Beskatning af aktielån og repo'er

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskatning af aktielån og repo'er"

Transkript

1 Beskatning af aktielån og repo'er Af Katja Joo Dyppel, Ph.d., adjunkt CBS og senior associate CORIT Advisory 1. Introduktion I denne artikel analyseres udviklingen i administrativ praksis i relation til den skatteretlige behandling af aktielån og repurchase agreements (repo'er), med primær vægt på den skatteretlige behandling af afkastet.(1) Efter en klassisk repo sælger én kontrahent sine værdipapirer til en medkontrahent mod kontanter, med aftale om at generhverve lignende værdipapirer på et senere forud fastsat tidspunkt.(2) Kontrakten minder om et lån med håndpant i de solgte (og genkøbte) værdipapirer, hvor den oprindelige ejer af værdipapirerne får rådighed over likviditet, mens medkontrahenten får rådighed over værdipapirerne.(3 )Den kontrahent, som oprindeligt ejer de omhandlede værdipapirer, kan derfor også anses som låntager, hvorimod den kontrahent, som køber og tilbagesælger de omhandlede værdipapirer, kan anses som långiver. En repo adskiller sig fra et typisk lån ved, at aftalen indeholder et reelt salg og efterfølgende tilbagekøb, hvorfor ejendomsretten til de omhandlede værdipapirer overgår fra låntager til långiver i repo'ens løbetid.(4) Betalingsstrømmen er illustreret i figur 1 og består af et vederlag, som udgør afståelsessummen ved salg og et vederlag, som udgør genkøbsprisen af de generhvervede værdipapirer, hvor denne pris aftales allerede på det tidspunkt, hvor værdipapirerne sælges. Långivers kompensation for at stille likviditet til rådighed udgør sædvanligvis en øget generhvervelsespris, som i sådanne tilfælde både indeholder tilbagekøb af de lånte værdipapirer og et vederlag svarende til renten for at stille kapital til rådighed også kaldet reporenten.(5) Långivers kompensation for at stille likviditet til rådighed kan ligeledes udgøres af afkastet på de underliggende værdipapirer i låneperioden, hvilket stemmer overens med, at långiver, som den nye ejer af værdipapirerne, ligeledes er berettiget til periodens afkast.(6) Parterne kan dog have indgået aftale om, at låntager (fortsat) er berettiget til periodens afkast, hvorfor långiver i en sådan situation kompenserer låntager herfor. En repo er et finansielt instrument, der oftest anvendes til at skabe kortsigtet finansiering ved at tillade en konvertering af værdipapirer til kontanter. Eftersom långiver kan sælge de omhandlede værdipapirer på markedet, såfremt låntager ikke kan tilbagekøbe værdipapirerne (indfri lånet), er kreditrisikoen ved en sådan aftale mindre end ved traditionelle lån, hvorfor reporenten er lavere end markedsrenten og således udgør en billigere finansieringsmulighed.(7) Til forskel fra repo'er er aktielån en aftale om udlån af værdipapirer mod vederlag (som ikke modsvarer en potentiel afståelsessum på udlåningstidspunktet) og med tilbagelevering af tilsvarende aktier på tidspunktet for aftalens udløb.(8) Betalingsstrømmen er illustreret i figur 2. Aktielån er aftaler om lån til eje på samme måde, som når andre genusvarer udlånes, hvorfor låntager (af aktierne) registreres som ejer i værdipapircentralen og ejendomsretten i forbindelse med lånet således overgår fra långiver til låntager.(9) Aftalen indebærer således, at långiver overdrager et antal aktier til låntager, som samtidig underlægges en obligationsretlig forpligtelse til på et senere tidspunkt at levere et tilsvarende antal aktier fra samme udsteder med samme rettigheder tilbage.(10) Overdragelsen af ejendomsretten (lån til eje) indebærer, at låntager (af aktierne) kan være berettiget til at stemme på generalforsamlingen, modtage udbytte samt videresælge og genkøbe de lånte aktier. Det er dog ikke usædvanligt, at der er indgået aftale om, at långiver fortsat er berettiget til at modtage det udbytte, som udloddes i låneperioden, hvorfor låntager skal kompensere långiver for udloddet udbytte, eftersom aktierne er overført til låntagers værdipapirdepot. Aktielån kan bl.a. anvendes i forbindelse med aktieemissioner og til afvikling af aktiehandler, såfremt den sædvanlige afviklingstid er lang. Repo'er og aktielån adskiller sig ved, at en repo er en aftale om salg og genkøb, som kan anses, som et pengelån med sikkerhed i de underliggende værdipapirer, hvorimod et aktielån er et lån af værdipapirer. For begge typer af aftaler gælder, at aftalerne oftest omhandler værdipapirer, som handles på et reguleret marked, hvorfor den kontrahent, som har rådigheden over de omhandlede værdipapirer i aftaleperioden kan videresælge dem til tredjemand således, at de kan anvendes til at spekulere i forventningen til den fremtidige kursudvikling.(11) Muligheden for at kunne videresælge de relevante værdipapirer skyldes netop, at værdipapirerne er en genusvare, hvorfor der ikke er krav om, at det er præcis de samme værdipapirer, som tilbageleveres men blot, at det er samme antal værdipapirer fra samme udsteder med samme rettigheder. De skatteretlige udfordringer i relation til repo'er og aktielån vedrører både kvalifikationsspørgsmålet og den skatteretlige behandling af de underliggende værdipapirers løbende afkast samt de betalinger, som ifølge aftalerne udløses mellem parterne. Beskatningen af de relevante betalingsstrømme udgør i særdeleshed en skatteretlig udfordring i de tilfælde, hvor de overdragne/udlånte værdipapirer (videre)sælges til tredjemand i låneperioden. 2. Den skatteretlige kvalifikation Det følger af administrativ praksis, at en repo i skatteretlig henseende kvalificeres som et pengelån med sikkerhed i de omfattede værdipapirer.(12) I denne vurdering lægges vægt på, om det ud fra en samlet vurdering af formålet med den indgåede repo kan lægges til grund, at der reelt foreligger et låneforhold. Det afgørende synes at være, aftalens formål, den indbyrdes sammenhæng mellem instrumenterne, tilbagelevering af de overdragne værdipapirer, kursrisikoen forbundet med in- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 strumentet og endelig, om der handles identiske poster af obligationer.(13) Derimod følger det af administrativ praksis, at aktielån anses for at være lån af de omhandlede aktier i skatteretlig henseende.(14) I vurderingen heraf lægges vægt på, om aftalevilkårene i det væsentlige opfylder samme betingelser som Finansrådets standardvilkår.(15) Herefter anses de afgørende betingelser for at være, at aftalerne omhandler børsnoterede værdipapirer,(16) der omsættes på en anerkendt børs,(17) at udlånet kan opsiges på anfordring,(18) at udlånte værdipapirer eller værdipapirer af samme art skal tilbageleveres og endelig, at aktierne er overført uden vederlag eller andet vederlag end købesummen for aktierne. Ifølge Skatterådet er det dog uden betydning for kvalifikationen af låneaftalen, om der optræder en eller flere aktører i udlånet, dvs. at det ikke er afgørende, om der mellem udlåner og den endelige låntager er én eller flere banker el.lign., som viderelåner aktien.(19) Selvom aktielån og repo'er adskiller sig fra hinanden følger det af administrativ praksis, at ingen af de oprindelige ejere af værdipapirer anses for at have afstået disse i skattemæssig henseende. Den afgørende forskel er, at der under repo'er foreligger to betalinger, som anses for at udgøre et pengelån og tilbagebetalingen heraf, hvor der under aktielån alene foreligger én enkelt betaling mellem aftaleparterne, som anses for vederlag for lån af aktier. For repo'er udgør vederlaget betalinger, der svarer til en afståelsessum og en (øget) generhvervelsespris, hvorimod vederlaget under et aktielån ikke modsvarer en potentiel afståelsessum. Ved kvalifikationen af aktielån som af værdipapirer og ikke afståelse lægges vægt på, at aktierne er overført uden vederlag, som svarer til en købesum af aktierne. Det er ikke klart, hvorfor der ved vurderingen af, om aktierne anses for afstået, lægges vægt på, at aktierne er overført uden vederlag, som svarer til en købesum af aktierne. Dette skyldes, at såfremt aktierne overføres mod et vederlag svarende til en afståelsessum vil tilbageleveringen af aktierne ligeledes være forbundet med en betaling mellem parterne svarende til en genkøbspris el.lign. I et sådant tilfælde bør aktierne ikke anses som afstået, men derimod som et pengelån med sikkerhed i de udlånte aktier, på samme vis som under repo'er, hvor vederlaget netop udgør en købesum og en genkøbspris for de erhvervede værdipapirer. For begge kontrakttyper gælder, at i de tilfælde, hvor de omhandlede værdipapirer videresælges i låneperioden, opstår der en situation, hvor både den oprindelige ejer og tredjemand i skatteretlig henseende ejer det samme værdipapir på samme tid. Den skatteretlige kvalifikationen af aftalerne som pengelån og lån af aktier initierer bl.a. spørgsmålet om den skatteretlige behandling af betalingsstrømmen mellem parterne (dvs. vederlaget for udlånet) samt periodens afkast på de omhandlede værdipapirer, herunder gevinst og tab ved videresalg af værdipapiret i låneperioden. 3. Beskatning af vederlag i forbindelse med indgåelse og ophør af aftalen Generelt er de almindelige skatteregler for beskatning af aktieavancer og kursgevinster og tab på fordringer og gæld baseret på, at der foreligger en overdragelse eller afvikling.(20) Efter administrativ praksis anses obligationer og aktier, som overføres ved indgåelse af repo'er og aktielån, ikke for afstået i skatteretlig henseende, hvilket medfører, at aftaleindgåelsen ikke resulterer i afståelsesbeskatning. Synspunktet om, at de relevante værdipapirer ikke anses for afstået skyldes formentlig, at obligationer og aktier kan være af så generisk karakter (ligesom penge), at parterne er indifferente overfor, hvilke obligationer/aktier som tilbageleveres, når blot de er af væsentlig samme beskaffenhed.(21) Når aftaleindgåelsen ikke sidestilles med en afståelse af det relevante værdipapir, beskattes ejeren af værdipapiret således ikke af avance/gevinst på det sikkerhedsstillede/udlånte værdipapir, selvom denne indrømmes et vederlag ved overførelsen af værdipapiret. Repo I TfS LSR tog Landsskatteretten stilling til den skattemæssige behandling af afkastet og vederlaget ved en repo. Retten fandt, at de pågældende repo'er skattemæssigt skulle behandles i overensstemmelse med den regnskabsmæssige behandling, som foreskrevet af Finanstilsynet. Ud fra de i sagen fremførte bemærkninger må Landsskatterettens henvisning være til den af Finanstilsynet udstedte vejledning vedrørende pengeinstitutters mv. regnskaber for første halvår Af denne vejledning fremgår, at det modtagne beløb for overdragelsen af værdipapirerne anses som gæld hos låntager (overdrager) og en fordring hos långiver (erhverver). Endvidere skal udgifter forbundet med aftalen (foruden eventuelle transaktionsomkostninger) bogføres som renteudgifter for låntager og tilsvarende som renteindtægter for långiver. Landskatteretten anfører alene, at aftalen skal behandles i overensstemmelse med den regnskabsmæssige behandling som foreskrevet af Finans-tilsynet, men tager ikke særskilt stilling til, hvorvidt de udgifter, som efter Finanstilsynets foreskrevne regnskabsretlige behandling anses som renter, ligeledes skal anses som renter i skatteretlig henseende. Landsskatterettens udtalelse er næppe et udtryk for, at den skatteretlige kvalifikation af renter i denne sammenhæng skal følge den regnskabsmæssige, men nærmere en henvisning til kvalifikationen af aftalen og den generelle behandling heraf. Dette skal ses i lyset af, at der i skatteretlig henseende opereres med et selvstændigt rentebegreb, hvor intet indikerer, at der i relation til repo'er skal afviges herfra.(22) Landsskatterettens kvalifikation af betalingsstrømmen mellem parterne som fordring/gæld synes at følge naturligt af, at en repo efter administrativ praksis kvalificeres som et pengelån med sikkerhed i de omfattede værdipapirer i skatteretlig henseende.(23) Gevinster og tab på fordringer og gæld er omfattet af kursgevinstloven, hvor den almindelige afgrænsning af finansieringsvederlag som omfattes heraf, skal afgrænses negativt overfor det skatteretlige rentebegreb.