A/S NYT. A/S Topmøde. Læs i dette nummer: - Topmøde med Poul Nyrup - Et gevaldigt hjælpemiddel - Det er vores ansvar. Nr.

Transkript

1 Nr. 1 - februar 2008 A/S NYT A/S Topmøde A/S Topmøde i Nyborg Foto: Niels Nyholm Læs i dette nummer: - Topmøde med Poul Nyrup - Et gevaldigt hjælpemiddel - Det er vores ansvar A/S NYT nr

2 Indhold Leder...side 3 Topmøde - Poul Nyrup Rasmussen...side 4-5 Unge vil have ordentlige virksomheder...side 6-7 Workshops...side 8 Forbedringer for arbejdstagere i Europa side 9-11 Et gevaldigt hjælpemiddel...side 12 Det er vores ansvar...side 13 Flere siger op...side 14 Kurser på LO-skolen...side 15 Kontaktpersoner...side 16 2 A/S NYT nr

3 Leder Brug for omtanke Først og fremmest godt nytår og tak til alle, der deltog i A/S Topmødet i Odense i november 07. Det er første gang vi har samlet så mange medarbejdervalgte på én gang, og vi nåede at få sat fokus på mange ting både i plenum og i de 4 workshops. Tak for jeres bidrag og engagement på topmødet. Der var naturligvis megen opmærksomhed på Nyrups indlæg om kapitalfonde, og indlægget gav nye og flere nuancer på den debat, vi de sidste par år har haft i A/S Nyt. Alle topmødedeltagere har nok gjort sig tanker om, hvad man skal tænke over, hvis man er i en virksomhed, der er potentiel for et opkøb af en kapitalfond. Få stillet de rigtige spørgsmål, er en af Nyrups pointer det tager vi naturligvis til os. Omtanke at få stillet de rigtige spørgsmål og var med til at skabe afklaring det tager man aldrig fejl af når en forandring skal ske. Også her i det nye år er der eksempler på, at kapitalfonde køber op i Danmark. Det gælder både enkeltvirksomheder og virksomhedskæder. Så vi håber, at den fokus vi har på kapitalfondene er med til at skabe den fornødne omtanke i bestyrelserne. Der er et arbejde i gang med at revidere den danske selskabslovgivning. Herunder skal der også ses på reglerne om medarbejderrepræsentation. Her er der også brug for omtanke. I nogle medier har der gennem det seneste halve år været varmet op til dette arbejde. Det har blandt andet medført artikler og interviews, hvor bagtanken ikke har ladet sig skjule. Revisionsarbejdet skal påvirkes mest muligt. I særdeleshed har Berlingske Tidende ikke holdt sig tilbage for en noget ensidig dækning af emnet. Der er ingen tvivl om, at man i dette medie helst ser alt hvad der hedder medarbejdervalgte ud af bestyrelserne. Mørkemændene har fået masser af spalteplads. Lidt mere omtanke vil være på sin plads. Vi vil naturligvis gøre vore synspunkter gældende. Det vil vi gøre de steder, hvor det er relevant i forhold til revisionen. Vi er åbne for at se på forenklinger og forbedringer. Eventuelle forringelser i forhold til medarbejdernes muligheder for direkte indflydelse i bestyrelserne vil vi ikke acceptere. Undersøgelser viser, at inddragelse af medarbejderne er med til at give levedygtige og lønsomme virksomheder og mindre arbejdsuro. Så også her er der brug for omtanke. A/S NYT nr

4 A/S TOPMØDE Er det det, vi vil med vores pensionspenge? Poul Nyrup advarer mod kapitalfondene Kapitalfondene er gode til at tjene penge til sig selv. Men det betyder ikke, at de giver et stort afkast til de pensionskasser, der stiller medlemmernes pensionsopsparinger til rådighed for fondene. På den årlige konference for medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer advarede Poul Nyrup Rasmussen mod de værste af kapitalfondene, og han opfordrede de faglige ledere til at være på vagt over for dem procent af pengene i kapitalfondene stammer fra pensionskasserne, men de faglige ledere i bestyrelserne skal være opmærksomme på, at når man lader kapitalfondene investere pengene, har man ingen kontrol med, hvad de investerer i, sagde han. - Man aner ikke, om de anbringer pengene i virksomheder, der respekterer global compact, om de bruger børnearbejde eller slavearbejde, advarede han og fortalte desuden, at afkastets størrelse kan diskuteres, for først når fondene har fået dækket udgifter, honorarer og andet, bliver resten udbetalt til pensionskasserne, og afkastet er lavere end fondsbørsens gennemsnit, konstaterede han og spurgte: - Er det virkelig det, vi vil med vores pensionspenge? Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Niels Nyholm Han understregede også, at TDC var en lækkerbisken for kapitalfondene, men at virksomheden to måneder efter overtagelsen var dybt forgældet, og at de fem fonde, der har købt TDC, hverken efteruddanner medarbejderne eller sikrer telefonnettet, for de er ikke interesseret i at drive virksomheden, men bare eje den i en kort årrække, fjerne alle værdier fra den og derefter sælge den igen pct. af de virksomheder, kapitalfondene køber, sælger de efter en kort årrække videre til andre fonde, fremhævede han. Ingen skat Han nævnte også, at fondene i sidste ende kan blive en trussel mod de europæiske velfærdssamfund, fordi de placerer sig i skattely og dermed ikke bidrager til finansiering af velfærdssamfundene. Poul Nyrup Rasmussen mener, at pensionskasserne skal bruge deres magt og stille krav til kapitalfondene, hvis de skal låne pensionsopsparernes penge. 4 A/S NYT nr

5 Poul Nyrup A/S Topmøde i Nyborg - Man skal stille krav om åbenhed, så man ved, hvad pengene bliver investeret i, man skal forlange, at de betaler skat som alle andre, at lønmodtagerrettighederne i de virksomheder, man investerer i, bliver respekteret, og at de offentliggør relevante oplysninger om driften som andre gør, og man skal sikre, at et aktieselskab ikke bliver opkøbt for sine egne penge, anbefalede han. - Jeg håber, vi på længere sigt får ændret adfærden hos de dårlige af fondene, så der kommer produktion bag, når de opkøber virksomheder, sagde han og fortalte, at der i EU er regler på vej mod fondene, og at han samarbejder med Demokraterne i USA for at begrænse fondenes magt. Han opfordrer også fagbevægelsen til at uddanne tillidsrepræsentanterne bedre, så de er rustet til at kæmpe imod de forringelser på arbejdspladserne, der tit følger med salg til kapitalfonde. Han håber også, at Folketinget vil sikre, at virksomhedsoverdragelsesloven også gælder, når fondene overtager en virksomhed. Poul Nyrup Rasmussen fremhævede, at der også findes kapitalfonde, der faktisk redder virksomheder og driver dem videre på en fornuftig måde. Deltagerne i topmødet modtog et signeret eksemplar af Poul Nyrup Rasmussens bog om kapitalfondene, I Grådighedens tid om kapitalfonde og kasinoøkonomi. Bogen er udgivet i 2007 på Informations forlag og koster 298 kroner. Læs i øvrigt interview med Poul Nyrup Rasmussen i CO-Magasinet nr. 1, 2008, A/S NYT nr

6 A/S TOPMØDE De unge vil have ordentlige virksomheder Virksomhederne frygter ikke forbrugerne. De frygter arbejdskraften De unge i dag vil gerne arbejde for virksomheder, der opfører sig ordentligt. På topmødet for medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer betegnede Peter Neergaard, der er forsker og underviser på Copenhagen Business School, kampen om arbejdskraften som en af de vigtigste grunde til at opføre sig ordentligt også i udlandet, hvor det er sværere for forbrugerne at kontrollere, hvordan arbejdsforholdene er for dem, der producerer varerne. Han understregede, at det ikke er fordi virksomhederne frygter forbrugerne, at de gruer for at få en JYSK-sag (i tv-programmet Når tilbud dræber blev det afsløret, at virksomheden JYSK fik produceret håndklæder og andre boligtekstiler under stærkt kritisable forhold i Indien). - Men det er ikke forbrugerne, virksomheden frygter. Den har ikke mærket noget på salget, fremhævede han, men nævnte også, at JYSK har det skidt med hele sagen. - Det virksomhederne frygter er, at det kan være svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft. De unge vil ikke være i en virksomhed med et dårligt image, sagde han. Han nævnte også sagen med granitten til Operaen og mange kommuners køb af granit fra Kina, der er brudt under sundhedsskadelige forhold. - Men det er jo de virksomheder, der leverer granitten, der har ansvaret, sagde han og tilføjede, at det er forkert at tro, at forholdene i Kina alle steder er dårlige. - Der er mange virksomheder i Kina, der har udmærkede forhold, understregede han. Tekst: Ingrid Pedersen Peter Neergaard fremhævede, at det er en god idé at lave en code of conduct, når man laver aftaler med virksomheder om produktion i Østen eller i Østeuropa, men han understregede, at det ikke er en garanti for, at virksomheden ikke snyder på vægten. - En virksomhed som Novozymes har underleverandører, så det kan være svært at sikre, at alle opfører sig ordentligt, sagde han. Det sociale ansvar Forskerne taler i dag om den tredje bundlinje efter den økonomiske og den miljømæssige. Den tredje drejer sig om CSR* virksomhedernes sociale ansvar og det drejer sig om de frivillige tiltag fra virksomhedens side. Den sociale ansvarlighed kan have mange formål ud over at føle, at man gør noget moralsk rigtigt. * Corporate Social Responsibility / Virksomhedens Sociale Ansvar 6 A/S NYT nr

7 A/S TOPMØDE - Men det nytter ikke noget at være socialt ansvarlig, hvis ikke virksomheden på længere sigt tjener penge og kan overleve, understregede han. Ifølge Peter Neergaard arbejder kun meget få danske virksomheder med CSR. - Så der er en opgave for jer, når I kommer hjem, sagde han til bestyrelsesmedlemmerne og omtalte, at projektet Overskud med omtanke, som var finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen og EU, skulle få de små og mellemstore virksomheder med på den sociale ansvarlighed. Men det havde været svært at få virksomhederne engageret. Som en undtagelse nævnte han Grundfos. Her er tre procent af arbejdsstyrken ansat på særlige vilkår, fordi de ikke er fuldt arbejdsdygtige. - Og det koster ikke engang virksomheden en masse penge, for man kan få forskellige tilskud, nævnte han. Peter Neergaard fremhævede, at virksomhederne har flere fordele af at have en høj etisk standard, og han nævnte blandt andet: større konkurrencedygtighed, bedre indtjening, bedre arbejdskraft, mere sikre arbejdspladser, bedre image, skabelse af flere job, større forbrugertillid, bedre relationer til resten af verden, bæredygtig udvikling og overførsel af viden til ulandene. - Og så skal man jo ikke glemme at kommunikere til omverdenen, at man opfører sig godt, sagde han og nævnte, at der kan være tre begrundelser for en god adfærd: Den etiske det er det rigtige at gøre Det kan betale sig De andre gør det - Og det er jeres opgave at stille spørgsmål til, hvordan virksomheden sikrer sig, at underleverandørerne også lever op til virksomhedens moral, påpegede han. Kundepres Det er ikke kun for at kunne skaffe kvalificeret arbejdskraft, at virksomhederne skal påtage sig et socialt ansvar. Der vil også være et vist pres fra ngo er og kunder, der hurtigt vil gøre opmærksom på, hvis virksomheden handler umoralsk. Kunderne vil finde andre leverandører. - Men oplysningerne spredes meget hurtigt på grund af internettet, fremhævede han. - Eksempelvis finder ngo er oplysninger om virksomheder på websites som Corporate Watch, fortalte han. Jørn Sand, der er i bestyrelsen på Cheminova, understregede, at hans virksomhed netop har oplevet et vældigt pres fra forskellige ikke-statslige organisationer, efter at medierne i forskellige sammenhænge har haft fokus på virksomhedens salg og produktion i ulandene. - Derfor har vi i dag ansat 1-2 personer, der udelukkende tager sig af CSR, nævnte han. A/S NYT nr

8 A/S TOPMØDE Hvert år holder CO-industri én eller to konferencer for medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer. I dette års topmøde deltog knap 200 medarbejdervalgte i et arrangement, der blandt andet omfattede Poul Nyrup Rasmussen, der fortalte om sit arbejde med at begrænse kapitalfondenes skadelige indflydelse. Alle medarbejdervalgte inden for CO-industris område og de øvrige karteller kan deltage i konferencerne. TOPMØDE Workshops Foruden workshoppen om Den tredje bundlinje kunne deltagerne vælge at høre om LEAN og bestyrelsesarbejde, hvor de sammen med Jørgen Bjergskov fra NKT og Ole Larsen fra CO-industri blev gjort bekendt med begreber som lue Stream Mapping, 5S, Kaizen, SMED og Va- Kanban. Arbejdsgruppen diskuterede, hvor arbejdsmiljøet, arbejdsglæden og udviklingen i det enkelte job bliver af, når man indfører LEAN i produktionen. Tekst: Ingrid Pedersen I Det Juridiske Spørgehjørne præsenterede Martin Lavesen og Jesper Kragh-Stetting indholdet i deres nye Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer (se omtale andetsteds) og deltagerne havde mulighed for at få belyst bestyrelsesarbejdets forskellige juridiske aspekter. 8 A/S NYT nr

9 A/S TOPMØDE Forbedringer for arbejdstagerne Repræsentation i andre europæiske lande Norbert Kluge fra ETUT-REHS, Det Europæiske Fagforeningsinstitut, fortalte om lønmodtagerindflydelse i andre europæiske lande og nævnte, at selv om Poul Nyrup Rasmussens beskrivelse af kapitalfondene, fik billedet til at se lidt sort ud, er der ikke kun dårlige nyheder for lønmodtagerne i Europa. Han fremhævede blandt andet, at den nye Lissabon-aftale rummer forbedringer for arbejdstagerne, selv om arbejdsgiverne strittede imod. - Og hvis virksomhederne vil omdanne sig til Europæiske Selskaber, har medarbejderne ret til at være med i forhandlingerne, understregede han. Men han betegnede det europæiske arbejdsmarked som et stort puslespil, hvor direktiver, national lovgivning, overenskomstforhandlinger, systemer for tillidsrepræsentanter, industripolitik og medbestemmelse i virksomhederne ikke altid passer sammen. I 18 europæiske lande (blandt andet også Norge og Liechtenstein) er det fastlagt ved lov, at medarbejderne har en form for medbestemmelse i virksomheden, men i 11 andre lande har de ansatte ikke denne rettighed det gælder blandt andet i store EU-lande som England, Frankrig og Italien. Men der er forskel på, hvor omfattende medbestemmelsen er i syv lande gælder det kun for bestemte brancher. - Vi kunne godt tænke os ens regler i EU, så vi slap for skænderierne om, hvem der har de bedste regler for repræsentation, men harmonisering har lange udsigter, for der er tale om et kampområde for de nationale stater, sagde han. De lande, hvor medarbejderne har en stærk repræsentation i virksomhedernes bestyrelse (som f.eks. Danmark), har et dualistisk system, hvor magten er delt mellem en bestyrelse og en direktion. I andre lande er magten koncentreret i et Board of Directors. - Når et Europæisk Selskab beslutter, hvor det vil have sit hovedsæde, har det betydning for, hvordan medarbejdernes repræsentation bliver, understregede han og tilføjede, at den internationale kapitalisme ofte har svært ved at forstå og acceptere medarbejdernes ret til at være repræsenteret i et aktieselskabs bestyrelse. - Men sandheden er, at lande med medarbejderrepræsentation generelt klarer sig godt. De har kun 9,7 strejkedage om året per 1000 medarbejdere, mens lande uden repræsentation har 104,8 dage, fortalte han. A/S NYT nr

10 A/S Topmøde i Nyborg 10 A/S NYT nr

11 A/S TOPMØDE Europæiske Selskaber Siden 2004 har det været muligt at danne Europæiske Selskaber, og hvis de har flere end 2000 ansatte, kræver det forhandlinger om medarbejderindflydelse. - Problemet er, at det ikke er helt klart, hvad medarbejderne har ret til medbestemmelse om, sagde han. Flere deltagere nævnte, at de synes, det er svært at bruge deres indflydelse til særlig meget, når virksomheden eksempelvis beslutter sig for at lukke i Danmark og flytte aktiviteterne til Letland. - Hvad skal vi gøre med de asiatiske kapitalfonde, hvis de begynder at opkøbe europæiske virksomheder? De har overhovedet ingen tradition for medarbejderindflydelse, spurgte Peter Rimfort, der er konsulent i CO-industri. - Ingen har regler, der kan forhindre dette. Men vi må prøve at påvirke dem bedst muligt, og måske kan vi give dem viden, de senere kan tage med hjem til Kina, foreslog Norbert Kluge og tilføjede, at Europa trods alt har kæmpeindflydelse på, hvad der sker i verden omkring os. Hvis man vil vide mere om lønmodtagerforhold i Europa, kan man kontakte Norbert Kluge (på engelsk) på: nkluge@etui-rehs.org Det forbandede arbejde Dagen sluttede med Georg Metz, tidligere medarbejder på TV-avisen, der underholdt med at fortælle om Arbejdets Forbandelse. Han nævnte blandt andet, at det i den kristne kultur ikke er meningen, at arbejde skal være behageligt. - Adam og Eva blev gennet ud af Paradisets have, hvor de ikke skulle arbejde og fik besked på, at de skulle tjene deres brød i deres ansigts sved, og apostlen Paulus siger, at han, der ikke arbejder, ikke har fortjent føden. Samtidig er det sådan, at de fleste gerne vil arbejde. Faktisk er det sådan, at folk ikke kan tåle ikke at arbejde. Og det er da underligt, at man siger, at arbejde adler, når adelen aldrig har skullet arbejde, sagde han. A/S NYT nr

12 Et gevaldigt hjælpemiddel Den bliver liggende fremme Michael Jensen, tillidsrepræsentant og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Alfa Laval, har kigget på Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, som Jesper Kragh-Stetting og Martin Lavesen har skrevet. - Det er et digert og meget informativt værk, siger han om opslagsbogen på 527 sider. Michael Jensen, Alfa Laval Michael Jensen betegner sig selv som en gammel rotte som tillidsrepræsentant, men han har kun været medarbejdervalgt A/S-bestyrelsesmedlem i et par år. - Så for mig er der meget at lære endnu, og der er bogen er rigtig godt værktøj, understreger han. Især fremhæver han de grå bokse med eksempler på problemstillinger, de medarbejdervalgte kan støde på i bestyrelsen. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Palle Peter Skov - De forklarer juraen på en virkelig brugbar måde, siger han og nævner som eksempel side 183, hvor ledelsesberetning er emnet. - Spørgsmålet er, om en bestemt begivenhed skal omtales i beretning. Bogen siger, at det skal den, hvis den har væsentlig betydning for firmaets fremtidige økonomiske udvikling. Det er rart at vide, siger han og henviser også til side 255, hvor den beskrevne situation er, at revisionsprotokollen er svær at forstå. - Her er det gode råd, at man beder revisoren være med til næste bestyrelsesmøde, så vi kan stille spørgsmål til ham. Det er ganske naturligt, men jeg ville ikke have tænkt på, at vi har ret til det, siger han. Michael Jensens sidste eksempel er fra side 290 og handler om, at selskabet er udsat for fjendtlig overtagelse. - Her er det gode råd, at vi beder den nye aktionær om at redegøre for sine planer. Selv om han ønsker at udskifte de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, er det jo ikke sikkert, det er en dårlig udvikling for de ansatte. Men det kræver da hår på brystet at gå imod bestyrelsen, siger han og tilføjer, at bogen især er værdifuld, fordi man kan få opklaret, hvad man som bestyrelsesmedlem har ret til og ikke har ret til. Den er et gevaldigt hjælpemiddel for både nye og gamle bestyrelsesmedlemmer, siger han og tilføjer, at også emnerne tavshedspligt og taleret på generalforsamlingen er godt beskrevet. - Men at kalde det en håndbog er nok lidt misvisende. Det er i hvert fald ikke sådan én, man lige har i lommen. Men det er helt sikkert, at her hos mig bliver den liggende fremme, for jeg vil tit have glæde af at slå op i den, siger han. 12 A/S NYT nr

13 Det er vores ansvar Ingen ændring efter insiderdom - Ingen medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer eller andre tillidsrepræsentanter skal være nervøse for at kontakte os, siger områdeleder i CO-industri Peter Rimfort i en kommentar til Østre Landsrets stadfæstelse af dommen mod Finansforbundets formand Allan Bang og bestyrelsesmedlem Knud Grøngaard, der i sin tid var medarbejderrepræsentant i RealDanmarks bestyrelse. De to blev i 2006 idømt en bøde hver på 5000 kroner for at have videregivet fortrolige oplysninger, da RealDanmark blev fusioneret med Danske Bank. Knud Grøngaard drøftede fusionsplanerne med fagforeningsformanden, fordi han forudså, at fusionen ville føre til masseafskedigelser i de to virksomheder. Selv om dommen mod de to nu er stadfæstet, fastholder Peter Rimfort, at tillidsrepræsentanter og medarbejdervalgte har ret til at drøfte alle problemer herunder fusionsrygter og fusionsplaner med deres fagforening. - Den medarbejdervalgte skal ikke holde sig tilbage for at henvende sig i forbindelse med noget, der kan opfattes som fortrolig viden. Er man som medarbejdervalgt i tvivl, kan man over for os tilkendegive sin usikkerhed, og så skal vi nok finde ud af, om vi selv rådgiver eller sender den medarbejdervalgte videre til vores advokatforbindelse. Det har vi udviklet en meget god dømmekraft på herinde, så vi fortsætter den linje, vi altid har haft, siger han og tilføjer, at hvis vi er i tvivl, sender vi henvendelsen videre til vores advokat. - Advokater har tavshedspligt, så det er der ingen problemer i og CO betaler regningen, beroliger han. Sagen omkring RealDanmark blev kendt, fordi en tredje person, Knud Christensen, der var en betroet medarbejder i Finansforbundet, blev indviet i fusionsplanerne af formanden Allan Bang. Knud Christensen brugte sin viden til at købe aktier i RealDanmark i en forventning om, at de ville stige i kurs. Han blev idømt seks måneders fængsel for insiderhandel, men Allan Bang og Knud Grøngaard blev idømt bøder for at have videregivet oplysninger. Peter Rimfort, CO-industri Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Harry Nielsen A/S NYT nr

14 KAPITALFONDE Flere siger op Arbejdsdagen bliver ændret, når fondene tager over Arbejdsforholdene generelt bliver dårligere, når en virksomhed bliver købt af en kapitalfond. Det skriver Ugebrevet A4 i nr. 42/07. Ugebrevet har bedt Aalund Business Research undersøge, hvordan hverdagen ændrer sig, når en kapitalfond køber en virksomhed, og 49 tillidsrepræsentanter er blevet spurgt. 44 af dem var også tillidsrepræsentanter før købet. 23 ud af 44 tillidsrepræsentanter siger, at flere kolleger siger jobbet op, når fondene tager over. Kun én af de 44 mener, at færre siger op. Steen Jacobsen, næstformand i hovedsamarbejdsudvalget i TDC, siger, at virksomheden tidligere har haft en meget stabil og loyal medarbejdergruppe, men at antallet af opsigelser er stigende, fordi de ansatte oplever et meget større arbejdspres og et forringet arbejdsmiljø. Ringere 19 af de 49 tillidsrepræsentanter siger, at kapitalfondene gør arbejdsforholdene værre. En enkelt forklarer det med, at der overhovedet ikke må forekomme spildtid, for der skal hele tiden tjenes penge til fondene. 10 procent mener, at forholdene er blevet bedre, og 19 mener, at forholdene hverken er blevet værre eller bedre. Ifølge undersøgelsen mener 30 af de adspurgte tillidsrepræsentanter, at kapitalfondene tænker kortsigtet. De bliver ofte beskyldt for at trække penge ud af virksomheden og kun være interesseret i at beholde den i nogle få år og derefter sælge igen men ikke være interesseret i at videreudvikle virksomheden. Til gengæld synes medarbejderne ikke, at de bliver dårligere informeret om virksomhedens fremtidsplaner, end de gjorde, før fondene tog over. Tekst: Ingrid Pedersen Ugebrevet A4 har i en række artikler beskrevet kapitalfondenes indtog i Danmark Den første artikel i serien om kapitalfonde blev bragt i nr.41/07. Her beskrev to ud af tre, at medarbejderne er blevet mere pressede, efter at fondene har overtaget deres arbejdsplads. På det tidspunkt undersøgelsen blev lavet, var 258 danske virksomheder overtaget af kapitalfonde. Læs serien på 14 A/S NYT nr

15 Kurser på LO-skolen A/S- og ApS-bestyrelser 2008 Bestyrelseskonference Lo-skolen Indflydelse i A/S og ApS bestyrelser - 1. del - Hold Lo-skolen Indflydelse i A/S og ApS bestyrelser - 1. del - Hold Lo-skolen Indflydelse i A/S og ApS bestyrelser - 1. del - Hold Lo-skolen Indflydelse i A/S og ApS bestyrelser - 2. del - Hold Lo-skolen Indflydelse i A/S og ApS bestyrelser - 2. del - Hold Lo-skolen Indflydelse i A/S og ApS bestyrelser - 2. del - Hold Lo-skolen Indflydelse i A/S og ApS bestyrelser - 2. del - Hold Lo-skolen Se mere på under kurser A/S NYT nr

16 Kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Fax: co@co-industri.dk Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting BAT-kartellet Kampmannsgade København V Telefon: Fax: camilla.vakgaard@batkartellet.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard GIMK Weidekampsgade København C Telefon: Fax: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kurt Bosse HANDELSKARTELLET I DANMARK C. F. Richsvej Frederiksberg Telefon: Fax: handelskartellet@net.dialog.dk Kontaktperson: Susie Kristensen Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen Layout og illustration: Lise Trampedach Tryk: Schultz Februar 2008 Oplag: CO-Meddelelsesnr.: 2008/013 ISSN: A/S NYT nr