Notat. Modtager(e):BSU cc: [Navn(e)] Til orientering fremlægges virksomhedsplaner for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Modtager(e):BSU cc: [Navn(e)] Til orientering fremlægges virksomhedsplaner for"

Transkript

1 Notat Modtager(e):BSU cc: [Navn(e)] Til orientering fremlægges virksomhedsplaner for Albertslund Ungecenter Brøndagerskolen Herstedlund Skole Herstedvester Skole Herstedøster Skole Dato: 30. september 2016 Sags nr.: A Sagsbehandler: DJH I forbindelse med lederskifte er det aftalt at Egelundskolen afleverer virksomhedsplan i januar Virksomhedsplanernes er handleplaner i forhold til Skole for alle og kvalitetsrapporten for skolevæsnet. Planerne er udarbejdet i forlængelse af de Status og udviklingssamtaler der i løbet af skoleåret er ført mellem afdelingschef for Skoler & Uddannelse og skolernes ledelser. Skolernes bestyrelser har behandlet virksomhedsplanerne. Virksomhedsplanerne følger Virksomhedsplanen for Afdelingen for Skoler & Uddannelse. BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Skoler & Uddannelse Nordmarks Allé Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk T

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24 Virksomhedsplan 2016 Brøndagerskolen Brøndagerskolen Nordmarks Allé Albertslund Helhedstilbud og Videncenter

25 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Indhold Indledning... 4 Hvem er vi?... 4 Organisationsdiagram... 5 Mission / hvem er vi og hvorfor er vi her... 6 Værdier / Vision... 7 Indsatsområder... 8 Brøndagerskolen i Albertslund en kommune med specialiseret viden... 8 Videncenter internt, kommunalt og nationalt... 8 Vores elever skal rustes til fremtiden Folkeskolereformen på Brøndagerskolen Brøndagerskolen skal tilpasses en ny virkelighed Opfølgning på virksomhedsplan Smart City / Folkeskolereformen Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Godt i gang Bevægelse, motion og fritid Borger / kom godt i gang Bo i Albertslund SIDE 2

26

27 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Indledning Brøndagerskolen blev etableret som specialskole i Brøndagerskolen har gennem en årrække udviklet specialviden vedrørende børn med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) og dertil knyttede udviklingsforstyrrelser. Skolen blev i 1993 udvidet til at være et Helhedstilbud, hvor socialpædagoger og lærere sammen tilrettelægger et integreret undervisnings- og fritidstilbud for eleverne. Børnegruppen er karakteriseret ved at have en udviklingsmæssig bredde spændende fra tidligt- og moderat udviklingstrin til elever med flere normaludviklede indlæringsforsætninger. Elevernes pædagogiske behov kan opdeles i mindre-, mere- eller mest støttekrævende. Skolen har endvidere udviklet tilbud til nogle få, men særligt støttekrævende elever i såkaldt EBT (enkeltbarns tilbud). Hvem er vi? Brøndagerskolen består af to fysisk adskilte afdelinger - Afdelingen på Nordmarks Allé og Afdelingen på Gymnasievej har pt. 95 elever i helhedstilbud. Eleverne er fordelt fra 0.kl. til 10. klassetrin. Helhedstilbuddet har 17 klasser med op til 6 elever i hver. Klasserne sammensættes ud fra børnenes alder og funktion. Klasserne bemandes så elever kan få fornøden individuel støtte ved udførelsen af undervisningsmæssige og socialpædagogiske opgaver. Herudover er der indrettet separate tilbud til 7 elever med et særligt vidtgående, individuelt støttebehov (EBT). Brøndagerskolen dækker et stort optageområde. Således har vi elever fra hele det storkøbenhavnske område samt Roskilde. I skoleåret er der indskrevet 12 elever fra Albertslund Kommune. Helhedstilbuddet er åbent fra kl til kl på alle hverdage. Skoletilbuddet slutter Der er alene fritidsordning i tidsrummet fra kl til kl.16.20, på skoledage, samt i tidsrummet fra kl til kl på alle øvrige hverdage for alle børn fra bh- til 10. klasse (skoleferier og skolefridage). Vi er pt. 125 medarbejdere på Brøndagerskolen. Personalegruppen er for størstedelen opdelt mellem lærere, socialpædagoger eller medhjælpere. Helhedstilbuddet er etableret ud fra Folkeskolelovens 20,2 idet det sikres, at børnene modtager det i Folkeskoleloven fastsatte (minimums) timetal på deres klassetrin. Den primære kontakt til børn og forældre varetages af lærere og pædagoger. De to faggrupper tilknyttes klasserne i tværfaglige teams, hvor de bistået af pædagogiske medhjælpere sørger for det daglige undervisnings- og fritidstilbud.. De pædagogiske teams suppleres af et team af vejledere, som består af følgende faggrupper: Ergoterapeut, fysioterapeut, psykolog, pædagogisk vejleder og tale-hørelærer. Vejledningsteamets primære opgave er at støtte skoleledelsen med bidrag til en samlet vurdering af den enkelte elevs udviklingsmæssige potentiale, samt at gå aktivt ind i forhold til medarbejdernes tilrettelæggelse af den enkelte elevs undervisning og behandling. Administrationen af Helhedstilbuddet betjenes af 3 administrative medarbejdere, bygningsdriften af 1 teknisk serviceleder, 1 teknisk medhjælper samt to senioransatte. Helhedstilbuddet har en tværfaglig ledelse sammensat af skoleleder, viceskoleleder, socialpædagogisk leder og 2 afdelingsledere SIDE 4

28 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Organisationsdiagram for Brøndagerskolen - Skoleåret 2016 / 2017 Skoleleder Viceskoleleder Administration Teknisk Service Gruppeteam Gruppeteam Gruppeteam E.B.T. team E.B.T. team Afdelingsleder Lærere Gruppeteam Gruppeteam Gruppeteam Gruppeteam E.B.T. team Socialpæd. leder Pædagoger Gruppeteam Gruppeteam Gruppeteam E.B.T. team E.B.T. team Afdelingsleder Medhjælpere Gruppeteam Gruppeteam Gruppeteam Gruppeteam Gruppeteam Vejlederne E.B.T. team E.B.T. team Skolelederen afholder PULS for Viceskolelederen afholder PULS for Afdelingsleder afholder PULS for Socialpæd. leder afholder PULS for Afdelingsleder afholder PULS for Ledelses sparring for Gruppeteam = Klasser på Brøndagerskolen E.B.T. = Enkelt Barns tilbud Om organisationsdiagrammet: Organisationsdiagrammet afspejler den formelle opbygning på Brøndagerskolen. Således afspejler det, hvem der har PULS og Fraværssamtaler med hvem. Ledelsen på Brøndagerskolen har daglige funktioner på tværs af huset. Således er vikardækning, ferieplanlægning i skoleferier, skema i skoleuger, busansvarlig, m.v. delt ud i forhold til hele husets betjening. Ligeledes er der en struktur, hvor de forskellige teams er uddelt mellem ledelsen, således at der er ansvarlig teamsparre for alle teams. SIDE 5

29 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Mission / hvem er vi og hvorfor er vi her Brøndagerskolen er en special / kommunal folkeskole beliggende i Albertslund kommune. Brøndagerskolen yder vidtgående specialundervisning og specialpædagogisk bistand i henhold til folkeskolelovens 20 stk. 2. Brøndagerskolen er et Helhedstilbud. Det er Brøndagerskolens opgave at yde et af landets bedst kvalificerede specialpædagogiske tilbud primært til elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser eller tilsvarende tilstande samt med dertil knyttede tillægshandicaps Brøndagerskolen skal have en bredde i elevgruppen, således at såvel den meget mentalt retarderede som den elev, der kan opnå afgangseksamen i visse fag tilgodeses. Størstedelen af eleverne skal fortsat have en mental retardering grad, og Brøndagerskolen skal fortsat kunne modtage elever med mere komplekse problematikker. Brøndagerskolen skal fortsat være en del af den landsdækkende VISO tjeneste samt aktivt deltage i netværk lokalt, kommunalt og landsdækkende. Brøndagerskolen skal arbejde sammen med forældrene på at forholdene / mulighederne for udvikling, trivsel og uddannelse bliver så kvalificerede som muligt for børn og unge med ASF Brøndagerskolen skal dække hele skoleforløbet ( klassetrin) og skal som Helhedstilbud kunne understøtte den enkelte elevs særlige forudsætninger for at udvikle sig både socialt, fagligt, relationsmæssigt samt i forhold til selvstændighed. Der skal kunne tilbydes undervisning i alle fag samt tilbydes aktiviteter i henhold til fællesmål i fag, der hvor det giver mening for den enkelte elev. Brøndagerskolen skal aktivt deltage i udbredelsen af kendskab til forskellige handicaps - ASF i særdeleshed samt dertil hørende pædagogiske metoder, kendskab til inkluderende processer samt undervisningsdifferentiering. Brøndagerskolen skal sammen med andre lignende specialinstitutioner inden for specialområdet have en forpligtende rolle i forhold til at udbrede og indhente kvalificeret og ny viden om ASF og andre tilsvarende handicaps. Brøndagerskolen skal være kendetegnet ved trivsel, nytænkning og omhu ved løsning af den fælles forpligtelser i forhold til kerneopgaver udvikling af hver eneste elevs kompetencer på alle områder. SIDE 6

30 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Værdier / Vision Vi vil tilrettelægge individuelle udviklingsforløb med respekt for den enkelte elevs egenart, muligheder og interesser Vi vil sikre at alle elever uanset udviklingsniveau har mulighed for udvikling og trivsel Vi vil sikre den enkelte elevs mulighed for en høj grad af selvstændighed og selvværd Vi vil arbejde på at forberede eleverne til et aktivt ungdoms-og voksenliv Vi vil give tilbud baseret på faglig ekspertise og avanceret viden inden for undervisning og specialpædagogik. Vi vil fastholde en dynamisk pædagogisk praksis ved til stadighed at udvikle nye metoder og finde nye pædagogiske veje Vi vil sikre et tværfagligt pædagogisk miljø Vi vil til stadighed styrke og udvikle skole hjemsamarbejdet, der bygger på gensidighed og fælles udvikling SIDE 7

