MEJERIKLUBBEN. Indholdsfortegnelse: Formanden har ordet.

Transkript

1 MEJERIKLUBBEN Landsklubben indenfor mejeribruget under 3F Nr. 1. februar Årgang 24 Indholdsfortegnelse: Side 1 Side 4 Side 5 Side 5 Side 7 Side 7 Side 9 Side 9 Side 10 Side 10 Formanden har ordet. 24. december. PensionDanmark. Efterløn. Referat af generalforsamling. Referat af konference. OK forhandlinger på det øvrige Grønne område brudt sammen Overenskomstforhandlingerne. Bestyrelsen. Kommende møder. Formanden har ordet. Det første nyhedsbrev i 2011 er nu på vej, og jeg vil starte med at ønske alle et godt nytår. Vi er startet på et år med masser af udfordringer. Vi står med overenskomstforhandlinger på mejeriområdet som starter mandag d. 24 jan Det bliver urolig spændende at se hvad vi får forhandlet hjem og hvad vi må sige farvel til af krav der er stillet. Men vi kan glæde os over at samarbejdet de 3 forbund imellem ikke er blevet forringet tværtimod er det styrket og det kommer os alle til gavn er også året hvor der igen er valg til bestyrelsen i Arla, og fra landsklubbens side anbefaler vi et genvalg til Bjarne Bundesen. Bjarne gør et utrolig godt stykke arbejde i bestyrelsen, som vi er rigtig mange der nyder godt af. I kan læse mere om Bjarne andet sted i nyhedsbrevet er også året hvor der skal være folketingsvalg. Hvornår der udskrives valg ved kun Lars Løkke, men spændende er det når valget kommer om alle kloge hoveder får ret i at vores hukommelse kun rækker 3 måneder tilbage i tiden. Passer det kan det få meget store konsekvenser hvis Løkke og Co. igen får flertal. Den store debat om fjernelse af efterlønnen og løfterne de afgav i oktober 2010 er der sikkert ingen der har glemt. Alle forringelser på dagpengeområdet og uddannelsesområdet har vi også i frisk erindring, det er ting vi ofte konfronteres med gennem kollegaer der er blevet ledige. Derfor håber jeg at kollegaer i hele landet er klar over alvoren i at få Løkke fjernet fra stolen og magten. Arla. Sidste år sagde Peter Tuborgh at Arla skulle spare sig til vækst og det ser ud til at lykkedes. Arla hæver prisen til andelshaverne med 10 øre pr. kg. mælk med tilbagevirkende kraft fra 1. november. De danske og svenske mælkeproducenter i Arla Foods kan igen gnide sig i hænderne. De får nu den femte prisstigning på deres råvarer i år. Denne gang er prisstigningen 10 øre pr. kilo med virkning fra 1. november. Overskud på 1,2 mia. kr. Landmændene får tilsammen udbetalt omkring 1,2 mia. kr. ekstra i år. Alligevel forventer Arla at kunne fastholde målet om et årsresultat på 1,2 mia. kr., oplyser selskabet. 1

2 For hver liter mælk landmændene har leveret, er prisen steget med hele 47,5 øre i år. Det er rigtig meget, men skal sættes over for ekstremt lave priser i Verdensmarkedet for mælk er forbedret efter kriseåret 2009, og derfor har der været basis for en større indtjening og en højere pris til andelshaverne, oplyser administrerende direktør Peder Tuborgh. Styrket bundlinje Arla beretter om nogle markeder, der stadig er præget af økonomisk krise, mens det går bedre på andre markeder. Det overordnede billede er god kapacitetsudnyttelse på Arlas mejerier, hvilket styrker bundlinjen. Selvom situation i øjeblikket er positiv, så forventer Peder Tuborgh et usikkert "Vi vil opleve, at markedet har flere udsving, hvor vi som mejeriselskab også reagerer hurtigere i både opadgående og nedadgående retning," siger han. Vidste du. Er du opmærksom på, at du ikke får søgnehelligdags opsparing og feriegodtgørelse under sygdom hvis du er syg mindre end 3 dage. Bilag 1. stk. 2 i overenskomsten. Stk. 2. Under sygdom og tilskadekomst opspares søgnehelligdagsbetaling efter samme regler som beregning af feriegodtgørelse efter ferielovens 25. Ferielovens 25 siger: Hvis en lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, har fravær af mere end 3 arbejdsdages varighed på grund af enten sygdom eller tilskadekomst i virksomheden, betaler arbejdsgiveren fra første fraværsdag sygeferiegodtgørelse med 12,5 pct. af en løn, der beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før fraværet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en lønmodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til feriegodtgørelse af andre ydelser under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen mellem sygeferiegodtgørelsen efter stk. 1 og feriegodtgørelsen af andre ydelser. Forskning trækker tæppet væk under fedtskat Træk fedtafgiften tilbage. Verdens førende ernæringseksperter er enige om, at den ikke gør danskerne sundere. Og virksomheder og fagbevægelse advarer om svækket konkurrencekraft og tab af arbejdspladser. Danmarks enegang med en ny fedtskat svækker danske virksomheders konkurrencekraft, koster arbejdspladser og risikerer stik mod intentionen at ende med at gøre befolkningen mere syg af usund mad. Bombe under fedtskatten Regeringen har forsøgt at sælge den nye fedtafgift på, at den skal få danskerne til at leve længere. Men det argument holder ikke vand, lød meldingen fra professor, dr.med. Arne Astrup fra Københavns Universitet. Han og en samlet gruppe af verdens 25 førende ernæringseksperter har netop offentliggjort en artikel i verdens førende tidsskrift på området, American Journal of Clinical Nutrition. Forskerne har gennemgået verdens 30 største undersøgelser for at kortlægge den nyeste viden om mættet fedt - og konklusionerne er klare: - Der er både positive og negative effekter af mættet fedt. Og ingen har været i stand til at påvise at mættet fedt giver øget risiko for hjertekarsygdomme. Faktisk ser det ud til, at et stort 2

3 osteforbrug giver lavere forekomst af hjertekarsygdomme. Samtidig ser det ud til at det mættede fedt kan mindske risikoen for slagtilfælde, siger Arne Astrup. Man er nødt til at se på hele fødevaren. Gør man det viser det sig, at for eksempel mørk chokolade kan nedsætte blodtryk, kolesterolindhold i blodet og sænke risikoen for diabetes og hjertekarsygdomme. Ost indeholder så meget protein og kalk, at det har en gavnlig på effekt på kolesterolværdier i blodet. Og magert kød, indeholder masser af sund protein. Og hvis konsekvensen af regeringens fedtafgift er, at danskerne gør som de plejer og erstatter de fødevarer med, der nu bliver dyrere, med nogle billigere som for eksempel billige kulhydratholdige produkter som franskbrød og pasta sker det stik modsatte: - Risikoen for hjertekarsygdomme i den danske befolkning vil stige. Det er måske det mest foruroligende i undersøgelsen, og i relation til fedtskatten er det også lidt af en bombe, siger Arne Astrup. -Danskerne bliver kun sundere, hvis det mættede fedt bliver erstattet flerumættede fedtsyrer fra f.eks. planteolier eller fisk eller af fuldkornsprodukter. Skævvrider dansk konkurrencekraft Når regeringens argument om at fedtafgiften vil få danskerne til at leve længere nu er skudt ned, bør loven tages op til grundig revision lyder meldingen fra Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF. -Regeringen understreger igen og igen behovet for at danske virksomheders konkurrencekraft overfor udlandet skal styrkes. Fedtafgiften gør det stik modsatte: Lægger urimelige administrative byrder og udgifter på danske virksomheder i forhold til udenlandske, og koster danske arbejdspladser siger Ole Wehlast. Odense Marcipans administrerende direktør Niels S. Søgaard, der har 250 ansatte er enig. Han sagde til de fremmødte politikere fra Venstre, SF og Liberal Alliance: - Lyt nu til os inden I haster det makværk igennem! Han forklarede, at fedtafgiften vil koste Odense Marcipan 7 mio. kr. i nye afgifter oveni de allerede eksisterende som for eksempel sukker og chokoladeafgiften. - Jeg klager ikke over, at vi skal betale 7 millioner mere i afgifter. Men at vores konkurrencekraft svækkes med en halv millioner i forhold til udenlandske konkurrenter, siger Niels S Søgaard. 100 procent afgifter på danske varer Det danske afgiftstryk kommer ifølge direktøren op på over 100 procent på visse varer med den nye fedtafgift. Odense Marcipans mørke overtrækschokolade koster f. eks 7,15 kr at producere. Men forbrugerne skal betale 15,35 kr. Tager de derimod til grænsebutikkerne i Tyskland slipper de med 7,65 kr. Og det gør flere og flere danskere. I 2010 steg grænsehandlen med Odense Marcipans produkter med 65 %. Virksomheden undersøger derfor også nu mulighederne for at lægge en del af produktionen i udlandet. Og meldingen til politikerne på Christiansborg er klokkeklar: -Glem skattelettelser. Det hjælper ikke noget, hvis folk ikke har noget arbejde! Ørerne i yderste lyttestilling SFs Karsten Høng, forsikrede om at han ville tage, den viden han havde fået om fedtafgiftens 3

4 svækkelse af dansk konkurrencekraft med tilbage til Christiansborg og at han ikke uden videre ville støtte regeringens model for fedtafgiften. Og Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen sagde: -Jeg har ørerne ude i den yderste lyttestilling. Kan vi gøre det på en simplere måde, så skal vi dét. Altså et løfte fra både blå og rød blok om at de er villige til at se på, om fedtafgiften kan strikkes mindre konkurrencesvækkende sammen. Men samtidig lagde ingen af dem skjul på at de forventede 1,5 milliarder kr.skal ind og at sandsynligheden for at fedtafgiften trækkes helt af bordet er forsvindende lille. Med disse linjer vil jeg ønske jer alle et godt forår. Venlig hilsen Else Marie Pettersen 24. december. I julen 2010 har arbejdsgiverne i højere grad prøvet at udnytte Overenskomstens muligheder i forbindelse med Juleaftensdag ( 14 og 1 i Fællesoverenskomsten) for at spare penge. Der har været jurister inde og give bud på tolkninger, men eksemplerne har ikke endnu været afprøvet i Voldgiften. Når/hvis dette sker, vil der ske en orientering. Beskrivelse af 3 forskellige måder, som arbejdsgiverne har valgt at planlægge arbejdstiden ifbm. 24/12, og de efterfølgende S/H-dage. 1. Her har arbejdsgiveren ændret arbejdsdagen fra den 24/12 til 25/12, hvorefter han har givet medarbejderen fri (arbejde/fri). Se vedhæftede bilag for dagarbejde. Dette er indenfor OKéns og den faglige voldgifts rammer, og derfor betales for denne dag kun Søgnehelligdagsgodtgørelse på 1000,00 kr. Medarbejderen har ikke lidt et tab, selv om vedkommendes forventninger nok har været anderledes, men dette er inden for arbejdsgiverens muligheder. 2. Hvis ændringen som ovenfor beskrevet gælder et nathold, kan arbejdsgiveren ikke nøjes med at betale medarbejderen en søgnehelligdagsgodtgørelse på 1000,00 kr., da den normale arbejdstid her er fra 20:50 til 06:35. Søgnehelligdagsgodtgørelsen dækker kun for timerne 20:50 til 24:00 (S/H-døgnet, som beskrevet i den faglige fra december 2007). For timerne den 26/12 (som ikke er en S/H-dag), skal der betales timeløn i perioden 00:00 til 06:35, selv om der ikke arbejdes. Hvis dette ikke sker (hvad vi ikke forventer), vil vi rejse en sag på denne fejlfortolkning. 3. I den sidste situation har virksomheden ændret i arbejdsplanen, så medarbejdere på fast nathold i stedet for at arbejde den 24/12, er flyttet til arbejde den 25/12. Denne nye arbejdsdag er samtidigt ændret fra nathold til dagarbejde, hvorefter medarbejderen er pålagt at holde fri, med udbetaling af en S/H godtgørelse på 1000 kr. Dette betragter vi som overenskomsttænkning, da det ikke kan betragtes som en arbejdstid der nogen sinde skal gennemføres, men udelukkende er konstrueret til lejligheden. Gennemføres denne ændring må vi betragte det som et brud på overenskomsten, hvorefter vi må indklage virksomheden for Arbejdsretten, med krav om efterbetaling og en bod. Niels Nordlund 4

5 PensionDanmark Afkast på 11,1 mia. kr. i årets første tre kvartaler PensionDanmark har i årets første tre kvartaler opnået et investeringsafkast på 11,1 mia. kr. svarende til 12,6 pct. før skat på medlemmernes opsparing til livsvarig alders-pension. Afkastet er siden kvartalets afslutning yderligere forbedret til 13,8 pct. før skat. Det høje afkast på investeringerne i både 2009 og i den forløbne del af 2010 er fuldt ud tilskrevet medlemmernes konti. Medlemmerne har således fået en rente på 25 pct. efter skat på deres pensionsopsparing for de to år, og det er vi naturligvis yderst tilfredse med, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark. Beskæftigelsesudvikling trækker præmieindtægterne svagt nedad De samlede pensionsindbetalinger udgjorde 7,4 mia. kr. i årets første tre kvartaler. I forhold til samme periode i 2009 er der tale om et fald på 0,2 mia. kr., der skyldes lavere beskæftigelse indenfor byggebranchen og transportsektoren. Medlemmerne har i kvartal fået udbetalt 1,3 mia. kr. i forsikringsydelser i forbindelse med alderspensionering, førtidspensionering, kritisk sygdom og udbetaling til de efterladte ved dødsfald. Det er en stigning på 0,2 mia. kr. i forhold til samme periode i 2009, hvilket især skyldes stigninger i de månedlige pensioner til pensionerede medlemmer. Balancen har kurs mod 110 mia. kr. ved årsskiftet PensionDanmarks balance, der i al væsentlighed består af medlemmernes pensionsopsparing, rundede i august 100 mia. kr. Ved udgangen af 3. kvartal var balancen vokset yderligere til samlet 104,5 mia. kr. Balancen forventes at nå op på 110 mia. kr. ved årsskiftet. Omkostningerne til administration er fastholdt på et lavt niveau og udgjorde i årets første tre kvartaler 278 kr. pr. medlem. Antallet af medlemmer udgjorde ved udgangen af 3. kvartal 2010 i alt Hoved- og nøgletal 3. kvartal kvt kvt Præmier, mia. kr. 7,4 7,6 10,3 Investeringsafkast, mia. kr. 11,1 8,4 10,5 Udbetalinger (eksklusive overførsler), mia. kr. 1,3 1,1 1,5 Balance, ultimo, mia. kr. 104,5 84,1 88,3 Afkast af investeringer før skat, pct. 12,6 11,4 14,2 Afkast af investeringer efter skat, pct. 10,7 9,7 12,4 Administrationsomkostninger, kr. pr. medlem Administrationsomkostninger, pct. af præmier 2,4 2,1 2,1 Efterløn. Spørgsmål til Birthe Fisker: Senarier omkring afskaffelse af efterlønnen er igen kommet på dagsorden. 5

6 Det er jo heller ikke nogen hemmelighed at pensionsbranchen også gerne ser efterlønnen afskaffet, da der derved vil tilgå dem x antal mia. kr. i omdirigeret opsparring. Alene værdien af A-kasse kontingent og efterlønsbidrag over en 40 årlige periode med en realrente på 4 %, vil give en opsparring tilsvarende 3 års efterløn (Ved kr./år gives et beløb på kr.). Spørgsmålet er så, har pensionsbranchen et produkt der kan matche efterlønnen, altså en valgfri udbetalingsperiode på 1 5 år. Kræver der ikke et nyt lovgrundlag for at muliggøre denne 4. opsparringsdel. Det vil sandsynligvis også være et emne der vil blive vendt under de forestående Overenskomstforhandlinger, specielt hvis senarierne bliver til virkelighed. Har du input i den relation? Svar fra Birthe: Vi har ikke sådan et produkt på hylden. Men hvis der kommer en ændring af efterlønnen, vil vores bestyrelse naturligvis skulle forholde sig til, om det skal have konsekvenser for pensionsordningens indhold. I første omgang vil det nok handle om, at medlemmerne skal have mulighed for at overføre efterlønsopsparingen til sin pensionsopsparing (som SP). I anden omgang skal det vurderes, hvornår man skal kunne op starte udbetalinger fra PensionDanmark under nye regler. Det kan vi desværre ikke sige noget om, før vi kender de eventuelle nye regler. Vi har lavet nogle beregninger til 3F om hvad det vil koste at spare det op der i dag opnås gennem efterlønnen, de fremgår af en artikel 3F s hjemmeside: Transportfolk kræver milliarder for efterløn Der venter danske virksomheder en milliardregning, hvis efterlønnen bliver aflivet. I så fald vil 3F kræve langt mere i pension, når der skal forhandles løn i Det skal sikre nedslidte kroner i opsparing hver måned fra 24-års-alderen. Det kan sikre, at man kan trække sig tilbage før tid, selvom efterlønnen bliver afskaffet. Det viser tal fra PensionDanmark, der styrer opsparing til pension for knap danskere. Men på transportområdet skal regningen gå ubeskåret til arbejdsgiverne, når der skal forhandles nye overenskomster i Det siger topforhandler Jan Villadsen, der er formand for 3F's Transportgruppe. - Hvis det lykkedes for Lars Løkke at aflive efterlønnen, så kræver vores medlemmer naturligvis kompensation. Det er slut med samfundssind og løntilbageholdenhed som i Og der er kun arbejdsgiverne til at betale, siger han. 12 procent langt fra nok I dag sparer 3F'ere 12 procent op til pension oven i lønnen. Men det er slet ikke nok, hvis efterlønnen forsvinder, og man ikke kan holde til at blive i jobbet fem år mere. PensionDanmark har regnet på, hvad opsparing i stedet for efterløn koster. Tallene viser, at en 24-årig skal sætte kroner til side hver måned, hvis han vil trække sig tilbage fem år før, han kan få folkepension som 71-årig. Det betyder, at hver enkelt skal lægge 698 kroner ekstra til side oven i de godt 300 kroner efter skat, der i dag betales i efterlønskontingent. Milliardregning venter Cirka danskere er ansat på transportområdet, der skal have nye overenskomster i foråret Her giver kroner i opsparing til hver en samlet regning på en milliard kroner om året. Samtidig stiller chauffører, lagerfolk og havnearbejdere krav om højere løn og bedre tryghed næste gang, der skal forhandles med arbejdsgiverne. Perioden med dagpenge er halveret. Og chauffører skal nu selv betale kroner om året 6

7 for lovpligtig uddannelse. Det udløser en stribe krav oven i de almindelige lønstigninger, siger Jan Villadsen. Af Hans Christian Graversen, Fagbladet 3F. Referat af generalforsamling den 5. november Dirigent: Vagn Henriksen 2 Dagsorden og forretningsorden godkendt 3 Stemmetællere: Vagn Korshøj & Peter Møller Sjøgren 4 Bestyrelsens beretning v. formand Else Marie Pettersen Efter en kort debat og uddybning blev beretningen enstemmigt vedtaget. 5 Fremlæggelse af det reviderede regnskab v. kasserer Niels Nordlund. Enstemmigt vedtaget 6 Fastlæggelse af kontingent Fastholder kontingentet på kr.100,00 7 Indkomne forslag. Ingen 8 Valg: Formand Else Marie Pettersen genvalgt Bestyrelsesmedlemmer på valg er: Winie Poulsen genvalgt. Henrik Skaksen genvalgt. Poul Erik Christensen genvalgt. Suppleanter til bestyrelsen 1. Suppleant. Dorthe Iversen er valgt 2. Suppleant. Poul Erik Pedersen er valgt Bilagskontrollant på valg er Lya Jacobsen genvalgt Suppleanter til bilagskontrollanter 1. Suppleant. Eddie Nielsen er valgt 2. Suppleant. Laurids Christoffersen er valgt 9 Evt.: Diskussion af et aktuelt emne / forslag til bestyrelsesarbejdet i det kommende år. Dion kom med et kort oplæg Else Marie takkede for valget og ønskede tillykke til de andre valgte. Vagn Henriksen takkede for god ro og orden. Referent Annie Berthel Christensen Referat konference. Bjarne Bundesen, medarbejderrepræsentant i Arla s bestyrelse. 52 år, arbejder på Christiansfeld mejericenter, ansat i 31 år i Arla - TR i 18 år for mejeristerne skønt han er ufaglært. 8 år i bestyrelsen i Arla. Redegjorde for hvordan valgproceduren til bestyrelsen er. Bestyrelsen består af 14 bønder hvor der er 8 danskere og 6 svenskere der sidder desuden 2 danske medarbejder der vælges først på eget mejeri, dernæst i regionen. 2 svenske medarbejdere udpeges af fagforeningen. Siden fusionen til Arla er der lukket 60 mejerier. P.t. er der 60 mejerier. 7

8 Indtransporten nye slanger på indsamlings bilerne så der kan pumpes hurtigere. Forhandlinger om at købe endnu et mejeri i Sverige. Rusland er et nyt vækst område 3 mærker der skal satses på: Lurpack, Castello samt Arla. Søren Andersen, Pensionist. U- landsprojekt, Falck. Nicaragua projekt mellem 3F, Falck og Reddernes Landsklub Landet er 3 gange så stort som Danmark Man får mange børn derude da der ikke er nogen sociale foranstaltninger. Man skal have nogen til at forsørge sig når man bliver gammel. Landets økonomi ligger i ruiner. Formål: Fastholde og udvikle brand og ambulancevæsenet hvad angår uddannelse og materiel sikre stabilitet. Overenskomstmæssig aftale p.t. 10 øre pr. arbejdstime fra Falck 70 reddere fra DK har været i NIC nogle 2 gange 24 fra NIC har været i Danmark. Danske reddere underviser i førstehjælp i NIC Astrid Krag, Næstformand SF. Den politiske situation. Valgt til folketinget i 2007 i Storkreds sjælland Er født og opvokset i Tørring og som 18 årig flyttet til København. Har prøvet meget forskelligt allerede i livet, men har derfor meget med i rygsækken. Lavede et flot og engageret indlæg om S/SF samarbejde og deres genoprettelses politik. Fair forandring! Sætter den danske model i højsæde Stod model til en masse spørgsmål som hun svarede godt og sagligt på. Birthe Fisker, PensionDanmark. Underholdte med gæt og grimasser indenfor pension. Palle Larsen, Miljøkonsulent i Forbundet. Ny arbejdsmiljølov Loven trådte i kraft 1. oktober 2010, men vejledningerne er endnu ikke kommet, så der kan være en del der ikke kan tolkes rigtigt endnu. Der var en god debat og Palle svarede beredvilligt på alle spørgsmål. Det var et godt og meget engageret indlæg Overenskomst, tolkninger og retslige afgørelser v/ Vagn Henriksen Orienterede om nogle løbende sager Sag vedrørende ok timer til TR på barsel stedfortræder Transport i forhold til overenskomst indkaldte møder fra forbundet dækkes fra overenskomstfonden og de dækkes fuldt ud. Afdelingerne anmodes om at udbetale dagløns tab og transport i forbindelse disse møder omgående frem for at vente til refusionen kommer fra fonden! Håber forhandlerne er bedre påklædt denne gang håber de har kompetencen og ikke skal tilbage og have lov hver gang! Taktregulering bliver ikke trukket, men modregnes i positiv taktregulering. 23. november 2010 på Hejse Kro mødes alle forhandlingsudvalgene. 20. december 2010 mødes forhandlerne. 1. december 2010 alle tillidsvalgte indkaldes på Laugesens Have januar 2011 starter forhandlingerne på Pinen Hus februar 2011 fortsætter forhandlingerne på Pinen Hus februar 2011 fortsætter forhandlingerne på Pinen Hus 8

9 Der er nedsat flere arbejdsgrupper til hjælp for forhandlingerne. - forarbejde til overenskomsten! Vil godt indgå i en positiv forhandling vedrørende overgang til månedsløn fra 14. dages løn, men arbejdsgiver vil ikke acceptere at det koster noget. Ok timer til AMR ikke realistisk Fri telefon lettere at få gennemført. Referent Annie Berthel Christensen Arbejdsgivere kræver arbejdsforhold som i 1919 Forhandlingerne om ny overenskomst for op mod ansatte på det grønne område er brudt sammen efter krav fra arbejdsgivere om 48 timers arbejdsuge. Grønne arbejdsgivere stræber efter, at arbejdsforholdene i Danmark føres knap 100 år tilbage i tiden. Det sker med kravet om, at ansatte inden for landbrug, skovbrug og gartneri fremover skal arbejde 48 timer om ugen - præcist som det blev besluttet kort efter Første Verdenskrig. Forslaget er fremført af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, GLS-A, i forhandlingerne med 3F om ny overenskomst for op mod gartnere, skovarbejdere og landbrugsassistenter. Kravet betød, at forhandlingerne brød sammen. Det oplyser formanden for Den Grønne Gruppe i 3F, Arne Grevsen: - GLS-A vil have løndumping ind i overenskomsten. Det vil vi på ingen måde gå med til. Vi gjorde det også klart, at vi ikke vil acceptere en overenskomst, som er dårligere end de forlig, som blev indgået på andre 3F-områder sidste år, siger han. Ifølge GLS-A gælder forslaget om en normal arbejdsuge på 48 timer kun for udlændinge med manuelt, ufaglært arbejde. For arbejdet skal de udenlandske arbejdere have 80 kroner i timen. Inklusive tillæg og pension. Dermed står udlændinge på det grønne område i Danmark til en stor lønnedgang. For danske og udenlandske ansatte inden for jordbrug skal have 131 kroner i timen i løn samt feriepenge og pension ifølge den nuværende overenskomst. 80 kroner er en rimelig løn. Formanden for GLS-A, godsejer Gerner Wolff-Sneedorff, mener, at udenlandske sæsonarbejdere til 80 kroner i timen kan redde en del danske arbejdspladser: - Det er en rimelig løn, hvis deres alternativ er 20 kroner i timen derhjemme. Polakker vil gerne tjene så meget som muligt, når de kommer her til. For mange udlændinges vedkommende vil der være tale om en lønstigning på 200 til 300 procent eller mere. Vi skruer ikke tiden tilbage til 1919, siger han. Formanden for GLS-A oplyser, at forslaget også kunne gælde for danskere, for eksempel langtidsledige, som skal i aktivering. Af Morten Halskov, Fagbladet 3F, morten.halskov@3f.dk Overenskomstforhandlingerne Mejeribruget. Så har vi gennemført de første forhandlinger med Mejeribrugets arbejdsgiverforening på Pinenhus den januar og den februar. Som forventet skete der ikke det store den første gang, men vi fik dog arbejdet lidt med nogle protokollater der var indgået i overenskomstperioden. Der kan ikke konkret refereres for indholdet, men forhandlingerne foregik på et positivt og konstruktivt niveau. De lidt mere spændende emner som chauffør området, kompetence løn og lønsumsstigninger udskudt. Forhandlingens parter mødes igen på Pinenhus den februar til anden forhandlingsrunde. Forhandlingerne blev indstillet ud på natten, pga. de budgetmæssige besparelser der blev fundet på chaufførområdet, ikke var tilstrækkelige. Forhandlingens parter mødes igen den februar på Pinenhus Næste gang Nyhedsbrevet udkommer, medio marts, forventes der at ligge noget mere konkret såfremt vi ikke ender i Forligsinstitutionen. Niels Nordlund. 9

10 Landsklubbens bestyrelse Formand Else Marie Pettersen Tømmervænget 5, 6070 Christiansfeld Tlf Mail: Christiansfeld Mejericenter. Kassere Niels Nordlund Nielsen Engebækgårdvej 21, 7260 Sdr. Omme Tlf / Mail: msnnn@os.dk Them Mejeri Henrik Blum Momhøjvej 72, 7400 Herning Tlf.: Mail: blum.henrik@gmail.com ARLA Foods Nr. Vium. Henrik Damgård Hestebakken 14, 9240 Nibe Tlf: Mail: heda2@arlafoods.com ARLA Foods Bislev Næstformand Poul Erik Christensen Hammergårdsvej 13, 8983 Gjerlev Tlf / Mail: poul.erik.christensen@privat.dk Rødkærsbro Garage. Winie Poulsen Ørnevej 54, 5210 Odense NV Tlf Mail: winiepoulsen@talnet.dk Birkum. Jack Hansen Akelejehaven 7 1. tv., 2630 Tåstrup Tlf / Mail: mummie@hansen.mail.dk Ishøj Ferskvareterminal. Henrik Skaksen Engdraget 9, 9240 Nibe Tlf Mail: heska@arlafoods.com ARLA Foods Bislev. Redaktør Niels Nordlund Nielsen Ansvarshavende redaktør Else Marie Pettersen Deadline næste Nyhedsbrev: 10. marts Bestyrelsesmøder: - 6. april i Forbundshuset juni på Arinco september Naturmælk og på Rudbøl Grænsekro oktober på Troldhede - 8. december på 3F Høje Tåstrup. Konferencer og møder: november: Landsklubkonference/generalforsamling på Langsøhus. 10