Generationsskifte i personligt drevne virksomheder

Transkript

1 Aalborg Universitet Cand. Merc. Aud. Speciale foråret 2012 Generationsskifte i personligt drevne virksomheder Udarbejdet af Martin Skovgaard Sørensen Vejleder Henrik Vestergaard Andersen Afleveret den 6. marts

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Uddybning Problemformulering Afgrænsning Metodevalg Overvejelser vedrørende et generationsskifte Planlægning Hvornår skal generationsskiftet ske? Skal virksomheden tilpasses? Hvem skal overtage virksomheden? Delkonklusion Succession i personligt drevne virksomheder Den successionsberettigede personkreds Ejendomme Virksomhedsbegrebet Skattemæssig virkning Konto for opsparet overskud og kapitalafkastsordningen Krav for at opnå succession Finansiering Etablerings eller iværksætterkonto Gaver Passivpost Henstand med betaling

3 4 Generationsskiftemodeller i personligt regi Beskattet overdragelse Goodwill værdiansættelse af goodwill Beregning efter andre metoder Beskatning af fortjeneste ved afståelse af goodwill Ejendom Driftsmidler Øvrige aktiver Gæld Opsparet overskud Eksempler på generationsskifte af personligt drevne virksomheder Generationsskifte uden succession og uden gave Generationsskifte med succession og uden gave Generationsskifte uden succession og med gave Generationsskifte med succession og med gave Delkonklusion Pension Eksempel Konklusion Litteraturliste Figurliste Bilag 1 Virksomhedsbeskrivelse Bilag 2 Tilbagediskontering

4 1. Indledning Dette projekt vil omhandle generationsskifte i personligt drevne virksomheder. Grunden til at dette emne er relevant er, at mange virksomheder inden for de næste år vil stå over for et generationsskifte. Samtidig vil det være en stor udfordring for virksomhederne at gøre dette, idet der er mange ting, der skal overvejes for at gøre det ordentligt. Samtidig kan der være forskellige hensyn der skal tages i forhold til de forskellige grupperinger ved generationsskiftet. Herunder hvorvidt den overdragende part skal sørge for at maksimere sit salgsprovenu, på bekostning af alt andet, eller om det vil være fordelagtigt at give den nye generation nogle fordele, så denne generation har nemmere ved at føre virksomheden videre. Dette skal også ses i forhold til, at den overdragende generation kan have investeret meget tid i virksomheden og derfor gerne vil se sit livsværk blomstre. I forhold til disse hensyn, er det derfor vigtigt at finde ud af hvilke muligheder der er for at lave generationsskifte. Herunder er det specielt vigtigt hvad der er tilladt i forhold til skat, og på hvilken måde generationsskiftet kan skrues sammen, for at give den mindst mulige skattebyrde. det vil i samme omgang være vigtigt for overdrageren at finde ud af, hvordan denne person kan få de midler der kommer ud af generationsskiftet, til at dække personens alderdom. Dette skyldes at mange ejere af små virksomheder, har anvendt disse virksomheder som deres pensionsopsparing, og derfor ikke har noget ved siden af. Dette gør det relevant at se på, hvordan pengene kan komme ud af generationsskiftet, uden at sende dem alle videre til skattevæsnet. 1.1 Uddybning Et generationsskifte i dette projekt, skal ses som en virksomhed der skifter ejer, enten med hele virksomheden her og nu, eller som en løbende overgang, med adskillige transaktioner. 4

5 Den nye generation behøver ikke nødvendigvis at være beslægtet med den nuværende ejer, men kan også benytte successions reglerne ved bare at være en nær medarbejder. Begrebet nær medarbejder samt slægtninge bliver defineret senere i projektet. Inden generationsskiftet påbegyndes, vil det være nødvendigt at lave nogle overvejelser om, hvordan overdrageren/sælgeren, herefter overdrageren, vil være stillet efter generationsskiftet. Dette er specielt relevant i forhold til hvor meget af virksomheden der kan gives som gave, eller måske kan diskuteres med en tredjepart eller en nær medarbejder i en prisaftale. Dette skal også ses i forhold til, at den gamle ejer kan have en speciel interesse i at se virksomheden klare sig godt efterfølgende, idet ejeren har investeret meget tid i virksomheden i forhold til bare at få flest mulige penge ud af generationsskiftet. 1.2 Problemformulering Baseret på ovenstående har jeg valgt følgende hovedspørgsmål i dette projekt. Generationsskifte af den personligt drevne virksomhed i forhold til kildeskattelovens 33 C, herunder fordele og ulemper ved skattemæssig succession 1.3 Afgrænsning Der vil i dette speciale stort set ikke blive set på, hvilke muligheder virksomheden vil have hvis den konverterer til et selskab. Herunder vil alle andre virksomhedstyper end personligt ejede selskaber også blive udelukket. Reglerne for dødsboer vil ikke blive brugt, idet det antages at generationsskiftet bliver foretaget mens overdrageren stadig er i live. Projektet vil også kun fokusere på de grupper der har mulighed for at benytte successionsreglerne, hvilket udelukker tredjeparter. 5

6 1.4 Metodevalg Projektet vil blive struktureret med afsnit i forhold til ovenstående hovedspørgsmål, der vil resultere i analyser af problemstillingerne og afsluttes med en delkonklusion. Hele projektet vil blive afsluttet med en endelig konklusion, der vil samle alle trådene op igennem projektet. Under hvert afsnit vil der først blive lagt vægt på de teoretiske muligheder inden for de juridiske rammer, hvorefter det hele vil blive lagt over på en fiktiv virksomhed. Der vil blive udarbejdet et konkret eksempel på en virksomhed, der vil blive brugt igennem projektet, i de forskellige situationer. Første vil de blødere dele af et generationsskifte blive gennemgået. Hermed menes de indledende overvejelser, der ikke nødvendigvis kan argumenteres for i forhold til regnskabet. Men i stedet har noget at gøre med overdragerens ønsker, og muligvis ønskerne for overtageren. Dernæst vil jeg se på de regnskabsmæssige aspekter af generationsskiftet. Dette vi blive gjort med forskellige eksempler, efterfulgt af casen med en fiktiv virksomhed der bliver regnet igennem. Figur 1 Projekt oversigt Indledning Bløde betragtninger Økonomiske hensyn Med succession Uden succession Konklusion 6

7 2. Overvejelser vedrørende et generationsskifte Overordnet set, kan et generationsskifte ses fra tre forskellige synspunkter, der er overdrageren, overtageren og virksomheden. Figur 2 Interesserede parter Overdrager Overtager Virksomhed Hver af de tre grupper, kan have forskellige ønsker med hensyn til generationsskiftet. For eksempel kan overdrageren have ønsket om at maksimere sin udbetaling, på bekostning af alt andet. Samtidig kan overtageren have problemer med at finansiere en løsning, hvor overdrageren kun fokuserer på at maksimere udbytte. Dette kan også være et problem for virksomheden, idet denne ikke nødvendigvis kan forrente den høje overdragelsespris, og derfor risikerer at gå konkurs. Derfor kan det være nødvendigt for parterne at gå på kompromis med hvad de ønsker mest, og i stedet samarbejde om at finde den optimale løsning for alle parter. Det er her skatteretten også kommer til at spille en rolle, idet der gives mulighed for succession, der udskyder skatten ved generationsskiftet og derved kan gøre generationsskiftet billigere. Inden generationsskiftet påbegyndes, vil det være vigtigt at have alle de indledende detaljer på plads omkring hvordan overdrageren gerne vil have det til at se ud efterfølgende. Herunder vil det være relevant for overdrageren at vurdere, i hvilken grad vedkommende er villig til at gå ned i pris for at se virksomheden fortsætte som den tidligere har kørt, det vil sige i overdragerens billede. Eller om det er vigtigere at få alle pengene ud af virksomheden. Det vil også være en overvejelse, hvilke personer der en tilgængelige som potentielle overtagere, herunder de personer der falder ind under succession, såsom slægtninge, i nedad/sidegående retning, eller nære medarbejdere, der har været i virksomheden i mange år og derfor ved hvad overdrageren ville have gjort. 7

8 Ovenstående er meget subjektive vurderinger fra sag til sag, og det vil være svært at sige noget generelt omkring dette, da hver overdrager vil have forskellige ønsker, samt forskellige potentielle overtagere. 2.1 Planlægning Det kan være svært at planlægge det perfekte generationsskifte, i et sådant omfang at det vil tilgodese alle de involverede parter. Det er derfor vigtigt at få startet overvejningsprocessen i god tid, så der vil være tid til at gennemgå alle de vigtige områder. Følgende områder er ting der altid skal gennemgås i forbindelse med et generationsskifte 1 1. Hvornår skal generationsskiftet ske? 2. Skal virksomheden tilpasses? 3. Hvem skal overtage virksomheden? 4. Hvad er virksomheden værd? 5. Hvordan finansieres generationsskiftet? 6. Hvordan ser fremtiden ud? 7. Kan generationsskiftet optimeres med hensyn til skatter m.v.? De tre første er mere bløde emner, der skal diskuteres med hver overdrager, og vil varierer meget fra sag til sag. Disse tre punkter vil blive gennemgået i dette kapitel. De resterende fire emner er af en mere teknisk karakter, og er derfor nemmere at generalisere. Det er de sidste fire punkter der vil være omdrejningspunktet for projektet Hvornår skal generationsskiftet ske? Det vil i forhold til dette spørgsmål, være specielt vigtigt at få overvejelserne startet i god tid. Dette skyldes at et generationsskifte altid vil finde sted hvis overdrageren dør. Dette vil 1 Brandt og Sigtsten Pedersen, Generationsskifte. Side 5 8

9 forårsage at generationsskiftet vil blive foretaget i forbindelse med et dødsbo, hvilket nemt kan blive noget rod i forhold til flere arvinger, samtidig med en presset periode. Så hvis overdrageren vil have indflydelse på hvem der overtager virksomheden, uden at gøre det i et testamente, vil det være nødvendigt at foretage generationsskiftet i levende live. Det kan også være nødvendigt at vurdere hvor virksomheden er i sin livscyklus 2 Figur 3 Virksomhedens livscyklus Ovenstående viser en virksomheds liv inddelt i alder og udvikling. Sammenholdt med et generationsskifte, vil det være vigtigt at have med i overvejelserne hvorhenne virksomheden er i denne cyklus. For eksempel kan det have en hvis forbindelse til virksomhedens fremtidige vækst, hvis virksomheden har passeret modningsstadiet. Dette kan medføre at virksomheden skal forny sig, hvilket kan gøres ved at generationsskifte, men det giver dog også ekstra risici, idet der bliver overtaget med en tendens til faldende indtægter. Risikoen ved ikke at overveje dette er, at den nye ejer kommer ind i virksomheden uden at vide hvordan personen skal forberede sig på fremtiden. Dette vil specielt være vigtigt i mindre virksomheder, hvor det muligvis kun var overdrageren der vidste noget om de generelle tendenser for virksomheden. 2 Deloitte. Generationsskiftebog side 14 9

10 2.1.2 Skal virksomheden tilpasses? Herunder er det, ligesom ved ovenstående, vigtigt at se på ledelsen, herunder om den nye leder er klar til at overtage virksomheden. Herigennem kan det være nødvendigt at splitte virksomheden op, for enten at optræne en ny leder, eller for at reducere risikoen for den nye leder. Det vil for overdrageren også være nødvendigt at gøre sig yderligere overvejelser om, hvorvidt personen er klar til at overdrage virksomheden, og herigennem hvilken rolle personen vil spille efter overdragelsen. Det vil også være vigtigt at komme med en detaljeret forretningsplan, for at visualisere virksomhedens fremtidige muligheder. Dette vil specielt være vigtigt i mindre virksomheder, da det her vil være en person der sidder på alt hvad der har med virksomhedsudvikling at gøre. Dette gør at overtageren vil have svært ved at danne sig et overblik over virksomheden uden overdragerens ekspertise Hvem skal overtage virksomheden? Her skal der identificeres potentielle overtagere. Det kan være slægtninge, nære medarbejdere eller nogle helt tredje. Her er det vigtigt at de overvejelser der tidligere er gjort, bliver brugt til at vurdere kandidaterne. For eksempel er det muligt at det er overdragerens ønske at sønnen skal overtage virksomheden, men ved nærmere undersøgelse vil personen ikke passe til virksomhedens behov. Her kan det være nødvendigt at se ud over førstevalget, og se på om virksomheden måske ville have bedre overlevelsesmuligheder, hvis der blev involveret en tredjepart, Der er blevet lavet nogle forskellige punkter der kan anvendes til at vurdere potentielle overtagere: 3 Vise evne til at forstå virksomhedens situation og problematik. Kan tolke ledelsesopgaver, der er konsekvens heraf. 3 3 Deloitte. Generationsskiftebog side 16 10

11 Kan omsætte ledelsesopgaver til både en kortsigtet og langsigtet handlingsplan med mål og midler. Kan skabe tillid og respekt over for omverdenen, finansieringskilder, kunder og leverandører. Kan kommunikere forståeligt og åbent. Kan afstemme sine ideer internt i relation til kapitalejere, medarbejdere, og eksternt i relation til kreditinstitutter, kunder og leverandører. Kan demonstrere sine personlige synspunkter og engagement, Kan motivere og udvikle medarbejdere. Ovenstående emner skal diskuteres i forhold til de potentielle overtagere, både for at finde styrker, men også for at finde ud af hvor overtageren kan have nogle svagheder, der måske skal opvejes af en mellemleder, eller trænes. Det kan også være et problem at finde ud af hvor overdrageren passe ind i den nye virksomhed, hvis personen overhovedet skal være med. Dette kan også ses i forhold til følgende figur: 4 Figur 4 Overdragertyper 4 4 Deloitte. Generationsskiftebog side 17 11

12 Ovenstående viser problematikken, i at oplære kompetencer ved den nye leder, idet 15 % af overdragerne, direkte skal tvinges ud af virksomheden, hvilket gør det besværligt a, at få overdraget meget af den viden de sidder inde med. De 70 % der benævnes, konger, kan også være problematiske, idet generationsskiftet let bliver udsat. Det vil dog være muligt at få oplært nye ledere, idet kongen vil være meget investeret i virksomheden, og derfor også i oplæringen af sin efterfølger. Ambassadørerne, kan være nemmere at have med at gøre i forbindelse med et generationsskifte. Dette skyldes, at de, selv efter de har forladt virksomheden, er villige til at hjælpe med oplæring af overtageren, samtidig med at de vil videregive den viden de har. De vil dog stadig være en omkostning for firmaet, idet de ikke helt er væk. Det kan dog også være problematisk, hvis den nye leder ikke kan få nok plads til selv at lave de ændringer af virksomheden, der er behov for hvis virksomheden skal klare sig. Guvernørerne, er også villige til at foretage et generationsskifte, men der skal bruges mere tid på de indledende faser, idet det vil være problematisk, at hente deres kompetencer ud af dem, idet de forlader virksomheden. 2.2 Delkonklusion Ud fra ovenstående, kan det ses at der er mange forskellige overvejelser der skal gøres, inden man ser på det økonomiske ved generationsskiftet. Herunder er det specielt vigtigt at finde den optimale overtager. Dette skal ses i forhold til, at det skal være en person den gamle overdrager, kan arbejde lidt sammen med, i forhold til at videreføre tidligere erfaringer og sørge for at kunderne bliver ved virksomheden. samtidig skal overtageren også være en person der er i stand til at varetage virksomhedens interesser, og ud fra disse generere et overskud. 12

13 3. Succession i personligt drevne virksomheder. Dette emne vil omhandle de mere tekniske aspekter ved et generationsskifte. Dette involverer, værdiansættelse af virksomheden. Finansiering af generationsskiftet, fremtidsudsigterne samt optimering i forhold til skatter. Retten til succession er grundlagt i kildeskattelovens(ksl) 33 C. For at kunne benytte reglerne i KSL 5, skal både overdrager og erhverver være omfattet af KSL 1 eller 2 vedrørende skattepligt til Danmark. Ifølge 1 vil det betyde personer med bopæl i Danmark, eller personer der opholder sig der mindst seks måneder om året. 1 omfatter derudover personer der arbejder om bord på skibe, der er tilknyttet Danmark. Til sidst, er der efter 1 også skattepligt til Danmark, hvis personen er udsendt af den danske stat, såsom ambassadører eller lignende. Samtidig vil udsendtes børn og ægtefæller også være omfattet efter 1 stk. 4, for børnene gælder det kun til de er 18 år gamle, for både ægtefæller og børn kan de undgå dansk skattepligt, hvis de er tilknyttet et andet land. Efter KSL 2 kan personen også være delvist skattepligtige til den danske stat, hvilket kan gøre det muligt at benytte reglerne i KSL 33 C, så længe den delvise beskatning har tilknytning til det der skal succederes i. Det kan for eksempel ske efter KSL 2, hvis det er en person der er bosat i Tyskland, men har en dansk virksomhed. Denne danske virksomhed skal så dog yderligere overføres til en person der falder indenfor de juridiske rammer for generationsskifte. Tyskland Danmark Overdrager i Tyskland Dansk virksomhed Dansk overtager Figur 5 Udenlandsk overdrager 5 Kildeskattelovens

14 3.1 Den successionsberettigede personkreds Ifølge KSL 33 C, er gruppen af personer der har mulighed for succession beskrevet som følgende: Børn og børnebørn Søskende, søskendes børn og søskendes børnebørn Samlevende Adoptivbørn og stedbørn Nære medarbejdere Alle ovenstående grupper har fuld mulighed for at bruge successionsreglerne efter KSL 33 C, men der er dog nogle andre karakteristika der skal uddybes. Børn og børnebørn er de mest simple at overdrage en virksomhed til, idet de har fordelagtige gaveregler i henhold til boafgiftsloven(bal) 22. Herigennem kan børn og børnebørn frit modtage kr. (2011 satser). Samtidig kan de ifølge BOL 23 modtage gaver til 15 % beskatning, i modsætning til at det skal medregnes som personlig indtægt. De 15 % gaveafgift beregnes efter at der er fratrukket de Kr. og der kan gives en ubegrænset gave. Gavebegrebet vil jeg komme nærmere ind på senere. Søskende og deres afkom, har ikke samme fordelagtige rettigheder som egne børn ifølge BAL, hvilket gør at de nærmere skal sidestilles med udenforstående personer, i forhold til nære familiemedlemmer. Dette vil sige, at de ikke har mulighed for at få fradrag for gaver, eller for at anvende den lave sats på 15 % afgift men i stedet skal betale normal indkomstskat af gaven. I begge ovenstående tilfælde, bliver både adoptivbørn og stedbørn, ifølge KSL 33 C, sidestilles med naturlige børn, og har derfor samme rettigheder i forhold til succession. Grupperne har også samme rettigheder i BAL 22, hvilket igen giver dem samme rettigheder med hensyn til gaver. 14

15 Samlevende er også lidt specielle, idet der er mulighed for at samme mængde gaver som til børn og børnebørn, så længe reglerne i BAL 22 D er overholdt. Ifølge denne regel, skal personerne have boet sammen i de sidste to år inden modtagelsen af gaven. Eller tidligere have haft fælles bopæl med hinanden i mindst to år, men hvor bofællesskabet er blevet afbrudt af institutionsanbringelse, herunder anbringelse i en ældrebolig. Nære medarbejdere 6 har mulighed for at succedere i virksomheden, så længe de overholder kravene i KSL 22 C stk. 12. Dette medfører, at de skal have været fuldtidsbeskæftiget i virksomheden i mindst tre ud af de sidste fem år. Dette bliver målt i forhold til den ansattes fem seneste indkomstår, hvilket også gør, at overdragelsesåret ikke bliver medregnet. Kravet om fuldtidsbeskæftigelse, bliver bestemt i forhold til den ansattes ATP indbetalinger, hvis disse er til stede. Er det ikke muligt at finde ATP indbetalinger, vil det være muligt at bestemme fuldtidsbeskæftigelse i forhold til arbejdstid. Der kan være et yderligere problem ved succession til nære medarbejdere ved koncernselskaber. Dette skyldes at medarbejderen skal have været ansat i den virksomhed der succederes, og kan derfor ikke succedere i andre grene af koncernen. Det er endvidere muligt for medarbejdere at succedere i en andel af virksomhed senest fem år efter sidste erhvervelse. Dette gør det muligt at lave glidende overgang af en virksomhed til nære medarbejdere. Idet der uden denne regel kunne opstå et problem i form af at medarbejderen ikke længere er ansat i samme virksomhed efter første del af successionen. Muligheden for medarbejdersuccession blev indført ved Lov nr. 394 af 6/ Begrundelsen for at indføre det var, at en optimale person til at videreføre virksomheden ikke nødvendigvis var den nære familie, men kunne også være en nær medarbejder. Begrundelsen for at det kun skal være tre ud af fem år, og ikke uafbrudt, er at det skal være muligt for medarbejderen at succedere selvom vedkommende har været nødsaget til at tage barsel, udannelse eller andet kortere fravær fra virksomheden. 6 Bille, Skattemæssig Succession, side

16 3.1 Ejendomme Ejendomsavance kan ifølge KSL 33 C stk. 1, kun overdrages hvis det hører ind under ejendomsavancebeskatningsloven. Hvis mere end 50 % af ejendommen bruges til erhvervsmæssige formål, er det dog hele ejendommen der kan overdrages, efter reglerne i KSL 33 C stk og 14. for at opgøre om 50 % af ejendommens værdi tillægges erhvervsmæssig drift, bruges en ejendomsværdimæssig fordeling mellem erhverv og beboelse. 3.2 Virksomhedsbegrebet 7 For at en virksomhed kan succederes, kræves det at virksomheden er klassificeret som en virksomhed. I henhold til KSL 33. C er der ikke nogen direkte definition af hvad en virksomhed er, hvilket gør det nødvendigt at lede efter en mere generel definition andetsteds. Der er ikke nogen klar definition af en virksomhed i skatteloven, men der er dog en indikator herpå i cirkulære nr. 129 af 4. juli Kravene heri er også nævnt i ligningsvejledningen; erhvervsdrivende under afsnit E.A.4.1. Heri nævnes at en selvstændig erhvervsdrivende normalt kan karakteriseres som en: der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud. Denne definition er dog ikke helt uddybende. Derfor kan det være nødvendigt at anvende kriterierne for selvstændig erhvervsdrivende 8. Disse kriterier nævner blandt andet, at den selvstændige erhvervsdrivende: Selv skal tilrettelægge arbejdet uden særlig indblanding. Selv skal stå for den økonomiske risiko ved arbejdet. Selv må bestemme hvor mange der skal ansættes til arbejdet Selv er momsregistreret, og at ydelsen bliver faktureret med et tillæg af moms. 7 Skattemæssig succession. Jane K. Bille. Side Ligningsvejledningen; erhvervsdrivende under afsnit E.A

17 Individuelt er ovenstående kriterier dog ikke nok til at en person kan karakteriseres til at være selvstændig erhvervsdrivende. Der er også faldet en del domme, der kan hjælpe med at klargøre, hvornår der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende. Af domme der taler for en betegnelse som selvstændig er erhvervsdrivende kan nævnes: SKM BR. Her får en person (A), der mundtligt er blevet sat til at stå for nedrivningen på nogle projekter af en nedrivningsvirksomhed, betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende. Begrundelsen lagde i, at A selv havde stået for tilrettelæggelsen af arbejdet, selv havde mulighed for at ansætte underliggende personale, selv stod for værktøjet og selv udstedte fakturaer med moms og eget cvr nummer. SKM VLR. Her får en handelsagent betegnelsen, selvstændig erhvervsdrivende, i kraft af personens virke. Også her var begrundelsen, at personen selv havde tilrettelagt arbejdet, selv var momsregistreret og selv havde muligheden for at ansætte personer. Derudover havde personen også en betydelig personlig økonomisk risiko ved arbejdet. Ovenstående to domme illustrer, at det ikke er nødvendigt at overholde alle kravene til selvstændige erhvervsdrivende. Samtidig er der også nogle domme der går i den modsatte retning, hvor det ikke er nok at opfylde nogle enkelte kriterier. SKM BR. 9 I denne sag fik nogle østeuropæiske håndværkere ikke betegnelsen selvstændige erhvervsdrivende. Dette er selvom de ligesom i ovenstående sager selv stod for faktureringen. Problemet var, at de ikke selv stod for materialer, arbejdstøj eller værktøj. Samtidig var der ikke nogen klar korrelation mellem arbejdets færdighedsgrad, og de østeuropæiske håndværkeres aflønning. Hvilket gjorde at retten ikke fandt, at de selv stod med en økonomisk risiko. SKM BR. Heri får en læge afslag på at være selvstændig erhvervsdrivende. Dette skyldes, at personen arbejde har kunnet karakteriseres for meget som arbejde der blev udført af sygehusets andre læger. Herunder havde sygehuset mulighed for at fastsætte 9 Dog appelleret men endnu ikke afgjort. 17

18 lægens generelle instrukser for arbejdets udførelse. Samtidig havde lægen adgang til sygehusets personale og lokaler uden selv at betale for det, hvilket taler imod en selvstændig økonomisk risiko. Lægens løn afregnet løbende månedsvist, samtidig med at lægen ikke havde godtgjort at personen havde afholdt udgifter der gik ud over hvad der er normalt for en lønmodtager. Derudover ansås det, at ansvaret for fejl begået af lægen, ikke ville have været anderledes hvis personen havde været ansat som sygehuslæge. Ovenstående to domme viser, at det kan være problematisk at få betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende. Der skal også tages hensyn til hobbyvirksomheder, idet disse ikke kan bære betegnelsen, selvstændig erhvervsdrivende. Der er tre overordnede krav til at en virksomhed ikke vil blive karakteriseret som værende en hobbyvirksomhed. 10 Rentabilitetskriteriet: Der skal genereres et overskud i virksomheden, og hvis der arbejdes i virksomheden, skal der også udbetales en passende løn. Det vil dog være muligt at have underskud i nogle år uden at falde for denne regel, så længe det bliver set som muligt, at virksomheden vil komme til at tjene penge. Dette kan for eksempel være hvis virksomheden har store opstartsomkostninger. Intensitetskravet: Dette omhandler virksomhedens omsætning, der ifølge skattemyndighederne skal have et vist omfang, førend virksomheden ikke længere kan karakteriseres som værende en hobbyvirksomhed. der kan dog også være visse undtagelser til denne regel, for eksempel i SKM BR, hvor en person fik karakteriseret arbejde med udvikling og patentering, kunne betegnes som en normal virksomhed, selvom omsætningen havde været minimal. Hobby: Dette omhandler generelle karakteristika for en hobbyvirksomhed. for eksempel, vil et overskud ikke være det primære mål i en hobbyvirksomhed, det primære fokus vil i stedet være på, at give ejeren en hobby. En virksomhed vil også oftest blive karakteriseret som hobbyvirksomhed, hvis indehaverens personlige indsats er det 10 Ligningsvejledningen; Erhvervsdrivende , E.A Hobby eller erhverv 18

19 væsentligste aktiv, medmindre virksomheden er professionelt anlagt med hensyn til udstyr, driftsform og ejerens uddannelse. Der er også faldet en del domme ud omkring dette, hvor virksomheder ikke blev karakteriseret som selvstændige erhvervsdrivende, og derfor ikke kunne få fradrag for deres underskud efter SL 6 stk. 1 litra a. SKM BR 11 : Her får en person afslag på fradrag, idet virksomhedens rentabilitet var for lav, idet den gav underskud, samtidig med, at intensiteten i form af omsætning også var for lav. SKM VLR 12 : i denne sag, får personen afslag, idet virksomhedens rentabilitet er for lav, idet den har haft underskud fra Dette blev dog forsøgt modargumenteret med, at der var fundet en investor til virksomheden, hvilet kunne signalere at virksomheden havde potentiale til at overholde rentabilitetskravet, men dette blev ikke vurderet til at være tilstrækkeligt. 3.3 Skattemæssig virkning Virksomheden skal, ifølge reglerne i KSL 33 C stk. 2, overføre beskatningen til overtageren. Det vil sige at overtageren indgår i sælgers skattemæssige position. Dette gør at sælgeren ikke længere kan afskrive på virksomheden, men at denne rettighed overgår til overtageren. Overtageren modtager aktiverne fra virksomheden som om at personen havde været den oprindelige erhverver, samt overtager overdragerens tidligere afskrivninger. I henhold til KSL 33 C stk. 3 er det ikke muligt at succedere i aktiver med tab. Tab der konstateres ved overdragelsen skal fradrages i overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer. Salgssummen er den værdi der er blevet brugt, enten ved beregningen af gaveafgift eller ved indkomstskatteberegningen ved overtageren. Er det ikke muligt at få nogle af disse værdier, bruges i stedet aktivets værdi i 11 Fradrag for kørsel og bærbar computer 12 En person der producerer kaffemaskiner med underskud og ikke kan få fradrag. 19

20 handel og vandel. Erhververen skal derefter bruge den fundne værdi som den nye anskaffelsespris. Ifølge KSL 33 stk. 4 kan overtageren ikke succedere i virksomhedens tidligere underskud. Dette gør at overdragelsen kan blive problematisk, idet disse underskud mister deres værdi i form af fremtidige skattenedsættelser. Dette forårsager at tidligere tab, der endnu ikke er skattemæssigt unddraget, kan forårsage at det vil være mere fordelagtigt at overdrage virksomheden skattemæssigt, i stedet for at overdrage den med succession. 3.4 Konto for opsparet overskud og kapitalafkastsordningen Det er ifølge KSL 33 stk. 5 muligt for overtageren at succedere i en del af indeståendet på konto for opsparet overskud. Hvis hele virksomheden overtages på en gang, kan hele kontoen for opsparet overskud, også overtages af den nye ejer. Men hvis der er blevet brugt en glidende overgang af virksomheden, eller hvis der bevidst er blevet opsat et interessent forhold, vil det være nødvendigt at lave beregninger for at finde ud af i hvilket omfang overtageren kan succedere i konto for opsparet overskud. Dette forhold er det samme som den ideelle andel af virksomheden der bliver overtaget. Så hvis overtageren får 40 % af virksomheden vil det også være muligt at succedere i 40 % af virksomhedsordningen. det vil dog være mere problematisk at beregne, hvis de er brugt forskellige andele, på de forskellige aktiv grupper ved generationsskiftet. Det er også muligt at overtage konto for opsparet overskud og konjunkturudligningskontoen året inden overdragelsen, såfremt dette gøres dagen inden overdragelsen finder sted. Dette gør det muligt at fordele noget af overdragelsen over to år, uden at opdele virksomheden. 3.5 Krav for at opnå succession For at en personligt drevet virksomhed skal have mulighed for at anvende successions reglerne, er det først nødvendigt at de involverede parter, er i overensstemmelse med 20

21 personkredsen jævnført ovenstående afsnit. Derefter er der ikke andre krav, end at overdragelsen, ifølge KSL 33 stk. 7, skal opgøres på overdragerens selvangivelse. 3.6 Finansiering Det kan være problematisk for overtageren at få finansieret overtagelsen, idet der kan være behov for meget kapital. Dette kan afhjælpes i form af forskellige metoder, herunder Kontant Gældsbrev Etablerings eller iværksætterkonto Gaver (afsnit 3.6.1) Herunder passivpost (afsnit 3.6.2) Henstand med betaling (afsnit 3.6.3) Ved kontant betaling, vil overtageren have den største umiddelbare finansieringsbyrde, idet hele beløbet skal finansiers på en gang. Dette kan afhjælpes ved at benytte en etablerings eller iværksætterkonto, der gør det muligt at trække noget af indkomsten fra i skat i en årrække inden generationsskiftet, og derved gøre det billigere. Det er også muligt at anvende et gældsbrev fra overdrager til overtager. Dette skaber et skyldsforhold mellem disse to, hvilket udskyder betalingen af virksomheden. Dette kan dog også gøres ved kun at overdrage en del af virksomheden. Det er også muligt for overdrageren at droppe gældsbrevet, og i stedet give virksomheden enten helt eller delvist som gave til overtageren. Dette kræver dog en del af overdrageren, idet denne ikke får så meget ud af generationsskiftet. 21

22 Til sidst kan der ske henstand med betaling. Dette minder om gældsbrevsmetoden, idet betalingen her også bliver udskudt. Der er dog andre krav for at anvende metoden Etablerings eller iværksætterkonto Reglerne for disse konti, er fastlagt i etablerings og iværksætterkontoloven (ETBL). Forskellen på disse konti, er måden hvorpå der kan afskrives. Ved etableringskontoen, kan der efter etableringen af virksomheden stadig afskrives på en del af værdien på de indkøbte aktiver. Hvor det ved iværksætterkontoen, ikke er muligt at afskrive, idet der fra skattevæsnets synspunkt allerede er givet fradrag for værdierne. Der er dog også fordele ved at anvende iværksætterkontoen frem for etableringskontoen. Dette skyldes, at indskud på en iværksætterkonto kan fradrages 100 % i den skattepligtige indkomst, hvilket kan få indbetaleren ned under topskattegrænsen. Herimod bliver indskud på en etableringskonto set som et ligningsmæssigt fradrag, der ikke kan reducere den skattepligtige indkomst i forhold til topskat. Dette kan gøre det vanskeligt at vurdere hvilken af de to konti der vil være mest fordelagtig at anvende, ikke mindst fordi det en muligt at benytte begge på samme tid. Ved begge konti, er der efter ETBL 3 stk. 1 mulighed for at indskyde indtil 60 % af nettolønnen på en af kontiene. Dog med de forholdsregler, at der altid mindst skal indsættes Kr. og hvor der samtidig altid kan indsættes Kr. uanset kontohaverens indtægt. Der er også forskel på i hvor høj grad midlerne på en etableringskonto kan benyttes. Ved anskaffelse af visse driftsudgifter mv. anses for at dække en andel: 55 % hvis de er indskudt i 2002 eller senere 65 % hvis de er indskudt mellem 1999 og % hvis de er indskudt inden

23 for beløb der er hævet til at dække udgifter til forlods afskrivninger på aktiver er satserne: 50 % hvis de er indskudt i 2010 eller senere 58 % hvis de er indskudt mellem 2002 og % hvis de er indskudt mellem 1999 og % hvis de er indskudt inden 1999 For iværksætterkontoen vil satsen altid være 100 % Anvendelsen af etableringskontoen vil blive demonstreret i følgende eksempel: Tabel 1 Iværksætter og etableringskonto Hævning på etableringskonto Indestående på konto: Hævet 2011 Dækning af forlods afskrivningsberettigede aktiver Tidligere afskrivningsgrundlag Benyttede indeståender Efterfølgende afskrivningsgrundlag Hvis investeringskontoen havde været anvendt Tidligere afskrivningsgrundlag Benyttede indeståender

24 Efterfølgende afskrivningsgrundlag 0 Indestående på etableringskonto efterfølgende Her kan det ses at indskud på etableringskontoen giver det største efterfølgende afskrivningsgrundlag. Værdierne er taget fra årene 2008 og 2009 først idet det er et krav ifølge ETBL 7 stk. 7. At de midler der er sat ind først, også er dem der skal ud først. Indskuddene kan også benyttes på tidligere erhvervede aktiver, såfremt de er anskaffet inden tre år før virksomhedens op start ifølge reglerne i EBTL. Dette vil sige når der er investeret Kr. i virksomheden. Det er derudover muligt at benytte midlerne på kontoen i op til ni år efter virksomhedens etablering. Det er dog et krav at personer der benytter disse konti, 13 skal være fuldt skattepligtige til Danmark. Samtidig må de ikke være fyldt 67 år med hensyn til pensionering Gaver Som led i en succession, vil det ofte være fordelagtigt at indoperere en form for gave ved overdragelsen. Dette vil specielt være tilfældet ved nære familiemedlemmer, børn og børnebørn. Dette skyldes at der for disse to grupper er meget fordelagtige gave muligheder i henhold til BAL 22 og 23. I henhold til denne er det for 2010 muligt at give kr. inden gaven bliver pålagt en gaveafgift på 15 % af det resterende beløb. Denne gaveafgift på 15 % kan enten betales af giver eller modtager, men der er en forskel på hvordan de beregnes. Hvis det er modtageren der betaler, skal der betales 15 % ekstra i forhold til det modtagne beløb. Men hvis det er giver der betaler kan der nøjedes med 15 % af det givne beløb. Dette er illustreret i følgende eksempel: 13 EBTL 2 24

25 Første mulighed: Modtageren betaler afgiften. Tabel 2 Gavesituation hvor modtager betaler afgift Gavebeløb Fradrag afgiftsgrundlag Kr Kr Kr. Gaveafgift Kr * 0,15 Resterende beløb Kr. Dette giver en afgift på Kr. der skal betales af modtageren og en total modtaget gave på Kr. Anden mulighed: Overdrageren betaler afgiften. Tabel 3 Gavesituation hvor giver betaler afgift Gavebeløb Kr. Gaveafgift Kr /1,15 Reel gave Fradrag Resterende beløb Kr Kr Kr. Gaveafgift Kr *0,15 Dette eksempel giver en afgift på Kr. der skal betales af giveren, og en total modtaget gave på Kr. 25

26 Eksemplet viser, at gavegiver i begge tilfælde skal af med Kr. men at modtageren får ( ) Kr. mere ud af det hvis overdrageren betaler afgiften. Grunden til at dette er mere fordelagtigt er at gaveafgiften, der er betalt af overdrageren betegnes som afgiftsfri i henhold til BAL 24 stk. 5. Det vil også være muligt at give en gave til andre personer end børn og børnebørn. Dog skal man være opmærksom på at disse grupper ikke kan udnytte reglerne i BAL. Dette gør at alle andre grupper der har mulighed for at succedere, skal betale normal indkomstskat af gavebeløbet. Ydermere har skat ifølge BAL 27 stk. 2 mulighed for at anfægte værdiansættelsen af gaven indenfor tre måneder. Dette problem kan dog undgås ved at bede skat om et bindende svar inden gaveværdien bliver fastlagt. 3.7 Passivpost Begrebet passivpost dækker over noget af det værditab modtageren får ved en succession gennem tab på genvundne afskrivninger. Tabet kommer igennem, at aktiver ofte vil have en højere værdi end de skattemæssigt er bogført til. Men fordi erhververen overtager overdragerens skattemæssige stilling, vil erhververen ikke være i stand til at udnytte denne højere værdi til afskrivninger. Der er ud over dette også passivpost på goodwill. Dette er illustreret i følgende eksempel: Tabel 4 Passivpost samlet balance skattemæssig overdragel passiv Beløb i t.dkk 2010 værdi sessum post goodwill ejendom driftsmateriel og inventar anlægsaktiver i alt

27 Ovenstående viser hvor stor en del af overdragelsen der kan karakteriseres som værende passivpost, hvilket i dette tilfælde er 108. Hvis overdragelses i stedet havde været uden succession, ville erhververen have haft mulighed for at bruge overdragelsessummen som det nye afskrivningsgrundlag. Dette ville have givet yderligere 360 der kunne have været afskrevet på, hvilket samlet set vil give en bedre forretning end passivposten. Dette gør at det kan være muligt at forhandle sig til en anden værdi mellem ikke forbundne parter, samtidig med at handlen stadig ses som værende indført på markedsvilkår. Passivposten beregnes efter reglerne i KSL 33 D. Ifølge denne vil passivposten for fortjeneste der ikke er aktieindkomst, være 30 %, og for aktier vil den være 22 %. Samtidig skal passivposten ifølge KSL 33 D stk. 2 altid beregnes efter den mindst mulige skattemæssige fortjeneste. Der er også passivpost på opsparet overskud. Dog er denne lidt mindre simpel og udregnes som følgende. for indtægt inden 1990 intet For indtægt i % For indtægt mellem 1992 og % For indtægt mellem 1999 og ,5 % For indtægt mellem 2001 og % For indtægt mellem 2005 og ,5 % For indtægt fra ,75 % Der er også passivpost på konjunkturudligningskontoen. Denne udregnes som ved konto for opsparet overskud. Dog starter denne først i 1993, og der nævnes ikke noget om årene før i KSL 34 D. 27

28 Der er dog kommet et nyt styresystem for brugen af passivpost ved et generationsskifte. Dette udkom den 15. juni Heri bliver det uddybet, at det ikke er muligt både at få skatterabat for værdien af den gave der gives ved generationsskiftet og samtidig benytte sig af passivposten. Dette er baseret på et bindende svar, som blev givet i SKM LSR 14. Heri bliver det klargjort, at det vil være naturligt at den udskudte skat ikke bliver vurderet til kurs 100 men derimod til en lavere kurs. Dette vil blive vist i forhold til følgende forudsætninger: 15 En oprindelig anskaffelsessum på En handelsværdi på Der bliver aftalt et nedslag i overdragelsessummen, på samme størrelse med den udskudte skat. I dette tilfælde vil det være 51,5 % af = Første eksempel på dette viser hvordan dette kan foregå, hvis den udskudte skat kurssættes til 80. Tabel 5 Passivpost kontra kursværdi 1 Kildeskattelovens 33 C Kildeskattelovens 33 D Handelsværdi Gæld Kursværdi udskudt skat Passivpost Gave Her vil beløbet blive brugt som nedslag i virksomhedens værdi. Hvilket gør at passivposten ikke kommer til at have nogen rolle i værdisætningen af virksomheden. Dette giver en total pris for virksomheden på Kursfastsættelse af skatteforpligtelse ved et vognmandsfirma. 15 SKM SKAT. Værdiansættelse ved overdragelser med succession styresignal 28

29 Andet eksempel bruger en kurs på 60 for den udskudte skat. Tabel 6 Passivpost kontra kursværdi 2 Kildeskattelovens 33 C Kildeskattelovens 33 D Handelsværdi Gæld Kursværdi udskudt skat Passivpost Gave Her vil det være passivpostens beregning på der bliver brugt, idet den er højere end værdien på den udskudte skat. I det sidste eksempel vil der også indgå en kontantbetaling på , hvilket gør eksemplet til en overdragelse med delvis gave. Tabel 7 Passivpost kontra kursværdi 3 Handelsværdi Gæld Kursværdi udskudt skat Kontant Passivpost Gave Her vil den resterende gave blive på Dette skyldes at det er passivpostens værdi der bliver benyttet, idet denne giver det højeste nedslag i prisen. 29

30 4.2.4 Henstand med betaling Hvis køberen ikke umiddelbart har ressourcerne til at betale for virksomheden kontant, er det efter AL 40 stk. 7 muligt at få henstand med betaling. Dette gøres ved, at der aftales en total værdi for virksomheden på generationsskiftedagen. Derefter bliver parterne enige om hvor stor en del af virksomheden der skal betales nu, og hvilken del der skal have henstand. Det vil være muligt at få henstand i op til 7 år. Den løbende ydelse beskattes efter LL 12B. Ifølge LL 12B skal der føres et saldosystem hos både køber og sælger. For at benytte LL 12 B, er det også et krav at der skal være usikkerhed om betalingernes størrelse eller varigheden for betalingerne 16. Nedenfor er et eksempel på et saldosystem for henstand med betaling: Tabel 8 Data til henstand med skattebetaling Årlig ydelse Kr. Løbetid 7 År Rente 6 % Kapitaliseret værdi Kr. Beregnet skat 51,5 % Kr. Ovenfor er forudsætningerne for eksemplet. Løbetiden er sat efter den maksimale efter AL 40 stk. 4. Kapitaliseringsværdien er fundet ved at tage nutidsværdien af i 7 år med en rente på 6 %. Dette gøres med formlen r er renten, og t er løbetiden., hvor C t er den årlige ydelse, nedenfor, vil der komme to tabellen med henholdsvis sælgers og købers perspektiv ved en henstand med skattebetaling. 16 Skats juridiske vejledning C.C Løbende ydelser omfattet af LL 12 B 30

31 Tabel 9 Henstand med skattebetaling sælger 17 Ovenstående tabel, viser hvordan sælgers saldo ville udvikle sig. Her kan det ses, at sælger ville have afbetalt alt skat efter 4 år. Herefter kan sælger modtage skattefrie betalinger, indtil den primære saldo rammer nul. Derefter vil indbetalingerne betegnes som indkomst. Tabel 10 Henstand med skattebetaling køber Ved at anvende AL 40 stk. 7, får køberen mulighed for at benytte afskrivningen på goodwillen med det samme, men behøver ikke at betale hele beløbet med det samme. Samtidig får køberen også mulighed for at fratrække udbetalinger, ud over saldobeløbet. Denne fradragsmulighed er begrundet i LL 12B stk. 5. Der er dog også en del problemer med at få lov til at anvende LL 12B. 17 Der skal ikke opgøres en saldo for år 7, idet den primære saldo er reduceret til 0 31

32 Der kan for eksempel nemt være problemer med at opfylde kravet om løbende ydelse. Dette skyldes at der skal eksistere tvivl om beløbenes størrelse eller den løbende ydelses levetid. Problemet med levetid er skildret i SKM LSR. I denne dom vil person 1 gerne have karakteriseret en betaling for en ejendom som værende en løbende ydelse. Dette virkede også umiddelbart uproblematisk, idet ydelsen blev målt ud efter reglerne om tilbagediskontering. Der kunne samtidig også argumenteres for at der var tvivl om den løbende ydelses længde, idet det blev karakteriseret som en livrente. Problemet kom i form af en afgrænsning på livrenten på 20 år. Denne afgrænsning underkendte definitionen af en løbende ydelse, idet retten ikke fandt det sandsynligt at en kvinde på dengang 30 år, ville dø inden hun blev 50 år. Denne dom viser, at det vil være problematisk at anvende løbende ydelses med begrundelsen varierende levetid. Der er dog også en anden dom, SKM SR 18. I denne dom får parterne lov til at anvende løbende ydelse, men her anvender de også både tvivl om ydelsens varighed, idet det er en livrente uden tidsbegrænsning, samtidig med at der kan være tvivl om afkastets størrelse. Det er ligeledes lykkedes for nogen, at få godkendt en aftale om løbende ydelser i SKM LR 19. Ved denne dom fik parterne igen lov til at anvende LL 12 B. Men denne gang kun ud fra betragtningen tvivl om den løbende ydelses varighed. Ud fra disse tre domme kan det konkluderes, at det vil være problematisk, at få tildelt ret til at anvende LL 12B, alene ud fra en betragtning af ydelsens længde, såfremt denne længde er begrænset. Dette gør også, at mit ovenstående eksempel kan være svært at få igennem, idet ydelserne er statiske, samtidig med, at syv år ikke er en ubegrænset periode. Hvis eksemplet skulle have en bedre chance for at komme igennem, ville det være nødvendigt at anvende den anden begrundelse for at få løbende ydelse, tvivl om beløbets størrelse. Dette kunne gøres ved at fastsætte den årlige betaling i forhold til årets resultat, i stedet for som 18 En mor giver sin datter nogle obligationer, mod at modtage en livrente af afkastet. 19 En far sælger en ejendom til sin datter, men vil stadig have livsvarig bopælsret til at anvende underetagen. Dette blev godkendt af ligningsrådet. 32

33 værende et fast beløb. Dette skal dog stadig gøres uden nogen nedre grænse, idet der i AL 40 stk. 7 er et krav om at der kun kan opnås skattehenstand, med det beløb der falder ind under LL 12B. Dette kan for eksempel ses i forhold til ovenstående eksempel, hvor der i stedet kunne have været anvendt en varierende indbetaling. Det vil ikke engang være muligt at anvende en bundgrænse på Kr. idet denne bundgrænse vil gøre,at alt op til Kr. ikke vil kunne anvendes i henhold til LL 12B, og derfor ikke kan få henstand med skattebetaling. 33

34 4 Generationsskiftemodeller i personligt regi Overordnet det er der to måder at generationsskifte en virksomhed på. Det kan gøres skattepligtigt så alt skal opgøres, og de fleste værdier i virksomheden ændres, samtidig med at betalingen bliver fuldt beskattet ved overdrageren. Alternativet er, at det kan gøres ved hjælp af succession, hvilket sætter overtageren i overdragens skattemæssige position og derved udskyder skattebetalingen. 4.1 Beskattet overdragelse Dette handler om at alle aktiver i virksomheden bliver overdraget og værdisat. Værdiansættelsen skal foretages på armslængdevilkår, hvilket vil sige, som om de var foretaget med 3 mand. Alle salg af aktiver bliver indtægtsført hos sælgeren, som derved bliver beskattet af fortjenesten. Opsparede overskud vil også komme til beskatning på dette tidspunkt, idet en beskattet overdragelse reelt er et ophør af virksomheden. Overtageren vil få en virksomhed med friske værdier for alle aktiver, hvilket kan give fremtidige skattemæssige fordele. 4.2 Goodwill Goodwill er defineret lidt forskelligt i skatteretligt og regnskabsmæssigt. 20 I skatteretten er goodwill knyttet til afståelse af kundekreds eller forretningsforbindelser. Dette vil sige at goodwill kun opstår skattemæssigt hvis der er givet afkald på forretningsmæssige relationer, der kan ses som havende en økonomisk værdi for virksomheden. Regnskabsmæssigt er goodwill mere set som værende forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af en virksomhed, og den reelle salgspris. Dette gør også goodwill til en indikator på hvad overtageren mener den reelle pris for virksomheden vil være, hvis overtageren kan få lov til at benytte virksomhedens aktiver. 20 Lærebog om indkomstskat, Michelsen Aage, side

35 Der er dog en del domme, der viser, at landsskatteretten og domstolene hælder mest til den skatteretslige definition af goodwill. Dette kan for eksempel være TfS 1992, 431 V. 21 eller TfS 1998, 731 H 22. Foranstående domme viser, at domstolene lægge meget vægt på at der er tale om forretningsmæssige relationer, for at nye aktiver kan opnå betegnelsen goodwill værdiansættelse af goodwill Eftersom goodwill ikke kan sælges separat 23 og der derfor ikke eksisterer noget marked for det, kan det være vanskeligt at værdisætte goodwillen. Dette skaber en nødvendighed for at finde alternative måder at beregne goodwillen på. Overordnet set, er der en vejledende løsning i den juridiske vejlednings afsnit C.C Værdiansættelse af goodwill. Der er dog også nogle brancher, der har faste kutymer for værdiansættelsen. Værdiansættelse efter C.C , sker på baggrund af de tre seneste års regnskaber. Her bliver der fokuseret på årets resultat fratrukket finansielle aktiviteter. Derefter skal der fjernes en del der bliver betegnet som driftsherreløn, der bliver fundet ved at dividere summen af udviklingstendensen og det vægtede resultat med 2. Dette tal skal dog ligge imellem og en million. Der er også tider, hvor det vil være nødvendigt at fravige cirkulæret til beregning af goodwill. Dette kan for eksempel være hvis der er en branchekutyme. Det kan også være nødvendigt at fravige cirkulæret, hvis virksomheden, ligesom TfS 1992, 431 V, ikke overholder kravene til at få indregnet goodwill. Hvis der skal foretages beregning efter cirkulæret, kan der være forskellige måder dette resultat kan manipuleres på. Dette skyldes at beregningen lægger meget vægt på det 21 Omhandlende en landbrugsvirksomhed, der havde svinebesætning som sit hovederhverv. Denne virksomhed kunne ikke få indberettet skattemæssig goodwill. Dette skyldtes, at størstedelen af virksomhedens salg skete til et slagteri, hvilket gjorde at virksomhedens forretningsmæssige relationer ikke kunne tillægges nogen værdi. 22 Omhandlende salg af nogle busser. Her blev sælgerens krav om at se handlen som et salg af kontraktrettigheder underkendt. 23 LSR dette omhandler en tømrervirksomhed, der ville konvertere dele af virksomheden til et aktieselskab. Men eftersom selve tømrerhandlen var overdraget først, kunne goodwillen, som virksomheden så som værdien af deres kundekartotek, ikke særskilt overføres senere. 35