TILBUD TIL LYNGBY- TAARBÆK KOMMUNE

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL LYNGBY- TAARBÆK KOMMUNE Faaborg-Midtfyn Kommune Konsulentstøtte angående fremtidig kapacitet og opgaver Det specialiserede socialområde 1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING RAPPORTENS OPBYGNING ANALYSENS KONKLUSION ANALYSENS BAGGRUND OG FORMÅL Pegasus Lunden Solskrænten Erhvervet hjerneskade Andre tværgående analyseområder AFGRÆNSNING BDO S METODISKE TILGANG Desk-research Workshops Workshop Pegasus Workshop - Hjerneskadecenter Audit Lokalitet af hjerneskadecenter ANALYSE Lovgivningsmæssige bindinger Pegasus Lunden Solskrænten Delkonklusion Finansiel og faglig effektivitet Fordele og ulemper ved store tilbud Fordele og ulemper ved mindre tilbud Delkonklusion Audit Tendenser for visitation til botilbud jf. SEL 108 indenfor psykiatriområdet Visitationstendenser Udviklingen af Recovery og rehabilitering FN s Handicapkonvention Del-konklusion Tendenser for ældre med særlige behov Tendenser Delkonklusion Tendenser vedr. behovet for aflastning Tendenser Delkonklusion Tendenser på Hjerneskadeområdet Tendenser Definition af Hjerneskadeområdet Overordnet definition af hjerneskadeområdet Oplæg til definition af hjerneskadeområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune Status fra Faaborg-Midtfyn Kommunes egen hjerneskadegruppe KL s mål og anbefalinger på hjerneskadeområdet Videns- og kompetenceniveauet på hjerneskadeområdet Fordele og ulemper ved et samlet hjerneskadecenter

3 7.8.7 Scenarie Hillerslev Scenarie Lunden Delkonklusion SCENARIER - MODELLER Scenarier - hillerslev Scenarium Hillerslev model A Scenarium Hillerslev model B Scenarier Lunden Scenarium Lunden model A Scenarium Lunden model B Scenarier Pegasus Scenarium Pegasus model A Scenarium Pegasus model B Scenarium Pegasus model C SCENARIER - solskrænten Scenarium Solskrænten model A Scenarium Solskrænten model B BILAG Dataark fra audit Oplæg fra egen intern arbejdsgruppe PÅ HJERNESKADEOMRÅDET Oversigt over aflastning 52 på fyn Kontrakt regionen

4 1 INDLEDNING Faaborg-Midtfyn Kommune har bedt BDO om at yde konsulentstøtte til deres fremtidige kapacitetstilpasning på det specialiserede socialområde. Rapporten indeholder: Afdækning af de lovgivningsmæssige bindinger for Pegasus, Lunden og Solskrænten Afdækning af mulige scenarier for finansielle og faglige effektivitetsperspektiver ved døgntilbuds forskellige størrelser Afdækning af antallet af børn med væsentlig nedsat funktionsevne i Faaborg-Midtfyn Kommune jf. det tilsendte materiale fra kommunen Definition af området erhvervet hjerneskade og dets afgrænsning til demens og psykiatri Udvikling af scenarier for det fremtidige behov for døgntilbud efter SEL s 108 til borgere indenfor psykiatriområdet jf. visitationstendensen. Udvikling af scenarier for det fremtidige behov for et aflastningstilbud som Lunden sat i relation til Region Syddanmarks nye kommende tilbud i Odense samt det faldende børneantal og den procentmæssige sats for børn med særlige behov Udvikling af scenarier for det fremtidige behov for pladser til ældre med behov for særlig støtte jf. tendenserne på området Belysning af mulige fordele (volumen) ved at etablere ét samlet hjerneskadecenter med VSU, dagbeskæftigelse, rehabilitering og træning samt døgnpladser Ved et møde d. 4. februar 2014 og løbende mailkorrespondance mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og BDO Public Service er opgaven blevet drøftet, ligesom selve opgavens karakter og analyseniveau er aftalt. På mødet deltog fra Faaborg-Midtfyn Kommune Sundheds- og Handicapchef Sten Dokkedahl og udviklingskonsulent Daniella Wellejus og en styregruppe bestående af: Elsebeth Elsted leder af TAR, Birgit Sjøgren leder af aflastningstilbuddet Lunden, Anette Kjærgaard Sørensen leder af flere botilbud under Viften, Tommy Neesgård leder af socialpsykiatrien, Erik Petersen souschef af botilbuddet Solskrænten, Kim Søby leder af Bo- og Aktiv. Fra BDO deltog afdelingschef og Senior Manager Helen H. Jønsson, Manager Rune Helms og Manager Rikke Due. Bestiller af opgaven er Sundhed og Handicap i Faaborg-Midtfyn Kommune ved Sundheds- og Handicapchef Sten Dokkedal. 2 RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten indledes med analysens overordnede konklusion samt BDO s vurdering af mulige fremadrettede opmærksomhedspunkter til Faaborg-Midtfyn Kommunes fortsatte kapacitetstilpasning. Herefter er rapporten opbygget af tre dele. Første del præsenterer den metodiske del, hvor der redegøres for BDO s tilgang til at løse opgaven. Anden del indeholder selve analysen og er opdelt på følgende områder: Lovgivningsmæssige bindinger, finansielle og faglige effektiviseringsperspektiver, audit, tendenser for visitation til servicelovens 108 på psykiatriområdet, tendenser omkring ældre med særlige behov, tendenser for aflastningsområdet og hjerneskadeområdet. Hvert afsnit afrundes med en delkonklusion, som senere tænkes ind i de mulige scenarier. Tredje del indeholder de mulige scenarier på baggrund af analysen. Yderligere er der vedhæftet fire relevante bilag. 4

5 3 ANALYSENS KONKLUSION BDO s samlede konklusion viser, at Faaborg-Midtfyn Kommune er særligt udfordret af nogle tidligere beslutninger vedrørende ejerforhold på bygninger, som beskrevet under afsnittet om juridiske bindinger. Dette gælder dels i forhold til det uopsigelige lejemål på Lunden og dels i forhold til, at de ældreboliger, der er set på i rapporten, alle ejes af boligselskaber i stedet for af kommunen selv. Det betyder som beskrevet i afsnittet om juridiske bindinger, at kommunens handlemuligheder er stærkt begrænsede, i forhold til hvis der var tale om kommunalt ejede bygninger uanset om det er ældreboliger eller øvrige bygninger. Beslutningerne vedrørende Lunden og Pegasus er truffet i Fyns Amt, mens ejerskabet af Hillerslev Landsbycenter har været en kommunal beslutning. På trods af de begrænsede handlemuligheder findes der en række relevante scenarier, som bliver præsenteret nedenfor i en samlet konklusion om, hvordan kommunens fremtidige kapacitet kan tilpasses. Lovgivningsmæssige bindinger Disse forhold betyder, at der er forpligtigelser for kommunen, som gør det umuligt at lukke tilbuddene på Pegasus og Lunden uden fortsat at have udgiften til huslejen på stederne dog undtaget servicearealet på Pegasus. Lunden kan med udlejers godkendelse tages i brug til andre formål end handicapboliger og tilbud, idet beboerne ikke er omfattet af reglerne om tilsagn i hverken Ældreboligloven eller Serviceloven om længerevarende botilbud. Derimod vil borgerne på Pegasus og Solskrænten alene kunne flyttes efter eget tilsagn eller ved en lukning eller omdannelse af tilbuddene. Specifikt for Pegasus anbefaler BDO, at Faaborg-Midtfyn Kommune afklarer de kontraktlige forhold vedrørende bygningsdelen ved at fremskaffe den oprindelige kontrakt. I forlængelse heraf anbefales det uanset ejerforhold at foretage en nærmere analyse af mulighederne for at sænke huslejen for beboerne på stedet. Enten gennem en gennemgang af totaløkonomien i bygningerne eller en øget anvendelse af fællesarealerne som servicearealer. Fordele og ulemper ved drift af større og mindre tilbud Det er BDO s vurdering, at der er gode økonomiske fordele ved at etablere større botilbud, ligesom der også kan være store faglige fordele, idet man her får mulighed for at øge sin specialisering samt mulighed for intern sparring og vidensdeling; yderligere kan der være mulighed for at have en flerfagligt sammensat personalegruppe. En ulempe ved de store botilbud kan dog være, at der kan komme for meget fokus på, at det er en arbejdsplads for medarbejderne fremfor, at det er borgernes hjem, såfremt der ikke er stor opmærksomhed på dette forhold. Når det gælder de mindre botilbud er fordele og ulemper de samme bare med modsat fortegn. Audit Der er foretaget en borgeranalyse af fire borgere på Solskrænten, med henblik på at vurdere om borgerne kunne tilbydes en anden form for botilbud/afskærmet enhed på botilbuddet Pegasus. Data fra borgeranalysen viser, at tre af borgerne vurderes til at have et totalt støttebehov og en borger et omfattende støttebehov. Tre af borgerne er oppe i årene og en borger er relativt ung. Situationen er for alle de analyserede borgere kompleks og svær at konkludere noget endegyldigt på. To af borgere vurderes via audit, at de eventuel godt kunne modtage en mindre indgribende foranstaltning om end dog fortsat i en form for afskærmet enhed, en borger vurderes ikke at kunne flytte, men borgeren selv udtrykker ønske om at flytte og en fjerde borger er hårdt ramt af en aggressiv progredierende sygdom, som gør tingene ekstra følsomme. BDO vurderer dog, at den sidstnævnte borger ville kunne flyttes til Pegasus uden at ændre på målgruppen, men at der forud for dette skal være dialog med på- 5

6 rørende. Yderligere skal man forholde sig til SEL s 129 stk. 2, såfremt borgeren ikke selv kan give samtykke eller har en værge som tiltræder beslutningen. En flytning efter SEL s 129 kan kun ske, såfremt det vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtmæssigt for den pågældende borger og beslutningen kan alene træffes af statsforvaltningen. Tendens visitation til botilbud jf. SEL 108 på psykiatriområdet I forhold til de tendenser som Faaborg-Midtfyn Kommune har ønsket afdækket, må det konkluderes, at der på landsplan er en generelt faldende tendens i forhold til visitation til botilbud efter SEL. 108 på psykiatriområdet. Tendensen er belyst gennem tal fra Danmarks Statistik, en desk-research af hvordan recoverytilgangen påvirker området samt Danmarks ratificering af FN s Handicap Konvention. Tendens fremtidigt behov for pladser til ældre med særlige behov Tendensen i forhold til ældre med særlige behov viser, at der fremadrettet vil være et øget behov for pladser til denne målgruppe. I den forbindelse har BDO fundet, at det kunne være givtigt for Faaborg-Midtfyn Kommune at foretage en definition af, hvornår man er ældre og udviklingshæmmet. Det vil desuden også være en fordel at foretage en nærmere afdækning af sammenhængen mellem målgruppernes aldring og sygdom, livsstil og sundhed, da disse faktorer kan spille ind på målgruppernes fremtidige behov. Endeligt vil det også være givtigt, at man holder sig for øje, hvordan den fortløbende udvikling på psykiatriområdet vil ske. Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede gode erfaringer med at drive et botilbud til ældre borgere med en udviklingshæmning, idet kommunen har Seniorcenter Egebo, hvorfor kommunen hurtigt ville kunne få indhentet gode erfaringer om, hvad målgruppen af borgere har behov for, såfremt man ønsker endnu et botilbud til målgruppen når tid kommer. En anden relevant faglig overvejelse er, om botilbuddet Pegasus på sigt kunne blive til endnu et botilbud for ældre borgere med en udviklingshæmning, såfremt man vælger at beholde tilbuddet aktivt. De fysiske faciliteter er til stede, idet der her er god plads på fællesarealerne samt mulighed for terapirum i det nuværende 104 tilbud. Der er installeret lifte i lofterne og mulighed for afskærmning fra omverdenen ved demensproblematikker. Yderligere har det nuværende personale på Pegasus oplyst, at de har opnået god erfaring med terminal pleje, idet de har været igennem et par terminalforløb med tidligere beboere og dette forhold kunne måske bibeholdes over tid, såfremt tilbuddet specialiserer sig yderligere indenfor området. BDO vurderer dertil, at de personalemæssige kompetencer i forhold til den nuværende målgruppe af borgere antagelig kan målrettes til ældre borgere med en udviklingshæmning. Endeligt som det sidste faglige perspektiv skal det nævnes, at leder af Pegasus ligeledes er leder for Seniorcenter Egebo, hvorfor vedkommende har god erfaring og indsigt i området. Skulle Faaborg-Midtfyn Kommune vælge at omdanne Pegasus til botilbud for ældre udviklingshæmmede, skal de lovgivningsmæssige forhold naturligvis tages in mente. Tendens aflastning Med hensyn til aflastningsområdet viser BDO s analyse, at der er risiko for overkapacitet fra 2015 og frem og BDO vurderer, at Faaborg-Midtfyn Kommune skal tage denne risiko alvorligt, idet kommunen på flere områder er udfordret med overkapacitet. Når det er sagt, er der dog også grund til at inddrage det faglige perspektiv, at et godt aflastningstilbud med en ekspertise indenfor dette område kan være medvirkende til, at børn og unge med særlige behov kan blive boende hjemme i længere tid, idet aflastningen får familielivet til at hænge sammen og således udskyder behovet for en mere indgribende foranstaltning såsom et decideret døgntilbud. BDO vurderer, at Faaborg-Midtfyn Kommune med fordel kunne kontakte de omkringliggende kommuner og høre om deres ønsker og kommende tiltag på området inden en endelig afgørelse. Hjerneskadeområdet BDO s analyse viser i forhold til hjerneskadeområdet, at ses det ud fra en faglig vinkel, så er der udelukkende faglige fordele ved etablering af et hjerneskadecenter. Der vil blandt andet 6

7 være mulighed for en øget tværgående indsats via et interdisciplinært samarbejde, ligesom kommunen ville kunne inddrage KL s anbefalinger på området. Ses der på de foreslåede placeringer til et hjerneskadecenter (Lunden og Hillerslev), viser følgende sig: Den samlede bygningsøkonomi vurderes umiddelbart at være lavest på Lunden på kort sigt. Det forudsætter dog, at lejemålet forlænges på nye vilkår i Muligheden for at reducere Faaborg-Midtfyns kapacitet til den tid, vil dermed være forpasset, eller i hvert fald kræve en flytning af centret samt eventuelt retablering af bygningerne på Lunden med de udgifter, det medfører. På længere sigt vil etableringen af et hjerneskadecenter i Hillerslev Landsbycenter muligvis kunne tjene sig selv hjem, hvis der kan opnås en aftale om et køb eller en reduceret husleje med Domea. Samtidig vil en eventuel opsigelse af lejemålet på Lunden i 2023 kunne frigive kapacitet, hvis efterspørgslen på området som forventet falder de kommende år. I perioden frem til 2023 forudsætter det dog, at der kan findes en alternativ anvendelse af bygningen som beskrevet i scenarierne. Udgifterne til befordring i forhold til de to placeringer kan ikke forudsiges, da det afhænger af de specifikke borgere, der visiteres, både i forhold til bopæl og befordringsbehov. Der er som beskrevet ovenfor forhold, der trækker i begge retninger begge steder, så der er ikke entydigt ét sted, der er billigst. Økonomisk er der ikke umiddelbart nogen gevinster ved etableringen af et samlet hjerneskadecenter. Omvendt er der som nævnt væsentlige faglige argumenter for et fælles hjerneskadecenter, idet man ved et hjerneskadecenter vil løfte området væsentligt. Et hjerneskadecenter vil give medarbejderne på området mulighed for en mere og lettere tilgængelig koordineret indsats og forfølge sigtet med et interdisciplinært samarbejde. Borgerne vil også møde et tilbud med en fælles faglig tilgang og kan dermed få et bedre overblik over deres individuelle tilbud. Denne bedre og øgede indsats vil også give Faaborg-Midtfyn Kommune en optimering jf. KL s mål og anbefalinger på området (se venligst side 44 og 45). Fagligt er der styrker og svagheder ved begge placeringer. De primære er gode faciliteter til fysisk træning i Hillerslev kontra Lundens nærhed til butikker og bank. Det vurderes derfor, at begge lokaliteter er mulige, og at et valg i høj grad vil afhænge af de øvrige beslutninger, der træffes på området i forhold til de scenarier, der beskrives nedenfor. Scenarier anbefalet af BDO BDO har udarbejdet en række scenarier for den mulige fremadrettede indsats, hvor der er listet forskellige økonomiske og faglige argumenter for hvert enkelt. BDO s vurdering for et anbefalet scenarium er listet nedenfor og dette skal naturligvis læses med det udefrakommende blik, som en ekstern aktør kommer med, dermed også sagt, at der kan være forhold, som ikke er blevet belyst i rapporten, som kunne ændre vægtningen. Det er BDO s vurdering, at nedenstående samlet set er de mest fordelagtige for Faaborg- Midtfyn Kommune, når der både tages hensyn til økonomi og faglig kvalitet i tilbuddene. Hillerslev Landsbycenter Hvis Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at etablere et samlet hjerneskadecenter og kan finde den nødvendige finansiering, er det BDO s vurdering, at Hillerslev Landsbycenter samlet set er den bedste placering. Det forudsætter dog, at der kan skaffes godkendelse til en ommærkning af de inddragede ældreboliger, samt at der kan indgås en aftale med Domea om køb eller ændrede lejevilkår. De faglige fordele ved etableringen på Hillerslev er ikke så meget i relation til beliggenheden, men mere at kommunen ved et samlet center optimerer deres indsats på området yderligere. Lunden I forhold til Lunden anbefaler BDO, at Faaborg-Midtfyn Kommune nøje følger udviklingen i efterspørgslen på aflastningspladser. Hvis efterspørgslen som forventet falder i 2015 og frem, bør kommunen på forhånd have analyseret mulighederne for at erstatte endnu et aflastningsafdeling på Lunden med et 107 tilbud eksempelvis til unge med Asperger eller ADHD og 7

8 behov for botræning. En faglig overvejelse at gøre sig forud for denne beslutning er dog, om man ønsker at give slip på Lundens nuværende aflastnings-ekspertise jf., BDO s vurdering af, at et godt aflastningstilbud kan fastholde børn og unge længere tid i deres familier hjemme, hvorfor dette er en mindre indgribende foranstaltning end et decideret døgntilbud. Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker dette, finder BDO, at det kunne være givtigt at gøre sig overvejelse om anden aflastningsform. I forbindelse med at det uopsigelige lejemål udløber i 2023, bør der tages stilling til, om Faaborg-Midtfyn Kommune råder over bygninger, der kan huse de tilbud der til den tid måtte være på Lunden, så lejemålet kan opsiges. Pegasus Som beskrevet under de juridiske bindinger, har Faaborg-Midtfyn Kommune nogle muligheder for, at få sænket huslejen for beboerne på Pegasus. BDO anbefaler, at der igangsættes en analyse af mulighederne, idet den høje husleje udgør en særskilt problemstilling i forhold til efterspørgslen til tilbuddet. Derudover anbefales det i første omgang, at Faaborg-Midtfyn sætter gang i en række tiltag for at tiltrække nye borgere til tilbuddet, som beskrevet i analysens scenarium A. Det kan eksempelvis være gennem en udvidelse af målgruppen og en oplysningsindsats omkring mulighederne på tilbuddet. Lykkes det ikke at få belægningsprocenten hævet til et niveau, der er økonomisk bæredygtigt, har Faaborg-Midtfyn Kommune nogle muligheder i form af analysens scenarie B og C. BDO anbefaler, at kommunen allerede nu laver en nærmere analyse af, hvorvidt en af disse to scenarier vil kunne sættes i spil, i tilfælde af at de bliver nødvendige. Solskrænten I forhold til Solskrænten vurderer BDO, at den nuværende plan om, at bruge Solskrænten som buffer for faldende efterspørgsel fortsat vil være den rigtige vej at gå. Det skal dog bemærkes, at det vil medføre højere takster pr. borger, idet administrations- og bygningsudgifter vil blive fordelt på færre borgere. Er det muligt at omdanne Pegasus til et tilbud til ældre plejekrævende borgere eller en anden målgruppe, vil det dog være interessant at udbygge Solskrænten til at optage den nuværende målgruppe fra Pegasus. Gøres dette som kommunalt ejede ældreboliger, vil det kunne realises med en begrænset udgift for Faaborg-Midtfyn Kommune. Det vil give stordriftsfordele i forhold til den nuværende organisering, og vil samtidigt tilbyde borgerne boliger til en væsentligt lavere husleje, end der tilbydes på Pegasus i dag. Af hensyn til behovet for små enheder, der er overskuelige for borgeren, selvom de indgår i et større fællesskab bør de faglige vurderinger i afsnit 7.2 indtænkes i en eventuel om- og tilbygning. Øvrige opmærksomhedspunkter Udover analyseresultatet, udpeger BDO desuden en række opmærksomhedspunkter, som Faaborg-Midtfyn Kommune kan inddrage i deres fortsatte kapacitetstilpasning. 1. De data, som Faaborg-Midtfyn Kommune kan trække ud fra systemerne vedrørende borgere på både børne- og voksenområdet, indeholder ikke oplysninger vedrørende diagnose, funktionsevne eller støttebehov. Dermed er det ikke muligt at udarbejde præcise prognoser om eksempelvis overgang fra børneområdet til voksenområdet eller en mere eksakt udvikling i antallet af ældre med særlige behov i de kommende år. Dette vanskeliggør en langsigtet styring og tilpasning af kapaciteten på området. BDO anbefaler, at Faaborg- Midtfyn undersøger mulighederne for at tilvejebringe disse data enten gennem en ændret brug af de nuværende systemer eller eksempelvis ved at trække DUPU og DHUV data i myndighedssystemerne over i et ledelsesinformationssystem. 8

9 2. Som beskrevet under afsnittet vedr. de juridiske bindinger på Pegasus, besidder Faaborg- Midtfyn Kommune ikke den oprindelige kontrakt på boligdelen. En tilsvarende kontrakt fremskaffet fra Region Syddanmark indeholder en mulighed for at overtage bygningen, og der er en sandsynlighed for, at kontrakten på Pegasus vil have samme udformning. BDO anbefaler derfor, at Faaborg-Midtfyn forsøger at tilvejebringe den oprindelige kontrakt på boligdelen. 3. Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune vælger at fastholde den nuværende målgruppe på Pegasus, finder BDO, at det kunne være givtigt at udarbejde en handleplan for, hvordan man vil informere og kontakte andre borgere og deres pårørende, alt for at præsenterer dem for botilbuddet Pegasus. 4. I forhold til ældre med særlige behov, finder BDO, at det kunne være givtigt, at Faaborg- Midtfyn Kommune overvejer kriterierne for, hvornår man kan karakterisere en udviklingshæmmet borger som ældre, og hvordan graden af udviklingshæmning spiller ind på den enkelte borgers alder. Derudover finder BDO det også væsentligt, at man holder sig ajour med psykiatriområdet og hvad der sker her, når målgruppen bliver ældre. Dette med henblik på at følge, om de ved aldring har brug for særlige indsatser. 5. På hjerneskadeområdet kom det ved workshoppen frem, at det kunne være givtigt med et fælles værktøj som handleplan fx ICF 1. BDO vurderer, at dette kunne være en god overvejelse at gøre sig og få endeligt afklaret. BDO finder desuden, at Faaborg-Midtfyn Kommune kan forholde sig til KL s anbefalinger på området, såfremt man vælger at etablere et hjerneskadecenter. 6. Endelig anbefaler BDO, at Faaborg-Midtfyn Kommune udarbejder en endelig definition og strategi for hjerneskadeområdet som platform for det fremtidige arbejde og indsatser. 4 ANALYSENS BAGGRUND OG FOR- MÅL Faaborg-Midtfyn Kommune står aktuelt med en række problemstillinger, som skitseret nedenfor, ligesom der til hver problemstilling er præciseret et formål med den ønskede konsulentstøtte. Yderligere er der også problemstillinger, som ønskes belyst mere tværgående, hvorfor disse er listet som det sidste punkt. 4.1 PEGASUS Baggrund for problemstillingen På tilbuddet Pegasus er der aktuelt fire ledige pladser (25 %) ud af 16 pladser på døgntilbuddet. Pegasus er et botilbud, som er indrettet til voksne borgere med en væsentlig nedsat psykisk og fysisk nedsat funktionsevne medfødt eller tidligt opstået hjerneskade. Faaborg-Midtfyn Kommune oplyser endvidere, at der aktuelt er 70 ledige pladser på handicapområdet i Region Syddanmark, og det er kommunens vurdering, at tendensen går i retning af, at borgere med nedsat funktionsevne vil bo i byerne som den øvrige befolkning. 1 ICF international klassifikation af funktionsevne 9

10 Samtidig er Pegasus målgruppe vigende blandt andet begrundet i forbedrede teknikker på fødselsområdet. Formålet og sigtet med konsulentsøtten Forslag til fremtidigt brug af tilbuddet Pegasus, således at ledigt kapacitet og tomdriftsleje fremadrettet undgås. Herunder at afdække om boligerne (eventuelt det ene hus) kan anvendes som skærmet enhed, som alternativ til de nuværende afskærmede pladser på tilbuddet Solskrænten, hvor man så tilsvarende skulle reducere Solskræntens pladser. Denne overvejelse eller eventuelle tilretning skal ske i samarbejde med både Pegasus og Solskrænten. Ligesom det er et ønske at styrke den neuropædagogiske indsats gennem et tættere samarbejde mellem de to tilbud Pegasus og Solskrænten. 4.2 LUNDEN Baggrund for problemstillingen Tilbuddet Lunden er opført som aflastningstilbud for børn, unge og voksne fordelt på tre huse med otte pladser i hvert hus. Det oplyses, at der de senere år har været en vigende efterspørgsel på aflastningspladser, hvorfor Faaborg-Midtfyn Kommune i 2012 ændrede det ene hus (otte pladser) til et bofællesskab for unge efter SEL s 107. Der er aktuelt en ledig plads i dette bofællesskab. På aflastningspladserne (16 pladser) forventer man i 2014 en belægningsprocent på 109 % (97 % svarer til 100 %). I 2015 åbner Region Syddanmark et aflastningstilbud i Odense for børn. Odense Kommune får dispositionsretten over nogle af pladserne. Odense Kommune har desuden indrettet Munkehatten med aflastningspladser til voksne. Odense Kommune anvender aktuelt 50 % af Lundens pladser. Faaborg-Midtfyn Kommune anvender aktuelt kun ca. 7 % af pladserne jf. et faldende børnetal. Åbningen af aflastningstilbuddet i Odense vil betyde et fald i efterspørgslen af pladser på Lunden. Yderligere oplyses det, at Lunden er oprettet som et erhvervslejemål, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune har en uopsigelig kontrakt de næste 19 år. Formålet og sigtet med konsulentsøtten Belysning af det fremtidige behov for aflastningspladser og en aflastningsinstitution som Lunden, herunder hvilken indflydelse det kommende aflastningstilbud i Odense kan få. Dette sammenholdt med det faldende børnetal for børn født med væsentlige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser og en afdækning af antallet af børn med væstenlig nedsat funktionsevne i Faaborg-Midtfyn Kommune. 4.3 SOLSKRÆNTEN Baggrund for problemstillingen Solskrænten er et botilbud med 39 pladser efter SEL s 108 og Faaborg-Midtfyn Kommune oplyser, at Solskrænten er det tilbud, der kan tilpasse deres kapicitet uagtet. Solskrænten er aktuelt også kommunens eneste tilbud med merindskrivninger. Solskrænten er opført i begyndelsen af 1970 erne og er således renoveringsmoden og mange af lejlighederne forekommer endda meget små. Fordelene ved tilbuddet er, at huset er fleksibelt med små huslejer, hvorfor tilbuddet er attraktivt for borgere med en lav indkomst og/eller som ikke kan overskue en stor lejlighed. Tilbuddet indeholder 18 skærmede pladser til voksne borgere med en erhvervet hjerneskade og problematisk adfærd og 21 psykiatriske pladser til borgere, hvor deres sindslindelse giver en problematisk adfærd. 10

11 Yderligere oplyser kommunen, at den råder over 19 psykiatriske døgnpladser på tilbuddet Toften. Formålet og sigtet med konsulentsøtten At foretage en audit af de borgere, som Faaborg-Midtfyn Kommune selv har anbragt på Solskrænten, alt for at undersøge om de med fordel kunne tilbydes en bolig på Pegasus. Belyse det fremtidige behov for psykiatriske døgntilbud efter SEL s 108, idet flere kommuner melder ud, at de som udgangspunkt ikke bevilger døgnpladser efter SEL s 108 til denne målgruppe af borgere. 4.4 ERHVERVET HJERNESKADE Baggrund for problemstillingen Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer umiddelbart, at personkredsen med erhvervet hjerneskade er stigende, hvilket blandt andet begrundes med den demografiske udvikling med et stigende antal ældre. Kommunen har derfor nedsat en arbejdsgruppe, som er ved at undersøge mulighederne for at skabe effektivitet ved at samle initiativerne på området, herunder døgntilbud, dagbeskæftigelse, og rehabilitering ét sted i kommunen. En overvejelse her er, at inddrage den ledige kapacitet i Hillerslev Landsby Center eller eventuelt også den eventuelle kommende kapacitet på Lunden. Med andre ord at få etableret et hjerneskadecenter. Formålet og sigtet med konsulentstøtten At få belyst området for erhvervet hjerneskade, herunder områdets afgrænsning til demens og psykiatri. En belysning af fordele (volumen) ved at etablere et samlet hjerneskadecenter med VSU, dagbeskæftigelse, rehabilitering og træning samt døgnpladser herunder tendensen i forhold til antallet af voksne med erhvervet hjerneskade med behov for væsentligt støtte. En belysning af om et fremtidigt hjerneskadecenter med fordel kunne placeres i de tomme bygninger i Hillerslev eller i et fremtidigt perspektiv på Lunden (fremtidsperspektiv). 4.5 ANDRE TVÆRGÅENDE ANALYSEOMRÅDER Yderligere har Faaborg-Midtfyn Kommune ønsket konsulentstøtte til følgende forhold: Afdækning af tendensen omkring ældre med behov for særlig støtte En nærmere belysning af de lovgivningsmæssige bindinger, som er forbundet ved brug af Solskrænten, Pegasus og Lunden At det finansielle og det faglige perspektiv (så vidt muligt) medinddrages, herunder hvordan et døgntilbuds størrelse påvirker effektiviteten. 11

12 5 AFGRÆNSNING Analysen er afgrænset til målgrupperne på de botilbud, der indgår i rapporten. Andre botilbud og målgrupper, der kan bringes i spil i forhold til eventuel frigjort kapacitet, er dermed ikke undersøgt nærmere i forhold til omfang eller behov. Tilsvarende ses der ikke på kapaciteten på de andre botilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune til de øvrige målgrupper. Der foretages ikke en faglig vurdering af indholdet på tilbuddene, der er omfattet af analysen, her ses alene på kapacitetsudnyttelsen og muligheder for at forbedre den. De juridiske vurderinger i analysen er foretaget på baggrund af det fremsendte materiale fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Der kan være behov for dybere analyser af udvalgte områder, der kræver indhentning af materiale fra øvrige parter m.m. Disse vil blive fremhævet i rapporten. Der er indhentet et stort datamateriale fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Den del, der vurderes at være væsentlig for analysen, er trukket frem i rapporten. Derudover er der vedhæftet notater med data fra audit og workshops. 12

13 6 BDO S METODISKE TILGANG For at løse opgaven har BDO udført følgende aktiviteter: En samlet desk-research, to forskellige workshops - en målrettet Pegasus og en målrettet et eventuelt kommende hjerneskadecenter. Derudover er der afholdt en audit vedrørende udvalgte borgere med en erhvervet hjerneskade på skærmede pladser på Solskrænten. Endeligt er der udarbejdet en særskilt analyse i relation til muligheden for at oprette et hjerneskadecenter. 6.1 DESK-RESEARCH Desk-researchen har inddraget relevant skriftligt materiale til hvert enkelt område. BDO har her konkret fremsendt en bruttoliste til Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor det ønskede materiale er blevet efterspurgt eksempelvis den udarbejdede kapacitetstilpasnings-rapport på det specialiserede socialområde, oversigter og prognoser over borgere som modtager ydelser efter serviceloven, samt tilbuddenes regnskaber og budgetter m.m. 6.2 WORKSHOPS Der er blevet afholdt to workshops, som hver især var målrettet to forskellige målgrupper. En vigtig pointe med afholdelsen af de to workshop er, at BDO anser, at en stor grad af involvering fra de berørte parter vil sikre et mere validt grundlag for analysens resultat samt sikre den højest mulige succesrate Workshop Pegasus Der er afholdt en workshop i relation til udfordringen omkring Pegasus. Denne workshop havde deltagelse af to forvaltningsrepræsentanter Sundhed og Handicaps souschef Bente Hansen og socialrådgiver Michael Graf, leder af Pegasus Kim Søby og en afdelingsleder fra hver afdeling på Pegasus. Workshoppens formål var at afdække følgende forhold: Om Pegasus kan anvendes generelt til andre forhold jf. tilbuddets fysiske rammer og personalet kompetencer Om det ene hus på Pegasus kan anvendes som skærmet enhed Om man ville styrke tilbuddets neuropædagogiske tilgang og niveau ved et øget samarbejde med Solskrænten Workshop - Hjerneskadecenter Der er afholdt en workshop i relation til ønsket om oprettelse af et Hjerneskadecenter. Denne workshop havde deltagelse af Udviklingskonsulent Daniella Wellejus, Hjerneskadekoordinator Stig Frederiksen, TAR-medarbejder Berit Petersen, Elsebeth Elsted leder af TAR (alle disse er deltagere i Faaborg-Midtfyn Kommunes hjerneskadegruppe), Kim Søby leder af Pegasus, Birgit Sjøgren leder af Lunden, Erik Petersen Souschef på Solskrænten, Gertrud Søndergård afdelingsleder på Solskrænten, Michael Lundsgård leder af Job og Aktiv og Martin Limkilde pædagog på 104 tilbud til borgere med en erhvervet hjerneskade. 13

14 Workshoppens formål var dels at validere Faaborg-Midtfyn Kommunes status på området og dels at afdække følgende forhold: Fordelene ved et samlet Hjerneskadecenter Ulemperne ved et samlet Hjerneskadecenter Fordele og ulemper ved de to foreslåede placeringer af et Hjerneskadecenter Kompetence- og vidensniveauet omkring målgruppen af borgere i relation til er hjerneskadecenter 6.3 AUDIT Faaborg-Midtfyn Kommune ønskede i relation til en særlig opgave mulig flytning af borgere fra Solskrænten til Pegasus - at afholde en audit. Auditeringen har indeholdt: En analyse af de fire tilsendte borgersager fra Solskrænten (kommunens egne borgere) En kortere skriftlig vurdering for den enkelte borger. BDO s vurdering af om borgeren er egnet til en flytning til Pegasus. I auditeringen har der deltaget: Ledelsesrepræsentant, afdelingsledelse og udvalgte medarbejdere alle fra Solskrænten. Yderligere kommunes hjerneskadekoordinator deltaget via telefoninterview - alt for at lave en førstehåndsvurdering af om borgerne med fordel kunne tilbydes en plads på Pegasus. Auditeringen har ikke inddraget de involverede borgere eller pårørende, idet den umiddelbare første vurderingsfase ville skabe en unødvendig forstyrrelse for de borgere, hvor flytningen ikke vil være en mulighed. Faaborg-Midtfyn Kommune vil selv senere sørge for at inddrage borgerne og/eller de pårørende, såfremt man vurderingsmæssigt er kommet frem til, at en flytning til Pegasus kunne være mulig. En flytning vil jf. lovgivningen kræve borgerens eller eventuelt værgens samtykke. På baggrund af workshoppen har BDO udfærdiget et dataark, der er vedhæftet som bilag, ligesom der er udarbejdet en særskilt borgervurdering/analyse for hver enkelt borger. Disse er fremsendt særskilt til Faaborg-Midtfyn Kommune, da BDO vurderer, at de indeholder personfølsomme oplysninger. 6.4 LOKALITET AF HJERNESKADECENTER I forhold til lokaliteten af det potentielle kommende hjerneskadecenter med mulig placering i Hillerslev eller fremadrettet på Lunden eller andet steds, er opgaven løst via en særskilt analyse. Denne analyse er dels koblet med data fra desk-researchen og den ene workshop samt med en fysisk besigtigelse af de mulige egnede lokaliteter. Analysen indeholder: Afdækning af Hillerslevs kapacitet Afdækning af Lundens kapacitet. Et beregningsgrundlag for hvad omkostningsniveauet vil være både i relation til Hillerslev og Lunden Inddragelse af data fra den tidligere workshop om et hjerneskadecenter Inddragelse af den fysiske besigtigelse. 14

15 7 ANALYSE I de følgende afsnit gennemgås BDO s analyse af de udvalgte områder på baggrund af det indsamlede data. 7.1 LOVGIVNINGSMÆSSIGE BINDINGER Pegasus Serviceloven Botilbuddet er oprettet som et 108 tilbud, og beboerne har desuden egne lejekontrakter med Domea. Det betyder, at borgeren som udgangspunkt kun kan flyttes efter eget samtykke eller ønske. Med målgruppen på Pegasus kan dette være vanskeligt at tilvejebringe. Det betyder også, at det kan være vanskeligt, at optimere beboersammensætningen i de to huse, eksempelvis ved tomme pladser eller optagelse af nye målgrupper. Det er dog muligt, at flytte borgerne til et andet tilbud, hvis deres nuværende tilbud lukkes. Dette skal gøres med tre måneders varsel, og borgerne har ret til at få stillet et andet botilbud til rådighed. Det betyder, at borgerne på Pegasus vil kunne flyttes til et andet tilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune eller andre steder, hvis tilbuddet lukkes ned. Tilsvarende vil man kunne flytte borgerne fra det ene hus, hvis dette bliver lukket ned, for at blive omdannet til et tilbud til en anden målgruppe af borgere. I begge situationer gælder det dog fortsat, at borgeren har frit valg, og i princippet dermed kan vælge et andet tilbud, end det Faaborg- Midtfyn Kommune foreslår. Som følge af målgruppens funktionsnedsættelse vil det her primært være de pårørende eller en eventuel værge, der skal indtænkes i denne sammenhæng. Derudover kan det være nødvendigt at inddrage Statsforvaltningen jf. SEL s 129. Øvrige juridiske bindinger Botilbuddet Pegasus er placeret i et lejemål i bygninger ejet af Domea. Den enkelte borger har sin egen lejekontrakt med Domea vedrørende sin egen lejlighed og derudover har Faaborg-Midtfyn Kommune en lejekontrakt på servicearealerne. Servicearealerne udgør 530 m 2 og huslejen er på kr. årligt. Lejekontrakten indeholder et opsigelsesvarsel på 12 måneder, hvorefter Faaborg-Midtfyn Kommune i princippet kunne være fri af lejemålet. Imidlertid er det en forudsætning for en opretholdelse af botilbuddet, at der er tilknyttet servicearealer. Da bygningen er opført som almene ældreboliger, har Faaborg-Midtfyn Kommune anvisningsretten til lejlighederne, jf. Ældreboligloven 17. Dermed er det Faaborg-Midtfyn Kommune, der kan tildele lejligheden til borgere i målgruppen dvs. ældre eller handicappede. Det betyder desuden, at det er Faaborg-Midtfyn Kommune, der betaler huslejen i perioden fra en lejlighed er blevet ledig, til der flytter en ny borger ind. En omrokering, hvor borgerne på Pegasus flyttes til et andet tilbud, forudsætter altså, at der kan findes nye beboere, der kan overtage lejemålene. I det materiale Faaborg-Midtfyn Kommune har vedrørende kontrakter på de bygninger, som Pegasus ligger i, indgår ikke noget data om boligdelen. BDO har gennem kontakt til Region Syddanmark konstateret, at de råder over en tilsvarende institution på Strandvænget opført i 2003 for Fyns Amt. Regionen har fremsendt den oprindelige kontrakt vedrørende opførelsen af bygningen til BDO, og heri fremgår det, at: Fyns Amt kan når som helst, med et varsel af ikke under 6 måneder, overtage bebyggelsen mod at overtage gældsforpligtelserne og mod at overtage de med overdragelsen forbundne omkostninger. (kontrakten er vedhæftet som bilag) 15

16 Idet der er tale om to byggerier opført efter samme lovgivning og på samme tidspunkt for Fyns Amt, forekommer det sandsynligt, at der findes en tilsvarende kontrakt for Pegasus. Kan en sådan fremskaffes, og indeholder den samme passage som på Strandvænget, vil Faaborg- Midtfyn Kommune altså kunne overtage bygningen mod at overtage gældsforpligtelsen samt betale omkostningerne til overdragelsen. Da der er tale om lån til ældreboliger, vil lånet ikke belaste kommunens låneramme, og udgiften vil derfor være stærkt begrænset. Dermed vil Faaborg-Midtfyn Kommune potentielt selv kunne få fuld kontrol med fastsættelsen af huslejen på stedet. Da det er usikkert, hvorvidt denne mulighed eksisterer for Pegasus, gennemgås i det følgende de muligheder Faaborg-Midtfyn Kommune har for at få reguleret huslejen ved et uændret ejerskab af bygningerne. Husleje Huslejen på Pegasus udgør kr kr. i forbrug. Det virker som et højt beløb i forhold til lovgivningen på området. Ifølge Ældreboligloven 18 skal huslejen: være fastsat således, at den giver mulighed for afholdelse af de udgifter, der er forbundet med bebyggelsens drift, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser og til prioritetsydelser vedrørende lån Der skal derfor ikke være overskud på den enkelte ældreboligbebyggelse, når henlæggelser m.v. er fraregnet. Ifølge Ældreboligloven 18 stk. 5 og 23 stk. 6 kan kommunalbestyrelsen forlange at få udleveret alle nødvendige oplysninger til belysning af bebyggelsens økonomiske forhold og kan påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen, hvis forholdene gør det påkrævet. BDO har tidligere erfaringer, hvor en gennemgang af økonomien i ejendomme overtaget fra amterne har medført en sænket husleje. BDO anbefaler derfor, at Faaborg-Midtfyn Kommune foretager en gennemgang af totaløkonomien på ejendommen, med henblik på en vurdering af om huslejen modsvarer denne. I borgerens husleje indgår en andel af fællesarealerne, der er bestemt ud fra definitionen af service- og fællesarealer i det oprindelige byggeri. Indtænkes nye funktioner på stedet, hvor en større del af fællesarealerne inddrages til servicetilbud, vil beboernes huslejebetaling blive reduceret, og kommunens tilsvarende øget. Dette kunne eksempelvis ske ved, at en del af aktiviteterne i 104 aktivitetstilbuddet flyttes til arealerne i de to boafdelinger. Det vil samtidig give mulighed for at anvende de frigivne arealer til andre formål eller målgrupper. Det er dog en forudsætning for en ændret definition af service- og fællesarealer, at omregistreringen foretages korrekt i diverse registre, samt at den del af fællesarealerne, der konverteres til servicearealer sælges fra boligafdelingen til servicedelen. Herigennem skal der indfris en del af ældreboliglånet svarende til værdien af de overførte arealer. BDO stiller sig gerne til rådighed med konsulentbistand til såvel gennemgang af totaløkonomien på bygningen som omregistrering af fælles- og servicearealer, hvis Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker det Lunden Serviceloven Lunden fungerer primært som et aflastningstilbud efter Servicelovens 52 stk. 3 nr. 5 og 84. Dette tilbud vil også kunne gives i andre rammer, og der er derfor ikke nogen lovgivningsmæssige bindinger i forhold til en flytning af tilbuddet. I et af husene på Lunden, er der etableret et bofællesskab for unge efter 107 i Serviceloven. 107 dækker midlertidige botilbud, så der vil løbende forekomme udskiftning på stedet. Derudover har beboerne ikke en huslejekontrakt og vil dermed kunne flyttes til nye lokaler, hvis det er nødvendigt. 16

17 I relation til Serviceloven vil det derfor være muligt at agere hurtigt på ændringer i optag m.m. ligesom det vil være muligt at indfase andre aktiviteter på stedet, i takt med en eventuelt fortsat vigende efterspørgsel. Øvrige juridiske bindinger Lunden har til huse i et erhvervslejemål indgået af Fyns Amt i 2002, med en årlig husleje på kr. i Lejekontrakten er gensidigt uopsigelig frem til 1. maj 2023, og Faaborg- Midtfyn overtog denne forpligtelse i forbindelse med overtagelsen af Lunden. Lejekontrakten fastslår, at bygningen må anvendes til botilbud og aktiviteter for udviklingshæmmede. Ønsker Faaborg-Midtfyn Kommune at anvende bygningen til andre formål, kræver det altså udlejerens godkendelse. Ved en eventuel ændret brug af bygningen skal det bemærkes, at ombygninger skal godkendes af udlejer, inden de iværksættes. Herudover har Faaborg-Midtfyn kommune pligt til at reetablere den oprindelige indretning, med mindre udlejer frafalder dette krav Solskrænten Serviceloven Beboerne på Solskrænten modtager tilbud efter Servicelovens 108, dvs. længerevarende botilbud. Det betyder tilsvarende, som ved Pegasus, at borgerne kun kan flyttes efter eget tilsagn. En del af beboerne på Solskrænten vil dog være bedre i stand til at give dette tilsagn end på Pegasus. Derudover vil det tilsvarende på Pegasus være muligt at flytte borgerne til et andet tilbud, hvis Solskrænten lukkes eller omdannes. Øvrige juridiske bindinger Ingen Delkonklusion Faaborg-Midtfyn Kommunes forpligtelser gør det umuligt at lukke tilbuddene på Pegasus og Lunden uden fortsat at have udgiften til huslejen på stederne dog undtaget servicearealet på Pegasus. Lunden kan dog med udlejers godkendelse tages i brug til andre formål end handicapboliger og tilbud. Tilbuddene på Lunden vil løbende kunne tilpasses en ændret efterspørgsel, da beboerne ikke er omfattet af reglerne om tilsagn i hverken Ældreboligloven eller Serviceloven om længerevarende botilbud. Derimod vil borgerne på Pegasus og Solskrænten alene kunne flyttes efter eget tilsagn eller ved en lukning eller omdannelse af tilbuddene. Specifikt for Pegasus anbefaler BDO, at Faaborg-Midtfyn Kommune afklarer de kontraktlige forhold vedrørende bygningsdelen, ved at fremskaffe den oprindelige kontrakt. I forlængelse heraf anbefales det uanset ejerforhold, at foretage en nærmere analyse af mulighederne for at sænke huslejen for beboerne på stedet. Enten gennem en gennemgang af totaløkonomien i bygningerne eller en øget anvendelse af fællesarealerne som servicearealer. 17

18 7.2 FINANSIEL OG FAGLIG EFFEKTIVITET Fordele og ulemper ved store tilbud Økonomisk set er store tilbud fordelagtige på grund af en række stordriftsfordele, hvor personaleressourcerne kan anvendes mere optimalt. Det gælder eksempelvis: Nattevagter, hvor det er lettere at tilpasse antallet af nattevagter til antallet af borgere, eksempelvis gennem anvendelse af en sovende bagvagt. Intern vikardækning, hvor man kan trække på egne medarbejdere i forhold til sygdom og andet fravær. Dette vil være en væsentligt billigere løsning end eksterne vikarer, men kan være vanskeligt på et lille botilbud som følge af regler om hvileperioder m.m. Tilsvarende vil det være lettere, at håndtere langtidsfravær som følge af eksempelvis sygdom i en større personalegruppe. Rokering af medarbejdere i forhold til særligt krævende borgere. Disse kan medføre et øget sygefravær, hvis medarbejderne ikke kan rokeres til perioder med mindre krævende borgere ind i mellem. Det forudsætter dog, at bygningsmassen er indrettet på en hensigtsmæssig måde, for at sikre fordelene. Er der i praksis tale om selvstændige småenheder på samme matrikel, reduceres muligheden for at udnytte de nævnte fordele. De faglige fordele ved et stort botilbud er, at der er mulighed for øget faglig specialisering, ligesom der også er mulighed for en større grad af tværfaglighed eksempelvis med hensyn til at få sundhedspersonalet repræsenteret på det specialisede socialområde. Ulempen kan være, at målgruppen af borgere kan have svært ved at overskue store botilbud. De store botilbud har da også nyligt været til mediedebat, hvor blandt andet Politiken har bragt en artikel med overskriften Handicappede stuves sammen, hvor Institut for Menneskerettigheder bliver citeret for følgende udtalelse: Det er store institutionsagtige byggerier. Der er typisk en fælles hovedindgang og lange gange, og så ligger de ofte uden for byerne, helt ekskluderet fra det øvrige samfund. Samme kritik kommer fra Europarådets menneskerettighedskommisær. LEV citeres i artiklen for, at de mener, at konsekvensen af de store botilbud bliver, at det bliver medarbejdernes arbejdsplads fremfor borgernes hjem, og at det er sværere at være et selvstændigt individ, idet der ofte er et overordet regelsæt, som man skal indordne sig under (Politiken 31/01/14). Skal man drive store botilbud, hvor der både kan være personalemæssige, faglige og økonomiske fordele, bør man være særlig opmærksom på, at dette giver en udfordring for borgerne. Det er vigtigt at huske på, at et botilbud netop ikke er en institution, men et hjem for en række borgere, som har brug for at bo i en boform, hvor der er mulighed for støtte. På den baggrund vurderer BDO, at man ved etablering af store botilbud, skal tænke i små enheder indenfor og fortløbende bevare et fokus på, at institutionsbegrebet blev afskaffet i Fordele og ulemper ved mindre tilbud Økonomisk vil mindre tilbud lide af ikke at kunne udnytte deres personaleressourcer fuldt ud på de områder, der er nævnt under fordelene ved store tilbud. Derudover vil ledelse og administration fylde mere i budgettet, idet en række basisopgaver vil skulle løses uanset stedets størrelse. Herudover er mindre tilbud mere sårbare i forhold til tomme pladser, idet det kan være vanskeligt at reducere medarbejderstaben forholdsmæssigt. Det skyldes, at der i forvejen kan være planlagt med en minimumsbemanding, der ikke forsvarligt kan reduceres i perioder, ligesom det kan blive vanskeligt at lave en fornuftig døgndækning med meget få medarbejdere. 18

19 Når det gælder de faglige perspektiver omkring mindre tilbud, vil der være en øget mulighed for at give borgerne en mere støt tryghed (så længe medarbejderstaben er stabil). Borgere på det specialiserede socialområde har ofte brug for overblik, struktur og genkendelighed og dette kan forholdsvis hurtigere gives i et relativt lille tilbud. Omvendt kan tryghed, struktur og genkendelighed også være udfordret, såfremt stabiliteten i medarbejderstaben bliver udfordret. En anden ulempe ved de små botilbud er, at den faglige specialisering er sårbar ved personaleomsætning og der er ikke mulighed for intern faglig sparring og specialisering i samme omfang, som ved et større botilbud Delkonklusion BDO vurderer, at der er gode økonomiske fordele ved at etablere større botilbud, ligesom der også kan være store faglige fordele, idet man her får mulighed for at øge sin specialisering samt mulighed for intern sparring og vidensdeling. Der kan endvidere være mulighed for at have en flerfagligt sammensat personalegruppe, fx ved både at have pædagogisk og sundhedsfagligt personale ansat. En ulempe ved de store botilbud kan dog være, at der kan komme for meget fokus på, at det er en arbejdsplads for medarbejderne fremfor, at det er borgernes hjem, såfremt der ikke er stor opmærksomhed på dette forhold. Når det gælder de mindre botilbud er fordele og ulemper de samme bare med modsat fortegn. 7.3 AUDIT I forbindelse med den afholdte audit har målet været at afdække, om Faaborg-Midtfyn Kommunes egne borgere på Solskrænten kunne modtage et lige så kvalificeret botilbud et andet sted. BDO har analyseret det fremsendte materiale på hver enkelt af de fire borgere gennem VUMsystematikken 2 samt udarbejdet et supplerende notat til hver borgeranalyse. Der er udarbejdet en stringent spørgeguide til selve auditeringen på Solskrænten. Ved denne auditering er der genereret data, således at der er fremkommet et leder-, afdelingsleder-, medarbejderog myndighedsperspektiv på de involverede borgere. Data fra audit er senere blevet sammenholdt med BDO s forudgående analyse og på den baggrund har BDO udarbejdet en vurdering for hver enkelt borger. Hele materialet omkring hver enkelt borger er fremsendt til Faaborg-Midtfyn Kommune særskilt (som tidligere oplyst), da det vurderes trods anonymitet at der kan være personfølsomme oplysninger. Nedenfor er dog samlet en fælles konklusion. BDO vurderer generelt, at tre af de fire borgerne har et totalt støttebehov og en fjerde borger har et omfattende støttebehov. Der er tale om tre ældre borgerne, mens en fjerde borger er relativt ung. I forhold til to af borgerne har Solskræntens personale og ledelse selv drøftet, om de eventuelt kunne tilbydes en mindre indgribende foranstaltning omend de dog fortsat ville have behov for at bo afskærmet og med megen støtte. For en tredje borger vurderes det fra Solskræntens side, at borgeren ikke kan flytte, mens borgeren selv udtrykke ønske om at flytte. Den fjerde borger er i en helt særlig situation qua sin progredierende sygdom, hvorfor der kan være tale om den sidste tid. Situationen er derfor kompleks og det er svært at foretage en endegyldig vurdering. 2 VUM: en forkortelse af Voksenudredningsmetoden også kaldet DHUV, som står for Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området. 19

20 Nedenfor redegøres for BDO s vurderinger på baggrund af auditeringen. For yderligere uddybning af vurderingerne henvises til de særskilt fremsendte borgervurderinger/analyser. Der er meget bevidst ikke taget flere informationer med i disse samlede vurderinger. Fig.1 BDO s vurdering af fire udvalgte borgere, der har gennemgået en audit Borger 1 Leder-, afdelingsleder- og medarbejderne vurderer, at borgeren muligvis kunne bo i et andet regi i form af en mindre indgribende foranstaltning. De understeger, at dette tilbud skulle have særlige ressourcer og være en form for afskærmet enhed. Samme vurdering gør sig gældende fra hjerneskadekoordinator (myndighedsperspektivet). BDO vurderer, at borgeren i princippet kunne flytte til en anden form for skærmet enhed, hvor der vil være mulighed for at bo sammen med ældre borgere og hvor der er fokus på alderdom koblet med den rette kognitive tilgang og forståelse. Når dette er sagt finder BDO det også vigtigt, at man lytter til borgerens egne ønsker (kommunen er lovmæssigt forpligtet til dette) og tager højde for, at Solskrænten er borgerens hjem. BDO finder i lighed med hjerneskadekoordinator (myndighedsperspektivet), at det her kunne være givtigt med en psykologisk udredning, så borgeren bliver fuldstædigt udredt forud for så stor en beslutning. Ifald man vælger at flytte borgeren vurderer BDO, at man tager højde for, at borgeren tidligere har fået en dom for incest og at vedkommende kan have en udadreagerende adfærd. Borger 2 Både leder-, afdelingsleder- og medarbejderne finder, at borgeren ikke på nuværende tidspunkt kan bo noget andet sted end på Solskrænten. Såfremt borgeren skal flytte, har BDO noteret sig, at en kommende placering skal starte helt forfra med den igangværende relationsopbygning, som indtil videre har været ressourcekrævende. Borgeren selv giver overfor BDO udtryk for, at vedkommende gerne vil bo på et almindeligt plejehjem. Leder har oplyst, at borgeren også tidligere har givet udtryk for dette ønske, men samtidigt også haft en erkendelse af, at vedkommende ikke ville kunne magte det. Ifølge afdelingsleder er borgerens udmeldinger svingende fra dag til dag. Det skriftlige materiale viser en borger i stor mistrivsel; data gennem auditeringen viser dog, at borgeren rent faktisk er i mere trivsel nu end tidligere. BDO vurderer, at borgeren bør have en samtale med sin sagsbehandler, idet vedkommende udtrykker ønske om at bo andetsteds end Solskrænten. Det skal understreges, at borgeren ikke er udredt og man kender derfor ikke specifikt baggrunden for borgerens relativt store udfordringer. BDO vurderer, at borgerens tidligere mistrivsel bør tages med i de fremadrettede vurderinger. Ifølge medarbejderne er de gennem borgerens tid på tilbuddet nået et godt stykke vej relationsopbygningen. En eventuel flytning ville betyde, at relationsopbygningen skulle starte forfra. BDO finder i lighed med myndighedsperspektivet, at det her kunne være givtigt med en psykologisk udredning, så borgeren bliver fuldstædigt udredt, idet man på baggrund af ovenstående kan have svært ved at vælge den bedste fremadrettede løsning. 20

21 Borger 3 I forhold til den tredje borger drøfter ledelsen fortløbende, om borgeren kunne bo i et andet regi end Solskrænten, idet borgeren er et grænsetilfælde. Afdelingsleder nævner, at man tidligere har forsøgt at rumme borgeren på et plejecenter, men man savnede her den faglige forståelse for en borger med så store sociale problematikker, hvorfor de også havde svært ved at finde den rette tilgang til borgeren. Medarbejderne finder ikke, at borgeren kan bo et andet sted end på Solskrænten og skulle det komme på tale, så skulle det være med de helt samme rammer og tilgang. BDO vurderer, at borgeren i princippet kunne flytte til en anden form for skærmet enhed, hvor der vil være mulighed for at bo sammen med ældre borgere og hvor der er fokus på alderdom koblet med den rette kognitive tilgang og forståelse. Når dette er sagt, finder BDO det også vigtigt, at man lytter til borgerens egne ønsker og tager højde for, at Solskrænten er borgerens hjem. BDO finder i lighed med myndighedsperspektivet, at det også her kunne være givtigt med en psykologisk udredning, så borgeren bliver fuldstædigt udredt forud for så stor en beslutning. I fald borgeren skal flytte vurderer BDO, at man her skal tage højde for, at borgeren ikke alene har en erhvervet hjerneskade, men også har store udfordringer indenfor psykiatriområdet og har en helt særlig adfærd, hvor personalet skal kunne skelne mellem om borgerens eksempelvis udfarende adfærd udspringer af skizofrenien (angst) eller af hjerneskaden (vrede). Yderligere har borgeren tidligere udvist en adfærd, hvor vedkommende har været glad for ild og der skal tages højde for, at borgeren modtager en støtte, hvor denne lyst til ildspåsættelse ikke er en mulighed. Borger 4 I forhold til den fjerde borger finder leder og medarbejdere ikke, at borgeren kan tilbringe sin sidste tid i et andet botilbud end Solskrænten. De begrunder det med, at de på Solskrænten har et særligt kendskab til borgeren og at det ville være synd, at flytte borgeren i den nuværende fase. Afdelingsleder hælder til den samme vurdering, men finder også, at såfremt den sidste tid bliver i form af vegetation, hvor der alene er brug for omsorg og pleje kunne borgeren muligvis godt bo et andet sted. Hjerneskadekoordinator er enig med afdelingsleder og redegør for, at såfremt borgeren fremadrettet udvikler et støttebehov som alene peger mod omsorg og pleje, kunne vedkommende måske godt være i et andet regi. Hjerneskadekoordinator finder dog også, at der kunne være behov for en psykologisk udredning førend et endeligt valg. De tre perspektiver fra Solskrænten og gennemgangen af det skriftlige materiale viser, at de pårørende er meget involverede og har et godt samarbejde med Solskrænten. De pårørende har efterspurgt om deres familiemedlem kunne blive boende på Solskrænten til sin død. BDO vurderer, at det kunne være muligt at flytte borgeren, men ikke uden god dialog og inddragelse af de pårørende. Denne dialog kunne blandt andet afdække, hvordan de pårørende ser og ønsker sig deres familiemedlems sidste tid. Når BDO vurderer, at borgeren muligvis kunne flyttes, er det ud fra det synspunkt, at en mulig vegetation bør foregå i et regi, hvor der fokus på den sidste tid og ikke også på borgere med en udadreagerende adfærd, som der er på Solskrænten. 21

22 BDO er klar over, at dette er et meget følsomt emne, men mener, at det kunne være givtigt, at de pårørende bliver hørt og eventuelt præsenteret for et botilbud som Pegasus, som har erfaring med terminal pleje og hvor tingene har et lavere tempo. BDO finder desuden, at de pårørendes stemme skal vægtes afgørende, så der tages højde for deres ønsker og tryghed i anbringelsen. 7.4 TENDENSER FOR VISITATION TIL BOTILBUD JF. SEL 108 INDENFOR PSYKIATRIOMRÅDET Følgende afsnit indeholder tendenserne for visitation til SEL s 108 området for borgere med en psykiatrisk lidelse samt det/de mulige scenarier, som viser sig på baggrund af tendenserne Visitationstendenser De anvendte tal stammer fra Danmarks Statistik, og der gøres opmærksom på, at tallene fra kan være behæftet med en vis usikkerhed, da de er baseret på tilbuddenes egne indberetninger og en ændring i indberetningspraksis i På landsplan viser tendensen et støt faldende antal på 108-tilbud på godt 2000 pladser fra i 2007 til pladser i 2012 svarende til ca. 19 %. Ser man på 107-pladser i den 6-årige periode, forekommer der en stigning i antallet af pladser på ca. 24 %. Der forekommer en ganske lille variation fra år til år. Fig. 2: Diagrammet viser alle klienttyper (borgere med fysisk funktionsnedsættelse, psykisk funktionsnedsættelse, sindslidelse og socialt problem) fordelt på permanente botilbud 108 og midlertidige botilbud 107 på landsplan i perioden Permanent botilbud ( 108) Alle Midlertidigt botilbud ( 107) Alle Ser man udelukkende på opgørelser for borgere med psykisk funktionsnedsættelse er tendensen for 108-pladser den samme, idet der kan observeres et fald over perioden på 3.612, hvilket svarer til 45 %. 22

23 Sammenligner man med 107-pladserne i samme periode kan der overordnet ses et lille fald i antallet af pladser på 660 svarende til ca. 17 %. Fig. 3: Diagrammet viser borgere med psykisk funktionsnedsættelse fordelt på permanente botilbud 108 og midlertidige botilbud 107 på perioden Hele landet Permanent botilbud ( 108) Psykisk funktionsnedsættelse Hele landet Midlertidigt botilbud ( 107) Psykisk funktionsnedsættelse Udviklingen af Recovery og rehabilitering Op gennem 1990 erne gennemgik socialpsykiatrien store forandringer, idet der blev sat fokus på inklusion af borgere med psykiske problemer, og som følge deraf blev der etableret bosteder og væresteder. Ligeledes satte Servicelovens ikrafttrædelse i 1998 yderligere fokus på borgere med særlige behov gennem tilbud om individuelle handleplaner. I år 2000 blev Recovery-tankegangen præsenteret i Danmark. En undersøgelse fra WHO viste, at personer med skizofreni havde mulighed for at komme sig, hvilket udfordrede den gængse forestilling om, at psykiske funktionsnedsættelser er en kronisk tilstand. Dermed begyndte Recovery at præge den måde, man tænkte om målgruppen. Socialstyrelsen konstaterer dog på deres hjemmeside, at selvom Recovery har været i spil i mere end 10 år, så tyder meget på, at tilgangen endnu ikke er accepteret af fagfolkene/medarbejderne ude i praksis/brugerleddet. 3 Man kan ikke tale om Recovery uden at nævne rehabilitering. Recovery omhandler processen, som den enkelte borger går igennem, mens rehabilitering er den indsats som medarbejder og borger samarbejder om. I 2004 blev rehabilitering introduceret i Danmark, som en del af behandlingen af borgere med psykisk funktionsnedsættelse. Der kan spekuleres i, hvorvidt introduktionen og udbredelsen af Recovery og den rehabiliterende indsats har haft indflydelse på forholdet mellem antallet af 108- og 107-pladser til borgere med psykisk funktionsnedsættelse, særligt den faldende tendens som ses fra kommunalreformen og frem til i dag. Hypotesen er, at hvis borgere med psykisk funktionsnedsættelse har mulighed for at blive helt eller delvist helbredt, så giver det ud fra et Recoveryperspektiv god mening at placere dem i et midlertidigt tilbud under 107 fremfor et permanent tilbud under 108, eller alternativt, at borgerne bliver visiteret til 85 støtte i en boenhed efter ABL 105. Dette kunne også forklare den noget svage stigning på 107 området % af de pårørende oplever, at sundhedspersonalet i psykiatrien opfatter psykisk sygdom som en livsvarig (kronisk) sygdom (DR & BP-Research, 2012) se Socialstyrelsens hjemmeside:

24 På det strategiske plan (det politiske plan) synes der at være en mulig sammenhæng i forhold til recovery og visitation til 108 området, om end dette ikke er slået helt igennem i selve udføreleddet FN s Handicapkonvention 2006 I 2006 kom FN s Handicapkonvention, som blev ratificeret i Danmark i Handicapkonventionen lægger vægt på retten til selv at bestemme, inklusion og ligestilling. Begreber der anvendes i praksis over hele landet, og som i et vist omfang kan kobles til Recovery og den rehabiliterende indsats. Inklusionstankegangen stammer tilbage fra 1980 erne, og fordrer en vis grad af ligestilling og ret til selv at bestemme over eget liv. I den sammenhæng kan der argumenteres for, at de midlertidige botilbud under 107 for borgere med psykisk funktionsnedsættelse i et eller andet omfang korresponderer med tankesættet i Handicapkonventionen. Hensynet til borgeren står over alt, og koblet med Recovery og den rehabiliterende indsats må målet være, at borgeren opnår hel eller delvis helbredelse og derigennem så meget selvstændighed som muligt, og dermed kan klare sig selv med mindst mulig hjælp/indgriben eller slet ingen, således at borgeren i sidste ende opnår bedst mulig livskvalitet. Flere kommuner har allerede taget FN s Handicapkonvention til sig, og har brugt den som fundament til udarbejdelse af de lokale handicappolitikker og konkrete indsatser. Flere af disse kommuner anvender desuden Recovery og den rehabiliterende indsats i Socialpsykiatrien med formålet, at borgerne skal blive så selvhjulpne som muligt. Institut for Menneskerettigheder peger på flere udfordringer i forbindelse med den danske ratificering af FN s Handicapkonvention. I forbindelse med nærværende projekt er det særligt interessant at kigge nærmere på begrebet om af-institutionalisering. Instituttet peger bl.a. på, at flere borgere bor under institutionslignende forhold med mange medborgere. En undersøgelse fra instituttet foretaget i 2012 viser en stigende tendens i opførelse af store institutioner i kommunerne under henvisning til stordriftsfordele. Årsagen til kritikken ligger i den manglende understøttelse af selvbestemmelsesretten, som Handicapkonventionen foreskriver. Der henvises bl.a. til en institutionalisering af døgnrytmen og gruppen af mennesker, som den enkelte borger bor sammen med. Dette kan ligeledes begrunde, hvorfor der sker et fald i visitation til 108 området om end det naturligvis ikke er alle 108 tilbud som institutionaliserer, da det politiske afsæt i dag mere henviser til, at borgerne skal klare sig i eget liv med 85 støtte Del-konklusion Gennemgangen af tallene fra Danmarks Statistik viser, at der er faldende tendens til 108 pladser på landsplan, hvilket understøtter Faaborg-Midtfyn Kommunes antagelse om, at kommunerne ikke længere visiterer borgere med en psykisk funktionsnedsættelse til 108 i samme grad som tidligere. Tendensen understøttes tillige af recovery/rehabiliteringstankegangen, hvor man på et overordnet plan ønsker at føre en udførende pædagogik, hvis sigte er at få borgerne ud af deres sygdom eller få den til at fylde mindst muligt deres lidelse er ikke mere en kronisk tilstand, på trods af, at dette ikke alle steder er slået igennem i udførerleddet. Endelig er der FN s Handicapkonventation, som Danmark har ratificeret og denne har ligeledes haft betydning for kommunernes førte handicappolitik, som igen kan understøtte den vigende tendens af visitation til 108 tilbud. 24

25 7.5 TENDENSER FOR ÆLDRE MED SÆRLIGE BEHOV Tendenser Antallet af ældre borgere med en udviklingshæmning nationalt og regionalt Når det gælder tendenser på området for ældre udviklingshæmmede, har Servicestyrelsen udgivet en rapport i 2010, hvor de har afdækket området. De har her fået data fra 64 af landets kommuner og der redegøres for, at langt de fleste kommuner angiver et stort behov for at sætte fokus på den demografiske udvikling og det fremtidige behov for ydelser til ældre udviklingshæmmede. Denne oplysning indikerer derfor, at flere kommuner oplever forandringer på dette område. Der redegøres endvidere for, at den forskningsbaserede viden om ældre udviklingshæmmede (specifikt den demografiske viden) viser, at den gennemsnitlige levetid for udviklingshæmmede gennem de sidste 50 år er steget langt mere markant end for den øvrige befolkning. Fig.4: Udviklingen af antal udviklingshæmmede over 65 år fordelt på år og 75+ år. Kilde: Servicestyrelsen 2010 Ovenstående figur er udarbejdet af Center for Oligofrenipsykiatri og viser en fremskrivning af antallet af udviklingshæmmede i Danmark. I deres fremskrivning viser det sig, at der fra 2010 til 2020 sker en stigning af 65+ årige på 2356 personer, hvilket svarer til en stigning på 27 %. Derimod vil der ske et fald i antallet af de 40 til 64 årige på 364 personer, hvilket svarer til et procentmæssigt fald på 1,9 %. 25

26 Ses der lidt mere på tallene for Region Syddanmark, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune befinder sig, viser følgende fremskrivning sig: Tabel 1: Fremskrivning af udviklingshæmmede i Region Syddanmark fordelt på aldersgrupper i procent Syddanmark år 15,0 14,1 13,6 13,5 13,6 13,7 13, år 25,3 24,4 23,9 24,0 23,9 23,4 23, år 41,3 40,3 39,4 37,5 35,4 24,1 33, ,5 21,1 23,1 25,0 27,0 28,8 29,7 Kilde: Servicestyrelsen 2010 Er denne fremskrivning korrekt, vil der hermed være 25 % flere borgere med en udviklingshæmning i år 2025 over 65 år end i Videnscenter for Oligofrenipsykiatri oplyser, at beregningen af fremskrivningen er sket på baggrund af Danmarks Statistiks Folketal og befolkningsfremskrivning og prævalenstal for udviklingshæmmede fordelt på aldersgrupper fra det Hollandske National Case Register. Det oplyses endvidere, at den hollandske undersøgelse er i overensstemmelse med en finsk undersøgelse af Patja, Livanainen m.fl. fra SFI har udarbejdet en rapport omkring udviklingstendenserne på det specialiserede socialområde, hvor de redegør for den samme tendens om en øget leveralder for borgere med en udviklingshæmning. SFI fremtrækker ligeledes data fra den finske undersøgelse fra Af uddybende data fra denne undersøgelse fremvises der, at mennesker med en mild grad af udviklingshæmning (dvs. IQ på 50-69) nu lever lige så længe som befolkningen generelt, og mennesker med moderat udviklingshæmning (IQ på 35-49) lever næsten lige så længe. Gruppen med alvorlig udviklingshæmning (IQ på 20-34) har også fået væsentlig længere forventet levealder, mens gruppen med dyb udviklingshæmning (IQ på 0-19) stadig har en forventet levealder, der er år kortere end andre menneskers (Bengtson, SFI, 2012). Yderligere gøres der opmærksom på, at en australsk undersøgelse har fremvist samme data. Dermed er der altså også en forskel i leveralder og graden af udviklingshæmning, som man skal tage in mente, når man anskuer dette område. Det skal pointeres, at der naturligvis er forbehold for tallene i Servicestyrelses rapport, idet der her er tale om gisninger og intet er 100 % eksakt viden. Når dette er sagt, valideres tallene dog også af, at flere kommuner netop oplever en stigning på området. Hvornår er man ældre? Et andet vigtigt parameter, som listes i Servicestyrelsens rapport er, at det er centralt, at man gør sig en overvejelse om, hvornår man kan karakterisere en udviklingshæmmet borger som ældre. Servicestyrelens data viser, at nogle kommuner betegner borgere med en udviklingshæmning som ældre ved 50+, andre ved 60+ og andre anvender den lovgivningsmæssige skillelinje ved 65+. Denne divergens i forhold til ældre-definitionen henviser til, at der kan være udfordringer med at anvende den kronologiske alder som pejlemærke, idet udviklingshæmmede borgeres aldringsproces adskiller sig væsentligt i forhold til den øvrige befolkning. Rapporten oplyser tillige, at en stor del af kommunerne oplever, at borgere med en udviklingshæmning ældes tidligere, ligesom demens kan indtræde tidligere og hyppigere. Rapporten gør dertil opmærksom på, at kommunernes informationer stemmer overens med forskningen på området eksempelvis at alderdomssvækkelse kan sætte ind allerede ved 45 års alderen, endda tidligere for mennesker med Down Syndrom. Endeligt skal det dog nævnes, at rapporten ender op med at konstatere, at der savnes mere eksakt viden omkring aldringsprocessen for målgruppen, hvilket indikerer, at den listede viden er med forbehold. 26

27 Behovet for boliger og deres indretning Servicestyrelsens rapport redegør dertil for, at flere kommuner oplever udfordringer omkring boligerne til målgruppen af ældre udviklingshæmmede. De udfordringer som listes er: Antallet af boliger, de fysiske rammer i boligerne og den service som ydes. Når det gælder udfordringerne omkring de fysiske rammer oplyser kommunerne, at der eventuelt kan være behov for en særlig indretning af boligen, fx større dørbredde, mulighed for hjælpemidler, servicearealer med plads til terapirum og opbevaring af hjælpemidler. Yderligere gøres der opmærksom på, at der kan være behov for en øget viden omkring somatiske sygdomme, som følger med alderen og demens, jf., at udviklingshæmmede borgere oftere får demens end den øvrige befolkning. Seniorcenter Egebo Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede et botilbud til ældre borgere med en udviklingshæmning, hvor de fysiske rammer er indrettet til denne målgruppes behov. Dette botilbud er ikke en del af analysen i nærværende rapport, men BDO ved fra tilsynsvirksomhed på stedet, at det faglige niveau er godt og man kan hente mange gode erfaringer fra dette tilbud, såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune finder behov for at udvide området. Antallet af ældre borgere indenfor psykiatrien I forhold til borgere indenfor psykiatrien, så taler man ikke på samme vis om, at der vil være en større procentdel af denne målgruppe, som vil blive ældre på samme facon, som ved borgere med en udviklingshæmning. Til gengæld ved man, at der er kommet langt flere borgere i behandlingspsykiatrien. En kortlægning fra Dansk Sundhedsinstitut fra 2011 omhandlende opgaveudviklingen på psykiatriområdet redegør for, at registeranalyserne viser bl.a., at antallet af psykiatriske patienter i behandling er steget med godt 40 % i perioden , dog med variationer mellem de forskellige diagnosegrupper. Det oplyses endvidere, at antalsmæssigt fylder borgere med skizofrene, affektive lidelser og med nervøse og stressrelaterede lidelser mest, da de samlet set udgør ca. halvdelen af alle patienter i behandling for psykiske lidelser. En anden stor gruppe er borgere med en dobbeltdiagnose, som udgør knap 10 % af alle borgere i kontakt med behandlingspsykiatrien, og denne gruppe er steget markant i perioden (43 procent). Dette øgede antal af borgere i behandlingspsykiatrien medfører derfor også en øget indsats i den kommunale socialpsykiatri. BDO antager derfor også, at det øgede antal borgere på sigt vil blive ældre og heraf kan få behov for særlig støtte i den sidste tid. BDO har derfor også udarbejdet oversigter for antallet af de nuværende borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune som er boende i botilbud under psykiatrien. Antallet af ældre borgere med særlige behov lokalt BDO har modtaget oplysninger om det nuværende antal borgere, som modtager en form for særlig støtte efter SEL s paragraffer ( 108, 107, 104, 103, 95, 96 og 85). På den baggrund har BDO udarbejdet modeller over hvilke borgere, der modtager hvilken støtte (opdelt efter handicap og psykiatri, alder og ydelse). På den estimerede befolkningsprognose for Faaborg-Midtfyn Kommune kan man se, at der forventes en ganske lille stigning i befolkningstallet fra på 0,108 %. Isolerer man borgere på 65+ og sammenligner tallene fra ser man, at der sker en stigning på lige godt 30 % i antallet af borgere i denne gruppe. Dette betyder, at der generelt set kommer flere ældre borgere i Faaborg-Midtfyn kommune i denne periode. 27

28 Fig. 5. Den generelle befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune samt udviklingen i gruppen 65+ i kommunen. Overlæge Kurt Sørensen og psykolog Per Larsen har i 2006 udarbejdet en artikel Hvor mange udviklingshæmmede er der i Danmark, hvor de har set på antallet af udviklingshæmmede i en befolkningsgruppe. De nævner først, at der kan være tale om, at 2,5 % af den samlede befolkning i Danmark er udviklingshæmmet [1] og man kan derfor foretage en statistisk beregning for antallet af borgere i gruppen 65+ med særlige behov i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med udgangspunkt i den estimerede befolkningsprognose viser beregningerne, at der i 2030 vil være ca. 360 ældre borgere med en udviklingshæmning mod 277 i Sørensen og Larsen, 2006, redegør endvidere for en mere nuanceret måde at estimere antallet af udviklingshæmmede på, som tager udgangspunkt i forskellige parametre. Ud fra denne betragtning ligger antallet af udviklingshæmmede nærmere på 1,5-2 %. På den baggrund har BDO foretaget beregninger, som viser, at Faaborg-Midtfyn kommune i 2013 har mellem udviklingshæmmede i gruppen 65+. En fremskrivning viser, at denne gruppe i 2030 vil vokse til mellem borgere. [1] Sørensen & Larsen redegør her for en måde at estimere, hvor mange udviklingshæmmede, der findes ved at bruge simple statistiske ræsonnementer udtrykt i normalfordelingskurven (Termann og Merrills klassiske undersøgelse). Dette betyder, at 2,5 % af befolkningen vil have en IQ svarende til en udviklingshæmning. 28

29 Fig. 6. Udviklingen af udviklingshæmmede i gruppen 65+ fra De fire grafer udtrykker de ovenfor beskrevne estimater med 2,5 %, 1,5 %, 2 % og 1,75 % (gennemsnitsbetragtning for de 1,5-2 %). I figuren nedenfor ses der nærmere på de nuværende forhold med borgere i 108-tilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune og det kan her konstateres, at der er 109 borgere i forskellige 108-tilbud. Borgerne er inddelt efter samme aldersgruppering, som Videnscenter for Oligofrenipsykiatri har anvendt i deres rapport fra Den aldersgruppe, som udgør flest, er de årige borgere altså de borgere, som frem mod 2030, vil få behov for særlig støtte i takt med, at de bliver ældre. Fig. 7: Aldersspredning for borgere i 108 tilbud i Faaborg- Midtfyn Kommune Aldersspredning for borgere i 108-tilbud Aldersspredning for borgere i 108-tilbud

30 Aldersspredningen indenfor psykiatritilbud under 108 Aldersspredningen indenfor handicaptilbud under 108 I de to følgende figurer (fig. 8 og 9) har BDO har søgt at dele borgerne i 108-tilbud op i borgere på handicapbotilbud og borgere på psykiatriske botilbud. Det er vigtigt at bemærke, at grupperingerne bygger på simple internetsøgninger om tilbuddets målgruppe, og at flere tilbud rummer begge borgergrupper samt komplekse borgere. Tendenserne indenfor de forskellige målgrupper stemmer overens med den samlede tendens. For borgere med handicap ses, at aldersgruppen årige er markant større end de øvrige aldersgrupper, faktisk udgør de ca. 50 % af den samlede gruppe af borgere med handicap. Fig. 8 : Aldersspredning for borgere i 108 tilbud handicap i Faaborg- Midtfyn Kommune Antal borgere Antal borgere Samme tendens kan ses hos borgere på psykiatriske botilbud under 108 (fig. 9). Her udgør gruppen af årige hele 60 %, mens de to øvrige grupper udgør hver 20 %. Fig. 9: Aldersspredning for borgere i 108 tilbud psykiatri i Faaborg-Midtfyn Kommune Antal borgere Antal borgere Endelig er der en række tilbud, som rummer både handicap og psykiatri, og her er billedet lidt anderledes end for de to øvrige grupper (fig. 10). Den største aldersgruppe udgøres af de 65+-årige, mens den mindste gruppe er de årige. Dog er forskellen på de to grupper ikke større end tre borgere, og det kan derfor ikke konkluderes, at der vil være et væsentligt mindre behov for støtte til disse borgere. Forklaringen i de små tal kan måske findes i, at Faaborg-Midtfyn Kommune har haft fokus på at målrette sine tilbud til en bestemt målgruppe. Det kan omvendt også være et udtryk for, at botilbuddene ikke på deres hjemmeside beskriver en specifik målgruppe eller andre særlige egenskaber, som vil kunne kategorisere dem i 30

31 Aldersspredningen indenfor handicap- og psykiatritilbud under 108 enten handicap eller psykiatri. Endelig kan forklaringen også være, at der er tale om borgere med særlig komplekse problemstillinger, som fordrer et tilbud med kendskab til både handicap og psykiatri. Fig. 10: Aldersspredning for borgere i 108 tilbud handicap og psykiatri i Faaborg Midtfyn Kommune Antal borgere Antal borgere Når det gælder 107-tilbud (fig.11) er tendensen en anden. Her udgør den yngste aldersgruppe de årige langt den største del, mens de 65+-årige slet ikke er repræsenteret i denne gruppe. Dette kan tyde på, at der ikke bevilges støtte efter 107 til ældre borgere på 65+, og ud fra dette kan fordelingen i 107 ikke bruges til at sige noget om det fremtidige behov for pladser til ældre med behov for særlig støtte. Fig. 11: Aldersspredning for borgere i 107 tilbud i Faaborg Midtfyn Kommune Aldersspredning for borgere i 107-tilbud Aldersspredning for borgere i 107-tilbud Ser man på 85-støtten (fig.12), så har Faaborg-Midtfyn kommune sammenlagt 363 borgere, der modtager denne. Da 85-støtten typisk har karakter af at være mindre indgribende, og dermed kræver, at borgeren i en vis udstrækning kan klare sig selv, er det relevant at se på udviklingen her. De to aldersgrupper årige samt årige udgør 94 % af modtagerne af 85-støtte, mens den ældste aldersgruppe de 65+-årige udgør de restende 6 %. Man kan have en antagelse om, at borgere med 85-støtte følger de samme tendenser som øvrige borgere uden støtteordninger, og derfor bliver i eget hjem så længe som muligt. Dog skal man holde sig for øje, at forskningen peger på, at udviklingshæmmede har en øget risiko for at 31

32 udvikle demens 4, hvorfor man kan formode, at en stigning i antallet af ældre borgere med udviklingshæmning formentlig også vil resultere i et øget behov for særlig støtte og hjælp i forbindelse med demens. Fig. 12: Aldersspredning for borgere med en 85 ydelse i Faaborg Midtfyn-Kommune Aldersspredning for borgere i 85-tilbud Aldersspredning for borgere i 85-tilbud Ser man på Faaborg-Midtfyn kommunes såkaldte borgerstyret personlig assistance-ordninger (BPA-ordninger) under 95 og 96, kan det konstateres, at i alt ni borgere modtager hjælp efter 95, og af disse er henholdsvis tre og fire borgere i aldersgruppen årige og årige. I løbet af de næste 20 år altså frem mod 2030 vil først og fremmest tre af disse borgere muligvis få behov for mere hjælp og evt. særlig plejebolig. Fig. 13: Aldersspredning for borgere med en 95 ydelse i Faaborg- Midtfyn Kommune

33 På 96 (fig. 14) er tendensen stærkere, da der her er 26 borgere, som falder i aldersgrupperne årige og årige. Som nedenstående figur viser, har Faaborg-Midtfyn Kommune for nuværende blot en enkelt borger på over 65 år på 96-støtte, men beregningerne viser, at der vil ske en markant stigning af ældre borgere på 65+ i Fig. 14: Aldersspredning for borgere med en 96 ydelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Fælles for de to BPA-ordninger er, at der frem mod 2030 og tiden derefter, formentlig vil være et øget behov for særlig støtte herunder særlige hjælpemidler, særlig indretning af plejebolig og øget behov for personlig pleje og omsorg til borgere, som nu modtager støtte efter 95 og Delkonklusion På baggrund af analysen kan det konkluderes, at Faaborg-Midtfyn Kommune i 2030 formentlig vil have et øget behov for pladser til ældre med behov for særlig støtte. Samtidig er der blevet synliggjort en række faktorer, som kan spille ind på estimaterne. Særligt synes der at være et behov for at få defineret, hvornår man er udviklingshæmmet samt hvornår man som udviklingshæmmet må betegnes som ældre. Det vil desuden være en fordel at få set nærmere på sammenhængen mellem målgruppernes aldring og sygdom, livsstil og sundhed, da disse faktorer kan spille ind på fremtidens behov. Endeligt vil det også være givtigt, at man holder sig for øje hvordan den fortløbende udvikling på psykiatriområdet vil ske; vil borgernes støttebehov vokse yderligere eller vil recoverytilgangen måske med tiden mindske støttebehovet? Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede gode erfaringer med at drive et botilbud til ældre borgere med en udviklingshæmning, idet kommunen har Seniorcenter Egebo, hvorfor kommunen ville kunne udnytte disse kompetencer, såfremt man ønsker endnu et botilbud til målgruppen når tid kommer. En relevant faglig overvejelse er, om botilbuddet Pegasus på sigt kunne blive til endnu et botilbud for ældre borgere med en udviklingshæmning, såfremt man vælger at beholde tilbuddet aktivt. De fysiske faciliteter er til det, idet der her er god plads på fællesarealerne samt mulighed for terapirum i det nuværende 104 tilbud, der er installeret lifte i lofterne og mulighed for afskærmning fra omverdenen ved demens problematikker. Yderligere har det nuværende personale på Pegasus oplyst, at de har opnået god erfaring med terminal pleje, idet de har været igennem et par terminalforløb med tidligere beboere og dette forhold kunne måske bibeholdes over tid, såfremt tilbuddet specialisede sig yderligere indenfor området. BDO vurderer dertil, at de personalemæssige kompetencer i forhold til den nuværende målgruppe af borgere fint og godt kan opsættes til ældre borgere med en udviklingshæmning. Endeligt som det sidste faglige perspektiv skal det nævnes, at leder af Pegasus også er leder for Seniorcenter Egebo, hvorfor vedkommende har god erfaring og indsigt i området. Skulle Faaborg-Midtfyn Kommune vælge at omdanne Pegasus til botilbud for ældre udviklingshæm- 33

34 mede, skal de lovgivningsmæssige forhold naturligvis tages in mente, hvilket der tidligere er redegjort for andet steds i denne rapport. En konkret faglig overvejelse til FMK er også, hvordan man i egen kommune kan definere aldring for udviklingshæmmede efter behov eller bundet op på kronologisk alder. BDO finder her, at man må have gjort sig nogle gode overvejelser på Seniorcenter Egebo, som kan tages med ind i denne overvejelse. 7.6 TENDENSER VEDR. BEHOVET FOR AFLASTNING Tendenser Lundens aflastningstilbud yder aktuelt aflastning til hjemmeboende børn, unge og voksne med betydeligt eller varigt nedsat funktionsniveau, som har behov for aflastningsophold på hverdage, i weekends og ferier. Ydelsen gives efter SEL s 52.3 nr. 5 og 84. Tilbuddene kan i forhold til 52 og 84 både gives i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution. Idet Lunden fremadrettet vil blive udfordret af et kommende aflastningstilbud beliggende i Odense og med visitationsret af Odense Kommune, har BDO dels afdækket denne udfordring ud fra lokale og nationale tendenser på aflastningsområdet for målgruppen. Ses der på data fra Danmarks statistik viser følgende nationale forhold sig i relation til SEL 52.3 nr. 5: Tabel 2. Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge pr. 31. december efter foranstaltning, område, alder og tid revideret juli Aflastningsophold ( 52.3 nr. 5) Hele landet I alt år år år år og derover Uoplyst alder Kilde: Danmarks Statistik Tabellen ovenfor viser, at der er en faldende tendens af visitationer til 52 for aldersgrupperne 0 til 11 år og igen for borgere over 18 år. Aldersgruppen år er nogenlunde stabil. Af tabellen fremgår dog ikke visitationsårsagen til aflastningen. Vi ved derfor ikke, hvordan fordelingen ville se ud, hvis den alene redegjorde for børn, unge og voksne med varige funktionsnedsættelser. Vi ved ej heller, hvorfor tallet er dalende eller forholder sig jævnt. Det betyder ikke, at børnene, de unge eller voksne overgår til anden form for aflastning, idet dette fortsat ville være ud fra den samme paragraf. Der kan derfor være tale om, at der er færre børn, unge og voksne som generelt har behov for aflastning. 34

35 Ses der på Faaborg-Midtfyn Kommune alene fremkommer følgende data: Tabel 3. Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge pr. 31. december efter foranstaltning, område, alder og tid revideret juli 2013 Aflastningsophold ( 52.3 nr. 5) Faaborg-Midtfyn I alt år år år år og derover Uoplyst alder Kilde: Danmarks Statistik Der ses til gengæld en stigende tendens samlet set, mens det er mere varieret for aldersgrupperne. Den mest klare stigning ses i aldersgruppen årige, hvor behovet nærmest er fordoblet. Igen gør det sig gældende, at man ud af tabellen ikke kan læse visitationsårsagen, hvorfor vi ikke ved hvordan den ville se ud, hvis det alene omhandlede børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser. BDO har modtaget oversigtslister for de børn, som modtager en social ydelse i Faaborg- Midtfyn Kommune. Listerne indeholder ikke en ydelsesparagraf, således at ovennævnte forhold kunne afdækkes. BDO vurderer dog, at Faaborg-Midtfyn Kommune hurtigt ville kunne generere dette datagrundlag, såfremt kommunen ønsker en yderligere uddybning. Endelig skal der gøres opmærksom på, at der som bilag er vedlagt en tabel over alle Fyns kommuner, hvor man kan se de andre kommuners tendenser på området. Enkelte kommuner har her et større fald i antal af visitationer til aflastning og andre igen fastholder en jævn kurve. Generelt skal det nævnes, at det desværre ikke har været muligt at begrunde tallene i tabellerne mere uddybende. Socialministeriet har da også i en afdækning omkring anbragte børn og unge (Anbragte børn med funktionsnedsættelse intern kortlægning af viden og praksis, Socialministeriet 2010) redegjort for, at man fremadrettet skal overveje, at udarbejde en model, hvoraf man kan se om en eventuel anbringelse alene skyldens en funktionsnedsættelse ved det enkelte barn, da området også her mangler mere transparens. Endeligt skal det også nævnes, at det desværre ikke har været muligt at trække data i forhold til SEL s 84, som er en absolut ligeså væsentlig paragraf, som SEL 52. Når det gælder kommunernes tendens til at trække borgere hjem, så vurderes det, at flere af de omkringliggende kommuner har så lille et antal af borgere, som anvender et aflastningstilbud, at de højst sandsynligt ikke vil oprette eget botilbud til aflastning, men det betyder nødvendigvis ikke, at de ikke kunne finde på at trække borgerne hjem og i stedet eksempelvis anvende en aflastningsfamilie. BDO har analyseret dette forhold mere overordnet og man kan se, at i flere kommuner på landsplan er der en tendens til at tage børn, unge eller voksne hjem i eget regi også på aflastningsområdet. Blandt andet fremgår det, at Skive Kommune har lukket et aflastningstilbud, hvor den primære begrundelse er, at Viborg Kommune har hjemtaget borgere og etableret egne tilbud til børn og unge. En intern undersøgelse og rundspørge fra Skive Kommune har yderligere vist, at tilgangen fra andre kommuner stort set er stoppet og at de tidligere anbringende kommuner fremover i højere grad ønsker at løse opga- 35

36 ven selv, ligesom Skive Kommune selv fremover vil benytte sig af kommunale plejefamilier til at aflastning og andre pædagogiske opgaver. Socialsekretariatetet for Region Syddanmark har endvidere spurgt regionens kommuner om deres tendenser og behov. Tilbagemeldingerne herfra viser, at Esbjerg Kommune vil etablere eget aflastningstilbud til børn og unge med fysiske funktionsnedsættelser. Middelfart Kommune oplyser, at de har behov for at tilpasse deres eksisterende tilbud, så de matcher behov og efterspørgsel mest muligt (tilbuddene er ikke defineret). Svendborg Kommune oplyser omkring børn og unge, at der er fortsat stærk fokus på familieanbringelser og lokale anbringelsestilbud og der er strategi for øget kapacitet i eget døgntilbud for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Odense Kommune nævner i disse tilbagemeldinger ikke noget omkring et kommende aflastningstilbud i eget regi (Bilag til udviklingsstrategien for Region Syddanmark - BDO vurderer, at lige netop når det gælder børn og unge med funktionsnedsættelser er et veletableret aflastningstilbud med god pædagogisk ekspertise på området et gode både set i et børne- og forældreperspektiv samt ud fra en økonomisk vinkel. Et godt aflastningstilbud vil give børnene/de unge mulighed for at blive boende længere tid hjemme og være en del af familielivet her og det vil være en mindre indgribende foranstaltning end, at barnet/den unge bliver anbragt på en døgninstitution. Det er derfor en god overvejelse at gøre sig, om man i Faaborg-Midtfyn Kommune vil fastholde denne ekspertise eller om man vil anvende andre former for aflastning. Når det gælder Faaborg-Midtfyns Kommunes egen anvendelse af Lunden, anvendes der i dag hvad der svarer til to fuldtidspladser til borgere under 18 år og 1,3 fuldtidspladser til borgere over 18 år på Lunden. Dette skal ses i forhold til at der samlet forventes en belægning på 18,5 fuldtidspladser på Lunden i Dette gør Lunden meget sårbar overfor de øvrige kommuners dispositioner på området. Odense Kommune er med 48 % af pladserne på Lunden til børn og unge den største aftager af pladser. I 2015 får Odense Kommune adgang til otte fuldtidspladser i Odense med etablering af nyt aflastningstilbud til børn. I den forventede belægning for 2014, står Odense Kommune for 2599 døgn til borgere under 18 år svarende til 7,1 fuldtidsplads. Dermed må det forventes, at købet af pladser fra Odense Kommune herefter vil være meget begrænset. Booking af pladser på Lunden foregår for et år af gangen i slutningen af kalenderåret. Det betyder, at der er et år til at reagere på en eventuelt faldende efterspørgsel Delkonklusion Som belyst i datadelen, er der risiko for overkapacitet fra 2015 og frem og BDO vurderer, at Faaborg-Midtfyn Kommune bør tage denne risiko alvorlig, idet kommunen på flere områder er udfordret med overkapacitet. Når det er sagt, er det dog også relevant at inddrage det faglige perspektiv om, at et godt aflastningstilbud med en ekspertise indenfor dette område kan være medvirkende til, at børn og unge med særlige behov kan blive boende længere tid hjemme, idet aflastningen får familielivet til at hænge sammen, således at der ikke kommer et behov for en mere indgribende foranstaltning såsom et decideret døgntilbud. BDO vurderer derfor her, at Faaborg-Midtfyn Kommune kunne have gavn af, at kontakte de omkringliggende kommuner og høre om deres ønsker og kommende tiltag på området inden en endelig afgørelse. 36

37 7.7 TENDENSER PÅ HJERNESKADEOMRÅDET Tendenser På hjerneskadeområdet skelner man almindeligvis mellem to hovedgrupper apopleksi og anden erhvervet hjerneskade. Når det gælder Apopleksi, oplyses det, at der på nationalt plan i 2010 blev udskrevet borgere med en sådan diagnose fra sygehusvæsenet. Dette var et fald på 25 % siden år 2000, hvor der blev udskrevet borgere. Årsagen til dette fald er ikke klarlagt, men man antager, at de faktorer som spiller ind, at man i dag er langt bedre til at forebygge, ligesom der er mulighed for bedre medicinsk behandling af forskellige lidelser (forhøjet blodtryk, sukkersyge, forhøjet kolesterol og hjerteflimmer). Borgere med apopleksi er typisk mænd (53 %) og i aldersgruppen over 65 år er det 62 %. Endeligt er 70 % af de borgere, som rammes af apopleksi, over 65 år. Når det gælder anden erhvervet hjerneskade, oplyser Servicestyrelsen, at der på nationalt plan i 2010 blev udskrevet borgere. Dette er en stigning på 35 % siden år 2000, hvor der blev udskrevet borgere. Ligesom ved apopleksi er årsagen til forskellen her stigningen - ikke endeligt klarlagt, men det antages, at en udslagsgivende faktor er, at man blandt andet er blevet bedre til at stille specifikke diagnoser samt at genoplive. Endvidere oplyses det, at borgere med anden erhvervet hjerneskade primært er mænd og der er særligt mange mænd i aldersgruppen mellem 18 og 24 år, hvilket skyldes at det ofte er denne målgruppe af borgere som kan være involveret i trafikuheld og voldshandlinger. 58 % er under 65 år og 23 % er under 45 år. Tallene viser dermed, at det samlede antal borgere med en erhvervet hjerneskade er nogenlunde konstant det falder for apopleksiområdet, men stiger for anden erhvervet hjerneskade. Derudover kan det bemærkes, at det primært er mænd, som rammes og for den ene gruppe er det ældre mænd og for den anden gruppe er det yngre mænd. Med udgangspunkt i de nationale tal kan der beregnes et gennemsnit for Faaborg-Midtfyn Kommune. Ifølge den statistiske beregning bør kommunen få 103 nye borgere med apopleksi og 85 borgere med anden erhvervet hjerneskade om året. Ser man på de konkrete tal fra de seneste par år, oplyser leder af TAR-enheden i Faaborg-Midtfyn Kommune, at kommunen i 2012 fik 175 henvisninger til genoptræning og at antallet i 2013 var 196. Disse tal er ikke opdelt efter apopleksi eller anden erhvervet hjerneskade, men forekommer som en samlet gruppe. BDO vurderer, at disse tal tilsammen giver en indikator for, at antallet af nye borgere, som har brug for en form for genoptræning/rehabilitering i Faaborg-Midtfyn Kommune fremadrettet kan forventes at have en størrelsesorden på knap 200 om året. Denne vurdering skal naturligvis tages med forbehold, idet intet kan siges her ekstakt, men idet der er nogenlunde matchende tal fra de seneste år, tages dette som en stærk indikation. Et genoptrænings-/rehabiliteringsforløb kan dog have forskellig intensivitet og længde, alt efter hjerneskadens omfang. Ifølge Servicestyrelsen kan borgerne have problemer med ADLfunktioner, mobilitet og psykosociale færdigheder. De redegør dertil for, at borgerne et år efter skaden oplever, at deres problematikker inden for det psykosociale område er større end ADL og mobilitet. Hvor langt og hvor godt et menneske kommer sig efter en traumatisk hjerneskade er svært at forudsige der er ikke altid sammenhæng mellem den fysiske skade og rehabilitering. Prognosen afhænger af skadens sværhedsgrad og borgerens evne til at håndtere belastninger, den nye livssituation samt hvor meget støtte, man kan hente i eget netværk. I forhold til borgerne med en apopleksi-diagnose, oplyses det, at fem år efter hændelsen lever borgerne et mere hjemmeorienteret liv med færre sociale relationer og mindre aktiv deltagelse i samfundslivet. Flere borgere lever dog også et godt liv, trods deres funktionsnedsættelse. Yderligere redegøres der for, at 50 % af borgerne med apopleksi er i stand til at klare sig selv, 31 % oplever de har en moderat nedsat funktionsevne og har brug for hjælp og 37

38 Lav kompleksitet endelig har 17 % et svært funktionstab og er ude af stand til at klare egne kropslige behov uden hjælp eller de er sengeliggende og har konstant behov for pleje og hjælp. For området apopleksi gøres der opmærksom på, at de pårørende ofte står i en udfordret og vanskelig proces i forhold til at få tilpasset det nye liv (efter deres familiemedlems hjerneskade). Der redegøres her for, at det ofte mere er udtrætning, sproglige vanskeligheder, depression m.fl., som påvirker familieforholdet, fremfor de fysiske funktionsnedsættelser ved den hjerneskaderamte. I workshoppen omkring et hjerneskadecenter i Faaborg-Midtfyn Kommune, blev der genereret data, som viste, at Faaborg-Midtfyn godt kan genkende, at der kan være pårørendeudfordringer, idet et eksisterende netværk ikke altid kan holde til at blive omkring borgeren, hvorfor der ofte kan være behov for at etablere nye netværk. Job og Aktiv fortæller i den forbindelse, at de aktuelt har 30 borgere på deres 104 tilbud til borgere med en erhvervet hjerneskade og 17 borgere på venteliste. 7.8 DEFINITION AF HJERNESKADEOMRÅDET Overordnet definition af hjerneskadeområdet Faaborg-Midtfyn Kommune har ønsket at få defineret hjerneskadeområdet og dets afgrænsninger til demens- og psykiatriområdet. BDO har dels afdækket området nationalt (med udgangspunkt i Social- og Sundhedsstyrelsens definition) og endelig er området blevet drøftet på workshoppen omhandlende hjerneskadeområdet, alt for at finde frem til Faaborg-Midtfyns egne erfaringer omkring grænsedragningen/snitfladen til de to fastlagte områder apopleksi og anden erhvervet hjerneskade. Servicestyrelsen opdeler hjerneskadeområdet i to særskilte områder: Apopleksi og anden erhvervet hjerneskade. Apopleksi er en fælles betegnelse for en hjerneskade opstået på baggrund af blødning eller en blodprop i hjernen. Anden erhvervet hjerneskade er en fællesbetegnelse for en hjerneskade på baggrund af hovedtraumer, infektioner, tumorer, subarachnoidalblødning (blødning mellem de to inderste hjernehinder) samt hjerneskader efter genoplivning. For begge områder gælder det, at skaden kan være let, moderat eller svær, samt at de kan have fra en lav til en stor kompleksitet. Figuren nedenfor viser en oversigt over sammenkoblingen af skadesomfang og kompleksitet: Fig. 15: Modellen viser en oversigt over sammenkoblingen af en borgers skadeomfang, kompleksitet og indsatsmuligheder. Let skadet Moderat skadet Svært skadet Lettere fysisk og/eller kognitivt skadet. Vil sandsynligvis ikke have brug for indsats i hverken regionalt eller kommunalt regi efterfølgende. Vil normalt kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i samme omfang som tidligere. Moderat fysisk og/eller kognitivt skadet. Sandsynligvis behov for indsats i kommunalt regi. Tilbagevenden til arbejdsmarkedet i helt eller delvist omfang mulig, dog oftest med forudgående revalideringsindsats. Svært fysisk og/eller kognitivt skadet. Behov for omfattende indsats i både regionalt og kommunalt regi. Selv med en forudgående revalideringsindsats, kan muligheden for tilbagevenden til arbejdsmarkedet i selv delvist omfang være betydeligt reduceret 38

39 Stor kompleksitet Moderat kompleksitet Lettere fysisk og/eller kognitivt skadet, med moderate psykiske eller sociale problemer. Vil normalt kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i samme omfang som tidligere, måske med forudgående kommunal indsats. Moderat fysisk og/eller kognitivt skadet, med moderate psykiske eller sociale problemer. Sandsynligvis behov for indsats i kommunalt regi. Tilbagevenden til arbejdsmarkedet i helt eller delvist omfang mulig, dog oftest med forudgående omfattende revalideringsindsats. Svært fysisk og/eller kognitivt skadet, med moderate psykiske eller sociale problemer. Behov for omfattende indsats i både regionalt og kommunalt regi. Selv med en forudgående revalideringsindsats, kan muligheden for tilbagevenden til arbejdsmarkedet i selv delvist omfang være betydeligt reduceret eller umulig. Lettere fysisk og/eller kognitivt skadet, med alvorlige misbrugs-, psykiatriske og/eller sociale problemer. Manglende sygdomsindsigt Tilbagevenden til arbejdsmarkedet i helt eller delvist omfang mulig, dog oftest med forudgående kommunal indsats. Moderat fysisk og/eller kognitivt skadet, med alvorlige misbrugs-, psykiatriske og/eller sociale problemer. Sandsynligvis behov for omfattende indsats i kommunalt regi. Selv med en forudgående revalideringsindsats, kan muligheden for tilbagevenden til arbejdsmarkedet i helt eller delvist omfang være betydeligt reduceret. Svært fysisk og/eller kognitivt skadet, med alvorlige misbrugs-, psykiatriske og/eller sociale problemer, fx udadreagerende adfærd. Behov for omfattende indsats i både regionalt og kommunalt regi. Tilbagevenden til arbejdsmarkedet anses ikke for mulig. Modellen er udarbejdet af en tværsektorielt sammensat arbejdsgruppe i Region Hovedstaden, herunder repræsentanter fra kommunerne, hospitalerne og regionsadministrationen i Modellen er inddraget her, idet den giver et godt overblik over kompleksiteten i hjerneskadeområdet og at rehabiliteringen kan have mange facetter, alt efter hvilken skade borgeren har pådraget sig. Udover den faste definition på hjerneskadeområdet, hvor der opdeles i apopleksi og anden erhvervet hjerneskade er der på området også en del snitflader eksempelvis til demenspsykiatri-, og misbrugsområdet. Demensområdet Det er almindeligt kendt, at demens er resultatet af en sygdomsproces og ikke er udtryk for en normal aldring. Demens kan skyldes flere forskellige sygdomme (Alzheimers, Parkinsonisme, alkoholmisbrug m.fl.), hvor Alzheimers er den mest almindelige årsag til demens. Yderligere kan man også blive dement som følge af en hjerneskade eksempelvis via anden erhvervet hjerneskade som følge af et trafikuheld. Denne form for demens vil dog være en stabil tilstand efter endt rehabilitering, hvorefter der så ikke vil komme nye symptomer til. Kendetegnene ved demens er i det tidlige stadie lettere hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær mm og i det sene stadium har borgeren svære hukommelsesproblemer og er ude af stand til at klare sig selv. Tilgangen til borgere med demens vil i vidt omfang svare til de overvejelser, man også skal gøre sig i forhold til kommunikationen med borgere, som har en hjerneskade. Psykiatriområdet I forbindelse med en hjerneskade både apopleksi og anden erhvervet hjerneskade - kan der opstå kognitive problemer, såsom hukommelses-, koncentrations- og planlægningsvanskeligheder. Der kan ligeledes opstå behandlingskrævende psykiske lidelser af moderat til svær karakter. De psykiske lidelser kan f.eks. være angst, depression, personlighedsændring eller adfærdsmæssige forstyrrelser på baggrund af den organiske lidelse. 39

40 Misbrugsområdet I WHO s diagnosesystem opdeler man i to typer af alkoholmisbrug: 1) Skadeligt forbrug af alkohol og 2) Alkoholafhængighedssyndrom. Der er tale om et skadeligt forbrug af alkohol, hvis en person har taget fysisk eller psykisk skade af at drikke (men ikke er afhængig) og der er om et alkoholafhængighedssyndrom, hvis en person opfylder tre eller flere af følgende kriterier samtidig: Kontroltab, det vil sige problemer med at styre indtagelsen af alkohol Alkoholhunger/craving, det vil sige en stærk og uimodståelig trang til alkohol Fysiske abstinenser som uro i kroppen, rastløshed, hjertebanken, sveden Fortsat alkoholmisbrug på trods af kendskab til de skadelige følger Toleranceudvikling, det vil sige et behov for stadig større mængder alkohol for at opnå samme effekt Ude af stand til at passe sociale forpligtelser over for bl.a. familie og arbejde En vigtig afvejning er, at man her skal være opmærksom på, hvordan afhængigheden påvirker hjernen generelt, hjerneskaden og personligheden. Ved den afholdte workshop fremkommer det, at der er enighed om, at der er klare kerneområder, hvor man ikke er tvivl om, at borgeren hører ind under hjerneskadeområdet (apopleksi og anden erhvervet hjerneskade). Der er ligeledes enighed om, at der er en gråzone, hvor borgerne falder ind under flere kasser, jf. de overstående snitflader. Borgerens placering i den enkelte kasse afhænger af, hvad der er det dominerende omkring den enkelte borger. Eksempelvis hvis er en borgers misbrug så stort, at man ikke kan arbejde i et rehabiliterings øjemed, så giver det ingen mening at iværksætte et rehabiliteringsforløb tilsvarende med psykiatri. Det fremkommer endvidere, at det er svært at lave en skarp afgrænsning og det altid bør ske ud fra en individuel afvejning. Data fra workshoppen henviser dermed til, at situationen er kompleks og den vil derfor altid skulle ske ud fra en individuel vurdering. Ikke for at fraholde borgerne fra en ydelse, men tværtom for at kunne give dem den mest optimale ydelse. En vigtig overvejelse fra workshoppen er, at man skal klargøre sig, om man opdeler i diagnoser eller i behov jf. at Serviceloven taler i behov og ikke i diagnoser og traditionelt, når man taler om at definerer et område, vil man ofte gøre det ud fra en specifik diagnose. Dermed kan der forekomme en form for ubalance mellem de to tilgange, såfremt at man ikke tager overvejelsen med i sin beskrivelse Oplæg til definition af hjerneskadeområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune På baggrund af ovennævnte redegørelse har BDO følgende forslag til en definition af hjerneskadeområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det er vigtigt her at pointere, at definitionen bør behandles internt i kommunen, således at kommunens eksperter på området bliver inddraget og kan få inkorporeret deres ekspertise med de justeringer, de måtte ønske samt for at give området ejerskab for definitionen. Oplægget er udarbejdet således, at fundamentet i definitionen er diagnoserne, men dette sammenkobles til borgerens støtte- og/eller rehabiliteringsbehov, som altid vil være en individuel vurdering både i forhold til det område (aftaleholder), hvor den primære ydelse/støtte skal komme fra, men også at et rehabiliteringsforløb vil have en individuel karakter. Endeligt skal det nævnes, at oplægget er skrevet med udgangspunkt i, at det henvender sig udadtil i kommunen og dermed er rettet mod borgerne og ikke er et internt kommunalt arbejdspapir. 40

41 Fig. 16. Forslag til definition af hjerneskadeområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune Definition af hjerneskadeområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune Hjerneskadeområdet deles nationalt op i de to hovedområder: Apopleksi og anden erhvervet hjerneskade. Apopleksi er en fælles betegnelse for en hjerneskade opstået på baggrund af blødning eller en blodprop i hjernen. Anden erhvervet hjerneskade er en fællesbetegnelse for en hjerneskade på baggrund af hovedtraumer, infektioner, tumorer, subarachnoidalblødning (blødning mellem de to inderste hjernehinder) samt hjerneskader efter genoplivning. Faaborg-Midtfyn Kommune følger denne definition og tilbyder borgere med enten apopleksi eller anden erhvervet hjerneskade et rehabiliteringsforløb, såfremt det er vurderet, at den enkelte borger vil have gavn dette. Når det gælder hjerneskadeområdet er der ofte snitflader til andre områder eksempelvis demens-, psykiatri-, og misbrugsområdet. Faaborg-Midtfyn Kommune håndterer disse snitflader ved, at man altid foretager en individuel vurdering, alt for at give den bedst mulige indsats. Denne individuelle vurdering sker i tæt dialog med de relevante kommunale enheder som berøres i forhold til den enkelte borgers situation. Et forløb på hjerneskadeområdet vil endvidere afhænge af hjerneskadens omfang og kompleksitet. Eksempelvis vil en borger med en hjerneskade, som karakteriseres som en let skade og en moderat kompleksitet have behov for en type forløb og en borger med en hjerneskade, som karakteriseres som en svær skade og med en stor kompleksitet et andet forløb. Hvor det er muligt inddrages de pårørende altid aktivt i forløbet dog også altid med forudgående accept fra den berørte borger. Den aktive pårørendeinvolvering sker med baggrund i den viden der er på området, hvor man ved, at borgerens netværk har betydning for rehabiliteringsforløbet. Sigtet med ydelsen er, at den enkelte borger skal opleve en gennemskuelig, kvalificeret, sammenhængende og helhedsorienteret rehabiliteringsindsats efter en erhvervet hjerneskade og hvor kommunen anvender sin egen faglighed og samtidig er i stand til at trække på nødvendig specialviden og samarbejde med andre kommuner- såfremt dette vurderes hensigtsmæssigt. 41

42 7.8.3 Status fra Faaborg-Midtfyn Kommunes egen hjerneskadegruppe Faaborg-Midtfyn Kommune har nedsat en intern projektgruppe Styrket genoptræning og rehabilitering af voksne personer med erhvervet hjerneskade, som har arbejdet målrettet med at udvikle hjerneskadeområdet i kommunen. Den interne projektgruppe har foretaget en grundig analyse af kommunes nuværende indsats på hjerneskadeområdet og de er her kommet frem til, at der er behov for et tættere tværfagligt samarbejde omkring den enkelte borger, hvor gennemskuelighed, koordinering, kompetenceudvikling og vidensdeling er nøgleord i bestræbelsen på at skabe kvalificerede, sammenhængende og helhedsorienteret forløb for borgerne. Projektgruppen anbefaler derfor, at der arbejdes frem mod en etablering af et hjerneskadehus til borgere i et rehabiliteringsforløb, medarbejdere og patientforeninger m.fl. De beskriver formålet således: Fig. 17. Formål for Faaborg-Midtfyn Kommunes indsats på hjerneskadeområdet Et hjerneskadehus skal være indgangen til den kommunale rehabiliteringsindsats på hjerneskadeområdet for såvel borgerne som samarbejdspartnerne. Et hjerneskadehus skal være samlingssted for de neurofaglige kompetencer, da dette vil fremme koordinering, vidensdeling og interdisciplinært samarbejde. Herved sikres en øget kvalitet i den helhedsorienterede rehabiliteringsindsats overfor den senhjerneskadede borger og dennes pårørende. Et hjerneskadehus skal være rammen for differentierede tilbud til de hjerneskadede borgere i form af genoptræning, undervisning, aktivitetstilbud, vedligeholdende træning, råd og vejledning samt netværksdannelse. Et hjerneskadehus skal fungere som videnscenter - og undervisningssted for medarbejdere i FMK på hjerneskadeområdet. Samtidig vil hjerneskadehuset kunne være uddannelses- og praktiksted for faggrupper, som f.eks. ergo - og fysioterapeuter og social - og sundhedsassistenter (fra internt notat fra projektgruppen) Når det gælder det indholdsmæssige i hjerneskadehuset, oplyser projektgruppen, at tilbuddet skal inddrage følgende tilbud og at der skønsmæssigt vil være borgere pr. dag i huset. 42

43 Fig.18. Indhold i tilbuddet Individuel råd og vejledning Genoptræning individuelt og på hold ADL-træning (almindelig daglig livsførelse) i træningslejlighed /træningskøkken Undervisning Kognitiv træning Aktivitetstilbud Vedligeholdende træning Joblignende aktiviteter og afprøvning i forhold til skånejob Informationsmøder Pårørendeundervisning Pårørendegrupper (fra internt notat fra projektgruppen) Med hensyn til de faggrupper, som ønskes repræsenteret i hjerneskadehuset, oplyser projektgruppen, at de gerne ser en daglig leder, hjerneskadekonsulent, hjerneskadekoordinator, logopæd, ergo- og fysioterapeuter, undervisere, pædagogisk personale, chauffører, 85 SKP (Støtte Kontakt Person), ad hoc personer (hjemmepleje/aktiv pleje/hjemmesygeplejen, socialrådgiver, jobkonsulent, visitator, neuropsykolog) og at antallet skønsmæssigt vil være på 20 til 25 medarbejdere med fast tilknytning til huset. Yderligere redegøres der for, at et hjerneskadehus tænkes at rumme aktivitetslokaler, undervisningslokaler, it-lokaler, træningsfaciliteter, træningslejlighed, køkken, café, kontorlokaler, møderum, bad og toiletfaciliteter (herunder også handicaptoiletter), hvilerum, udendørsarealer med mulighed for have, køkkenhave, petanquebane og gangtræning på et plant underlag. De ønsker, at hjerneskadehuset skal være centralt placeret i kommunen og med let adgang til offentligt transport, ligesom der skal være gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder. I et arbejdsreferat fremgår det endvidere, at projektgruppen vurderer, at det samlede bygningsareal skal udgøre 1000 m2 (heraf 500 m2 til medarbejderfunktioner og 500 m2 til træning, undervisning og aktiviteter). Projektgruppen ser bygningsmæssigt to løsninger Hillerslev eller en nybygning. 43