Randers. "Nordbyen læser"

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Randers. "Nordbyen læser""

Transkript

1 Randers "Nordbyen læser" Nordbyen Læser. Sådan hedder Danmark Læser-kampagnen i Randers. Bydelen Nordbyen er hjem for omkring mennesker, og nogle af dem bor i bebyggelser, som er sat på Boligministeriets liste over særligt udsatte boligområder. Randers Bibliotek synes, at Nordbyen er et godt sted at møde den del af befolkningen, der aldrig eller næsten aldrig læser litteratur. Læsning gør os bedre til at indgå i fællesskaber Forskning viser, at jo mindre, man læser, jo tættere kommer man på at droppe læsningen helt. Der kan være meget forskellige grunde til, at 40 % af danskerne ikke læser. Nogle ville egentlig gerne læse mere, end de gør, men synes, de har for travlt med job, familie og fritid. Andre forbinder læsning med at gå i skole og læser ikke af lyst. Men det er vigtigt at læse. Bøger hjælper os med at søge efter mening og når vi diskuterer meningen med andre, bliver vi bedre til at indgå i fællesskaber og deltage i samfundet. Det begynder med, at man læser for sin egen skyld. Derfor sætter vi gang i Nordbyen Læser. Nørklegruppen arbejder med deres kreative projekter Byttebørser og orienteringsløb Nordbyen Læser kan kun blive en succes ved at inddrage borgerne selv så meget som muligt. Randers Bibliotek er gået sammen med en række foreninger, borgere og private initiativer om kampagnens indhold. En sportsklub hjælper f.eks. biblioteket med at kombinere litteratur og motion i et orienteringsløb på et gammelt skydeterræn med indlagte læse-poster. Biblioteket opretter byttebørser rundt omkring i bydelen for at tilbyde læsestof i hverdagens små pauser. Vaskekælderen kan være et godt sted at læse, mens man alligevel venter på tørretumbleren. Når man bliver færdig med én bog, kan det være, den skal byttes til en ny på grillbaren eller et andet sted, hvor folk færdes. Et busstoppested er en fin platform for en QR-kode, og de nysgerrige har så en hel bustur til at læse den novelle, de får serveret på sms.

2 I Randers vil vi af med den afstand, der er mellem biblioteket i Midtbyen og borgerne i Nordbyen. Derfor krydrer vi bydelen med litteratur og prøver at åbne borgernes smagsløg for alle de oplevelser, der ligger i bøgernes verden. Tovholder Iben Christiane Bach Formidlingskonsulent, Randers Bibliotek Tlf.: Mail: Randers Bibliotek Stemannsgade Randers C Læs Randers' egenevaluering af projektet herunder.

3 Slutevaluering på Nordbyen Læser Marts 2015

4 Randers Kommune: Nordbyen Læser, slutevaluering, marts 2015 Indhold Introduktion... 3 Præsentation af projektet... 3 Formål... 3 Organisation... 3 Erfaringsopsamling... 3 Del 1: Aktører og aktiviteter i Nordbyen Læser... 4 Aktører dem, der gjorde det muligt... 4 Erfaringsopsamling... 4 Aktiviteter klassiske tilbud i nye rammer... 4 Erfaringsopsamling... 5 Del 2: succeskriterier og effektmåling... 6 Succeskriterier for projektet... 6 Effektmåling... 8 Spørgeskemaer, logbøger og interviews... 8 Konklusioner på effektmåling... 8 Følgeforskning... 9 De gode historier... 9 Del 3: Modelkommune Modelprojekt det andre kan bruge Konklusion: Tak for muligheden og det gode samarbejde

5 Randers Kommune: Nordbyen Læser, slutevaluering, marts 2015 Introduktion Med afsæt i samarbejdsaftalen og vores succeskriterier sender vi hermed vores slutevaluering på projektet Nordbyen Læser. Evalueringen på de kommende sider består af tre overordnede dele. I evalueringens første del samler vi op på de erfaringer vi har gjort os i forhold til projektets aktiviteter og aktører. Dernæst evaluerer vi projektet i forhold til vores succeskriterier og de effektmålinger vi har foretaget. Endeligt vil vi i evalueringens sidste del kort redegøre for rollen som modelkommune. Vi håber at dette fokus på erfaringsopsamling og videndeling vil være nyttig på tværs af bibliotekslandskabet og i landets andre kommuner. Præsentation af projektet Nordbyen Læser er et læseprojekt, der bruger relationer og fællesskaber som motivation for at læse skønlitteratur. Projektet henvender sig til beboerne i Nordbyen, et socialt udsat område i Randers Nord. Projektets overordnede formål er at hjælpe borgerne til at få litteraturen tættere ind på livet og blive bedre læsere. Projektejeren er Randers Kommune og Randers Bibliotek er projektleder. De to primære aktører er Randers Bibliotek, der varetager projektlederrollen og litteraturformidlingen samt Bysekretariatet, der er aktiv i projektudførelsen, og som kender områdets beboere og det boligsociale arbejde. Derudover har projektet haft en meget stor og varieret gruppe af samarbejdspartnere. Formål Projektets overordnede formål har altså været at få beboerne i Randers Nordby til at læse mere. Nordbyen har i forvejen en bred vifte af sociale tilbud og mange tætte fællesskaber, men der er mentalt og fysisk langt til biblioteket. Med projektet har vi ønsket at flytte klassiske bibliotekstilbud ud af biblioteket og op i Nordbyen. Tanken har været at Nordbyens beboere skulle støde på litteraturen på uventede steder i lokalmiljøet, og at de skulle møde fortællingen i de fællesskaber, de allerede indgår i. Projektets grundtanke har været, at relationer kan bruges til at motivere til læsning. Projektet har derfor benyttet eksisterende fællesskaber til at gøre litteraturen nærværende. Langt de fleste aktiviteter er blevet afholdt i Nordbyen, og har gjort brug af fysiske rammer, som beboerne føler sig trygge i. Beboerne har været på hjemmebane, mens Biblioteket og andre samarbejdspartnere har været gæster. Organisation Projektet har været organiseret i en styregruppe, der består af ledelsesrepræsentanter fra biblioteket og Bysekretariatet, samt den faglige projektleder. Derudover har der været nedsat en lang række arbejdsgrupper, der hver især har været ansvarlige for at udføre projektets aktiviteter i samarbejde med de mange aktører. Erfaringsopsamling Både styregruppearbejdet og arbejdet med aktiviteterne har bragt de to primære samarbejdspartnere, Randers Bibliotek og Bysekretariatet, tættere på hinanden. Arbejdet har givet os gensidigt indblik i hinandens praksis. Det tætte og meget vellykkede samarbejde har været helt afgørende for projektets succes, og det har været til stor inspiration for fremtidige samarbejdsprojekter. Det har fungeret godt med en lille styregruppe, der hurtigt kunne mødes, træffe beslutninger og lave projektjusteringer. 3

6 Randers Kommune: Nordbyen Læser, slutevaluering, marts 2015 Det har også fungeret fint med arbejdsgrupperne, der har været ansvarlige for projektets aktiviteter, og som har arbejdet på tværs af mange forskellige samarbejdspartnere. Grundet de mange forskellige aktiviteter og arbejdsgrupper har der dog været en udfordring i at skabe klarhed over hvem, der er ansvarlige for hvilke opgaver. I fremtiden vil vi overveje at lave specifikke samarbejdsaftaler til hver arbejdsgruppe. Således er alle klar over hvem, der har ansvar for hvad, og på den måde er det kun koordineringen, der ligger hos den faglige projektleder. Del 1: Aktører og aktiviteter i Nordbyen Læser Aktører dem, der gjorde det muligt Projektet har haft en lang række samarbejdspartnere, der er bredt repræsenteret på tværs af tilbud, institutioner og fællesskaber i Randers Kommune. Herunder findes en liste af de 16 aktører, der alle har bidraget til Nordbyen Læser. AOF og FOF Randers Bydelsmødrene i Randers Børn, Skole og Kultur, Randers Kommune, bidrager med økonomi og timer Flemming Kloster Poulsen, præst og fortæller Jennumparkens Fritidshjem, har sat bøger og læsning på dagsordenen Keld Sørensen, fortæller og repræsentant for Ordets Dag KFUM s børneinstitutioner Nordbyens Motion, motionsforening Nordre Fælleds Venner, forening der laver arrangementer i området Nørrevangsskolen, folkeskole Parkcafeen, områdets samlingssted Produktionsskolen Folkeuniversitetet i Randers har bidraget med kompetenceudvikling om litteratur og læsning. Randers Egnsteater, bidrager med skuespillere til oplæsning og fortælling RandersFortællerne, bidrager med aktiviteter med fortælling Sct. Andreas Kirke, den lokale kirke og præst, der afholder læseklubber Erfaringsopsamling De mange samarbejdspartnere har gjort projektet levende og inspirerende. De har været uundværlige for det projekt, vi har leveret. De har virkelig forløst projektets ide om at alle skal bidrage med det, de er bedst til. Stort set alle aktører på listen har foruden idéudvikling også bidraget med aktiviteter og arrangementer. Bysekretariatet og Randers Bibliotek har sammen fungeret som koordinator for aktiviteter og aktører. Det har gjort det muligt at gennemføre projektet med så mange forskellige aktører, og det sikrer derudover at projekterfaringerne bliver i nærmiljøet. Aktiviteter klassiske tilbud i nye rammer Projektet har været sammensat af aktiviteter, der har taget afsæt i samarbejdspartnernes styrker. Vi har i aktiviteterne givet klassiske bibliotekstilbud nye rammer, har koblet fortællinger med fællesskab og har afprøvet nye og skæve aktiviteter. Herunder er et udpluk af de mange aktiviteter i Nordbyen Læser: 4

7 Randers Kommune: Nordbyen Læser, slutevaluering, marts 2015 Mød litteraturen: Befolkningen i Nordbyen har mødt litteraturen i deres hverdag på nye, sjove og anderledes måder. Gratis bøger i vaskekælderen, ved bussen, på grillen og i de fuglehuse, der står rundt omkring i Nordbyen. Bøgerne har været kasserede bøger, samt donationer fra forlag og private. Pop-op-biblioteket: en kæmpestor bog på hjul, der har rullet rundt i Nordbyen Litteratur i natur: Bålfortællinger; en genoplivning af klassikeren ild og fortælling. Et litteraturløb - orienteringsløb med fokus på litteratur og socialt samvær udendørs. De cyklende bibliotekarer To ladcykler og ditto bibliotekarer cyklede af flere omgange rundt i Nordbyen, hvor de uddelte bøger, småkager og kaffe. De cyklende bibliotekarer var med til at styrke bibliotekets tilstedeværelse i området. Så er der dessert Mundtlige fortællinger og dessert efter fællesspisning i bydelens fælleshus. Fokus på at opleve fortællingen i fællesskab med andre. Bogcafe En biblioteksklassiker, der skal inspirere og vække nysgerrighed. Bogcafeerne blev afholdt i lokalområdet og ikke på biblioteket. Læseklubber Endnu en biblioteksklassiker med fokus på venskaber, personlige relationer og hyggelige rammer. Lytteklub Eleverne i en 10-klasse, der normalt ikke læser så meget, lyttede en lydbog. De blev også introduceret til e-reolen, og arbejdede med bogen i undervisningen. Mød forfatteren Også et klassisk bibliotekstilbud. Forfattermøderne blev holdt i Nordbyen så de lokale kunne møde en forfatter i deres eget miljø. Bibliotekets kernekunder blev i samme ombæring inviteret til Nordbyen. Familielæsning Højtlæsningsevent, hvor børnene læste højt for deres forældre. Fokus på at skabe positive familieoplevelser, der relaterer sig til læsning. For eleverne i en 5. klasse og deres familier. Sms-læsning, hvor børn og forældre sammen læste en sms-novelle. For elever i en 8. klasse og deres forældre. Erfaringsopsamling Vi har generelt levet op til de konkrete og målbare succeskriterier for de enkelte aktiviteter (antal mm.), og har fået rigtig god feedback fra deltagerne. Vi har undervejs justeret lidt på nogle af aktiviteterne. For eksempel har vi ændret samarbejdspartner og målgruppe for lytteklubben fremfor at henvende sig til læsesvage på AOF og FOF, henvendte klubben sig til en 10. klasse på den lokale skole. VI har også afholdt et ekstra Mød forfatteren-arrangement, fordi interessen for de arrangementer har været så stor. Derudover har vi løbende lyttet til den feedback vi har fået, og har fortaget småjusteringer i overensstemmelse med disse. Ingen afgørende afvigelser fra det vi havde forestillet os, men altså løbende småjusteringer. 5

8 Randers Kommune: Nordbyen Læser, slutevaluering, marts 2015 Del 2: succeskriterier og effektmåling Succeskriterier for projektet I vores samarbejdsaftale står en række succeskriterier for det overordnede projekt. I det følgende vil vi gennemgå kriterierne og forholde os til, i hvilken grad vi har indfriet dem, og hvad den vigtigste læring har været: Vi har fået viden om hvilke arrangementer og tiltag der virker i forhold til målgruppen Vi har erfaret, at det var lettest at trække folk til de aktiviteter, der foregik i tilknytning til noget de kendte (og deltog i) i forvejen. F. eks. har dessertfortællingerne været et stort hit. Vi har også haft held med de aktiviteter der bygger på fællesskaber. Læseklubben Kagelæsernes succes har i høj grad skyldtes det fællesskab, de har skabt i klubben. Hvert læsemøde er præget af fin borddækning, hjemmebagt kage og gode venskaber. Samtalerne om litteraturen trives i de hjemmelige, trygge og hyggelige omgivelser. Vi har eksperimenteret med klassiske bibliotekstilbud som Mød Forfatteren-arrangementer i Nordbyen. Her har vi haft fuldt hus alle tre gange. Publikum var en blanding af faste biblioteksbrugere, der havde bevæget sig op i Nordbyen, og Nordbyens beboere, der formentlig ikke ville være kommet til et arrangement på biblioteket. Det viser os at det kan betale sig at flytte tilbud ud af biblioteksrummet, hvis man vil nå denne målgruppe. Vi har også erfaret at det kan betale sig at lave en lytteklub i stedet for en læseklub, hvis målgruppen har læsevanskeligheder eller er uvante læsere. Lytteklubben blev arrangeret i samarbejde med en af Nørrevangskolens 10. klasser. Klassen har både læsesvage elever og normalt-læsende elever. Underviserne gennemgik bogen som en del af undervisningen og eleverne lyttede bogen i stedet for at læse den. Elevernes tilbagemeldinger var meget enslydende. De havde alle haft en god oplevelse med bogen fordi de lyttede til den i stedet for at læse. De oplevede historien som mere vedkommende og gennemførte alle lytningen, hvilket med deres egne ord ikke ville være sket, hvis de skulle have læst bogen. Vi har også lært at arrangementer, der tager udgangspunkt i hele familien fungerer godt for målgruppen. Til højtlæsningsarrangementet inviterede vi børnene i en 5.klasse og hele deres familie (både forældre, søskende og andre familiemedlemmer) til at komme ned på biblioteket. Arrangementet fungerede bl.a. godt, fordi det praktisk var indrettet til hele familien. Begge forældre kunne deltage fordi de mindre søskende også var inviteret med. Vi imødekom altså problemer med børnepasning mv. Vi har fået viden om hvilke tiltag, der kan styrke en langsigtet læsestrategi for Randers Kommune Med projektet har vi fået fornyet bibliotekets fokus på læsning. Det har været inspirerende at være en del af Danmark Læser Kampagnen. Vi har lært, at beboerne i Nordbyen rent faktisk har lyst til at læse, og at de gerne vil deltage i bibliotekets tilbud. Ved at rammesætte de klassiske bibliotekstilbud på nye måder kan vi skabe læseglæde og læselyst hos en målgruppe, der normalvis ikke læser så meget. Forankring og vedholdenheden kan altså ses som en del af en fremadrettet læsestrategi for Randers Kommune. Med Nordbyen Læser har vi endvidere fået skærpet vores politikeres interesse for læseindsatser, og vi har fået en række erfaringer med både almindelige og skæve læseaktiviteter. Jorden er dermed gødet til en fremtidig læsestrategi i Randers Kommune. 6

9 Randers Kommune: Nordbyen Læser, slutevaluering, marts 2015 Projektet har motiveret, inspireret og øget kendskabet til litteratur og bidraget til oplevelsen af et bedre liv En del af projektideen var at Nordbyens beboere skulle støde på litteraturen på uventede steder litteratur skulle være tilgængeligt og vække nysgerrigheden. Lige fra projektets start har vi oplevet bøgerne til udlevering, dem der hang i træerne, lå i vaskekældrene og fuglehusene, faktisk fik nye hjem i Nordbyen. I projektperioden har Nordbyboerne taget ca udleverede bøger til sig. Vi finder nemlig ikke bøgerne smidt i skraldespande eller under bænke, og når talen falder på en vilkårlig bog, har vi oplevet folk sige, at de faktisk lige har taget den med hjem fra et af fuglehusene. Det mest interessante er, hvordan projektet har påvirket Nordbyen; nu bliver der snakket om bøger, når beboerne mødes til spisning og snak. Det er svært med konkrete effektmål på den slags, men vi kan konstatere, at bøger nu ses som noget, der er værd at bruge tid på; at litteraturen og bøgerne nu supplerer områdets eksisterende fællesskaber og er blevet ok at tale om. Projektet har inspireret til mere læsning Projektet har uden tvivl inspireret til mere læsning. Nordbyen er et område, hvor kulturen er præget af mundtlige fortællinger og af en række eksisterende fællesskaber med gode kvaliteter. Før projektstart var læsning ikke blandt de kvaliteter, der prægede områdets fællesskaber men det er det nu. Vi har endvidere skabt en forståelse for, at det der driver værket i litteraturen, er den gode fortælling. Vi har haft fokus på at opdyrke fortællingen i mange forskellige former, og fx giver de mundtlige dessertfortællinger lyst til at læse og lytte flere gode historier. Med Nordbyen Læser er læsning blevet et supplement til de eksisterende fællesskaber. Beboerne har fået afdramatiseret bøgerne og biblioteket, og litteraturen er blevet mindre skræmmende. At vi har lært hvordan vi arbejder videre med forankring, så der fortsat er læseaktiviteter i Nordbyen Med projektet har biblioteket oplevet at have adgang til en målgruppe, vi mangler i biblioteksrummet. Vi har lært, at denne målgruppe er lettest at nå i kendte og trygge rammer der, hvor de bor. Det vil vi arbejde ind i vores fremtidige praksis. Vi vil fortsætte læseklubberne i Nordbyen og vi vil afprøve andre biblioteksaktiviteter også. Vi har planer om at afprøve en nyhedslæseklub for kvinder og en lignende klub for mænd. Vi har også planer om et fortsat læsesamarbejde med det lokale fritidshjem, der har været meget aktive i projektperioden. At aktørerne har lyst til at fortsætte samarbejdet De to primære samarbejdspartnere har fået et grundigt kendskab til hinandens praksisser og har grundlæggende oplevet, at vi er svaret på hinandens spørgsmål; biblioteket har nogle tilbud som Nordbyens beboere har brug for og Bysekretariatet har et enestående samarbejde med områdets beboere. Sammen kan vi rumme målgruppen til glæde for både dem og for os. Med projektet har vi fået god erfaring med det tværfaglige samarbejde og er alle klar til nye projekter. Også vores andre aktører udtrykker stor lyst til at fortsætte samarbejdet. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger blandt andet fra Nørrevangsskolen. Klasselæreren i den 5.klasse, der deltog i familielæsning, og klasselæreren fra 10.klassen, der var med i lytteklubben, fortæller begge at de meget gerne vil være med en anden gang. Samme feedback hører vi fra Randersfortællerne, der har fortalt historier til dessertfortællingerne, og fra Keld Sørensen, repræsentant for Ordets Dag. At projektmedarbejdere og læseambassadører er blevet klædt på til at kunne fortsætte projektet Projektets kompetenceafklaringselement har klædt læseambassadørerne på til opgaven. De var vigtige projektdeltagere især i starten fordi de var kulturbærere i Nordbyen. Læseambassadørerne var projektets første aktivitet. De blev rekrutteret fordi de var stærke læsere i forvejen. De blev introduceret til 7

10 Randers Kommune: Nordbyen Læser, slutevaluering, marts 2015 biblioteket og til deres rolle i Nordbyen, og blev fejret med diplomer og stor presseomtale. Senere i projektet blev de lidt glemt. I den virkelige verden havde de svært ved at få en betydning som kulturbærere i området. Det var en god ide i teorien, men fungerede ikke rigtig i praksis, måske fordi læseambassadørerne ikke fik konkrete opgaver at arbejde videre med. Det ændrer dog ikke ved at læseambassadørerne igennem hele projektet har været gode ambassadører for litteratur og læsning. De har gjort et vigtigt stykke arbejde særligt i forbindelse med at tiltrække deltagere til vores aktiviteter. Læseambassadørerne har altså især udført et vigtigt stykke arbejde bag kulisserne, men blev altså ikke så synlige kulturbærere, som det var tiltænkt. Projektmedarbejderne blev klædt på til opgaven ved at deltage i en indlevende temadag og derudover ved at prøve de fagligt stærke ideer af i praksis. Vi havde et indledende Kickoff-arrangement med masser af faglige inputs. Vores projektleder har været på et projektlederforløb og vi har samtidig fået uddannet en af vores bibliotekarer til at varetage guidet fælleslæsning. Vi er derfor på alle måder klædt på til at løfte opgaven med at fortsætte læseaktiviteter. At bogbussen har været tilgængelig i Nordbyen Bogbussen har været synlig og aktiv i Nordbyen i projektperioden. Med bogbussens aktivitet i Nordbyen har vi gjort opmærksom på, at man i Nordbyen altid har mulighed for at få bogbussen på besøg. Blandt andet har Nordbyens bydelsmødre haft besøg af bogbussen. Udover bogbus-biblioteket har vi eksperimenteret med et endnu mindre mobilt bibliotek: nemlig cykelbibliotekarerne. Cykelbiblioteket mødte Nordbyens beboere med ladcyklerne fyldte af bøger og frisk kaffe. Det har været et festligt og anderledes bibliotekstilbud. Vi forventer, at institutioner, beboere og Bysekretariatet fortsat, og i højere grad, vil benytte sig af book en bogbus -tilbuddet. Effektmåling Som en del af projektet har vi undersøgt deltagernes oplevelse ved hjælp af spørgeskemaer og interviews. Spørgeskemaer, logbøger og interviews Vi har som del af evalueringen benyttet spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews. Vi har uddelt spørgeskemaer ved tre bogcafeer og ved tre dessertfortællinger. Derudover har vi foretaget fokusgruppeinterviews i forbindelse med læseklubben Kagelæserne og læseambassadørerne. Til de tre dessertfortællinger har vi i alt modtaget 73 besvarelser, og til de tre bogcafeer 18 besvarelser. Det afspejler helt fint, at dessertfortællingerne har været langt mere populære end bogcafeerne. Vi kan også se, at ca. 30 % af deltagerne til hver af de tre dessertfortælleringer ikke har været til arrangementet før. Modsat ser vi, at bogcafeerne stort set består af den samme gruppe deltagere. Der har altså været en stor, men skiftende deltagergruppe til dessertfortællingerne, mens bogcafeerne har haft en lille, men meget loyal gruppe deltagere. Herudover ser vi også, at deltagerne ønsker at projektet skal fortsætte. De skriver i ris og ros -feltet: Det skal vare meget længere, Bliv ved og at man fortsætter med Så er der dessert efter projektets ophør. Udover spørgeskemaundersøgelserne har vi også udarbejdet fokusgruppeinterviews med læsegruppen Kagelæserne og læseambassadørerne. De fortæller bredt om lysten til at læse, og særligt hos læseambassadørerne, om lysten til at dele læseglæden med andre. Læseambassadør Eske fortæller Det er en stor berigelse at læse. Det er en gave, som jeg meget gerne vil dele med andre., mens en kagelæser fortæller Det er godt med læseklubben jeg er begyndt at læse andre genrer.. Konklusioner på effektmåling 8

11 Randers Kommune: Nordbyen Læser, slutevaluering, marts 2015 Som konklusion på vores effektmåling kan det altså siges, at vi til nogle aktiviteter har haft et begrænset antal deltagere, mens vi til andre har haft stor succes med antallet af deltagere. Dog kan det siges, at alle deltagere både har været entusiastiske og meget glade for aktiviteterne. Mange deltagere ønsker, at aktiviteterne fortsætter efter projektets afslutning. Følgeforskning Som noget nyt, udover det vi har forpligtet os på med projektbeskrivelsen, har vi fået tilknyttet en studerende, Ditte Grünberger, fra antropologi i Århus. Ditte har brugt vores projekt som feltarbejde i forbindelse med sin specialeskrivning og hendes observationer vil indgå som en del af følgeforskernes samlede evaluering til Kulturstyrelsen. Denne følgeforskning var ikke skrevet ind i projektbeskrivelsen, men giver helt sikkert vores projekt en ekstra dimension. Især når det kommer til den interne evaluering for hun har jo også observeret os. Det er spændende og lærerigt for Randers Kommune at have tilknyttet følgeforskning. Ditte er i kraft af sit fag metodisk stærk i observationer og er, i projektsammenhæng, en uvildig person. Ditte har deltaget i en del af projektets arrangementer, og snakker dermed med folk i mere uformelle sammenhænge i Nordbyen. Vi har endnu ikke modtaget den endelige rapport og har derfor endnu ikke gennemført vores interne evaluering. De gode historier På Randers Bibliotek er vi vant til at køre projekter, og vi har i årenes løb været involveret i mange forskellige tiltag. Men dette projekt har været anderledes; de personlige relationer har været stærke, og vi har gode historier i overflod. Herunder får I en håndfuld af de historier har gjort projektet unikt. Jægersoldaten og dem med smart hår I november afholdt vi et forfatterarrangement i Nordbyen. Vi havde inviteret jægersoldat Thomas Rathsack til at fortælle om sin bog. Vi var spændt på om det ville ramme et publikum. Det gjorde det. Billetterne var hurtigt væk og udover vores kendte målgruppe, ramte vi nogen, vi sjældent ser til vores arrangementer; mænd i 20'erne med tatoveringer og smart hår. De kom helt uventet, lyttede aktivt og rakte hånden op og stillede spørgsmål - mere end én gang. Forfattermødet var en succes. Adnan og På vej til Grønland Der er for alvor blevet stemning for den gode fortælling i Nordbyen. Faktisk i en sådan grad at beboerne selv er begyndt at skrive. Helt uopfordret blev vi kontaktet af Adnan, der havde skrevet et eventyr for børn. Først på kurdisk, og så med stort slid på dansk. Det var så sejt gjort, og vi bragte hele Adnans historie på vores blog, så alle i Nordbyen og resten af Danmark kunne læse eventyret om drengen Aland, der rejser til Grønland på ryggen af en hval. Per og alle bøgerne Sv: Send flere bøger er overskriften på en lang mailkorrespondance mellem Sonja fra Bysekretariatet og biblioteket. For Sonja sender en mail til biblioteket, når hun mangler bøger. Eller rettere sagt, når Per mangler bøger. Det er nemlig Per, der frivilligt fylder bøger op i vores fuglehuse og vaskekælderene. Bøgerne forsvinder næsten hurtigere end Per kan nå at fylde dem op. Mails ene er en påmindelse i hverdagen om at projektet lykkes, og at folk faktisk læser. Sonja skriver for eksempel: Vi er igen ved at løbe tør for bøger. De går som varmt brød... Ps. Per siger, du skal sende mange!!!. Når Søren Ryge kommer til kaffe Et af vores første arrangementer var et forfattermøde med Søren Ryge i nyttehaverne, der er tilknyttet Nordbyen. Søren Ryge ramte Nordbyens uformelle tone med det samme, og havde en god kontakt til 9

12 Randers Kommune: Nordbyen Læser, slutevaluering, marts 2015 deltagerne. En irakisk familie havde dækket meget fint op i deres lille have med et væld af kager specielt til Søren Ryge, og hele den store irakiske familie var mødt op for at møde netop ham. Lytteklubben der fik lige vilkår I marts præsenterede 10. klassen i lytteklubben det arbejde, de havde lavet i forbindelse med lydbogen Dig og mig ved daggry. Eleverne havde lavet efterforskningstavler og havde filmet både bogtrailers (små film om bogen) og alternative slutninger til bogen. Elevernes indlevelse og entusiasme var meget stor, og de fortalte, at det var fordi de havde lyttet, og ikke læst, bogen. I lytteklubben havde de læsesvage og de normalt-læsende elever lige vilkår, og med lydbogsformatet havde alle eleverne samme forudsætninger. Fælles for alle historierne, og for projektet generelt, er at de bygger på de personlige relationer. Det relationelle arbejde har fyldt meget i projektet, og det har fungeret særlig godt i forhold til målgruppen. Bibliotekets personale er dermed også blevet sat i spil på en anden måde; Vi er gået fra at være et lidt anonymt personale på biblioteket til at være mennesker, som borgerne i Nordbyen har en personlig tilknytning til. Vi ser det som en stor styrke ved projektet både for borgerne og for biblioteket. Del 3: Modelkommune En stor del af projektet har drejet sig om, hvordan vores aktiviteter og erfaringer kan bruges i andre kommuner. Det har ligget os på sinde, at vores aktiviteter skulle kunne gennemføres andre steder, med få midler og med helt andre målgrupper. I det følgende vil vi fremhæve de dele af projektet, som i særlig grad illustrerer projektets model-karakter. Modelprojekt det andre kan bruge Som vi gennemgående i evalueringen har peget på, har vi haft rigtig stor succes med at benytte allerede eksisterende fællesskaber som motivation og samlingspunkt for litteraturen. Derudover har vi haft stor succes med læseaktiviteter, der afholdes i forbindelse med arrangementer og aktiviteter, som målgruppen kender, deltager i og er trygge ved. De to metoder kan anvendes på tværs af målgrupper, områder og med få midler. De erfaringer vi her har gjort os, kan bruges til andre målgrupper end socialt udsatte og er ligeså anvendelige på en lille arbejdsplads som i en hel landsby. Der er altså tale om metoder, der kan skaleres op og ned efter behov, og som tager udgangspunkt i ressourcer der findes næsten alle steder; nemlig eksisterende fællesskaber og etablerede aktiviteter. Metoden med at benytte eksisterende fællesskaber og etablerede aktiviteter kræver dog også, at man har en tæt kontakt og et stærkt samarbejde med de aktører, der kender målgruppen. Det er måske ikke en særlig ny pointe, at gode projekter kræver godt samarbejde med ens samarbejdspartnere, men vi vil alligevel gerne understrege vigtigheden af dette. Det har været en stor og tung opgave, at skabe gode relationer til alle vores aktører, men det har været afgørende for projektets succes. Heldigvis er gode lokale kræfter og villige samarbejdspartnere ikke noget, der kun findes i Randers kommune. I alle landets kommuner er der et væld af gode kræfter, der kan være bindeled mellem projekt og befolkning. Det er også en ressource, der allerede ligger tilgængelig. I forhold til specifikke aktiviteter vil vi nævne sms-læsning som en aktivitet, der nemt kan overføres til andre områder, som kan tilpasses andre projekter og afvikles med få midler. Vi benyttede et gratis materialesæt med sms-litteratur og sendte manuelt sms erne ud til deltagerne. Her er tale om en aktivitet, 10

13 Randers Kommune: Nordbyen Læser, slutevaluering, marts 2015 der er særlig anvendelig i projekter, der gerne vil afprøve og eksperimentere med sms-læsning. Også boguddeling af kasserede og donerede bøger kan anvendes i andre kommuner. Langt de fleste biblioteker ligger inde med en stor mængde kasserede bøger, som på denne måde kan skabe ny læseglæde, og øge opmærksomheden på bøgerne. De fuglehuse, der har været uddelingssted for bøger i Nordbyen har skabt stort blikfang og synlighed. Denne aktivitet kan også skaleres efter behov og kan afvikles med få omkostninger. Også vores rullende pop-op-bibliotek kan overføres til andre områder. Den store bog blev lavet af den lokale produktionsskole, og var en god opgave for dem. Den store bog har skabt stor synlighed i området, og har været et sjovt og skævt blikfang. Overordnet set har projektet været præget af mange aktiviteter og metoder med modelkarakter. Vi har undervejs i projektet gjort os mange overvejelser om ideernes anvendelighed i andre kommuner. Vi synes afslutningsvis at vi har lykkes rigtig godt med at skabe aktiviteter og metoder, der nemt kan overføres til andre områder. Konklusion: Tak for muligheden og det gode samarbejde Nordbyen Læser har været meget lærerigt. Vi har fået erfaringer i at bringe biblioteket i spil udenfor bibliotekets mure og har fået et tæt samarbejde med den boligsociale indsats i Nordbyen. Vi har prøvet kræfter med et projekt med utrolig mange samarbejdspartnere, bidragsydere og aktiviteter. Der er potentiale for flere samarbejdsprojekter i fremtiden, fordi vi er hinandens svar på nogle af de udfordringer, vi oplever. Der findes givetvis ikke ét svar på hvordan man kan gøre læseglæde til en virus der smitter, men med Nordbyen Læser har Randers Kommune gjort en række erfaringer, der kan gøre os klogere på hvor nogle af barriererne mod udfordringen er. Vi har generelt levet op til de kriterier, som vi har sat for projektets succes, og vi er kommet i mål med langt de fleste ambitioner. Vi har set læseglæden - og lysten vokse i et område, der normalt ikke læser så meget, og det er vi stolte over. Vi glæder os til at arbejde videre med det vi har lært og vi er faktisk allerede i gang. 11

14 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel moos-bjerre.dk

15 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hovedresultater fra effektmåling Kampagneeffekt Nordborgborgernes læseprofil Kampagneeffekt Status for Nordborgs borgere i Forskelle mellem køn og aldersgrupper... 14

16 3 Indledning Denne effektmålingsrapport vurderer resultaterne af den gennemførte læseindsats i Sønderborg Kommune med fokus på området 6430 Nordborg. Effektmålingen baserer sig på en sammenligning af undersøgelsesresultater i 2015 med undersøgelsesresultater i Det drejer sig om opgørelse af borgernes læsning efter kampagnens afslutning i forhold til baselineundersøgelse af borgernes litterære vaner, interesser og selvvurderede læsefærdigheder for borgerne i Nordborg. I den aktuelle 2015 undersøgelse er borgernes også adspurgt om deres kendskab til de gennemførte kampagneaktiviteter og deres vurdering af dem. I det følgende kommer først et sammenfattende afsnit, hvor hovedresultaterne fra de følgende afsnit gengives kort. Efter dette kommer et afsnit med fokus på kampagnernes effekt, efterfulgt af et afsnit om Nordborg borgernes forhold til læsning, som de ser ud i 2015, og til sidst et afsnit om hvilke variationer man kan finde med hensyn til køn og alder. Rapporten afsluttes af et metodeafsnit. Bemærk, at når der refereres til de adspurgte, menes der, med mindre andet er nævnt, de af Nordborgs borgere, der er blevet adspurgt i eftermålingen i De eneste to figurer i denne rapport, hvor data fra andre kilder medtages, er Figur 2 og Figur 4. I Figur 2 sammenlignes Nordborgs borgere med øvrige borgere i Sønderborg Kommune, og i Figur 4 sammenlignes Nordborgs borgere i 2015 med Nordborgs borgere i 2014.

17 4 1. Hovedresultater fra effektmåling Her gengives en kort præsentation af resultaterne af effektmålingen og undersøgelsens øvrige resultater. Der redegøres først for effekten af kampagnerne, herefter for Nordborgs borgeres læseprofil. 1.1 Kampagneeffekt Det viser sig, at lidt over halvdelen af Nordborgs borgere kender til mindst én af de kampagner, som biblioteket har stået for. Det er et bemærkelsesværdigt højt niveau. Bogskulpturer i bybilledet er den mest kendte. Dette er på trods af, at denne kampagne er betydeligt mindre kendt i Nordborg end den er i Sønderborg Kommune i øvrigt. Alle øvrige kampagnetiltag er dog mere kendte i Nordborg, end de er i Sønderborg Kommune i øvrigt, hvilket synes at være i god overensstemmelse med, at det netop er Nordborg, der har været særligt fokus på. Den anden mest kendte kampagne er direkte adgang til lydbøger på Radio Als og Biblioteket Sønderborgs hjemmeside. De øvrige kampagner er der et noget lavere kendskab til. Nordborgs borgere vurderer, at kampagnerne har haft en effekt. Effektens størrelse kommer dog an på, hvilken dimension man spørger til. De fleste mener at kampagnerne har skabt positiv opmærksomhed om læsning. Vurderingerne bliver dog mindre positive når spørgsmålene bliver mere konkrete og personnære betydeligt færre vurderer, at kampagnerne har givet dem lyst til at læse mere, øget deres interesse for litteratur og læsning, eller fået dem til at læse mere. Der er endvidere gennemført en række mere avancerede statistiske analyser og tests af eventuelle udviklingstendenser over tid fra før kampagnetiltagene (2014) til efter afslutning af kampagneforløbet (2015). Der er fundet en væsentlig, positiv og statistisk signifikant stigning i Nordborgs borgeres interesse for at læse romaner. 1.2 Nordborgborgernes læseprofil Nordborgs borgeres foretrukne medier er fjernsyn, internet, radio og avis. En stor andel, især blandt de unge, benytter sig flittigt af sociale medier, mens de ældre aldersgrupper i højere grad holder sig til de traditionelle medier. Internetbrug er desuden højere blandt unge mennesker.

18 5 Det er dog kun små andele af Nordborgs borgere, der hyppigt læser romaner, noveller, og faglitterære bøger/artikler. Generelt benytter kvinder sig mere af alle typer medier end mænd. Langt de fleste af Nordborgs borgere foretrækker at læse romaner som fysiske bøger. Blandt de unge er der også en vis interesse for at læse/høre romaner på alternative måder, såsom med lydbøger eller e-bøger. Nordborgs borgere har gennemgående nemt ved at læse og forstå indholdet i avisartikler, romaner, noveller, og breve fra det offentlige. De har dog betydeligt sværere ved at høre og forstå indholdet i lydbøger, og indholdet ved oplæsning i radioen. Nordborgs borgere er mest interesserede i historier baseret på virkelige hændelser, krimier, læse romaner samt historie, biografier, slægtshistorier og kærlighedshistorier. Mindre er interessen for noveller, lydbøger, digte, og at høre oplæsning af historier/bøger i radioen.

19 6 2. Kampagneeffekt Dette afsnit omhandler kendskab til de kampagner, som biblioteket har benyttet i forsøget på at fremme interesse for læsning og litteratur. I det følgende gennemgås kendskab til kampagnerne, både i Nordborg og Sønderborg Kommune i øvrigt, og Nordborgs borgeres selvvurderede gavn af kampagnerne. Sidst i dette afsnit redegøres der for ændringer i interessen for at læse romaner fra 2014 til Der blev i udarbejdelsen af denne rapport testet for en lang række ændringer fra 2014 til 2015, dog viste en stigning i interessen for at læse romaner sig at være den eneste statistisk signifikante. Figur 1 nedenfor viser de adspurgtes kendskab til kampagner, som biblioteket har stået for. Figur 1: Andel der kender til følgende tiltag Figur 1 viser, at næsten halvdelen af de adspurgte, 49%, ikke kender til nogen af de kampagner, som biblioteket har stået for. Det mest kendte tiltag er bogskulpturer i bybilledet. En fjerdedel af de adspurgte, 25%, har bemærket dette. Næsten lige så mange, 22%, har hørt om direkte adgang til lydbøger på Radio Als og Biblioteket Sønderborgs hjemmeside. 14% har bemærket virksomhedsbesøg med læseprøver og lydbøger på CD, og næsten lige så mange, 13%, har bemærket tilstedeværelse af personer i røde jakker ved Høstmarked i Nordborg, med uddeling af læseprøver og lydbøger på CD.

20 7 10% af de adspurgte har bemærket omtale af Danmark Læser kampagnen i personaleblade på deres arbejde, mens kun 3% har bemærket lægehuse, hvor læseprøver og lydbøger på CD stilles til rådighed i venteværelser. Figur 2 nedenfor viser forskelle mellem borgere i 6430 Nordborg og Sønderborg Kommune i øvrigt, med hensyn til kendskab til bibliotekets kampagner. Bemærk at denne figur er den eneste i denne rapport, som indeholder besvarelser fra andre end Nordborgs borgere. Figur 2: Kendskab til følgende tiltag i 6430 Nordborg og Sønderborg Kommune i øvrigt Figur 2 viser, at 39% af de adspurgte i Sønderborg Kommune i øvrigt har bemærket bogskulpturer i bybilledet, mens 14 procentpoint færre af de adspurgte i Nordborg har bemærket disse. Dette kunne tyde på, at bogskulpturerne har været mindre synlige i Nordborg, end de har været i de øvrige byer hvor de har været stillet op (Sønderborg, Gråsten, og Vester Sottrup).

21 8 Et andet punkt med stor forskel mellem Nordborg og Sønderborg Kommune i øvrigt er kendskabet til direkte adgang til lydbøger på Radio Als og Biblioteket Sønderborgs kommune. Mens 12% af de adspurgte i Sønderborg Kommune i øvrigt kender til dette, kender 22% af de adspurgte i Nordborg til dette. Også med hensyn til virksomhedsbesøg med læseprøver og lydbøger på CD er kendskabet i Nordborg større 4% kender til dette i Sønderborg Kommune i øvrigt, mens 14% kender til dette i Nordborg. Med hensyn til de øvrige kategorier forekommer der ikke bemærkelsesværdige forskelle med hensyn til kendskab. Figur 3 nedenfor viser andelen af de adspurgte, der mener, at den eller de kampagner, de har bemærket, har haft en af følgende positive effekter. Figur 3: Andel der mener, at den eller de kampagner, de har bemærket, har Figur 3 viser, at hele 50% af de adspurgte mener, at bibliotekets kampagner har skabt positiv opmærksomhed om læsning. Når det kommer til mere konkrete og personnære ting, er besvarelserne dog mere forsigtige. 17% angiver, at kampagnerne har givet dem lyst til at læse mere. 15% angiver at kampagnerne har øget deres interesse for litteratur og læsning. Når det kommer til faktisk at læse mere, mener kun 9% at kampagnerne har haft denne effekt.

22 9 Figur 4 nedenfor viser ændringen fra nulpunksmålingen i 2014 til eftermålingen i 2015, med hensyn til Nordborgs borgeres lyst til at læse romaner. Figur 4: Andel af Nordborgs borgere med interesse for at læse romaner Figur 4 viser en mulig positiv effekt af de læsefremmende indsats fra 2014 til Figuren viser, at der ved nulpunktsmålingen i 2014 var 41% af Nordborgs borgere som angav, at de var noget eller meget interesserede i at læse romaner. Ved eftermålingen i 2015 er dette tal steget til 47%, altså en forbedring på 6 procentpoint.

23 10 3. Status for Nordborgs borgere i 2015 Dette afsnit omhandler borgerne i Nordborg med hensyn til deres læseprofil i Nedenfor gennemgås først hyppighed af benyttelse af forskellige medier, herefter interesse for litteratur og litteraturrelaterede aktiviteter, herefter de adspurgtes foretrukne måde at læse en roman på, og til sidst deres vurdering af, hvor nemt eller svært de forstår forskellige tekster og informationstyper. Figur 5 nedenfor viser de andele af de adspurgte, der typisk anvender følgende medier en eller flere gange om ugen. Figur 5: Andel der typisk gør følgende en gang om ugen eller oftere Figur 5 viser, at det hyppigst benyttede medie er fjernsynet. 96% angiver, at de benytter dette en eller flere gange om ugen. Efter dette kommer internettet 78% angiver, at de læser ting på dette en eller flere gange om ugen.

24 11 Radio er også et populært medie. 75% angiver at de en gang om ugen eller oftere hører radio i fritiden, mens betydeligt færre, 31%, hører radio i arbejdstiden en gang om ugen eller oftere. Ser man specifikt på Radio Als, fremgår det, at der på ugebasis er 28%, der hører kanalen i fritiden, og 9% der hører den i arbejdstiden. Et andet populært medie er avisen, med 68% der læser denne ugentligt eller oftere. Over halvdelen af de adspurgte, 53%, benytter sociale medier en eller flere gange om ugen. 34% læser faglitterære artikler, 26% at de læser romaner, 14% at de læser faglitterære bøger, og kun 9% at de læser noveller ugentligt eller oftere. Meget få, 7%, hører lydbøger ugentligt eller oftere, mens kun 2% angiver, at de hører oplæsning af historier/bøger i radioen en eller flere gange om ugen. Figur 6 nedenfor viser andelene af de adspurgte, der er interesserede i følgende typer litteratur. Figur 6: Andel der er noget eller meget interesserede i følgende aktiviteter Af Figur 6 fremgår det, at mange af de adspurgte, 75%, er interesserede i historier baseret på virkelige hændelser. Stor interesse er der også for krimier, med 57% der angiver, at de

25 12 er noget eller meget interesserede. Også populært er det at læse romaner, med 47% der angiver interesse. Herefter følger historie, biografier, og slægtshistorier, med henholdsvis 40%, 36%, og 31% interesserede. Blandt de mindre populære kategorier findes noveller/at læse noveller, med 19% interesserede, og at høre lydbøger, med 14% interesserede. Kategorierne hvor færrest angiver, at de er noget eller meget interesserede, er digte, med 9%, og at høre oplæsning af historier/bøger i radioen, med 6%. Figur 7 nedenfor viser de adspurgtes foretrukne måde at læse/høre en roman på. Figur 7: Foretrukken måde at læse/høre en roman på Figur 7 viser, at de adspurgte i alt overvejende grad foretrækker at læse romaner som fysiske bøger. Hele 72% angiver dette som førsteprioritet. De øvrige muligheder ligger nogenlunde lige, med lave andele der foretrækker disse. 9% foretrækker at høre en roman på lydbånd/cd, 7% at læse den digitalt, og 5% at høre den på netlydbog eller i radioen. 8% angiver, at de ikke ved hvordan de foretrækker at læse/høre en roman.

26 13 Figur 8 nedenfor viser andelene af de adspurgte, der synes det er nemt at høre/læse og forstå forskellige typer litteratur. Figur 8: Andel der synes at det er nemt eller meget nemt at gøre følgende Figur 8 viser, at der inden for de fleste typer litteratur kun er få problemer med forståelsen. 87% angiver at det er nemt eller meget nemt at forstå og læse indholdet i avisartikler. For romaner er det tilsvarende tal 78%, for noveller 63%, og for breve og beskeder fra det offentlige er tallet 60%. Nordborgs borgere har dog sværere ved at forstå indholdet ved oplæsning. Kun 39% angiver, at de har nemt eller meget nemt ved at høre og forstå indholdet i lydbøger. Dette betyder, at 61% af de adspurgte har svært ved dette. 38% har nemt eller meget nemt ved at høre og forstå indholdet ved oplæsning i radioen, hvilket betyder at 62% har svært ved det samme.

27 14 4. Forskelle mellem køn og aldersgrupper I undersøgelsen er der gennemført nærmere analyse og statistiske tests for variationer på tværs af køn, alder, uddannelse og arbejde. Dog blev der kun fundet interessante og signifikante forskelle med hensyn til køn og alder. Nedenfor gennemgås køns indflydelse på benyttelse af medier, alders indflydelse på benyttelse af medier, og alders indflydelse på foretrukken måde at læse/høre en roman på. Figur 9 nedenfor viser forskelle i hvor ofte de to køn læser avis, bruger sociale medier, læser romaner, læser noveller, og hører en lydbog. Figur 9: Andel der typisk gør følgende en gang om ugen eller oftere, sammenholdt med køn Af Figur 9 fremgår det, at kvinder generelt benytter medier oftere end mænd. Størst er forskellen ved noveller, hvor 22% flere kvinder end mænd læser dem en eller flere gange om ugen. Herefter følger romaner, hvor 19% flere kvinder end mænd læser dem ugentligt eller oftere. Forskellen ved sociale medier er også stor, med 18% flere kvinder end mænd, der benytter disse en eller flere gange om ugen. Ved aviser findes der en mindre forskel, med 11% flere kvinder end mænd, der læse disse ugentligt eller oftere. Den mindste påviste forskel er ved lydbøger, med 7% flere kvinder end mænd, der hører disse en gang om ugen eller oftere.

28 15 Figur 10 nedenfor viser alders indflydelse på hyppigheden af benyttelse af forskellige typer medier. Figur 10: Andel der typisk gør følgende en gang om ugen eller oftere, sammenholdt med alder Figur 10 viser store forskelle i de forskellige aldersgruppers medievaner. Blandt de mest bemærkelsesværdige er læsning af ting på internettet og brug af sociale medier. Det fremgår, at 100% af de adspurgte i alderen år læser ting på internettet ugentligt eller oftere, mens tallet hos de 50-årige og ældre er nede på 71%. Ligeledes bruger 100% af de adspurgte i alderen år sociale medier ugentlig eller oftere, mens tallet for de 50- årige og ældre kun er 37%.

29 16 En omvendt tendens ses ved benyttelsen af fjernsyn. Her angiver 100% af de 50-årige og ældre, at de benytter dette ugentligt eller oftere, mens 74% af de årige angiver dette. Også med hensyn til radio i fritiden gør dette mønster sig gældende 78% af de 50-årige og ældre hører radio i fritiden ugentligt eller oftere, mens kun 56% af de årige gør dette. Tendensen gør sig også gældende med Radio Als i fritiden. Når det kommer til radio i arbejdstiden er tendensen mindre klar dette skyldes sandsynligvis, at en stor andel af de 50-årige og ældre ikke har nogen arbejdstid. Også når det kommer til romaner er det blandt de højere aldersklasser, at den hyppigste benyttelse forekommer. 34% af de 50-årige og ældre angiver, at de læser i en roman ugentligt eller oftere, mens kun 11% af de årige angiver dette. Med hensyn til aviser er sammenhængen mellem alder og brugshyppighed ikke helt så entydig, som den er med nogle af de andre medier. Det kan dog påpeges at 76% af de 50- årige og ældre læser aviser en eller flere gange om ugen, mens betydeligt færre, 56%, af de årige gør dette.

30 17 Figur 11 nedenfor viser alders indflydelse på ens foretrukne måde at læse/høre en roman på. Figur 11: Foretrukken måde at læse/høre en roman på, sammenholdt med alder Figur 11 viser en klar sammenhæng mellem alder og foretrukken måde at læse en roman på. Blandt de 50-årige og ældre foretrækker langt de fleste, 76%, at læse en roman som en fysisk bog. Samme tal for de årige er nede på halvdelen, 50%. Til gengæld foretrækker flere i denne gruppe at læse bøger digitalt. 18% af de årige foretrækker at læse en roman digitalt, mod kun 5% af de 50-årige og ældre. Ligeledes foretrækker 18% af de årige at høre en roman på lydbånd/cd, mod 5% af de 50-årige og ændre. Også med hensyn til netlydbøger og radio er de unge mere positive 14% af de årige foretrækker at høre en roman således, mod 5% af de 50-årige og ældre.

Ringkøbing-Skjern. Tovholder. "Læs igen"

Ringkøbing-Skjern. Tovholder. Læs igen Ringkøbing-Skjern "Læs igen" Her undersøges, hvorvidt konkurrenceelementet kan bidrage til at øge læsning og læselyst blandt en gruppe medarbejdere på to større produktionsvirksomheder. Medarbejderne på

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Slutevaluering på Nordbyen Læser Marts 2015

Slutevaluering på Nordbyen Læser Marts 2015 Slutevaluering på Nordbyen Læser Marts 2015 Indhold Introduktion... 3 Præsentation af projektet... 3 Formål... 3 Organisation... 3 Erfaringsopsamling... 3 Del 1: Aktører og aktiviteter i Nordbyen Læser...

Læs mere

Sønderborg. Tovholder

Sønderborg. Tovholder Sønderborg Her undersøges, om et partnerskab med en lokalradio, en række frikøbte lydbøger samt en kreativ anvendelse af byrummet kan få borgere, der sjældent læser, til at downloade gratis og lytte. Et

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag Pressemeddelelse, 23. april 2017 Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag offentliggør i morgen en ny undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Side 2 af 6 Hjælpetekst til felt 18: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående oplysninger om ansøger 18. Postadresse (evt. fortsat) Hjælpetekst til felt 19: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Fra felt til værktøjer. kort fortalt

Fra felt til værktøjer. kort fortalt Indsigter i frivilligledelse Fra felt til værktøjer kort fortalt // Samarbejde om nye indsigter i frivilligledelse Hvordan leder man frivillige? Og hvordan kan man styrke motivationen af frivillige, så

Læs mere

Skt. Klemens Læringværksted

Skt. Klemens Læringværksted Skt. Klemens Læringværksted Organiseres af Ungdommens Røde Kors og i samarbejde med Skt. Klementsparkens beboer, Boligsocialthus og Skt. Klemensskolen. Stedet hvor vi lærer børn at lære. En gang om ugen

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE Til Børnekulturens Netværk - modelkommuneforsøg SUB-FILM Film fra kanten for, med og af unge fra de ældste klasser i Århus forstæder. SUB-FILM er et samarbejde mellem århusianske forstadsskoler, konsulenter

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser

Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Udfoldet projektbeskrivelse Projektets formål Målgruppe(r) (inkl. overvejelser vedr. valg af målgrupper for læseaktiviteterne)

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

Læsetimer, der rykker Metoder erfaringer og perspektiver med sundhedslæsegrupper. Ved Lisbeth Bjørn Hansen Bibliotekar Ikast-Brande Bibliotek

Læsetimer, der rykker Metoder erfaringer og perspektiver med sundhedslæsegrupper. Ved Lisbeth Bjørn Hansen Bibliotekar Ikast-Brande Bibliotek Læsetimer, der rykker Metoder erfaringer og perspektiver med sundhedslæsegrupper Ved Lisbeth Bjørn Hansen Bibliotekar Ikast-Brande Bibliotek Min baggrund: Aktiv bibliotekar siden 1978 samt uddannelse som

Læs mere

Dialogmøde med Frimærkeklubben

Dialogmøde med Frimærkeklubben Dialogmøde med Frimærkeklubben Opsamling 3. november 2014 Frimærker og historisk interesse I projektet Give&Take er vi optaget af at styrke og udvikle netværk og lokale fællesskaber. En dag i november

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Horsens. De otte læse-fællesskaber er: "At læse sammen med andre"

Horsens. De otte læse-fællesskaber er: At læse sammen med andre Horsens "At læse sammen med andre" At læse sammen med andre er overskriften på Horsens Kommunes initiativer som læsekommune. Den er en paraply hen over otte delprojekter, der baserer sig på forskellige

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Samlet projektbeskrivelse (marts 2014-marts 2015) Læsefirmaet - Creativ Company og Holstebro Bibliotek i originalt partnerskab

Samlet projektbeskrivelse (marts 2014-marts 2015) Læsefirmaet - Creativ Company og Holstebro Bibliotek i originalt partnerskab Samlet projektbeskrivelse (marts 2014-marts 2015) Læsefirmaet - Creativ Company og Holstebro Bibliotek i originalt partnerskab Holstebro Kommune, Danmark Læser, februar 2014, Formidlingskonsulent Trine

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere SÅDAN SKAL DET SIGES Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere Albertslund Boligsociale Center, juni 2013 ABC 2008-2012 ABC var i 2008-2012 et boligsocialt samarbejde mellem ni boligafdelinger

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Ledelse og koordinering af frivillige i Folkekirken. Fyraftensmøde i Haderslev Stift 15. november 2017 Connie Yilmaz Jantzen

Ledelse og koordinering af frivillige i Folkekirken. Fyraftensmøde i Haderslev Stift 15. november 2017 Connie Yilmaz Jantzen Ledelse og koordinering af frivillige i Folkekirken Fyraftensmøde i Haderslev Stift 15. november 2017 Connie Yilmaz Jantzen cyj@filadelfia.dk På programmet i aften 1. omgang: Tema 1: Ledelse og samarbejde

Læs mere

Søges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode:

Søges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode: Projektbeskrivelse Udviklingspuljen for Folke - og Skolebiblioteker Institutionens navn: Langeland Bibliotek Projekttitel:(Max. 50 tegn og ingen særtegn) Læsning, sundhed og kompetencer Søges der om fortsat

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Læsetimer, der rykker Metoder stemningsbilleder og oplevelser med forskellige læsegrupper

Læsetimer, der rykker Metoder stemningsbilleder og oplevelser med forskellige læsegrupper Læsetimer, der rykker Metoder stemningsbilleder og oplevelser med forskellige læsegrupper Ved Lisbeth Bjørn Hansen Bibliotekar Ikast-Brande Bibliotek Min baggrund: Aktiv bibliotekar siden 1978 samt uddannelse

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker Serviceområde Udgøre et uforpligtende møde-, være- og oplevelsessted for borgere i Herning kommune Det nye hovedbibliotek i Østergade er Herning

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Opdateret juni 2017 Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere børn introduceres

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Take Away Biblioteket

Take Away Biblioteket Take Away Biblioteket Herning Bibliotekerne er også DIT bibliotek! Vi er hele kommunens bibliotek også selvom du bor langt fra et fysisk bibliotek. Derfor har vi samlet de bedste af vores tilbud, som vi

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Litteratursiden i din undervisning

Litteratursiden i din undervisning Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

AKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune

AKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune AKTIV HELE DAGEN Mariagerfjord Kommune Rapport om undersøgelse af børn og unges tilknytning til forenings- og fritidslivet i Mariagerfjord Kommune 217 INDHOLD Indhold... 2 Introduktion... 3 Konklusioner...

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15 Generationsmøder i plejeboliger Inspirationskatalog 2014-15 I gang med Generationernes By På Frederiksberg vil vi fortsat have tilbud til borgere i alle faser af livet, og vores dejlige by skal indrettes

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Modelkommunernes egen evaluering 2015

Biblioteket Sønderborg Modelkommunernes egen evaluering 2015 Biblioteket Sønderborg Modelkommunernes egen evaluering 2015 1/5 MEGA BOGSKULPTURER Der blev i februar indgået aftale med Sønderborg Produktionsskolen og Malou Svane arkitekt MAA fra firmaet Wonderland

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

SKOLEN & BIBLIOTEKET. En oversigt over Mariagerfjord Bibliotekernes tilbud til skolerne

SKOLEN & BIBLIOTEKET. En oversigt over Mariagerfjord Bibliotekernes tilbud til skolerne SKOLEN & BIBLIOTEKET En oversigt over Mariagerfjord Bibliotekernes tilbud til skolerne Bibliotekets tilbud til skolerne Mariagerfjord Bibliotekerne tilbyder anderledes undervisningstilbud Mariagerfjord

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget.

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget. Formål med evaluering Evalueringens formål er at formidle hovedresultaterne af arrangementet. Derudover bliver erfaringerne fra frivilligteamet også inddraget. Evalueringen sker på baggrund af udsendt

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Det åbne bibliotek i Lynge

Det åbne bibliotek i Lynge Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien Aktiviteter vi ved virker Formål Det overordnede formål er at inddrage nydanskere i aktiviteter, der bygger på eller inddrager demokratiske processer. Der

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere