DI s 2020-plan.» Vejen til større velstand

Transkript

1 DI s 2020-plan» Vejen til større velstand

2 Udgivet af DI Redaktion: Morten Granzau Nielsen, Kirstine Flarup Tofthøj m.fl. Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN:

3 FORORD Danmark har netop taget hul på et nyt folketingsår, som i høj grad vil være præget af valgkamp. I den kommende tid skal de politiske partier gøre sig klart, hvilke ambitioner for Danmark, de vil gå til valg på. Danske virksomheder er glade for, at et bredt flertal i Folketinget over de seneste år har gennemført en række reformer og politiske tiltag, der peger i samme retning, som DI har udstukket i vores 2020-plan. Det gælder f.eks. Skatteaftalen fra 2012, aftalen om Vækstplan DK og Vækstpakke Det er reformer, der, bid for bid, har bidraget til at forbedre danske virksomheders konkurrencekraft. Men for DI er situationen klar: Vi er ikke nået langt nok ad reformvejen til at sikre en vækst, der kan bringe Danmark tilbage blandt verdens mest velstående lande. Der er fortsat et stort potentiale for at hjælpe folk væk fra offentlig forsørgelse og ud i et job, det danske skattetryk er fortsat blandt verdens højeste, og produktiviteten i både den offentlige og private sektor ventes fortsat at udvikle sig i et lavt tempo i de kommende år. Med DI s opdaterede 2020-plan, Vejen til større velstand, tegner vi Danmarks udfordringer op og anviser løsninger, der vil give danske virksomheder bedre mulighed for at investere og skabe arbejdspladser i Danmark og dermed gøre os alle mere velstående. DI s 2020-plan viser gennem fem strategiske målsætninger, 16 mærkesager og en lang række konkrete politiske forslag vejen til, hvordan politikerne kan hjælpe med at løfte den danske velstand med 180 mia. kr. i 2020, så vi har råd til at investere i det samfund, vi ønsker os. Med planen skaber vi grundlaget for over ekstra private arbejdspladser og sikrer, at der som minimum er balance på de offentlige budgetter i 2020 og i årene derefter er ikke så mange år ude i fremtiden. Det er derfor vigtigt for politikere, virksomheder og resten af danskerne allerede nu at tænke over, hvordan vi sammen kan styrke det danske samfund også på den anden side af Oktober 2014 Karsten Dybvad Adm. direktør

4 INDHOLD DI s plan for Danmark frem mod Målet er et åbent og velstående samfund 5 Et godt men udfordret fundament 5 Balancen skal genskabes 5 Danske styrker 6 Ingen nemme løsninger 6 En vej frem for Danmark 7 DI s plan gør en afgørende forskel 11 Indledning 11 Effekt af allerede vedtaget politik 13 Overordnet effekt af DI s plan 15 Et konkurrencedygtigt omkostningsniveau 23 Indledning 23 Hvor stor er udfordringen? 23 Konkrete mærkesager 25 Effekt af mærkesager 30 En offentlig økonomi i balance, som fylder mindre og yder mere 33 Indledning 33 Hvor stor er udfordringen? 33 Konkrete mærkesager 36 Effekt af mærkesager 37

5 Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse 41 Indledning 41 Hvor stor er udfordringen? 41 Konkrete mrækesager 44 Effekt af mærkesager 49 Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden 51 Indledning 51 Hvor stor er udfordringen 51 Konkrete mærkesager 54 Effekt af mærkesager 58 Marked, efterspørgsel og globale muligheder 61 Indledning 61 Hvor stor er udfordringen 61 Veje til højere efterspørgsel fra udlandet 62 Konkrete mærkesager 65 Bilag 1: Effekt af DI s 16 mærkesager 68 Bilag 2: Hovedrevision af nationalregnskabet 70

6 SIDE 9 5 MÅLET ER ET ÅBENT OG VELSTÅENDE SAMFUND 5 ET GODT MEN UDFORDRET FUNDAMENT 5 BALANCEN SKAL GENSKABES 6 DANSKE STYRKER 6 INGEN NEMME LØSNINGER 7 EN VEJ FREM FOR DANMARK

7 SIDE 10 DI S PLAN FOR DANMARK FREM MOD 2020 MÅLET ER ET ÅBENT OG VELSTÅENDE SAMFUND DI ønsker et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt er det DI s vision, at Danmark skal blive verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. DI s mål for 2020 afspejler visionen. Velstanden i Danmark skal løftes med 180 mia. kr. som følge af konkrete initiativer. Samtidig skal den private beskæftigelse øges med mindst personer. Og der skal som minimum være skabt balance på de offentlige budgetter. Det er tre meget ambitiøse, men opnåelige målsætninger. De seneste års reformpolitik skal intensiveres yderligere og hver medarbejder og hver virksomhed skal hele tiden fokusere på at gøre tingene bedre og smartere. Hvis det lykkes, vil danskerne fortsat opleve fremgang i den private købekraft og samtidig opleve offentlige velfærdsydelser i verdensklasse. ET GODT MEN UDFORDRET FUNDAMENT Danmark er et forholdsvist rigt land med en dygtig og veluddannet befolkning, med en meget stor offentlig sektor og et stærkt, forskelligartet og internationalt orienteret erhvervsliv. Men siden midten af 1990 erne er vores velstandsudvikling aftaget betydeligt. Vi har således været blandt de allermest velstående samfund i verden, men det er vi ikke mere. Og uden nye tiltag er der ikke udsigt til, at vi igen kommer tilbage i toppen. Det betyder, at danskerne taber velstand i forhold til befolkningen i andre lande. Derfor bliver prioriteringerne af både den offentlige og private velfærd stadig hårdere. BALANCEN SKAL GENSKABES Løsningen er, at vi skal have både danske og internationale virksomheder til i langt højere grad at vælge Danmark. Danmark skal være virksomhedernes foretrukne land at etablere arbejdspladser i, når virksomheden har behov for velkvalificeret arbejdskraft dækkende over alt fra den engagerede praktikant til den dygtige faglærte og den førende specialist. Danmark skal derfor være virksomhedernes foretrukne land at investere i. Både når det gælder nye arbejdspladser, nyt udstyr, ny viden og ny forskning. Investeringsbalancen skal genoprettes. Samtidig bør Danmark også i højere grad end i dag være en attraktiv destination for udenlandsk arbejdskraft. Det gælder både de økonomiske betingelser, man møder som en del af det danske arbejdsmarked, men også den måde, man bliver budt velkommen i det danske samfund. Analyser af den danske eksportudvikling viser, at Danmark over en længere årrække har tabt markedsandele. Det kan blandt andet tilskrives mange års forringelse af konkurrenceevnen. I de seneste år har vi vundet noget af det tabte tilbage. Hvis den private beskæftigelse skal løftes på linje med DI s målsætning for 2020, er der dog fortsat behov for at styrke konkurrenceevnen og vinde markedsandele. Højere markedsandele og flere arbejdspladser betyder, at danskerne også ud i fremtiden kan udbygge velstanden og fortsat kunne nyde godt af importerede forbrugsgoder. Krisen, der ramte i 2008, betød en voldsom ændring af de offentlige finanser. Fra store overskud til store underskud. Der er allerede truffet vigtige beslutninger for at rette op på disse underskud, men ikke nok til at sikre en grundlæggende balance på de offentlige budgetter, også efter Samtidig stiller fremtidens globale konkurrencepres store krav til større investeringer i forskning, uddannelse, teknologi og infrastruktur.

8 SIDE 11 DANSKE STYRKER I Danmark kan vi noget særligt. Det skal vi værne om og gøre endnu stærkere. Dansk erhvervsliv er blandt de bedste i verden til at udvikle og producere up-market produkter. Produkter, der er dyrere end konkurrenternes, men som fortsat sælges, fordi de er af en bedre kvalitet. Det handler blandt andet om holdbarhed, design, brugervenlighed, indpakning, fleksibilitet i levering eller fortælling. Dansk erhvervsliv er også blandt de bedste i verden til at opsøge globale nicher. Danske virksomheder har således en unik evne til at se globale markeder med et væsentligt vækstpotentiale, hvor den begrænsede størrelse samtidig giver mulighed for at kunne blive globalt førende. Ydermere er dansk erhvervsliv utroligt forskelligartet med styrker og succeser spredt udover alle tænkelige brancher, men hvor snedighed og godt købmandskab kombineret med den gode kvalitet i produktet varen eller servicen er det fælles kendetegn. Og så er dansk erhvervsliv verden over kendt for ansvarlighed og bæredygtig produktion, hvor der tages hensyn til miljø og klima. Knapheden på ressourcer vil fortsat stige, hvorfor virksomheder med løsninger og produktion, der håndterer dette bedre end konkurrenterne, i stigende grad vil opnå relative konkurrencefordele. Men dansk erhvervsliv er også udfordret. Over private arbejdspladser er gået tabt i løbet af krisen. Vores omkostningsudvikling er i årevis løbet hurtigere end i udlandet, og samtidig er vores produktivitetsudvikling løbet langsommere. Vores konkurrenceevne er derfor forringet, og danske virksomheder har tabt markedsandele. Med de indgåede overenskomster fra de senere år er lidt af det tabte vundet tilbage. Men vi er ikke i mål endnu. Samtidig med et massivt prispres oplever danske virksomheder tillige et historisk stort pres på tempo og hastighed. Aldrig før har kravet til omstillingsevne og hurtig ageren været så stort. Investeringsbeslutningerne skal tages stadigt hurtigere, produkterne skal udvikles og lanceres stadigt hurtigere og kunder og leverandører kræver stadig flere ændringer og mere fleksibilitet. Hvis Danmark også fremadrettet skal have et vindende erhvervsliv med flere arbejdspladser frem for færre, er der derfor behov for handling. INGEN NEMME LØSNINGER Desværre er der ingen nemme løsninger. Der er ikke overskud på de offentlige budgetter. Hverken i år, næste år eller mange årtier frem. Vi kan derfor ikke bare pumpe offentlige penge ud som støtte til ny vækst. De penge er der ikke. Det er nødvendigt, at vi tager helt anderledes og grundlæggende fat i vores strukturer i samfundet. At vi får gjort op med de uhensigtsmæssigheder og ubalancer, der er i vores samfund. Det gælder f.eks. i forhold til en skarpere prioritering af de offentlige udgifter og i forhold til at sikre, at alle har en økonomisk tilskyndelse til at være i arbejde. Men ligeså vigtigt er det, at vi som samfund får skabt bedre rammer for virkelyst, faglig begejstring og fornyelse. At vi har ambitioner om at lykkes. Ambitioner om at vinde.

9 SIDE 12 Fem centrale udfordringer og målsætninger Udfordring Højt dansk omkostningsniveau Udfordret offentlig økonomi Adgang til kvalificeret arbejdskraft Lav produktivitets- og innovationsvækst Uudnyttede muligheder i globaliseringen Målsætning Et konkurrencedygtigt omkostningsniveau En offentlig økonomi i balance, som fylder mindre og yder mere Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Danske virksomheder blandt de mest produktive og innovative i verden Både salg og etableringer i Danmark og verden skal øges EN VEJ FREM FOR DANMARK DI mener, at vi som samfund skal have løst fem grundlæggende udfordringer, til hvilke vi har formuleret fem modstående målsætninger. Først og fremmest skal vores omkostningsniveau være konkurrencedygtigt. Vi skal ikke konkurrere på lønnen med lavtlønslande, og ej heller skal vi halvere vores skattetryk og størrelsen af vores offentlige sektor. Men vi har et kæmpe problem, hvis vi ikke kan være omkostningsmæssigt konkurrencedygtig med vores nabolande. Samtidig skal vi have styr på de offentlige finanser. Vi kan ikke bygge et samfund på store underskud og stigende renteudgifter. Vi skal have en offentlig økonomi i balance, som fylder mindre, men som på de afgørende felter yder mere. Gennem arbejdsmarkedsreformer og uddannelsesreformer skal vi sikre, at virksomheder i Danmark har adgang til verdens bedste arbejdskraft. Men også anvendelsen af arbejdskraften skal være bedre. Danske virksomheders produktivitet skal løftes. Produktivitetsvæksten har de seneste år været lavere end tidligere og lavere end i udlandet. Den udvikling skal vi have vendt. Endelig skal vi som land og som virksomheder blive bedre til at udnytte de globale muligheder. Virksomhederne skal øge salget og tilstedeværelsen i hele verden samtidig med, at Danmark som land bliver langt bedre til at tiltrække virksomheder og investeringer udefra. Med indfrielsen af disse fem målsætninger vil vi kunne skabe grundlaget for en langt højere økonomisk vækst og velstand, og Danmark vil tage et stort skridt frem mod at blive det mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Med en omkostningsudvikling og en offentlig økonomi i balance vil vi få lagt fundamentet. Med arbejdskraft i verdensklasse vil vi have de nødvendige ressourcer. Og med en øget produktivitet og en bedre udnyttelse af de globale muligheder vil vi sikre bedre produkter til flere markeder. Det vil tilsammen give markant flere private arbejdspladser i Danmark. Inden for hvert af de fem områder er det afgørende, at vi får gjort Danmark mere konkurrencedygtigt. DI har opstillet en række konkrete målepunkter for 2020, som vi mener Danmark bør arbejde hen imod. Med seneste års politiske aftaler som f.eks. Skatteaftalen, Vækstplan DK og Vækstpakke 2014 er der taget vigtige skridt. Men der skal et endnu højere ambitionsniveau til og endnu flere helt konkrete initiativer.

10 SIDE 13 Sammenhæng mellem målsætninger og vision Vision: DI s vision er et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Både salg og etableringer i Danmark og i verden skal øges Danske virksomheder blandt de mest produktive og innovative i verden Anvendelse af ressourcerne Målsætninger Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Ressourcerne En offentlig økonomi i balance, som fylder mindre og yder mere Et konkurrencedygtigt omkostningsniveau Fundamentet

11 SIDE INDLEDNING 13 EFFEKT AF ALLEREDE VEDTAGET POLITIK 15 OVERORDNET EFFEKT AF DI S PLAN

12 SIDE 16 DI S PLAN GØR EN AFGØRENDE FORSKEL INDLEDNING DI måler løbende, om Danmark inden for hver af de fem grundlæggende udfordringer bevæger sig i den rigtige retning. For at vurdere fremdriften mod DI s vision er der opstillet 16 konkrete målepunkter for økonomien i Målepunkterne er ambitiøse, men realistiske. De første 13 målepunkter måler fremgangen inden for hvert af de fem strategiske indsatsområder. Det er målepunkter som eksempelvis skattetryk, udgiftstryk, arbejdsudbud, produktivitet og eksport. Hvis alle disse 13 målepunkter opfyldes, så indfries også de sidste tre overordnede målepunkter om DI s 16 strategiske målepunkter for 2020 Vision: DI s vision er et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. 3 resultat-målepunkter Reformer og initiativer skal løfte velstanden med 180 mia. kr. Den private beskæftigelse skal øges med mindst personer fra 2010 til 2020 Der skal som minimum være offentlig budgetbalance 13 proces-målepunkter for de fem strategiske målsætninger Både salg og etableringer i Danmark og i verden skal øges Investeringer ind- og ud af Danmark som andel af BNP skal op på EU15-niveau Eksporten skal udgøre mindst 65 pct. af BNP Danske virksomheder blandt de mest produktive og innovative i verden Konkrete initiativer skal løfte produktiviteten og dermed velstanden med mindst 90 mia. kr. Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse 7 Den reelle arbejdsstyrke skal øges med mindst personer via konkrete initiativer 8 Den gennemsnitlige årlige arbejdstid løftes med 2,5 pct. via konkrete initiativer 9 Mindst 30 pct. af alle dimittender fra universiteterne har en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse Ü Eleverne i den danske folkeskole skal opnå samme PISA-score som Finland En offentlig økonomi i balance, som fylder mindre og yder mere 4 De primære offentlige udgifter skal udgøre maksimalt 47,5 pct. af BNP 5 De offentlige udgifter til udd., F&U samt investeringer skal udgøre 20 pct. af de primære udgifter 6 En modernisering og effektivisering af den offentlige sektor skal frigøre mindst 36 mia. kr. Det danske omkostningsniveau skal være konkurrencedygtigt 1 Skatte- og afgiftstrykket skal udgøre maksimalt 45 pct. af BNP 2 Finanspolitik, der muliggør en stabil pris og lønudvikling 3 Lønstigningstakten skal være lavere end i vore primære samhandelslande på kort sigt og på længere sigt afspejle produktiviteten og sikre fuld beskæftigelse 1 Målepunkterne er for status i 2020 renset for konjunktursituationen.

13 SIDE 17 et løft i velstanden, flere private arbejdspladser og som minimum balance på de offentlige finanser. De i alt 16 målepunkter udgør DI s bud på, hvordan det danske samfund bør se ud i 2020, hvis det skal være tilstrækkelig attraktivt for private virksomheder at investere og skabe arbejdspladser i Danmark. Et sådant Danmark anno 2020 indebærer ikke, at det danske velfærdssamfund skal afvikles. Tværtimod. Det danske velfærdssamfund skal videreudvikles, og det kræver, at vi tager ved lære af de af vores europæiske nabolande, der gør det bedst. Målsætninger alene gør det selvfølgelig ikke. Hvis vi skal nå de ambitiøse mål, som DI har opstillet for det danske samfund, så kræver det konkrete initiativer. På den baggrund fremlægger DI i denne publikation 16 mærkesager, som hver indeholder en række konkrete politikforslag. De enkelte mærkesager gennemgås i kapitel 3 7, og de er samlet i bilag 1 bagerst i publikationen. Tilsammen udgør de 16 mærkesager DI s bud på, hvordan vi når vores mål for Nyt nationalregnskab Danmarks Statistik har foretaget en hovedrevision af nationalregnskabet og de offentlige finanser, som blev offentliggjort 15. september Revisionen indebærer ændringer i bl.a. BNP-niveau, definitionen af skatter, offentlige udgifter og investeringer samt en ny opgørelse af produktiviteten i den offentlige sektor. Revisionen har således betydning for en række af de 13 proces-målepunkter i DI s 2020 plan, herunder især mål for skattetryk, udgiftstryk og eksportens andel af BNP. Hovedrevisionen af nationalregnskabet indebærer således en teknisk nedjustering af både skatteog udgiftstryk og vil ligeledes påvirke andelen af de offentlige udgifter, der går til vækstområder. Hovedrevisionen implementeres i alle EU-lande senest i løbet af efteråret. DI vurderer, at hovedrevision ikke ændrer væsentligt ved Danmarks placering på velstandsranglisten, ligesom Danmark forsat vil have et af verdens højeste skattetryk og udgiftstryk efter revisionen, jf. bilag 2. Da revisionen er af rent teknisk karakter og ikke ændrer på Danmarks grundlæggende udfordringer, vil revisionen alt andet lige give anledning til parallelle justeringer af DI s målepunkter for skatte- og udgiftstryk mv. Det er på linje med tidligere erfaringer, hvor sådanne revisioner også har medført rent tekniske ændringer af målsætningerne i f.eks. regeringens mellemfristede planer uden at ændre på det underliggende behov for politiske tiltag. Det var fx tilfældet i forbindelse med hovedrevisionen af nationalregnskabet i 1997, hvor skattetrykket blev nedjusteret med tre procentpoint, og den daværende regerings langsigtede mål for skattetrykket i 2005 blev nedjusteret tilsvarende, jf. Økonomisk Oversigt, december 1997 side 39. En endelig justering af DI s målepunkter er dog først mulig, når de nye tal er blevet grundigere analyseret (herunder sammenholdt grundigere med revisionerne i udlandet), og der foreligger en ny mellemfristet fremskrivning fra regeringen. En sådan fremskrivning forventes tidligst i starten af Denne opdatering af DI s 2020-plan tager således udgangspunkt i de gamle nationalregnskabsdefinitioner og -niveauer. Selvom hovedrevisionen af nationalregnskabet på sigt vil betyde ændringer i de konkrete niveauer for nogle af de 13 procesmålepunkter, så forventes revision ikke at have væsentlig betydning for omfanget eller karakteren af de nødvendige politiktiltag.

14 SIDE 18 Status på DI s 2020-strategi DI s vision Både salg og etableringer i Danmark og verden skal øges Danske virksomheder blandt de mest produktive og innovative i verden Anvendelse af ressourcerne Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Målsætninger Ressourcerne En offentlig økonomi i balance, som fylder mindre og yder mere Det danske omkostningsniveau skal være konkurrencedygtigt Fundamentet Udfordring i DI s 2020-plan Status 2013 Status 2014 Udfordringen er blevet større Lidt tættere på målsætning God fremdrift mod målsætning Målsætning stort set indfriet EFFEKT AF ALLEREDE VEDTAGEN POLITIK Samlet set er der, siden DI i 2012 fremlagde vores oprindelige 2020-plan, taget afgørende skridt i retning af at indfri DI s målsætninger og målepunkter 2. Særligt Vækstpakke 2014, reformer af SU, kontanthjælp og beskæftigelsesindsatsen, Vækstplan DK, Skatteaftalen fra 2012 og aftalen om budgetlofter har leveret afgørende bidrag. Dertil kommer, at regeringen i februar 2013 for første gang som længe anbefalet af DI fremlagde et eksplicit mål for vækst og velstand samt for fremgang i privat beskæftigelse. Alle fem hovedudfordringer er således blevet mindre med de beslutninger, der er truffet de sidste to et halvt år. Det dækker over fremgang på 15 ud af 16 målepunkter. Særligt inden for de strategiske målsætninger, der udgør fundamentet for DI s strategi, dvs. målsætninger for den offentlige økonomi og omkostningsniveauet, er der klar fremdrift. De beslutninger, der er truffet det seneste år, trækker yderligere i den rigtige retning. 2 Jf. Et stærkere Danmarks frem mod 2020, status på målepunkter, sommeren

15 SIDE 19 Status på DI s 16 målepunkter for 2020 Andel af DI s målsætninger indfriet Produktivitetsvækst 1 Eksportandel 3 Investeringsbalance 2 Velstandsmål Privat beskæftigelse Budgetbalance 1 Skattetryk 2 Finanspolitik 3 Lønstigningstakt Kvalitet i folkeskolen Ü 4 Udgiftstryk Kandidatuddannelse 9 5 Offentlige vækstudgifter Arbejdstid 8 7 Arbejdsstyrke 6 Offentlig modernisering Udfordring i DI s 2020-plan Status 2013 Status 2014 Udfordringen er blevet større Lidt tættere på målsætning God fremdrift mod målsætning Målsætning stort set indfriet Et af de målepunkter, hvor der skønnes størst fremgang, er i den private beskæftigelse, der forventes øget med personer fra 2010 til Fremgangen dækker dog over både konjunkturnormalisering og en række tekniske justeringer herunder ændret befolkningsprognose. Rent tekniske justeringer har løftet den private beskæftigelse i 2020 med i alt personer. Fremgangen dækker således desværre ikke over tilsvarende fremgang på målepunktet om, at den reelle arbejdsstyrke skal øges med mindst personer som følge af konkrete, politiske tiltag. Vi er derfor langt fra i mål endnu. Hvis vi skal have bragt Danmark et stort skridt tættere på DI s vision, kræver det, at de konkrete forslag i de 16 mærkesager i DI s 2020-plan gennemføres frem mod Med kun seks år til 2020 er der ikke tid til at holde reformpause. Hvis ikke der følges op på de seneste års reformer med yderligere ambitiøse tiltag i de kommende par år, kan det blive svært at nå DI s ambitioner for 2020.

16 SIDE 20 Danmarks placering på velstandsranglisten Danmarks velstand relativt til velstanden i verdens 10. rigeste land. På bagrund af BNP pr. indbygger i købekraftskorrigerede enheder. DK s placering står over hver søjle. Indeks (nr. 10 s BNP pr. indbygger = 100) Nr. 10 på listen Med DI s 2020-plan < Note: I forløb inkl. DI s politik fastholdes virkningen af DI s tiltag som udgangspunkt fra 2020 og frem. Dog tages eksplicit højde for virkningen af højere tilbagetrækningsalder som følge af DI s forslag til ændring af tilbagetrækningssystemet, jf. kapitel 5. Kilde: IMF, EU-Kommissionen, Consensus Economics, FN, Finans ministeriet og DI-beregninger OVERORDNET EFFEKT AF DI S PLAN Danmark har selv efter Vækstpakke 2014 udsigt til en plads langt fra verdens mest velstående samfund mål på den velstand, som skabes indenfor landets grænser. Uden yderligere initiativer er der ikke udsigt til, at Danmark igen kommer op blandt de mest velstående lande, som vi var en del af midt i halvfemserne 3. Ved at gennemføre de konkrete forslag i DI s 16 mærkesager opnås et markant løft i Danmarks vækst og velstandsniveau. Mærkesagerne løfter samlet set velstanden i 2020 med knap 150 mia. kr. via konkrete tiltag. Sammen med løftet fra allerede vedtagne tiltag siden DI s 2020-plan fra april 2012 på godt 30 mia. kr. sikrer det, at DI s målsætning om et løft på 180 mia. kr. kan indfries. Et sådant løft vil bringe Danmark tilbage mod de mest velstående samfund i verden 4. Et løft i velstanden på 180 mia. kr. betyder, at den gennemsnitlige danske husholdning fra 2020 vil få næsten kr. ekstra til privat forbrug og det er vel at mærke om året og efter skat. Alene som følge af en højere økonomisk vækst. 3 Vurderingen af udsigterne for økonomien frem mod 2020 i fravær af yderligere initiativer tager udgangspunkt i det mellemfristede forløb i Danmarks Konvergensprogram 2014 tillagt DI s skøn for initiativerne i aftaler fra for-sommeren, herunder Vækstpakke 2014 og beskæftigelsesreform. 4 IMF har d 7. oktober offentliggjort nye tal for og fremskrivning af købekraftskorrigeret BNP, hvor de har ændret metoden for købekraftsjustering. IMF s nye tal og metode trækker isoleret set Danmark højere op på velstandsranglisten end vist i figuren. I modsat retning trækker den igangværende internationale metoderevisionen af nationalregnskaberne, da en række af Danmarks nærmeste konkurrenter på velstandsranglisten ventes at få en større opadgående revision af velstandsniveauet

17 SIDE 21 Velstanden skal løftes med 180 mia. kr. i 2020 Løft i BNP i 2020, opgjort i 2013-niveau Mia. kr Salg og etableringer op (16 mia. kr.) Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden (22 mia. kr.) Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Mere effektiv off. sektor Konkurrencedygtigt omkostningsniveau (43 mia. kr.) (9½ mia. kr.) (58 mia. kr.) Off. effektivisering Højere produktivitet Højere arbejdstid Øget beskæftigelse (11 mia. kr.) (79 mia. kr.) (41 mia. kr.) (17 mia. kr) < Kilde: DI-beregninger Allerede vedtaget Indsatsområde (32 mia. kr.) Allerede vedtaget Håndtag (32 mia. kr.) Velstandsløftet er et resultat af bidrag fra konkrete tiltag inden for hver enkelt af de fem strategiske indsatsområder. Tiltagene løfter velstanden via øget produktivitet i de danske virksomheder og i det offentlige samt ved at øge udbuddet af arbejdskraft i både antal personer og timer. DI s målsætning for højere velstand er væsentligt højere end det mål regeringen har indført i sin seneste 2020-plan (et løft på 40 mia. kr. via konkrete tiltag 5 ). Med de allerede gennemførte vækstplaner og reformer mangler regeringen tiltag, som kan løfte velstandsniveauet med yderligere ca. ni mia. kr. i de kommende seks år. Det er ca. en tiendedel af DI s ambition for yderligere reformer frem mod Og det er alt for uambitiøst. Til sammenligning har de seneste fem års reformer og vækstpakker løftet velstandsniveauet i 2020 med ca. 70 mia. kr. Med de 16 mærkesager i DI s 2020-plan er der lagt op til en omprioritering af de offentlige udgifter og indtægter. Som udgangspunkt skal der planlægges efter nulvækst i det offentlige forbrug i Regeringens velstandsmål er for uambitiøst Løft i velstand i 2020 som følge af konkrete politiske tiltag de kommende seks år Mia. kr. (2013-niveau) < Mål for reformer, rammevilkår mv. Mål for offentlige effektiviserin ger 0 Regeringens mål for yderligere tiltag DI s mål for yderligere tiltag Effekt af de sidste fem års reformer Note: De sidste fem års reformer indeholder genopretningsaftalen, tilbagetrækningsreformen, FL12, skatteaftalen fra 2012, SU-reform, kontanthjælpsreform, Vækstplan DK, beskæftigelsesreform inkl. refusionsomlægning og Vækstpakke Kilde: Danmark Konvergensprogram 2014 og DI-beregninger 5 I regeringens velstandsmål indregnes ikke bidrag fra øget effektivitet i det offentlige. DI s mål eksklusive bidraget fra effektiviseringer i det offentlige er på knap 165 mia. kr.

18 SIDE 22 DI s 2020-plan kan opdeles i tre trin Effekt på primær offentlig saldo i 2020 Mia. kr. (2013 niveau) (20 mia. kr.) (8¾ mia. kr.) (19 mia. kr.) DI s forslag til øget arbejdstid, færre administrative byrder mv. DI s forslag til arbejdsmarkedsreformer Nulvækst i offentligt forbrug mv. Finansiering Lavere politisk bestemte omk. og løft i forbrugsvækst 1 Offentligt overskud i 2020 Løft i udgifter til F&U og uddannelse DI s forslag til lavere skattetryk Anvendelse (7 mia. kr.) (9 mia. kr.) (10½ mia. kr.) (20½ mia. kr.) < Note: 1 Det løft i det offentlige forbrug, der er muligt med en forbrugsandel på maksimalt 25½ pct. af BNP i 2020 og et udgiftstryk på maksimalt 47½ pct. af BNP. Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2014 samt DI-beregninger. Det bringer den offentlige forbrugsandel tilbage på niveauet i 90 erne og starten af nul erne og frigør 19 mia. kr. Det er i store træk nok til at finansiere DI s samlede forslag til lavere skatter og afgifter (efter der er indregnet tilbageløb og adfærd). Ved desuden at gennemføre DI s forslag til arbejdsmarkedsreformer skønnes de offentlige finanser isoleret set at blive forbedret med 83/4 mia. kr. Det kan finansiere hovedparten af det løft i de offentlige udgifter til uddannelse og F&U, som DI anser for nødvendigt. Endelig kan de resterende tiltag i DI s 2020-plan, herunder blandt andet øget arbejdstid, færre administrative byrder og bedre regulering tilveje- bringe den sidste finansiering og ydermere sikre plads til, at der i 2020 er overskud på den offentlige saldo. Inden for rammerne af et holdbart overskud på de offentlige finanser og en forbrugsandel på maksimalt 25½ pct. af BNP i 2020 vil der desuden blive plads til et yderligere løft i den offentlige forbrugsvækst samt til at nedbringe en række politisk bestemte omkostninger på virksomhederne (eksempelvis PSO, G-dage mv.). De opstillede mærkesager er samtidig med til at sikre, at Danmark kan genvinde alle de job, der forsvandt i det private erhvervsliv fra 2008 til 2010 og mere til. Og denne gang på et holdbart grundlag, hvor arbejdsudbud og arbejdsefterspørgsel er i balance. Løft i privat beskæftigelse fra 2010 til personer Løft i arbejds udbud (1) Løft i offentlig beskæftigelse (2) Løft i privat beskæftigelse = (1) (2) Uden yderligere tiltag 176 Konkurrencedygtigt omkostningsniveau En offentlig økonomi i balance, som fylder mindre og yder mere Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Danske virksomheder blandt de mest produktive Både salg og etableringer i Danmark og verden skal øges Samlet bidrag af DI's mærkesager Løft i alt 242 Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2014 samt DI-beregninger.

19 SIDE 23 DI har en ambitiøs plan for løft i arbejdsudbuddet i timer Løft i arbejdsstyrke og arbejdstid i 2020 omregnet til fuldtidspersoner personer < Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2014 samt DI-beregninger Effekt af DI s mærkesager Allerede vedtagne tiltag DI's 2020-plan Kommende tiltag Allerede vedtagne tiltag Regeringens 2020-plan Samlet set vurderes det, at den private beskæftigelse løftes med godt personer fra 2010 til 2020, når der indregnes både konkrete mærkesager, bidraget fra en forudsat normalisering af konjunktursituationen og allerede vedtaget politik. Det er en del mere end de private job, regeringen planlægger efter at realisere 6. Det er især arbejdsmarkedsreformerne, der via øget arbejdsudbud er med til at løfte den private beskæftigelse. Desuden betyder de tiltag, der sikrer en mindre offentlig sektor samt øget arbejdstid i det offentlige, at der frigøres hænder fra den offentlige sektor til den private sektor. Målt i fuldtidspersoner løfter DI s konkrete mærkesager arbejdsudbuddet med fuldtidspersoner. Heraf er ca fuldtidspersoner resultatet af konkrete reformer, der flytter folk fra indkomstoverførsler og i job, mens de resterende fuldtidspersoner kommer fra øget arbejdstid. Til sammenligning mangler regeringen efter aftalen om Vækstpakke 2014 blot et yderligere løft på knap personer for at opfylde sin målsætning om øget arbejdsudbud. For at sikre så attraktive arbejdspladser som muligt for alle danske arbejdstagere er det dog ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på øget udbud af arbejdskraft. I disse år skærpes den internationale konkurrence massivt mellem nationalstater med henblik på at kunne tiltrække investeringer, virksomheder og arbejdspladser. Og her er Danmark kommet rigtigt dårligt fra start. Med gennemførelsen af DI s 16 mærkesager vurderes Danmark at blive et langt mere attraktivt land at investere i og at drive virksomhed i og ud fra. Investeringerne ind i landet vil øges, og Danmarks muligheder for øget eksport styrkes. 6 Regeringen har et mål om, at den private beskæftigelse skal løftes med personer fra 2013 til Desuden regner regeringen med et løft på knap personer fra 2010 til 2013, jf. Konvergensprogram 2014

20 SIDE 24 DI s plan sikrer balance i 2020 og i årene efter Strukturel offentlig saldo med og uden DI s 2020-plan Pct. af BNP 3 2 < Med DI s 2020-plan Uden yderligere tiltag Grænse i budgetloven (-½ pct. af BNP) Note: I forløb inkl. DI s politik fastholdes virkningen af DI s tiltag som udgangspunkt fra 2020 og frem. Dog tages eksplicit højde for virkningen af højere tilbagetrækningsalder som følge af DI s forslag til ændring af tilbagetrækningssystemet, jf. kapitel Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2014 samt DI-beregninger. Også i forhold til udviklingen på den offentlige saldo er DI s plan mere ambitiøs, end det regeringen har lagt op til. Mærkesagerne forbedrer således den primære offentlige saldo i 2020 med knap ½ pct. af BNP 7. Inklusive effekten af lavere renteudgifter medfører det, at der i 2020 skønnes et overskud på den offentlige saldo på godt 0,6 pct. af BNP. Det sikrer, sammen med de af DI s forslag der styrker beskæftigelse og vækst yderligere efter 2020, at saldoen frem mod 2040 kan overholde kravet i budgetloven om, at underskuddet maksimalt må være ½ pct. af BNP. En vækstfremmende politik vil nødvendigvis indebære en klarere prioritering af de offentlige udgifter, og at den offentlige sektor kommer til at fylde en mindre del af den samlede økonomi. Men den offentlige sektor vil på mange måder være bedre stillet af at udgøre en lidt mindre andel af en større økonomi, end en lidt større andel af en mindre økonomi. 7 Det bemærkes, at det relativt store overskud sikrer, at der er plads til at absorbere det midlertidige likviditetstab, som følger af den ændring i registreringsafgiften som DI foreslår, jf. kapitel 3. Størrelsen og periodiseringen af likviditetstabet vil afhænge af den konkrete model for afgiftsændringen.

21 SIDE 25 Stort set samme løft i de offentlige ressourcer som i regeringens plan Gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug, Pct. 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 Offentlige effektiviseringer < Note: 1 Det yderligere løft i det offentlige forbrug, der er muligt med en forbrugsandel på maksimalt 25½ pct. af BNP i 2020, og et udgiftstryk på maksimalt 47½ pct. af BNP. 0,2 0,0 Udgangspunkt i DI's 2020-plan Løft i udgifter til F&U og uddannelse Med generelt løft i forbrugsvækst Regeringens 2020-plan (KP2013) Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2014 og DI-beregninger. Således medfører DI s forslag, at realvæksten i det offentlige forbrug i kun er en anelse lavere end i regeringens konvergensprogram. DI mener, at der som udgangspunkt bør planlægges efter nulvækst i det offentlige forbrug frem mod Efterhånden som der gennemføres de strukturreformer mv, som der indgår i DI s 2020-plan, kan der prioriteres flere midler til f.eks. forskning og udvikling, sådan som DI foreslår. I DI s plan skabes der dermed råderum til at løfte realvæksten i det offentlige forbrug til knap ½ pct. årligt. Og lægges hertil DI s forslag til offentlige effektiviseringer, er der i DI s plan udsigt til mindst samme offentlige service som i regeringens plan. DI s plan sikrer altså plads til mindst samme offentlig service på et holdbart grundlag, hvor offentlige underskud vendes til overskud. Hvis man ikke er villig til at gennemføre de nødvendige reformer, er lavere offentlig forbrugsvækst det eneste reelle alternativ. De 16 mærkesager er hver især en del af svaret på de fem grundlæggende udfordringer. Af tabellen nedenfor fremgår effekten af de samlede mærkesager inden for hver af de fem udfordringer. Indholdet i og effekten af hver enkelt mærkesag fremgår af kapitel 3 7 samt af bilag 1.

22 SIDE 26 Effekt af mærkesagerne inden for de fem grundlæggende udfordringer Velstand løftes med 180 mia. kr. Privat besk. op med mindst ift 2010 Balance på offentlig saldo Mia. kr pers. Pct. af BNP Et konkurrencedygtigt omkostningsniveau ,1 En offentlig økonomi i balance, som fylder mindre og yder mere ,8 Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse ,1 Danske virksomheder blandt de mest produktive og innovative i verden ,4 Både salg og etableringer i Danmark og verden skal øges ,1 Samlet bidrag fra alle mærkesager ,4 Bidrag fra allerede vedtagne tiltag ,4 Samlet bidrag i alt ,8 Krævet løft for at nå målepunkter ,7 Skattetryk ned på 45 pct. af BNP Udgiftstryk ned på 47,5 pct. af BNP Udgifter til vækst op på 20 pct. Løft i arbejdsudbud på pers. Løft i arbejdstid på 2,5 pct. Højere produktivitet øger velstand med 90 mia. kr. Pct. af BNP Pct. af BNP Pct pers. Pct. Mia. kr. Et konkurrencedygtigt omkostningsniveau -1,3-0,1-0,1 2 0,7 43 En offentlig økonomi i balance, som fylder mindre og yder mere 0,0-0,9 0,4 0 0,0 0 Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse -0,1-1,2 0,1 27 1,7-2 Danske virksomheder blandt de mest produktive og innovative i verden Både salg og etableringer i Danmark og verden skal øges 0,0 0,4 1,0 1 0,0 22 0,0-0,1 0,0 0 0,0 16 Samlet bidrag fra alle mærkesager -1,4-1,8 1,4 30 2,3 79 Bidrag fra allerede vedtagne tiltag -0,6-0,7 1,5 23 0,2 11 Samlet bidrag i alt -2,0-2,6 2,9 53 2,5 90 Krævet løft for at nå målepunkter -1,9-2,6 2,7 50 2,5 90 Kilde: DI-beregninger

23 SIDE INDLEDNING 23 HVOR STOR ER UDFORDRINGEN? 25 KONKRETE MÆRKESAGER 30 EFFEKT AF MÆRKESAGERNE

24 SIDE 28 ET KONKURRENCEDYGTIGT OMKOSTNINGSNIVEAU INDLEDNING Én af dansk økonomis store udfordringer er, at omkostningsniveauet i en lang årrække frem til krisen steg markant, hvilket forringede danske virksomheders konkurrenceevne. Dette kapitel præsenterer de tre DI mærkesager, der tager denne udfordring op. Opfyldelsen af de tre mærkesager vil tilsammen bidrage til en markant reduktion af det høje omkostningsniveau i Danmark. Opfyldelsen af mærkesagerne vil samtidig bidrage til at imødegå udfordringerne om at sikre tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse og løfte produktiviteten samt til at fastholde og tiltrække investeringer, hvilket er en del af udfordringen vedrørende salg og etableringer i både Danmark og udlandet. Endelig er der en tæt sammenhæng mellem udfordringen om at reducere det danske omkostningsniveau og udfordringen om at sikre en offentlig økonomi i balance, som fylder mindre og yder mere. Det skyldes, at de målsætninger om lavere skatter og afgifter, som er en del af løsningen på nærværende udfordring, uvægerligt stiller krav til prioriteringer i de offentlige udgifter, hvis den offentlige økonomi samtidig skal være robust. HVOR STOR ER UDFORDRINGEN? For at sikre et konkurrencedygtigt dansk omkostningsniveau i 2020 mener DI, at følgende tre målepunkter skal være indfriet: Skatte- og afgiftstrykket skal ned på højst 45 pct. af BNP Der skal føres en finanspolitik, der muliggør en stabil løn- og prisudvikling Lønstigningstakten i Danmark skal være lavere end i vore primære samhandelslande på kort sigt og på længere sigt afspejle produktiviteten og sikre fuld beskæftigelse Målet for skattetrykket vedrører nationalregnskabsdefinitioner og -niveauer fra før hovedrevisionen af nationalregnskabet af d. 15. september Målepunktet vil blive revideret, når der foreligger en ny mellemfristet fremskrivning fra regeringen (jf. boks i kapitel 2). Foreløbigt tyder de nye tal på, at Danmark fortsat vil have et af verdens højeste skattetryk (jf. bilag 2). DI s ambitionsniveau er derfor intakt, og revisionen ændrer ikke på, at der er behov for de politiktiltag, som foreslås i dette kapitel for at sænke skattetrykket. Målsætningen for skattetryk er ambitiøst men opnåeligt Skatter og afgifter som andel af BNP Pct. af BNP < Uden yderligere initiativer I oprindelig 2020-plan DI s mål 46 Kilde: Finansministeriet og DI

25 SIDE 29 Én af de tydeligste manifestationer af det høje danske omkostningsniveau er det danske skattetryk, som skal ned, hvis væksten skal op. Målet om et skattetryk under 45 procent er fastsat ud fra den hidtidige opgørelse af nationalregnskabet, hvorefter skattetrykket i år forventes at udgøre 49,6 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Årets skattetryk presses imidlertid op af den fremrykkede beskatning af kapitalpensioner, og i fravær af ny lovgivning forventes skattetrykket at falde med 3,3 procentpoint frem mod 2020 under forudsætning af en normalisering af konjunkturerne. Dermed har de seneste to års skattepolitik bidraget til, at skattetrykket i 2020 vil være 0,6 procentpoint lavere end forventet, da DI s oprindelige 2020-plan blev præsenteret i foråret 2012, svarende til at ca. en tredjedel af DI s oprindelige ambition nu er indfriet. Selv om det reviderede nationalregnskab sænker skattetrykket, ændrer det ikke på ambitionsniveauet i DI s 2020-plan. Det er således fortsat målsætningen, at der frem mod 2020 skal gennemførelse lettelser af skatter, afgifter og andre politisk bestemte omkostninger svarende til et finansieringsbehov på i alt godt 24 mia. kr., når der tages højde for, at lempelserne øger den økonomiske aktivitet og dermed reducerer finansieringsbehovet. Størrelsesmæssigt svarer det til over det dobbelte af den samlede lempelse, som fulgte af Skatteaften fra 2012 og Vækstplanerne fra 2013 og At målsætningen er realistisk, underbygges af, at SR-regeringens 2005-plan fra midten af 1990 erne indeholdt en målsætning om at nedbringe skattetrykket til 45 pct. af BNP i Heri lå en erkendelse af, at det ikke er muligt for en lille åben økonomi som den danske at have et skattetryk, der afviger markant fra omverden, hvis virksomhedernes konkurrenceevne skal bevares i en globaliseret verden. Siden da er den udfordring ikke blevet mindre. Hvis indfrielsen af ambitionen skal have den ønskede effekt, er det dog vigtigt at understrege, at det ikke er lige meget, hvilke skatter og afgifter, der lettes. Fokus skal være på de skatter og afgifter, der i særlig grad skader virksomhedernes konkurrenceevne, skræmmer investeringerne væk eller hæmmer udbuddet af arbejdskraft. Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau kræver ligeledes, at der føres en ansvarlig finanspolitik, der muliggør en stabil pris- og lønudvikling ved at tage toppen af højkonjunkturerne. Samtidig er det afgørende, at arbejdet med arbejdsmarkedsreformerne fortsætter, så Danmark ikke igen ender i en situation med mangel på arbejdskraft som i 2007 med et accelererende lønpres til følge. Hvis politikerne fører en ansvarlig økonomisk politik, understøttes DI s og medlemmernes arbejde for, at de danske lønstigninger igen kommer i bedre trit med niveauet i konkurrerende lande i de kommende år. Selvom de seneste års afdæmpede lønstigninger har været medvirkende til, at danske virksomheder har generobret en del af den konkurrencekraft, som blev tabt op gennem 00 erne, er der fortsat behov for yderligere betydelige konkurrenceevneforbedringer. Danmark har stadig et stort efterslæb på konkurrenceevnen Relative enhedslønomkostninger i fremstillingsindustrien, ændring siden 2000 Pct < Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Lønkonkurrenceevne Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, 3-partsstatistikudvalget og DI Jf. Økonomisk Oversigt, december 1997, side 39.

26 SIDE 30 Enhedslønomkostningerne som måler lønomkostningen pr. produceret enhed inden for fremstilling steg med omkring en fjerdedel mere i Danmark end i udlandet op gennem 00 erne som følge af en ugunstig udvikling i både lønudvikling, produktivitet og valutakurser. Siden 2008 har Danmark hentet mere end 10 procentpoint tilbage, således at vi i dag har et efterslæb på konkurrenceevnen på knap 15 pct. i forhold til Hvis DI s ambition om at øge væksten og genskabe de mange private arbejdspladser, som blev tabt under krisen, skal indfries, er det afgørende, at genopretningen af danske virksomheders konkurrenceevne fortsættes. De overenskomstaftaler, som blev indgået i foråret 2014, giver virksomhederne et godt grundlag for at holde fast i den kurs, hvor lønningerne herhjemme øges mindre end i udlandet. Forudsætningen for vækst og jobskabelse er en lønstigningstakt, der på kort sigt er lavere end hos vore primære samhandelslande og på længere sigt afspejler produktiviteten og sikrer fuld beskæftigelse. Endelig er et velfungerende kapitalmarked en grundlæggende forudsætning for langsigtet vækst og beskæftigelse. Hvis der stilles for vidtgående kapitalkrav til den finansielle sektor, vil det gøre det sværere og dyrere for mange virksomheder at skaffe lånekapital på konkurrencedygtige vilkår. Vi skal derfor søge at sikre en fornuftig balance mellem strammere finansiel regulering og ønsket om at få gang i dansk økonomi og beskæftigelse. KONKRETE MÆRKESAGER For at indfri målsætningen om et konkurrencedygtigt omkostningsniveau har DI identificeret tre konkrete mærkesager. Mærkesagerne vil tilsammen bidrage til at sænke skattetrykket til under 45 pct. af BNP, bidrage til velfungerende kapitalmarkeder samt tilvejebringe grundlaget for en styrket lønkonkurrenceevne. De tre mærkesager er: 1 Konkurrencedygtige skatter og afgifter 2 Velfungerende kapitalmarked 3 Forbedring af lønkonkurrenceevnen og effektive private lønsystemer 1 KONKURRENCEDYGTIGE SKATTER OG AFGIFTER En konkurrencedygtig beskatning af både personer og virksomheder er central i forhold til ambitionen om et konkurrencedygtigt omkostningsniveau. For personer gælder det både den direkte beskatning af løn- og kapitalindkomst samt den indirekte beskatning via forbrugsafgifter, herunder bilbeskatningen. For virksomheder gælder det både de omkostninger, der pålægges i form af energiafgifter og andre direkte skatter; samt i forhold til de skatter så som selskabsskatten der pålægges den investerede kapital og dermed påvirker virksomhedernes mulighed for at tiltrække investeringer. For at opfylde de skattepolitiske ambitioner foreslår DI følgende konkrete tiltag: Konkurrencedygtige skatter på indkomst og forbrug Topskatten afvikles Kapital- og aktieindkomstbeskatningen simplificeres og reduceres Grænsehandelsdrivende afgifter sænkes til 2011-niveau og indekseringen ophæves Grøn check afskaffes Bilbeskatningen omlægges og sænkes Konkurrencedygtige afgifter og politisk bestemte omkostninger på virksomhederne Fuld omlægning af PSO-betalingen, finansieret via offentlige besparelser NOx-afgiften afskaffes Reklametryksagsafgiften afskaffes Arbejdsskadeafgiften afskaffes Kommunal dækningsafgift halveres i forhold til 2011-niveau CO 2 -afgift på proces reguleres til CO 2 - kvoteprisen CO 2 -afgift på kvoteomfattet fjernvarmeforbrug ophæves Forlystelser får adgang til proceslempelse (el-afgift)

27 SIDE 31 Fuld fradragsret for restaurationsmoms Arbejdsgiverbetalt sygedagpengeperiode begrænses til højst to uger G-dagene (arbejdsgiverbetalt dagpengeperiode) afskaffes Konkurrencedygtige skatter på investeringer Selskabsskat sænkes gradvis til 15 pct. Begrænsning på udnyttelse af fremførte underskud fjernes Analyse af afskrivningsregler og eventuel korrektion Kildeskat på udbytter til udenlandske institutionelle investorer afskaffes Konkurrencedygtige skatter på indkomst og forbrug For så vidt angår personskatterne har de seneste mange års skattereformer nu nedbragt marginalskatten for både lav- og mellemindkomstgrupper til et internationalt konkurrencedygtigt niveau. På grund af topskatten er den øverste marginalskat dog fortsat blandt verdens højeste især når der tages højde for de høje danske forbrugsafgifter, som også reducerer realværdien af en ekstra arbejdsindsats. Trods Skatteaftalen fra 2012, der i årene fremover hæver topskattegrænsen betragteligt, vil topskatten fortsat ramme en relativt stor del af arbejdsstyrken, hvilket forstærker problemet med den høje sats. I 2020 forventes over personer således at betale topskat, herunder omkring hver femte heltidsansatte. Topskatten hæmmer arbejdsudbuddet blandt de personer, som per definition tilhører den mest produktive del af befolkningen. Da det samtidig er den mest mobile del af befolkningen, øger topskatten risikoen for hjerneflugt ved at hæve den økonomiske gevinst ved at udvandre. Af samme årsag hæmmer topskatten også Danmarks evne til at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. I det omfang fastholdelse eller tiltrækning af højt kvalificerede medarbejdere er afgørende for en dansk virksomhed, må virksomheden nødvendigvis kompensere for den høje beskatning gennem lønnen. Dermed er topskatten med til at øge erhvervslivets omkostningsniveau og svække konkurrenceevnen. Endelig bidrager den høje marginalskat til at svække den enkeltes økonomiske incitament til at uddanne sig så langt evnerne rækker og til at gøre det i en retning, der efterspørges af det private erhvervsliv. Danmark har således én af OECD s laveste personlige økonomiske gevinster ved at tage en videregående uddannelse. På den baggrund er det DI s ambition, at den øverste marginalskat sænkes til et internationalt konkurrencedygtigt niveau, svarende til en afvikling af topskatten. Dermed vil den øverste marginalskat falde til under 43 pct., hvilket selv når der tages Marginalskat for højtlønnede inklusiv forbrugsskatter i 2013 Chile Mexico Japan Sydkorea Schweiz Canada New Zealand USA Spanien Polen Australien Østrig Tyskland Slovakiet Tyrkiet Estland Israel Storbritannien Danmark uden topskat Tjekkiet Island Holland Ungarn Grækenland Irland Norge Frankrig Italien Luxembourg Portugal Danmark Slovenien Belgien Sverige Pct < Direkte skat Forbrugsskatter Note: Data for forbrugsskatter er fra Estland, Island, Japan og Sydkorea har ikke medregnet bibeskatning Kilde: OECD, Skatteminiseriet og DI-beregninger