(24) Når det skal vurderes, om udgifterne forbundet med aftalen kan kvalificeres som renter, er det skatteretlige spørgsmål navnlig, om afkastet falder ind under det skatteretlige rentebegreb med den følge, at debitor opnår fradragsret. Hvornår rentefradragsret forventes at blive tilladt, gives der ikke vejledning om i SL 6 e, hvorfor spørgsmålet er overladt til den i dansk ret almindeligt gældende snævre rentedefinition.(25) Skatterettens rentebegreb sammenfattes sædvanligvis i følgende fire betingelser på baggrund af retspraksis, hvorefter afkastet:(26) 1. skal være et vederlag for rådigheden over et pengebeløb, 2. skal bero på en retlig forpligtelse, 3. skal beregnes for en given periode som en procentdel af det til enhver tid nominelle rådighedsbeløb, og 4. skal erlægges eller modtages løbende. Afgørende for, om vederlaget mellem parterne opfylder det skatteretlige rentebegreb beror på en konkret vurdering, hvorfor det ikke er muligt at foretage en generel konklusion om, hvorvidt vederlaget forbundet med indgåelse af en repo skal kvalificeres som renter eller ej. Det kan dog konkluderes, at når indgåelsen af en repo skatteretligt kvalificeres som et pengelån med sikkerhed i de omhandlede værdipapirer, skal vederlaget beregnes for en given periode som en procentdel af det til enhver tid nominelle rådighedsbeløb (pengelånet) for at opfylde det skatteretlige rentebegreb. Såfremt finansieringsvederlaget ikke kvalificeres som en rente i skatteretlig henseende, udgør det i stedet en kursgevinst/tab omfattet af kursgevinstlovens regler om gevinster og tab på fordringer og gæld. Dette skyldes, at kursgevinstloven regulerer gevinster og tab på alle typer pengefordringer og gæld(27) sammenholdt med, at kursgevinster/tab er finansielt afkast, som afgrænses negativt overfor renter og således er det afkast, der er tilbage, når renterne er udskilt.(28) Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 Aktielån Ligesom ved repos anses aktier, som overføres ved indgåelse af aktielån, generelt ikke for afstået i skatteretlig henseende, hvorfor udlånet af aktier ikke medfører afståelsesbeskatning. Derimod kvalificeres aktielån som en aftale om udlån af aktier mod et vederlag og udgør derfor ikke som repo's et pengelån. Spørgsmålet er herefter, om aktielån er et låneforhold omfattet af kurgevinstlovens regler således, at vederlaget beskattes som kursgevinster/tab efter reglerne herom. Det fremgår af KGL 1, at kursgevinstloven udtømmende regulerer gevinster og tab ved pengefordringer og gæld,(29) hvor det afgørende ved bedømmelsen er, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge.(30) Krav, som alene består af en realydelse, herunder aktier, hvor kreditor ikke har valgfrihed med hensyn til betalingen,(31) kan formentlig næppe anses for omfattet af kursgevinstlovens regler.(32) For aktielån må konsekvensen heraf således være, at kursgevinstloven ikke finder anvendelse, hvorfor vederlaget ikke udgør kursgevinst/tab. For at vederlaget kan udgøre en rente i skatteretlig henseende er det bl.a. en betingelse, at afkastet er et vederlag for rådigheden over et pengebeløb.(33) Eftersom aktielån netop er et udlån af aktier og derved ikke penge, synes vederlaget alene af denne grund ikke at kunne omfattes af rentebegrebet. Når aktielån skatteretligt kvalificeres som et udlån af aktier, er det vederlag, som långiver opnår ved udlånet således hverken omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, men er derimod omfattet af den almindelige indkomstbeskatning efter SL 4. Mere specifikt har Landskatteretten anført, at vederlag for aktieudlån skal indgå i låntagers opgørelse af gevinster og tab efter reglerne i væddemålsbestemmelsen i SL 4 f, jf. TfS LSR.(34) 4. Dækningskøb ved indfrielse Typisk er der i forbindelse med aktielån indgået aftale om, at långiver (af aktierne) i visse tilfælde er berettiget til at foretage dækningskøb på låntagers regning, såfremt låntager ikke tilbageleverer de udlånte værdipapirer. I et sådant tilfælde ændres långivers krav på tilbagelevering af de udlånte værdipapirer til et pengekrav svarende til långivers omkostninger som følge af dækningskøbet. Den skatteretlige behandling af aktielån, hvorefter långiver ikke anses for at have afstået de udlånte værdipapirer i forbindelse med udlånet, ændres ifølge administrativ praksis ikke blot fordi långiver foretager dækningskøb ved manglende tilbagelevering, jf. TfS LR. Derimod anses værdipapirerne, som erhverves ved dækningskøbet for at træde i stedet for de udlånte værdipapirer. Uanset, at långiver ikke påvirkes af dækningskøbet i skatteretlig henseende, anser Ligningsrådet låntager for at have erhvervet aktierne, såfremt disse ikke tilbageleveres. Er dette tilfældet, anses en eventuel realisation for foretaget på udlånstidspunktet således, at aktierne anses for erhvervet på dette tidspunkt.(35) På samme måde, som når de udlånte værdipapirer videresælges til tredjemand, opstår der i et sådant tilfælde en situation, hvor to parter anses for at eje den samme aktie på samme tid. I relation til repo'er, som udgør pengelån med sikkerhed i de underliggende værdipapirer, kan der ligeledes være indgået aftale om, at låntager (af pengelånet) foretager dækningskøb på långivers regning, såfremt de overdragne værdipapirer ikke tilbageleveres. Ligesom låntager af aktierne under en aktielånsaftale anses for at have erhvervet aktierne, anses långiver (af pengelånet) for at have erhvervet obligationerne, såfremt der foretages dækningskøb. Det følger af administrativ praksis, at tidspunktet for, hvornår långiver (af pengelånet) anses for at have erhvervet de relevante værdipapirer, er anderledes for repo'er end for aktielån, såfremt dækningskøbet ikke skyldes långivers misligholdelse af aftalen, jf. TfS SR. Afgørelsen vedrører en repo, hvor låntager er berettiget til at foretage dækningskøb på långivers regning, for den del af obligationerne, som udtrækkes og således ikke tilbageleveres. Skatterådet ændrer SKATs indstilling og anfører, at: det er Skatterådets opfattelse, at realisationstidspunktet for obligationer, der udtrækkes, er det tidspunkt, hvor udtrækningsprovenuet udbetales, uden hensyn til, at obligationen er udlånt. Der er på dette område så stor forskel på aktier og obligationer ( ), at man ikke kan overføre princippet fra TfS LR til udlån af obligationer. (36) Når det i TfS SR anføres, at der på dette område er så stor forskel på aktier og obligationer, at værdipapirerne ikke kan anses for at være ens i denne sammenhæng, må det skyldes, at afgørelsen omhandler obligationer, som udtrækkes. Det er således indbygget i obligationsserien, at obligationerne bliver indfriet efter et lodtrækningsprincip, hvorfor sandsynligheden for, at en del af de udlånte obligationer ikke kan tilbageleveres, udgør en naturlig konsekvens af de vilkår, som er knyttet til obligationsserien. Aktier kan ikke på tilsvarende måde være udstedt med et generelt vilkår om vilkårlig tilbagekøbsret for det udstedende selskab. Samlet følger det af administrativ praksis, at såfremt de omhandlede værdipapirer ikke tilbageleveres, anses låntager af værdipapirerne/långiver af pengelånet for at have erhvervet værdipapirerne på tidspunktet for aftaleindgåelse, medmindre den manglende tilbagelevering skyldes, at de omhandlede værdipapirer er obligationer, som udtrækkes. 5. Beskatning af det løbende afkast Udbytter udbetalt under et aktielån Selskaber, hvis aktier er genstand for et aktielån, udbetaler udbytte til låntager (af aktierne), såfremt aktierne er overdraget til låntagers værdipapirdepot eller til tredjemand, hvis aktierne er overdraget til dennes værdipapirdepot. Typisk indeholder låneaftalen en bestemmelse om, at långiver (af aktierne) er berettiget til eventuelt udloddet udbytte i låneperioden, hvorfor det kan fremgå af låneaftalen, at låntager skal kompensere långiver for udbytte udloddet i låneperioden. Dette er illustreret i figur 3. For, at en betaling kan anses som et udbytte i skatteretlig henseende, er det en betingelse, at betalingen kan anses som en udlodning, og at modtageren heraf er aktionær i det udloddende selskab. Dette følger af LL 16 A, hvorefter der ved udbytter forstås alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.(37) Afgørende er således, om långiver/låntager er aktionær på tidspunktet for udlodningen.(38) I TfS LR tog Ligningsrådet stilling til den skatteretlige kvalifikation af udbytter betalt under et aktielån. Herefter skulle det kompenserende udbytte beskattes som almindelig indkomst hos långiver uanset, om låntager fortsat besad aktierne eller havde afstået disse. I det omfang låntager modtog udbytte fra selskabet, skulle dette udbyttebeskattes. Såfremt det i skatteretlig henseende forudsættes, at de udlånte aktier ikke er afstået til låntager og långivers aktionærposition således ikke er ophørt, er denne afgørelse vanskelig at forklare. Efter LL 16 A forudsætter udbyttebeskatningen tilstedeværelsen af en aktionærposition og tilsvarende gælder i forhold til SL 4 e. Der følger således heraf, at der ikke foreligger et udbytte, medmindre udbetalin- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 gerne sker til en aktionær. Det synes rimeligt at forudsætte, at en aktionær i henseende til aktieavancebeskatningsloven tillige er aktionær i henseende til LL 16 A, og eftersom der ikke foreligger en afståelse/erhvervelse efter aktieavancebeskatningsloven, synes praksis vanskelig at begrunde.(39) Konsekvensen af Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i TfS LR fremgår af TfS LR, hvor der tages stilling til, om kompenserende udbytte fra et aktielån indgår i investeringsforeningers minimumsudlodning. For investeringsforeninger, som udlåner aktier, indgår de udlånte aktier stadig i investeringsforenings aktiebeholdning, men ifølge Ligningsrådet skulle modtagne refusioner af udbytte og andet vederlag ikke indgå i minimumsudlodningen. Argumentet var, at der i minimumsudlodningen alene indgår renter, indtjente udbytter efter LL 16 A og gevinster på finansielle kontrakter efter KGL 29-33, jf. LL 16 C. Eftersom det overdragne udbytte fra låntager til långiver var skattepligtigt som almindelig indkomst, anså Ligningsrådet ikke dette beløb for at kunne omfattes af minimumsudlodningen i LL 16 C. Senere i TfS LR tog Ligningsrådet bl.a. stilling til den skatteretlige behandling af låntagers fradragsret for betaling af vederlag for udlånet samt kompenserende udbytte til långiver. Med henvisning til TfS LR, hvorefter vederlag og kompensation for udbytte kvalificeres ens hos långiver uafhængigt af, om aktierne er solgt videre af låntager eller ej, anføres det, at tilsvarende betragtninger gør sig gældende for låntager. I denne forbindelse bemærker Ligningsrådet, at aktiernes eventuelle videresalg derfor er irrelevant for låntagers mulighed for at kunne fradrage vederlag og kompensation for udbytte i den skattepligtige indkomst. I relation til den skatteretlige behandling af udbytter og kompenserende udbytter på de udlånte aktier ændrede Landsskatteretten det af Ligningsrådet afgivne svar i TfS LR i en kendelse offentliggjort i TfS LSR.(40) Ifølge Landsskatteretten afhænger den skatteretlige behandling af, hvordan låntager disponerer over de lånte aktier i låneperioden, og der tages stilling hertil i tre scenarier: 1. Låntager har videresolgt aktierne og modtager ikke udbytte, men skal kompensere långiver for udbytte. Det løbende vederlag og det beløb, der betales til långiver som kompensation for udbyttet, har en sådan direkte forbindelse til aftalen om aktielån, at udgiften skal indgå ved opgørelsen af låntagers gevinst eller tab ved salg og køb efter reglerne i SL 4 f. 2. Låntager videresælger ikke aktierne og modtager ikke udbytte og har derfor ingen gevinst konstateret, men skal stadig betale et vederlag for at låne aktierne. Udgifterne til vederlaget udgør derfor hans tab ved aftalen, og dette tab er efter SL 4 f ikke fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men alene i eventuelle andre gevinster ved tilsvarende aftaler i samme år. 3. Låntager har ikke videresolgt aktierne, men har modtaget udbytte, som han skal kompensere långiver for. Da låntager ikke er blevet ejer af aktierne i kraft af låneaftalen eller på anden måde, er han ikke skattepligtig af udbyttet, der tilkommer långiver i henhold til de indgåede aftaler. Af Landsskatterettens kendelse kan det udledes, at den skatteretlige behandling af låntagers udgift til vederlag og kompenserende udbytte afhænger af, hvordan låntager disponerer over aktierne i perioden. Heraf følger, at i det omfang låntager alene kompenserer långiver for det udbytte, som låntager selv har modtaget, skal låntager ikke beskattes af det modtagne udbytte, således at udlodning af udbyttet ingen skattemæssige konsekvenser har for låntager. Argumentet er, at låntager ikke er blevet ejer af aktierne og alene oppebærer udbytte på långivers vegne. I de tilfælde, hvor låntager skal kompensere for udbytte, som han ikke har modtaget, hvad enten aktierne er videresolgt eller ej, kvalificeres udgiften som et tab omfattet af vædemålsbestemmelsen i SL 4 f. Dette betyder, at årets tab alene kan modregnes i årets gevinster på tilsvarende aftaler.(41) I TfS SR tages bl.a. stilling til, hvordan långiver beskattes af kompenserende udbytte. Med henvisning til Landsskatterettens kendelse anfører Skatterådet, at betalinger som modtages for manglende udbytte på udlånte aktier, er skattepligtig som udbytte hos långiver, såfremt udbyttet tilkommer långiver.(42) For at det kompenserende udbytte beskattes som udbytte hos långiver må det dog være en betingelse, at der rent faktisk kompenseres for et udloddet udbytte. Er der således ikke udloddet udbytte, men skal låntager alligevel betale et vederlag, kan dette næppe kvalificeres som et udbytte, da betingelsen om, at der er foretaget en udlodning i overensstemmelse med LL 16 A ikke er opfyldt. I et sådant tilfælde er indkomsten formentlig skattepligtig efter SL 4. I Skatterådets afgørelse i TfS SR henvises til situation 3 i Landskatterettens kendelse, som vedrører det tilfælde, hvor låntager ikke har videresolgt aktierne, men har modtaget udbytte, som långiver skal kompenseres for. Der er således ikke taget stilling til beskatning af långiver i den situation, hvor låntager har solgt de lånte aktier og fortsat er forpligtet til at kompensere långiver for manglende udbytte. Betalingsstrømmen er illustreret i figur 4. Forskelligt fra det tilfælde, hvor låntager ikke sælger de lånte aktier er, at tredjemand (også) bliver ejer af aktierne, hvorfor der foreligger dobbelt ejerskab, såfremt låntagers salg af aktierne ikke bevirker, at långiver anses for at have opgivet sin aktionærposition. Konsekvensen af at långiver fortsat anses for at være aktionær kan være, at långiver fortsat udbyttebeskattes efter LL 16 A af kompenserende udbytte modtaget af låntager, uanset at låntager kompenserer långiver for udloddet udbytte uden, at låntager selv har modtaget dette. Samtidig vil tredjemand ligeledes blive udbyttebeskattet af det udloddede udbytte, som denne modtager fra det udloddende selskab, jf. LL 16 A. Dette dobbelte ejerskab kan således resultere i den uhensigtsmæssige konsekvens, at der opstår en situation, hvor der udbyttebeskattes et større beløb end der faktisk udloddes. Alternativt kan der argumenteres for, at selvom långiver ikke anses for at have afstået sine aktier ved indgåelse af aktielånet, resulterer låntagers salg i, at långiver ikke længere er aktuel aktionær af specifikke aktier men alene har retten til i fremtiden at modtage samme mængde aktier udstedt af samme selskab og med samme rettigheder som de udlånte. Dette resulterer i, at långiver ikke længere anses for aktuel aktionær og således ikke længere kan modtage udbytte efter LL 16 A, hvorfor udbyttet i stedet beskattes efter SL 4. Selvom det er uhensigtsmæssigt, at låntagers handling er afgørende for egen og långivers beskatning af kompenserende udbytte, er det formentlig korrekt, eftersom det synes vanskeligt at se, hvordan långiver fortsat kan anses for at være aktuel aktionær efter LL 16 A, når aktierne er solgt til tredjemand. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 Renter For renter på udlån af obligationer foretages ikke samme skatteretlige vurdering som ved udbytter, hvorfor det ikke kan forudsættes, at kompenserende eller syntetiske renter, som långiver modtager i perioden, anses for at være renten på de udlånte obligationer, som blot viderebetales til den oprindelige ejer. I stedet vurderes det, om betalingen i sig selv opfylder rentebegrebet og således er en betaling, som er beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld - for at stille kapital til rådighed. TfS SR vedrører et obligationslån, hvor långiver vil modtage en syntetisk rente i udlånsperioden. Denne syntetiske rente skal træde i stedet for den rente, som långiver ellers ville have modtaget fra den udlånte obligation. Der er således ikke tale om, at låntager modtager renterne fra den udlånte obligation, hvilket også fremgår af anmodningen, hvor der skrives ( ) Denne rente svarer til den rente A ellers ville modtage. I denne afgørelse anfører Skatterådet, at eftersom der er tale om udlån af en obligation, må der således være tale om, at det beløb som långiver modtager, vil kunne blive beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld. Er dette tilfældet, kan det beløb, som långiver modtager, således betegnes som en rente. Afkast ved sikkerhedsstillelse for aktielånsaftaler Det er ikke unormalt, at der ved indgåelse af aktielånsaftaler stilles sikkerhed for de overførte aktier med andre værdipapirer, hvor långiver er berettiget til at modtage indkomsten på den modtagne sikkerhedsstillelse uden nogen forpligtelse til at videregive indkomst til låntager, som ejer de værdipapirer, der er stillet til sikkerhed for aftalen. I sådanne tilfælde tilkommer udbytter eller renter på sikkerhedsstillelsen långiver i perioden. Til forskel fra afkastet på de udlånte værdipapirer tilfalder afkastet således ikke den skatteretlige ejer af værdipapiret, hvilket må have betydning for beskatningen af afkastet. I TfS SR tog Skatterådet netop stilling til den skatteretlige behandling af udbyttet på aktier, som blev stillet til sikkerhed hos långiver for udlån af (andre) aktier og anførte, at udbyttet på de til sikkerhed stillede aktier skulle beskattes hos långiver efter LL 16 A. Argumentet var, at ejendomsretten til sikkerhedsstillelsen var overgået til långiver. Afgørelsen er i modstrid med de principper, som ellers følger af praksis vedrørende aktielån, som ligeledes er en aftale om lån til eje, hvor långiver fortsat anses for ejer i skatteretlig henseende. Skatterådets oprindelige praksis er formentlig ændret ved TfS SR, som ligeledes vedrører den skatteretlige behandling af indkomst fra værdipapirer, der stilles til sikkerhed for lånte aktier. I modsætning til den tidligere sag refereret i TfS SR, tilkom indkomsten låntager. I SKATs indstilling tiltrådt af Skatterådet, er det anført, at: Det er SKATs opfattelse, at Landsskatterettens bemærkninger om låntagers manglende skattepligt af udbytte på de lånte aktier gælder tilsvarende for långivers indkomst af de værdipapirer, der er stillet til sikkerhed for de lånte aktier Det følger således af afgørelsen, at indkomst der modtages af långiver på de værdipapirer, som låntager stiller til sikkerhed i henhold til aftalen, ikke skulle anses for oprindeligt at tilkomme långiver i skatteretlig henseende, men derimod anses for at tilkomme sikkerhedsstiller.(43) Er det aftalt, at långiver er berettiget til at modtage afkastet på de sikkerhedsstillede værdipapirer, må denne indkomst være skattepligtig efter SL 4. Denne afgørelse er i overensstemmelse med de principper, som i øvrigt er anført i relation til aktielån, hvor ejendomsretten og det løbende vederlag i skatteretlig henseende fortsat anses for at tilhøre ejeren af værdipapiret. 6. Gevinst/tab ved videresalg i låneperioden Ved indgåelse af aktielån og repo'er kan den kontrahent, som har rådighed over de omhandlede værdipapirer, være berettiget til at videresælge de lånte/sikkerhedsstillede værdipapirer til tredjemand i aftaleperioden. Efter den oprindelige administrative praksis blev låntager af værdipapirer efter aktielånsaftaler anset som erhverver af de udlånte aktier ved låneaftalens indgåelse. Denne administrative praksis blev dog ændret ved TfS LR, hvorefter långiver fortsat anses som ejer af værdipapirerne således, at aftalerne kvalificeres som et lån af værdipapirer i skatteretlig henseende. Uanset at kvalifikation af aktielån efter administrativ praksis blev ændret ved TfS LR, følger det af en Ligningsrådsafgørelse offentliggjort i TfS LR, at låntagers råden/disponering over de lånte aktier anses for at kunne medføre en skattepligtig indkomst, hvor afståelse af de lånte aktier skulle behandles efter dagældende ABL 2.(44) Argumentet var, at låntager frit kunne råde over aktierne og herved også opnå en avance ved aktiepostens overdragelse til tredjemand, hvorfor låntager skulle beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Der blev således ikke taget højde for, at låntager ikke (længere) ansås for at have erhvervet de relevante aktier, men alene ansås for at have lånt dem. Denne administrative praksis blev dog ændret ved TfS LR. I afgørelsen var det i overensstemmelse med 2001-afgørelsen forespørgers opfattelse, at låntagers gevinst/tab ved aktielånshandlen skulle opgøres og beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Dette blev imidlertid afvist af Ligningsrådet, som fandt, at aktieavancebeskatningsloven forudsætter, at aktierne kan anses for skatteyderens ejendele, og da aktierne fortsat anses for ejet af långiver, kan de i relation til låntager ikke være omfattet af aktieavancebeskatningsloven.(45) Landsskatteretten har i TfS LSR stadfæstet Ligningsrådets bindende forhåndsbesked i relation til den skatteretlige behandling af låntagers gevinst/tab ved salg og køb af de lånte aktier og anså det for ubestridt, at låntagers gevinst/tab skal opgøres med udgangspunkt i differencen mellem afståelsessummen ved salget af aktierne og købesummen ved genkøbet af aktierne (inden tilbageleveringen).(46 )Fortjenesten/tabet omfattes ikke af aktieavancebeskatningslovens regler, eftersom gevinsten/tabet ikke knytter sig til låntagers besiddelse af aktierne, men til den periode, hvor låntager ikke ejer aktierne. Landsskatteretten bemærker korrekt, at det må være en forudsætning for anvendelse af aktieavancebeskatningsloven, at fortjeneste eller tab dels konstateres ved afståelse og dels knytter sig til den periode, hvor skatteyderen har været ejer af aktierne. Af samme årsag kan gevinster og tab ikke omfattes af SL 5a, da der netop ikke er tale om salg af den skattepligtiges ejendele. Derimod finder retten, at gevinster og tab ved sådanne aktielånsordninger må anses for omfattet af SL 4 f. Når gevinster og tab beskattes efter SL 4 f, indebærer det, at en eventuel nettogevinst er skattepligtig for låntager, hvorimod tab ikke vil kunne fradrages og ikke vil kunne fremføres til modregning i senere indkomstår.(47) Den løbende præmie og kurtage har en sådan direkte forbindelse til aftalen om aktielån, at udgiften skal indgå ved opgørelsen af låntagers gevinst eller tab ved salg og køb af aktierne efter bestemmelsen i SL 4 f.(48) Når låntager anses for skattepligtig af en indkomst, som opgøres som forskellen mellem afståelsesprisen og genanskaffelsesprisen, må det betyde, at der ved denne opgørelse lægges vægt på sammenhængen mellem de to transaktioner. Dette skyldes, at der normalt ikke konstateres en skattepligtig indkomst, såfremt en skatteyder sælger et aktiv og senere køber et tilsvarende aktiv til en lavere pris end den første blev solgt til. På baggrund af den indgåede aktielånsaftale er det dog på forhånd givet, at låntager skal genkøbe de solgte aktier for at gennemføre sin aftale med långiver. Såfremt långiver i stedet selv tilbagekøber aktierne mod kompensation af långiver, anses aktierne for afstået Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 5

