A/S NYT. Læs i dette nummer: - Få en klimastrategi - Hold bøtte - Franskmænd snakker. Nr. 2 - December A/S NYT nr. 2, 2009

Transkript

1 Nr. 2 - December 2009 A/S NYT A/S-Topmødet den 18. november Foto: Palle Peter Skov A/S NYT nr. 2, 2009 Læs i dette nummer: - Få en klimastrategi - Hold bøtte - Franskmænd snakker 1

2 Indhold Lederside... side 3 Få en klimastrategi... side 4-5 Hold bøtte... side 6 Når man får nye ejere... side 7 Franskmænd snakker... side 8-9 Sepp Piontek... side 10 Tegn en forsikring...side Det kan stadig nås... side 14 Efter kurset...side Europæisk Fond...side Kontaktpersoner... side 20 Kurser for medlemmer af bestyrelser i A/S og Aps LO-skolen afholder kurser for medarbejdervalgte medlemmer i selskabsbestyrelser. Du kan finde mere information om hvad kurserne indeholder og hvornår de afvikles på LO-skolens hjemmeside: Vælg LO-skolens elektroniske kursuskatalog og se under ledelse. 2 A/S NYT nr. 2, 2009

3 Så er det nu! Mens denne leder skrives er embedsmænd, regeringsledere og andre toppolitikere, NGO er og mange andre samlet for at diskutere og forhåbentlig tage beslutning om, hvad der skal ske i forhold til klimaforandringerne. Mere end 100 landes ledere er tilmeldt mødet i København, herunder lederne fra de allermest betydende og forurenende lande. Optimisterne satser og tror på en juridisk bindende aftale, mens andre tror mere på en politisk aftale. Nogle få ser mere sort på resultatet af forhandlingerne i København. Uanset hvad resultatet bliver, er fokus på klimaet blevet større. Det skal udnyttes på flere niveauer. Vi ser allerede nu virksomheder, der satser på at være de første, der kan skabe klimavenlige løsninger i forskellige produkter. De fleste bilfabrikanter med respekt for sig selv har eller er ved at udvikle el-biler. Andre satser på klimavenlige løsninger på energifremstilling, opvarmning/afkøling af bygninger og meget andet. De der er hurtige med gode løsninger kan opnå store markedsfordele og skabe arbejdspladser og tjene penge. Danske virksomheder skal kende deres besøgelsestid og samfundet skal understøtte udviklingen med forskning og udvikling. På A/S Topmøderne de sidste 2 år har vi haft fokus på klimadebatten. Det er vigtigt at vi som medarbejdervalgte blander os i debatten i bestyrelsen, i virksomheden og med kollegerne. Alle gode ideer skal på bordet. Man kan jo begynde med en klimastrategi/politik i egen virksomhed. I midten af december er ca. 20 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fra flere forskellige europæiske lande til seminar på Metalskolen i Jørlunde for at diskutere den bæredygtige virksomhed. Det europæiske fagforeningsinstitut ETUI og den europæiske medarbejderfond EWPF står bag dette seminar, hvor også danske bestyrelsesmedlemmer deltager. LO s hus i København er under klimatopmødet omdannet til et fagligt NGO-klimatopmøde. Vi håber, at anstrengelserne vil bære frugt, så vi undgår store naturkatastrofer og så vi sikrer, at vi og vore efterkommere også kan trække vejret, bade i vandet m.v. i fremtiden. Godt nytår! A/S NYT nr. 2,

4 A/S Topmøde Få en klimastrategi Det kan betale sig Både kunderne og kapitalen vil i fremtiden kræve socialt ansvar - herunder en klimastrategi - af virksomhederne. -Hele diskussionen om samfundsansvar, etiske investeringer og klimaforandringer kommer til at påvirke virksomhederne mere eller mindre, sagde chefkonsulent Ole Kirkelund, CenSa, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, på CO-industris topmøde for medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer i november i Middelfart. Han understregede, at de virksomheder, der ikke er gode til at vise samfundsansvar,hurtigt vil miste værdi. Han nævnte, at nogle af den grund havde mistet op til 65 procent af deres værdi på et par år. -Så hvis I skal argumentere for, hvorfor jeres virksomheder skal have en klimastrategi, er argumentet, at: Det er en god forretning Det styrker virksomhedens omdømme og brand Det hjælper med at rekruttere dygtige medarbejdere og styrker kompetenceudviklingen Det opstår som et kundekrav Det er en fordel at være på forkant med udviklingen og Det kan være nødvendigt for at få adgang til kapital Han nævnte derefter syv skridt, som man kan følge for at få indført en klimastrategi i sin egen virksomhed (se boks), og han henviste til regeringens Handlingsplan for Virksomheders Samfundsansvar og til Klimakompasset, der kan hjælpe virksomhederne på vej ved bl.a. at beregne deres egen udledning af CO 2 og deres påvirkning af miljøet. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Palle Peter Skov Hvis ansvar? Han indrømmede, at det ikke altid er nemt at afgøre, hvem der har ansvaret for eksempelvis en vaskemaskine. Er det producenten eller forbrugeren? Og hvad med transporten fra den ene til den anden? Et andet emne, som det kan være svært at se hvem der har ansvaret for, er medarbejdernes transport til og fra arbejdspladsen. -Er det virksomhedens eller medarbejderens ansvar? Det er jo et spørgsmål om, hvor virksomheden har valgt at placere sig. 7 trin til en klimastrategi Trin 1: Få ledelsens opbakning Trin 2: Udpeg en klimaansvarlig Trin 3: Analyser virksomhedens klimapåvirkning Trin 4: Opstil målsætninger for CO 2 -reduktioner Trin 5: Udarbejd en handlingsplan Trin 6: Før den ud i livet Trin 7: Evaluer indsatsen 4 A/S NYT nr. 2, 2009

5 Ole Kirkelund: Det er oplagt for de medarbejdervalgte at sætte forslag om en klimastrategi på dagsordenen. Er det i et dyrt boligkvarter med nem offentlig transport eller er det ude på Lars Tyndskids mark, som det kræver bil at komme til, sagde han. -Pendling til og fra virksomheden kan også være en del af personalepolitikken, så man styrker en klimavenlig transportform, foreslog han. Han understregede også, at seks ud af ti virksomheder siger, at de allerede møder kundekrav om, at de handler samfundsmæssigt ansvarligt, at syv ud af ti allerede arbejder med det og at tre ud af fire 75 procent siger, at spørgsmålet er vigtigere, end det var for fem år siden. Han understregede også, at en undersøgelse fra Forsikring og Pension viser, at to tredjedele af pensionsselskaberne allerede har strategier for samfundsansvarlige investeringer. Under hver procent har fravalgt en sådan strategi. og krisen? Michael Jensen fra Alfa Laval konstaterede, at det var godt, emnet er kommet på dagsordnerne. -Men er det noget, vi vil bruge penge på her under krisen? Vi er jo et discountfolk, sagde han. Ole Kirkelund understregede, at også de store discountkæder er med på bølgen. -Den store amerikanske kæde Wal Mart har udviklet sig fra at være nogle fuldstændig-kolde-i-røven-skiderikker til at være obs på problemstillingen, og det samme er den store engelske kæde Tesco. Mærsk har været meget tilbageholdende med at fortælle om forureningen fra sine skibe, men kunder kræver jo at få besked, sagde han. Han nævnte også, at regeringen har valgt at gøre det til en frivillig sag for virksomhederne i stedet for at tvinge dem, fordi man mener, det er for komplekst at klare via regulering. En del af hverdagen -Flere og flere kunder stiller krav til os. Det gælder blandt andet Toyota, sagde Allan Laursen fra ELM Kragelund, og Erik Bülow Nielsen, Rockwool, fremhævede, at på hans arbejdsplads er begrænsning af CO 2 -udledningen en del af hverdagen på den fede måde. -Vi havde gerne set, at begrænsning af energiforbruget havde været en del af boligforbedringspakken, sagde han. Heller ikke på Dalum Papir er bevidstheden om miljø- og ressourceforbrug noget nyt. -Vi gør meget: Vi har været med i to store konkurrencer for at markedsføre os og bruger i dag kun genbrugsfibre i produktionen, sagde Erik Nielsen. Læs mere på A/S NYT nr. 2,

6 A/S Topmøde Hold bøtte Ny selskabslov ændrer ikke ved tavshedspligten -Tavshedspligten blev drøftet indgående, da man diskuterede den ny selskabslov, fortæller juridisk konsulent i CO-industri, Jesper Kragh-Stetting om topmødet. I sit indlæg understregede han, at der ikke sker nogen ændringer i tavshedspligten, så det gælder stadig, at bestyrelsesmedlemmer intet må sige om drifts- eller forretningshemmeligheder. -I bestyrelsen er det virksomhedens drift, det handler om, ikke medarbejdernes forhold, understregede han og tilføjede, at heller ikke personsager må der fortælles om uden for bestyrelseslokalet. -Så det klogeste er at holde bøtte, understregede han og nævnte, at der dog er kommet en ny formulering ind, så man ved slutningen af hvert møde kan aftale, hvad der må fortælles videre fra bestyrelsesmødet. Den nye selskabslov blev vedtaget tidligt på sommeren. Den samler de tidligere love om anpartsselskaber og aktieselskaber i én lov. Den nye lov giver mulighed for en mere fleksibel selskabsstruktur. Se hele loven på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Palle Peter Skov Der er ikke sket ændringer i tavshedspligten i forbindelse med den nye selskabslov, understreger juridisk konsulent, Jesper Kragh-Stetting 6 A/S NYT nr. 2, 2009

7 A/S Topmøde Når man får nye ejere. Den nye ejers repræsentant har ikke tid til bestyrelsesmøde. Hun skal nå et fly til Hong Kong. Globaliseringen er kommet til DanKnap Hvad gør man, når resten af bestyrelsen pludselig taler engelsk til bestyrelsesmødet? Eller når man ikke kan få sine emner på dagsordenen, fordi den nye ejers repræsentant ikke kender de danske regler for medarbejderrepræsentation i bestyrelsen og i øvrigt er mere optaget af at nå sit fly hjem til Hong Kong? Eller når dagsordenen ikke er fremsendt på forhånd, så man kan sætte sig ind i den? Dialogteatret havde samlet en række genkendelige situationer fra bestyrelseslokalet på fabrikken DanKnap, og når de gik helt i hårdknude, skulle konferencedeltagerne komme med bud på løsninger, så skuespillerne og stykket kunne komme videre. -I skal i hvert fald have styr på forretningsordenen. Den er der noget grueligt galt med, foreslog Kaj Børresen fra Energi Randers, og en anden opfordrede de to medarbejdervalgte til at være bedre til at bakke hinanden op. Senere går det galt med tavshedspligten på den fiktive fabrik. En tilfældig kombination af oplysninger betyder, at rygtet om salg til Polen begynder at løbe gennem DanKnap, og bestyrelsesmedlemmet, der også er tillidsrepræsentant, ved ikke, hvad han skal svare, da et par kolleger spørger, om han synes, de skal søge arbejde på brødfabrikken. Villy Jørgensen fra GKN Wheels opfordrede til, at man inden bestyrelsesmødet er slut aftaler, hvad der må fortælles fra mødet. Tillid -Der er jo altid rygter på en virksomhed, så det er vigtigt at have nogle, man har tillid til, som man kan drøfte tingene med, sagde Søren Svenningsen, Toms. Finn Andreasen, SFK Systems: De medarbejdervalgte skal bruge de folk, der er rundt om dem. Det gør dem mindre sårbare, hvis de inddrager andre. Hvis der eksempelvis er stort sygefravær, skal man inddrage sikkerhedsrepræsentanten. Det er ikke noget, der hører hjemme i bestyrelseslokalet, sagde han. Flere andre nævnte vigtigheden af at trække på sit bagland herunder sin fagforeningsafdeling, så man ikke skal bakse alene med de problemer og den viden, man får i bestyrelseslokalet. A/S NYT nr. 2,

8 A/S Topmøde Franskmænd snakker hele tiden Kulturforskelle i bestyrelseslokalet -Hvem har opført sig værst? spurgte Jean Claude le Dubaron. Han delte en lille historie ud i en af workshoppene på topmødet. Den handlede om et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, der betroede sig til en faglig sekretær i sin fagforening om nogle påtænkte nedlæggelser af arbejdspladser i virksomheden. Han informerede også de øvrige medlemmer af det Europæiske Samarbejdsudvalg og pludselig var de fortrolige oplysninger sivet til alt for mange mennesker. Tekst: Ingrid Pedersen Deltagerne i A/S-topmødet var nogenlunde enige om, hvem der har opført sig værst. -Men i forskellige lande er der forskel på, hvordan man opfatter de forskellige personers handlinger, forklarede Jean Claude le Dubaron, der er ansat i ETUI, det europæiske fagforeningsinstitut, og blandt andet underviser medlemmer af europæiske samarbejdsudvalg. Han understregede, at arbejdet i virksomhedernes råd og bestyrelser er meget forskelligt i de forskellige europæiske lande. 8 A/S NYT nr. 2, 2009

9 -Dels fordi reglerne er forskellige, dels fordi man opfører sig forskelligt, og samarbejde over grænser kræver virkelig, at man ser på sin egen kultur, understregede han og nævnte en måling, der viser, at når franskmænd deltager i et møde, er det dem, der taler 70 procent af tiden. I en taxa Men det er ikke bare de ord, der bliver sagt, der er forskellige. Han fremhævede, at det begreb, der kaldes interkulturel kommunikation, også handler om alle de handlinger, vi foretager os uden ord. For eksempel er det helt normalt, at man i Danmark sætter sig på forsædet af en taxa ved siden af chaufføren. Det er utænkeligt i andre lande, hvor den plads er en del af chaufførens arbejdsrum. Han nævnte også, at i eksemplet med skurken i den omdelte tekst ville en franskmand omgående have sladret til alle om alt det, han hørte i bestyrelseslokalet angående nedlæggelser af arbejdspladser. -Til gengæld ville han aldrig have fået informationerne på så tidligt et tidspunkt, sagde han. Han nævnte også, at samme ord har vidt forskellige betydninger i de forskellige lande. Mens en sekretær i bl.a. Danmark er én, der skriver referater m.v., er det i Frankrig en politisk post. Jan Ole Andersen, Hardi International, fortalte, at med salg til udlandet opstår der et helt andet bureaukrati i en virksomhed. -Vi er blevet solgt til Frankrig. Det betyder bl.a. at man skal sætte sin signatur på samtlige 44 sider i et referat. De virker lidt mistroiske, sagde han. Svenske snapseviser Jean Claude le Dubaron nævnte også den svenske tradition med snapseviser som et specielt nationalt særpræg. -I Sverige skal man altid først synge drikkeviser, inden man drikker sin snaps. I andre lande drikker man bare. Men prøv at google ordet snapseviser og se, hvor mange svenske der er, opfordrede han. En anden stor forskel er den lange tid sydeuropæere bruger på at snakke sig ind på hinanden. I de nordiske lande går man mere direkte til sagen, og her er det uhøfligt at afbryde den, der taler. -Men det er man simpelt hen nødt til i Frankrig eller Italien. Ellers kommer man aldrig til orde, fremhævede han og henviste til undersøgelsen om franskmændenes mange ord på møderne. A/S NYT nr. 2,

10 Ledelse på en anden måde Sepp Piontek, tidligere landsholdstræner, fortalte om sin måde at lede på Sepp Piontek, landstræneren der gjorde Danmark til en fodboldnation, fortalte om sit syn på ledelse og om, hvordan han havde arbejdet med ledelse på en anden måde, da han blev ansvarlig for landsholdet. Han mener, at før hans tid var spillerne på fodboldlandsholdet mere optaget af sjov, skæg, venner og hygge end af at vinde vigtige fodboldkampe. -Jeg havde blandt andet været træner på Haiti. Der oplevede jeg en kamp med Cuba, der resulterede i ni døde og 45 kvæstede, forklarede han. Han fortalte, hvordan han indførte et bødesystem, så spillerne skulle punge ud, når de kom for sent, og han tvang dem til at overnatte på kedelige værelser i Idrættens Hus i stedet for de luksushoteller, de var vant til, indtil de begyndte at vinde de vigtige fodboldkampe. -De skulle have mental styrke, og de skulle lære at yde toppræstationer hver gang. Det er ikke nok at yde 80 procent, understregede han. Han fik grinet frem på deltagerne, når han kommenterede den danske hyggementalitet. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Arkiv Sepp Piontek fortalte om den tyske - og meget anderledes - ledelsesstil, han indførte, da han blev træner for landsholdet -Men jeg beundrer jer også, for I er jo kun 5,4 millioner mennesker, og på en række områder er I de bedste i verden. Jeg tænker på Lego, Vestas, film, musik, Novo og en række andre ting, sagde han. Og i øvrigt bor Sepp Piontek stadig i Danmark, selv om det er mange år siden, han var nødt til det på grund af sit arbejde. Der blev lyttet med interesse på A/S Topmødet i Nyborg 10 A/S NYT nr. 2, 2009

11 Undgå økonomisk ruin Bestyrelsesansvarsforsikringer er ikke særligt udbredte, men også de medarbejdervalgte risikerer økonomisk ruin, når en virksomhed går ned. Tegn en forsikring, opfordrer Peter Rimfort De medarbejdervalgte i flere af de krakkede bankers bestyrelser venter for tiden på, om bestyrelserne bliver politianmeldt og sigtet eller om der bliver rejst erstatningskrav mod dem. Gør der det, kan det koste bestyrelsesmedlemmer dyrt, og det gælder såvel de generalforsamlingsvalgte som de medarbejdervalgte, for de to parter har samme pligter og samme ansvar. Finansforbundet, som de medarbejdervalgte i bankerne ofte er medlemmer af, har taget initiativ til en uddannelse for bestyrelsesmedlemmer, så de er bedre rustet til at vurdere risici ved bestyrelsesarbejdet og de beslutninger, der træffes i bestyrelsen. I fagforeningens blad Magasinet Finans gøres medlemmerne opmærksomme på, at de medarbejdervalgte risikerer erstatningskrav, fordi bestyrelsesmedlemmerne hæfter solidarisk. Det betyder, at kravet kan rejses mod et hvilket som helst bestyrelsesmedlem. Retspraksis er blevet skærpet i de senere år, selv om lovgivningen ikke er blevet ændret, og en bestyrelse kan blive gjort ansvarlig, hvis den ikke har stoppet driften af virksomheden i tide og dermed påført selskabet eller kreditorerne et større tab, end der ellers ville være tale om, skriver bladet. Det er klart, at i de tilfælde hvor virksomheden er krakket eller der allerede er begået fejl i bestyrelsen kan man ikke efterfølgende tegne en forsikring, der dækker bestyrelsens ansvar. Undersøg det Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Arkiv Områdeleder i CO-industri Peter Rimfort, der har de medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer som sit ansvarsområde, siger, at man i CO-industri intet overblik har over, hvor mange bestyrelser der har en sådan forsikring. Den skal tegnes af virksomheden på den samlede bestyrelses vegne. Det er ikke noget, det enkelte bestyrelsesmedlem selv kan gøre på egne vegne. -Jeg vil bestemt opfordre til, at man bringer det op i bestyrelsen og får undersøgt, om der allerede er en forsikring, siger han. -Hvis ikke der er, er det nok en god idé at tegne den, så man ikke helt uskyldigt bringer sig selv ud i noget økonomisk smuds, siger han og tilføjer, at det også er en god idé at sikre sig, at det bliver taget til referat, hvis der træffes beslutninger, man er lodret uenig i. A/S NYT nr. 2,

12 Interessen er stigende Heller ikke i brancheforeningen Forsikring og Pension er der overblik over, hvor mange bestyrelser der har sikret sig med en bestyrelsesansvarsforsikring. -Men jeg tror faktisk ikke de er så udbredt, siger kommunikationskonsulent Jesper Hjort Jespersen. Et af de selskaber, der sælger bestyrelsesansvarsforsikringer, er Tryg, og her siger advokat Marianne Myrup, at interessen er stigende. Både bankkrak og skandalen om IT-Factory har rettet søgelyset mod bestyrelsernes rolle og fået mange bestyrelsesmedlemmer til at overveje, hvad de selv kan risikere, hvis bestyrelsen er skyld i, at andre lider et økonomisk tab. -Stein Bagger har været en øjenåbner for mange bestyrelsesmedlemmer, siger hun og understreger, at et krav kan rettes mod et hvilket som helst bestyrelsesmedlem, fordi bestyrelsen i den slags situationer hæfter solidarisk. Det enkelte bestyrelsesmedlem skal så forsvare sig selv. Har man i tide tegnet en forsikring, dækker den udgifterne i forbindelse med sådan en sag og en efterfølgende erstatning medmindre bestyrelsen har handlet uagtsomt. Vi har tit snakket om det I BSI A/S, der laver rustfri stålrigninger til sejlbåde, har de ofte talt om at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring, og med opkøb i en række andre lande er de klar over, at problemet bliver mere påtrængende. -Vi har ingen internationale juridiske eksperter i bestyrelsen, så vi kan godt træffe beslutninger, der er rigtige og lovlige i Danmark men forkerte i en række andre lande, siger en af de medarbejdervalgte, Viggo Regner Jensen, Dansk Metal. Virksomheden har dog endnu ikke tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring, men Viggo Jensen tror det sker, fordi der er kommet en del nye og mere professionelle bestyrelsesmedlemmer, og han tror de er bevidste om, hvor nemt man kan komme til at træffe en forkert beslutning. Jeg har tænkt på det Kollegerne i Migatronic valgte Ulf Sondrup Poulsen ind i A/S-bestyrelsen for at halvt år siden, og han har endnu ikke undersøgt, om virksomheden har en bestyrelsesansvarsforsikring. -Jeg tror ikke vi har det, men jeg har tænkt på flere gange, at jeg vil undersøge det, siger han, for han har også hørt om, at medarbejdervalgte risikerer personlig ruin, hvis bestyrelsen træffer forkerte beslutninger, der påfører andre mennesker tab eller udgifter. 12 A/S NYT nr. 2, 2009

13 Ulf Sondrup Poulsen:- Jeg er ny i bestyrelsen,. men jeg har flere gange tænkt på at undersøge, om vi har en bestyrelsesansvarsforsikring -Men jeg har som sagt tænkt på det flere gange i løbet af det halve år, jeg har siddet i bestyrelsen, siger han. Ja, vi har Til gengæld ved Jan Ditlevsen, 3F, der er valgt ind i Smurfit Kappas bestyrelse, med sikkerhed, at han er omfattet af en bestyrelsesansvarsforsikring. -Det bliver somme tider nævnt på bestyrelsesmøderne, at vi har sådan en, og selv om jeg ikke forventer, den bliver nødvendig, synes jeg på et eller andet niveau, at det er betryggende, siger han. A/S NYT nr. 2,

14 Det kan stadig nås Fristen for at aflevere spørgeskemaet er udsat, så du kan stadig nå det. Er det blevet væk, kan du få et nyt hos COindustri Kun lidt flere end hvert femte danske medarbejdervalgt A/S-bestyrelsesmedlem har returneret spørgeskemaet med de 70 spørgsmål om indsatsen som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Områdeleder i CO-industri Peter Rimfort synes, det er for få, selv om han vurderer, at de er repræsentative for alle medarbejdervalgte. -Så vi tager stadig imod spørgeskemaer. Hvis nogen har dem liggende, men ikke fået dem udfyldt og sendt af sted, kan det stadig nås, siger han. Skulle man have forlagt skemaet, men stadig ønske at deltage, kan man få et nyt skema hos Lilian Bendixen i CO-industri. Det europæiske fagforeningsinstitut ETUI står for undersøgelsen. Skemaet er sendt til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i 19 europæiske lande blandt andet 1400 danske medarbejdervalgte, og resultatet skal blandt andet bruges til at lave mere målrettede uddannelses- og udviklingstilbud til dem. -Derfor er det ærgerligt, hvis svarprocenten bliver for lav, så jeg håber lidt flere kommer med, siger Peter Rimfort. Lilian Bendixens telefonnummer er og mailadresse: lb@co-industri.dk 14 A/S NYT nr. 2, 2009

15 Vi har bestået teoriprøven Når man kommer tilbage fra kurset, opdager man, om éns viden kan bruges. Men man bliver mere sikker, siger både Else Modvig Hansen og Jørgen Stensgaard Madsen I forrige nummer af A/S Nyt bad vi Jørgen Stensgaard Madsen fra Novenco og Else Modvig Hansen, Nissens, fortælle om det kursus, de netop havde været på som nye medarbejdervalgte i deres virksomhedsbestyrelser. Efterfølgende har vi spurgt dem, hvordan kurset har påvirket deres bestyrelsesarbejde. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Kim Agersten Else Modvig Hansen: Man skal være opmærksom og på hele tiden. A/S NYT nr. 2,

16 Jørgen Stensgaard Madsen: Jeg er blevet bedre til at stille uddybende spørgsmål. 16 A/S NYT nr. 2, 2009

17 Opsigelse på opslagstavlen -Jeg synes, det er en skam, at de store emner bliver clearet af på formødet, som vi medarbejdervalgte ikke deltager i, siger Jørgen Stensgaard Madsen. Han nævner også, at han skulle læse på opslagstavlen, at direktøren havde sagt op, og det var ærgerligt ikke at blive orienteret om det på forhånd. -Netop når man har været på grundkurset får man endnu mere lyst til at deltage. Det giver et glimrende indblik i bestyrelsesarbejdet. Det er virkelig en appetitvækker, så derfor er det ærgerligt, at vi ikke er med i alle beslutninger, siger han. Jørgen Stensgaard Madsen siger, at de medarbejdervalgte kan bidrage med viden om dagligdagen i virksomheden, som de bestyrelsesmedlemmer, der ikke arbejder i Novenco, ikke kender, men han er godt klar over, at inddragelse af de medarbejdervalgte kan få andre til at føle, at de skal afgive magt. -Og det er jo kedeligt at skulle minde dem om, at vi også er en del af bestyrelsen, siger han. Dybere spørgsmål Jørgen Stensgaard Madsen siger også, at kurset har gjort ham i stand til at analysere mere og stille uddybende spørgsmål til både regnskabet og andre ting. Han understreger også, at mere viden giver mere selvtillid, så derfor har det betydet meget for ham at have deltaget i kurset, selv om der er emner, de ikke bliver inddraget i. -Men på bestyrelsesmøderne får vi bestemt taletid, og jeg føler også, at de hører på os. Problemet er, at når det drejer sig om de helt store beslutninger, er de truffet inden mødet. Det er ren afrapportering. Vi skal gennemskue taktikken -Man bliver jo meget mere sikker på det teoretiske, siger Else Modvig Hansen og sammenligner med at tage kørekort. Det er ikke nok at bestå teoriprøven. Det er først, når man har bestået og er kommet ud på landevejen, at man lærer at køre bil. Hun er ikke i tvivl om, at man i den første tid som bestyrelsesmedlem overser meget, og man efterrationaliserer, når det går op for én, hvad der er sket. -I begyndelsen kan det være svært at forstå flow et i mødet, for alle de professionelle bestyrelsesmedlemmer er også rent teknisk klædt bedre på. De har en anden forståelsesramme og der er en masse taktik, vi skal lære at gennemskue, siger hun og tilføjer, at det har overrasket hende, hvor lidt åbent bestyrelsesmødet er. -Et bestyrelsesmøde kan vare flere timer, og man skal være opmærksom og på hele tiden og hele tiden stille uddybende spørgsmål til det faktuelle. -Kurset har givet mig teoridelen, og kombineret med mine erfaringer som tillidsrepræsentant er jeg trods alt klædt ret godt på, siger hun. A/S NYT nr. 2,

18 Fond skal hjælpe europæiske medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer giver en del af honoraret til ny fond De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Europæiske Selskaber (SE) betaler en del af deres bestyrelseshonorar til en fælles fond. Fonden skal støtte afholdelse af seminarer, hjælpe de medarbejdervalgte med uddannelse, rådgivning, forskning og ekspertise, så de får mulighed for at bruge deres indflydelse bedst muligt i bestyrelsesarbejdet. Meningen med at have medarbejdervalgte i Europæiske Selskabers bestyrelse er, at de skal sikre, at det ikke kun er aktionærernes interesser, der bliver varetaget, men også medarbejdernes. Ved at have medarbejdervalgte i bestyrelserne får de på samme måde som i danske selskaber informationer om virksomhedens planer på et tidligt niveau og får mulighed for at påvirke dem. De medarbejdervalgte i et Europæisk Selskabs bestyrelse skal varetage kollegernes interesse på tværs af landegrænserne. 18 A/S NYT nr. 2, 2009

19 10 procent Det er Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, der har besluttet, at fonden skal etableres. Pengene til fonden kommer fra valgte bestyrelsesmedlemmer, der ifølge reglerne får samme honorar som deres generalforsamlingsvalgte kolleger. En del af honoraret er de forpligtet til at give til fonden. EFS har besluttet, at 10 procent af honorarer på 3500 euro og derunder (ca kr.) skal betales til fonden. Er honoraret større, skal 90 procent af det overstigende (efter skat) tilfalde fonden. Pengene skal deles mellem en central europæisk fond og en national fond. I Danmark har LO besluttet, at CO-industri forvalter fonden. Dens navn er Europæiske medarbejderrepræsentanters Kompetencecenter, EWPCC. I øjeblikket er der to danske medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Europæiske Selskaber. Nye regler om medarbejdervalgte Vi har tidligere informeret om, at selskabslovgivningen i Danmark er blevet ændret. Reglerne om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er reguleret i en bekendtgørelse til loven. Der arbejdes p.t. med en ny bekendtgørelse, der forventes at træde i kraft i begyndelsen af Vi forventer derfor at kunne informere nærmere om de nye regler i næste nummer af A/S Nyt. Der er lavet en pjece om den ny fond. Kontakt Peter Rimfort, pr@co-industri.dk, hvis du vil have et eksemplar af den. A/S NYT nr. 2,

20 Kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Fax: co@co-industri.dk Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting BAT-kartellet Kampmannsgade København V Telefon: Fax: camilla.vakgaard@batkartellet.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard GIMK Weidekampsgade København C Telefon: Fax: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kurt Bosse HANDELSKARTELLET I DANMARK C. F. Richsvej Frederiksberg Telefon: Fax: handelskartellet@net.dialog.dk Kontaktperson: Susie Kristensen Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen Layout og illustration: Lise Trampedach Tryk: Hellbrandt December 2009 Oplag: CO-Meddelelsesnr.: 2009/119 ISSN: A/S NYT nr. 2, 2009