums - underviser C LÆRERUDDANNELSEN Kommende lærer Lærer - studerende GRUNDSKOLEN jkjkjk jkjkjk Praktikant i grundskolen Tværfaglighed og innovation Det tværfaglige kommer naturligt i fokus. De traditionelle barrierer mellem fag og de forskellige museer får en mindre betydning, når de forskellige parter indtager nye roller og positioner. Det innovative styrkes, når forskellige fagligheder arbejder sammen. Fag didaktik Pædagogik og undervisning 9 Fagligheder og didaktikker blandes I forbindelse med undervisningsforløbene og i de studerendes interaktion med læreruddanner, museumsunderviser og professionelle i grundskolen trækkes og blandes de forskellige fagligheder og didaktikker rundt i kredsløbet. Kompetenceudviklende for alle parter Evalueringen af tætte praksisfællesskaber omkring realisering af et fælles projekt ( uddannelse af lærerstuderende ) viser sig at blive kompetenceudviklende for alle parter. Det kommer ikke kun den studerende til gode, men også de involverede institutioner og aktører rundt om den studerende. Læreruddanner får mulighed for at udfolde teori i praksis, museumsunderviser styrkes på pædagogik og undervisning. Fleksibilitet andre institutioner, aktører og fagligheder Modellen kan bruges meget fleksibelt til at knytte flere og forskellige institutioner, aktører og fagligheder sammen. Hvor de personer, der binder institutionerne sammen det brugerinddragende led kan være den enkelte elev, førskolebarnet, familien, den professionelle lærer, den unge m.fl. Institutionerne kan byttes ud med andre uddannelsesinstitutioner, men også klubber, biblioteker, gallerier, foreninger, kunstnersammenslutninger m.fl. Det afgørende er, at man definerer sin målsætning, laver gode samarbejdsaftaler, drikker en kop kaffe og gør det sammen!

7 Praksis fællesskaber 10 KÆRLIGHED OG KENDSKAB tager tid mit fag dit fag åbenhed, accept og respekt VIDENDELING faglighed nye perspektiver udvikling af læringsarenaen NETVÆRK fælles fokus brobygning større end du tror! PROCES læringspotentialer udvikling af praksis kreativitet og innovation 11 KOMMUNIKATION synlighed resultater relationer SAMARBEJDE ROLLEFORDELING hvem og hvorfor? brugerinddragelse samarbejdsformer tværinstitutionelt og tværfagligt fælles klare mål - udbytte for alle parter drik en kop kaffe! EVALUERING bæredygtighed videndeling mål

8 Peer-to-peer formidling Hvordan bruges praksismanualen? Det er ikke intentionen, at læseren skal overtage de udviklede forløb eller produkter. Det er idéen, at læseren selv bearbejder og omsætter de beskrevne undervisningsog praktikforløb, så de kommer til at passe til netop Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark og projektets evaluator hans eller hendes praksis og kontekst. I denne bearbejdningsfase kan læseren spørge sig selv: Hvilket potentiale har dette undervisningsforløb, praktikforløb eller bachelorprojekt for mig i min undervisning (hvad enten det er undervisning på lærerud- I projektet har deltagerne arbejdet med at udvikle (inno- dannelsen eller på museet)? 12 vere) egen praksis. Det har de gjort gennem samarbejder om konkrete undervisningsforløb, oplæg, praktikophold og bachelorprojekter. Tanken med denne publikation er, at Hvordan og i hvilken udstrækning støtter beskrivelsen af forløbet min egen planlægning, gennemførelse og 13 andre undervisere og museumsformidlere ved at lade sig evaluering af et lignende forløb? inspirere af undervisningsforløbene og skabelonerne kan innovere egen undervisning. Derfor kan man sige, at denne formidling af konkrete forløb og erfaringer fra projektet Giver forløbet mig inspiration til selv at udvikle nye tiltag? bygger på idéen om peer-to-peer-formidling. Peer-to-peerformidling handler almindeligvis om, at formidling af erfaringer foregår mellem mennesker, der er ligeværdige og Giver forløbet mig inspiration til selv at udvikle samarbejdsrelationer med læreruddannere hhv. museums- typisk befinder sig inden for samme fagfællesskab. I Le- folk? arning Museum, og derfor også i denne publikation, er målet, at fagfolk fra forskellige faglige fællesskaber og med forskellige fagligheder gennem et konkret samarbejde Hvad lærer den studerende ved at bruge museet som læringsrum gennem dette forløb? har skullet udvikle praksis. Men fordi alle deltagerne har deltaget ligeværdigt i projektet, vælger vi at omtale inspirationsmaterialet som peer-to-peer-formidling for- Hvordan lærer den lærerstuderende at bruge museet som læringsrum i dette forløb? stået som fagfælle til fagfælle i det faglige fællesskab, vi også fremadrettet kalder Learning Museum, og som er opstået på tværs af institutioner og har som mål, at Hvordan eller i hvilken udstrækning støtter forløbet den studerende i at være kreativ og innovativ i sin lærer studerende og grundskolelærere lærer at bruge museet måde at arbejde på? som et andet læringsrum. God fornøjelse!

9 Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! internt og eksternt i et projekt. Det involverer, aktiverer og motiverer. Processen er målet I projekt Learning Museum har vi gjort processen til vores mål. I projektperioden er vi kommet i mål rigtig mange gange. En aftale kommer på plads, en kontakt knyttes, et undervisningsforløb gentages, en studerende kommer i praktik, en artikel offentliggøres på hjemmesiden, et nyhedsbrev går i luften, en evaluering diskuteres. Synlige 14 Projekt Learning Museum Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst resultater, store som små, skaber motivation, og viden, der deles, skaber bæredygtighed i mange led, før under og efter det synlige produkt ligger der. Det sker både hos den enkelte, hvor produktet udklækkes og rodfæstes, og hos den anden eller fællesskabet, hvor det spejles og 15 formes i et nyt blik. Lad os kalde det Lifelong Learning. Når en faglighed krydser sit spor Learning Museum er et nationalt samarbejdsprojekt mellem 26 museer (kultur- og naturhistoriske museer og kunstmuseer) og 13 læreruddannelser. Målet er at styrke samarbejdet mellem museer, læreruddannelser og skoler. Det skal nås gennem et brugerinddragende fokus, hvor lærerstuderende inddrages som ressourcepersoner i museernes undervisningsafdelinger. Synlighed, kommunikation og videndeling er omdrejningsfaktorer for projektets bæredygtighed. Al den proces tager tid, tid og tid igen. Det er et grundvilkår og vores største udfordring. Men tid skaber også tætte relationer og forståelse for hinandens verdener over tid. Og det er nemlig vores anden store udfordring, at lære og forstå hinandens verdener; at turde lukke den verden, man ikke kender, ind og stole på, at det går nok alligevel vi er i en proces. Måden, projektet grejes i Aalborg, er ikke den samme som i Esbjerg eller Vordingborg, for vi er mennesker, personligheder og fagligheder. Der er store forskelle på mål og værdisæt på de enkelte institutioner, både museerne imellem, læreruddannelserne imellem og naturligvis mellem læreruddannelserne og museerne. Men det er lige præcis her, styrken ligger, og det er i den gryde, nye idéer koges og smages til i et koncept, hvor vi kan fastholde og udvikle gode Synlighed, kommunikation og videndeling kontakter og udviklingsmuligheder. Synlighed, synlighed og synlighed igen. Synlige, dokumen- Kommunikation og evaluering fra Day One! terede resultater, produkter, artikler, undervisningsforløb og evalueringsprocesser sparker processen i gang. Målrettet facilitering af møder, workshops og offentlige seminarer skaber rum for udveksling af viden og erfaringer Projektets kommunikations- og evalueringsstrategi har fra Day One været en vigtig del af den løbende implementering og en bestræbelse på at gøre projektet bæredygtigt. Om -

10 drej ningspunktet har været at tænke projektet som et kon- rende, der er brugerne, dvs. dem, der står i centrum cept, alle kan forholde sig til og drage erfaringer fra. for mødet på museet. De ses i projektet som centrale res- Et koncept, ikke kun for projektdeltagerne og de involve- sourcepersoner, der skal være med til at udvikle museer- rede institutioner, men for alle landets museer og lærer- nes undervisningsafdelinger. Alt imens deres kompetencer uddannelser. Derfor har vi helt fra projektstart haft en og viden om det eksterne læringsrum vokser, udfordres vi offentlig hjemmeside, tematiske nyhedsbreve og en face- på museerne i vores traditionelle handlingsmønstre. Og book-gruppe. Her finder man undervisningsforløb, artikler hvis vi lige skal tage endnu en udfordring, så ligger den og videointerviews med projektdeltagere og studerende. her: At vi fra museernes side ikke bare fortsætter, som Det har ikke været svært at få opdateringer ind i disse vi plejer, nemlig med at fortælle om alt det, vi er gode fora. Den offentlige synlighed med fokus på videndeling til og føler os trygge ved, men at vi inddrager den krea- har gjort alle deltagere bevidste om deres mål og motive- tive viden og de idéer, som de studerende kommer med. Det ret dem til at omsætte deres erfaringer i formidlbare skaber et andet møde og en anden undervisningssituation. produkter. I projektet har vi haft en evaluator. Hun har Hvis det lykkes, og museumsunderviseren kaster et nyt lys 16 været meget værdifuld i tilrettelæggelsen af en procesunderstøttende evalueringsplan, der hele tiden har taget temperaturen på what works? Alle samarbejdsforløb, pro- på sin undervisning, vil den kommende lærer også gribe mødet med museet an på en meget mere aktiv måde, der i sidste ende vil komme danske skoleelever til gode. Det er 17 jektdeltagere og studerende er løbende blevet evalueret. en win-win-situation, der rækker langt videre end som så. Selv om de problemer, projektet er stødt på, såsom tid, For rundt om den studerende har vi lærerunderviserne, der intern kommunikation m.v., er kommet som en overraskelse, får lejlighed til at bruge museernes rum til at omsætte så er de blevet formuleret og taget under lup af vores den teori i praksis, de har svært ved at tydeliggøre på evaluator. Hun er fløjet over projektet og har hjulpet os læreruddannelserne. På museerne får de samtidig øje på de på vej med konstruktive redskaber og analyser af det, vi tværfaglige potentialer, når de i samarbejde med kollega- nogle gange selv har svært ved at se i et bredere per- er fra andre fag mødes i museumsdidaktikken. I projek- spektiv. På den måde har vi hele tiden bevæget os et tet arbejder vi således på mange planer samtidig. Lokalt skridt nærmere bæredygtighed og realistiske forventninger i den enkelte institution, regionalt mellem institutio- til produktet i stedet for at sidde med en flad rapport, nerne og endelig nationalt, hvor vi alle sparker ind i når vi alle er fløjet fra reden. den store videndelingskasse, så projektet kan løfte sig Hvem skal så lære hvad og af hvem? ud over rampen. Afdæk eksisterende netværk og ressourcepersoner Handler det hele så bare om projektledelse, kommunikation og synlighed? Learning Museum er ikke et revolutioneren- Det brugerinddragende fokus er eksemplarisk i sin form og de, nyskabende projekt i sig selv, men projektet har kan overføres til andre målgrupper eller brugere, så også skabt en ramme for udvikling af samarbejdsformer og net- disse målgrupper kan få glæde af et tværkulturelt og værk mellem museer og uddannelsesinstitutioner, som hid- tværfagligt samarbejdsnetværk grundskole, læreruddannelse til ikke har været etableret. Lærende partnerskaber. Må- og museer imellem. Her kan eksempelvis grundskolerne in- ske er det her, det nyskabende ligger: At insistere på og volveres i samarbejder, hvor de professionelle lærere el- fastholde, hvordan gør vi det her sammen og ikke hver for ler den enkelte elev kan blive ressourcepersonen og kata- sig? Hvilken værdiforøgelse ligger der i, at tingene ud- lysator for det store netværk, som knytter sig til dem. vikles i fællesskab? I Learning Museum er det et bruger - Det handler nemlig også om at afdække eksisterende net- inddragende fokus, der binder samarbejdsparterne sammen værk, og her vil man kunne finde spor på kryds og tværs og skaber rammen. I dette projekt er det de lærerstude- mellem skoler, læreruddannelser og kulturinstitutioner/

11 museer, som kan udbygges og fastholdes: Eksterne og interne, formelle og uformelle, sociale og faglige, individuelle og organisatoriske. Museer, læreruddannelser og skoler skal altså ikke til at opfinde nye netværk, men i højere grad arbejde med eksisterende netværk og samarbejdsrelationer. Vil det så sige, at man bare skal finde sit netværk, og så kører det? Nej, nej og igen nej. Ligegyldigt hvor erfarne institutionerne er i samarbejdsrelationer, kræver netværk og samarbejdsprocesser løbende facilitering. For når motivationen og drivkraften ligger i synlighed, kommunikation og proces, så skal dette konstant underbygges og fremelskes. Måske er det også derfor, vi så ofte ender ud med projekter og netværk, der falder til jorden, fordi vi ikke erkender, at der er nogle, der skal holde hjulene i gang, at vi skal have en ramme og en konkret sag at netværke omkring. Evaluering ILearning Museum har vi gennem hele projektforløbet arbejdet med en projektunderstøttende evalueringsplan, der har fokuseret på proces og udvikling. Vi har hele tiden stillet spørgsmålet what works? som en vigtig del af den løbende implementering og bestræbelse på at gøre projektet bæredygtigt. I de følgende to artikler beskriver projektets evaluator 18 Dorthe Carlsen, hvilke kriterier og hvilket blik hun 19 har lagt på projektet. Hvordan? Et vigtigt og afsluttende mål for projekt Learning Museum er at videregive vores erfaringer, vores koncept: Hvordan gør vi det her? Hvordan planlægger man undervisningsforløbene? Hvordan skal de studerende inddrages? Hvordan skal sammenhængen mellem undervisningen på læreruddannelsen og på museet fordeles? Hvornår og hvordan skal de deltagende institutioner mødes? Derfor er resultatet og afslutningen på projekt Learning Museum en praksismanual med anbefalinger til samarbejdsformer og netværk samt en artikelsamling. Der foreligger også en afsluttende evalueringsrapport, som medtager samarbejdsformer, undervisningsforløb, produkter og praktik m.v. Dette er vigtige dokumenter og redskaber i den videre implementering lokalt, regionalt og nationalt. Den første tekst er en beskrivelse af den projekt - understøttende evalueringsplan. Herunder hvilke metoder og evalueringsdesigns der er blevet arbejdet med, samt udvalgte fund fra evalueringen. Hvad er projektets bærende idé og innovative potentialer? Og hvordan kan tætte samarbejds relationer bidrage til at skabe nye praksisser? Den anden artikel er en mere praktisk guide til, hvordan man selv kan arbejde med evaluering af egne projekter, undervisningsforløb eller læremidler. Artiklen er bygget op om følgende centrale spørgsmål: Hvad kan og vil vi evaluere? Ud fra hvilke værdier? Hvordan evaluere? Hvad kan og vil vi bruge vores evaluering til? Artiklen har været bragt i MiD MAGASIN, nr. 29, oktober 2013

12 Learning Museum set med evaluators øjne Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark Learning Museum set med evaluators øjne Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler 29 Hvad er en evaluators opgave? I Learning Museum har vi fra begyndelsen af projektet arbejdet med en projektunderstøttende evalueringsplan, der har fokuseret på proces og udvikling i hele forløbet. Her præsenteres, hvilke metoder og hvilket evalueringsdesign der er blevet arbejdet med, samt udvalgte fund fra evalueringen. Hvad er projektets bærende idé og innovative potentialer? Hvordan kan tætte samarbejdsrelationer bidrage til at skabe nye praksisser? Evalueringen har haft et lærende perspektiv i fokus. Og en af konklusionerne er, at de involverede projektdeltagere har lært at bruge museet som læringsrum på flere måder. Den samlede evalueringsrapport kan læses på Projektunderstøttende evaluering Når vi i projektet har kaldt evalueringsarbejdet for projektunderstøttende, mener vi, at formålet med evalueringen ikke har været at afsige summative værdidomme. Det har ikke været et mål i sig selv at vurdere praksis, men at udvikle praksis gennem løbende sparring ind i projektet. Her har den løbende dialog om projektets fremdrift mellem projektleder og evaluator været vigtig. Hvordan involveres og faciliteres projektdeltagerne kontinuerligt i hele forløbet? Dette toner evalueringen i retning af et aktionslæringsperspektiv. I aktionslæring (og brugerdreven innovation) er grundfiguren ligesom i Learning Museum udvikling af praksis gennem eksperimenter med/i praksis med en efterfølgende refleksion herover. I et mere generaliseret sprog kan man sige, at det drejer sig om reflekteret læring i fællesskab, og at brændstoffet er projekthandlinger, der er relateret til deltagernes daglige arbejdspraksis og professionsudøvelse. Konkret i Learning Museum har det betydet, at det har været væsentligt at etablere læringsgrupper i form af tætte samarbejder mellem museumsfolk og læreruddannere både lokalt og nationalt, og at disse har skullet udvikle, gennemføre og evaluere konkrete undervisningsforløb for og med lærerstuderende. Evalueringsarbejdet har været organiseret med en ekstern evaluator i rollen som vejleder i bestræbelserne på at opbygge og tilpasse aktiviteter og tiltag i overensstemmelse 21

13 22 med projektets bærende idé og antagelse. Nemlig at samarbejdet mellem museer, læreruddannelser og skoler kan gentænkes, styrkes og udvides gennem afprøvning af undervisnings- og praktikforløb med lærerstuderende i centrum. Læring er al evaluerings mest overordnede pointe Det samlede evalueringsdesign er inspireret af det, man inden for evalueringsverdenen kalder virkningsevaluering. Idéen i virkningsevaluering er at tage udgangspunkt i de forestillinger, der på forhånd findes hos projektledelsen og projektdeltagerne om, hvordan en given indsats virker. På grundlag heraf undersøges det, om disse forestillinger så også har ladet sig omsætte til praksis. Denne undersøgelse er foregået inden for rammerne af et kvalitativt eksplorativt design. Det vil sige, at evaluator nysgerrigt har udforsket projektet og indtaget rollen som den, der spørger: Hvordan lærer lærerstuderende at bruge museer som alternative læringsrum i undervisningen i grundskolen? Professor i statsvidenskab Evert Vedung karakteriserer evaluering som en aktivitet, der reflekterer over andre aktiviteter for at uddrage viden, som kan være til gavn i fremtidige forbedringer af disse aktiviteter. Læring er al evaluerings mest overordnede pointe. 1 I Learning Museum har evalueringen også været gennemført som en aktivitet, der reflekterer over andre aktiviteter. Aktiviteter i Learning Museum har været eksempelvis undervisnings- og praktikforløb, bachelorprojekter og samarbejde mellem projektdeltagerne fra de forskellige institutioner. Evalueringen har haft som mål både at skabe overblik over disse aktiviteter og at reflektere over disse aktiviteter. Det har således været evaluators intention, at den projektunderstøttende evaluering har skullet bidrage til: At tydeliggøre og fastholde, hvad der er målet med projektet for alle involverede projektdeltagere At give indsigt i og sætte fokus på, hvilke aktiviteter der afprøves og hvorfor for at nå projektets mål Løbende at visualisere projektets strategi og fremdrift for projektdeltagerne samt bidrage til projektdeltagernes refleksioner herover Et projekt i fire faser Learning Museum er gennemført i fire overordnede faser. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om successive faser, hvilket vil sige, at projektdeltagerne gennem hele projektperioden er fortsat med de etablerede aktiviteter, fx at udvikle og afprøve undervisningsforløb. 1. Afdækning: Første fase af projektet var en afdækning af projektdeltagernes forventninger til projektet 2. I evalueringen analyseres disse udsagn for at vise noget om projektdeltagernes forforståelse før projektet. Hvordan tænker de forskellige projektaktører inden projektet om projektet? 2. Eksperimenter med forløb: I projektets anden fase blev der eksperimenteret med en lang række undervisningsforløb, der blev gennemført i samarbejde mellem læreruddannelser og museer. Forløbene har haft forskellig varighed, forskelligt indhold og forskellige grader af samarbejde. Eksperimenter med undervisningsforløb er fortsat i hele projektperioden. 3. Eksperimenter med praktik: I tredje fase af projektet blev der eksperimen - teret med og afprøvet forskellige praktikformer for lærerstuderende på museer. Disse praktikforløb har ligesom undervisningsforløbene haft meget forskellig varighed, indhold og karakter. 4. I denne fase har der været fokus på formidling og opsamling af projekterfaringer. Samtidig er undervisningsforløb, samarbejdsformer, praktikforløb og andre handlinger fra projektet konceptualiseret på en måde, så det kan fungere som inspiration for andre efter projektets afslutning. Evalueringsmetode og dataindsamling Når man i tre år arbejder med procesunderstøttende evaluering på det samme projekt, kommer man tæt på! Derfor er det vigtigt som evaluator at eksplicitere evalueringens metode og datagrundlag for på den måde at sikre sig en systematisk tilgang. Man må på en gang leve sig ind i projektet og samtidig kunne holde projektet ud i en arms længde. Evalueringen baserer sig på en kombination af kvantitative og kvalitative data. Evalueringens kvantitative data - grundlag er en opgørelse af de samlede konkrete aktiviteter i projektet. Det vil sige en optælling af, hvor mange undervisnings- og praktikforløb der er blevet afviklet, samt hvor mange bachelorstuderende der har brugt Learning Museum som ramme og til indsamling af empiri til deres projekter. En samlet oversigt findes som bilag til evalueringsrapporten. Kvantitative data giver konkrete svar på spørgsmålet om, i hvilken udstrækning Learning Museum har været gennemført i overensstemmelse med det tilsigtede mål om at etablere lokale samarbejdsprojekter mellem projektets læreruddannelser og museer. Opgørelsen viser, at alle deltagende institutioner har været involveret i samarbejdsforløb, men den viser også, at der har været forskelle fra region til region. Fra afdækningen ved vi, at nogle læreruddannere og museumsundervisere allerede fra start havde gode og veletablerede samarbejdsrelationer inden projektet mens andre først skulle i gang med at opbygge et samarbejde. Dette betyder også, at aktiviteterne har været forskellige både omfangsmæssigt og indholdsmæssigt. Interessant og prægnant er det blandt andet, at det er lykkedes at etablere en række tværfaglige samarbejder med udgangspunkt i forskellige fag i læreruddannelsen. Dette er med til at styrke projektets forestilling om museet som et andet læringsrum i alle fag. De kvalitative data er genereret gennem interviews, produkter og forløbsbeskrivelser af undervisnings- og praktikforløb. Allerede tidligt i projektet gennem - førtes en kortere skriftlig evaluering med projektdeltagerne, som fokuserede på de første erfaringer med projektet. Sidst i projektet er gennemført en mere omfattende skriftlig evaluering, hvor projektdeltagerne har fået mulighed for at formulere sig både om deres projektdeltagelse og om deres vurdering af organiseringen af projektet. Disse skriftlige evalueringer indgår som centrale dokumenter i analysen i evalueringen. Endelig er en vigtig kilde til viden om projektet de tilbagemeldinger og diskussioner, som evaluator har fået i forbindelse med fremlæggelser af analyser og perspektiver på projektets to årlige workshops. 23

14 24 Projektets bærende idé og innovative potentialer Udviklingsprojekter som Learning Museum bygger altid på en helt overordnet idé om, hvad der skal til, for at man kan opnå det, man ønsker at opnå. I evalueringsfagsproget kaldes dette en programteori. Programteorien i Learning Museum er sagt helt kort en idé om, at udvikling og afprøvning af undervisnings- og praktikforløb kvalificerer kommende grundskolelæreres brug af museerne og på sigt grundskolernes brug af museernes læringspotentialer, samtidig med at museerne opkvalificerer deres undervisning til elever. Trin på vejen mod dette mål er aktiviteter som sam - arbejde mellem læreruddannelser og museer herunder besøg og praktik på museer og museer på besøg på læreruddannelsen. Det er generelt for et udviklingsprojekts programteori, at den er formuleret meget overordnet og giver plads til, at forskellige aktører i projektet arbejder ud fra hver deres fortolkning. I Learning Museum er det dette spillerum, der har givet mulighed for innovation og det innovative samarbejde. Lektor Niels Henrik Helms indkredser netop innovation som det at skabe en ny social praksis: Innovation handler om at skabe en ny praksis. Det vil sige, at vi både skal finde på noget nyt og få det til at fungere. I daglig tale skelner vi ikke altid mellem kreativitet og innovation, men vi kan godt afgrænse det ved at sige, at kreativitet er det at finde på noget nyt og innovation er at få det til at fungere. Det vil sige, at kreativiteten er knyttet til den enkelte, selvfølgelig ikke som en isoleret ø, men mennesket i dets samspil med en omverden. Innovation er til gengæld i særlig grad baseret på at skabe og udvikle dette samspil og er således en social proces. 3 Vi ved allerede fra mange tidligere forsknings- og udviklingsprojekter noget om kvalitet i mødet mellem børn/elever og museum. Learning Museum inddrager denne viden, men sætter også et nyt perspektiv på dagsordenen, idet man her eksperimenterer med og undersøger, hvad sker der, når flere aktører kommer på banen: museumsfolk, læreruddannere, lærerstuderende. Det unikke i Learning Museum er fokus på lærerstuderende og udviklingen af det innovative samarbejde mellem læreruddannere og museumsfolk om at lære den kommende lærer at inddrage museer i sin undervisning. Det professionsdidaktiske forhold er så at sige flerdoblet; det er ikke kun den lærerstuderende, der udfordres i mødet med praksis, også museumsfolk og læreruddannere må lade sig udfordre af fagdidaktikkens hvad og hvordan, når faget konkretiseres i nye kontekster. Dette forhold skærper så at sige alle aktørers bevidsthed om også at tænke hvem og hvorfor frem for kun at tænke hvad og hvordan! Centrale fund fra evalueringen I dette afsnit fremdrages nogle centrale fund fra evalueringen, som kan tænkes at være til gavn i fremtidige projekter af denne art. Samarbejdets betydning Museet som læringsrum Om at designe for læring Samarbejdets betydning Etableringen af tætte samarbejder mellem museumsfolk og læreruddannere har fra begyndelsen været en central og grundlæggende idé i projektet. Og evalueringen viser, at disse samarbejder har stor betydning for den tilsigtede virkning, nemlig opkvalificering af grundskolernes brug af museerne. Den afsluttende evaluering viser, at projektdeltagerne tillægger samarbejdet afgørende betydning for udkommet af projektet. 93 procent af projektdeltagerne svarer i den afsluttende evaluering, at deres samarbejde på tværs af læreruddannelse og museum er styrket gennem projektet. Det afgørende er ifølge projektdeltagerne det personlige møde, kendskabet, tid, og at man gør noget sammen. Det kan illustreres med citater som dette: Vi har tidligere haft et godt samarbejde med læreruddannelsen men det har enten været kortere forløb eller været hængt op på projektpenge med et bestemt formål/afprøvning. Her [i Learning Museum] har vi kunnet finde en form, hvor der er gensidigt samarbejde og hvor der er afprøvet nye samarbejdsrelationer med de studerende. Og: At have fået personligt kendskab til lektorer og elever på læreruddannelsen. Man kan sige, at det fysiske møde projektdeltagerne imellem konstruerer et refleksions- og udviklingsrum. Men evalueringen viser også, at det ikke er nemt at træde ind og ud af dette rum og altid give projektet den fornødne prioritering og tid i forhold til udfordringerne i hverdagen. Derfor synes projektets workshops i kombination med det helt konkrete samarbejde om at udvikle forløb for lærerstuderende at fremstå som meget virksomme. De fælles work - shops kan derfor karakteriseres som et væsentligt greb og en betydningsfuld organisatorisk ramme om det udviklende og innovative samarbejde. På projektets workshops er deltagernes idégenerering og dialog blevet faciliteret på forskellig vis, fx via brugen af Muvi-Cards, tegneøvelser, gruppearbejde, speakers corner og oplæg fra eksterne fagpersoner. I denne sammenhæng er det interessant at bemærke, at også de deltagende institutioner, der i forvejen havde erfaringer med samarbejde med læreruddannelser inden Learning Museum, har fået styrket og udvidet dette samarbejde. Et eksempel er fra Arbejdermuseet i København, hvor de gennem årene har haft mange lærerstuderende på besøg, og hvor de tidligere på deres workshops fortalte de studerende, hvad de kunne bruge dem til, og hvor den reflekterende del primært lå på læreruddannelsen. I projektperioden har dette forhold ændret sig til at komme begge parter til gode: Vi skulle væk fra det asymmetriske forhold mellem os og dem og hen til at mødes i et fælles refleksionsrum. Derfor er formen med involverende workshops med reelle problemstillinger og konkrete opgaver i udstillingerne, der skal løses, blevet konceptet for de workshops, vi nu afholder. 4 Museet som læringsrum Museet som et andet eller alternativt læringsrum er ligeledes et centralt omdrejningspunkt i projektet. Er der grundlag for at konkludere, at de studerende har oplevet museet som et alternativt læringsrum? Ja. De studerende er ikke systematisk blevet spurgt om, hvad de har lært af projektet. De er i forskellige sammenhænge blevet spurgt til deres oplevelser (fx er de studerende, der har været i praktik, blevet spurgt om, hvad de har lært heraf). Når man alligevel kan tillade sig at konkludere, at de studerende har 25

15 26 oplevet museet som et andet læringsrum, er det på baggrund af læreruddannernes og museumsfolkenes udtalelser og projektlederens interview af studerende, men især på baggrund af de produkter og undervisningsforløb til brug for elever, som de studerende har produceret til museernes udstillinger og samlinger. Analyser af de udviklede og afviklede undervisningsforløb og produkter viser, at man på mindst to måder kan tale om, at lærerstuderende har lært at bruge museerne. Lærerstuderende lærer ved at bruge museet Lærerstuderende lærer at bruge museet At lære ved at bruge museet betyder, at den lærerstuderende lærer noget om sit fag ved at bruge museet. Fag er her bå - de fagfaglige fag som billedkunst, histo - rie, geografi eller matematik, men også almen didaktik og kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab som fag i læreruddannelsen. Det, at undervisningen foregår uden for de velkendte klasse - værelsesrammer, betyder, at planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen må gentænkes. At lære at bruge museet betyder, at den lærerstuderende lærer at udnytte museets potentialer i en undervisningsmæssig sammenhæng. Det vil sige, at den studerende for at kunne udnytte museets potentiale i undervisningen bå - de skal vide noget om museet (museet som institution), om museet som lærings - miljø/museet som et didaktisk rum og endelig vide noget om, hvordan man samarbejder på tværs af professioner (lærer og museumsformidler). Begrebet læringsrum dækker således både over et fysisk rum (museumsrummet med sine særpræg og karakteristika, herunder særligt genstandene og miljøerne) og et didaktisk rum. Man kan også sige, at et læringsrum muliggør bestemte undervisnings- og læringsformer og rammesætter forskellige former for interaktioner. De studerendes tilrettelæggelse af undervisningsforløb bygger på tværs af forløb og museer på principper som dialogbaseret undervisning 5, æstetiske lære - processer 6 og Merethe Frøylands tre forudsættende faktorer 7. Det betyder helt kort fortalt, at læreprocesserne skal knytte an til rummet og genstandene, inddrage mange repræsentationsformer (kroppen, det visuelle, sproget), og at der bl.a. gennem en aktiv dialog og flerstemmighed skal være sammenhæng mellem elevernes umiddelbare oplevelser og refleksioner herover. Om at designe for læring Det har været karakteristisk for mange af de udviklede samarbejdsforløb, at museumsformidleren og læreruddanneren har tilrettelagt et undervisningsforløb for et hold lærerstuderende, hvor de med udgangspunkt i en udstilling, en genstand eller et miljø skulle producere et læremiddel eller et undervisningsforløb til elever i grundskolen. Læremidlet har skullet bygge på et eller flere af ovenstående principper ved fx at lægge op til aktiv dialog eller etablere æstetiske læreprocesser for eleverne. I mange tilfælde har der været stillet krav om, at læremidlet skulle være digitalt eller inddrage digitale ressourcer. Man kan sige, at museumsformidleren og læreruddanneren har designet et forløb, som gør den studerende producerende. Når man kigger på de lærerstuderendes læremidler og undervisningsforløb, ser man, at de over- tager dette design og også designer forløb, hvor eleverne fx med udgangspunkt i en selvvalgt genstand fra en udstilling skal producere en lille film, der viser deres forståelse af dette eller hint. Lærerstuderende gør altså, som deres egne lærer(e) gør og her er læremestrene både læreruddanneren og museumsfolkene. Når man zoomer ind, ser man altså, at de udviklede forløb er karakteriseret ved at være drevet af bestemte designforestillinger. Hermed menes, at det ser ud, som om at de forløb, hvor projektdeltagerne lærer noget, er de forløb, hvor lærerstuderende selv producerer nye designs. Det vil sige de forløb, hvor læreruddannere og museumsfolk designer forløbet for de lærerstuderende således, at de skal producere didaktiske designs i form af læremidler (små eller store) eller undervisningsforløb. Man kan også sige: design rykker! I Learning Museum er læreruddannere og museumsfolk sat til at producere design for studerende, som sammen med museumsfolk designer lærings - designs for grundskoleelever. At sætte de studerende og eleverne til at vise deres forståelse gennem produktion falder godt i tråd med nyere designteoretiske perspektiver. I et designteoretisk perspektiv på læring fokuseres netop på, hvordan individet bruger de tilgængelige ressourcer til at skabe og vise sin forståelse. Noter: 1 Vedung, E. (2009). Om minimale og kontekstuelle definitioner af evaluering, i: Cepra-striben, nr. 7/ Denne afdækning er gennemført af projektleder Tine Seligmann. 3 Helms, Niels Henrik (2009). Metodeudviklings seminar. Lokaliseret på: 5,1030)/Metodeseminar_KnowledgeLab.pdf 4 Svendsen, A.R. (2014). Museet som et kvalificeret læringsrum Hvordan formidler man en arbejderfamilies trange kår? Eller soldaternes hverdagsliv?, i denne publikation 5 Dysthe, O., N. Bernhardt og L. Esbjørn (2012). Dialogbaseret undervisning. Kunstmuseet som læringsrum. Skoletjenesten & Unge Pædagoger 6 Hohr, H. (1999). Den estetiske erkjennelsen, i: Det praktisk musiske, KvaN, 1999, 19. årg. 7 Frøyland, M. (2011). Mange erfaringer i mange rum, i: Hyllested, T. (2011). TEMA: Museumsdidaktik, Unge Pædagoger, nr.1/2011 Referencer: Albæk, P. (2001). Vidensinteresser og de mange betydninger af evaluering et udviklingsperspektiv, i: Dahler-Larsen, P. og H.K. Krogstrup (red.) (2001). Tendenser i evaluering. Syddansk Universitetsforlag Dahler-Larsen, P. og H.K. Krogstrup (2004). Nye Veje i Evaluering. Systime Academic Damlund, V. & H. Rander (2004). Udvikling af didaktikken i Det Åbne Læringscenter, i: AGORA nr , side Dysthe, O. (2011). Museernes særlige læringspotensiale i et dialogisk og flerstemmigt perspektiv, i: Hyllested, T. (2011). TEMA: Museumsdidaktik, Unge Pædagoger, nr.1/

16 28 Dysthe, O., N. Bernhardt og L. Esbjørn (2012). Dialogbaseret undervisning. Kunstmuseet som læringsrum. Skoletjenesten & Unge Pædagoger Frøyland, M. (2011). Mange erfaringer i mange rum, i: Hyllested, T. (2011). TEMA: Museums didaktik, Unge Pædagoger, nr.1/2011 Helms, Niels Henrik (2009). Metodeudviklings - seminar. Lokaliseret på: 5,1030)/Metodeseminar_KnowledgeLab.pdf Hohr, H. (1999). Den estetiske erkjennelsen, i: Det praktisk musiske, KvaN, 1999, 19. årg. Madsen, B. (2010). Aktionslæringens DNA. Systime Mortensen, M. & N. Quistgaard (2011). Hvordan kan man evaluere udbytte af museumsbesøg?, i: Hyllested, T. (2011). TEMA: Museumsdidaktik, Unge Pædagoger, nr.1/2011 Salander, S. & G. Kress (2012). Læringsdesign i et multimodalt perspektiv. Frydenlund Svendsen, A.R. (2014). Museet som et kvalificeret læringsrum Hvordan formidler man en arbejderfamilies trange kår? Eller soldaternes hverdagsliv?, i denne publikation Vedung, E. (2009). Om minimale og kontekstuelle definitioner af evaluering, i: Cepra-striben, nr. 7/2009 Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark og evaluator i Learning Museum I Learning Museum har et centralt om - drejningspunkt været læreruddanneres og museumsfolks udvikling af forløb for og med lærerstuderende. Undervejs i projektet har projektdeltagerne spurgt om, hvordan de selv kunne evaluere deres egne forløb. Denne lille artikel er et forsøg på meget kort at guide projektdeltagere til at arbejde med evaluering af deres egne projekter, undervisningsforløb og læremidler. Artiklen er bygget op om følgende centrale spørgsmål, som ethvert evalueringsdesign bør tage stilling til uanset om man skal evaluere projekter, undervisningsforløb, læremidler eller noget helt andet 1 : Hvad er evaluering? Hvad kan og vil vi evaluere? Ud fra hvilke værdier? Hvordan evaluere? ter. Og understreger samtidig, at Læring er al evaluerings mest overordnede pointe. 2 Det er en definition, som har fået stor gennemslagskraft både i evalueringer af projekter og i evaluering af undervisning og elevers læring. Evaluering adskiller sig fra individuelle og subjektive oplevelser, sansninger eller holdninger ved, at disse refleksioner over aktiviteter følger en vis systematik. Hvad kan og vil vi evaluere? Man må spørge sig selv: Hvad er det egentlig, vi gerne vil vide noget om? I et evalueringsfagligt sprog kan man skelne mellem at evaluere og vurdere et forløbs gennemførelse (organisering, rammebetingelser, samarbejde), præstationer og udfald (de resultater, der i sidste ende opnås i form af læring, uddannelse, livskvalitet). 29 Hvad kan og vil vi bruge vores evaluering til? Hvad er en evaluering? Man kan definere evaluering på forskellige måder. Denne guide bygger på professor i statsvidenskab Evert Vedungs evalueringsdefinition. Vedung forstår overordnet evaluering som en aktivitet, der reflekterer over andre aktiviteter for at uddrage viden, som kan være til gavn i fremtidige forbedringer af disse aktivite- Når man bruger Learning Museum som eksempel, betyder det: Gennemførelse: Hvordan fungerede samarbejdet? Blev der reelt tale om et ligeværdigt samarbejde? Ud fra hvilke idéer og intentioner tilrettelagde vi forløbet og i hvilken udstrækning gennemførte vi forløbet i overensstemmelse hermed? Hvad hæmmer henholdsvis fremmer gennemførelsen?

17 30 Præstationer kan oversættes med produkter. Der er i forløbene i Learning Museum fx produceret en lang række produkter af de studerende. I artiklen vil jeg fokusere på, hvordan man kan evaluere studerendes undervisningsforløb som produkter og de læremidler, som studerende har udviklet. Udfald: Hvem har lært hvad af det, der var målet for de studerendes og andre deltageres læring? Hvordan og i hvilken udstrækning ser det ud til, at de studerende (eller målgruppen) har lært det, der var målet med forløbet? Og hvorfor har de lært det? Hvordan og i hvilken udstrækning ser det ud til, at de aktiviteter og handlinger, forløbet har bestået af, har bidraget til læringen? Er der aktiviteter og handlinger, der i særlig grad ser ud til at bidrage til de studerendes læring? Ud fra hvilke værdier og kriterier kan vi evaluere? Det næste spørgsmål vedrører kriterier for evalueringen. Man kan også sige det på en anden måde: En evaluering er en vurdering langs med nogle kriterier. I hverdagen evaluerer vi hele tiden: Var det en god tur? Var det en god bog? Var det en god behandling, vi fik? Fungerer den nye dims, vi har investeret i, godt? Når man evaluerer fagligt, er der brug for at eksplicitere, hvad man mener med godt. Hvad er godt? Hvad er vigtigt? Hvordan ser vi, at noget er bedre end andet? Det kræver, at vi opstiller nogle kriterier for det gode. Sådanne kriterier bygger på værdier og forestillinger om, hvad der er vigtigt og centralt. I Learning Museum har de undervisningsforløb, som de studerende har produceret, fx bygget på forestillinger om: At det er godt, hvis eleverne er aktive, at de inddrager kroppen og gør sig sanselige erfaringer på museet, at det er godt, hvis de studerende samarbejder om udviklingen af forløbene, at princippet om dialogisk undervisning er godt, at det er godt, hvis lærerstuderende får lov til at afprøve deres forløb og læremidler på og sammen med elever fra grundskolen, at det fremmer samarbejdet, hvis man fysisk mødes og gerne både på læreruddannelsen og på museet. Sådanne værdier bygger på forskellige forestillinger herunder forskellige syn på, hvordan man lærer noget (læringssyn), og på det faglige genstandsfelt. Det kvalificerer både evalueringen og brugen af denne, jo mere præcist man kan eksplicitere sine vurderingskriterier. Hvilke handlinger skaber en evaluering? Det er vanskeligt at give en entydig opskrift på, hvordan man evaluerer. Grundlæggende kan man sige, at evaluering udgøres af et sæt af handlinger. Man skal: 1. Bestemme sig for, hvad det er for et genstandsfelt, der skal evalueres, og derudfra formulere evalueringsspørgsmål. Hvad er det, vi gerne vil vide noget om? 2. Indsamle og generere data. Hvad kan vise noget om det, vi gerne vil vide noget om? Hvordan får jeg adgang hertil? Overordnet kan man skelne mellem tre metoder (som kan være mere eller mindre strukturerede): I. Spørgemetoder, fx interview, struktureret dialog, fokusgrupper, spørgeskemaer. II. Observationsmetoder, fx super - vision, observations- og iagt - tagelsesskemaer herunder video- og/eller lydoptagelser. III. Dokumentmetoder, fx produkter udarbejdet i forløbet herunder studerendes eller elevers svar på eller resultater af op - gaver. Personal meaning mapping og andre mindmaplignende oversigter er et andet eksempel på produkter (se fx Mortensen og Quistgaard, 2011). 3. Analysere og fortolke data. Refleksion og vurdering over resultater set i forhold til mål og værdier. 4. Opfølgning: Hvilken betydning har disse fund for fremtidige samarbejder og forløb? Endelig må man overveje, hvad man kan og vil anvende sin evaluering til. I Learn - ing Museum og lignende forløb vil det oplagte svar være, at evalueringen skal bidrage til dels bagudskuende at undersøge, om vi har nået det, vi gerne ville nå, og ikke mindst fremadskuende at overveje, hvad vi vil gøre anderledes næste gang. Evaluering af undervisningsforløb og evaluering af læremidler Som nævnt har studerendes produktion af undervisningsforløb og læremidler været et centralt omdrejningspunkt i mange forløb. Derfor beskæftiger sidste halvdel af denne artikel sig med, hvordan man kan evaluere undervisningsforløb og læremidler. Undervisningsforløb: Grupperne udarbejder en skitse til et undervisningsforløb om industrialisering, hvor den aktuelle udstilling inddrages. Klassetrin og hvornår i forløbet og på hvilken måde bestemmer gruppen selv, men faghæftet skal naturligvis inddrages, og didaktiske overvejelser skal tydeliggøres. Grupperne finder på mindst to aktiviteter, som en klasse kan lave i forbindelse med udstillingen, og som gør eleverne aktive. Aktiviteterne må meget gerne stimulere elevernes kreativitet eller give udstillingen et mere innovativt præg. Grupperne tænker i løbet af dagens arbejde over tre pointer, som de vil dele med resten af holdet. 3 Ovenstående er et eksempel på, hvordan en opgave til de studerende har set ud i Learning Museum. Hvordan evaluerer man denne opgave? Man kan evaluere undervisningsforløbet som produkt. I den forbindelse kan man fx spørge: Opstiller de studerende mål med forløbet? Herunder hvordan og i hvilken udstrækning operationaliseres faghæftets abstrakte formuleringer til konkrete undervisningsmål? Hvordan er sammenhængen mellem mål og de foreslåede aktiviteter? Hvad skal eleverne lave for at lære? Hvordan inddrages udstillingen? Er der i undervisningsforløbet støtte til læreren i form af idéer til, hvordan han/hun forbereder og efterbehandler forløbet på skolen? 31

18 32 Man kan også spørge: Hvad har den studerende lært ved at udarbejde et undervisningsforløb (udfald)? I den forbindelse kan man bruge de studerendes tilrettelagte undervisningsforløb og læremidler til elever som et dokument (data) og ana - lysere dette for at se efter tegn på, at den studerende har lært noget om det, der var målet for den studerendes læring, fx at den studerende kan undervise i naturfaglige kerneområder med inddragelse af andre læringsrum. Evaluering af den studerendes læring hænger snævert sammen med, om der er sat mål for den opgave, som den studerende får stillet. I et samarbejde som Learning Museum kan man fx arbejde med at sætte fælles mål, som både giver mening i en læreruddannelseskontekst og i en museumskontekst. Målene skal pege i samme retning der skal være enighed om målene, men de behøver ikke at være enslydende. Museumsunderviser, læreruddanner og lærerstuderende kan godt anlægge hver sit perspektiv inden for den samme retning. Evaluering af læremidler Studerende har i forbindelse med deres besøg på museerne produceret mange forskellige læremidler. Og den samlede evaluering af projektet viser, at både lærerstuderende, læreruddannere og museumsformidlere tillægger produktionen af læremidler stor betydning for opfyldelse af målene med Learning Museum: At lærerstuderende lærer at anvende museerne i undervisningen. Men spørgsmålet her er: Hvordan kan man evaluere de mange læremidler? Denne del af artiklen bygger på forskning i læremidler udført i Læremiddel.dk, Det nationale Videncenter for Læremidler. I referencelisten kan man se, hvor man kan læse mere om teori og baggrund for analyse og vurdering af læremidler. Læremidlerne kan evalueres som produkter eller som udfald (se ovenstående vedr. evaluering af undervisningsforløb som udfald). Nedenstående er en guide til evaluering af læremidler som produkter. I Learning Museum er der både produceret didaktiske læremidler, der har (grundskole)eleven som målgruppe, og læremidler, der har læreren som målgruppe. Sådanne didaktiske læremidler er brugs - genstande, der skal støtte læreren i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der bidrager til, at eleverne lærer det, der er målet for elevens læring. Læremidler kan derfor evalueres ud fra en undersøgelse af de mål, der er med læremidlet (herunder syn på det faglige genstandsfelt/det faglige område), og de veje, som læremidlet anviser for at nå målene: Hvad skal eleverne lave for at lære det, der er målet? Mål Hvad skal eleven lære? Hvordan begrundes mål? I hvilken udstrækning forbinder læremidlet museets rum og de faglige mål? Udtryk Hvordan henvender læremidlet sig til eleven? Hvordan søges elevens opmærksomhed og nysgerrighed vakt? Har læremidlet en brugervenlig og motiverende udtryksform for målgruppen? Er det nemt at gå til? Er der et samspil mellem forskellige udtryksformer eller er læremidlet udelukkende skriftsprogligt? Indhold Hvad skal eleven arbejde med? Hvordan relateres indholdet til museets art og indhold? Er indholdet aktuelt og relevant for lærer og elever? Bygges der bro til elevens erfaringer og hverdagsviden? Aktiviteter Hvad skal eleven lave? Hvilke aktiviteter? Hvilke repræsentationsformer inddrages? Kroppen, billeder, lyd, sprog? Hvad karakteriserer aktiviteterne? Hvordan er forholdet mellem individuelt arbejde og samarbejde? Er der mulighed for at differentiere undervisningen? Gennemførelse og evaluering Støtter læremidlet lærere/andre studerende i at gennemføre undervisning (både på museet og i skoleklassen før, under og efter)? Er der udarbejdet en lærervejledning til brug af læremidlet? Støttes lærer og elever i at evaluere i relation til de opstillede mål? Legitimitet Hvordan og i hvilken udstrækning knytter læremidlet an til Fælles Mål? Find yderligere inspiration på (se særligt samlingen af evalueringsmodeller på Evaluering som et samarbejde mellem eksperter Museumsformidlere og læreruddannere kan også udgøre et ekspertpanel, der ud fra hver deres perspektiv kan give den studerende feedback. Museumsformidleren har bl.a. mulighed for at vurdere læremidlet ud fra et praksisperspektiv og sin faglighed og spørge: Hvad synes brugbart i relation til museets samlinger, formidlingsstrategi og målgruppe? Mens læreruddanneren også kan vende blikket på læremidlet som udfald og fokusere på, i hvilken udstrækning læremidlet er udtryk for, at den studerende har tilegnet sig de fagfaglige eller almendidaktiske mål, der kunne være for forløbet. Denne evalueringsform gør ikke blot den studerende klogere på sit eget produkt, men har også mulighed for at styrke samarbejdet mellem læreruddanneren og museumsformidleren. Yderligere inspiration Man kan også finde inspiration til evalu - ering af læremidler i publikationen Evaluering af e-museum, der er udarbejdet af Rikke Ørngreen og Karin Levinsen. Rapporten er en række eksemplariske evalueringer af digitale læremidler, som er udarbejdet til undervisning i henholds - vis grundskolen og på gymnasiet. I evalueringen af de digitale læremidler har forskerne blandt andet undersøgt, hvordan fagligt indhold repræsenteres, om læremidlerne besidder funktioner, der inkluderer en innovativ brug af mediesammensætninger, og om de har løsninger, der lægger op til brug af mobile enheder. 33

19 34 På Undervisningsministeriets hjemme - side kan man læse mere om forskellige evalueringsværktøjer (som fx portfolio og undervisningsiagttagelse), se link i referencerne sidst i artiklen. Disse værktøjer kan støtte en i at vælge genstandsfelt og dataindsamlingsform. Hvis man skal evaluere større eller mere længerevarende projekter, kan man finde inspiration og konkrete greb i Danmarks Evalueringsinstituts håndbog En lærerig vej til resultater. Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori. Noter 1 Se også Shadish i Krogstrup, H.K. (2006). Evalueringsmodeller. 2. udg. Academica, side 40 2 Vedung, E. (2009). Om minimale og kontekstuelle definitioner af evaluering, i: Cepra-striben, nr. 7/ Se pågældende undervisningsforløb Geografi-workshop på Arbejdermuseet i kapitelafsnit Undervisning Læs mere Bendixen, Carsten (2005). Evaluering og læring. Kroghs Forlag Dahler-Larsen, Peter og Hanne Kathrine Krogstrup (red.) (2005). Tendenser i evaluering. Syddansk Universitetsforlag Danmarks Evalueringsinstitut [EVA] (2009). En lærerig vej til resultater. Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori. Danmarks Evalueringsinstitut Graf, Stefan; Thomas Illum Hansen & Jens Jørgen Hansen (2012). Læremidler i didaktikken didaktikken i læremidler. Klim Hansen, T.I. og K. Skovmand (2011). Fælles Mål og Midler. Klim Hansen, T.I. og Jeppe Bundsgaard (2013). Evaluering af digitale læremidler. Århus Universitet og Læremiddel.dk Hyllested, T. (2007). Når skolen tages ud af skolen. MONA, nr. 4/2007 Hyllested, T. (red.) (2011). TEMA: Museums - didaktik. Unge Pædagoger, nr. 1 Krogstrup, H.K. (2006). Evalueringsmodeller. 2. udg. Academica Mortensen, M. og Nana Quistgaard (2011). Hvordan kan man evaluere udbyttet af museumsbesøg?, i: Hyllested, T. (red.) (2011). TEMA: Museumsdidaktik. Unge Pædagoger, nr. 1/2011 Nielsen, Bodil (2006). Faglig evaluering i skolen. Gyldendal Vedung, E. (2009). Om minimale og kontekstuelle definitioner af evaluering, i: Cepra-striben, nr. 7/2009 Vurdigi digitalt værktøj til evaluering af digitale læremidler ( Undervisningsforløb Udviklingsprojekter som Learning Museum bygger altid på en helt overordnet idé om, hvad der skal til, for at man kan opnå det, man ønsker at opnå. I evalueringsfagsproget kaldes dette en programteori. Programteorien i Learning Museum er helt kort sagt en idé om, at udvikling og afprøvning af undervisnings- og praktikforløb kvalificerer kommende grundskolelæreres brug af museerne og på sigt grund - skolernes brug af museernes læringspotentialer, samtidig med at museerne opkvalificerer deres undervisning til elever. Trin på vejen mod dette mål er tilrettelæggelse af aktiviteter som undervisningsforløb og praktik på museer og museer på besøg på læreruddannelsen. En løbende afprøvning af forskellige former for under visningsforløb har ført os frem til en overordnet skabelon for, hvordan man kan planlægge et undervisningsforløb. En god planlægning sikrer, at begge parter får opfyldt deres mål, at de studerende får det optimale ud af besøget, at man tænker evalueringen med ind, og ikke mindst at begge parter tager deres del af ansvaret. Vigtigt er det dog at pointere, at sted, ressourcer, tid, fag m.m. gør, at indholdet af forløbene naturligvis bliver meget forskellige. Lad dig inspirere af udvalgte undervisningsforløb fra projektperioden Ørngreen, Rikke & Karin Tweddell Levinsen (2009). E-museum: evaluering af digitale undervisningsmaterialer. DPU

20 Indhold Undervisningsforløb skabelon 37 Dansk til 3. klasse på Aalborg Historiske Museum 39 Feltarbejde biologisk faglighed og didaktik 42 Undervisningsforløb Skabelon til planlægning af undervisningsforløb, praktik og bachelor m.m Geografi-workshop på Arbejdermuseet Generelt Historie på Vendsyssel Historiske Museum 49 Kunstmødet videoprojekt på Fyns Kunstmuseum 52 Projektdag for historie og dansk i Den Fynske Landsby 55 Matematik på kunst- og designmuseum Trapholt, Kolding 59 Parafrase over et kunstværk fra Sorø Kunstmuseum 62 Udeskole og museumsbesøg på Geomuseum Faxe 65 Titel på forløb + tilknytning til type samarbejde Hvad er konceptet/rammen om forløbet (er det en workshop, et undervisnings - forløb med en gruppe, et praktikforløb med enkeltpersoner, praksistilknytning m.v.)? Mål / formål overordnet med samarbejdet: Hvad er læreruddannelsens mål (fx fagfaglige, didaktiske, læremiddel etc.) Hvad er museets mål, hvilke måder/metoder, hvilke behov, evt. produktkrav Deltagere: Hvem, hvilken årgang m.v. 37 Udskolingsforløb på Koldkrigsmuseum Stevnsfort 68 Visuel kultur retur postkort til Lemvig Museum 70 Kursus i museumsformidling 72 Varighed: Et par timer, en uge, flere måneder, gentagelser Forberedelse før besøg på museet: I før-fasen afholdes møde om rammerne for besøget. Herunder mål, indhold og hvilke aktiviteter der skal foregå før på læreruddannelsen, under besøget på museet og efter på læreruddannelsen. Besøgets længde, datoer for efterfølgende fremlæggelser fastlægges, udveksling af litteratur og teori.