Virksomhedernes struktur og indbyrdes samarbejde
|
|
- Hanna Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Indholdsfortegnelse Indledning Konklusion og anbefalinger Fakta om træ- og møbelsektoren Beskæftigelse Omsætning Produktionsbegrænsninger Eksport Savværkerne under pres Træ vinder markedsandele Markedsforhold i underbrancherne i møbelindustrien Virksomhedernes størrelse og antal Opsamling Virksomhedernes struktur og indbyrdes samarbejde Fusion Netværksdannelser Geografisk placering klyngedannelse Fokus på kerneområder Opsamling Produktionsformer Medarbejdernes inddragelse Spildtid i produktionen Lean manufacturing Brug af robotter og ny teknologi Opsamling Udflytning af produktion til Østeuropa Virksomhedernes aktivitet i lavtlønsområder Opsamling Medarbejdernes kvalifikationer og alder Uddannelsesbaggrund Aldersfordeling Fremtidens uddannelsesbehov Opsamling Arbejdsmiljø Sikkerhedskultur Uudnyttet potentiale Opsamling Kilde og litteraturliste
3 Indledning Den danske træ- og møbelbranche er under pres. Konkurrencen på det nationale og de internationale markeder er hård, og udfordringen er, om de danske virksomheder er gearet til at håndtere dette pres og overleve også i fremtiden. Dette bliver belyst i denne analyse og udmøntet i en række anbefalinger til virksomhederne og medarbejderne i træ- og møbelindustrien. Rapporten er et bidrag til den igangværende diskussion om branchens fremtid. Der er en række strukturelle forandringer i gang, som vil ændre virksomhedernes produktion, både hvad angår produktet og produktionsprocessen. De virksomheder, som formår at følge markedsudviklingen og få virksomheden tilpasset, giver sig selv gode kort på hånden for fremtiden. Presset på virksomhederne virker som en katalysator for de strukturelle udviklingstræk, som kan identificeres. Mange virksomheder forsøger sig med fusioner og andre netværkssamarbejder i håb om en bedre udnyttelse af ressourcerne. Nogle virksomheder har udflyttet produktionen til eksempelvis Østeuropa med en forventning om, at lavere lønomkostninger kan give en rentabel forretning. Produktionen på de danske virksomheder omlægges desuden i stor stil til mere automatiske bearbejdningsformer for at nedbringe lønomkostningerne. Og endelig eksperimenterer enkelte virksomheder med moderne arbejdsprocesser, hvor medarbejdere overlades stort ansvar og kompetencer i form af selvstyrende enheder. Alt sammen forsøg på at forholde sig til den virkelighed, virksomhederne står i og ruste sig til den hårde konkurrence. I denne situation er virksomhed og medarbejdere langt hen ad vejen i samme båd. De nødvendige ændringer på virksomhederne kræver omstilling af produktionen, der kan betyde, at medarbejdere får nye kollegaer, nye arbejdsfunktioner og skal opkvalificeres og efteruddannes. Dette må medarbejderne være indstillet på, for at virksomheden kan klare sig på længere sigt. Samtidig må virksomhedsledelsen i omstillingsprocessen inddrage medarbejderne, der med viden og praktisk erfaring ofte har gode bud på en bedre, mere smidig og mere rentabel udførelse af arbejdet. Derfor er denne analyse skrevet for både virksomheder og medarbejdere, som i fællesskab må indrette sig på fremtiden. Det forudsætter åbenhed og vilje til at indgå i dialog, uanset om man er direktør, mellemleder, almindelig medarbejder eller tillidsrepræsentant. 2
4 Konklusion og anbefalinger Analysen giver et billede af den danske træ- og møbelindustri som en branche, der på trods af svagt faldende beskæftigelse gennem en årrække har haft en forholdsvis stabil omsætning og eksport, og som generelt set har det godt. Der er samtidig variationer i udviklingen i de enkelte underbrancher, hvor virksomhederne står overfor en række forskellige udfordringer. Markedsudviklingen er i høj grad med til at drive strukturudviklingen, hvilket understreges af, at antallet af virksomheder i løbet af de seneste år er faldet en del. Samtidig er beskæftigelsen og produktionen i højere grad blevet koncentreret på de store virksomheder. Alt i alt tyder udviklingen på, at der i branchen er en strukturtilpasning i gang, hvor virksomhederne arbejder på at effektivisere og tilpasse sig en ny konkurrencesituation. Denne tilpasning sker ved hjælp af en bred vifte af mulige initiativer. I en hvilken som helst omstillingsproces er det som udgangspunkt vigtigt, at ledelsen og medarbejderne i fællesskab opstiller en række målsætninger for, i hvilken retning man ønsker, at virksomheden skal udvikle sig. Næste skridt er at træffe bevidste og oplyste valg i forhold til, hvilken strategi der skal følges for at virkeliggøre og opnå målsætningerne. Valgene må nødvendigvis foretages på baggrund af overvejelser om både fordele og ulemper, så man er forberedt på at håndtere eventuelle problemer. I analysen peges der på en række mulige indsatsområder, som kan hjælpe virksomhederne til at nå målene og dermed gøre dem mere konkurrencedygtige og forbedre medarbejdernes arbejdsvilkår. Disse indsatsområder udmønter sig i følgende anbefalinger: Anbefaling 1: Fusion og netværkssamarbejde kan give fordele En mulighed for at overleve kan for nogen virksomheder være at fusionere med andre virksomheder eller at indgå i forpligtende netværkssamarbejder om for eksempel salg og markedsføring, transport, eksport og produktion. Anbefaling 2: Fokus på kerneområder øger effektiviteten og produktiviteten Det kan være en fordel for mange virksomheder at fokusere på kerneområder og outsource opgaver til underleverandører. Det vil sige, at man overlader opgaver, som man er knap så dygtig til, til andre virksomheder, som kan producere samme vare til en billigere pris. At satse på det man er bedst til, betyder at den enkelte virksomhed ikke står med et for stort og dyrt produktionsapparat, hvis afsætningen for en periode falder. Anbefaling 3: Medarbejderinddragelse gør produktionsprocesserne mere fleksible Medarbejderne på de enkelte virksomheder besidder store mængder ubrugt viden, erfaringer og kompetencer. Disse kan udnyttes frit af arbejdsgiveren, hvis medarbejderne gives ansvar og medbestemmelse. Ved løbende selv at lade medarbejderne løse de problemer, som opstår i forbindelse med produktionen, finder mange problemer en løsning, og dyre produktionsstop kan undgås. Øget medarbejderinddragelse giver således både øget produktivitet og bedre trivsel for medarbejderne. 3
5 Anbefaling 4: Reduktion af spildtid øger effektiviteten Uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af produktionen udgør en stor omkostning for den danske træ- og møbelindustri. Den tid, der ikke er værdi-skabende for virksomheden, kan nedbringes med 10-15% ved en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse. Anbefaling 5: lnvesteringer i ny teknologi kan forbedre konkurrenceevnen For mange virksomheder vil en måde at overleve på være at foretage investeringer i ny teknologi. Ved at få nedbragt lønandelene i produktionen kan virksomheden blive mere konkurrencedygtig på de internationale markeder. Hertil er øget automatisering en mulig vej at gå. Men investeringer i teknologi er også et middel til at fastholde beskæftigelsen i branchen på længere sigt. Anbefaling 6: Etablering af produktion i udlandet kræver tid og en række investeringer for at blive en succes Udflytning af produktion til lavtlønsområder eksempelvis i Østeuropa er en besværlig og tidskrævende affære. De, der har haft succes hermed, har erfaret, at udflytningen af produktion kun bliver en succes, hvis en række forhold er opfyldt. Væsentligst skal der trods lave lønomkostninger fokuseres på effektiviteten i produktionen og i den forbindelse investeres i teknologi. Der skal være sammenhæng mellem virksomheden i Danmark og udlandet, gerne med dansk ledelse i virksomheden i udlandet. Man skal endvidere være opmærksom på de infrastrukturelle forhold i udlandet, som ikke altid fungerer, som de skal. Endelig skal man have ressourcer og tid til, at produktionen kommer op at stå samt efter EU-udvidelsen at få implementeret eksempelvis EU s arbejdsmiljøregler. Anbefaling 7: Spændende og motiverende arbejdspladser er nødvendige for at fastholde medarbejdere For at fastholde og udvikle medarbejderstaben samt motivere unge til at gå ind i branchen er det nødvendigt, at virksomhederne gør en indsats for at kunne tilbyde spændende og motiverende arbejdspladser med sikre arbejdsforhold og gode karriere- og udviklingsmuligheder. Anbefaling 8: Sørg for efteruddannelse af medarbejderne I takt med indførsel af ny teknologi og ændrede produktions- og arbejdsprocesser stilles der større og større krav til fremtidens medarbejdere. Det betyder et øget behov for efteruddannelse, som både vil rette sig mod hårde kvalifikationer som EDB-færdigheder og sprogkundskaber samt bløde kvalifikationer som samarbejdsevner, ansvarsbevidsthed og omstillingsevner. Det er i det hele taget nødvendigt, at medarbejderne betragtes som kernearbejdskraft og en fast omkostning, som skal vedligeholdes og opkvalificeres med investeringer i uddannelse. Anbefaling 9: Fortsat fokus på arbejdsmiljø trods automatisering Den øgede brug af ny teknologi kan blive en sovepude for virksomhederne med hensyn til fortsat at sikre et godt arbejdsmiljø. Brug af maskiner har været med til at fjerne meget rutinepræget og monotont arbejde, men har samtidig også skabt nogle nye arbejdsfunktioner, der giver problemer arbejdsmiljømæssigt. For at få optimal udnyttelse af investeringen i ny teknologi er det vigtigt at inddrage medarbejderne i overvejelserne, og samtidig skal der rettes opmærksomhed mod at skabe brede jobs, hvor medarbejderne skal bruge en række af deres færdigheder og kompetencer for at udføre forskellige arbejdsfunktioner. 4
6 Fakta om træ- og møbelsektoren Beskæftigelse I forhold til den samlede danske industri er træ- og møbelindustrien forholdsvis lille. Tal fra Danmarks Statistiks atp-statistik viser, at ca. 8% af de fuldtidsbeskæftigede i fremstillingsindustrien i 2002 arbejdede i træ- og møbelbranchen. I forhold til den samlede beskæftigelse udgjorde træ- og møbelbranchen ca. 1,5% i I træ- og møbelindustrien er der beskæftiget knap fuldtidspersoner (1. kvartal 2003). Som det fremgår af figur 1 er beskæftigelsen i branchen for nedadgående, idet antallet af fuldtidsbeskæftigede er faldet med ca fra 2000 til Figur 1. Fuldtidsbeskæftigede i træ- og møbelindustrien Antal personer kvt Møbelindustri i alt Træindustri i alt 2. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på baggrund af atp-indbetalinger. I møbelindustrien toppede beskæftigelsen i 4. kvartal 2000 med fuldtidsansatte, og siden da har det samlede antal ansatte været faldende. I 4. kvartal 2002 var godt fuldtidspersoner beskæftiget i møbelindustrien faldende til knap fuldtidsansatte i 1. kvartal Der skal dog tages højde for sæsonudsving i atp-tallene, der som regel topper i 4. kvartal. Af tabel 1 fremgår det, at beskæftigelsesnedgangen særligt har ramt den største underbranche i møbelindustrien andre boligmøbler, hvor nedgangen har været på knap siden Også producenter af stole mv. og kontor- og butiksmøbler har haft faldende beskæftigelse. 5
7 Tabel 1. Fuldtidsbeskæftigede i møbelindustrien fordelt på delbrancher 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Andre boligmøbler Stole og andre siddemøbler Kontor- og butiksmøbler Køkkeninventar Møbelpolstring, madrasser mv Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på baggrund af atp-indbetalinger. Ikke alle underbrancher i møbelindustrien er ramt af beskæftigelsesnedgang. Siden 2000 har beskæftigelsen hos producenter af køkkeninventar, møbelpolstring og madrasser således været konstant. Knap 1/3 af de fuldtidsbeskæftigede, godt , arbejder i træindustrien, men også her tenderer beskæftigelsen til at være for nedadgående. Som det ses af tabel 2 er den største underbranche i træindustrien producenter af dele af træ til bygninger, hvor ca fuldtidspersoner er beskæftiget. Det er i denne del af træbranchen, den faldende beskæftigelse har været mest markant vurderet på antal. I de øvrige underbrancher i træindustrien kan der ligeledes iagttages en faldende tendens. Tabel 2. Fuldtidsbeskæftigede i træindustrien fordelt på delbrancher 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Dele af træ til bygninger Savværker Krydsfiner, spånplader mv Præfabrikerede bygningelementer Træemballage Andre træprodukter Øvrige Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på baggrund af atp-indbetalinger. Omsætning Omsætningen i træ- og møbelindustrien udgjorde i 2002 knap 32 mia., hvilket svarer til godt 6% af den samlede omsætning i fremstillingsindustrien. På trods af den faldende beskæftigelse i både træ- og møbelbranchen fra 2000 til 2002 kan der ikke identificeres et entydigt fald i omsætningen i samme periode, hvilket fremgår af figur 2. Især for træindustrien har branchens samlede omsætning ikke varieret meget siden slutningen af 1998, hvor der hvert kvartal er blevet omsat for ca. 3 mia. kr. 6
8 I møbelindustrien er der større udsving i omsætningen. I første kvartal 2000 omsattes for 5,3 mia. kr. Året efter i første kvartal 2001 steg omsætningen til 5,5 mia. kr., mens den atter er faldet i første kvartal 2003 til 5,1 mia. kr. Figur 2. Omsætning pr. kvartal i træ- og møbelindustrien i mio. kr. i faktiske tal Møbelindustri Træindustri K3 1999K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003k1 Kilde: Danmarks Statistik Der kan spores en snert af sæsonudsving i træindustriens tal, hvilket hænger sammen med sæsonudsvingene i bygge- og anlægssektoren. Figur 3 viser den samlede omsætning i byggematerialeindustrien, som træindustrien udgør en del af. Her ses det tydeligt, at omsætningen i 1. kvartal hvert år ligger langt under omsætningen i de øvrige kvartaler. Endvidere er det kendetegnende, at træindustrien er konjunkturafhængig og følger udviklingen i byggeriet. Figur 3. Omsætningen i byggematerialeindustrien Omsæ tning i byg gematerialeind ustrien M ia. kr. 26 P ct Fa ktiske udvikling U d viklingen ko rrig ere t fo r sæ so nud sving P ro centulle fo rske l (højre akse) K ilde : D anm arks S tatistik (sæ rkørse l) Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri
9 Produktionsbegrænsninger I nedenstående opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik peges på produktionsbegrænsninger for træindustrien opgjort på 4. kvartal fra 1998 til Opgørelsen indikerer en ændring i virksomhedernes produktionsbegrænsninger. I 4. kvartal 1998 pegede 33% af de adspurgte virksomheder på, at mangel på arbejdskraft udgjorde en produktionsbegrænsning. Dette ændrede sig året efter. I 1999 var manglen på arbejdskraft forsvundet, men derimod havde 11% af virksomhederne noteret sig manglende kapacitet som produktionsbegrænsning. I 1998 og 1999 havde virksomhederne nok at lave, og der var således ingen mangel på efterspørgsel. Siden har dette billede ændret sig, og i 4. kvartal 2002 angav 14% af virksomhederne utilstrækkelig efterspørgsel som årsag til produktionsbegrænsninger. Tabel 3. Produktionsbegrænsninger i træindustrien 4. kvt kvt kvt kvt kvt Ingen begrænsninger Arbejdskraftmangel Utilstrækkelig kapacitet Utilstrækkelig efterspørgsel Andre årsager Kilde: Danmarks Statistik En anden faktor, som ikke er med i tabellen, er de senere års fokus på at anvende træ som brændsel. Træ bør genanvendes så meget som muligt, inden det afbrændes som grøn energi, for ellers kan der opstå væsentlige produktionsbegrænsninger i dele af træindustrien som følge af reduktion i råvaremængden. For møbelindustrien tegner sig et lidt mere broget billede. I 4. kvartal 1998 pegede 10% af virksomhederne i møbelindustrien på utilstrækkelig kapacitet som en produktionsbegrænsning samtidig med, at 6% angav utilstrækkelig efterspørgsel som årsag. I 1999 slog den manglende efterspørgsel endnu mere igennem og nåede 12% af virksomhederne. I 2001 oplevede 14% af virksomhederne i møbelbranchen mangel på arbejdskraft, som dog aftog i I 2002 steg manglen på efterspørgsel blandt virksomhederne igen til 12% efter de forgangne 2 år at have været nede på 8%. Tabel 4. Produktionsbegrænsninger i møbelindustrien 4. kvt kvt kvt kvt kvt Ingen begrænsninger Arbejdskraftmangel Utilstrækkelig kapacitet Utilstrækkelig efterspørgsel Andre årsager Kilde: Danmarks Statistik 8
10 For begge branchers vedkommende gør det sig gældende, at en meget stor del af virksomhederne ikke ser nogen væsentlige begrænsninger for produktionen. Selvom der har været svingninger i løbet af de forløbne fem år, har de ligget på et højt niveau, og det generelle billede er, at virksomhederne er positive omkring udviklingen. Eksport I 2002 udgjorde træ- og møbelindustriens eksport 20,7 mia. kr., hvilket svarer til 6,2% af den samlede industrieksport og knap 4,7% af Danmarks samlede eksport. Eksporten er ikke jævnt fordelt mellem de to brancher. Møbelindustrien er mest eksportorienteret og bidrog således med 4,8% af industrieksporten, mens træindustrien nøjedes med at bidrage med 1,4%. Tallene afspejler, at træindustrien er langt mere hjemmemarkedsorienteret end møbelindustrien. Møbelindustriens eksportandel har i flere år været støt stigende. Ifølge tal fra Foreningen Dansk Møbelindustri lå den i 1998 på 77% og var i 2002 helt oppe på 83%. De vigtigste eksportmarkeder er Tyskland, som i 2001 aftog 29% af eksporten, England (16%), Sverige (9%), Norge (9%), USA (7%) og Frankrig (6%). Det er især de større møbelproducenter, der tegner sig for eksporten. Således står 50 danske møbelvirksomheder for 75% af den danske møbeleksport. Udviklingen understreges af tallene i figur 4, hvoraf det fremgår, at møbeleksporten siden 1998 har været konstant stigende. Mere præcist er møbeleksporten steget fra 13,6 mia. kr. til 16,1 mia. kr. i løbende priser en stigning, der med forbehold for prisudviklingen i perioden svarer til 18,7%. Figur 4. Møbel- og træeksporten fra 1998 til 2002 Mio. kr Træeksport Møbeleksport Træ- og møbeleksport i alt Kilde: Danmarks Statistik Træeksporten har også været stigende de senere år, lige med undtagelse af en nedgang på 8% fra 2000 til I alt er eksporten steget fra 4,3 mia. til 4,6 mia. i løbende priser fra 1998 til 2002, hvilket med forbehold for prisstigninger i perioden svarer til 7,4%. 9
11 Savværkerne under pres Træindustrien er presset af, at priserne på de afsatte varer er meget lave kombineret med, at konkurrencen fra store savværker i Tyskland, Sverige og Finland er meget hård. Også producenter fra Rusland og Østeuropa er de senere år trådt ind på markedet, hvilket yderligere har skærpet konkurrencen. Traditionelt har de danske nåletræssavværker et lavt forædlingsniveau, hvilket de set i lyset af de lave priser ikke kan overleve på i længden. Dog er de danske nåletræssavværker gode til at specifikationsskære med kort leveringstid samtidig med, at de er blevet mere kvalitetsbevidste. Det er derfor nogle af de konkurrenceparametre, som nåletræssavværkerne må satse på. Løvtræssavværkerne kan i højere grad overleve i fremtiden. Mange laver halvfabrikata til møbelindustrien som f.eks. bordben og andre former for forarbejdning. Forædlingen ligger således på et højere niveau end for nåletræssavværkernes vedkommende, og spillerummet for overlevelse bliver derved større. Træ vinder markedsandele Nedgangstendenserne modvirkes af modestrømninger i retning af at anvende træ som byggemateriale. Tendenserne støttes af tidens modeord om at skabe et økologisk bæredygtigt samfund. Træ har en aura af naturlighed og back to nature over sig, som i vid udstrækning har vundet indpas i mange forbrugeres hjerter. Træets mange gode miljøegenskaber appellerer især til unge familier, som forbinder det at bo i træhus med at bo sundt og have et godt indeklima. Der er lidt pionerånd og romantik over træhuset. Træ er et miljøvenligt og bæredygtigt råmateriale med unikke, vedvarende egenskaber, som kan medvirke til at formindske CO 2 -udslippet. En stigende del af råmaterialerne stammer fra bæredygtige og miljøvenlige skovbrug, og træ udgør en del af naturens kredsløb. I forhold til konkurrerende materialer så som cement, beton og aluminium har træ således mange miljøfordele. At træ vinder markedsandele i disse år kan f.eks. ses på det stigende salg af trævinduer i forhold til vinduer af plast, som mange for nogle år siden frygtede ville overtage hele markedet. Også trægulve har vundet ind på væg-til-væg-tæpper i popularitet, og byggeriet af nye træhuse er steget støt gennem 90 erne. Det er desuden blevet muligt at anvende træ i etagebyggeri, hvilket giver nye muligheder for anderledes og utraditionelle løsninger. Dette viser sig bl.a. i det offentligt støttede byggeri, som i høj grad er begyndt at anvende træ som byggemateriale. Også i erhvervsbyggeriet anvendes der i stigende grad træ til facader og bærende konstruktioner. Endelig er gør-det-selv-markedet på vej op, og her anvendes der traditionelt meget træ. 10
12 Tabel 5 viser resultaterne af en undersøgelse foretaget af TOP, Træbranchens Oplysningsråd, som viser, at hvert 9. parcelhus i dag er bygget af træ: Tabel 5. Antal nyopførte træhuse Kilde: Træbranchens Oplysningsråd, Tendensen er ikke helt klar, men stigningen er sket i en periode, hvor det samlede antal nye huse er faldet fra i 1998 til i Det betyder, at træhusene har øget deres markedsandel fra 8% i 1998 til 11% i Markedsforhold i underbrancherne i møbelindustrien Møbler er et forbrugsgode, som i høj grad er indkomstelastisk. Det vil sige, at husholdningerne i tider med god økonomi øger forbruget af møbler forholdsvis mere end af almindelige forbrugsvarer som eksempelvis olie, mælk, brød m.v.. Omvendt holder man mere igen med møbelindkøbene end med de almindelige forbrugsvarer, når økonomien ikke er så god. Det betyder, at markedsforholdene for møbler er meget afhængige af den generelle økonomiske udvikling i samfundet. Samlet set er eksporten af møbler steget de senere år, men på underbrancheniveau er der store variationer. Beskæftigelsen og omsætningen i møbelindustrien er således i langt højere grad end i træindustrien afhængig af de internationale konjunkturer, hvor der i 2002 og 2003 generelt har været afmatning. En stor del af den danske produktion eksporteres til Tyskland og USA, som nu i et par år har lidt under lavkonjunktur. Også hjemmemarkedet har aftaget mindre end tidligere. Særligt for kontormøbelproducenterne, som udgør ca. 8% af den danske møbelproduktion, er det gået ned ad bakke med en generel reduktion i omsætningen på ca. 40% siden Årsagen til det relativt bratte fald skal ses på baggrund af, at den internationale økonomi i starten af 2001 var meget positiv. En lang række dot.com-firmaer skød op i slutningen af 90 erne med krav om moderne og trendy kontormøbler, og alle nybyggede kontorejendomme blev fyldt med nyt kontorinventar. Desuden havde EU vedtaget et direktiv om at indføre justérbare hæve-sænkeborde, som også spredte optimisme blandt kontormøbelproducenter. Efter at IT-boblen bristede og aktiemarkederne faldt i løbet af 2001, blev der blot sat yderligere trumf på den internationale nedgang efter 11. september 2001, hvorefter alle fik en undskyldning for at nedjustere. Køkkenproducenterne, som udgør ca. 12% af møbelproduktionen, har det derimod godt, hvilket hovedsageligt må tilskrives realværdistigningen i fast ejendom og renten, som siden slutningen af 1990 erne har været - og fortsat er - historisk lav og diverse konverteringsbølger. 11
13 Fyrretræsproducenter har i flere år haft problemer med indtjeningen. I 2000 var der 88 fyrretræsproducenter i Danmark. I 2002 var antallet reduceret med 11 virksomheder, og det er en tendens, der forventes at fortsætte. Hos Foreningen Dansk Møbelindustri vurderer man, at omsætningen af fyrretræsmøbler for 90 procents vedkommende i fremtiden vil være fordelt på 8-10 aktører. Den primære årsag til de hårde tider i fyrretræsbranchen er, at modestrømningerne har skiftet. Forbrugerne efterspørger ikke længere møbler med knaster i, og fyrretræsmøbler er ikke in på samme måde som i 1980 erne, på trods af at det som regel er billige produkter. Fyrretræsmøbler er simpelthen blevet en discountvare, der må kæmpe med produkter fra de østeuropæiske lande, hvor der produceres på andre vilkår end i Danmark. Tilbagegangen i salget til Tyskland har desuden særlig ramt fyrretræsproducenterne. Her kunne der i 2002 noteres en nedgang i salget på 15-17% sammenholdt med 2001, som også var et år med tilbagegang. Endelig er nogle producenter havnet i en negativ spiral, hvor konstant faldende priser skaber afventende forbrugere, der venter til prisen falder endnu mere. Møbelvirksomheder, som satser på lave lønandele, kvalitet til billig pris og masseproduktion er det gået godt for de senere år, og de spås samtidig gode fremtidsmuligheder. For mange af disse virksomheder er det et nøgleord, at der kan leveres store partier. Det skyldes, at detailleddet i stadig højere grad koncentreres i f.eks. supermarkedskæder som Føtex, Kvickly og Bilka samt detailkæder som IKEA, ILVA, Idémøbler, Jysk Sengetøjslager, BIVA m.m. Kæderne ønsker i vidt omfang at handle med leverandører, som er i stand til at levere stabilt i store mængder. Koncentrationen af detailleddet betyder, at de store kæder i høj grad kommer til at sætte dagsordenen for udviklingen frem for producenterne, som ingen kontrol har over afsætnings- og distributionskanalerne. Kæderne kender markedet og kundernes ønsker, og får dermed en stor fordel. Kæderne har derfor stor indflydelse på møbelvirksomhedernes produktion og kan presse dem på pris og logistik. I nogle tilfælde er det sådan, at detailkæden har rettigheden til tegningerne, og derfor får virksomheden karakter af et produktionssted, som blot stiller sit produktionsapparat til rådighed. Virksomheder, som på denne måde i høj grad er afhængige af få eller blot én kunde, er meget sårbare overfor ændringer. IKEA er det bedste eksempel på denne udvikling. Som eksempel kan nævnes, at da Tvilum og Scanbirk fusionerede i slutningen af 1990 erne skyldtes det bl.a., at de begge havde IKEA som største aftager. På den måde får markedsudviklingen indirekte stor indflydelse på virksomhedsstrukturen. Møbelvirksomheder, der producerer klassikerne, de dyre arkitekttegnede designermøbler, med høje lønandele og høj håndværksmæssig kvalitet, har haft en stabil udvikling og har også gode fremtidsudsigter. 12
14 For alle virksomheder i møbelbranchen er det vigtigt at være opmærksom på, at forbrugerne i højere og højere grad bliver individualister, som ønsker at differentiere sig fra andre. Branding, design og evne til løbende at omstille produktionen i takt med modeændringer er derfor nøgleord for møbelbranchen i disse år. Virksomhedernes størrelse og antal Antallet af virksomheder indenfor træ- og møbelindustrien er for nedadgående samtidig med, at de store bliver større. Som det fremgår af tabel 6 er antallet af virksomheder indenfor træindustrien på to år fra 2000 til 2002 faldet fra 561 til 473 målt på 3. kvartal begge år. Dette svarer til et fald på 16%. Bortset fra virksomheder med ansatte, der har holdt et konstant antal på 78-79, er antallet af virksomheder i de øvrige kategorier faldet. Tabel 6. Antal virksomheder i træindustrien fordelt efter antal ansatte Ingen I alt 3. kvt kvt kvt Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på baggrund af atp-indbetalinger. Note: Antal virksomheder er opgjort på baggrund af SE-nummer. Af figur 5 ses den beskæftigelsesmæssige fordeling i forhold til virksomhedernes størrelse målt på antal ansatte. Opgørelsen viser bl.a., at 50% af de beskæftigede i træindustrien i 3. kvartal 2002 var beskæftigede i virksomheder med mere end 100 ansatte. Figur 5. Andel ansatte efter virksomhedsstørrelse i træindustrien for 3. kvartal % 3% 5% 9% 20% 13% Antal ansatte i virksomhederne Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på baggrund af atp-indbetalinger. For møbelindustrien ses også en klar tendens til, at der bliver færre virksomheder. Indenfor alle virksomhedsstørrelser er der ifølge tabel 7 sket et fald fra 2000 til Mest markant er faldet fra 3. kvartal 2001 til samme kvartal 2002, hvor der er blevet 148 færre virksomheder. I alt er der fra 2000 til 2002 sket et fald i antallet af virksomheder på 20%, hvilket vil sige, at hver 5. virksomhed ikke eksisterer længere. Tallene viser dog også, at der fortsat er en del små og mellemstore virksomheder i træ- og møbelindustrien. 13
15 Tabel 7. Antal virksomheder i møbelindustrien fordelt efter antal ansatte Ingen I alt 3. kvt kvt kvt Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på baggrund af atp-indbetalinger. Note: Antal virksom heder er opgjort på baggrund af SE-nummer. Den beskæftigelsesmæssige fordeling på virksomhedsstørrelse i møbelindustrien følger samme mønster, som kan identificeres for træindustrien. Virksomheder med over 100 ansatte beskæftiger således 49% af de ansatte i branchen. Men også for de mindre virksomheder er fordelingen stort set ens. Figur 6. Andel beskæftigede efter virksomhedsstørrelse i møbelindustrien for 3. kvartal % 3%4% 9% 15% 20% Antal ansatte i virksomhederne Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på baggrund af atp-indbetalinger. Set over en længere årrække er der i dansk møbelindustri sket en væsentlig koncentration af produktionen. Der bliver færre og større virksomheder. Tendensen ses tydeligt af nedenstående tabel, hvor 45% af produktionen i møbelindustrien i 1997 blev skabt af virksomheder med en årsomsætning højere end 100 mio. kr. I 2002 er andelen steget til 70%. Tabel 8. Andele af dansk møbelindustris produktion for virksomheder med > 100 mio. kr. i årsomsætning. (I løbende priser) År Produktion % % % % % % Kilde: Foreningen Dansk Møbelindustri 14
16 Samme koncentrationstendens kan identificeres i træindustrien. Her har de største virksomheder i dag en større andel af den samlede omsætning sammenholdt med Tabel 9. De største træindustriers omsætning i pct. af hele branchens omsætning Tre største 19,4 20,4 Fem største 26,8 28,8 Ti største 39,9 41,8 Kilde: Danmarks Statistik Opsamling I dette kapitel tegnes der et billede af en branche, som på trods af faldende beskæftigelse gennem en årrække har haft en forholdsvis stabil omsætning og eksport, og som generelt set har det godt. Der er samtidig variationer i udviklingen i de enkelte underbrancher, hvor virksomhederne står over for en række forskellige udfordringer. Markedsudviklingen er i høj grad med til at drive strukturudviklingen, hvilket understreges af, at antallet af virksomheder i løbet af de seneste år er faldet en del. Samtidig er beskæftigelsen og produktionen i højere grad blevet koncentreret på de store virksomheder. Alt i alt tyder udviklingen på, at der i branchen sker en strukturtilpasning, hvor virksomhederne er i fuld gang med at effektivisere og tilpasse sig en ny konkurrencesituation. Dette vil blive belyst nærmere i de kommende kapitler. 15
17 Virksomhedernes struktur og indbyrdes samarbejde I en strukturtilpasning, som den igangværende i træ- og møbelindustrien, er det vigtigt, at ledelsen og medarbejderne har nogle klare, fælles mål for, i hvilken retning virksomheden skal udvikle sig, og at alle på virksomheden kender målene og arbejder i samme retning. For at nå målene kan der vælges forskellige strategier og træffes forskellige valg af initiativer. I dette kapitel undersøges det, hvilke initiativer virksomheder i denne situation kan tage i forhold til virksomhedernes struktur og indbyrdes samarbejde. Fusion En mulighed for at overleve kan for nogen virksomheder være at fusionere med andre virksomheder. Ved en fusion har virksomhederne mulighed for at opnå stordriftsfordele, som f.eks. kan udmønte sig i mindre enhedsomkostninger, rationaliseringsgevinster på administrationssiden og i markedsføringen, danne basis for at udvide sortimentet og gøre virksomheden mere dominerende i markedet. Størrelsen på en virksomhed kan også være afgørende for, hvorvidt den er i stand til at imødekomme ændringer i efterspørgselsmønsteret hos aftagerne. Markedsudviklingen går i retning af større koncentration i detailleddet, hvorfra der således efterspørges et bredere sortiment og en større volumen. En af fusionerne i branchen er sket mellem Harry Iversen og Føvling Møbelfabrik, der har dannet virksomheden Astralis. Årsagen var bl.a. flere år med dårlig økonomi i Føvling Møbelfabrik, og fusionen var for Føvling Møbelfabriks vedkommende nødvendig for at overleve den hårde konkurrence. Samtidig har Føvling Møbelfabrik lukket nogle af sine virksomheder for at samle produktionen og mindske de faste udgifter til bl.a. transport og logistik. Harry Iversen indgik i fusionen med en forhåbning om at kunne få en billig produktion tilknyttet virksomheden. Et andet eksempel er som tidligere nævnt Tvilum Scanbirk. Virksomheden har i dag som målsætning hurtigt at kunne levere store mængder varer til alle sine store kunder rundt om i verden. Dette kan kun lade sig gøre via den størrelse Tvilum Scanbirk har opnået, bl.a. gennem fusionen i slutningen af 90 erne. Indenfor træindustrien findes lignende eksempler. Palsgaard Gruppen, der bl.a. producerer spær, består ligeledes af en række fusionerede virksomheder, der med fusionerne kan producere større leverancer. En anden mulighed for virksomhederne til at kunne begå sig i konkurrencemæssig sammenhæng og modsvare markedets behov er dannelse af netværk. Netværksdannelser Netværksdannelserne kan være horisontale og vertikale. Ved horisontal netværksdannelse er det virksomheder med samme placering i produktionsprocessen, der samarbejder. Det kan være leverandører eller producenter af samme varer, som indgår et samarbejde, der rent volumenmæssigt gør dem i stand til eksempelvis at påtage sig større opgaver. I sådanne netværksdannelser vil ofte indgå virksomheder, der normalt er i konkurrence med hinanden, hvil- 16
18 ket ofte vanskeliggør samarbejdet. En væsentlig forudsætning ved etableringen af sådanne samarbejder er, at der forinden er opsat klare retningslinier i forhold til opgavefordelingen, og at den enkelte virksomhed selv sætter grænsen for samarbejdet. Således vil juridisk forpligtigende samarbejde have størst overlevelsesmulighed, og det er samtidig også årsagen til at nogle netværkssamarbejder af og til ender med en fusion. Vertikale netværksdannelser er samarbejde mellem virksomheder på forskellige trin i forædlingskæden. Det kan være producenter, der samarbejder med detailvirksomheder om salg af de producerede varer. Her vil der ikke umiddelbart være konkurrence mellem virksomhederne i netværket, hvilket alt andet lige gør det nemmere. Et eksempel på netværksdannelse er møbelvirksomhederne Hansen & Sørensen APS og Erik Boisen A/S, der har indgået et strategisk samarbejde om bl.a. eksport. Målet er med et ret forskelligt sortiment at kunne tilbyde en bred kollektion af varer og dermed også kunne løse større indretningsopgaver. Indenfor møbelbranchen findes der også flere eksempler på virksomheder, som indgår i netværkssamarbejde for at overleve. På fyrretræsområdet, der er hårdt ramt af faldende salg i Tyskland og konkurrence fra Østeuropa, er Mejdal Møbelfabrik, Licentia og Marks Møbler begyndt at samarbejde om salg og markedsføring med fokus på de tre virksomheders fælles marked i Tyskland. Et tredje eksempel er etableringen af et salgsfremstød i USA for 10 danske producenter af designermøbler. Målet for fremstødet er mindre virksomheder i USA, der via en internethjemmeside kan sammensætte sine egne møbler med udgangspunkt i varer og design fra de 10 danske møbelproducenter. Via 3D teknologi kan kunderne endvidere afprøve de sammensatte møbler i forskellige rum over internettet. Virksomheden, der koordinerer indsatsen, hedder House of Copenhagen og tæller bl.a. Paustian og Fredericia Furniture. Fordelen for de medvirkende virksomheder er, at indgangsomkostningerne er lave. Ved at udnytte internettets muligheder kan man over store afstande vise sine produkter til interesserede kunder, der via teknologien kan opnå et ret præcist billede af, hvad der kunne være interessant at få produceret. Derfor vil brug af internettet og virtuelle redskaber for mange virksomheder udgøre et fremtidigt vækstpotentiale. Geografisk placering - klyngedannelse Netværkssamarbejde i den danske træ- og møbelbranche har gode vilkår, da en stor del af virksomhederne er placeret på et geografisk begrænset område. Danske træ- og møbelvirksomheder er således hovedsageligt beliggende i Øst-, Vest- og Midtjylland med særlig koncentration i Ribe, Ringkøbing, Århus og Viborg amter, hvilket fremgår af figur 7. Placeringen i sådanne klynger giver virksomhederne fordele, som normalt kun kommer store virksomheder til gode. Ved at være tæt sammen kan klyngerne opnå stordriftsfordele, fordi den enkelte virksomhed igennem specialisering kan få hele klyngen som marked. Det er således ikke unormalt, at virksomhederne inden for træ- og møbelindustrien er hinandens underleverandører. Desuden er der basis for, at der lokalt etableres rentable støtteindustrier (eksempelvis vedligehold af produktionsudstyr). 17
19 1.1. Figur 7. Beskæftigede i træ- og møbelindustrien fordelt på amter (1999) Antal personer Viborg (14,8%) Ribe (9,6%) Fyn (9,0%) Vejle (8,0%) Nordjylland (7,7%) Roskilde (4,3%) Frederiksborg (2,3%) Bornholm (0,2%) Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd En anden fordel er uddannelsesområdet, hvor erhvervsuddannelserne inden for træ- og møbelindustrien for størstedelens vedkommende ligger centralt placeret i forhold til virksomhederne. Eksempelvis er Skive Tekniske Skole det største uddannelsessted i Danmark for træog møbelindustriens medarbejdere. Transport og logistik er helt centrale områder for danske træ- og møbelvirksomheder, især fordi en væsentlig del af produktionen skal eksporteres og dermed flyttes over længere afstande. På dette felt kan klyngedannelser udnyttes til etablering af samarbejde med vognmænd i området. Et godt eksempel findes i Salling. Her har lokale vognmænd specialiseret sig i transport af møbler. Vognmændene har egne lagre, der virker som fjernlager for virksomhederne. Derved bliver læssekapaciteten optimalt udnyttet på de enkelte biler, da varerne samles på vognmændenes egne lagerterminaler, inden de sendes af sted. Vognmændenes erfaring med transport af møbler betyder også, at varerne nemmere kan leveres til tiden og uden beskadigelser under transporten. 1 Ved at flere virksomheder indgår i et sådan samarbejde bliver transporten også langt mere fleksibel. De lokale møbelproducenter kan som regel få kørt nogle møbler med, når vognmanden henter møbler hos nabovirksomheden, hvis man ikke har haft hele ordren klar ved den ordinære afhentning. Fokus på kerneområder Ud over at etablere netværkssamarbejde er det nødvendigt for virksomhederne i træ- og møbelindustrien at se indad. For mange virksomheder vil et øget fokus på kerneområderne være en farbar vej til at sikre en mere rentabel forretning. Ved at lade andre producere det, man ikke selv er så god til at producere, og som man ofte vil kunne købe billigere af andre, ned- 1 Logistik Nyt, nr. 11,
20 bringes omkostningerne. Endvidere undgår man ved faldende efterspørgsel at have et produktionsapparat, som må stå stille i en periode. Træ- og møbelvirksomhedernes arbejde med fokusering på kerneområder er allerede i fuld gang og vil fortsætte fremover. Desværre er der en tendens til, at sådanne tilpasninger først sker, når virksomhederne får kniven på struben, og i visse tilfælde vil det være for sent. Indenfor en række områder er udviklingen allerede godt i gang. På limtræsområdet limede producenterne eksempelvis tidligere selv træet, inden det indgik i produktionen. I dag købes limtræet færdiglimet af specialproducenter. Samme udvikling er sket på finérområdet, hvor virksomhederne i dag i modsætning til tidligere køber finéret af virksomheder, der har specialiseret sig i denne produktion. Dette giver i mange tilfælde en mere rentabel virksomhed, selvom det for den enkelte virksomhed kan betyde nedskæringer og lukning af produktionsenheder. Et nærmere øjekast på virksomheden Astralis, der som nævnt er en fusion mellem Harry Iversen og Føvling Møbelfabrik, illustrerer problemstillingen. Føvling Møbelfabrik havde et meget stort produktionsapparat, der blev for stort til en vigende efterspørgsel, hvilket bl.a. var med til at give virksomheden økonomiske problemer. Anderledes forholdt det sig med Harry Iversen, der fik produceret en stor del af andre virksomheder. Over halvdelen af Harry Iversens produktion bestod af dele, der blev købt af andre producenter. Dette betød, at der i Harry Iversen ikke på noget tidspunkt var oparbejdet en overskudskapacitet, som i dårlige tider ville være ensbetydende med forøgede omkostninger. Dette gjorde bl.a. Harry Iversen til en sund forretning. Med fusionen håber Harry Iversen at kunne udnytte overskudskapaciteten i Føvling. Også hos Fritz Hansen har man valgt at fokusere på kerneområder. For ca. 5 år siden havde man store problemer med økonomien. Derfor tog man et stort skridt og outsourcede en stor del af produktionen til underleverandører i Danmark såvel som i udlandet. Den nye strategi har bevirket, at virksomheden nu er kommet på fode igen, og en stor del af arbejdspladserne er bevaret. I stedet satses der nu i høj grad på markedsføring og salg med henblik på at gøre Fritz Hansen til et internationalt kendt varemærke. Erfaringerne fra Harry Iversen og Fritz Hansen er eksempler på, at strategien med at satse på virksomhedens kernekompetencer kan give bonus i form af mere solide virksomheder. Erfaringer fra bl.a. IKEA viser imidlertid også, at der ved outsourcing kan være en bagside af medaljen, selvom der kan findes billige underleverandører. Således outsourcede IKEA tidligere til virksomheder bl.a. i Central- og Østeuropa, hvor kravene til underleverandørerne var så lave priser, at underleverandørerne måtte foretage underbetaling af deres ansatte for at kunne imødekomme IKEA s krav. Disse metoder har med tiden skabt en modvilje hos en række underleverandører og samarbejdspartnere til IKEA, som giver IKEA vanskeligheder med at drive sin forretning. Sidenhen har IBTU 2 lavet en aftale med IKEA, der sikrer, at IKEA s leverandører respekterer nationale overenskomstvilkår. Selvom eksemplet med IKEA kan betragtes som en worst case, så er det under alle omstændigheder vigtigt for virksomhederne, at de træffer nogle bevidste og oplyste valg om, hvilken strategi der følges, når det handler om outsourcing. Blandt andet skal man være be- 2 IBTU er den internationale federation for træ- og bygningsarbejdere 19
21 vidst om, at man med outsourcing gør sig afhængig af sine underleverandører. Hermed kan en virksomhed gøre sig selv meget sårbar, da eksempelvis manglende leverancer eller dårlig kvalitet fra en underleverandør kan betyde kostbare produktionsstop. Det er derfor afgørende, at der i valgene indgår overvejelser om både fordele og ulemper, så der ikke kommer uforudsete problemer, som man ikke er forberedt på at håndtere. Opsamling Virksomhederne i træ- og møbelbranchen bliver færre og samtidig større. Denne udvikling kan særligt tilskrives både konkurser og fusioner. Samtidig er flere virksomheder gået sammen i håb om at kunne sikre sig markedsandele og tilfredsstille en efterspørgsel, der i stigende grad lægger vægt på et større og bredere sortiment. Denne form for efterspørgsel er også medvirkende årsag til, at der i branchen etableres netværkssamarbejde på en række områder som eksempelvis salg, eksport, logistik og transport. Et øget fokus på kerneområder og outsourcing er en anden virksomhedsstrukturel tendens, som kan identificeres. Fusion, netværksdannelse og outsourcing udgør en væsentlig del af den vifte af muligheder, de danske træ- og møbelvirksomheder efter grundige overvejelser kan vælge mellem med henblik på at fremtidssikre sine aktiviteter. 20
22 Produktionsformer Når en virksomhed skal vælge strategi og træffe valg i forhold til at ændre virksomhedens mål, er der en række muligheder, når det gælder de interne forhold på virksomheden. I dette kapitel kigges der nærmere på, hvordan ændringer i arbejdsorganiseringen og produktionsformerne kan forbedre virksomhedens produktivitet og konkurrenceevne. Medarbejdernes inddragelse Der er gennem de senere år skrevet og forsøgt meget, hvad organisationsformer i fremstillingsindustrien angår. Med principperne om medarbejderinddragelse og ansvar står den lærende organisation som en af de organisationsformer, hvor den nødvendige innovation og produktivitet kan frembringes. Det handler om at give medarbejderne ansvar for det arbejde, der skal udføres, både hvad angår proces og produkt. Fordelene er mange. De ansatte bliver mere engagerede, jobtilfredsheden stiger, fraværet mindskes og kompetencerne øges. Samtidig giver medarbejderansvar, hvad selve fremstillingsprocessen angår, øget mulighed for at tilrettelægge arbejdet under hensyntagen til eksempelvis nedslidning. For virksomheden giver en øget medarbejderinddragelse mulighed for at udnytte medarbejdernes kompetencer, så de idéer medarbejderne får under arbejdet hurtigere kan afprøves og evt. anvendes. Dette er en væsentlig forudsætning for innovation og omstilling i forhold til efterspørgslen. Medarbejderinddragelsen og selvstyrende enheder kan tage sig ud på mange forskellige måder. Vest Wood er en af de få virksomheder indenfor træ- og møbelindustrien, der har taget skridtet og etableret en form for selvstyrende enheder. Selvom virksomheden kører med treholdsskift, er det angiveligt lykkes at skabe en sammenhængende produktion med fælles mål for medarbejdere og ledelse. Dette skyldes bl.a., at der i virksomheden er skabt en åben dialog og fælles referenceramme for løsning af problemstillingerne, hvor der lyttes til medarbejderne, og evnen til samarbejde er en højt prioriteret kvalifikation. Indførelsen af selvstyrende enheder har haft stor positiv indvirkning på produktiviteten og samtidig skabt mere tilfredse medarbejdere. Med indførelsen af selvstyrende enheder står Vest Wood også bedre rustet til fremtiden, hvor produktionen på Vest Woods virksomheder i Danmark skal være fleksibel, hurtig og specialiseret, så man nemt kan tilpasse sig i forhold til efterspørgslen. Arbejdsfunktionerne i de danske dele af virksomheden vil således i fremtiden ændres fra masseproduktion til fleksibel forædling. Herved forstås, at man modtager halvfabrikerede varer, eksempelvis fra fabrikken i Østeuropa, hvor den endelig bearbejdning udføres på fabrikken i Danmark tilpasset de omskiftelige behov i efterspørgslen. Den mere løntunge del af produktionen vil blive udført i Østeuropa. På Vest Wood har denne udvikling ikke indtil videre kostet danske arbejdspladser og forventes heller ikke at gøre det i fremtiden. Den fleksible specialisering, som ovenstående er udtryk for, kan kun realiseres, hvis medarbejderne har den fornødne uddannelse, hvorfor dette nødvendigvis må være et højt prioriteret område i sådanne virksomheder. 21
Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs mereKloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske
August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe
Læs mereMod alle odds. En analyse af de strukturelle udfordringer for træ- og møbelindustrien i Danmark
Mod alle odds En analyse af de strukturelle udfordringer for træ- og møbelindustrien i Danmark B A T - k a r t e l l e t Marts 2008 Indholdsfortegelse INDLEDNING OG RESUMÉ...4 ANALYSENS KONKLUSIONER...4
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereStatistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse
Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDanske investeringer i Central- og Østeuropa
Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren
Læs mereAutomatisering i industrien
Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale
Læs mereSamarbejde giver ny viden og nye kunder
2. februar 2007 Samarbejde giver ny viden og nye kunder Strategisk samarbejde. Et flertal af virksomhederne i Region Midtjyllands vækstpanel Det Midtjyske Vækstlag angiver, at samarbejde med andre virksomheder
Læs mereRessourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling
Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereFakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs mereEngroshandlen gik lidt frem i juli
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 SEPTEMBER Engroshandlen gik lidt frem i juli Engroshandlen fik et fint løft i slutningen af, og har ind i været ret jævn på udviklingen, dog med et lille
Læs mereTil kamp for øget produktivitet
14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I
Læs mereFakta om Advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereINDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003
18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereByggeriet fortsætter fremgangen
Thorbjørn Baum, økonomisk konsulent thob@di.dk,,3377 4616 Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 SEPTEMBER 18 Byggeriet fortsætter fremgangen Investeringerne i byggeri og anlæg stiger
Læs mereFSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar
København, januar 2012 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereAdvokatvirksomhederne i tal
Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereRegion Midtjylland i en international verden
20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore
Læs mereUdsigt til fremgang i byggeriet
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereDI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked
Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne
Læs mereArbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen
Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store
Læs mereKonjunkturoversigt for byggeriet
København, den 14. oktober 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet Af Camilla Vakgaard og Gunde Odgaard Dejligt at der er fremgang i byggebeskæftigelsen I BAT finder vi det særdeles glædeligt at bygge- og
Læs mereTi år efter krisen: job mangler fortsat
Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på
Læs mereØkonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien
Økonomisk analyse 7. december 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien Agroindustriens forventninger til
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereVirksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,
Læs merePænt omsætningsniveau i engros
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 SEPTEMBER 20 Pænt omsætningsniveau i engros Omsætningen inden for engroshandlen i årets syv første måneder er 4,3 pct. højere set ift. samme periode sidste
Læs mereØkonomisk kvartalsoversigt. 4. kvartal 2018 Udgivet: marts 2019
Økonomisk kvartalsoversigt 4. kvartal 2018 Udgivet: marts 2019 Introduktion Økonomisk kvartalsoversigt fra Danske Byggecentre giver et kort og koncentreret overblik over økonomiske forhold af betydning
Læs mereEngroshandlen fortsætter optur i 2018
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 MARTS 20 Engroshandlen fortsætter optur i 20 Engroshandlen lå godt 6 pct. højere i 20 end i 20, og den positive udvikling er fortsat ind i 20. De positive
Læs mereVirksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene
Jes Lerche Ratzer, chefkonsulent jelr@di.dk, 3377 4518 AUGUST 2019 Virksomhederne søger forskellig vejledning fra erhvervshusene Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene afhængig
Læs mereDanmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10
Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke
Læs mereEngroshandlen oplever fremgang
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 DECEMBER Engroshandlen oplever fremgang Engroshandlen ligger 7 pct. højere i end i 26, når der ses på perioden januar til oktober. Beskæftigelsen følger
Læs mereVirksomhedernes outsourcing skifter karakter
ANALYSE Virksomhedernes outsourcing skifter karakter Danske virksomheder har udnyttet mulighederne ved en international arbejdsdeling, så de eksempelvis kan outsource til udlandet. Det kan være forbundet
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereSpirende forårsoptimisme hos virksomhederne
6. marts 2012 Spirende forårsoptimisme hos virksomhederne Erhvervskonjunkturer. Vækstoptimismen spirer igen blandt små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Virksomheder med positive forventninger
Læs mereINDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden
Læs mereKonjunkturer i Region Midtjylland. 3. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling
Konjunkturer i Region Midtjylland 3. kvartal 2016 Region Midtjylland Regional Udvikling 1 Regionens beskæftigelse stiger og ledigheden falder. Omsætningen udvikler sig knap så positivt som tidligere, men
Læs mereGryende joboptimisme i Region Midtjylland
8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland
Læs mereHandelsvirksomhederne er optimistiske
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 JUNI 20 Handelsvirksomhederne er optimistiske DI Handels medlemmer ser positivt på det kommende 3. kvartal 20, hvor forventningerne også generelt er højere
Læs merekraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereOptimismen fortsætter tilbagetoget
Jysk Analyse Optimismen fortsætter tilbagetoget 15. december 2011 Erhvervskonjunkturer. Vækstoptimismen fortsætter tilbagetoget blandt små- og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mereProcesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske
Læs merePrivate investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereKonkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*
2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1
Læs mereDanmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser
Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt
Læs mere> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling
Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes
Læs mereSkader og værkstedsarbejde i autobranchen. Analyse nr
Skader og værkstedsarbejde i autobranchen Analyse nr. 1 2017 Indledning Flere og flere biler bliver skadet, og det skaber mere arbejde til værkstederne. Men det er bekymrende, at der samtidig er et fald
Læs mereVÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015
VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.
Læs mereEngroshandel: Godt 2018 og god start på 2019
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 APRIL Engroshandel: Godt og god start på Engroshandlen lå godt 3,4 pct. højere i end i, og den positive udvikling er fortsat ind i. De positive takter kan
Læs mereEngroshandlen fint fra start i 2017
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 JUNI 2 Engroshandlen fint fra start i 2 Engroshandlen fortsatte den positive trend fra 2 ind i de første måneder af 2. Omsætningen har dog fået et lille
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereKonkurser og jobtab 2013
14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,
Læs mereKonkursanalyse Rekordmange konkurser i 2016
1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Rekordmange
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mereDansk industri i front med brug af robotter
Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,
Læs mereØkonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne venter færre ansatte. 26. september 2016
Økonomisk analyse 26. september 16 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhederne venter færre ansatte Highlights: - Fødevarevirksomhedernes
Læs mereDI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet
DI s produktivitetsundersøgelse 212 De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet Produktivitet som konkurrenceparameter Hvordan sikrer vi fortsat velfærd i Danmark? Det gør vi blandt andet
Læs mereIndustrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid
S k r i v t e k s t h e r Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid Henrik Thorlacius-Ussing Direktør for Roldskov Savværk og formand for Træ- og møbelindustrien Skovkonference,
Læs mereLEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT
November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereØkonomisk analyse. 17. marts 2017
Økonomisk analyse 17. marts 17 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Største optimisme i agroindustrien i tre år - Agroindustriens konjunkturbarometer
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereØkonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015
Økonomisk analyse 11. juni 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft Mere end hver fjerde
Læs mereBRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017
BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereDansk-Tysk Handelskammers
Dansk-Tysk Handelskammers Konjunkturrundspørge 2018 2 Juni 2018 Om rundspørge til konjunkturer og rammebetingelser 2018 Dansk-Tysk Handelskammer har i tidsrummet fra den 14. maj til den 3. juni 2018 gennemført
Læs mereKonjunkturer i Region Midtjylland. 4. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling
Konjunkturer i Region Midtjylland 4. kvartal 2016 Region Midtjylland Regional Udvikling 1 Beskæftigelsen er steget med 8.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere det seneste år, og ledigheden er faldet med
Læs mereSMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN HALTER EFTER TEKNOLOGITOGET
SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN HALTER EFTER TEKNOLOGITOGET ØKONOMISK ANALYSE Små- og mellemstore virksomheder i industrien halter efter teknologitoget Selvom ny teknologi er med til at løfte
Læs mereKonkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet
5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed
Læs merekompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereØkonomisk analyse. Det globale opsving skaber positive forventninger i agroindustrien
Økonomisk analyse 21. december 17 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Det globale opsving skaber positive forventninger i agroindustrien Virksomhedernes
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereSamfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder
17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar
Læs merePotentialer og barrierer for automatisering i industrien
Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,
Læs mereGlobalisering. Danske toplederes syn på globalisering
Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for
Læs mereBarometeret ligger fortsat på et højt niveau Figur 1: Samlet konjunkturbarometer for agroindustrien
Økonomisk analyse 31. juli 18 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fald i agroindustriens forventninger dog fortsat højt niveau Konjunkturbarometeret
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereProduktion i Danmark. Robotter i global kamp
Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding
Læs merePæn fremgang i stort set alle private byerhverv
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv
Læs mereTURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland
Læs mereOvervægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste
Forårsfornemmelser hos små og mellemstore virksomheder Efter et kvartal, hvor humøret hos de små og mellemstore virksomheder var i frit fald, begynder forårsoptimismen så småt at spire ude hos landets
Læs mereØkonomisk analyse. Optimismen hos fødevarevirksomhederne når nye højder
Økonomisk analyse 21. december 17 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Optimismen hos fødevarevirksomhederne når nye højder Konjunkturbarometeret for
Læs mere