31 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Indsatsområder Herunder beskrives de indsatsområder, der vil være særlig vigtige for os i de næste år. Indsatserne er organiseret i forhold til Skole og Uddannelses Virksomhedsplan Skole & Uddannelses Indsatsområder vil blive tilpasset de indsatser, som en specialskole med service til 17 kommuner i Kbh s området må opfylde. Således er indsatsen Albertslund skal være en attraktiv bosætningsby, Vores børn skal rustes til fremtiden, Folkeskolereformes i Albertslund, samt Organisationen skal tilpasses en ny virkelighed blevet til 1. Brøndagerskolen i Albertslund en kommune med et højt specialiseret tilbud. 2. Eleverne skal rustes til fremtiden 3. Skolereformen på Brøndager 4. Brøndager tilpasning til en ny virkelighed Virksomhedsplanen vil løbende bruges til at stille skarpt på opgaveløsning. Virksomhedsplanen vil blive drøftet i MED - udvalg og i bestyrelsessammenhænge. Brøndagerskolen i Albertslund en kommune med specialiseret viden Videncenter internt, kommunalt og nationalt Brøndagerskolen har gennem mange år været en anerkendt medspiller inden for hele udviklinger af autismeområdet. Vi har meget at byde på og Brøndagerskolen skal være en naturlig del i arbejdet med f.eks de udfordrede elever i folkeskolen -i og uden for Albertslund - i kursusafholdelse i kommunalt regi vedr. diagnose, kvalitet og tværfagligt samarbejde. Brøndagerskolen vil arbejde for at Albertslund skal være kendt for at støtte op om læringsmiljø for børn med autisme. Forældre til børn med autisme er ofte udsat for store udfordringer. At have et barn, der har svært ved at forstå kommunikation, relation, samt hvad der foregår i verden, medfører ofte et stort behov for viden til at forstå sit barn, men også mulighed for at kunne udveksle med ligesindede. Brøndagerskolen vil stå for og udvikle forældrekurser tilpasset de aktuelle behov inden for autisme og komplekse problemstillinger. Brøndagerskolen vil kommunalt arbejde på at udvikle forældreviden. Mål: At være med til at forme Albertslunds kommunes politik i forhold til det det specialiserede område samt at indgå i forskningsprojekt vedr. lys til gavn for ny viden i forhold til autisme. Deltagelse i arbejdet i forvaltningen om Specialpædagogiske plan. Vejledergruppen deltager i oplæring af inklusionsvejledere til folkeskolerne fortsat. SIDE 8

32 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER At arbejde på at blive en del af kommunens DOLL projekt vedr. lys. Arbejdstitel: hvordan kan der laves evidens i forhold til børn med Autismes (+ komorbiditeter) påvirkning af forskellige typer lys. Forventet start Mål: At præge udvikling af viden i forhold til autisme samt være med til at sætte retning i forhold til forståelse af elever med komplekse problemstillinger Der skal stadig sælges Know How til andre. Dette tilpasses således at andre kommuner IKKE betaler for denne del via taksten. Der skal fra start 2017 laves en systematik i forhold til tilbud om kurser samt i forhold til opkrævning af kursusafgift. Vi fremstiller tilbudskatalog. Kataloget skal omsendes til kommuner i netværk 6 samt andre specialinstitutioner. Der skal afholdes kurser vedr. udfordrede elever, low arousal, og stress evt.. i samarbejde med anden specialskole. Mål: At opretholde en høj faglig dygtighed hos medarbejderne. At arbejde med at højne kvaliteten i forhold til bl.a. robusthed i arbejdet samt kollegial supervision. Vores tværfaglige vejledere afholder for hver faggruppe 1 2 huskursus af 2 6 timers varighed (psykologer, talepædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagogiske vejledere). Ny introuddannelse implementeres start august 2017 Der afholdes 2-3 undervisningsmøder for medhjælpergruppen pr. år. 6 lærere involveres i projektet Helt tæt på elevernes øgede læring 2 pædagoger på praktikantuddannelse ( 1 årig) i forhold til dygtiggørelsen af kommende pædagoger. Opstart af 3 årig mentoruddannelse af 6 pædagoger og lærere i Synergy - mentor uddannelse uddybning under afsnit med krav i arbejdet ). Mål: At deltage i den kommunale udvikling af forældrekurseskoncepter indenfor autisme området At inddrage kommunens forældrene til børn med autisme i videndeling Udvikle et samarbejde med familieafsnittet Indbyde forældre fra AB klasserne til aften oplæg el. lign. tema arrangementer. SIDE 9

33 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Mål: At videreudvikle det lokale forældrekursus på Brøndagerskolen, så en større forældregruppe bliver inddraget. Sikre viden om autisme samt skabe rum for udveksling og Invitere forældrene i hele indskolingen 1-3 Udvikle kl et samarbejde elevers forældre med deltager familieafsnittet hver Indbyde gang. forældre fra AB klasserne til aften oplæg At el. forældrene lign[skriv føler et citat sig fra bedre dokumentet, klædt på eller til gengiv at en forstå interessant deres børn. pointe. Du kan placere tekstfeltet Få skabt et hvilket udveksling som helst og sted måske i dokumentet. relationer Brug fanen Tegnefunktioner til at redigere mellem forældre i samme situation formateringen i tekstfeltet med uddraget.]. tema arrangementer. Vores elever skal rustes til fremtiden Overgangen fra børnehaven til skole har været central på Brøndagerskolen i mange år. I det kommende år sættes processen yderligt i fokus gennem deltagelse i Erasmusprojektet "Reception". I refleksion og udveksling med 4 andre EU-lande søges "best practice" for optimalt udvikling af barnet i dets første skoleår, b.la gennem leg og sang. Projektet løber over 3 år. Mål: Sikre at erfaringerne fra tiden inden skolestart bringes med ind i skolen og der bygges videre herpå. Eleven udvikler sig mest muligt. Få større variation i tilbuddet for at sikre mest muligt læring for den enkelte elev. I samarbejde med kommunens pædagogiske konsulent Kirsten Schneider gennemføres forløb i nogle indskolingsgrupper, som dokumenteres ved små film eller anden formidlingsform. Mål: Sikre erfaringsudvekling mellem de 5 EU-lande, udveksling af forskellige - kulture, traditioner og børnegrupper. De dokumenterede undervisningsforløb fremlægges og diskuteres med de 4 andre EU-lande på konferencer med styregruppen i deltagerlandene. SIDE 10

34 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Folkeskolereformen på Brøndagerskolen Mål: At den enkelte elevs udbytte af undervisningen / det pædagogiske tilbud optimeres mest muligt. At der fokuseres på dygtiggørelse i forhold til fag samt i forhold til social og kommunikativ udvikling. Linjefagsdækning i grupperne i forhold til dansk og matematik ved gruppedannelse er dette en af de primære parametre. 4 læreres gennemførelse af linjefag i Der gennemføres huskurser i social og kommunikativ træning Arbejdet med at gøre eleverne parate til 9. klasses afgangsprøve intensiveres, der hvor det giver mening. Samarbejde med Ungecentret og AB klasserne styrkes i forhold til at udbyde større fagrække. Mål: Det lokale elevråd søges styrket. Vi arbejder på, at elevrådet kan deltage i nogle af de fælles kommunale arrangementer Lærer / pædagogsamarbejdet om denne opgave får mere plads. Elevrådet har foretræde for MED udvalg min. 1. gang om året. Elevrådets video af deres arbejde færdiggøres og rettes til i forhold til præsentation for skolebestyrelse og hjemmeside. Mål: For elever på og 10 ( udskolingen) skal indsatsen målrettes og skærpes i forhold til kommende ungdomsuddannelse. Vejledernes nye udskolingsindsats foldes ud og implementeres. Medarbejderne i udskolingen skal have et større ejerskab i denne indsats. Der evalueres på denne i forhold til småjustering i foråret 17 Elevbeskrivelser på 9./10. klassetrin erstattes af en Udskolingsbog i det år eleven går ud fra Brøndagerskolen. Min egen udskolingsbog (ligger tilgængeligt på nettet) vurderes i forhold til omfang og egnethed for alle elever. SIDE 11

35 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Mål: At give forældre til nystartede elever / skolebegyndere den bedst mulige start på skolen. At sikre en god overgang fra børnehave og BS At sikre en ensartethed i de informationer eleverne har med fra børnehaven. At få et godt fundament for samarbejdet om eleven Der afholdes forventningssamtale med alle de nye forældre efter emnekatalog inden skolestart Fremstilling af skema til brug ved besøg i børnehaver, som pædagogerne i afgivende institution udfylder. Der udformes et kommunikationspas til den enkelte elev i samarbejde med forældrene. Elevernes kognitive, kommunikative, sociale, motoriske og sansemotoriske niveau opsamles i forbindelse med vejledernes test/obs periode i samarbejde med lærere/pædagoger og forældre. en ensartet overlevering af informationer. Dette i et samarbejde med bl.a. vejledergruppen. Mål : Elever på tidlig udviklingstrin skal have særlig fokus i forhold til bl.a. nye kommunikationsveje, og bedre trivsel.. Talepædagogerne underviser i og implementerer en før sproglig model (Comfor). Den Nye model for sensorisk rating undervises der i af ergo/fys og denne implementeres som supplement til Sensory Profil. Intensiv Interaction sættes igang som pilotprojekt. Evalueres i efteråret 17 SIDE 12

36 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Brøndagerskolen skal tilpasses en ny virkelighed Brøndagerskolen har den enkelte elevs læring, trivsel og udvikling som omdrejningspunkt, det er skolens kerneydelse. Det betyder, at vi hele tiden skal tilpasse og omstille os de enkelte elevers behov. Kravene i arbejdet er store og der er derfor fokus på, hvordan vi håndtere disse bedst. I de kommende år vil vi fokuserer på medarbejdernes mulighed for at håndtere kravene, hvorfor vi har fokus på øget trivsel igennem robusthed og tiltag om arbejdspladslæring. Den øgede trivsel tager afsæt i håndteringen af kravene vi møder, samt i sygefraværet, som vi ønsker at analysere og sætte nye målsætninger for, til glæde og gavn for eleverne øgede læring. De seneste år har der været en øget efterspørgsel efter et morgenåbningstilbud, da nogle forældre har særligt behov for dette. Nogle forældre har haft en kommunal eller en privatmorgenpasning, andre har ikke, men fælles er ønsket om et tilbud. Med afsæt i den nye virkelighed ønsker Brøndagerskolen at tilbyde, de eleverne der har mest behov for det, et morgenåbningstilbud, således færrest mulige skift opleves og eleverne er parate til en ny skoledag. Den nye virkelighed medfører således fokus på håndteringen af kravene, nedbringelse af sygefraværet og etableringen af et nyt morgenåbningstilbud. Dette betyder også, at vi skal turde at tænke anderledes, at afprøve vores strukturer og hele tiden vurdere, hvordan vi bringer vores ressourcer bedst i spil. Mål: At der i samarbejde med MED udarbejdes et konkret mål for sygefraværet i procent. At målet bygger på analysen af korttid- og langtidssygefraværet, den lokale empiri vedr. krav i arbejdet samt kommunens sygefraværsstrategi. At der nedsættes udvalg under MED, der samtænker og udarbejder strategier herfor. At arbejdet løbende dokumenteres i referaterne fra MED samt i en lokal strategi, der udarbejdes og målrettes de særlige udfordringer en specialskole er betinget af. Mål: At der etableres et morgenåbningstilbud, der tilbyder pasning for forældre, der har et særligt behov for dette. At tilbuddet tilrettelægges således, at kommunerne kan tilkøbe ydelsen, således den øvrige drift opretholdes og ikke påvirkes heraf. At Brøndagerskolen i samarbejde med PPR tilbyder morgenåbent fra skoleåret 2016/2017. At der på skolen indrettes et fælles morgenåbningstilbud, som elever fra alle klassetrin kan visiteres til, ud fra tilbuddets ledige pladser og ressourcebetragtningen heraf. (EBT pt. ikke omfattet) SIDE 13

37 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Mål: At der uddannes interne mentorer, der kan understøtte og tilbyder kollegerne værktøjer, der kan reducere tegnene på overbelastning, med fokus på øget robusthed. Mentorerne tænkes som supplement til sparringen fra vejledere og ledelse. Målet er, at de på baggrund af et 2-årigt uddannelsesforløb kan yde kollegial støtte, med afsæt i autismespecifik viden. Målet er således, at de ud fra et buttomup perspektiv tilbyder værktøjer, der med afsæt i arbejdspladslæring ruster os til at håndtere kravene i arbejdet, så belastninger minimeres og håndteres før de bliver til tegn på overbelastning. Målet er derved, at mentorerne yder støtte til kollegaerne, der igen yder støtte til andre kollegaer, ud fra den særlige viden som mentorer uddannelsen Synergy bidrager med. At Synergy præsenteres på et temamøde i 2017, men henblik på efterfølgende opstart. At 6 mentorer uddannes af AT-Autisme, der med afsæt i dokumenterede forskningsresultater fra UK folder Synergy modellen ud til Brøndagerskolens praksis, således større robusthed opnås og kravene i arbejdet er håndterbare som opgaver, der ikke overbelaster. SIDE 14

38 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Opfølgning på virksomhedsplan 2015 Opfølgningen nedenfor giver et overblik over, hvordan udviklingen omkring de særlige fokusområder har været siden virksomhedsplan Smart City / Folkeskolereformen Digitale strategier og it støttet læring Vi ønsker at videreudvikle vores skolebibliotek som pædagogisk læringscenter (jf. lovbekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre nr. 665 af 20. juni 2014). Det skal fortsat være stedet, hvor elever og kolleger opsøger viden, arbejder sammen i og om undervisningen/læring og får hjælp til projekter. Vi ønsker at skabe et pædagogisk læringscenter, der understøtter personalets planlægning og udvikling af undervisning/læring. Brøndagerskolen har i 2013 færdiggjort investeringen i Interaktive White Boards (IWB). Alle grupper har således adgang til en interaktiv tavle. For skolens medarbejdere afholdes mindre lokale kurser og workshops i brugen af IWB udarbejdet af pædagogisk læringscenter. IPads anvendes i stor udstrækning i undervisningen i hele skoleforløbet, og skolen tilstræber at finde ressourcer til indkøb af flere ipads. Pædagogisk læringscenter har fokus på læringsapps/læringsprogrammer og informerer og vejleder personalet og elever i brugen af disse. ForældreIntra og PersonaleIntra er integreret som en naturlig del af skolens virksomhed. Fokus i 2015 vil være en modernisering af skolens hjemmeside, så den altid fremstår let tilgængelig, informativ og opdateret. Mål: Vi udarbejder et kommissorium, der beskriver den forestående udvikling af pædagogisk læringscenter, herunder en tættere samarbejdsstruktur mellem bibliotekarer, ITvejledere og de faglige udvalg. Vi tilrettelægger en møderække mellem ledelse og pædagogisk læringscenter, hvor der arbejdes med at virkeliggøre kommissoriet. Opfølgning: Kommissoriet for PLC er lavet, enkelte områder i kommissoriet skal ændres, så de passer bedre ind i vores dagligdag. PLC og fagudvalg har ikke arbejdet ret meget sammen i dette skoleår, dette er et fokusområde for skoleåret 2016/17. Det har været svært for PLC at mødes indbyrdes. SIDE 15

39 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Mål: At alle indskolingselever på skolen har egen tablet (ipad) med udgangen af skoleåret 2016/17. Der prioriteres penge til indkøb af 10 stk. tablets (ipads) i det kommende budget. Opfølgning: Alle indskolingselever har i dette skoleår haft egen ipad, dette forventer vi også er gældende for skoleåret 2016/17. Mål: Alle lærere og pædagoger tilbydes et opkvalificeringskursus til vores IWB-tavler. Pædagogisk læringscenter udbyder interne opkvalificeringskurser til vores IWB-tavler Opfølgning: PLC har udbudt interne opkvalificeringskurser for lærere pg pædagoger til vores IWB-tavler, der har dog ikke været ret stor efterspørgelse på dem. PLC har afholdt 7 IT-netværksmøder med én repræsentant for hver gruppe på Brøndagerskolen, dette har været en stor succes og vil forsætte i det kommende skoleår. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Trivsels-og APV målingen for 2015 viser, at medarbejdernes trivselsindeks kan placeres mellem middel og godt. Forhold peger på, at en analyse og drøftelse af de fysisk og psykiske forhold kan bidrage yderligere til trivslen på skolen. Målet er derved, at sætte fokus op de fysiske og psykiske forhold på Brøndagerskolen, således kvalificerede forandringer kan finde sted. Første del af punktet sætter sit primære fokus på de psykiske aspekter i samarbejde med MED og AMG, hvor anden del sætter sit primære fokus på fysiske aspekter i samarbejde med eksterne parter. Mål:. Et forbedret psykisk arbejdsmiljø med et øget samarbejde og fælles ejerskab mellem ledelse / MED/ AMG. Målet er at bringe skolens styrker spil, idet en højere trivsel indenfor områder krav i arbejdet, fysisk arbejdsmiljø, retfærdighed og indflydelse ønskes. MED og AMG er centrale parter i indfrielsen af målet, idet ledelsen ønsker, at kvalificere de udvalgte områder med handlebare eksempler. Ledelsen udarbejder i samarbejde med MED og AMG en handleplan, hvor skolens styrker bringes i spil i arbejdet med, at øge trivslen indenfor førnævnte områder. Handleplaner fremlægges på et TEMA-møde i 2015 og gøres operationel gennem AMG i IPL systemet, som ligeledes anvendes som dokumentation herfor. Planen skal godkendes og planlægges videre i MED med henblik på arbejdet i hele huset. Opfølgning: Se nederst SIDE 16

40 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Den ovenfor beskrevet Trivsels- og APV måling viser, at der er flere områder indenfor de fysiske aspekter der er sammenfaldene med den lokale APV fra ultimo Ledelsen ønsker derfor at sætte ekstra fokus på de fysiske rammer gennem nedenstående delmål. Mål: Brugen af skolens faglokaler optimeres i forhold til belægningsgrad og behov, således udnyttelse af faciliteter sikres. De nuværende fysiske rammer analyseres ift. faglokalernes brug og funktion. Analysen fører til beslutning om forandring af faglokalers brug skal finde sted. Punktet dokumenteres gennem lokale fortegnelsen for skoleåret 2015/2016 og dialogen herom i MED. Opfølgning: Se nederst Mål: Indeklimaet på Brøndagerskolen skal forbedres. Brøndagerskolens ledelse sætter i samarbejde med Miljø og Teknik fokus på etablering af et nyt ventilationsanlæg ultimo 2015 / primo 2016, såfremt kommunale midler kan findes hertil. Dokumentation foreligger gennem beskrivelse af projekt samt muligt udbud og udførelse af nyt ventilationsanlæg. Brøndagerskolens tekniske serviceleder er tovholder fra skolens side Opfølgning: Se nederst Mål: Rengøringsstandarden på Brøndagerskolen skal hæves. Udførelsen af rengøringsarbejdet samstemmes med Brøndagerskolens faktiske behov. Målet er, at Brøndagerskolens særlige behov for rengøring klarlægges for de der udfører rengøringsarbejdet samt for de der prioriterer ressourcerne fra rengøringsafsnittets side. Brøndagerskolens ledelse afklarer rammerne for rengøring i samarbejde med rengøringsafsnittet/forvaltningen medio/ultimo På baggrund af afklaringen med rengøringsafsnittet indkaldes der til et dialogmøde, hvor prioritering og klarlægningen af behovene kan finde sted. Rengøringen af de forskellige lokaler sættes i system og der udarbejdes en holdbar plan for, hvornår hvilke rengøringsopgaver løses. Opfølgning: Se nederst Opfølgning på fysisk og psykisk arbejdsmiljø: Ledelsen har i samarbejdet med MED og AMG udarbejdet en handleplan, hvor skolens styrker bringes i spil. Handleplanen findes i IPL systemet og omhandler områderne for krav i arbejdet, fysisk arbejdsmiljø, retfærdighed og indflydelse. Ved udarbejdelsen af denne virksomhedsplan, da arbejder SIDE 17

41 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER et udvalg under MED videre med krav i arbejdet. Der har været afholdt dialog arbejdsmøder med lærerne og pædagogerne og medhjælperne, vejlederne, administrationen og tekniskservice er planlagt til starten af næste skoleår. Underudvalget er i skrivende stund i gang med at analysere datamaterialet, hvorefter udvalgets anbefalinger bringes videre i MED. Indflydelse og retfærdighedspunkterne har været genstand for drøftelse på et temamøde og der arbejdes videre med disse i MED og AMG regi (se evt. status i IPL en) Der har været indledende drøftelser om faglokalernes brug og funktion og der er i skrivende stund planer om en ændring af skolekøkkenet, således en morgenåbningstilbud kan etableres uden lokalet mister sin funktion. Indeklimaet har været et stort indsatsområde og der er gode resultater på dette område. I juli måned påbegyndes etableringen af et større ventilationsanlæg, der skal forbedre indeklimaet i grupperne og på kontorerne på skolen. Der etableres nye rør overalt, så projektet er omfattende. Den tekniske serviceleder er tovholder i samarbejde med Miljø og Teknik. Rengøringen har ligeledes haft ledelsens store fokus og der i medio i skoleåret etableret en udvidet rengøring på skolen, der med nye oversigter arbejder efter en ændrede rengøringsplan. Godt i gang Udskoling, brobygning til STU overgang fra børnehave, andre institutioner til Brøndagerskolen En af vores stærke værdier er at arbejde i det livslange perspektiv fra vugge til krukke. Mennesker med autisme vil altid have behov for en eller anden form for støttet virkelighed. Hvor stor støtten skal være afhænger i høj grad af den enkelte elevs potentialer og ressourcer, men i høj grad også af hvordan vi formår at støtte eleverne til at finde kompenserende strategier fra de kommer på Brøndagerskolen til de skal videre til STU. Typisk vil alle elever gå videre til et STU tilbud efter 10.kl. Vi ser enkelte elever over årene, der kan klarer en mere alm. ungdomsuddannelse og for begge typer elever gælder det, at det er af afgørende betydning, at der systematisk gennem årene er arbejdet med inkluderende processer, så de kan klare sig i den sociale verden. Mål: Vi vil sikre at den enkelte elevs udbytte af undervisningen / det pædagogiske tilbud optimeres mest muligt så vores elever bliver så dygtige som de hver især kan blive. At der tydeliggøres mål for den enkelte ved bl.a. brug af SMART- model og evalueringsværktøjer. Alle teams skal bruge disse værktøjer. Disse skal skrives ind i læseplan for BS. Ledelsen skal tættere på dokumentationspraksis ved månedlige gruppemøder Opfølgning: Lokale læseplan er ved at blive forenkelt 13 kompetenceområder sammenskrives til 11 Tydeligere model for sammenhængen mellem mål og evaluering af mål. Skabelon til evaluering af de enkelte mål er lavet og bliver en del af elevernes årsplan. Ændringer gennemgås på fagmøder i august / sept, måned. SMART model ikke indført, da vi har fremstillet anden evaluering. Teamsparringsdokument ændret til at indeholde spørgsmål vedr. mål for den enkelte elevs udbytte samt anvendelse af fælles forberedelses tid. SIDE 18

42 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Ledelsens månedlige deltagelse i gruppemøder er ikke systematiseret nok indsats for næste periode Mål: Vi vil skabe større tryghed for forældrene ved overgang fra Brøndager til STU. Den på BS fremstillede pjece Ud af skolen uddeles til alle 8.klasses forældre og gennemgås i forhold til procedurer og tidsforløb for hele udslusningen ved møde i okt. Der laves 8. klasses trivselsinterview med forældre og evt.den unge i forhold til indsatsen de sidste år på skolen..der etableres relevante praktikker i 9. og 10 klasse og resultetet af disse gennemgås for forældrene. Opfølgning : Pjecen Ud af skolen uddeles og forældrene kan se forløb i udskolingsindsatsen. UU-vejleder har skiftet job ny er budt velkommen. Trivselsinterview er gennemført med blandet succes. Derfor ændres vejledernes indsats uddybes i indsatsen for de næste år. Praktikker og besøg gennemført for stort set alle 9 10 elever. Udbyttet af disse inddraget i fælles vurdering. Deltagelse i uddannelsesmesser gennemført. Mål: Vi vil sørge for at den unge får optimale betingelser til at klare overgangen til STU en. Og at den unge har mulighed for at kommunikere egne behov og ønsker så selvstændigt som muligt. At Min egen udskolingsbog (ligger tilgængeligt på nettet) bruges til ALLE udskolingselever i forhold til at få den enkelte elevs interesser, muligheder, forhold og andet vigtigt for eleven præsenteret på STU eller bosted. At der udformes et kommunikationspas til udskolingseleven. Opfølgning: Udskolingsbog ikke anvendt til alle afgangselever, da materialet måske er for omfangsrigt. Indsats. Materialet tilgængelig for alle på intra i mappe vedr. udskoling. Kommunikationspas ikke konsekvens gennemført. Mål: At give forældre til nystartede elever / skolebegyndere den bedst mulige start på skolen. At sikre en god overgang fra børnehave og BS fremstilling og implementering af emnekatalog i forhold til forventningssamtaler ved modtagelse af forældrene inden skolestart. Fremstilling af skema til brug ved besøg i børnehaver, som pædagogerne i afgivende institution udfylder. Dette skridt for at der sker en ensartet overlevering af informationer. Dette i et samarbejde med bl.a. vejledergruppen. Opfølgning Emnekatalog vedr. forventningssamtaler fremstillet. Skema til besøg i børnehaver ikke systematiseret SIDE 19

43 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Bevægelse, motion og fritid Skolen har nedsat et bevægelsesudvalg, der bl.a. har til formål at sørge for at Albertslund Kommunes bevægelsesstrategi bliver implementeret i hverdagen. Til at begynde med tager vi udgangspunkt i konceptet leg på streg. Udvalget har desuden som opgave at samle viden og formidle ideer til, hvordan vi kan arbejde med at få mere bevægelse ind i hverdagen, og lægge grunden til et sundt fritidsliv. Desuden har skolen to ressource personer, der fungerer som tovholdere og iværksættere af fritids og læringsforløb, som vi kalder udeliv og særligt en af ressource personerne står for legeaktiviteter, så vi sikrer os, at der er aktivitets tilbud målrettet forskellige udviklingstrin. Skolens personale er desuden gode til at være opsøgende i forhold til ideer, så eleverne træner og opnår færdigheder, der gør dem bekendte med og i stand til at være inkluderede i almindelige ungdomskulturer i en form, der passer til dem. Mål: Bevægelsesudvalget vil sørge for at der bliver streget op, og at materialet fra leg på streg bliver præsenteret på idrætsdagen i juni 2015, så konceptet kan benyttes At leg på streg bliver indarbejdet i handleplaner som et middel til undervisning på alle udviklingstrin. Opfølgning: Målet at få streget op til leg på streg er opfyldt og konceptet præsenteret. Det passede ikke ind at præsentere det i forbindelse med idrætsdagen, men det er præsenteret og afprøvet for henholdsvis pædagoggruppen og lærergruppen og forventes implementeret i de kommende årsplaner som beskrevet. Mål: Etablering af fritidstilbud under Dansk Handicap Idrætsforbund som også retter sig mod andre uden for Brøndagerskolen. Nedskrive erfaringer fra andre børne/ungdomstilbud som eleverne deltager i. At der ligger et katalog over idrætsmuligheder, der retter sig mod Brøndagerskolens elevgruppe, som forældrene kan benytte sig af. Opfølgning: Målet at etablere et idrætstilbud under Dansk Handicap Idræts Forbund er ikke nået. Undervejs blev vi kontaktet af DHIF, der havde gjort sig nye erfaringer med etablering af lignende tilbud. Deres erfaring er, at det er for svært at holde sådanne tilbud kørende, når deres tilskud bortfalder. Vi blev anbefalet at oprette en afdeling under en allerede eksisterende klub og arbejder nu videre med det. Vores dokumentation i form af et katalog til elever og forældre over fritidsaktiviteter er ikke færdigt, men stadig under udarbejdelse. Skolen deltog sidste år i Sommer camp under DHIF, et tilbud om at afprøve forskellige idrætsgrene henover en uge i sommerferien, og det var der gode erfaringer med. Så gode at vi igen i år har nogle, der skal afsted. SIDE 20

44 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Vi har forsøgt at få et samarbejde op at stå med en lokal fritids og ungdomsklub, men det er ikke lykkedes. Eleverne her var meget interesserede til en start, men mistede hurtigt interessen. Pt har vi ingen planer om at prøve igen. Udvalget arbejder videre det kommende år med at etablere et idrætstilbud og vil i samarbejde med elevrådet udarbejde et spørgeskema for at undersøge, hvilke interesser eleverne har. Desuden vil udvalget sætte fokus på at tænke bevægelse mere ind i hverdagsaktiviteterne bl.a. gennem oplysning og konkrete eksempler. Borger / kom godt i gang Forældre / medborger perspektiv. Brøndagerskolen har løbende tilbudt forældrekurser og uddannelsesforløb. Dette arbejde vil vi gerne udvide med et forløb af 5 gange, der løber over hele skoleåret 2015/2016, - indeholdende et kort oplæg om relevante temaer, efterfulgt af en struktureret samtale organiseret på forskelligvis, så vi sikre at alle kommer til orde. Forløbet bliver faciliteret af en af skolens psykologer og en afdelingsleder. Mål: At forældrene får læring om autisme, inspiration, sparring med professionelle, samt mulighed for udveksling med ligesindede. At mellem 5-10 elevers forældre fra 0 kl. og 1. kl deltager. Oplægget er at man kommer 2 voksne pr barn evt familie eller nære venner, så vi sikrer mulighed for refleksion og støtte. Afsluttende evaluering med de deltagende forældre. Opfølgning: 7 elevers forældre har deltaget i forældrekurserne, men de har af logistiske årsager ikke haft mulighed for at deltage hver gang. Flere familier har kun deltaget med en voksen. Forældrene har ytret stor tilfredshed med de udvalgte temaer, og har været meget begejstrede for at mødes med andre ligesindede og udvekslet erfaringer i en struktureret ramme. SIDE 21

45 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER Mål: Danne grobund for at der bliver skabt netværk mellem forældrene og evt. mulighed for legegrupper. At der opstartes netværksgrupper. Opstartes med en tur til Herstedhøje for de deltagende forældre og deres børn som oplæg til noget der kan videreføres af gruppen selv. Opfølgning: Konceptet måtte retænkes dels pga ændring i personalesituationen, dels fordi forældrene ønskede fokus på specialiseret viden om de forskellige temaer hvilket betød at etableringen af netværksgrupperne ikke kom i stand. Flere forældre har dog etableret relationer i løbet af forløbet. Bo i Albertslund Videncenter internt, kommunalt og nationalt Brøndagerskolen har gennem mange år været en anerkendt medspiller inden for hele udviklinger af autismeområdet. Vi har meget at byde på og Brøndagerskolen skal være en naturlig del i arbejdet med f.eks de udfordrede elever i folkeskolen -i og uden for Albertslund - i kursusafholdelse i kommunalt regi vedr. diagnose, kvalitet og tværfagligt samarbejde. Albertslund skal være kendt for at støtte op om læringsmiljø for børn med autisme. Brøndagerskolen skal kunne rekvireres til oplæg og observationer i andre dele af landet.. Brøndagerskolens medarbejdere skal opretholde en stor autismefaglighed, et stort kendskab til forskellig læringsstile samt kendskab til nye teorier og metoder inden for autismeområdet. Mål: At være med til at forme Albertslunds kommunes politik i forhold til det det specialiserede område. Deltagelse i arbejdet i forvaltningen om Specialpædagogiske plan. Vejledergruppen deltager i oplæring af inklusionsvejledere til folkeskolerne. Samarbejde med klubber i kommunen fortsættes og udbygges Opfølgning: Arbejdet med den Specialpædagogiske plan for kommunen er først lige startet. Den tværfaglige vejledergruppe på Brøndager har bidraget til 4 selvstændige undervisningsgange i forhold til inklusionsuddannelsen. Samarbejdet med klubberne har været sparsomt mulighederønskes vidrere undersøgt. Mål: At afholde eksterne kurser / give vejledning - både kommunalt og nationalt som indtægtsdækket virksomhed. Brøndagerskolen skal fungere som videncenter, der sælger Know How til andre. Dette skal naturligt tilpasses således at andre kommuner IKKE betaler for denne del via taksten. Mål for indtægten i næste skoleår vil være min Vi fremstiller tilbudskatalog. Kataloget skal omsendes til kommuner i netværk 6 samt Opfølgning: Vi har ikke fået en fast procedure for indtægtsdækket virksomhed. Dette er fortsat indsats. Vi sælger Know How til andre skoler / børnehaver / men vi er stadig i gang med tilbudskatalog og pjece til andre kommuner. Vi havde håbet på et udvidet samarbejde med bl.a Hersted Østers AB klasser dette samarbejde sættes i fokus de næste år. SIDE 22

46 VIRKSOMHEDSPLAN 2016 HELHEDSTILBUD OG VIDENCENTER andre specialinstitutioner. Der skal afholdes kurser vedr. udfordrede elever, low arousal, og stress evt.. i samarbejde med anden specialskole. Vi vil fortsat arbejde på at kurser vedr. low arousal bliver købt af os både kommunalt og nationalt. Mål: At opretholde en høj faglig dygtighed hos medarbejderne Ca. 10 % af driftsbudgettet bruges på efteruddannelse og kurser primært for uddannede. Der laves tydelig retning for uddannelse og dygtiggørelse. 4 lærere gennemfører linjefagsuddannelse i et to årigt forløb. Autismespecifikke uddannelser (pædagoger 20 t. hver til efteruddannelse). Pilotprojekt vedr. Kollegial supervision igangsættes. Der skal etableres minimum fem huskurser ( evt. vejledere) udover Studio lll / konflikthåndterings kurser. 3 4 interne kurser for medhjælpergruppen Opfølgning: Vi har brugt 10 % af driftbugettet efteruddannelse. Derudover har vi fraregnet omkostninger ved vikar dækning i forbindelse med linjefagsuddannelse. Vi har forsøgt at få jobpuljerotation, men der var ikke flere folk i puljen. 4 lærere har afsluttet 1.del af linjefagsuddannelsen-de fortsætter. Pædagogerne har afsluttet deres efteruddannelse på hver 20 timer. Projekt ikke startet p.g.a. sygdom starter sept ( Synergy). SIDE 23

47 Brøndagerskolen Nordmarks Allé Albertslund Telefon: / brondagerskolen@albertslund.dk

48 Virksomhedsplan Herstedlund skole 1. september

49

50 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDLUND SKOLE Indhold Indledning...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Hvem er vi?...5 Hvorfor er vi her?...6 Indsatsområder...8 Opfølgning...12 SIDE 3

51 Hverdagens små og store succeser skal fejres På Herstedlund skole lærer vi på mange måder Herstedlund skole er noget ved musikken

52 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDLUND SKOLE Indledning Herstedlund skole en folkeskole i Albertslund Hvem er vi? Herstedlund skole og SFO Herstedlund er en 3-sporet skole med 610 elever og 56 lærere, 15 pædagoger samt 2 skolesekretærer, teknisk serviceleder, teknisk servicemedarbejder og skolens ledelse. Fysisk opdeling. A-fløjen: klasserne samt SFO - Herstedlund B-fløjen: klasserne Pædagogisk opdeling. Indskolingsafdeling: klasserne samt SFO-Herstedlund Mellemtrinsafdelingen: klasserne Udskolingsafdelingen: klasserne. Skolen er opdelt i de tre afdelinger, som hver består af klasselokaler samt fællesrum/fællesområder. Hvert afsnit fungerer således som en mindre og overskuelig enhed for den enkelte elev. Ledelsesteam Udskoling årgangsteam PLC/skolebibliotek Mellemtrin årgangsteam Fagteam Indskoling årgangsteam SFO Herstedlund skole SIDE 5

53 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDLUND SKOLE Hvorfor er vi her? Herstedlund skoles virksomhed er betinget af politiske beslutninger i Folketinget og kommunalbestyrelsen. Skolen er forpligtet af Folkeskoleloven, kommunalbestyrelsens skolestrategi for Albertslunds skolevæsen, styrelsesvedtægtens bestemmelser og politisk besluttet indsatsområder. Skolens vigtigste mission er at uddanne livsduelige og dygtige børn og unge. Skolen arbejder systematisk med elevernes progressionsmål. Skolens målsætning: Vi vil distriktets børn - I vælger os Du opnår dine mål - og du får din rette uddannelse Vi har de dygtigste medarbejdere til at hjælpe dig Alle er en del af fællesskabet - alle bidrager til fællesskabet Nationale rammer. Folketinget stiller forskellige dokumentationskrav til Herstedlund Skole. Det drejer sig blandt andet om: Hvert andet år skal skolerne aflevere en kvalitetsrapport til forvaltningen som en del af det kommunale tilsyn med folkeskolerne. Obligatoriske test på en række klassetrin. Obligatoriske afgangsprøver. Prøveformer. Elevplaner. Elevtrivselsmåling. Hertil kommer at skolen jævnligt afleverer diverse administrative talrapporter til Undervisningsministeriet og forvaltning. Skolestrategien er i øjeblikket i gang med en midtvejsevaluering. Kommunalbestyrelsen har i de senere år decentraliseret den kommunale opgaveløsning, så skolerne har fået flere opgaver inden for personaleadministration, lønsumsstyring etc. De mange forskellige ønsker til Herstedlund skoles virksomhed er netop med til at gøre det til en spændende og vedkommende skole at arbejde på. Det stiller store krav til ledelsen om at prioritere skolens resurser arbejdstid og driftsøkonomi så opgaveløsningen på den ene side mindst lever op til omgivelsernes beslutninger og på den anden side baner vejen for at personalet ser omverdenens forventninger som muligheder og ikke som barrierer. Personalet på skolen og SFO en er i høj grad positive og aktive medspillere. Det er også et udtryk for en afgørende målsætning, nemlig at skolen er en attraktiv arbejdsplads, hvor lærere og pædagoger er glade for at være. En skole hvor formålet er at gøre en positiv forskel i forhold til eleverne, forældre, kollegaer, forvaltning, politikere og ledelse. Jeg synes, at skolens samlede personale i høj grad bestræber sig på at leve op til omverdenens og vores egne forventninger. Tak for indsatsen. Søren Hald Skoleleder Kommunale rammer. Kommunalbestyrelsen har marts 2012 truffet beslutning om en skolestrategi, som skolerne skal arbejde med: Faglighed for alle - naturfag Faglighed for alle læsning og sprogforståelse Fællesskab for alle Fuld fart fremad for alle Tværgående emner inklusion og evaluering SIDE 6

54 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDLUND SKOLE SIDE 7

55 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDLUND SKOLE Indsatsområder Herstedlund skole - i udvikling 1. Skoleudviklingsindsats Der har været forskellige undersøgelser, som har bevirket, at skoleledelsen ønsker en fortsat stærk skoleudviklingsindsats for at arbejde med at forbedre resultaterne af elevernes faglige niveau og trivsel. Herstedlund Skole har siden sammenlægningen fået 2 mio. kr. ekstra om året til at styrke skolen, ekstra bevillingen udfases fra skoleåret 2016/17. Skolen har i samarbejde med bestyrelsen søgt og fået en særlig tildeling på 1,5 mio. kr. til nedenstående skoleudviklingstiltag. Herstedlund Skole har brug for et stærkt samarbejde med især PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), familieafsnittet, familiehuset og sundhedsplejen, for at kunne løfte skolens børn. Der er et ønske fra skolen og samarbejdspartnerne om en mere koordineret og målrettet indsats. I forhold til de faglige resultater ligger Herstedlund Skole godt placeret i forhold til de kommunale skoler i Albertslund men stadig under landsgennemsnittet korrigeret for socioøkonomiske kriterier. Det ønsker skolen at gøre en indsats for at forbedre. På skolen er der også en relativ stor andel af ikke uddannelsesparate elever i overbygningen. Der er stor motivation på skolen for at gøre flere elever uddannelsesparate. I forhold til elevtrivsel var resultaterne sidste år ikke gode, hvilket skoleledelsen også ønsker at gøre en indsats for at forbedre. Den sociale kapital blandt personalet har vist en positiv udvikling, når man sammenligner de seneste to undersøgelser, hvor den første viste nogle meget dårlige resultater. Den positive udvikling ønsker skoleledelsen skal fortsætte fremadrettet. Baggrunden for dette projekt er at støtte skolen i udarbejdelsen af denne strategi og som en udløber af dette at blive tydelige på, hvilke indsatsområder der skal prioriteres i de kommende år, gennemføre indsatser og kunne sprede dem til de øvrige skoler. Skolen har sammen med bestyrelse og vejlederteam samt med input fra medarbejdere og elevråd udarbejdet kommissorium for en samlet skoleudviklingsindsats med følgende formål: - At elevernes faglige niveau og trivsel øges. - At der skabes ejerskab til strategien hos skolebestyrelse, medarbejdere og samarbejdspartnere. - At skoleledelsen skaber en klar strategi og tydelige målsætninger for skolen. - At skoleledelsen får kommunikeret strategi og målsætninger tydeligt ud både internt SIDE 8

56 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDLUND SKOLE og eksternt på skolen og i kommunen. - At skoleledelsen får lagt en handleplan for, hvilke overordnede indsatsområder der skal prioriteres i de kommende år. - At skoleledelsen får sparring på skolens organisering og kompetenceudvikling, så den bliver indrettet efter de målsætninger, man får formuleret. Herunder gælder også samarbejdet med PPR, familieafsnit, familiehuset etc. og hvorledes det kan blive endnu bedre. Mål: Elevernes faglige niveau løftes Afgangskarakterer, nationale test, LIS - LedelsesInformationsSystem Mål: Elevernes trivsel øges Elevtrivselsmåling Mål: Kompetenceløft for alle lærere/pædagoger i forhold til elevernes sproglige formåen. Kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med UCC i skoleåret 16/17 Mål: Skolen er det naturlige førstevalg for distriktets forældre. Øget indskrivning Mål: Samarbejde mellem skole/ppr/familieafsnit. Arbejdsgruppe nedsat med start i efteråret Helt tæt på elevernes øgede læring Herstedlund Skole er som de øvrige skoler i kommunen med i et kommunalt projekt over en treårig periode med UCC som sparringspartner. Projektet er i første række henvendt til udskolingslærerne og de pædagoger, som er tilknyttet udskolingen. I år 2 vil det være lærere og pædagoger på mellemtrinnet og i år 3 er turen kommet til lærere og pædagoger i indskolingen. Målet er at der sættes fokus på læringsmålstyret undervisning med aktionslæring som metode i forskellige aktioner. Mål: Elevernes faglige og sociale kompetencer øges. Elevernes karakterer og testresultater forbedres eleverne bliver mere bevidste om egen formåen Mål: Lærere og pædagoger bliver skarpere på læringsmålstyret undervisning Ved teamsamtalerne med ledelsen sættes der også fokus på dette område Mål: Aktionslæring bliver et naturligt valg af metode, hvor det giver mening En sparring med ledelse og øvrige teammedlemmer om det optimale metodevalg. SIDE 9

57 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDLUND SKOLE 3. Samarbejde med Albertslund boligsociale Center(ABC) Vi har gennem en årrække samarbejdet med ABC om et modelværksted, hvor nogle af vores unge i udskolingen kommer nogle timer i et værkstedsmiljø, hvor der produceres forskellige modeller f.eks. gravemaskiner. Værkstedet er bemandet med tidligere håndværkere, som har haft et langt arbejdsliv i forskellige virksomheder/brancher. Projektet har været finansieret af Trygfonden. Dette samarbejde søger vi om fortsætter i de næste år. Mål: At eleverne får et hands on kendskab til forskellige håndværksfag. Eleverne producerer brugbare modeller. Mål: At eleverne lærer at begå sig på en arbejdsplads At eleverne i samværet med de voksne ændrer adfærd Mål: At eleverne oplever en sammenhæng mellem teori (matematik) og praktik. At der i det daglige arbejde på skolen sker en overføring af tillært viden. SIDE 10

58 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDLUND SKOLE 4. Kantineprojekt Herstedlund Skole ønsker at arbejde med elevernes bevidsthed om sundhedsfremmende tiltag. Skolen har igennem årene haft et kantineprojekt tilknyttet som er en del af jobcentrets aktiviteter. Vi har igennem det sidste års tid haft en uddannet ernæringsassistent og bachelor tilknyttet projektet. Opgaven er dels at fremstille en sund og ernæringsrigtig kost til kantinens brugere dels at aktivere udskolingseleverne i produktionen på nogle tidspunkter samt at bevidstgøre eleverne, om hvad en sund og nærende kost betyder for deres velbefindende, indlæring og generelle sundhed. Mål: At kunne tilbyde eleverne en sund og næringsrig kost. Udbuddet af varer lever op til økologiske og ernæringsmæssige krav. Mål: At engagere eleverne i en produktion, hvor de også har indflydelse på udbuddet samt læring om sunde alternativer. Elevernes engagement ses af en stor tilslutning til at deltage i kantinearbejdet. Mål: At der er en tæt dialog mellem kantinepersonalet og eleverne/elevrådet. Der foregår en dialog i kantinerådet. Fortsat fokus på omsætningen, der er øget med omkring 400% i sidste skoleår. Mål: At eleverne oplever en sammenhæng mellem sund kost og bevægelse. Der indledes et samarbejde med kantinen og idrætslærere og naturfagslærere SIDE 11

59 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDLUND SKOLE Opfølgning Virksomhedsplan Bo i Albertslund - den børnevenlige by Læringsmålsstyret undervisning. Fokus på elevernes læring. Mål: Alle elever skal blive fagligt dygtigere Årlig opgørelse af læseresultater, gennemsnitskarakter i diverse fag. Opfølgning: Der har været en vis positiv udvikling i skolens samlede niveau. Skolen har sammen med PPR etableret inklusionsgrupper for at støtte særligt fagligt udfordrede elever. På de faste teamkonferencer arbejdes fortsat med elevernes øgede læring. 2. Bo i Albertslund - den børnevenlige by Elevtrivsel Mål: Elevernes trivsel Elevtrivselsmåling Opfølgning: Årets elevtrivselsmåling viser en samlet fremgang for skolen - en mindre tilbagegang for de yngste elever, men en pæn fremgang for de ældste. Skolen har udarbejdet en handlingsplan med input fra eleverne for yderligere at styrke trivslen. 3. Godt i gang - den engagerende by Elevernes uddannelsesvalg - særligt fokus på de tekniske og håndværksmæssige fag. Et projekt i samarbejde med Teknologisk Institut. Projektet har været en del af et større landsdækkende projekt (Udsyn i udskolingen) med fokus på at finde andre indfaldsvinkler til at gøre eleverne mere afklarede i deres valg af ungdomsuddannelses. Mål: Flere elever er uddannelsesparate efter 9. kl. Ud fra den årlige statistik fra UU vil der være flere af skolens elever, der vælger en håndværksmæssig ungdomsuddannelse. Opfølgning: Tiltaget søges fremover implementeret i kommende 7. klasser for i god tid at kunne forberede elevernes uddannelsesparathedsvurdering på 8. årgang. SIDE 12

60 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDLUND SKOLE 4. Folkeskolereformen i Albertslund - den lærende by Fokus på klassernes læringsfællesskab Mål: Indførelse af fleksible skemaer Uddannelse af årgangenes skemalæggere. Opfølgning: Årgangenes skemalæggere er i gang med skemalægning med udgangspunkt i et traditionelt grundskema. 5. Folkeskolereformen i Albertslund - den lærende by Fokus på klassernes læringsfællesskab Mål: Indførelse af holddeling som pædagogisk princip Alle årgangsteam har i løbet af året minimum 2 holddelingsperioder i minimum 2 fag, hvor de med tydeligt beskrevne mål arbejder med holddeling for at opnå øget læring hos alle elever. Opfølgning: Alle årgange har fået tildelt minimum 10 ugentlige årgangslektioner til holddeling og vikardækning på egen årgang. Hvor stort forbruget på disse lektioner til vikardækning vs. holddeling afhænger af sygefraværsmønstret på den pågældende årgang. SIDE 13

61 Virksomhedsplan Herstedlund skole Herstedlund Skole BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Nyvej Albertslund

62 Virksomhedsplan Herstedvester Skole Herstedvester Skole Herstedvestervej Albertslund T

63 SIDE 2

64 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDVESTER SKOLE Indhold Hvad er en virksomhedsplan?... 5 Indledning... 5 Hvem er vi?... 5 Organisationsdiagram... 6 Vision, mål og rammer... 8 Indsatsområder Vores børn skal rustes til fremtiden Albertslund skal være en attraktiv bosætningsby Visionen for Albertslund skal foldes ud Opfølgning Folkeskolereformen i Albertslund Bo i Albertslund den børnevenlige by Godt i gang- den engagerende by SIDE 3

65 Rollespil i Vestskoven Multikulturel skulptur Skole smider tøjet

66 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDVESTER SKOLE Hvad er en virksomhedsplan? Virksomhedsplanen er skrevet indenfor et koncept, som dækker hele Albertslund Kommune. Den er et redskab i bevægelsen fra strategi over handling til dokumentation. Formålet med virksomhedsplanen er, at den skal være et ledelses- og styringsværktøj, der ud fra de kommunale politikker understøtter prioriteringer, udstikker retning og skaber dialog. Virksomhedsplanen er et internt redskab, som ejes af skoleledelsen, som inddrager medarbejderne og skolebestyrelsen om indholdet i virksomhedsplanen tilstræber vi at opstille kvantitative, evaluérbare mål. Da planen skal kunne bruges af medarbejderne til deres årsplaner, har vi også indlagt en søjle med tiltag. Indledning I nærværende virksomhedsplan vil vi fokusere på tre kommunale indsatsområder for : Vores børn skal rustes til fremtiden Albertslund skal være en attraktiv bosætningsby Visionen for Albertslund skal foldes ud Hvem er vi? Herstedvester Skole er en 4-sporet skole, der også rummer modtagelsesgrupper og specialgrupper. Vi er i alt ca. 950 elever. Lærerne er organiseret i årgangsteam. Lærerne underviser så vidt som muligt kun på én årgang, hvilket giver gode muligheder for fleksibel planlægning og holddannelse på tværs af klasserne. Vi planlægger med en løbende udskiftning af lærerne og kun ét skift af lærerene i hele skoletiden. Af de lærere eleverne får i 1. klasse afgiver nogle af dem klassen efter 4. klasse og resten efter 5. klasse. De lærere, der overtager klassen efter 4. eller 5. klasse, fører elever op til og med 9. klasse. Dermed får eleverne ét planlagt lærerskift. I 5. klasse vil nogle af de lærere, der har haft klassen siden 1. klasse, arbejde sammen med nogle af de lærere, der skal føre eleverne op til 9. klasse. Dermed forventer vi, at samarbejdet mellem de afgivende og de modtagende lærere bliver bedre i overgangen fra de små klasser til de store klasser. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen omkring den fleksible skemalægning, hvilket giver muligheder for forskellige didaktiske og pædagogiske tiltag. SFO på Herstedvester er en del af indskolingen. SFO er et tilbud til børnene fra børnehaveklasse til og med 3. klasse, SFO Herstedvester er fordelt på 3 afdelinger, Lysthuset, Lærkelængen og Stjernen. Herudover har vi en fritliggende SFO Baunegården. SIDE 5

67 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDVESTER SKOLE Den understøttende undervisning varetages i indskolingen af lærere og pædagoger, på mellemtrinet og i udskolingen varetages den understøttende undervisning som udgangspunkt af klassens lærere. Klubpædagogerne varetager bl.a. inklusionsarbejde på mellemtrinet og i udskolingen. Personalet består af: 1 skoleleder, 3 afdelingsledere, 1 administrativ leder, 2 sekretærer, 1 teknisk serviceleder, 2 tekniske servicemedarbejdere, 80 lærere, 4 børnehaveklasseledere, 21 SFO pædagoger, 2 pædagoger i specialgrupperne Et personale på ca. 115 personer. Organisationsdiagram Skoleleder Nieller Mandrup Afdelingsleder for indskoling og SFO Kirsten Ingemann Souschef og afdelingsleder for mellemtrinnet Johnni Pedersen Afdelingsleder for udskolingen Lone Gundestrup Administrativ leder Karina Rask Team 0 Team 1 Team 2 Team 3 SFO Team 4 Team 5 Team 6 Team G Team 7 Team 8 Team 9 Team M Teknisk personale SIDE 6

68 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDVESTER SKOLE I indskolingen er der et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolepædagogerne læser 13 timer hver i indskolingen. Det betyder et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem de to professioner. Der er skabt gode traditioner i de enkelte afsnit. Det drejer sig f.eks. om morgensamlinger, temadage, fællesfaglige uger, børnefestugen, særlige indsatser over kortere perioder og fælles festlige markeringer af særlige begivenheder. De store tilbagevendende fælles sus har vi med bl.a. Børnefestugen, rollespil og Skolernes Sangdag. Skolepædagogernes arbejde fordeler sig mellem undervisningen og fritidsdelen. I undervisningen arbejder pædagogen ud fra sin profession, hvor omdrejningspunktet er relationer og trivsel for det enkelte barn og for klassen samt understøttelse af elevernes læring. I fritidsdelen arbejdes der ud fra en mål og indholdsbeskrivelse, hvor fokus områderne er: Samarbejdet mellem skole og SFO samarbejdet mellem SFO og forældre Idræt og bevægelse miljø og natur. På mellemtrinet har vi som en del af fagene håndværk/design og madkundskab et kantineprojekt, hvor ca. 8 elever pr. klasse er på skift i kantinen i en uge fra tirsdag til fredag og laver frokost, som kan købes af alle på skolen. For at få nogle robuste og homogene klasser i udskolingen, og derved holde på eleverne, danner vi nye klasser fra starten af 6. klasse. Udskolingen har overordnet et særligt fokus på teamsamarbejde, på elevinddragelse, på fleksible og eksperimenterende lærings- og undervisningsmiljøer, der fremmer faglig og social trivsel og et godt arbejdsmiljø for alle. Frem til 2018 vil der fortsat være fokus på: Faglig fordybelse, faglig progression, vejledning og løbende feedback. Inddragelse af alle skolens rum inde og ude som læringsrum Elevmedbestemmelse og elevinddragelse der erfaringsmæssigt styrker elevernes faglige og sociale resultater. Uddannelsesparathed - med øget fokus på UEA undervisning og kvalificerede mål- og handleplaner Inkluderende læringsmiljøer Bevægelse Naturfaglige dimension - herunder etablering af udeskoleprojekt - Naturlaboratorium/Naturlounge - i samarbejde med Produktionshøjskolen Albertslund/Glostrup - og med vægt på også at styrke lokalmiljøet for de lokale borgere SIDE 7

69 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDVESTER SKOLE Elevfravær bl.a. gennem arbejdet med positive fællesskaber, motivation og fagligt løft i samarbejde med konsulentfirmaet Unge med Power Skolens Rum - fagene ud i fællesrummene, æstetiske fælles kvadratmetre, bedre trivsel på fælles arealerne - herunder fortsættelse af dette års tiltag: Hvor det er pænt at være- er det godt at lære Den succesfulde årlige elevfest for den samlede udskoling fortsætter I det kommende skoleår skal den samlede udskoling igennem et kommunalt besluttet kompetenceløft: Helt tæt på elevernes øget læring. Vision, mål og rammer Skolens værdigrundlag er blevet til ved at de nærmeste interessenter (personalet, skolebestyrelsen og elevrådet) har været medinddraget, så målene og værdierne ikke kun er skoleledelsens, men det er alle interessenter, der ejer dem. Dialogen på en række møder og seminarer, i personale - såvel som i skolebestyrelsesregi i årene 2008/2014, har opkvalificeret værdigrundlaget og gjort, at rammerne herfor er gennemtænkte. SIDE 8

70 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDVESTER SKOLE Herstedvester Skole skal kendes på: I de kommende år vil der fortsat være fokus på at få udviklet samarbejdet mellem lærere og pædagoger men også de tiltag, som overordnet er formuleret i Skolestrategien, Skole for alle , skal udfoldes og indarbejdes i den daglige praksis. Det handler om: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige, aftalte rammer, med en god omgangstone og en god atmosfære at vores skole er et sted, hvor samarbejde og engagement er basis for, at alle trives Fællesskab og dialog at vi alle indgår i forpligtende fællesskab og dialog at vi alle anerkender og respekterer hinanden, hinandens opgaver og de demokratiske processer Læring og udvikling at vi alle udfordres som enkelte individer og sammen, så de personlige, kreative, faglige og sociale kompetencer udvikles optimalt engagement og begejstring, så ildsjæle kan vokse et personale med høj faglighed og professionalisme Desuden at vi alle har gode refleksions- og evalueringskompetencer Fokus på elevernes deltagelse i undervisningen Forældreansvar og øget forældreinvolvering og forældredeltagelse Tiltag målrettet Læsning og Naturfag i samarbejde med PLC SIDE 9

71 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDVESTER SKOLE Indsatsområder Indledning til de 3 valgte indsatsområder. Vores børn skal rustes til fremtiden Albertslund skal være en attraktiv bosætningsby Visionen for Albertslund skal foldes ud Vores børn skal rustes til fremtiden Vores børn er vores fremtid, og det er vores opgave at sikre dem de bedste muligheder for at udfolde sig og blive klogere. I sætter vi derfor fokus på at løfte fagligheden for vores børn og ruste dem til fremtiden. Vi vil arbejde med at styrke vores faglige og pædagogiske indsats. Vi skal være ambitiøse på vores børns vegne, og arbejde målrettet efter at flere af vores unge gennemfører en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Vi skal derfor arbejde både med det enkelte barns læring og med den generelle undervisningseffekt. Med folkeskolereformen er det centralt at tænke skolen ind i det øvrige byliv. En væsentlig forudsætning for at lykkes med det er, at vi samarbejder på tværs af fagområder om at sikre det bedste fundament for læring og udvikling for vores børn og unge. I vil vi derfor udvikle tættere bånd mellem skole, kulturtilbud, virksomheder og foreninger. Det er nødvendigt for at udfolde den åbne skole og inddrage bylivet og kulturlivet som aktive medspillere i at sikre læring og udvikling af sociale kompetencer hos vores børn hele vejen igennem deres skole og uddannelsesforløb. Det kræver, at vi tænker læring og uddannelse bredere og samarbejder for at sikre, at vores børn er rustet til den fremtid de møder. Albertslund skal være en attraktiv bosætningsby Vi ønsker, at Albertslund er en by, der tiltrækker børnefamilier fra nær og fjern, fordi rammerne om det gode børneliv her er bedre end andre steder. Skolen spiller en vigtig rolle for børnefamiliernes valg af bosætningsby. Derfor er det vigtigt, at Herstedvester Skole er en attraktive skole, hvilket vi kan sikre gennem øget læring og trivsel for alle og et godt skole/hjemsamarbejde. Men det er også vigtigt, at vi får vores gode historier ud både internt og eksternt. Derfor vil vi, i 2016, etablere et samarbejde med kommunens kommunikationsenhed om en kommunikationsstrategiplan for skolen. SIDE 10

72 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDVESTER SKOLE Visionen for Albertslund skal foldes ud Albertslund skal være en god by at vokse op i og en god by for familier at leve, bo og arbejde i på tværs af generationer. Det er den klare vision for fremtidens Albertslund og udgangspunktet for byens udvikling de næste 10 år. I vil vi have fokus på, at visionen og de fem indsatsområder: nysgerrigt liv, grønt liv, sundt liv, arbejdsliv og fælles liv, får liv i vores skoledag. SIDE 11

73 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDVESTER SKOLE Vores børn skal rustes til fremtiden Mål: Alle vore elever skal blive så dygtige, som de kan Mål A: Alle lærere og pædagoger skal fokusere på den enkelte elevs faglige progression. De skal møde eleverne med tydelige forventninger, tydelige læringsmål og konstruktiv feedback forward. Eleverne skal vide, hvor de skal hen. De skal kende læringsmålene, og hvordan de opnår dem. Tiltag: Læringsmål i alle fag bruges som afsæt og styring for undervisningen. For at styrke lærernes kompetence i læringsmålsstyret undervisning skal alle lærere på kurset: Helt tæt på elevernes øgede læring. Udskolingen i skoleåret 2016/17, mellemtrinnet i 2017/18 og indskolingen i 2018/19. Fokus på vidensdeling om læringsmål i de faglige netværk og på teammøder. Elevsamtaler med fedback og- forward i forhold til de opstillede læringsmål. Lærerne skal skrive fælles årsplaner på årgangene Elev eller uddannelsesplaner der viser elevens progression. Årsplaner, der indeholder læringsmål i fagene. Eksamenskaraktererne i 2018 er hævet i forhold til 2015 Alle elever skal evne at kunne tage en ungdomsuddannelse i Mindst 80 procent af eleverne skal ligge i kategorien Jævn eller over i dansk og matematik i de nationale test i Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal være på niveau med landsgennemsnittet eller større i I 2018 skal andelen af elever med ikke tilstrækkelige resultater i de nationale test for dansk og matematik være skal på niveau med landsgennemsnittet eller mindre. Elevernes trivsel skal øges. Mål B: Vejlederne skal være aktive deltagere i Herstedvester Skoles udvikling. Vejlederne skal, med deres faglige indblik, sammen med ledelsen, være med til at tegne skolens udvikling. Tiltag: Vejlederne organiseres i et team, der mødes jævnligt med ledelsen, hvor skolens udvikling diskuteres. Ordningen evalueres p vejledermødet den 20. juni Vejledergruppen afholder møderne. SIDE 12

74 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDVESTER SKOLE Mål C: Den understøttende undervisning skal understøtte undervisning og didaktikken i alle fag, kan tilrettelægges og designses således at, den sikre at alle vore elever skal blive så dygtige, som de kan. Samtidig med den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tiltag: Den understøttende undervisning læses af klassens faglærer. Det vil sige, at eleverne fordyber sig i dansk hvor dansklæreren er tilstede, i matematik med matematiklæreren osv. Derved kan eleverne altid få kvalificeret hjælp. Herstedvester Skoles faglighed skal forbedres. Mål D: Elevernes progression i matematik følges nøje, for derved at kunne sætte ind så tidligt som muligt, hvis en elev, eller en gruppe af elever, har brug for hjælp eller støtte, således at alle bliver så dygtige de kan. Tiltag: Der indføres årlige matematikprøver, fx MG prøve. Alle vore elever skal blive så dygtige, som de kan, på alle årgange. Og testresultaterne SKAL bruges fremadrettet. Matematikvejlederen er tovholder for testene, og skal vejlede lærerne hvis der er behov for det. Alle elever har en progression i matematik hvert år. Ordningen evalueres løbende med vejlederne, og på et dialogmøde i slutningen af skoleåret 2017/18. Mål E: Åben skole, for at eleverne får et større kendskab til samfund og foreningsliv skal vi samarbejde med forenings- og erhvervslivet om børnenes dannelse og udvikling. Tiltag: Indskolingen skal samarbejde med den kommunale musikog billedskole, ved at personalet på musik- og billedskolen deltager i undervisningen på skolen, og/eller elever deltager på musikog billedskolen. Mellemtrinnet skal samarbejde med sportsklubber på samme måde som i indskolingen. Klasserne i udskolingen adopteres af lokale virksomheder som, i samarbejde med skolen, udvikler undervisningsforløb, der forbereder eleverne til erhvervslivet. Alle elever har mindst 3 forløb i løbet af deres skoletid hvor de samarbejder med forenings- og erhvervslivet. Ordningen evalueres med de implicerede parter i slutningen af skoleåret 2017/18. SIDE 13

75 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDVESTER SKOLE Albertslund skal være en attraktiv bosætningsby Mål: Herstedvester Skole den attraktive skole Mål F: Øget trivsel for alle og et godt skole/hjemsamarbejde. Tiltag: Vi skal arbejde med elevtrivselsundersøgelsen i elevrådet og i personalegruppen. Der skal udgives ugeplaner i alle klasser. Stigning i forældretilfredsheden i 2018 i forhold til 2015 (brugerundersøgelse) Stigning i elevtilfredsheden i 2017 i forhold til 2016 (trivselsundersøgelse) Fortsat stor elevsøgning til skolen Fraværsregistrering viser større fremmøde i 2017 i forhold til 2014 Mål G: Større forældreengagement. Tiltag: Oprette et netværk med alle interessenter, hvor der skal arbejdes med, hvilke initiativer der skal til for at skabe et større forældreengagement. Større deltagelse i forældremøder og arrangementer. Mål H: Vi skal være gode til at få de gode historier om Herstedvester Skole ud både internt og eksternt. Tiltag: Vi vil, i 2016, etablere et samarbejde med kommunens kommunikationsenhed om en kommunikationsstrategiplan for skolen. ledelsen skal gå forrest som det gode eksempel, med at få den gode historie ud på alle platforme, det vil forhåbentlig inspirere personalet til gøre det samme. Antallet af de gode historier om Herstedvester Skole skal øges både på Intra og i medierne. SIDE 14

76 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDVESTER SKOLE Visionen for Albertslund skal foldes ud Mål: De fem indsatområder: nysgerrigt liv, grønt liv, sundt liv, arbejdsliv og fælles liv skal foldes ud. Mål I: De fem indsatsområder Tiltag: Der indføres nyt affaldssorte-dokumentationring. Eleverne sorterer deres indarbejdes i undervisningen på alle klassetrin. Naturfag for alle Deltagelse og sparring på arbejdende møder i team i udskolingen målrettet konkrete naturfaglige forløb/fokusforløb primært ifm. den nye naturfagsprøve. Med bl.a. PLC som platform arbejdes der videre med dette års fokus omkring: Formidling Nysgerrighed Undersøgende Synliggørelse Opmærksomhed Inddragelse Motivation på hele skolen. Erfaringer fra de konkrete naturfaglige forløb fx samarbejde med Albertslund/Glostrup Produktionshøjskole. Supervision og faglig sparring med skolens nye naturfagsvejleder mhp. hvordan vejlederrollen kan være med til over tid at styrke og understøtte de ovennævnte tiltag. affald. Der bliver et større fokus på hele naturfagsområdet, på alle årgange. SIDE 15

77 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDVESTER SKOLE Opfølgning På indsatsområderne i virksomhedsplanen 2015 Folkeskolereformen i Albertslund Mål A: Alle lærere og pædagoger skal fokusere på den enkelte elevs faglige progression. De skal møde eleverne med tydelige forventninger, tydelige læringsmål og konstruktiv feedback forward. Eleverne skal vide, hvor de skal hen. De skal kende læringsmålene, og hvordan de opnår dem. Opfølgning: Arbejdet med læringsmål fortsættes frem til 2019 med kurset Helt tæt på elevernes øgede læring, hvorefter det evalueres. Der er sat nye mål for den understøttende undervisning, da den organiseres anderledes fremover. Tiltag: Læringsmål i alle fag bruges som afsæt og styring for undervisningen. Fokus på vidensdeling om læringsmål i de faglige netværk og på teammøder. Elevsamtaler med fedback og- forward i forhold til de opstillede læringsmål. Mål B: Den understøttende undervisning (lektiehjælp og faglig fordybelse samt bevægelse skal UNDERSTØTTE den enkelte elevs læring og trivsel i den fagopdelte undervisning) Tiltag: Vidensdeling blandt lærere og pædagoger om, hvad der virker. Kompetenceudvikling af alle: Målstyret undervisning i bevægelse. Særligt hold for alle idrætslærere. Uddannelse for idrætslærere i trampolin spring. Hvert team udfærdiger en handleplan for den understøttende undervisning SIDE 16

78 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDVESTER SKOLE Bo i Albertslund den børnevenlige by Mål: Øget trivsel og læring for alle. Elevfraværet mindskes. Tiltag: Tosprogs Taskforce i 5. klasserne Uddannelse af 2 dysleksilærere og en læsevejleder Tænketank i indskolingen: Giver vores struktur den optimale læring og trivsel Elevmæglere og legepatrulje Elevinvolvering og forpligtende elevmedansvar i udskolingen I forbindelsen med valgfag Partnerskaber fastholdes og videreudvikles - f.eks.: Samarbejde med Naturskolen Herstedhøje Samarbejde med UCC/Metropol Borgere, institutioner og erhvervsdrivende i lokalsamfundet Opfølgning: I Tosprogs Taskforce har vi, i år, fokuseret på læsning, målstyret undervisning og forældresamarbejde. De to lærere der har arbejdet med læsning og målstyret, gik på barsel midt i skoleåret, derfor er det ikke fuldt udbredt endnu. Ifm. forældresamarbejdet har vi udarbejdet en interviewundersøgelse, for at få klarlagt årsagen til den manglende forældredeltagelse til forældremøderne især hos de tosproget forældre. Denne undersøgelse viste, at det er især problemer med børnepasning, der gør, at de tosproget forældre ikke møder op. Arbejdet med forældredeltagelse forsætter de kommende år, se mål H i virksomhedsplanen Vi har fået uddannet af 2 dysleksilærere og en læsevejleder. Arbejdet med tænketanken i indskolingen er afsluttet, resultatet med arbejdet er bl.a. den nye struktur på skolen. Elevmægling har fungeret godt sidste år og fortsætter til næste år. Ordningen kører efter behov. Legepatruljerne fungerede rigtig godt i skoleåret 14/15, men i skoleåret 15/16 lå projektet stille pga. langtidssygdom. Elevrådet har i dette år igangsat projektet: Hvor det er pænt at være - er det godt at lære. Projektet evalueres slut juni 16 mhp at fortsætte i det kommende skoleår. Det forventes, at der i skoleåret 16/17 igangsættes et projekt omkring et udendørs naturfagslaboratorium i samarbejde med Produktionshøjskolen Albertslund/Glostrup. Der afventes tilsagn på de sidste ansøgninger om økonomiske midler. Der er givet byggetilladelse. Der er aftalt et samarbejde med den lokale Føtex omkring sprogpraktik -forløb for vores M- SIDE 17

79 VIRKSOMHEDSPLAN HERSTEDVESTER SKOLE elever Det tætte samarbejde med Metropol omkring styrkelse af den naturfaglige dimension og formidlingskulturen fortsætter og udvides til hele skolen. Der er igangsat en struktur og ramme for, hvordan vi kan udvikle en progressionsplan for den samlede skole inden for naturfag. Godt i gang- den engagerende by Mål: Inklusionen skal lykkes. Opfølgning: Tiltag: Samarbejde mellem lærere og skole/klub pædagoger om den fagopdelte såvel som den understøttende undervisning Uddannelse af 3 inklusionsvejledere Aktionslæringsforløb for alle lærere og pædagoger, der efterfølgende ses brugt som metode Uddannelse af skolepædagoger Familieklassetilbud i indskolingen Det har været vanskeligt at finde tidspunkter, hvor lærere og klubpædagoger kunne mødes. Det har besværliggjort samarbejdet. Fra næste år ændres klubpædagogernes rolle i skolen, de skal ikke længere inddrages i hverken den faglige- eller understøttende undervisning. Samarbejdet mellem skolepædagogerne og lærerne fungere rigtig godt med jævnlige teammøder. Vi har fået uddannet 3 inklusionsvejledere. Alle lærere og pædagoger har gennemgået et aktionslæringsforløb. Arbejdet med aktionslæring fortsætter de næste tre år med kurset Helt tæt på elevernes øgede læring Uddannelsen af skolepædagoger er i gang. Familieklassen i indskolingen kører fortsat. SIDE 18

80 Herstedvester Skole Herstedvestervej Albertslund T: M:

81 Eleverne har vundet en cykel hver. Børne- og Ungeforvaltnin- Herstedøster Skole Virksomhedsplan Herstedøster Skole skal være et godt sted at lære og et godt sted at være.

82 VIRKSOMHEDSPLAN

83 Indhold Indledning... 5 Hvad er en virksomhedsplan?... 5 Hvem er vi?... 5 Skolen i tal... 5 Hvad koster det?... 5 Herstedøster skoles Organisationsdiagram:... 6 Mission og vision og rammer... 7 Mission... 7 Værdier... 7 Hvad gør vi ellers?... 7 Herstedøster Skole en skole i udvikling... 7 Indsatsområder... 8 Visionen for Albertslund skal udfoldes... 8 Indsats: Medarbejdernes trivsel Albertslund skal være en attraktiv bosætnings by... 9 Indsats: SFO`en øge brugernes tilfredshed Indsats: Skolens fysiske udseende Indsats: Forældrenetværk Indsats: Den digitale skole Indsats: Ydelseskatalog XY og AB gruppeordningerne Flere borgere skal leve godt og længe Indsats: Elevtrivsel Indsats: Sundhed/bevægelsesstrategien Vores børn skal rustes til fremtiden Indsats: Dansk Indsats: Matematik Indsats: Naturfag/Biologi/geografi og Fysik/kemi Indsats: Engelsk Indsats: Elevcentreret ledelse Indsats: Elevplaner Indsats: Overlevering mellem indskoling, mellemtrin og udskoling Indsats: Organisering af mellemtrin og udskolingen Indsats: Fleksible skemaer Indsats: Inklusion Indsats: Job & uddannelse... 20

Justeringer Brøndagerskolen. Helhedstilbud og Videncenter. Virksomhedsplan Brøndagerskolen Nordmarks Allé Albertslund

Justeringer Brøndagerskolen. Helhedstilbud og Videncenter. Virksomhedsplan Brøndagerskolen Nordmarks Allé Albertslund Virksomhedsplan 2016 Justeringer 2017 Brøndagerskolen Brøndagerskolen Nordmarks Allé 20 2620 Albertslund brondagerskolen@albertslund.dk Helhedstilbud og Videncenter VIRKSOMHEDSPLAN 2016 Indhold Indledning...4

Læs mere

Virksomhedsplan 2015 Brøndagerskolen Brøndagerskolen Helhedstilbud og Videncenter

Virksomhedsplan 2015 Brøndagerskolen Brøndagerskolen Helhedstilbud og Videncenter Virksomhedsplan 2015 Brøndagerskolen Brøndagerskolen Nordmarks Allé 20 2620 Albertslund brondagerskolen@albertslund.dk Helhedstilbud og Videncenter TITEL OG D ATO ENHEDENS NAVN Indhold Indledning... 4

Læs mere

Virksomhedsplan. Brøndagerskolen

Virksomhedsplan. Brøndagerskolen Virksomhedsplan Brøndagerskolen 2018-2020 Indholdsfortegnelse Forord fra ledelsen... 3 Hvem er vi?... 3 Hvorfor er vi her?... 4 Hvor står vi?... 6 Indsatsområder... 7 1. Elevers potentialer udfoldes...

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Brøndagerskolen. Specialskole og videncenter for børn og unge med autisme. Autisme forståelse. Forældresamarbejde. Læring. Livslangt perspektiv

Brøndagerskolen. Specialskole og videncenter for børn og unge med autisme. Autisme forståelse. Forældresamarbejde. Læring. Livslangt perspektiv Brøndagerskolen Specialskole og videncenter for børn og unge med autisme Autisme forståelse Forældresamarbejde Læring Velkommen Brøndagerskolen er en specialskole for børn og unge med Autisme Spektrum

Læs mere

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at : kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Notat. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget cc: Revision af Skole for alle Sammenfatning af høringssvar

Notat. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget cc: Revision af Skole for alle Sammenfatning af høringssvar Notat Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget cc: Revision af Skole for alle 2017-22 Sammenfatning af høringssvar Skoler & Uddannelse har modtaget femten høringssvar til høringsmaterialet om Skole for alle

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Virksomhedsplan. Herstedlund skole. 1. september

Virksomhedsplan. Herstedlund skole. 1. september Virksomhedsplan Herstedlund skole 1. september 2017 www.albertslund.dk Indhold Indledning...5 Herstedlund skole en folkeskole i Albertslund...5 Hvem er vi?...5 Hvorfor er vi her?...6 Opfølgning på indsatsområder

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan 2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4 Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3

Læs mere

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Skolernes mål og handleplaner

Skolernes mål og handleplaner Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og

Læs mere

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kontaktklasserne. Arden Skole

Kontaktklasserne. Arden Skole Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016 SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET

Læs mere

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,

Læs mere

Indhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1

Indhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune Indhold Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper for undervisningens organisering... 2 Principper for skolens arbejde med elevernes udvikling

Læs mere

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 37 70 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017 Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Specialklasser Nørre Nissum Skole Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler. Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere