Temakatalog 4. TEMAkatalog 4 Udviklingsprojektet 1. Århus kommune Beskæftigelsesforvaltningen

Transkript

1 Temakatalog 4 TEMAkatalog 4 Udviklingsprojektet 1 Århus kommune Beskæftigelsesforvaltningen

2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Borgeren i centrum indenfor de givne rammer... 4 Samtaler og indsats hvornår?... 4 Redskaber og aktører hvilke?... 5 Hjertet et organisatorisk hjerteslag... 6 Temadrøftelse: Hvordan kan vi nå målet om borgeren i centrum samtidig med at vi overholder lovgivning og sikrer korrekt drift... 6 Borgeren i centrum i Udførerafdelingens tilbud... 8 Principperne... 8 Praksis... 8 Temadrøftelse: Hvordan arbejdes der med borgeren i centrum i tilbuddene? Erfaringer og resultater fra Alle i gang Forsøget Alle i Gang Resultaterne Temadrøftelse: Hyppige samtaler til alle. Hvordan lyder det? Hvad er næste skridt? KOLOFON Tekst: Discus Layout: Bjarne Gren Århus juli Udviklingsprojektet TEMAkatalog 4

3 Temakatalog 4 Introduktion Dette temakatalog er det fjerde i rækken af fem temakataloger i Udviklingsprojektets 2-årige periode. Udviklingsprojektets mål er at skabe fælles fodslag og fælles metoder i indsatsen; alt sammen med henblik på at skabe bedre borgerbetjening. Den fjerde temadag, der blev afholdt den 15. april 2010, satte fokus på borgeren i centrum under de givne rammer. På temadagen var der tre oplæg, som fra forskellige vinkler satte fokus på målet om borgeren i centrum, de rammer denne målsætning kan udmøntes indenfor og konkrete bud på hvordan dette mål kan nås. Oplæggene blev efterfulgt af gruppedrøftelser blandt de 70 deltagere. I dette katalog er hovedlinjerne fra oplæggene og gruppedrøftelserne gengivet i tre afsnit: Borgeren i centrum inden for de givne rammer Borgeren i centrum i vores tilbud Erfaringer og resultater fra Alle i gang Med dette temakatalog får du og dine kolleger et oplæg til at fortsætte de diskussioner, som deltagerne på temadagen tog hul på. Vi håber, I vil tage del i debatten og komme med ideer til, hvordan målet om borgeren i centrum kan praktiseres inden for de givne rammer. Fx kan jobcentret lære af udførerafdelingens måde at sikre målet om borgeren i centrum ; hvordan undgår vi fluebensadministration. Vil du vide mere om udviklingsprojektet, kan du læse om det på Beskæftigelsesforvaltnin-gens intranet. God læselyst! TEMAkatalog 4 Udviklingsprojektet 3

4 Borgeren i centrum inden for de givne rammer Temaet borgeren i centrum har været i fokus længe og vil være det længe fremover. Men det lokale råderum for, hvordan dette mål kan udspille sig udfordres af flere forhold. Beskæftigelseschef Vibeke Jensen gennemgik nogle af disse forhold i sit oplæg, med udgangspunkt i nedenstående model. Der er rammer for, hvornår samtaler og indsats skal ske og rammer for, hvilke redskaber og aktører der skal anvendes. Men centralt for alt dette bør være, det, som Vibeke Jensen kalder, organisationens hjerteslag. Samtaler og indsats hvornår? Selv om man kan forfalde til at tænke, at det vel er ligegyldigt, om en kontaktsamtale afholdes i dag eller i morgen, så skal lovgivningen overholdes, indskærpede Vibeke Jensen: - Der er et regelsæt og det er inden for dette regelsæt, vi har råderum til at sætte borgeren i centrum. Det er inden for de rammer vi skal skabe resultater, og det er inden for de rammer fagligheden skal udfolde sig. Hun gav det eksempel, at hver gang en samtale ikke holdes til tiden på sygedagpengeområdet, så koster det kommunen 288 kroner. Det svarer til at smide 288 kroner ud af vinduet. Penge, som kan komme borgeren til gode et andet sted, i kontakten med kommunen. Men Århus Kommune vil ikke være en kommune, der kun går op i refusionen og stiller sig tilfreds med, at samtalerne er holdt til tiden, pointerede Vibeke Jensen. Det er samtidig vigtigt at sætte alt ind på, at kontaktsamtalerne har et ordentligt indhold og at aktiveringen har et formål i en veltilrettelagt plan. Det store skrækscenarie er, at jobcentrets indsats bliver det, Vibeke Jensen kaldte fluebensadministration. Man holder samtaler kun for samtalens skyld, for at sætte et flueben ved opgaven og få sin refusion. 4 Udviklingsprojektet TEMAkatalog 4

5 Vibeke Jensen fremhævede, at et vigtigt mål for hele beskæftigelsesforvaltningen må være at sikre: intelligente kontaktforløb og intelligente aktiveringsforløb Med intelligent mener Vibeke Jensen, at samtalerne og aktiveringen skal have substans og et indhold, der sætter gang i en proces. Redskaber og aktører hvilke? Der er ikke frit valg på alle hylder for jobcentrene, når det gælder hvilke redskaber og aktører, der skal anvendes. Fra centralt hold udrulles flere store programmer, der tilsigter at udbrede bestemte redskaber i beskæftigelsesindsatsen. I øjeblikket er Århus ligesom mange andre kommuner ved at etablere virksomhedscentre, der tilbyder et fast antal praktikpladser, fortalte Vibeke Jensen. Virksomhedscentrene skal være første prioritet i aktiveringen for alle borgere. Og det synes Vibeke Jensen er positivt, selv om det kan vise sig, at nogle skal noget andet. En deltager fra virksomhedskonsulenterne fortæller, at konceptet med virksomhedscentre bygger på en massiv håndholdt indsats for borgeren, der er ude på en ordinær arbejdsplads. Borgeren er i høj grad i centrum for det, der sker i praktikken på et virksomhedscenter; der er tæt opfølgning fra virksomhedskonsulenten og borgerens arbejdspladsmentor følger borgeren tæt i dagligdagen. Vibeke Jensen vil i det hele taget gerne i fremtiden sætte mere fokus på innovation i beskæftigelsesforvaltningen. Der er rigtig mange udfordringer allerede nu og i tiden fremover. - Flere og flere unge kommer på førtidspension. Det er en af de udfordringer, vi har. Vi skal blive bedre til at finde nye løsninger, fx når det gælder svage gruppers plads på arbejdsmarkedet, sagde Vibeke Jensen. TEMAkatalog 4 Udviklingsprojektet 5

6 Hjertet et organisatorisk hjerteslag - Systemtænkningen kan meget nemt tage overhånd i en organisation, hvis primære opgave er at forvalte en lovgivning, men hjertet skal være centrum for den indsats, der sker i hele beskæftigelsesforvaltningen, sagde Vibeke Jensen og fortsatte. Der er en trend i beskæftigelsessystemet, hvor der lige nu er rigtig meget fokus på proces. På at samtaler og aktivering sker på bestemte tidspunkter. Vibeke Jensen er optaget af at udfordre den trend i retning af mere fokus på effekten og på et kvalitativt indhold, der skaber resultater: - Der skal være resonans i indsatsen. Det, der sker mellem sagsbehandleren og borgeren skal give mening og skal sætte en bevægelse i gang den bevægelse kan være noget, der sker på et tankeplan, så borgeren går hjem med noget, der rumsterer i hovedet, eller på et aktivitetsplan, så borgeren gør noget anderledes end han/hun gjorde i går. Temadrøftelse: Hvordan kan vi nå målet om borgeren i centrum samtidig med, at vi overholder lovgivning og sikrer korrekt drift Deltagerne på temadagen blev bedt om at forholde sig til Vibeke Jensens oplæg om de rammer, som udfordrer målet om borgeren i centrum. Generelt var der megen snak om barrierer og udfordringer, men også enkelte konkrete bud på, hvad der skal til for at nå målet om borgeren i centrum. En gennemgående holdning hos deltagerne til temadagens gruppedrøftelse var, at det er alfa og omega at sikre et fælles forståelsesgrundlag med borgeren. Borgeren skal vide, hvad de kan forvente af jobcentret og udførerafdelingen - hvor der er valgfrihed og hvor der ikke er. Borgeren i centrum betyder ikke, at borgeren skal have alle sine ønsker opfyldt. Der, hvor mange oplever, det er svært at forklare og forberede borgeren på, hvad der skal ske i sagen, er, når sagen overgår fra én ydelsestype til en anden. Man er meget forsigtig med at stille borgeren noget i udsigt, fordi man ikke har fuldt overblik over det område, der sker overlevering til. Én rejste spørgsmålet om, hvor borgervenligt det egentlig er, at organisationen er så specialiseret. 6 Udviklingsprojektet TEMAkatalog 4

7 Det blev foreslået, at man arbejder mere målrettet med at inddrage borgeren i planlægning og sagens proces fx ved at udfylde jobplanen, mens borgeren er til stede, således at indholdet drøftes med borgeren. Det tager måske lidt længere tid under selve samtalen, men til gengæld skal der ikke bruges så meget tid ved computeren efter samtalen. Andre forslag gik på at tage nogle samtaler telefonisk, bruge fælles informationsmøder om generelle informationer til flere målgrupper. Derved frigives mere tid til den individuelle sagsbehandling. Det blev også foreslået, at der udvikles og indføres et fælles niveau/koncept eller et servicemål for en samtale i afdelingerne. Der var også deltagere i gruppedrøftelsen, der satte spørgsmålstegn ved regler, som bliver oplevet som stående i kontrast til målet om borgeren i centrum. At borgeren skal i straksafklaring, selv om vedkommende har deltaget mange gange før det er ikke intelligent aktivering, sagde en deltager. Borgeren i centrum i samtalerne og kontaktforløbet Hvilke servicemål for samtalerne synes I er vigtige for jeres afdeling? Er det muligt at inddrage borgeren mere i udarbejdelsen af skriftlige planer? Hvad betyder intelligente samtaler for jer? Borgeren i centrum i aktiveringsplanen Hvilke servicemål for aktiveringen synes I er vigtige for jeres afdeling? Hvad betyder intelligente aktiveringsforløb for jer? Hvor er der valgfrihed for borgeren i aktiveringen? TEMAkatalog 4 Udviklingsprojektet 7

8 Borgeren i centrum i Udførerafdelingens tilbud Principperne I udførerafdelingen har man gennem længere tid arbejdet med at definere fælles kvalitetsstandarder, herunder også standarder for borgerinddragelse. Men også for udførerafdelingen er der nogle forhold, der sætter rammerne for, hvordan man kan udfolde målet om at holde borgeren i centrum for indsatsen. Udførerchef Anne Hyldegaard fortalte om disse rammer, og om hvordan man i Udførerafdelingen har valgt at arbejde med at sikre borgerinddragelse i tilbuddene. - Helt overordnet er der lovgivningen, og den skal overholdes, sagde Anne Hyldegaard i sit oplæg og fortsatte: Det er udførerafdelingens utvetydige mål og opgave at bringe borgeren tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. Og indsatsen skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde med virksomhederne. Et meget væsentligt element i udførerafdelingens og jobcentrets indbyrdes forhold er, at samarbejdet sker efter en bestiller-udfører model. Jobcentret bestiller en opgave og udførerafdelingen løser opgaven. Derfor er udførerafdelingen også meget optaget af, at det skal være helt tydeligt, hvad tilbuddene indeholder, og hvordan der arbejdes i tilbuddene. Udførerafdelingen har gennem de senere år brugt megen energi på at definere et fælles afsæt for alle tilbuddene. Borgerinddragelse er en gennemgående rød tråd i flere af udførerafdelingens fælles kvalitetsmål. Med ledelsestilsyn og brugerundersøgelser følger udførerafdelingen hele tiden op på, om disse mål bliver en del af den praksis, der er ude på tilbuddene. Praksis Souschef Ida Balling holdt oplæg på temadagen om hvordan, man lokalt ude på tilbuddene har arbejdet med at omsætte de fælles kvalitetsmål til metoder og konkret praksis. Udførerafdelingens 6 kvalitetsmål for VOP tilbud: Individuel tilrettelæggelse mål om selvforsørgelse sammenhæng og progression i indsatsen samtidig og koordineret indsats inddragelse af virksomheder fastholdelse i jobplacering 8 Udviklingsprojektet TEMAkatalog 4

9 Fx har debatten på Arbejdsmarkedscenter Syd handlet om at definere, hvad det vil sige, at borgeren er i centrum for indsatsen. Det betyder ikke nødvendigvis, at borgeren bestemmer indholdet i tilbuddet, men at ønsker tilgodeses mest muligt. Borgeren kan fx høres om valg af værksted/virksomhed/arbejdsopgaver eller skånehensyn, men har ikke det sidste ord. Også i journalføringen arbejdes der med at notere, hvad borgerens ønsker er. Borgeren i centrum handler for Arbejdsmarkedscenter Syd også om at sikre, at formålet med forløbet på tilbuddet er tydeligt for borgeren. Det inkluderer blandt andet, at der en af de første dage på forløbet bliver lagt en plan for den kommende periode i samråd med borgeren, og at borgeren får en kopi af den plan. For Ida Balling er målet om Borgeren i centrum ikke blot et højtragende kvalitetsmål; det er også et vigtigt processuelt værktøj. - For at kunne flytte borgeren, skal man aktivere den energi, vedkommende har. Lykkes det, kommer resultatet som regel også, sagde Ida Balling. Faldgruberne er der Medarbejderne på tilbuddene er erfarne folk, og med lang erfaring forfalder man let til at tage rollen som eksperten på sig, eller borgeren forventer, at det er sådan, rollerne er. Samtidig kan mange af de borgere, der kommer på tilbuddene, betegnes som, det man populært kalder, professionelle klienter. Disse borgere er svære at coache og svære at få til at arbejde med det, der er ubehageligt eller gør ondt. Derfor kan det være en udfordring at inddrage borgeren. Tidspres og effektivitetskrav sætter naturligvis grænser for borgerinddragelsen. TEMAkatalog 4 Udviklingsprojektet 9

10 Temadrøftelse: Hvordan arbejdes der med borgeren i centrum i tilbuddene? Borgerinddragelse og borgeren i centrum På gruppedrøftelsen diskuterede deltagerne, hvad målet om borgeren i centrum betyder og om det er det samme som borgerinddragelse. Generelt var alle af den opfattelse, at borgeren i centrum ikke nødvendigvis betyder, at borgeren altid har ret. Derimod mente flere, at det handler om at arbejde sammen med borgeren, at borgeren får en fair behandling og at retssikkerheden er i orden. Omvendt kræver det også, at borgeren er realistisk, hvis målet om at inddrage borgeren skal nås. - Borgeren i centrum handler ikke om, at borgeren altid har ret, men om at vedkommende har rettigheder, sagde en deltager. Borgeren i centrum betyder også, at borgeren bliver grundigt orienteret, at man inddrager vedkommende og fortæller, hvad ens opgave er som vejleder/sagsbehandler/konsulent og hvad forventningerne er til borgeren. Hvordan sikres det, at borgeren er i centrum på tilbud med mange deltagere? Alle deltagere ved temadagens gruppedrøftelser var enige om, at dialogen med borgeren er helt central for at sikre målet om borgeren i centrum. Det er vigtigt at informere tidligt om formålet med forløbet og tidsplanen. Borgeren skal desuden møde et veluddannet og velforberedt personale. Flere finder det særlig vigtigt, på tilbud med mange deltagere, at hver borger har én fast kontaktperson fra første dag. En kombination af fælles tiltag og individuelle samtaler med den samme kontaktperson kan også være en måde, hvorpå man sikrer, at borgere på tilbud med mange deltagere bliver inddraget og hørt. 10 Udviklingsprojektet TEMAkatalog 4

11 Forskellige tilbud til forskellige borgere er tilbuddene differentierede nok? Det er vigtigt, når man skal sikre målet om borgeren i centrum, at tilbudsviften er opdateret og dækker flest mulige borgeres behov. Der var en udbredt opfattelse blandt deltagerne af, at der i nogle tilfælde er for få relevante tilbud, der betyder, at man er tvunget til at vælge et tilbud, der ikke dækker borgerens behov. Der mangler fx tilbud til borgere med svære diagnoser, til nuværende matchgruppe 2 og 3, herunder også uddannelsestilbud og tilbud særligt målrettet mænd. En deltager på temadagen ønskede sig større mulighed for at købe billige, enkle tilbud med mulighed for tilkøbsydelser (fx psykologhjælp, støtte i hjemmet, læse/stave kursus). Manglende pladser på de mest populære tilbud blev også nævnt fx AMC tilbuddene og ungetilbuddene. Hvad mener I er vigtigt i tilrettelæggelsen af et forløb for, at borgeren har opfattelsen af at have indflydelse på sin situation? Skal der være flere målrettede tilbud (til særlige diagnoser, aldersgrupper, ydelsesgrupper, matchgrupper) eller skal der være flere generelle tilbud, som passer til flere borgere med mulighed for tilkøbsydelser? Hvilke tilkøbsydelser oplever I, at der er behov for, for at dække forskellige borgeres behov? TEMAkatalog 4 Udviklingsprojektet 11

12 Erfaringer og resultater fra Alle i gang Gennem de senere år har der fra centralt hold (Arbejdsmarkedsstyrelsen) været et stort fokus på at få videnskabeligt belyst, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen. I den forbindelse har Arbejdsmarkedsstyrelsen søsat flere landsdækkende forsøg og programmer, hvor en bestemt metode eller indsats afprøves på en gruppe borgere. Hvorefter resultaterne sammenholdes med en borgergruppe, der har fået normalindsatsen. Målet er at finde de vises sten svaret på, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen. Professor Michael Svarer, der har gennemført evalueringen af flere af disse forsøg, var inviteret til at fortælle om resultaterne fra Alle i gang. Hvordan disse forsøg på at finde en effektiv indsats, der udbredes til alle, passer med at holde borgeren i centrum er et af de spørgsmål, der blev diskuteret senere på eftermiddagen. Forsøget Alle i Gang Forsøget Alle i gang kom i en række af andre landsdækkende forsøgsprojekter med det formål at vurdere effekten af én bestemt indsats. Forgængerne Hurtigt i gang 1 og Hurtigt i gang 2 var begge målrettet nyledige og viste positive effekter ved at sætte hurtigt ind med hyppige samtaler og aktivering. Med Alle i gang ville man teste om den samme indsats virker for langtidsledige. Aktive - hurtigere tilbage og Unge godt i gang er de seneste forsøg i rækken. Forsøget Alle i gang bestod af ugentlige samtaler i 26 uger. Målgruppen var kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere med ledighed på mere end 26 uger, som ikke var fritaget for indsats. Reelt havde de, som deltog i forsøget, dog været ledige i langt mere end 26 uger faktisk gennemsnitligt helt op til fire år. Der var altså tale om en gruppe med betydelig afstand til arbejdsmarkedet. Målet var selvforsørgelse; alternativt aktivering. 12 Udviklingsprojektet TEMAkatalog 4

13 Resultaterne Resultaterne fra Alle i gang viste at hyppige samtaler med langtidsledige har den effekt, at flere kommer i aktivering, men ikke at de bliver selvforsørgende at den aktivering, der blev anvendt i forsøget var altovervejende kommunal aktivering (virksomhedsaktivering og løntilskudsjob var slet ikke anvendt) at den aktive indsats med de kommunale aktiveringsprojekter heller ikke ved senere målinger kunne påvises at have medført selvforsørgelse, og derfor ikke er nok til at få de langtidsledige i job. Det svækker forsøgets anvendelighed, at der ikke har været noget metodekrav til samtalerne. Man kan derfor ikke vurdere indholdet og kvaliteten af de samtaler, der har været gennemført. Efter forsøgets afslutning er der fra regeringens side blevet fremsat lovforslag om månedlige samtaler for alle efter 1. aktiveringsforløb. Michael Svarer stillede i sit oplæg det retoriske spørgsmål: - Er det lovforslag en god ide? Svaret er dog ikke helt så enkelt, som man kunne fristes til at tro ud fra resultaterne af Alle i gang: - For hvis samtalerne blot fører til mere dyr aktivering, uden at det bliver til selvforsørgelse, så er det ikke så god en ide, sagde Michael Svarer og fortsatte: - men hvis man forestiller sig, at samtalerne fører til en aktiv indsats, der får de ledige i job, så kan det godt være en god ide. TEMAkatalog 4 Udviklingsprojektet 13

14 Temadrøftelse: Hyppige samtaler til alle. Hvordan lyder det? Temadagens tredje oplæg om resultaterne fra forsøget Alle i gang satte gang i diskussioner om differentiering af indsatsen på målgrupper. Et spørgsmål blev rejst om, hvilke implikationer det har for målet om borgeren i centrum, at der fra centralt hold igangsættes programindsatser, der har til formål at udbrede ét redskab til alle og på et fastlagt tidspunkt i processen. Deltagerne på temadagen syntes først og fremmest, at resultaterne fra evalueringen af Alle i gang bekræfter, at det er vigtigt at differentiere på målgrupper. Det, der virker for nyledige, virker ikke nødvendigvis for langtidsledige. - Det viser jo bare det, vi ved; at ikke alle skal have den samme surdej, sagde en medarbejder. Mange gav udtryk for, at det kan være en god ide med et fælles/ensartet opstartsforløb, men at det videre forløb skal give plads til differentiering. Deltagerne udtrykte generelt kritik af den stigende tendens til strammere regulering af beskæftigelsesindsatsen og oplever det som manglende tillid til deres faglige vurderinger. Samtaler er dog ikke helt spild af tid, var alle enige om. Samtalerne med borgeren er vigtige for den første udredning og for at kunne sætte et forløb i gang for borgeren. Samtaler kan også føre til, at der undervejs i et fastlåst forløb kommer nye ideer på banen. Det er indholdet i samtalerne, der giver resultater, ikke hyppigheden af dem. En medarbejder sagde desuden: - Hyppige samtaler kan være relevante der, hvor der er et forløb i gang, fx ude på en virksomhed. Her er samtalen et redskab til at følge op, justere, slukke ildebrande og sætte nyt i gang. Flere af deltagerne på temadagen diskuterede også vanskelighederne ved at måle effekt af en kontaktsamtale. Måske har samtalen løst en konflikt, måske har den flyttet holdninger hos borgeren. Det kan bare ikke ses i nogen statistikker. Andre problematiserede samtaler som det centrale redskab i indsatsen: - Man kan ikke afklare noget i en samtale. Det er mange gange bare tomme ord og løfter, man hører fra borgeren. Der, hvor prøven virkelig skal stås, er ude i virkeligheden. Vi skal bruge vores erhvervsliv meget mere til at hjælpe med den afklaring. Vi skulle hellere bruge nogle ressourcer på at belønne dem for at få borgeren i job, sagde en medarbejder. 14 Udviklingsprojektet TEMAkatalog 4

15 Der var flere til gruppedrøftelserne, der i tråd med det ovenstående udsagn, gav udtryk for, at det, der sker mellem samtalerne, er vigtigt for fremskridtet i en sag, ikke samtalen i sig selv. Er I overraskede over forsøgets resultat? Vurderer I, at en tæt kontakt til borgeren i form af samtaler betyder, at borgeren kommer nærmere arbejdsmarkedet? Hvad skal en samtale indeholde, for at den gør nytte? Når hyppige samtaler tilsyneladende ikke er det, der skal til, for at de langtidsledige bliver selvforsørgende, hvad mener I så, der skal til? Hvad er næste skridt? På baggrund af jeres lokale drøftelser af emnerne i dette temakatalog vil der blive lavet en opsamling, som I vil kunne finde på intranettet under punktet Jobcenter Århus, Udviklingsprojektet i løbet af august. Resultaterne af de lokale drøftelser vil være med til at danne grundlag for den videre proces i Udviklingsprojektet, herunder bl.a. hvilke emner, der skal behandles på den sidste temadag i projektet. Som et led i processen mellem projektets temadage er der blevet etableret et ambassadørforum, hvor forskellige medarbejdere vil få mulighed for at deltage. Der afholdes et ambassadørmøde umiddelbart før, temakataloget sendes ud til alle medarbejdere. Formålet med mødet er at klæde de lokale ambassadører på til at drøfte og videreformidle de centrale pointer fra temadagen til de medarbejdere, som ikke deltog. Ligeledes er det et forum, hvor medarbejderne kan få idéer fra andre dele af organisationen samt give input til fremtidige temadage og aktiviteter i projektet. Udviklingsprojektets sidste temadag bliver afholdt Dagens tema bliver Kvalitet i beskæftigelsesindsatsen anbefalinger og erfaringer fra udviklingsprojektet. Hvis du har en god idé eller et ønske om et tema, vi skal tage op i Udviklingsprojektet, er du velkommen til at skrive til en af projektets tovholdere. Hvis I har spørgsmål til Udviklingsprojektet eller gode ideer, er I velkommen til at kontakte Morten Hedegaard mhej@aarhus.dk TEMAkatalog 4 Udviklingsprojektet 15

16 +? =! Udviklingsprojektet Jobcenter Århus Værkmestergade Århus C tlf: Udviklingsprojektet TEMAkatalog 4