Økonomisk bæredygtighed

Transkript

1 Spørgsmål til politikere til forslaget om ny skolestruktur i Slagelse Kommune 2012 Økonomisk bæredygtighed a) Hvad er logikken i at udbygge skoler for to- eller tre-cifrede millionbeløb, samtidig med, at børnetallet falder, OG vi har udmærkede, brugbare bygninger på Skælskør Skole? b) Hvordan kan man overfor skatteyderne retfærdiggøre denne merudgift på mindst kr.? Iflg. administrationens egne tal kommer der til at gå ca elever på Eggeslevmagle skole. Det giver 47 klasser med klassekvotienter fra 24 til 28 elever. Indskoling og mellemtrin vil blive på 4 spor. Overbygningen vil blive på 6-7 spor. Hertil skal lægges ca. 50 specialklasseelever, som ikke er talt med i de 1189 elever, dvs. > elever. a) Mener I, at man dækker behovet for kvalificeret genhusning ved at bygge 7 klasselokaler og 1 faglokale for 13 mio. til 470 børn (+ de 50 specialklasse-børn, som ikke er medregnet)? 3. 1 a) Har man i byrådet overvejet, at skolelukning og storskole-tilbud med overvejende sandsynlighed vil have negativ effekt på tilflytningen og dermed på kommunens skattegrundlag? b) Og at Slagelse Kommune herved selv bidrager til udviklingen i retningen af yderligere fald i befolkningsprocenten i bestemte geografiske områder af kommunen, og dette med negativ effekt på kommunens samlede skattegrundlag? c) Og: Er det Slagelse Kommunes hensigt? d) Med hvilken begrundelse vælger man i det formulerede forslag til ny skolestruktur at se bort fra disse effekter, når det er nævnt som opmærksomhedspunkter i arbejdsgruppens oplæg? 4. 2 a) Har man i byrådet overvejet, at det lokalt vil have negativ effekt på erhvervsliv, og dermed samtidig fald i kommunens skatteindtægt, at man lukker skoler, og satser på stor-skole-drift? b) Og at Slagelse Kommune herved selv bidrager til nedsat skatteindtægt gennem afvikling af bestemte geografiske områder af kommunen? c) Er det Slagelse Kommunes hensigt? 1 & 2 (I tilfælde af, at der i svaret på de to ovenstående spørgsmål (3 og 4) henvises til Krevi-rapportens påstand om, at en skolelukning ikke forårsager tilbagegang i lokalsamfundet (Notat: Center for Skole, Slagelse Kommune, 29. aug. 2011, s.2 i notat), vil vi fremføre følgende: På baggrund af de indkomne erfaringer i Danmark, siden Krevi-rapportens litteraturindsamling, er der desværre ingen tvivl om, at lukning af skoler erfaringsmæssigt medfører tilbagegang i lokalsamfundene i Danmark. Center for Skole tilføjer i øvrigt også i samme moment i den ovenfor citerede skrivelse: Den danske litteratur om effekterne af en ændret skolestruktur er sparsom, men internationale studier kan vanskeligt overføres til en dansk kontekst, da der er store forskelle. (notat s.2)., Vi tænker derfor, at Krevi-rapporten vel i bund og grund ikke bidrager til at belyse og klargøre problemstillingen. 1

2 5. Skælskør Skole blev renoveret for 20 mio. i Set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, finder vi, at det er respektløst frådseri med vores skattekroner at nedlægge skolen så kort tid efter. a) Vil man stadig (jf. bilaget om skolevurderinger) fastholde at Skælskør Skole er utidssvarende? Eggeslevmagle skole er angiveligt med det nuværende elevtal i forvejen pressede på faglokaler. Elever modtager kun musik, natur/teknik samt billedkunst-undervisning i indrettede faglokaler halvdelen af skoleåret. b) Er det udsigten for vores børn i fremtiden? c) Og er det befordrende for fagligheden? d) Og videre: Hvorfor lukke Skælskør skole, når skolen lige er renoveret, og har både faglokaler og toilet-forholdene i orden? e) Vil man sikre, at faglokalerne på Eggeslevmagle Skole lever op til de nyeste standarder. Både mht. klassestørrelser med op til 28 elever samt nye bygnings- og arbejdsmiljøkrav? 6. a) Har man et regnestykke, der sammenligner driftsudgifter i dag for 2 mellemstore skoler i Skælskør med driftsudgifter om 5 år for den foreslåede nye stor-skole i Skælskør? b) Er man overhovedet sikker på, at planerne i hvert område, vil indebære en besparelse? c) Hvis det regnestykke eksisterer, vil vi naturligvis gerne bede om at få det tilsendt som dokumentation. 7. Efter at 4. klassebørnene er overflyttet fra klubtilbud til SFO, er der ingen ledige lokaler tilbage på Eggeslevmagle Skole til SFO.(SHF) a) Hvad er jeres fremtidige politiske vision m.h.t. en funktionsdygtig og tillokkende SFO? b) Hvor mange penge vil der blive afsat til dette formål? 8. Iflg. KL. var netto-drift-gennemsnitsprisen pr. elev på landsplan i 2009 = kr. (eksklusiv specialbørn). I Slagelses budget for 2012 sættes tilsvarende driftsudgift på skoler og SFO til 551,8 mio. kr. Det giver iflg. administrationens egen elevopgørelse (11.576) en gennemsnitspris pr. elev på kr. a) Hvis dette tal er rigtigt, er der så ikke basis for at Slagelse Kommune afsætter flere midler til skoleområdet? b) Hvis tallet ikke er rigtigt, hvad er det korrekte tal så? c) Og hvordan er det fremkommet? 2

3 Trafiksikkerhed 9. Sikker skolevej skal IKKE tages op til overvejelse efter skolelukninger, men SKAL indtænkes før! a) Hvordan kommer vores børn sikkert i skole i Skælskør på cykel eller til fods uden kilometerlange omveje? b) Hvilke konkrete planer er der for at lave trafiksikker skolevej fra det vestlige Skælskør til Eggeslevmagle Skole? c) Hvilke konkrete planer er der for, hvordan man agter at udforme indkørsel og parkering ved Eggeslevmagle Skole? Faglig bæredygtighed 10. a) Hvis målet er at hæve uddannelses-niveauet i Slagelse kommune, er det så klogt at lukke velfungerende folkeskoler, herunder Skælskør Skole, som både har vellykket inklusion og samtidig kommunens højeste karaktergennemsnit? Kigger vi på afgangsresultaterne præsterer de mellemstore og mindre skoler bedre end de store skoler. b) Hvad får byrådet til at tro, at endnu større skoler så er vejen frem? 11. I udtaler, at I vil lave ny skolestruktur for at højne fagligheden. Undersøgelser viser, at sammenlignet med mindre og mellemstore skoler, bliver flere elever bliver tabt i uddannelsessystemet på store skoler. Ligeledes, at fagligheden (målt i karaktergennemsnit) ligger højere på mellem-store skoler. a) Hvordan hænger da intentionen om at højne fagligheden sammen med planerne om at lave kommunens største skole med 1200 børn i Skælskør, når man med 1200 børn samtidig har børnegrundlag til at drive 2 mellem-store skoler? Når der iflg. Stén Knuth og forvaltningens reviderede tal ikke kan findes noget rationale af betydning ved at nedlægge skolerne, hvor skal den forestillede gunstige effekt på elevernes læring så komme fra, når der i forskningen ikke er belæg for at større skoler øger fagligheden? Hvilken evidens er der for, at vejledende timetal og 13% s kravet øger fagligheden? (Fremsend venligst forskningsmæssig dokumentation) Ud over, at skabe en større lærergruppe pr. skole, hvad mener man så bidrager til at øge fagligheden? 3

4 Undersøgelser viser, at lang transporttid og geografisk afstand til ungdomsuddannelser er ligefrem proportional med øget frafald. a) Når man planlægger at øge transporttid og afstand for 1100 elever i kommunen, er der så ikke risiko for, at det har en negativ indvirkning på elevernes præstationer? 95 %-kravet i 2015 fra staten står som et kardinalpunkt i hele uddannelsesdebatten. I Slagelse Kommune, må man forvente, at denne problemstilling også er gennemarbejdet, så der er et klart billede af, hvor det går galt. Iflg. Lis Tribler er det ca. 30 % af en årgang i Slagelse kommune, der ikke gennemfører en videregående uddannelse. a) Er faglighed i folkeskolen ikke kun en af mange faktorer i barnets tilværelse, der afgør om det lykkes at gennemføre en videregående uddannelse? b) Hvad er evidensen for, at store skoler med 4-7 spor og klassekvotienter på op til 28 vil øge uddannelsesniveauet, og dermed antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse? c) Kan uddannelsesvejlederne i Slagelse Kommune - eller på landsplan i øvrigt - bekræfte, at store skoler, der honorerer 13% s kravet, har en mindre frafaldsprocent på ungdomsuddannelserne? 17. Såfremt forslaget vedtages, skal de tilbageblivende økonomisk trængte skoler - pga. rygsækmodellen have så store tilskud for at kunne tilbyde samme undervisningsvilkår som i resten af kommunen, at det vil udhule hele visionen om faglig bæredygtighed. Kravet er jo at: Alle skoler skal være fagligt, økonomisk og pædagogisk bæredygtige a) Er det ikke selvmodsigende, at man bygger store skoler med op til 1200 elever med begrundelse om øget faglighed, samtidig med, at man beholder nogle relativt små skoler? b) Betyder det, at man i de områder, hvor små skoler bevares, ikke prioriterer høj faglighed? a) Mener I virkelig, at man fremmer fagligheden med 28 elever (jf. bilaget med elevopgørelser) i indskolingsklasserne? b) I givet fald, hvordan? Hvordan vil man kunne aflæse, hvis/når visionen om øget faglighed er omsat til virkelighed? a) Hvilke konkrete mål og del-mål (f.eks. stigning i karaktergn.snit el. læsetests) har man opstillet over de næste 10 år for at opnå visionen om øget faglighed? b) Og har man i den forbindelse taget højde for, at opnåelse af øget faglighed vil blive påvirket af de indkøringsvanskeligheder, som al forskning og erfaring viser varer mindst 3-5 år, når organisationskulturer fusionerer? 4

5 Børns udviklingsmuligheder 20. Ved vedvarende faglige, sociale el. emotionelle vanskeligheder hos et barn, kan et skoleskift erfaringsmæssigt, - når alle andre løsningsmuligheder vel og mærke er afprøvet (også med inddragelse af bl.a. PPR) - ofte være med til at åbne mulighed for, at et barn kan genfinde livs- og læringslysten og derved genoptage en ellers stagneret udvikling, fagligt, socialt og/eller emotionelt. Vedtages forslaget om ny skolestruktur, med storskoledrift, vil dette ikke længere være en mulig (og økonomisk omkostningsfri) foranstaltning/løsning for børn med bopæl udenfor Slagelse By. I hvert fald ikke, hvis man tænker, at børn har ret til og behov for den kontinuitet og udviklingsmulighed, der består i at barnet oplever en sammenhæng i skole- og fritidsliv, hvor det er muligt at bevare og knytte sociale bånd til andre børn i nærheden af dets bopæl. a) Hvad tænker I om de ovenfor nævnte effekter af storskole-drift i bl.a. Skælskør? b) Er det godt nok for Slagelses Kommunes børn? c) Kan I som politikere stå inde for sådanne betingelser for kommunes børn? d) Er det i overensstemmelse med kommunens visioner (1) og børne- og ungepolitik (2)? 21. Og videre: Hvad med alle de mange førskole-børn, hvor PPR og /eller pædagoger fra børnehaverne med kendskab til det enkelte barns situation og behov, i dag på fagligt grundlag anbefaler et ikke for stort skoletilbud med overskuelige rammer, forudsigelighed og behov for ekstra opmærksomhed. (I denne gruppe tænkes ikke på børn med specialskolebehov eller børn med diagnoser, men alene på børn, der udviklingsmæssigt og intelligensmæssigt placerer sig indenfor et bredt normalområde. a) Hvor skal disse børn gå i skole? b) Hvordan - konkret - har man tænkt sig at tilgodese og sikre disse børns behov for skoletilbud? c) Og i forlængelse heraf gældende for alle børn: Hvorfor har man valgt at se bort fra Rejseholdets anbefalinger omkring rammer for specielt indskoling? 22. Iflg. kravet fra staten til KL. skal antallet af elever med PPR sager af økonomiske hensyn reduceres til max. 5 % af en årgang frem mod Derfor vil flere specialklasseelever skulle inkluderes i almene klasser. Allerede nu har vi flere eksempler på børn med diagnoser som ADHD, udviklingsforstyrrelser samt ordblindhed, som fortæller, at de ikke får opmærksomhed/hjælp til at klare opgaverne pga. store klassekvotienter. a) Hvordan tænker man så, at målsætningen om, at 95 % af en årgang overhovedet kan opfyldes, samtidig med at klassekvotienterne øges yderligere? 23. Vi har svært ved at se, at der er frit skolevalg, når der kun er en skole med overbygning i området. a) Hvordan definerer I frit skolevalg? b) Skal borgerne i hele Slagelse kommune have frit skolevalg, eller er det kun en mulighed, hvis man bor i Slagelse By? 5

6 Administrationens forarbejde 24. Nedenstående udsnit er kopier fra Notat, Center for Skole, Slagelse kommune (Sags nr.: ), dateret 29. august 2011: Scenarie A: Store skoler med fuldt forløb 0-9 kl. Alle funktioner på skolen Karakteristika: Alle skoler har fuldt forløb fra 0.- til og med 9. klasse elever på én skole Faglige vejledere i alle fag på min. halv tid. Grundantagelser: Det er godt med ét sammenhængende skoleforløb fra 0. til 9. klasse. Herved undgås skoleskift. (Notat, s.1) - citat slut. a) Når I nu har sat en øvre grænse på 1000 elever på én skole som det maksimale, hvorfor så i det endelige forslag alligevel kun én skole i Skælskør, og dette endda med ca børn, som er +200 i forhold til ovenstående karakteristika? Med to skoler vil de 1200 elever give mulighed for elever pr. skole, hvilket derimod er i overensstemmelse med de førstnævnte karakteristika. b) Er der mon sket en fejl i administrationens endelige udkast, eller hvad er årsagen til divergensen? 25. Skolestrukturen ønskes vedtaget på oplyst grundlag, udtaler Sten Knuth. a) Hvor hensigtsmæssigt er det så, at eksempelvis Center for Skoles egne skolepsykologer tilsyneladende ikke har været inddraget? b) Hvorfor har man i processen undladt at inddrage den viden og ekspertise, som f.eks. de lokale skolepsykologer kan bidrage med i kraft af 1) uddannelsesmæssig baggrund, herunder viden om indlæringspsykologi og miljømæssige indlæringsbetingelse samtidig med 2) psykologernes konkrete viden om de forskellige typer foranstaltnings- og indsatsbehov på de enkelte skoler i Slagelse Kommune? 26. Vi mener, at det på baggrund i skolepsykologernes 3 daglige arbejde med børnene og deres familier, og i kraft af deres samarbejdsrelationer med lærere og skoleledelser, må være rimeligt at forvente, at der eksisterer en kompetent og erfaringsnær mængde konkret viden om behov for indsatsområder på børne- og skoleområdet i Slagelse Kommune. a) Hvad er årsagen til, at man har undladt at gøre brug af disse kommunale resurser og kilder til viden i administrationens arbejde og oplæg? 3 (Vi har haft adgang til fremsendte sagsakter vedr. beslutningsgrundlaget for ny skolestruktur, og fået at vide, at vi har fået, hvad der ligger. Skulle der nu alligevel - mod forventning - være sagsakter i beslutningsgrundlaget, der vedrører de lokale psykologers faglige overvejelser og bidrag ved. skolestruktur, modtager vi dem selvfølgelig gerne til vores videre arbejde). 6

7 27. Mener I, at I kan træffe den rette beslutning, når talmaterialet og prognoserne ikke er konsistente? Prognoser 28. Det kan nu dokumenteres, at elevprognosen for Skælskør Skole ikke er korrekt. Den tager bl.a. udgangspunkt i befolkningsantallet for Parkvejsområdet i 2011 da det er mindst. Dette område har nærmest været affolket de sidste 2 år pga. boligrenovering af 291 lejligheder. Prognosen viser tydeligt, at den fremskrives uden at indregner de borgere, heraf ca. 40 børn fra 6-16 år, som skal bosættes i området igen. Altså i modstrid med forvaltningens oplysninger om at prognosen er korrekt. Samtidig er et lokalplanlagt område med 28 nye rækkehuse ved Konge-Åsen ikke medregnet i elev prognosen, som et potentiale for Skælskør Skole. Byggeprojektet er færdigprojekteret og afventer iflg. bygherren kun, at den økonomiske krise bedres. De kommer ikke drypvis med 1-2 huse om året som antaget i prognosen om X antal år, men bygges på samme tid. Der er i det vestlige område af Skælskør store parcelhusområder, der inden krisen satte ind var i en progressiv udskiftningsproces med nye tilflyttere. Demografisk er der en del ældre beboer i dette område, der inden for de næste 5 til 10 år skal sælge deres store boliger. Der er ikke i høringsmaterialet taget højde for disse lokale forhold og befolkningsprognosens tal skønnes derfor ikke valide. For Hashøj og Hvilebjerg Skolen er en tilsvarende bosætningsrate for børnefamilier medregnet til deres skoler! a) Vil man i forvaltningen på baggrund af ovennævnte oplysninger tilrette elevprognoserne for Skælskør Skole? Med venlig hilsen, den 15. december 2011 Lisbeth Brix Christiansen (lisbeth.brix@gmail.com) Charlotte Enkebølle (cdehhl@ .dk) Hans Henning Larsen (hhl@flexicon.dk) Nikolaj Ruwald (nikolaj@ruwald.dk) Diana Christoffersen (dianalars@live.dk) Cecilie Dige (cecilie.dige@skolekom.dk) Claus Würtzen (clauswurtzen@gmail.com) Betina Steinmeier (betist75@gmail.com) Jannik Steinmeier (dyrehavevej6@privat.dk) Anine Molsted Moon (anine@molsted.dk) Jens Callesen (jenscallesen@hotmail.com) Karen Holm Nielsen (mail@karenholmnielsen.dk) 7