6 på udlånstidspunktet således, at låntager avancebeskattes når aktierne afhændes til tredjemand. 7. Opsamlende bemærkninger Der har flere gange været taget stilling til den skatteretlige kvalifikation og behandling af repo'er og aktielån i administrativ praksis. De to typer af aftaler minder på mange områder om hinanden, hvorfor der krydsrefereres mellem afgørelser om repo'er og aktielån. Det følger af administrativ praksis, at hverken ved indgåelse af repo'er eller ved aktielån anses de oprindelige ejere af værdipapirerne for at have afstået disse i skattemæssig henseende. Såfremt de relevante værdipapirer (videre)sælges i låneperioden med efterfølgende tilbagekøb inden aftalen skal indfries, opnås der således gevinst/tab ved salg og efterfølgende tilbagekøb. Sådanne gevinster/tab skal beskattes efter SL 4 f, eftersom der ikke foreligger avancebeskatning, idet fortjenesten/tabet ikke konstateres ved afståelse og ikke knytter sig til den periode, skatteyder er ejer af værdipapirerne. Uanset ligheden mellem aftalerne er en fundamental forskel, at repo'er anses for pengelån med sikkerhed i de omfattede værdipapirer, hvorimod aktielån anses for at være udlån af aktier. Konsekvensen af at repo'er anses for pengelån med sikkerhed i de omfattede værdipapirer er, at pengelånet omfattes af kursgevinstlovens regler, hvorfor den skatteretlige behandling af vederlaget mellem parterne afhænger af, om dette vederlag kan kvalificeres som en rente eller kursgevinst/tab. Konsekvensen af at aktielån anses for udlån af aktier er, at vederlag for selve udlånet af aktierne hverken omfattes af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, men derimod beskattes efter SL 4. Såfremt låntager (af aktierne) skal kompensere långiver for udbytte udloddet i udlånsperioden afhænger den skatteretlige behandling af, om låntager har (videre)solgt aktierne til tredjemand eller ej. Er aktierne ikke solgt til tredjemand anses långiver for at være aktuel aktionær og udbyttebeskattes således efter LL 16 A uden, at udlodningen har skattemæssige konsekvenser for låntager. Er aktierne derimod solgt til tredjemand, kan långiver formentlig ikke anses som aktuel aktionær, hvorfor det kompenserende udbytte beskattes efter SL 4, mens låntager alene har fradrag for det kompenserende udbytte efter væddemålsbestemmelsen i SL 4 f. Afkastet på repo'er og aktielån har været underlagt en forskellig behandling efter administrativ praksis. Dette skyldes både, at aftalerne ikke altid har været underlagt samme kvalifikation som i dag, men ligeledes, at den skatteretlige kvalifikation - som lån - ikke blev lagt til grund ved behandlingen af afkastet. Selvom afkastet nu synes at være beskattet i overensstemmelse med kvalifikationen af aftalerne efter administrativ praksis, synes der fortsat at være uhensigtsmæssigheder forbundet med muligheden for dobbelt ejerskab af samme værdipapirer. Domstolen har endnu ikke taget stilling til den skatteretlige kvalifikation og behandling af repo'er og aktielån, men under antagelse af samme kvalifikation vil den samme skatteretlige behandling formentlig opnås. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 6

7 (1) Se også Katja Joo Dyppel i TfS hvor kvalifikationsspørgsmålet behandles i lyset af KGL 29. (2) Repo'er handles på OTC markedet og er ofte indgået efter internationale standard rammeaftaler såsom den udarbejdet af International Capital Market Association (ICMA), den såkaldte Global Master Repurchase Agreement (GMRA). Mere generelt om repo'er se bl.a. Michael J. Fleming og Kenneth D. Garbade: Current Issues in Economics and Finance, 2003/6, pp. 1-2, Bo V. McCormick: Finans/Invest, 99/1, p , David J. Shakow: 43 Tax L. Rev. 1, 1987, p. 33 samt Andreas Tamasaukas: Erhvervsjuridisk tidsskrift, 2010/4, p. 357 et seq. (3) En REPO er i grunden indgåelse af to særskilte dispositioner (salg og efterfølgende genkøb), som samlet duplikerer afkastprofilen på et andet juridisk instrument (et lån) og kan således anses som et syntetisk lån, jf., Tim Edgar: The Income Tax Treatment of Financial Instruments: Theory and Practice, 2000, p. 68 samt David M. Hasen: 57 Tax L. Rev. 397, 2004, p. 466 et seq. I overensstemmelse hermed har Finanstilsynet i en vejledning til pengeinstitutterne af 22/ givet udtryk for, at repo-aftaler, som udgangspunkt skal behandles som lån mod sikkerhed i regnskabsmæssig henseende. (4) Se også Andreas Tamasaukas: Erhvervsjuridisk tidsskrift, 2010/4, p (5) Jf. Michael J. Fleming og Kenneth D. Garbade: Current Issues in Economics and Finance, 2003/6, pp. 1-2 og 5-6 samt David J. Shakow: 43 Tax L. Rev. 1, 1987, p. 33. (6) Jf. David J. Shakow: 43 Tax L. Rev. 1, 1987, p. 33. (7) Om værdiansættelse af repo'er se bl.a. Bo V. McCormick: Finans/Invest, 99/1, p (8) Aktielån er ofte indgået efter standard rammeaftaler såsom den, der er udarbejdet af Internatonal Securities Lending Association (ISLA), den såkaldte Global Master Securities Lending Agreement (GMSLA) eller på grundlag af Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier. (9) Mere generelt om aktielån se bl.a. Niels Neergaard og Helle Søby Thygesen: RR 1999/8, p. 35 et seq., Martin Poulsen: NTS og samme i NTS samt Andreas Tamasaukas: Erhvervsjuridisk tidsskrift, 2010/4, p Om aktielån i relation til short selling-forbuddet og misbrug af intern viden se bl.a. Henrik Kure: RR 2010/10, p. 8 et seq og samme i UfS 20010B.413 samt Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauff: UfR 2010B.389. (10) Se Andreas Tamasaukas: Erhvervslivets lånoptagelse, 2006, p. 40 et seq. (11) Ved lov nr af 10/ om finansiel stabilitet, blev der i Værdipapirhandelsloven 39 indført hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om forbud mod short selling af aktier. Allerede samme dag, som forslaget blev vedtaget, udstedte Finanstilsynet bekendtgørelse nr af 10/ om forbud mod short selling af danske bankaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. For mere herom se Henrik Kure: UfR og samme i RR 2010/10, p. 88 et seq. (12) Jf. TfS LSR og TfS LR. (13) Se ligeledes Henrik Dam et al.: Skatteretten Speciel del, 2008, p. 359; Katja Joo Dyppel i TfS og Beskatning af finansielle kontrakter, 2012, p. 135 et seq. samt Gitte Skouby et al.: Kursgevinstloven - en lov kommentar, 2000, p. 170, hvor denne praksis kritiseres. Se ligeledes Ove Lykke Zeimer: SU hvor det anføres, at der ikke er noget mærkeligt ved denne kvalifikation, eftersom aftalen reelt blot er et udtryk for et lån. (14) Jf. TfS SR; TfS SR; TfS LR; TfS SR; TfS SR; TfS LSR; TfS LR og TfS LR. Om denne praksisændring se Jane Bolander: SR-Skat 2011, p. 281 et seq. (15) Dette gør sig blandt andet gældende for Morgan Stanley & Co. International Limited - Overseas Securities Lenders Agreement (OSLA) og International Securities Lenders Association (ISLA), jf. bl.a. TfS LR. (16) Reglerne om udlån af værdipapirer (eks. obligationer) skal skatteretligt sidestilles med praksis om udlån af aktier, jf. TfS SR og TfS LR. (17) I TfS LR er det tillagt afgørende vægt, at de omfattede aktier er børsnoterede sådan, at der er sikret en vis mængde og handelsaktivitet med de pågældende aktier. Det er dermed ikke afgørende, hvor aktierne er noteret, når blot betingelsen om, at der er sikret en vis mænge og handelsaktivitet med de pågældende aktier, er opfyldt, jf. TfS LR. (18) Jf. TfS SR, hvor administrativ praksis blev ændret. Før denne afgørelse var det en betingelse, at løbetiden ikke oversteg 6 måneder. (19) Jf. TfS SR. Om denne praksis se Jane Bolander: SR-Skat 2011, p. 281 et seq., Jakob Bundgaard: Skatteret & civilret, 2006, p. 943 et seq., Bent Ramskov: Intern selskabsomstrukturering, 2001, p. 145 et seq. og Henrik Peytz: Aktieavancebeskatningsloven med kommentarer, 2008, p. 522 et seq. (20) Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor de urealiserede gevinster og tab på værdipapiret lagerbeskattes. (21) Se også Jakob Bundgaard: Skatteret & civilret, 2006, p. 944, Bent Ramskov: Intern selskabsomstrukturering, 2001, p. 145 et seq. og Andreas Tamasaukas: Erhvervslivets lånoptagelse, 2006, p. 40. (22) Se bl.a. Jakob Bundgaard: Skatteret & civilret, 2006, p og Nikolaj Vinther: Civilrettens styring af skatteretten, 2005, p (23) Jf. TfS LSR og TfS LR. (24) Denne retstilstand forudsættes blandt andet i Skattelovrådets betænkning nr. 1050/1985, p. 42 et seq., hvorefter alle værdiændringer på fordringer og gæld [vil]have karakter af finansielle afkast, hvor det afkast, der bliver tilbage når renterne mv. er udskilt, ( ) kan kaldes kursgevinster og - tab. Dette resultat fremkommer tillige i administrativ praksis, hvorefter afkastet på fordringer er blevet opdelt og kvalificeret som henholdsvis renter og kursgevinster, jf. TfS LR; TfS LR; TfS LR; TfS LR; TfS LR; TfS LR og TfS SR. Se også Jan Børjesson et al.: Kursgevinstloven, 2004, p. 56, Ann Hatting: TfS og Gitte Skouby et al.: Kursgevinstloven - en lovkommentar, 2000, p. 32. (25) Jf. herom Aage Michelsen i NTS 1999, p. 99. Forfatteren benytter problemstillingen til at illustrere behovet for, at man i videre omfang end hidtil analyserer og vurderer, om ændringer på henholdsvis selskabsrettens og skatterettens område gør det nødvendigt at foretage korresponderende ændringer på et andet retsområde. (26) Jf. bemærkningerne til lov nr. 457 af 9/ (L 60) og Jan Pedersen et al.: Skatteretten 1, 2009, p (27) Jf. punkt 4 i cirk. nr. 134 af 29/ citeret i bemærkningerne til lov nr. 439 af 10/ (L 194). (28) Denne retstilstand forudsættes blandt andet i Skattelovrådets betænkning nr. 1050/1985, p. 42 et seq., hvorefter alle værdiændringer på fordringer og gæld [vil]have karakter af finansielle afkast, hvor det afkast, der bliver tilbage når renterne mv. er udskilt, ( ) kan kaldes kursgevinster og - tab. Dette resultat fremkommer tillige i administrativ praksis, hvorefter afkastet på fordringer er blevet opdelt og kvalificeret som henholdsvis renter og kursgevinster, jf. TfS LR; TfS LR; TfS LR; TfS LR; TfS LR; TfS LR og TfS SR. Se også Jan Børjesson et al.: Kursgevinstloven, 2004, p. 56, Ann Hatting: TfS og Gitte Skouby et al.: Kursgevinstloven - en lovkommentar, 2000, p. 32. (29) Kursgevinstloven regulerer ligeledes gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet af lovens kapitel 6. (30) Jf. punkt 4 i cirk. nr. 134 af 29/ citeret i bemærkningerne til lov nr. 439 af 10/ (L 194). (31) Fordringer, der indeholder et alternativ til kontant betaling, er formentlig alene omfattet af kursgevinstloven, såfremt kreditor har valgfrihed med hensyn til betalingen, jf. Gitte Skouby et al.: Kursgevinstloven - en lovkommentar, 2000, p. 37. (32) Om denne afgrænsning i relation til mandatory convertibles, se Jakob Bundgaard: Festskrift til Jan Pedersen, 2011, p. 43 et seq. (33) Jf. bemærkningerne til lov nr. 457 af 9/ (L 60) og Jan Pedersen et al.: Skatteretten 1, 2009, p (34) I denne opgørelse indgår ligeledes kompenserende udbytte samt låntagers gevinst eller tab ved salg og køb efter reglerne i SL 4 f, som anført i afsnit 5 og 6. Generelt om nettoopgørelsen efter SL 4 f se Katja Joo Dyppel: Beskatning af finansielle kontrakter, 2012, p (35) Se også Neergaard og Thygesen: RR 1999/8, p. 35 et seq. (36) I SKAT's bemærkning henvises i denne forbindelse til, at man ikke kan lægge TfS SR til grund ved besvarelse af spørgsmålet. I TfS SR bekræfter Skatterådet, at en værdipapirlåneordning kan godkendes på lige fod med en aktieudlånsordning. (37) Om aktionærbegrebet se bl.a. Jakob Bundgaard: SpO, 2006, p. 17 et seq. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 7

8 (38) Se også TfS LSR og TfS SR. (39) Se tillige Jakob Bundgaard: SpO, 2006, p. 17 et seq., hvor afgørelsen kritiseres. Forfatteren anfører i denne forbindelse, at uanset hvilket hjemmelsgrundlag, der påberåbes til støtte for dette resultat, synes der at være hjemmelsmæssige problemer forbundet med udfaldet. (40) Herefter må Ligningsrådets tidligere praksis (bl.a. TfS LR og TfS LR) anses for tilsidesat. (41) I denne opgørelse indgår ligeledes udgifter til vederlag samt låntagers gevinst eller tab ved salg og køb efter reglerne i SL 4 f, som anført i afsnit 3 og 6. Generelt om nettoopgørelsen efter SL 4 f se Katja Joo Dyppel: Beskatning af finansielle kontrakter, 2012, p (42) Herefter må praksis efter TfS LR være ændret således, at kompenserende udbytte indgår som en del af minimumsudlodningen, når det beskattes som udbytte efter LL 16A. I overensstemmelse med sin egen praksis anlægger Skatterådet samme argumentation i vurderingen af, hvilken dobbeltbeskatningsoverenskomst, som finder anvendelse, såfremt det udbetalende selskab, långiver og låntager er hjemmehørende i tre forskellige lande, jf. TfS SR. Herefter er det således den dobbeltbeskatningsoverenskomst, som er indgået mellem det land, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende og det land, hvor långiver er hjemmehørende, som finder anvendelse. Dette skyldes, at Skatterådet i skatteretlig henseende anser långiver for at være den retsmæssige ejer af aktierne, uanset om aktierne er udlånt til en tredjepart hjemmehørende i en tredjestat. (43) Se også TfS SR. (44) Om den tidligere praksis og de vanskeligheder som opgørelse af avancer og tab bl.a. gav anledning til se Bent Ramskov: Intern selskabsomstrukturering, 2001, p. 146 et seq. (45) Se også Jakob Bundgaard: Skatteret & civilret, 2006, p. 944, hvor forfatteren anfører: På dette område synes praksis således nu logisk konsistent, og formentlig erhvervspolitisk begrundet. Det synes dog ud fra en teoretisk synsvinkel tvivlsomt at anerkende, at en de facto opgivelse af en aktionærposition ikke behandles som sådan. Det afgørende synspunkt bag praksis har tilsyneladende været, at der er tale om lån til eje. (46) Landsskatteretten tager stilling til den skatteretlige behandling af gevinsten/tabet, som låntager opnår ved videresalg af de lånte aktier samt beskatningen af udbyttet på de lånte aktier. I den påklagede afgørelse fra Ligningsrådet anses aftalen som et lån. Selve kvalifikationsspørgsmålet er ikke påklaget til Landsskatteretten, hvorfor denne opfattelse er lagt til grund ved besvarelsen. (47) Jf. TfS SR. (48) Jf. TfS SR hvor det anføres, at det er Skatteministeriets opfattelse, at kurtage i lighed med den betalte præmie, jf. TfS LSR, har en sådan direkte forbindelse til aftalen om aktielån, at opgørelse skal indgå ved opgørelsen af spørgers gevinst eller tab ved salg og køb af aktierne efter reglerne i SL 4 f. I denne opgørelse indgår ligeledes udgifter til vederlag og kompenserende udbytte, som anført i afsnit 3 og 5. Generelt om nettoopgørelsen efter SL 4 f se Katja Joo Dyppel: Beskatning af finansielle kontrakter, 2012, p Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 8

Svar på early warning i forbindelse med aktielån

Svar på early warning i forbindelse med aktielån Notat 23. september 2015 J.nr.15-2051530 Selskab, Aktionær og Erhverv PTT, MJR Svar på early warning i forbindelse med aktielån Sag Skatteministeriet har den 7. juli 2015 modtaget en early warning fra

Læs mere

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen Skatteudvalget L 98 - O Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen SKM-nummer Myndighed SKM2005.140.LR Ligningsrådet Dokumentets dato 15. marts 2005 Dato for offentliggørelse 29. marts

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

BØRSMÆGLERFORENINGEN FINANSRÅDET KØBENHAVNS FONDSBØRS

BØRSMÆGLERFORENINGEN FINANSRÅDET KØBENHAVNS FONDSBØRS Til direktionen ledelsen i medlemsvirksomhederne Ny dansk aktielåneordning Vedlagt fremsendes Standardvilkår for lån for aktier (herefter Standardvilkårene) udarbejdet af Finansrådet og Børsmæglerforeningen

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER DERIVATER 2012 CORIT

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER DERIVATER 2012 CORIT FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER DERIVATER AGENDA Introduktion til kursusforløbet Generelt om finansielle instrumenter og arbitrage Finansielle kontrakter Systematikken i KGL 29-33 Beskatning Kvalifikation

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen.

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen. - 1 Låneomkostninger - udstedelse af virksomhedsobligationer - avanceopgørelse efter kursgevinstlovens 26, stk. 4 - Højesterets dom af 19/10 2015, sag 163/2014. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST.

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST. - 1 Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM2016.191.SANST. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen

Læs mere

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling Regina M. Andersen, partner 1 Introduktion til emnerne Aktielån og flagning Shortselling Flagningsreglerne i VHL 29 Reglerne

Læs mere

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier Finansrådets og s standardvilkår for lån af aktier 21. januar 2002 hst Pkt. 1,0. Standardvilkår Pkt. 1,1. Nærværende standardvilkår (herefter Vilkårene) skal gælde for aktielån mellem parterne i det omfang,

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1

RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1 RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 1.1.1 Erstatning a) Beskatning Besvarelsen bør indeholde en redegørelse for, hvorledes de pådømte erstatningskrav beskattes. Redegørelsen foretages

Læs mere

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Aage Michelsen Professor Juridisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 21. maj 2008 Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Vintereksamen 2007/2008 1. spørgsmål Hvorledes

Læs mere

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR 1 Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM2008.420.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Næstved fandt ved en dom af 1/4 2008, at en nedsættelse

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender

Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender - 1 Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Reglerne om personers fradragsret for tab på fordringer har i en årrække været uklare. Siden 2010 har

Læs mere

Porteføljeaktier i eget selskab

Porteføljeaktier i eget selskab Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Avanceopgørelse ved afståelse af udviklingsprojekt - ligningslovens 8 B tilsidesættelse af Juridisk Vejledning begunstigende forvaltningsakt - Skatterådets bindende svar af 24/3 2015, jr. nr. 14-1269602

Læs mere

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse:

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse: 1 RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Dobbelt husførelse: Der lægges indledningsvist op til en drøftelse af, hvorvidt Annika Arndal kan opnå fradrag for sine merudgifter til dobbelt

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 - 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Rettevejledning sommereksamen 2008

Rettevejledning sommereksamen 2008 Rettevejledning sommereksamen 2008 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Opgivelse af fuld skattepligt: Anders Astrups skattepligt til Danmark ophører den 1. januar 2007, hvor den private bolig samt aktierne i Bourgogne

Læs mere

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 1 RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave 1 Spørgsmål 1.1. Værktøj Det er i opgaven oplyst, at erhvervelsen af værktøjet var nødvendigt for Anders Albertsen til bestridelsen af arbejdet. Uanset at formodningen

Læs mere

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB

LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB 13. januar 2012 LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB Det har hidtil været en almindeligt forekommende opkøbsstruktur hos udenlandske kapitalfonde, at danske

Læs mere

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier. Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Til Skatteministeriet Pioner Allé 1 Departementet 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: jesper.kiholm@skat.dk Tønder, den 26. marts 2009 Høringssvar

Læs mere

Køberet om fast ejendom mellem søskende - SKM SR og SKM SR

Køberet om fast ejendom mellem søskende - SKM SR og SKM SR - 1 Køberet om fast ejendom mellem søskende - SKM2011.197.SR og SKM2011.201.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet konkluderede ved to bindende svar af 22/3 2011, at køberetsaftaler

Læs mere

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt?

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt? TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/5 1993 et nyt opgørelsestidspunkt? Af statsaut. revisor Jan Flemming Hansenadvokat Niels Schiersing Efter indførelsen af de

Læs mere

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A.

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, Aarhus University CAND. MERC. STUDIET Sommereksamen 2011 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 19859 International Skatteret Varighed: 3 timer

Læs mere

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR - 1 Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Fratrædelsesgodtgørelse,

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær

Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær - 1 Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selskab og hovedaktionær er to forskellige enheder. Både i det civile liv og i skatteretten

Læs mere

Likvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM SR

Likvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM SR - 1 Likvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM2015.637.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 22/9 2015,

Læs mere

Ventureselskaber management fee TfS 40924

Ventureselskaber management fee TfS 40924 1 Ventureselskaber management fee TfS 40924 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten

Læs mere

Ændring af aftalevilkår i låneforhold. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016

Ændring af aftalevilkår i låneforhold. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Ændring af aftalevilkår i låneforhold Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Kursgevinstloven 25, stk. 1 Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 11 Offentligt J.nr. 12-0173763 Dato:30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

Rettevejledning omprøve F 2008

Rettevejledning omprøve F 2008 Rettevejledning omprøve F 2008 Spørgsmål 1.1 Studierejsen Spørgsmålet lægger op til en diskussion af, hvorvidt de ansatte i 3 x A skal beskattes som følge af deltagelsen i studierejsen til San Francisco.

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR - 1 Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM2016.30.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 5/11 2015, ref. i SKM2016.30.LSR, at en skatteyder ikke

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Skat når økonomisk hjælp til søskende

Skat når økonomisk hjælp til søskende - 1 Skat når økonomisk hjælp til søskende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Midt i Finanskrisen har Skatterådet med en ny afgørelse sat fokus på økonomiske dispositioner mellem søskende. Bistand

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Skatteudvalget L 78 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier

Læs mere

Skat af negative renter

Skat af negative renter - 1 Skat af negative renter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har udarbejdet et udkast til et lovforslag om beskatningen af det særegne fænomen negative renter. Gennem de

Læs mere

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Rettevejledning sommereksamen 2009

Rettevejledning sommereksamen 2009 1 Rettevejledning sommereksamen 2009 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Underholdsbidraget: Opgaven lægger indledningsvis op til en drøftelse af de beskatningsmæssige konsekvenser af den aftale, som Berit og Christian

Læs mere

Brugte anparter praksisændring SKM SKAT.

Brugte anparter praksisændring SKM SKAT. 1 Brugte anparter praksisændring SKM2009.261.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT s styresignal af 14/4 2009, jf. SKM2009.261.SKAT, efterlader uløste spørgsmål i henseende til beskatningen

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Udlodningsbeskatning ved selskabs køb og videresalg til hovedaktionær til handelsværdier og uden tilvirkning

Udlodningsbeskatning ved selskabs køb og videresalg til hovedaktionær til handelsværdier og uden tilvirkning - 1 Udlodningsbeskatning ved selskabs køb og videresalg til hovedaktionær til handelsværdier og uden tilvirkning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har som SKM2016.633.LSR valgt at offentliggøre

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Selskabsretten Selskabslovens 119: Ledelsen skal sikre afholdelse af generalforsamling, når mere end halvdelen

Læs mere

Manglende koordinering af skatteret og civilret i lovgivningsprocessen. Retssikkerhedskonference

Manglende koordinering af skatteret og civilret i lovgivningsprocessen. Retssikkerhedskonference Manglende koordinering af skatteret og civilret i lovgivningsprocessen Retssikkerhedskonference 4.11. 2009 Jakob Bundgaard Lektor, Ph.D., CBS Copenhagen Research Group on International Taxation (CORIT)

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Dette faktablad er Jyske Banks tillæg til markedsføringsmaterialet fra Garanti Invest om SydEuropa

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

FINANSIELLE KONTRAKTER

FINANSIELLE KONTRAKTER KATJA JOO DYPPEL Beskatning af FINANSIELLE KONTRAKTER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Beskatning af finansielle kontrakter Katja Joo Dyppel Beskatning af finansielle kontrakter Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR.

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR. 1 Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM2009.358.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af

Læs mere

Skatteregler for investeringsområdet

Skatteregler for investeringsområdet Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.

Læs mere

Udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens 14, stk. 1, H080-16.

Udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens 14, stk. 1, H080-16. SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 8. april 2016 Udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens 14, stk. 1, H080-16. SKAT har den 18. marts 2016 fremsendt ovennævnte

Læs mere

Rettevejledning Skatteret I E 14

Rettevejledning Skatteret I E 14 1 Rettevejledning Skatteret I E 14 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Deltagelse i Marselisløbet Besvarelsen bør indeholde en drøftelse af, hvorvidt Frederik Frier skal beskattes af den økonomiske fordel, han opnår

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold 1 Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold UfR 2007.50 VLK Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en kendelse af 6/9 2006, ref. i UfR

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER INTERNATIONALE ASPEKTER 2012 CORIT

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER INTERNATIONALE ASPEKTER 2012 CORIT FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER INTERNATIONALE ASPEKTER AGENDA Generelt om skattearbitrage, neutralitet og mismatch Internationale aspekter - kvalifikation Kildeskat DBO er Direktiver Kvalifikation

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Teknisk gennemgang af L 123

Teknisk gennemgang af L 123 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Teknisk gennemgang af L 123 Folketingets Skatteudvalg, den 12. maj 2016 2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Maskeret udbytte - bortfald af hovedaktionærs kaution i forbindelse med aktieoverdragelse - Landsskatterettens kendelse af 16/8 2016, jr. nr. 14-0049386 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R)

Læs mere

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B 1 Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B-0846-08 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret har i en sag om udlodning af datterselskabsudbytte taget

Læs mere

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Nyere praksis vedrørende afgrænsning af ring-fence Shell-dommen Shell-dommen (SKM 2013.279 Ø) Retsgrundlaget Stridsspørgsmålet i Shell-sagen var, hvorvidt renteindtægter

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere