Byggeprognose. Efterår ByggematerialeBranchens udsigter fra 2007 til 2009

Transkript

1 Byggeprognose Efterår 2007 ByggematerialeBranchens udsigter fra 2007 til 2009

2 BYGGEPROGNOSE Efterår 2007 ByggematerialeBranchens udsigter fra 2007 til 2009 September 2007

3 Byggeprognosen er en del af DI s løbende overvågning af dansk og international økonomi, og anvender den seneste tilgængelige danske og internationale statistik, som DI finder troværdig. Prognosen for byggeaktiviteten er udarbejdet af Allan Sørensen (als@di.dk) og Anne Windfeldt Trolle (awt@di.dk) på baggrund af data fra IfO-Institut, Sveriges Byggindustrier, Construction Products Association, Eurostat, EUkommisionen, Oline, Institut für Weltwirtschaft, Statistisk Sentralbyrå, Boverket, Institut for Konjunktur- Analyse, Socialministeriet og Danmarks Statistik. En gennemgang af den aktuelle konjunktursituation i byggematerialebranchen udarbejdes kvartalsvis og er frit tilgængelig på Byggeprognosen er alene DI og BB s eget bud på den fremtidige udvikling for bygge- og anlægsaktiviteten og byggeeksporten. Redaktionen er afsluttet 28. august Udgivet af Dansk Industri og ByggematerialeBranchen Tryk: Kailow Graphic ISSN:

4 Indhold Dansk og international økonomi... 4 International økonomi... 4 Dansk økonomi... 5 Privat forbrug... 6 Investeringer... 6 Eksport... 6 Arbejdsmarked... 7 Renter... 8 Byggekonjunkturer i Danmark... 9 Boligbyggeri Erhvervsbyggeri Offentlige institutioner Ferie- og fritidsbygninger Reparation og vedligeholdelse Anlægsarbejde Byggekonjunkturer i Europa Handel med byggematerialer Tyskland Sverige Storbritannien Norge Østeuropa

5 Dansk og international økonomi Efter nogle år med økonomisk fremgang er dansk økonomi inde i en vækstpause. Væksten vil fortsat være begrænset af den manglende arbejdskraft. Ledighedsfaldet ventes at fortsætte i 2008 og 2009, men i langsommere tempo end hidtil. Stagnerende ejendomspriser og højere renter har medført en opbremsning i låneoptagelsen, hvilket giver en mere afdæmpet vækst i de private husholdningers forbrug og investeringer. Vækstudsigterne for den internationale økonomi er fortsat gode. International økonomi Væksten i verdensøkonomien forventes fortsat at være høj i år og næste år. Forventningerne til den amerikanske vækst er dæmpet lidt, mens udsigterne til gengæld er forbedret for Tyskland, Central- og Østeuropa, Japan og det øvrige Asien. I Tyskland forventes en vækst på 2,7 pct. i år. Væksten trækkes primært af eksport og investeringer. Fremgangen har endnu ikke bredt sig til det private forbrug, men forbrugerne er begyndt at se mere lyst på fremtiden. Baggrunden for den stigende forbrugertillid er, at ledigheden er faldet markant i Tyskland. Trods udsigterne til en lidt mere gunstig udvikling i det private forbrug ventes den samlede vækst at aftage lidt i de kommende år, idet der er udsigt til mere moderat fremgang i investeringerne. Amerikanske nationalregnskabstal for 2. kvartal tyder på fornyet fremgang i amerikansk økonomi efter en svag udvikling siden midten af I det seneste kvartal var væksten således 3,4 pct. på årsbasis, hvilket er på niveau med de seneste års vækst. Den positive ændring skyldes først og fremmest fremgang for eksporten og mindre import, hvilket begge dele skal ses i lyset af den svage dollar. Derudover kommer en stigning i bidraget fra offentligt forbrug, mens privatforbruget bidrager mindre end tidligere. Sidstnævnte kan skyldes stigende renter og det svage boligmarked med stagnerende huspriser og kraftigt fald i boligsalget. I Sverige ventes aktiviteten at vokse med over tre pct. i både 2007 og Forbrugertilliden ligger efterhånden næsten lige så højt som i Det hænger sammen med sænkningen af skat på arbejdsindkomst (indførelse af beskæftigelsesfradrag samt sænkning af formueskat) samt stigende beskæftigelse og lønninger. Væksten stimuleres også af et højt investeringsniveau, der blandt andet skal ses på baggrund af et tiltagende kapacitetspres. Væksten i Storbritannien forventes også i år at komme op i underkanten af 3 pct. Væksten blev sidste år især holdt oppe af privatforbruget og investeringerne, og den tendens ser ud til 4

6 Skøn for dansk økonomi Procentvis mængdeændring Bruttonationalprodukt (BNP) 3,5 1,2 1,8 1,8 Privat forbrug 3,1 1,6 2,3 2,1 Faste bruttoinvesteringer 13 5,3 6,8 4,5 Eksport af varer og tjenester 10,1 4,8 5,6 5,3 Ledigheden (1.000 personer årsniveau) 124,4 98,2 93,3 80,4 Kilde: Danmarks Statistik og DI at holde. Forbrugertilliden er blevet styrket i de seneste måneder, og der er betydelig fremgang i detailhandelen. Det kan blandt andet skyldes, at huspriserne er begyndt at stige kraftigere igen efter en svag periode i Investeringerne ser også ud til at fortsætte med at vokse pænt, idet erhvervstilliden er på et højt niveau. Det japanske opsving forventes at fortsætte i indeværende og næste år med vækstrater på godt 2 pct. om året. Væksten er ikke længere så afhængig af udenrigshandelen, men understøttes nu i stigende grad af privatforbrug og investeringer. Den positive tendens for forbruget styrkes af, at ledigheden er faldet til 3,8 pct. i maj, hvilket er det laveste i ni år. Væksten på de nye markeder i Asien og Østeuropa er en del højere end i EU og USA, hvilket også vil være tilfældet i de kommende år. Samlet set skønnes væksten i verden at blive på 3,4 pct. i både 2007 og Dansk økonomi Efter nogle år med kraftig økonomisk fremgang er dansk økonomi kommet ind i en vækstpause. I forhold til året før bliver væksten mere end halveret i Selvom væksten fortsat er begrænset af mangel på arbejdskraft, tiltager den dog en smule igen i 2008 til et niveau omkring 2 pct. Den altoverskyggende udfordring for dansk økonomi er den manglende arbejdskraft, idet mulighederne for yderligere reduktion af ledigheden er ved at være udtømte. Selv om det danske investeringsniveau er højt, har det indtil videre ikke ført til vækst i produktiviteten, hvilket man normalt skulle vente. Den økonomiske fremgang gik stort set i stå i perioden fra 2. kvartal 2006 til 2. kvartal Både eksport, privat forbrug og investeringer udviklede sig meget svagt. 5

7 Privat forbrug Det private forbrug er fra 2. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007 kun vokset med 0,4 pct. og har dermed udviklet sig svagt i de seneste kvartaler. Svækkelsen af væksten i det private forbrug skal ses i lyset af, at forbruget er steget betydeligt gennem de senere år, hvor husholdningerne har omsat en del af de stærkt stigende friværdier i øget forbrug. Med højere renter og stagnerende huspriser er det naturligt nok, at husholdningerne nu skærer ned på lånefinansieringen af deres løbende forbrug. Den mindre lånefinansiering svækker så væksten i forbruget. Denne tilpasning begyndte allerede i løbet af 2006 og skønnes at fortsætte især i første halvdel af Størstedelen af tilpasningen til højere renter og dermed en lavere forbrugskvote forventes dog efterhånden at være tilendebragt. Forbruget ventes derfor efterhånden at stige i nogenlunde samme takt som de disponible indkomster. De disponible indkomster ventes i 2008 og 2009 at blive forøget ekstraordinært som følge af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om reduktion af personskatterne. Investeringer Investeringskvoten nåede i 2006 op på ekstraordinært højt niveau, hvorfor der i begyndelsen af 2007 er sket en tilpasning i nedadgående retning. Også for investeringerne forventes tilpasningen i store træk at være tilendebragt, hvorefter investeringerne også fremover ventes at stige lidt hurtigere end indkomsterne. For de offentlige investeringer er der i år udsigt til en tilbagevenden til et mere normalt niveau efter en ekstraordinært høj investeringsaktivitet frem til sammenlægningen af en række kommuner. Investeringerne i nybyggeri af boliger har i de foregående år været den primære vækstmotor i den danske bygge- og anlægssektor, men i de kommende år forventes væksten at komme fra andre dele af branchen. Efter en vækst på 11,3 pct. i 2006 ventes de samlede bygge- og anlægsinvesteringer at stige med 2,9 pct. i 2007, mens væksten aftager til blot 0,5 pct. i 2008 og 1,3 pct. i Eksport Efter at have udviklet sig ret gunstigt i nogle år blev dansk eksport svækket betydeligt i foråret Svækkelsen skal ses i lyset af en mindre pause i den internationale vækst og i lyset af, at dansk eksport løbende taber markedsandele på grund af en omkostningsudvikling, der længe har ligget væsentligt højere end i udlandet. Danmark synes dog at være blevet ramt særlig hårdt, hvilket der ikke umiddelbart foreligger en forklaring på. Det er forudsat, at den særlige svækkelse af dansk eksport er et midlertidigt fænomen, og at dansk eksport i den resterende del af 2007 og i de kom- 6

8 mende år vil udvikle sig i takt med efterspørgslen på de internationale markeder korrigeret for de vedvarende tab af markedsandele, der er en følge af den høje danske lønstigningstakt. Den samlede danske eksport af varer og tjenester ventes at vokse med ca. 5 pct. om året i perioden fra 2007 til Eksporten af byggematerialer er steget markant i løbet af de sidste par år, udviklingen er især båret af en fremgang i bygge- og anlægsaktiviteten hos de primære samhandelspartnere. Målt i løbende priser er eksporten af byggematerialer fra 2003 til den seneste årsperiode (juli 2006 juni 2007) steget med 48 pct., mens den samlede eksport af varer kun er steget med 28 pct. i samme periode. Arbejdsmarked I takt med den lavere økonomiske vækst forventes der i de kommende år en vis opbremsning i beskæftigelsen. Ledighedsfaldet ventes at fortsætte frem mod 2009, men i et langsommere tempo end hidtil. Siden udgangen af 2003 er den samlede ledighed i gennemsnit faldet med fuldtidspersoner om måneden. I juni 2007 var den sæsonkorrigerede ledighed på personer svarende til 3,5 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er den laveste ledighed siden starten af 1970 erne. I løbet af prognoseperioden forventes den samlede ledighed at falde yderligere til ledige i For udvalgte faggrupper inden for byggeriet (Blik & Rør, El-faget og Træ-industri-byg) er ledigheden i juni 2007 under 2 pct. Siden sidste prognose er beskæftigelsen inden for bygge- og anlægssektoren fra 1. kvartal blevet justeret ned med næsten Og fra 1. kvartal til 2. kvartal 2007 faldt den sæsonkorrigerede beskæftigelse inden for bygge- og anlægssektoren med personer. Faldet i beskæftigelsen var størst blandt entreprenører og murere, mens der har været en stigende beskæftigelse hos tømrere, malere og glarmestre. På trods af de nedjusterede beskæftigelsestal og faldet i 2. kvartal er der stadig tale om det højeste antal beskæftigede i mere end 25 år. I det seneste konjunkturbarometer for bygge- og anlægssektoren angiver virksomheder, der repræsenterer en tredjedel af beskæftigelsen, at de har produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft kan være med til at lette presset på den hjemlige bygge- og anlægssektor. I 2006 blev udstedt over opholdstilladelser med henblik på arbejde, hertil kommer ca pendlere fra Tyskland og Sverige mv. Samlet var tilgangen af udenlandsk arbejdskraft i 2006 på mere end personer. I første halvdel af 2007 er der indgivet over ansøgninger om opholdstilladelser med henblik på arbejde. 7

9 Renter Siden Byggeprognosen fra foråret 2007 har den Europæiske Centralbank (ECB) hævet den ledende korte rente med 0,25 pct. point. Dermed er den korte rente blevet hævet 6 gange med samlet 1,5 pct. point siden juni Rentestigningerne skyldes et underliggende inflationspres i euroområdet. ECB s mål er at sikre prisstabilitet og at holde prisstigningerne lige i underkanten af den øvre grænse på 2 pct. I den seneste periode har der også været et opadgående pres på den lange byggerente, som siden nytår er steget med ca. 1 pct. point. De stigende renter har i den seneste periode sat sine spor på ejendomsmarkedet, hvor kontantpriserne på ejerboliger har været stagnerende, og antallet af bolighandler har været nedadgående. Det har hidtil været forventningen, at ECB ville hæve den korte rente 2 3 gange i løbet af de næste 12 måneder, men sommerens uro på det amerikanske lånemarked har skabt usikkerhed om ECB s fremtidige rentestrategi, og det forventes ikke længere, at ECB vil hæve renten på rentemødet i september Særligt dækkede obligationer (SDO) Siden 1. juli 2007 har det været muligt for banker og realkreditinstitutter at udstede SDO i forbindelse med f.eks. køb af bolig mv. SDO erne giver mulighed for mere fleksible boliglån, da der ikke er begrænsninger på løbetid og afdragsprofil. Lånegrænsen på de nye SDO er er på 75 pct. af boligens værdi mod de nuværende 80 pct. på realkreditobligationer. De nye SDO-lån ventes at have en meget begrænset effekt på aktiviteten på boligmarkedet. 8

10 Byggekonjunkturer i Danmark Stigende renter og stagnerende ejendomspriser bremser væksten i det private nybyggeri, mens der stadig er et betydeligt marked for reparation og vedligeholdelse af egen bolig. Erhvervsbyggeriet forventes at vokse i de kommende år som følge af stigende beskæftigelse og stor omsætning. Etableringen af en kvalitetsfond vil løfte de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer. Investeringerne i nybyggeri har i de foregående år været den primære vækstmotor i den danske bygge- og anlægssektor, men i de kommende år forventes væksten at komme fra andre dele af branchen. Investeringerne i boligbyggeri er vokset markant i de seneste år. Investeringerne har været godt hjulpet af lave renter, skattestop, reallønsfremgang, fleksible lånemuligheder og stigende boligpriser. De stigende boligpriser har gjort det mere profitabelt at investere i nybyggeri og har samtidig givet de etablerede boligejere øget friværdi til ombygning, reparation og vedligeholdelse. Væksten i bygge- og anlægsinvesteringerne ventes at aftage i løbet af prognoseperioden, da stigende renter og stagnerende ejendomspriser lægger en dæmper på efterspørgslen efter boliginvesteringer, der dog vil holde sig på et højt niveau i de kommende år. Bygningsinvesteringer Mia. kr., kædede 2000-priser Investeringer i hovedreparation 44,8 43,3 45,7 47,2 48,0 Boliger 36,0 33,3 35,3 36,4 36,9 Erhvervsbygninger 6,6 7,6 8,0 8,3 8,6 Offentlige bygninger 2,2 2,4 2,3 2,3 2,4 Investeringer i nybyggeri 77,4 94,5 97,0 95,9 95,6 Boliger 47,5 60,2 62,4 60,8 59,8 Erhvervsbygninger 21,3 24,9 25,8 26,1 26,5 Offentlige bygninger 8,6 9,3 8,8 9,0 9,4 Samlede bygningsinvesteringer 122,2 137,7 142,2 142,6 143,6 Boliger 83,5 93,6 97,4 96,9 96,8 Erhvervsbygninger 27,9 32,5 33,7 34,4 35,1 Offentlige bygninger 10,8 11,7 11,1 11,3 11,8 Indeks 2005=100 Indeks: Investeringer i hovedreparation Indeks: Investeringer i nybyggeri Indeks: Samlede bygningsinvesteringer Kilde: Danmarks Statistik samt Dansk Industri 9

11 Erhvervslivet ventes i løbet af prognoseperioden at øge bygge- og anlægsinvesteringerne med 3,3 pct. i 2007 og 1,9 pct. i 2008, og i 2009 vil væksten tiltage til 3,3 pct. som følge af øgede offentlige erhvervsmæssige investeringer fra regeringens kvalitetsfond. Selv om ordrebeholdningen har været aftagende i løbet af det seneste års tid, angiver bygge- og anlægssektoren som helhed stadig, at den befinder sig på et niveau, der er større end normalt. Virksomheder, der repræsenterer næsten en tredjedel af beskæftigelsen i branchen, melder fortsat om, at mangel på arbejdskraft giver produktionsbegrænsninger. Efter en vækst på 11,3 pct. i 2006 ventes de samlede bygge- og anlægsinvesteringer at stige med 2,9 pct. i 2007, mens væksten aftager til blot 0,5 pct. i 2008 og 1,3 pct. i Boligbyggeri Siden 2002 er boliginvesteringerne steget fra 55,9 mia. kr. til 93,6 mia. kr. i 2006 (målt i faste priser). Investeringerne i nybyggeri udgør hovedparten af stigningen i boligbyggeriet. Nybyggede boliger er steget med 30 mia. kr. svarende til en fordobling af investeringsniveauet fra Det høje investeringsniveau i nybyggeri kan også ses i antallet af påbegyndte kvadratmeter til boligbenyttelse. Hovedreparation af boliger er vokset fra 25,4 mia. kr. til 33,3 mia. kr. i samme periode. Den laveste rente i mere end 35 år kombineret med nye fleksible låneformer har sammen med lav ledighed, Samlet boliginvesteringer Korrigeret for sæsonudsving, årsniveau Mia. kr., kædede 2000-priser Hovedreparation af boliger Nybyggeri Kilde: Danmarks Statistik 10

12 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri skattestop og stigende reallønninger skabt grobund for en stor boligefterspørgsel. Dette har fået ejendomspriserne til at stige specielt i de store byer. Med de stigende ejendomspriser og gunstige økonomiske forhold er det blevet profitabelt at bygge nyt og har samtidig givet de eksisterende boligejere friværdi, som kan belånes og investeres i egen bolig. Dette har medført danmarkshistoriens største investeringer i boliger højere end niveauet i starten af 1970 erne. Opførelsen af nye parcelhuse har virkelig taget fart, og i 2006 toppede byggeriet med mere end 2,5 mio. påbegyndte kvadratmeter til parcel- og stuehuse dette svarer til mere end nye parcelhuse i Påbegyndelsesaktiviteten inden for rækkehuse og etageboliger toppede i I løbet af de seneste 3 kvartaler er antallet af udstedte byggetilladelser faldet, men antallet af kvadratmeter til beboelsesbygninger, der stadig er under opførelse, er stadig på et meget højt niveau, hvilket vil sikre en vækst i nybyggeriet på næsten 4 pct. i De sidste par års store investeringer i nye boliger har medført, at der er blevet opført en hel del nye boliger, hvilket har øget boligmassen. Siden december 2005 er den korte rente blevet hævet 8 gange svarende til en samlet stigning på 2 pct. point, og den lange byggerente har siden star- Det samlede påbegyndte byggeri 1000 m Bolig i alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Øvrige boliger Erhverv i alt Fabrikker og værksteder Administration og handel mv Landbrug mv Øvrige erhverv Øvrige bygninger Offentlige institutioner Ferie- og fritidsbygninger Garager og udhuse Bygninger i alt

13 ten af 2006 også været stigende. Sommerens uro på de finansielle markeder i USA har skabt usikkerhed om de forventede renteforhøjelser fra ECB. De stigende renter og stagnerende ejendomspriser gør det dyrere og mindre profitabelt at investere i nybyggeri. Siden marts 2006 er udbudet af boliger til salg steget. De stigende renter og øgede antal boliger til salg ser ud til at have bragt en ende på de sidste par års kraftige vækst i ejendomspriserne. Specielt kontantprisen på ejerlejligheder i hovedstadsområdet har været presset højt op, men i de seneste par kvartaler har der været tale om prisfald. På trods af de stigende renter og stagnerende ejendomspriser vil investeringerne i nybyggeri af boliger holde sig på det meget høje niveau. I de kommende år forventes ledigheden at falde yderligere, mens der er udsigt til fremgang i de disponible indkomster bl.a. som følge af en fortsat lav prisudvikling samt udsigten til lavere skat på arbejde dette vil i resten af prognoseperioden fortsat holde gang i efterspørgslen. Og selv om ejendomspriserne er stagnerende, er de stadig på et niveau, der gør det profitabelt at investere i nybyggeri. Investeringerne i nybyggeri af boliger vil stige til 62,4 mia. kr. i 2007, men derefter aftage i de to kommende år. Selv om der er udsigt til aftagende investeringer i nybyggeri af boliger, vil der stadig være tale om aktivitet på et meget højt niveau. Aktiviteten inden for boligbyggeri forventes at aftage til 3,3 mio. påbegyndte kvadratmeter i En del projekter inden for reparation og vedligeholdelse af egen bolig er blevet udskudt som følge af kapacitetsproblemer. Derfor ventes denne del af boligmarkedet stadig at vise positive vækstrater også i de kommende år. Støttet boligbyggeri I løbet af de seneste 5-6 år har der været et aftagende antal påbegyndelser inden for det offentligt støttede boligbyggeri. Det støttede boligbyggeri toppede i 2002 med påbegyndelsen af ca boliger. I 2006 var påbegyndelsesaktiviteten af offentligt støttede almene boliger på det laveste niveau i mange år med kun påbegyndte almene boliger. Påbegyndelsesaktiviteten forventes dog at stige i de kommende år som følge af nye boliger, som der blev givet et ekstraordinært højt antal tilsagn om i slutningen af 2006 lige inden den nye kommunalreform. Tilsagnene om nye boliger er primært givet til nye ældreboliger. Den demografiske udvikling øger efterspørgslen efter ældreboliger og plejehjem. I løbet af de næste 40 år fordobles antallet af personer, der er mere end 70 år gamle. Regeringen har indført en plejeboliggaranti, med en maksimal ventetid på 2 måneder på almen plejebolig eller plads på et 12

14 Tilsagn og påbegyndelser i det støttede boligbyggeri 12 måneders sum Antal almene- og andelsboliger Tilsagn Påbegyndelser Kilde: Socialministeriet og Dansk Industri plejehjem. Kommunerne skal kunne indfri plejeboliggarantien senest den 1. januar I de kommende år forventes der årligt at blive påbegyndt alment støttede boliger, hvoraf hovedparten er ældreboliger. Erhvervsbyggeri De sidste par års stærke konjunkturer har endnu ikke slået fuldt igennem på erhvervsbyggeriet. Virksomhedernes beskæftigelse har været tiltagende som følge af stigende efterspørgsel både fra ind- og udland, og i det sidste konjunkturbarometer fra industrien er ordrebeholdningen på et meget højt niveau, både den samlede ordrebeholdning samt ordrebeholdningen på eksportmarkederne. Serviceerhvervene forventer også en stigende omsætning i løbet af de kommende måneder. I de kommende år tiltager væksten på Danmarks primære eksportmarkeder, hvilket tegner godt for eksportomsætningen. Siden udgangen af 2004 er den private beskæftigelse steget med personer. I samme periode er firmaernes salg steget med 20 pct. Fabrikker og værksteder Siden 2002 er industriens kapacitetsudnyttelse steget betragteligt fra ca. 80 til 88, uden at det påbegyndte industribyggeri er fulgt med. Historisk har der været en tæt sammenhæng mellem kapacitetsudnyttelsen og industribyggeriet. 13

15 Kapacitetsudnyttelse og industribyggeri Sæsonkorrigeret, 4 kvartalers glidende gennemsnit, årsniveau Pct. af fuld kapacitet m Kapacitetsudnyttelse i industrien Påbegyndt industribyggeri Anm: Tallene for 1. kvartal 2007 er mangelfulde Kilde: Danmarks Statistik Samtidig er antallet af ledige produktions- og lagerlokaler kraftigt aftagende. Siden udgangen af 2005 er antallet af ledige kvadratmeter i hovedstadsområdet aftaget med mere end 35 pct. På landsplan skønnes de ledige lagerog produktionslokaler kun at udgøre 1,4 pct. af bygningsmassen. I de kommende år vil industribyggeriet løfte sig. I 2007 vil der blive påbegyndt byggeri af kvadratmeter til fabrikker og værksteder. I de kommende år forventes påbegyndt ca kvadratmeter årligt. Administration og handel Siden midten af 2004 er antallet af ledige kontorlokaler næsten halveret, og pr. 1. juli skønnes de ledige kontorlokaler at udgøre 3,8 pct. af den samlede bygningsmasse. Særligt i hovedstadsområdet er antallet af ledige kvadratmeter til kontorareal blevet reduceret betydeligt. Ledige lokaler til detailhandel har i en længere periode ligget på et meget lavt niveau. I hovedstadsområdet er således kun 1,2 pct. af den samlede bygningsmasse ledig. En ny planlov trådte i kraft 1. juli 2007, hvilket gør det muligt at udvide butiksarealerne. Dagligvarebutikker må fremover være på m2 (tidligere m2) og udvalgsvarebutikker på m2 (tidligere m2). Butiksstørrelsen kan også øges med yderligere 200 m2 til personalefaciliteter. Selv om det private forbrug i løbet af de seneste kvartaler har vist svag- 14

16 hedstegn, ventes forbruget i de kommende år at stige i takt med de disponible indkomster, som vil blive forøget ekstraordinært som følge af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om reduktion af personskatterne. Den stigende beskæftigelse øger efterspørgslen efter kontorlokaler, mens mulighederne for at udvide butiksarealet sammen med det begrænsede udbud af lokaler til detailhandel vil øge byggeriet af nye kvadratmeter. Byggeriet af lokaler til administration og handel vil tiltage til 1,4 mio. påbegyndte kvadratmeter i 2007, for derefter at aftage lidt, men stadig være på et meget højt niveau i 2008 og Landbrugsbyggeri Påbegyndelsesaktiviteten inden for landbrugsbyggeriet tiltog i 2006 til 2,8 mio. påbegyndte kvadratmeter. Landbrugsloven blev ændret i 2006, således at landbrugsbedrifter kan udvides fra maksimalt 750 til 950 dyreenheder i årsgennemsnit. Dyrevelfærd, boksstørrelser og sygestier mv. er også en del af den nye landbrugslov, som vil medføre tilpasninger i landbrugets produktionsarealer i takt med udvidelsen af kapaciteten. Tendensen med færre og større enheder forventes at fortsætte i de følgende år. Denne tendens medfører, at ældre produktionsbygninger nedlægges i stort set samme takt, som der opføres nyt, hvilket er med til at sikre, at landbrugsbyggeriet fastholdes på et højt niveau. På længere sigt forventes investeringerne i nybyggeri inden for landbruget løbende at aftage til et niveau omkring 2 mio. påbegyndte kvadratmeter om året. Offentlige institutioner For de offentlige investeringer er der i år udsigt til en tilbagevenden til et mere normalt niveau efter en ekstraordinært høj investeringsaktivitet frem til sammenlægningen af en række kommuner pr. 1. januar De offentlige bygningsinvesteringer steg i 2006 med 8,1 pct., men forventes at aftage til et mere normalt niveau i Den 1. januar 2007 trådte den nye strukturreform i kraft, hvor en række mindre kommuner blev slået sammen, så der i alt nu er 98 større kommuner og 5 nye regioner. De nye kommuner vil formentlig forsøge at skabe en ny identitet, hvilket kan øge investeringsomfanget i de kommende år. I forlængelse af regeringens kvalitetsreform af den offentlige sektor er der blevet etableret en kvalitetsfond på 50 mia. kr. Fonden skal medfinansiere investeringer i bl.a. sygehuse, renovering og nybyggeri af ældreboliger, skoler, daginstitutioner samt nye arbejdsformer og teknologi, der kan aflaste medarbejderne og give mere tid til omsorg. Kvalitetsfondens investeringer skal udmøntes over 10 år i perioden fra 2009 til Regionerne kan selv bidrage med midler via salg af grunde og bygninger eller frigjorte 15

17 midler fra effektiviseringer. Projekterne fra kvalitetsfondens midler vil først øge påbegyndelsesaktiviteten fra 2009 og frem. Ferie- og fritidsbygninger Investeringerne i nye ferie- og fritidshuse har været kraftigt stigende igennem de sidste år, og påbegyndelsesaktiviteten nåede i 2005 et historisk højdepunkt. De store prisstigninger på boliger har givet de etablerede boligejere (specielt i de større byer) en betydelig friværdi, hvilket kombineret med nye fleksible lånemuligheder samt skattelettelser og reallønsfremgang har gjort det attraktivt at investere i ferie- og fritidsbygninger. I 2005 gav Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder mulighed for byggegrunde til ferieog fritidshuse. I forlængelse af landsplandirektivet var der mulighed for udstykning af yderligere grunde i yderområderne i Nordjylland, Sønderjylland og på Lolland. Men landets kommuner har svært ved at få alle de pågældende grunde solgt. Det seneste tids stigende renter og udsigten til en mere flad udvikling i boligpriserne gør boligejerne mindre villige til at optage lån i deres friværdi til køb af f.eks. ferie- og fritidshuse, da det er blevet dyrere at lånefinansiere et sommerhus, og afkastet er blevet mere usikkert. De stigende renter og stagnerende ejendomspriser har gjort det dyrere og øget usikkerheden ved at optage lån i friværdien i egen bolig. Samtidig er sommerhusgrundene steget betydeligt i pris. Handlen med sommerhuse er mere konjunkturfølsom end handlen med almindelige ejerboliger. Stigende renter og opbremsningen på boligmarkedet lægger en dæmper på byggeaktiviteten inden for ferie- og fritidshuse i resten af prognoseperioden, hvor aktiviteten forventes at aftage til et niveau lige over påbegyndte kvadratmeter årligt. Byggeriet af sommerhuse toppede i 2005 med påbegyndte kvadratmeter. Reparation og vedligeholdelse De sidste 3-4 års fremgang på det private ejendomsmarked har også øget efterspørgslen på ombygninger og hovedreparationer. Fra 2002 til 2005 steg de privates investeringer i ombygninger og hovedreparation af egen bolig med mere end 40 procent. Lave renter, fleksible lånemuligheder og stigende boligpriser har gjort det muligt for mange boligejere at frigøre midler som følge af lånekonverteringer og øget friværdi, hvilket har stimuleret det samlede private forbrug og i særlig grad investeringerne i ombygninger samt reparation og vedligeholdelse af egen bolig. Investeringerne i ombygninger og hovedreparation faldt lidt tilbage i Kapacitetspresset i bygge- og anlægssektoren med en stor mangel på ledige håndværkere har betydet, at 16

18 en del af efterspørgslen på privat reparation og vedligeholdelse af egen bolig er veget til fordel for nybyggeriet. De sidste par års mange ejendomshandler betyder også, at der stadig er mange nye boligejere med lyst til at tilpasse boligen efter egne ønsker. Derfor er der stadig en betydelig umættet efterspørgsel efter ombygninger og hovedreparationer, og selv om huspriserne ikke stiger med samme fart som tidligere, har de danske boligejere stadig en betydelig friværdi, som kan belånes til investeringer i egen bolig. Boligejernes gennemsnitlige friværdi ca. 1 mio. kr. pr. ejerbolig, men de stigende renter gør det dyrere at tage lån i friværdien. Ifølge Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) har hver femte husstand i marts 2007 gennemført større til- og ombygninger i løbet af det seneste års tid. En tilsvarende andel af husstandene havde i marts 2007 planer om større til- og ombygninger i løbet af de næste 12 måneder. Nyt køkken og bad er mest udbredt blandt nye til- og ombygninger. Parcelhusejerne bruger i gennemsnit flest penge på vedligeholdelse og reparation af egen bolig. De stigende renter og opbremsningen i ejendomspriserne har en dæmpende virkning på investeringerne i ombygning og hovedreparationer, da det bliver dyrere at optage lån i egen bolig. Omvendt bidrager den gode beskæftigelsessituation samt den gun- Hovedreparation og vedligeholdelse Korrigeret for sæsonudsving, årsniveau Mia. kr. kædede 2000-priser Hovedreparation af erhvervsbygninger Hovedreparation boliger Almindelig vedligholdelse af bygninger Hovedreparation af offentlige bygninger Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri 17

19 stige reallønsudvikling og udsigten til kommende skattelettelser til at give husholdningerne fortsat øgede forbrugsmuligheder i takt med, at de disponible indkomster stiger. Modsat nybyggeriet ventes investeringerne i ombygning og hovedreparation af boligen at stige i løbet af prognoseperioden. En stor del af efterspørgslen er stadig ikke blevet tilfredsstillet, hvilket kombineret med stigende disponible indkomster fortsat vil sikre vækst i investeringerne i ombygninger og hovedreparation. Boligejerne forventes at holde et fortsat højt investeringsniveau i ombygninger samt reparation og vedligeholdelse i løbet af prognoseperioden med en vækst på 5 pct. i 2007 og ca. 1,5 pct. årligt i 2008 og Anlægsarbejde De samlede anlægsinvesteringer har i de sidste 3 år ligger på ca. 20 mia. kr. om året målt i 2000-priser. Det forholdsvis lave investeringsniveau skal ses på baggrund af en længere periode med store anlægsprojekter som Storebælts- og Øresundsbroen samt anlæggelsen af metroen i København. På baggrund af presset på dansk økonomi i almindelighed og byggeog anlægssektoren i særdeleshed bør regeringen udskyde større offentlige anlægsprojekter til senere i konjunkturforløbet. Anlægsinvesteringer Sæsonkorrigeret Mia. kr., kædede 2000-priser Offentlige ikke-erhvervsmæssige anlægsinvesteringer Private anlægsinvesteringer Offentlige erhvervsmæssige anlægsinvesteringer Kilde: Danmarks Statistik 18

20 I finanslovsaftalen for 2007 blev der indgået en aftale på trafikområdet, der udløser investeringer for 9 mia. kr. i bane- og vejområdet. Projekterne vil blive udført i perioden fra 2007 til Aftalen indeholder også en principbeslutning om, at de danske jernbaners signalanlæg skal udskiftes senest i I 2009 forventes anlægsarbejdet i forbindelse med udvidelsen af Københavns metro med en cityring så småt at begynde. Udvidelsen af metroen forventes at koste ca. 15 mia. kr. (2005- priser) og vil først stå færdig i år Byggeriet af broen over Femern Bælt ventes først påbegyndt i Den færdige bro ventes at koste mia. kr. frem mod den forventede åbning i De samlede anlægsinvesteringer vil være nogenlunde uændrede på ca. 20 mia. kr. i 2007 og 2008, da der ikke er planlagt større anlægsprojekter. I 2009 stiger anlægsinvesteringerne til et stykke over 22 mia. kr. i takt med, at anlægsarbejdet med metroen forventes påbegyndt kombineret med udmøntningen af nogle af midlerne fra regeringens kvalitetsfond. 19

21 Byggekonjunkturer i Europa Gode udsigter for den danske eksport af byggematerialer. Byggekonjunkturerne i Europa er på det højeste niveau i mere end 15 år. Det er gode år for byggeriet i Sverige og Norge, mens der også er tegn på fremgang i Tyskland og Storbritannien. Situationen på ByggematerialeBranchens største eksportmarkeder lover godt for den danske eksport af byggematerialer. Byggekonjunkturerne i Europa er blevet styrket markant siden 2003, og den sammenvejede konjunkturindikator for den europæiske byggeaktivitet er på det højeste niveau i mere end 15 år. Det har været nogle rigtig gode år for byggeriet både i Sverige og Norge, og i løbet af prognoseperioden forventes aktiviteten fortsat at ligge på et meget højt niveau. I Tyskland og Storbritannien er der tegn på begyndende fremgang i bygge- og anlægsaktiviteten. Højkonjunkturen i den europæiske byggebranche overgår perioden fra 1999 til En periode med en lempelig pengepolitik som følge af den økonomiske situation i euroområdet har medført lave renter, hvilket har øget investeringerne i både nybyggeri og hovedreparation af boligmassen. Den europæiske centralbank har i den seneste periode hævet renten flere gange, men samtidig er den europæiske økonomi i fremgang med stigende Konjunkturindikator for europæisk byggeaktivitet Korrigeret for sæsonudsving, 3 måneders glidende gennemsnit Nettotal (pct.) Historisk gennemsnit Sammenvejn. af konjunkturindikatorerne på Danmarks vigtigste eksportmarkeder for byggemat Sammenvejn. af konjunkturindikatorerne på Danmarks vigtigste eksportmarkeder for byggemat. Kilde: Eurostat og Dansk Industri 20

22 økonomisk vækst og faldende ledighed. En sammenvejning af EU-kommissionens skøn for bygge- og anlægsinvesteringerne i de europæiske lande tyder på en samlet vækst på 4,7 pct. i 2007 og 2,5 pct. i Handel med byggematerialer Den danske handel med byggematerialer er steget betydeligt i løbet at de seneste par år. Importen af byggematerialer er specielt steget markant, drevet af en stor indenlandsk efterspørgsel med kraftig vækst i den indenlandske bygge- og anlægssektor. Importen kommer i stigende grad fra nye markeder som Polen, Baltikum og Kina. Eksporten af byggematerialer er primært koncentreret til nærmarkederne tæt på Danmark. I 2006 blev over halvdelen af eksporten af byggematerialer solgt på markederne i Tyskland, Sverige, Storbritannien og Norge. I første halvår af 2007 er eksporten steget med næsten 13 pct. i forhold til samme periode sidste år, hvoraf eksporten til de store markeder tæt på Danmark har udviklet sig svagest. De nye EU-lande i Østeuropa fylder mere og mere i den danske eksport af byggematerialer. Polen købte danske byggematerialer for næsten 1,4 mia. kr. i 2006, hvilket er mere end USA. Importen af byggematerialer er steget kraftigt i løbet af de seneste par år, og i løbet af den seneste 12-måneders Handel med byggematerialer 12 måneders sum 45 Mia. kr Eksport Import Kilde: Danmarks Statistik (BEC-nomenklatur) 21

23 Eksport af byggematerialer Januar juni År til dato Pct. vækst ifht. samme periode året Mio. kr Mio. kr. før Tyskland ,2 Euro-området ,6 Sverige ,9 Storbritannien ,1 EU10 (nye medlemslande) ,7 EU ,9 Norge ,0 USA ,0 Øvrige ,2 Byggeeksport i alt ,8 Kilde: Danmarks Statistik periode importerede Danmark byggematerialer for 45 mia. kr. De importerede byggematerialer kommer primært fra Tyskland og Sverige, som i 2006 leverede byggematerialer for næsten 19 mia. kr. til det danske marked. Importen fra nye lande som Polen, Kina og Baltikum udgør en stigende andel af den danske import. Importen af byggematerialer fra de nye EU-lande er i kraftig vækst i 2006 voksede importen fra disse lande med mere end 45 pct., og tallene fra første halvår af 2007 tyder på, at importen bliver på mere end 5 mia. kr. i Mere end halvdelen af importen fra de nye EU-lande kommer fra Polen, som er den tredjestørste leverandør til det danske marked. Kina er den største leverandør af byggematerialer fra gruppen af øvrige lande. Importen af byggematerialer fra Kina udgjorde 1,8 mia. kr. i 2006, og dermed er Kina den syvendestørste leverandør til den danske bygge- og anlægssektor. De seneste par års stærke vækst inden for byggeriet har medført en markant øget import og et underskud på handlen med byggematerialer. Tyskland Der er ved at komme gang i tysk økonomi efter en længere periode med lav vækst. I 2007 og 2008 ventes tysk økonomi at vokse med ca. 2,5 pct. årligt, hvor eksporten er den primære vækstmotor. Ledigheden ventes at falde til 8 pct. Når fremgangen i tysk økonomi forplanter sig til de private husholdninger der har haft en svag indkomstud- 22

24 Import af byggematerialer Januar juni År til dato Pct. vækst ifht. samme periode året Mio. kr Mio. kr. før Tyskland ,8 Euro-området ,6 Sverige ,5 Storbritannien ,3 EU10 (nye medlemslande) ,9 EU ,4 Norge ,9 USA ,4 Øvrige ,3 Byggeimport i alt ,0 Kilde: Danmarks Statistik vikling i løbet af de seneste år er der forhåbninger om, at der kan komme gang i det private boligbyggeri, hvilket vil forstærke fremgangen i den tyske bygge- og anlægssektor. Efter mere end 10 års uafbrudt nedgang i den tyske bygge- og anlægssektor er der siden starten af 2006 for første gang i en længere årrække sikre tegn på fremgang. Der er dog tale om vækst fra et lavt udgangsniveau. De samlede bygge- og anlægsinvesteringer voksede i 2006 med 5,4 procent. For 2007 ventes en vækst på ca. 3,5 procent for at aftage til ca. 0,5 procent i Erhvervstilliden i den tyske byggeog anlægssektor har siden årsskiftet taget et dyk, men er på det højeste i mere end 10 år. Eksporten af byggematerialer til Tyskland har været stigende siden 2004 til trods for, at den tyske byggeaktivitet først nu er på vej frem. Tyskland aftager danske byggematerialer for mere end 8 mia. kr. og er det største eksportmarked. Fremgangen i byggeaktiviteten vil medføre en styrkelse af den danske eksport af byggematerialer til Tyskland. Sverige Svensk økonomi er i fremgang, og væksten er bredt funderet i privatforbrug, investeringer og eksport. Stigende beskæftigelse og skattenedsættelser bidrager til en økonomisk udvikling, hvor husholdningernes disponible indkomst er meget stærk. Husholdningernes sunde økonomi øger efterspørgslen 23

25 efter nybyggeri samt reparation og vedligeholdelse af boligen. I løbet af de seneste tre år er de svenske boliginvesteringer steget med ca. 15 procent om året. I 2007 ventes væksten i boliginvesteringerne at aftage til 6,5 procent for at aftage yderligere til en vækst på 2,5 procent i Den svenske bygge- og anlægssektor er således inde i en periode med meget høj aktivitet på trods af stigende renter. Nedsættelsen af ejendoms- og indkomstskatterne er med til at fastholde et højt aktivitetsniveau i den svenske bygge- og anlægssektor. Mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren er stadig en væsentlig kapacitetsbegrænsning, der kan holde aktiviteten nede. Optimismen i den svenske byggeog anlægssektor er pt. på det højeste niveau siden første måling fra januar Ikke siden starten af 1990 erne er der blevet påbegyndt så mange boliger som i de seneste par år. I 2006 blev der påbegyndt nye boliger, hvilket er den største påbegyndelsesaktivitet siden I 2007 forventes påbegyndelsesaktiviteten af nye boliger at aftage til nye boliger for derefter at stige til påbegyndte boliger i Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Med en eksportværdi op mod 5 mia. kr. årligt aftager svenskerne mere end 12 procent af den samlede danske eksport af byggematerialer. På trods af en markant fremgang i den svenske bygge- og anlægssektor har de danske producenter af byggematerialer ikke formået at øge eksporten til Sverige forholdsmæssigt mere end til de øvrige markeder. På importsiden er Sverige den næststørste leverandør af byggematerialer til Danmark. Sverige er den største leverandør af tømmer, f.eks. importerede Danmark for næsten 3 mia. kr. af bearbejdet tømmer fra svenske producenter i Storbritannien Den britiske bygge- og anlægssektor er ved at komme på fode igen, men en lav forbrugertillid og et fortsat trægt ejendomsmarked er med til at lægge en dæmper på både nybyggeri samt reparation og vedligeholdelse inden for det private boligbyggeri. Aktiviteten på boligmarkedet påvirkes negativt af stigende renter og en aftagende indkomstfremgang. Investeringerne i boligbyggeri ventes at flade ud mod udgangen af Regeringen kæmper med at imødegå sit mål om nye sociale boliger, foreløbig er der kun opført sociale boliger. Det samlede byggeri af nye boliger ventes at vokse med 2,6 pct. i 2007, 0,1 pct. i 2008 og derefter tiltage til en vækst på 3,2 pct. i Investeringerne i reparation og vedligeholdelse vil udvikle sig svagt med 0-2 pct. om året. Industribyggeriet er ramt af dårligere tider, mens opførelsen af kontor- og 24

26 forretningslokaler er i kraftig vækst. Byggeriet som følge af afholdelse af De Olympiske Lege i London i 2012 forventes at bidrage til den samlede vækst fra 2008 og frem. Siden 2002 har investeringerne i infrastrukturen været faldende, men fra 2007 og frem ventes investeringerne at tiltage. Væksten kommer hovedsagligt fra energi- og vandforsyning. Der ventes også øgede investeringer i jernbanenettet fra Der ventes en vækst for den samlede bygge- og anlægssektor på 3,1 pct. i 2007, men væksten ventes at aftage til 1,8 pct. i 2008 og derefter stige til 3,1 pct. i Det er i høj grad byggeriet af kontorer og forretningslokaler samt fra 2008 investeringer i infrastrukturen, der ventes at blive motoren for væksten i de kommende 3 år. I de seneste par år har den lave aktivitet medført, at eksporten til Storbritannien ikke har udviklet sig i samme tempo som til de øvrige markeder. I 2006 eksporterede danske virksomheder byggematerialer til en samlet værdi af 3,6 mia. kr. til Storbritannien. Vinduer og glasdøre er den største eksportvare til Storbritannien. Norge Norsk økonomi har været inde i et solidt opsving siden midten af Den indenlandske efterspørgsel er meget stærk. Stigende indkomster og lave renter stimulerer det private forbrug. Fremgangen i norsk økonomi er alene skabt af stigningen i den indenlandske efterspørgsel, men olieindtægterne betyder, at der er betydelige overskud på både statsfinanserne og på betalingsbalancen. Boliginvesteringerne i Norge ligger på et meget højt niveau efter flere år med høj vækst. Boliginvesteringerne steg i 2006 med 6,5 pct. mod en stigning på 14,5 pct. i 2005 og 16,3 pct. i I 2006 blev der påbegyndt boliger. Dette svarer til en stigning på 3,6 pct. fra året før. Påbegyndelsesaktiviteten af nye boliger har været stigende i løbet af de seneste kvartaler. Fra januar til maj blev der således påbegyndt 6,6 pct. flere boliger end i samme periode året før. Sammen med stigende realindkomster tyder dette på, at boliginvesteringerne vil holde sig på det høje niveau i løbet af prognoseperioden på trods af stigende renter. Statistisk Sentralbyrå vurderer, at boliginvesteringerne vil vokse med 5,3 procent i 2007 og ca. 1,5 procent i 2008 og I løbet af de seneste 12 måneder eksporterede de danske producenter af byggematerialer til Norge for mere end 3 mia. kr. Eksporten til Norge består primært af varer af jern og stål, herunder en stor mængder rør mv., der anvendes til olie- og gasledninger. Østeuropa Landene i Østeuropa er generelt præget af høj økonomisk vækst, hvilket 25

27 Dansk handel med byggematerialer til og fra Østeuropa 12 måneders sum Mia. kr Import Eksport Kilde: Danmarks Statistik forventes at fortsætte i de kommende år. Bygge- og anlægssektoren er også præget af den økonomiske fremgang. I Polen forventes de samlede byggeog anlægsinvesteringer at stige med hhv. 18 og 14 pct. i 2007 og Og i Tjekkiet forventes årlige vækstrater på 8-9 pct. i de kommende år. Samme høje vækstrater gør sig gældende i en række andre østeuropæiske lande. De nye EU-lande i Østeuropa fylder mere og mere i den danske eksport af byggematerialer. Andelen af den danske eksport af byggematerialer, der bliver solgt på de østeuropæiske markeder, var i 2006 på 7,1 pct. I Østeuropa er Polen det største marked for danske byggematerialer. Selv om eksporten til Østeuropa får en større og større betydning for den samlede afsætning i udlandet, er det primært på importsiden, at Østeuropa er i markant fremdrift. Med en import af polske byggematerialer for 2,7 mia. kr. i 2006 er Polen den tredjestørste leverandør til det danske marked, mens de tre baltiske lande tilsammen kommer ind på en samlet 10.-plads med en eksport for 1,3 mia. kr. til Danmark. 26

28

29