Beskatning af aktielån og repo'er

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskatning af aktielån og repo'er"

Transkript

1 Beskatning af aktielån og repo'er Af Katja Joo Dyppel, Ph.d., adjunkt CBS og senior associate CORIT Advisory 1. Introduktion I denne artikel analyseres udviklingen i administrativ praksis i relation til den skatteretlige behandling af aktielån og repurchase agreements (repo'er), med primær vægt på den skatteretlige behandling af afkastet.(1) Efter en klassisk repo sælger én kontrahent sine værdipapirer til en medkontrahent mod kontanter, med aftale om at generhverve lignende værdipapirer på et senere forud fastsat tidspunkt.(2) Kontrakten minder om et lån med håndpant i de solgte (og genkøbte) værdipapirer, hvor den oprindelige ejer af værdipapirerne får rådighed over likviditet, mens medkontrahenten får rådighed over værdipapirerne.(3 )Den kontrahent, som oprindeligt ejer de omhandlede værdipapirer, kan derfor også anses som låntager, hvorimod den kontrahent, som køber og tilbagesælger de omhandlede værdipapirer, kan anses som långiver. En repo adskiller sig fra et typisk lån ved, at aftalen indeholder et reelt salg og efterfølgende tilbagekøb, hvorfor ejendomsretten til de omhandlede værdipapirer overgår fra låntager til långiver i repo'ens løbetid.(4) Betalingsstrømmen er illustreret i figur 1 og består af et vederlag, som udgør afståelsessummen ved salg og et vederlag, som udgør genkøbsprisen af de generhvervede værdipapirer, hvor denne pris aftales allerede på det tidspunkt, hvor værdipapirerne sælges. Långivers kompensation for at stille likviditet til rådighed udgør sædvanligvis en øget generhvervelsespris, som i sådanne tilfælde både indeholder tilbagekøb af de lånte værdipapirer og et vederlag svarende til renten for at stille kapital til rådighed også kaldet reporenten.(5) Långivers kompensation for at stille likviditet til rådighed kan ligeledes udgøres af afkastet på de underliggende værdipapirer i låneperioden, hvilket stemmer overens med, at långiver, som den nye ejer af værdipapirerne, ligeledes er berettiget til periodens afkast.(6) Parterne kan dog have indgået aftale om, at låntager (fortsat) er berettiget til periodens afkast, hvorfor långiver i en sådan situation kompenserer låntager herfor. En repo er et finansielt instrument, der oftest anvendes til at skabe kortsigtet finansiering ved at tillade en konvertering af værdipapirer til kontanter. Eftersom långiver kan sælge de omhandlede værdipapirer på markedet, såfremt låntager ikke kan tilbagekøbe værdipapirerne (indfri lånet), er kreditrisikoen ved en sådan aftale mindre end ved traditionelle lån, hvorfor reporenten er lavere end markedsrenten og således udgør en billigere finansieringsmulighed.(7) Til forskel fra repo'er er aktielån en aftale om udlån af værdipapirer mod vederlag (som ikke modsvarer en potentiel afståelsessum på udlåningstidspunktet) og med tilbagelevering af tilsvarende aktier på tidspunktet for aftalens udløb.(8) Betalingsstrømmen er illustreret i figur 2. Aktielån er aftaler om lån til eje på samme måde, som når andre genusvarer udlånes, hvorfor låntager (af aktierne) registreres som ejer i værdipapircentralen og ejendomsretten i forbindelse med lånet således overgår fra långiver til låntager.(9) Aftalen indebærer således, at långiver overdrager et antal aktier til låntager, som samtidig underlægges en obligationsretlig forpligtelse til på et senere tidspunkt at levere et tilsvarende antal aktier fra samme udsteder med samme rettigheder tilbage.(10) Overdragelsen af ejendomsretten (lån til eje) indebærer, at låntager (af aktierne) kan være berettiget til at stemme på generalforsamlingen, modtage udbytte samt videresælge og genkøbe de lånte aktier. Det er dog ikke usædvanligt, at der er indgået aftale om, at långiver fortsat er berettiget til at modtage det udbytte, som udloddes i låneperioden, hvorfor låntager skal kompensere långiver for udloddet udbytte, eftersom aktierne er overført til låntagers værdipapirdepot. Aktielån kan bl.a. anvendes i forbindelse med aktieemissioner og til afvikling af aktiehandler, såfremt den sædvanlige afviklingstid er lang. Repo'er og aktielån adskiller sig ved, at en repo er en aftale om salg og genkøb, som kan anses, som et pengelån med sikkerhed i de underliggende værdipapirer, hvorimod et aktielån er et lån af værdipapirer. For begge typer af aftaler gælder, at aftalerne oftest omhandler værdipapirer, som handles på et reguleret marked, hvorfor den kontrahent, som har rådigheden over de omhandlede værdipapirer i aftaleperioden kan videresælge dem til tredjemand således, at de kan anvendes til at spekulere i forventningen til den fremtidige kursudvikling.(11) Muligheden for at kunne videresælge de relevante værdipapirer skyldes netop, at værdipapirerne er en genusvare, hvorfor der ikke er krav om, at det er præcis de samme værdipapirer, som tilbageleveres men blot, at det er samme antal værdipapirer fra samme udsteder med samme rettigheder. De skatteretlige udfordringer i relation til repo'er og aktielån vedrører både kvalifikationsspørgsmålet og den skatteretlige behandling af de underliggende værdipapirers løbende afkast samt de betalinger, som ifølge aftalerne udløses mellem parterne. Beskatningen af de relevante betalingsstrømme udgør i særdeleshed en skatteretlig udfordring i de tilfælde, hvor de overdragne/udlånte værdipapirer (videre)sælges til tredjemand i låneperioden. 2. Den skatteretlige kvalifikation Det følger af administrativ praksis, at en repo i skatteretlig henseende kvalificeres som et pengelån med sikkerhed i de omfattede værdipapirer.(12) I denne vurdering lægges vægt på, om det ud fra en samlet vurdering af formålet med den indgåede repo kan lægges til grund, at der reelt foreligger et låneforhold. Det afgørende synes at være, aftalens formål, den indbyrdes sammenhæng mellem instrumenterne, tilbagelevering af de overdragne værdipapirer, kursrisikoen forbundet med in- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 strumentet og endelig, om der handles identiske poster af obligationer.(13) Derimod følger det af administrativ praksis, at aktielån anses for at være lån af de omhandlede aktier i skatteretlig henseende.(14) I vurderingen heraf lægges vægt på, om aftalevilkårene i det væsentlige opfylder samme betingelser som Finansrådets standardvilkår.(15) Herefter anses de afgørende betingelser for at være, at aftalerne omhandler børsnoterede værdipapirer,(16) der omsættes på en anerkendt børs,(17) at udlånet kan opsiges på anfordring,(18) at udlånte værdipapirer eller værdipapirer af samme art skal tilbageleveres og endelig, at aktierne er overført uden vederlag eller andet vederlag end købesummen for aktierne. Ifølge Skatterådet er det dog uden betydning for kvalifikationen af låneaftalen, om der optræder en eller flere aktører i udlånet, dvs. at det ikke er afgørende, om der mellem udlåner og den endelige låntager er én eller flere banker el.lign., som viderelåner aktien.(19) Selvom aktielån og repo'er adskiller sig fra hinanden følger det af administrativ praksis, at ingen af de oprindelige ejere af værdipapirer anses for at have afstået disse i skattemæssig henseende. Den afgørende forskel er, at der under repo'er foreligger to betalinger, som anses for at udgøre et pengelån og tilbagebetalingen heraf, hvor der under aktielån alene foreligger én enkelt betaling mellem aftaleparterne, som anses for vederlag for lån af aktier. For repo'er udgør vederlaget betalinger, der svarer til en afståelsessum og en (øget) generhvervelsespris, hvorimod vederlaget under et aktielån ikke modsvarer en potentiel afståelsessum. Ved kvalifikationen af aktielån som af værdipapirer og ikke afståelse lægges vægt på, at aktierne er overført uden vederlag, som svarer til en købesum af aktierne. Det er ikke klart, hvorfor der ved vurderingen af, om aktierne anses for afstået, lægges vægt på, at aktierne er overført uden vederlag, som svarer til en købesum af aktierne. Dette skyldes, at såfremt aktierne overføres mod et vederlag svarende til en afståelsessum vil tilbageleveringen af aktierne ligeledes være forbundet med en betaling mellem parterne svarende til en genkøbspris el.lign. I et sådant tilfælde bør aktierne ikke anses som afstået, men derimod som et pengelån med sikkerhed i de udlånte aktier, på samme vis som under repo'er, hvor vederlaget netop udgør en købesum og en genkøbspris for de erhvervede værdipapirer. For begge kontrakttyper gælder, at i de tilfælde, hvor de omhandlede værdipapirer videresælges i låneperioden, opstår der en situation, hvor både den oprindelige ejer og tredjemand i skatteretlig henseende ejer det samme værdipapir på samme tid. Den skatteretlige kvalifikationen af aftalerne som pengelån og lån af aktier initierer bl.a. spørgsmålet om den skatteretlige behandling af betalingsstrømmen mellem parterne (dvs. vederlaget for udlånet) samt periodens afkast på de omhandlede værdipapirer, herunder gevinst og tab ved videresalg af værdipapiret i låneperioden. 3. Beskatning af vederlag i forbindelse med indgåelse og ophør af aftalen Generelt er de almindelige skatteregler for beskatning af aktieavancer og kursgevinster og tab på fordringer og gæld baseret på, at der foreligger en overdragelse eller afvikling.(20) Efter administrativ praksis anses obligationer og aktier, som overføres ved indgåelse af repo'er og aktielån, ikke for afstået i skatteretlig henseende, hvilket medfører, at aftaleindgåelsen ikke resulterer i afståelsesbeskatning. Synspunktet om, at de relevante værdipapirer ikke anses for afstået skyldes formentlig, at obligationer og aktier kan være af så generisk karakter (ligesom penge), at parterne er indifferente overfor, hvilke obligationer/aktier som tilbageleveres, når blot de er af væsentlig samme beskaffenhed.(21) Når aftaleindgåelsen ikke sidestilles med en afståelse af det relevante værdipapir, beskattes ejeren af værdipapiret således ikke af avance/gevinst på det sikkerhedsstillede/udlånte værdipapir, selvom denne indrømmes et vederlag ved overførelsen af værdipapiret. Repo I TfS LSR tog Landsskatteretten stilling til den skattemæssige behandling af afkastet og vederlaget ved en repo. Retten fandt, at de pågældende repo'er skattemæssigt skulle behandles i overensstemmelse med den regnskabsmæssige behandling, som foreskrevet af Finanstilsynet. Ud fra de i sagen fremførte bemærkninger må Landsskatterettens henvisning være til den af Finanstilsynet udstedte vejledning vedrørende pengeinstitutters mv. regnskaber for første halvår Af denne vejledning fremgår, at det modtagne beløb for overdragelsen af værdipapirerne anses som gæld hos låntager (overdrager) og en fordring hos långiver (erhverver). Endvidere skal udgifter forbundet med aftalen (foruden eventuelle transaktionsomkostninger) bogføres som renteudgifter for låntager og tilsvarende som renteindtægter for långiver. Landskatteretten anfører alene, at aftalen skal behandles i overensstemmelse med den regnskabsmæssige behandling som foreskrevet af Finans-tilsynet, men tager ikke særskilt stilling til, hvorvidt de udgifter, som efter Finanstilsynets foreskrevne regnskabsretlige behandling anses som renter, ligeledes skal anses som renter i skatteretlig henseende. Landsskatterettens udtalelse er næppe et udtryk for, at den skatteretlige kvalifikation af renter i denne sammenhæng skal følge den regnskabsmæssige, men nærmere en henvisning til kvalifikationen af aftalen og den generelle behandling heraf. Dette skal ses i lyset af, at der i skatteretlig henseende opereres med et selvstændigt rentebegreb, hvor intet indikerer, at der i relation til repo'er skal afviges herfra.(22) Landsskatterettens kvalifikation af betalingsstrømmen mellem parterne som fordring/gæld synes at følge naturligt af, at en repo efter administrativ praksis kvalificeres som et pengelån med sikkerhed i de omfattede værdipapirer i skatteretlig henseende.(23) Gevinster og tab på fordringer og gæld er omfattet af kursgevinstloven, hvor den almindelige afgrænsning af finansieringsvederlag som omfattes heraf, skal afgrænses negativt overfor det skatteretlige rentebegreb.(24) Når det skal vurderes, om udgifterne forbundet med aftalen kan kvalificeres som renter, er det skatteretlige spørgsmål navnlig, om afkastet falder ind under det skatteretlige rentebegreb med den følge, at debitor opnår fradragsret. Hvornår rentefradragsret forventes at blive tilladt, gives der ikke vejledning om i SL 6 e, hvorfor spørgsmålet er overladt til den i dansk ret almindeligt gældende snævre rentedefinition.(25) Skatterettens rentebegreb sammenfattes sædvanligvis i følgende fire betingelser på baggrund af retspraksis, hvorefter afkastet:(26) 1. skal være et vederlag for rådigheden over et pengebeløb, 2. skal bero på en retlig forpligtelse, 3. skal beregnes for en given periode som en procentdel af det til enhver tid nominelle rådighedsbeløb, og 4. skal erlægges eller modtages løbende. Afgørende for, om vederlaget mellem parterne opfylder det skatteretlige rentebegreb beror på en konkret vurdering, hvorfor det ikke er muligt at foretage en generel konklusion om, hvorvidt vederlaget forbundet med indgåelse af en repo skal kvalificeres som renter eller ej. Det kan dog konkluderes, at når indgåelsen af en repo skatteretligt kvalificeres som et pengelån med sikkerhed i de omhandlede værdipapirer, skal vederlaget beregnes for en given periode som en procentdel af det til enhver tid nominelle rådighedsbeløb (pengelånet) for at opfylde det skatteretlige rentebegreb. Såfremt finansieringsvederlaget ikke kvalificeres som en rente i skatteretlig henseende, udgør det i stedet en kursgevinst/tab omfattet af kursgevinstlovens regler om gevinster og tab på fordringer og gæld. Dette skyldes, at kursgevinstloven regulerer gevinster og tab på alle typer pengefordringer og gæld(27) sammenholdt med, at kursgevinster/tab er finansielt afkast, som afgrænses negativt overfor renter og således er det afkast, der er tilbage, når renterne er udskilt.(28) Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 Aktielån Ligesom ved repos anses aktier, som overføres ved indgåelse af aktielån, generelt ikke for afstået i skatteretlig henseende, hvorfor udlånet af aktier ikke medfører afståelsesbeskatning. Derimod kvalificeres aktielån som en aftale om udlån af aktier mod et vederlag og udgør derfor ikke som repo's et pengelån. Spørgsmålet er herefter, om aktielån er et låneforhold omfattet af kurgevinstlovens regler således, at vederlaget beskattes som kursgevinster/tab efter reglerne herom. Det fremgår af KGL 1, at kursgevinstloven udtømmende regulerer gevinster og tab ved pengefordringer og gæld,(29) hvor det afgørende ved bedømmelsen er, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge.(30) Krav, som alene består af en realydelse, herunder aktier, hvor kreditor ikke har valgfrihed med hensyn til betalingen,(31) kan formentlig næppe anses for omfattet af kursgevinstlovens regler.(32) For aktielån må konsekvensen heraf således være, at kursgevinstloven ikke finder anvendelse, hvorfor vederlaget ikke udgør kursgevinst/tab. For at vederlaget kan udgøre en rente i skatteretlig henseende er det bl.a. en betingelse, at afkastet er et vederlag for rådigheden over et pengebeløb.(33) Eftersom aktielån netop er et udlån af aktier og derved ikke penge, synes vederlaget alene af denne grund ikke at kunne omfattes af rentebegrebet. Når aktielån skatteretligt kvalificeres som et udlån af aktier, er det vederlag, som långiver opnår ved udlånet således hverken omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, men er derimod omfattet af den almindelige indkomstbeskatning efter SL 4. Mere specifikt har Landskatteretten anført, at vederlag for aktieudlån skal indgå i låntagers opgørelse af gevinster og tab efter reglerne i væddemålsbestemmelsen i SL 4 f, jf. TfS LSR.(34) 4. Dækningskøb ved indfrielse Typisk er der i forbindelse med aktielån indgået aftale om, at långiver (af aktierne) i visse tilfælde er berettiget til at foretage dækningskøb på låntagers regning, såfremt låntager ikke tilbageleverer de udlånte værdipapirer. I et sådant tilfælde ændres långivers krav på tilbagelevering af de udlånte værdipapirer til et pengekrav svarende til långivers omkostninger som følge af dækningskøbet. Den skatteretlige behandling af aktielån, hvorefter långiver ikke anses for at have afstået de udlånte værdipapirer i forbindelse med udlånet, ændres ifølge administrativ praksis ikke blot fordi långiver foretager dækningskøb ved manglende tilbagelevering, jf. TfS LR. Derimod anses værdipapirerne, som erhverves ved dækningskøbet for at træde i stedet for de udlånte værdipapirer. Uanset, at långiver ikke påvirkes af dækningskøbet i skatteretlig henseende, anser Ligningsrådet låntager for at have erhvervet aktierne, såfremt disse ikke tilbageleveres. Er dette tilfældet, anses en eventuel realisation for foretaget på udlånstidspunktet således, at aktierne anses for erhvervet på dette tidspunkt.(35) På samme måde, som når de udlånte værdipapirer videresælges til tredjemand, opstår der i et sådant tilfælde en situation, hvor to parter anses for at eje den samme aktie på samme tid. I relation til repo'er, som udgør pengelån med sikkerhed i de underliggende værdipapirer, kan der ligeledes være indgået aftale om, at låntager (af pengelånet) foretager dækningskøb på långivers regning, såfremt de overdragne værdipapirer ikke tilbageleveres. Ligesom låntager af aktierne under en aktielånsaftale anses for at have erhvervet aktierne, anses långiver (af pengelånet) for at have erhvervet obligationerne, såfremt der foretages dækningskøb. Det følger af administrativ praksis, at tidspunktet for, hvornår långiver (af pengelånet) anses for at have erhvervet de relevante værdipapirer, er anderledes for repo'er end for aktielån, såfremt dækningskøbet ikke skyldes långivers misligholdelse af aftalen, jf. TfS SR. Afgørelsen vedrører en repo, hvor låntager er berettiget til at foretage dækningskøb på långivers regning, for den del af obligationerne, som udtrækkes og således ikke tilbageleveres. Skatterådet ændrer SKATs indstilling og anfører, at: det er Skatterådets opfattelse, at realisationstidspunktet for obligationer, der udtrækkes, er det tidspunkt, hvor udtrækningsprovenuet udbetales, uden hensyn til, at obligationen er udlånt. Der er på dette område så stor forskel på aktier og obligationer ( ), at man ikke kan overføre princippet fra TfS LR til udlån af obligationer. (36) Når det i TfS SR anføres, at der på dette område er så stor forskel på aktier og obligationer, at værdipapirerne ikke kan anses for at være ens i denne sammenhæng, må det skyldes, at afgørelsen omhandler obligationer, som udtrækkes. Det er således indbygget i obligationsserien, at obligationerne bliver indfriet efter et lodtrækningsprincip, hvorfor sandsynligheden for, at en del af de udlånte obligationer ikke kan tilbageleveres, udgør en naturlig konsekvens af de vilkår, som er knyttet til obligationsserien. Aktier kan ikke på tilsvarende måde være udstedt med et generelt vilkår om vilkårlig tilbagekøbsret for det udstedende selskab. Samlet følger det af administrativ praksis, at såfremt de omhandlede værdipapirer ikke tilbageleveres, anses låntager af værdipapirerne/långiver af pengelånet for at have erhvervet værdipapirerne på tidspunktet for aftaleindgåelse, medmindre den manglende tilbagelevering skyldes, at de omhandlede værdipapirer er obligationer, som udtrækkes. 5. Beskatning af det løbende afkast Udbytter udbetalt under et aktielån Selskaber, hvis aktier er genstand for et aktielån, udbetaler udbytte til låntager (af aktierne), såfremt aktierne er overdraget til låntagers værdipapirdepot eller til tredjemand, hvis aktierne er overdraget til dennes værdipapirdepot. Typisk indeholder låneaftalen en bestemmelse om, at långiver (af aktierne) er berettiget til eventuelt udloddet udbytte i låneperioden, hvorfor det kan fremgå af låneaftalen, at låntager skal kompensere långiver for udbytte udloddet i låneperioden. Dette er illustreret i figur 3. For, at en betaling kan anses som et udbytte i skatteretlig henseende, er det en betingelse, at betalingen kan anses som en udlodning, og at modtageren heraf er aktionær i det udloddende selskab. Dette følger af LL 16 A, hvorefter der ved udbytter forstås alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.(37) Afgørende er således, om långiver/låntager er aktionær på tidspunktet for udlodningen.(38) I TfS LR tog Ligningsrådet stilling til den skatteretlige kvalifikation af udbytter betalt under et aktielån. Herefter skulle det kompenserende udbytte beskattes som almindelig indkomst hos långiver uanset, om låntager fortsat besad aktierne eller havde afstået disse. I det omfang låntager modtog udbytte fra selskabet, skulle dette udbyttebeskattes. Såfremt det i skatteretlig henseende forudsættes, at de udlånte aktier ikke er afstået til låntager og långivers aktionærposition således ikke er ophørt, er denne afgørelse vanskelig at forklare. Efter LL 16 A forudsætter udbyttebeskatningen tilstedeværelsen af en aktionærposition og tilsvarende gælder i forhold til SL 4 e. Der følger således heraf, at der ikke foreligger et udbytte, medmindre udbetalin- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 gerne sker til en aktionær. Det synes rimeligt at forudsætte, at en aktionær i henseende til aktieavancebeskatningsloven tillige er aktionær i henseende til LL 16 A, og eftersom der ikke foreligger en afståelse/erhvervelse efter aktieavancebeskatningsloven, synes praksis vanskelig at begrunde.(39) Konsekvensen af Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i TfS LR fremgår af TfS LR, hvor der tages stilling til, om kompenserende udbytte fra et aktielån indgår i investeringsforeningers minimumsudlodning. For investeringsforeninger, som udlåner aktier, indgår de udlånte aktier stadig i investeringsforenings aktiebeholdning, men ifølge Ligningsrådet skulle modtagne refusioner af udbytte og andet vederlag ikke indgå i minimumsudlodningen. Argumentet var, at der i minimumsudlodningen alene indgår renter, indtjente udbytter efter LL 16 A og gevinster på finansielle kontrakter efter KGL 29-33, jf. LL 16 C. Eftersom det overdragne udbytte fra låntager til långiver var skattepligtigt som almindelig indkomst, anså Ligningsrådet ikke dette beløb for at kunne omfattes af minimumsudlodningen i LL 16 C. Senere i TfS LR tog Ligningsrådet bl.a. stilling til den skatteretlige behandling af låntagers fradragsret for betaling af vederlag for udlånet samt kompenserende udbytte til långiver. Med henvisning til TfS LR, hvorefter vederlag og kompensation for udbytte kvalificeres ens hos långiver uafhængigt af, om aktierne er solgt videre af låntager eller ej, anføres det, at tilsvarende betragtninger gør sig gældende for låntager. I denne forbindelse bemærker Ligningsrådet, at aktiernes eventuelle videresalg derfor er irrelevant for låntagers mulighed for at kunne fradrage vederlag og kompensation for udbytte i den skattepligtige indkomst. I relation til den skatteretlige behandling af udbytter og kompenserende udbytter på de udlånte aktier ændrede Landsskatteretten det af Ligningsrådet afgivne svar i TfS LR i en kendelse offentliggjort i TfS LSR.(40) Ifølge Landsskatteretten afhænger den skatteretlige behandling af, hvordan låntager disponerer over de lånte aktier i låneperioden, og der tages stilling hertil i tre scenarier: 1. Låntager har videresolgt aktierne og modtager ikke udbytte, men skal kompensere långiver for udbytte. Det løbende vederlag og det beløb, der betales til långiver som kompensation for udbyttet, har en sådan direkte forbindelse til aftalen om aktielån, at udgiften skal indgå ved opgørelsen af låntagers gevinst eller tab ved salg og køb efter reglerne i SL 4 f. 2. Låntager videresælger ikke aktierne og modtager ikke udbytte og har derfor ingen gevinst konstateret, men skal stadig betale et vederlag for at låne aktierne. Udgifterne til vederlaget udgør derfor hans tab ved aftalen, og dette tab er efter SL 4 f ikke fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men alene i eventuelle andre gevinster ved tilsvarende aftaler i samme år. 3. Låntager har ikke videresolgt aktierne, men har modtaget udbytte, som han skal kompensere långiver for. Da låntager ikke er blevet ejer af aktierne i kraft af låneaftalen eller på anden måde, er han ikke skattepligtig af udbyttet, der tilkommer långiver i henhold til de indgåede aftaler. Af Landsskatterettens kendelse kan det udledes, at den skatteretlige behandling af låntagers udgift til vederlag og kompenserende udbytte afhænger af, hvordan låntager disponerer over aktierne i perioden. Heraf følger, at i det omfang låntager alene kompenserer långiver for det udbytte, som låntager selv har modtaget, skal låntager ikke beskattes af det modtagne udbytte, således at udlodning af udbyttet ingen skattemæssige konsekvenser har for låntager. Argumentet er, at låntager ikke er blevet ejer af aktierne og alene oppebærer udbytte på långivers vegne. I de tilfælde, hvor låntager skal kompensere for udbytte, som han ikke har modtaget, hvad enten aktierne er videresolgt eller ej, kvalificeres udgiften som et tab omfattet af vædemålsbestemmelsen i SL 4 f. Dette betyder, at årets tab alene kan modregnes i årets gevinster på tilsvarende aftaler.(41) I TfS SR tages bl.a. stilling til, hvordan långiver beskattes af kompenserende udbytte. Med henvisning til Landsskatterettens kendelse anfører Skatterådet, at betalinger som modtages for manglende udbytte på udlånte aktier, er skattepligtig som udbytte hos långiver, såfremt udbyttet tilkommer långiver.(42) For at det kompenserende udbytte beskattes som udbytte hos långiver må det dog være en betingelse, at der rent faktisk kompenseres for et udloddet udbytte. Er der således ikke udloddet udbytte, men skal låntager alligevel betale et vederlag, kan dette næppe kvalificeres som et udbytte, da betingelsen om, at der er foretaget en udlodning i overensstemmelse med LL 16 A ikke er opfyldt. I et sådant tilfælde er indkomsten formentlig skattepligtig efter SL 4. I Skatterådets afgørelse i TfS SR henvises til situation 3 i Landskatterettens kendelse, som vedrører det tilfælde, hvor låntager ikke har videresolgt aktierne, men har modtaget udbytte, som långiver skal kompenseres for. Der er således ikke taget stilling til beskatning af långiver i den situation, hvor låntager har solgt de lånte aktier og fortsat er forpligtet til at kompensere långiver for manglende udbytte. Betalingsstrømmen er illustreret i figur 4. Forskelligt fra det tilfælde, hvor låntager ikke sælger de lånte aktier er, at tredjemand (også) bliver ejer af aktierne, hvorfor der foreligger dobbelt ejerskab, såfremt låntagers salg af aktierne ikke bevirker, at långiver anses for at have opgivet sin aktionærposition. Konsekvensen af at långiver fortsat anses for at være aktionær kan være, at långiver fortsat udbyttebeskattes efter LL 16 A af kompenserende udbytte modtaget af låntager, uanset at låntager kompenserer långiver for udloddet udbytte uden, at låntager selv har modtaget dette. Samtidig vil tredjemand ligeledes blive udbyttebeskattet af det udloddede udbytte, som denne modtager fra det udloddende selskab, jf. LL 16 A. Dette dobbelte ejerskab kan således resultere i den uhensigtsmæssige konsekvens, at der opstår en situation, hvor der udbyttebeskattes et større beløb end der faktisk udloddes. Alternativt kan der argumenteres for, at selvom långiver ikke anses for at have afstået sine aktier ved indgåelse af aktielånet, resulterer låntagers salg i, at långiver ikke længere er aktuel aktionær af specifikke aktier men alene har retten til i fremtiden at modtage samme mængde aktier udstedt af samme selskab og med samme rettigheder som de udlånte. Dette resulterer i, at långiver ikke længere anses for aktuel aktionær og således ikke længere kan modtage udbytte efter LL 16 A, hvorfor udbyttet i stedet beskattes efter SL 4. Selvom det er uhensigtsmæssigt, at låntagers handling er afgørende for egen og långivers beskatning af kompenserende udbytte, er det formentlig korrekt, eftersom det synes vanskeligt at se, hvordan långiver fortsat kan anses for at være aktuel aktionær efter LL 16 A, når aktierne er solgt til tredjemand. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 Renter For renter på udlån af obligationer foretages ikke samme skatteretlige vurdering som ved udbytter, hvorfor det ikke kan forudsættes, at kompenserende eller syntetiske renter, som långiver modtager i perioden, anses for at være renten på de udlånte obligationer, som blot viderebetales til den oprindelige ejer. I stedet vurderes det, om betalingen i sig selv opfylder rentebegrebet og således er en betaling, som er beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld - for at stille kapital til rådighed. TfS SR vedrører et obligationslån, hvor långiver vil modtage en syntetisk rente i udlånsperioden. Denne syntetiske rente skal træde i stedet for den rente, som långiver ellers ville have modtaget fra den udlånte obligation. Der er således ikke tale om, at låntager modtager renterne fra den udlånte obligation, hvilket også fremgår af anmodningen, hvor der skrives ( ) Denne rente svarer til den rente A ellers ville modtage. I denne afgørelse anfører Skatterådet, at eftersom der er tale om udlån af en obligation, må der således være tale om, at det beløb som långiver modtager, vil kunne blive beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld. Er dette tilfældet, kan det beløb, som långiver modtager, således betegnes som en rente. Afkast ved sikkerhedsstillelse for aktielånsaftaler Det er ikke unormalt, at der ved indgåelse af aktielånsaftaler stilles sikkerhed for de overførte aktier med andre værdipapirer, hvor långiver er berettiget til at modtage indkomsten på den modtagne sikkerhedsstillelse uden nogen forpligtelse til at videregive indkomst til låntager, som ejer de værdipapirer, der er stillet til sikkerhed for aftalen. I sådanne tilfælde tilkommer udbytter eller renter på sikkerhedsstillelsen långiver i perioden. Til forskel fra afkastet på de udlånte værdipapirer tilfalder afkastet således ikke den skatteretlige ejer af værdipapiret, hvilket må have betydning for beskatningen af afkastet. I TfS SR tog Skatterådet netop stilling til den skatteretlige behandling af udbyttet på aktier, som blev stillet til sikkerhed hos långiver for udlån af (andre) aktier og anførte, at udbyttet på de til sikkerhed stillede aktier skulle beskattes hos långiver efter LL 16 A. Argumentet var, at ejendomsretten til sikkerhedsstillelsen var overgået til långiver. Afgørelsen er i modstrid med de principper, som ellers følger af praksis vedrørende aktielån, som ligeledes er en aftale om lån til eje, hvor långiver fortsat anses for ejer i skatteretlig henseende. Skatterådets oprindelige praksis er formentlig ændret ved TfS SR, som ligeledes vedrører den skatteretlige behandling af indkomst fra værdipapirer, der stilles til sikkerhed for lånte aktier. I modsætning til den tidligere sag refereret i TfS SR, tilkom indkomsten låntager. I SKATs indstilling tiltrådt af Skatterådet, er det anført, at: Det er SKATs opfattelse, at Landsskatterettens bemærkninger om låntagers manglende skattepligt af udbytte på de lånte aktier gælder tilsvarende for långivers indkomst af de værdipapirer, der er stillet til sikkerhed for de lånte aktier Det følger således af afgørelsen, at indkomst der modtages af långiver på de værdipapirer, som låntager stiller til sikkerhed i henhold til aftalen, ikke skulle anses for oprindeligt at tilkomme långiver i skatteretlig henseende, men derimod anses for at tilkomme sikkerhedsstiller.(43) Er det aftalt, at långiver er berettiget til at modtage afkastet på de sikkerhedsstillede værdipapirer, må denne indkomst være skattepligtig efter SL 4. Denne afgørelse er i overensstemmelse med de principper, som i øvrigt er anført i relation til aktielån, hvor ejendomsretten og det løbende vederlag i skatteretlig henseende fortsat anses for at tilhøre ejeren af værdipapiret. 6. Gevinst/tab ved videresalg i låneperioden Ved indgåelse af aktielån og repo'er kan den kontrahent, som har rådighed over de omhandlede værdipapirer, være berettiget til at videresælge de lånte/sikkerhedsstillede værdipapirer til tredjemand i aftaleperioden. Efter den oprindelige administrative praksis blev låntager af værdipapirer efter aktielånsaftaler anset som erhverver af de udlånte aktier ved låneaftalens indgåelse. Denne administrative praksis blev dog ændret ved TfS LR, hvorefter långiver fortsat anses som ejer af værdipapirerne således, at aftalerne kvalificeres som et lån af værdipapirer i skatteretlig henseende. Uanset at kvalifikation af aktielån efter administrativ praksis blev ændret ved TfS LR, følger det af en Ligningsrådsafgørelse offentliggjort i TfS LR, at låntagers råden/disponering over de lånte aktier anses for at kunne medføre en skattepligtig indkomst, hvor afståelse af de lånte aktier skulle behandles efter dagældende ABL 2.(44) Argumentet var, at låntager frit kunne råde over aktierne og herved også opnå en avance ved aktiepostens overdragelse til tredjemand, hvorfor låntager skulle beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Der blev således ikke taget højde for, at låntager ikke (længere) ansås for at have erhvervet de relevante aktier, men alene ansås for at have lånt dem. Denne administrative praksis blev dog ændret ved TfS LR. I afgørelsen var det i overensstemmelse med 2001-afgørelsen forespørgers opfattelse, at låntagers gevinst/tab ved aktielånshandlen skulle opgøres og beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Dette blev imidlertid afvist af Ligningsrådet, som fandt, at aktieavancebeskatningsloven forudsætter, at aktierne kan anses for skatteyderens ejendele, og da aktierne fortsat anses for ejet af långiver, kan de i relation til låntager ikke være omfattet af aktieavancebeskatningsloven.(45) Landsskatteretten har i TfS LSR stadfæstet Ligningsrådets bindende forhåndsbesked i relation til den skatteretlige behandling af låntagers gevinst/tab ved salg og køb af de lånte aktier og anså det for ubestridt, at låntagers gevinst/tab skal opgøres med udgangspunkt i differencen mellem afståelsessummen ved salget af aktierne og købesummen ved genkøbet af aktierne (inden tilbageleveringen).(46 )Fortjenesten/tabet omfattes ikke af aktieavancebeskatningslovens regler, eftersom gevinsten/tabet ikke knytter sig til låntagers besiddelse af aktierne, men til den periode, hvor låntager ikke ejer aktierne. Landsskatteretten bemærker korrekt, at det må være en forudsætning for anvendelse af aktieavancebeskatningsloven, at fortjeneste eller tab dels konstateres ved afståelse og dels knytter sig til den periode, hvor skatteyderen har været ejer af aktierne. Af samme årsag kan gevinster og tab ikke omfattes af SL 5a, da der netop ikke er tale om salg af den skattepligtiges ejendele. Derimod finder retten, at gevinster og tab ved sådanne aktielånsordninger må anses for omfattet af SL 4 f. Når gevinster og tab beskattes efter SL 4 f, indebærer det, at en eventuel nettogevinst er skattepligtig for låntager, hvorimod tab ikke vil kunne fradrages og ikke vil kunne fremføres til modregning i senere indkomstår.(47) Den løbende præmie og kurtage har en sådan direkte forbindelse til aftalen om aktielån, at udgiften skal indgå ved opgørelsen af låntagers gevinst eller tab ved salg og køb af aktierne efter bestemmelsen i SL 4 f.(48) Når låntager anses for skattepligtig af en indkomst, som opgøres som forskellen mellem afståelsesprisen og genanskaffelsesprisen, må det betyde, at der ved denne opgørelse lægges vægt på sammenhængen mellem de to transaktioner. Dette skyldes, at der normalt ikke konstateres en skattepligtig indkomst, såfremt en skatteyder sælger et aktiv og senere køber et tilsvarende aktiv til en lavere pris end den første blev solgt til. På baggrund af den indgåede aktielånsaftale er det dog på forhånd givet, at låntager skal genkøbe de solgte aktier for at gennemføre sin aftale med långiver. Såfremt långiver i stedet selv tilbagekøber aktierne mod kompensation af långiver, anses aktierne for afstået Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 5

6 på udlånstidspunktet således, at låntager avancebeskattes når aktierne afhændes til tredjemand. 7. Opsamlende bemærkninger Der har flere gange været taget stilling til den skatteretlige kvalifikation og behandling af repo'er og aktielån i administrativ praksis. De to typer af aftaler minder på mange områder om hinanden, hvorfor der krydsrefereres mellem afgørelser om repo'er og aktielån. Det følger af administrativ praksis, at hverken ved indgåelse af repo'er eller ved aktielån anses de oprindelige ejere af værdipapirerne for at have afstået disse i skattemæssig henseende. Såfremt de relevante værdipapirer (videre)sælges i låneperioden med efterfølgende tilbagekøb inden aftalen skal indfries, opnås der således gevinst/tab ved salg og efterfølgende tilbagekøb. Sådanne gevinster/tab skal beskattes efter SL 4 f, eftersom der ikke foreligger avancebeskatning, idet fortjenesten/tabet ikke konstateres ved afståelse og ikke knytter sig til den periode, skatteyder er ejer af værdipapirerne. Uanset ligheden mellem aftalerne er en fundamental forskel, at repo'er anses for pengelån med sikkerhed i de omfattede værdipapirer, hvorimod aktielån anses for at være udlån af aktier. Konsekvensen af at repo'er anses for pengelån med sikkerhed i de omfattede værdipapirer er, at pengelånet omfattes af kursgevinstlovens regler, hvorfor den skatteretlige behandling af vederlaget mellem parterne afhænger af, om dette vederlag kan kvalificeres som en rente eller kursgevinst/tab. Konsekvensen af at aktielån anses for udlån af aktier er, at vederlag for selve udlånet af aktierne hverken omfattes af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, men derimod beskattes efter SL 4. Såfremt låntager (af aktierne) skal kompensere långiver for udbytte udloddet i udlånsperioden afhænger den skatteretlige behandling af, om låntager har (videre)solgt aktierne til tredjemand eller ej. Er aktierne ikke solgt til tredjemand anses långiver for at være aktuel aktionær og udbyttebeskattes således efter LL 16 A uden, at udlodningen har skattemæssige konsekvenser for låntager. Er aktierne derimod solgt til tredjemand, kan långiver formentlig ikke anses som aktuel aktionær, hvorfor det kompenserende udbytte beskattes efter SL 4, mens låntager alene har fradrag for det kompenserende udbytte efter væddemålsbestemmelsen i SL 4 f. Afkastet på repo'er og aktielån har været underlagt en forskellig behandling efter administrativ praksis. Dette skyldes både, at aftalerne ikke altid har været underlagt samme kvalifikation som i dag, men ligeledes, at den skatteretlige kvalifikation - som lån - ikke blev lagt til grund ved behandlingen af afkastet. Selvom afkastet nu synes at være beskattet i overensstemmelse med kvalifikationen af aftalerne efter administrativ praksis, synes der fortsat at være uhensigtsmæssigheder forbundet med muligheden for dobbelt ejerskab af samme værdipapirer. Domstolen har endnu ikke taget stilling til den skatteretlige kvalifikation og behandling af repo'er og aktielån, men under antagelse af samme kvalifikation vil den samme skatteretlige behandling formentlig opnås. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 6

7 (1) Se også Katja Joo Dyppel i TfS hvor kvalifikationsspørgsmålet behandles i lyset af KGL 29. (2) Repo'er handles på OTC markedet og er ofte indgået efter internationale standard rammeaftaler såsom den udarbejdet af International Capital Market Association (ICMA), den såkaldte Global Master Repurchase Agreement (GMRA). Mere generelt om repo'er se bl.a. Michael J. Fleming og Kenneth D. Garbade: Current Issues in Economics and Finance, 2003/6, pp. 1-2, Bo V. McCormick: Finans/Invest, 99/1, p , David J. Shakow: 43 Tax L. Rev. 1, 1987, p. 33 samt Andreas Tamasaukas: Erhvervsjuridisk tidsskrift, 2010/4, p. 357 et seq. (3) En REPO er i grunden indgåelse af to særskilte dispositioner (salg og efterfølgende genkøb), som samlet duplikerer afkastprofilen på et andet juridisk instrument (et lån) og kan således anses som et syntetisk lån, jf., Tim Edgar: The Income Tax Treatment of Financial Instruments: Theory and Practice, 2000, p. 68 samt David M. Hasen: 57 Tax L. Rev. 397, 2004, p. 466 et seq. I overensstemmelse hermed har Finanstilsynet i en vejledning til pengeinstitutterne af 22/ givet udtryk for, at repo-aftaler, som udgangspunkt skal behandles som lån mod sikkerhed i regnskabsmæssig henseende. (4) Se også Andreas Tamasaukas: Erhvervsjuridisk tidsskrift, 2010/4, p (5) Jf. Michael J. Fleming og Kenneth D. Garbade: Current Issues in Economics and Finance, 2003/6, pp. 1-2 og 5-6 samt David J. Shakow: 43 Tax L. Rev. 1, 1987, p. 33. (6) Jf. David J. Shakow: 43 Tax L. Rev. 1, 1987, p. 33. (7) Om værdiansættelse af repo'er se bl.a. Bo V. McCormick: Finans/Invest, 99/1, p (8) Aktielån er ofte indgået efter standard rammeaftaler såsom den, der er udarbejdet af Internatonal Securities Lending Association (ISLA), den såkaldte Global Master Securities Lending Agreement (GMSLA) eller på grundlag af Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier. (9) Mere generelt om aktielån se bl.a. Niels Neergaard og Helle Søby Thygesen: RR 1999/8, p. 35 et seq., Martin Poulsen: NTS og samme i NTS samt Andreas Tamasaukas: Erhvervsjuridisk tidsskrift, 2010/4, p Om aktielån i relation til short selling-forbuddet og misbrug af intern viden se bl.a. Henrik Kure: RR 2010/10, p. 8 et seq og samme i UfS 20010B.413 samt Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauff: UfR 2010B.389. (10) Se Andreas Tamasaukas: Erhvervslivets lånoptagelse, 2006, p. 40 et seq. (11) Ved lov nr af 10/ om finansiel stabilitet, blev der i Værdipapirhandelsloven 39 indført hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om forbud mod short selling af aktier. Allerede samme dag, som forslaget blev vedtaget, udstedte Finanstilsynet bekendtgørelse nr af 10/ om forbud mod short selling af danske bankaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. For mere herom se Henrik Kure: UfR og samme i RR 2010/10, p. 88 et seq. (12) Jf. TfS LSR og TfS LR. (13) Se ligeledes Henrik Dam et al.: Skatteretten Speciel del, 2008, p. 359; Katja Joo Dyppel i TfS og Beskatning af finansielle kontrakter, 2012, p. 135 et seq. samt Gitte Skouby et al.: Kursgevinstloven - en lov kommentar, 2000, p. 170, hvor denne praksis kritiseres. Se ligeledes Ove Lykke Zeimer: SU hvor det anføres, at der ikke er noget mærkeligt ved denne kvalifikation, eftersom aftalen reelt blot er et udtryk for et lån. (14) Jf. TfS SR; TfS SR; TfS LR; TfS SR; TfS SR; TfS LSR; TfS LR og TfS LR. Om denne praksisændring se Jane Bolander: SR-Skat 2011, p. 281 et seq. (15) Dette gør sig blandt andet gældende for Morgan Stanley & Co. International Limited - Overseas Securities Lenders Agreement (OSLA) og International Securities Lenders Association (ISLA), jf. bl.a. TfS LR. (16) Reglerne om udlån af værdipapirer (eks. obligationer) skal skatteretligt sidestilles med praksis om udlån af aktier, jf. TfS SR og TfS LR. (17) I TfS LR er det tillagt afgørende vægt, at de omfattede aktier er børsnoterede sådan, at der er sikret en vis mængde og handelsaktivitet med de pågældende aktier. Det er dermed ikke afgørende, hvor aktierne er noteret, når blot betingelsen om, at der er sikret en vis mænge og handelsaktivitet med de pågældende aktier, er opfyldt, jf. TfS LR. (18) Jf. TfS SR, hvor administrativ praksis blev ændret. Før denne afgørelse var det en betingelse, at løbetiden ikke oversteg 6 måneder. (19) Jf. TfS SR. Om denne praksis se Jane Bolander: SR-Skat 2011, p. 281 et seq., Jakob Bundgaard: Skatteret & civilret, 2006, p. 943 et seq., Bent Ramskov: Intern selskabsomstrukturering, 2001, p. 145 et seq. og Henrik Peytz: Aktieavancebeskatningsloven med kommentarer, 2008, p. 522 et seq. (20) Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor de urealiserede gevinster og tab på værdipapiret lagerbeskattes. (21) Se også Jakob Bundgaard: Skatteret & civilret, 2006, p. 944, Bent Ramskov: Intern selskabsomstrukturering, 2001, p. 145 et seq. og Andreas Tamasaukas: Erhvervslivets lånoptagelse, 2006, p. 40. (22) Se bl.a. Jakob Bundgaard: Skatteret & civilret, 2006, p og Nikolaj Vinther: Civilrettens styring af skatteretten, 2005, p (23) Jf. TfS LSR og TfS LR. (24) Denne retstilstand forudsættes blandt andet i Skattelovrådets betænkning nr. 1050/1985, p. 42 et seq., hvorefter alle værdiændringer på fordringer og gæld [vil]have karakter af finansielle afkast, hvor det afkast, der bliver tilbage når renterne mv. er udskilt, ( ) kan kaldes kursgevinster og - tab. Dette resultat fremkommer tillige i administrativ praksis, hvorefter afkastet på fordringer er blevet opdelt og kvalificeret som henholdsvis renter og kursgevinster, jf. TfS LR; TfS LR; TfS LR; TfS LR; TfS LR; TfS LR og TfS SR. Se også Jan Børjesson et al.: Kursgevinstloven, 2004, p. 56, Ann Hatting: TfS og Gitte Skouby et al.: Kursgevinstloven - en lovkommentar, 2000, p. 32. (25) Jf. herom Aage Michelsen i NTS 1999, p. 99. Forfatteren benytter problemstillingen til at illustrere behovet for, at man i videre omfang end hidtil analyserer og vurderer, om ændringer på henholdsvis selskabsrettens og skatterettens område gør det nødvendigt at foretage korresponderende ændringer på et andet retsområde. (26) Jf. bemærkningerne til lov nr. 457 af 9/ (L 60) og Jan Pedersen et al.: Skatteretten 1, 2009, p (27) Jf. punkt 4 i cirk. nr. 134 af 29/ citeret i bemærkningerne til lov nr. 439 af 10/ (L 194). (28) Denne retstilstand forudsættes blandt andet i Skattelovrådets betænkning nr. 1050/1985, p. 42 et seq., hvorefter alle værdiændringer på fordringer og gæld [vil]have karakter af finansielle afkast, hvor det afkast, der bliver tilbage når renterne mv. er udskilt, ( ) kan kaldes kursgevinster og - tab. Dette resultat fremkommer tillige i administrativ praksis, hvorefter afkastet på fordringer er blevet opdelt og kvalificeret som henholdsvis renter og kursgevinster, jf. TfS LR; TfS LR; TfS LR; TfS LR; TfS LR; TfS LR og TfS SR. Se også Jan Børjesson et al.: Kursgevinstloven, 2004, p. 56, Ann Hatting: TfS og Gitte Skouby et al.: Kursgevinstloven - en lovkommentar, 2000, p. 32. (29) Kursgevinstloven regulerer ligeledes gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet af lovens kapitel 6. (30) Jf. punkt 4 i cirk. nr. 134 af 29/ citeret i bemærkningerne til lov nr. 439 af 10/ (L 194). (31) Fordringer, der indeholder et alternativ til kontant betaling, er formentlig alene omfattet af kursgevinstloven, såfremt kreditor har valgfrihed med hensyn til betalingen, jf. Gitte Skouby et al.: Kursgevinstloven - en lovkommentar, 2000, p. 37. (32) Om denne afgrænsning i relation til mandatory convertibles, se Jakob Bundgaard: Festskrift til Jan Pedersen, 2011, p. 43 et seq. (33) Jf. bemærkningerne til lov nr. 457 af 9/ (L 60) og Jan Pedersen et al.: Skatteretten 1, 2009, p (34) I denne opgørelse indgår ligeledes kompenserende udbytte samt låntagers gevinst eller tab ved salg og køb efter reglerne i SL 4 f, som anført i afsnit 5 og 6. Generelt om nettoopgørelsen efter SL 4 f se Katja Joo Dyppel: Beskatning af finansielle kontrakter, 2012, p (35) Se også Neergaard og Thygesen: RR 1999/8, p. 35 et seq. (36) I SKAT's bemærkning henvises i denne forbindelse til, at man ikke kan lægge TfS SR til grund ved besvarelse af spørgsmålet. I TfS SR bekræfter Skatterådet, at en værdipapirlåneordning kan godkendes på lige fod med en aktieudlånsordning. (37) Om aktionærbegrebet se bl.a. Jakob Bundgaard: SpO, 2006, p. 17 et seq. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 7

8 (38) Se også TfS LSR og TfS SR. (39) Se tillige Jakob Bundgaard: SpO, 2006, p. 17 et seq., hvor afgørelsen kritiseres. Forfatteren anfører i denne forbindelse, at uanset hvilket hjemmelsgrundlag, der påberåbes til støtte for dette resultat, synes der at være hjemmelsmæssige problemer forbundet med udfaldet. (40) Herefter må Ligningsrådets tidligere praksis (bl.a. TfS LR og TfS LR) anses for tilsidesat. (41) I denne opgørelse indgår ligeledes udgifter til vederlag samt låntagers gevinst eller tab ved salg og køb efter reglerne i SL 4 f, som anført i afsnit 3 og 6. Generelt om nettoopgørelsen efter SL 4 f se Katja Joo Dyppel: Beskatning af finansielle kontrakter, 2012, p (42) Herefter må praksis efter TfS LR være ændret således, at kompenserende udbytte indgår som en del af minimumsudlodningen, når det beskattes som udbytte efter LL 16A. I overensstemmelse med sin egen praksis anlægger Skatterådet samme argumentation i vurderingen af, hvilken dobbeltbeskatningsoverenskomst, som finder anvendelse, såfremt det udbetalende selskab, långiver og låntager er hjemmehørende i tre forskellige lande, jf. TfS SR. Herefter er det således den dobbeltbeskatningsoverenskomst, som er indgået mellem det land, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende og det land, hvor långiver er hjemmehørende, som finder anvendelse. Dette skyldes, at Skatterådet i skatteretlig henseende anser långiver for at være den retsmæssige ejer af aktierne, uanset om aktierne er udlånt til en tredjepart hjemmehørende i en tredjestat. (43) Se også TfS SR. (44) Om den tidligere praksis og de vanskeligheder som opgørelse af avancer og tab bl.a. gav anledning til se Bent Ramskov: Intern selskabsomstrukturering, 2001, p. 146 et seq. (45) Se også Jakob Bundgaard: Skatteret & civilret, 2006, p. 944, hvor forfatteren anfører: På dette område synes praksis således nu logisk konsistent, og formentlig erhvervspolitisk begrundet. Det synes dog ud fra en teoretisk synsvinkel tvivlsomt at anerkende, at en de facto opgivelse af en aktionærposition ikke behandles som sådan. Det afgørende synspunkt bag praksis har tilsyneladende været, at der er tale om lån til eje. (46) Landsskatteretten tager stilling til den skatteretlige behandling af gevinsten/tabet, som låntager opnår ved videresalg af de lånte aktier samt beskatningen af udbyttet på de lånte aktier. I den påklagede afgørelse fra Ligningsrådet anses aftalen som et lån. Selve kvalifikationsspørgsmålet er ikke påklaget til Landsskatteretten, hvorfor denne opfattelse er lagt til grund ved besvarelsen. (47) Jf. TfS SR. (48) Jf. TfS SR hvor det anføres, at det er Skatteministeriets opfattelse, at kurtage i lighed med den betalte præmie, jf. TfS LSR, har en sådan direkte forbindelse til aftalen om aktielån, at opgørelse skal indgå ved opgørelsen af spørgers gevinst eller tab ved salg og køb af aktierne efter reglerne i SL 4 f. I denne opgørelse indgår ligeledes udgifter til vederlag og kompenserende udbytte, som anført i afsnit 3 og 5. Generelt om nettoopgørelsen efter SL 4 f se Katja Joo Dyppel: Beskatning af finansielle kontrakter, 2012, p Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 8

Svar på early warning i forbindelse med aktielån

Svar på early warning i forbindelse med aktielån Notat 23. september 2015 J.nr.15-2051530 Selskab, Aktionær og Erhverv PTT, MJR Svar på early warning i forbindelse med aktielån Sag Skatteministeriet har den 7. juli 2015 modtaget en early warning fra

Læs mere

BØRSMÆGLERFORENINGEN FINANSRÅDET KØBENHAVNS FONDSBØRS

BØRSMÆGLERFORENINGEN FINANSRÅDET KØBENHAVNS FONDSBØRS Til direktionen ledelsen i medlemsvirksomhederne Ny dansk aktielåneordning Vedlagt fremsendes Standardvilkår for lån for aktier (herefter Standardvilkårene) udarbejdet af Finansrådet og Børsmæglerforeningen

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling Regina M. Andersen, partner 1 Introduktion til emnerne Aktielån og flagning Shortselling Flagningsreglerne i VHL 29 Reglerne

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier Finansrådets og s standardvilkår for lån af aktier 21. januar 2002 hst Pkt. 1,0. Standardvilkår Pkt. 1,1. Nærværende standardvilkår (herefter Vilkårene) skal gælde for aktielån mellem parterne i det omfang,

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Næringsvirksomhed med fast ejendom - etablering af næring - smitte - SKM2012.432.BR. Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V.

Næringsvirksomhed med fast ejendom - etablering af næring - smitte - SKM2012.432.BR. Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Næringsvirksomhed med fast ejendom - etablering af næring - smitte - SKM2012.432.BR. Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Københavns Byret fandt ved en dom af 30/4 2012, at et selskab havde

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR - 1 Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/6 2013, ref. i SKM2013.549.ØLR,

Læs mere

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark Tillæg til prospekt den 13 juli 2015 for benævnt Fonden ) Danmark LGIM - Legal & General SICAV (herefter Dansk repræsentant Nordea Bank Danmark A/S Issuer Services, Securities Services Hermes Hus, Helgeshøj

Læs mere

Skatteregler for investeringsområdet

Skatteregler for investeringsområdet Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014 Sag 85/2012 (1. afdeling) Takeda A/S (tidligere Nycomed A/S og før det Nycomed Holding ApS) og Takeda Pharma A/S (tidligere Nycomed Danmark ApS) (advokat

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 1 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 Købet af ejerlejligheden Det bør fastslås, at periodiseringen af ejerlejlighedskøbet skal ske i 2004, hvor aftale om køb indgås.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Konventionelle konvertible instrumenter (II)

Konventionelle konvertible instrumenter (II) Konventionelle konvertible instrumenter (II) Af Jakob Bundgaard, Ph.D., CORIT Advisory P/S, adjungeret professor, Aarhus Universitet Indhold Del I (bragt i SR-Skat 4-2012) 1. Indledning 2. Finansiel og

Læs mere

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Beneficial Owner Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Marts 2010 Problemstillingen Fritagelse for kildeskat på udbytte forudsætter bl.a.: beskatning skal frafaldes eller

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

Guide til årsopgørelsen 2012

Guide til årsopgørelsen 2012 Guide til årsopgørelsen 2012 Sådan indberetter du din skat, når du ejer investeringsbeviser Indholdsfortegnelse Guide til skatteopgørelsen for 2012... side 3 Har du solgt beviser i 2012?... side 4 Brug

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Skattenyheder fra Danmark

Skattenyheder fra Danmark Skattenyheder fra Danmark Dansk-svensk skattenetværk Seminar den 18. 19. august 2010 Peter Koerver Schmidt, Cand.merc.(jur.) Ph.d.-stipendiat, CBS Tax manager, Deloitte Overblik Folketingsåret 2009/2010

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af aktier ved overdragelse mellem nærtstående - objektiv eller subjektiv værdiansættelse Højesterets dom af 29/4 2015, jf. tidligere SKM2013.726.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Overskudsafhængige lån Om udformning, økonomiske rationaler og den mangelfulde skatteretlige regulering

Overskudsafhængige lån Om udformning, økonomiske rationaler og den mangelfulde skatteretlige regulering 2298 Artikler 480 Overskudsafhængige lån Om udformning, økonomiske rationaler og den mangelfulde skatteretlige regulering Af lektor, Ph.d. og partner Jakob Bundgaard og Ph.d.-stipendiat Katja Joo Dyppel,

Læs mere

ishares V Public Limited Company

ishares V Public Limited Company ishares V Public Limited Company (Et investeringsinstitut med variabel kapital, der er stiftet med begrænset hæftelse og med adskilt ansvar mellem sine afdelinger i henhold til irsk lov med registreringsnummer

Læs mere

Skattemæssig kvalifikation og behandling af REPO og aktielån

Skattemæssig kvalifikation og behandling af REPO og aktielån COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2013 Skattemæssig kvalifikation og behandling af REPO og aktielån - herunder prissætning ( Pricing and Tax Qualification of REPOs and Stock Lending ) Kandidatafhandling Cand.merc.jur

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

Artikler. Vedtægtsændringer allokeret udbytte. Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax

Artikler. Vedtægtsændringer allokeret udbytte. Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax 1762 Artikler 358 Vedtægtsændringer allokeret udbytte Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax Artiklen behandler muligheden for uden skattemæssige

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2014 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Indhold Til selskabernes aktionærer 3 Selvangivelsen 2014 3 UIE United International

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER 2012 CORIT

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER 2012 CORIT FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER AGENDA Hybride finansieringsinstrumenter, hvad og hvorfor? Fordringer, gæld og renter Beskatning Kvalifikation Aktier og udbytter Beskatning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Personskadeerstatning - beskatning af erstatning for tabt erhvervsevne udmålt efter engelske regler som beskattet indkomst SKM2013.464.SR og SKM2013.465.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009.

Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009. NYT Nr. 9 årgang 6 SEPTEMBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering LOVGIVNING MV. Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009. SKATs vejledning om værdiansættelse

Læs mere

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området.

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området. Beskatning af bestyrelseshonorarer - SKM2012.437.LSR Af advokat (H) cand.merc Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse ref. i SKM2012.437.LSR, at en konsulents bestyrelseshonorarer

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

F U S I O N S P L A N

F U S I O N S P L A N F U S I O N S P L A N For Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Sektorallokering Danmark (under navneændring til Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Danske Aktier) CVR-nr. 18226243

Læs mere

Selskabsmeddelelse nr. 24/2010

Selskabsmeddelelse nr. 24/2010 Herlev d. 15. september 2010 Selskabsmeddelelse nr. 24/2010 Udstedelse af nye aktier Greentech Energy Systems A/S CVR nr. 36 69 69 15 ( Selskabet ) har med bestyrelsesbeslutning af 15. september 2010 besluttet

Læs mere

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde NYT Nr. 10 årgang 6 OKTOBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering I denne måneds nyhedsbrev omtaler vi følgende: Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering NYT Nr. 8 årgang 7 AUGUST 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering Værdiansættelse unoterede

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2006 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Til selskabernes aktionærer Videresendelse Hvis nærværende skrivelse er

Læs mere

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber Hovedopgave HD (R) Regnskabsvæsen og økonomistyring Den 16. maj 2011 Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber Opgaveløser: Vejleder: Pernille Pless Kaspar

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere