Høringssvar om afrapporteringen af projekt SAO fra Sundhedscentrets MED-udvalg

Transkript

1 Høringssvar om afrapporteringen af projekt SAO fra Sundhedscentrets MED-udvalg Indledende bemærkninger. Sundhedscentrets MED-udvalg har gennemgået og drøftet SAO-rapporten fra Valcon, og har følgende kommentarer: Indledningsvis skal det bemærkes, at der er fejl i rapporten på side 30, idet lagkagerne for flere af de øvrige CSU virksomheder er forkerte. For Sundhedscentres vedkommende mangler det sorte lagkagestykke, da vi har den fulde Emply-opgave i dag. Samtidig skal det bemærkes, at virksomhederne inden for CSU har et tæt samarbejde, der bl.a. har betydet, at vi har hjulpet hinanden ved stillingsskift på det administrative område. Herudover har vores økonomimedarbejdere som følge af økonomiuddannelsen, dannet et netværk på tværs af virksomhederne i CSU, som understøttes ledelsesmæssigt. Desuden skal det bemærkes, at Sundhedscentret fast løser opgaver for Hjælpemiddelområdet (central enhed), både ift. bogføring, budgetopfølgning og økonomikonsulentopgaver samt økonomiopgaver for CSU centralt. Disse opgaver er medtaget i Sundhedscentrets indberetning. Sundhedscentrets MED-udvalg kan anbefale Bæredygtighedsmodellen, men kan være bekymret for den efterfølgende implementering, og fordeling af besparelserne. Det er MED-udvalgets opfattelse, at besparelsen skal differentieres, således at den hentes der hvor der er størst potentiale. På Sundhedscentret oplever vi, at det at vi er en forholdsvis ny organisation (9 år), og at vi gennem alle årene har haft besparelser/effektiviseringer, gør, at mange af de foreslåede anbefalinger allerede er gennemført. En yderligere besparelse vil derfor skulle tages fra Sundhedscentrets kerneydelser, hvilket er i modstrid med SAO-projektets formål. Ift. det beregnede besparelsespotentiale i rapporten, kan det undre, at det på informationsmøderne blev oplyst, at man har regnet ud fra en gennemsnitslønning på 350 kr. i timen. Det er ikke et realistisk niveau ift. administrative medarbejdere, og det kan derfor virke som om, at besparelsespotentialet er skruet kunstigt op. Sundhedscentrets MED-udvalg mener, at Sundhedscentret allerede nu har en meget effektiv, optimal og dermed bæredygtig måde at løse de administrative opgaver på, således at serviceniveauet overfor borgerne opretholdes bedst muligt. 1

2 Sundhedscentret er kendetegnet ved, at være en specialiseret, kompleks virksomhed, med rigtig mange forskelligartede tilbud, og der er ikke en anden lignende virksomhed, som vi kan spejle os i. Sundhedscenters økonomi er en blanding af det kommunale budget, kommunale midler fra andre dele af organisationen eksempelvis CAM og CPH samt forskellige eksterne puljeprojektmidler fra eksempelvis Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Herudover er der indtægter fra fritvalgsordninger på henholdsvis Genoptræningsområdet og Ambulant Alkoholbehandling, samt indtægter for studerende. Dette betyder, at eksempelvis budgetopfølgning sker på en særlig måde, for at leve op til de forskellige krav til interne og eksterne puljer. 1.Reducer antallet af fakturaer under kr. med 30% Sundhedscentrets indkøbsansvarlige medarbejder forsøger allerede nu, at købe stort ind. Det kan dog på en del standardvarer på indkøbsaftaler, være svært at komme op på beløb over kr. eksempelvis kontorartikler, rengøringsartikler, plastsække og engangsartikler, da disse varer ofte er billige. Samtidig har Sundhedscentret med de mange projekter, ikke mulighed for at købe for så store beløb af gangen, da regningerne skal konteres på det enkelte projekt. Derfor vil samlede faktura kunne medføre merarbejde, da de enkelte beløb skal udkonteres på forskellige konti, svarende til de enkelte projekter. Ved større indkøb, kan det være problematisk at finde opbevaringsplads. Ift. fødevareindkøb til Sundhedscentrets café, købes allerede nu over indkøbsaftale med Hørkram. Der er tale om friske varer der modtages hver dag, og størstedelen af samle regningerne er over kr. Igennem det sidste ½ år, har Sundhedscentret haft fokus på, at de kostfaglige sundhedskonsulenter, køber ind via Hørkram, til de borgerrettede tilbud, således at indkøb i supermarkeder så vidt muligt undgås. Der er dog fortsat ganske få pædagogiske indkøb sammen med borgerne. Vi har også haft fokus på, at varer ifm. bygningsvedligeholdelsen, indkøbes gennem indkøbsaftaler. I SAO-rapporten har man estimeret et ad hoc indkøb tager 30 minutter. Vi kan undre os over at estimatet er sat så højt, da det ikke på vores område er genkendeligt. 2. Automatisk bogføring af fakturaer under 100 kr. God ide, men på Sundhedscentret vil der ikke være mange faktura under 100 kr. 3. God indkøbsadfærd. Der er i forvejen kun en medarbejder på Sundhedscentret der køber ind over prisme. Det er meldt ud i huset, at alle indkøb skal foretages gennem denne medarbejder, med mindre der er indgået en speciel aftale, eksempelvis med 2

3 cafémedarbejderen. Det vil sige, at der købes ind via indkøbsaftalerne såfremt det er muligt. 4. Øg kompetencerne i procesarbejdet. På sundhedscentret er ansat en kompetent uddannet økonomimedarbejder som har samtlige processer fra indkøb til betaling. Medarbejderen har samtidig været med til at tilrettelægge den nye økonomiuddannelse i Næstved kommune, og er derfor opmærksom på effektive processer og strategisk økonomistyring. 5. Indførelse af processer og standarder. Den månedlige budgetopfølgning på Sundhedscentret er sat i system, og der afholdes et effektivt 2 timers møde 1 gang månedligt, hvor der skabes et opdateret overblik via fast definerede Exel-skemaer. På mødet deltager økonomimedarbejderen og de 2 ledere. Det er en rigtig god ide med standarder og procedure centralt fra, men på grund af Sundhedscentrets komplekse sammensatte økonomi, kan vi være i tvivl om, hvorvidt vi vil kunne undgå egne regneark ved siden af. Da Sundhedscentret har mange projekter og projektansættelser, begynder vi allerede i foråret, at estimere forbruget i det efterfølgende år, og således er der også fokus på den strategiske økonomistyring på budgetopfølgningsmøderne. Det månedlige ledelsestilsyn er ligeledes sat i system, og udføres på under 1 time af sundhedscenterchefen og økonomimedarbejderen. 6. og 7. Brugeradministration. God ide. 8., 9. og 10. Indberetning af fravær og øget refusionsindhentning. På Sundhedscentret ligger indberetning af alt fravær hos økonomimedarbejderen, og der sikres en hurtig og korrekt indberetning, og eventuelle refusioner indhentes rettidigt. Hvis mange skal lære et nyt system at kende (Rollebaseret Indgang), vil det koste flere ressourcer, samtidig med at fejlrisikoen vil stige. Der vil alligevel være en medarbejder, der vil skulle registrerer de mere vanskelige ting såsom drypvis barsel, nedsat tjeneste mv. Ift. Appen, vil det kræve at alle medarbejdere har en smartphone, hvilket under halvdelen af Sundhedscentrets medarbejdere har. Set i forhold til Sundhedscentrets lave sygefravær, vil det blive en stor udgift hvis der skal anskaffes nye smartphones + abonnement til alle medarbejdere. Selvstændig indberetning passer ligeledes dårligt ind i Sundhedscentrets dagligdag, med mange borgere og stort flow i driften. Også her kan det bemærkes, at hvis de enkelte administrative ændringer indvirker negativt på kerneydelserne, er det ikke i tråd med SAO-projektets formål. 11. PAU/GVU God ide med ens procedure. 3

4 12. og 13. Løn og ansættelsesproceduren. Sundhedscentret anvender allerede Emply, og det giver fortsat rigtig god mening ift. Sundhedscentrets mere en 20 forskellige faggrupper. Vi oplever ikke, at ansøgere ikke medsender dokumentation, men synes det er en god ide med spærring. Sundhedscentret udfylder selv lønaftaler, og sender dem til lønkonsulenten, samtidig med at de sendes til den faglige organisation. God ide med at opsætte Emply til at frasorterer ikke relevante ansøgere. Det kræver dog, at stillingskategorien er entydig, og kan eksempelvis ikke anvendes på stillingskategorier, hvor der kan være mange forskellige faglige baggrunde eksempelvis sundhedskonsulenter og alkoholkonsulenter. Det skal bemærkes, at Sundhedscentret altid har max. 2-3 personer i et ansættelsesudvalg. 14. Minimering af fejl ved for sent indkomne lønaftaler. Sundhedscentret har ca. 15 forskellige faglige organisationer der indgås lønaftaler med centralt, da vi ikke har tillidsrepræsentanter i nogle af faggrupperne. Det er vores oplevelse, at forsinkelsen oftest ligger hos disse faglige organisationer. Lønaftalen er samtidig fremsendt til til lønkonsulenten, hvorfor nye medarbejdere allerede er sat korrekt i løn. 15. Kørsels App. På Sundhedscentret har kun 3 medarbejdere kørselsbemyndigelse, og de kunne godt anvende en App. Herudover har vi ganske få kørsler blandt medarbejderen, da vi har en tjenestebil. Sundhedscentret har en del honorarlønnede freelancere der får kørselsgodtgørelse, og som vi trækker på til forskellige driftsopgaver bl.a. udførelse af Personlige Sundheds Profiler (PSP er), rygestopkurser mv, og her er vi i tvivl om de som ikke-ansatte, vil kunne bruge en sådan App. **** Sundhedscentrets MED-udvalg vil gerne ifm. med behandling af budget 2017, gøre opmærksom på et andet besparelsesforslag/effektiviseringsforslag. Vi er udmærket klar over, at det ikke har noget med SAO-projektet og høringen at gøre og det skal derfor ikke ses som en erstatning for besparelserne i SAOprojektet, men blot sætte besparelsernes størrelse i perspektiv. Forslaget drejer sig om, at gøre kommunen røgfri i arbejdstiden. Hvis man tager udgangspunkt i, at der er ansatte i Næstved kommune, og forudsætter, at 17% (svarende til landsgennemsnittet) er daglige rygere, svare det til daglige rygere. 4

5 Hvis hver ryger forudsættes at ryge 7 cigaretter i 220 arbejdsdage, og med en varighed af 10 minutter pr. cigaret, svarer det til 207 årsværk á kr. = 72 mio. kr. årligt. Sætter man antal cigaretter pr. ryger ned til 5 cigaretter dagligt, svarer det til 147 årsværk á kr. = 51 mio. kr. årligt Uanset om man ændre på antallet af cigaretter eller gennemsnitsløn, vil der under alle omstændigheder, være en besparelse af en helt anden størrelsesorden end SAO-projektets besparelsespotentiale på 12 mio.kr. årligt ( Bæredygtighedsmodellen ). Hertil kommer, at ricici som fremlagt i SAOprojektet vil være minimale. Til gengæld er der en stor fordel/sidegevinst, og det er, at al forskning på området viser, at rygere har større sygefravær end ikke-rygere. Så man ville samtidig nedbringe kommunens sygefravær, og få sundere medarbejdere. Det skal bemærkes, at der allerede er 14 kommuner i landet der er røgfri i arbejdstiden, og der er 2 på vej. Holbæk, Sorø og Guldborgsund kommuner er røgfri i arbejdstiden, dog med undtagelse af i overenskomstmæssige pauser. Det skal samtidig bemærkes, at Sundhedscentret har været røgfri i arbejdstiden og har haft røgfri matrikel de sidste 5 år. MED-udvalget på Sundhedscentret

6 6