RAPPORT. Analyse af beskæftigelsesindsatsen i Skælskør Kommune

Transkript

1 RAPPORT Analyse af beskæftigelsesindsatsen i Skælskør Kommune Oktober 2001

2 INDHOLD Resume... 3 Indledning... 5 Formål og baggrund... 5 Opbygning... 6 Første del: Status... 7 Status for organisering... 7 Status på brugerne... 8 Status for visitation og indsats De overordnede rammer for praksis i Rådgivningsafsnittet De overordnede rammer for praksis i Job og Servicecentret Praktiske erfaringer med indsatsen Anden del: Anbefalinger Opsamling Anbefaling. En omorganisering af indsatsen Anbefaling. Øget virksomhedskontakt

3 RESUMÉ Denne rapport er kritisk overfor den eksisterende beskæftigelsesmæssige indsats i Skælskør Kommune. Kritikken rejses på baggrund af en samlet analyse af organiseringen i kommunen og af den praksis, der udspiller sig omkring det interne og det eksterne samarbejde. Analysen viser, at den nuværende opdeling i to fysisk/geografisk adskilte afdelinger, med tilhørende politiske udvalg og ledelsesstrukturer, har en række uheldige konsekvenser for den samlede beskæftigelsesmæssige indsats. Opdelingen i en Voksenafdeling, med ansvar for den sociale indsats, og Job og Servicecentret, der tager sig af den erhvervsrettede indsats, medfører, at kommunens overordnede målsætninger om, at brugerne skal væk fra offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet, ikke efterleves i praksis. På den baggrund anbefaler Discus en reorganisering på politisk, administrativt og operationelt niveau, således at det interne samarbejde styrkes, og målet med indsatsen afstemmes på alle niveauer i den kommunale organisation. Der stilles desuden forslag om, at kommunen i højere grad benytter sig af praktik og arbejdsprøvning på lokale arbejdspladser fremfor i kommunale projekter. I tilknytning hertil anbefales det, at der udvikles partnerskabsaftaler mellem Skælskør Kommune og erhvervslivet omkring virksomhedsaktivering, og at der oprettes et virksomhedskartotek, der bl.a. kan medvirke til at synliggøre målet med indsatsen på alle niveauer. Den nye Voksenafdeling består af Visitation og Afklaring, Job-slusen, Rådgivning og Erhvervsafklaring samt Værkstedsaktiveringen. I Visitation og Afklaring skal der ske en første afklaring af alle nyhenvendelser og visitering til de øvrige afsnit. I Job-slusen sker den videre erhvervsmæssige afklaring af brugeren. Der formidles job, oprettes praktikpladser og arbejdsprøvninger, og der oprettes virksomhedsrevalidering og fleksjob på lokale arbejdspladser. Rådgivning og Erhvervsafklaringens funktion er rådgivning og erhvervsmæssig afklaring af kontanthjælpsmodtagere i behandling, opfølgning på langvarige sygedagpengesager samt afgørelser om revalidering og fleksjob. Værkstedsaktiveringens funktion er aktivering eller arbejdstræning af kontanthjælpsmodtagere, der vurderes ikke arbejdsmarkedsparate i et erhvervsrettet opkvalificeringsforløb. Reorganiseringen skal samle den politiske, administrative og praktiske del af den beskæftigelsesmæssige indsats under et. Det skal bidrage til, at målet med indsatsen er afstemt på alle niveauer og til at styrke det interne samarbejde mellem medarbejdergrupperne. Vi foreslår derfor, at Voksenafdelingen administrativt ledes af én afdelingsleder og politisk refererer til Socialudvalget. Det forudsætter, at det nuværende Beskæftigelsesudvalg nedlægges. Desuden anbefaler Discus, at det kommunale samarbejde med det lokale erhvervsliv omkring aktivering styrkes. I dag udarbejdes nye aftaler om virksomhedspraktik efter behov. Det sker ved, at jobkonsulenterne opsøger relevante - 3 -

4 virksomheder i takt med, at der er konkrete brugere, der har behov for en praktikplads. Vi foreslår, at samarbejdet mellem kommunens jobkonsulenter og virksomhederne styrkes ved, at der udarbejdes partnerskabsaftaler med virksomhederne om virksomhedsaktivering, således at kommunen fx råder over et fast antal aktiveringspladser på en række virksomheder. Desuden ved at systematisere og synliggøre virksomhedskontakterne i et virksomhedskartotek. Det skal medvirke til at kvalificere jobformidlingen og dermed hele den beskæftigelsesmæssige indsats, samt til at viden og erfaringer relateret til indsatsen formidles på alle niveauer i den kommunale organisation. Reorganiseringen af indsatsen og systematiseringen og synliggørelsen af virksomhedssamarbejdet skal spille sammen på den måde, at det tilsammen understøtter en fælles forståelse blandt såvel personale som brugere for, hvad målet med at iværksætte den beskæftigelsesmæssige indsats er. Anbefalingerne bygger på en detaljeret analyse af den nuværende indsats. Af analysen fremgår det, at adskillelsen i to afdelinger i praksis har medført samarbejdsproblemer mellem sagsbehandlerne i Rådgivningsafsnittet og hhv. sagsbehandlerne og jobkonsulenterne på Job og Servicecentret, og at der er uklarheder og væsentlige uoverensstemmelser omkring mål og midler i forbindelse med den aktuelle aktivering. Sagsbehandlerne i Rådgivningsafsnittet og jobkonsulenterne på Job og Servicecentret befinder sig med den nuværende organisering for langt fra hinanden til, at samarbejdet omkring arbejdsprøvning for sygedagpengemodtagere og aftaler omkring fleksjob fungerer optimalt. De peger begge på, at jobkonsulenterne naturligt vil prioritere oprettelse af praktikpladser for kontanthjælpsmodtagere tilknyttet Job og Servicecentret fremfor brugere tilknyttet Rådgivningsafsnittet, fordi jobkonsulenterne selv befinder sig på Job og Servicecentret. Desuden medfører den geografiske afstand, at der undertiden opstår uklarheder omkring ansvarsområder i samarbejdet, fordi sagsbehandlerne og jobkonsulenterne sjældent mødes og kan samtale uformeldt om enkeltsager. Ligeledes er der usikkerhed, uklarhed og undertiden uenighed om indsatsen for "mellemgruppen" af kontanthjælpsmodtagere. Mellemgruppen er de kontanthjælpsmodtagere, som befinder sig i midterzonen/gråzonen mellem de, der vurderes umiddelbart arbejdsmarkedsparate, og de der vurderes som åbenlyst ikke arbejdsmarkedsparate. Medarbejderne i de to afdelinger har jævnligt forskellige opfattelser af, hvorvidt brugerne hører til i Rådgivningsafsnittet eller på Job og Servicecentret, og hvorvidt indsatsen skal være aktivering som for de øvrige brugere eller hensyntagende aktivering (og hvad målet er med hensyntagende aktivering). Med hensyntagende aktivering menes, at kravene i aktiveringstilbudet tilpasses brugerens sociale situation. Det kan være aktivering nogle timer om dagen eller aktivering i kortere eller længere perioder. Endelig viser analysen, at en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere med forskellige grader af arbejdsmarkedsparathed, og dermed forskellige tilgange til arbejdsmarkedet, i dag aktiveres med udgangspunkt i den samme indsats. Alle kontanthjælpsmodtagere aktiveres på de samme værksteder og med samme mål, ofte uden at det står klart for brugerne og for medarbejderne, at aktivering skal føre brugeren frem mod arbejdsmarkedet

5 INDLEDNING Byrådet i Skælskør Kommune har besluttet at udarbejde en handlingsplan for den beskæftigelsesmæssige indsats i kommunen. I den forbindelse er rådgivningsfirmaet Discus A/S blevet bedt om at foretage en analyse af hele beskæftigelsesområdet i kommunen. Analysen er udarbejdet af Discus, der løbende har været i dialog med en styregruppe bestående af borgmester Hans Chr. Nielsen, kommunaldirektør Kim Rasmussen og forvaltningschef Anne Malling. Analysen er udarbejdet på baggrund af eksisterende materiale samt interview med leder og medarbejdere i Voksenafdelingen samt i Job og Servicecentret. Der er indhentet materiale om, hvilke brugere der er på hvilke ydelser samt om den eksisterende organisering af indsatsen i Personforvaltningen. Der er desuden gennemført interview med leder og medarbejdere vedrørende visitationsprocedurer, sagsgange og om samarbejdet om borgere på forskellige ydelser. I interviewene er der spurgt ind til den eksisterende indsats, og til hvordan denne opleves af leder og medarbejdere i hver afdeling. Formål og baggrund Formålet med analysen er at tilvejebringe et kvalificeret grundlag for beslutning i byrådet om den bedst mulige indsats på beskæftigelsesområdet. Hermed forstås den indsats, der hurtigst muligt bringer kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere i en situation, hvor de er selvforsørgende eller delvis selvforsørgende. Der har på det seneste været en del negativ omtale af den beskæftigelsesmæssige indsats i Skælskør Kommune - både i de lokale medier og internt blandt medarbejdere i kommunen. Den negative omtale bunder angiveligt i en formodning om, at tiden er ved at løbe fra den måde, indsatsen er tilrettelagt og fungerer på, og for nogens vedkommende også i en meget skarp kritik af konkrete forhold og hændelsesforløb i forhold til indsatsen. Bl.a. på baggrund af denne kritik blev det i sommeren 2001 besluttet at indstille aktivering af ledige kontanthjælpsmodtagere på to af de fire værksteder på Job og Servicecentret og i stedet benytte kommunens egne arbejdspladser til aktivering. De værksteder, der blev lukket, var metalværkstedet og snedkerværkstedet, og der er i skrivende stund kun aktivering for brugere på syværkstedet og møbelreparationsværkstedet på Job og Servicecentret. I alt 21 brugere fra de lukkede værksteder på Job og Servicecentret er p.t. aktiveret på kommunale arbejdspladser, heraf 11 brugere hos Materielgården, mens 10 er andre steder i kommunen (bl.a. Skælskør Rensningsanlæg og Vandforsyningen). Denne analyse har taget sit udgangspunkt i forhold, som var gældende før ovenstående beskrevne omstruktureringer i sommeren De interviewede er blevet bedt om at forholde sig til den organisering og den praksis, der udspillede sig på området før størstedelen af værkstedsaktiveringerne ophørte. I rapporten - 5 -

6 indgår derfor ikke overvejelser omkring de hændelsesforløb, der førte frem til de beskrevne ændringer af aktiveringsindsatsen. I analysen ønskes svar på, om den valgte organisering på beskæftigelsesområdet er hensigtsmæssig. Hvad betyder den organisatoriske opdeling i Voksenafdelingen (der primært tager sig af den sociale indsats) og i Job og Servicecentret (der primært tager sig af den erhvervsrettede indsats) for: o Behandling af sagerne i de to afdelinger? o Ressourceforbruget? o Efterlevelse af kommunens målsætninger på området? Desuden ønskes der svar på, hvorledes samarbejdet med de lokale virksomheder omkring aktivering kan styrkes. Er der mulighed for at forstærke samarbejdet med virksomheder i Skælskør Kommune og i de omkringliggende kommuner, fx i form af udarbejdelse af partnerskabsaftaler mellem kommunen og virksomhederne om virksomhedsaktivering? Hvordan kan der internt i den kommunale organisering etableres et grundlag for, at flere ledige kontanthjælpsmodtagere aktiveres på lokale virksomheder, fx i form af et systematisk overblik over, hvilke virksomheder inden for hvilke brancher der ønsker at samarbejde? Opbygning Rapportens første del giver et overblik over, hvor mange borgere der modtager hvilke ydelser samt en profil af de brugere, som aktuelt modtager de forskellige ydelser. Samtidig fremhæves, hvilke mangler der pt. er på det kvantitative område i kommunen i forhold til et overblik over varigheden på de forskellige ydelsesgrundlag. Herefter redegøres for de overordnede rammer for praksis i Voksenafdelingens Rådgivningsafsnit og i Job og Servicecentret. Der gives en beskrivelse af de eksisterende organisatoriske rammer, visitationsproceduren samt de konkrete arbejdsmetoder i f.h.t. brugere på forskellige forsørgelsesgrundlag. Der redegøres desuden for de interviewedes praktiske erfaringer med den hidtidige beskæftigelsesindsats og for synspunkter og perspektiver på den fremtidige indsats for brugere på forskellige forsørgelsesgrundlag. I rapportens anden del gives en række sammenhængende anbefalinger til kommende organisering og opgavefordeling. Del et og del to kan læses uafhængigt af hinanden. De læsere, som er mest interesserede i de fremtidige perspektiver kan således gå direkte til notatets anden del

7 FØRSTE DEL: STATUS Skælskør Kommune ligger ud til Storebælt i Vestsjællands Amt. Kommunen er en mellemstor købstadskommune. Arealmæssigt den tredje største i Amtet. Indbyggertallet i kommunen er pr. 1. januar 2001 opgjort til borgere - heraf er de borgere bosiddende i Skælskør by. Der er i kommunen beskæftiget ca personer, de fleste inden for fremstillingsvirksomhed, handel, restauration og landbrug eller inden for det offentlige. Der er generelt en udvikling i retning af en stigende beskæftigelse og en faldende ledighed i kommunen. Den samlede ledighed er faldet med ca. 4% over den seneste tiårige periode, fra et gennemsnit på 10,0% ledige i 1991 til et gennemsnit på 6,1% ledige i Status for organisering Under Personforvaltningen ligger bl.a. Børne- og Ungeafdelingen, Voksenafdelingen og Job og Servicecentret. Voksenafdelingen er fysisk placeret på Rådhuset. Afdelingen er opdelt i et Udbetalingsafsnit og et Rådgivningsafsnit, som hver i sær tager sig af hhv. udbetaling af forsørgelsesydelser og giver råd og vejledning til borgerne. Job og Servicecentret ligger i byens sydlige industrikvarter, cirka en kilometer fra Rådhuset. Centret har primært til opgave at sikre ledige kontanthjælpsmodtagere med manglende forsørgelsesgrundlag et aktiveringstilbud. Man kan kort skitsere ansvarsfordelingen mellem Rådgivningsafsnittet og Job og Servicecentret således, at Rådgivningsafsnittet tager sig af sager, hvor der er en social årsag til, at borgeren henvender sig til kommunen, mens Job og Servicecentret tager sig af den erhvervsrettede indsats for borgere med ledighed som problem. Denne organisering afspejles i den politiske struktur i Personforvaltningen. Voksenafdelingen refererer via Personforvaltningen til Socialudvalget, mens Job og Servicecentret refererer direkte til Beskæftigelsesudvalget. Børne- og Ungeafdelingen i Personforvaltningen refererer til Børne- og Kulturudvalget. I udvalgene behandles lovgivning og myndighedsforpligtelsen, generelle tendenser og økonomi inden for eget område. Der behandles kun meget sjældent personsager i udvalgene

8 Organisationsdiagram Byråd Økonomiudvalg Børne- og Kulturudvalg Socialudvalg Beskæftigelsesudvalg Koordinationsudvalg Personforvaltning Voksenafdeling Rådgivningsafsnit og Udbetalingsafsnit Job og Servicecenter Værksteder til aktivering Status på brugerne Der er primo oktober 2001 i alt 232 borgere, der modtager kontanthjælp i Skælskør Kommune. Heraf er 163 borgere tilknyttet Job og Servicecentret, mens 69 borgere er tilknyttet Voksenafdelingens Rådgivningsafsnit. Af Job og Servicecentrets 163 brugere er 27 i praktik hos offentlige eller private arbejdsgivere, 14 aktiveres via Job og Servicecentrets egne værksteder (systuen og møbelpolstringen), 4 aktiveres via Daghøjskolen, 1 via VUC og 2 brugere aktiveres via Produktionsskolen. Indsatsen for de øvrige 115 brugere tilknyttet Job og Servicecentret fremgår af skemaet side 9. I Voksenafdelingen er i alt 7 brugere aktiveret; 5 personer på lokale arbejdspladser og 2 på Daghøjskolen. Desuden er 5 misbrugere i behandling, mens yderligere 9 misbrugere ikke er i behandling og ikke er aktiverbare. Indsatsen for de øvrige 48 brugere tilknyttet Voksenafdelingen fremgår af skemaet side

9 Den øvrige fordeling af brugere på Job og Servicecentret og i Voksenafdelingen fremgår af nedenstående skema. Job og Servicecentret Antal brugere Voksenafdelingen Antal brugere Praktik på off./private arbejdspladser 27 personer Praktik på off./ private arbejdspladser 5 personer Praktik på systuen/møbelpolstringen 14 personer Daghøjskole 2 personer Daghøjskole 4 personer Visitering til fleksjob 11 personer VUC 1 personer Udredning til fleks-berettigelse 4 personer Løntilskud 4 personer Udredning til reva-berettigelse 2 personer Supplement til deltidsarbejde 7 personer Forrevalidering 5 personer Produktionsskolen 2 personer Misbrugsbehandling 5 personer Selvstændigt jobsøgende 8 personer Misbrug - massivt, ikke i behandling 9 personer Afventer placering hos jobkonsulent 12 personer Udviklingshæmmede i botræning 5 personer På vej til Voksenafdelingen 5 personer Pensionsansøgning 4 personer Projekt "Vilde Roser" 14 personer Forsorgshjem 1 personer Sprogskolen - "gamle flygtninge" 5 personer Indsat 1 personer Sprogskolen - integrationsflygtninge 12 personer Sygemeldt, somatisk lidelse 5 personer Barsel 11 personer Sygemeldt, psykisk lidelse 8 personer Forældreorlov 1 personer Over 67 år 2 personer Manglende børnepasning 7 personer Sygemeldte 21 personer Standset kontanthjælp 8 personer I alt 163 personer I alt 69 personer Det fremgår af Job og Servicecentrets statistiske opgørelse til Koordinationsudvalget, at der er stort set lige mange mandlige som kvindelige brugere i aktivering, og at aldersfordelingen af "unge" (18-30 år) og "gamle" (31-50 år) er ca. 40% unge og ca. 60% gamle. Det forudgående forsørgelsesgrundlag, samt varigheden for de enkelte forsørgelsesydelser fremgår ikke af det eksisterende statistiske materiale. De interviewede er bedt om at give en beskrivelse eller profil af de brugere, som de har mest kontakt til. Der er altså tale om en kontanthjælps- og sygedagpengeprofil. Hovedparten af brugerne i Rådgivningsafsnittet karakteriseres som personer med omfattende sociale, fysiske eller psykiske problemer. Det kan være brugere med funktionsnedsættelser eller med socialt belastet baggrund. Blandt kontanthjælpsmodtagerne er der mange misbrugere, og der er en overvægt af enlige mænd i alderen år. De marginaliserede brugere er karakteriseret som misbrugere, der ikke ønsker at modtage misbrugsbehandling, og som samtidig ikke vurderes til at opfylde betingelserne for at starte en førtidspensionssag. De er marginaliserede i den forstand, - 9 -

10 at de ikke tilbydes en målrettet indsats, der kan bidrage til, at de med tiden kan forlade kontanthjælpssystemet igen. Af marginaliserede nævnes desuden de ufaglærte kvinder over 50 år, der er nedslidte, og som har minimal skolegang og ikke selv er indstillet på at påbegynde et revalideringsforløb, hvori der indgår uddannelse. De er ligeledes marginaliserede, fordi indsatsen, de tilbydes, ikke bidrager til, at de (igen) opnår kontakt til arbejdsmarkedet. Brugerne i Job og Servicecentret er i princippet alle ledige, der ikke er dagpengeberettigede. Det kan skyldes, at de enten er i karantæne eller ikke er medlemmer af en a-kasse og er blevet afskediget fra fast job eller sæsonarbejde. Det kan også være selvstændige, som nyligt er ophørt med at drive selvstændig virksomhed. Der er arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere tilknyttet Job og Servicecentret. De fleste af brugerne på Job og Servicecentret har dog i realiteten andre problemer end ledighed. Gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere (mellem 18 og 30 år) tilhører som regel kategorien arbejdsmarkedsparate eller næsten arbejdsmarkedsparate, der kun har været i systemet i kort tid. Enkelte af disse har haft dårlig eller afbrudt skolegang, og enkelte har haft kriminelle forhold. Den tredje hovedgruppe af brugere er "den hårde kerne" af ældre bistandsklienter, som har været i systemet i meget lang tid, og som har væsentlige problemer ud over ledighed. Mange har et (erkendt eller uerkendt) misbrugsproblem, som vurderes at forhindre dem i at opnå relation til arbejdsmarkedet. Sidstnævnte gruppe betragtes som de marginaliserede, idet aktiveringsindsatsen ikke er målrettet en løsning af deres problem, og fordi de krav og tilbud, de mødes med, ikke kvalificerer dem arbejdsmarkedet. De tilbydes værkstedsaktivering uden egentligt opkvalificerende indhold, og kun sjældent virksomhedspraktik. Unge kvinder, der tidligt er blevet forsørgere, vurderes ligeledes at tilhøre de marginaliserede på Job og Servicecentret, pga. manglende opkvalificering i aktiveringstilbudet. Status for visitation og indsats Opgaverne, som løses i Voksenafdelingens Rådgivningsafsnit og på Job og Servicecentret, afspejler de to afdelingers ansvarsområde. De overordnede rammer for praksis i Rådgivningsafsnittet Arbejdsopgaverne i Rådgivningsafsnittet er primært visitation og behandling af sygedagpengesager, revalidering, fleks- og skånejob samt førtidspension. Desuden behandles ansøgninger om enkeltydelser, ledsagerordning samt handicapydelser, og der foretages boplacering. Der er ansat fire sagsbehandlere, to dagpengemedarbejdere og en sekretær i Rådgivningsafsnittet

11 Ved førstegangshenvendelse henvender borgeren sig til sekretæren, enten via telefon eller ved at møde op ved skranken. Sekretæren vurderer herefter, om borgeren hører til i Rådgivningsafsnittet eller hos Job og Servicecentret. Hvis det er muligt, giver sekretæren rådgivning og vejledning til borgeren allerede ved den første henvendelsen ved skranken. Fx udleveres der blanketter og andet informationsmateriale i forbindelse med ansøgning om tillæg, eller der rådgives og vejledes om personlige forhold, så som hvordan man forholder sig ved konkurs, skilsmisse, dødsfald osv. De sager som hører ind under Rådgivningsafsnittets arbejdsområde, visiterer sekretæren videre til en af de fire sagsbehandlere ved at sætte tid af til en samtale i sagsbehandlerens kalender. Visitationen sker på baggrund af borgerens personnummer. For sygedagpengemodtagere er visitationen og indsatsen følgende: To sygedagpengemedarbejdere modtager alle sygedagpengeskemaer og behandler selv de "lette"/kortvarige sager. Hvis sygedagpengemedarbejderen vurderer, at der er tale om en problematisk sag, eller hvis sagens varighed overstiger 8 uger, overgives sagen til en af de fire sagsbehandlere i Rådgivningsafsnittet. Problematiske sager er fx, hvis der er tale om nedslidning af ryg eller knæ, hvor der er lang ventetid på operation. Overdragelsen sker på et fællesmøde i afdelingen. Umiddelbart herefter indkalder sagsbehandleren sygedagpengemodtageren til en opfølgende samtale, hvor der ligeledes indhentes lægelige oplysninger til vurdering af sagen. Der går typisk en uge, fra sagen er overdraget fra dagpengekontoret, til der er møde med sagsbehandleren. I den første og i forbindelse med de efterfølgende opfølgningssamtaler afklares det, om der skal iværksættes et forrevalideringsforløb, der evt. kan føre til en revalidering. Forrevalidering kan fx bestå af et afklarende forløb på produktionsskolen eller en prøvepraktik på en virksomhed. Hvis der iværksættes en revalidering, udarbejdes en erhvervsplan, som sagsbehandleren laver opfølgning på hver sjette måned. Der er i gennemsnit ca. 30 sygedagpengemodtagere, som har behov for et særligt tilrettelagt aktiverings- og afprøvningstilbud. Der er mulighed for at afklare den sygemeldtes arbejdsevne på revalideringsinstitutionen RESA. Ofte er der ventetid på at deltage i de afklarende forløb på RESA. I den mellemliggende periode kan brugeren arbejdsprøves på Daghøjskolen eller i et praktikforløb på en lokal arbejdsplads. Hvis fremtidsperspektivet for revalidenden er et andet job, eller hvis revalideringen sigter mod en uddannelse, som der er mulighed for at aktiveres i forhold til, indtil selve uddannelsen starter (fx praktik i børnehave for pædagogstuderende), indkaldes jobkonsulenten fra Job og Servicecentret til en trekantsamtale mellem sagsbehandleren, brugeren og jobkonsulenten, hvor mulighederne for praktik diskuteres. Det er sagsbehandleren, der har ansvaret for at indkalde til mødet, mens jobkonsulenten har ansvaret for at finde praktikstedet. Når revalideringen er påbegyndt, er jobkonsulenten i princippet ikke længere med i forløbet. På et ugentligt gruppemøde i afdelingen afgøres det, om der skal iværksættes forrevalidering/revalidering, om målet er fleksjob, eller om der skal rejses pensionssag. Hvis det besluttes at undersøge, om der skal etableres fleksjob, skal jobkonsulenten, brugeren og sagsbehandleren sammen finde et praktiksted, hvor brugerens

12 arbejdsevne kan afprøves. Det er sager, hvor revalideringsmulighederne er udtømte, eller hvor det afklarende forløb på RESA har vist, at fleksjob er den relevante løsning. For kontanthjælpsmodtagere tilknyttet Voksenafdelingen er indsatsen en anden. Jævnfør den gældende arbejdsfordeling mellem Job og Servicecentret og Rådgivningsafsnittet skal alle, der søger om kontanthjælp på grund af ledighed, visiteres direkte videre til Job og Servicecentret. I Rådgivningsafsnittet foretages således ikke vurdering af, om borgeren er berettiget til kontanthjælp, og det er ikke muligt for sekretæren i Rådgivningsafsnittet at sætte en tid af til en samtale med sagsbehandleren på Job og Servicecentret. Borgeren skal selv henvende sig til Job og Servicecentret, der ligger ca. 1 km fra Rådhuset, for at få en tid hos en sagsbehandler der. Hvis ansøgeren i forvejen er kontanthjælpsmodtager/revalidend fra en anden kommune, og hvis det vurderes, at vedkommende ikke er aktiverbar, kan sekretæren rådføre sig med en sagsbehandler i Rådgivningsafsnittet og efterfølgende beslutte, at sagen skal forbliver der. Til grund for denne vurdering kan fx være, at brugeren selv gør opmærksom på, at der er problemer ud over ledighed, som gør, at vedkommende ikke kan påtage sig et arbejde. Det er dog kun i få tilfælde, at kontanthjælpsmodtagere ved første gangs henvendelser forbliver i Rådgivningsafsnittet. Alle former for råd og vejledning til kontanthjælpsmodtagere, fx vedr. revalidering og fleks- og skånejob, hører til i Rådgivningsafsnittet. Også selvom vedkommende er aktiveret på Job og Servicecentret og har sin journal stående der. Hvis sagsbehandlerne på Job og Servicecentret vurderer, at det ikke er muligt at aktivere vedkommende pga. personlige problemer (ofte misbrugsproblemer), indstiller sagsbehandleren, at sagen overdrages til Rådgivningsafsnittet til videre behandling. Indstillinger og overdragelser sker på gruppemøder i Rådgivningsafsnittet hver anden uge. De kontanthjælpsmodtagere, der er indstillet på at indgå i et behandlingsforløb for deres misbrugsproblem, tilbydes herefter en samtale med misbrugskonsulenten om at påbegynde misbrugsbehandling. De misbrugere, der ikke kan motiveres til et behandlingsforløb, får lov at ligge som passive kontanthjælpsmodtagere. Sagsbehandlerne vurderer, at det drejer sig om ca. 40 personer i alt i afdelingen. Indsatsen over for dem er opfølgning hver tredje måned, de fleste gange via brev og ind i mellem indkaldelse til møde. Hvis en sagsbehandleren på Job og Servicecentret vurderer, at der er grundlag for, at en kontanthjælpsmodtager, der er i aktivering på Centret, kan revalideres, modtager brugeren råd og vejledning af en sagsbehandler i Rådgivningsafsnittet omkring revalidering. Er der grundlag for at påbegynde et revalideringsforløb, overgives sagen fra Job og Servicecentret til Rådgivningsafsnittet på et gruppemøde. Der er pt. ikke overblik over omfanget og resultatet af disse overdragelser

13 De overordnede rammer for praksis i Job og Servicecentret Job og Servicecentrets arbejdsområde er visitation af alle kontanthjælpsmodtagere, sagsbehandling og igangsætning af aktivering for ledige kontanthjælpsmodtagere. Desuden er der en del indtægtsgivende virksomhed på Centret, som i hovedsagen udføres af de ledige, bl.a. vedligeholdelse og reparation for private og kommunens egne arbejdspladser, kopiering for byens foreninger samt udlejning af beklædning og kostume. Der er ansat tre sekretærer i sekretariatet, to sagsbehandlere, to jobkonsulenter og tre projektledere. Desuden er der ansat en integrationsmedarbejder, som tager sig af de praktiske forhold omkring de nyankomne. Ved førstegangshenvendelser ydes råd og vejledning af to sekretærer. Der udleveres ansøgningsskema til kontanthjælp, og borgeren informeres om dennes pligt til at henvende sig hos Arbejdsformidlingen. Hvis der er grundlag for at søge kontanthjælp, reserverer sekretæren en tid hos en af de to sagsbehandlere på Job og Servicecentret, fordelt efter brugerens personnummer. Som hovedregel indkaldes brugeren inden for en uge til en samtale med en af de to sagsbehandlere, som i samtalen endeligt vurderer, om vedkommende opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp, og som - hvis det er tilfældet - efterfølgende afdækker vedkommendes sociale baggrund og ressourcer, herunder ønsker og planer for fremtiden osv. På baggrund af samtalen oprettes journal på vedkommende. Derefter aktiveres de fleste på et af værkstederne og møder op dagen efter på værkstedet med et ansættelsesbrev. Som hovedregel fordeles mændene på træ- eller metalværksted og kvinderne på systue/møbelpolstring. Der kan desuden tilbydes aktivering på Daghøjskolen (der er fast kvote for, hvor mange der kan aktiveres der), på projekt Blå Flag, i private virksomheder og på kommunens egne arbejdspladser. I enkelte tilfælde opfordres de åbenlyst arbejdsmarkedsparate brugere til selv at indlede jobsøgning, fx via bibliotek, arbejdsformidling o.l., frem for at påbegynde aktivering på et af værkstederne. Brugeren indkaldes herefter til en ny samtale med sagsbehandleren efter ca. 14 dage om resultatet af jobsøgningen. Efter samtale med sagsbehandleren, hvor der er lavet en personlig vurdering af brugeren, overdrages sagen/journalen til den af de to jobkonsulenter, som er tilknyttet sagsbehandleren. Ca. 14 dage efter indkalder jobkonsulenten til et introduktionsmøde med brugeren. I samtalen med jobkonsulenten afklares brugerens arbejdsmarkedsparathed. Det sker på baggrund af en vurdering af brugerens arbejdsevne og ønsker, set i forhold til kravene på virksomhederne. Efter jobkonsulentens samtale med brugeren er sagsbehandlerens rolle at give råd og vejledning, fx i forhold til mulighederne for revalidering samt økonomisk bevilling til fx kørekort, opkvalificerende kurser o.l. Bevilling til den enkelte bruger diskuteres på det ugentlige gruppemøde. Jobkonsulenten afklarer kvalifikationer og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet og planlægger et handlingsforløb for vedkommende

14 I forløbet indgår typisk en tre måneders praktikperiode på en virksomhed, eller på kommunens egne arbejdspladser (børnehaver, fritidshjem o.l.). Herefter fortsætter brugeren sin aktivering - som regel på værkstedet - mens jobkonsulenten arbejder videre med at finde et nyt passende praktiksted. På værkstederne aktiveres i max. et år, og der er opfølgning hver tredje måned. Det er værkstedslederne på de enkelte værksteder, som har den konkrete føling med brugerens kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedsparathed. Hver uge afholdes teammøder mellem sagsbehandleren, jobkonsulenten og værkstedslederen, hvor den enkelte brugers aktuelle situation drøftes, primært omkring vedkommendes sygefravær. Herefter finder jobkonsulenten en relevant praktikplads til brugeren på en af de lokale virksomheder. Hvis fx en person ønsker at arbejde som tømrer, prøver jobkonsulenten af finde en praktikplads i et tømrerfirma. I starten af den tre måneders praktikperioden samt kort før praktikken afsluttes, tager jobkonsulenten en samtale med arbejdsgiveren og brugeren om det videre forløb. Det typiske forløb er, at praktikken på virksomheden afsluttes efter tre måneder, og at brugeren kommer tilbage til værkstedet indtil jobkonsulenten finder en ny praktikplads til vedkommende. Der er som nævnt brugere i aktivering på Job og Servicecentret, der har deres sag/journal stående i Rådgivningsafsnittet. Det er de kontanthjælpsmodtagere, som har væsentlige problemer ud over ledighed (ofte misbrugsproblemer), og som sagsbehandleren vurderer, at det er muligt at aktivere i "hensyntagende aktivering" (se senere). Aktiverede, der udover ledighed har et misbrug, opfordres af Job og Servicecentrets sagsbehandler til en samtale med misbrugskonsulenten mhp. at indlede et behandlingsforløb. For enkelte tungere misbrugere betragtes samtalen mellem brugeren og sagsbehandleren som aktivering. De kontanthjælpsmodtagere, der har erkendt deres misbrug, og som det vurderes er åbne for egentlig misbrugsbehandling, skal overflyttes til Rådgivningsafsnittet. Beslutningen om at indstille til en flytning af sagen sker på et ugentligt fællesmøde på Job og Servicecentret. Herefter medbringer sagsbehandleren sagen til et møde i Rådgivningsafsnittet og fremlægger sagen med begrundelsen for indstillingen. Hvis ikke sagen skal overflyttes, forbliver brugeren i aktivering på Job og Servicecentret. Det vurderes, at der er 2-3 sager hver måned, der skal overføres mellem de to afdelinger. I august 2001 er der registret 5 brugere, der er på vej fra Job og Servicecentret til Rådgivningsafsnittet

15 Praktiske erfaringer med indsatsen De interviewede har inden for hver deres arbejdsfelt gjort sig en række erfaringer med den beskæftigelsesmæssige indsats, som netop er beskrevet. De erfaringer redegøres der for i nedenstående afsnit under følgende hovedoverskrifter: 1. Hvordan fungerer det praktiske samarbejde mellem Rådgivningsafsnittet og Job og Servicecentret? 2. Hvorledes er samarbejdsfladerne til eksterne samarbejdspartnere i kommunen? 3. Hvad er erfaringerne med de aktuelle aktiveringstilbud til brugerne - herunder fastlæggelse af mål og midler? De interviewedes erfaringer vil, i samspil med erfaringer gjort i andre kommuner og i forbindelse med indsatsen for det rummelige arbejdsmarked generelt, danne grundlag for de efterfølgende anbefalingerne om den fremtidige organisering og opgavefordeling. Ad 1. Hvordan fungerer det praktiske samarbejde mellem Rådgivningsafsnittet og Job og Servicecentret? Som det er fremgået, er der to samarbejdsflader mellem Rådgivningsafsnittet og Job og Servicecentret. 1. Samarbejdet om sygedagpengemodtagere o.l. Der er et samarbejde mellem sagsbehandleren i Rådgivningsafsnittet og jobkonsulenten på Job og Servicecentret omkring igangsætning af arbejdsprøvning og/eller praktik på lokale virksomheder/arbejdspladser. Det samarbejde gælder sygedagpengemodtagere, mhp. at igangsætte et forrevalideringsforløb eller aftale et fleksjob. 2. Samarbejdet om kontanthjælpsmodtagerne. Den anden samarbejdsflade er samarbejdet mellem sagsbehandlere i hhv. Rådgivningsafsnittet og Job og Servicecentret om kontanthjælpsmodtagerne, der har andre problemer end ledighed. Det kan være tilfælde, hvor råd og vejledning foregår i Rådgivningsafsnittet, mens aktiveringen, og dermed den praktiske del af indsatsen, foregår på Job og Servicecentret. Eller det kan være tilfælde, hvor brugeren står for at skulle overflyttes mellem hhv. Rådgivningsafsnittet og Job og Servicecentret, fordi medarbejderen i den respektive afdeling ikke vurderer, at vedkommende hører hjemme der. Fælles for de to samarbejdsflader er, at de gerne skulle bidrage til, at der iværksættes et forløb, der alt i alt fører til, at brugeren forlader det offentlige system, ophører med at modtage en offentlige ydelse og bliver selvforsørgende. Det er med andre ord hensigten, at samarbejdet medvirker til at lede brugeren videre i systemet og i sidste ende væk fra offentlig forsørgelse

16 Som det vil fremgå af nedenstående, er dette dog langt fra tilfældet. Samarbejdet om sygedagpengemodtagerne o.l. Sagsbehandlerne i Rådgivningsafsnittet vurderer, at der samarbejdes med jobkonsulenterne i ca. 50% af de løbende sygedagpengesager over 8 uger. Samarbejdet gælder ikke sygedagpengesager, hvor der sker en omplacering på virksomheden den sygemeldte er ansat på, eller hvor der skal iværksættes et afklarende forløb hos RESA. Sagsbehandlerne i Rådgivningsafsnittet og jobkonsulenterne i Job og Servicecentret oplever samstemmende, at de i det daglige sidder for langt fra hinanden til at samarbejdet fungerer hensigtsmæssigt. Det medfører, at der i praksis sker en utilsigtet og uhensigtsmæssig prioritering af brugere, og at der kan opstå uklarheder vedrørende ansvarsområderne i samarbejdet om sygedagpengemodtagere, der skal arbejdsprøves mhp. revalidering eller fleksjob. De peger begge på nødvendigheden af en tættere og mere systematisk kontakt, kommunikation og ansvarsdeling de to parter imellem. Det er som nævnt sagsbehandleren, der har initiativet i selve sagsbehandlingen, og jobkonsulenten suverænt, der har kontakten til de lokale arbejdspladser, og som derfor har den specifikke viden om og indsigt i, inden for hvilke typer af arbejdspladser/brancher, der er mulighed for at gennemføre praktikforløb. Ifølge sagsbehandlerne sidder jobkonsulenterne på Job og Servicecentret "for langt væk", når der skal tilrettelægges praktikforløb for de brugere, der ikke er ledige kontanthjælpsmodtagere. De oplever, at jobkonsulenterne dermed naturligt kommer til at prioritere de brugere, der er i aktivering på Job og Servicecentret og ikke de sager, der er placeret i Rådgivningscentret. Samtidig peger jobkonsulenterne på, at de med fordel kan kobles til sygedagpenge forløbet så tidligt som muligt og gerne tidligere, end det sker i dag, så der ikke spildes værdifuld tid i forhold til at finde praktiksted og aftale praktik og arbejdsprøvning. Efter jobkonsulenternes vurdering kunne indsatsen for den gruppe af brugere forstærkes væsentligt, hvis den arbejdsmarkeds rettede indsats sker så tidligt som muligt og i tæt samarbejde med selve sagsbehandlingen. Desuden ønsker jobkonsulenterne og sagsbehandlerne mere klarhed omkring den faktiske ansvarsfordeling i samarbejdet om sygedagpengemodtagere. Det er ikke klart, hvem af de to der skal holde den løbende kontakt til virksomheden, hvor der fx foregår arbejdsprøvning eller praktik - om det er sagsbehandleren, der har journalen/sagen eller om det er jobkonsulenten, der har virksomhedskontakten. Den nuværende kommunikation mellem parterne omkring fastlæggelse af tidsplaner og andre aftaler sker primært via , telefonbeskeder eller med løse papirer, hvilket er med til at skabe grobund for misforståelser. I samarbejdet mellem jobkonsulenterne og sagsbehandlerne peges der således på, at et tættere dagligt samarbejde mellem de to kan være med til at skabe klarhed over, hvem der gør hvad i forbindelse med et praktikforløb - dvs. hvem der kontakter arbejdsgiveren, fagforeningen o.l

17 Samarbejdet om kontanthjælpsmodtagerne Sagsbehandlerne i hhv. Rådgivningsafsnittet og Job og Servicecentret samarbejder som nævnt om de kontanthjælpsmodtagere, der vurderes som ikkearbejdsmarkedsparate. Samarbejdsfladerne mellem sagsbehandlerne i de to afdelinger omhandler primært den gruppe kontanthjælpsmodtagere, der starter i aktivering på Job og Servicecentret, men som siden hen vurderes til ikke at være aktiverbare og derfor søges overført til Rådgivningsafsnittet for en social indsats. Der er dog også tilfælde, hvor kontanthjælpsmodtagere, der har været i misbrugsbehandling via Rådgivningsafsnittet, skal overføres til aktivering på Job og Servicecentret, fordi behandlingen er afsluttet. For enkelte af kontanthjælpsmodtagerne foregår den sociale indsats i Rådgivningsafsnittet samtidig med, at brugeren aktiveres på Job og Servicecentret. De er altså tilknyttet begge afdelinger samtidig. Sagsbehandlerne i de to afdelinger oplever samstemmende, at den aktuelle fordeling af arbejdsmarkedsparate og ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere de to afdelinger imellem ikke fungerer optimalt. For det første er det uklart, hvilke brugere der hører til i hvilken afdeling. For det andet er der uklarheder omkring det konkrete ansvar og kompetence i de sager, hvor indsatsen for en bruger er spredt over de to afdelinger. Uklarhederne bunder øjensynligt i en manglende afklaring af indsatsens mål og dertil hørende konkrete midler for de "svage" brugere. I Rådgivningsafsnittet er man indstillet på, at også de såkaldte svage kontanthjælpsmodtagere skal aktiveres i det omfang, det er muligt. Det sker i det, der betegnes "hensyntagende aktivering". Hermed menes, at aktiveringen er tilrettelagt således, at kravene i aktiveringstilbudet tilpasses brugerens sociale situation. Det kan være aktivering nogle timer om dagen eller aktivering i kortere eller længere perioder. Hensyntagende aktivering foregår altid på et af Job og Servicecentrets værksteder, sammen med de øvrige brugere og stort set efter samme forløb som for de øvrige brugere. Som udgangspunkt har jobkonsulenten dog ikke samtale med dem der er i hensyntagende aktivering, idet det ikke er aktuelt at finde praktikplads på virksomhederne. Det er kun i det øjeblik vedkommende skal indgå i et forrevalideringsforløb eller skal i fleksjob, at sagsbehandleren i Rådgivningsafsnittet indkalder jobkonsulenten til møde mhp. at finde en praktikplads til vedkommende. Tilbage til en uddybning af de uklarheder, som kan være et resultat af, at mål og midler med aktivering for de svage kontanthjælpsmodtagere ikke er klarlagt. For det første er det uklart for de interviewede, hvilke brugere der hører til i hvilke afdelinger. I Rådgivningsafsnittet mener man, at kun de brugere, hvor der er et tilbud til vedkommende i form af fx misbrugsbehandling, hører til i Rådgivningsafsnittet. Brugere, der ikke er indstillet på at indgå i et behandlingsforløb, skal have et andet "tilbud". Det eneste andet tilbud der kan gives misbrugere, som ikke ønsker at modtage behandling, er "hensyntagende aktivering"

18 Her efterlyser medarbejderne konkrete mål for den hensyntagende aktivering, således at indsatsen på Job og Servicecentret kan tilrettelægges derefter. Med konkrete mål for den hensyntagende aktivering skal det blive mere klart for brugeren selv og for medarbejderne, om målet er, at brugeren holdes beskæftiget via aktivering eller om målet er, at vedkommende opkvalificeres til med tiden at blive arbejdsmarkedsparat. På Job og Servicecentret er målet at hjælpe brugerne ud af arbejdsløshed, beskrevet som "selvforsørgelse ved fast arbejde". Her opererer man ikke med begrebet "hensyntagende aktivering", og organisationen er derfor ikke gearet til at tilbyde en form for aktivering, der ikke er rettet mod, at brugeren med tiden opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. På Job og Servicecentret er der derfor den opfattelse, at brugere, der er for svage til at aktiveres, skal rådgives og vejledes via en social indsats i Rådgivningsafsnittet. De interviewede medarbejdere og lederen peger på, at i og med målet med den hensyntagende aktivering for de svage kontanthjælpsmodtagere ikke er fastlagt og den konkrete indsats ikke afstemt de to afdelinger imellem, bliver det uklart, hvem der har ansvaret for hele indsatsen for "midtergruppen", dvs. de kontanthjælpsmodtagere der befinder sig i gråzonen mellem aktiverbare og ikke aktiverbare. Den forskellige opfattelse af indsatsen har betydet, at nogle af de svage kontanthjælpsmodtagerne er kommet til at pendle unødigt mellem de to afdelinger. Det har også medført uenighed mellem sagsbehandlerne i de to afdelinger omkring, hvor en bruger hører hjemme. Om indsatsen skal være hensyntagende aktivering i Job og Servicecentret eller passiv kontanthjælp i Rådgivningsafsnittet. Sagsbehandlerne efterlyser derfor en klar snitflade i forhold til, hvornår en sag hører til i Rådgivningsafdelingen eller på Job og Servicecentret. På baggrund af en afklaring af mål med indsatsen efterlyses der klare kriterier for, hvilke brugere der skal være i hvilke afdelinger. For det andet fremhæver sagsbehandlerne, at der er konkrete uklarheder omkring ansvar og kompetence i de sager, hvor indsatsen er delt mellem de to afdelinger. Sagsbehandleren på Rådgivningsafsnittet kan som nævnt skønne, at en bruger, som modtager råd og vejleding i Rådgivningsafsnittet, samtidig kan aktiveres med hensyntagende aktivering på Job og Servicecentret i nogle timer om dagen eller i kortere eller længerevarende forløb. Den hensyntagende aktivering foregår så altid på et af værkstederne sammen med de øvrige brugere. I de sager hvor brugeren har sin journal/sag stående i Rådgivningsafsnittet og modtager råd og vejledning der, samtidig med at vedkommende aktiveres på Job og Servicecentret, fremhæver sagsbehandlerne i de to afdelinger, at afstanden mellem afdelingerne - og dermed de medarbejdere der skal samarbejde om indsatsen - har været med til at vanskeliggøre kommunikationen om brugeren. Det har bl.a. haft den konsekvens, at der er brugt ekstra ressourcer på at rådgive og vejlede i en afdeling, mens der aktiveres i den anden afdeling

19 Der opstår ofte uoverensstemmelse mellem medarbejderne i de to afdelinger omkring, hvor meget de svage brugere skal aktiveres, og hvilke konsekvenser fravær skal have. Sagsbehandleren på Rådgivningsafsnittet kan skønne, at en bruger, der er i hensyntagende aktivering, ikke skal trækkes ved udeblivelse fra aktivering, hvis det vurderes, at udeblivelse er grundet i vedkommendes sociale problem. Hvis fx en bruger er misbruger, og hvis fraværet er grundet i misbruget, kan sagsbehandleren i Rådgivningsafsnittet beslutte ikke at sanktionere ved at lave fratræk i kontanthjælpen. Det har personalet på Job og Servicecentret og nogle af de øvrige brugere oplevet som urimelig forskelsbehandling. Efter Job og Servicecentrets sagsbehandleres vurdering fordi, det ikke er klart for de øvrige brugere, hvorfor de svage brugere aktiveres på Job og Servicecentret. Hensyntagende aktivering, forstået som aktivering "i det omfang det er muligt", har dermed været medvirkende til at etablere et hierarki af brugere, hvor der er forskellige rettigheder og pligter forbundet med aktiveringsindsatsen, uden at det er klart for brugere og personalet, hvad målet med aktivering er. Der er eksempler på, at nogle af de brugere hvor indsatsen er delt mellem to afdelinger, bevidst har arbejdet på at blive vurderet som ikke-aktiverbare på Job og Servicecentret med det formål at blive overflyttet til Rådgivningsafsnittet, idet de dermed "slipper" for aktivering og ikke mindst slipper for at kunne blive trukket i ydelse ved fravær. Det er sket ved, at de har modarbejdet den konkrete indsats på Job og Servicecentret, fx lavet ballade på værkstederne eller på anden måde har gjort sig umulige på stedet. Medarbejderne i Rådgivningsafsnittet føler sig ligeledes usikre på, hvorvidt der kan rettes henvendelse til sekretæren eller til sagsbehandlerne/jobkonsulenterne vedr. konkrete aftaler om brugerne. Det kan betyde usikkerhed om, fx hvordan fravær fra aktivering registreres og ikke mindst, hvilke konsekvenser det skal have for brugeren. I de tilfælde hvor der arbejdes på at oprette fleksjob, kan der opstå usikkerhed mht., fx hvem der sender relevant materiale og blanketter til virksomheden, hvem der laver aftaler om opfølgning osv. Ad 2. Hvorledes er samarbejdsfladerne til eksterne samarbejdspartnere i kommunen? De to afdelinger, Rådgivningsafsnittet og Job og Servicecentret, samarbejder med en række eksterne samarbejdspartnere. De primære samarbejdspartnere for Rådgivningsafsnittet er de praktiserede læger og revalideringsinstitutionen RESA, hvor sygedagpengemodtagere arbejdsprøves. På Job og Servicecentret er de primære samarbejdspartnere for sagsbehandlerne de praktiserende læger og for jobkonsulenterne de lokale virksomheder, hvor brugere arbejdsprøves, kommer i praktik og i ordinære job. Sagsbehandlerne på Job og Servicecentret og i Rådgivningsafsnittet oplever samarbejdet med de praktiserende læger i kommunen som svingende. Der er et udmærket samarbejde med flere af de praktiserende læger omkring sygemeldte,

20 ledige kontanthjælpsmodtagere og i forbindelse med sygedagpengemodtagere. Sagsbehandlerne oplever dog enkelte læger som mod- og ikke medspillere, når det gælder samarbejdet omkring vurderingen af sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtageres arbejdsmarkedsparathed. Samarbejdet med RESA opleves som gnidningsfrit. Det er jobkonsulenten, som har den udadgående kontakt til de lokale virksomheder og til kommunens egne arbejdspladser. Samarbejdet med virksomhederne foregår fortrinsvis i enkeltsager, hvor jobkonsulenten opsøger relevante arbejdspladser i takt med, at der er brugere til at fylde pladserne ud. Der samarbejdes med ca lokale virksomheder og kommunale arbejdspladser om oprettelse af praktikpladser; heraf vurderer jobkonsulenten, at ca. 10 virksomheder er indstillet på at gøre en social indsats ved at tage ledige, som ikke umiddelbart er arbejdsmarkedsparate, i praktik mhp. genoptræning til arbejdsmarkedet. I kommunalt regi er der ikke udarbejdet faste samarbejdsaftaler (partnerskabsaftaler) med virksomhederne, taget skridt til en systematisk opsøgning af nye virksomheder i og uden for kommunen eller opfølgning på tidligere samarbejdsrelationer. Udarbejdelse af samarbejdsaftaler med lokale virksomheder foregår primært inden for det fælleskommunale regi. Både jobkonsulenterne og sagsbehandlerne i de to afdelinger udtrykker ønske om, at der udvikles et mere systematisk og permanent samarbejde med virksomhederne. Fx at der etableres et virksomhedskartotek, hvori det er muligt for alle medarbejdere at følge med i, hvilke forskellige typer af arbejdspladser inden for forskellige brancher der samarbejdes med omkring arbejdsprøvning og praktik. Ligeledes er der et ønske om, at der udvikles partnerskabsaftaler mellem kommunen og lokale virksomheder omkring arbejdsprøvning på permanente pladser på virksomhederne. Der er pt. ikke kontakt til arbejdspladser uden for kommunen, primært på grund af manglende ressourcer. Ad 3. Hvad er erfaringerne med de aktuelle aktiveringstilbud til brugerne - herunder fastlæggelse af mål og midler? Alle kontanthjælpsmodtagere aktiveres som tidligere nævnt på Job og Servicecentrets værkstederne, indtil jobkonsulenten har fundet et egnet praktiksted, eller indtil vedkommende kan påbegynde et kvalificeringsforløb på Daghøjskolen eller Produktionsskolen. Den overordnede aktiveringsindsats er som udgangspunkt den samme for de forskellige kategorier af brugere. På værksteder tilbydes alle brugere (i princippet) den samme aktiveringsindsats, uanset om vedkommende vurderes arbejdsmarkedsparat, kan gøres arbejdsmarkedsparat med minimal opkvalificering, eller om vedkommende vurderes som ikke arbejdsmarkedsparat på grund af omfattende sociale problemer. I praksis finder de arbejdsmarkedsparate brugere - de få, der får 14 dages "aktiveringsfri" til at finde et arbejde - ofte selv et arbejde inden for kort tid. Ofte sker det inden samtalen med jobkonsulenten