En 2020-plan med ambitioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En 2020-plan med ambitioner"

Transkript

1 En 2020-plan med ambitioner» Fordi Danmark skal vinde

2 SIDE 1 FORORD Danmark er et godt land, men vi er ude af balance. Og hvis ikke vi får genoprettet balancen, vil vi om få år ikke være i stand til at forsætte udviklingen af det Danmark, vi kender og holder af. Udfordringerne er mange og store. Virksomhedernes omkostninger er løbet fra vores nærmeste konkurrenter, og vi taber løbende markedsandele på eksportmarkederne. Den offentlige sektor er blevet for stor til, at den private sektor holdbart kan finansiere den. Udenlandske investeringer ind i Danmark stiger langt mindre end danske virksomheders investeringer i udlandet. Vi skal have vendt denne udvikling og have balancen og dermed væksten tilbage. Derfor har DI udarbejdet en sammenhængende og ambitiøs vækstplan for Danmark frem mod Vi har stillet os selv det krav, at vi ikke kun skal kunne pege på overordnede områder som løsning på vores udfordringer, men på helt konkrete forslag. Mange af forslagene har vi fremført før. Andre forslag er nye. For verden ændrer sig konstant. Nye muligheder og nye udfordringer opstår og i et stadigt hastigere tempo. Tilsammen vil de mange konkrete forslag kunne løfte vores økonomiske vækst op mod en underliggende årlig vækstrate på 2½ pct. frem mod 2020 og årene efter. Dette er et ambitiøst, men også realistisk mål. Vi har ikke svarene på alle Danmarks udfordringer. Vi vil derfor drøfte vores forslag med alle implicerede parter, forbedre vores forslag og udvikle nye, der kan bidrage til at løse Danmarks grundlæggende udfordringer og sikre, at vi får ny vækst i Danmark. Vi håber, at alle vil bidrage til debatten og sammen med os udvikle ideer og forslag. Hvis vi alle gør en forskel, kan Danmark vinde. April 2012 Karsten Dybvad Adm. direktør

3 SIDE 2 INDHOLD 1. DI s plan for Danmark frem mod 2020 Målet er et åbent og velstående samfund 5 Et godt men udfordret fundament 5 Balancen skal genskabes 6 Danske styrker 6 Danske udfordringer 7 Ingen nemme løsninger 7 En vej frem for Danmark 7 2. DI s plan gør en afgørende forskel Indledning 11 Overordnet effekt af DI s plan 12 Effekt af mærkesager på centrale målepunkter 14 DI s plan regnet på DREAM-modellen Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau Indledning 19 Hvor stor er Udfordringen? 19 Konkrete mærkesager 21 Effekt af mærkesagerne En offentlig økonomi i balance og som fylder mindre og yder mere Indledning 27 Hvor stor er udfordringen? 27 Konkrete mærkesager 30 Effekt af mærkesagerne 32

4 SIDE 3 5. Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Indledning 35 Hvor stor er udfordringen? 35 Konkrete mærkesager 38 Et velfungerende arbejdsmarked 38 Et justeret og trimmet uddannelsessystem 40 Effekt af mærkesagerne Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden Indledning 45 Hvor stor er udfordringen? 46 Eksporterhverv har højere produktivitet 48 Produktiviteten på hjemmebanen skal løftes 49 konkrete mærkesager 49 Effekt af mærkesagerne Marked, efterspørgsel og globale muligheder Indledning 55 Hvor stor er udfordringen? 55 Højere efterspørgsel fra udlandet 56 Konkrete mærkesager 58 Bilag 1: Oversigt over mærkesager Bilag 2: Effekt af DI s mærkesager i DREAM-modellen

5 5 ET GODT MEN UDFORDRET FUNDAMENT 6 BALANCEN SKAL GENSKABES 6 DANSKE STYRKER 7 DANSKE UDFORDRINGER 7 INGEN NEMME LØSNINGER 7 EN VEJ FREM FOR DANMARK

6 SIDE 5 DI S PLAN FOR DANMARK FREM MOD 2020 MÅLET ER ET ÅBENT OG VELSTÅENDE SAMFUND DI ønsker et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt er det DI s vision, at Danmark skal blive verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. For når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark. DI s mål er, at Danmarks økonomiske vækst løftes til en underliggende årlig vækst på 2½ pct. Dette er en meget ambitiøs målsætning, men også en realistisk målsætning, hvis hele samfundet løfter i flok. Hvis det lykkes, vil danskerne fortsat opleve fremgang i den private købekraft og samtidig opleve offentlige velfærdsydelser i verdensklasse. ET GODT MEN UDFORDRET FUNDAMENT Danmark er et godt og forholdsvist rigt land med en dygtig og veluddannet befolkning, med en historisk stor offentlig sektor og et stærkt, forskelligartet og internationalt orienteret erhvervsliv. Men siden midten af 1990 erne er vores velstandsudvikling aftaget betydeligt. Vi har således været blandt de allermest velstående samfund i verden, men det er vi ikke mere. Og med de gældende ordninger vil vi i fremtiden fortsætte vores nedtur på ranglisten over velstående samfund. Det betyder, at danskerne taber velstand i forhold til befolkningen i stadigt flere andre lande. Derfor bliver prioriteringerne af både den offentlige og private velfærd stadig hårdere.

7 SIDE 6 BALANCEN SKAL GENSKABES Løsningen er, at vi skal have både danske og internationale virksomheder til i langt højere grad at vælge Danmark. Danmark skal være virksomhedernes foretrukne land at etablere arbejdspladser i, når virksomheden har behov for velkvalificeret arbejdskraft dækkende over alt fra den engagerede praktikant til den dygtige faglærte og den førende specialist. Danmark skal derfor være virksomhedernes foretrukne land at investere i. Både når det gælder nye arbejdspladser, nyt udstyr, ny viden og ny forskning. Lykkes det, vil Danmark få genoprettet investeringsbalancen, så gabet mellem investeringer ud af landet og investeringer ind i landet ikke fortsætter med at blive større og større. En af de afgørende faktorer bag den svage danske produktivitetsudvikling over de seneste år er netop, at der investeres for lidt inden for Danmarks grænser. Handelsbalancen over for udlandet er positiv, men i høj grad påvirket af en fortsat stor dansk olieproduktion og et meget lavt investerings niveau og en deraf lav import. Analyser af den danske eksportudvikling viser, at Danmark over en længere årrække har tabt markedsandele i ganske betydeligt omfang. Denne udvikling kan ikke fortsætte, hvis danskerne også i fremtiden vil udbygge velstanden og fortsat kunne nyde godt af importerede forbrugsgoder. Krisen betød en voldsom ændring af de offentlige finanser. Fra store overskud til store underskud. Der er allerede truffet vigtige beslutninger for at rette op på disse underskud, men ikke nok til at sikre en grundlæggende balance på de offentlige budgetter, når den demografiske modvind for alvor sætter ind. Samtidig stiller fremtidens globale konkurrencepres store krav til større investeringer i forskning, uddannelse, teknologi og infrastruktur. En holdbar vækst forudsætter ikke kun økonomisk finansiering, men også at der sikres ressourcemæssig finansiering. Det er derfor helt afgørende for danske virksomheders konkurrenceevne i fremtiden, at der sikres en effektiv udnyttelse af energi, vand og råstoffer. Og således er miljømæssig bæredygtighed en forudsætning for et samfund i balance på langt sigt. DANSKE STYRKER I Danmark kan vi noget særligt. Og det skal vi værne om og gøre endnu stærkere. Dansk erhvervsliv er blandt de bedste i verden til at udvikle og producere up-market produkter. Produkter, der er dyrere end konkurrenternes, men som fortsat sælges, fordi de er af en bedre kvalitet. Det handler blandt andet om holdbarhed, design, brugervenlighed, indpakning, fleksibilitet i levering eller fortælling. Dansk erhvervsliv er også blandt de bedste i verden til at opsøge globale nicher. Danske virksomheder har således en unik evne til at se globale markeder med et væsentligt vækstpotentiale, hvor den begrænsede størrelse samtidig giver muligheden for at kunne blive globalt førende. Ydermere er dansk erhvervsliv utroligt forskelligartet med styrker og succeser spredt udover alle tænkelige brancher, men hvor snedighed og godt købmandskab kombineret med den gode kvalitet i produktet varen eller servicen er det fælles kendetegn. Og så er dansk erhvervsliv verden over kendt for ansvarlighed og bæredygtig produktion, hvor der tages hensyn til miljø og klima. Knapheden på ressourcer vil fortsat stige, hvorfor virksomheder med løsninger og produktion, der håndterer dette bedre end konkurrenterne, i stigende grad vil opnå relative konkurrencefordele. Men dansk erhvervsliv er også udfordret.

8 SIDE 7 DANSKE UDFORDRINGER Over private arbejdspladser er tabt gennem krisen. Vores omkostningsudvikling er i årevis løbet hurtigere end i udlandet, og samtidig er vores produktivitetsudvikling løbet langsommere. Vores konkurrenceevne er derfor betydeligt forringet, og danske virksomheder har i stort omfang tabt markedsandele. Samtidig med et massivt prispres oplever danske virksomheder tillige et historisk stort pres på tempo og hastighed. Aldrig før har kravet til omstillingsevne og hurtig ageren været så stort. Investeringsbeslutningerne skal tages stadigt hurtigere, produkterne skal udvikles og lanceres stadigt hurtigere og kunder og leverandører kræver stadig flere ændringer og mere fleksibilitet. Hvis Danmark også fremadrettet skal have et vindende erhvervsliv med flere arbejdspladser frem for færre, er der derfor behov for handling. INGEN NEMME LØSNINGER Desværre er der ingen nemme løsninger. Der er underskud på de offentlige budgetter. I år, næste år og mange årtier frem. Vi kan derfor ikke bare pumpe offentlige penge ud som støtte til ny vækst. De penge er der ikke. Det er nødvendigt, at vi tager helt anderledes og grundlæggende fat i vores strukturer i samfundet. At vi får gjort op med de uhensigtsmæssigheder og ubalancer, der er i vores samfund. Vi bliver nødt til at tage en åben og fordomsfri diskussion, også af de områder, der i årevis har overlevet, fordi de af den ene eller anden grund har været politisk tabubelagte. Men ligeså vigtigt er det, at vi får debatteret, hvordan vi som samfund får skabt bedre rammer for virkelyst, faglig begejstring og fornyelse. At vi har ambitioner om at lykkes. Ambitioner om at vinde. EN VEJ FREM FOR DANMARK DI mener, at vi som samfund skal have løst fem grundlæggende udfordringer, til hvilke vi har formuleret fem modstående målsætninger. Først og fremmest skal vores omkostningsniveau være mere konkurrencedygtigt. Vi skal ikke konkurrere på lønnen med lavtlønslande, og ej heller skal vi halvere vores skattetryk og størrelsen af vores offentlige sektor. Men vi har et kæmpe problem, hvis vi, som i dag, ikke engang kan være omkostningsmæssigt konkurrencedygtig med vores nabolande Tyskland og Sverige. Samtidig skal vi have styr på de offentlige finanser. Vi kan ikke bygge et samfund på store underskud og stigende renteudgifter. Vi skal have en offentlig økonomi i balance og som fylder mindre, men som på de afgørende felter yder mere. Fem centrale udfordringer og målsætninger Udfordring Højt dansk omkostningsniveau Udfordret offentlig økonomi Adgang til kvalificeret arbejdskraft Lav produktivitets- og innovationsvækst Uudnyttede muligheder i globaliseringen Målsætning Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau En offentlig økonomi i balance og som fylder mindre og yder mere Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden Både salg og etableringer i Danmark og verden skal øges

9 SIDE 8 Sammenhæng mellem målsætninger og vision Vision: DI s vision er et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Både salg og etableringer i Danmark og i verden skal øges Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden Anvendelse af ressourcerne Målsætninger Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Ressourcerne En offentlig økonomi i balance og som fylder mindre og yder mere Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau Fundamentet Gennem arbejdsmarkedsreformer og uddannelsesreformer skal vi sikre, at virksomheder i Danmark har adgang til verdens bedste arbejdskraft. Men også anvendelsen af arbejdskraften skal være bedre. Danske virksomheders produktivitet skal løftes. Produktivitetsvæksten har de seneste 15 år været lavere end tidligere og lavere end i udlandet. Den udvikling skal vi have vendt. Endelig skal vi som land og som virksomheder blive bedre til at udnytte de globale muligheder. Virksomhederne skal øge salget og tilstedeværelsen i hele verden samtidig med, at Danmark som land bliver langt bedre til at tiltrække virksomheder og investeringer udefra. Med indfrielsen af disse fem målsætninger vil vi kunne skabe grundlaget for en langt højere økonomisk vækst, og Danmark vil tage et stort skridt frem mod at blive det mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Med en omkostningsudvikling og en offentlig økonomi i balance vil vi få lagt fundamentet. Med arbejdskraft i verdensklasse vil vi have de nødvendige ressourcer. Og med en øget produktivitet og en bedre udnyttelse af de globale muligheder vil vi sikre bedre produkter til flere markeder. Det vil tilsammen give markant flere arbejdspladser i Danmark. Inden for hvert af de fem områder er det afgørende, at vi får gjort Danmark mere konkurrencedygtigt. DI har opstillet en række konkrete målepunkter, som vi mener Danmark bør arbejde hen imod Det er nødvendigt allerede nu at anlægge et højt ambitionsniveau i den førte politik.

10 SIDE 9

11 11 INDLEDNING 12 OVERORDNET EFFEKT AF DI S PLAN 14 EFFEKT AF MÆRKESAGER PÅ CENTRALE MÅLEPUNKTER 17 DI S PLAN REGNET PÅ DREAM-MODELLEN

12 SIDE 11 DI S PLAN GØR EN AFGØRENDE FORSKEL INDLEDNING DI vil løbende måle, om Danmark inden for hver af de fem grundlæggende udfordringer bevæger sig i den rigtige retning. Til dette brug har vi opstillet 16 konkrete målepunkter for økonomien i Målsætning Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau Konkrete målepunkter for Skatte- og afgiftstrykket skal ned på 45 pct. af BNP eller under det svenske niveau 2. Finanspolitik, der muliggør en stabil løn- og prisudvikling 3. Lønstigningstakten skal være lavere end i vore primære samhandelslande på kort sigt og på længere sigt afspejle produktiviteten og sikre fuld beskæftigelse En offentlig økonomi i balance og som fylder mindre og yder mere 4. De primære offentlige udgifter skal være max 47½ pct. af BNP 5. Der skal som minimum være offentlig budgetbalance 6. De offentlige udgifter til uddannelse, F&U samt offentlige investeringer (i bl.a. infrastruktur) skal udgøre en større andel af de primære offentlige udgifter. Det er målet, at andelen i 2020 skal øges til 19 pct., hvilket kræver et løft på 1,7 procentpoint. 7. Offentlig produktivitetsvækst på mindst 1¼ pct. om året ifølge de kommende nationalregnskabsopgørelser Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse 8. Den private beskæftigelse skal øges med mindst personer fra 2010 til Den reelle arbejdsstyrke 2 skal øges med mindst personer via nye initiativer 10. Det skal gøres muligt, at den gennemsnitlige årlige arbejdstid kan løftes med 2¾ pct. 11. Andelen af en årgang med en lang videregående uddannelse skal løftes til mindst 25 pct. 12. Den danske folkeskole skal i 2020 være rustet til at undervise elever, så de kan opnå samme PISA-score, som det bedste sammenlignelige land (Finland) havde i 2010 Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden 13. Den årlige produktivitetsvækst (i de private byerhverv) skal løftes med mindst ½ pct. i gennemsnit frem mod Andelen af vækstvirksomheder skal i top 3 i OECD. Både salg og etableringer i Danmark og verden skal øges 15. Investeringer ind og ud af Danmark som andel af BNP skal op på EU15- niveau 16. Eksporten skal udgøre mindst 60 pct. af BNP 1 Målepunkterne er for status i 2020 renset for konjunktursituationen. 2 Løftet i den reelle arbejdsstyrke omfatter både, at personer på passiv forsørgelse løftes ind i arbejdsstyrken, og at den strukturelle ledighed reduceres.

13 SIDE 12 Målepunkterne er ambitiøse, men realistiske. Og hvis de opfyldes, så indfris det overordnede mål om en underliggende BNP-vækst på 2½ pct. om året frem mod 2020 og i årene efter. Grundlaget for flere private arbejdspladser vil blive skabt, og offentlige underskud vil blive vendt til overskud. Målsætninger alene gør det selvfølgelig ikke. Hvis vi skal nå de ambitiøse mål, som DI har opstillet for det danske samfund, så kræver det konkrete initiativer. På den baggrund fremlægger DI 25 mærkesager, som hver indeholder en række konkrete politikforslag. De enkelte mærkesager gennemgås i kapitel 3 7, og de er sammenfattet i bilag 1 bagerst i publikationen. Tilsammen udgør det DI s bud på, hvordan Danmark igen kan blive en vindernation. Med vores plan som udgangspunkt ønsker vi at indgå i dialog med alle implicerede parter om konkrete håndtag, der kan trækkes i, med henblik på at løse Danmarks grundlæggende udfordringer og få øget væksten og velstanden i Danmark. OVERORDNET EFFEKT AF DI S PLAN Danmark havde inden vedtagelsen af Tilbagetrækningsaftalen udsigt til en underliggende realvækst i BNP på omkring 1,2 pct. om året i gennemsnit frem mod Det ville have betydet, at Danmark faldt endnu længere ned ad listen over verdens mest velstående samfund. Fra en 16. plads i 2011 til nummer 17 i DI s 2020-plan sikrer Danmark en plads i top ti i 2020 BNP pr. indbygger i købekraftskorrigerede enheder, USD Uden tilbagetrækningsaftalen Med tilbagetrækningsaftalen Med DIʼs 2020-plan 1 Luxembourg 106,7 1 Luxembourg 106,7 1 Luxembourg 106,7 2 Singapore 83,5 2 Singapore 83,5 2 Singapore 83,5 3 Hong Kong 70,6 3 Hong Kong 70,6 3 Hong Kong 70,6 4 Norge 65,1 4 Norge 65,1 4 Norge 65,1 5 USA 61,8 5 USA 61,8 5 USA 61,8 6 Taiwan 59,1 6 Taiwan 59,1 6 Taiwan 59,1 7 Sverige 54,1 7 Sverige 54,1 7 Sverige 54,1 8 Australien 53,6 8 Australien 53,6 8 Australien 53,6 9 Schweiz 53,5 9 Schweiz 53,5 9 Schweiz 53,5 10 Irland 52,8 10 Irland 52,8 10 Danmark 53,1 11 Østrig 52,6 11 Østrig 52,6 11 Irland 52,8 12 Holland 52,4 12 Holland 52,4 12 Østrig 52,6 13 Island 52,0 13 Island 52,0 13 Holland 52,4 14 Canada 50,3 14 Canada 50,3 14 Island 52,0 15 Sydkorea 48,3 15 Danmark 48,6 15 Canada 50,3 16 Tyskland 48,1 16 Sydkorea 48,3 16 Sydkorea 48,3 17 Danmark 47,4 17 Tyskland 48,1 17 Tyskland 48,1 18 Belgien 46,3 18 Belgien 46,3 18 Belgien 46,3 19 Finland 46,3 19 Finland 46,3 19 Finland 46,3 20 UK 45,6 20 UK 45,6 20 UK 45,6 Anm: Lande, der ikke indgik i den tidligere regerings målsætning, er markeret med kursiv. Kilde: IMF, EU-Kommissionen, Consensus Economics, FN, FM og DI-beregninger.

14 SIDE 13 DI s mærkesager løfter væksten til 2½ pct. Underliggende gennemsnitlig årlig realvækst i BNP, Pct 3,0 < 2,5 2,0 1,5 Effekt af Tilbagetrækningsaftale Effekt af DI s mærkesager Løft i arbejdsstyrke Løft i arbejdstid Løft i produktivitet Kilde : Finansministeriet og DI-beregninger. 1,0 0,5 Uden Tilbagetrækningsaftale 0,0 Uden yderligere initiativer Med DI s 2020-plan Med Tilbagetrækningsaftalen løftes vækstmulighederne til 1,5 pct., men det er kun nok til en fremgang på to pladser til en 15. plads. Uden yderligere initiativer er der derfor ikke udsigt til, at Danmark igen kommer op blandt de mest velstående lande, som vi var en del af midt i halvfemserne 3. Ved at gennemføre DI s 25 mærkesager opnås et markant løft i Danmarks vækst og velstandsniveau. Den underliggende årlige vækst i dansk økonomi vil blive løftet med omkring et procentpoint til 2½ pct. Og Danmark vil dermed igen være at finde blandt de ti mest velstående lande i verden og i top fem blandt de europæiske lande. Et sådant løft i velstanden betyder, at den gennemsnitlige danske husholdning fra 2020 vil få mere end kr. ekstra til privat forbrug og det er vel at mærke om året og efter skat. Alene som følge af en højere økonomisk vækst. Den højere vækst i DI s plan skyldes en lang række konkrete tiltag, der øger produktiviteten i de danske virksomheder og øger arbejdsudbuddet i både antal personer og timer. Højere velstand og aktivitet øger de offentlige skatteindtægter. Med de nuværende regler vil bidraget fra højere produktivitet automatisk blive fulgt af DI s plan sikrer råderum til investeringer i vækst og gældsnedbringelse Effekt af DI s mærkesager på indtægter og udgifter i 2020 Mia. kr. (2012-niveau) Besparelser på indkomstoverførsler mv. Besparelser på det offentlige forbrug Løft i skatteindtægter som følge af øget arbejdsudbud i timer Løft i skatteindtægter som følge af øget produktivitet Besparelser og øget aktivitet Nedbringelse af den offentlige gæld Løft i udgifter til F&U, uddannelse og offentlige investeringer Lavere skattetryk (1 Afledt løft i øvrige off. udgifter 2) Automatisk løft i offentlige lønninger og indkomstoverførsler Investeringer i vækst og gældsnedbringelse < Anm.: 1) Umiddelbar provenuvirkning efter adfærd. 2) Dækker bl.a. over Danmarks bidrag til EU (der ifølge reglerne skal følge BNI) og u-landsbistanden. Kilde : DI-beregninger. 3 Vurderingen af udsigterne for økonomien frem mod 2020 i fravær af yderligere initiativer tager udgangspunkt i DREAMs seneste grundforløb (eksklusive mervækst i sundhedsudgifterne). Initiativerne i Finansloven for 2012, herunder afgiftsforhøjelserne og løftet i den offentlige forbrugsvækst er ikke indregnet. De seneste konjunkturbevægelser, herunder revisionerne af det offentlige budgetunderskud i 2011, er heller ikke indregnet.

15 SIDE 14 højere udgifter, eksempelvis via satsreguleringen. Løftet i arbejdsudbuddet i timer skaber dog plads til, at skatten kan sænkes markant. Og ved at tage de nødvendige prioriteringer om besparelser på det offentlige forbrug og indkomstoverførslerne sikres et råderum til at øge udgifterne til forskning og udvikling (F&U), uddannelse og offentlige investeringer samt til at nedbringe den offentlige gæld. EFFEKT AF MÆRKESAGER PÅ CENTRALE MÅLEPUNKTER De 25 mærkesager er hver især en del af svaret på de fem grundlæggende udfordringer. Nedenfor gennemgås effekten af de samlede mærkesager inden for hver af de fem udfordringer. Effekten af hver enkelt mærkesag fremgår af kapitel 3 7. Det krævede løft i den reelle arbejdsstyrke på yderligere minimum personer kommer især fra mærkesagerne om arbejdsmarkedsreformer under målsætningen om Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse samt et mindre bidrag fra, at lavere skatter øger incitamentet til at træde ind på arbejdsmarkedet. Mærkesagen om højere arbejdstid under Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse sikrer sammen med især mærkesagen om lavere marginalskat under Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau, at den gennemsnitlige arbejdstid i 2020 løftes med godt 2,5 pct. i forhold til et forløb uden yderligere tiltag. Set i forhold til 2010 medfører det et løft på 2¾ pct. Samlet set vil mærkesagerne vende udviklingen med udsigt til faldende beskæftigelse målt i timer per indbygger frem mod 2020, således at dette i 2020 er tilbage på niveauet fra midten af firserne og lidt højere, end før finanskrisen brød ud. Målt i fuldtidspersoner løfter DI s konkrete mærkesager arbejdsudbuddet med personer. Effekt af mærkesagerne inden for de fem grundlæggende udfordringer DI s mest centrale målepunkter for 2020 Årlig BNPvækst løftes til 2½ pct. Løft i reel arbejdsstyrke på pers. Arbejdstid løftes med 2¾ pct. ift 2010 Produktivitetsvækst op med ½ pct.-point Udgiftstryk ned på 47½ pct. af BNP Skattetryk ned på 45 pct. af BNP Balance på offentlig saldo 1) Privat besk. op med ift 2010 Off. udgifter til vækstområder op på 19 pct. Pct.-point pers. Pct. Pct.-point Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP pers. Pct.-point Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau 0,4 5,6 1,1 0,2-0,6-1,6-1,0 14,4 En offentlig økonomi i balance og som fylder mindre og yder mere 0,0 0,0-0,9 0,9 24,4 0,3 Danske virksomheder blandt de mest produktive i veden 0,1 0,5 0,0 0,1 0,7-0,7-15,6 1,4 Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse 0,4 47,2 1,4 0,0-1,7-0,3 1,5 65,2 0,4 Både salg og etableringer i Danmark og verden skal øges 0,1 0,1-0,1 0,1 Samlet bidrag fra alle mærkesager 1,0 53,3 2,5 0,5-2,7-1,9 0,8 88,4 2,0 Krævet løft for at nå målepunkter 1,0 50,0 2,5 0,5-2,6-1,9 0,2 69,3 1,7 Anm: Som følge af afrunding kan summen af de enkelte elementer afvige fra totalen. 1) Effekt på primær saldo. Kilde: DI-beregninger

16 SIDE 15 DI har en mere ambitiøs plan for beskæftigelse end regeringen Beskæftigelse målt i timer pr. indbygger Indeks 2005= Strukturel Faktisk < Uden yderligere initiativer Med DI s mærkesager Med regeringens mål Kilde : Finansministeriet, regeringsgrundlaget og DI-beregninger Det er væsentligt mere ambitiøst end det mål, regeringen har sat sig i regeringsgrundlaget, om et løft på personer fra Trepartsforhandlinger, arbejdsmarkedsreformer og skattereformen 4. Også i forhold til udviklingen på den offentlige saldo er DI s plan mere ambitiøs, end det regeringen har lagt op til. Mærkesagerne forbedrer således den primære offentlige saldo i 2020 med knap 0,8 pct. af BNP. Inklusive effekten af lavere renteudgifter medfører det, at der i 2020 kan være et overskud på den offentlige saldo på op mod 0,9 pct. af BNP 5. Også frem mod 2030 sikres, at underskud er vendt til overskud. En vækstfremmende politik vil nødvendigvis betyde en langt strammere styring af de offentlige udgifter, og at den offentlige økonomi kommer til at fylde en mindre del af den samlede økonomi. Men den offentlige sektor vil på mange måder være bedre stillet af at udgøre en lidt mindre andel af en større økonomi, end en lidt større andel af en mindre økonomi. Således vil DI s forslag føre til, at ressourceløftet i den offentlige sektors service (realvæksten i det offentlige forbrug) i er stort set det samme som i det forløb, den tidligere regering plan- DI har ambitiøs plan for arbejdsudbuddet i timer Løft i arbejdsstyrke og arbejdstid omregnet til fuldtidspersoner personer Lavere skattetryk < Kilde : Regeringsgrundlaget og DI-beregninger Skattereform Trepartsaftale Regeringen Arbejdsmarkedsreformer Arbejdsmarkedsreformer Øget arbejdstid DI 4 Afskaffelsen af starthjælpen, højere afgifter mv. i Finansloven for 2012 reducerer beskæftigelsen med personer, hvorfor kravet til nye tiltag reelt er øget til Regeringen har dog endnu ikke ikke meldt ud, hvorledes dette skal ske. 5 Heri er også indregnet det betydelige likviditetstab, som midlertidigt følger af DI s forslag om at ændre registreringsafgiften til en løbende afgift baseret på tekniske karakteristika, jf. kapitel 3.

17 SIDE 16 DI s plan sikrer offentlig balance i 2020 og årene efter Offentlig saldo med og uden DI s 2020-plan Pct. af BNP 6 < 4 Uden yderligere initiativer Med DI s 2020-plan 1) Anm.: 1) Heri er også indregnet det betydelige likviditetstab, som midlertidigt følger af DI s forslag om at ændre registreringsafgiften til en løbende afgift baseret på tekniske karakteristika Kilde : DREAM, Finansministeriet og DI-beregninger. lagde efter, og som den nuværende regering ventes at tage udgangspunkt i. Og lægges hertil DI s konkrete tiltag, der kan være med til at løfte produktiviteten i den offentlige sektor, er der formentlig udsigt til en bedre offentlig service med DI s plan. DI s plan sikrer altså plads til bedre offentlig service på et holdbart grundlag, hvor offentlige underskud vendes til overskud. Hvis man ikke er villig til at gennemføre de nødvendige reformer, er lavere offentlig forbrugsvækst den eneste reelle vej til at sikre offentlig balance. I så fald bliver der kun plads til et halvt så stort løft i den offentlige service. DI lægger op til, at der inden for de givne rammer sker en skarp omprioritering af de offentlige udgifter, så der bliver råderum til det nødvendige løft af de offentlige udgifter til F&U, uddannelse og investeringer finansieret af lavere udgifter på andre områder. På den måde målrettes de offentlige udgifter i højere grad til de områder, der skaber vækst og velstand. Men uden at den offentlige sektor øges. DI s mærkesager sikrer samlet set et løft i den andel af de primære udgifter, der går til F&U, uddannelse (herunder SU) og investeringer, på 2 procentpoint. Dermed nås DI s målsætning om en udgiftsandel for disse vækstfremmende udgifter på mindst 19 pct. i De opstillede mærkesager er samtidig med til at sikre, at Danmark kan genvinde de job, der forsvandt i det private erhvervsliv fra 2008 til Og denne gang på et holdbart grundlag, hvor arbejdsudbud og arbejdsefterspørgsel er i balance. Det er især arbejdsmarkedsreformerne, der via øget arbejdsudbud er med til at løfte den private beskæftigelse. Hertil kommer, at øget arbejdstid som følge af lavere skatter samt øget produktivitetsvækst er med til at frigøre hænder fra den offentlige sektor til den private sektor. DI s plan betyder bedre offentlig service Gennemsnitlig årlig realvækst i det offentlige forbrug i Pct. 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Uden yderligere initiativer Højere offentlig produktivitetsvækst DIʼs 2020-plan Balance via lavere udgiftsvækst 1) 1) Den realvækst i det offentlige forbrug, der er plads til, hvis den offentlige saldo i 2020 skal forbedres som i DI s 2020-plan alene ved at reducere det offentlige forbrug. Kilde: Finansministeriet, DREAM og DI-beregninger.

18 SIDE 17 For at sikre så attraktive arbejdspladser som muligt for alle danske arbejdstagere er det dog ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på øget udbud af arbejdskraft. I disse år skærpes den internationale konkurrence massivt mellem nationalstater med henblik på at kunne tiltrække investeringer, virksomheder og arbejdspladser. Og her er Danmark kommet rigtigt dårligt fra start. Men med gennemførelsen af DI s 25 mærkesager vurderes Danmark at ville blive et langt mere attraktivt land at investere i og at drive virksomhed i og ud fra. Investeringerne ind i landet vil øges, antallet af vækstvirksomheder vil vokse, og tilsammen vil det styrke Danmarks muligheder for at øge eksporten. DI S PLAN REGNET PÅ DREAM-MODELLEN Effekten af mærkesagerne gennemgået ovenfor og i de følgende kapitler er DI s eget skøn. Vi har også fået den uafhængige institution DREAM til at regne planen igennem. DREAM anvendes blandt andet af De Økonomiske Råd til at lave beregninger af udfordringerne for dansk økonomi frem mod 2020 (og længere frem). DREAM s beregninger bekræfter overordnet, at de 25 mærkesager indfrier DI s centrale målepunkter og dermed sikrer en underliggende årlig BNP-vækst på op mod 2½ pct., jf. nedenstående figur og bilag 2. DREAM anvender en model, hvori det som standard antages, at produktivitetsvæksten er upåvirket af økonomiske reformer. Med denne antagelse vurderer DREAM, at DI s 25 mærkesager kan øge den underliggende vækst med omkring ½ procentpoint og være omtrent neutral for de offentlige finanser i En lang række af DI s mærkesager påvirker imidlertid produktiviteten, hvilket ikke fanges i DREAM-modellen. Når de af DI skønnede effekter på produktivitetsvæksten indregnes i DREAMmodellen, så øges væksten samlet med godt 0,9 procentpoint. Dermed løftes væksten op på knap 2½ pct. De offentlige finanser er stort set upåvirket af løftet i produktiviteten, da højere produktivitet øger både indtægter og udgifter. Dette skyldes, at offentlige lønninger og overførselsindkomsterne med de gældende ordninger reguleres op i takt med løftet i de private lønninger. Det er DI s vurdering, at effekten af for eksempel lavere marginalskat på arbejdsudbuddet er større, og at provenutabet ved lavere selskabsskat og lavere afgifter er mindre, end i en standard DREAMberegning. Korrigeres herfor, øges væksten til 2½ pct., og den offentlige saldo øges med godt 0,2 pct. af BNP, så der er balance i Effekten af DI s plan regnet på DREAM-modellen Effekt af DI s 2020-plan på underliggende årlig BNP-vækst i og primær saldo i 2020 Procentpoint 1,2 DI s målsætning 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2 Årlig løft i BNP-vækst (venstre akse) Pct. af BNP 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 DI s målsætning 0,2 0,0-0,2 Forbedring af primær saldo (højre akse) < Standard DREAM-beregning Standard DREAM med produktivitetseffekt Justeret DREAM-beregning DI s egen beregning Anm.: DI s beregning af effekten på den primære saldo er her eksklusive likviditetstab ved ændret registreringsafgift. Kilde : DREAM og DI-beregninger. 6 DREAM har som udgangspunkt regnet på de konkrete forslag. På arbejdsmarkedsområdet er dog indregnet de af DI skønnede effekter på arbejdsudbuddet, da DREAM-modellen ikke kan skønne over effekten af sådanne konkrete reformforslag.

19 19 INDLEDNING 19 HVOR STOR ER UDFORDRINGEN? 21 KONKRETE MÆRKESAGER 23 EFFEKT AF MÆRKESAGERNE

20 SIDE 19 ET MERE KONKURRENCEDYGTIGT OMKOSTNINGSNIVEAU INDLEDNING En af dansk økonomis store udfordringer er, at omkostningsniveauet i de seneste 15 år er steget markant, og derved har bidraget til at forringe vores konkurrenceevne. Dette kapitel præsenterer DI s seks mærkesager til at tage denne udfordring op. Mærkesagerne vil tilsammen bidrage markant til at sænke det høje omkostningsniveau i Danmark. Investeringer fra udlandet er en vigtig kilde til vækst og udvikling i dansk erhvervsliv. Men det høje danske omkostningsniveau har gjort Danmark mindre attraktiv for udenlandske investeringer. I de seneste fem seks år har Danmark således kun tiltrukket meget få nye investeringer fra udlandet. Sammenlignet med de øvrige nordeuropæiske lande, er Danmark det land, der har tiltrukket færrest investeringer målt i forhold til BNP fra 2006 til Samtidig investerer danske virksomheder i stigende grad i udlandet. Fra 2006 til 2010 er mængden af danske investeringer i udlandet steget med knap 230 mia. kr. I samme periode har udenlandske virksomheder kun øget deres investeringer i Danmark med ca. 40 mia. kr. Vi har de seneste år således set et stigende gab mellem de ind- og udgående investeringer i Danmark. I 2010 var gabet på 305 mia. kr. Danske virksomheder bliver mødt med nogle af verdens højeste produktionsomkostninger, som følge af høje lønninger, skatter og afgifter. Dette forhold øger naturligvis risikoen for, at endnu flere virksomheder flytter produktion og investeringer til udlandet, eller at udenlandske virksomheder vælger Danmark fra. HVOR STOR ER UDFORDRINGEN? For at sikre et konkurrencedygtigt dansk omkostningsniveau i 2020 mener DI, at følgende tre målsætninger skal være indfriet: Skatte- og afgiftstrykket skal ned på 45 pct. af BNP eller under svensk niveau Der skal føres en finanspolitik, der muliggør en stabil løn- og prisudvikling Lønstigningstakten i Danmark skal være lavere end i vore primære samhandelslande på kort sigt, og på længere sigt afspejle produktiviteten og sikre fuld beskæftigelse Et lavere skatte- og afgiftstryk, herunder konkurrencedygtige energiafgifter, er en central del af et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau for de danske virksomheder. Skatte- og afgiftstrykket udgør i dag 46 pct. af BNP, og skønnes frem mod 2020 at stige til knap 47 pct. af BNP. En reduktion til 45 pct. af BNP i 2020 indebærer, at skatten lettes med ca. 35 mia. kr. (netto) i forhold til en situation uden nye tiltag. Det vil bringe os lige under det niveau, som Belgien og Sverige lægger op til i deres konvergensprogrammer for Skal det danske skattetryk ud af top tre i EU, kræves der en yderligere reduktion i skattetrykket til under 44 pct. af BNP. Et skattetryk på 45 pct. vurderes således som værende en ambitiøs, men realistisk målsætning. Det kan i den forbindelse nævnes, at der allerede under SR-regeringerne var en erkendelse af, at det ikke er muligt for en lille åben økonomi som Danmark at have et skattetryk, der afviger markant fra de lande, vi er tættest på, hvis vores virksomheders konkurrenceevne skal bevares i en globaliseret verden. Således indgik der i 2005-planen fra

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

DI s 2020-plan.» Vejen til større velstand

DI s 2020-plan.» Vejen til større velstand DI s 2020-plan» Vejen til større velstand Udgivet af DI Redaktion: Morten Granzau Nielsen, Kirstine Flarup Tofthøj m.fl. Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN: 978-87-7144-038-6 1500.10.14 FORORD Danmark har netop

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

DI s 2025-plan. > Nye mål for et stærkt Danmark

DI s 2025-plan. > Nye mål for et stærkt Danmark DI s 2025-plan > Nye mål for et stærkt Danmark Udgivet af DI Redaktion: Morten Granzau Nielsen, Kirstine Flarup Tofthøj m.fl. Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN: 978-87-7144-058-4 2300.09.15 FORORD Danmark

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere