Arbejdsmiljøredegørelse

Transkript

1 Arbejdsmiljøredegørelse 2013 ARBEJDSMILJØORGANISATIONEN ARBEJDSSKADER PSYKOLOGORDNINGER REAKTIONER FRA ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSPLADSVURDERING (APV) DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE I 2013 DEN FREMADRETTEDE INDSATS HR-Centret Februar 2013

2 Indhold 1. FORORD ARBEJDSMILJØORGANISATIONEN (AMO) ARBEJDSSKADER ARBEJDSULYKKER I KOMMUNEN UNDER ÉT ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ CENTRE ERHVERVSSYGDOMME UDGIFTER TIL ARBEJDSSKADER PSYKOLOGORDNINGER REAKTIONER FRA ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSPLADSVURDERING (APV) DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE I CENTRALE FOREBYGGENDE INDSATSER PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ JOB OG KROP BYGNINGSMÆSSIGEFORHOLD KOMMUNIKATION OG DIALOG MELLEM ARBEJDSMILJØKONSULENTER OG ARBEJDSMILJØGRUPPER KONKLUSIONER ARBEJDSSKADER PSYKOLOGORDNINGER REAKTIONER FRA ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSPLADSVURDERING (APV) DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE CENTRALE FOREBYGGENDE INDSATSER I DEN FREMADRETTEDE INDSATS ARBEJDSMILJØUDDANNELSEN APV- OG TRIVSELSESUNDERSØGELSEN FOREBYGGENDE INDSATSER Sag 14/1787 dokid:

3 1. Forord Dette er den første samlede arbejdsmiljøredegørelse, som HR-Centret har udarbejdet. Formålet med arbejdsmiljøredegørelsen er at sikre et samlet overblik over relevante nøgletal og informationer. Målgruppen for arbejdsmiljøredegørelsen er dels Økonomiudvalget og dels Hovedudvalget, øvrige MEDudvalg og hele arbejdsmiljøorganisationen. Hidtil har HR-Centret årligt fremlagt en række nøgletal for henholdsvis Økonomiudvalget og Hovedudvalget i mødesager. Desuden har nøgletal været stillet til rådighed for sektorudvalgene. Ved at samle nøgletallene i rapportform, vil sagerne fremover kunne forenkles og indeholde konklusioner frem for detaljerede oplysninger. Redegørelsen skal bidrage til at skabe overblik og understøtte refleksioner over udviklingen i arbejdsmiljøet i Høje-Taastrup Kommune og bidrage til prioriteringen af indsatserne. Opgørelserne i de efterfølgende afsnit af redegørelsen er på en række områder holdt op mod det samlede antal ansatte på de enkelte områder og i kommunen som helhed. Tabellen nedenfor viser henholdsvis antal årsværk og antal ansatte i 2011, 2012 og Data baserer sig på udtræk fra lønsystemet og vil derfor i mindre grad kunne afvige fra KRL-data, som anvendes i Personalepolitisk Redegørelse. 3

4 Tabel 1.1: Antal ansatte fordelt på centre og sektorer ultimo 2013 (udtræk fra lønsystemet) År Center Antal ansatte Antal ansatte Antal ansatte Borgerservicecentret Byrådscentret Børne- og Ungerådgivningscentret CEIS i alt Rengøringsafsnittet Administration + teknisk service Driftsbyen Fritids- og Kulturcentret i alt Klubber Kulturhuse Bibliotekerne Adm. + Gadeplan, Billed- og Dramaskolen, idrætsteam HR-Centret Institutions- og Skolecentret i alt Skoler Dagtilbud Administration *) *) for 2013 inkl. 24 PGU-elever og 3 Fælles tillildsfolk Jobcentret i alt Jobcentret Sprogcentret Social- og Handicapcentret i alt Beskæftigelse og aktivitet 25 Området for senhjerneskadede Området for psykisk sårbare Området med udviklingshæmning Administration Sundheds- og Omsorgscentret i alt Plejecentre Hjemmepleje Tandpleje Adm. + hjælpemidler + elever + træningsafsnit Teknik- og Miljøcentret Økonomi- og Digitaliseringscentret I alt

5 2. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) AMO er en del af MED-organisationen. Den samlede MED-organisation ses af nedenstående diagram, som er optrykt i bilag til kommunens lokale MED-aftale (bilag 7). Opgørelsen opdateres løbende i overensstemmelse med organisatoriske ændringer og beslutninger i Hovedudvalget. HovedUdvalget Direktionen (4) 9 org.udpegede 2 AML 2 AMR Driftsbyen BSC C BURC BYC CEIS FKC HRC ISC JC SHC SUOC TMC ØDC SU Arb.m. Lokaludvalg Se kto r- udva lg P- møde Sektorudvalg Sektorudv alg P- møde Sektorudvalg Lokal - udvalg Sektorudvalg Sektorudvalg Lokaludvalg Lokaludvalg 2 lokaludvalg 2 lokaludvalg 3 lokaludvalg 2 lokaludvalg 19 lokaludvalg 9 lokaludvalg 135 arbejdsmiljøgrupper 7 AMG 9 AMG 6 AMG 1 AMG 1 AMG 1 AMG 3 AMG 18 AMG 1 AMG 23 AMG 57 AMG 7 AMG 1 AMG AMO omfatter i alt 135 arbejdsmiljøgrupper fordelt på de 13 centre. I foråret 2013 var der valg til medarbejderpladserne i AMO. Samtidig blev ledelsesrepræsentanterne udpeget. Valgperioden for de nyvalgte/udpegede arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere trådte i kraft pr og løber i 2 år, dvs. indtil den Alle arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere skal senest 3 måneder efter valg/udpegning have gennemført arbejdsmiljøuddannelsen. Høje-Taastrup Kommune har siden 2011 været udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelsen, og har i 2013 afholdt 4 uddannelser. Da det har været nødvendigt at vikle kurser med relativt få deltagere for at sikre overholdelsen af lovkravet og da dette fordyrer udgiften pr. uddannet, er det i 2013 besluttet at stoppe som selvstændig udbyder af uddannelsen og i stedet indgå i et allerede etableret samarbejde med Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby Kommune. Ud over arbejdsmiljøuddannelsen skal AMO tilbydes supplerende uddannelse. Som et led heri tilbydes en række interne kurser målrettet arbejdsmiljøgrupperne. Oversigten nedenfor viser de interne kurser, som er udbudt i 2013: Tabel 2.1.: Udbudte, aflyste og afholdte kurser på arbejdsmiljøområdet i 2013 Udbudte Heraf aflyste Heraf afholdte kurser kurser kurser antal deltagere Konflikthåndtering, samt forebyggelse af vold og trusler Psykisk arbejdsmiljø - trivsel og forebyggelse af stress Mindfulness Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse Kemikalier på arbejdspladsen Kursus om støj og akustik Introduktion til A-skade APV-værkstedskurser I alt

6 HR-Centret har i 2013 udbudt 29 kurser fordelt på 8 forskellige kursustemaer, med i alt 288 deltagere. Kurset mindfulness har i 2013 ikke haft nær så stor søgning som tidligere, hvorfor to hold er blevet aflyst. Introduktion til A-skade er ligeledes aflyst 3 ud af 5 gange. Dette har ligeledes været pga. af for få deltagere. Men kurset er meget behovsbestemt, da arbejdspladser som sjældent oplever ulykker ikke benytter systemet A-skade. Der er stor søgning til kurserne med Konflikthåndtering, samt forebyggelse af vold og trusler og til Psykisk arbejdsmiljø trivsel og forebyggelse af stress. I 2013 var der oprindeligt planlagt 2 kurser i Konflikthåndtering, samt forebyggelse af vold og trusler og 1 kursus i Psykisk arbejdsmiljø trivsel og forebyggelse af stress. Pga. efterspørgelsen er der blevet oprettet yderligere 2 kurser i Konflikthåndtering, samt forebyggelse af vold og trusler og 2 kurser i Psykisk arbejdsmiljø - trivsel og forebyggelse af stress. Det hænger formentlig sammen med en stigning i antallet af arbejdsulykker med psykiske skader og den øgede opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø. 6

7 3. Arbejdsskader Arbejdsskader omfatter både arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde arbejdsulykker, mens det er lægen eller tandlægen, der indberetter erhvervssygdomme. I dette afsnit redegøres for følgende: - Anmeldte ulykker i hele kommunen - Gennemgang af ulykker i de enkelte centre - Økonomien omkring arbejdsskader 3.1. Arbejdsulykker i kommunen under ét En arbejdsulykke er en fysisk eller en psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning på arbejdet, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. En af de væsentligste opgaver i arbejdsmiljøarbejdet er at sikre medarbejdernes sikkerhed og sundhed og minimere risikoen for arbejdsulykker. Tabellerne nedenfor viser udviklingen i anmeldte arbejdsulykker i perioden i hele kommunen fordelt på ulykker uden fravær og ulykker med fravær. Alle tabeller under afsnit 3.1 og 3.2 er trukket den 14. januar fra A-Skade. Tabel 3.1.: Udviklingen i anmeldte ulykker i kommunen for perioden Antal Antal Antal ulykker i ulykker i ulykker i forhold til forhold til forhold til ansatte (i ansatte (i ansatte (i procent) procent) procent) Antal ansatte Ulykker uden fravær 193 4,8% 214 5,4% 168 4,3% Ulykker med fravær 102 2,6% 113 2,9% 114 2,9% I alt 295 7,4% 327 8,3% 282 7,2% Tabellen viser at omfanget af ulykker er faldet med 1 procentpoint fra 2012 til Det svarer til et fald på ca. 10%. Da der skete en stigning fra 2011 til 2012 betyder det, at omfanget i 2013 lå 5% under niveauet for Dog kan resultatet for 2013 ændre sig i løbet af 2014, da der er en forældelsesfrist på anmeldelse af ulykker på 12 måneder. Det betyder at ulykker sket 12 måneder tilbage, fortsat kan blive anmeldt. Det ses også af tabellen, at faldet i arbejdsulykker er sket inden for ulykker, som ikke har medført fravær fra arbejde, hvorfor der vil være tale om de mindre alvorlige ulykker. Omfanget af ulykker med fravær er procentuelt uændret i hele perioden. Tabellen nedenfor viser udviklingen i anmeldte ulykker i perioden fordelt på ulykkestype. Tabel 3.2.: Udviklingen i anmeldte ulykker i kommunen opgjort på ulykkestype Antal % af Antal % af Antal % af ulykker ulykker ulykker ulykker ulykker ulykker Forstuvning og forstrækninger % % % Psykiske skader 64 22% 83 25% 69 24% Sår og overfladiske skader 40 14% 56 17% 50 18% Andre typer ulykker 88 30% 70 21% 50 18% I alt % % % Forstuvninger og forstrækninger udgør den største gruppe af arbejdsulykker, mens den næststørste gruppe af ulykker er psykiske skader. Der ses ingen større forskydninger fra i forhold til de forskellige ulykkestypers andel af de samlede anmeldte ulykker. 7

8 Under andre typer ulykker er der registreret ulykker som lukkede og åbne brud, hjernerystelse, forbrænding m.fl. I tabel 3.3 nedenfor vises udviklingen i anmeldte arbejdsulykker fra opgjort ud fra at 2008 er indeks 100. Tabel 3.3.: Udviklingen i anmeldte ulykker i forhold til 2008 (indekseret) indeks 08 indeks 09 indeks 10 indeks 11 indeks 12 indeks 13 Antal ansatte Ulykker uden fravær Ulykker med fravær i alt Tabellen viser, at hvor antallet af medarbejdere er faldet til indeks 97 i 2012 og 13, er omfanget af ulykker steget til indeks 119 i 2012 og indeks 106 i Tabellen bidrager til at vise, at hvor antallet af medarbejdere er faldet, er omfanget af ulykker gået den modsatte vej. Der er dog sket et pænt fald fra 2012 til Tabellen viser samlet, at der er forholdsmæssigt flere ansatte, for hvem, der indberettes ulykker i 2013 end i Denne udvikling kan handle om, at der reelt sker flere ulykker, men det kan også skyldes, at der i stigende grad er fokus på at få anmeldt arbejdsulykkerne Arbejdsulykker fordelt på centre De anmeldte arbejdsulykker i perioden fordeler sig på 11 af kommunens 13 centre. I to af centrene har der ikke været nogen arbejdsulykker i perioden. Det er HR-Centret og Økonomi- og Digitaliseringscentret. I det følgende gennemgås omfanget af arbejdsulykker i de 11 centre, som har haft arbejdsulykker i Tabe 3.4. giver et samlet overblik over hvor mange ulykker de enkelte centre har anmeldt i perioden Tabel 3.4.: Anmeldte ulykker i fordelt på centre og år MF UF I alt MF UF I alt MF UF i alt Borgerservicecentret Byrådscentret Børne- og Ungerådgivningscentret CEIS Driftsbyen Fritids- og Kulturcentret Institutions- og Skolecentret Jobcentret Social- og Handicapcentret Sundheds- og Omsorgscentret Teknik og Miljøcentret I alt Note: MF i tabellen betyder med fravær, mens UF betyder uden fravær. Når der alene ses på antallet af ulykker, tegner Sundheds- og Omsorgscentret sig alle tre år for det største antal ulykker efterfulgt af institutions- og skolecentret. Men også i Social- og Handicapcentret er der et stort antal ulykker. Disse tre centre tegner sig samlet set for 78% af alle arbejdsulykker i Tabellerne nedenfor viser hvilke typer af ulykker, der har været i de enkelte centre og holder antallet af skader op mod hvor mange af kommunens medarbejdere, der er ansat inden for det enkelte center. Kun ved at holde antal skader op mod andelen af medarbejdere, kan man få et reelt indtryk af, i hvilke centre, der er størst risiko for at komme ud for en arbejdsulykke Arbejdsulykker i Borgerservicecentret Borgerservicecentrets antal af arbejdsulykkerne fremgår af nedenstående tabel. 8

9 Tabel 3.5.: Borgerservicecentret arbejdsulykker med og uden fravær MF UF I alt MF UF I alt MF UF i alt Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Det fremgår af tabellen, at der i 2012 har været et noget større antal anmeldte arbejdsulykker end i såvel 2011 som I 2012 fik Borgerservicecentret påbud fra Arbejdstilsynet om at arbejde med at forebygge vold og trusler. Dette forebyggende arbejde kan have indflydelse på, at 2013 tallene for psykiske skader er faldet så markant. Omfanget af ulykker skal ses i lyset af centrets forholdsmæssige størrelse. Tabellen nedenfor viser, hvor stor en andel af ulykkerne i kommunen som helhed, der vedrørte Borgerservicecentret og hvor stor en andel af kommunens ansatte, der var ansat i Borgerservicecentret: Tabel 3.6.: Borgerservicecentrets andel af ulykker og andel af medarbejdere Centrets andel af kommunens ulykker 0,3% 3,7% 1,0% Centres andel af alle ansatte 1,8% 1,7% 1,5% Tabellen viser, at det store antal ulykker i 2012 lå over hvad der svarer til centrets forholdsmæssige andel i antal ansatte i kommunen. I 2013 ligger omfanget af indberettede arbejdsulykker nogenlunde på niveau med det, der svarer til andelen af ansatte. Risikoen for at blive udsat for en arbejdsulykke i Borgerservicecentret svarer således stort set til risikoen i kommunen som helhed Arbejdsulykker i Byrådscentret Byrådscentret har i hele perioden kun anmeldt en enkelt arbejdsulykke i 2012, jf. tabel 3.7 nedenfor. Tabel 3.7.: Byrådscentret arbejdsulykker med og uden fravær MF UF I alt MF UF I alt MF UF i alt Forstuvninger og forstrækninger I alt Den ene arbejdsulykke var en forstuvning eller en forstrækning. Tabellen nedenfor viser forholdet mellem antallet af arbejdsulykker og centrets andel af kommunens ansatte. Tabel 3.8.: Byrådscentrets andel af ulykker og andel af medarbejdere Centrets andel af kommunens ulykker 0,0% 0,3% 0,0% Centres andel af alle ansatte 0,7% 0,7% 0,7% Tabel 3.8. viser, at centrets andel af ulykker ligger lavere end centret andel af det samlede antal ansatte i kommunen. Risikoen for at en medarbejder ansat i Byrådscentret er dermed betydeligt lavere end i kommunen under ét Arbejdsulykker i Børne- og Ungerådgivningscentret Børne- og Ungerådgivningscentret har haft arbejdsulykker i alle tre sammenligningsår. 9

10 Tabel 3.9.: Børne- og Ungerådgivningscentret arbejdsulykker med og uden fravær MF UF I alt MF UF I alt MF UF i alt Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Omfanget af arbejdsulykker i Børne- og Ungerådgivningscentret lå i 2013 på niveau med Der er alle tre år primært tale om anmeldelser af psykiske skader. De psykiske skader er stigende fra 6 anmeldelser i 2011 til 7 i 2012 og 9 i Samtidig ses det af tabellen, at ulykkerne med fravær er stigende, hvilket kan indikere, at ulykkerne er blevet mere alvorlige på det psykiske område. Tabellen nedenfor viser forholdet mellem arbejdsulykker og Børne- og Ungerådgivningscentret andel af det samlede antal ansatte i kommunen. Tabel 3.10.: Børne- og Ungerådgivningscentrets andel af ulykker og andel af medarbejdere Centrets andel af kommunens ulykker 3,4% 4,3% 4,5% Centres andel af alle ansatte 4,6% 4,5% 4,6% Tabel 3.10 viser, at omfanget af arbejdsulykker i Børne- og Ungerådgivningscentret stort set svarer til niveauet for centrets andel i det samlede antal ansatte i kommunen. Dermed er risikoen for en arbejdsulykke i Børne- og Ungerådgivningscentret på niveau med kommunen under ét Arbejdsulykker i Center for Intern Service (CEIS) I tabellerne nedenfor gennemgås arbejdsulykkerne i CEIS. Centrets ansatte fordeler sig på forskellige typer af sektorer (rengøring, teknisk service og administration). Da rengøringsområdet typisk adskiller sig fra de øvrige sektorer, er tabellen opdelt således, at der først vises centret som helhed. Herefter vises hvordan disse fordeler sig på henholdsvis rengøringsafsnittet og de øvrige områder i CEIS. Tabel 3.11.: CEIS arbejdsulykker med og uden fravær Centret i alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF i alt Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Rengøringsafsnittet Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Adm. + Teknisk servicepersonale Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Omfanget af anmeldelserne i CEIS er steget en del fra 2012 til 2013 til et niveau, der ligger lidt højere end i /3 af alle sager i 2013 er anmeldt uden fravær, og det er primært ulykker som forstuvninger og forstrækninger der anmeldes. Omfanget af psykiske skader i 2011 var 0, mens det i 2012 var 3 og i 2013 var det 4. Forstuvninger og forstrækninger er den mest anmeldte arbejdsulykke i CEIS. Det er primært rengøringsafsnittet, som har anmeldt sager med forstuvninger og forstrækninger. 10

11 Rengøringsafsnittet tegnede sig for 2/3 af de anmeldte arbejdsulykker i CEIS. Hvor der fra 2011 til 2012 skete et forholdsmæssigt stort fald i antallet af arbejdsulykker i Rengøringsafsnittet, er dette i 2013 steget til et niveau, der næsten svarer til Tabellen nedenfor viser, hvor stor en andel af ulykkerne i kommunen som helhed, der vedrører CEIS og hvor stor en andel af kommunens ansatte, der er ansat i CEIS. Ligesom i tabel 2.12 viser tabel 2.13 såvel centret som helhed som fordelt på henholdsvis Rengøringsafsnittet og øvrige områder. Tabel 3.12.: CEIS - andel af ulykker og andel af medarbejdere Centrets andel af kommunens ulykker 6,5% 4,6% 7,3% Centres andel af alle ansatte 6,9% 6,4% 6,4% Heraf: Rengøringsafsnittet Andel af kommunens ulykker 5,5% 3,1% 4,9% Andel af ansatte 4,8% 4,5% 4,3% Adm. + Teknisk servicepersonale Andel af kommunens ulykker 1,0% 1,5% 2,4% Andel af ansatte 2,1% 1,9% 2,1% Det fremgår af tabellen, at omfanget af anmeldte arbejdsulykker i 2013 var forholdsmæssigt lidt højere end centrets andel af det samlede antal ansatte i kommunen Arbejdsulykker i Driftsbyen I Driftsbyen arbejdes der med maskiner og køretøjer i langt større omgang end på andre arbejdspladser i kommunen. Der vil derfor typisk forekomme forholdsmæssigt flere arbejdsulykker på disse typer af arbejdspladser end andre steder i kommunen. Tabel 3.13.: Driftsbyen arbejdsulykker med og uden fravær MF UF I alt MF UF I alt MF UF i alt Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Tabel 3.13 viser, at omfanget af anmeldte arbejdsulykker ligger på samme niveau i 2013 som i 2011 og Dog er hovedparten af ulykkerne (11 ud af 12) i 2013 med fravær. I 2013 er det især forstuvninger og forstrækninger der fylder i statistikken med 7 anmeldelser mod 3 i Nedenfor vises Driftsbyens andel af samtlige skader og andelen af alle ansatte i kommunen. Tabel 3.14.: Driftsbyens andel af ulykker og andel af medarbejdere Centrets andel af kommunens ulykker 4,8% 4,3% 5,2% Centres andel af alle ansatte 3,3% 3,4% 3,3% Tabel 3.14 viser, at centrets forholdsmæssige andel i anmeldte arbejdsulykker er steget fra 2012 til Generelt ligger Driftsbyens andel af kommunes ulykker højere end centrets andel i antal ansatte i kommunen. Traditionelt indebærer arbejdet i Driftsbyen også mange fysiske belastningen og risikoer, hvilket også afspejles i, at det er ulykker med forstuvninger og forstrækninger som anmeldes oftest. Driftsbyen har i 2013 haft særligt tilsyn af Arbejdstilsynet, som led i Arbejdstilsynets ulykkeforebyggende indsats. Arbejdstilsynet udtrykte positiv tilkendegivelse af den måde Driftsbyen arbejder med analyse og forebyggelse af arbejdsulykker. 11

12 Arbejdsulykker i Fritids- og Kulturcentret Tabellerne nedenfor viser ulykkerne inden for Fritids- og Kulturcentrets områder. Også Fritids- og Kulturcentret rummer flere forskellige sektorområder. Nogle af dem er dog så små, at det ikke giver mening at udskille dem særligt. I det følgende er derfor kun klubområdet særligt udskilt. Tabel 3.15.: Fritids- og Kulturcentret arbejdsulykker med og uden fravær Centret i alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF i alt Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Klubberne Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Øvrige områder i FKC Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Tabel 3.15 viser, at omfanget af anmeldte arbejdsulykker i centret som helhed er steget forholdsmæssigt meget fra 2011 til 2012, hvorefter det i 2013 er faldet til et niveau, der ligger mellem 2011 og Anmeldelserne fordelte sig på alle typer af ulykker. I 2013 var det primært forstuvninger og forstrækninger sammen med andre typer ulykker, der blev anmeldt. Hvor ulykkerne i 2011 primært var psykiske skader er det i 2013 primært de øvrige ulykkesområder. Når der ses særskilt på øvrige områder i FKC ses det, at der er sket en forholdsmæssigt stor stigning fra 2011 og 2012, hvorefter det i 2013 igen falder til 2011-niveau. Som i ovenstående tabel viser tabel 3.16 nedenfor centret som helhed samt en opdeling på henholdsvis klubber og øvrige faggrupper inden for centrets fagområder. Tabel 3.16.: Fritids- og Kulturcentrets andel af ulykker og andel af medarbejdere Centrets andel af kommunens ulykker 2,7% 4,6% 3,8% Centres andel af alle ansatte 7,4% 6,7% 6,5% Heraf: Klubberne Andel af kommunens ulykker 1,7% 1,2% 2,4% Andel af ansatte 3,3% 2,8% 2,9% Øvrige områder i FKC Andel af kommunens ulykker 1,0% 3,4% 1,4% Andel af ansatte 3,6% 3,9% 3,6% Tabellen viser, at Fritids- og Kulturcentret i årene 2011, 2012 og 2013 tegnede sig for en noget mindre andel af ulykker end svarende til centrets andel af ansatte i hele kommunen. På klubområdet svarer omfanget af arbejdsulykker forholdsmæssigt til klubbernes andel af samtlige ansatte i kommunen Arbejdsulykker i Institutions- og Skolecentret Tabellerne nedenfor viser anmeldte arbejdsulykker inden for Institutions- og Skolecentrets område. I tabellerne vises hele centret. Desuden er der særligt fokuseret på henholdsvis skoler og SFO er og på daginstitutioner. 12

13 Tabel 3.17.: Institutions- og Skolecentret arbejdsulykker med og uden fravær Centret i alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF i alt Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Skoler og SFO'er Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Daginstitutioner Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Anmeldelserne fra Institutions- og Skolecentret steg fra 72 i 2011 til 92 i 2012, hvorefter det faldt til 76, som svarer til 2011-niveauet. De anmeldte ulykker har primært været ulykker som forstuvninger og forstrækninger samt andre typer ulykker. Andre typer ulykker kan være ulykker som lukkede og åbne brud, hjernerystelse, forbrændinger m.fl. På skoleområdet skete der en betydelig stigning i antallet af anmeldte skader fra 2011 til Hvor der i 2011 blev anmeldt 33 arbejdsulykker, steg tallet til 60 i I 2013 faldt antallet af ulykker til 52. På skole- og SFO-området har de hyppigste ulykker i 2011 og 2012 været forstuvninger og forstrækninger samt andre typer af ulykker. I 2013 har der særligt været en forøgelse af sår og overfladiske skader. Daginstitutionerne har fra 2011 til 2013 haft et fald i antallet af anmeldelser. På daginstitutionsområdet er det forstuvninger og forstrækninger, der anmeldes mest. Omfanget af ulykker skal ses i lyset af centrets forholdsmæssige størrelse. Tabellen nedenfor viser, hvor stor en andel af ulykkerne i kommunen som helhed, der vedrører Institutions- og Skolecentret og hvor stor en andel af kommunens ansatte, der er ansat i Institutions- og Skolecentret, herunder på henholdsvis skole- og SFO-området og på daginstitutionsområdet. Tabel 3.18.: Institutions- og Skolecentrets andel af ulykker og andel af medarbejdere Centrets andel af kommunens ulykker 24,6% 28,5% 26,6% Centres andel af alle ansatte 42,9% 43,1% 43,1% heraf: Skoler og SFO'er Andel af kommunens ulykker 11,3% 20,5% 17,7% Andel af ansatte 21,8% 21,6% 21,2% Daginstitutioner Andel af kommunens ulykker 13,3% 10,9% 8,2% Andel af ansatte 20,1% 20,4% 20,8% Tabellen viser, at Institutions- og Skolecentret samlet i har tegner sig for en noget mindre andel af ulykker end svarende til centrets andel af ansatte i hele kommunen. På skole- og SFO-området er der sket en stigning forholdsmæssigt som betyder, at områdets andel af ulykker i 2012 stort set svarede til andelen af ansatte i kommunen som helhed, mens andelen af ulykker 13

14 i 2011 lå markant under områdets andel af ansatte. I 2013 lå ulykkesniveauet en anelse under andelen af ansatte. Daginstitutionsområdet har været forholdsmæssigt mindre berørt af arbejdsulykker end skole- og SFOområdet og her ses der et fald fra 2011 til 2012 og igen fra 2012 til 2013 således at skadesomfanget på daginstitutionsområdet i 2013 var markant lavere end sektorens andel af medarbejdere i forhold til ansatte i hele kommunen Arbejdsulykker i Jobcentret Tabel 3.19 nedenfor viser omfanget af arbejdsulykker i Jobcentret. Tabel 3.19.: Jobcentret arbejdsulykker med og uden fravær MF UF I alt MF UF I alt MF UF i alt Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Det fremgår af tabellen, at omfanget af anmeldte arbejdsulykker i Jobcentret er næste uændret i perioden , om end med en svagt faldende tendens. Det er dog bemærkelsesværdigt, at hvor 40% af ulykkerne i henholdsvis 2011 og 2012 var med fravær, var der i 2013 ingen af arbejdsulykkerne, der medførte fravær fra arbejdet. I Jobcentret er det særligt psykiske skader, som anmeldes som arbejdsulykker. Tabel 3.20 nedenfor viser Jobcentrets andel af de samlede anmeldte arbejdsulykker sammenholdt med Jobcentrets andel af det samlede personale i kommunen. Tabel 3.20.: Jobcentrets andel af ulykker og andel af medarbejdere Centrets andel af kommunens ulykker 3,4% 2,8% 2,8% Centres andel af alle ansatte 3,6% 3,4% 3,5% Det fremgår af tabellen, at Jobcentrets andel af ulykker ligger under niveauet for centrets andel af det samlede personale i kommunen Arbejdsulykker i Social- og Handicapcentret Tabel 3.21 nedenfor viser omfanget af arbejdsulykker i Social- og Handicapcentret. Centrets ansatte fordeler sig på forskellige plejeområder og er opdelt i området for senhjerneskade (Taxhuset), området for psykisk sårbare (Vestervænget, bomiljøerne Porsehaven, Møllergården) og området for udviklingshæmmede (Frøgårds alle, bofællesskabet Pile Alle, bofællesskabet Stationsvej). I tabellerne vises centret først som helhed, hvorefter omfanget af arbejdsulykker vises på de nævnte plejeområder i Social og Handicapcentret. 14

15 Tabel 3.21.: Social- og Handicapcentret arbejdsulykker med og uden fravær Centret i alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF i alt Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Området for senhjerneskadede Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Området for psykisk sårbare Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Området for udviklingshæmmede Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Set under ét viser tabellen, at antallet af anmeldte arbejdsulykker var det samme i 2012 som i 2011, men antallet faldt med omkring 10% i Fra 2012 til 2013 ses en stigning i anmeldelser med fravær. Næsten halvdelen af anmeldelserne i Social- og Handicapcentret vedrører psykiske skader, hvor forstuvninger og forstrækninger anmeldes som næst mest hyppige ulykke. Hvor området for senhjerneskadede ligner tendensen for hele centret, ses en stigning i anmeldte arbejdsulykker på området for psykisk sårbare fra 19 i 2011 til 25 i 2012 og 27 i Området for udviklingshæmmede har den modsatte tendens. Her ses et fald i anmeldte arbejdsulykker fra 8 i 2011 til 5 i 2012 og 4 i Mens det på området for senhjerneskadede særligt var forstuvninger og forstrækninger, der blev anmeldt, har det været psykiske skader, der har været de hyppigst anmeldte på området for psykisk sårbare og på området for udviklingshæmmede. Tabellen nedenfor holder de anmeldte arbejdsulykker op mod områdernes andel af de ansatte i kommunen som helhed. 15

16 Tabel 2.22.: Social- og Handicapcentret andel af ulykker og andel af medarbejdere Centrets andel af kommunens ulykker 18,8% 17,0% 17,0% Centres andel af alle ansatte 7,4% 8,0% 8,0% Heraf: Området for senhjerneskadede Andel af kommunens ulykker 9,6% 8,9% 5,8% Andel af ansatte 2,5% 2,9% 2,9% Området for psykisk sårbare Andel af kommunens ulykker 6,5% 8,5% 9,2% Andel af ansatte 2,6% 2,7% 1,9% Området for udviklingshæmmede Andel af kommunens ulykker 2,7% 1,7% 1,4% Andel af ansatte 1,5% 1,7% 1,8% Det fremgår af tabellen, at Social- og Handicapcentret tegner sig for en betydeligt større andel af de anmeldte arbejdsulykker end hvad der svarer til centrets andel af kommunens samlede personale. Der er således en dobbelt så stor risiko for at medarbejdere på Social- og Handicapcentrets område udsættes for en arbejdsulykke end i kommunen som helhed. Tabellen viser desuden, at hvor området for udviklingshæmmede ikke adskiller sig meget fra kommunen som helhed, så er området for psykisk sårbare i særlig grad belastet af ulykker. Der er således 5 gange så stor en risiko for ulykke på dette område end i kommunen som helhed. Der ses en stigende tendens for ulykker på området modsat området for senhjerneskadede, hvor der er sket et markant fald fra 2012 til I den anden ende af skalaen skiller området for udviklingshæmmede sig ud ved at have et skadesniveau svarende til kommunen som helhed. En af forklaringerne på faldet i antallet af anmeldelser på området for senhjerneskadede kan være, at området arbejder med fokusskifte, hvor ledelse og medarbejdere forsøger at tage udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og reaktionsmåder. Hvis medarbejderen er i stand til at forudse dette, er dette dels konfliktnedtrappende, og dels er det medvirkende til et bedre samarbejde mellem medarbejder og borger i forflytningssituationer. Social- og Handicapcentret har fokus på psykiske skader, og har i 2013 revideret deres lokale retningslinjer for, hvordan vold og trusler håndteres Arbejdsulykker i Sundheds- og Omsorgscentret Som det fremgik af den samlede oversigt over arbejdsulykker i kommunen, tegnede Sundheds- og Omsorgscentret sig i 2013 for de fleste arbejdsulykker. Tabel 3.23 nedenfor viser omfanget af anmeldte arbejdsulykker i Sundheds- og Omsorgscentret. Centrets ansatte fordeler sig på forskellige plejeområder og er derfor i tabellen delt op i plejehjem, hjemmeplejen, tandplejen og øvrige områder i Sundheds- og Omsorgscentret (administrationen, træningscentret og hjælpemiddeldepotet). Centret vises først som helhed, hvorefter der vises hvordan ulykkerne har fordelt sig på disse områder. 16

17 Tabel 3.23.: Sundheds- og Omsorgscentret - arbejdsulykker med og uden fravær Centret i alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF i alt Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Plejehjem Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Hjemmepleje Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Tandpleje Sår og overfladiske skader Andre typer ulykker I alt Adm., Træningscenter, hjælpemidler mm. Sår og overfladiske skader Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger I alt I Sundheds- og Omsorgscentret er der sket et fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker med ca. 10% fra 2011 til 2012 og yderligere ca. 10% fra 2012 til Det er dog på ulykker uden fravær, at faldet er sket, hvorimod antallet af anmeldelser med fravær har været stigende. Den hyppigst anmeldte ulykke er forstuvning og forstrækninger, hvorefter sår og overfladiske skader næst hyppigst bliver anmeldt. På plejehjemmene blev der i 2013 anmeldt 39 arbejdsulykker mod 66 i Her har faldet været på ulykker uden fravær. Det er især forstuvninger og forstrækninger, der er blevet anmeldt. I hjemmeplejen skete der en stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker fra 2011 til 2012, hvorefter der skete et fald i Her er det ligesom på plejehjemmene forstuvninger og forstrækninger, der hyppigst anmeldes. I Tandplejen har ingen arbejdsulykker medført fravær. Her er de hyppigste ulykke sår og overfladiske skader. På de øvrige områder i Sundheds- og Omsorgscentret er der sket en stigning i anmeldte arbejdsulykker fra 2 i 2011 til 4 i 2012 og 7 i Her er det de psykiske skader, som fylder mest. Tabel 3.24 nedenfor viser de anmeldte arbejdsulykker holdt op mod centrets forholdsmæssige andel af kommunens samlede personale. 17

18 Tabel 3.24.: Sundheds- og Omsorgscentrets andel af ulykker og andel af medarbejdere Centrets andel af kommunens ulykker 38,9% 32,5% 33,2% Centres andel af alle ansatte 18,2% 18,8% 19,0% Heraf: Plejehjem Andel af kommunens ulykker 22,5% 16,7% 13,3% Andel af ansatte 7,2% 7,7% 7,9% hjemmepleje Andel af kommunens ulykker 14,0% 17,1% 15,0% Andel af ansatte 5,0% 5,3% 5,7% Tandpleje Andel af kommunens ulykker 1,7% 0,7% 1,7% Andel af ansatte 1,3% 1,2% 1,2% Adm., træningscenter, hjælpemiddeldepot mm. Andel af kommunens ulykker 0,7% 1,4% 2,4% Andel af ansatte 4,6% 4,6% 4,2% Det fremgår af tabellen, at Sundheds- og Omsorgscentret i hele perioden tegnede sig for en betydelig større andel af de samlede ulykker end svarende til centrets andel af kommunens samlede personale. Der er dermed en betydelig højere risiko for ulykke på Sundheds- og Omsorgscentrets område end i kommunen som helhed. Når man ser på de enkelte sektorområder ses det, at risikoen er størst i hjemmeplejen i 2012 og 2013, hvor den i 2011 var størst på plejehjemmene. Hvor risikoen for arbejdsulykker på plejehjemmene er ca. dobbelt så høj som i kommunen som helhed, er den i hjemmeplejen næsten tre gange så høj som i kommunen som helhed. Sundheds- og Omsorgscentret og HR-Centret har i 2012 og 2013 samarbejdet om at uddanne forflytningsvejledere, bl.a. for at minimere antallet af ulykker med forstuvninger og forstrækninger Arbejdsulykker i Teknik- og Miljøcentret Tabel 3.25 nedenfor viser omfanget af arbejdsulykker i Teknik- og Miljøcentret. Tabel 3.25.: Teknik- og Miljøcentret arbejdsulykker med og uden fravær MF UF I alt MF UF I alt MF UF i alt Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Teknik og Miljøcentret har haft 2 ulykker i 2013 mod 1 i 2012 og ingen ulykker i Hvor ulykken i 2012 var i kategorien Andre typer af ulykker, var ulykkerne i 2013 indenfor forstuvninger og forstrækninger. Tabel 3.26 nedenfor viser centrets andel af ulykker holdt op mod centrets andel af kommunens personale. Tabel 3.26.: Teknik- og Miljøcentrets andel af ulykker og andel af medarbejdere Centrets andel af kommunens ulykker 0,0% 0,3% 0,7% Centres andel af alle ansatte 1,0% 1,0% 1,0% Det fremgår af tabellen, at Teknik- og Miljøcentrets andel af ulykker i hele perioden har ligget over det niveau, der svarer til kommunens andel af ansatte. Der er dog tale om ganske få ulykker. 18

19 3.2. Erhvervssygdomme En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Det betyder at sygdommen skal være opstået på grund af påvirkninger på arbejdet og sammenhængen mellem disse er kendt i den medicinske forskning. Eksempler på erhvervssygdomme er: - Stress - Tennisalbue - Allergi og eksem - Astma - Smerte i lænd og ryg Erhvervssygdomme anmeldes af egen læge og/eller tandlægen til Arbejdsskadestyrelsen. Lægen/tandlægen skal anmelde på en formodet mistanke, hvorefter Arbejdsskadestyrelsen afgør hvorvidt der er tale om en erhvervssygdom eller ej. Arbejdsskadestyrelsen har leveret oplysningerne i nedenstående tabel. Oplysningerne er vedr. Høje- Taastrup Kommune med CVR-nummer Tabellen nedenfor viser udviklingen i antallet af anmeldte erhvervssygdomme opdelt efter anmeldelsesdiagnose samt kendelserne i sagerne. Tabel 3.27: Anmeldte erhvervssygdomme fordelt på anmeldelsesår og kendelser Oprettelsesår Kendelse 2010 Anerkendt Afvist Andet Antal Antal Antal Antal I alt Antal Antal Antal I alt Hudsygdomme Høresygdomme Andet Skulder- og nakkesygdomme Armsygdomme Andre sygdomme i beværeapparatet Rygsygdomme Psykisk sygdom / gener Kræftsygdomme Uoplyst I alt Det fremgår af tabellen, at anmeldelser har ligget på samme niveau fra med ca. 35 anmeldelser om året. I 2013 er der sket et fald til 26 anmeldelser. Hovedparten af anmeldelserne - 51 anmeldelser (svarende til 40% af alle anmeldte erhvervssygdomme) drejede sig om psykisk sygdom/gener. Det kan bl.a. være anmeldelser om stress. Ud af de 51 anmeldelser vedr. psykisk sygdom er de 46 blevet afviste. Der er fortsat 5 under behandling. Uanset sygdommen bliver langt de fleste anmeldelser afvist som erhvervssygdom. Kun 11 ud af 129 anmeldelser (9%) er blevet anerkendte. 10 sager står under kategorien andet. Det betyder, at de stadig er under behandling, hvorfor udfaldet af kendelsen ikke kendes på nuværende tidspunkt. De fleste anerkendte erhvervssygdomme under kommunens CVR.-nummer drejer sig om hudsygdomme, som fx eksem Udgifter til arbejdsskader Til og med 2009 var Høje-Taastrup Kommune forsikret mod arbejdsulykker. Da beregninger viste, at udgifterne til forsikringspræmien i betydeligt omfang oversteg udgifter til betaling af erstatninger for arbejdsulykker, valgte Høje-Taastrup Kommune med virkning fra 1. januar 2010 at blive selvforsikret. Da sagsbehandlingstiden af erstatningsspørgsmål hos Arbejdsskadestyrelsen er lang og kan strække sig over flere år, betød overgangen til selvforsikring, at udgifterne var ekstraordinært lave de første år. Det skyldes, at den tidligere forsikring fortsat dækker udgifter i forbindelse med anmeldte ulykker sket i forsikringsperioden også selvom skadesudgifterne eller erstatningen først er kommet til udbetaling efter 1. januar

20 Efter 4 år med selvforsikring, begynder udgifterne at nærme sig et niveau svarende til, hvad der også kan forventes af udgifter i de kommende år, under forudsætning af, at skadesomfanget ikke ændrer sig væsentligt. Ekstraordinært store skader vil dog fortsat kunne påvirke enkelte budgetår. Fx har der i 2012 været to enkeltstående erstatninger som følge af et færdselsuheld i og en voldsom trussel i 2010, hvor udgiften til erstatning beløb sig til ca. 1,6 mio. kr. pr. skade i udbetalingsåret. Det kan være svært at forudse udgifterne til erstatninger. Når en medarbejder får tilkendt en erstatning som følge af erhvervsevnetab, vil erstatningen blive tilkendt som en løbende månedlig udbetaling fra første anerkendelse og til pensionsalderen. Medarbejderen kan vælge at beholde den månedlige udbetaling eller få hele erstatningen kapitaliseret. En kapitalisering betyder, at hele erstatningen bliver omregnet til et engangsbeløb og udbetalt på én gang. Når medarbejderen vælger at kapitalisere sin erstatning, betyder det meget store udbetalinger i enkelte budgetår. Formålet med selvforsikringen er at sikre, at kommunen har større fokus på at forebygge, at der sker skader på medarbejderne. Tabellen nedenfor viser udviklingen i udgifterne til arbejdsulykker opgjort på hvert af årene Før 2013 blev udgifterne til henholdsvis skader og erstatninger bogført på samme konto. Med virkning fra 2013 er disse opdelt, så det fremover er muligt at følge udviklingen i disse typer af udgifter. I 2009 var vores eneste udgift på området vores præmiebetaling til forsikringsselskabet. Tabellen viser udgifterne fordelt på henholdsvis skadesudgifter, fællesudgifter, erstatninger til mén og ét samt løbende erstatninger. Mén dækker over varige skader som følge af ulykken og vil altid være et engangsbeløb. Ét betyder erhvervsevnetab, og vil blive tilkendt som en løbende ydelse, som medarbejderen kan vælge at få kapitaliseret og udbetalt på én gang. Tabel 3.28.: Udgifter til arbejdsulykker fordelt på Skadesudgifter Fællesudgifter Erstatninger til mén og ét Løbende erstatninger I alt Udgifterne i 2010 var særligt høje pga. opsigelse af forsikringsaftalen, som betød en ekstraordinær udgift på 1,7 mio. kr. som var en tilbagebetaling af en rabat, som var givet under forudsætning af at forsikringen fortsatte i en længere periode. Udgifterne i 2013 bør derfor sammenlignes med udgifterne i 2009 som var sidste år med forsikring af arbejdsskadesområdet på et udgiftsniveau svarende til, hvad kommunen ville kunne forvente ved fortsat forsikring. Som det ses af tabellen har udgifterne i 2013 været væsentligt lavere end i Det skyldes de to erstatninger, som blev kapitaliseret i Tabellen viser samtidig, at selvforsikringen har været en særdeles god idé ud fra en samlet økonomisk betragtning. Høje-Taastrup Kommune har sparet et stort millionbeløb som følge af denne omlægning og også fremover må det forventes, at udgifterne til arbejdsskadesområdet ligger på et niveau svarende til 2012/2013. Ovenstående tabel dækker kun udgifterne i forbindelse med arbejdsulykker, da erstatninger for erhvervssygdomme dækkes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), som er lovpligtig for alle arbejdsgivere. AES bliver finansieret af de ca arbejdsgivere i Danmark. Høje-Taastrup Kommune indbetaler årligt til AES, som sørger for at udbetale erstatninger til de som får anerkendt en erhvervssygdom. Kommunen har ikke oplysninger om, hvordan AES s udgifter har været i forbindelse med de 11 anerkendte erhvervssygdomme, hvorfor vi ikke kender erstatningernes størrelse eller udgifter i forbindelse med sagsbehandlingen. 1 Skaden i 2006 skete på en af de tidligere amtsinstitutioner som Høje-Taastrup Kommune overtog pr Høje-Taastrup Kommune valgte at overtage arbejdsskadeforpligtigelsen på de aktive arbejdsskadesager som selvforsikret. 20

21 4. Psykologordninger Høje-Taastrup Kommune tilbyder medarbejderne mulighed for psykologbistand fordelt på to forskellige typer af ordningen. Den ene ordning er et tilbud om almindelig psykologordning i de situationer, hvor en medarbejder af arbejdsmæssige eller private årsager har problemer med at passe arbejdet. Her skelnes mellem psykologhjælp som følge af stress eller anden arbejdsrelateret situation (som er skattefrit for medarbejderen at modtage) og psykologhjælp som følge af private årsager, men som påvirker arbejdet (som er skattepligtigt for medarbejderen at modtage). Den anden ordning er en krisepsykologordning, hvor medarbejder, der udsættes for pludselige hændelser kan tilbydes psykologhjælp inden for 2 timer. Tabellerne nedenfor viser omfanget af ordningernes anvendelse i henholdsvis 2012 og 2013 og hvordan ordningerne er fordelt på centre og sektorer. Tabel 4.1: Psykologordningernes anvendelse på centre og sektorer i 2012 Almindelig psykologordning Andet arbejdsrelateret %-Andel af samlede bevillinger til alm.ordn. Krisepsykolog %-andel af krisepsykologo rdn. Tabel 4.2: Psykologordningernes anvendelse på centre og sektorer i 2013 Alm.ordn. og krisepsyk. i alt % af de alle bevillinger Antal ansattes andel af alle ansatte Private Krisepsykolog Stress årsager I alt Borgerservicecentret % 1% Byrådscentret % 1% Børne- og Ungerådgivningscentret % 5% CEIS % 6% Fritid og Kulturcentret - klubberne % 3% - andre % 4% Institutions- og Skolecentret - skoler % 22% - daginstitutioner % 20% Jobcentret % 3% Sundhed- og Omsorgscentret - hjemmepleje % 5% - plejehjem % 8% - træningscenter, administrationen, % 6% Social og Handicapcentret - området for psykisk sårbare % 3% - området for udviklingshæmmede % 2% - området for senhjerneskadede % 3% - administrationen % 1% Økonomi og Digitaliseringscentret % 1% Øvrige centret og afdelinger % 7% I alt % 100% Almindelig psykologordning Andet arbejdsrelateret %-Andel af samlede bevillinger til alm.ordn. Krisepsykolog %-andel af krisepsykologo rdn. Alm.ordn. og krisepsyk. i alt % af de alle bevillinger Antal ansattes andel af alle ansatte Private Krisepsykolog Stress årsager I alt Borgerservicecentret % 2% Børne- og Ungerådgivningscentret % 5% CEIS % 6% Fritids- og Kulturcentret - klubberne % 3% HR-centret % 1% Institutions- og Skolecentret - skoler % 21% - daginstitutioner % 21% Jobcentret % 4% Social og Handicapcentret 0 - området for psykisk sårbare % 2% - området for udviklingshæmmede % 2% - området for senhjerneskadede % 3% - administrationen % 1% Sundheds- og Omsorgscentret - hjemme- og sygeplejepleje % 6% - plejehjem % 8% - træningscenter, administrationen % 5% Økonomi og Digitaliseringscentret % 1% Øvrige centre og afdelinger % 10% I alt % 100% Fra 2012 til 2013 er der sket en stigning på over 30 % i henvendelserne om og bevillingerne til den almindelige psykologordning fra 41 bevillinger i 2012 til 54 bevillinger i Stigningen kan ikke alene tages som et udtryk for et stigende behov. Det skal også ses i lyset af, at ordningen var ny i 2012, hvor 21

22 der i 2013 formentlig har været et større kendskab til dette tilbud til medarbejderne. De skattemæssige regler betød, at en fortsættelse af den almindelige psykologordning ville blive skattepligtigt for medarbejderne at modtage, hvis hovedårsagen til behovet for psykologhjælp var private forhold. Medarbejderne er derfor fra 2013 blevet oplyste om, at bevilling af psykologhjælp pga. private forhold, er skattepligtigt for dem. Dette har imidlertid ikke betydet en nedgang i medarbejdernes ønsker om psykologbistand. Hovedparten af bevillinger under den almindelige psykologordning er oplevelsen af stress. I 2013 var 37 ud af 54 bevillinger relateret til stress, hvor 12 henvendelser var anden arbejdsrelateret situationer og 5 var af private årsager. Krisepsykologen har eksisteret i mange år, og i denne ses et lille fald. I 2013 blev der bevilget 47 forløb med krisepsykolog mod 53 i % af alle psykologbevillinger i 2013 har været givet til ansatte på skoleområdet. I 2012 var tallet 20%. De 30% skal ses i relation til, at skolerne kun tegner sig for 21% af det samlede antal ansatte i kommunerne og dermed udgør psykologbevillinger til skolerne en noget højere andel end svarende til antallet af ansatte på dette område. I forhold til krisepsykologbevillingerne er det tillige Jobcentret, Børne- og Ungerådgivningscentret og Social- og Handicapcentret, herunder områderne for psykisk sårbare og udviklingshæmmede der tegner sig for en noget større andel af bevillingerne end områdernes størrelse tilsiger. For at give medarbejderne værktøjer til at håndtere situationer med borgere, forældre, børn osv. afholder kommunen kursus i Konflikthåndtering, samt forebyggelse af vold og trusler 22

23 5. Reaktioner fra Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet foretager følgende forskellige typer af tilsynsbesøg: Risikobaseret tilsyn, som er uanmeldte besøg inden for en varslet 3 måneders periode Detailtilsyn, som er uvarslet besøg enten som opfølgning på påbud, på baggrund af arbejdsulykker eller anonyme henvendelser Særlige tilsyn, som er anmeldte besøg i indsatser målrettet nedslidningstruede brancher Tabellen nedenfor viser resultaterne af Arbejdstilsynets besøg i årene Tabel 5.1: Reaktioner fra Arbejdstilsynet Antal % af afgørelser Antal % af afgørelser Antal % af afgørelser Antal % af afgørelser Antal arbejdspladser som blev besøg dette år af AT Reaktioner i alt Grøn smiley Påbud eller afgørelse Tilpasset tilsyn, vejledning eller andet Antal % af afgørelser 41 arbejdspladser blev besøgt af Arbejdstilsynet i Der blev i alt afgivet 48 reaktioner: 30 grønne smiley, 15 påbud og 3 vejledninger. Hvor kun 36% af besøgene i 2009 udløste en grøn smiley fra Arbejdstilsynet, er dette tal steget til 62% i 2012 og 63% i Tabellen nedenfor viser fordelingen af henholdsvis de positive og de negative reaktioner fra Arbejdstilsynet i 2013 Tabel 5.2.: Typer af reaktioner fra Arbejdstilsynet fordelt på centre i 2013 Antal Heraf positive reaktioner / Heraf negative reaktioner/ reaktioner i grønne smileys påbud eller vejledninger alt Borgerservicecentret Byrådscentret Antal % Antal % Børne- og Ungerådgivningscentret ,0 0,0 CEIS ,0 0,0 Driftsbyen ,0 0,0 Fritids- og Kulturcentret ,3 4 66,7 HR-Centret Institutions- og Skolecentret - Daginstitutioner ,4 4 28,6 - Skoler og SFO ,5 1 12,5 Jobcentret ,0 0,0 Social- og Handicapcentret ,9 4 57,1 Sundheds- og Omsorgscentret ,6 5 71,4 Teknik- og Miljøcentret Økonomi- og Digitaliseringscentret I alt , ,5 Ud af kommunes 13 centre har de 8 haft besøg af Arbejdstilsynet. 2/3 af besøgene resulterede i en grøn smiley, mens 1/3 resulterede i en negativ reaktion i form af et påbud eller en vejledning. 4 centre (Børne- og Ungerådgivningscentret, CEIS, Driftsbyen og Jobcentret) har udelukkende modtaget positive reaktioner, mens 4 andre centre (Institutions- og skolecentret, Sundheds- og Omsorgscentret, Social- og handicapcentret samt Fritids- og Kulturcentret) også har modtaget negative reaktioner fra Arbejdstilsynet. Her har Institutions- og skolecentret procentvis modtaget flere positive end negative reaktioner, mens Fritids- og kulturcentret, Social- og handicapcentret samt Sundheds- og Omsorgscentret omvendt har modtaget procentuelt flest negative reaktioner fra Arbejdstilsynet. 23

24 Det fremgår af kommunens arbejdsmiljøpolitik, at visionen er, at kommunen arbejder aktivt på at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle ansatte i kommunen og at Arbejdstilsynet ikke skal have grund til at udstede påbud til arbejdspladser i kommunen. Når 1/3 af alle besøg resulterer i en negativ reaktion fra Arbejdstilsynet, er der fortsat et godt stykke vej før visionen realiseres. I de følgende tabeller ses der nærmere på, hvad det er for arbejdsmiljømæssige områder der har været givet negative reaktioner fra Arbejdstilsynet på. Først vises reaktionerne fra 2012 og dernæst reaktionerne fra Tabel 5.3.: Arbejdstilsynet reaktioner fordelt på arbejdsmiljøområder og på centre i 2012 Grøn Antal besøgte arbejds- Center pladser smiley Støj nomi klima risici forhold AMO) ninger alt Driftsbyen Borgerservice Institutions- og Skolecentret - Skoler og SFO Daginstitutioner Sundheds- og Omsorgscentret Social- og Handicapcentret Fritids- og Kulturcentret I alt Ergo- Inde- Ulykke Psykiske Formelle krav (APV, APB, Vejled- Reaktioner i Tabel 5.4.: Arbejdstilsynet reaktioner fordelt på arbejdsmiljøområder og på centre i 2013 Antal besøgte arbejds- Grøn Ergo- Ulykke Psykiske Formelle krav (APV, APB, Vejled- Inde- Center pladser smiley Støj nomi klima risici forhold AMO) ninger alt Børne- og Unge rådgivningscentret CEIS Driftsbyen Institutions- og Skolecentret - Skoler og SFO Daginstitutioner Jobcentret Sundheds- og Omsorgscentret Social- og Handicapcentret Fritids- og Kulturcentret I alt Reaktioner i Hvor påbud inde for indeklima udgjorte den største gruppe i 2012, har der i 2013 ikke været givet påbud vedr. indeklima. I 2013 har de fleste påbud handlet om risiko for ulykker, psykiske forhold og formelle krav i forhold til APV, arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) og Arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Det vil sige manglende APV, manglende APB eller manglende uddannelse af medlemmer af AMO. En arbejdsplads kan få påbud om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når den samtidig får et påbud indenfor et alvorligt eller komplekst arbejdsmiljøproblem, eller hvis der er mange påbud på samme arbejdsplads. I såvel 2012 som 2013 er givet to rådgivningspåbud. I 2012 var det indeklimaforhold, som var årsag til rådgivningspåbuddene, mens det i 2013 handlede om forhold inden for det psykiske arbejdsmiljø. Det er særlig ærgerligt at blive pålagt at bruge autoriseret rådgiver til at løse givne påbud, fordi det er et tegn på, at kommunen ikke selv er i stand til at håndtere arbejdsmiljømæssige forhold forsvarligt. Desuden betyder det en udgift for den enkelte arbejdsplads, som selv skal betale for den rådgiver, de er blevet påbudt at anvende for at kunne få løst de arbejdsmiljømæssige udfordringer. Hvis der arbejdes forebyggende i stedet, ville udgifter til eksterne rådgivere kunne undgås. 24

25 6. Arbejdspladsvurdering (APV) Alle arbejdspladser skal gennemføre en kortlægning af arbejdsmiljøet i en arbejdspladsvurdering(apv) mindst hvert tredje år. Resultatet af disse nedfældes i en APV-handlingsplan, som er et dynamisk værktøj, som arbejdspladserne løbende arbejder med frem til næste store kortlægning. At arbejde dynamisk med APV-handlingsplanen betyder, at planen opdateres i takt med at der handles og samles op på indsatsområderne, ligesom der kan tilføjes nye indsatsområder, hvis der opstår nye udfordringer i arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads. Sidste store kortlægning af arbejdsmiljøet skete i Dengang blev kortlægningen for første gang registreret i det centrale HR-system, som bevirker, at det er muligt for ledere på alle niveauer at følge med i progressionen i arbejdet med at handle på de arbejdsmiljømæssige udfordringer, som har vist sig i kortlægningen og efterfølgende. Alle arbejdspladser skulle ved udgangen af 2013 have opdateret deres APV-handlingsplan , og afsluttet de indsatsområder, som det er muligt. Tabel 6.1. nedenfor viser en status pr. 14. januar 2014 på de APV-indsatsområder, der har været arbejdet med i hele kommunen siden kortlægningen i Tabel 6.1.: Oversigt pr over status på indsatsområder fordelt på centre i APVmodulet I alt Gennemførte Igangværende Antal Antal indsatsområder % Antal indsatsområder % Borgerservicecentret Byrådscentret Børne- og Ungerådgivningscentret CEIS Driftsbyen Fritids- og Kulturcentret HR-Centret Institutions- og Skolecentret Jobcentret Social- og Handicapcentret Sundheds- og Omsorgscentret Teknik- og Miljøcentret Økonomi- og Digitaliseringscentret I alt Note: Gennemført betyder at indsatsområdet er afsluttet, mens Igangværende betyder at indsatsområdet er prioriteret, men endnu ikke færdig behandlet. Ovenstående viser, at der generelt er en god fremdrift i arbejdspladsernes APV-arbejde. Over de tre år som APV- og Trivselsundersøgelsen har været åbnet, er der i alt blevet oprettet indsatsområder med dertilhørende planlagte løsningsaktiviteter. Af de i alt indsatsområder er 69% gennemførte og afsluttede, mens der stadig arbejdes med 31% af indsatsområderne. Indsatsområder behøver ikke nødvendigvis at blive afsluttet bare fordi APVhandlingsplan lukkes ned. Hvis arbejdspladsen for nyligt har oprettet indsatsområdet, eller hvis indsatsområdet er stort og komplekst, kan det med god grund stå som igangværende. Samtidigt kan igangværende indsatsområder også være udtryk for, at der ikke sker fremdrift i arbejdet med det pågældende indsatsområde. Børne- og Ungerådgivningscentret og Social- og Handicapcentret arbejder fortsat med næsten halvdelen af alle deres indsatsområder i APV en og Institutions- og Skolecentret arbejder fortsat med ca. 1/3 af alle indsatsområder. Der er således fortsat en del indsatsområder i flere centre umiddelbart forud for næste store APV-kortlægning, som er gået i gang i januar Fra januar 2014 er der åbnet for nye APV-handlingsplaner i HR- systemet. 25

26 7. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse i 2013 Fra oktober 2010 blev det lovpligtigt at holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse. Det betyder, at alle arbejdspladser skal afholde en drøftelse af, hvordan det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø skal tilrettelægges, og hvor det seneste års arbejde i arbejdsmiljøorganisationen vurderes. Drøftelsen skal handle om, hvordan det står til med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, og hvilke udfordringer arbejdspladsen står over for. I Høje-Taastrup Kommune er arbejdet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse lagt ind i et årshjul. Hovedudvalget udarbejder i starten af året en samlet drøftelse for hele kommunes arbejdsmiljøarbejde. Som input til denne drøftelse har alle centrene rapporteret ind til Hovedudvalget, hvad de i forbindelse med centrets årlige arbejdsmiljødrøftelse har aftalt af indsatsområder og uddannelsesplaner til dækning af arbejdsmiljøgruppernes efteruddannelse på arbejdsmiljøområdet. I det enkelte center har lokaludvalg og arbejdsmiljøgrupper leveret input til centres årlige arbejdsmiljødrøftelse. Hovedudvalget årlige arbejdsmiljødrøftelse for 2013 tager bl.a. afsæt i det, som centrene har indrapporteret fra deres arbejdsmiljødrøftelser i Tabel 7.1.: Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse 2013 Spørgsmål til brug for den årlige arbejdsmiljødrøftelse Besvarelse af spørgsmålene Hvad har vi opnået af mål og resultater på arbejdsmiljøområdet inden for det sidste år? Hovedudvalget har udarbejdet beskrivelse af ansvarsområder og arbejdsopgaver inden for arbejdsmiljøarbejdet for både arbejdsmiljøgrupperne og centercheferne herunder MED udvalgene. Se disse på HTKalle arbejdsmiljødrøftelsen Hovedudvalget har vedtaget en ny arbejdsmiljøpolitik og strategi for , som har tre hovedmål: 1. At forebygge arbejdsmiljøbelastninger, herunder arbejdsulykker 2. At skabe arbejdspladser med god trivsel 3. At arbejde effektivt med det lokale arbejdsmiljøarbejde Læs Medarbejdernyt for en kort præsentation heraf. Læs hele den nye arbejdsmiljøpolitik og strategi for Hovedudvalget vil løbende følge op på og vurdere, hvordan det går med indsatsområderne. Hvad er vigtigst fremover at have fokus på, ud fra arbejdspladsens APV? Rigtig mange arbejdspladser arbejder godt og fremadrettet med deres APVhandleplan. Dog er der også inden for nogle centre arbejdspladser, som ikke har fremdrift i deres indsatsområder på APV-handleplanen. For nogle centre har der været en del omorganiseringer med mere, hvilket kan have medvirket til at APV-handleplanerne ikke er blevet opdateret. Hovedudvalget har en forventning om, at alle arbejdspladser ajourfører og opdaterer deres APV-handleplan i følge lovgivningen. Se mere om arbejdet med APV på HTKalle. Det forventes at en ny APV og Trivselsundersøgelse vil blive sat i værk i Har arbejdspladsen haft nogle arbejdsulykker eller nærvedhændelser, som vi kan tage ved lære af? Antallet af anmeldte arbejdsulykker i forhold til ansatte er steget med 0,5 % fra 2011 til Det er inden for skader uden fravær, at stigningen har været størst. Se tabel oversigt over: anmelde arbejdsulykker, ulykkestyper samt centrenes andel af anmeldte arbejdsulykker i bilag 1. Forstuvninger og forstrækninger udgør forsat omkring 1/3 af alle ulykkerne. Der er sket en vækst i anmeldelserne af psykiske skader og sår og overfladiske skader, samtidig med at antallet af andre typer skader er faldet, dette kunne indikerer af skaderne i 2012 er blevet indberettet mere korrekt. Borgerservicecentret har oplevet en stor stigning i psykiske skader, mens Sundheds- og Omsorgscentret som tegnet sig for den største stigning i sår og overfladiske skader. Hovedudvalget er bekendt med, at der inden for begge centre arbejdes målrettet på netop de områder, hvor der ses en stigning i arbejdsulykker. Hovedudvalget anbefaler at de enkelte centre trækker lokale arbejdsskades- 26

27 rapporter, så de lokalt kan følge udviklingen i arbejdsulykker og ud fra rapporterne udvælge indsatsområder til forebyggelse af ulykker. Se vejledning til dette på HTKalle. Hvordan ser arbejds-pladsens sygefravær ud, og er der forhold i arbejdet, som påvirker sygefraværet? Det samlede sygefravær i Høje-Taastrup Kommune er for ,1 % mod 5,2% i HR-Centet står for opsøgende indsats på sygefraværsområdet, hvor der bl.a. tilbydes bistand til arbejdspladser med højt sygefravær. Denne indsats bliver afrapporteret særskilt til Hovedudvalget. Har der været reaktioner fra Arbejdstilsynet, som vi kan tage ved lære af? I 2012 fik kommunen 45 reaktioner fra Arbejdstilsynet. Over halvdelen af disse var grønne smilieys, hvilket er en stor positiv fremgang i forhold til de tidligere år. Reaktion / Årstal Grøn smiley 8 (36 % af 2 (29 % af 14 (29 % af 28 (62 % af afgørelserne) afgørelserne) afgørelserne) afgørelserne) Påbud eller afgørelse 10 (45 % af afgørelserne) 2 (29 % af afgørelserne) 23 (47 % af afgørelserne) 13 (29 % af afgørelserne) Tilpasset tilsyn, vejledning eller 4 (18 % af afgørelserne) 3 (43 % af afgørelserne) 12 (24 % af afgørelserne) 4 (9 % af afgørelserne) andet I alt Se oversigt over reaktioner fra Arbejdstilsynet, samt typer af reaktioner og påbud fordelt på centre i bilag 2. Hovedudvalget fremhæver, at de arbejdsmiljøgrupper som arbejder med at indfri påbud fra Arbejdstilsynet også skal huske at fortælle om dette til andre lignende arbejdspladser eller centre, så vi har mulighed for at dele viden på disse områder. Hvad kan vi arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere have brug for at vide mere om, eller blive uddannet i. Ligger der en opdateret uddannelsesplan for alle i arbejdsmiljøgrupperne Alle centre har meldt tilbage til HU på dette spørgsmål. Se besvarelserne i bilag 3. Der er ikke udarbejdet uddannelsesplan for nogle af arbejdsmiljøgrupperne, hvilket er et lovkrav, se punkt 2.6 i AT vejledning. Mange af de kurser som arbejdsmiljøgrupperne efterspørger f.eks. Konflikthåndtering, forebyggelse af vold og trusler samt emner inden for det psykiske arbejdsmiljø udbydes via kommunes kursuskatalog, andre emner er så specifikke, at det er kurser, som de enkelte centre eller arbejdspladser selv må stå for. Hvad skal vores arbejdsplads have fokus på det næste år inden for arbejdsmiljøområdet, og hvilket mål kan vi sætte for vores arbejdsmiljøarbejde? Alle centre har meldt tilbage til HU på dette spørgsmål. Se besvarelserne i bilag 3 Besvarelserne falder inden for 3 områder: 1. Fokus på det psykiske arbejdsmiljø Trimning omkring arbejdsopgaver Bedre trivsel og mindre stressbelastninger Retningslinjer for vold og trusler 2. Bygningsmæssige og indeklimaproblemer Bedre dialog mellem CEIS og arbejdsmiljøgrupperne Medarbejdernes udsættelse for røg i borgernes hjem 3. Forebyggelse af arbejdsskader Brug af hjælpemidler og sikkerhedsudstyr Det er meget få centre, som har opstillet målbare mål for deres arbejdsmiljøarbejde, hvilket kan gøre det vanskeligt senere, at vurderer om deres mål er opnået. Der kan findes inspiration til målbare mål i kommunes nye arbejdsmiljøpolitik og strategi for På baggrund af Hovedudvalget årlige arbejdsmiljødrøftelse 2012, som blev vedtaget i februar 2013, har resten af arbejdsmiljøorganisation udført deres egen arbejdsmiljødrøftelse. Hvor der har været flere arbejdsmiljøgrupper, har sektorudvalgene også gennemført en arbejdsmiljødrøftelse for Centrenes afrapportering til Hovedudvalget for henholdsvis kommende indsatsområder og uddannelsesplaner er samlet i tabel 7.2 og

28 Tabel 7.2.: Indsatsområder på sektorudvalgs-/centerniveau i den årlige arbejdsmiljødrøftelse 2013 Center Kommende indsatsområder Borgerservicecentret Fortsat arbejde med service i Borgerservice som led i konfliktnedtrappende adfærd. Det psykiske arbejdsmiljø, mens vi arbejder med LEAN inden for udvalget områder Det psykiske arbejdsmiljø, mens vi venter på afklaring af potentiellle områder til overgang til UDK Arbejde med positiv tænkning og fokus på det, vi kan ændre til det bedre Børne- og Fra fravær til nærvær Ungerådgivningscentret Dialog mellem AMR/AML og medarbejdere, herunder rammer for både den formelle og uformelle dialog Fortsat fokus på konflikthåndtering, vold og trusler særligt for de borgerrettede funktioner Byrådscentret Fokus på kerneopgaven, herunder at vi bliver endnu bedre til at fokusere og prioritere både centrets, teamets og medarbejdernes arbejdsopgaver for at sikre balance mellem opgaver og ressourcer CEIS Administration: Stadig opretholdelse af godt samarbejde via temadag i 2014 Driftsbyen Fritids- og Kulturcentret HR-Centret Institutions- og Skolecentret Jobcentret Social- og Handicapcentret Sundheds- og Omsorgscentret Teknik- og Miljøcentret Økonomi- og Digitaliseringscentret Rengøringsafsnittet: Skal have ekstra fokus på sikkerhed samt at skabe tryghed på arbejdspladserne Datablade - arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) Ajourførte sikkerhedsmapper og forståelse af vigtigheden Brug af sikkerhedsudstyr Psykisk arbejdsmiljø Uddanelse APV handleplaner Kemikaliehåndtering på værksted og i biler Det psykiske arbejdsmiljø Trimning omkring arbejdsopgaver Bedre trivsel og mindre stressbelastninger Retningslinjer for vold og trusler samt fokus på at forebygge vold og trusler Bygningsmæssige og indeklimaproblemer Bedre dialog mellem CEIS og arbejdsmiljøgrupperne Vi skal først og fremmest have fokus på hele ombygningen og vores flytning til flermandskontorer Vi skal have fokus på medarbejdertrivslen, når enkeltmandskontorerne nedlægges Vi skal drøfte, om man kan optimere den måde, vi arbejder på, så der skabes plads til de rigtige opgaver. Det gælder fx en mere aktiv brug af vores HR-portal Kuldeproblemer om vinteren At arbejde videre med at indføre social kapital på arbejdspladser i 2014 ved blandt andet at lave temadag omkring emnet Mere fokus på arbejdsmiljødrøftelsen - som evt. skal udarbejdes på temadagen i fællesskab: Skole- og dagområdet Have vedvarende fokus på at have en god og sund arbejdsplads Sikre at der så vidt muligt er en bagvagt på de fleste opgaver, så det giver ro i forbindelse med sygefravær Fortsat fokus på sygefravær og på at sikre, at folk forbliver "langtidsraske" Sprogcentret: At være på forkant med den forestående APV og samtidig give tid og plads til ny arbejdstidsaftale, nyt adm.system og ændringer i den samlde kursistgruppe på Sprogcentret Det psykiske arbejdsmiljø og trivsel i en omstillingstid Sygefraværet: Der har desværre været et stigende sygefravær i centret samlet set de sidste 12 måneder Det drejer sig især om Taxhuset og Vestervænget. Her har vi dialog med HR-Centret om indsatsen Sektorudvalget har bedt alle lokale MED om at redegøre for deres indsatser, hvilket er sket på møde i november Der vil ske opfølgning fra SektorMED's side igen om 6 mdr. De lokale MED-udvalg arbejder videre Der skal udarbejdes fælles kriterier for politianmeldelse af vold og trusler Der skal udarbejdes lønpolitik Der gennemføres APV Hvordan arbejder vi videre med og udbygger social kapital i SUOC? Evt. tema på ½ AM-temadag Handleplan mod vold og trusler Sikre læring på tværs i forhold til arbejdsskader Etablere læringsmiljø i forhold til arbejdsskader Kompetence udvikling af medarbejderne omkring kommunikation med borgerne og andre eksterne samarbejdspartnere. Forbedring af arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse med henblik på mindre arbejdspres og mere medbestemmelse. Fokus på den sociale kapital. Udbredelse af medarbejdernes kendskab til sikkerhedsprocedurer; førstehjælp, brandberedskab m.m. Opdatering på behovet for ergonomiske kontormøbler m.v. Opfølgning på den nye kontorindretning med flerpersoners kontorer. Fortsat fokus på indeklimaproblemer. Program for introduktion af nye medarbejdere. Tid til opgaveløsningen Organisering af opgaveløsningen Introduktion til nye medarbdere Mulighed for uddannelse Gennemførsel af APV Inddragelse af medarbejdernes vurderinger ved flytning samt APV efter flytning Nye obs-punkter fremkommet ved evalueringen af organisationsjusteringer Sammenhæng og samarbejde internt i ØDC Kommunikation internt og eksternt 28

29 Oversigten viser, at der er en stor bredde i de temaer, som centrene vil arbejde med på arbejdsmiljøområdet i de kommende år. Flere centre nævner imidlertid arbejde med det psykiske arbejdsmiljø og forebyggelse af vold og trusler som særligt tema. Desuden har flere centre peget på, at de vil arbejde med arbejdspladsens sociale kapital. Tabel 7.3.: Uddannelsesplaner på sektorudvalgs-/centerniveau i den årlige arbejdsmiljødrøftelse 2013 Uddannelsesplaner Borgerservicecentret Uddannelse efter udbud Børne- og Trivsel på arbejdspladsen som led i BURC's fokus på "Fra fravær til nærvær" Ungerådgivningscentret Der er i 2014 behov for tværgående uddannelses- eller udviklingsaktiviteter mellem de forskellige afdelingers AMR og AML i BURC. Derfor er der behov for aktiviteter, der går på tværs og fokuserer på: fælles rammer og fælles forståelse af god trivsel og godt arbejdsmiljø, som dog stadig skal oversættes til den enkelte afdeling Diaglog mellem AMR/AML'ere og medarbejdere Der arbejdes løbende med uddannelse af arbejdsmiljøgrupperne Byrådscentret Der foreligger ikke en decideret uddannelsesplan, men der er enighed om at Arbejdsmiljøgruppen holder øje med relevante kompetenceudviklingsforløb og arragnementer, og prioriterer at deltage i dem samlet. CEIS Administration: Der ligger pt. en opdateret uddannelsesplan Rengøring: I forhold til APV-indsatsområder og forebyggelse vil arbejdsmiljøgrupper for rengøring og kantiner have brug for mere viden om: APV-undersøgelse og besvarelser Social kapital Forebyggelse - fx, hvordan kan rengøringsafsnittet/kantinen og arbejdsmiljøgrupper få indflydelse på indretning af arbejdspladsen Driftsbyen Social kapital Kemikalier på arbejdspladsen APV-handleplan Konflikthåndtering Psykisk arbejdsmiljø A-skade Der ligger pt. ikke en opdateret uddannelsesplan Fritids- og Kulturcentret HR-Centret Institutions- og Skolecentret Jobcentret Social- og Handicapcentret Sundheds- og Omsorgscentret Teknik- og Miljøcentret Økonomi- og Digitaliseringscentret Ikke fremlagt Har ikke lige noget konkret behov Deltager med udbytte i temaeftermiddagene Ja, der ligger en opdateret uddannelsesplan for alle i arbejdsmiljøgruppen Førstehjælp Støj Psykisk arbejdsmiljø, herunder trivsel og stress Social kapital Jobcentret: Der er udnævnt ny arbejdsmiljøleder i Jobcentret, der skal på arbejdsmiljøkursus i januar Arbejdsmiljøgrupen melder sig i øvrigt på kursus efter behov Job og Fremtid: Arbejdsmiljøgruppen melder sig til kurser efter behov Vil være særlig opmærksom på kurser om social kapital Sprogcentret: Førstehjælp, og ikke kun for arbejdsmiljørepræsentant og -leder men for hele "Sprogcentret" Vi følger de tilbud A-gruppen tilbyder Alle bør være opdaterede på AMR og AML uddannelserne. Vi ser pt. ikke et behov for yderligere uddannelser Uddannelsesplaner for alle arbejdsmiljøgrupper er ikke noget, som vi har nået at drøfte i 2013, men det er noget, som vi vil sætte fokus på i 2014 Ja, der er uddannelsesplan Der er behov for viden om social kapital, hvilket alle prioriterer ved deltagelse i temadagen om social kapital Ud over prioriteres deltagelse i kurser om konflikthåndtering og vold og trusler Der ligger ikke en uddannelsesplan i TMC Vi overvejer om vi skal opkvalificeres i fht. Ergonomi og hjælperedskaber til forebyggelse af slidskader ved kontorarbejde samt evt. håndtering af arbejdspres ved personlig planlægning Arbejdsmiljøleder uddannes i AM-uddannelsen, APV handleplansystemet og social kapital AM-repræsentant og suppleant for AM-repræsentant uddanes i social kapital Gennemgående tema for centrenes uddannelsesplaner er: trivsel, psykisk arbejdsmiljø og social kapital. Som det ses af tabellen, er der stor forskel på, hvordan centrene beskriver deres uddannelsesplaner. Mange af de temaer som Hovedudvalget rejser i sin årlige arbejdsmiljødrøftelse går også igen i centres årlige arbejdsmiljødrøftelse, men det er generelt vanskeligt at se, hvordan de enkelte centre konkret har forholdt sig til Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse. Det er ikke umiddelbart til at læse, hvorfra centrene tager afsæt til deres indsatsområder. Fx om det er fra deres arbejdsulykkestatistikker, APV 29

30 o.lign. Der er ikke opstillet mål for, hvad centrene gerne vil opnå med indsatserne, og hvordan dette efterfølgende kan måles. Hvad angår uddannelsesplanerne kan der heller ikke umiddelbart ses en sammenhæng. Hovedudvalget vil fremadrettet arbejde på, at disse beskrivelser og tilbagemeldinger bliver af bedre kvalitet bl.a. ved hjælp af redigering i den interne skabelon, der bruges til afholdelse af den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Denne arbejdsmiljøredegørelse kan desuden anvendes af centre og arbejdsmiljøgrupper som afsæt for en mere systematisk indsats. 30

31 8. Centrale forebyggende indsatser på arbejdsmiljøområdet HR-Centret igangsætter hvert år en række centrale, forebyggende indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet. I valg af indsatsområder er der for 2013 taget udgangspunkt i følgende: Arbejdsmiljøpolitik- og strategi i Høje Taastrup Kommune Resultaterne i seneste APV- og Trivselsundersøgelsen Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljøredegørelse for 2013 Relevante nøgletal for arbejdsmiljøarbejdet i 2012 På denne baggrund har indsatserne i 2013 særligt fokuseret på følgende områder: Det psykiske arbejdsmiljø Job og krop Bygningsmæssige forhold Kommunikationen og dialogen mellem HR-Centrets arbejdsmiljøkonsulenter og arbejdsmiljøgrupperne 8.1. Det psykiske arbejdsmiljø Nøgletallene indikerer, at der er en tendens til stigning i problemer relateret til det psykiske arbejdsmiljø. Der har derfor været behov for at sætte ind i forhold til at forebygge stressrelaterede belastninger samt vold og trusler på arbejdspladsen. Desuden har der været behov for at fokusere på at fastholde og videreudvikle trivslen på arbejdspladserne, herunder et godt psykisk arbejdsmiljø også i en periode præget af personalereduktioner. Målet med indsatserne har været: at undgå langvarige påvirkninger fra stressede situationer at fokus på trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø fastholdelse at arbejdspladserne får udarbejdet retningslinjer og værktøjer til at forhindre vold og trusler, samt at medarbejderne kender til disse og bruger dem at kommunen ser et forholdsmæssigt fald i antallet af indberetninger af skader på området Der har derfor i 2013 været arbejdet med følgende indsatser: 1. Forebyggelse af stressrelaterede belastninger Interne kurser i trivsel og forebyggelse af stress på arbejdspladsen Materiale på HTKalle / understøtte arbejdspladsernes politik på området Psykologhjælp til stress og arbejdsrelaterede problemstillinger 2. Forebyggelse af vold og trusler Interne kurser i konflikthåndtering - forebyggelse af vold og trusler Materiale på HTKalle / understøtte arbejdspladsernes retningslinjer på området Krise psykolog Udarbejdelse af guide til hvordan vold og trusler kan anmeldes til politiet 3. Fastholde trivslen Interne kurser i hvordan arbejdsmiljøgruppen kan arbejde med forandringer på arbejdspladsen Temaeftermiddag om Social Kapital for alle arbejdsmiljøgrupper i kommunen 8.2. Job og krop En af de hyppigst forekommende arbejdsulykker er forstuvninger og forstrækninger, som typisk sker i forbindelse med faldskader udendørs om vinteren og skader i bevægeapparatet som kan handle om forkerte løfteteknikker. I 2013 har det derfor været vigtigt at forebygge faldskader i forbindelse med vintervejr og at forebygge bevægeapparatsbesvær inden for udvalgte områder. Målet med indsatserne har været: 1. at medarbejderne ved, hvordan de foretager forflytninger 2. at medarbejderne bruger de retningslinjer og hjælpemidler, der er, når de skal færdes udenfor i vintervejret 3. at kommunen ser et forholdsmæssigt fald i antallet af indberetninger af skader på området 31

32 Der har derfor i 2013 været arbejdet med følgende indsatser: 1. Forebyggelse af besvær i bevægeapparatet Tilbud til arbejdspladserne om ergonomisk vejledning til arbejdsstillinger og arbejdsindretning Kursus i forflytningsteknik til Sundheds- og Omsorgscentret samt Social- og Handicapcentret Besøg af Job og Krop samt udlevering af deres materiale og besøgstilbud 2. Forebyggelse af faldskader Afprøvning af Anti-skrid (gribbers) i Hjemmeplejen og Sundhedsplejen 8.3. Bygningsmæssige forhold Arbejdet omkring de bygningsmæssige forhold indgår også i arbejdsmiljøarbejdet. Der er derfor vigtig for arbejdsmiljøgrupperne at vide, hvad der kan gøres inden for de konkrete rammer, og hvordan det på bedst mulig måde kommunikeres ud på arbejdspladserne. Der har derfor i 2013 været arbejdet med følgende indsatser: 1. Projekt Støj i daginstitutioner. 3 daginstitutioner deltog i projektet, som skal bruges som inspiration og vidensdeling. Resultatet er afklaring af, hvad personalet i institutionen selv kan gøre af pædagogiske og organisatoriske tiltag, samt hvordan man teknisk set bedst prioriterer bygningsmæssige reguleringer af støj og akustik forhold. Interne Støj og akustik kursus - Støjdæmpning i skoler og daginstitutioner 2. Samarbejde mellem CEIS og arbejdsmiljøgrupperne Kursus for arbejdsmiljøgrupperne om Arbejdsmiljøgruppens rolle i forbindelse med bygningsmæssige udfordringer. Dette blev af ressourcemæssige årsager i CEIS udskudt til Kommunikation og dialog mellem arbejdsmiljøkonsulenter og arbejdsmiljøgrupper Der ligger mange gode vejledninger og informationer på arbejdsmiljøområdet på kommunens intranet HTKalle. Men mange medarbejdere har ikke i dagligdagen adgangen til en PC og ser derfor ikke nødvendigvis informationerne og kan have vanskeligt ved at finde relevant materiale, når der er behov for det. For at sikre en bedre vidensdeling med disse grupper af medarbejdere, har HR-Centret i efteråret 2013 udviklet en applikation til smartphones og tablets med relevant og central information til arbejdsmiljøgrupperne. Der er i første omgang gennemført et forsøg med deltagelse af arbejdsmiljøgrupper fra Sundheds- og Omsorgscentret, Institutions- og Skolecentret og CEIS (rengøringsafsnittet). Forsøget indebar, at der blev indkøbt mini-ipads til arbejdsmiljøgrupperne i testperioden. De deltagende arbejdsmiljøgrupper har taget godt imod app. en, som i 2014 udbredes til hele kommunen. Samtidig har HR-Centret flyttet alle informationer fra HTKalle til en HR-portal, som er en underside til kommunens hjemmeside. Dermed har alle arbejdsmiljøgrupper fuld adgang til dette materiale, som tidligere kun kunne tilgås, hvis man kunne huske sin gode til HTKalle. 32

33 9. Konklusioner Denne arbejdsmiljøredegørelse har sat fokus på relevante nøgletal og centrale indsatser i arbejdsmiljøarbejdet. De vigtigste konklusioner i redegørelsen er opsummeret nedenfor Arbejdsskader I 2013 blev der anmeldt 282 arbejdsulykker, hvilket svarer til 7,2 % i forhold til antal ansatte i kommunen. Samlet set er der sket et fald i antallet af arbejdsulykker med ca. 10% fra 2012 til Faldet er sket inden for de mindre alvorlige ulykker, som ikke har medført fravær fra arbejdet. Andelen af ulykker som medfører fravær ligger forsat i 2013 på 2,9 % af kommunens ansatte. Forstuvninger og forstrækninger udgør den største kategori af ulykker efterfulgt af psykiske skader. Tre centre tegnede sig i 2013 for 78% af samtlige arbejdsulykker. Det var: Sundheds- og Omsorgscentret (34%) Institutions- og Skolecentret (27%) Social- og Handicapcentret (17%) Antallet af ulykker skal imidlertid ses i forhold til antallet af ansatte inden for et område. Her viser tallene reelt på hvilke områder, der er en forøget risiko for arbejdsulykker. På Social- og Handicapcentrets område er risikoen for arbejdsulykker mere end dobbelt så høj end for kommunen som helhed. Ser man alene på området for psykisk sårbare under Social- og Handicapcentret, er risikoen for arbejdsulykker 5 gange så høj som i kommunen som helhed. I Sundheds- og Omsorgscentret, som er det center, der samlet set har haft flest arbejdsulykker, er risikoen for arbejdsulykker næsten dobbelt så høj som i kommunen som helhed. I hjemmeplejen er den tre gange så høj som i kommunen som helhed. I Driftsbyen er der en 50% forøget risiko for arbejdsulykker i forhold til antal ansatte. To centre har ingen arbejdsulykker haft i perioden Det er HR-Centret og Økonomi- og Digitaliseringscentret. Der er sket et fald på ca. 25% i anmeldte erhvervssygdomme fra Den største gruppe af anmeldte erhvervssygdomme var psykiske sygdomme og gener (fx stress). 46 af 51 af disse anmeldelser er dog afviste som erhvervssygdomme, mens de sidste 5 endnu ikke er afgjorte. Kun ca. 10% af de anmeldte erhvervssygdomme er anerkendte som sådanne. De hyppigst forekomne anerkendelser af erhvervssygdomme er hudsygdomme. Overgangen fra forsikring til selvforsikring på arbejdsulykkesområdet, har været en god økonomisk omlægning og har medført en årlig besparelse på over 10 mio. kr. Udgifterne til arbejdsskader er reducerede til under 1/3 af de udgifter kommunen havde, da den var forsikret mod arbejdsulykker Psykologordninger Der bevilges stort set lige mange psykologbevillinger til den almindelige psykologordning som til krisepsykologordningen. 69% af henvisningerne til den almindelige psykologordning skyldes stress. Kun 10% af henvisningerne er givet af private årsager, som har påvirket arbejdet. Omfanget af krisepsykologbevillinger er faldet med ca. 10% fra 2012 til Mens bevillingerne til den almindelige psykologordning er steget med 30 % fra 2012 til Skolerne tegner sig for de fleste psykologbevillinger og deres andel af de samlede bevillinger ligger noget over skolernes andel af ansatte i kommunen som helhed Reaktioner fra Arbejdstilsynet Der er fortsat mange negative reaktioner fra Arbejdstilsynet. 2/3 af alle reaktioner fra Arbejdstilsynet har i 2013 resulteret i en grøn smiley, mens 1/3 har resulteret i negative reaktioner. Fritids- og Kulturcentret, Social- og Handicapcentret og Sundheds- og Omsorgscentret har modtaget forholdsmæssigt flest negative reaktioner, som har resulteret i påbud og vejledninger fra Arbejdstilsynet. 33

34 Hvor indeklimaproblemer var årsag til de hyppigst forekomne af negative reaktioner i 2012, var det i 2013 risikoen for ulykker, psykiske årsager og problemer i relation til APV, APB og AMO, der gav de fleste negative reaktioner fra Arbejdstilsynet. Høje-Taastrup Kommune har såvel i 2012 som i 2013 fået to rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet, som betød, at der skulle anvendes ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver. I 2012 var det indeklimaet, der gav anledning til rådgivningspåbud, mens det i 2013 skyldes det psykiske arbejdsmiljø. Rådgivningspåbud er særligt ærgerlige, fordi der stilles krav om anvendelsen og betalingen af autorisret arbejdsmiljørådgiver Arbejdspladsvurdering (APV) indsatsområder er blevet oprettet under APV-handlingsplan i kommunes elektroniske HR-system i APV-modulet. 69% af alle de indsatsområder, der er sat i gang i APV en, er gennemførte, mens der fortsat arbejdes med 31% af alle indsatsområder. Det er særligt Børne- og Ungerådgivningscentret, Social- og Handicapcentret og Institutions- og Skolecentret, der har en større andel af indsatsområder, som fortsat ikke er afsluttede umiddelbart forud for igangsætningen af næste store APV-kortlægning i Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Arbejdet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse har endnu ikke fundet sin endelige form. Der er ikke en klar sammenhæng mellem Arbejdsmiljøpolitik og strategi i Høje-Taastrup Kommune på den ene side og arbejdspladsernes indsatser på den anden side. Der er også behov for at få mere klarhed og ensartethed over udarbejdelse af uddannelsesplaner for arbejdsmiljøgrupperne. Dette vil der blive arbejdet mere målrettet og systematisk med i Mange af arbejdsmiljøgrupperne har særligt fokus på Forebyggelse af vold og trusler, trivsel og Social Kapital Centrale forebyggende indsatser i 2013 Der har været igangsat en række forebyggende indsatser i 2013 indenfor følgende områder: Det psykiske arbejdsmiljø o Forebyggelse af stressrelaterede belastninger o Forebyggelse af vold og trusler o Fastholde trivslen Job og Krop o Forebyggelse af besvær i bevægeapparatet o Forebyggelse af faldskader Bygningsmæssige forhold o Projekt støj i daginstitutioner o Samarbejde mellem CEIS og arbejdsmiljøgrupperne Kommunikation og dialog mellem arbejdsmiljøkonsulenter og arbejdsmiljøgrupper o Udvikling og testning af applikation til smartphones og tablets o Udvikling af HR-portalen (underside til 34

35 10. Den fremadrettede indsats I dette afsnit omtales kort den foreløbige planlagte centrale indsats på arbejdsmiljøområdet i Arbejdsmiljøuddannelsen Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse afholdes nu i et samarbejde med Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby Kommune. Samarbejdet med andre kommuner betyder, at kommunen kan overholde lovkravet om at en arbejdsmiljøleder eller repræsentant skal have gennemført arbejdsmuliguddannelsen inden 3 måneder efter at de er blevet arbejdsmiljøledere/-repræsentanter. Samarbejdet sikrer et tilstrækkeligt volumen til hyppigere at kunne tilbyde uddannelsen. Den tværkommunale uddannelse giver desuden arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere gode muligheder for at møde andre arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere og erfaringsudveksle APV- og Trivselsesundersøgelsen 2013 I modsætning til tidligere, hvor APV-kortlægningen primært blev gennemfør gennem spørgeskemaundersøgelse, bliver der ved APV- og trivselsundersøgelsen 2014 lagt vægt på, at kortlægningen foregår på flere forskellige måder, som supplerer hinanden. Refleksioner, observationer og den første dialog finder sted i første halvår Spørgeskemaundersøgelsen er udsat til efteråret 2014 af hensyn til skoleområdet, hvor der kommer til at foregå så store ændringer, at det ville kræve en ny kortlægning i efteråret, hvis spørgeskemaundersøgelsen blev lagt i foråret. I den fælles spørgeskemaundersøgelse, som udsendes til alle medarbejdere, vil fokusområderne være: Det psykosociale arbejdsmiljø Trivsel, vold og trusler Arbejdsskader Det vil efterfølgende være muligt for arbejdspladser eller områder at gennemføre lokale spørgeskemaundersøgelser. Planen for hvordan arbejdspladserne skal arbejde med APV- og trivselsundersøgelse 2014 er beskrevet på HR-portalen ( Forebyggende indsatser I 2014 er der foreløbig planlagt følgende forebyggende indsatser: 1. Social Kapital Temadag for de arbejdsmiljøgrupper, som ikke deltog i 2013 Pilotprojekt på udvalgte arbejdspladser, som ønsker at implementerer Social Kapital i deres arbejdsmiljøarbejde 2. Forebyggelse af vold og trusler Gennemføre en analyse af udviklingen af vold og trusler, for at se hvor der kan være behov for særlige forebyggende indsatser Afdækning af, hvordan hændelser med trusler og vold ensartet kan registres Videreudvikling af kurset Konflikthåndtering, samt forebyggelse af vold og trusler 35