En 2020-plan med ambitioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En 2020-plan med ambitioner"

Transkript

1 En 2020-plan med ambitioner» Fordi Danmark skal vinde

2 SIDE 1 FORORD Danmark er et godt land, men vi er ude af balance. Og hvis ikke vi får genoprettet balancen, vil vi om få år ikke være i stand til at forsætte udviklingen af det Danmark, vi kender og holder af. Udfordringerne er mange og store. Virksomhedernes omkostninger er løbet fra vores nærmeste konkurrenter, og vi taber løbende markedsandele på eksportmarkederne. Den offentlige sektor er blevet for stor til, at den private sektor holdbart kan finansiere den. Udenlandske investeringer ind i Danmark stiger langt mindre end danske virksomheders investeringer i udlandet. Vi skal have vendt denne udvikling og have balancen og dermed væksten tilbage. Derfor har DI udarbejdet en sammenhængende og ambitiøs vækstplan for Danmark frem mod Vi har stillet os selv det krav, at vi ikke kun skal kunne pege på overordnede områder som løsning på vores udfordringer, men på helt konkrete forslag. Mange af forslagene har vi fremført før. Andre forslag er nye. For verden ændrer sig konstant. Nye muligheder og nye udfordringer opstår og i et stadigt hastigere tempo. Tilsammen vil de mange konkrete forslag kunne løfte vores økonomiske vækst op mod en underliggende årlig vækstrate på 2½ pct. frem mod 2020 og årene efter. Dette er et ambitiøst, men også realistisk mål. Vi har ikke svarene på alle Danmarks udfordringer. Vi vil derfor drøfte vores forslag med alle implicerede parter, forbedre vores forslag og udvikle nye, der kan bidrage til at løse Danmarks grundlæggende udfordringer og sikre, at vi får ny vækst i Danmark. Vi håber, at alle vil bidrage til debatten og sammen med os udvikle ideer og forslag. Hvis vi alle gør en forskel, kan Danmark vinde. April 2012 Karsten Dybvad Adm. direktør

3 SIDE 2 INDHOLD 1. DI s plan for Danmark frem mod 2020 Målet er et åbent og velstående samfund 5 Et godt men udfordret fundament 5 Balancen skal genskabes 6 Danske styrker 6 Danske udfordringer 7 Ingen nemme løsninger 7 En vej frem for Danmark 7 2. DI s plan gør en afgørende forskel Indledning 11 Overordnet effekt af DI s plan 12 Effekt af mærkesager på centrale målepunkter 14 DI s plan regnet på DREAM-modellen Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau Indledning 19 Hvor stor er Udfordringen? 19 Konkrete mærkesager 21 Effekt af mærkesagerne En offentlig økonomi i balance og som fylder mindre og yder mere Indledning 27 Hvor stor er udfordringen? 27 Konkrete mærkesager 30 Effekt af mærkesagerne 32

4 SIDE 3 5. Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Indledning 35 Hvor stor er udfordringen? 35 Konkrete mærkesager 38 Et velfungerende arbejdsmarked 38 Et justeret og trimmet uddannelsessystem 40 Effekt af mærkesagerne Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden Indledning 45 Hvor stor er udfordringen? 46 Eksporterhverv har højere produktivitet 48 Produktiviteten på hjemmebanen skal løftes 49 konkrete mærkesager 49 Effekt af mærkesagerne Marked, efterspørgsel og globale muligheder Indledning 55 Hvor stor er udfordringen? 55 Højere efterspørgsel fra udlandet 56 Konkrete mærkesager 58 Bilag 1: Oversigt over mærkesager Bilag 2: Effekt af DI s mærkesager i DREAM-modellen

5 5 ET GODT MEN UDFORDRET FUNDAMENT 6 BALANCEN SKAL GENSKABES 6 DANSKE STYRKER 7 DANSKE UDFORDRINGER 7 INGEN NEMME LØSNINGER 7 EN VEJ FREM FOR DANMARK

6 SIDE 5 DI S PLAN FOR DANMARK FREM MOD 2020 MÅLET ER ET ÅBENT OG VELSTÅENDE SAMFUND DI ønsker et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt er det DI s vision, at Danmark skal blive verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. For når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark. DI s mål er, at Danmarks økonomiske vækst løftes til en underliggende årlig vækst på 2½ pct. Dette er en meget ambitiøs målsætning, men også en realistisk målsætning, hvis hele samfundet løfter i flok. Hvis det lykkes, vil danskerne fortsat opleve fremgang i den private købekraft og samtidig opleve offentlige velfærdsydelser i verdensklasse. ET GODT MEN UDFORDRET FUNDAMENT Danmark er et godt og forholdsvist rigt land med en dygtig og veluddannet befolkning, med en historisk stor offentlig sektor og et stærkt, forskelligartet og internationalt orienteret erhvervsliv. Men siden midten af 1990 erne er vores velstandsudvikling aftaget betydeligt. Vi har således været blandt de allermest velstående samfund i verden, men det er vi ikke mere. Og med de gældende ordninger vil vi i fremtiden fortsætte vores nedtur på ranglisten over velstående samfund. Det betyder, at danskerne taber velstand i forhold til befolkningen i stadigt flere andre lande. Derfor bliver prioriteringerne af både den offentlige og private velfærd stadig hårdere.

7 SIDE 6 BALANCEN SKAL GENSKABES Løsningen er, at vi skal have både danske og internationale virksomheder til i langt højere grad at vælge Danmark. Danmark skal være virksomhedernes foretrukne land at etablere arbejdspladser i, når virksomheden har behov for velkvalificeret arbejdskraft dækkende over alt fra den engagerede praktikant til den dygtige faglærte og den førende specialist. Danmark skal derfor være virksomhedernes foretrukne land at investere i. Både når det gælder nye arbejdspladser, nyt udstyr, ny viden og ny forskning. Lykkes det, vil Danmark få genoprettet investeringsbalancen, så gabet mellem investeringer ud af landet og investeringer ind i landet ikke fortsætter med at blive større og større. En af de afgørende faktorer bag den svage danske produktivitetsudvikling over de seneste år er netop, at der investeres for lidt inden for Danmarks grænser. Handelsbalancen over for udlandet er positiv, men i høj grad påvirket af en fortsat stor dansk olieproduktion og et meget lavt investerings niveau og en deraf lav import. Analyser af den danske eksportudvikling viser, at Danmark over en længere årrække har tabt markedsandele i ganske betydeligt omfang. Denne udvikling kan ikke fortsætte, hvis danskerne også i fremtiden vil udbygge velstanden og fortsat kunne nyde godt af importerede forbrugsgoder. Krisen betød en voldsom ændring af de offentlige finanser. Fra store overskud til store underskud. Der er allerede truffet vigtige beslutninger for at rette op på disse underskud, men ikke nok til at sikre en grundlæggende balance på de offentlige budgetter, når den demografiske modvind for alvor sætter ind. Samtidig stiller fremtidens globale konkurrencepres store krav til større investeringer i forskning, uddannelse, teknologi og infrastruktur. En holdbar vækst forudsætter ikke kun økonomisk finansiering, men også at der sikres ressourcemæssig finansiering. Det er derfor helt afgørende for danske virksomheders konkurrenceevne i fremtiden, at der sikres en effektiv udnyttelse af energi, vand og råstoffer. Og således er miljømæssig bæredygtighed en forudsætning for et samfund i balance på langt sigt. DANSKE STYRKER I Danmark kan vi noget særligt. Og det skal vi værne om og gøre endnu stærkere. Dansk erhvervsliv er blandt de bedste i verden til at udvikle og producere up-market produkter. Produkter, der er dyrere end konkurrenternes, men som fortsat sælges, fordi de er af en bedre kvalitet. Det handler blandt andet om holdbarhed, design, brugervenlighed, indpakning, fleksibilitet i levering eller fortælling. Dansk erhvervsliv er også blandt de bedste i verden til at opsøge globale nicher. Danske virksomheder har således en unik evne til at se globale markeder med et væsentligt vækstpotentiale, hvor den begrænsede størrelse samtidig giver muligheden for at kunne blive globalt førende. Ydermere er dansk erhvervsliv utroligt forskelligartet med styrker og succeser spredt udover alle tænkelige brancher, men hvor snedighed og godt købmandskab kombineret med den gode kvalitet i produktet varen eller servicen er det fælles kendetegn. Og så er dansk erhvervsliv verden over kendt for ansvarlighed og bæredygtig produktion, hvor der tages hensyn til miljø og klima. Knapheden på ressourcer vil fortsat stige, hvorfor virksomheder med løsninger og produktion, der håndterer dette bedre end konkurrenterne, i stigende grad vil opnå relative konkurrencefordele. Men dansk erhvervsliv er også udfordret.

8 SIDE 7 DANSKE UDFORDRINGER Over private arbejdspladser er tabt gennem krisen. Vores omkostningsudvikling er i årevis løbet hurtigere end i udlandet, og samtidig er vores produktivitetsudvikling løbet langsommere. Vores konkurrenceevne er derfor betydeligt forringet, og danske virksomheder har i stort omfang tabt markedsandele. Samtidig med et massivt prispres oplever danske virksomheder tillige et historisk stort pres på tempo og hastighed. Aldrig før har kravet til omstillingsevne og hurtig ageren været så stort. Investeringsbeslutningerne skal tages stadigt hurtigere, produkterne skal udvikles og lanceres stadigt hurtigere og kunder og leverandører kræver stadig flere ændringer og mere fleksibilitet. Hvis Danmark også fremadrettet skal have et vindende erhvervsliv med flere arbejdspladser frem for færre, er der derfor behov for handling. INGEN NEMME LØSNINGER Desværre er der ingen nemme løsninger. Der er underskud på de offentlige budgetter. I år, næste år og mange årtier frem. Vi kan derfor ikke bare pumpe offentlige penge ud som støtte til ny vækst. De penge er der ikke. Det er nødvendigt, at vi tager helt anderledes og grundlæggende fat i vores strukturer i samfundet. At vi får gjort op med de uhensigtsmæssigheder og ubalancer, der er i vores samfund. Vi bliver nødt til at tage en åben og fordomsfri diskussion, også af de områder, der i årevis har overlevet, fordi de af den ene eller anden grund har været politisk tabubelagte. Men ligeså vigtigt er det, at vi får debatteret, hvordan vi som samfund får skabt bedre rammer for virkelyst, faglig begejstring og fornyelse. At vi har ambitioner om at lykkes. Ambitioner om at vinde. EN VEJ FREM FOR DANMARK DI mener, at vi som samfund skal have løst fem grundlæggende udfordringer, til hvilke vi har formuleret fem modstående målsætninger. Først og fremmest skal vores omkostningsniveau være mere konkurrencedygtigt. Vi skal ikke konkurrere på lønnen med lavtlønslande, og ej heller skal vi halvere vores skattetryk og størrelsen af vores offentlige sektor. Men vi har et kæmpe problem, hvis vi, som i dag, ikke engang kan være omkostningsmæssigt konkurrencedygtig med vores nabolande Tyskland og Sverige. Samtidig skal vi have styr på de offentlige finanser. Vi kan ikke bygge et samfund på store underskud og stigende renteudgifter. Vi skal have en offentlig økonomi i balance og som fylder mindre, men som på de afgørende felter yder mere. Fem centrale udfordringer og målsætninger Udfordring Højt dansk omkostningsniveau Udfordret offentlig økonomi Adgang til kvalificeret arbejdskraft Lav produktivitets- og innovationsvækst Uudnyttede muligheder i globaliseringen Målsætning Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau En offentlig økonomi i balance og som fylder mindre og yder mere Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden Både salg og etableringer i Danmark og verden skal øges

9 SIDE 8 Sammenhæng mellem målsætninger og vision Vision: DI s vision er et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Både salg og etableringer i Danmark og i verden skal øges Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden Anvendelse af ressourcerne Målsætninger Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Ressourcerne En offentlig økonomi i balance og som fylder mindre og yder mere Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau Fundamentet Gennem arbejdsmarkedsreformer og uddannelsesreformer skal vi sikre, at virksomheder i Danmark har adgang til verdens bedste arbejdskraft. Men også anvendelsen af arbejdskraften skal være bedre. Danske virksomheders produktivitet skal løftes. Produktivitetsvæksten har de seneste 15 år været lavere end tidligere og lavere end i udlandet. Den udvikling skal vi have vendt. Endelig skal vi som land og som virksomheder blive bedre til at udnytte de globale muligheder. Virksomhederne skal øge salget og tilstedeværelsen i hele verden samtidig med, at Danmark som land bliver langt bedre til at tiltrække virksomheder og investeringer udefra. Med indfrielsen af disse fem målsætninger vil vi kunne skabe grundlaget for en langt højere økonomisk vækst, og Danmark vil tage et stort skridt frem mod at blive det mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Med en omkostningsudvikling og en offentlig økonomi i balance vil vi få lagt fundamentet. Med arbejdskraft i verdensklasse vil vi have de nødvendige ressourcer. Og med en øget produktivitet og en bedre udnyttelse af de globale muligheder vil vi sikre bedre produkter til flere markeder. Det vil tilsammen give markant flere arbejdspladser i Danmark. Inden for hvert af de fem områder er det afgørende, at vi får gjort Danmark mere konkurrencedygtigt. DI har opstillet en række konkrete målepunkter, som vi mener Danmark bør arbejde hen imod Det er nødvendigt allerede nu at anlægge et højt ambitionsniveau i den førte politik.

10 SIDE 9

11 11 INDLEDNING 12 OVERORDNET EFFEKT AF DI S PLAN 14 EFFEKT AF MÆRKESAGER PÅ CENTRALE MÅLEPUNKTER 17 DI S PLAN REGNET PÅ DREAM-MODELLEN

12 SIDE 11 DI S PLAN GØR EN AFGØRENDE FORSKEL INDLEDNING DI vil løbende måle, om Danmark inden for hver af de fem grundlæggende udfordringer bevæger sig i den rigtige retning. Til dette brug har vi opstillet 16 konkrete målepunkter for økonomien i Målsætning Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau Konkrete målepunkter for Skatte- og afgiftstrykket skal ned på 45 pct. af BNP eller under det svenske niveau 2. Finanspolitik, der muliggør en stabil løn- og prisudvikling 3. Lønstigningstakten skal være lavere end i vore primære samhandelslande på kort sigt og på længere sigt afspejle produktiviteten og sikre fuld beskæftigelse En offentlig økonomi i balance og som fylder mindre og yder mere 4. De primære offentlige udgifter skal være max 47½ pct. af BNP 5. Der skal som minimum være offentlig budgetbalance 6. De offentlige udgifter til uddannelse, F&U samt offentlige investeringer (i bl.a. infrastruktur) skal udgøre en større andel af de primære offentlige udgifter. Det er målet, at andelen i 2020 skal øges til 19 pct., hvilket kræver et løft på 1,7 procentpoint. 7. Offentlig produktivitetsvækst på mindst 1¼ pct. om året ifølge de kommende nationalregnskabsopgørelser Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse 8. Den private beskæftigelse skal øges med mindst personer fra 2010 til Den reelle arbejdsstyrke 2 skal øges med mindst personer via nye initiativer 10. Det skal gøres muligt, at den gennemsnitlige årlige arbejdstid kan løftes med 2¾ pct. 11. Andelen af en årgang med en lang videregående uddannelse skal løftes til mindst 25 pct. 12. Den danske folkeskole skal i 2020 være rustet til at undervise elever, så de kan opnå samme PISA-score, som det bedste sammenlignelige land (Finland) havde i 2010 Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden 13. Den årlige produktivitetsvækst (i de private byerhverv) skal løftes med mindst ½ pct. i gennemsnit frem mod Andelen af vækstvirksomheder skal i top 3 i OECD. Både salg og etableringer i Danmark og verden skal øges 15. Investeringer ind og ud af Danmark som andel af BNP skal op på EU15- niveau 16. Eksporten skal udgøre mindst 60 pct. af BNP 1 Målepunkterne er for status i 2020 renset for konjunktursituationen. 2 Løftet i den reelle arbejdsstyrke omfatter både, at personer på passiv forsørgelse løftes ind i arbejdsstyrken, og at den strukturelle ledighed reduceres.

13 SIDE 12 Målepunkterne er ambitiøse, men realistiske. Og hvis de opfyldes, så indfris det overordnede mål om en underliggende BNP-vækst på 2½ pct. om året frem mod 2020 og i årene efter. Grundlaget for flere private arbejdspladser vil blive skabt, og offentlige underskud vil blive vendt til overskud. Målsætninger alene gør det selvfølgelig ikke. Hvis vi skal nå de ambitiøse mål, som DI har opstillet for det danske samfund, så kræver det konkrete initiativer. På den baggrund fremlægger DI 25 mærkesager, som hver indeholder en række konkrete politikforslag. De enkelte mærkesager gennemgås i kapitel 3 7, og de er sammenfattet i bilag 1 bagerst i publikationen. Tilsammen udgør det DI s bud på, hvordan Danmark igen kan blive en vindernation. Med vores plan som udgangspunkt ønsker vi at indgå i dialog med alle implicerede parter om konkrete håndtag, der kan trækkes i, med henblik på at løse Danmarks grundlæggende udfordringer og få øget væksten og velstanden i Danmark. OVERORDNET EFFEKT AF DI S PLAN Danmark havde inden vedtagelsen af Tilbagetrækningsaftalen udsigt til en underliggende realvækst i BNP på omkring 1,2 pct. om året i gennemsnit frem mod Det ville have betydet, at Danmark faldt endnu længere ned ad listen over verdens mest velstående samfund. Fra en 16. plads i 2011 til nummer 17 i DI s 2020-plan sikrer Danmark en plads i top ti i 2020 BNP pr. indbygger i købekraftskorrigerede enheder, USD Uden tilbagetrækningsaftalen Med tilbagetrækningsaftalen Med DIʼs 2020-plan 1 Luxembourg 106,7 1 Luxembourg 106,7 1 Luxembourg 106,7 2 Singapore 83,5 2 Singapore 83,5 2 Singapore 83,5 3 Hong Kong 70,6 3 Hong Kong 70,6 3 Hong Kong 70,6 4 Norge 65,1 4 Norge 65,1 4 Norge 65,1 5 USA 61,8 5 USA 61,8 5 USA 61,8 6 Taiwan 59,1 6 Taiwan 59,1 6 Taiwan 59,1 7 Sverige 54,1 7 Sverige 54,1 7 Sverige 54,1 8 Australien 53,6 8 Australien 53,6 8 Australien 53,6 9 Schweiz 53,5 9 Schweiz 53,5 9 Schweiz 53,5 10 Irland 52,8 10 Irland 52,8 10 Danmark 53,1 11 Østrig 52,6 11 Østrig 52,6 11 Irland 52,8 12 Holland 52,4 12 Holland 52,4 12 Østrig 52,6 13 Island 52,0 13 Island 52,0 13 Holland 52,4 14 Canada 50,3 14 Canada 50,3 14 Island 52,0 15 Sydkorea 48,3 15 Danmark 48,6 15 Canada 50,3 16 Tyskland 48,1 16 Sydkorea 48,3 16 Sydkorea 48,3 17 Danmark 47,4 17 Tyskland 48,1 17 Tyskland 48,1 18 Belgien 46,3 18 Belgien 46,3 18 Belgien 46,3 19 Finland 46,3 19 Finland 46,3 19 Finland 46,3 20 UK 45,6 20 UK 45,6 20 UK 45,6 Anm: Lande, der ikke indgik i den tidligere regerings målsætning, er markeret med kursiv. Kilde: IMF, EU-Kommissionen, Consensus Economics, FN, FM og DI-beregninger.

14 SIDE 13 DI s mærkesager løfter væksten til 2½ pct. Underliggende gennemsnitlig årlig realvækst i BNP, Pct 3,0 < 2,5 2,0 1,5 Effekt af Tilbagetrækningsaftale Effekt af DI s mærkesager Løft i arbejdsstyrke Løft i arbejdstid Løft i produktivitet Kilde : Finansministeriet og DI-beregninger. 1,0 0,5 Uden Tilbagetrækningsaftale 0,0 Uden yderligere initiativer Med DI s 2020-plan Med Tilbagetrækningsaftalen løftes vækstmulighederne til 1,5 pct., men det er kun nok til en fremgang på to pladser til en 15. plads. Uden yderligere initiativer er der derfor ikke udsigt til, at Danmark igen kommer op blandt de mest velstående lande, som vi var en del af midt i halvfemserne 3. Ved at gennemføre DI s 25 mærkesager opnås et markant løft i Danmarks vækst og velstandsniveau. Den underliggende årlige vækst i dansk økonomi vil blive løftet med omkring et procentpoint til 2½ pct. Og Danmark vil dermed igen være at finde blandt de ti mest velstående lande i verden og i top fem blandt de europæiske lande. Et sådant løft i velstanden betyder, at den gennemsnitlige danske husholdning fra 2020 vil få mere end kr. ekstra til privat forbrug og det er vel at mærke om året og efter skat. Alene som følge af en højere økonomisk vækst. Den højere vækst i DI s plan skyldes en lang række konkrete tiltag, der øger produktiviteten i de danske virksomheder og øger arbejdsudbuddet i både antal personer og timer. Højere velstand og aktivitet øger de offentlige skatteindtægter. Med de nuværende regler vil bidraget fra højere produktivitet automatisk blive fulgt af DI s plan sikrer råderum til investeringer i vækst og gældsnedbringelse Effekt af DI s mærkesager på indtægter og udgifter i 2020 Mia. kr. (2012-niveau) Besparelser på indkomstoverførsler mv. Besparelser på det offentlige forbrug Løft i skatteindtægter som følge af øget arbejdsudbud i timer Løft i skatteindtægter som følge af øget produktivitet Besparelser og øget aktivitet Nedbringelse af den offentlige gæld Løft i udgifter til F&U, uddannelse og offentlige investeringer Lavere skattetryk (1 Afledt løft i øvrige off. udgifter 2) Automatisk løft i offentlige lønninger og indkomstoverførsler Investeringer i vækst og gældsnedbringelse < Anm.: 1) Umiddelbar provenuvirkning efter adfærd. 2) Dækker bl.a. over Danmarks bidrag til EU (der ifølge reglerne skal følge BNI) og u-landsbistanden. Kilde : DI-beregninger. 3 Vurderingen af udsigterne for økonomien frem mod 2020 i fravær af yderligere initiativer tager udgangspunkt i DREAMs seneste grundforløb (eksklusive mervækst i sundhedsudgifterne). Initiativerne i Finansloven for 2012, herunder afgiftsforhøjelserne og løftet i den offentlige forbrugsvækst er ikke indregnet. De seneste konjunkturbevægelser, herunder revisionerne af det offentlige budgetunderskud i 2011, er heller ikke indregnet.

15 SIDE 14 højere udgifter, eksempelvis via satsreguleringen. Løftet i arbejdsudbuddet i timer skaber dog plads til, at skatten kan sænkes markant. Og ved at tage de nødvendige prioriteringer om besparelser på det offentlige forbrug og indkomstoverførslerne sikres et råderum til at øge udgifterne til forskning og udvikling (F&U), uddannelse og offentlige investeringer samt til at nedbringe den offentlige gæld. EFFEKT AF MÆRKESAGER PÅ CENTRALE MÅLEPUNKTER De 25 mærkesager er hver især en del af svaret på de fem grundlæggende udfordringer. Nedenfor gennemgås effekten af de samlede mærkesager inden for hver af de fem udfordringer. Effekten af hver enkelt mærkesag fremgår af kapitel 3 7. Det krævede løft i den reelle arbejdsstyrke på yderligere minimum personer kommer især fra mærkesagerne om arbejdsmarkedsreformer under målsætningen om Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse samt et mindre bidrag fra, at lavere skatter øger incitamentet til at træde ind på arbejdsmarkedet. Mærkesagen om højere arbejdstid under Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse sikrer sammen med især mærkesagen om lavere marginalskat under Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau, at den gennemsnitlige arbejdstid i 2020 løftes med godt 2,5 pct. i forhold til et forløb uden yderligere tiltag. Set i forhold til 2010 medfører det et løft på 2¾ pct. Samlet set vil mærkesagerne vende udviklingen med udsigt til faldende beskæftigelse målt i timer per indbygger frem mod 2020, således at dette i 2020 er tilbage på niveauet fra midten af firserne og lidt højere, end før finanskrisen brød ud. Målt i fuldtidspersoner løfter DI s konkrete mærkesager arbejdsudbuddet med personer. Effekt af mærkesagerne inden for de fem grundlæggende udfordringer DI s mest centrale målepunkter for 2020 Årlig BNPvækst løftes til 2½ pct. Løft i reel arbejdsstyrke på pers. Arbejdstid løftes med 2¾ pct. ift 2010 Produktivitetsvækst op med ½ pct.-point Udgiftstryk ned på 47½ pct. af BNP Skattetryk ned på 45 pct. af BNP Balance på offentlig saldo 1) Privat besk. op med ift 2010 Off. udgifter til vækstområder op på 19 pct. Pct.-point pers. Pct. Pct.-point Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP pers. Pct.-point Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau 0,4 5,6 1,1 0,2-0,6-1,6-1,0 14,4 En offentlig økonomi i balance og som fylder mindre og yder mere 0,0 0,0-0,9 0,9 24,4 0,3 Danske virksomheder blandt de mest produktive i veden 0,1 0,5 0,0 0,1 0,7-0,7-15,6 1,4 Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse 0,4 47,2 1,4 0,0-1,7-0,3 1,5 65,2 0,4 Både salg og etableringer i Danmark og verden skal øges 0,1 0,1-0,1 0,1 Samlet bidrag fra alle mærkesager 1,0 53,3 2,5 0,5-2,7-1,9 0,8 88,4 2,0 Krævet løft for at nå målepunkter 1,0 50,0 2,5 0,5-2,6-1,9 0,2 69,3 1,7 Anm: Som følge af afrunding kan summen af de enkelte elementer afvige fra totalen. 1) Effekt på primær saldo. Kilde: DI-beregninger

16 SIDE 15 DI har en mere ambitiøs plan for beskæftigelse end regeringen Beskæftigelse målt i timer pr. indbygger Indeks 2005= Strukturel Faktisk < Uden yderligere initiativer Med DI s mærkesager Med regeringens mål Kilde : Finansministeriet, regeringsgrundlaget og DI-beregninger Det er væsentligt mere ambitiøst end det mål, regeringen har sat sig i regeringsgrundlaget, om et løft på personer fra Trepartsforhandlinger, arbejdsmarkedsreformer og skattereformen 4. Også i forhold til udviklingen på den offentlige saldo er DI s plan mere ambitiøs, end det regeringen har lagt op til. Mærkesagerne forbedrer således den primære offentlige saldo i 2020 med knap 0,8 pct. af BNP. Inklusive effekten af lavere renteudgifter medfører det, at der i 2020 kan være et overskud på den offentlige saldo på op mod 0,9 pct. af BNP 5. Også frem mod 2030 sikres, at underskud er vendt til overskud. En vækstfremmende politik vil nødvendigvis betyde en langt strammere styring af de offentlige udgifter, og at den offentlige økonomi kommer til at fylde en mindre del af den samlede økonomi. Men den offentlige sektor vil på mange måder være bedre stillet af at udgøre en lidt mindre andel af en større økonomi, end en lidt større andel af en mindre økonomi. Således vil DI s forslag føre til, at ressourceløftet i den offentlige sektors service (realvæksten i det offentlige forbrug) i er stort set det samme som i det forløb, den tidligere regering plan- DI har ambitiøs plan for arbejdsudbuddet i timer Løft i arbejdsstyrke og arbejdstid omregnet til fuldtidspersoner personer Lavere skattetryk < Kilde : Regeringsgrundlaget og DI-beregninger Skattereform Trepartsaftale Regeringen Arbejdsmarkedsreformer Arbejdsmarkedsreformer Øget arbejdstid DI 4 Afskaffelsen af starthjælpen, højere afgifter mv. i Finansloven for 2012 reducerer beskæftigelsen med personer, hvorfor kravet til nye tiltag reelt er øget til Regeringen har dog endnu ikke ikke meldt ud, hvorledes dette skal ske. 5 Heri er også indregnet det betydelige likviditetstab, som midlertidigt følger af DI s forslag om at ændre registreringsafgiften til en løbende afgift baseret på tekniske karakteristika, jf. kapitel 3.

17 SIDE 16 DI s plan sikrer offentlig balance i 2020 og årene efter Offentlig saldo med og uden DI s 2020-plan Pct. af BNP 6 < 4 Uden yderligere initiativer Med DI s 2020-plan 1) Anm.: 1) Heri er også indregnet det betydelige likviditetstab, som midlertidigt følger af DI s forslag om at ændre registreringsafgiften til en løbende afgift baseret på tekniske karakteristika Kilde : DREAM, Finansministeriet og DI-beregninger. lagde efter, og som den nuværende regering ventes at tage udgangspunkt i. Og lægges hertil DI s konkrete tiltag, der kan være med til at løfte produktiviteten i den offentlige sektor, er der formentlig udsigt til en bedre offentlig service med DI s plan. DI s plan sikrer altså plads til bedre offentlig service på et holdbart grundlag, hvor offentlige underskud vendes til overskud. Hvis man ikke er villig til at gennemføre de nødvendige reformer, er lavere offentlig forbrugsvækst den eneste reelle vej til at sikre offentlig balance. I så fald bliver der kun plads til et halvt så stort løft i den offentlige service. DI lægger op til, at der inden for de givne rammer sker en skarp omprioritering af de offentlige udgifter, så der bliver råderum til det nødvendige løft af de offentlige udgifter til F&U, uddannelse og investeringer finansieret af lavere udgifter på andre områder. På den måde målrettes de offentlige udgifter i højere grad til de områder, der skaber vækst og velstand. Men uden at den offentlige sektor øges. DI s mærkesager sikrer samlet set et løft i den andel af de primære udgifter, der går til F&U, uddannelse (herunder SU) og investeringer, på 2 procentpoint. Dermed nås DI s målsætning om en udgiftsandel for disse vækstfremmende udgifter på mindst 19 pct. i De opstillede mærkesager er samtidig med til at sikre, at Danmark kan genvinde de job, der forsvandt i det private erhvervsliv fra 2008 til Og denne gang på et holdbart grundlag, hvor arbejdsudbud og arbejdsefterspørgsel er i balance. Det er især arbejdsmarkedsreformerne, der via øget arbejdsudbud er med til at løfte den private beskæftigelse. Hertil kommer, at øget arbejdstid som følge af lavere skatter samt øget produktivitetsvækst er med til at frigøre hænder fra den offentlige sektor til den private sektor. DI s plan betyder bedre offentlig service Gennemsnitlig årlig realvækst i det offentlige forbrug i Pct. 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Uden yderligere initiativer Højere offentlig produktivitetsvækst DIʼs 2020-plan Balance via lavere udgiftsvækst 1) 1) Den realvækst i det offentlige forbrug, der er plads til, hvis den offentlige saldo i 2020 skal forbedres som i DI s 2020-plan alene ved at reducere det offentlige forbrug. Kilde: Finansministeriet, DREAM og DI-beregninger.

18 SIDE 17 For at sikre så attraktive arbejdspladser som muligt for alle danske arbejdstagere er det dog ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på øget udbud af arbejdskraft. I disse år skærpes den internationale konkurrence massivt mellem nationalstater med henblik på at kunne tiltrække investeringer, virksomheder og arbejdspladser. Og her er Danmark kommet rigtigt dårligt fra start. Men med gennemførelsen af DI s 25 mærkesager vurderes Danmark at ville blive et langt mere attraktivt land at investere i og at drive virksomhed i og ud fra. Investeringerne ind i landet vil øges, antallet af vækstvirksomheder vil vokse, og tilsammen vil det styrke Danmarks muligheder for at øge eksporten. DI S PLAN REGNET PÅ DREAM-MODELLEN Effekten af mærkesagerne gennemgået ovenfor og i de følgende kapitler er DI s eget skøn. Vi har også fået den uafhængige institution DREAM til at regne planen igennem. DREAM anvendes blandt andet af De Økonomiske Råd til at lave beregninger af udfordringerne for dansk økonomi frem mod 2020 (og længere frem). DREAM s beregninger bekræfter overordnet, at de 25 mærkesager indfrier DI s centrale målepunkter og dermed sikrer en underliggende årlig BNP-vækst på op mod 2½ pct., jf. nedenstående figur og bilag 2. DREAM anvender en model, hvori det som standard antages, at produktivitetsvæksten er upåvirket af økonomiske reformer. Med denne antagelse vurderer DREAM, at DI s 25 mærkesager kan øge den underliggende vækst med omkring ½ procentpoint og være omtrent neutral for de offentlige finanser i En lang række af DI s mærkesager påvirker imidlertid produktiviteten, hvilket ikke fanges i DREAM-modellen. Når de af DI skønnede effekter på produktivitetsvæksten indregnes i DREAMmodellen, så øges væksten samlet med godt 0,9 procentpoint. Dermed løftes væksten op på knap 2½ pct. De offentlige finanser er stort set upåvirket af løftet i produktiviteten, da højere produktivitet øger både indtægter og udgifter. Dette skyldes, at offentlige lønninger og overførselsindkomsterne med de gældende ordninger reguleres op i takt med løftet i de private lønninger. Det er DI s vurdering, at effekten af for eksempel lavere marginalskat på arbejdsudbuddet er større, og at provenutabet ved lavere selskabsskat og lavere afgifter er mindre, end i en standard DREAMberegning. Korrigeres herfor, øges væksten til 2½ pct., og den offentlige saldo øges med godt 0,2 pct. af BNP, så der er balance i Effekten af DI s plan regnet på DREAM-modellen Effekt af DI s 2020-plan på underliggende årlig BNP-vækst i og primær saldo i 2020 Procentpoint 1,2 DI s målsætning 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2 Årlig løft i BNP-vækst (venstre akse) Pct. af BNP 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 DI s målsætning 0,2 0,0-0,2 Forbedring af primær saldo (højre akse) < Standard DREAM-beregning Standard DREAM med produktivitetseffekt Justeret DREAM-beregning DI s egen beregning Anm.: DI s beregning af effekten på den primære saldo er her eksklusive likviditetstab ved ændret registreringsafgift. Kilde : DREAM og DI-beregninger. 6 DREAM har som udgangspunkt regnet på de konkrete forslag. På arbejdsmarkedsområdet er dog indregnet de af DI skønnede effekter på arbejdsudbuddet, da DREAM-modellen ikke kan skønne over effekten af sådanne konkrete reformforslag.

19 19 INDLEDNING 19 HVOR STOR ER UDFORDRINGEN? 21 KONKRETE MÆRKESAGER 23 EFFEKT AF MÆRKESAGERNE

20 SIDE 19 ET MERE KONKURRENCEDYGTIGT OMKOSTNINGSNIVEAU INDLEDNING En af dansk økonomis store udfordringer er, at omkostningsniveauet i de seneste 15 år er steget markant, og derved har bidraget til at forringe vores konkurrenceevne. Dette kapitel præsenterer DI s seks mærkesager til at tage denne udfordring op. Mærkesagerne vil tilsammen bidrage markant til at sænke det høje omkostningsniveau i Danmark. Investeringer fra udlandet er en vigtig kilde til vækst og udvikling i dansk erhvervsliv. Men det høje danske omkostningsniveau har gjort Danmark mindre attraktiv for udenlandske investeringer. I de seneste fem seks år har Danmark således kun tiltrukket meget få nye investeringer fra udlandet. Sammenlignet med de øvrige nordeuropæiske lande, er Danmark det land, der har tiltrukket færrest investeringer målt i forhold til BNP fra 2006 til Samtidig investerer danske virksomheder i stigende grad i udlandet. Fra 2006 til 2010 er mængden af danske investeringer i udlandet steget med knap 230 mia. kr. I samme periode har udenlandske virksomheder kun øget deres investeringer i Danmark med ca. 40 mia. kr. Vi har de seneste år således set et stigende gab mellem de ind- og udgående investeringer i Danmark. I 2010 var gabet på 305 mia. kr. Danske virksomheder bliver mødt med nogle af verdens højeste produktionsomkostninger, som følge af høje lønninger, skatter og afgifter. Dette forhold øger naturligvis risikoen for, at endnu flere virksomheder flytter produktion og investeringer til udlandet, eller at udenlandske virksomheder vælger Danmark fra. HVOR STOR ER UDFORDRINGEN? For at sikre et konkurrencedygtigt dansk omkostningsniveau i 2020 mener DI, at følgende tre målsætninger skal være indfriet: Skatte- og afgiftstrykket skal ned på 45 pct. af BNP eller under svensk niveau Der skal føres en finanspolitik, der muliggør en stabil løn- og prisudvikling Lønstigningstakten i Danmark skal være lavere end i vore primære samhandelslande på kort sigt, og på længere sigt afspejle produktiviteten og sikre fuld beskæftigelse Et lavere skatte- og afgiftstryk, herunder konkurrencedygtige energiafgifter, er en central del af et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau for de danske virksomheder. Skatte- og afgiftstrykket udgør i dag 46 pct. af BNP, og skønnes frem mod 2020 at stige til knap 47 pct. af BNP. En reduktion til 45 pct. af BNP i 2020 indebærer, at skatten lettes med ca. 35 mia. kr. (netto) i forhold til en situation uden nye tiltag. Det vil bringe os lige under det niveau, som Belgien og Sverige lægger op til i deres konvergensprogrammer for Skal det danske skattetryk ud af top tre i EU, kræves der en yderligere reduktion i skattetrykket til under 44 pct. af BNP. Et skattetryk på 45 pct. vurderes således som værende en ambitiøs, men realistisk målsætning. Det kan i den forbindelse nævnes, at der allerede under SR-regeringerne var en erkendelse af, at det ikke er muligt for en lille åben økonomi som Danmark at have et skattetryk, der afviger markant fra de lande, vi er tættest på, hvis vores virksomheders konkurrenceevne skal bevares i en globaliseret verden. Således indgik der i 2005-planen fra

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DI s 2020-plan.» Vejen til større velstand

DI s 2020-plan.» Vejen til større velstand DI s 2020-plan» Vejen til større velstand Udgivet af DI Redaktion: Morten Granzau Nielsen, Kirstine Flarup Tofthøj m.fl. Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN: 978-87-7144-038-6 1500.10.14 FORORD Danmark har netop

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

Februar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer

Februar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer 1 I mere end et halvt århundrede har Danmark været et af verdens mest velstående lande. Det har efterladt indtryk af, at vi kan forvente stigende privat velstand med øget købekraft år efter år samt en

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1. Hverken positiv eller negativ

Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1. Hverken positiv eller negativ Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1 Samfundsfag A årsprøve 2.g Den globale verden Fælles del 1a Tabel 1: Erhvervsgruppernes opfattelse af globaliseringens

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere