Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E N G E L S K. September 1999

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E N G E L S K September 1999 Senest revideret juni 2007

2 Bacheloruddannelsens formål Kapitel 1 1. Bacheloruddannelsen i engelsk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Engelsk Institut, Engelsk Studienævn. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videregående studier. 3. Bacheloruddannelsen i engelsk kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for engelskfagets vigtigste forskningsområder: sprog, litteratur/kultur og historie/samfundsforhold. Den uddanner de studerende til at studere videre på en kandidatuddannelse eller til at formidle faget til et dansk publikum og til at varetage funktioner i internationale sammenhænge, herunder i erhvervslivet mv. Kapitel 2 Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med engelsk som grundfag består af 2 års studier samt et tredje årsværk. Dette tredje årsværk kan ligge inden for grundfaget eller kan udgøres af en 1-årig suppleringsuddannelse inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3 Almene eksamensbestemmelser 5. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Engelsk Studienævn kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 7. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller af eksaminator(erne) og en eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere ministerielt beskikkede censorer.

3 8. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 9. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semesteret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 11. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende, og kravene til opgavens omfang forøges forholdsvis. 12. Ved mundtlige prøver med forberedelsestid, hvor medbragte notater tillades som hjælpemiddel under forberedelsen, må disse notater ikke tages med ind til eksamensbordet. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter Studienævnets vurdering af individuelle, specificerede ansøgninger kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i 2) de opnåede bedømmelser 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer

4 4) den andel af uddannelsen, som de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse 5) meritoverførte prøver 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. For skriftlige hjemmeopgaver, herunder projektopgaver og speciale, sættes en normalside til 2400 anslag (tegn + mellemrum), svarende til ca. 400 ord. 18. Engelsk Studienævn kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Studienævnet. Kapitel 4 Generelle faglige mål 19. Ved afslutning af de første 2 år af grundfaget skal det godtgøres, at den studerende har opnået sådanne kundskaber og metodiske færdigheder, som er nødvendige for at gennemføre et videregående studium i faget, og har en sådan praktisk beherskelse af engelsk sprog og en sådan viden om engelsk sprog og engelsksproget litteratur og kultur, at vedkommende er i stand til at løse elementære faglige opgaver, herunder at han/hun efter afsluttet eksamen kan virke som formidler af engelsksproget kultur i forskellige sammenhænge. 20. Ved enhver prøve på Engelsk Institut mundtlig såvel som skriftlig tages der ved bedømmelsen af præstationen hensyn til fremstilling og sprogform. Hvor intet andet er anført, er eksamenssproget engelsk. Kapitel 5 Undervisningsformer 21. Ud over holdundervisning og forelæsninger vil der i de forskellige kursusfag og emner også indgå seminardiskussion, gruppearbejde og projektarbejde. I undervisningen anvendes desuden mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som studerende. Da det ikke kan påregnes, at alt eksamensstof gennemgås i undervisningen, forudsætter uddannelsen en høj grad af selvstudium.

5 22. Undervisningen foregår normalt på engelsk. Af historiske grunde har britisk standardengelsk været fremherskende ved den højere undervisning i Danmark, men Engelsk Institut anerkender alle hovedvarianter af modersmålsengelsk som ligeværdige. En hovedvariant er et engelsk, som i hele den engelsksprogede verden er umiddelbart forståeligt og genkendeligt som et større geografisk områdes standard. BACHELORUDDANNELSENS FØRSTE OG ANDET ÅR Kapitel 6 Normalstudieplan og prøver 23. Bacheloruddannelsen med engelsk som grundfag kan afvikles på to måder (jf. 4): som en 3-årig étfaglig uddannelse som en 2-årig étfaglig uddannelse efterfulgt af en 1-årig suppleringsuddannelse i et andet fag. 24. De prøver, der udgør bacheloruddannelsens første to år (1.-4. semester), indgår i følgende anbefalede normaleksamensplan. Normaleksamensplan Prøve Prøveform Censur Vægtning Bedømmelse 1. sem. Fonetik og fonologi bunden skriftlig prøve Intern 5 7-trinsskala Studieteknik og undervisningsdeltagelse Intern 5 Best./Ikke best. informationssøgning eller bunden skriftlig prøve 2. sem. Britisk og amerikansk bunden skriftlig prøve Ekstern 15 7-trinsskala litteraturhistorie med tekstanalyse Samfundsforhold og hjemmeopgave eller Intern 10 7-trinsskala historie bunden skriftlig prøve Syntaks og morfologi bunden skriftlig prøve Ekstern 15 7-trinsskala Semantik og pragmatik undervisningsdeltagelse Intern 5 Best./Ikke best. eller bunden skriftlig prøve Frit valgt emne undervisningsdeltagelse Intern 5 Best./Ikke best. eller bunden skriftlig prøve 3. sem. Commonwealth/post- hjemmeopgave, Intern 5 Best./Ikke best. kolonial litteraturhistorie fri eller bunden med tekstanalyse Videnskabsteori bunden skriftlig prøve Intern 15 7-trinsskala Sprogforskningens hjemmeopgave, Intern 5 Best./Ikke best. teori og metode fri eller bunden 4. sem. Mediestudier undervisningsdeltagelse Intern 5 Best./Ikke best. eller bunden skriftlig prøve Sproghistorie bunden skriftlig prøve Intern 5 7-trinsskala

6 Kommunikation bunden skriftlig prøve Intern 10 7-trinsskala Projekt hjemmeopgave + mundtlig Ekstern 10 7-trinsskala prøve Mundtlig sprogfærdighed i forbindelse med projektet Ekstern 5 7-trinsskala 25. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge, dog med undtagelse af prøverne i fonetik og fonologi, samfundsforhold og historie, og frit valgt emne. Disse tre prøver udgør tilsammen 1.-års prøven. For at kunne fortsætte uddannelsen skal den studerende indstille sig til 1.-års prøven inden udgangen af 2. semester, og prøven skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart. Kapitel 7 Beskrivelse af bacheloruddannelsens enkelte discipliner og prøver i 1. og 2. studieår 26. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 1. SEMESTER 27. Undervisning Fonetik og fonologi Studieteknik og informationssøgning Britisk litteraturhistorie med tekstanalyse Samfundsforhold og historie (britisk) Syntaks og morfologi Eksamen 28. Fonetik og fonologi Disciplinbeskrivelse: Kurset introducerer basale redskaber til beskrivelse af lydsystemer af hovedvarianter af engelsk. Målet ved kurset er at give de studerende - en grundlæggende viden om engelsk fonetik (de konkrete artikulatoriske og akustiske egenskaber af sproglyd samt deres perception) og om engelsk fonologi (lingvistiske funktioner og abstrakte mønstre af sproglyd), - færdighed i fonetisk og fonologisk beskrivelse og analyse af engelske varianter og af indlæringsproblemer. Faglige mål: Der kræves kendskab til fonetisk og fonologisk analyse af engelske varianter og af engelsk brugt som fremmedsprog. Eksamensbestemmelser: Der prøves i redskaber til fonetisk og fonologisk analyse af engelsk.

7 Prøven består af to dele: en teoretisk del som omfatter en række spørgsmål om engelsk fonetik (artikulation, akustik og perception, dog med hovedvægt på artikulation); en praktisk del som består af en fonetisk transskription af talte engelske sætninger. Prøveform: Individuel, bunden skriftlig prøve under tilsyn Hjælpemidler: Ingen Varighed: 2 timer (teoretisk del) + 45 min. (praktisk del) Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala Studieteknik og informationssøgning Disciplinbeskrivelse: Kurset indfører den studerende i teknikker til brug ved - informationssøgning - målbevidst og kritisk udvælgelse og indsamling af informationer - strukturering og præsentation af informationer og argumenter. Samtidig opøves der færdighed i brug af de relevante akademiske konventioner for argumentation og præsentation af informationer. Der bruges forskelligartede kildematerialer (f.eks. databaser, håndbøger, videnskabelige artikler) inden for de litterære, sprogvidenskabelige og samfundsfag-lige grene af engelskfaget. Faglige mål: Der kræves færdighed i at finde relevante informationer, at læse akademiske kilder på en egnet og kritisk måde, og at kunne strukturere og præsentere akademisk materiale skriftligt og mundtligt. Eksamensbestemmelser: Der kan vælges mellem to prøveformer: Prøveform: Aktiv tilfredsstillende deltagelse i undervisningen efter de gældende regler (se 9), heri indbefattet mindst 4 opgaver/aktiviteter. Individuel. Prøveform: Individuel, bunden skriftlig prøve under tilsyn Medbragte hjælpemidler: Ingen Varighed: 3 timer 2. SEMESTER 30. Undervisning Britisk litteraturhistorie med tekstanalyse Amerikansk litteraturhistorie med tekstanalyse Samfundsforhold og historie (amerikansk) Syntaks og morfologi Semantik og pragmatik Frit valgt emne Videnskabsteori

8 8 Eksamen 31. Britisk og amerikansk litteraturhistorie med tekstanalyse Disciplinbeskrivelse: Disciplinen introducerer centrale genrer og forfatterskaber i britisk litteraturhistorie fra Chaucer til i dag og centrale genrer og forfatterskaber i amerikansk litteraturhistorie fra den amerikanske revolution til i dag. Målet med kurset er at give den studerende en grundlæggende litteraturhistorisk viden om britisk og amerikansk litteratur, samt færdighed i systematisk analyse og fortolkning af givne tekster i deres relevante litteratur-, kultur- og samfundshistoriske sammenhænge. Faglige mål: Den studerende skal kunne dokumentere viden om britisk og amerikansk litteraturhistorie i hovedtræk samt færdighed i systematisk analyse og fortolkning af givne tekster i deres relevante litteratur-, kultur- og samfundshistoriske sammenhænge. Eksamensbestemmelser: Der prøves i litteraturhistorisk analyse og fortolkning af en tekst eller et tekststykke inden for det pensum, der ligger til grund for kurserne i britisk og amerikansk litteraturhistorie. Prøveform: Individuel, bunden skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 5 timer Hjælpemidler: Alle hjælpemidler Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala Vægtning: 15 point 32. Samfundsforhold og historie Disciplinbeskrivelse: Disciplinen introducerer de britiske øers og USA s historie og moderne samfundsforhold som et selvstændigt studieområde og sætter tillige sprog- og litteraturstudiet ind i en samfunds- og kulturhistorisk sammenhæng. Målet med kurset er at sætte de studerende i stand til at arbejde selvstændigt med stof og problemer af politisk, socialt og almenkulturelt indhold, såvel historisk som aktuelt. Faglige mål: Der kræves kendskab til de britiske øers og USA's historie i hovedtræk og et grundigt kendskab til moderne samfundsforhold i de to lande. Der kræves også kendskab til de store linier i britisk ekspansionspolitik (det britiske imperium) og til grundtræk i det moderne Commonwealth. Eksamensbestemmelser: Der kan vælges mellem to prøveformer: a) Prøveform: I forbindelse med aktiv, tilfredsstillende deltagelse i to semestres undervisning: Fri skriftlig hjemmeopgave på 10 normalsider. Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (se 11). Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala Vægtning: 10 point b) Prøveform: Individuel, bunden skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Ingen

9 Varighed: 4 timer Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala Vægtning: 10 point Syntaks og morfologi Disciplinbeskrivelse: Kursets mål er at give de studerende et grundlæggende og sikkert kendskab til de redskaber og færdigheder, der er nødvendige for at arbejde med engelsk grammatik, idet der fokuseres både på morfologi og syntaks. Udgangspunktet for de begreber og teknikker kurset anvender, hentes fra forskellige nutidige, fremherskende modeller, og der lægges således særlig vægt på en beskrivelse af engelsk morfologi og syntaks, som er forankret i velegnede og tilpassede analytiske og teoretiske redskaber. Faglige mål: Der kræves færdighed i at beskrive det engelske sprogs morfologiske og syntaktiske struktur ved hjælp af fagets gængse grammatiske terminologi, og i at systematisere beskrivelserne af de iagttagne fænomener. Der kræves også elementær viden om forskellige tilgange til grammatisk beskrivelse. Eksamensbestemmelser: Der prøves både i viden og i analytiske færdigheder. Prøveform: Individuel, bunden skriftlig prøve under tilsyn Hjælpemidler: Alle Varighed: 3 timer Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala Vægtning: 15 point 34. Semantik og pragmatik Disciplinbeskrivelse: Målet med kurset er at give den studerende en grundlæggende indføring i engelsk semantik og pragmatik, således at betydning ses i forhold til leksikalske og kompositionelle relationer såvel som i forhold til sprogfunktioner og talehandlinger i bredeste forstand. Faglige mål: Der kræves kendskab til begreber og metoder inden for semantik og pragmatik. Der kræves endvidere elementær viden om forskellige tilgange til semantiske og pragmatiske beskrivelser. Eksamensbetemmelser: Der prøves både i viden og analytiske færdigheder. Der kan vælges mellem to prøveformer: a) Prøveform: Aktiv deltagelse i undervisningen efter de gældende regler (se 9) b) Prøveform: Individuel, bunden skriftlig prøve under tilsyn Hjælpemidler: Ordbøger Varighed: 3 timer

10 Frit valgt emne Disciplinbeskrivelse: Der prøves i et frit valgt emne. Som grundlag for emneprøven skal den studerende normalt vælge et af de emner, der udbydes i undervisningen. Ved et emne forstås her et bredt sagsområde inden for engelsk sprog, engelsksproget litteratur eller de engelsksprogede samfunds kultur og historie. Eksempelvis kan et emne omfatte en gruppe tekster med tematisk eller genremæssig sammenhæng, eller et problemkompleks studeret synkronisk eller diakronisk. Undervisningsformen er seminaret. Forudsætningen for, at undervisningen forløber tilfredsstillende, er de studerendes regelmæssige tilstedeværelse, aktive deltagelse i de faglige diskussioner samt beredvillighed til at fremlægge studieresultater mundtligt såvel som skriftligt. Studieforløbet har et omfang svarende til 2 undervisningstimer ugentligt i ét semester. Faglige mål: Der kræves kendskab til emnet og dets litteratur og problemstillinger. Endvidere kræves der færdighed i litteratursøgning, selektion og disponering af et givet stofområde. Eksamensbestemmelser: Der kan vælges mellem to prøveformer: a) Prøveform: Aktiv deltagelse i undervisningen efter de gældende regler (se 9) b) Prøveform: Individuel, bunden skriftlig prøve under tilsyn Hjælpemidler: Alle Varighed: 4 timer 3. SEMESTER 36. Undervisning Commonwealth/postkolonial litteraturhistorie med tekstanalyse Sprogforskningens teori og metode Videnskabsteori Kommunikation Projektemne Eksamen 37. Commonwealth/postkolonial litteraturhistorie med tekstanalyse Disciplinbeskrivelse: Disciplinen introducerer centrale genrer og forfatterskaber i udvalgte Commonwealth eller postkoloniale litteraturer (f.eks. australsk, canadisk eller vestindisk). Målet med kurset er at give den studerende en grundlæggende litteraturhistorisk viden om udvalgte Commonwealth eller postkoloniale litteraturer samt færdighed i systematisk analyse

11 og fortolkning af givne tekster i deres litteratur-, kultur- og samfundshistoriske sammenhænge. Faglige mål: Den studerende skal med udgangspunkt i det pensum, der ligger til grund for kurset, kunne dokumentere viden om de udvalgte Commonwealth eller postkoloniale litteraturer i hovedtræk samt færdighed i systematisk analyse og fortolkning af givne tekster i deres litteratur-, kultur- og samfundshistoriske sammenhænge. 11 Eksamensbestemmelser: Der kan vælges mellem to prøveformer: a) Prøveform: I forbindelse med aktiv, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen: Fri skriftlig hjemmeopgave på 10 normalsider. Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (se 11). Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået b) Prøveform: En bunden skriftlig hjemmeopgave i form af en afhandling på 10 normalsider. Der gives 14 dage til besvarelse af opgaven. Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået 38. Sprogforskningens teori og metode Disciplinbeskrivelse: Kurset introducerer generelle forskningsmetoder samt fortolkning og vurdering af sprogstudier. De studerende gives en grundlæggende introduktion til sprogforskningens principper, herunder design af både eksperimentelle og naturalistiske sprogstudier, brugen af databaser (f.eks. konkordanser) og behandling og analyse af data. Faglige mål: Der kræves kendskab til mål, principper, metoder og analytiske procedurer inden for sprogforskningen. Eksamensbestemmelser: Der kan vælges mellem to prøveformer: a) Prøveform: I forbindelse med aktiv, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen: Fri skriftlig hjemmeopgave på 5-10 normalsider. Individuel prøve. b) Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave på 15 normalsider. Der gives 14 dage til besvarelse af opgaven. Individuel prøve. 39. Videnskabsteori Disciplinbeskrivelse: Målet med kurset er at give den studerende et elementært kendskab til almene videnskabsteoretiske begreber og problemstillinger i deres historiske sammenhæng. Kurset fokuserer specielt på emner og teoridannelser med relevans for engelskstudiet. Det beskæftiger sig med tekster med tilknytning til sprog-, tekst- og kulturteori.

12 12 Faglige mål: Der kræves færdighed i at analysere, perspektivere og kritisk vurdere tekster inden for områderne sprog-, tekst- og kulturteori. Eksamensbestemmelser: Der prøves i analyse og perspektivering af en eller flere videnskabsteoretiske tekster inden for det opgivne pensum. Prøveform: Individuel, bunden skriftlig prøve under tilsyn Hjælpemidler: Alle Varighed: 5 timer Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala Vægtning: 15 point 4. SEMESTER 40. Undervisning Mediestudier Sproghistorie Kommunikation Projekt Eksamen 41. Mediestudier Disciplinbeskrivelse: Disciplinen giver en introduktion til studiet af engelsksprogede medier, med særligt henblik på audiovisuelle medier som film, tv og computerbaserede medier. Målet med kurset er at give den studerende en teoretisk og praktisk indføring i analyse og fortolkning af audiovisuelle kommunikationsformer i den engelsksprogede verden, herunder kendskab til nutidige mediekulturelle udviklinger. Faglige mål: Der kræves viden om de vigtigste engelsksprogede audiovisuelle mediegenrer og om de teoretiske forudsætninger for audiovisuel analyse. Endvidere kræves der færdighed i at analysere og fortolke engelsksprogede billedmedier, med særligt henblik på film, tv og video. Endelig kræves der kendskab til nutidige mediekulturelle udviklinger. Ved den skriftlige prøve b) nedenfor prøves der både i viden og analytiske færdigheder. Eksamensbestemmelser: Der kan vælges mellem to prøveformer: a) Prøveform: Aktiv, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen efter de gældende regler (se 9). Individuel prøve b) Prøveform: Individuel, bunden skriftlig prøve under tilsyn Hjælpemidler: Ingen Varighed: 4 timer

13 Sproghistorie Disciplinbeskrivelse: Kurset giver en oversigt over det engelske sprogs historie fra de ældste trin op til vor egen tid. Målet er at gøre de studerende bekendt med de vigtigste ændringer i sprogets struktur (fonologi, morfologi, syntaks og ordforråd) og med de internt sproglige og de ydre samfundsmæssige årsager til disse ændringer. Kurset vil give de studerende en baggrundsviden, der er nødvendig for at studere engelske tekster fra ældre sprogtrin (oldengelsk og middelengelsk). Faglige mål: Der kræves en almen orientering om det engelske sprogs historiske udvikling, samt færdighed i at anvende generelle love om sprogudvikling på det engelske sprog og i at forklare visse træk ved moderne engelsk gennem en beskrivelse af deres sproghistoriske oprindelse. Eksamensbestemmelser: Der prøves både i viden og i analytiske færdigheder. Prøveform: Individuel, bunden skriftlig prøve under tilsyn Hjælpemidler: Ingen Varighed: 3 timer Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala 43. Kommunikation Disciplinbeskrivelse: Kurset omfatter diskussion og analyse af mundtlige og skriftlige tekster af forskellige typer. Der vil blive lagt vægt på faktorer så som indflydelse på teksternes sprog, struktur og indhold. Kurset indkluderer også produktion af tekster (mundtlige og skriftlige) tilpasset definerede målgrupper og situationer. Kursets mål er at forbedre den studerendes evner til at kommunikere på engelsk gennem analyse af sprog i brug, kontrastiv analyse af dansk og engelsk, feedback på den studerendes skriftlige og mundtlige tekstproduktion samt læsning af et varieret tekstmateriale. Faglige mål: Der kræves færdighed i analyse og produktion af engelske tekster. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Individuel, bunden skriftlig prøve under tilsyn Hjælpemidler: Alle Varighed: 4 ½ time Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala Vægtning: 10 point 44. Projekt Disciplinbeskrivelse: Målet med projektet er at give den studerende mulighed for at arbejde selvstændigt med et frit valgt sagsområde inden for engelsk sprog, engelsksproget litteratur eller de engelsksprogede samfunds kultur og historie. Projektet defineres som et studieforløb af omfang svarende til to ugentlige timer i to semestre, i det første semester almindelig seminarundervisning, i det andet dels seminarundervisning,

14 dels og især vejledning, enten individuelt eller i mindre grupper, i forbindelse med udarbejdelsen af hjemmeopgaven. Studieforløbet placeres normalt i 3. og 4. semester. For studerende, der ikke kan følge undervisningen, udpeger Studienævnet en vejleder. Faglige mål: Der kræves: grundigt kendskab til det valgte emne, dets litteratur og problemstillinger færdighed i selvstændig litteratursøgning, formulering af en problemstilling, udvælgelse af relevant stof og disponering af stoffet færdighed i at formidle emnet klart og sammenhængende, både mundtligt og skriftligt, og i at indgå i en dialog om centrale problemstillinger inden for emnet. Den skriftlige hjemmeopgave skal være forsynet med en bibliografi. Eksamensbestemmelser: Prøven omfatter en mundtlig og en skriftlig del. Den skriftlige del er en fri hjemmeopgave på 20 normalsider. Projektopgavens emne og titel aftales mellem den studerende og vejlederen. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk i et omfang af en halv til en hel side. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Hvis bachelor projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Den mundtlige del består i eksaminandens sagsfremstilling (maksimalt 15 min.) med udgangspunkt i hjemmeopgaven, efterfulgt af en dialog ledet af eksaminator. I dialogen kan eksaminator inddrage sagsfremstillingen såvel som andre, mere generelle aspekter af projektemnet. I forbindelse med den mundtlige del af prøven prøves der også i mundtlig sprogfærdighed, udtale og fremstillingsevne (jf. 45). Prøveform: Skriftlig del individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (se 11). Mundtlig del individuel. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Varighed: Mundtlig 45 minutter inkl. bedømmelse, ingen forberedelsestid Censur og bedømmelse: Én samlet karakter for hjemmeopgaven og den efterfølgende mundtlige sagsfremstilling og dialog, ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 10 point 45. Mundtlig sprogfærdighed Faglige mål: Der kræves færdighed i at udtrykke sig klart på engelsk i almindelig samtale såvel som i mundtlig fremstilling og faglig diskussion en god udtale og et flydende og korrekt sprog, hvorved forstås en norm, der er i overensstemmelse med en hovedvariant af engelsk som defineret i 22. Eksamensbestemmelser: Der prøves i mundtlig sprogfærdighed i forbindelse med den mundtlige del (sagsfremstilling og dialog) af projektprøven (jf. 44). Der gives én karakter for mundtlig sprogfærdighed, udtale og fremstillingsevne. Prøveform: Individuel mundtlig prøve Varighed: Aflægges sammen med 44 Projekt (45 minutter inkl. censur) Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala 14

15 Omprøve: Eventuel omprøve i mundtlig sprogfærdighed, udtale og fremstillingsevne foregår på grundlag af et ikke for specielt spørgsmål inden for projektemnet, og varer 20 min. inkl. censur. Forberedelsestid: 20 min. 15 BACHELORUDDANNELSENS TREDJE ÅR (Den 3-årige étfaglige BA med engelsk som grundfag) Kapitel 8 Normalstudieplan og prøver 46. For studerende under den 3-årige étfaglige BA i engelsk (jf. 23) udbydes der i uddannelsens tredje år (5. og 6. semester) i begge semestre undervisning i skriftlig oversættelse og i diverse emner. De fire emneprøver, der indgår i 3. år, vil normalt være fordelt med to pr. semester, men kan tages i valgfri rækkefølge. 47. Normaleksamensplanen omfatter følgende prøver i 5. og 6. semester. Prøve Prøveform Censur Vægtning Bedømmelse Oversættelse dansk-engelsk bunden skriftlig prøve Ekstern 10 7-trinsskala og engelsk-dansk Frit valgt emne mundtlig prøve Ekstern 10 7-trinsskala Mundtlig sprogfærdighed prøves sammen med frit valgt Ekstern 5 7-trinsskala og fremstilling emne (mundtlig prøve) Frit valgt emne bunden skriftlig prøve Ekstern 10 7-trinsskala Skriftlig udtryksfærdighed prøves sammen med frit valgt Ekstern 5 7-trinsskala og fremstilling emne (bunden skriftlig prøve) Frit valgt emne hjemmeopgave Intern 10 Best./Ikke best. Frit valgt emne formidlingsprøve Intern 10 Best./Ikke best. 48. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. 49. Studerende kan i stedet for prøven i oversættelse dansk-engelsk og engelsk-dansk (jf. 52) vælge endnu et frit valgt emne med tilhørende emneprøve: Hjemmeopgave, intern, 7- trinsskala, vægtning 10 (jf. 59). Studerende, der ønsker at fortsætte med en engelsk kandidatuddannelse linie D (engelsk speciale kombineret med gymnasiesidefag i et andet fag), kan dog ikke vælge denne alternative emneprøve, men skal tage den skriftlige oversættelsesprøve. 50. BA-uddannelsens 3. år kan alternativt afvikles i form af en suppleringsuddannelse i et andet fag eller en individuelt tilrettelagt uddannelse efter godkendelse fra Det Humanistiske Fakultets Studieudvalg.

16 Kapitel 9 Beskrivelse af Bacheloruddannelsens enkelte discipliner og prøver i tredje studieår (5.-6. semester) Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed og fremstilling Faglige mål: Der kræves god engelsk sprogfærdighed, d.v.s. færdighed i at udtrykke sig frit og utvungent på et mundtligt og skriftligt engelsk, der ikke skæmmes af fonetiske/ortografiske, grammatiske, leksikale eller idiomatiske afvigelser fra britisk (eller anden modersmålengelsk) standard. Desuden kræves der beherskelse af det fagsprog, som er forbundet med engelskstudiet. Der kræves endvidere færdighed i fri skriftlig og mundtlig fremstilling på engelsk en fremstilling, der tager hensyn til de særlige krav, som stilles af en specifik kommunikativ situation. Der tages hensyn til sprogfærdighed ved bedømmelsen af alle prøver (jf. 20), men praktisk sprogfærdighed bedømmes særskilt i følgende to prøver: Mundtlig sprogfærdighed og fremstilling Eksamensbestemmelser: Prøven finder sted i forbindelse med mundtlig prøve i frit valgt emne (jf. 57). Prøveform: Individuel, bunden mundtlig prøve Forberedelse: 45 min. Varighed: 45 min. inkl. censur Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala Eventuel omprøve i mundtlig sprogfærdighed og fremstilling alene foregår i en begrænset del af emnet efter aftale med Engelsk Studienævn. Omprøven varer 20 min. inkl. censur. Skriftlig udtryksfærdighed og fremstilling Eksamensbestemmelser: Prøven finder sted i forbindelse med skriftlig prøve i frit valgt emne (jf. 58). Prøveform: Individuel, bunden skriftlig prøve under tilsyn Hjælpemidler: Alle Varighed: 5 timer Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala Eventuel omprøve i fri skriftlig udtryksfærdighed og fremstilling alene foregår i en begrænset del af emnet efter aftale med Engelsk Studienævn. Omprøven varer 3 timer.

17 Skriftlig oversættelse dansk-engelsk og engelsk-dansk Faglige mål: Der kræves færdighed i skriftlig oversættelse (dansk-engelsk og engelsk-dansk) af tekster, der frembyder særlige syntaktiske, stilistiske, leksikale og idiomatiske vanskeligheder, men som indholdsmæssigt tilhører et område, der må forudsættes alment bekendt. Eksamensbestemmelser: Der prøves i skriftlig oversættelse af to tekster (dansk-engelsk og engelsk-dansk), som hver især er på ca. 200 ord. Prøveform: Individuel, bunden skriftlig prøve under tilsyn Hjælpemidler: Alle hjælpemidler Varighed: 4 timer Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Der gives én karakter. Vægtning: 10 point 53. Emnestudiet Målet med emnestudiet er at videreudvikle og befæste den studerendes kundskaber og færdigheder inden for engelskfaget. Det indebærer træning i centrale metodiske færdigheder som informationssøgning og -selektion, (kilde)kritisk stillingtagen, sproglig og litterær tekstanalyse, inddragelse af relevant historik og kontekst, samt praktisk formidling af faglig viden, det være sig skriftligt, mundtligt eller audiovisuelt (jf. 61). Definition Ved et emne på 3. år af BA-uddannelsen forstås et nærmere afgrænset sagsområde inden for engelskstudiet, af omfang svarende til ca. en tredjedel af et semesters arbejde. Emnerne henter deres indhold fra engelskfagets sprog-, tekst-, kultur- og samfundsvidenskabelige discipliner, men de kan også være tværdisciplinære og tværfaglige (jf. 55). Eksempelvis kan et emne omfatte en gruppe tekster med tematisk eller genremæssig sammenhæng, et forfatterskab eller et problemkompleks studeret synkronisk eller diakronisk. Tekstudvalg eller pensum skal godkendes af faglæreren og Engelsk Studienævn. Normalt vælges der emner, der er udbudt i undervisningen, men den studerende kan i vid udstrækning selv sammensætte sit emnestudium efter interesse og behov, f.eks. ved at specialisere sig inden for et særligt studeret område (se nærmere under Kandidatuddannelsen). Trods en eventuel specialisering må der ikke være sammenfald i primærlitteraturen på emnerne. Emnetal og bindinger Emnestudiet på 3. år af BA-uddannelsen omfatter normalt 4 emner. Prøven i det ene emne skal have en praktisk formidlingsmæssig dimension (jf. 61), og de øvrige emner prøves ved henholdsvis en mundtlig prøve, en bunden skriftlig prøve og en hjemmeopgave. 54. Selvstændigt studerede emner Studerende kan efter skriftlig ansøgning til Engelsk Studienævn få godkendt selvstændigt studerede emner. I sådanne tilfælde skal der udpeges en lærer, som kan være den studerendes vejleder og eksaminator i det pågældende emne. En emnebeskrivelse på engelsk med

18 litteraturliste (tilsammen 2-3 sider) skal udarbejdes af den studerende, forhåndsgodkendes af vejlederen og indsendes til Studienævnet til endelig godkendelse. Emnebeskrivelsen skal dække hele emneområdet og indeholde oplysninger om, hvordan emnet agtes struktureret, og hvilke problemer og aspekter studiet især vil fokusere på. Der prøves i et selvstændigt studeret emne ved en mundtlig prøve eller ved en skriftlig prøve under tilsyn. Kun undtagelsesvist og efter særlig ansøgning til Studienævnet kan et selvstændigt studeret emne prøves ved en hjemmeopgave eller danne grundlag for en formidlingsprøve. Uanset prøveform kan den studerende først indstille sig til eksamen i emnet, når vejlederen med sin underskrift har bekræftet, at det selvstændige studium skønnes at kunne gennemføres efter planerne Tværfag Tværfag (d.v.s. undervisning inden for tværfagsinstitutionen ved Aarhus Universitet) kan indgå blandt emnerne. Tværfag skal i alle tilfælde godkendes af Engelsk Studienævn. Studienævnet lægger ved afgørelsen vægt på tværfagets relevans for engelsk, hvorved forstås, at der under tværfaget er arbejdet med emner, der omhandler eller har tilknytning til sprog/litteratur/kultur i de engelsksprogede lande. 56. Prøver i emnestudiet Eksamenssproget ved de forskellige prøveformer er engelsk, bortset fra formidlingsemnet ( 61), hvor sproget er dansk eller engelsk. Ved enhver prøve mundtlig såvel som skriftlig tages der ved bedømmelsen af præstationen hensyn til fremstilling og sprogform (jf. 20). 57. Mundtlig prøve i frit valgt emne Eksamensbestemmelser: Der prøves mundtligt i et af eksaminanden frit valgt emne, idet der tages udgangspunkt i et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål vedrørende en central problemstilling inden for emnet. Sagsfremstillingen optager højst min. af eksaminationstiden og efterfølges af en dialog mellem eksaminator og eksaminand ledet af eksaminator. Prøveform: Individuel, bunden mundtlig prøve Hjælpemidler: Alle (men se dog 12) Forberedelse: 45 min. Varighed: 45 min. inkl. censur Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala Vægtning: 10 point Der gives 2 karakterer: en for faglig metode og emneviden, og en for mundtlig sprogfærdighed og fremstilling (jf. 51).

19 Skriftlig prøve i frit valgt emne Eksamensbestemmelser: Der prøves skriftligt i et af eksaminanden frit valgt emne. Eksaminanden udarbejder en fortegnelse over de hjælpemidler, han/hun medbringer til prøven, herunder angivelse af, hvilke tekstudgaver der anvendes. Fortegnelsen følger med besvarelsen. Prøveform: Individuel, bunden skriftlig prøve under tilsyn Hjælpemidler: Alle Varighed: 5 timer Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala Vægtning: 10 point Der gives 2 karakterer: én for faglig metode og emneviden, og én for fri skriftlig udtryksfærdighed og fremstillingsevne (jf. 51). 59. Hjemmeopgave i frit valgt emne (7-trinsskala) (jf. 49) Eksamensbestemmelser: Fri skriftlig hjemmeopgave inden for et nærmere defineret område af emnet. Omfang 15 normalsider. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (jf. 11). Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala Vægtning: 10 point 60. Hjemmeopgave i frit valgt emne (bestået/ikke bestået) Eksamensbestemmelser: Fri skriftlig hjemmeopgave inden for et nærmere defineret område af emnet. Omfang 15 normalsider. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (jf. 11). Vægtning: 10 point 61. Emneprøve i formidling Disciplinbeskrivelse: I et frit valgt emne fokuserer prøven på den praktiske formidling af stoffet. Udgangspunktet for opgaven skal være en klar definition af målgruppe og formidlingssituation. Opgaven kan antage forskellige former, f.eks. en skriftlig fremstilling, en mundtlig fremlæggelse for en forsamling eller udarbejdelse af et undervisningsforløb. Ved løsning af opgaven kan radio, TV og andre audiovisuelle hjælpemidler inddrages. Se i øvrigt 53. Faglige mål: Uanset opgavens form (som eksemplificeret under disciplinbeskrivelsen ovenfor) udarbejdes der i forbindelse med besvarelsen en arbejdsrapport på engelsk (3-4 normalsider). Denne rapport skal gengive de formidlingsmæssige overvejelser, der har fundet sted i forbindelse med tilpasning af emnets stofområde til målgruppe og situation. Den skal

20 endvidere indeholde en bibliografi samt en beskrivelse af hjælpemidler, hvis sådanne er benyttet i formidlingssituationen. Selve opgaven kan udformes og fremlægges på dansk eller engelsk, afhængigt af målgruppe og situation. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (jf. 11). Vægtning: 10 point 20 Kapitel 10 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 62. Ordningen træder i kraft den 1. september Der eksamineres dog ikke i syntaks og morfologi, semantik og pragmatik samt kommunikation før eksamensterminen sommeren 2000 og ikke i sprogforskningens teori og metode før vinterterminen 2000/ Studerende, der har påbegyndt studiet inden 1. september 1999, kan overføres til denne studieordning, således at tidligere ordningers grunduddannelse/grundfag svarer til grundfagets første to år. 64. Enkeltdiscipliner under grunduddannelsen kan godskrives for tilsvarende discipliner under bacheloruddannelsen som nedenfor anført. Bacheloruddannelse i Engelsk Bacheloruddannelse i Engelsk (Studieordning 1996) (Studieordning 1999) Fonetik Sprog: skriftlig tekstproduktion Grammatik Sproghistorie Britisk og amerikansk litteraturhistorie med tekstanalyse Commonwealth/postkolonial litteraturhistorie med tekstanalyse Videnskabsteori Frit valgt emne, undervisningsdeltagelse Samfundsforhold og historie Mediestudier Fonetik og fonologi Kommunikation Syntaks og morfologi samt Semantik og pragmatik Sproghistorie Britisk og amerikansk litteraturhistorie med tekstanalyse Commonwealth/postkolonial litteraturhistorie med tekstanalyse Videnskabsteori Frit valgt emne, undervisningsdeltagelse Samfundsforhold og historie Mediestudier

21 21 GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST Ikrafttræden 1. september Ændring af 33 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd februar Ikrafttræden 1. marts Ændring af 39 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd august Ikrafttræden 1. september Ændring af 31 og 52 godkendt af Dekanen december Ikrafttræden 1. februar Ændring af 44 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 8, 11, 24, 29, 31, 32, 33, 34, 35, 37, 38, 39, 41, 42, 43, 44, 45, 47, 49, 51, 52, 57, 58, 59, 60 og 61 godkendt af Dekanen juni Ikrafttræden 1. september 2007.