Krisekommunikation: Jødisk liv og Kundbysagen

Transkript

1 [Skriv her] [Skriv her] [Skriv her] Janaur 2017 Krisekommunikation: Jødisk liv og Kundbysagen Modul 14: Bachelorprojekt Benjamin Beresowsky Studnr Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen Hold: Vejl: Nina Blom Andersen Tegn: Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne undersøgelser og synspunkter.

2 When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget (Unknown, 2016) Side 2 af 179

3 Abstract This paper revolves around the Jewish community of Denmark and the Kundby-case in which a 16-year old girl is charged with planning to bomb the Jewish school in Denmark and her own elementary school. The paper aims to answer how the initiatives effectuated by the Crisis Management Team in the Jewish community was perceived by the parents of the Jewish school Carolineskolen. It also aims to show which implementations this paper will have on the strategies of the Crisis Management Team in future incidents. Side 3 af 179

4 Indhold Abstract... 3 Indledning... 6 Opgavens opbygning... 8 Introduktion... 9 Jødiske organisationer i Danmark... 9 Krisestyringsorganisationen Kundby-sagen Beskrivelse af tiltag i forbindelse med Kundby-sagen Problemformulering Omrids af konklusionen Afgrænsning Metodologi Hermeneutik Metode Valg af empiri indsamlingsmetode Reliabilitet, validitet og kvalitet Udvælgelse af respondenter Overvejelser omkring udformning af spørgsmål Interviewets opbygning og forløb Transskribering Analyse af empiri Teori Benoit Peter M. Sandman Winni Johansen og Finn Frandsens retoriske arena Kontekstmodellen Tekstmodellen Kritik og tilpasning af begreberne i Den Retoriske Arena Analyse og diskussion Analyse del 1: Konkretisering af udvidelse og tilpasning af Benoit og Den Retoriske Arena Benoit Den Retoriske Arena Diskussion del Side 4 af 179

5 Analyse del 2: Analyse af empiri, holdt op mod modellerne Analyse del 2.1: Overvejelser omkring valg af Carolineskolen Diskussion del 2.1: Analyse del 2.2: Interviewpersonernes underbyggelse af modellerne Diskussion del 2.2: Underbyggelse af modellen Analyse del 2.3: Modtagelse af tiltagene Diskussion del 2.3: Modtagelse af tiltag Diskussions opsamling Konklusion Perspektivering Detaljeret gennemgang af tiltagene Accountability Bibliografi Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Interview med forældre 1 & Bilag 3: Interview med forældre Bilag 4: Interview med forældre 4 & Bilag 5: Interview med forældre 6 og Bilag 6: Projektplan Underskrevet projektplan Evaluering af projektplan Bilag 7: Invitation til Interview Side 5 af 179

6 Indledning Den 18. juli 1994 springer en bilbombe foran det jødiske menighedscenter AMIA i Buenos Aires, Argentina. Bomben dræber 85 og sårer flere hundrede. (Plic, 2016). Terrorangrebet satte gang i en bevægelse i jødiske menigheder verdenen over. I Buenos Aires havde man i den jødiske menighed ikke nogen fungerende krisestyringsorganisation, og håndteringen af hændelsen fungerede på ad-hoc basis. Project Noahs Ark blev søsat på tværs af jødiske menigheder i hele verden. Der skulle opbygges krisestyringskapacitet til at håndtere hændelser, og siden er krisestyringsorganisationerne flere gange sat på prøve. I København ramte terroren i februar Her blev Krudttønden og Københavns Synagoge 1 angrebet, da Omar angreb disse (Lauridtsen, 2016). I København var der ved hjælp af Project Noahs Ark en fungerende krisestyringsorganisation, som hjalp og guidede jødisk liv i Danmark igennem det mareridt, som det havde oplevet. Til daglig er jeg selv en del af krisestyringsorganisationen, og i forbindelse med min uddannelse til katastrofe- og risikomanager har jeg fået ansvaret for at udvikle og uddanne denne. Krisestyringsorganisationen har en mission, som er grundstammen i enhver handling: The mission of the community s crisis management is to implement and operate a coordinated crisis management plan to deal with any crisis (either locally or due to an international incident), which may threaten the jewish community, and/or its members. (Beresowsky, 2016). I tiden efter den 14. og 15. februar 2015 og angrebet mod Krudttønden og synagogen foregik en masse arbejde, som ifølge krisestyringsorganisationen understøtter den mission, der er beskrevet herover. Evalueringen efter krisen foregik i samarbejde med søsterorganisationer i udlandet. Hovedkonklusionen blev, at det i store træk var lykkedes at implementere og koordinere indsatsen. Efterrationalisering viser mig dog, at vi i evalueringen havde udeladt personerne i det jødiske liv i Danmark. For at forstå dette er det nødvendigt at fortælle mere om krisestyringsorganisationen. Den består af personer, der er frivillige og har en tilknytning til en af de tre jødiske menigheder i Danmark. Der arbejder omkring 100 personer i organisationen. Min påstand er, at de sammenlagt kender næsten alle i menighederne. Min tanke er derfor, at man i forbindelse med planlægningen af evalueringen har glemt systematisk at spørge medlemmerne om deres opfattelse af håndteringen, og om man havde opnået målet 1 Bedehus i jødedommen, at sammenligne med en kirke. Side 6 af 179

7 med krisestyringen. Når man udelader den systematiske undersøgelse af en hændelse, opnår man ikke den fulde forståelse af situationen. Man tilsikrer ikke at få et repræsentativt svar og en nøgtern gennemgang. Det er omdrejningspunktet for denne opgave: At få spurgt medlemmerne, om krisestyringsorganisationens håndtering af en hændelse for jødisk liv i Danmark og om håndteringen af denne har understøttet fortsættelsen af det jødiske liv. Ville det så ikke være oplagt at udføre en evaluering af terrorangrebet den 14. og 15. februar? Jo, men på grund af terrorangrebets størrelse og omfang, ville det ikke være muligt at undersøge i dybden med de begrænsninger, der ligger i opgaven. Samtidig skulle en sådan undersøgelse have ligget langt tættere på hændelsen, før jeg som ansat i Det Jødiske Samfund i Danmark kan retfærdiggøre at genåbne det mareridt, folk har gennemlevet. Siden terrorangrebet den 14. og 15. februar 2015 har krisestyringsorganisationen været aktiveret to gange. Første gang den 8. marts 2016 i forbindelse med Kundby-sagen, og anden gang i forbindelse med domsafsigelsen mod Omar s formodede hjælpere den 27. september 2016 (Astrup, 2016). Det er den først omtalte hændelse, der bliver omdrejningspunktet for denne opgave. Den 8. marts 2016 kommer det frem, at sigtelsen i Kundby-sagen lyder på, at den 16-årige pige har forsøgt at indkøbe ingredienser med det formål at fremstille sprængstoffer til specifikt at bombe bl.a. den jødiske skole, Carolineskolen, i København (Berlingske, 2016). Derfor vælger man at aktiverer krisestyringsorganisationen. Det er de handlinger og tiltag, der bliver gjort i forbindelse med Kundby sagen, og hvordan forældre på Carolineskolen har opfattet og modtaget disse, der er genstand for undersøgelsen i mit Bachelor-projekt. Side 7 af 179

8 Opgavens opbygning Opgaven er opbygget efter karamelmodelenl for samfundsvidenskabelige opgaver. Første del af opgaven indeholder en introduktion til jødisk liv i Danmark, Kundby-sagen og krisestyringsorganisationen samt de tiltag, der blev iværksat i forbindelse med Kundby-sagen. Herefter er problemformulering og afgrænsningen beskrevet efterfulgt af metodeafsnit der omhandler kvalitative interviews som empiri indsamlingsmetode og mine overvejelser omkring dette. Hernæst redegøres der for den valgte teori af Benoit, Peter M. Sandman, Winni Johansen og Finn Frandsen samt en kritik og tilpasning af disse i forhold til opgavens genstandsfelt. Herefter er analysen, hvor empirien og teorien operationaliseres, hvorefter den diskuteres og reflekteres. Opgaven afsluttes med konklusion og perspektivering. Herunder er en visualisering af opgaven. De tre dele symboliserer delelementerne i karamelmodellen. I hver del er indskrevet de overskrifter fra indholdsfortegnelsen der berører de forskellige dele i karamelmodellen. Figur 1 Visualisering af opgavens opbygning Side 8 af 179

9 Introduktion I det følgende afsnit vil jeg introducere jødisk liv i Danmark, krisestyringsorganisationen (CMT), Kundbysagen, samt de tiltag, der blev iværksat i forbindelse med Kundby-sagen. Jødiske organisationer i Danmark I Danmark findes der 3 jødiske menigheder. Den største af dem hedder Det Jødiske Samfund i Danmark (DJSD). DJSD er en ortodoks 2 menighed. Herudover findes der endnu en ortodoks menighed, Machsike Hadas, og endeligt findes der reformmenigheden 3 Shir Hatzafon. Herudover er der nogle selvstændige institutioner, som ikke organisatorisk er tilknyttet menighederne, men er religiøst funderet i dem. Heri indgår f.eks. Carolineskolen og Børnehaven og Vuggestuen i Carolineskolen, som hver for sig er to selvstændige institutioner. 2 Religiøs 3 Kan sammenlignes med forskellen mellem katolicisme og protestantisme Side 9 af 179

10 Krisestyringsorganisationen Organisationen CMT består af flere grupper: Figur 2 Organisations diagram CMT er funderet i DJSD i regi af sikkerhedschefen. Organisationen har hjemme her, da det er her ressourcerne er i tid og penge, men organisationen er dækkende for alle jøder, jødiske menigheder og selvstændige jødiske institutioner. Organisationen fungerer på den måde, at ledelsen sammensættes efter hvilken menighed eller institution, der er berørt af en hændelse. Formanden og næstformanden for DJSD er altid en del af den ledende gruppe sammen med sikkerhedschefen og krisekoordinatoren. Herudover indgår ledelsen af de institutioner eller menigheder, der er berørte, da det kun er disse, der kan tage beslutninger på vegne af dem selv. Når vi tager udgangspunkt i Kundby-sagen, så indgår ovenstående samt ledelsen og bestyrelsen for henholdsvis Carolineskolen og Børnehaven og Vuggestuen i Carolineskolen. Disse ledere udgør til sammen Decission Making Group (DMG), som skal tage beslutning om, hvilke tiltag CMT skal iværksætte. Herudover består CMT af 9 professionelle grupper, der har hver deres arbejdsområde. De består af frivillige, der enten har nogle faglige og/eller personlige kompetencer. Det er gruppernes opgave at Side 10 af 179

11 udarbejde beslutningsgrundlag for løsningen af den specifikke hændelse, så DMG kan tage beslutning om, hvad der skal foretages. Herefter er det gruppernes opgave at operationalisere beslutningerne. Sikkerhedsorganisationen Sikkerhedsorganisationen består af frivillige og fastansatte personer, der har en tilknytning til menighederne. De har tæt samarbejde med Politiet og PET og løser sikringsopgaver for menighederne og institutionerne. Trauma support gruppen Denne gruppe er opdelt i tre subgrupper, der har hver sit arbejdsområde. Dette er henholdsvis det religiøse, f.eks. i forhold til begravelser, samtaler med de berørte og jødiske ritualer. Det lægefaglige der omhandler f.eks. sikring af korrekt behandling og hjemmebesøg. Den sidste subgruppe har det psykologfaglige som f.eks. undervisning i psykologi samt enkelt- eller gruppesamtaler. Logistik gruppen Arbejdsopgaverne består i at sørge for mad, drikke, transport, leje af lokaler osv., som de andre grupper kan have behov for. Man kan definere gruppen som en støttefunktion. Den har også ansvaret for en ressourcegruppe, der består af personer med faglige kompetencer f.eks. håndværkere eller eksterne samarbejdspartnere som f.eks. hotelkæder eller busselskaber. Operation coordination Dens opgave er en støttefunktion til DMG. Den har til opgave at opdaterer tidslinjen over, hvad der er sket, dokumentere alt hvad der er foregået og tilsikre, at de enkelte grupper ressourcestyrer effektivt, og at opgaverne, der er besluttet, også bliver effektueret. Liasion Liasion gruppens opgave er at være forbindelsesofficer til f.eks. politikere, kommunen og andre jødiske menigheder. Finansiel gruppe Har til opgave at holde styr på pengestrømmene i forbindelse med en aktivering af CMT. Juridiske anliggender Denne arbejder med juridiske forhold som f.eks. støtte til familier i forbindelse med opgørelse af bo efter en afdød eller juridisk bistand til medlemmer. Side 11 af 179

12 Intern kommunikation Den interne kommunikationsgruppe har ansvaret for at sikre kommunikation til medlemmerne i menighederne. Ekstern kommunikation Denne gruppe har ansvaret for al ekstern kommunikation til omverdenen hovedsageligt via nationale og internationale medier. Kundby-sagen Kundby-sagen begynder den 13. januar 2016, da Midt- og Vestsjællands Politi anholder en 15-årig pige i den lille Nordsjællandske by Kundby. Dagen efter melder en 24-årig mand, der er tidligere Syrienskriger, sig til Politiet (Gottschalck, 2016). Sagen foregår indtil den 8. marts 2016 for dobbelt lukkede døre. Dette betyder, at sigtelsen ikke er offentligt kendt, og at selve retsmødet også foregår uden offentlighedens tilstedeværelse. Den 8. marts ændres dette dog, således at kun selve retsmødet foregår for lukkede døre. Sigtelsen mod den nu 16-årige pige og den 24-årige mand bliver derfor kendt af offentligheden. Sigtelsen lyder på, at hun har anskaffet sig bombemanualer og kemikalier og forsøgt at fremstille sprængstoffet TATP med henblik på at sprænge en bombe mod den jødiske privatskole Carolineskolen. Herudover har hun også anskaffet kemikalier med henblik på at bringe en bombe til sprængning på sin egen folkeskole i Fårevejle. Den 24-årige mand er sigtet for at have bistået pigen med fremskaffelse af bombemanualer og for at ville bistå hende i at udføre terrorangreb (Ritzau1, 2016). I løbet af opgavens udarbejdelse er pigens og mandens varetægtsfængsling forlænget (Ritzau2, 2016), og retssagen er nu berammet til april 2017 (Olsgaard, 2016). Side 12 af 179

13 Beskrivelse af tiltag i forbindelse med Kundby-sagen I forbindelse med Kundby-sagen valgte man at aktivere krisestyringsorganisationen i DJSD ud fra den betragtning, at man gerne ville understøtte Carolineskolen og Børnehaven og Vuggestuen i Carolineskolen samt jødisk liv i Danmark. Arbejdet skulle understøtte, at den hverdag, der eksisterede inden 8. marts 2016, forblev uændret efter fremkomsten af Kundby-sagen. Arbejdets udgangspunkt var, at der ville være en reaktion fra forældrene omkring spørgsmål til sikkerheden og om samarbejdet med myndighederne, samt at enkelte forældre ville hente deres børn, holde dem hjemme eller melde dem ud af skolen og børnehaven og vuggestuen. For at håndtere dette blev krisestyringsorganisationen aktiveret, og DJSD, skolen og børnehaven og vuggestuen blev enige om at iværksætte en håndtering bestående i at kommunikere med forældre, børn og ansatte samt bistå dem med den nødvendige hjælp til at fortsætte deres tilknytning til institutionerne. Kommunikation til forældre Der skulle udsendes kommunikation til forældrene via om situationen og hvilke tiltag, der ville blive iværksat både over for børnene og forældrene. Kommunikationen skulle dæmpe den mulige frygt, der kunne opstå ved fremkomsten af sagen. Samtidig skulle den skabe tryghed og fortælle, hvad der blev gjort for at sikre institutionerne i samarbejde med myndighederne. Kommunikation til menigheden. Der ville blive udsendt et ekstraordinært nyhedsbrev til menighedens medlemmer pr. mail med information om sagen og om det fortsatte og uændrede samarbejde med myndighederne. Dette skulle være tryghedsskabende for menigheden. Kommunikation med pressen Skoleinspektør Jan Hansen blev som talsmand fra skolen forberedt på håndtering af pressen og dennes spørgsmål. Herudover blev der allokeret ressourcer til at håndtere et medieopbud ved skolen, såfremt det blev et problem med et stort presseopbud, og at forældre og børn ikke kunne være i fred. Herudover blev Dan Asmussen som formand for menigheden også forberedt på pressens henvendelser. Dette var for at italesætte den dagligdag, som skolen og jødisk liv har med trusler og vigtigheden af politibeskyttelsen. Desuden var det for at skåne forældre og børn fra henvendelser fra pressen. Møde med børnene Der ville blive indkaldt til samling med børnene på dagen for at give samme information til alle børn på en alderstilsvarende måde og for at berolige dem. Dette blev også gjort for at minimere spredningen af rygter. Side 13 af 179

14 Møde med forældre Der blev forberedt et møde, hvor sikkerheden, en psykolog, samt ledelsen af Carolineskolen og Børnehaven og Vuggestuen i Carolineskolen, ville være tilstede for at give information og svare på spørgsmål for at give forældre mulighed for at få den hjælp de ønskede. Møde med personalet på skolen Personalet på skolen anmodede om et møde med en psykolog for at få guidelines og værktøjer til at håndtere børnene og det krydspres, som de befandt sig i mellem at skulle besvare spørgsmål fra børn og forældre samt håndtere deres egne, kollegernes og deres pårørendes bekymring. Hotline Som et sidste tiltag blev der oprettet en hotline med en psykolog, som både forældre, børn og personale på skolen og i børnehaven og vuggestuen efter behov kunne gøre brug af. Side 14 af 179

15 Problemformulering Hvordan modtog forældrene til elever i klasse på den jødiske skole Carolineskolen de tiltag, som krisestyringsorganisationen i Det Jødiske Samfund i Danmark tilbød i forbindelse med Kundby-sagen? Underspørgsmål: - Hvad betyder forældrenes modtagelse for krisestyringsorganisationens fremtidige strategi? Omrids af konklusionen Forældrene på Carolineskolen modtog kommunikationen positivt, og selv om tiltagene ikke har haft direkte indvirkning på forældrenes overvejelser om at have deres børn gående på skolen, har den understøttet deres valg af skolen og deres tilknytning til et jødisk liv i Danmark og forhindret et evt. tillidsbrud til jødisk liv. Forældrene har fået bekræftet, at organisationerne omkring et jødisk liv i Danmark formår at varetage deres interesser. Afgrænsning For at tilsikre at opgaven bevæger sig i den ønskede retning har jeg valgt at opstille to afgrænsninger. Jeg vil i min opgave vælge at se de tiltag og handlinger, krisestyringsorganisationen har initieret i forbindelse med håndteringen af Kundby-sagen, som værende en kommunikation til forældrene i Carolineskolen. Mit afsæt består i, at kommunikation er mere end det skrevne eller talte ord, og at handlinger, som udføres for at hjælpe eller understøtte, også er en kommunikation til de børn og voksne, der har deres daglige gang på Carolineskolen. Grundet begrænsninger til opgavens omfang vil jeg interviewe forældre til børn i klasse på Carolineskolen. Min refleksion over tiltagene og deres virkning fik mig ansporet til, at kommunikationen ikke kun handler om, hvad vi har gjort for forældrene, men også om forældrene har kunnet mærke, at deres børn har fået den fornødne hjælp. Ud fra dette har jeg derfor reflekteret over, at børnene fra klasse kognitivt er mere udviklede end de yngre børn. Mit udgangspunkt er derfor også, at børnene har haft en større viden om Kundby-sagen, og at der således er større sandsynlighed for, at de har talt med deres forældre om situationen. Jeg har valgt at tage denne beslutning med inspiration fra Piagets model for kognitiv udvikling (Mcleod, 2015). Skellet går ved 4 klasse, da der i skole terminologi er et skel mellem 3. og 4. klasse, hvor man går fra indskoling til mellemskoling. Side 15 af 179

16 Metodologi Hermeneutik I det følgende afsnit vil jeg gennemgå hermeneutikken, dens oprindelse og dens brugsområde samt redegøre for, hvorfor jeg har tilvalgt at bruge denne videnskabsteoretiske tilgang i min opgave. Ordet hermeneutik stammer fra det græske ord hermeneuein, der betyder at fortolke. I sin oprindelige form blev hermeneutik brugt som metode til at forstå og fortolke teologiske og juridiske tekster, mens den senere i 1800-tallet af filosofferne Friederich Schleiermacher og Wilhelm Dilthey overgik til at være en måde at anskue alle former af tekster på (Katzenelson, et al., 2016). Hermeneutikkens grundide er, at alle delementer, f.eks. ordene i en tekst, tager udgangspunkt i en helhed, f.eks. sætningerne, og at delelementerne skal forstås ud fra helheden og omvendt. Et eksempel på dette fra interviewene er ordene (4) det var ikke en overraskelse (Forældre 4 & Forældre 5, 2016: 81). Ordene i sig selv kan betyde mange ting. Det sammen kan sætningen, men ses det ud fra sammenhængen, at forældrene ikke er overraskede over, at Kundby-sagen sker, bliver ordenes betydning en anden. Eksemplet kan sættes ind i et større perspektiv. Vil man forstå, hvorfor forældrene siger sådan, må man se det ud fra den kontekst, forældrene taler ind i. I dette tilfælde har forældre 4 og 5 lige diskuteret, hvad der var vendepunktet for dem i forhold til at tænke på deres børns sikkerhed på Carolineskolen. Her er forståelsen igen cirkulær. Forældrene er ikke overraskede grundet det der tidligere er sket (5) for mig er det ikke Kundby-sagen, der står som det store vendepunkt. Det var bare sådan en begivenhed i en række (Forældre 4 & Forældre 5, 2016: 80). Vi forstår altså forældrene ud fra det, de siger, og vi forstår det, de siger, ud fra helheden af det, der bliver sagt. Vil man opnå den fulde forståelse, må man hive hermenutikken op på makroniveau. Her skal forældrenes udtalelse sættes i kontekst af den samtid, forældrene lever i, hvor de i løbet af de sidste 3 år har oplevet en eskalering i hændelser mod jøder i Danmark. Forældrenes udtalelser kan derfor kun forstås ud fra den samtid, forældrene lever i, og modsat kan samtiden kun forstås ud fra det, de, der har levet i samtiden, har skrevet eller udtalt, i dette tilfælde forældrenes udtalelse (Holm, 2011, s. 86). Oprindelig omhandler hermeneutikken tekster og forståelse af disse. Den har dog haft stort indpas i humaniora, hvor man ikke kun har undersøgt tekster, men også andre videnskabelige problemstillinger indenfor humaniora, interaktion mellem mennesker eller i samfund som eksempel. Hovedpointen i hermeneutikken er, at man i modsætning til positivisme eller naturvidenskab ikke forholder sig objektivt til det, man undersøger (Holm, 2011, s ). Georg Gadammer, der fornyede hermeneutikken gennem 1900-tallet, beskriver således, hvordan man altid har en forforståelse af ens genstandsfelt, da vi eksisterer i Side 16 af 179

17 den samtid, vi er i, og det samme gør de genstandsfelter, som vi forsøger at klarlægge (Katzenelson, et al., 2016). Det er derfor, jeg i forbindelse med min opgave har valgt at tage et hermeneutisk udgangspunkt til min opgave. Historiciteten gør, at jeg har en klar opfattelse af, hvad vi gør i krisestyringsorganisationen, og hvorfor vi gør det, men også hvilken effekt jeg forventer. Dette mødes i den hermeneutiske cirkel med modtagerens opfattelse af det ovenstående, som igen skubber til min opfattelse af de dele af puslespillet, jeg kan se som afsender, se figur 3. Krisestyringsorganisationens forståelse af kommunikationen med brugerne Brugernes forståelse af krisestyringsorganisationens kommunikation til dem Figur 3 I mit genstandsfelt kan man beskrive afsenderen af kommunikation og modtageren af kommunikation som delelementer i helheden af det at kommunikere. Vi bliver derfor som afsendere nødt til at kunne se modtagerens delelementer og omvendt for at kunne få den fulde forståelse af kommunikationen. Side 17 af 179

18 Metode I forbindelse med indsamling af empiri er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om ens position som videnskabsmand. Det er vigtigt at gøre sig overvejelser omkring reliabilitet, validitet og udformningen af spørgsmål, så man på bedst mulig måde sikrer, at ens indflydelse på den data, man indsamler, minimeres (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). I det følgende afsnit redegør jeg for mine metodiske overvejelser i forhold til min empiri indsamling. Valg af empiri indsamlingsmetode I forbindelse med min opgave har jeg valgt at undersøge ved hjælp af den kvalitative interviewteknik. Jeg har valgt kvalitativ metode, da jeg gerne vil nå i dybden med de besvarelser, jeg får, og få den bagvedliggende forståelse af interviewpersonernes opfattelse af tiltagene. Jeg er samtidig i tvivl, om jeg med et kvantitativt spørgeskema ville kunne definere svarmulighederne, således at alle ville kunne finde en, der rammer lige dem, da jeg antager, at oplevelsen af tiltagene er meget individuel. Samtidig er emnet for undersøgelsen meget intimt. Det omhandler forældrenes opfattelse af en situation, som helt bogstaveligt går på klingen af deres børn (Halkier, et al., 2012, s. 149). Jeg har fået bekræftet mit valg af kvalitative interviews ved f.eks. den ambivalens, som forældre 6 oplever omkring et af tiltagene (6) Jeg vil sige, jeg tror, jeg tænkte tanken, at det der med at holde møde dagen efter, det var nærmest sådan lidt en optrapning. Og så tænkte jeg, der er sikkert nogle af de hysteriske forældre, der virkelig har brug for det her. Fordi, hvor jeg tænkte, hun er jo ligesom, hun er jo fængslet, end of story, hvad er det, vi skal holde møde om i morgen, ikke? (Forældre 6 & Forældre 7, 2016: 130). Dette ville ikke have kunnet komme til udtryk i et kvantitativt spørgeskema. Herudover har jeg gjort mig overvejelser omkring muligheden for at sige noget generelt på baggrund af de data, der bliver indsamlet. På trods af at kritikken af kvalitative interview lyder, at data ikke er generaliserbare (Kvale & Brinkmann, 2009, s ) understøtter Kvale og Brinkmann, min påstand om, at selvom det kun er få forældre, der interviewes ud af mængden af forældre på Carolineskolen, vil forældrenes udsagn være repræsentative for den generelle holdning, der har været til de tiltag, som er gennemført (Kvale & Brinkmann, 2009). Når man beskriver kvalitative interviews, deles disse ofte op i 3 underkategorier - det strukturerede, det semi-strukturerede og det ustrukturerede (Halkier, et al., 2012). Jeg har valgt at bruge det semistruktureret interview ud fra min problemstilling og mit videnskabsteoretiske ståsted som hermeneutiker. Ifølge afsnittet om hermeneutikken ændres min helhedsopfattelse, så snart jeg får input fra en interviewperson omkring delelementerne af tiltagene, som denne ser dem. Det er derfor vigtigt, at jeg i min Side 18 af 179

19 interviewstruktur ikke har låst mig fast på ikke at kunne afvige fra min interviewguide (Halkier, et al., 2012, s. 149). Jeg har i mit studie af tiltagene gjort plads til, at der både kan udføres enkelt-interviews eller duointerviews. Grunden er Larsen og Vejleskovs (Larsen & Vejleskov, 2006) beskrivelse i deres redegørelse for gruppe interview eller latente holdninger, det vil sige holdninger, man måske ikke er bevidst om, før andre i gruppen giver udtryk for deres holdninger, det kan være lettere at får folk til at tale om ting når de er samlet. Så kan de supplere hinanden, ligesom mange kommer i tanke om ting, når de hører andre tale. (Larsen & Vejleskov, 2006, s ). Særligt punkterne omkring at det kan være nemmere for folk at tale, når de sidder sammen, og at de har mulighed for at modsige eller understøtte hinandens hukommelse, kan være med til at underbygge data og validitet. Reliabilitet, validitet og kvalitet Det er vigtigt i forbindelse med sin empiri indsamling, at man sikrer validitet og reliabilitet. Validiteten sikrer, at data er relevant for undersøgelsen, mens reliabiliteten sikrer, at undersøgelsen er nøjagtig (Larsen & Vejleskov, 2006, s. 95). Ved kvalitative interviews kan validiteten nemmere sikres, da det er muligt at tilpasse sin interviewguide og dermed sin undersøgelse undervejs i processen. Man kan tale om, at man analyserer samtidig med, at man interviewer for derved at sikre validiteten i det undersøgte. I forhold til kildekritik, har jeg de steder, hvor det var muligt, dobbeltkontrolleret oplysninger, inden jeg har brugt dem. Udover dette har jeg gjort brug af sund fornuft i forhold til kilder, og reflekteret over den brugte teori for at sikre validitet. Reliabilitet sammenkædes ofte med muligheden for, at andre forskere kan gentage undersøgelsen og få samme resultat. Dette er dog ikke altid muligt ved kvalitative undersøgelser. Først og fremmest har vi med mennesker at gøre, som reagerer forskelligt på hinanden og derfor måske ikke siger det samme til en interviewer, som til en anden. Herudover kan personernes opfattelser af det undersøgte have ændret sig over tid, og derfor er det ikke muligt at genskabe forsøget på samme måde (Larsen & Vejleskov, 2006, s. 95). I stedet taler man om, at data skal behandles på en sådan måde, at der skabes gennemsigtighed. På den måde er det muligt for andre forskere at bearbejde både de rå data, men også at se hvordan forskeren har brugt og analyseret de indsamlede data (Larsen & Vejleskov, 2006). Jeg vedlægger derfor transskriberinger af interviewene, så en anden forsker vil have mulighed for at bearbejde data. Udvælgelse af respondenter Ved udvælgelsen af respondenter er der ikke lagt vægt på, at disse skulle være repræsentative for hele forældregruppen på Carolineskolen. Der er lagt vægt på, at disse kunne give det største udbytte af viden i Side 19 af 179

20 forhold til genstandsfeltet (Halkier, et al., 2012, s. 161). Som det også er nævnt i afgrænsningen, har jeg udvalgt personer fra klasse, da jeg tror, det mest er i denne aldersgruppe, at forældre og børn har talt om Kundby-sagen. I forbindelse med indhentning af interviews er der derfor skrevet en invitation til deltagelse i undersøgelsen (se bilag 7), som er sendt ud via forældre-intranettet på Carolineskolen. Jeg fik svar tilbage fra 5 forældre eller forældrepar. I forhold til min tidsplan tog det en uge mere end forventet at indhente interviews, og jeg var nødt til at udsende invitationen to gange. I de respondenter, jeg har fået, har jeg også fået personer, der indgår i krisestyringsorganisationen. Dette har dog ikke været planlagt, da det har været deres modpart, jeg har været i kontakt med og først i forbindelse med selve interviewet har opdaget dette. Jeg mener dog ikke, det har haft indvirkning på den indsamlede empiri, da forældrene ikke var direkte indblandet i den håndtering, der fandt sted i forbindelse med Kundby-sagen. De har derfor kun oplevet hændelsen som forældre. Herudover har der været stor spredning på, hvilke klasser forældrene har haft børn i. Jeg har derfor haft forældre fra stort set alle klasser i spændet klasse. Jeg har valgt at spørge både enkelte forældre og forældrepar om at blive interviewet. Bevæggrunden for dette er den dynamik, der kan opstå mellem to personer, og at de muligvis vil have nemmere ved at huske tilbage på situationen - jævnfør tidligere afsnit om valg af empiri indsamling. Jeg har samtidig valgt at interviewe enkelte forældre, da der kan være årsager til, at forældrene ikke kan interviewes sammen. På grund af opgavens omfang og den tid, der er sat af til at skrive opgaven, har jeg begrænset mig til at interviewe 4 enkelte forældre eller forældrepar. Forældreparrene vil dog stadig blive set som en enkelt enhed. I forbindelse med interviews taler man om mætning, som opstår, når man ikke længere opnår ny viden i forbindelse med sine interviews (Halkier, et al., 2012, s. 165). Kigger man på mine interviews er der nået en delvis mætning, da de enkelte forældre ikke kan huske præcis samme tiltag, men jeg har gennem min Hermeneutiske meningsdannelses analyse fundet den samlede oplevelse af de tiltag, der er iværksat af krisestyringsorganisationen og den er enslydende på tværs af forældrene. Overvejelser omkring udformning af spørgsmål. Ved udformningen af spørgsmål til interviews er der mange overvejelser, man kan gøre sig. Jeg vil rette opmærksomheden mod to greb, der har haft mit særlige fokus. De retrospektive spørgsmål er kernen i min empiri indsamling, da jeg spørger ind til en tilstand, som interviewpersonerne befandt sig i for 9 måneder siden. Det er vigtigt, at man gør sig det klart, at man ikke får svar på, hvordan interviewpersonen havde det på daværende tidspunkt, men hvordan interviewpersonen ser på det nu (Trost, 1996, s. 58). For at få interviewpersonen tilbage, til da hændelsen fandt sted, kan man få denne til at tænke tilbage, til før en begivenhed fandt sted. Jeg har gjort dette ved at Side 20 af 179

21 stille spørgsmål til livet inden Kundby-sagen, og hvilke overvejelser der blev gjort, inden man satte børn på Carolineskolen. Jan Trost (Trost, 1996) lægger stor vægt på, at man ikke må stille spørgsmålet hvorfor. Han mener, at spørgsmålet ofte bliver stillet irettesættende og leder efter årsags-virknings forklaringer (Trost, 1996, s ). Det er vigtigt for mig, da jeg ikke kun har en rolle som forsker, men også som leder af den organisation jeg undersøger, at jeg ikke virker irettesættende på interviewpersonerne. Dette ville sende et forkert signal, da vi som organisation skal hjælpe interviewpersonerne ved fremtidige hændelser og har bedt dem om frivilligt at give os feedback på vores håndtering af en hændelse. Herudover leder jeg ikke efter årsagsvirknings forklaringer, men vil gerne ind og forstå de følelser og tanker, som modtagerne af tiltagene har. Det er derfor vigtigt ikke at stille hvorfor -spørgsmål hverken i min interviewguide, eller i de opfølgende spørgsmål, som mine semi-strukturerede tilgang lægger op til. Interviewets opbygning og forløb Der er mange ting, der har haft indvirkning på interviewets opbygning og det forløb, det har fået. Jeg har valgt at fokusere på nogle af de ting, jeg har lagt stor vægt på i forbindelse med udformning af interviewet. Det er vigtigt, at spørgsmålene er skrevet på et ikke-akademisk sprog i henhold til Jan Trost tekst (Trost, 1996). Dette er også med udgangspunkt i, at interviewpersonerne skal fortælle deres historie, og at jeg som forsker skal tyde og analysere historien i forhold til det fagspecifikke. Herudover er der lagt på fokus på det asymmetriske forhold, der er mellem interviewpersonen og forskeren. I forbindelse med interviews er forskeren og interviewpersonen ikke ligestillede, da det er forskeren, som er ekspert på området for spørgsmålene. Modsat er interviewpersonen ekspert i sig selv og i, hvad denne ved og mener i forhold til de spørgsmål, der bliver stillet (Trost, 1996). I min situation er der endnu et område, jeg skal være særligt opmærksom på. For udover at være forsker er jeg også ansvarlig for den organisation, jeg undersøger. Jeg skal derfor sikre mig, at de følelser, jeg har for organisationen, ikke bliver sat i klemme i interviewet. Et eksempel kunne være, at jeg skal forholde mig objektivt til en kritik både i selve interview-situationen og i den efterfølgende analyse. Udover de tanker, man gør sig om opbygningen af interviewet, er der også særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til selve interview-forløbet. En af de overvejelser, jeg har haft særlig vægt på, er at få påbegyndt og afsluttet interviewet på en god måde. Halkier beskriver den indledende introduktion (briefing) og afsluttende kommentarer (debriefing), kan have stor betydning for et vellykket interview (Halkier, et al., 2012). Det er vigtigt inden interviewet - allerede i forbindelse med kontakten - at forsøge at minimere enhver usikkerhed hos interviewpersonerne. Det samme er vigtigt inden afslutningen på Side 21 af 179

22 interviewet (Halkier, et al., 2012). Der er i forbindelse med kontakten og interviewguiden lagt op til åbenhed og mulighed for at stille spørgsmål til projektet i det omfang, interviewpersonerne har behov for at få afklaret noget inden interviewet. Interviewet er opbygget som en tragt, der udvider og snævrer ind løbende gennem interviewet. Det betyder, at hvert tema eller hovedvariabel i interviewguiden begynder med åbne spørgsmål, hvorefter spørgsmålene bliver mere specifikke (se bilag 1). Der bliver også spurgt ind til interviewpersonernes oplevelser. Halkier beskriver, at det at spørge ind til folks oplevelser eller at bede interviewpersonen om at komme med en fortælling styrker tydeligheden af meningen i personernes svar (Halkier, et al., 2012, s. 155). Selve interviewene er forløbet planmæssigt, og mængden af opfølgende spørgsmål har været minimal. Dog har jeg som interviewer stået overfor udfordringen, at mange af forældrene har haft problemer med at huske tiltagene. Interviewene har fungeret bedst i de tre situationer, hvor begge forældre har deltaget, fordi den dynamik, der er beskrevet i afsnittet herover, har fungeret, og forældrene har kunnet hjælpe hinanden med at huske tiltag og deres synspunkter på disse. Transskribering I forbindelse med min transskribering har jeg valgt at udelade kunstpauser og fyldord, da jeg ikke mener, at det er nødvendigt for analysen, og at det er forstyrrende for læsningen af citater, da den fulde mening og betydning ikke kan overføres direkte til det skrevne ord (Halkier, et al., 2012). Jeg har dog valgt - hvor jeg har fundet det vigtigt for transskriberingen - at beskrive interviewpersonens kropssprog eller egentlige mening med det sagte i tilfælde af brug af f.eks. ironi. Herudover er der også nogle steder ændret i det sagte for at anonymisere deltagerne f.eks. antal børn, udeladelse af børns navne osv. Dette er dog gjort med særlig omtanke for at sikre, at meningen ikke forvanskes. Side 22 af 179

23 Analyse af empiri I udarbejdningen af min interviewguide har jeg udarbejdet en model for mit interview. Modellen består af de temaer, jeg gerne vil undersøge for at få viden om, hvorvidt tiltagene har haft den ønskede effekt. Ud fra hvert tema er der beskrevet hovedvariable, som jeg gerne vil have besvaret for at kunne besvare min problemformulering. Det er ud fra disse hovedvariable, at spørgsmålene er formuleret. Modellen er vist her under. Figur 2 Model for opbygning af interview I forbindelse med min transskribering er temaerne brugt, som kodning for at kunne navigere nemmere i transskriberingen. I forhold til selve analysen er der blevet gjort brug af meningsfortolkning. Jeg har gjort brug af den hermeneutiske meningsfortolkning (Kvale & Brinkmann, 2009, s ) hvor udsagnene fra interviewpersonerne, bliver fortolket ud fra min egen forståelse og min egen forståelses udvikling løbende gennem processen med interviewene og læsning af teorien i forbindelse med skrivningen af min Bachelor. Side 23 af 179

24 Teori Teorien i opgaven er udvalgt efter, at omdrejningspunktet i opgaven er kommunikation. Jeg har valgt den teoretiske ramme for at kunne belyse, hvordan kommunikationen kan opbygges for på bedst mulig måde at ramme modtageren. Med dette som afsæt har jeg udvalgt nogle teoretikere til at belyse emnet og styrke min analyse og diskussion. Jeg har fravalgt dele af teorierne og kun valgt at gå i dybden med det, der er relevant for min opgave. De valgte teoretikere er Benoit og hans teori om image genoprettelse og de 5 genoprettelsesstrategier (Johansen & Frandsen, 2010). Peter Sandman gør jeg brug af for at få en vinkel af risikokommunikation på min opgave (Sandman, 2016). Min hovedteori vil være Winni Johansen og Finn Frandsens model, Den Retoriske Arena og dennes underinddelinger i Kontekstmodellen og Tekstmodellen (Johansen & Frandsen, 2010). Benoit I 1995 udgav Benoit bogen: Accounts, Excuses, and Apologies: A Theory of Image Restoration Strategies. Heri præsenterer han en generel teori om imagegenoprettelse, som han operationaliserer både i bogen, samt i en lang række artikler (Johansen & Frandsen, 2010, s. 202). Benoits imagegenoprettelsesteori tager udgangspunkt i 5 genoprettelsesstrategier, da han beskriver, at imaget er vigtigt i forhold til at have pondus og indflydelse i en given kontekst, hvad enten man er en enkeltperson, en virksomhed eller en organisation (Johansen & Frandsen, 2010, s. 205). Det beskrives ikke nærmere, om strategierne kan kombineres, men dog at det er muligt, at en ytring kan falde ind under flere af strategierne. Jeg vil i det følgende afsnit kort nævne de fem og fremhæve hvilken strategi, jeg mener, kan bruges til at beskrive krisestyringsorganisationens tiltag, i forbindelse med Kundby-sagen. Selve argumentationen vil finde sted under analysen. Benægtelse Her benægter organisationen eller personen at have ansvar for den hændelse, der har udspillet sig (Johansen & Frandsen, 2010). Unddragelse af ansvar Her forsøges det at nedtone sin egen rolle i en hændelse eller at forsøge at reducerer ens delagtighed i en hændelse (Johansen & Frandsen, 2010). Side 24 af 179

25 Reduktion af angrebets omfang Her er der tale om, at man forsøger at mindske omfanget af det angreb, der er påbegyndt på ens image. Man forsøger herved at tage brodden af et angreb og mindske den negative effekt (Johansen & Frandsen, 2010). Korrigeringen Ved korrigeringen forsøger man ikke at fralægge sig ansvar eller flytte det over på andre. Man forsøger at rette op på problemet eller forhindre at det gentager sig. Dette kan også ske, uden at virksomheden eller personen anerkender at have ansvaret for problemet (Johansen & Frandsen, 2010). Bøn om tilgivelse Dette er den sidste af de fem genoprettelsesstrategier, hvor man påtager sig det fulde ansvar og beder om tilgivelse fra de, der er blevet berørt af hændelsen (Johansen & Frandsen, 2010). I forbindelse med Kundby-sagen vil jeg fremhæve korrigeringen som værende en strategi, der kan bruges til at beskrive tiltagene. Jeg vil argumentere for dette i analyse del 1 af opgaven, når tiltagene, som krisestyringsorganisationen iværksatte er belyst, gennem teorierne. Peter M. Sandman Jeg vil i det følgende beskrive Peter M. Sandmans teori omkring risikoperception og senere i min udvidelse af begreberne i Johansen og Frandsens retoriske arena, operationalisere dette og integrere det i deres model. Peter M. Sandman er uddannet indenfor psykologi og kommunikation (Sandman, 2016) og er udvikler af en model for forståelse af risikokommunikation. Modellen består af Risiko, Hazard og Outrage: Risk = Hazard + Outrage. Jeg vil i det følgende beskrive enkelt delene og sammenhængene mellem dem. Risiko Risiko er normalt defineret ved risiko = sandsynlighed * konsekvens (Petersen, et al., 2016). Sandsynligheden i ligningen kommer til udtryk i antallet af en specifik hændelse, f.eks. antallet af terrorhændelser over tid, eller i forhold til en vis mængde hændelser som f.eks. antallet af terrorangreb udført med en lastbil kontra med skydevåben. Konsekvensen måles afhængigt af, hvad ens formål med at fremvise en bestemt risiko er f.eks. i antal døde mennesker eller i økonomiske konsekvenser. Side 25 af 179

26 Hazard I Peter M. Sandmans model er sandsynligheden og konsekvensen skiftet ud med ordet hazard. Oversat til dansk dækker ordet hazard ifølge Ordbogen.com (Ordbogen, 2016) over faremoment, risiko, fare, farlig situation og risikomoment Jeg vil i opgaven benytte det engelske ord for ikke at forvirre begreberne. Outrage Dette udtryk dækker over den reaktion som de, der er udsat for en risiko, har i forhold til den risiko, de reelt er udsat for. Som et eksempel vil jeg tage udgangspunkt i mit interview med Forældre 1 og 2, hvor der bliver spurgt ind, til hvordan arbejdspladsen reagerede på Kundby-sagen (1) jeg bliver selvfølgelig pisse oprevet over, at der er nogen, der vil springe mine børns skole i luften, fordi det er en jødisk skole, men det fatter andre jo bare fucking ikke altså. Nåh-nåh, hvorfor vil hun det? (efterligner kollegaernes dumme spørgsmål) (Forældre 1 & Forældre 2, 2016: 67). Her har forældrene en klar anden risikoopfattelse end personens ikke-jødiske kollegaer på arbejdspladsen. Sammenhængen Disse tre udtryk giver sammenholdt Peter M. Sandman s model for risikokommunikation Risk = Hazard + Outrage. Hans tese er, at hvis jeg som fagperson ved, at en risiko er farlig, så fortæller det mig ikke, om den bliver oplevet som farlig af de personer, der er udsat for risikoen. Omvendt hvis du oplever noget som farligt, fortæller det dig næsten intet om den reelle risiko (Sandman, 2016). Dette betyder, at den reelle risiko og folks ageren overfor den ikke nødvendigvis stemmer overens. Herved kan man risikere at have personer, som ikke forstår alvoren af den risiko, de står overfor, eller modsat at personer reagerer meget voldsomt, i forhold til den reelle risiko. Peter Sandman deler derfor opgaverne med at kommunikere omkring risici op i fire (Sandman, 2016). Når hazard er høj og outrage er lav, er opgaven for kommunikatoren at få folk til at indse den fare eller hazard, som de står over for. Han kalder dette for precaution advocacy. Når hazard er lav, men outrage er høj er opgaven at få talt folks ubegrundede frygt nedtonet. Han kalder dette for outrage management. Når hazard er høj og outrage er høj er opgaven på bedst mulig måde at hjælpe de mennesker, der er udsat for en risiko og har forståelse af den. Han kalder dette for crisis communication. Når hazard og outrage begge ligger i midten af skalaen, så er man et sted, hvor man kan gå i dialog omkring håndteringen af risikoen. Han kaldet dette for sweet spot, symboliseret med smileyen i figuren på næste side. Side 26 af 179

27 Figur 3: (Sandman, 2016) Side 27 af 179

28 Winni Johansen og Finn Frandsens retoriske arena Johansen og Frandsen er skaberne af den retoriske arena, de er begge professorer på Aarhus Universitet ved Institut for Erhvervskommunikation. I deres bog Krisekommunikation gennemgår de forskellige teoretikere og kritiserer deres modeller og grundlagene for dem (Johansen & Frandsen, 2010). Som modsvar til det eksisterende teori, udvikler de deres egen model, der virker mere overordnet og ikke så operationaliserbar i praksis, som Benoit og Coombs, der er beskrevet i bogen og mere virker som opskrifter, man kan følge for at løse spørgsmålet om krisekommunikation. Den retoriske arena bygger videre på det, de i bogen kalder forskellige etaper i krisekommunikationens historie og udvikling (Johansen & Frandsen, 2010, s. 251). Historien og udviklingen bevæger sig ifølge Johansen og Frandsen fra Benoit, som er afsenderorienteret over i Timothy Coombs, der er modtagerorienteret i sin kommunikation, til det, de kalder for det tredje skridt hen mod en model, der kan rumme mange modtagere og afsendere, der beskrives som kommunikere, med, mod, forbi eller om hinanden (Johansen & Frandsen, 2010, s. 252). Det er det, de kalder en multivokal tilgang. Både Benoit, Coombs og Johansen & Frandsen taler om kommunikation som noget mere end bare tekst eller tale. I den retoriske arena omtaler de også kommunikation som handling. For eksempel beskriver de Ja, det er faktisk også en form for krisekommunikation, når investorer begynder at sælge ud af deres aktier, fordi den pågældende virksomhed er indblandet i en krise. Kort sagt: Krisekommunikation er mange ting og anvender mange udtryksformer, genrer og medier (Johansen & Frandsen, 2010, s. 276). Deres model skal også stå på mål for kritik, men først vil jeg give en gennemgang af den retoriske arena og dens to dele, Kontekstmodellen og Tekstmodellen. Kontekstmodellen Johansen & Frandsen beskriver deres model således: Når der opstår en krise, dvs. når en begivenhed, en situation eller et forløb fortolkes som en krise åbner der sig en retorisk arena, som de implicerede aktører handler og kommunikerer inden for fra begyndelsen eller efterhånden, som de træder ind i arenaen (Johansen & Frandsen, 2010, s. 275). Den første del af modellen omhandler hvem, der snakker med hvem, og hvornår de gør det, men tager ikke i betragtning hvad, eller hvordan de snakker sammen. Såfremt aktørerne overhovedet taler med hinanden og ikke bare forbi hinanden. Et eksempel på dette er Forældre 1, der får kendskab til Kundby-sagen via medierne og ringer til det ene af sine børn, før skolen får meldt ud. (1) Jeg fik besked om det på breaking news på min telefon. Og der ringede jeg med det samme til et af vores børn, og der havde der lige været samling ude på skolen (Forældre 1 & Forældre 2, 2016: 00:08:49). Det er her tydeligt at se, at der er Side 28 af 179

29 forskellige dimensioner i kommunikation og aktører, som træder ind i kommunikationsarenaen på forskellige tidspunkter Johansen & Frandsen opsætter modellen som værende en form for mindmap, hvor forskellige aktører er forbundet på forskellig vis eller måske endda slet ikke. Se figur 6. Figur 4: Den retoriske arena, Kontekstmodellen (Johansen & Frandsen, 2010, s. 277) Hver boble repræsenterer en aktør, og pilene imellem dem indikerer, om de kommunikere, med, mod, forbi eller om hinanden. Relationen mellem aktørerne behøver langt fra at være ligeværdig. Der kan være store forskelle i, hvilken magt både økonomisk og socialt, de forskellige aktører har. Ved at kortlægge aktørerne som vist ovenfor kan man finde ud af, om der er aktører, man har behov for at gøre en særlig indsats overfor, fordi de f.eks. har stor indflydelse, eller at man har en aktør eller en gruppe af aktører, som man ikke når med den kommunikationsstrategi, man har lagt. Tekstmodellen Tekstmodellen omhandler mere specifikt, hvad det er, aktørerne taler om, og hvordan de taler om det. Denne del af modellen er indlejret i selve Kontekstmodellen, da det er konteksten, der sætter rammerne for, hvad der skal tales eller skrives om i Tekstmodellen. Hvordan de taler om det omhandler brugen af medier, genrer og hvilken tekst, man bruger. Tekstmodellen består af syv elementer: En afsender, en modtager, konteksten, mediet, genren, teksten og selve krisekommunikationen. Side 29 af 179

30 Figur 5 Den retoriske arena: Tekstmodellen (Johansen & Frandsen, 2010, s. 284) Jeg vil nu gennemgå de enkelte dele af modellen. Konteksten Det første delelement i modellen er konteksten. Det er det delelement, der danner rammen om de tre andre delelementer i modellen. Det er også denne del, der binder de to modeller, Kontekstmodellen og Tekstmodellen, sammen i en enhed. Konteksten kan deles op i tre delkontekster. Den samfundsmæssige og nationalkulturelle kontekst, der omhandler sociale og kulturelle rammer for kommunikationen. Det kan f.eks. være afhængigt af i hvilket land, krisen finder sted. Den organisatoriske og institutionelle kontekst omfatter rammerne for den organisation, hvori krisen foregår. Der kan f.eks. være forskel på kommunikationen mellem organisationen og aktørerne afhængig af, om organisationen sælger en ydelse, hvor en tillid mellem mennesker er brudt, eller om der er tale om tilliden til et fysisk produkt. Det sidste delelement er den situationelle kontekst, der omhandler den egentlig situation, som kommunikationen er skrevet ind i. Der er forskel på, om der er tale om en atomkrise eller om en shitstorm (Johansen & Frandsen, 2010). Mediet Mediet er anden del af kommunikationsmodellen. Denne del inddeler Johansen & Frandsen i henholdsvis de klassiske trykte medier, elektroniske medier og nye medier, hvor de bringer internettet og de sociale medier i spil som platform. De forskellige typer af medier opfylder forskellige behov både hos afsender og modtagerne (Johansen & Frandsen, 2010). Side 30 af 179

31 Genren Med genren mener Johansen & Frandsen de typer af virkemidler, som forskellige former for kommunikation muliggør. De beskriver selv genren som en familie af tekster, der tjener nogenlunde samme kommunikative formål, og som har nogle fællestræk i deres brug af sproglige virkemidler. Som eksempler herpå nævner de f.eks. pressemeddelelser, fællesmøder, (Johansen & Frandsen, 2010). Tekst Teksten er det sidste delelement i modellen og er det konkrete sprog, man bruger i forbindelse med sin krisekommunikation. Teksten er afkast af de tre foregående elementer, og det er vigtigt, at den er i overensstemmelse hermed, og at den sproglige taktik er passende i forhold til de andre parametre. Kritik og tilpasning af begreberne i Den Retoriske Arena Johansen & Frandsen har et naturligt sigte mod virksomheder i deres beskrivelser af deleelementerne i deres model. Dette ses også tydeligt i deres valg af cases, der alle tager udgangspunkt i virksomheder. I mit projekt er jeg er derfor nødt til at tilpasse nogle af parametrene i den retoriske arena. Dette er derfor både en kritik af nogle af delelementerne og en kritik, der delvis beror på, at jeg sætter modellen ind i et område, som er den fremmed. Hvis vi begynder ved Kontekstmodellen har jeg den kritik, at Johansen & Frandsen beskriver det som en vigtig faktor, hvornår de forskellige aktører træder ind i den retoriske arena. Dette formår de ikke at gøre til en del af den model, de fremstiller, og man opnår derfor ikke det fulde billede af den arena, man står i. Særligt, hvis man vil gøre forskel på aktørerne afhængigt af, hvornår de træder ind i arenaen, eller hvis man efterfølgende skal kortlægge forløbet og analysere på i hvilken rækkefølge, aktørerne trådte frem og hvorfor. Orla Vigsø retter den samme kritik i sin bog Krisekommunikation (Vigsø, 2015) og kommer med sit eget forslag til, hvordan man kan visualisere tidsangivelsen uden at gå på kompromis med det grafiske i hvem der taler med, mod, forbi eller om hinanden (Vigsø, 2015, s. 58). Side 31 af 179

32 Mine problematikker med den retoriske arena som model, ligger ikke så meget i Kontekstmodellen, som i Tekstmodellen. Figur 6 Retoriske arena: Tekstmodellen (Johansen & Frandsen, 2010, s. 284) Jeg vil nu gennemgå min tilpasning, til hver enkelt af de fire deleelementer der påvirker krisekommunikationen. Konteksten Kigger man på konteksten igen, beskriver Johansen & Frandsen, at den omfatter alle de ydre (sociologiske) og indre (psykologiske) faktorer, der har indvirkning på kommunikationen (Johansen & Frandsen, 2010, s. 285). Men det er kun de ydre sociologiske faktorer, der er beskrevet i den efterfølgende tekst i bogen (Johansen & Frandsen, 2010). For at kunne forklare de psykologiske faktorer ville man med fordel kunne gøre brug af Peter M. Sandmans outrage-model som indikator for krisens karakter. Har folk forstået den risiko, der er, eller overreagerer folk i forhold til den reelle risiko. Dette vil have stor indflydelse på, hvad det er for en kommunikation, som skal igangsættes for at afværge krisen. Kigger man på perspektivet for den organisation, jeg indsætter den Retoriske Arena som model i, ville det være afgørende for hvilke tiltag og udformningen af dem, som krisestyringsorganisationen i Det Jødiske Samfund i Danmark ville iværksætte. Der ville være stor forskel på, hvordan kommunikationen skulle tilrettes. Hvis udgangspunktet er Kundby-sagen, og man udspiller scenariet, at alle forældrene gerne vil afskaffe sikkerheden på skolen, fordi myndighederne kan afværge hændelserne og sikkerheden er en irritation, skal kommunikationens sigte være, at forældrene skal få en forståelse af de reelle sikkerhedsrisici på skolen. Det er det, Sandman kalder for precaution advocacy. Dette skal dog ske, uden at forældrene når det andet yderpunkt og tager Side 32 af 179

33 deres børn ud af skolen. Man vil gerne opnå det, Sandman kalder for the sweet spot, hvor man kan have en dialog omkring risiciene og deres konsekvenser (Sandman, 2016). Mediet I mediet beskriver Johansen & Frandsen de klassiske medier, der er mulighed for at gøre brug af for at kommunikere. Jeg synes, at de nye medier er beskrevet mangelfuldt. Mange af de medier, der bliver beskrevet som nye, er jo også elektroniske medier som internettet. Der er to ting, jeg savner i deres beskrivelse. De sociale medier er til dels beskrevet under titlen nye medier, men jeg føler ikke, det er dybtgående, på trods af vi har set effekten af f.eks. shitstormen på de sociale medier mod virksomheder som f.eks. Jensens Bøfhus (Hald, 2015). Et andet medie, jeg savner i deres beskrivelse, og som gør sig særligt gældende for en organisation som i genstandsfeltet, er det interpersonelle medie. Genren Her vil jeg henlede opmærksomheden på, at genren bør indeholde, hvem det er, man vælger som kommunikator. Krisestyringsorganisationen består af 8 grupper, der har hver deres arbejdsområde. Jeg vil derfor i forbindelse med min opgave også bruge genren til at vælge, hvad man kommunikere om f.eks. sikkerhed eller noget psykologfagligt. Teksten Selve tekstdelen af modellen har jeg ikke nogen kritik at udsætte. Side 33 af 179

34 Analyse og diskussion I min opgave har jeg valgt at dele analysen op i to separate afsnit. Første afsnit omhandler min analyse af min tilpasning og brug af teorierne af Benoit og Johansen & Frandsen og hvordan de kan beskrive det arbejde, der foregår i krisestyringsorganisationen i Det Jødiske Samfund i Danmark. Andet afsnit vil omhandle analysen af interviewene og besvarelsen af problemformuleringen, samt hvordan modellerne kan bruges til at beskrive kommunikationen. Efter hver analysedel vil der være en diskussion af det analyserede. Analyse del 1: Konkretisering af udvidelse og tilpasning af Benoit og Den Retoriske Arena. I det følgende vil jeg argumentere for min brug af Benoit og Den Retoriske Arena samt min tilpasning af disse to teorier. Benoit Johansen & Frandsen beskriver i deres gennemgang af Benoit s teori han præsenterer en generel teori om strategier for imagegenoprettelse, dvs. en teori om, hvorledes en person eller en organisation vil reagere og forsvare sig verbalt, når personens eller organisationens image er truet (Johansen & Frandsen, 2010, s. 202). For at kunne analysere brugen af Benoit og dens operationalisering i krisestyringsorganisationen i Det Jødiske Samfund i Danmark, må jeg først definere ordet image. Oprindelig blev image brugt om det identitets- og statusgivende livsstilsindhold, som firmaer forsøger at forbinde med produkter. Senere hen er begrebet blevet beskrivende for den forestilling, en person gør om sig selv eller andre i forhold til deres sociale fremtoning (Høgh-Olesen, 2009). Kigger man på den beskrivelse i forhold til Benoit og de cases, Benoit har brugt til at operationalisere sin teori, f.eks. tobaksindustriens forsvar mod anklagerne om at være dødens købmænd og Bill Clintons krise i forbindelse med Monica Lewinsky sagen osv. (Johansen & Frandsen, 2010, s. 203), er det tydeligt at se, at teorien er udarbejdet med tanke for den kommercielle verden eller personlige kriser. For Det Jødiske Samfund i Danmark er Kundby-sagen hverken en personlig krise eller en organisation, der har fejlproduceret et produkt og skal forklare sig overfor forbrugerne. Det fremgår af interviews, at forældrene har sat deres børn på Carolineskolen, fordi de gerne vil have skolen til at være med til at skabe børnenes identitet. Forældre 1 fortæller (1) vi havde en ide om, at vi ønskede en familie med stærke jødiske traditioner (Forældre 1 & Forældre 2, 2016: 28), forældre 4 fortæller (4) altså den der blanding mellem det danske og det jødiske og det hebraiske og bamse og kylling, og hvad det nu er. Så det ikke bliver en sådan privat afskåret identitet, der ligesom ikke hænger sammen med noget som helst, men det der med at Side 34 af 179

35 det faktisk foregår i en kontekst (Forældre 4 & Forældre 5, 2016: 18). Det er derfor ikke bare et image, som Det Jødiske Samfund i Danmark og Carolineskolen og Børnehaven og Vuggestuen arbejder for at bibeholde, men en identitet som både forældre og børn har. Det er vigtigt at have dette in mente, når jeg i det følgende gennemgår min argumentation for tilpasning af Benoits teori. Johansen & Frandsen har i deres bog krisekommunikation (Johansen & Frandsen, 2010) gennemgået Benoits teori og beskriver den korrigerende del, som består i, at man besvarer et angreb ved at rette op på problemet. Hvad enten man retter op på den fejl, der er begået, eller finder en løsning, så en lignende fejl ikke kan opstå igen. Organisationen kan gøre dette, uagtet om man påtager sig ansvaret for hændelsen eller ej (Johansen & Frandsen, 2010, s. 209). I tilfældet med Kundby-sagen har Det Jødiske Samfund i Danmark eller Carolineskolen ikke begået nogen fejl, da det ikke er institutionerne selv, der har foranlediget, at en 15-årig pige vil bringe en bombe til sprængning på skolen. Herudover er det også en problemstilling, der er svær at løse, så den ikke kan opstå igen. Man bliver derfor nødt til at tilpasse modellen, så den også kan rumme denne typer af hændelser i denne type af organisationer. Her er det, jævnfør citaterne tidligere, børnenes og forældrenes identiteter som værende jøder eller deres eksistensberetigelse, der er under angreb, da det er det, at de er jøder, der foranlediger, at den 15-årig pige vil detonere en bombe på skolen. I stedet for at løse problemet eller forhindre, at det kan opstå igen, korrigerer skolen for hændelsen ved at understøtte forældrene i deres valg af skolen ved at vise, at skolen har ressourcerne til at håndtere en situation som denne. Dette bliver operationaliseret i aktiveringen af krisestyringsorganisationen samt iværksættelsen af de tidligere beskrevne initiativer. På den måde påtager organisationerne sig ansvaret - ikke for at situationen er opstået, men for på bedst mulig måde at hjælpe og understøtte forældre, børn og personale gennem de individuelle situationer og udfordringer de står i. Side 35 af 179

36 Den Retoriske Arena Den Retoriske Arena har allerede undergået kritik i mit teori-afsnit. Jeg vil i det følgende eksemplificere min kritik og vise, hvordan modellens begreber kan bruges og udvides. Jeg vil eksemplificere min brug og min tilpasning af Den Retoriske Arena ved at tage udgangspunkt i det møde med forældrene, der finder sted morgenen efter, at Kundby-sagen er kommet frem. Mødet er beskrevet i afsnittet om beskrivelsen af tiltag i forbindelse med Kundby-sagen. Mødet finder sted onsdag den 9. marts 2016 om morgenen og er for forældre til børn på skolen og i børnehaven og vuggestuen. Kigger man på konteksten, er der åbnet en retorisk arena i forbindelse med Kundby-sagen, jævnfør Johansen & Frandsens Kontekstmodel. Skolen og børnehaven og vuggestuen samt Det Jødiske Samfund i Danmark ønsker at kommunikere til forældrene, hvad der foregår samt og understøtte forældrene som enhed i deres snak med deres børn om situationen og bibeholde deres børn på skolen og tilknytningen til jødisk liv. Skal man tegne Kontekstmodellen, ønsker krisestyringsorganisation (1) med mødet at have en dialog med forældrene (2) og hjælpe dem med at tale med hinanden og børnene (3) om den situation, de står i, og derved også hjælpe børnene i deres indbyrdes snak om situationen Figur 7: Kontekstmodel for mødet med forældre Side 36 af 179

37 Kigger man på Tekstmodellen og kontekstdelen af modellen, vil jeg gerne understrege brugen af Peter M. Sandmans outrage model og min kritik af, at krisens karakter er vigtig for konteksten i Tekstmodellen. I tilfældet med mødet vil man fra krisestyringsorganisationens side tilsikre, at outrage også stemmer overens med den hazard, der foreligger. Et af formålene med mødet var at tilsikrer, at forældrene ville beholde deres børn på skolen. Dette kunne kun ske, hvis forældrene accepterede de risici, der er. Kigger man på mediet i Tekstmodellen, beskriver Johansen og Frandsen trykte medier, elektroniske medier og nye medier jævnfør teori-afsnittet. Kommunikationen i dette tilfælde forgår ved hjælp af et møde, som en interpersonel handling, hvor forældre og repræsentanter for skolen og børnehaven og vuggestuen, samt fra krisestyringsorganisationens sikkerhedsgruppe og traume-supportgruppe er repræsenteret og har indlæg. Næste del af tekstmodellen er genren. Genren beskriver Johansen & Frandsen som kommunikationskanaler (Johansen & Frandsen, 2010, s. 296). Min kritik er, at genren ikke omhandler kommunikationskanaler. Det må være dækket af mediet. Genren skal derimod dække over, hvad man kommunikerer om. På mødet onsdag morgen er første genre en orientering af skolens ledelse omkring situationen. Den bliver efterfulgt af en genre om sikkerhed. Sikkerhedsgruppen i krisestyringsorganisationen beretter omkring situationen og samarbejdet med myndighederne. Den sidste genre omhandler trauma-supportgruppens kommunikation omkring understøttelse af aktiveringen af det sociale netværk forældrene imellem, samt understøttelse af de forældre der måtte have brug for råd og vejledning om samtalen med deres børn. Teksten er sidste del af Tekstmodellen. I det konkrete eksempel med mødet er teksten forskellig afhængig af, hvem der taler. I vores situation vil jeg inddele tekstdelen i emner. For ledelsens side er det et emne, der omhandler at vise ansvarlighed og kontrol over situationen, for sikkerheden er emnet at vise kontrol med situationen og at samarbejdet med myndighederne for at holde skolen sikker fungerer, mens emnet for trauma-supportgruppen er psykoeducation og at sætte rammerne for en samtale mellem forældrene. Diskussion del 1 Som beskrevet tidligere omhandler kommunikation ikke kun det talte og skrevne ord, men også de handlinger som organisationer eller individer udfører. Dette beskriver både Benoit og Johansen & Frandsen i deres modeller. På trods af dette bærer deres modeller præg af at være udviklet af retorikere. Dette gør, at modellerne er svære at operationalisere og gøre brug af i krisekommunikationen. Med ændringerne til modellerne har jeg gennem analysen øjensynliggjort, hvordan og hvor modellerne kan og skal tilpasses for at kunne operationaliseres i en organisation som den krisestyringsorganisation, der eksisterer i Det Jødiske Side 37 af 179

38 Samfund i Danmark. Samtidig har jeg påvist, at modellerne kan tilpasses, og at modellerne kan bruges til at beskrive krisestyringsorganisationens håndtering af Kundby-sagen. Herved legitimeres den opbygning og struktur, som modellen har og kan give i forbindelse med planlægning af såvel kommunikation som ens strategi og andre operationelle tiltag, der iværksættes i forbindelse med en krise. Ved at tilpasse modellerne til også at omhandle handling som kommunikation, vil det være muligt ikke kun at bruge dem i vores organisation, men også i andre lignende organisationer, når der planlægges for tiltag for at håndtere en hændelse. Det kan være i andre private organisationer og i den offentlige krisestyring, der har lighedspunkter med den organisering, der bruges i Det Jødiske Samfund i Danmark. Analyse del 2: Analyse af empiri, holdt op mod modellerne I det følgende afsnit vil jeg analysere empirien og holde den op mod modellerne for at vise om de tiltag, som krisestyringsorganisationen har iværksat i forbindelse med Kundby-sagen, har haft den ønskede effekt. Jeg vil ikke gennemgå hvert enkelt tiltag, da det er meget forskelligt, hvad interview-personerne har kunnet huske af tiltag. Jeg vil derfor overordnet gennemgå, om de har haft den ønskede effekt. Som tidligere beskrevet er krisestyringens mission at iværksætte en krisestyringsplan, der kan håndtere en hvilken som helst krise. Hvad betyder det at håndtere en krise? I tilfældet for jødisk liv i Danmark, betyder det, at jødisk liv i Danmark kan fortsætte, efter at en krise har fundet sted, på enten et lignende niveau eller bedre. I tilfældet med Kundby-sagen kan niveauet f.eks. måles på, om forældrene føler, at de jødiske organisationer har taget tilstrækkelig hånd om dem og deres børn. Grunden til at det er Jødisk liv, der skal have ageret, er, at Carolineskolen er et sted, forældre vælger for deres børn, fordi de gerne vil have, at børnene skal skabe sig en jødisk identitet. Ansvaret ligger derfor ikke kun på skolen, men på jødisk liv som helhed. Analyse del 2.1: Overvejelser omkring valg af Carolineskolen Første del af interviewet omhandler de overvejelser, forældrene har gjort sig, inden de valgte at sætte deres børn på Carolineskolen. Dette var for at finde ud af, om forældrene havde gjort sig nogle tanker om de risici, der er ved at sætte at deres børn på Carolineskolen, eller om det var andre dele af det at have sit barn på en skole med en jødisk profil, der var afgørende. Samtidig var det også for at finde ud af, hvilken effekt Kundby-sagen havde haft - om den havde haft indvirkning på forældrenes overvejelser, og om de tiltag, der blev sat i værk, havde effekt på disse overvejelser. Kigger man på forældrenes svar, har sikkerheden omkring skolen haft en meget lille betydning. Forældre 1 og Forældre 2 fortæller (1) Inden vi satte vores ældste barn, på Carolineskolen, havde vi en ide om, at vi ønskede en familie med stærke jødiske traditioner. Vi ønskede, at vores barn kunne være i omgivelser støttet op omkring en jødisk livsførelse, at vores børn kunne have venner, hvor det ikke var mærkeligt, at de holdt kosher, at det ikke var Side 38 af 179

39 mærkeligt at de kom efter juleferien og ikke havde holdt jul. At der var en eller anden grad af jødisk bevidsthed i deres klassekammerater... Men vi vil gerne have, at vores børn følte sig en del af et jødisk fællesskab, og at de bare engang imellem kunne få lov til at føle sig som en del af en majoritet. (2) Jeg vil indskyde at, altså at sikkerhed ikke var en del af overvejelserne, da det første barn det var sekundært (Forældre 1 & Forældre 2, 2016; 31). Sikkerheden har dog fået større betydning gennem årene, men på forskellige tidspunkter for forældrene. Et eksempel på dette er forældre 1 og 2 s interview, hvor det er terrorangrebet i Toulouse mod den Jødiske skole (BBC1, 2012), der første gang giver den ene af forældrene betænkeligheder omkring det sikkerhedsmæssige ved skolen (1) Lige efter Toulouse havde jeg lige en lille periode, hvor jeg tænkte arg, men hvad havde vagten egentlig kunne have haft gjort, hvis det samme var sket på Carolineskolen (Forældre 1 & Forældre 2, 2016: 77). Et andet eksempel er forældre 4 og 5, hvor det er på forskellige tidspunkter, at forældrene overvejer det sikkerhedsmæssige (5) Det er meget sjovt, at du siger Kundby-sagen, fordi den står ikke for mig som vendepunktet. (4) nej, det er ikke det, der er vendepunktet. (5) Nej, lige præcis, det er ikke det, der er vendepunktet oppe i mit hoved. (4) Nej, heller ikke i mit hoved. Hvad er det for dig 5, nu bliver jeg nysgerrig på vendepunktet? (5) det er jo klart 15. februar ikke? (4) Okay, det er sjovt, fordi det er det heller ikke for mig. (5) Nej? (4) For mig er det den dag, hvor de lavede graffiti på skolen (Forældre 4 & Forældre 5, 2016: 59). For ingen af forældrene har det været Kundby-sagen, der har fået dem til at overveje sikkerheden omkring skolen. Majoriteten af forældrene omtaler Kundby-sagen som en selvfølge. At det ikke var et spørgsmål, om der kunne være personer der planlagde et terrorangreb mod skolen, men et spørgsmål om hvornår, det skete (5) for mig er det ikke Kundby-sagen, der står som det store vendepunkt, det var bare sådan en i en række. (4) Det vidste vi godt ville ske, eller det var ikke en overraskelse (Forældre 4 & Forældre 5, 2016: 80). Et andet eksempel er forældre 6 og 7 (6) så var de jo ligesom anholdt, så var der jo ligesom ikke nogen, nogen bekymring som sådan, andet end at man tænker (slår i bordet), vi tænkte det nok. (7) Ja. (6) Altså lidt ikke (Forældre 6 & Forældre 7, 2016: 46). Her kan det ses at forældrene allerede ligger i the sweet spot på Sandmans outrage model. Forældrene er naturligt oprevede, men de oplever umiddelbart ikke en større risici end den, der foreligger. Diskussion del 2.1: Det er vigtigt i forbindelse med opgaven at gøre opmærksom på at, nok er det Carolineskolen og Kundbysagen der er omdrejningspunktet for casen, men Carolinskolen er en del af en større enhed, der hedder jødisk liv i Danmark. Den er det på trods af, at den er en selvstændig institution, men på grund af dens funktion i jødisk liv i Danmark har den en central i rolle i dette. Det kan også ses på forældrenes udtalelser, at de bevidst har valgt en skole med en jødisk profil. Som det også vil være tydeligt i de følgende analyse og diskussions afsnit er dette en central rolle i forældrenes modtagelse af tiltagene. Side 39 af 179

40 Analyse del 2.2: Interviewpersonernes underbyggelse af modellerne Anden del af interviewet omhandler selve Kundby-sagen og de tiltag, som krisestyringsorganisationen iværksatte i forbindelse med Kundby-sagen. Her vil jeg vise, hvordan min tilpasning af henholdsvis Benoit og Johansen & Frandsens Retoriske Arena kommer i spil i mine interviews og i de interviewedes opfattelse af tiltagene og situationen. Kigger man på Benoits model omkring genopretning af image, er det citater fra to forskellige interviews, der underbygger min ændring i modellen til også at omhandle situationer, hvor en organisation ikke er årsag til den hændelse, der er sket, men alligevel er nødsaget til at korrigere for hændelsen for at bevare det, der i Benoits model er image. Kigger man på to citater fra henholdsvis forældre 1 og forældre 5 ser man, at de har nogle klare forventninger til både skolen og Det Jødiske Samfund i Danmark. (1) Og jeg har en forventning om, at som medlem af Troessamfundet (red. Det Jødiske Samfund i Danmark), selvfølgelig reagerer de, både med ud til deres medlemmer og selvfølgelig til medier, og selvfølgelig skal formanden frem og sige noget, og selvfølgelig skal skolelederen sige noget. Intet mindre ville have skuffet mig dybt. Altså, det er det, jeg betaler for, så det har jeg en klar forventning om (Forældre 1 & Forældre 2, 2016: 142). Her giver forældre 1 klart udtryk for, at både Carolineskolen og Det Jødiske Samfund i Danmark var tvunget til at korrigere for hændelsen for at bevare deres image overfor forældrene. Forældre 5 kommer med en lignende udtalelse (5) jeg har den her grundantagelse om, at så længe mine børn er nede på skolen, så er de skolens ansvar, så er der uddannet, kvalificerede, kompetent personale, der også kan håndtere de her situationer, for det er de faktisk blevet instrueret i (Forældre 4 & Forældre 5, 2016: 286). Forældre 5 giver også udtryk for en klar forventning til skolen om, at den gør noget, i en situation som Kundby-sagen. Der er en forventning om, at skolen korrigerer for den hændelse, der har fundet sted, og håndterer den. Ændrer man blikket mod Den Retoriske Arenas tekstmodel, omhandler mine tilpasninger i modellen bl.a. genren, og det at krisens karakter også skal komme til udtryk i kommunikationen, hvad enten den er verbal, tekst eller handlingsbaseret. Et eksempel på hvor vigtigt det er at afstemme krisens karakter ses i interviewet med forældre 1 der udtaler (1) Jeg tror jeg, jeg blev ret oprevet. Mest blev jeg oprevet på mine børns vegne (Forældre 1 & Forældre 2, 2016: 60) og forælderens oplevelse af den skrevne kommunikation på forældreintra (1) det var sådan meget nonchalant just another day at the office -agtigt (red. forælderen oplevede kommunikationen nonchalant, og som om skolen tog let på situationen). Det kan jeg bare huske, at jeg tænkte, okay (trækker på skuldre og i mundvigene, virker overrasket over kommunikationen) (Forældre 1 & Forældre 2, 2016: 63). Tager man udgangspunkt i Peter M. Sandmans outrage-model, er der her en tydelig Side 40 af 179

41 asymmetri mellem kommunikationens udtryk og den oplevelse, forældre 1 har af krisens karakter. Udtrykket og oplevelsen passer bedre overens i følgende citat, hvor den daværende skoleleder interviewes i TV (1) Så kan jeg huske Jan Hansen (red. daværende skoleleder) tronede op på TV2 News, og jeg tænkte, det gjorde han sgu da egentlig meget godt. Det kommer jeg lige i tanke om nu, hvor jeg tænker det. Han var tilpas alvorlig, men også med en lidt det her det-har-vi-styr-på agtigt, altså, jeg tror faktisk, jeg fik mere fornemmelsen af, at da han var på i nyhederne, at der var styr på det mere, end da der blev kommunikeret (red. kommunikeret skriftligt, med henvisning til den nonchalante besked fra skolen) (Forældre 1 & Forældre 2, 2016: 67). Her kan man tale om, at der er udført outrage-management i forbindelse med tvinterviewet. Forældre 1 føler, at der er bedre overenstemmelse mellem den risiko, der er, og den måde det bliver håndteret på og føler derfor også, at skolelederen kommunikerer godt, og at forældre 1 bliver beroliget. Det er vigtig at være præcis i sin opfattelse af konteksten, da denne har indvirkning på resten af modellen. Et eksempel på dette er, da forældrene blev spurgt, om der var en anden måde, man skulle have kontaktet forældrene på, altså om mediet skulle have været anderledes (4) Og igen jeg synes heller ikke, der er nogen grund til at være sådan at begynde at sende sms, så er man med til at sende en stemning op (Forældre 4 & Forældre 5, 2016: 320). Her beskriver forælderen, at det at sende SMS ud ville have givet indtrykket af en større hazard, end der egentlig var og derfor ville have optrappet situationen. Dette er endnu et eksempel på, hvor vigtigt det er at tage modtagerens outrage med i betragtningen, i konteksten, da det har indvirkning på de andre delelementer af Tekstmodellen. Den næste del af Tekstmodellen omhandler mediet. Her viser to af forældrene, at tilpasningen af mediet til også at omhandle det interpersonelle er en vigtig mulighed at have i modellen. Forældre 4 udtaler (4) Og så det der møde, nu var 5 der ikke, men det møde, der var dagen efter, var rigtig godt Ej, jeg synes faktisk at psykologen var rigtig god, og jeg synes faktisk, at en af de ting, som slog mig som værende udover det symbolske ved, at der blev meldt ud, så var det sådan et rum, og det var i hvert fald mit indtryk, at folk var rigtig glade for det. Der var rigtig mange, der deltog Jeg tror, det havde en stor betydning, sådan symbolsk, og så tror jeg, noget af det, der var mest betydningsfuldt i det møde, det var, da psykologen han sagde, at nu må i sætte jer tre og tre sammen og tale om, hvor han har skabt sådan struktureret tid til at folk kunne tale med hinanden og forholde sig til hinanden, og det at fortælle om deres tanker eller oplevelser, eller hvad det nu var (Forældre 4 & Forældre 5, 2016: 272). Her gives der udtryk for, at det er vigtigt at samles og få muligheden for at få information og at kunne stille spørgsmål. Samt at man som forældrer i samme situationen har mulighed for at snakke sammen, og at der bliver struktureret tid til dette. Forældre 6 udtaler (6) Jeg vil sige, jeg tror jeg tænkte tanken, at det der med at holde møde dagen efter, det var nærmest sådan lidt en optrapning. Og så tænkte jeg, der er sikkert nogle af de hysteriske Side 41 af 179

42 forældre, der virkelig har brug for det her... kan jeg bare huske, at jeg tænkte, det var måske lige i overkanten. Og så tænkte jeg i samme moment også, at det er der sikkert en masse, der vil sætte pris på det (Forældre 6 & Forældre 7, 2016: 130). Forældre 7 fortæller videre (7) Det er sgu svært, jeg synes sådan set, at det havde været endnu mere mærkeligt, hvis der ikke havde været det tilbud Så havde man stået hvad Fanden, er der ikke noget information, kan man ikke få noget information, mens nu, når der var tilbuddet, så tænker man, nåh, det er lige meget. Det er bare vigtigt, der er tilbuddet, tror jeg. (6) Det medvirkede jo også til, at man havde fornemmelsen af, at der var styr på det (Forældre 6 & Forældre 7, 2016: 133). Forældre 6 og 7 giver her udtryk for, at det at mødes ikke havde betydning for dem, men at de føler, det er vigtigt, at der er mulighed for at mødes og få information, både fordi andre kan have brug for det, og fordi det giver et indtryk af, at der er kontrol over situationen. Den sidste del af Tekstmodellen, som jeg stillede kritik af, var genre delen. Her mener jeg, det er vigtigt, at der er mulighed for, at genren ikke er, hvordan man kommunikerer i forhold til kommunikationskanaler, som Johansen & Frandsen beskriver (Johansen & Frandsen, 2010), men hvem der kommunikerer jævnfør min kritik. Et eksempel på dette er mødet onsdag morgen, hvor interventionen fra psykologen har stor effekt for den ene forældre (4) Så det at få skabt et rum, hvor man kunne være sammen om det også på en aktiv måde og ikke bare sidde og lytte, jeg synes personligt faktisk, at det var den allervigtigste intervention, der var den dag, og det var psykologen, der var god til det (Forældre 4 & Forældre 5, 2016: 272). Her beskriver forældre 4, hvor vigtigt det var, at psykologen fik skabt en struktureret samtale mellem forældrene for at få aktiveret det sociale netværk. Det er et vigtigt element at få med i genren, at den f.eks. kan omhandle at tale om psykologi som i ovenstående tilfælde. Diskussion del 2.2: Underbyggelse af modellen Det kan ikke diskuteres, at forældrene har haft en klar opfattelse af de tiltag, der blev iværksat i forbindelse med Kundby-sagen. Det bliver underbygget i analysen, at den oprindelige kommunikationsmodel i Tekstmodellen ikke tager højde for, at modtagerne kan have forskellige opfattelser af den krise, som de står over for. Jeg vælger at gøre brug af Peter M. Sandman til at adaptere med brugen af hans outragemodel som landkort for at inddele modtagerne i forskellige grupper og dermed også forskelligt kommunikationsbehov. Det kan diskuteres, om Peter M. Sandman er den bedste teoretiker at gøre brug af. Jeg har valgt at kombinere hans outrage-model ind i Tekstmodellen, da jeg finder hans forklaring og operationalisering af risikokommunikationen umiddelbar og operationaliserbar i denne kontekst. Et alternativ til at bruge denne kan være at gøre brug af termerne care-, consensus- og crisis communication (Lundgren & McMaking, 2013). Side 42 af 179

43 Analyse del 2.3: Modtagelse af tiltagene Tredje del af interviewet omhandlede, hvordan tiltagene blev modtaget af forældrene på Carolineskolen, og hvilken effekt det havde. Generelt var forældrenes indtryk af de tiltag, som krisestyringorganisationen iværksatte i forbindelse med Kundby-sagen, positive. Forældrene følte sig hørte og følte, at der blev taget hånd om både dem og om deres børn af kompetente personer. Dette giver sig til udtryk hos f.eks. forældre 3, da forælderen bliver spurgt ind til helhedsoplevelsen af det, at der bliver gjort noget (3) Det synes jeg er dejligt (Forældre 3, 2016: 72). Dog gør forælderen i samme sætning opmærksom på, at mediedækningen af Carolineskolen ikke er en positiv ting (3) så bryder jeg mig jo ikke om, at man sætter navn på skolen og viser den frem med billede osv. Jeg kunne godt tænke mig, at det er en anonym institution et anonymt sted i Hovedstadsområdet (Forældre 3, 2016: 72). Da forælderen bliver spurgt ind til, hvad tiltagene gør, om det f.eks. gør personen mere tryg, bliver der svaret (3) Ja, det synes jeg da, det gør det. Det er da også dejligt, at andre voksne tager fat i sagen, så man ikke som forældre står alene med børnenes ængstelse (Forældre 3, 2016: 82). Da forældre 6 og 7 bliver spurgt ind til, hvilke følelser det giver dem, at der bliver iværksat nogle tiltag, svarer de følgende (6) Man er selvfølgelig mere tryg, det er jo det. (7) Jeg skulle lige til at sige tryghed, men det er jo et åndssvagt begreb lige netop med sådan en hændelse, men netop at der bliver sat nogle ting i gang lige med det samme, det giver sådan noget følelse af at man hører til der, og at man bliver taget alvorligt, at der er nogen der, der bekymrer sig om sikkerheden, sådan centralt fra. (Forældre 6 & Forældre 7, 2016: 169). For forældre 7 er det ikke mere trygt at initiativerne bliver iværksat, men det gør, at personen føler, der er et sikkerhedsnet, som griber både enkelt personer og familien og det jødiske liv i Danmark som helhed. Forældre 1 og 2 er også enige om, at håndteringen af sagen har efterladt dem med et godt indtryk (1) Jeg synes, at fra skolen og DJS side, så har jeg ikke, så er mit helhedsindtryk godt. Det er nogle småting, vi snakker om. Overordnet synes jeg faktisk, at det var, at det var fint (2) (nikker samtykkende) (Forældre 1 & Forældre 2, 2016: 232). Forældre 5 beskriver hele hændelsen som tryghedsskabende, og at håndteringen af hændelsen med de iværksatte initiativer har været professionel (5) altså Kundby-sagen har været med til at bidrage med en oplevelse af, at jeg synes faktisk, at krisehåndteringen har fungeret fint. Og der er sikkert steder, hvor man kunne sætte sig ned og pege og sige, det kunne godt have været bedre. Der er også ting, der fungerede rigtig godt, men jeg er efterladt med det indtryk, at det fungerede, som det skulle. På den måde har det jo også været tryghedsskabende. Det har sikkert ikke været hendes formål (red. den tiltalte pige), men det har været tryghedsskabende i hvert fald for mig at opleve, at det kørte faktisk, som det skulle det her forløb. Fra Side 43 af 179

44 min stol der må det være sådan her, det skal slutte sådan ca. plus-minus en slat. Det må være her, det skal rammes. Meget fint hvad jeg oplever som professionel behandling og arbejde. Virkelig altså. Så jeg synes nærmere, det har været sådan et tryghedsskabende forløb et eller andet sted. Det er virkelig mærkeligt, når man lige har fået at vide, der er en, der har prøvet at sprænge ens børn i luften, ikke? (Forældre 4 & Forældre 5, 2016: 389). Diskussion del 2.3: Modtagelse af tiltag Kigger man på de tiltag der er blevet iværksat i forbindelse med Kundby-sagen, er modtagelsen af disse generelt positive på tværs af de interviewede forældre. De enkelte interviewede har dog også rettet lidt kritik mod forskellige tiltag men der er ikke et enkelt tiltag, der har været udsat for kritik af flere forældre. Dette giver et billede af at håndteringen af situationen har været god. Udtalelserne fra forældrene viser også at tiltagene har været med til at skabe en tryghedsfølelse eller en følelse af at blive hørt og hjulpet i en uvant situation. Selvom Kundby-sagen i sig selv, ikke har været udslagsgivende for, om forældrene har valgt at sætte deres børn på skolen, har håndteringen af hændelsen været understøttende for den forestilling og de argumenter de havde inden Kundby-sagen for at sætte deres børn på Carolineskolen. Dette underbygges i analyse del 2.1, her beskrives det at forældrene allerede ligger i the sweet spot i forhold til Sandmans outrage model. Kigger man på denne del af analysen, kan det diskuteres at helhedsoplevelsen af håndteringen, har medvirket til at bibeholde forældrene i the sweet spot, da forældrene ellers giver udtryk for at skolen ville have svigtet. Diskussions opsamling En ting er selve empirien, og hvad den kan fortælle, noget andet er den kontekst, som opgaven foregår i. I det følgende afsnit vil jeg opsummere diskussionsdelene og reflektere over vores organisations opbygning. min egen position i forhold til opgaven, valget af teori, og om Kundby-sagen er et godt udgangspunkt for opgaven, når nu forældrene ikke føler, det er her, vendepunktet er. Teorien på krisekommunikationsområdet bærer præg af at være udviklet med henblik på virksomheder og institutionaliserede personer som politikere og kendisser. Det kan derfor være svært at gøre brug af teorien uden en tilpasning. I min opgave har jeg redegjort for min kritik og refleksion omkring tilpasning af både Benoit og Johansen & Frandsen, og jeg har påvist, hvordan de tilpassede modeller kan bruges til at beskrive de tiltag, som krisestyringsorganisationen har iværksat. Jeg har i opgaven også argumenteret for min brug af Peter M. Sandmans outrage-model og reflekteret over anden anvendelig teori. I kommunikationsøjemed kunne man også have vendt blikket mod Timothy Coombs og Situation Crisis Communication Theory (SCCT) og brugt denne til at forklare de tiltag, krisestyringsorganisationen iværksætter i forbindelse med Kundbysagen. Jeg har valgt ikke at gøre brug af SCCT, da den forenkler kommunikation og den kompleksitet, der Side 44 af 179

45 ligger i den, for meget, og at min kritik af modellen ville være for omfattende til, at den ville være operationaliserbar. Skal man beskrive, hvordan forældrene har modtaget tiltagene, som blev iværksat, har denne været generelt positiv med mindre nuancer. Har forældrene været repræsentative for alle forældrene på skolen og i børnehaven og vuggestuen? Det er svært at konkludere, men der er opnået en mætning i forbindelse med interviewene på trods af, at forældrene ikke har deltaget i de samme tiltag og ikke husker de samme tiltag. Helhedsoplevelsen af tiltagene har været stort set enslydende på tværs af de 7 forældre, der er interviewet. Hermed ikke sagt, at der ikke kan være forældre, der har haft en dårlig oplevelse af tiltagene. Det er dog heller ikke noget, de interviewede forældre har hørt om, da de alle er blevet spurgt ind til, hvordan deres netværks, herunder også andre forældres oplevelse af tiltagene. Der er blevet interviewet forældre, fra stort set alle klassetrin i mellem 4-9kl. På grund af anonymiseringen i interviewene fremgår klassetrinene på børnene ikke. Forældrene har dog fortalt, hvilke klasser børnene har gået i. Forældrene har også givet udtryk for, at handlinger også har kommunikativ værdi, og at denne kan være gavnlig for krisestyringsarbejdet. Det er vigtigt for mig, at opgavens konklusion kan operationaliseres andre steder, og jeg har derfor reflekteret over hvilke andre steder, resultaterne kan bruges. Jeg har i forbindelse med studiet stiftet bekendtskab med den nationale krisestyringsorganisering i henholdsvis LBS en og NOST en. På trods af at vores organisationer ikke er ens, er der dog ligheder i det arbejde, der udføres. Forskellene ligger i hvis interesse, der varetages. Jeg mener dog godt opgaven kan sættes ind i en national eller offentlig kontekst, da disse kan stå i lignende situationer, når borgerne forventer, at myndighederne reagerer, og at de kan stå uden ansvar for de hændelser, der finder sted. Det er vigtigt for myndighederne at reflektere over, at handlinger også har en kommunikativ værdi over for borgerne, og at disse indtænkes i ens generelle strategi for håndteringen af en hændelse, så der ikke opstår kontraproduktivitet i ens opgaveløsning. Det er vigtigt også at diskutere Kundby-sagen som case for undersøgelsen. Jeg har allerede argumenteret for, hvorfor jeg ikke har gjort brug af terrorangrebet den 15. februar 2015, og jeg holder fast i, at jeg som ansat i Det Jødiske Samfund i Danmark ikke er interesseret i at åbne for det sår. Jeg valgte også Kundbysagen, fordi jeg tænkte, at forældrene var forfærdede over situationen, men dog ikke i en sådan grad, at de overvejede sikkerheden for deres børn. Som beskrevet var den overvejelse var faldet tidligere, og forældrene var knapt overraskede. De havde nærmere ventet, at situationen ville opstå. Er Kundby-sagen så en dårlig case at tage udgangspunkt i? På trods af, at forældrene ikke har givet udtryk for, at tiltagene har haft indvirkning på deres overvejelser om at have børn på skolen, har tiltagene alligevel haft en effekt, da alle forældrene havde forventet, at skolen og jødisk liv ville reagerere på hændelsen. Tiltagene har som Side 45 af 179

46 Forældre 5 fortæller, nærmest haft en tryghedsskabende effekt, fordi hændelsen har vist, at krisestyringsorganisationen virker. Dette lægger samtidig også et ansvar og et pres på jødisk liv som helhed for, at der skal præsteres ved fremtidige hændelser. Dette vil jeg snakke mere om i min perspektivering. Det er vigtigt i forbindelse med opgaven også at redegøre for min egen position i forhold til opgaven. Jeg er som leder af krisestyringsorganisationen en del af den organisation, der er blevet undersøgt i opgaven, og jeg er også en del af det samfund, som krisestyringsorganisationen skal hjælpe, og jeg er som far til et barn i vuggestuealderen næsten så indlemmet i opgaven som man kan være. Gør dette, at jeg ikke er den rette til at undersøge emnet? Det mener jeg ikke. Jeg har gennem opgaven klart udtrykt, hvor jeg er positioneret i forhold til opgaven, og hvordan jeg har forsøgt at lave en undersøgelse med så stor reliabilitet, validitet og objektivitet som muligt. Har jeg fået nogle andre svar, end en anden ville have fået? Det tror jeg. Jeg tror, at interviewene ville have været anderledes, hvis udenforstående havde udført interviewene, da interviewpersonerne havde skullet bruge flere ord til at forklare nogle problemstillinger, hvor jeg kan genkende deres situation. Jeg bruger også denne forforståelse i forbindelse med mine interviews og min analyse. Men jeg tror ikke, det ville være umuligt for en uden samme forforståelse at gennemføre samme undersøgelse og få lignende resultater. Side 46 af 179

47 Konklusion Bachelor-projektet omhandler, hvordan forældrene på Carolineskolen har modtaget tiltagene, der blev iværksat af krisestyringsorganisationen i forbindelse med Kundby-sagen. Et arbejdsspørgsmål til problemformuleringen omhandler betydningen, opgaven vil have for krisestyringsorganisationens strategi i forbindelse med fremtidige hændelser. Arbejdet med kommunikation i forbindelse med en krise er komplekst og multifacetteret, og det er derfor vigtigt at have teorier og modeller, der kan beskrive dette, således at kommunikationen i forbindelse med en krise kan falde præcist, både i forhold til budskab, tid og sted. I løbet af opgaven har jeg gjort brug af Benoits genoprettelsesstrategier og Jonhansen & Frandsens Retoriske Arena. Jeg har redegjort for, hvordan disse er opbygget og kommet med kritik af dem for deres mangel til at kunne facilitere andet end tekst og tale. Jeg har redegjort for min tilpasning af teorierne og øjensynligtgjort vigtigheden af, at de bliver mere omfavnende, så den kommunikative værdi i handling også kan indeholdes i modellerne, og at modtagernes opfattelse af situationen bliver mere vigtig en modellerne initielt ligger op til. Dette er understøttet gennem interviewene, hvor forældrene lægger vægt på nogle af de aspekter i kommunikationen, som tilpasninger af modellerne omfavner. Herefter har jeg brugt modellerne til at beskrive de tiltag, som krisestyringsorganisaiotnen iværksatte. Jeg har herudover gennem interviewene argumenteret for, at modtagerne ser handling eller iværksættelse af et initiativ som kommunikation, og at det har en stor kommunikativ værdi. For selvom forældrene har modtaget tiltagene positivt, er handlingsværdien - det at skolen og jødisk liv i det hele taget har gjort noget og vist en fungerende krisestyringsorganisation det der har haft den største værdi kontra de enkelte tiltag. Forældrene i klasse på Carolineskolen har generelt modtaget tiltagene positivt. Dette manifisterer sig ved, at de har følt sig hørt, hjulpet og fået information i det omfang de føler, der har været behov for. Der er også redegjort for, at der er plads til forbedring enkelte steder, men at det ikke har været forstyrrende for det overordnede positive indtryk af krisestyringsorganisationens arbejde og professionalitet. Gennem opgaven er det blevet tydeliggjort, at krisestyringsorganisationens arbejde har været værdifuldt for jødisk liv som helhed og for Carolineskolen. Dog har det på grund af den fragmentering, der har været i forældrenes erindring om tiltagene og deres udtalelser, ikke været muligt at påpege specifikke tiltag, som skal videreføres til fremtidige hændelser. Det har dog været muligt at påvise, hvilke overvejelser det er vigtige at gøre sig kommunikativt i forhold til Tekstmodellen i Den Retoriske Arena, samt i Benoits genoprettelsesstrategier. Både i forhold til den traditionelle kommunikation i tekst og tale, og i den kommunikative værdi der ligger i det at iværksætte tiltag. Side 47 af 179

48 På trods af at de enkelte tiltag ikke har haft direkte effekt på forældrenes overvejelser omkring at bibeholde deres børn skolen, er jeg ikke i tvivl om, at det stykke arbejde, der er udført som helhed, har gjort en forskel, og at arbejdet har været med til at understøtte at forældrene har valgt at sætte deres børn på Carolineskolen. Jeg er samtidig heller ikke i tvivl om, at havde man valgt ikke at aktivere krisestyringsorganisationen, og skolen derfor havde stået alene med opgaven, havde flere forældre valgt at trække deres børn ud af Carolineskolen. Jeg bygger dette på, at alle de interviewede forældre har givet udtryk for, at punktet, hvor de overvejer deres børns sikkerhed på skolen, er passeret, og at de alle har givet udtryk for en hypotetisk stor utilfredshed, såfremt skolen ikke havde reageret på situationen. Jeg kan dog kun hypotisere omkring dette, da ingen forældre definitivt har givet udtryk for, at der ville være en årsags-virknings effekt. I forhold til det videre strategiske arbejde for krisestyringsorganisationen er det vigtigt at tage modtageren med i betragtning, når der er tale om evalueringer af hændelser, og denne opgave kommer derfor også til at have effekt på det fremadrettede arbejde for krisestyringsorganisationen i Det Jødiske Samfund i Danmark. I begyndelsen af opgaven er missionen for krisestyringsorganisationen beskrevet, og det er vigtigt, at denne afspejler, at den eksisterer for jødisk liv i Danmark og ikke for at følge og implementere planer i forbindelse med en hændelse. Arbejdet med kommunikation kommer også til at have effekt for arbejdet i krisestyringsorganisationen, da kommunikationen ikke kun omhandler det talte ord og den skrevne tekst, men også de handlinger eller tiltag, som iværksættes i forbindelse med en hændelse. Modellerne i denne opgave kommer derfor til at have indvirkning på det strategiske arbejde i forbindelse med fremtidige hændelser, da handlingen også har en kommunikativ værdi. Det vil derfor være essentielt i forbindelse med fremtidige hændelser, at de tiltag, der traditionelt ikke tænkes som kommunikation, f.eks. at postere flere vagter ved en installation eller tilbyde psykolog hjælp til en bred skare i jødisk liv, måske hverken sikkerhedsmæssigt eller psykologfagligt er en nødvendig handling. Men den kommunikative værdi, der ligger i handlingerne, er gavnlig for krisestyringsorganisationens mission for, som minimum, at få jødisk liv tilbage på et sammenligneligt niveau med niveauet før en hændelse. Kommunikation kommer derfor til at spille en mere central rolle fremadrettet for at tilsikre, at flere forskellige tiltag ikke modarbejder hinanden. Side 48 af 179

49 Perspektivering Der er mange muligheder for at tage afsæt i det indeværende projekt til andre nye projekter. Jeg vil herunder nævne to mulige. Detaljeret gennemgang af tiltagene I denne opgave har det ikke været muligt at sige noget specifikt omkring effekten af de enkelte tiltag, da de interviewede forældre ikke har kunnet huske de samme tiltag og empirien i dette henseende derfor er fragmenteret. Det kunne derfor være spændende at tage udgangspunkt i en Safety II tilgang til de iværksatte tiltag og indsamle empiri fra flere forældre for derigennem at kunne analysere, hvad der er gået godt, og hvilke tiltag der kan findes inspiration i ved fremtidige hændelser. Dette er interessant for jødisk liv i Danmark som helhed, og det vil også kunne perspektiveres over på et større samfundsniveau. Samtidig ville det give nogle meget konkrete værktøjer til at håndtere en krise. Accountability Et andet interessant projekt kunne være at undersøge jødisk livs accountability overfor dets medlemer generelt, men særligt i forbindelse med kriser. Forældrene i interviewet giver udtryk for, at de har nogle forventninger både til skolen og til jødisk liv. Det kunne derfor være interessant at undersøge krisestyringsorganisationens accountability overfor jødisk liv. Dette også for at tilsikre, at krisestyringsorganisationen er afstemt med de forventninger, som jødisk liv har til denne, og i hvilket omfang den kan håndtere hændelser. Herved ville man have mulighed for at arbejde proaktivt, hvis medlemmernes forventninger er for høje, og i forhold til at videreudvikle og højne professionaliteten i krisestyringsorganisationen. Side 49 af 179

50 Bibliografi Astrup, S. ( ). Terrorsagen: To renset for terrormedvirken, men dømt for våbenbesiddelse. Hentet fra Politikken: Terror i København: BBC1. ( ). France shooting: Toulouse Jewish school attack kills four. Hentet fra BBC News: Beresowsky, B. ( ). Crisis Management Plan for the Jewish Community of Denmark. København: Det Jødiske Samfund i Danmark. Berlingske. ( ). 16-årig pige sigtigt for planlagte bombeattentater på skoler. Hentet fra Berlingske: Nationalt: Forældre 1, & Forældre 2. ( ). Bilag 2. (B. Beresowsky, Interviewer) Forældre 3. ( ). Bilag 3. (B. Beresowsky, Interviewer) Forældre 4, & Forældre 5. ( ). Bilag 4. (B. Beresowsky, Interviewer) Forældre 6, & Forældre 7. ( ). Bilag 6. (B. Beresowsky, Interviewer) Gottschalck, A. ( ). Overblik: Det ved vi om Kundby-sagen. Hentet fra Berlingske: Hald, M. ( ). Shitstorm giver Jensen's Bøfhus millionunderskud. Hentet fra finans.dk: Halkier, B., Andersen, L. B., Dahler-Larsen, P., Thomsen, S. R., Elklit, J., Hansen, K. M.,... Brænder, M. (2012). Metoder i statskundskab (1 udg.). Hans Reitzels Forlag. Holm, A. (2011). Kapitel 6 Hermeneutikken. I A. B. Holm, Videnskab i virkeligheden - en grundbog i videnskabsteori (1 udg., s ). Samfundslitteratur. Høgh-Olesen, H. ( ). Image. Hentet fra denstoredanske.dk: Johansen, W., & Frandsen, F. (2010). Krisekommunikation (1 udg.). Samfundslitteratur. Katzenelson, B., Fatum, L., Kondrup, J., Holtug, N., Jensen, T. H., & Jørgensen, T. ( ). Hermeneutik. Hentet fra Gyldendal: Den Store Danske: hermeneutik Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview, introduktion til et håndværk (2 udg.). Hans Reitzles forlag. Larsen, A.-L. S., & Vejleskov, H. (2006). Videnskab og forskning (2 udg.). Gads Forlag. Side 50 af 179

51 Lauridtsen, J. ( ). Terror i København: Her er de blodige timer minut for minut. Hentet fra TV2 Terrorsagen fra København: Lundgren, R. H., & McMaking, A. H. (2013). Risk Communication: A Handbook for Communicating Environmental, Safety, and Health Risks (5 udg.). Wiley. Mcleod, S. (2015). Simply Psychology. Hentet fra Jean Piaget: Olsgaard, D. ( ). Terrorsag fra Kundby får 15 dage i retten. Hentet fra TV ØST: Ordbogen. ( ). Engelsk-Dansk: Hazard. Hentet fra Ordbogen.com, Danmarks online ordbog: Petersen, K. E., Fugmann, U., Riberholdt, R., Vistrup, L., Englev, K., Pedersen, J. H.,... Nygaard, A. ( ). Risiko. Hentet fra Den store danske: o Plic, T. ( ). Remembering the AMIA Terror Attack. Hentet fra Bnai Brith Canada: Ritzau1. ( ). FAKTA: Her er sigtelserne i kundbysagen. Hentet fra Berlingske: Ritzau2. ( ). 16-årig skal fortsat sidde fængslet for bombeplaner. Hentet fra Berlingske: Sandman, P. M. ( ). Index. Hentet fra The Peter M. Sandman, risk communication website: Trost, J. (1996). Kvalitative interview (1 udg.). Hans Reitzels Forlag. Unknown. ( ). krukke af citater. Hentet fra krukkeafcitater.dk: Vigsø, O. (2015). Krisekommunikation (1 udg.). Samfundslitteratur. Side 51 af 179

52 Bilags fortegnelse Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Interview med forældre 1 & Bilag 3: Interview med forældre Bilag 4: Interview med forældre 4 & Bilag 5: Interview med forældre 6 og Bilag 6: Projektplan Underskrevet projektplan Evaluering af projektplan Bilag 7: Invitation til Interview Side 52 af 179

53 Bilag 1: Interviewguide Briefing TÆND DIKTAFONEN Præsentation af intervieweren. Jeg hedder Benjamin Beresowsky og jeg læser Katastrofe- og Risikomanagement ved Professionshøjskolen Metropol. Til daglig arbejder jeg for Det Jødiske Samfund i Danmark, hvor jeg har ansvaret for vores krisestyringsorganisation. Præsentation af projektet og formål med interviewet. Interviewet kommer til at omhandle Kundby sagen og de tiltag som Det Jødiske Samfund i Danmark og Carolineskolen og Børnehaven og Vuggestuen i Carolineskolen sammen er kommet til enighed om. Projektet skal vise om vi når i mål, med det vi gerne vil opnå med vores tiltag. I vil som interviewpersoner være anonyme, men selve projektet vil være offentligt tilgængeligt og tilgængeligt for de jødiske menigheder i Skandinavien. Rammerne for interviewet. - Tidsramme Interviewet kommer til at vare ca. en times tid. - Medie Interviewet vil blive optaget på begge vores telefoner, med henblik på at blive transskriberet. - Vores rolle Styrer interviewet mere eller mindre direkte i forhold til vores interview guide. - Informeret samtykke Jeg gør dig opmærksom på, at du stiller frivilligt op til interviewet og at du derfor også kan beslutte om der er spørgsmål, du ikke vil besvare. - Afklarende spørgsmål er der nogen spørgsmål inden vi går i gang? HUSK! Ingen hvorfor spørgsmål. Spørg i stedet: - Hvad mener du med det? - Hvad betyder det når du? - Hvordan opfattede du selv situationen? Side 53 af 179

54 NR. Hovedvariabel Interviewspørgsmål Opfølgende spørgsmål 1 Baggrund 2 Har du/i et barn der går i mellem 4 og 9 klasse på Carolineskolen? 3 Kan du/i huske Kundby sagen? 4 Før Kundby sagen (Organisationens omdømme) 5 Hvilke overvejelser gjorde du dig inden i satte jeres barn på Carolineskolen? 6 Hvilke overvejelser gjorde i jer, som familie inden i valgte at sætte jeres barn på Carolineskolen? 7 Hvordan oplevede i skolehverdagen inden Kundby sagen den 8. marts i år? 8 Oplevelsen af sagen 9 Hvordan fik i besked omkring sagen? 10 Hvordan blev Kundby sagen oplevet som forældre? - På dagen - I tiden efter 11 Hvordan blev Kundby sagen oplevet som familie? - På dagen - I tiden efter 12 Hvordan oplevede i Kundby sagen i jeres netværk? Har det med hegnet og vagten haft en indflydelse på jeres valg af skole? Har det med hegnet og vagten haft en indflydelse på jeres valg af skole? Du var sikkert på arbejde, da du/i fik beskeden, hvordan reagerede jeres kollegaer? Var det noget som jeres barn, kom hjem og snakkede med jer om? Var det noget i snakkede om forældrene i mellem? Side 54 af 179

55 13 Tiltag Eller i jeres familie (bedsteforældre osv.) 14 Kan i huske hvilke tiltag der blev gjort i forbindelse med Kundby-sagen? 15 Hvordan oplevede i det at skolen/menigheden i det hele taget gjorde noget? 16 Kan i huske at der blev gjort nogle tiltag: - Besked på intranettet. - Besked på mosaiskes hjemmeside. - Afholdt møde med forældrene. 17 Har i snakket som, familie omkring de tiltag der var i forbindelse med Kundby sagen? 18 Har i snakket med jeres netværk (andre forældre, venner eller familie i bredere forstand) omkring de tiltag der har været? 19 Oplevelse af tiltag? 20 Hvilken oplevelse havde du/i som forældre af de tiltag, der blev iværksat? 21 Kontekst (Retoriske I forhold til det der var sket, var det så det rigtige arena) at sætte nogle initiativer i værk? 22 Medie (Retoriske I forhold til måden det blev gjort på, var det så arena) det rigtige medie (møder, tekst, intranet) at gøre brug af? 23 Genrer (Retoriske Hvordan synes i måden skolen og menighederne arena) valgte at omtale det på, var det for meget? Blev det blæst op til noget det ikke var eller omvendt? 24 Tekst (Retoriske Hvad med selve indholdet af beskederne, både arena) det der var på skrift og indholdet af møderne? Er der noget der stikker særligt ud eller har gjort særligt indtryk? Hvilken effekt havde det på jer? Har jeres barn fortalt at der blev holdt møde i klassen eller fælles? Hvad kunne have været gjort anderledes? Hvad kunne have været gjort anderledes? Hvad kunne have været gjort anderledes? Hvad kunne have været gjort anderledes? Hvad kunne have været gjort anderledes? Var det noget i kunne bruge? Side 55 af 179

56 25 Hvilken helheds oplevelse havde i af det, at der blev gjort noget? 26 Hvem oplevede i der stod for de tiltag der blev iværksat (Det Jødiske Samfund i Danmark eller Skolen/Børnehaven? 27 Efterrationalisering 28 Hvilke overvejelser gjorde i omkring det at jeres barn gik på Carolineskolen, efter Kundby sagen? 29 De tiltag der har været, har den gjort noget ved jeres overvejelser? 30 Er der noget andet i kunne have ønsket jer af skolen eller af Det Jødiske Samfund, som ikke blev indfriet? Hvad kunne have været gjort anderledes? Side 56 af 179

57 Bilag 2: Interview med forældre 1 & 2. Interviewet foregår med forældrepar 1. Interviewpersonerne fremgår den ene forældre som (1) og den anden forældre som (2) Intervieweren er Benjamin Beresowsky (B) Kommentarer til stemmeføring og kropssprog er anført i () Lydfilen er optaget på telefon og transskriberet. Dato: 07/12/2016 Linje nr. KODNING TEKST 1 Introduktion (B) Yes. Jeg har lige sådan nogle baggrundsting, som det er at jeg skal igennem for at jeg gør det her etisk korrekt. Jeg hedder Benjamin, det ved i jo godt, jeg læser Katastrofe- og Risikomanagement ved Metropol og så arbejder jeg også for Det Jødiske Samfund i Danmark, hvor jeg har ansvaret for krisestyringsorganisationen. Og det er ligesom det der kommer til at være omdrejningspunktet for det her interview. Interviewet kommer til at omhandle Kundby-sagen og de tiltag som det var at krisestyringsorganisationen lavede i forbindelse med Kundby-sagen. Det der ligesom er målet med projektet, det er at vi skal se om det er vi opnår det vi gerne vil, når vi nu sætter et eller andet i værk, overfor forældrene ude på skolen. Så håber vi at kunne tage ved lære af det, og så kunne sige noget generelt omkring, om der er nogle gode ting at gøre og nogle mindre gode ting at gøre og hvad vi ligesom skal huske, til når der på et eller andet tidspunkt, hvis der sker noget igen. Og også vi kommer også til at bruge det i skandinavisk regi. 2 (1) Ja 3 Introduktion (B) I er anonyme, hvis i kommer til at sige et eller andet, jeres navne eller jeres børns navne, så bliver de bare slettet eller det bliver bare ikke transskriberet, sådan så det er anonymt. Yes. Jeg regner med at vi skal bruge cirka en times tid. 4 (1) Det er fint. Side 57 af 179

58 5 Introduktion (B) Jeg optager på min telefon og så transskribere jeg det efterfølgende. Jeg kommer ligesom til at styre interviewet, det er inddelt i nogle forskellige temaer. Og så skal jeg bare lige have jeres samtykke på, at i stiller frivilligt op og at i selvfølgelig kan beslutte om der er nogle spørgsmål, som i ikke vil svare på. 6 (1) Vi stiller frivilligt op og svarer hjertens gerne. 7 (B) Perfekt. Super. 8 (1) Det skal du også sige 2 9 (2) Du har jo sagt vi. (Ironisk) 10 (1) Nårh ja. (Ironisk) 11 (2) Du er vel min stemme. (Ironisk) 12 (1) Ja det er rigtigt. (Ironisk) 13 (B) i er jo gift, så. (Sagt mens der grines) 14 (1) Ja 15 (2) Hvis du siger noget pus (Sagt mens der grines) 16 (1) Ja tak. 17 Introduktion (B) Hvad hedder det først lige så har jeg nogle, den er inddelt i 6 temaer, det første det er sådan nogle baggrundsspørgsmål, for at tilsikrer at jeg rammer de rigtige personer. 18 (1) Ja. 19 Baggrund (B) Så har i et eller flere børn der går i mellem 4 og 9 klasse på Carolineskolen? 20 (1) Ja 21 Baggrund (B) Det har i super. Kan i huske Kundby-sagen. 22 (1) Ja 23 (B) Yes. Så har jeg nogle spørgsmål omkring før Kundby-sagen. 24 (1) Ja 25 Livet inden Kundby-sagen (B) Omkring jeres overvejelser omkring det at sætte jeres børn på Carolineskolen. Hvilke overvejelser gjorde i jer inden det var at i satte jeres barn/børn på Carolineskolen? Side 58 af 179

59 26 (1) Skal vi svarer i forhold til sikkerhed eller helt generelt? 27 (B) Helt generelt 28 Livet inden Kundby-sagen (1) Okay. Inden vi satte vores ældste barn, på Carolineskolen, havde vi en ide om, at vi ønskede, vi havde en ide om at vi ønskede, en familie med stærke jødiske traditioner. Vi ønskede at vores barn/børn kunne være i omgivelser støttet op omkring en jødisk livsførelse, at vores børn kunne have venner hvor det ikke var mærkeligt at de holdt Kosher derhjemme, at det ikke var mærkeligt at de kom efter juleferien og ikke havde holdt jul. At der var en eller anden grad af jødisk bevidsthed i deres klassekammerater, vi har aldrig tænkt at skolen skulle gøre vores børn religiøse, det har altid været vores opgave, mener vi. Men vi vil gerne have at vores børn følte sig en del af et jødisk fællesskab og at de bare engang imellem, kunne få lov til at føle sig en del af en majoritet, altså sådan som alle de andre var. Er det?? (Henvendt til 2) 29 (2) Ja 30 Livet inden Kundby-sagen (B) Har der været nogle andre overvejelser i har gjort jer ved at sætte børn på skolen (red. Carolineskolen)? 31 Livet inden Kundby-sagen (1) Altså, Så har der selvfølgelig været løbende i forhold til sikkerhed. Og derfor er det jo ikke sådan at når man vælger en skole for et barn og man har flere, at man så kan bruge de samme argumenter, man brugte for et barn på alle børn. Selvom helt overordnet er det jo præcis de samme overvejelser til alle børn. Vi har været glade, overordnet glade for skolen, på mange fronter. Alle skoler har deres udfordringer, det har vores også, men jeg tror nok at efterhånden, som vi har oplevet at sådan, altså fordi, for mig i min bevidsthed er der et før februar 2015 og et efter. Og i dag der skal mine børn gå på den jødiske skole, hvis jeg skal vælge for dem, jeg har brug for at mine børn, føler sig sikrer i deres hverdag, at de føler at der bliver taget ekstra hånd om dem, så derfor er det vigtigt for mig at mine børn er der nu. Ekstra vigtigt. Side 59 af 179

60 32 Livet inden Kundby-sagen (2) Jeg vil indskyde at, altså at sikkerhed ikke var en del af overvejelserne da det første barn. 33 Livet inden (1) Nej overhovedet ikke. Kundby-sagen 34 Livet inden Kundby-sagen (2) Altså vi kunne jo godt se hvordan Carolineskolen så ud og at det jo var for en grund at det så sådan ud, men det vi tænkte ikke nå her er vores børn sikrer, så der putter vi dem hen, det var sekundært. 35 (1) Fuldstændig. Ja. 36 Livet inden Kundby-sagen (B) Nu går jeres børn i mellem 4-9 klasse, grunden til at jeg ligesom har valgt det her med mellemskolen og udskoling, som er fra 4-9 klasse er også det her med at jeg har en forventning om at de har en større bevidsthed omkring hvad der foregår omkring dem. 37 Livet inden Kundby-sagen (1) Nu har vi jo rent faktisk et eller flere børn, som går i mellem og udskoling og et eller flere, som går i indskoling, og lige præcis fordi de børn har oplevet februar 2015, tror jeg muligvis at for dem er der nogle ting der gør sig gældende for dem og ikke for deres klassekammerater. Men ja vi kommer sikkert til det i forhold til børnenes reaktioner på Kundby-sagen, så kan vi tage den der. 38 (B) Men jeg tænker også i forhold til, om det er noget i har, både i forhold til de generelle ting, men også sikkerheden om det er noget som i har snakket om, som en familie? 39 Livet inden Kundby-sagen (1) Men altså, vi har jo blevet nød til at italesætte, at der pludselig var bevæbnet politi ude for skolen. Og det var sådan at for vores børn, de var lidt forskellige steder i deres tanke proces. Et barn nægtede at gå ind på skolen om morgenen, hvis han ikke kunne se politibetjente, altså det var barnets sikkerhed. For et andet barn var det en re-traumatisering hver eneste dag og for et andet var det bare naturligt at sådan måtte det så være nu. Så derfor har vi talt med dem om det og vi har også talt med dem løbende, de/det ældste om barnet/børnene om de ville forblive på Carolineskolen og i forbindelse med Kundby-sagen, var det naturligt for os at sætte os ned og sige nårh hvad så nu? Er det nu vi trækker stikker er det nu Side 60 af 179

61 hvor du/i siger nu er vores bærer fuldt? for så skulle det ikke være sådan at så skulle de blive der og faktisk var det sådan i forbindelse med det ene barns behandlingsforløb efter terrorangrebet, hos en psykolog der nåede psykologen frem til, at det var bedst at der blev skiftet skole og vi var ude i et skole skifte. Det viste sig heller ikke at være nemt, så vi røg tilbage igen, så vi har været ude og dufte til græsset på den anden side og som jeg siger, derfor kan vi med ro i sindet sige at der er også andre problemer på andre skoler. 40 (2) (Nikker tilkendegivende) Oh yes 41 Livet inden Kundby-sagen (1) Oh yes. Jo ældre børnene bliver, jo mere bliver du også nødt til at italesætte det når der pludselig går bevæbnede politimænd rundt på i deres skolegård og spiller fodbold med dem, det bliver du jo nødt til og tale om. Men som jeg siger, der har vores familie, vores børn muligvis en lille smule anderledes end andre børn på skolen. 42 Oplevelse af sagen (B) Hvad hedder det øhm Så springer vi lidt frem til Kundby-sagen og ligesom jeres oplevelse af den her sag. Kan i huske hvordan i fik besked omkring den her, om Kundby-sagen? 43 Oplevelse af sagen (1) Jeg fik besked om det på breaking news, på min telefon. Og der ringede jeg med det samme til et af vores børn og der havde der lige været samling ude på skolen og jeg bad barnet om at sikrer at vores yngste var okay. For det var lidt det jeg tænkte, større børn kan lidt bedre, de er så store. Der var barnet okay, men så talte du (red. Den anden forældre) med barnet senere hvor barnet var ked af det og græd. Det kan du ikke huske? 44 Oplevelse af sagen (2) Jo det kan jeg godt huske 45 (1) Nårh okay (trækker på smilebåndet) 46 (2) Nej det var faktisk, det var i forbindelse med indbruddet der var 47 (1) Nej det var før det jo 48 (2) Jo jo, men der var jo 49 Oplevelse af sagen (1) Det var inden terrorangrebet at der var, nej men det var, det gjorde barnet også dengang, ja man glemmer lidt det der, for der talte vi nemlig også om, med dem om, om skolen og uh og ih og et af Side 61 af 179

62 børnene var sådan det er fandme nogle autonome, det er nogle autonome, det blev i meget enige om, kan du huske det 2 50 (2) Jo, jo 51 Livet inden Kundby-sagen (1) Fordi historien er jo, det er hærværk, terrorangreb, Kundby, det er det der er tidslinjen, og barnet blev nemlig ked af det ved Kundbysagen. Mens et andet barn overhovedet ikke gjorde, ja nårh. Det var sådan jeg fandt ud af det. 52 (B) Hvordan fandt du ud af det 2? 53 Oplevelse af sagen (2) Jeg tror at jeg har set det i fjernsynet. 54 (1) Breaking News 55 Oplevelse af sagen (2) Ja, Breaking news vil jeg tro ikke. Jeg kan ikke mindes at jeg har haft kontakt til barnet/børnene på skolen. Det betyder ikke at det ikke har været der. Jeg kan ikke sådan, jeg mindes det ikke så meget. 56 (B) Hvordan oplevede i sådan altså, på dagen, hvordan oplevede i som forældre at den her nyhed kom frem omkring at der havde været nogen, som ligesom gerne ville udføre et terrorangreb ude på skolen hvor jeres børn går? 57 Oplevelse af sagen (2) Jeg tror bare det var den sædvanlige, det var jo ikke sådan, det var jo uden overraskelse ikke. 58 (1) (nikker samtykkende) 59 Oplevelse af sagen (2) Jeg havde ligesom allerede forliget mig med tanken om at før eller siden, så sker der nok et eller andet, der er nok nogen der prøver på noget. Det er ikke sikkert jeg får noget at vide om det, for det holder vagtgruppen hemmeligt, men jeg er sikker på at der er nok nogen der skal forsøge. Så jeg, så på den måde var det ligesom uden den store overraskelse. Selvfølgelig bliver jeg vred og ængstelig osv. ikke. Men ikke overrasket. 60 Oplevelse af sagen (1) Jeg tror jeg, jeg blev ret oprevet. Mest blev jeg oprevet på mine børns vegne, jeg synes bare at mine stakkels unger, de havde fandme været så meget igennem. Og så bliver jeg selvfølgelig altid ked af det når mine børn bliver kede af det eller bange ikke. Eller det vil sige, når de bliver kede af det eller bange fordi de er jøder, bliver Side 62 af 179

63 jeg ked af det for det er jo ligesom et meget bevidst valg fra min side. 61 Oplevelse af sagen (1) Jeg kan huske at der kom en mail ud og det har nok været på intranettet, det der forbandede intra lorte net. Måske blev der også sendt en mail, det tror jeg måske der gjorde. Jeg tror både der kom noget fra Troessamfundet og der kom noget fra skolen og der vidst. Jeg huske hvor jeg tænkte prøv lige, dæmp det lidt mere ned det var sådan (red. kommunikationen) ja ja vi har holdt samling og ork vi har snakket om det Der vil jeg bare sige, min erfaring siger mig at skolen faktisk er dårlig til at håndtere de der ting, fordi der var jo en hel klasse der havde været igennem den samme traumatiske oplevelse og der var ingen der italesatte det. Selv i dag har deres klasselærer stadig ikke snakket med dem om det. 62 Livet inden (2) Om det der skete dengang Kundby-sagen 63 Oplevelse af sagen (1) Og nu er det snart to år siden. Så jeg tænkte, så kommer de da slet ikke til at håndtere det her. Det blev også skrevet ud sådan, at, ja der havde været det her og vi var ikke den eneste skole. Jeg kan huske jeg tænkte, det var sådan meget nonchalant just another day at the office agtigt (red. forælderen oplevede kommunikation nonchalant og som om skolen tog let på situationen). Det kan jeg bare huske at jeg tænkte, okay (trækker på skuldre og i mundvigene, virker overrasket over kommunikationen). Men på den anden side tænker jeg, man skal selvfølgelig heller ikke piske en stemning op. Men ja. Der var jo så nogen der hentede deres børn, der var faktisk en der ringede til mig, en anden mor, i de små klasser, der ringede og sagde nu hun hentede hun sine børn, sine to drenge. Så snakkede vi meget om hvor u-fedt vi synes det var. De havde også været med til Bat-Mitzvah fest, så hun var sådan lidt. Jeg tror de der var med der, deres nerver var sådan lidt slidte i forvejen. Så det var for kort tid efter. 64 (B) Hvad hedder det, I var sikkert på, jeg ved ikke om i var på arbejde, da i fik denne her besked Side 63 af 179

64 65 (1) Jo jeg var på arbejde 66 Oplevelse af sagen (B) Hvad hedder det, hvordan reagerede dine kollegaer på det her, var det noget? 67 Oplevelse af sagen (1) Ja. Jamen. Åh den er så skide svær ikke, for jeg bliver selvfølgelig pisse oprevet over at der er nogen der vil springe mine børns skole i luften, fordi det er en jødisk skole, men det fatter andre mennesker jo bare fucking ikke altså. Nårh, Nårh hvorfor vil hun det? (efterligner kollegaernes dumme spørgsmål) Man bliver sådan lidt åårrh (opgivende) og mine kollegaer er endda, meget forstående og udviser meget, altså, de har trods alt arbejdet med mig i tre år og har været igennem nogle ting og vi snakker meget åbent omkring det, åårrh, jeg orker slet ikke altså (griner) (red. forælderen orker ikke at snakke om det). Det synes jeg faktisk var rigtigt u-fedt. Så kan jeg huske Jan Hansen (red. Daværende skoleleder) tronede op på TV2 News og jeg tænkte, det gjorde han sku da egentlig meget godt. Det kommer jeg lige i tanke om nu, hvor jeg tænker, det. Han var tilpas alvorlig, men også med en lidt, det her det har vi styr på agtigt, altså jeg tror faktisk jeg fik mere fornemmelsen af, at da han var på i nyhederne at der var styr på det, mere end da der blev kommunikeret (red. det der blev kommunikeret på skrift). Men i forhold til mine kollegaer, min chef sagde direkte nårh, hvorfor vil hun du? Hvorfor tror du altså? (opgivende) Men det er meget svært for. 68 Oplevelse af sagen (2) Jeg var så heldig, det var mens jeg arbejdede ved en styrelse. 69 (1) Det var det nemlig ja. 70 Oplevelse af sagen (2) I en sikkerhedsafdeling der tog sig af terror, så de var ligesom, de havde sådan lidt mere forståelse for sikkerhed, men også for trusler. Så der var et par stykker af dem, der ligesom sagde, som udtrykte at det var da forfærdeligt, men altså som sådan dansk og afdæmpet. Men de udtrykte, de syntes at det var noget forfærdeligt noget, det kunne ikke være nemt og sådan. Jeg mindes at jeg har svaret på nogle spørgsmål omkring hvordan det var og så videre. Men det tror Side 64 af 179

65 jeg var fordi de har den, de har en helt anden erfaringsramme end gennemsnitsdanskeren har. 71 (B) Det var sådan ligesom på selve dagen, de efterfølgende dage, hvordan var det som forældre at det her var sket? 72 Oplevelse af sagen (1) Den aften, der var det efter et barn var puttet, satte os ned med vores barn/børn og sagde nårh hvad tænker du/i? Vil du/i skifte skole? Det tror jeg faktisk er første gang jeg nogensinde har spurgt direkte. Og der var barnet/børnene sådan nej, nej Dog sagde barnet/børnene hvornår er nok, nok mor? Hvornår tager vi på Aliyah (red. Immigrerer til Israel)? Hvor meget skal vi finde os i? Så spørgsmålet var ikke skal vi gå på Carolineskolen, eller på en anden skole men om vi skulle bo i Danmark eller i Israel. Det var faktisk der vi var. Kan du huske det? Nej 73 (2) Nej kan jeg simpelthen ikke 74 (1) Nej Who am I asking 75 (2) Der sker jo så mange ting der er så dramatiske 76 (1) Ja det er også rigtigt. Det var det der var samtalen den aften. 77 Oplevelse af sagen (1) Og jeg tror for et barn var det bare sådan hverdags trummerum dagen efter allerede. Der kan jeg huske jeg, snakkede med et andet barn, ej det er sku godt nok lidt vildt altså 16 år, eller 14, 15 år hvor gammel hun nu var (red. Den sigtede pige i Kundby-sagen) at det var på en eller anden måde en fuldstændig crazy historie. Men jeg havde ingen betænkeligheder ved overhovedet at sende mine børn i skole overhovedet. Altså jeg vil sige jeg har også boet så lang tid i Israel at, altså truslen blev jo ikke større fordi hun var blevet fanget, altså at der var blevet afsløret at der var et plot, så er det jo ikke der at man siger nu, nu sker plottet, nu er truslen større nu, altså så, så jeg havde ingen sikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at sende mine børn i skole, det har jeg faktisk sjældent haft. Lige efter Toulouse (red. Terrorangreb mod en Jødisk skole i Toulouse i 2012), havde jeg lige en lille periode, hvor jeg tænkte arg, men hvad havde vagten egentlig kunne have haft gjort hvis det samme var sket på Carolineskolen, men ellers så ja. Side 65 af 179

66 78 Livet inden Kundby-sagen 79 Livet inden Kundby-sagen 80 Livet inden Kundby-sagen 81 Livet inden Kundby-sagen 82 Livet inden Kundby-sagen 83 Livet inden Kundby-sagen 84 Livet inden Kundby-sagen 85 Oplevelsen af sagen 86 Oplevelsen af sagen (B) Har du, nu siger du, du ikke har haft nogen betænkeligheder omkring det sikkerhedsmæssige, har du haft andre betænkeligheder omkring at sætte dine børn i skolen? (2) De ser for mange jødiske børn med nissehuer, det er min store betænkelighed. (1) Jeg tror jeg har, der har været et tidspunkt hvor et barn virkelig mistrives. Men det var noget med de sociale relationer, det har været det eneste der har gjort at jeg har haft betænkeligheder ved det. Og så selvfølgelig også da psykologen sagde at et barn. Psykologen ringede op og sagde om vi var klar over, at det barnet oplevede hver eneste dag, når det kom i skole, det var. Barnet oplevede en film der kørte hvor det blev re-traumatiseret hver eneste dag. Der blev jeg godt nok ked af det, det var ikke lige det jeg ønskede Carolineskolen skulle gøre for mit barn. Men altså. (2) Det er barnet jo også kommet sig over, heldigvis (1) Det er barnet kommet sig over, så, men. (2) Det tog et stykke tid (1) Det tog lang tid, det gjorde det, det tog den bedre del af et år, måneder før, det skulle meget langt ned, før det blev godt igen. (B) Nu siger i, i snakkede om med børnene omkring om aftenen, da det her var sket omkring, det her med om de overhovedet skulle gå på Carolineskolen, var der andre ting i snakkede med børnene om. Om det her med at de havde haft en samling f.eks. omkring det? (1) Vi hørte om, vi spurgte hvad de sagde og hvordan de havde håndteret det, men altså, på en eller anden måde så tror jeg bare at deres, altså deres worst case scenario, havde ligesom udspillet sig, så derfor var de derfor ligesom (ikke det værste man kunne prøve). De var chokerede, det var de og i dagene efter, vi talte som sagt om Side 66 af 179

67 flere gange, hvor sindssyg en sag det egentlig var. Og de snakkede meget om at hun var konverteret, til Islam. 87 Oplevelsen af (2) Det var ikke populært. sagen 88 Oplevelsen af (1) Nej det var det ikke. sagen 89 Oplevelsen af sagen (B) Hvad hedder det, nu har vi snakket lidt omkring det her, med hvordan jeres kollegaer ligesom reagerede på den her sag. Hvad med jeres netværk, jeres venner og familie i sådan lidt større omfang end bare jer herhjemme? 90 Oplevelsen af sagen (1) Jamen vores allernærmeste netværk og allernærmeste familie, var alle sammen ligesom i samme følelsesmæssige båd. Det kan være godt og det kan være ikke så godt. Min storesøster ringede til mig, hende børn går ikke på Carolineskolen, men kunne jo have gjort det og hun ringede og sagde, ej det er sku godt nok ubehageligt. Det snakkede vi lidt om. Min storebror ringede fra England, han havde læst om det på nettet og sagde puha, puha og så ringede jeg til min far, der var sådan lidt nårh ja, nårh ja ja ja, skøre flødebolle, der var jo også en anden skole, altså han totalt negligerede det fuldstændig altså, fuldstændig, altså det var jo ligesom han kunne ikke rigtig årsagssammenhænge, muslimsk pige, konverteret til Islam, nu vil hun springe en jødisk skole i luften, nårh ja ja og så også den skole hun selv havde gået på og så en jødisk skole (imitere det faderen har sagt). There was no connecting the dots der. Så 90% af vores netværk, var meget forstående og støttende omkring det og så var der lige, jeg tror slet ikke du snakkede med din mor om det. 91 (2) Nej 92 (1) Din søster var indlagt på det tidspunkt 93 Oplevelsen af sagen (2) Jeg tror ikke der var nogen fra min familie der reagerede på det overhoved. 94 (1) Hvornår var det nu det var, hvilken måned var det, det var 95 (B) Det var marts Side 67 af 179

68 96 (1) det var marts måned 97 (B) 8 marts 98 (2) Det var lidt for tidligt i forhold til min søsters indlæggelse 99 (1) Jo det var det nemlig, det var lige det jeg tænkte, om det ikke var for tidligt. 100 (B) Du 2 Har heller ikke snakket med nogle af dine venner om det eller? 101 (1) Vores venner er jo 102 (2) Ja, så skal det være fordi, jeg kan ikke mindes det igen, som sagt. 103 (1) Jo vent lige lidt 104 (2) Min hukommelse er ikke så god 105 Oplevelsen af (1) Jo en ven ringede til dig sagen 106 Oplevelsen af (2) Jo det er vist rigtigt sagen 107 Oplevelsen af (1) Yes det gjorde han sagen 108 Oplevelsen af (2) Det var en smuk gestus sagen 109 (1) Ja det var det nemlig 110 (2) Det er en af mine gamle træningskammerater, der ringede 111 (1) Politimanden der blev skudt i går, han var jo MMA kæmper 112 (2) var han det? 113 (1) Hov undskyld 114 (2) Nårh okay, dem er der mange af efterhånden, så det er ikke nødvendigvis en jeg kender eller noget. Jo men han (red. vennen), han er meget deltagende hvis der sker et eller andet 115 (1) Han er tilfældigvis også jødisk gift 116 (2) Ja han har en polsk jødisk kone og er meget sådan pro-israel 117 (1) Og i øvrigt også skolelærer Side 68 af 179

69 118 Oplevelsen af sagen (2) Folkeskolelærer, så det er egentlig en meget sjov kombination. Men han ringede og udtrykte sin støtte og altså og sagde at det var fuldstændigt godnat. 119 Kommunikation (B) Hvis vi nu prøver at springe videre til nogle af de tiltag, som der blev lavet i forbindelse med Kundby-sagen. I har allerede nævnt nogen, der er blevet sendt nogle beskeder ud både fra menighedens side af og fra skolens side af, at Jan ligesom var i medierne. Er der andre ting i kan huske der blev gjort, som ligesom havde specifik forbindelse til det her også at børnene havde en samling på skolen? 120 Kommunikation (2) Altså jeg kan slet ikke huske nogen af de der beskeder, det er måske fordi jeg ikke har fået dem. 121 Kommunikation (1) Du har selvfølgelig ikke fået nogen intranet besked, men du har fået 122 Kommunikation (2) Nej intranet har jeg ikke fået 123 Kommunikation (1) Jeg er altså ret sikker på at skolen ikke bare sendte på intra, men faktisk, hvilket de normalt ikke gør også sendte ud på mail. 124 Kommunikation (2) Altså jeg vil vove at påstå at det sker så sjældent at jeg får en mail fra skolen, eller noget som helst fra skolen, så jeg vil vove at påstå 125 Kommunikation (1) Arg men du fik en fra Troessamfundet ik? Nej det gjorde du nok heller ikke 126 Kommunikation (2) Nej det siger mig ikke noget 127 Kommunikation (1) Nej men jeg fik 128 Kommunikation (2) Jeg tror du har fået, men jeg har ikke fået noget 129 (1) og jeg er ret sikker på 130 Kommunikation (2) Jeg tror heller ikke på, jeg er ret sikker på at jeg så ikke Jan i fjernsynet heller 131 Kommunikation (1) Nej ej men det gjorde jeg. Fordi jeg ligesom hele tiden i løbet af dagen, tjekkede nyheder og der så jeg så på TV2 News at han kom, så må jeg gå ind og kigge på det. Nej men, jeg kan ikke, jeg tror måske jeg hørte, måske hørte jeg Dan udtale sig til medierne senere på dagen Side 69 af 179

70 132 Kommunikation (2) Hov. Jeg har et eller andet på min SMS stadigvæk med Dan der udtaler sig om Kundby-sagen, men om det er et interview han har givet i radioen eller sådan noget, som så, det ved jeg faktisk ikke, men jeg har den stadigvæk 133 (1) Nåh 134 (2) Jeg har gemt den af en eller anden årsag 135 (1) okay hvor sjovt 136 (2) ja 137 Kommunikation (1) Jeg kan godt huske Dan også var i nogle medier og han havde sit betuttede ansigt på. Nu sidder jeg til mange møder med Dan, men, det er det jeg kan huske. 138 Kommunikation (B) Hvad hedder det, kan i huske det her med at der blev afholdt sådan et møde for forældrene dagen efter om morgenen, var der indkaldt til sådan et forældremøde, som man kunne komme til, hvis man havde lyst? 139 Kommunikation (1) Nu du siger det, kan jeg godt huske det. Nu du siger det kan jeg godt huske det, men jeg kan også huske jeg tænkte at for det første have jeg hverken mulighed for det, fordi jeg skulle på arbejde og for det andet havde jeg ikke brug, behov for det. 140 Oplevelse (B) Det her med at der er blevet sendt nogle beskeder ude og at jeres, at der også var en samling med børnene på skolen. Hvordan oplevede i ligesom det at menigheden og skolen i det hele taget reagerede på det her? 141 Oplevelse (1) Jamen jeg havde været dybt skuffet. Altså en ting er at skolen selvfølgelig, altså, altså selvfølgelig skal de reagerer på det. Det var det helt rigtige at gøre at holde samling med børnene og prøve at berolige dem og jeg tror faktisk det var noget med at de tog de små børn for sig og de store for sig, for selvfølgelig og det tror jeg også de skrev, for selvfølgelig er der forskel på, hvordan man kan forklare den situation. Tror faktisk ovenikøbet at de ældste klasser var inde i deres egne klasser med deres klasselærer og derfor var det kun for de små der var samling eller sådan, nu kan jeg ikke lige huske detaljerne, men kan jeg kun huske det var i hvert fald ikke, det var Side 70 af 179

71 netop derfor at mit store barn/børn ikke var sammen med mit yngste barn/børn. Og det var vigtigt for mig at vide hvordan det havde det, hvordan de alle sammen havde det. Det syntes jeg var rigtigt og det var godt og jeg tror måske også det var noget med, at der blev sagt noget med at der var nogle krisepsykologer til stede og det var fint og det var godt. 142 Oplevelse (1) Og jeg har en forventning om at som medlem af Troessamfundet (red. Det Jødiske Samfund i Danmark), selvfølgelig reagerer de, både med ud til deres medlemmer og selvfølgelig til medier og selvfølgelig skal formanden frem og sige noget og selvfølgelig skal skolelederen sige noget. Intet mindre ville have skuffet mig dybt. Altså det er det jeg betaler for, så det, det har jeg en klar forventning om. 143 (B) Jeg ved ikke om du har noget at tilføje 2? 144 (2) Nej ikke rigtig, jeg er enig. 145 Oplevelse (B) Nu er det ligesom, hvad dine forventning er, men hvad er det, nu skal jeg prøve at se om jeg kan formulere det, hvad gør det at skolen gør noget? 146 Oplevelse (1) Jamen det beroliger mig jo selvfølgelig som forældre at jeg ser at de tager, at de handler, øhm lidt lige som med hjertemassage, det kan godt være du ikke gør det rigtigt, men det er vigtigere at gøre noget, end slet ikke at gøre noget, altså. 147 Oplevelse (2) Det fortæller også, det kommunikere jo også at man har styr på situationen, man går jeg aldrig, man går jo meget sjældent ud og siger: den er hel gal, vi har den her pige, der har sagt hun vil sprænge skolen i luften og politiet har godt nok fanget hende, men vi tror stadig hun kan finde ud af at gøre eller at hun har nogle med medhjælpere eller altså, det er jo ikke det signal man sender. Man sender hun er fanget, hun er taget 148 Oplevelse (1) Der er styr på det 149 Oplevelse (2) Der er styr på det, vi har screenet skolen, det har de så ikke sagt noget om, men det formoder jeg at de har osv. osv. osv. Det er det jeg føler jeg har, det er det man 150 Oplevelse (1) Der er styr på det Side 71 af 179

72 151 Oplevelse (2) Det er det man som autoritet eller som myndighed skal gøre i sådan situation selv om det ikke passer, det er ens pligt. 152 (1) Jeg er enig med Oplevelse (2) At lyve overfor dem, som skal passes på eller om ikke andet for ikke at skabe panik 154 Oplevelse (1) Det var faktisk, det var faktisk, nu er jeg godt klar over at det der time gap det fylder en lille smule meget, men det er jo fordi det er i samme boldgade, så so sorry about that. Men det var faktisk præcis hvad du gjorde den aften. Der sagde du Bare rolig, der er fuldstændigt styr på det, der er ikke sket noget alvorligt, det er standard procedurer, for hvis de har set noget mistænkeligt, i ved jo de har været lidt ekstra på tæerne i dag, don t worry everything is fine Hvor jeg tænkte jo fordi jeg kender 2, hold da op hvor du lyver så meget lige nu, men det beroligede jo alle de andre. Mig gjorde det fuldstændig (oprevet) fordi jeg kunne se at 2 løj, men for alle de andre havde og det er jo præcis det samme her, selvfølgelig skal de ud og sige til børnene, fordi problemet er jo i dag at alle børnene har jo fandme en IPhone. De kommer til at få de informationer, der skal de jo være på forkant, altså allerhelst skulle de have, aller fedest havde det været hvis politiet eller myndighederne havde informeret skolen på forhånd, det havde jo været allerbedst scenarie, så man kunne have prepet, altså det ved jeg ikke lige hvordan det skulle være, men det her, under de givende omstændigheder, så var det her det rigtige at gøre, på den rigtige måde. Det beroligede trods alt, selvom jeg, som jeg sagde på tidspunkt var okay i er lige lovlig nonchalant omkring det, det er da en alvorlig ting det her. Da jeg så, så interviewet med Jan, der blev jeg sådan lidt beroliget, fordi jeg kunne se hvor alvorligt han trods alt tog det. Og Dan senere igen, jeg tror først jeg så Dan om aftenen på TV. Så ja, Yes. 155 Oplevelse (B) Nu har i snakket, i har snakket med jeres børn omkring det her, har i snakket, som familie omkring de her tiltag og det samme spørgsmål med hvad har det gjort, altså har det, har det haft en Side 72 af 179

73 gavnlig effekt, bare det at man har gjort noget om a sum a sige altså også som familie? 156 Oplevelse (2) Jo man kan, jeg tror, hvis jeg tager en følelsesmæssig side af sagen, at det er rart, at man utvetydigt kan blive enige om at der er nogen der er nogle idioter, uden at vi selv nødvendigvis har gjort noget, så det er altså ikke et spørgsmål om skyld fra vores side, det er et spørgsmål om at der er nogle andre der ikke kan finde ud af at opfører sig ordentligt. Det tror jeg er vigtigt, så kan man ligesom holde til lidt mere. 157 Oplevelse (1) Der er ikke noget af den der evindelige danske del sol og vind lige 158 Oplevelse (2) Også når man hører, når man, hvis man så møder andre synspunkter på skolen eller ude i medierne, så ved man med sig selv, at nej, nej. Det er ikke fordi vi har gjort noget, altså det er fordi, de andre er nogle idioter at det her sker. Det tror jeg er vigtigt. Og så også det der med at man bekræfter over for hinanden, at man vil gerne være på Carolineskolen, selv om det her sker. 159 Oplevelse (1) Og vi vil i øvrigt heller ikke hade alle muslimer, det har vi en lille smule diskussion om herhjemme og vi har også forskellige politiske holdninger. Men vi har altid været en familie der har talt om sådan noget og der er forholdsvis plads til at vi har forskellige holdninger og vi diskuterer også politiske emner og vores barn/børn er så store at det skal vi, så det her, det diskuterer vi også. Det har ikke været fordrende for vores barn/børns syn på muslimer. Jeg syntes godt nok at jeg kæmper en up hill battle at bare fordi de hader os, så skal vi ikke hade dem. Fordi det bliver ligesom sat på spidsen igen og igen og igen. Det er jo ikke, jeg vil jo gerne opdrage åbne, tolerante mennesker, they don t make it easy for me, så ja altså, men på den måde, tror jeg det er godt at vi snakker om det herhjemme. Der er ikke nogen tabuer, der er ingenting, det føler jeg i hvert fald selv, ingenting vi ikke kan tale om herhjemme og det synes jeg er vigtigt. Vil du ikke sige det 2? 160 (2) Jo Side 73 af 179

74 161 (1) Tror du ikke vores børn, ville føle de kunne tale om hvad som helst? 162 (2) Det tror jeg 163 Oplevelse (1) Det tror jeg sku de kan, vi har været, vi er meget realistiske omkring vores børns gøren og væren 164 Oplevelse (2) Jo men de, børnene, vi har også fået indpodet, det med at børnene, med den manglende overraskelse når noget negativt sker, ja det er lige som om, vi har sagt 165 Oplevelse (1) I kan ikke lade jer slå ud, af det fuldstændig 166 Oplevelse (2) At der er en meget stor overhængende fare for at det sker og det må vi på en eller anden måde, leve med og være forberedt på og når det sker, vise noget resiliens, noget modstandskraft eller altså 167 (B) Robusthed? 168 Oplevelse (2) Ja robusthed, så man ikke bliver væltet og hvis du vælter så bliver du rejst op igen. Så det tror jeg nok. 169 Oplevelse (1) Vi har prøvet og installere var jeg ved at sige, at præge vores børn til at have en meget, stærk jødisk identitet. Jeg tror ikke at hverken 2 eller jeg, da vi fik børn for lang tid siden, havde troet at det skulle være så utroligt farligt at være jøde i Danmark. Ikke desto mindre har vi jo måttet justerer vores verdensbillede undervejs 170 (2) Ja 171 Oplevelse (1) Og det har vi jo også gjort overfor vores børn, så selvom jeg er meget stor tilhænger af åbenhed, tolerance jeg er selv med i forskellige projekter, tværreligiøse projekter det er meget vigtigt, jeg engagerer mig i omskærings debatter, politisk arbejde, det er vigtigt for mig, men vi bliver jo også nødt til ikke at opdrage naive børn. 171 Oplevelse (B) Nu har i snakket med jeres børn omkring at der har været den her samling og i har selv oplevet at der er blevet gjort de her tiltag. Er det noget i har snakket med de andre forældre om eller med jeres netværk omkring nogle af de her ting? 172 Oplevelse (1) Jeg snakkede med en eller to andre forældre i de ældre klasser og nogen i de mindre klasser, og der var sådan en rimelig konsensus omkring puha, åha (opgivende) Side 74 af 179

75 173 (B) I forhold til hvad? 174 Oplevelse (1) I forhold til det trusselsbillede, det har aldrig handlet om skolen håndtering eller om DJS (red. Det Jødiske Samfund) håndtering, det der har været, udfordringen har været why us Forstår du hvad jeg mener? 175 (B) Ja 176 Oplevelse (1) Det har aldrig været, det kunne de (red. Skolen og menigheden) sku også godt have gjort bedre, eller det burde de havde håndteret anderledes. Det er slet ikke det jeg har hørt, det jeg har hørt er ej hvor er man godt nok træt af det her, hvor er det godt nok træls. For at bruge et godt jysk udtryk. Så ja. 177 Oplevelse (B) I forhold til det der ligesom, i forhold til det der var sket i Kundby-sagen. De initiativer der er blevet sat i værk, med kommunikationen, Jan gik på TV og Dan gik på TV, var det det rigtige at gøre? 178 Oplevelse (2) Det var i hvert fald, altså det kommer igen an på, hvilken synsvinkel man er 179 Oplevelse (B) For jer som forældre 180 Oplevelse (2) For os som forældre, jo det synes jeg 181 Oplevelse (1) Det synes jeg også 182 Oplevelse (2) Det er jo igen, det med at vise man har styr på tingene 183 Oplevelse (1) Det havde sku da været vildt underligt, hvis de ikke havde gjort noget 184 Oplevelse (2) Jo jo, jeg er da enig, men jeg tror også det har, jeg tror også det er vigtigt overfor nogen der er ikke jøder, som f.eks. ikke havde børn på skolen, det omkring liggende samfund. 185 (1) Det tror jeg faktisk også 186 Oplevelse (2) Der tror jeg også det var vigtigt at se Jan stå og sige noget, at se Dan sige noget, det tror jeg var super vigtigt 187 Oplevelse (1) Og jeg tror, det er, det er som jeg siger, vi snakkede om det tidligere, det her med at jeg har en forventning om at de gør det, jeg tror også jeg har en forventning om det, fordi jeg synes det er det Side 75 af 179

76 rigtige at gøre. Jeg ser mit medlemskab af DJS (red. Det Jødiske Samfund i Danmark), som at jeg er medlem af, en ting er et Trossamfund men også en interesseorganisation og DJS skal fandme varetage mine interesser om jøde i Danmark. En af de ting de skal belyse et problem med antisemitisme og det her er jo et udtryk for antisemitisme altså det ultimative udtryk. Det skal de påtale, højt, tydeligt 188 Oplevelse (2) Og også udnytte det til politisk kapital 189 Oplevelse (1) Ja 100 procent, 100 procent 190 Oplevelse (2) på en eller anden måde få det omsat, hvordan de gør det, det ved jeg ikke 191 Oplevelse (1) Men det er selvfølgelig Benjamin, en hård fin balance, med åh vi er ofre altså den er jo, det blev vi jo også skudt i skoene jo, men derfor synes jeg, det var derfor jeg var meget glad for både Jans og Dans optræden, for de gjorde det super professionelt, ikke for følelsesladet, de tog det alvorligt, de var. Så på den måde. 192 Oplevelse (B) I forhold til, til den måde man ligesom, man valgte at gøre, man valgte at skrive mails ud eller at, TV var et medie, som blev brugt, det her møde som var der morgenen efter, var det, var det den rigtige form om a sum at sige, nu snakker jeg ikke så meget om indholdet, men om formen på det, var den rigtige. Skulle man have ringet rundt til alle forældrene i stedet f.eks., skulle man have afholdt et møde om aftenen, nu sagde du at du ikke kunne komme, fordi du skulle på arbejde der om morgenen, var det den rigtige, var det den rigtige form at gøre tingene på? 193 Oplevelse (2) Man kunne jo ikke ringe rundt til alle forældrene. Godt nok er vi ikke så mange, men det ville jo være en mandskabsopgave, som man slet ikke 194 Oplevelse (B) Nårh ja, ja, nu var det også bare et eksempel, nu siger du at mailen den virkede nonchalant, at måske er mail ikke den bedste kommunikationsform? 195 Oplevelse (1) Du har ret. Jeg tror at, det var fordi, tingene blev hurtigt endnu en mail fra skolen, forstår du hvad jeg mener? Nej i det her tilfælde Side 76 af 179

77 havde det været for meget, hvis skolen havde ringet rundt til alle forældrene, fordi det havde været for chokerende, det havde været for meget. Altså hvis jeg havde fået sådan en opringning, så havde jeg taget ud og hentet mit barn/børn, så når der ikke er en overhængende fare her og nu, så er der ikke andet at gøre end at skrive ud, det man selvfølgelig skal afveje er selvfølgelig hvad er det så man skriver. Det der er vigtigst er at det skal fremstå krystalklart, at vi er klar over det her, vi handler på det med det samme, vi er forberedt på lige præcis denne her slags situationer, vi har øvet det her scenarie. I virkeligheden burde man måske engang i mellem sende en mail ud, hvor der ikke er sket en skid bare lige så i ved det, vi øver engang imellem forskellige scenarier, sådan at i kan være helt sikrer på, at we know our shit, så hvis der sker noget så er vi forberedt, fuldstændig Altså sådan noget, altså sådan en mail har lidt mere, det kunne oveni købet være i den der evindelige Shabbat hilsen der bliver sendt ud eller i Jødisk Orientering en artikel om kriseberedskab, så meget man nu kan sige, for det er selvfølgelig også et nå. Forstår du hvad jeg mener, så man har en fornemmelse af okay, they know their shit. Skolen skulle måske også have kommunikeret ud at der var, at det ikke var skolen, altså at der var noget over dem, der havde styr på det her at det ikke bare var skolen, der stod alene. Det husker jeg ikke den mail godt nok til, men det tror jeg faktisk ikke der stod, at der et kriseberedskab der stod klart, der tog over og de vidste hvad der skulle ske. Det er måske nok mere sådan noget jeg efterlyser, sådan at jeg ikke sidder, jeg havde fornemmelsen af at det er alvorligt det her, fordi det er det jo, det var det jo, men de er bare professionelle dem her. Det er det. 196 Oplevelse (B) Så, sådan selve mediet, formet at det er er som sådan fin nok? 197 Oplevelse (1) Ja hvis det ikke er på intranettet, for der er for mange forældre der ikke gå på intranettet hele tiden, så i sådan et tilfælde, skal der Side 77 af 179

78 sendes en ud til samtlige s, til samtlige forældre, på skolen. Hvis du spørger mig. 198 (B) Ja, hvad med sms? 199 Oplevelse (1) Ja det kunne også godt have været en sms, men igen, det bliver lige pludselig, ellers skal det være en sms tjek besked på intranettet eller tjek din Ja for det bliver for meget, det ved jeg ikke rigtigt, det skal jeg lige tænke lidt over, fordi, f.eks. får jeg jo den her alert, red alert, kender du den app? 200 (B) Nej 201 (1) Nej, det er en red alert der fortæller hvornår der er rocket attacks og hvor henne i Israel 202 (B) Ja 203 Oplevelse (1) Ja, spørgsmålet er, er det overhovedet godt for mig at jeg får en breaking alert, når der sker et eller andet, for det første er jeg jo ikke i Golan højderne lige nu, men det er selvfølgelig fordi jeg har mennesker jeg holder af dernede. Det virker måske for voldsomt at sende en sms, som jeg siger der er forskel på graden af trusselsniveauet her og nu. Og her og nu føler jeg ikke at Kundbysagen var sådan, at lige her og nu er der en overhængende trussel lige nu, så det følte jeg ikke på noget tidspunkt. Jeg følte, der har været, det blev opdaget, we are over it. 204 (B) I citationstegn 205 Oplevelse (1) i citationstegn, for we are never over it, men lige det her opdagede vi jo, ja, jeg tror en mail ud til samtlige forældre, som ikke er via intranettet. 206 (B) Og det her med at nu har vi snakket et par gange om, at de gik i medierne det var også en rigtig god ting. 207 Oplevelse (1) 100% rigtigt, det synes jeg, det kan godt være der er andre forældre der ikke synes det, men det synes jeg var godt, også fordi, så synes jeg jo godt om det fordi jeg synes han gjorde det godt, havde jeg nu synes han gjorde det dårligt, så havde jeg sikkert synes det var en rigtig dårlig ide. Men han virkede som om han var blevet prepet, Jan, han har selvfølgelig også fået lidt erfaring efter februar, Side 78 af 179

79 næh først Toulouse, så hærværk, så februar, så Kundby-sagen, han har da også fået lidt øvelse Jan kan man sige, der kan man sige at sådan en som Pernille (red. den nye skoleleder) der ikke har været i den situation, det ville hun skulle have noget, jeg ville håbe at nogen gav hende noget undervisning i det inden, inden det er aktuelt for hende at stå i den situation. Det bliver jo nødvendigt igen for hende, hvis hun skal være skoleleder i mere end 2 år, så kommer det til at være aktuelt igen. 208 (B) Nu sagde du selv, at du ikke havde tid til at komme til det her møde om morgenen? 209 Oplevelse (1) Det havde jeg prioriteret hvis jeg synes jeg havde behov for det, så det er en god ide. 210 (B) Ja 211 (1) Jeg synes det er en god, det er proaktivt og det er altid godt 212 (B) Burde det have ligget på et andet tidspunkt, havde det været bedre? 213 Oplevelse (1) Ja det, det kunne godt være man skulle have tænkt på noget samme dag om eftermiddagen, fordi de fleste er altså på arbejde, mellem 8-17 agtigt at man havde lavet noget, samme eftermiddag eller næste dag eftermiddag. Det der med morgener, de fleste af os er rimelig presset om morgenen ik. 214 (B) Du siger det her med at i snakkede allerede med jeres børn om det om aftenen, samme dag. 215 Oplevelse (1) Selvfølgelig, selvfølgelig, så jeg havde ikke, så hvis det var fordi jeg skulle have haft nogle redskaber, jeg kunne bruge til et eller andet, så er det jo for sent, ja. Eller også skulle skolen have sagt, hvis der er forældre der er urolige, så kom herud eller vi holder samling i eftermiddag igen, for børnene og forældrene, så kan vi snakke om det. Det havde været mere naturligt at det var faldet samme dag, synes jeg. 216 (B) Hvilken sådan, nu har vi snakket sådan om, om den form som det er at tingene kom ud på, om det var det rigtige om måden det ligesom blev gjort på, det her med om det var nonchalant, om det Side 79 af 179

80 var for meget, at Jan, den måde som Jan gjorde det på, på TV den var lige passende i forhold til. Vi har snakket om sådan ligesom om indholdet af det der ligesom blev kommunikeret. Hvis i skal, ikke skal vurdere, men skal sætte nogle ord på sådan helhedsfølelsen af helhedsoplevelsen af det der blev gjort, hvad tænker i så? 217 (2) Må jeg ikke svarer først? 218 (1) Jo 219 Oplevelse (2) Jeg har sådan en, altså for mig er der sådan et stort gabende tomrum omkring den der sag. Altså og det, jeg kan jo hører nu at der blevet lavet nogle tiltag, på en eller anden måde synes, altså jeg ved ikke hvorfor om det er min egen mangel på interesse, men det er på en eller anden måde gået forbi mit hoved, det synes jeg et eller andet sted er skidt. Ikke at jeg føler at tingene var blevet anderledes, men havde jeg været en anden havde jeg måske godt ville have været til møde om morgenen eller have hørt noget mere 220 (1) Men det er det jeg mener med at han går, ikke på intranettet, havde der nu kommet en mail ud, så havde han jo set den. 221 Oplevelse (2) Jaer, det var bare sådan, jeg kan huske da vi, da først da jeg spurgte 1 om hvad vi skulle tale med dig om, så skulle vi tale om krisestyringen omkring Kundby-sagen og så sagde jeg var der nogen og det var ikke for at være flabet. Det var fordi, det var på en eller anden måde havde jeg misset den, man skal også nok. Jeg lever sådan lidt afsondret fra net og sådan noget, som sagt, så jeg er nok en særling på den måde, så jeg tror i er nået 99% af alle de andre, så kan det godt være jeg lige er hoppet ved siden af 222 (B) Hvordan kunne vi så have nået dig? 223 Oplevelse (2) Jeg tror i virkeligheden at sms, jeg hørte lige da jeg gik her, det tror jeg faktisk ville fungere, de er meget sådan, dem ser man, selv jeg ser dem 224 (1) Hvilke nogen? 225 (2) SMS f.eks. 226 (1) Nå så du mener sms ville have været godt 227 (2) Også været godt Side 80 af 179

81 228 (1) Jamen det kan da godt være 229 Oplevelse (2) Jamen om ikke andet, jeg ved ikke hvad der skulle have stået i den, om den skulle have henvist til noget andet f.eks. Venligst se din mail, eller der er besked fra Carolineskolen i forbindelse med Kundby-sagen eller også skulle der have stået i sms en stay calm and keep carry on eller noget Så det var mig 230 (1) Ja. Hvad var spørgsmålet igen? 231 (B) Hvad tænker du sådan, din helhedsoplevelse er af, det der blev gjort? 232 Oplevelse (1) Jeg fik jo information, så, tror faktisk det mest frustrerende det var, det er jo altid omgivelsernes manglende forståelse for hvor u- fedt det er. Jeg synes at fra skolen og DJS (Red. Det Jødiske Samfund) side, så har jeg ikke, så er mit helhedsindtryk godt, det er nogle små ting vi snakker om. Overordnet synes jeg faktisk at det var, at det var fint. Og det andet kan i jo ikke gøre noget ved. 233 (2) (Nikker samtykkende) 234 (B) At selve at sagen opstår eller? 235 Oplevelse (1) Eller at ens kollegaer bare er så utrolig danske og slet ikke forstår at 1: vi er ikke rigtig overrasket når sådan noget sker, for vi forventer at det sker og 2: at det selvfølgelig er 100% u-fedt at ens unger går på en skole, som andre mennesker har lyst til at springe i luften alene på grund af den etnicitet eller religiøse tilhørsforhold man har og folk forstår, de fleste danskere forstår jo slet ikke, hvorfor folk overhovedet vil, hvad har Carolineskolen med noget at gøre. Folk forstår det jo ikke og det er svært og forklarer det der og danskere vil så gerne have en forklaring, men hvorfor? Og da de ikke kan finde ud af det, fordi det er så fanatisk, så det har de fleste danskere svært ved at forstå, så er det jo nok noget vi har gjort, altså den ligger lige. Men det har jo ikke noget DJS eller skolen kan gøre fra eller til, det er bare en personlig ting. 236 Efterrationalisering (B) Er der noget, vi er ligesom nået til en afrunding. Er der noget i godt kunne have ønsket jer at DJS kunne have gjort? Nu siger du at det er gået godt og at der er nogle småjusteringer, men er der noget Side 81 af 179

82 som i sådan, når vi nu har siddet og snakket om det i en time her nu og tiden ligesom er gået, er der noget i tænker at det her, det kunne have været mega fedt, hvis det var at det var blevet gjort for os, det havde gjort at vi havde fået en større tryghedsfølelse og mærke på vores børn at de har fået en større tryghedsfølelse eller de har fået en større forståelse af hvad der foregik eller ja? 237 Efterrationalisering (2) Altså jeg synes jo altid politisk fordømmelse, det er en dejlig ting, så længe den ikke går ud over os selvfølgelig, med omskæring og sådan, det kan jeg ikke huske om det skete? 238 (1) Det gjorde det 239 Efterrationalisering (2) Fordi det er rimelig oplagt, der kunne man måske godt lave noget lobbyvirksomhed og få fat i nogle politikere og sige ved i hvad, i må også godt slå på sømmet og sige det her er helt skævt, hvis de ikke gjorde det af sig selv 240 Efterrationalisering (1) Der var politisk fordømmelse og Justitsministeren sagde også et eller andet og Statsministeren tror jeg ovenikøbet og sagde et eller andet 241 Efterrationalisering (2) Det er jo rart, så føler man på en eller anden måde, lidt man er i gode hænder igen. Ja jeg tror, for mit særlige udgangspunkt, der tror jeg godt jeg kunne have tænkt mig at kommunikationen var noget mere direkte, som sagt siger jeg det er måske for meget at ringe op og det er for tidskrævende 242 Efterrationalisering (1) ikke bare det, vil du ikke give mig ret i at, det er jo ikke en fare her og nu, altså der er jo ikke et skoleskyderi i gang, hvis der var det så tror jeg godt jeg ville have et telefonopkald, forstår du hvad jeg mener. Det havde virket meget voldsomt på mig, hvis jeg var blevet ringet op af skolen og havde fået at vide det har været det, fordi det er jo ligesom, det er jo noget der har været, forstår du hvad jeg mener 243 (2) Ja men det ved jeg ikke om 244 (1) Jeg tror jeg ville have syntes det var meget voldsomt Side 82 af 179

83 245 Efterrationalisering (2) Jamen jeg tror bare, jeg siger også det er for meget af det gode, men derfor tror jeg som sagt at en SMS havde gjort underværker, for sådan en som mig. Det er meget direkte, der kan stå meget i en sms. 246 Efterrationalisering (1) Men 2, sms kunne også bare være vi har sendt en mail, se den. 247 (2) Ja, ja lige præcis 248 (1) Og så send en mail ud 249 (2) det er vigtigt 250 Efterrationalisering (1) altså og der synes jeg ikke man kan være afhængig af at forældrene sidder og tjekker deres fucking forældreintra hele tiden, der skal komme en direkte mail i din indbakke, ikke i din (red. forældreintra) 251 (2) Nej det er jeg enig i 252 Efterrationalisering (1) Der kom et særnyhedsbrev eller et eller andet ud fra, det gjorde der altså, om at der havde været den her sag og bla bla bla, jeg tror måske ovenikøbet det var Jonathan der stod som afsender på den, nu jeg tænker mig om eller var det Dan. Jeg kan ikke huske det. Det har åbenbart ikke gjort stort indtryk på mig hvem der (red. var afsender). 253 Efterrationalisering (2) Så tror jeg også det er sådan at så hvis jeg, nu ved jeg ikke om det blev gjort, så må du stoppe mig. Men jeg tror som forældre ville jeg synes det var rart at få at vide, at på en eller anden måde i en eller anden sætning at Politiet og PET er med inde over, så kan det godt være at PET ikke vil have, at det må man ikke sige eller sådan noget, det ved jeg ikke. Men det kunne være rart altså, igen det der med at være i gode hænder. Vi har sat vores bedste på sagen. 254 Efterrationalisering (1) Men i den mail fra menigheden der stod der et eller andet med at man arbejdede sammen med myndighederne og politiet og måske stod der også noget i den der fra skolen med at og politiet er her jo. Men alt det er du jo selvfølgelig gået glip af. 255 (2) Det var også bare at hvis det nu ikke var der, så havde det været rart. 256 (1) Men det er jo det, der med at signalerer der er styr på det ikke. Side 83 af 179

84 257 Efterrationalisering (2) At det bliver bekræftet at der er nogen der lever af det, som har taget sig af det. Jeg vil så sige at efterhånden, jeg har været stor fan af politiet og er det sådan set stadigvæk, men det er skrantet noget efter hvordan jeg har set hvordan de har håndteret, hvordan de arbejder. Men det ved de almindelige forældre ikke, der tænker der er en politibetjent med skyder, der er fantastisk. 258 (B) Så har jeg egentlig ikke mere, andet end at spørge jer om der er noget i mangler at få svar på i det her? Noget i gerne vil sige, som jeg ikke har spurgt om? 259 Efterrationalisering (1) Jeg vil godt lige sige en ting, som jeg lige tænker over nu. Jeg synes måske at menigheden i forhold til menigheden, burde have, jeg synes sommetider at der er nogen situationer hvor over information er godt eller i hvert fald rigtig megen information er godt og som jeg siger, jeg har lidt svært ved at skille ad, fordi som jeg siger, så sidder jeg med til nogle møder og hvad har jeg fået at vide, som menige forældre eller medlem. Jeg tror nok at når jeg nu tænker tilbage at 90% af den viden jeg har omkring det, det har jeg fået fordi jeg har siddet med på RS møder og der kunne man måske godt som menigt medlem, have fået lidt mere opfølgning på, det husker jeg ikke at der overhovedet var. 260 (B) Hvad er det for nogle informationer, som du har fået, som du gerne ville have haft som almindelig forældre? 261 Efterrationalisering (1) Jamen altså, det er jo sådan noget med hvor meget styr var der egentlig på det og hvor lang tid hun egentlig og hun havde været overvåget længe. Cementeret det her, det er afværget nu og fået at vide flere gange, det her med hun kommer ikke ud lige foreløbigt og hun bliver varetægtsfængslet der er andre der er med, det var måske noget med detaljegraden. Men det er fordi jeg har det sådan at jo mere information jeg har, jo bedre har jeg det. Jeg har brug for meget information. Det ved jeg ikke. Lyder det mærkeligt? 262 Efterrationalisering (2) Næh, det synes jeg ikke. Man kan jo sige, hvis man ikke får information, så der er sådan et informationshul, så skaber man sig jo selv, så har man rygte børsen og det er vi jo ikke interesseret i. Side 84 af 179

85 263 (1) Det er vi super gode til jo. 264 Efterrationalisering (2) Ja men det er vi jo bare ikke interesseret i, det er der jo ikke nogen der er tjent med. Så flyver det rundt med, så hellere, jeg synes til gengæld at hun forsvandt ud af medierne ufatteligt hurtigt. Det har ikke noget med jer at gøre, men altså hun var knapt kommet, før end hun var væk igen. Man hører ikke noget om, hvor står sagen henne i dag, jeg har ingen anelse? 265 (1) Hun sidder stadig varetægtsfængslet, der er faktisk ikke, hendes retssag er faktisk ikke i gang. 266 (2) Nej, nej men det kunne jeg så godt regne ud fordi jeg ikke har hørt noget. 267 (1) Og hun har været varetægtsfængslet i over 9 måneder og det er den længste varetægtsfængsling på en så ung person i Danmark. Jeg kan huske det er ikke ret lang tid siden, jeg læste en artikel hvor hendes forsvarsadvokat netop skrev at han blev nød til at nurse hende, fordi hun er så ung. Altså hun er jo blevet 16 mens hun har siddet varetægtsfængsling. Hun var 15 år. Altså. Det er jo tydeligvis en pige der har brug for utrolig meget hjælp, altså. 268 (2) Jeg har svært ved at få ondt af hende, det er jeg lidt ked af at sige. 269 (1) Det har jeg meget nemt ved. Prøv at tænk hvor ualmindeligt dårligt hun må have haft det, siden hun har været så let et bytte, for det er det hun er. Prøv at tænk på hvor lorte liv hun har haft. Hvis man er er elsket af en mor og far og man har et godt liv og gode venner og der er blevet taget hånd omkring dig og dine forældre ser dig og ved hvor du er henne i dit liv, så bliver du jo ikke overnight muslim og terrorist. Så noget siger mig at hun må have et utroligt, et lorte liv. 270 (2) Måske 271 (1) Og det kan man kun have ondt af, det er godt nok synd at du som 15-årig allerede er terrorist det synes jeg. Det er, det byder min jødiske mor sjæl mig at sige at der er synd for hende. Men som jødisk mor, må jeg sige at min største bekymring selvfølgelig ligger Side 85 af 179

86 hos mine egne børn og der kan jeg godt sidde og blive sådan lidt bekymret over hvad er det vi har opdraget vores børn til når vi nu så ufattelig stædigt har insisteret på at de skal være jøder og ovenikøbet være stolte af det og udleve det. Det kan jeg sku godt sidde sådan og blive lidt bekymret over. Det er klart at selvfølgelig er det i forbindelse med terrorangrebet at der havde jeg en kolosenorm dårlig samvittighed over for barnet/børnene og jeg følte virkelig at deres børne uskyld blev revet væk under dem og hele deres, jeg følte jo at mit eget livs fundament forsvandt fuldstændig. Altså min ret til at leve i sikkerhed i mit elskede land, wup den forsvandt bare. Og sådan en sag, den gør det jo ikke bedre, det erodere jo hele tiden din, jeg skulle lige til at sige din rets følelse, men det er ikke det det er, det er sådan min livs præmis, at jeg kan leve i Danmark at jeg kan sende mine børn på en jødisk skole uden at jeg skal være bange for at der er nogen der vil springe den i luften, det kan jeg jo ikke, altså det er jo crazy, hvad fanden er det for nogle tilstande. Et eller andet sted når nu jeg sidder og tænker over det, og det skal jeg ikke gøre for meget fordi, så kommer mine børn ikke i skole i børn, det er jo crazy. 272 (2) Jeg kan kun give ret. 273 (B) Så vil jeg sige mange tak fordi at i ville deltage og så slukke for optageren 274 (1) Det var så lidt Side 86 af 179

87 Bilag 3: Interview med forældre 3. Interviewet foregår med forældre 3. Interviewpersonen fremgår som (3) Intervieweren er Benjamin Beresowsky (B) Kommentarer til stemmeføring og kropssprog er anført i () Lydfilen er optaget på telefon og transskriberet. Dato: 08/12/2016 Linje nr. KODNING TEKST 1 Introduktion (B) Yes. Jeg har lige sådan nogle grundlæggende ting jeg skal igennem for at sikrer at jeg rammer de rigtige folk i forhold til min problemformulering og den opgave, som jeg selv har stillet. Jeg hedder Benjamin og jeg læser katastrofe- og risikomanagement og så arbejder jeg også for det Jødiske Samfund i Danmark hvor jeg har ansvaret for krisesyringsorganisationen der er derinde. Og som ikke kun er derinde, men det er derinde den har rod, den dækker jo alle jøder i hele Danmark. Det interview som vi skal have nu her det kommer til at omhandle Kundby-sagen og de ting som det er at Carolineskolen og Det Jødiske Samfund i Danmark, de ligesom i samarbejde tog initiativ til i forbindelse med den her sag. Formålet med projektet er at vi skal se om vi når i mål, med de her ting, at når vi sætter et eller andet initiativ i værk om det så rent faktisk har den ønskede effekt, som vi gerne vil have, som vi forsøger at komme ud med. Du vil som interviewperson være anonym, men selve projektet kommer til at være offentligt tilgængeligt, afhængig af, der er sådan en hvis man får 10 eller 12, så bliver projektet offentligt tilgængeligt, så det finder vi ud, men i hvert fald kommer til det også til at blive brugt på tværs af de Jødiske menigheder i Skandinavien, som vi har et meget tæt samarbejde med. Jeg regner med at det kommer til at tage ca. 1 times tid. Jeg bruger min telefon til at optage på og så transskribere jeg det Side 87 af 179

88 selvfølgelig. Så lydoptagelsen kommer ikke længere end her til. Jeg skal ligesom prøve på at styrer interviewet og skal jeg have de ting ud af dig og ligesom guide dig til at svarer på de spørgsmål, som jeg ligesom har sat op og så hvad hedder det, så skal jeg informere dig om at du stiller frivilligt op og du selvfølgelig selv bestemmer om der er nogle spørgsmål du ikke vil svare på, det håber jeg selvfølgelig at du kan nikke genkende til? 2 Introduktion (3) Ja, jeg er vant til og deltage i alt muligt. Da jeg arbejdede på et hospital, vi har deltaget i massere af gange med alle mulige projekter. 3 Introduktion (B) Så vil jeg bare høre om der er nogle afklarende spørgsmål inden vi går i gang? Om der er noget du vil have afklaret inden vi går i gang? 4 (3) Næh, du har bare frit slag 5 (B) Super jeg har frit slag, fantastisk 6 (3) Ja det har du 7 Introduktion (B) Det er delt op i sådan 6 temaer, som handler sådan, det er nogle baggrundsspørgsmål, der sikrer at det er den rigtige person jeg sidder og snakker med, så er der noget om før Kundby-sagen, noget om selve Kundby-sagen, noget om oplevelsen af Kundby-sagen og de tiltag der blev gjort og så noget efterrationalisering. 8 Baggrund (B) Så jeg vil starte med at spørge om, om du har et barn der går mellem 4-9 klasse på Carolineskolen 9 Baggrund (3) Ja det har jeg 10 Baggrund (B) Så skal jeg spørge om du kan huske Kundby-sagen 11 Baggrund (3) Ja 12 Livet inden Kundbysagen (B) Så spørg jeg dig om hvilke overvejelser gjorde du dig, inden det var at i som familie satte jeres barn/børn på Carolineskolen? 13 Livet inden Kundbysagen (3) Ja, jeg kom jo fra Israel, lige inden et barn blev født og så skulle de selvfølgelig gå i Carolineskolen vuggestue. Vi er Side 88 af 179

89 ortodokse, men vi synes stadigvæk Carolineskolen havde noget at byde på. 14 Livet inden Kundbysagen 15 Livet inden Kundbysagen 16 Livet inden Kundbysagen 17 Livet inden Kundbysagen 18 Livet inden Kundbysagen 19 Livet inden Kundbysagen 20 Livet inden Kundbysagen (B) Er der nogen andre overvejelser i havde gjort jer inden (3) Ja det havde vi, sådan de positive, vi ville godt skærme dem mod at være den interessante fremmede, de får lov til at være sig selv i deres egen kulturkreds, det er sådan. Det er det. (B) Så det her med at de kan få lov til at være en del af en majoritet, i stedet for at være en minoritet i en klasse? (3) Ja det synes jeg er vigtigt, fordi i øvrigt så er jeg jo ikke enig i, den måde de (red. Carolineskolen) kører deres jødiske fag på og sådan noget, jeg synes de ikke lærer nok i forhold til de timer de har. (B) Er der noget omkring sikkerheden, nogle overvejelser i har gjort jer omkring det inden i har sat jeres barn på skolen? (3) Nej, men da vi blev en del forældrekredsen i vuggestuen, der var jeg tit utryg ved at lade dem være ude på legepladsen. Jeg har ikke sagt en lyd, men fordi jeg selv har boet i Jerusalem i 10 år og arbejdede lige inde i centrum, med udsigt til en del af tempel bjerget. Jeg arbejdede ved sådan et lægehus, hvor lægerne selvfølgelig styrtede ud med deres stetoskoper, hver gang nogen havde sprængte sig selv i luften. Jeg boede der indtil år 2000, så har jeg en livlig fantasi og syntes ikke at det var godt nok på Carolineskolen. Jeg synes de var alt for udsatte. Nu går de i de ældre klasser, men jeg har tit overvejet at de her stakkels børn, de kunne sagtens blive stormet eller man kunne skyde ind af vinduerne i Børnehaven, de er meget udsatte. Du kan også stå ude på Lyngbyvej med sin lille Katusha, og se bygningen og skyde ind. Altså jeg har den bedste fantasi i verdenen, så jeg har ikke følt mig tryg, som forældre. Det har jeg holdt for mig selv. (B) Er det noget i har snakket om, som familie, den her utryghed? Eller noget børnene har givet udtryk for også f.eks.? Side 89 af 179

90 21 Livet inden Kundbysagen (3) Ej det har børnene ikke. Det er kun i forbindelse med hændelser, at man fortalt børnene noget ikke. Øhm da Dan Uzan blev dræbt, der synes jeg nok at man, der kunne de ikke undgå at vide det, lige med det samme. Børnene har egentlig ikke givet udtryk for utryghed. Men de har fortalt når der har været, de der beredskabsøvelser, så har de fortalt mig Ej mor i dag der skulle vi ned i kælderen og sådan noget der Nå siger jeg hvorfor det? så spurgt dem ind til det og snakket med dem. Men de, kender ikke et andet liv, de ved ikke hvad den potentielle fare er. Det fortæller vi dem ikke. 22 Livet inden Kundbysagen (B) Hvad hedder det. Både sådan helt generelt, men også i forhold til det sikkerhedsmæssige, det er jo også en del af det generelle. Hvordan oplevede du skole hverdagen for dine børn inden Kundby-sagen? 23 Livet inden Kundbysagen (3) Sådan ganske almindelig. Bare det at vi er hegnet og der altid er vagter og sådan noget. Men i virkeligheden, synes jeg jo ikke det har været tilstrækkeligt, fordi jeg har den grimme baggrund i tankerne, altså jeg kom selv hjem fra Israel i år 2000 og styrede uden om lastbiler, bare sådan og man kan tænke hold dog op, de springer jo ikke i luften her i København og jeg tog mig selv i at lave sådan en scanning, når man kommer ind i bussen og se hvem er der ellers med, hvor skal jeg sidde strategisk og sådan noget. For mig selv har jeg nok været lidt paranoid i starten, men det er jo en anden hverdag her. 24 (B) Det var ligesom før Kundby-sagen, nu vil jeg prøve at gå sådan lidt i dybden med selve Kundby-sagen og den her pige der er blevet sigtet for at sprænge en bombe ude på Carolineskolen. Kan du huske hvordan du fik besked omkring sagen? 25 Oplevelsen af sagen (3) Nej det kan jeg ikke huske. Og i starten der havde vi jo heller ikke anden information end at en 15-årig var blevet varetægtsfængslet, isolationsfængslet og terrortiltalt, så det tænkte man ikke sådan over. Vi troede jo sikkert det var noget Side 90 af 179

91 med Syrien ikke. Måske var det skole intra der skrev til os og det tror jeg måske eller en undertekst på TV2, som skrev at det var Carolineskolen og så hendes lokaleskole eller noget i den stil. Jeg kan ikke huske det. Men da det kom frem undrede det mig slet ikke, da jeg desværre har den der fantasi, så tænkte jeg når. Jeg bliver jo ikke bange sådan altså, det er nok ikke den eneste gang der har været forsøgt tiltag (red. lagt planer om terror) mod den her skole. Nej jeg kan ikke huske det enten medierne eller intranettet på skolen. De er flinke til straks at meddele, det har måske været skoleinspektøren, som jo dengang var Jan. 26 (B) Jo det skete, det skete i begyndelsen af i år faktisk. 27 Oplevelsen af sagen (3) Ja ik, ja det ved jeg. Men der var hun (red. den nye skoleleder) ikke trådt til endnu. 28 (B) Nej det var hun ikke. 29 Oplevelsen af sagen (B) Det her med, nu siger du, du fik besked på intranettet eller på, på sådan en undertekst på TV2 News eller hvad det nu har været. Hvordan var, nu siger du, du ikke blev overrasket, men hvordan var oplevelsen, som forældre på selve dagen, selve det her med at få at vide at der er nogen der? 30 Oplevelsen af sagen (3) Ja det er jo lidt foruroligende, men man er også lettet over at der ikke er sket noget. Fordi det er nok ikke så svært at maskere sig selv, som en der har et ærinde på skolen, for jeg tænker at jeg tror at man nemt i klæde sig vi skal ind og hente skrald og hvad det nu er, måske ikke. Måske er det kun de. der på forhånd har en aftale med skolen, jeg ved jo ikke hvordan sikkerheds procedureren er, men jeg tænker jo for mig selv at det jo ville være muligt at komme ind og lave terror på skolen. Men altså, jeg blev jo ikke sådan voldsomt oprevet, det ved jeg at der var andre forældre der blev, der var nogen der blev helt hysteriske tror jeg. Tror jeg. Nej det gjorde jeg ikke. 31 Oplevelsen af sagen (B) Kan du huske sådan, dagene efter? Side 91 af 179

92 32 Oplevelsen af sagen (3) Nej altså. Vi talte lidt med børnene om det, for jeg tror nemlig de blev informeret af skolen og så ikke noget. Mine børn må gerne tage bussen selv, jeg har opdraget dem til det sidste skole år at, altså jeg har fuldt dem rigtig lang tid, de må gerne tage bussen og et barn må gerne cykle selv. Fordi vi skal jo leve altså, vi skal ikke sådan hegne dem ind og sige nu skal jeg køre dig resten af året lille ven, ej det kan vi ikke. 33 Oplevelsen af sagen (B) Du siger, det var noget i snakkede med børnene om, det her, kan du huske på dagen om det var noget børnene, sådan kom hjem og fortalte om eller om det var noget i satte jer ned og i som forældre tog initiativ til at sætte jer ned og snakke om det her? 34 (3) Det kan jeg ikke huske, for jeg kan heller ikke huske om det skete på en hverdag, det ved jeg ikke. Gjorde det det? 35 (B) Ja 36 Oplevelsen af sagen (3) Det skete på en hverdag. Nej jeg kan ikke huske det, det er fordi det ikke har lagret, sig så dybt. Børnene har nok sagt en eller anden ting og mor har du hørt og sådan noget der og så har vi talt om det, det vi vidste ikke. Vi undgår ikke de der emner, når de kommer og spørg, så siger vi også hvad vi ved og sådan der ikke, men det er på en rolig måde. 37 Oplevelsen af sagen (B) De fleste har nok været på arbejde, da det her kom frem, det frem, jeg mener det var en tirsdag kl. 10. Er det noget, var det noget i tog op på arbejdspladsen, jeg ved ikke om de andre ved du har børn på Carolineskolen? 38 (3) Jeg var ledig 39 (b) Nårh okay 40 (3) Så det var der ikke 41 (B) Nej 42 (3) Men det ville jo have været 43 (B) Men i netværket ellers, altså i jeres netværk forældre imellem, venner, vennekredsen eller? Side 92 af 179

93 44 Oplevelsen af sagen (3) Nej jeg er ikke en del af de hysteriske mødre, det er jeg altså ikke. Jeg har ikke siddet, jeg ved at der findes forældregrupper, hvor de diskuterer livligt. Det har jeg altså ikke behov for. Jeg har ikke taget det op. Men potentielt, på den sidste arbejdsplads hvor jeg var på Rigshospitalet, der vidste de godt hvad skolen hed og så ville vi selvfølgelig have haft en samtale, bla, bla, bla om var det jeres skole og sådan noget ikke. Det ville vi nok, hvis de havde lagt mærke til det. Men det ligger man jo kun mærke til, når det berører en selv. 45 Kommunikation (B) I forbindelse med Kundby-sagen, så var krisestyringsorganisationen, den var aktiveret fordi at man selvfølgelig havde et worst case scenario om at alle forældrene selvfølgelig ville komme og hente deres børn, det var ikke det vi arbejdede med, men det var ligesom det allerværste der kunne ske ikke. Og derfor satte man en masse initiativer og tiltag i værk, kan du huske nogle af de her tiltag? Det kan f.eks. være kommunikationen på intranettet der blev sendt ud, er der andre ting du ligesom kan huske at der blev gjort? 46 Kommunikation (3) Nej, men jeg har sådan lidt insider viden, for der var øget tilstedeværelse af politiet og jeg ved ikke om det var med den her sag eller om det var med Uzan, at man lavede sådan tough PET øvelser ude på skolen og de løb rundt på tagene og sådan noget der, der har jeg bare hørt fra en eller anden som var impliceret at man har lavet katastrofe øvelser, som ikke når frem til menighedens viden, det ved jeg man har. Men jeg kan ikke huske der var mere tilstedeværelse af politiet og sådan noget der. Jeg har ikke lagt mærke til det, fordi jeg ikke følger dem. Jeg har selvfølgelig lagt mærke til alle mulige ting, hvis det var mig der fulgte det yngste barn i skolen, men han fik altså lov til at gå selv. 47 Kommunikation (B) Et tiltag kan f.eks. også være det her med at børnene har haft en samling ude på skolen, hvor det er de har snakket omkring det her. Det spænder vidt, det her begreb tiltag. Side 93 af 179

94 48 Kommunikation (3) Det har de helt sikkert haft, eller måske i klassen ikke? Det gør de, de er gode til at informere dem og snakke med dem, så man ikke bliver ængstelig. Det har de haft, men jeg har jo ikke været en del af det. 49 Kommunikation (B) Nårh nej men det er bare mere om børnene har snakket med jer omkring at de her ting er sket, fordi det jeg ligesom prøver på, det er hvilken, hvad er det du som forældre får ud at, at du ved at skolen tager hånd om børnene? 50 Oplevelsen af sagen (3) Nårh men det gør mig da rolig, at andre også vender det med børnene og siger at nu skal i høre, sådan og sådan ikke. Det siger man måske ikke i de mindre klasser. Jeg tænker at det er sådan gradueret efter alder hvad de får at vide, for nogle af dem kan blive rigtig ængstelige. Jeg tror nok at ved sidste beredskabsøvelse, der var der nogen der blev rigtig bange og brød sammen i forbindelse med hvad, det kan jeg ikke helt huske, det ved jeg ikke. Men her for nylig har der været nogen der lige var ind af psykologen, jeg ved ikke, måske havde man lavet lidt sådan, med rigtig meget larm eller sådan noget det ved jeg ikke. 51 (B) Der blev lavet nogle, der var også Jan og Dan Asmussen eller Jan Hansen og Dan Asmussen var også i medierne, er det noget du kan huske? 52 Oplevelsen af sagen (3) Var det ikke noget med at statsministeren kom ud på skolen og blev interviewet, var det i den her forbindelse? 53 (B) Nej det mener jeg var i forbindelse med 15 februar 54 (3) Fordi der kunne jeg nemlig se at Jan Hansen, blev sådan klippet ud af billedet, jeg ved han stod ved siden af. Men nej jeg kan ikke huske hvad de har været ude og sige. Måske har man set tilfældigvis at Asmussen har udtalt sig i medierne og givet en erklæring og sådan noget der. Det kan godt være jeg har set det, men det har jeg nok ikke hæftet mig særligt meget ved. 55 Kommunikation (B) Der blev også afholdt et møde morgenen efter hvor forældrene ligesom kunne komme og høre, der var nogle Side 94 af 179

95 repræsentanter for sikkerheden og en psykolog tilstede som man kunne snakke med omkring hvordan man skulle snakke med sine børn omkring det her. Er det noget du kan huske, der blev sat i værk? 56 Kommunikation (3) Det har jeg nok læst om, men det har jeg altså ikke fulgt, fordi jeg ikke selv havde brug for det og jeg kan godt finde ud af at åbne sådan et emne med børnene. Vi har jo tænkt på at flytte til Israel hvor den her slags ting nærmest, rundt om hjørnet sker det hele tiden og sådan der ikke, altså. Så det deltog jeg ikke i. 57 Oplevelse (B) Nu siger du i, i der om aftenen, da det her det var sket om formiddagen at børnene snakkede omkring det her og de havde haft nogle samlinger i løbet af dagen. Var det noget i brugte tid på at sætte jer ned om aftenen og snakke om at det her, det var sket? 58 Oplevelse (3) Nej bare sporadisk, men siger ja det har jeg godt hørt faktisk og så siger man at nu er hun jo fanget og sådan der, så kan de ikke komme videre med den sag. Jeg prøver at tone det ned, for jeg kunne jo godt fortælle dem om alle mine skrækscenarier, men det vælger jeg så ikke at gøre. For jeg kunne jo tænke mig til, at de var en del af et større netværk og sådan noget der. Men jeg vælger at tone det ned og sige at nu har man altså opdaget det her og det var jo fantastisk. Og så ikke noget og så kan barnet jo spørge lige hvad de vil og jamen mor og hvad nu? så tager vi det op. Men jeg gør ikke noget stort nummer ud af det, det gør jeg ikke. Hvis jeg er rolig og hvis jeg taler i sådan normalt toneleje og siger nej det var da også forfærdeligt og tænk ikke hvad der kunne være sket. Hvis jeg er rolig, så vil barnet også falde til ro og tænke nårh mor synes ikke det er sådan. Det er selvfølgelig forfærdeligt, men jeg udtrykker det ikke på katastrofe vis overfor barnet/børnene. Side 95 af 179

96 59 Oplevelse (B) Snakkede i noget omkring den her samling der havde været om morgenen om børnene synes det havde været en god ide eller en dårlig ide? 60 Oplevelse (3) Nej det tror jeg de har nævnt, børnene ikke, så har jeg spurgt ind til det. Jamen det fortæller de altid, altid når der har været et eller andet usædvanligt. Dengang der havde været graffiti, nogen havde kravlet over hegnet og sådan noget der, så kommer de selv hjem og fortæller mor vidste du det. Det med graffitien, det vidste jeg så ikke, men den her sag den havde jeg hørt om. Børnene kommer selv hjem og siger hvis der har været usædvanlige ting og så tager vi den derfra. 61 Oplevelse (B) Nu siger du, at du har fået besked gennem forældreintra højst sandsynligt omkring det her og kan også huske noget at Dan måske har været i medierne og give en eller anden form for erklæring. 62 (3) Men ved du hvorfor jeg ikke kan huske det? Fordi jeg har faktisk lidt af en sygdom og det påvirker, hvis man kan kalde det sådan min korttidshukommelse. Det er kun hvis ting går virkelig galt, at jeg kan huske detaljer og sådan noget der. Med Uzan ved jeg jo lige præcis hvor vi var og hvad vi lavede mens begravelsen foregik. Jeg passede hele egnens børn, så alle de andre kunne gå til begravelse. Men det her, det har ikke sådan efterladt et særligt aftryk. 63 Oplevelse (B) De ting, som du så kan huske der er blevet gjort, det her med beskeden på forældreintra og at Dan højst sandsynligt har været i medierne og børnene er kommet hjem og har fortalt at de har haft den her samling. Hvad, hvilken oplevelse havde du af de tiltag. Var det gode ting, var det dårlige ting, var der noget man kunne have gjort anderledes? 64 Oplevelse (3) Nej det synes jeg var positivt. Det viser at der er en plan, når der sker noget man skal reagere på med det samme. Så er det, det man gør. Så jeg synes det er tilstrækkeligt hvad man har gjort. Men i øvrigt, så synes jeg selvfølgelig at beliggenheden af Side 96 af 179

97 skolen efterhånden er lidt uheldig, fordi selve nærområdet kan være fjendtligt indstillet overfor skolen, så har vi vist udtrykt os helt neutralt. Der er, der synes jeg godt om at man har flyttet den til Hellerup, hvor den ligger lidt trukket væk fra vejen, den er ikke sådan, det er også Bomhusvej er en lille vej, men nærområdet ved alt om den der institution tænker jeg. Dem der holder øje, de kan sagtens holde øje ikke. Hvor i Hellerup, der er der i forvejen meget sikkerhed, med alle de der ambassader og alle de der ting der er rundt om der. 65 Oplevelse (B) I forhold til, den måde man valgte at kommunikere på gennem intranettet eller at børnene har haft den her samling, at der var den her samling om morgenen for forældrene, at Jan har været i medierne. De her forskellige måder at kommunikere på, har de været velvalgte, var der noget andet man skulle have gjort? Skulle man have sendt sms ud til forældrene eller ringet ud til forældrene, skulle man have holdt mødet for forældrene på et andet tidspunkt end om morgenen eller et eller andet? 66 Oplevelse (3) Ej jeg synes det er tilstrækkeligt, det synes jeg. Dem der vil vide noget og dem der er vant til at bruge intranettet de får noget at vide. Dem der ikke kender koden, det er synd for dem, men hvis de ikke holder sig up to date, så får man altså ikke noget at vide. Jeg synes ikke man skulle, det var ikke der fokus skulle lægge at sende sms er til alle forældrene, det synes jeg ikke. Det, det handler om her er jo børnene og deres umiddelbare reaktion, fordi de ældre klasser der har børnene sikkert set det på deres IPhone, mon ikke, inden. Det tænker jeg, at de nok vidste det allerede og har delt nyheden på en eller anden måde ikke. Så jeg synes at det er tilstrækkeligt, fordi de var jo, der var jo kun en potentiel sag, den kunne godt være blevet virkelig, men det var den jo ikke. 67 Oplevelse (B) Nu ved jeg ikke om du kan huske selve indholdet af den besked, som du fik på forældreintra? Side 97 af 179

98 68 Oplevelse (3) Ej det kan jeg nok ikke huske, nu kan jeg jo ikke sidde og efterrationalisere. 69 Oplevelse (B) Nej det var ikke om du kunne huske den ordret, det var mere sådan om selve indholdet altså om det tonede det for meget ned eller om det tonede det for meget op, om det ligesom er noget du har bidt mærke? 70 Oplevelse (3) Det er ikke noget jeg har bidt mærke i. Men generelt synes jeg a inspektørens meddelelser eller hvem det nu er der sender meddelelser ud de er faktuelle og relevante og vedkommende. Og den fortæller klart, hvilke tiltag man har gjort med børnene, hvordan man har håndtere situationen så børnene ikke bliver kørt helt op over det. Sådan har det været hver gang og det har vi da fuld tillid til. 71 Oplevelse (B) Nu har vi snakket sådan lidt omkring om det var de rigtige ting at gøre om mediet var den rigtige måde at komme i kontakt med forældrene på og indholdet. Hvis du ligesom skal prøve at beskrive helhedsoplevelsen af det, at der bliver gjort noget? Sådan fra et forældre synspunkt, hvordan vil du beskrive det. 72 Oplevelse (3) Det synes jeg er dejligt, men sådan overordnet så bryder jeg mig jo ikke om at man sætter navn på skolen og viser den frem med billede osv. Jeg kunne godt tænke mig at det er en anonym institution, et anonymt sted i hovedstadsområdet. Enhver kan slå os op, hvis det er det de vil, men jeg synes der har været for meget medie dækning, det bryder jeg mig slet ikke om. 73 Oplevelse (B) Kan du prøve at sætte nogle ord på det? 74 Oplevelse (3) Det får mig til at føle mig utryg, fordi dem der ikke skal vide den slags, de kunne begynde at få gode ideer. På den måde synes jeg vi er blevet udsat, sådan i offentligheden ikke. 75 Oplevelse (B) Hvem oplevede du der stod, som afsender på de her ting, var det skolen eller var det Det Jødiske Samfund i Danmark? 76 Oplevelse (3) Det har nok været en kombination. Både Det Jødiske Samfund og så ledelsen. Jeg kan altså ikke huske det specifikt. Side 98 af 179

99 77 Oplevelse (B) Nej men det er mere, hvem har du oplevet som afsender, ikke så meget hvem der rent faktisk har været afsenderen? 78 Oplevelse (3) Aner det ikke. Nej det kan jeg ikke huske. Men jeg tænker at Det Jødiske Samfund selvfølgelig stod bag og at det er dem der har informeret. 79 Efterrationalisering (B) Efter Kundby-sagen den ligesom kom frem og den her meget reelle, nu siger du selv du har en livlig fantasi og det har alt sammen været hypotetiske ting der måske kunne ske, nu kom der ligesom noget meget konkret på bordet. En der have planlagt noget, hvilke overvejelser har i ligesom gjort jer efter det og det at have børn på Carolineskolen? 80 Efterrationalisering (3) Ikke nogen særlige. Det har da i hvert fald ikke gjort en mere sikker eller mere, men jeg har egentlig ikke, jeg har heller ikke følt mig sikker heller ikke da de var små over at efterlade dem der, for selvom der var en vagt eller to vagter eller hvad der var. Så synes jeg selv at det ville være nemt at angribe sådan et sted. Men det har ikke gjort mig endnu mere ængstelig, det har det altså ikke. Det vi har, det er økonomiske overvejelser, for vi har faktisk ikke råd til at have dem gående på skolen. 81 Efterrationalisering (B) Nu siger du det her med at, du synes det er rart at der ligesom er nogen der træder til, når der sker noget og man ligesom fornemmer at der er en eller anden form for system der går i gang, når du nu sådan skal efterrationalisere, gør det noget, gør det dig mere tryg? 82 Efterrationalisering (3) Ja det synes jeg da, det gør det. Det er da også dejligt at andre voksne tager fat i sagen, så man ikke som forældre står alene med børnenes ængstelse. Altså, jeg havde forventet at sådan noget kunne ske, af mig selv, det tænker jeg måske at der har været den slags potentielle tiltag (red. folk der har planlagt terror mod skolen) i årenes løb. 83 (B) Altså at hun er ikke den første hende her pigen? 84 (3) Det tror jeg da ikke, og det baserer jeg på hvad der er sket med Gerschwalds forretning og Synagogen i 80 erne. Der har Side 99 af 179

100 nok været, vi afslørede i den her uge en der kom ind til den store Schul (red. Synagogen i Krystalgade) og begyndte at tale Ivrit (red. hebraisk), brudstykker af Ivrit og når de så spørger ind til den der congregation (red. menigheden), som vedkommende påstår at være medlem af, så kan de sørme ikke huske rabbiner fruens navn og sådan nogle ting der. Jeg tænker at der hele tiden er folk, der prøver sikkerhedssystemet af, det tror jeg sådan er en vedvarende ting og det er kommet for at bliver. Vi kommer ikke af med det her sikkerhedsniveau. 85 Efterrationalisering (B) Hvis du skal prøve og kigge på de ting der er gjort, er der så noget andet du kunne have ønsket dig af skolen og af Det Jødiske Samfund, noget der skulle have været gjort anderledes? 86 Efterrationalisering (3) Nej, det er jo svært at gardere sig mod, noget der pludseligt bliver offentliggjort. Det tænker jeg, det hviler i PETs hænder og de har jo så opdaget det på forhånd ikke. Men det er jo foruroligende at så ung en pige, kan sidde der og tænke på cocktails (red. hjemmelavede sprængstoffer) altså så konkret, så nej jeg kan ikke forestille mig at man kunne have gjort andre ting. 87 Efterrationalisering (B) Jeg tænker også lige så meget i den reaktion, som det er at skolen og Det Jødiske Samfund har, det her med at der f.eks. bliver sendt besked ud på forældreintra er der noget andet, som det var man kunne have ønsket sig som forældre? 88 Efterrationalisering (3) Nej jeg synes det er tilstrækkeligt. Fordi hvis du begynder at trappe op, så går tiden jo fra børnene. Hvis du snakker om, om hvad skolen skulle gøre, sådan i den umiddelbare situation. 89 (B) Det kan jo også være at bruge mere tid på børnene og mindre tid på forældrene, altså det er jo ikke, det kan jo være hvad som helst. 90 Efterrationalisering (3) Men det er det jeg mener, altså jeg mener selvfølgelig at man skal ude på skolen, når det sker, så skal man koncentrere sig om børnene. Så må man have måske et bagland, som kan sende sms eller hvad det nu er. Det kunne man da godt ordne, Side 100 af 179

101 men det skal ikke være sådan at, opmærksomheden skulle gå fra børnene sådan en dag. Det ville jeg synes var upassende. Så måske kunne man godt, måske kunne man have sådan et eller andet udvidet, volontør gruppe blandt forældrene, som kunne påtage sig at sige, jeg ringer til alle klassens forældre eller jeg mailer til dem eller hvad jeg gør. Min erfaring er at man når ikke alle, der er altid en eller andens telefon der er død eller smadret eller mailen der ikke fungerer eller du er på ferie eller noget, det gør man alligevel ikke, tror jeg. Og der er også nogen, som ikke er pædagogisk kontaktbare, som ikke deltager, de kigger ikke på deres mail og de læser ikke intranettet. Sådan en er jeg jo gift med, min mand han aner jo ikke hvad der sker. Det er kun de vigtige ting får at vide, jeg inviterer ham med til forældremøder og forældresamtaler osv. Der siger jeg til ham i forvejen, men han er ikke inde og tjekke i noget og han vil aldrig opdage sådan en besked, aldrig. Nej jeg ved ikke hvad det ellers skulle være. 91 (B) Der er ikke noget børnene har snakket om at de manglede? 92 Efterrationalisering (3) Som børnene manglede, 93 (B) Ja f.eks. 94 (3) Nej det synes jeg ikke. For man skal jo også passe på at man ikke for pisket en stemning op, så de går rundt og er over nervøse. Det kan altså hurtigt ske, hurtigt kan de bliver ængstelige synes jeg. Vi bor jo et sted, hvor der er døgn overvågning. Men det foruroliger mig også lidt, jeg bliver urolig ved politiets tilstedeværelse hele døgnet ikke. Det kan godt være jeg selv er skadet af at have boet i Jerusalem, men det gør mig urolig, når jeg døgnet rundt kan høre døre smække i de nederste etager. Så går min egen katastrofe tænkning i gang og tænker nå er der kommet nogen ind i bygningen, så jeg ved jo at det passer ikke men det kunne jo passe, det kunne det. Jeg ved godt at de er der for at berolige, men det gør mig, det gør mig ikke rolig og det ved de ikke. De kan ikke forestille sig at Side 101 af 179

102 nogen af os er skadet i bolden og kan tænke på potentielle flugt og sådan der, det kan de ikke, de kan ikke sætte sig ind i at de her danske familier kan have en lidt uheldig baggrund, som gør at vi tænker anderledes, jeg ved det ikke, jeg ved ikke hvad man kunne gøre for at gøre børnene roligere. Jeg tror politiet har jo gjort hvad de kunne ikke, politiet har leget med børnene ude i skolen, når men jeg ved ikke hvad jeg skal sige mere om børnene. Da politiet kom ind i billedet for 1,5 år siden, da gjorde man alt for at politiet spillede bold med dem, og de viste deres våben frem og lod børnene lege med håndjern, men de har gjort alt for at være en venlig og imødekommende del, som man kunne gå til. 95 Efterrationalisering (B) Det var egentlig det jeg har af spørgsmål, så nu er det op til dig om der er noget du synes du mangler at komme ud med eller et eller andet du gerne vil have jeg skulle have haft spurgt om? 96 Efterrationalisering (3) Nej jeg synes da det er fyldestgørende hvad du har lavet, det var skide godt, det ser ud som en god opgave, men jeg synes ikke der er noget, man kunne komme sådan i dybden med. Men det var, det var en overraskelse at høre at de havde lavet tiltag (red. planlagt et terrorangreb) mod Carolineskolen. 97 (B) Altså at hun havde? 98 Oplevelse af sagen (3) Det var det da, det havde jeg ikke sådan, jeg havde ikke rigtig reflekteret over det, det var da sandelig vældigt ungt at blive isolationsfængslet som 15-årig, gad vide om det skader hende, men jeg tænker måske hun var blevet skadet før. Blevet ligesom overtalt, hjernevasket, det tror jeg. Jeg har ikke sådan yderligere, det gjorde langt større indtryk på os med Dan Uzan. Der var vi, der gik vi sammen i vores bygning, de voksne uden børn og uden at de vidste det. Den gang der følte vi os altså ikke særligt trykke vel, det skete jo lørdag nat men allerede om eftermiddagen på Shabbat, der var han blevet skudt, ham der den svenske journalist eller hvem han nu var Side 102 af 179

103 99 (B) Finn Nørgaard, en dansk filminstruktør 100 (3) Så allerede på Shabbat der hørte jeg om det for Lowenthal han har sådan en app, hvad for en slags terror der sker i nærheden og den ligger fremme på hans kontor og han var inde og læse og jeg var inde og hente mit barn hos ham, så fortalte han mig hvad der var sket, og så besluttede jeg at i dag skal vi ikke ud og gå ved søerne min dreng, vi skal læse bøger og sådan noget der. Så hørte vi ikke mere, så først klokken 7 om morgenen, var der en Israeler der engang imellem arbejder her i Danmark, han ringede til man mand og sagde, hør hvad sker der?, har du ikke hørt hvad der er sket? Så svarede min mand jo at det ved Krudttønden var sket, nej sagde han at der var sket noget ved Synagogen. Det havde vi så ikke hørt noget om. Men det var egentlig Israelere der havde hørt det og brødre fra Israel der ringede, det var dem der fortalte det, langt inden andre. For vi var ikke inviterede til festen og vi havde ikke et barn der var inviteret til festen. Det gjorde meget større indtryk end den her sag. Det var jo, noget virkeligt ikke. 99 (B) Det må man sige. Jeg vil stoppe optagelsen nu og sige tak for hjælpen. Side 103 af 179

104 Bilag 4: Interview med forældre 4 & 5. Interviewet foregår med forældrepar 2. Interviewpersonerne fremgår den ene som forældre (4) og den anden forældre som (5) Intervieweren er Benjamin Beresowsky (B) Kommentarer til stemmeføring og kropssprog er anført i () Lydfilen er optaget på telefon og transskriberet. Dato: 15/12/2016 Linje nr. KODNING TEKST 1 Introduktion (B) Yes. Nu har jeg tændt den der, bare så vi er enige om det. Hvad hedder det, jeg har lige nogle ting, jeg skal igennem for lige at forklarer lidt omkring projektet og hvad det er i ligesom, skal hjælpe med. Hvad hedder det, jeg hedder Benjamin og jeg læser Katastrofe- og Risikomanagement på Metropol og så arbejder jeg også inde i Det Jødiske Samfund i Danmark, hedder det nu, det kan synes er et lidt spøjst navn, når der findes flere jødiske samfund, men det er så hvad det er. Og jeg har ansvaret for krisestyringsorganisationen. Som det er du (red. 4) også er en del af. Interviewet det kommer til at omhandle Kundby-sagen, der omhandler den 15-årige pige der ville sprænge en bombe på Carolineskolen. Hvad hedder det, og så kommer det til at omhandle de tiltag og de initiativer, som det var at Det Jødiske Samfund i samarbejde med Skolen og Børnehaven og Vuggestuen kom til enighed om og ligesom satte i værk i forbindelse med Kundby-sagen. Det der ligesom er formålet med projektet, det er at vi skal se om, når nu vi sætter et eller andet i værk, har det så den effekt vi gerne vil opnå. I selve opgaven der vil i være anonyme, jeg transskribere det her efterfølgende og anonymisere det, så der ikke er nogen der ved hvem det er jeg har siddet og snakket med. Men selve projektet det kommer til at være offentligt tilgængeligt og det kommer også til at blive delt, specielt mellem de jødiske menigheder i Side 104 af 179

105 Skandinavien for ligesom at erfaringsdele, så de andre også kan tage ved lære af det. Rammerne for interviewet er at det kommer til at vare ca. 1 times tid, jeg optager det på min telefon, og så skal jeg bare lige have jeres samtykke på at jeg gør opmærksom på at i stiller frivilligt op til interviewet og at i også kan beslutte undervejs om der er spørgsmål, som i ikke vil svare på, det er op til jer. 2 Introduktion (5) For the record helt frivilligt. 3 Introduktion (B) Har I nogen afklarende spørgsmål inden vi går i gang? 4 Introduktion (5) Det er helt fint, du kører. 5 Introduktion (B) Interviewet det er delt op i sådan seks temaer. Først er der nogen baggrundsspørgsmål, for at finde ud af om jeg arbejder med den rigtige målgruppe, så er det delt op i noget der omhandler før Kundby-sagen, så er det oplevelsen af selve sagen, hvad for nogle tiltag i kan huske, oplevelsen af de tiltag og noget efterrationalisering efterfølgende. 6 Baggrund (B) Så jeg vil starte med at spørge om i har et barn der går i mellem 4-9 klasse på Carolineskolen 7 Baggrund (4) Ja 8 Baggrund (B) Og kan i huske Kundby-sagen 9 Baggrund (5) Ja 10 Baggrund (4) Ja 11 Livet inden Kundbysagen (B) Men vi starter før Kundby-sagen, kan i huske hvilke overvejelser i gjorde jer, inden i satte jeres barn på Carolineskolen, det kan både være det sikkerhedsmæssige men også sådan helt generelle overvejelser? 12 Livet inden Kundbysagen (4) Nissehuer, hahahaha, det har lige været oppe 13 Livet inden Kundbysagen (5) Det er et nissehue frit environment 14 Livet inden Kundbysagen (4) Jeg tror det vi talte om, det var faktisk mig der var mere tilbageholdende i starten, jeg ved ikke om du kan huske det, det Side 105 af 179

106 kan jeg, men det var jo egentlig dig der var mest fortaler for det, og undersøgte det. Og jeg tror at det, jeg kommer fra Israel og 15 Livet inden Kundbysagen 16 Livet inden Kundbysagen 17 Livet inden Kundbysagen 18 Livet inden Kundbysagen 19 Livet inden Kundbysagen jeg er Jøde, 5 er dansker, du kan ikke lide det når jeg siger du er kristen (5) Det er jeg ikke (4) Du er sådan ja, opvokset protestant, du er dansker (5) En god dansk middelklasse opvækst, langt fra kirke og alt muligt andet ikke. (4) Og så har vi i vores familie, det er det vi plejer at kalde for en bi-kulturel familie eller hvad det nu skal hedde, fordi vi prøver virkelig, børnene taler hebraisk med mig og dansk med 5, og vi (red. 4 og 5) taler dansk og hebraisk sammen, vi fejrer de jødiske helligdage, vi fejrer også jul. Det hele blandet sammen i vores familie og der er sådan plads til det hele. Og noget af det vi talte om i forhold til skolen og Børnehaven i sin tid, det var at vi tænkte at det kunne være rigtig rart for børnene at de også mødte den blanding i deres hverdag. Altså den der blanding mellem det danske og det jødiske og det hebraiske og bamse og kylling og hvad det nu er. Så det ikke bliver en sådan, privat afskåret identitet der ligesom ikke hænger sammen med noget som helst, men det der med at det faktisk foregår i en kontekst. Det var noget i den dur ikke? (5) Jo og så er der det der med at lade tingene foregå i en kontekst, som jo så også handler om, og jeg har så siden fundet ud af at det er præcis den samme årsag, som at rigtig mange muslimske familier vælger at sætte deres børn i en muslimsk skole. Den her trang til at få lov til at sætte sine børn ind i et miljø, hvor de ikke hele tiden skal forklare sig. At den dag, den kan vente til de er store nok og selv har et sprog omkring det. Når de går ud af Carolineskolen en dag, så har de et sprog de selv kan gå ud og tale med andre på, eller det er i hvert fald på Side 106 af 179

107 vej og have en kapacitet til at kunne have den samtale med andre. Så på den måde kan man sige, sådan et, at det er jo lidt et dannelsesprojekt på den hvis, uden at tage munden alt for fuld, men det indgår i sådan et dannelsesperspektiv i virkeligheden ikke. Men det er jo sådan set min skyld ja. 20 Livet inden Kundbysagen (4) Og så har vi haft nogle, altså de ting som vi tænkte wow, som fra bagsiden af at sende dem der, det var afstand og det var penge og det var lukkedage og det var at de ikke kommer til at gå i samme skole, som børnene i området, der har ligesom været rigtig mange ting, der var også det med sikkerheden. 21 Livet inden Kundbysagen (5) Men altså der er mange minusser man kan sætte stille oven på 22 Livet inden Kundbysagen (4) Der er rigtig mange minusser 23 Livet inden Kundbysagen (5) Det fylder rimelig meget, alle minusserne og der er flere på listen, men der er også nogle store plusser ikke. 24 Livet inden Kundbysagen (4) Hvis sikkerheden, hvis det er det du fisker efter, det var også en del af det, men jeg synes ikke at 25 (5) Ikke i starten 26 (4) Ikke i starten nej 27 Livet inden Kundbysagen (5) Der fyldte det ikke noget for mig 28 Livet inden Kundbysagen (4) Nej det gjorde det, det var det ikke rigtig, eller jo jeg tror vi snakkede om det, men sådan var det, jeg er vokset op i Israel, så det var sådan lidt et vilkår 29 Livet inden Kundbysagen (5) Jo men altså da barnet begyndte i Børnehaven, der var der jo ikke alle de der plader på og porten der kunne man stå ude og kigge ind, det var en meget anderledes oplevelse end det er i dag, 30 (4) Jaer 31 Livet inden Kundbysagen (5) Det ved du jo, i dag ser det meget sådan ud, og det fungerer meget anderledes, så det var jo ikke noget der fyldte ret meget i bevidstheden Side 107 af 179

108 32 Livet inden Kundbysagen (4) Jeg tror vi har sikkert nævnt det, men det var ikke jeg kan ikke huske 33 Livet inden Kundbysagen (5) Jo selvfølgelig har man nævnt det, men det var ikke, det har altid været sådan lidt trist med det der høje pigtrådshegn, men det var bare (red. sådan det var) 34 Livet inden Kundbysagen (4) Det var ikke, det var mere hvor religiøst det var og afstanden 35 Livet inden Kundbysagen (5) det har vi brugt væsentligt mere tid på 36 Livet inden Kundbysagen (4) Afstand og penge og det der, med Det Jødiske Samfund 37 Livet inden Kundbysagen (5) Hvis du gør det op i hvor mange minutter vi har diskuteret de forskellige emner, så er jeg sikker på at Chabad ligger væsentligt foran sikkerhedssituationen. Vi har brugt væsentligt mere tid og energi på at diskutere deres (red. Chabads) rolle i og omkring skolen 38 (4) Ja helt klart 39 Livet inden Kundbysagen (5) Det ligger mig, nu skal du ikke høre det, at det er sådan ligegyldigt, det er ikke det der ligger i det 40 (B) nej, nej 41 Livet inden Kundbysagen (5) Der ligger bare det i det, at det bliver jo meget naturaliseret, fordi det er så fast en del, fordi det er så fast og synlig en del af hverdagen, så bliver det meget naturaliseret ikke. Og det vil sige, det holder hurtigt op med at være et egentligt emne, fordi det er sådan et kirkegårds grundvilkår, at sådan er det bare og det er det. 42 (4) Ja og så ind imellem så popper det op 43 (5) Ja, ja selvfølgelig 44 Livet inden Kundbysagen (4) Man kan godt blive sådan lidt forskrækket og tænke sådan lidt shit, men som grund, men det er lidt ligesom at man bor i Israel, når ja, men sådan er det. Det er ligesom man ved at der er biluheld og man ved at man kan være uheldig, så holder man jo heller ikke op med at køre i bil. Side 108 af 179

109 45 (B) Nej 46 (4) Sådan lidt. 47 Livet inden Kundbysagen (5) Det kan man sige, det er jo sådan lidt et cadeau, til den måde i vælger at gøre det på ikke. At det rent faktisk lykkedes at være til stede på det niveau i og jeres kollegaer er til stede, uden at bringer sådan en som mig, med min baggrund, i sådan et sted at det bliver en naturlig del af hverdagen ikke. Det er jo sådan set, sådan skal du vælge at høre det. 48 Livet inden Kundbysagen (B) Hvad hedder det. Er det noget i har snakket om, som familie omkring alle de her plusser og minusser der er ved at gå på skolen? 49 (4) Som familie altså os? 50 (B) Ja som jer her i huset 51 (4) Med børnene 52 Livet inden Kundbysagen (5) Den eneste vi ikke taler med det om sådan rigtigt, det er den mindste. Men de andre snakker vi om det med og har fuldstændig åbne samtaler med om de her ting. 53 (4) Ja ja 54 Livet inden Kundbysagen (5) Der er ikke noget der er stukket under gulvtæppet. Altså jeg plejer at sige, når jeg taler, med mine kollegaer om det, jeg har den store glæde ikke blot at være gift med en Israeler, der kan lære mig noget om de her ting men også med en dygtig kommunikator, der forstår at bruge det rigtige sprog omkring det. Fordi jeg kan godt nogle gange hvis vi snakker om det, blive sådan lidt flippet ud omkring det måske ikke. Og så er det enormt godt at have en med nogle erfaringer og det rigtige sprog og sådan, som sådan kan lande tingene der hvor de hører hjemme ikke. Det plejer at virke rigtig godt. 55 (4) Tænker du på det sikkerhedsmæssige også? 56 (B) Ja 57 (4) Ja Side 109 af 179

110 58 Livet inden Kundbysagen (B) Hvad hedder det. Hvis i sådan sidder og tænker tilbage før Kundby-sagen, den kommer ligesom rigtig frem og handler omkring Carolineskolen, den 8. marts i år. Hvis i tænker tilbage på sådan skole hverdagen inden Kundby-sagen, er der så nogle ord i vil knytte til det? 59 Livet inden Kundbysagen (5) Det er meget sjovt, at du siger Kundby-sagen, fordi den står ikke for mig som vendepunktet 60 (4) nej det er ikke det der er vendepunktet 61 Livet inden Kundbysagen (5) Nej lige præcis, det er ikke det der er vendepunktet oppe i mit hoved 62 Livet inden Kundbysagen (4) Nej heller ikke i mit hoved. Hvad er det for dig 5, nu bliver jeg nysgerrig, på vendepunktet? 63 Livet inden Kundbysagen (5) det er jo klart 15 februar ikke 64 Livet inden Kundbysagen (4) Okay, det er sjovt, fordi det er det heller ikke for mig. 65 (5) Nej? 66 Livet inden Kundbysagen (4) For mig er det den dag hvor de lavede graffiti på skolen, hvor du var formand for bestyrelsen for børnehaven og du blev ringet op af Tine (red. leder af Børnehaven og Vuggestuen) inden vi, kan du huske det? Inden vi afleverede børnene 67 Livet inden Kundbysagen (5) Du ved jo godt det var nogen 68 Livet inden Kundbysagen (4) Ja, ja det ved jeg godt 69 Livet inden Kundbysagen (5) Det bar nogen ungdomshus folk, der var ude og spille smarte 70 Livet inden Kundbysagen (4) Det ved jeg godt 71 Livet inden Kundbysagen (5) Det var jo en helt anden situation Side 110 af 179

111 72 Livet inden Kundbysagen (4) Jeg fortæller bare at i mit hoved, det er sjovt, men det var faktisk det der var vendepunktet for mig 73 Livet inden Kundbysagen (5) Ja okay. Det var det ikke for mig, bestemt ikke. 74 Livet inden Kundbysagen (4) Nej, men jeg synes i hvert fald heller ikke at det lige er Kundby-sagen, der er vendepunktet 75 Livet inden Kundbysagen (5) Ikke at jeg nødvendigvis, men jeg har sådan, hvad hedder det, en forhistorie i og omkring det der venstre radikale miljø. Det har altid stået for mig, sådan den der graffiti sag, sådan ret tydeligt, at det var sådan noget ungdomshus noget, forekommer det mig, så skal vi ned og smadrer noget glas og skrive noget frækt, politisk, skarpt graffiti ikke. Det er jo det man gør, jeg har altid tænkt, det kan godt være jeg tager fejl, men det ville formentligt være sådan det ville se ud. 76 Livet inden Kundbysagen (4) Og nu sidder du sikkert med en eller anden viden, vi ikke ved noget om og sidder og tænker 77 (B) Overhovedet ikke (Der grines af alle tre) 78 Livet inden Kundbysagen (5) Det har bare altid slået mig, det var sådan en rigtig ungdomshus ting. Så den der sådan lidt patetiske med at de havde haft nogle sten med, som de skulle kaste gennem ruderne og ikke rigtig har kunnet smadre ruderne fordi at de var sikret de der glas og sådan noget der. Så har de ikke rigtigt kunne komme igennem og så er de blevet frustreret og er gået igen ikke. 79 Livet inden Kundbysagen (4) Og der havde jeg så en anden tolkning. Jeg har arbejdet med sikkerhed, så jeg havde en anden tolkning af den situation, jeg tror måske også det er derfor vi har en lidt anderledes forståelse. 80 Livet inden Kundbysagen (5) Det er ikke kun, for nu at vende tilbage det du spørg om, for mig er det ikke Kundby-sagen der står, som det store vendepunkt, det var bare sådan en i en række 81 Livet inden Kundbysagen (4) Det vidste vi godt ville ske, eller det var ikke en overraskelse Side 111 af 179

112 82 Livet inden Kundbysagen (5) Kundby-sagen for mig er næsten anderledes, fordi for mig som en der primært læser om det i aviserne, så læser jeg jo Kundby-sagen, som at, men det lykkedes jo faktisk myndighederne at holde øje med den her pige og den der bandit hun havde fået allieret sig med. De havde faktisk tjek på at hende skal vi have fat i nakken på og jeg opfattede det enlig nærmest lidt beroligende, i det lys at tænke når ja okay. Der var faktisk nogen som havde øjnene på det rigtige sted, der var et lokalsamfund, formentligt har nogen ringet til politiet og sagt tror i, ikke i skal kigge lidt på hende der. Det var sådan som jeg tænkte at systemet bør virke og det man kunne tænke sig til ville ud spille sig, det var faktisk også det der skete, og det tænkte jeg det var jo egentligt meget betryggende. Det er nok min sådan lidt små naive. 83 (4) Hahahaha 84 Livet inden Kundbysagen (5) læsning af det, men det virker for mig. 85 Livet inden Kundbysagen (4) Du kan godt se rollefordelingen her ikke? 86 (Alle griner) 87 Livet inden Kundbysagen (5) det var jo ikke forkert, de nåede at arrestere hende inden hun nåede at gøre noget dumt og nu har hun lige fået forlænget sin varetægtsfængsling, så der er jo formentlig noget om det, ellers var den formentlig ikke blevet forlænget 88 Livet inden Kundbysagen (4) Ja, ja men 89 Livet inden Kundbysagen (5) Det var jo fint nok, der skete jo ikke noget 90 Oplevelse af sagen (B) Nu vil jeg gå videre til sådan jeres, lidt mere omkring jeres oplevelse af denne her sag. Kan i huske hvordan i fik besked om det? 91 Oplevelse af sagen (4) Jeg tror jeg var på arbejde. Jeg tror faktisk jeg fik besked fra jer, fra beredskabet (red. på krisestyringsorganisationens interne Side 112 af 179

113 kommunikation). Det tror jeg faktisk eller også så var der nogen der fortalte mig 92 Oplevelse af sagen (5) Jeg kan sandt for dyden ikke huske det 93 Oplevelse af sagen (4) Jeg tror jeg var på arbejdet 94 Oplevelse af sagen (5) Jeg mener også jeg var på arbejde, jeg synes jeg kan huske solen skinnede, men det er nok forkert 95 Oplevelse af sagen (B) Det skal jeg ikke kunne sige 96 Oplevelse af sagen (5) Men jeg sad på mit kontor og kiggede ud og så har jeg nok skulle læse avis eller et eller andet, jeg kan faktisk ikke huske det. 97 Oplevelse af sagen (4) Jeg kan heller ikke huske det. 98 Oplevelse af sagen (B) I har ikke fået den på Breaking News på TV2 eller? 99 Oplevelse af sagen (5) vi har kun den der lille skide stueantenne der. 100 Oplevelse af sagen (B) ja okay 101 Oplevelse af sagen (5) Så vi har ikke TV2 102 Oplevelse af sagen (B) Nej men det kunne godt være i havde fået den på APP en eller på jeres telefon 103 Oplevelse af sagen (4) Nej vi generer os ikke af sådan noget. 104 Oplevelse af sagen (B) Nej okay 105 Oplevelse af sagen (4) Jeg tror faktisk at jeg var på arbejde 106 Oplevelse af sagen (B) I kan heller ikke huske om i fik besked fra skolen? 107 Oplevelse af sagen (5) Jeg mener der kom en . Men igen 108 Oplevelse af sagen (4) Jeg tror faktisk det var igennem beredskabet, jeg tror jeg skulle ind til en gruppe, jeg tror det var en mandag eller sådan noget eller en tirsdag og jeg skulle ind til en gruppe og jeg tror jeg flippede lidt ud. 109 Oplevelse af sagen (B) Så vidt jeg husker, så var det en tirsdag 110 Oplevelse af sagen (4) Ja, jeg tror også det var en tirsdag. Jeg tror jeg havde gruppe med Birgitte, jeg skulle lige flippe lidt ud, inden vi skulle ind i gruppen, tror jeg. 111 Oplevelse af sagen (B) Kan i huske sådan, på selve dagen hvor det her kommer frem, kan i huske sådan jeres oplevelse af det som forældre? Det Side 113 af 179

114 var jo meget specifikt i sigtelsen at hun ville det her meget specifikke sprængstof til at springe Carolineskolen i luften og bruger det her meget specifikke sprængstof til at springe hendes egen folkeskole i luften. Kan i huske sådan på dagen, jeres oplevelse, som forældre? 112 Oplevelse af sagen (4) Altså jeg kan godt huske, jeg kan godt huske jeg tænkte, shit. En af de første tanker var at, årh fuck hvordan forklarer man den, den er alligevel lidt svær at forklare 113 Oplevelse af sagen (B) Tænker du overfor børnene? 114 Oplevelse af sagen (4) Ja, at den var sådan lidt, ej men jeg tænkte på to ting. Hvordan, for jeg var sådan lidt freaked out da jeg hørte om det, og så tænkte jeg, jeg skal få mig selv ned, før jeg, jeg skal ligesom selv være samlet, før end at jeg taler med børnene, så et var ligesom den første opgave, sådan ligesom at få det på plads i mit eget hoved før at jeg skulle tale med dem og så det der med, hvordan fortæller man den historie. Der er ligesom den, de der to udfordringer, sådan den følelsesmæssige og så den lidt mere den der fortælling, hvordan skal den lige være. Men det gik fint men, det var det, jeg var sådan optaget af, det var opgaverne der. Det ved jeg ikke, kan du huske? 115 Oplevelse af sagen (5) Det er virkelig pinligt det her, men næh. 116 (4) (Griner) 117 Oplevelse af sagen (5) Nårh nej men 118 Oplevelse af sagen (4) Du tænkte bare Yay (sarkastisk) 119 Oplevelse af sagen (5) Nårh nej, nej, men, men det var jo ikke fordi jeg var helt væk. Men den der følelse af, at altså, hvis mine børn skulle være et eller andet sted, når men nu var de sammen med en masse andre børn, de kunne dele det her med, i, som jeg husker det, så tænkte jeg over at nu skal vi selvfølgelig hjem og snakke en masse om det her og der er sikkert også nogle ting vi lige skal have pillet ud af den her historie igen, som måske lige er røget med i slipstrømmen her ikke. Men jeg kan ikke huske at jeg tænkte, jeg kan huske at jeg tænkte med mig selv at det er jo Side 114 af 179

115 ikke noget dårligt sted at være. For der er jo faktisk en masse kompetente mennesker omkring dem, der ligesom kan hjælpe dem. Det var sådan en af mine første tanker, sådan ro på. Der er ikke sket noget og skulle der ske noget, så er der sådan. 120 Oplevelse af sagen (4) Altså en af mine første tanker er børnehaven 121 Oplevelse af sagen (5) Jamen selvfølgelig 122 Oplevelse af sagen (4) Altså det ligesom med vejen der ved siden af 123 Oplevelse af sagen (5) Jamen der er jo helt oplagt. Men hvad jeg ellers sådan, det er jo altid en gruopvækkende oplevelse og høre i, læse på internettet at nogen vil sprænge ens børn i luften. Det er på alle mulige måder en gruopvækkende og uacceptabel ting at blive udsat for. Men når du spørger specifikt ind til det øjeblik da jeg læste det, så vil jeg tro det har været forbundet med en god mængde tunnelsyn, men jeg kan faktisk ikke huske det så specifikt. 124 Oplevelse af sagen (B) Jeg tænker mere sådan på, på selve dagen, ikke specifikt da du læser det, men dagen hvor det er det her det sker. Det kan også være om aftenen når børnene er kommet hjem, altså jeres oplevelse som forældre? 125 Oplevelse af sagen (4) jeg kan godt huske at jeg var oppe i det røde felt 126 Oplevelse af sagen (5) Jamen selvfølgelig er man da det, altså 127 Oplevelse af sagen (4) og så faldt jeg så ned, mon ikke jeg tog en smøg fra vores sekretær og så snakkede med mine kollegaer et eller andet og så tror jeg også, jeg gik lidt tidligt hjem og så tror jeg vi fik snakket med børnene om det der, med at de havde jo fanget dem. 128 Oplevelse af sagen (5) Der har du samme historie, den kan du også bruge om mig 129 Oplevelse af sagen (4) Der er politi og der er sikkerhed og der er hegn og hvad der nu er og så gik jeg i gang med min sikkerhedsuddannelse, med at tænke på, hvad de skal gøre når noget sker. Ja men det blev sådan lidt. 130 Oplevelse af sagen (5) Nårh jamen altså igen 4 har en utrolig god måde at tænke på og tale om de ting på, så jeg husker det ikke, som at være specielt panik agtigt Side 115 af 179

116 131 Oplevelse af sagen (4) Du har bare tænkt det klarer hun (griner) 132 Oplevelse af sagen (5) Historien overfor børnene her i huset er, jamen sådan her er det, Vi synes heller ikke det er sjovt, men sådan er det, det nytter ikke noget at sidde og tude over det, det her, det er sådan det er, der er heldigvis en masse mennesker der er parat til at hjælpe os og hjælpe jer og folk der prøver at passe på os, men sådan her er det og det nytter ikke noget at stikke hovedet i busken. Så nu taler vi om det, de ved godt der er nogen der gerne vil sprænge deres skole i luften, de ved godt der er en grund til at politiet er der, altså vi har aldrig prøvet at gemme det for dem. Jeg tror endda de ville kunne, nu er de gået i seng, men jeg tror de ville kunne med en rimelig præcision gengive den historie for dig, det har de tjek på. Det ville også være virkelig mærkeligt vi rejser til Israel 2-3 gange om året, det ville være virkelig mærkeligt hvis ikke de havde en opfattelse af, at det her er en virkelighed og en del af deres hverdag. 133 Oplevelse af sagen (4) og så en anden ting jeg kan huske, som vi har gjort eller som vi, det er hver gang sådan noget sker, som vi gør et stort nummer ud af, det er også at kontekstualisere det, altså en ting er at så sker der et og så er der en reaktion på det, men vi taler med børnene også om konflikten i Mellemøsten og vi taler også med dem om hvorfor er det at der er nogen, der bliver sure på Israel og på jøder med god eller med ikke god ret. Men hvorfor er det overhovedet det opstår, hvorfor er det overhovedet at det finder sted og så kommer der sådan dagene efter altid en del samtaler, så hører de på skolen at problemerne er jo muslimerne og bla, bla, bla og det skal vi også lige ryde op i, at det er ikke alle muslimerne og de faktisk ikke er farlige og det er faktisk ikke farligt at tale med muslimer, så skal vi også lige tale 134 Oplevelse af sagen (5) Og hvad der ellers også lige dukker op i bagagen 135 Oplevelse af sagen (4) Ja af mærkelige bemærkninger fra deres klassekammerater, så det er faktisk sådan, der er sådan der er en opgave hver gang Side 116 af 179

117 136 Oplevelse af sagen (5) Når jo, men jeg synes sku, altså som, når jeg kigger på børnene, det du også spørg ind til er jo også lidt kommunikation, det er, er omkring børnene og skolen, er jo ufattelig pragmatiske hvad det her angår. Den yngste lidt mindre, men det er fordi det ikke interessere barnet, fokus er på legetøj, venner og legeaftaler, mest af alt er min fornemmelse at barnet synes det er lidt irriterende at det skal forholde til det her en gang imellem. De ældre børn har lidt mere en akademisk tilgang til det og spørger ind til hvad er det her for noget og prøver at sætte nogle begreber på det engang i mellem og der har vi lidt flere af de der sådan lidt konceptualiserede samtaler, f.eks. den der med at komme hjem og så sige, det er også alle muslimerne, de vil også bare skære hovederne af os, og så er det ligesom at få samlet op på den og ligesom, det er der nogen og så er der ligesom den der linje ikke som er, det er der nogen af dem der gerne vil, det må se i øjnene, de er der ikke, dem gider vi ikke at snakke med vi prøver at holde os fra dem og der er heldigvis nogen der prøver at holde dem væk. Men der er også alle de andre, som ikke nødvendigvis er interesserede i at skære hovedet af os. Det er den linje vi prøver at køre. 137 Oplevelse af sagen (4) Jeg tror faktisk jeg fortalte den yngste om konflikten i Mellemøsten og jeg tegnede kortet for hende for første gang også efter det, at jeg tror hun fik første, at hun fik introduktionen. 138 Oplevelse af sagen (5) Nå ja, ja men det har de jo fået alle sammen ikke, men fokus er sådan lidt forskelligt ikke, men de har generelt alle børnene, som jeg sig det ville fandme også være mærkeligt andet når vi tager til Israel så ofte, hvis ikke vi havde et eller andet sprog omkring det, til at tale om det. 139 Oplevelse af sagen (4) Og jeg synes, personligt synes jeg det med at forstå konflikten og forstå motivationen gør det lidt mere forståeligt og lidt mindre, waa (skræmmende), sådan gyser agtigt, hvad er det for noget, at der er sådan et eller andet altså, at det pludseligt så Side 117 af 179

118 sådan, nåå, det er noget der ligesom giver mening, det er måske u-fedt, men og det er jo stadigvæk skræmmende, men det er til at forstå, det får en størrelse, man kan forholde sig til, i stedet for at mærke et eller andet, som er aaah (forskrækkende, ukendt) hvad er det for noget og det tænker jeg jo også har en betydning. 140 Oplevelse af sagen (B) Nu nævnte du selv det her med at i dagene efter, så er der oftest noget der skal ryddes op, fordi der er nogle andre elever eller andre der har sagt noget, som ikke lige passer ind i virkeligheden? 141 Oplevelse af sagen (4) Ja, de vil alle sammen slå os ihjel osv. 142 Oplevelse af sagen (B) Kan i huske tiden efter Kundby-sagen, nu siger i, i har snakket med børnene på dagen, da de kom hjem? 143 Oplevelse af sagen (4) Altså jeg kan kun huske de næste dage med de der udsagn fra børnenes klassekammerater, med alle mulige forfærdelig ting om muslimer og det kan jeg godt, det kan jeg godt huske og vi skulle ligesom en gang til (red. rydde op i udsagnene fra klassekammeraterne) 144 Oplevelse af sagen (5) Når men der er jo, et af børnene fortalte kom hjem og fortalte at de var på tur forleden dag, de havde været inde og så nationalmuseets klunkehjem ikke og på vej tilbage, der siger et andet barn så farvel til dem for at gå hjem og så går det her barn med en trøje eller et eller andet på, hvor der står et eller andet på, hvor der står et eller andet på Hebraisk på. Vores barns reaktion på det er at sige nårh ja men er opmærksom på at det er der. Men mange af de andre børn italesætter det, som værende vildt farligt. Det er ikke mig der skal tage stilling til om det er vildt farligt eller ej, min sådan, for barnet, men min opfattelse er at det gør nu nok endda, min oplevelse er ikke at folk går rundt at skære hovedet af børn, fordi de går med en T- shirt, det kan da godt være man kan blive udsat for et eller andet, men lad os holde det, der hvor det er. Men italesættelsen af det her er, at det er vildt farligt og det er vildt uansvarligt Side 118 af 179

119 145 Oplevelse af sagen (4) Nårh det havde jeg ikke hørt 146 Oplevelse af sagen (5) Men det er bare sådan en lille historie om nogle af de ting, vi sådan er nødt til at afmontere, det er ikke vildt farligt. Nej det kan godt være barnet kan blive udsat for ubehageligheder, det tror jeg på 147 Oplevelse af sagen (4) Ja 148 Oplevelse af sagen (5) og der er jo mange erfaringer der siger, det kan man altså godt. Nogle steder i byen mere end andre steder, men selvfølgelig kan man det, det må man nok se i øjnene. Men vildt farligt behøver det ikke at være 149 Oplevelse af sagen (4) For en lille pige 150 Oplevelse af sagen (5) Det ser måske anderledes ud for dig, den køber jeg, men det er noget andet. Så den der måde, at få lagt tingene på de rigtige hylder, det bruger vi meget 151 (4) Og så også den der med, altså jeg tænker at der et vilkår at der er de der spændinger, men jeg køber ind f.eks. hos den islamiske slagter på vej hjem fra arbejder og i El-Aktar grønthandleren 152 (5) Du ved nede ved siden af, hvad hedder det 153 (4) Inde på Tagensvej 154 (B) Ja 155 (5) Hvad hedder det derinde, hvordan kan jeg glemme det 156 (4) Det er lige meget 157 (B) Mjølnerparken 158 (5) Mjølnerparken ja 159 (4) Der køber jeg ind, tit. Og de ved jeg er Israeler, jeg samtaler med dem og vi griner af det og snakker og taler sammen og jeg tænker, okay, man kan vælge at går rundt og simpelthen være bange og hele tiden trække sig og gemme sig og undgå at have noget som helst form for kontakt med muslimer eller araber, fordi man går og er skidebange for, at jeg ved ikke hvad eller man kan prøve at gøre noget andet. Og jeg synes, ja og det, det Side 119 af 179

120 ved jeg ikke, mine erfaringer har faktisk været at ved en slagter, det er faktisk en sjov historie, den bliver jeg nødt til at fortælle. Den kan jeg godt lide. Jeg har gået til min slagter i rigtig, rigtig længe i flere år og så var der en dag, mens han står og skar noget kød til mig, han er sådan en ung fyr, han ligner dig faktisk (alle griner) 160 (5) Det gør han faktisk, det er rigtigt 161 (B) Det er ikke mig 162 (4) det er først nu jeg ser det 163 (5) Det er faktisk rigtigt 164 (4) Så står han, en ung mand på din alder tror jeg, så står han sådan og skar kød og så kigger han sådan på mig, så siger han Hvor kommer du egentlig fra? og hver gang det sker, så tænker jeg årh og så grinte jeg og sagde jeg Jeg ved ikke om jeg tør sig det, når du står med den store kniv i hånden Så grinte han og sagde ej kom nu, så sagde jeg at jeg kommer fra Israel og så grinte han og sagde Det vidste jeg godt du gjorde og så begyndte vi så at tale om det. Jeg kunne også have valgt at lade være, men så tænker jeg at så er man også med til at bygge de der hegn, så er man med til at gøre det værre, på en eller anden måde. 165 (5) Og han er meget sød og han ved godt hvornår, han kender os godt, han er i øvrigt han kender også et andet forældrepar, anyway, han ved det udmærket godt at, er der andre til stede og så har vi en samtale og er der ikke andre tilstede så har vi en anden samtale, han er helt med på det og han er meget sød, han kommer også fra, hans familie kommer også fra syd Libanon. 166 (4) De er ikke palæstinensere 167 (5) Nej 168 (4) El-Aktar er palæstinensere, der har vi langsomt begyndt at tale om hvor vi kommer fra og deres familie og en af dem har været dernede og den anden spurgte, kan man, kan man det 169 (5) Det var en lang historie Side 120 af 179

121 170 (4) Det var en lang historie ja 171 (5) Han laver i øvrigt rigtig god Shawarma, det er et af de få steder du kan få ordentlig Shawarma, han vakuumpakker 172 (4) (griner) 173 (5) Som man kan købe 174 (4) Han sidder og tænker oh shit 175 (5) Men virkelig, det er god Shawarma 176 (B) Ja men jeg tror på det. 177 Oplevelse af sagen (B) Hvad hedder det. Nu har vi snakket lidt om det her med at, med at i har snakket med børnene om det om eftermiddagen om aftenen efter de kom hjem og nogle gange så, de efterfølgende dage, så skal tingene lige lægges på de rigtige hylder i forhold til hvad klassekammeraterne siger og sådan noget. Kan i huske er, er der sådan nogle andre ord i vil sætte på, på sådan oplevelsen, som familie? 178 Oplevelse af sagen (4) Oh det ved jeg ikke om, nu tænkte jeg på kollegaerne og sådan noget og folk ude fra 179 Oplevelse af sagen (B) Det er det næste spørgsmål 180 Oplevelse af sagen (5) Nej men der er jo ikke nogen tvivl om at det er en fuldstændig uacceptabel oplevelse 181 Oplevelse af sagen (4) Nej (samtykkende) 182 Oplevelse af sagen (5) Det ligner jo ikke noget, at jeg som borger i det her land, skal lade mine børn vokse op under de her vilkår, det er simpelthen under alt kritik og jeg synes ikke det på nogen som helst kommer bare tæt på at være acceptabelt. Det er sådan en meget principiel holdning. Men den har jo ikke noget som helst med virkeligheden at gøre, men den rammer mig altid, den der grundlæggende frustration over 183 Oplevelse af sagen (4) ja, og foragt 184 Oplevelse af sagen (5) over at jeg skal finde mig i det, på en eller anden måde. Og at det skal gå ud over mine børn. Hvis de vil os noget så kan de snakke med mig, men de skal edersparkme holde sig fra mine Side 121 af 179

122 børn og fra skolen. Det er sådan min, grundlæggende frustration man selvfølgelig står med i den situation, det kommer man ikke uden om. Men den ligger, man kan sige, den er flere lag nede, der er en masse mere akutte ting man skal forholde sig til over børnene i sådan en situation ikke. Men selvfølgelig er den der. Det er klart. 185 Oplevelse af sagen (4) Ja 186 Oplevelse af sagen (B) Kan du nikke genkende til det 4? 187 Oplevelse af sagen (4) Ja fuldstændig 188 Oplevelse af sagen (5) Ja problemet er, at der er jo ikke nogen steder at rette den vrede hen. Vel, der er jo ikke altså, hvor fanden skulle man gøre af den. 189 Oplevelse af sagen (4) Men det er faktisk, jeg synes faktisk det er rart, det at der er sikkerhed og Politi ovre på skolen 190 Oplevelse af sagen (5) Ja, ja da 191 Oplevelse af sagen (4) Det har faktisk været en 192 Oplevelse af sagen (5) Der er vel ikke mange der er i tvivl om at hvis ikke Politiet og hvis ikke sikkerheden var dernede, 193 Oplevelse af sagen (4) Det gør en forskel 194 Oplevelse af sagen (5) så var skolen der ikke længere, så havde langt de fleste og jeg tro såmænd også os, havde sat deres børn et andet sted hen. Det er klart, det tror jeg man skal se i øjnene. Vi har en, vi har en i familien der er ny uddannet betjent og de har jo også som en del af deres snak, hendes kæreste er på Vestegnen, det vil sige de sidder inde i Chabad huset og det vil sige hun har en masse af sine venner og bekendte der også har været inde omkring skolen og en hel masse andre steder. Så selvfølgelig er det her et samtaleemne og der kan jeg så forstå at i mange politikredse i sådan de mere menige rækker er en stor, i virkeligheden en sådan stor uforståenhed overfor strukturen, fordi man synes måske man gør et bedre arbejde på nogle andre måder og jeg har gjort et stort arbejde ud af at prøve at snakke med hende om, fordi jeg tænkte hvis nu jeg kan få hende til at forstå det, så Side 122 af 179

123 kan det være det spreder sig lidt ikke. Men den der opfattelse af hvor meget det betyder for os, som forældre at komme om morgen og bare vide at de sidder inde, bare vide de er derinde, og der må jeg indrømme, det er sådan det der gør at man kan holde ud at aflevere sine børn. At man ikke behøver at vende om og kører hjem igen og sige nu kan jeg ikke komme på arbejde, fordi der ikke er nogen pansere derude. Det er det trade of, som jeg hører mange forældre give udtryk for. Fuldstændig urimeligt, men sådan er det. 195 Oplevelse af sagen (B) Så kommer næste spørgsmål nemlig om hvordan i oplevede det sådan i jeres netværk, arbejdspladsen, venner, familie i sådan større forstand end de der bor her i huset? 196 Oplevelse af sagen (5) Jeg underviser til daglig på RUC og der kan man sige, blandt mange af mine kollegaer, er der en meget stor grad af uforståenhed og vel egentlig også sådan nærmere, sådan lidt, jeg ved ikke hvad jeg skal bruge 197 Oplevelse af sagen (4) Sådan lidt forargelse over 198 Oplevelse af sagen (5) Ja forargelse 199 Oplevelse af sagen (4) At man tillader at påstå, at der er en noget om snakken (red. at jøder er mere truet end andre grupper) 200 Oplevelse af sagen (5) Ja, vi er nok nærmest hysteriske og hvad skal det til for og kunne vi ikke bare holde op. 201 Oplevelse af sagen (4) Sådan lidt selvhævdende på en eller anden måde 202 Oplevelse af sagen (5) Ja 203 Oplevelse af sagen (4) fordi man virkelig tror at der er en større risiko, at det ikke bare er et tilfælde 204 Oplevelse af sagen (5) Jeg vil så også sige at når det er sagt, så er det noget der kendetegner, sådan det akademiske personale 205 Oplevelse af sagen (4) ja det har jeg også mødt blandt vores 206 Oplevelse af sagen (5) Blandt vores sekretærer, A/C medarbejdere altså sådan staben, der er en helt anden form for forståelse. Det er sådan en akademisk kernekompetence, det her med at stille spørgsmålstegn ved den slags ting og der er jo slet ingen tvivl Side 123 af 179

124 om at der lever sådan en slags meget stærk pro-palæstinensisk tradition i meget brede kredse blandt akademikere, som jo så afsætter sig i, jamen hvad fanden er det her for noget, det gør der, den er der og det må man jo nok 207 Oplevelse af sagen (4) og så er der, det der venstrefløjen, den der venstrefløjen, hvad skal jeg kalde det, arg kan det nu være rigtigt og så slemt er det ikke 208 Oplevelse af sagen (5) Ja, ja 209 Oplevelse af sagen (4) Og det var bare et tilfælde at det lige var skolen, det er farligere at tage på Nørreport eller det kunne også være mine børns skole. Not. Men altså, nogen af de samtaler, hvor det kan være enormt frustrerende, og ja der taler vi nogen gange om, og det kan også, 5 minder mig altid om at det kan være helt enormt svært, for helt almindelige danskere at sætte sig ind i det, fordi de kender det faktisk ikke, den verden. Det var også lidt af en chok for dig, det der med den der, det der brev, det der brev jeg fik i Israel, hvor jeg ringede til politiet. 210 Oplevelse af sagen (5) ja det kan jeg godt huske. Ja men det er jo sådan en helt anden verden at tænke det der sikkerhed. Altså det er det. 211 Oplevelse af sagen (4) Ja, altså når man ikke selv er vokset op med det, så tænker man what the fuck 212 Oplevelse af sagen (5) Jeg havde en meget skæg samtale med min ældre professor en meget sød ældre dame, hun er meget tæt på pension, hvis ikke hun er lidt over, men hun har lidt svært ved at give slip, hun er der endnu og hun har for et par år siden, var hun på en konference, som blev holdt i Ramallah og så var de selvfølgelig også en tur i Jerusalem. Selvfølgelig var de en tur, i den gamle by og hun følte sig voldsomt, intimideret af alle de her unge bevæbnede mænd ikke. Så tit prøver jeg at sige til dem, søde Kirsten, hvordan tror du der ville se ud, hvis ikke de her unge bevæbnede mænd, som der i det mindste er en eller anden form for kontrol med, hvordan tror du gaderne ville se ud? Hvis ikke de var der, i det mindste er der nogen våben her, der er Side 124 af 179

125 kontrol med, sådan inden for nogle rimelig grænser Men den der grundlæggende mistanke, den eksisterer og den bliver selvfølgelig også en gang imellem rettet imod os, fordi hvad fanden bilder vi os ind sådan grundlæggende. 213 Oplevelse af sagen (4) Ja, det er bare os der er hysteriske og paranoide 214 Oplevelse af sagen (5) Jeg vil så sige andre dele af mit netværk er jo helt anderledes indstillet, så det er jo svært 215 Oplevelse af sagen (4) Nårh foreningen? Ja 216 Oplevelse af sagen (5) Ja, som jo også er proppet med akademikere, så det er jo kun nogen steder, men den er der jo, det ved du også godt. Altså diskussion om at kan det nu være rigtigt at der skal bruges så mange Politiressourcer? Det er edder sprældme også mange, jeg hørte opgørelsen på hvad det egentlig koster i mandetimer og holde, at have folk siddende i Chabad huset, det er jo egentlig ret imponerende at man, som samfund påtager sig det, det synes jeg egentlig også et eller andet sted at man skal huske at sige, at det er faktisk, rigtig, rigtig mange ressourcer det her og det synes jeg sku egentlig, der skal sku også være plads til taknemmelighed til at sige det er sku flot nok og det er vi egentlig glad for det her. Derfor synes jeg det var så fedt at Børnehaven, det ved jeg ikke om du har lagt mærke til, men Børnehaven, da den der betjent der blev skudt, at Børnehaven faktisk aflyste det pædagogiske arbejde den dag og lavede sådan et banner og satte deres håndaftryk på og sendte 217 (4) Til Politiet? 218 (5) Jeg tror egentlig de sendte det til at bisættelsen, sådan som erkendelse af, at vi faktisk sætter pris på indsatsen. Sådan noget synes jeg egentlig at skolen er rigtig, rigtig dårlige til, jeg håber i husker at gøre det i samfundet 219 (4) Skolen, er rigtig, rigtig dårlige til det, virkelig dårlige til det og jeg tror nu siger jeg noget. Det har vi aldrig talt om, men jeg tror at en af grundene til at der mange der ikke hilser på politibetjentene om morgenen og at der er den der afstand, Side 125 af 179

126 nogen gange til politifolkene. Jeg tror, det er bare en hypotese, at der er mange der dels føler skyldfølelser, når de ser politibetjentene og dels bliver bare skræmt fordi det minder dem om truslen, så det er faktisk nemmere bare at ignorere dem, simpelthen bare ignorere dem, for så behøver man ikke møde hverken sin egen skyld eller sin egen angst, så kan man bare gå videre med sin dag, men jeg tror det er lidt uheldigt i forhold til samarbejdet med dem 220 (5) Jeg tænker tit på om morgenen og det er koldt og det pisser ned, der står altid en betjent derude ikke også, de fleste forældre går bare fordi og lader som om de ikke er der. Det mindste man kunne gøre det var dog at sige godmorgen, de bliver faktisk rigtig glade når man gør det, de fleste af dem, der er også nogen af dem der er tydeligt irriteret over at skulle være der. Fair nok, det køber jeg, men de fleste af dem bliver faktisk rigtig, altså jeg tænker sådan den der, det tænker jeg at skolen 221 (4) Skolen 222 (5) Skolen trænger til at stramme op på det her, bare sådan på det her helt medmenneskelige niveau og erkende at vi faktisk synes at de gør et fedt stykke arbejde og at vi faktisk er glade for at de er der, det tror jeg faktisk ville betyde rigtig meget. Jeg ved ikke om der er nogen der gør det, det er ikke min oplevelse. Jeg hører aldrig om det, det er ikke det samme som at det ikke er der, jeg oplever det bare aldrig, tværtimod, så oplever jeg folk der kan finde på at skændes med dem 223 (4) ja, ja og skælde dem ud 224 (5) Jeg hørte såmænd en, en morgen, der var meget underskud den morgen helt sikkert, men hun stillede sig op og begyndte at skælde ud 225 (4) Nu får du endnu en historie 226 (B) Ja, ja 227 (5) Hun besluttede sig for at skælde dem ud, fordi de altid tog den gode parkeringsplads der lige overfor indgangen. Det var Side 126 af 179

127 først bagefter at det slog mig, at hold nu kæft, kunne du ikke have, skulle man ikke på en eller anden måde have sagt noget. Men altså at man skal stå model til det, som betjent, det er jo simpelthen under al kritik. 228 (4) Det var vores budskab 229 (5) Det var min holdning til det her 230 (4) Kan din mobiltelefon have plads til alt det 231 (B) Ja, ja, men jeg hører bestemt hvad i siger og jeg tror også der er nogle ting, som ikke nødvendigvis har noget med opgaven at gøre, men som vi tager ved lære af, at når jeg sådan opdager noget, når jeg er ude og snakke med forældre 232 Oplevelse af sagen (4) Det med skyld og angst det er en dræber 233 (5) Man behøver ikke løfte det helt op, men prøve at lave en indsats på, prøv bare lige at erkend at de her mennesker de er her for os og vi faktisk skylder dem, vi skylder dem jo ikke noget, men vi skylder dem måske bare at erkende at de er der og lige sige pænt godmorgen, svært er det jo ikke vel. 234 (4) Bare lidt anerkendelse af det 235 (5) Ja lige præcis 236 (B) Det var ligesom jeres oplevelse af 237 (5) Vi snakker for meget 238 (B) Nej, nej overhovedet ikke det er super godt 239 (4) Du er ligesom landet inde i vores time, hvor vi snakker normalt og nu taler vi med dig 240 (B) Nej, nej det er super fantastisk, det er super fantastisk. Hellere det end det modsatte. Med folk der bare giver svar på tre ord, til alle de spørgsmål man stiller 241 (5) Ja det er svært. Jeg læser jo en del rapporter, der er bygget på interview og det er altid svært det, der Når hvad synes du om det, nej Nej eller det ved jeg ikke og hvad skal man stille op med det. 242 (B) Ja, ja lige præcis Side 127 af 179

128 243 (5) Nu får du lidt at arbejde med her 244 (B) Ja, jamen det er super 245 (4) Du kan klippe det, som det passer dig 246 (B) Hvad hedder det. Det var ligesom, jeres oplevelse af sagen 247 (5) Yes 248 Kommunikation (B) Nu vil jeg prøve at gå videre til nogen af de her tiltag og initiativer der blev sat i værk. Når jeg siger tiltag eller initiativer, så kan det være alt muligt, det kan være en mail, som det er der er blevet sendt, det kan være Jan der går på TV og udtaler sig, det kan være at der bliver kaldt til samling morgenen efter, det kan være at børnene har været til en samling, som de kommer hjem og fortæller om har været, det kan være alt muligt forskelligt. Kan i huske nogle tiltag, nogle initiativer, der blev sat i værk specifikt i forbindelse med Kundby-sagen? 249 Kommunikation (4) Altså jeg kan huske jeg fik, fordi jeg blandede mig 250 (B) I hvad? 251 Kommunikation (4) Jeg kan huske flere ting, jeg kan ikke huske hvad Jan gjorde, men jeg kan huske at vi var enige i at han var helt fantastisk 252 Kommunikation (5) Jan har altid 253 Kommunikation (4) Han var helt fantastisk 254 Kommunikation (5) Jan han havde nogle kerne kompetencer en af, han havde to jeg satte meget stor pris på. Den ene det var at han var rigtig, rigtig god til at glatte konflikter ud på skolen, det tror jeg er en rigtig god kompetence at have, som skoleleder nede hos os, ikke også, det tror jeg virkelig 255 (B) Det tror jeg også 256 Kommunikation (5) for hvis du begynder at gå ind i de der konflikter så eksploderer det, de skal glattes ud, det er den ene. Og han var jo virkeligheden, en rigtig god kommunikator i de der krisesituation, hvordan han optrådte inde bagved døren, det skal jeg ikke kunne sige, men når først han trådte frem og udtalte sig, så var det altid med meget klar og entydig stemme Side 128 af 179

129 han gjorde det ikke også, det synes jeg faktisk altid han har gjort rigtig, rigtig godt, jeg kan huske at vi havde den samtale igen den dag og sagde, det gør Jan fandme godt. 257 Kommunikation (4) Ja det gjorde han rigtig godt, både overfor forældrene og også sådan ind ad til, men også i medierne, jeg synes også han håndterede det rigtig, rigtig godt. 258 (5) Jeg er spændt på at se, hvordan Pernille har tænkt sig at gøre det 259 (4) Ja det kom jeg pludselig i tanke om for puha 260 (5) Jeg håber i briefer hende godt 261 (4) Fuck 262 (5) Hun virker måske ikke som om hun har helt den samme, Jan har sådan en meget rolig stil, der virker hun måske sådan mere (red. direkte) 263 (4) Hun er sådan lidt mere, sådan ja (red. direkte) 264 Kommunikation (5) Nu må vi se, når den dag kommer. Kan vi huske andet? Du var til informationsmødet dagen efter i gymnastiksalen, det kunne jeg ikke. 265 Kommunikation (4) Men før det, der kan jeg godt huske, fordi jeg fik de der beskeder før det hele. Så var en af beskederne, det var med at alle børnene, at de ville holde samtaler med alle børnene. Det skal de ikke med de små, de små behøver faktisk ikke, tror jeg, jeg skrev til nogen eller ringede til nogen og spurgte kan det nu passe at de kommer til at tale med de små om det, for det er der ingen grund til, hvad skal det til for. Og det her med hvad har de tænkt sig at sige til dem, der kan jeg godt huske jeg blev meget bekymret for, hvordan man framer det og er det så alderspassende 266 Kommunikation (5) Men faktisk så blev også efterfølgende enige om at de faktisk på skolen havde gjort det meget godt, at problemet her er jo en skolegård. At hvis du siger noget til de store klasser og noget andet til de mellemste klasser og noget tredje til de små klasser, de snakker sammen. Så er det måske bedre at i stedet for at 9 Side 129 af 179

130 klasserne går ud og skræmmer 2 klasserne i frikvarteret, så er det måske bedre at man henvender sig til alle grupperne og får sagt og lærerne kommunikere ud på det sprog der passer 267 Kommunikation (4) Eller var det den anden vej 268 Kommunikation (5) Jeg mener faktisk vi havde samtalen at vi synes de var meget fede 269 Kommunikation (4) Ja 270 Kommunikation (5) Fordi de ligesom lige præcis tog samtalen også med de små, kaldte dem sammen og sagde, det er det her der sket, sådan husker jeg det i hvert fald. 271 Kommunikation (4) jeg tror måske det var den anden vej, jeg tror at de ikke skulle tale med de små, hvor jeg tænkte shit, så kommer de til at høre det fra de andre, det bliver nød til at blive formidlet ordentligt, de skal ikke bare lade dem rende rundt og høre det fra de store, jeg tror det var den anden vej faktisk. Fordi jeg tænkte der er nogen der må tage hånd om framing, for når man først framer det på en måde, så er alt den anden information der kommer ind, bliver husket indenfor den framing og der er nogen der må påtage sig ansvaret for at frame det rigtigt. Hvis de første høre det fra nogen af deres kammeraters udlæg, med at de vil alle sammen slå os ihjel, så bliver det tolket ud fra den kontekst og det går bare ikke at efterlade dem til, til de mærkelige tolkninger der ellers florere rundt i krogene. Men jeg tror de endte faktisk også med, de endte med at, jeg kan huske vi var meget sådan, vi synes det blev håndteret fint. 272 Kommunikation (4) Og så det der møde, nu var 5 der ikke, men det møde der var dagen efter var rigtig godt. Især da jeg sagde, nej. Ej jeg synes faktisk at psykologen var rigtig god og jeg synes faktisk at en af de ting, som slog mig, som værende udover det symbolske ved at der blev meldt ud, så var det sådan et rum og det var i hvert fald mit indtryk at folk var rigtig glade for det, der var rigtig mange der deltog, der var mange de valgte at komme og altså, jeg tror det havde en stor betydning, sådan symbolsk og så tror Side 130 af 179

131 jeg noget af det der var mest betydningsfuldt i det møde, det var da psykologen han sagde at nu må i sætter jer tre og tre sammen og tale om, hvor han har skabt sådan struktureret tid til at folk kunne tale med hinanden og forholde sig til hinanden og det at fortælle om deres tanker eller oplevelser eller hvad det nu var. Det var mit indtryk at det var faktisk den intervention, der var mest betydningsfuld ud over at man har sat det i værk. Fordi vi er alle sammen, som forældre på skolen, sammen om det og så er der nogen der taler mere med nogen eller som tilfældigvis har mødt deres venner samme dag, men det kan også være at man var kommet og havde det mere travlt eller måske de andre forældre man mødte var ikke dem man ellers taler med og så var man blevet ladt alene med oplevelsen, helt alene for så kommer man på arbejde og så møder man 5 s kollegaer, som siger du er bare paranoid. Så det at få skabt et rum, hvor man kunne være sammen om det også på en aktiv måde og ikke bare sidde og lytte, jeg synes personligt faktisk, at det var den allervigtigste intervention der var den dag og det var psykologen, der var god til det. 273 Oplevelse (B) Nu siger du, selv det her med den symbolske værdi, fordi vi lige snakkede om kort inden, om hvad projektet ligesom rummede. Hvis i skal prøve at sætte nogle andre ord end bare den symbolske værdi på. Hvordan oplevede i det at skolen, sådan i fællesskab med menigheden og den her organisation ligesom satte nogle ting i værk, bare det at der blev gjort noget, hvad giver det for en oplevelse for jer som forældre? 274 Oplevelse (5) Ærligt 275 Oplevelse (B) Ja 276 Oplevelse (5) Det tror jeg ikke betød noget for mig, jeg har 4 er herhjemme der klarer det for mig, nå ja men det der behov for at tale om tingene og få sat nogle ord på, få den rigtig vinkel på det og sådan noget, det er sådan noget vi meget gør herhjemme, så jeg husker ikke. Side 131 af 179

132 277 Oplevelse (B) Nej men det kan lige så meget være at skolen kommunikere ud, altså at der bliver kommunikeret ud omkring at det her er sket 278 Oplevelse (4) At der kommer mail fra Jan og de siger at der er mulighed for at komme hvis man vil 279 Oplevelse (5) Ja, ja igen. Det ved jeg ikke, man må vel forvente at skolen melder ud i den forbindelse. Det er base line. Selvfølgelig må skolen på en eller anden måde kommunikere, hvad der så derudover foregår ikke, så tænker jeg jo meget, det lyder egentlig plat, men det er ikke ment sådan, men det er noget jeg gør herhjemme ikke. Altså det der behov for at møde nogen, jeg er faktisk fri for at møde de andre i sådan nogle situationer, jeg har så lidt brug for at fortælle og jeg har for mig selv rigtig meget brug for ro, fordi jeg bliver sådan waah (opkørt) så er det rart at komme hjem og snakke med 4 er i stedet for. Jeg vil meget nødigt stå sammen med de andre forældre. 280 (5) Efter 15 februar, der var jeg med til, der var et møde nede på skolen og hvad hedder han Jonathan, han gjorde et fantastisk job, der er absolut ikke noget negativt at sige om det, det virkede bare helt omvendt på mig, jeg var fuldstændig flippet ud da jeg gik derfra 281 (4) Hahahaha 282 (5) Det var bestemt ikke hans skyld, han gjorde et fantastisk job, jeg kan sagtens genkende det, det virkede bare ikke lige på mig og den situation har jeg egentlig ikke, der virker det bedre for mig at snakke med 4 er 283 (4) Nårh, fedt 284 (5) Det har jeg da sagt til dig, du behøver ikke at sidde der og krukke. Så altså igen, det, for mig personligt, så længe jeg ved at 4 er har styr på det, så vil jeg hellere gøre det her hjemme. 285 Oplevelse (B) Jeg tænker også i forhold til, når du siger det, gælder det så også det at der var en samling for børnene? Side 132 af 179

133 286 Oplevelse (5) Nej, men det er jo det, der med at jeg har jo sådan den her grundantagelse, jeg bliver skuffet en gang i mellem, men jeg har den her grundantagelse om at så længe mine børn er nede på skolen, så er de skolens ansvar, så er der uddannet, kvalificerede, kompetent personale, der også kan håndtere de her situationer for det er de faktisk blevet instrueret i, antager jeg. Det er min naive verden her, det antager jeg og så regner jeg med så har de styr på det. Jeg ved godt jeg skal hjem og snakke med mine børn bagefter. Jeg ved godt der er nogle ting, vi skal have samlet op, jeg ved også der er nogle ting vi skal have smidt ud igen, det er cool nok. Men i bund og grund antager jeg at de er i fysisk trygge rammer, men også at der er styr på de mere sådan følelsesmæssige trygge rammer, der er kompetent personale til at forholde sig til det og hvis ikke børnene og de voksne sammen finder ud af det, så regner jeg med at hører om det. Hvis ikke jeg hører fra skolen, så regner jeg med at der er styr på det, og så tager vi det når vi kommer hjem. Det er sådan min grund modulus her ikke. 287 Oplevelse (B) Og hvis du så skal, hvis du skal prøve at sætte nogle ord på den grund modulus, altså nu, min fornemmelse er at i føler at der har været nogle kompetente folk til at tage sig af 288 Oplevelse (4) ja 289 Oplevelse (B) og hvad gør, hvad gør det ved dig som forældre at du føler der har været nogle kompetente folk til ligesom? 290 Oplevelse (5) Det er jeg da, dybt, dybt taknemmelig for. Og det er måske en af de ting vi ikke husker at sige tit nok til lærerne også ikke. Hvor meget man, jeg sætter pris på at det kan de også håndtere det her. At de er her stadigvæk. Det er jo i virkeligheden ret flot at vores lærere stadig er på skolen. Prøv at tænk, de får ikke ekstra tillæg eller noget som helst vel og et eller andet sted, så er det jo også en del af deres virkelighed og det behøvede de jo ikke, de fleste af dem kunne jo vælge at sige (giver fingeren), de kunne jo vælge at finde sig et andet job, men det gør de jo ikke, Side 133 af 179

134 de bliver der ikke. Og det er jo sådan et eller andet sted, med til at styrke den der opfattelse af et skæbnefællesskab på en eller anden måde ikke. 291 Oplevelse (4) Altså jeg synes lidt det er lidt svært at have et svar på det spørgsmål, fordi jeg er også en del af beredskabet og så tænker jeg det er helt vildt vigtigt, men jeg, jeg synes nu stod jeg faktisk på sidelinjen, nu var det en anden der kørte det, og jeg synes faktisk det var rart at stå der i salen, sammen med de andre forældre, skulder ved skulder og så stå og tale med nogle af de andre forældre. Jeg synes faktisk det var rart, det var rigtig rart at være der og lige og jeg synes det var fint, det ikke var længere tid. Det var sådan kort og faktuelt og der var plads til nogen spørgsmål og så var der fem minutter hvor vi stod og snakkede med hinanden, jeg synes det var rart at have den der fornemmelse af, ja der er sket noget, sådan en eller anden validering af at der er faktisk sket noget, som berører os alle sammen og vi er i det sammen, sådan og sådan, fakta på bordet, sådan lige få det på plads i hovedet også fordi, så går man ud i verdenen hvor man ikke møder det, hvor man ikke møder den forståelse eller den, så på den måde var det faktisk meget rart. Den der med okay, det er jo ikke mig der er mærkelig, der er kuk i hovedet, ikke fordi det tænker jeg, men følelsesmæssigt er det sådan lidt rart at have det med sig. Hvis det giver mening? 292 Oplevelse (B) Ja. Nu har vi snakket sådan lidt omkring, hvordan i oplevede det at der sådan i det hele taget blev gjort noget, men for at gå sådan lidt mere specifikt ind i de her tiltag, du har allerede snakket lidt omkring det her møde. Hvad hedder det, i forhold til, hvis man kigger på i forhold til det der var sket, at det var kommet frem at hende her pigen hun ville sprænge en bombe ude på Carolineskolen, de ting der så blev sat i værk, var de tilstrækkelige i forhold til den kontekst de foregik i? 293 Oplevelse (4) Hvad betyder det eller hvad mener du? Side 134 af 179

135 294 Oplevelse (B) Jeg tænker på om, skulle man have holdt møde allerede om eftermiddagen, da det er det her er sket, skulle man have holdt flere møder, skulle man have ringet rundt til forældrene altså what ever? 295 Oplevelse (4) nej, nej ikke mere 296 Oplevelse (5) Jeg tror også man skal passe rigtig meget på med, at der er jo en eller anden grænse hvor man på den ene side støtter og validere og bruger hinanden og passer på hinanden og på den anden side af den grænse der er der hvor man begynder at skræmme hinanden. 297 Oplevelse (4) Helt enig 298 Oplevelse (5) Og jeg skal ikke gøre mig klog på hvor den grænse ligge, for mig ligger den et sted at der vil nok være andre oplevelser, men man skal nok passe rigtig meget på med at man ikke krydser den grænse for alt for mange forældre. 299 Oplevelse (4) Ja 300 Oplevelse (5) Jeg tror virkelig at det var et meget, som jeg husker det et meget passende niveau, hvor jeg også følte hvor man også kan sidde tilbage og jeg vender tilbage til det med at have det kvalificerede personale i den anden ende ikke også. Jeg regner med en anden form for kommunikation hvis et kvalificeret personale er kommet på for dybt vand. Så er det en anden type kommunikation jeg regner med at høre. Det var ikke det jeg hørte her, der hørte jeg nogle myndigheder, der meldte meget klart ud, men også at de havde kontrol på det, vi har mødt en skole det har vi styr på, mødt en sikkerhedsafdeling der sagde det samme, fint nok så kan jeg tage hjem i fred og ro. Jeg bryder mig ikke om det, jeg er sat i en situation, der er voldsom ubehagelig og fuldstændig uacceptabel, men der er en masse organisationer og myndigheder og mennesker omkring der har styr på hvad der foregår, det er derfor de er der og det har de tjek på ikke. Og det er det sted jeg kan have min base i situationen ikke. Så kan jeg nøjes med at koncentrere mig om Side 135 af 179

136 mig selv og mine børn når jeg kommer hjem og få dem det rigtige sted hen, så vi ikke behøver at sidde og stresse ud over alle mulige ting, for der er styr på det ikke. 301 Oplevelse (4) Jeg synes også det var meget passende og jeg synes det var godt, det ikke var mere, jeg er helt enig med 5. Det havde været en katastrofe hvis de havde samlet folk sammen, samme eftermiddag, det tror jeg havde været for meget. Jeg tror også folk skal have, jeg tror også det er meget godt at man skal lige (trække vejret), det er okay at opholder det, det kan ikke trylles væk alligevel altså, så for 302 Oplevelse (5) Men altså man er jo også nødt til lige at vide hvad fanden man skal sige til folk ikke 303 Oplevelse (4) tja, men hvad er det du siger med en lort og en pind, jo mere man roder i en lort jo mere lugter det 304 Oplevelse (5) Ja 305 Oplevelse (4) Og jeg tror faktisk det er meget rigtigt, lige når det sker. Jeg tror at man skal lige lade, det synke lidt ned, der er ingen grund til 306 Oplevelse (5) Men det er vel sådan at, med mit beskedne kendskab til krisehåndtering, det er jo vel præcis det at god krisehåndtering handler om at få ro på og det er jo nødt til at vi alle sammen kan danne os et overblik over hvad fanden er det der foregår her ikke. Så længe vi render rundt med en puls på 3000, så er det rigtig svært at tage de rigtige beslutninger og når man bliver mødt med et apparat, der prøver at melde ud, der er ro på det, så falder pulsen allerede lidt ikke. Jeg tror også der er et budskab i at, havde man sagt, nu holder vi et møde i dag, så havde det været mere akut, så havde det været mere krise, så er man faktisk med til at piske en stemning op, aaah vi skal holde møde i dag, fordi at. Og det tror jeg ikke havde været et godt signal at sende. Det der med at man melder ud, der bliver holdt et møde i morgen, det er fint, og jeg synes også det var godt det ikke varede længere tid end det varede Side 136 af 179

137 307 (5) Hold da op Benjamin, jeg håber du har 64 gigabyte på din telefon altså, du er sikker på du ikke vil have en kop the? 308 (B) haha, helt sikker. 309 Oplevelse (B) Det var ligesom, det var konteksten, hvis vi så prøver at kigge på, den måde det bliver fremført på, at der bliver afholdt et møde eller at man sender en mail ud som kommunikation. Er det den rigtige måde ligesom at vælge at kommunikere på? 310 Oplevelse (4) Jeg synes en mail er bedre end forældre intra 311 Oplevelse (5) Haha 312 Oplevelse (4) Fordi jeg læser ikke forældre intra og det skal du ikke citere mig for 313 Oplevelse (B) Du er ikke den første der siger det 314 Oplevelse (4) Så kommer forældre intra politiet efter mig, nej men 315 Oplevelse (5) Det ved forældre intra politiet godt, de kan se det 316 Oplevelse (4) Jeg tror, jeg læser nu heller ikke min gmail så meget, så jeg ved sku ikke om man skulle kommunikere på en anden måde, men jeg synes det var meget, jeg synes det fungerede fint med den måde 317 Oplevelse (5) ja 318 Oplevelse (4) og så hører man jo fra hinanden det er jo ikke altså eller også hvis man ikke læser sin , så hører man det fra de andre forældre. Men jeg synes det blev kommunikeret fint 319 Oplevelse (5) Præcist og roligt og to the point, det var fint 320 Oplevelse (4) Og igen jeg synes heller ikke der er nogen grund til at være sådan at begynde at sende sms, så er man med til at sende en stemning op 321 Oplevelse (B) Hvis man sender sms er ud? 322 Oplevelse (4) Det tror jeg faktisk at så er man faktisk med til at piske en stemning op 323 Oplevelse (5) Der er vel ikke nogen tvivl om, at hvis man som skole begynder at sende en sms ud, så har man trappet op, så er man hoppet op på at det her er vigtigt, det er kommunikation der Side 137 af 179

138 skal hurtigt igennem til dig. En mail den sender jo, på en helt anden vis et budskab om at her er nogle informationer, når du har tid til det, så sæt dig lige og læs det. Den tvinger sig ikke ind i din bevidsthed på samme måde, den tvinger dig ikke til at kigge på det for nu sidder du lige til møde, den ligger der og venter på dig, så får du information. 324 Oplevelse (4) og så tænker jeg der er forskel i mellem en krisesituation, som kræver at man agere på det altså, nu skal i komme og hente jeres børn så vil jeg gerne have en sms 325 Oplevelse (B) en sms, helst et opkald måske 326 Oplevelse (4) Ja, men hvis det er en krise der er overstået, så er jeg helt enig med 5 om at, altså at folk, folks alarmberedskab skal også lige få lov til at falde, så sådan en sms, den vil ligesom gøre aah (køre folks alarmberedskab op), så alle de tiltag der er med til, altså så det er noget med at finde balancen mellem ikke at få sat gang i beredskabet, hvor det ikke er nødvendigt, der er jo ikke noget at gøre kan man sige og så på en eller anden måde 327 Oplevelse (5) Vi har ikke så meget at byde på, men der er sådan nogle her 328 Oplevelse (B) tak 329 Oplevelse (4) at finde en balance, hvor man kan få nogle saglige informationer og være lidt sammen om det, ja. 330 (5) Det er måske dårligt at sidde og spise det her, jeg kan huske, for mange år siden så der var jeg rundt og interview landmænd i Vestjylland omkring deres bedrift og sådan noget og da vi kom hjem, vi havde også båndoptager med, og der var næsten ingen af de her båndoptagelser der kunne bruges til noget og vi havde den altid stående ved siden af kaffemaskinen og den knoklede bare på den her kaffemaskine og jeg kommer til at gøre det samme med de her nødder nu. 331 Oplevelse (B) Hvad hedder det. Nu har du allerede snakket omkring at det her møde det var en god måde at gøre det på og indholdet i det, det var godt, det var sådan tilpas. Man fik ikke folk op et sted hvor man ikke kunne hive dem ned igen og samtidig fik man Side 138 af 179

139 også beroliget folk, til et sted hvor man tog det alvorligt, men at de ikke blev lullet i søvn omkring at alting var i helt vildt fantastisk. Hvad hedder det, er der nogen af de andre former, noget af det andet af det der er blevet kommunikeret, som i husker som værende tilpas eller for meget eller for lidt? 332 Oplevelse (4) Altså Jan var god, men jeg kan ikke huske 333 Oplevelse (B) Er det interviewet med Jan i TV du taler om? 334 Oplevelse (4) ja, han var rigtig god 335 Oplevelse (5) Altså jeg synes, jeg kan huske at jeg blev ringet op af Mette, nej hun skrev til mig at hun var blevet, at hun skulle interviewes af Radio 24/7 og det blev jeg så også involveret i 336 Oplevelse (4) Ja du blev interviewet 337 Oplevelse (5) Jeg synes skolen trænger rigtig, rigtig meget til at have et, nu har jeg siddet til frokost og brokket mig over at man sådan i dansk, sådan Moske verden ikke har sådan et talsmands korps der har mandat til at gå ud og tale, vi har Dan Rosenberg (red. formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark)? 338 Oplevelse (B) Asmussen 339 Oplevelse (5) Asmussen ja undskyld 340 Oplevelse (4) Han er jo rigtig god 341 Oplevelse (5) Han er jo en stjerne, han er så god til at tale 342 Oplevelse (4) Det er kun ham der må tale 343 (5) Men når der kommer nogen, men når der kommer nogen og spørg om kan vi tale med nogle forældre, at der sådan ligesom er et korps som man kan vælge i mellem og sige der er ligesom dem man kan henvise til, sådan at man også 344 (4) og det skal være nogen fornuftige 345 (5) Nej jeg er sku sådan set ligeglad, men det her med at man sådan i de her situationer at det bliver noget der ligesom skal klares mellem forældrene. Hvem kender nogen der gider og nogen tør ikke og nogen vil ikke og nogen vil gerne, som vi Side 139 af 179

140 måske helst var fri for. At det kunne være meget godt hvis skolen, ligesom tog ansvar for den situation 346 (4) Jamen det er rigtigt 347 (5) Der kunne godt være noget mere klar kommunikation 348 (4) Ja helt enig 349 Oplevelse (5) Jeg oplevede både efter 15 februar og også efter Kundby her at det var sådan, jeg har altid synes det var så sjovt, for jeg får jo altid skudt i skoene, at jeg bare er den her bloddryppende bolsjevik, der bare er ude på at afskaffe jødedommen på hele skolen, det er min rolle og begge gange er det så mig der har været den eneste der har turdet stille mig op og tale på forældrenes vegne og sige det er sådan her det er, det er der ingen andre der sådan rigtigt bryder sig om. Jeg har altid synes det har været sådan lidt ironisk måske 350 Oplevelse (4) Ja det er rigtigt 351 Oplevelse (5) Jeg synes det kunne være fint hvis skolen, ligesom engagerede sig i den sag, vi er nødt til at have en linje vi skal have en ordentlig kommunikation. Det kan ikke være skolelederen altid, når det er forældre, så har vi en eller anden linje vi kører det her i. Det synes jeg kunne være meget fint. 352 Oplevelse (B) Nu har i snakket omkring, nogle af de her ting der ligesom er blevet taget initiativ til. Hvem oplevede i som værende afsender på det? 353 (4) At hvad for noget? 354 (5) Afsender 356 (4) ah afsender 357 Oplevelse (5) Skolen 358 Oplevelse (B) Skolen 359 Oplevelse (5) Skolen ja 360 Oplevelse (4) Ja skolen 361 (5) Og det er jo også som det skal være 362 (4) Ja helt enig Side 140 af 179

141 363 Efterrationalisering (B) Jamen super, så er vi nået til, det sidste punkt og det ligesom efterrationaliseringen i det her, i har allerede nævnt nogle ting, som det var at man kunne gøre anderledes og nogle ting som man ikke burde gøre. Har i gjort nogle overvejelser efter Kundby-sagen omkring det at jeres børn går på Carolineskolen? 364 Efterrationalisering (5) Jamen det var jo derfor jeg skulle i 24/7 også ikke. Og det ville være virkelig mærkeligt, hvis man kunne sige andet end ja selvfølgelig har vi det. Der er nogen der lige har prøvet at sprænge dine børn i luften, det giver stof til eftertanke, selvfølgelig gør det, det. Det har ikke fået os til at ændre holdning, men selvfølgelig har vi tænkt os om en ekstra gang, selvfølgelig har vi det. 365 Efterrationalisering (4) Jeg kan ikke huske, 366 Efterrationalisering (5) jo det har vi 367 Efterrationalisering (4) Selvfølgelig har vi det 368 Efterrationalisering (5) Konklusion er jo altid den samme, det nytter jo ikke 369 Efterrationalisering (4) Det var ikke fordi det var sådan meget lange samtaler, det var det ikke 370 Efterrationalisering (5) nej, nej 371 Efterrationalisering (4) Det var ikke sådan på den måde. Men det tænker man selvfølgelig over. Hvad var spørgsmålet igen? 372 Efterrationalisering (B) Om i har gjort jer nogle overvejelser efter Kundby-sagen omkring, nu startede vi ligesom med jeres overvejelser inden Kundby-sagen og det med at sætte børn på skolen og så nu efter Kundby-sagen 373 Efterrationalisering (4) Nu forstår jeg, nu er jeg med 374 Efterrationalisering (B) Om der er noget der har rykket sig det? 375 Efterrationalisering (5) Altså 376 Efterrationalisering (4) Jeg tror faktisk 377 Efterrationalisering (5) En ting der har rykket sig lidt for mig, det kan du, jeg har altid været sådan lidt i tvivl om egentlig PET var oppe på beatet ikke. Og jeg synes på en eller anden måde, så kan jeg ikke lade være Side 141 af 179

142 med at tænke lidt, at sådan Kundby-sagen den var sådan med til at jeg tænke, ah okay det går måske egentlig meget godt, de er måske lidt mere inde i kampen end jeg egentlig havde forestillet mig. Det kan godt være det er en naiv forestilling, men det passer fint til mig, så don t fool around with it, it is fragile. Når nej men altså 378 Efterrationalisering (4) Nu skal du ikke sige noget 379 Efterrationalisering (B) Jeg lover jeg skal nok lade være med at sige noget 380 Efterrationalisering (5) Han hverken kan eller må, så det er sådan som det er, men det er måske i virkeligheden et positivt udkomme at jeg sådan tænkte det var måske egentlig meget sejt at de fik fat i de to banditter der. 381 Efterrationalisering (4) Men jeg tror at efter den sag at vi faktisk var rimelig hurtige enige med hinanden om, at hvis ikke politiet var på skolen, så tror vi ikke vi ville sende børnene 382 Efterrationalisering (5) Ja 383 Efterrationalisering (4) Jeg tror faktisk det var den konklusion vi landede på, derefter 384 Efterrationalisering (5) Ja 385 Efterrationalisering (4) Ja 386 Efterrationalisering (B) Nu siger du det her, det har ændret lidt ikke så meget, det er altid den samme konklusion i når frem til, har de her initiativer, de her tiltag, ligesom været med til at understøtte den samme konklusion, som i også kom frem til inden? 387 Efterrationalisering (4) Ja med politiet i hvert fald eller de tiltag der var efter altså 15 februar 388 Efterrationalisering (B) I forbindelse med Kundby-sagen, de initiativer og tiltag der bliver sat i værk, har de været med til at ligesom understøtte, de argumenter der ligger bag konklusion omkring at bibeholde børnene på skolen? 389 Efterrationalisering (5) Nej fordi, det var der også inden, altså Kundby-sagen har været med til at bidrage med en oplevelse af at jeg synes faktisk at krisehåndteringen har fungeret fint. Og der er sikkert steder hvor man kunne sætte sig ned og pege og sige det kunne godt Side 142 af 179

143 have været bedre der er også ting der fungerede rigtig godt, men jeg er efterladt med det indtryk at det fungerede som det skulle. På den måde, har det jo også været tryghedsskabende 390 Efterrationalisering (4) ja 391 Efterrationalisering (5) Det har sikkert ikke været hendes formål (red. den tiltalte pige), men det har været tryghedsskabende i hvert fald for mig at opleve at det kørte faktisk som det skulle det her forløb. Fra min stol, der må det være sådan her, det skal slutte sådan ca. plus, minus en slat det må være her det skal rammes. Meget fint, hvad jeg oplever som professionel behandling og arbejde. Virkelig altså. Så jeg synes nærmere det har været sådan et tryghedsskabende forløb et eller andet sted. Det er virkelig mærkeligt når man lige har fået at vide, at der er en der har prøvet at sprænge ens børn i luften ikke. Men du forstår hvad jeg mener. 392 Efterrationalisering (B) Jeg kan godt forstå hvad du mener ja 393 Efterrationalisering (5) Man bliver, oplevelsen af at blive mødt, med et kompetent svar på den her situation ikke. Det synes jeg bestemt. Det må du også gerne fortælle dine kollegaer. 394 Efterrationalisering (4) Ja, jeg har faktisk ikke så meget at sige. 395 Efterrationalisering (B) Hvad hedder det, nu har du selv sagt at man sikkert kan pege på nogle ting, man kunne gøre anderledes. Nu har vi siddet og snakket om det her i en times tid, er der nogle ting hvor i tænker, det skulle man have gjort anderledes? 396 Efterrationalisering (4) Der var kun det der med børnene, med at der er nogle voksne der skal påtage sig 397 Efterrationalisering (B) At frame 398 Efterrationalisering (4) At formidle hvad det er, ja 399 Efterrationalisering (5) Der er en ting, som jeg tænker, det kommer først til mig nu, men en ting jeg måske i virkeligheden også skal huske at sige til dig. Kommunikationen inden for hegnet (red. på grunden hvor både børnehave og skole ligger) er på den måde at sikkerheden, taler med skolen der så successivt, hvis de husker det, taler med Side 143 af 179

144 børnehaven. Det opleves det kan godt være det er blevet bedre, jeg har været bestyrelsesformand for børnehaven og derved haft mange samtaler med både Tine og Mia (red. Leder og souschef i børnehaven) og andre ikke og selvfølgelig også omkring det her med sikkerhed. Der er altid en oplevelse af, at børnehaven er sekundær i den forbindelse, de får bare at vide hvad skolen er blevet enige om, man føler sig overhovedet ikke inddraget, det tror jeg i skal prøve, og i højere grad at invitere Tine med til de her møder 400 Efterrationalisering (4) De bliver lagt sammen tror du ikke det 401 (5) Det ved jeg ikke, nu fortæller jeg det her, det kan jeg ikke vide noget som helst om, det her med at huske at børnehaven også er der. 402 Efterrationalisering (B) Børnehaven er en selvstændig institution 403 Efterrationalisering (5) Præcis. Med sin egen ledelse og sin egen måde at kommunikere på og man kommunikere helt, helt anderledes til børn i en børnehave og til forældre med børn i en børnehave end man går til skolebørn ikke sandt. Og der tænker jeg måske i virkeligheden der er, sådan oplevede jeg det i hvert fald på det tidspunkt, hvordan det er nu, det kan være det er blevet bedre allerede, men den gang for nogle år siden, der var det et evigt tilbagevendende emne at, når men vi ved jo ikke hvad der sker og vi får jo bare at vide og så. Det der med bare lige at få lov til at komme med til møderne, det kan godt være man ikke har nogen indflydelse på det, men man føler sig imødekommet ikke, man har været med til mødet, man har været indkaldt, man får at vide hvad er det for noget, sådan så man med sine egne ord, kan gå tilbage og fortælle forældrene hvad er det ikke. Man bliver en del af processen, det kunne jeg godt forestille mig Børnehaven ville være rigtig glade for. 404 Efterrationalisering (B) Ja 405 Efterrationalisering (4) Jeg savner det politiske perspektiv inde i skolen 406 Efterrationalisering (5) hø hø Side 144 af 179

145 407 Efterrationalisering (B) Hvad tænker du i forhold til? 408 Efterrationalisering (4) At det bliver hevet ud af en kontekst. Børnene de bliver præsenteret for ba ba ba og så skete da, da, da, jeg ved ikke 409 Efterrationalisering (5) Jo det er jo ikke svært, når ikke man får præsenteret for børnene, jeg skal ikke sige når. Hvis man ikke får kontekstualiseret det her rigtigt, så er det, du meget nemt kommer til at give det her billede af at det er uforudsigeligt, det er ubegrundet, de hader os. 410 Efterrationalisering (4) og vi er faktisk i gang med at skabe, jeg synes der mangler, man fralægger sig et ansvar i forhold til, hvordan, fordi hvis man tænker vi er sammen om det, vi har et fællesskab og vi er sammen om det og var har en fælles skæbne fordi vi identificerer os med det jødiske menigheder og sætter børnene på skolen. Hvad er det, at skolen eller menigheden, nu taler vi kun om skolen, vælger ikke at positionere sig aktivt, sådan at folk kan synes hvad de vil og de og os. Så risikere man at, den måde fællesskabet, børnene vælger at positionere sig overfor muslimer her i landet generelt, bliver dybt problematisk man er faktisk med til at optrappe en konflikt og det synes jeg er skræmmende, fordi jeg tænker at det øger risikoen for. Jeg tænker jeg er ikke bange for min grønthandler eller for min slagter, fordi jeg taler med dem, hvis ikke jeg talte med dem, så ville jeg være bange og fordi jeg taler med dem, så tror jeg heller ikke, fordi de kender mig som menneske, som person, så tror jeg ikke, så vil de jo ikke gokke mig et eller andet oven i hovedet, fordi jeg taler med dem flere gange om ugen. Så jeg tænker den måde man vælger som fællesskabet, som menighed, som samfund at positionere sig i kølvandet af sådan nogle begivenheder, jeg synes det er skræmmende, for det er konflikt optrappende og det er med til at gøre at vi bliver i større risiko. Hvis det giver mening. 411 Efterrationalisering (B) Det er det her med at få tegnet kortet og forstå hvorfor vi står i den her situation? Side 145 af 179

146 412 Efterrationalisering (4) Og række hånden ud og så bløde op på, det er jo ikke dem, det er jo ikke muslimerne. De (red. skolen) er ikke ude og bløde op og få skabt nogen dialog og måske netop efter sådan noget, for at sætte gang i nogen måde eller noget dialog eller noget et eller andet hov, ro på det er ikke dem alle sammen. Det er ikke alle de mørke mennesker på gaden, der kommer til at slå dig ihjel i morgen. Jeg synes faktisk nu har vi gang i sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed, men vi glemmer at der er også andre møder man kan få skabt tryghed og ro på, som handler om relationen, som handler om noget helt andet 413 Efterrationalisering (5) Det er præcis hvad er det han hedder fra breaking the silence, 414 Efterrationalisering (4) Jeg kan ikke huske det 415 Efterrationalisering (5) Han havde det der fantastiske udtryk ikke, han sagde, det kunne jo godt være, at den bedste mulighed for at få sikkerhed, det var måske at få lavet nogle ordentlige fredsaftaler. Det er lidt den samme, for ikke så længe siden, der lagde jeg mærke til at der var et arrangement inde i menighedshuset hvor unge jøder og muslimer mødtes og talte med hinanden og om hinanden, det var et fantastisk arrangement og mere af det. Det kunne skolen også godt engagere sig i. 416 Efterrationalisering (4) Og det gør de ikke og det synes jeg er problematisk fordi, det gør at skolen er en større risiko. Man udsætter sig selv, det er min overbevisning at 417 Efterrationalisering (5) Jeg ved ikke om man udsætter sig, men man gør noget andet, man får skabt sådan en vognborgs mentalitet 418 Efterrationalisering (B) En hvad for en? 419 Efterrationalisering (5) En vognborgs mentalitet. Det er det der sker ude på prærien, når karavanen er på mod Californien ikke og pludselig så kommer alle de vilde indianere, så stiller du vognene op i en cirkel, det der hedder en vognborg, og så ligger du og skyder ud derfra 420 Efterrationalisering (B) Ja okay Side 146 af 179

147 421 Efterrationalisering (5) Og det er lidt det vi gør. Jeg hører til dem der tror, den der dialog, den bliver rigtig, rigtig svær når først vi laver den der (red. vognborg) og jeg siger ikke vi skal lade være med at passe på hinanden det er ikke det der ligger i det, men vi skal også sikre dialogen, for hvis vi bare bliver inde i den der vognborg, så kan vi ikke andet end bare at ligge og skyde på dem ikke og det er et enormt svært sted at sætte sig selv. Det øger faktisk utryghed og det øger angst og det øger frygt. 422 Efterrationalisering (5) Jeg synes at det var fedt at der var det der arrangement inde i hvad hedder det, hvad kalder man det 423 Efterrationalisering (B) Det Jødiske Hus, Menighedshuset 424 Efterrationalisering (5) Menighedshuset jeg tænkte hvor det fedt ikke og jeg kan huske jeg tænkte, hvor er det ærgerligt at det ikke er ude i mediateket 425 Efterrationalisering (B) Altså på skolen 426 Efterrationalisering (5) på skolen. Vi skal have fat i den der 5 klasse i Tingbjerg eller hvor helvede det nu er altså, vi skal have fat i de der unge drenge og piger og have dem ud på skolen, vi skal have vores skole ud, på Rådmandsgade eller hvad fanden det nu er for noget. Jeg ved godt der er en masse problemer og sådan noget, men vi er nødt til at sikrer den der, helt fra barnsben, vi er nødt til at sikrer at vores børn nede på skolen ikke vokser op med den der åh nej, der kommer en araber ikke. Og det gør de jo nogen af dem 427 Efterrationalisering (4) Jeg synes det er så forfærdeligt 428 Efterrationalisering (5) Og jeg ved godt nogen af dem har forældre, der har haft dårlige erfaringer ikke, jeg acceptere det fuldstændigt og det fralægger os bare ikke ansvaret for at blive ved med at prøve i mine øjne. 429 Efterrationalisering (4) Og så tænker jeg også at der er rigtig mange muslimer, der har et billede på jøder at de er nogle forfærdelige nogen og de vil slå os alle sammen ihjel og hvad ved jeg. Så jeg tænker vi har også en pligt at forklarer hvem vi i virkeligheden er. Det er jo Side 147 af 179

148 ikke, vi kan ikke sidde og vente på at blive opdaget, at sådan er vi faktisk ikke. Når nu vi ved at billedet florere alle mulige steder, vi kan ikke sidde og vente på at de sådan gør en indsats på at finde ud af at det ikke er eller ser et eller andet klip på YouTube, at de lyver. 430 Efterrationalisering (5) Virkeligheden er jo, jeg kan jo se det nogle steder, Jair gør jo virkelig et meget stort arbejde, sådan i de der religiøse kredse 431 Efterrationalisering (4) Jamen skolen gør ikke en skid 432 Efterrationalisering (5) der er der jo, som jeg kan forstå det et meget godt arbejde imellem Synagogen og nogle af Moskeerne 433 Efterrationalisering (4) De kan blive enige en masse og hvordan kvinder skal klæde sig 434 Efterrationalisering (5) Ja, ja ro på og så tryller de lidt sammen og sådan noget, men det synker ikke ned i menighederne vel. 435 Efterrationalisering (4) Nej, det gør det ikke 436 Efterrationalisering (5) Og det der arbejde i mellem menighederne det er jo noget, måske hvor vi skal lære, du får lige en politisk rand her 437 Efterrationalisering (B) Ja, ja, men det er fint 438 Efterrationalisering (5) Men det jo sådan et eller andet, at som sikkerhedsafdeling 439 Efterrationalisering (4) Jamen lige præcis 440 Efterrationalisering (5) Det er jo den bedste måde at skabe sikkerhed på, det er jo at sørge for at de her mennesker de ikke er vores fjender 441 Efterrationalisering (4) Ja det tænker jeg også. 442 Efterrationalisering (5) Det lyder frygteligt naivt, men jeg mener det faktisk et eller andet sted. Hvis vi kunne række du til nogen af de her samfund. Altså jeg ved godt at menigheden inde Heimdalsgade, dem får vi nok aldrig i snak, det skal vi nok heller ikke, det er nok bedre hvis Politiet den tager sig af dem, den dialog, den har måske ligesom sagt okay, ikke alligevel ikke, men det så også en lille gruppe, der er rigtig, rigtig mange unge muslimer, jeg møder rigtig mange af dem i min hverdag, som jo ikke på nogen som helst måde, de fleste ved jo også udmærket godt at jeg er gift med en fra Israel Side 148 af 179

149 og der er jo ikke noget, ingenting. De fleste synes det er spændende og vil gerne hører mere, så det er jo ikke, den der medmenneskelige kvalitet, den skal vi passe enormt meget på at vi ikke giver slip på, synes jeg, bag vores høje hegn og sluser og ting og sager ikke. 443 Efterrationalisering (4) For det er også med til at øge paranoia 444 Efterrationalisering (5) Så det må være det bedste sikkerhedsarbejde, det må være at sørge for man ikke har nogen fjender. 445 Efterrationalisering (4) Det kan man ikke helt 446 Efterrationalisering (5) Selvfølgelig kan man ikke det 447 Efterrationalisering (4) Men man kan skabe noget tryghed også den vej. Jeg tror at det er jo lige præcis derfor at når vores børn, går sammen med deres klassekammerater, hun er ikke ved at falde død om over at en af de andre har noget hebraisk på deres T-shirt og de andre de er skide bange. 448 Efterrationalisering (5) Men vores børn har også et mere neutraliseret billede, neutraliseret forhold til at, altså. Det at omgås arabere er noget vi gør hele tiden i Israel, altså der jo lige så meget en del af gadebilledet, det er børnene fuldstændig vandt til. Og vi tager altid til Hawadi og køber ind og spiser Shawarma på Hawadi. 449 Efterrationalisering (4) Men jeg tror det er farvet af vores måde at gøre det på 450 Efterrationalisering (5) Selvfølgelig er det, det, men det er neutraliseret på en eller anden måde. 451 Efterrationalisering (4) Men det er med til at gøre, at de ikke er bange for arabere eller muslimer og ja. Det tror jeg er fedt for dem. 452 Efterrationalisering (5) Men når nu vi er i gang med afdelingen for politiske rands, så det her er min, efter min dybeste overbevisning, så er der rigtig, rigtig meget af det her, der handler om en by (red. København), som i sin administration ikke forstår, det bliver minoriteternes slåskamp mod hinanden, i stedet for en fælles kamp mod en by der ikke forstår at forholde sig ordentligt til en mangfoldighedspolitik. Men det er sådan min personlige, måden Københavns kommune har valgt at indføre og rulle deres egen Side 149 af 179

150 mangfoldighedspolitik ud i deres egne forvaltninger er jo fuldstændig håbløs. Og det gør jo at der er rigtig mange, specielt i sådan et mindre bemidlet muslimsk miljø, som føler sig fuldstændig sat uden for, som jo skal af med den frustration et eller andet sted, som der er. Så er det sku som regel altid nemmere at sparke på dem der er mindre end en selv. Så den der dialog, den kunne kommunen også hjælpe lidt med til. Det gør kommunen næsten ikke vel. Og det synes jeg er rigtig ærgerligt, det er jo der hvor de virkelig kan gøre en forskel tænker jeg. 453 (B) Ja 454 (5) Det var virkelig en politisk rand, sorry. 455 (B) Det er helt fint. Det var det jeg havde, så er det kun op til jer hvis mangler og få noget afklaret eller en politisk rand mere 456 (5) Jeg tror jeg er ved at løbe tør efterhånden. Så får du nogle af de lidt mere generelle 457 (B) Jamen det er mere, hvis der er noget i føler at få afklaret eller hvis der er noget jeg ikke har spurgt om 458 (5) Jeg kan fortælle en anekdote, jeg havde en meget skæg diskussion med nogen, der er mange af mine 459 (4) Du spurgte 460 (B) Ja, ja 461 (5) der er mange af mine studerende der er begyndt at interessere sig for noget sikkerhedsarkitektur. Hvad er det og hvordan beslutter vi demokratisk. Jeg plejer at tage Krystalgade som eksempel, tag ned og kig i gaden og så se de der politibiler der holder der, se den der afspærring, har det været oppe i borgerrepræsentationen, har teknisk forvaltning, er det Rigspolitiet, er det PET er det Københavns Politi. Hvem er det, der tager de her beslutninger, det er jo skide interessant at finde ud af i virkeligheden. Tag ned og kig på. Så kommer de jo tilbage og så har de en masse holdninger til alt muligt ikke. Det her det bliver morsomt ikke, så siger jeg til dem, når men altså i Side 150 af 179

151 virkeligheden når nu den der dag, hvor den store bombe går nede i Krystalgade, så kunne man jo sige, det ved de godt inde i Synagogen, det sker på et tidspunkt, der er nogle ting der ligesom, der er nogle systemer, det må vi gå ud fra, der ligesom tager sig af det. Men har i overvejet alle jeres kaffe latte drikkende venner inde på hovedbiblioteket, bag den der store glas facade ikke. Det er jo også dem, det her handler om og det er jo det der perspektiv, som rigtig mange borgere her i byen jo i virkeligheden ikke tænker over, det der med at det handler jo om os alle sammen i virkeligheden, det er så tilbage til kommunen. Den måde som kommunen forholder sig til det her issue på ikke. Omkring sikkerhedsarbejdet, det er jo ikke særlig tydeligt i kommunens holdning til noget som helst, det er allerhøjest sådan noget med at man vil have et kamera op nede ved museet. Så bliver Enhedslisten sure og sådan noget, det har altså ikke noget med, det forstod Det Jødiske Samfund i starten ikke, men Enhedslistens modstand mod kameraet nede ved museet, handlede ikke om at det var ved det Jødiske museum, det handlede om at der havde været en rigtig, rigtig kedelig sag ude i Sydhavnen et eller andet sted, med nogle andre overvågningskameraer man havde fået sat op, som havde fået skubbet noget kriminalitet nogen andre steder hen, hvor det var gået helt rabundus, og derfor var man enormt sure på begrebet overvågningskamera, det er de jo altid sådan grundlæggende, men nu var de ekstra sure og så endte det med at så blev det der kamera nede ved museet, det blev fokuspunkt, for den der modstand. Det havde ikke noget med museet at gøre. 462 (4) Vil du hører flere historier 463 (B) Ja, ja kom endelig, jeg skal ikke noget 464 (5) Ej nu skal jeg nok holde op, jeg siger ikke mere, det var fra den lidt mere anekdotiske afdeling 465 (4) Der er flere 467 (B) Jeg fornemmer det Side 151 af 179

152 468 (5) Ej jeg tror jeg er ved at være der nu. Det er også synd for din telefon ikke. Men det er en meget smart mikrofon du har til den 469 (4) Det er ikke en mikrofon er det ikke en harddisk 470 (B) Det er bare et ekstra batteri 472 (5 Nårh det er ekstra batteri 473 (4) Nårh det er ekstra batteri 474 (5) Jeg troede faktisk det var en lille mikrofon du havde liggende der 475 (4) Jeg troede det var en harddisk 476 (B) Nej, nej 477 (5) Nej 4 er 478 (4) Hvorfor? Det kunne da være en ekstern harddisk 479 (B) Det kunne det godt. Det er det ikke 480 (5) Det er det ikke, det er bare et ekstra batteri 481 (B) Det er bare et ekstra batteri, det er bare sådan en powerbank 482 (5) Har det kvalitet nok til at du kan høre det ordentligt 483 (B) Ja, sagtens, det fungerer super udmærket 484 (4) Hvor mange interview skal du lave? 485 (B) Det her, det er mit fjerde interview og så har jeg et til på søndag 486 (4) Spændende 487 (B) Jeg havde egentlig kun planlagt tre, men så efter de første to eller jeg havde kun to til at begynde med, fordi at der ikke var nogen der meldte tilbage og så besluttede jeg mig for også efter jeg havde haft de to første at jeg nok havde brug for mere end tre for ligesom og få udtømt det her, også fordi, i er ikke de eneste der siger at Kundby-sagen det er sådan lidt en, jo vi kan godt huske den har været der, men altså hvad der sådan lige præcis skete, det er måske ikke lige det der står allerklarest i erindringen. Det er ikke første gang jeg hører det, så derfor har Side 152 af 179

153 jeg besluttet mig for simpelthen at lave nogle flere interviews for at være sikker på at jeg når hele vejen rundt. 488 (5) Er du så det efterhånden 489 (B) Ja, jeg begynder at være, det begynder at være der. Nu skal jeg lige have det sidste på søndag, så tror jeg, jeg er nået hele vejen rundt og har fået nogle ting, som jeg kan bruge til noget også. 490 (5) Hvad tænker du? Hvad er det, der er det spændende i det 491 (4) Spørg vejlederen 492 (B) Altså det der, nu slukker jeg lige denne her først, fordi ellers så ender jeg op med at skulle transskribere i flere uger. Side 153 af 179

154 Bilag 5: Interview med forældre 6 og 7. Interviewet foregår med forældre 6 og 7. Interviewpersonerne fremgår af den ene forældre som (6) og den anden som (7) Intervieweren er Benjamin Beresowsky (B) Kommentarer til stemmeføring og kropssprog er anført i () Lydfilen er optaget på telefon og transskriberet. Dato: 18/12/2016 Linje nr. KODNING TEKST 1 Introduktion (B) Nu tænder jeg for lige denne her. 2 Introduktion (7) Ja 3 Introduktion (B) Jeg har lige sådan ting jeg skal igennem til at begynde med. Jeg hedder Benjamin og jeg læser Katastrofe- og Risikomanagement, det har var vi lige snakket om og så arbejder jeg også inde i det Jødiske Samfund. Interviewet her det kommer til at omhandle Kundby-sagen og så kommer det til at omhandle de, tiltag eller de initiativer, som det var at Det Jødiske Samfund i Danmark og Carolineskolen og Børnehaven og Vuggestuen, de ligesom kom til enighed om at ville iværksætte i forbindelse med Kundby-sagen. Det der er ligesom er pointen det er, med projektet, det er at vi skal se om vi når i mål, altså når vi sætter et eller andet i værk, har det så den ønskede effekt, som vi gerne vil opnå med det. Jeg anonymiserer det efterfølgende, så lydfilen den kommer ikke videre end hertil, men selve projektet det bliver offentligt tilgængeligt, der er sådan at hvis man får 10 eller 12, så kommer projektet til at lægge offentligt, sådan at nye elever kan se hvad tidligere elever har gjort godt. Og så bliver det også brugt på tværs af de Jødiske menigheder i Skandinavien. Jeg regner med at det tager ca. 1 times tid, det har taget, de har interview hvor jeg har haft forældrepar, de har taget 1 time og et kvarter, 1 time og 20 minutter ca. Jeg optager på min telefon og så transskribere jeg det efterfølgende. Side 154 af 179

155 Så skal jeg bare lige jeres samtykke på bånd her om at i selvfølgelig stiller frivilligt op og hvis der er nogen spørgsmål undervejs, som i ikke vil svarer på, så lader i selvfølgelig bare være med at svare på dem. 4 Introduktion (6) Det er bare helt i orden 5 Introduktion (7) Det er bare helt i orden 6 Introduktion (B) Super. Har i nogen sådan afklarende spørgsmål, sådan inden? 7 Introduktion (7) Nej 8 Introduktion (6) Ikke andet end hvad dato var det? 9 Introduktion (B) Altså datoen Kundby-sagen kom frem? 10 Introduktion (6) Ja 11 Introduktion (B) Det var den 8 marts. Tirsdag den 8. marts, så det var i begyndelsen af året. Det er ikke så lang tid siden. Selvom det måske godt kan virke sådan. 12 Introduktion (6) jeg synes jeg var et andet, jeg synes jeg var et eller andet sted da jeg læste om det, det er ligesom det jeg prøver at finde frem (ser eftertænksom ud) Det finder vi ud af, bare start. 13 Baggrund (B) Jeg vil start med at spørge om i har et barn der går mellem 4-9 klasse på Carolineskolen? 14 Baggrund (6) Det har vi 15 Baggrund (7) Det har vi 16 Baggrund (B) Kan i huske Kundby-sagen 17 Baggrund (7) Ja (Trækker på det) 18 Baggrund (6) Lidt 19 Baggrund (7) Sådan da 20 Baggrund (B) Super. Interviewet er delt om i sådan 6 temaer, der er noget omhandler før Kundby-sagen, så er der ligesom jeres oplevelser som forældre af selve sagen, nogle af de tiltag der blev sat i værk og jeres oplevelse af dem og så noget efterrationalisering til sidst Side 155 af 179

156 21 Livet før Kundbysagen 22 Livet før Kundbysagen 23 Livet før Kundbysagen 24 Livet før Kundbysagen 25 Livet før Kundbysagen 26 Livet før Kundbysagen 27 Livet før Kundbysagen 28 Livet før Kundbysagen 29 Livet før Kundbysagen 30 Livet før Kundbysagen 31 Livet før Kundbysagen 32 Livet før Kundbysagen (B) Hvis vi starter før Kundby-sagen og starter tidligt, kan i huske hvad for nogle overvejelser da det var i valgte at sætte jeres barn/børn på Carolineskolen? Det er lang tid siden (7) Det er meget lang tid siden (6) Det er det ja (7) Historien er at vi havde en kontrakt (6) Det var en kontrakt der blev indgået før jeg blev gravid (7) Ja (B) Ja okay? (7) Det var bare at hvis 6 holdt op med at ryge, så kunne få lov til at få sit barn både omskåret og på Carolineskolen op til 5 klasse. (B) okay (7) Det var aftalen, så det gjorde hun så. Det var åbenbart vigtigt (smiler og griner) Så det var det, derfor, det var en aftale. (6) Men selvfølgelig mine overvejelser inden er selvfølgelig at vi er et blandet par og derfor så er det supersvært at videregive traditioner. Ja. Og så tænker jeg at det kan han få der (red. på Carolineskolen), plus at han kan få, altså fordi han kan, altså kan føle sig som en del af det Jødiske samfund og ikke føle sig fremmedgjort over for det, når han går ind i Synagogen og tænker, hvad laver jeg her? Hvem er de mærkelige mennesker? Så ja. (B) Har i gjort jer nogen overvejelser i forhold til det sikkerhedsmæssige ude på skolen? Eller var det bare en kontrakt. Side 156 af 179

157 33 Livet før Kundbysagen 34 Livet før Kundbysagen 35 Livet før Kundbysagen 36 Livet før Kundbysagen 37 Livet før Kundbysagen 38 Livet før Kundbysagen 39 Livet før Kundbysagen 40 Livet før Kundbysagen 41 Livet før Kundbysagen 42 Livet før Kundbysagen 43 Livet før Kundbysagen (6) Det tror jeg ikke vi har gjort (7) Nej ikke på forhånd, det var først lidt senere, hvor det ligesom begyndte at skærpe til med sikkerhed og sådan noget og vi begyndte også at bruge sådanne forældrevagter, hvor jeg meldte mig til der. (6) Altså inden vi satte ham på skolen, altså han har også gået i både Vuggestue og Børnehave. Nej. (7) nej overhovedet ikke. (B) Hvis i prøver sådan at tænke tilbage på inden den 8. marts i år. Jeres sådan oplevelse af sådan en almindelig skole hverdag, kan i prøve at sætte nogle ord på den? (6) Altså jeg ved ikke om der, om den 8. marts er skelsættende, det var jo mere Dan Uzan der var skelsættende. For jeg vil sige før det, der var jeg sku ikke så bekymret. Altså. Men efter det, der havde jeg faktisk en periode, hvor jeg var rigtig, rigtig bekymret og også overvejede at tage mit barn/børn ud. (B) Altså efter den 14/15 februar? (6) Ja. Fordi jeg havde altså, der om morgenen når jeg kiggede på ham, når jeg afleverede ham og jeg tænkte bare, er det her sidste gang jeg ser dig (B) Altså efterfølgende (6) Ja bagefter ikke. Og det kører bare ikke at have sådan nogle tanker og så bliver man enten nødt til at beslutte sig for enten ikke at have dem eller også tage barnet/børnene ud, for det her, det kommer ikke til at gå. (7) Før der var sådan et angreb jo rent hypotetisk og nu var det så virkeligt og det kunne ske igen og man frygtede selvfølgelig at det kunne ske igen. Side 157 af 179

158 44 Livet før Kundbysagen (6) Men jeg tror også der omkring med Kundby-sagen, at lige pludselig det der med, at nu var det jo sket en gang, det var godt nok ikke sket på skolen, men det kunne lige så godt være sket på skolen, og så i og med at hun blev anholdt, man fik jo først at vide hvad der foregik i forbindelse med at hun og en af hendes, de var to ikke? 45 Livet før Kundbysagen (B) jo 46 Livet før Kundbysagen (6) Der blev anholdt, så det var jo først, altså så var de jo ligesom anholdt, så var der jo ligesom ikke nogen, nogen bekymring som sådan, andet end at man tænker (slår i bordet), vi tænkte det nok. 47 Livet før Kundbysagen (7) Ja. 48 Livet før Kundbysagen (6) Altså lidt ikke. 49 Livet før Kundbysagen (7) Ja. Altså man havde hørt om at der var en pige der var blevet anholdt, som var under 18 og som blev holdt i isolation mega længe og det var meget mærkeligt og mystisk for man ville ikke sige noget om, hvad det handlede om. Og jeg havde ikke tænkt over at der var en forbindelse til os på det tidspunkt, overhovedet ikke selvfølgelig, så ja. 50 Oplevelse af sagen (B) Kan i huske, hvordan i fik besked om sagen? Ikke det her med at hun bliver anholdt i 2015 på et eller andet tidspunkt og der ved man ikke rigtig hvad der foregår, men den 8. marts der hvor det kommer frem at det ligesom var Carolineskolen, der er et af hendes mål, kan i huske hvordan i fik besked omkring det? 51 Oplevelse af sagen (6) Jeg tror det var sådan et eller andet TV2 Breaking news på telefon eller sådan noget. Det vil jeg gætte på, jeg kan ikke, jeg prøver lige at finde ud af hvor pokker jeg var den 8. marts, for jeg synes jeg var væk hjemme fra. Kan jeg have været væk hjemme fra? Hvor var vi? 52 (7) Måske var du i USA der. Side 158 af 179

159 53 (6) Nej var vi i Athen? 54 (7) Nej 55 (6) Nej 56 (7) Nå 57 (6) Jeg prøver bare, fordi jeg huske jeg tænkte da jeg læste det der, shit. 58 Oplevelse af sagen (7) Men altså jeg tror også, jeg tror jeg fik et link, fra nogen der havde set det og så tror jeg der kom noget ud på forældre intra. Tror jeg nok. 59 Oplevelse af sagen (6) På forældreintra 50 Oplevelse af sagen (7) Jeg mener der kom et brev fra skolen af 51 Oplevelse af sagen (6) Nårh 52 Oplevelse af sagen (7) Der var også et interview i TV med Jan. Det var sådan jeg husker det. 53 Oplevelse af sagen (B) Hvordan oplevede, hvis vi nu prøver at dele det op i sådan to ting, noget der sker på selve dagen og noget der sker de efterfølgende dage. Hvis vi starter med på selve dagen, hvordan er jeres oplevelse, som forældre af det her? 54 Oplevelse af sagen (7) Altså selve kommunikationen eller selve 55 Oplevelse af sagen (B) Nej altså selve oplevelsen af at det her kommer frem 56 Oplevelse af sagen (7) Altså jeg tænkte, lige først så tænkte jeg, sikke en amatør, hun har været og at det er jo ikke hende der er farlig, det er jo de som ikke er blevet opdaget endnu, som er farlige, tænkte jeg. Og så snakkede jeg med vores barn/børn som sagde hun var bare en idiot og tro hun kan komme ind på skolen med en bombe. Det var faktisk sådan lidt holdningen herhjemme 57 Oplevelse af sagen (6) Ja det er rigtigt. 58 Oplevelse af sagen (7) Så det ved jeg ikke. Jeg tænker da det er meget værre med dem vi ikke har opdaget, som går og planlægger sådan noget. 59 Oplevelse af sagen (6) Vi talte da også om det der med, hold nu fast, der er så mange naive mennesker derude, som. Ej men vi talte om det der med, når men ville man lukke hende ind på skolen, og det ville Side 159 af 179

160 man jo. Her kommer der en eller anden ung pige, som ser fuldstændig uskyldig ud, hun kunne sagtens være passeret forbi vagten ikke, fordi hun netop var som hun var, hun så hverken selvmordsbombe agtig ud eller altså. Kan du ikke huske vi talte om det? 60 Oplevelse af sagen (7) Jo, jo 61 Oplevelse af sagen (6) Altså hvor man tænker, det er sku lidt farligt det der, altså at hun at der er nogen der ligesom, kan misbruge naive mennesker ikke. Ligesom dengang folk blev misbrugt til at tage alle mulige ting med op i flyet og sprængte det i luften eller forsøgte. At det synes vi da egentligt var lidt farligt, det kan jeg da huske vi talte om det der med 62 Oplevelse af sagen (7) Ja det var ikke normalt sådan man kigge ikke lige efter, 16- årige piger, som den store trussel. 63 Oplevelse af sagen (6) Nej 16-årige blonde piger, det er jo ikke det man forstår ved farlige mennesker. 64 Oplevelse af sagen (7) Nej 65 Oplevelse af sagen (6) Så det var det vi talte om, det var sku egentligt ret farligt, for hvem kan så passere forbi. 66 Oplevelse af sagen (B) Hvis vi prøver sådan at tænker tilbage på de efterfølgende dage, kan i sætte nogle ord på, nu er det her sket den første dag er ligesom passeret? Nogle ord i vil sætte på det, jeres oplevelser også herhjemme, nu siger du i har snakket om det. 67 Oplevelse af sagen (7) Jeg vil nok sige at det har berørt os overraskende lidt. Det synes jeg, det tænker jeg også, det var det der var udtrykket i det interview der var med Jan i TV, jeg tror han sagde det er det vi lever med til daglig og han, sagde at hun er så bare blevet opdaget. Jeg tror ikke vi tog det særlig tungt. 68 Oplevelse af sagen (6) Altså det er jo nok fordi vi ikke var så overrasket. Vi har jo altid haft sikkerhed og det er jo. Og altså skolen er et oplagt mål, altså hvis du vil have noget mediedækning, så er det da børnene du skal gå efter. Så det er jo ikke. Side 160 af 179

161 69 Oplevelse af sagen (B) Hvad hedder det. Ja. Nu siger du, du snakkede med barnet/børnene om det, hvordan oplevede i det som familie, var det noget i snakkede med barnet/børnene om? 70 Oplevelse af sagen (7) Ja helt klart, det gjorde vi. Vi skulle lige høre hvordan barnet/børnene havde det, med det. Fordi sådan at, altså der kan godt være sådan nogle, lige pludselig sige et eller andet, med at ikke ville i svømmehallen og ikke ville have bank for at være jøder. Så derfor kunne 71 Oplevelse af sagen (6) Barnet/børnene vil heller ikke ind til Chanukkah arrangementet inde på Rådhuspladsen, tror du jeg skal skydes kan der blive sagt 72 Oplevelse af sagen (7) Så der kan godt være nogle tanker man går med, så vi snakkede om det, så vi var sikrer på hvad de gik og tænkte. Men altså de tænkte bare, hun var altså den største idiot. 73 Oplevelse af sagen (6) Det tror jeg børnene har besluttet sig for at det sikreste sted i verdenen at være, det er på skolen. Det tror jeg de, altså hvad man nu skal sige. Det er ligesom samtalen ikke, man har besluttet sig for det er den virkelighed man er i, at det er det sikreste sted i verdenen. 74 Oplevelse af sagen (B) Nu er jeres familie ligesom en ting, i har en større familie og i har et netværk. Var det noget i snakkede med dem om? 75 Oplevelse af sagen (7) Ja det synes jeg i hvert fald. Jeg snakkede med en af de andre forældre om det og det var selvfølgelig fordi vi begge to er forældrevagter og har snakket meget om, sådan en pige på 16 år ville vi jo bare lade passere gennem gaden, så det har vi da snakket om. Altså man må sige, det har ikke været det store 76 Oplevelse af sagen (6) Jeg har jo nævnt det også fordi man bliver sådan lidt. Altså vi har jo altid fået at vide vi er sådan en lille smule paranoide ikke. At det her med, ja, ja ikke og det er jøderne og så skal de have opmærksomhed. Her det var sådan lidt, den er faktisk god nok, de er efter os. Så jeg fik i hvert fald nævnt det nogle forskellige steder, som jeg husker det. Side 161 af 179

162 77 Oplevelse af sagen (B) Var det noget i sådan, nu siger du, du har nævnt det nogle forskellige steder. Er det på arbejde eller hvor er det henne? 78 Oplevelse af sagen (6) Jeg tror ikke jeg arbejdede på det tidspunkt, så det har nok været mine veninder og sådan. 79 Oplevelse af sagen (B) Hvad var reaktionen? 80 Oplevelse af sagen (6) Altså, det var, jeg skal lige spole tilbage, jeg tænker på, gad vide om jeg overhovedet egentlig fik nogle opringninger fra nogle af mine veninder som sagde hvad fanden er det der foregår, men nu kan jeg ikke.. 81 Oplevelse af sagen (7) Jeg tror da Marianne ringede til dig eller sådan noget 82 Oplevelse af sagen (6) Det ville ligne hende, det ville også ligne Inge, det kunne være. Jeg kan slet ikke husk det. Jeg kunne godt tænke mig at hente min kalender fra sidste år, for jeg kan ikke helt finde ud af, hvorfor pokker jeg var der. 83 Oplevelse af sagen (B) Det gør du bare 84 Oplevelse af sagen (7) Ja men jeg tror egentlig også der var en af mine venner der ringede til mig, som altså ikke er i det Jødiske, sådan for at høre hvad vi tænkte og sådan noget, nu når du siger det. Det sådan, jeg tror andre udenfor, vores kreds, har måske taget det mere alvorligt end vi har gjort. Men altså der er også nogle mennesker der overhovedet ikke ligger mærke til sådan noget, der overhovedet ikke tænker over det. 85 Oplevelse af sagen (B) Nu siger du at en af dine venner ringede, hvordan var reaktionen fra ham? 86 Oplevelse af sagen (7) Jeg tror, han ville sådan bare høre hvordan vi tænkte omkring her hjemme om det. Jeg tror ligesom bare lige tjekke ind agtigt, på hvordan vi havde det eller om vi gik rundt og var vildt kede af det eller sådan noget. Hvad hedder det, jeg tror, det har bare ikke rørt ret meget, det er ikke noget man har ligget søvnløs over mere end et minut, det tror jeg ikke. 87 (B) Har du fået noget ud af at kigge i din kalender? 88 (6) Nej ikke rigtig andet end at jeg har været til et netværksmøde og så var jeg på Gentofte Rådhus, til sådan noget Side 162 af 179

163 inddragelse af borgerne om aftenen der den 8. Men jeg har måske siddet ude hos, på sådan noget DJØF, det var noget netværk, jeg tror det var måske der vi har talt om det. Men altså jeg tror, som jeg husker det, så var oplevelsen at folk var fuldstændig rystet over at sådan noget det kunne ske, det er simpelthen ikke en del af resten af verdenens 89 Oplevelse af sagen (7) Måde at tænke på 90 Oplevelse af sagen (6) Næh 91 Kommunikation (B) Kan i huske hvilke tiltag, der blev sat i værk og når jeg siger tiltag, så er det sådan bredt, som du siger at der blev sendt en mail ud på forældre intra, at Jan går på TV eller det her møde morgenen efter. Kan i huske nogle ting der blev sat i værk i forbindelse med Kundby-sagen? 92 Kommunikation (7) Altså, Jan var i TV, der var møde om morgenen næste dag på skolen, et informationsmøde og jeg tror, jeg tænkte, jeg orker simpelthen ikke at komme og høre alle de der bekymrede forældre, som, vil stille alle mulige krav man ikke kan gøre noget ved alligevel. Så hvad hedder det, det orkede jeg ikke, jeg synes tit jeg hører det. Der er altid nogen der fylder meget i sådan nogle situationer og det gad jeg bare ikke bruge min tid på. Så det droppede jeg faktisk. 93 Kommunikation (B) Kan du huske noget der var sat i værk i forbindelse med? 94 Kommunikation (6) Jeg synes jeg fik et eller andet på skrift. Jeg kan huske jeg fik et eller andet på skrift, som var rart, for når man så gik ud i verdenen og skulle fortælle om det, så havde man ligesom lidt ekstra info, som man ligesom kunne bidrage med, man kunne belyse noget mere om hvad der foregik. Jeg kan ikke huske at Jan var på TV eller at der var møder. Jeg rendte til milliarder af jobsamtaler på det tidspunkt, så jeg kan ikke huske, jeg var et lidt andet sted 95 Kommunikation (B) Hvad hedder det. Du siger du har fået noget på skrift, du kan huske et eller andet om at du har fået noget på skrift Side 163 af 179

164 96 Kommunikation (6) Jeg synes i hvert fald ja. For det blev foldet ud på en anden måde (red. fik nogle informationer omkring Kundby-sagen og hvad der var sket), jeg fik noget mere sådan bonus info, så man ligesom følte at jeg blev mødt på en eller anden måde ikke. Fordi selvfølgelig har man behov for at vide et eller andet og hvad der er op og ned her, hvad var hun for en starut og sådan, der kom et eller andet bonus info. 97 Oplevelse (B) Hvad hedder det, hvis i skal prøve at sætte nogle, nu siger du, der kom noget bonusinfo og det var rart, når man ligesom skulle ud og snakke med nogle andre om, så var det rart at have noget mere viden. Kan i prøve at sætte nogle flere ord på, hvad det har betydet for jer som forældre, at Jan har gået på TV og har udtalt sig eller om det overhovedet har betydet noget, eller det her med at man har fået nogle flere informationer og at der er muligheden for at man kan komme til et møde morgenen efter? 98 Oplevelse (7) Altså for mig der har det betydet, det var at, det var en situation der var styr på, føltes det som og Jan var jo ude og overhovedet ikke hysterisk eller noget som helst. Han var meget, meget kølig og jeg synes han klarede det rigtig godt og at det at man kunne hurtigt, dagen efter komme til et informationsmøde. Så det virkede som om der var en masse mennesker der var i gang med at håndtere situationen og det føltes rigtig godt. 99 Oplevelse (6) Jeg vil sige omvendt, hvis jeg ikke havde fået noget ekstra, så tror jeg, så kunne jeg godt være blevet ret frustreret, det der med at man ikke ser, det der med at blive mødt i forhold til, at vi ved godt det her, det er en kedelig situation for jer som forældre og nu skal i høre, hvad det er der foregår og hvad det er vi vil gøre ved det. Så ja, hvis det ikke var kommet, så tror jeg, jeg ville have tænkt lige præcis er der styr på det, på noget som helst. Jeg kan nemlig huske den der følelse af at jeg tænkte, det var grunden til at jeg egentlig tog det roligt, var at jeg tænkte, der er Side 164 af 179

165 sku egentligt styr på det. Men også at der var ret, så vidt jeg husker, så kom der mere politi og sådan noget, der skete en masse, hvor man bare tænkte der er styr på det. Så det er måske det der er i virkeligheden, det var måske også derfor vi ikke gik til det møde, fordi vi tænkte der er styr på det. 100 Oplevelse (B) Hvad hedder det, nu fortæller jeg nogle af de tiltag der var, der blev skrevet ud på forældre intra med noget information om hvad der var sket og det her møde man kunne komme til morgenen efter. Jan var i TV og Dan var i TV om aftenen og så var der det her møde man kunne komme til morgenen efter, hvor man kunne komme og snakke med sikkerheden og der var også en psykolog, som man kunne stille spørgsmål til hvis man nu ikke vidste hvordan man skulle snakke med sine børn omkring det her. 101 Oplevelse (6) Åh gud var det der hvor der kørte alt det der psykolog hejs. Nej vel. Var det der? 102 Oplevelse (B) Alt det der? 103 Oplevelse (6) Hvor alle børnene nærmest, hvor man skulle, skulle der være samtykke til det ene eller samtykke 104 Oplevelse (B) Nej det var i forbindelse med en øvelse, der var ude på skolen efterfølgende hvor vi havde en psykolog til stede på skolen og så var vi nødt til at sende en besked ud til alle forældrene om det var okay at denne her psykolog snakkede med børnene, såfremt børnene havde behov for det. Men en ting der også blev gjort, var at der også blev holdt samling fra alle børnene ude på skolen, hvor de fik noget information, det ved jeg ikke om i har snakket om? 105 Oplevelse (6) Jo, jo vi har snakket om det 106 Oplevelse (7) Børnene har i hvert fald fortalt om det, jeg tror endda de brugte ordet samling, så 107 Oplevelse (6) Jeg tror også vi har spurgt ind til hvad er der blevet sagt, jeg ved ikke om det er i den forbindelse at de blevet enige om at det Side 165 af 179

166 var det sikreste sted i verdenen at være. Men ja, men børnene var i ikke bekymret og de virker ikke bekymret. 108 Oplevelse (B) Det her med at der bliver holdt samling for børnene og at der ligesom, har det nogen betydning for jer som forældre? 109 Oplevelse (6) Ja det har det da 110 Oplevelse (B) Kan du prøve at sætte nogle ord på det, hvad er det for en betydning 111 Oplevelse (6) Nårh jamen fordi, altså vi ved jo ikke om de, altså dels så tror jeg det er meget godt at der overhovedet bliver sat ord på det, at man ikke prøver at gemme det sådan væk fra dem og det bliver håndteret professionelt at man kan blive sådan ja, så de også har nogle ord at sætte på ikke. Og det betød så også at de kan tale med os på en anden måde måske. Det synes jeg var rigtig vigtigt. 112 Oplevelse (7) Det handlede jo om dem, altså så det er jo også vigtigt at de får information og tager det alvorligt at give dem information og tage dem med ind, når der er en alvorlig hændelse der vedrører skolen, så skal børnene jo også ligesom lærer at der er virkelige ting, så når de laver nogle øvelser og sådan noget, så er det ikke bare leg. Der er noget alvor over det her. Og så er det nogle mennesker de stoler på, det er lærerne, det er også fint nok at få den information fra dem og så har de fået den samme information. 113 Oplevelse (6) Jeg synes ikke de behøver at vide at det er enormt alvorligt, det behøver de jo ikke at vide, men de må jo godt vide netop at der er sket det her og der er styr på det, så i kan tage det helt roligt. 114 Oplevelse (7) Men så har de også fået den samme information alle sammen og ikke fået noget forskelligt derhjemme. Det tror jeg er meget godt. 115 Oplevelse (6) Jamen plus at det, at fordi når der sker noget på skolen eller i det Jødiske samfund, det går jo lynhurtigt ned på skolen ikke, Side 166 af 179

167 altså, der var ham der, der hoppede ud fra en bro og slog sig selv ihjel 116 Oplevelse (B) ja 117 Oplevelse (7) Ja 118 Oplevelse (6) Men du ved det var sådan noget med, så var der en og så havde den anden også hørt noget hjemme hos sine forældre og så løber der alle mulige historier rundt, og det er er jo ikke noget menigheden skal håndtere, men når der sker noget indenfor, hvad skal man sige menighedens rammer, så kan det jo hurtigt ryge ud af alle mulige tangenter og så kan det være meget godt at holde det på sporet og ligesom være enige om hvad vi mener om det her ikke. 119 Oplevelse (B) Hvad hedder det, i forhold til det der ligesom er sket, er de ting der er blevet gjort, der er både nogle ting i kan huske og nogle ting jeg har fortalt jer, var det, det rigtige at gøre? Skulle man have gjort nogle andre ting, skulle man have ringet rundet til alle forældre og have givet besked eller? 120 Oplevelse (6) Nej 121 Oplevelse (B) Nu sætter jeg bare lige nogle ord på hvad man f.eks. kunne gøre anderledes. Skulle der have været møde om eftermiddagen i stedet for om morgenen. Skulle mødet have omhandlet noget anderledes, du siger du nok ikke tog til det fordi du var træt af at høre på alle de andre forældre, der sidder og kommer med urealistiske krav til skolen og sikkerheden måske? Var der nogle andre ting man skulle have gjort? 122 Oplevelse (7) Det synes jeg egentlig ikke, jeg synes det føltes lidt som, at de mennesker der står for de ting, de skal stå for at de håndterede det rigtig godt. Det var den rigtige måde det blev gjort på. Jeg følte slet ikke at der var nogen huller eller noget. Fordi i vidste jo heller ikke noget om hende fra Kundby, før end lige dagen før eller sådan noget eller samme dag. Så det var jo rimelig hurtigt reageret også med alle de her ting. Det er jo ikke sådan at i har holdt noget hemmeligt for os. Side 167 af 179

168 123 Oplevelse (6) Jeg synes også det gik hurtigt. Og selvfølgelig er der nogen der har vidst noget, men altså. 124 Oplevelse (7) Altså jeg synes ikke jeg har savnet noget som helst. 125 Oplevelse (6) Nej det har jeg heller ikke 126 Oplevelse (7) Det pudsige er jo at når man løser opgaven godt, så lægger man jo ikke mærke til det. Man lægger mærke til det, hvis det ikke blev gjort godt. 127 Oplevelse (B) Jamen helt bestemt. Det kan jeg kun give dig ret i. 128 Oplevelse (B) Nu siger du det her med at den måde, som Jan optrådte på i TV, den var sådan meget passende i forhold til situationen. Kan i huske nogle de andre ting, der måske var på skrift om det var passende i forhold til situationen eller kørte det, det op til noget det ikke var eller? 129 Oplevelse (7) Det synes jeg ikke, jeg synes faktisk lige med den her sag, der kommer meget mere skingre breve ud omkring de børn der går med nissehue på over på skolen, som er sådan helt upassende. Det her var på et meget mere professionelt niveau. 130 Oplevelse (6) Jeg vil sige jeg tror jeg tænkte tanken, at det der med at holde møde, dagen efter det var nærmest sådan lidt en optrapning. Og så tænkte jeg der er sikkert nogle af de hysteriske forældre der virkelig har brug for det her. Fordi hvor jeg tænkte hun er jo ligesom, hun er jo fængslet, end of story, hvad er det vi skal holde møde om i morgen ikke. Det er jo ikke det samme, som at jeg ikke har brug for at få noget vide, men det var måske sådan lige. 131 Oplevelse (7) Det er fordi der er så mange psykologer, de elsker det der med debriefings 132 Oplevelse (6) Ej men jeg kan, men det er nu når vi taler om det, kan jeg bare huske at jeg tænkte, det var måske lige i overkanten. Og så tænkte jeg i samme moment også, at det er der sikkert en masse der vil sætte pris på. Men det var ikke et behov jeg havde. Side 168 af 179

169 133 Oplevelse (7) Det er sku svært, jeg synes sådan set at det havde været endnu mere mærkeligt hvis der ikke havde været det tilbud 134 Oplevelse (6) Det kan godt være 135 Oplevelse (7) Så havde man stået hvad fanden, er der ikke noget information, kan man ikke få noget information, mens nu når der var tilbuddet, så tænker man, når det er lige meget. Det er bare vigtigt der er tilbuddet, tror jeg. 136 Oplevelse (6) Det medvirkede jo også til at man havde fornemmelsen af at der var styr på det. 137 Oplevelse (B) Hvad hedder det, ja, du har sagt det her med selve indholdet, at det var rart at få noget ekstra information, som man ligesom kunne gå med ud. Var der noget andet information i den tekst der ligesom bliver skrevet ud eller i det interview, som det er Jan kommer med? 138 Oplevelse (6) Jeg tror det der var vigtigt for mig, det var sådan de der insider, altså sådan lidt ekstra info, insiderinfo. 139 Oplevelse (B) Hvad tænker du? 140 Oplevelse (6) Jamen sådan et eller andet, ja, sådan noget der ikke kom ud i pressen, sådan noget med, det, jeg kan ikke huske præcis hvad der stod, jeg havde bare en eller anden fornemmelse af at jeg fik noget bonus info, som ikke var ude i pressen. Om det var sådan noget med at man havde holdt øje med hende i et stykke tid eller man havde undersøgt noget med om der var andre involverede eller om det var noget, jeg kan ikke huske hvad det var, jeg havde bare en eller anden fornemmelse af at jeg havde fået lidt ekstra, fordi jeg er jo medlem af menigheden og havde børn på skolen og fordi det var os det berørte på en eller anden måde, at vi så var ekstra, man følte sig sådan en lille smule VIP (red. very important person) ikke. 141 Oplevelse (7) Det kan jeg ikke huske, men jeg læste det nok heller ikke. 142 Oplevelse (6) Nej det gjorde du nok ikke. Du så Jan på TV. Der var et link. 143 Oplevelse (7) Ja 144 Oplevelse (B) Hvem oplevede i som afsender, på de her ting? Side 169 af 179

170 145 Oplevelse (7) Altså jeg vidste jo i hvert fald at der var et eller andet kriseberedskab bagved og at når Dan han stod på TV, så var det ikke bare sådan tilfældigt, han lige kom forbi. Så var han forberedt på det, i havde forberedt jer på det. Garanteret også diskuteret hvad han skulle sige, for jeg synes også han, at han, altså var meget, altså sådan nøgtern, altså han var ikke sådan noget med beskyldte nogen etniciteter eller andre religioner for det eller noget. Han var sådan ligesom, jeg tror han talte meget, sådan som, en hver anden, fra en anden institution ville have talt i det danske samfund, han var ikke sådan med os og dem. 146 Oplevelse (6) Altså Dan eller Jan 147 Oplevelse (7) Ja, Dan. Jan husker jeg mere det var sådan noget mere om selve situationen og selv skolen og hvordan folk (red. forældre, børn og personale) havde det, med det, dem der gik på skolen og sådan noget og forældrene. Og så vidt jeg husker, så var Dan, noget med ligesom, selve jøderne i Danmark og sikkerheden for dem, hvordan det andet handlede om skolen. Men altså jeg synes at, hvad var det nu spørgsmålet var? 148 Oplevelse (B) Det var mere oplevelsen, hvem var afsenderen? 149 Oplevelse (7) Ja jeg tænkte straks at det var kriseberedskabet. 150 Oplevelse (6) Når jeg ville tænke at det var menigheden punktum. Og så nok en eller anden sikkerhedsafdeling under det. 151 Oplevelse (B) Tænker du også skolen og menigheden, som en enhed? 152 Oplevelse (6) Nej, 153 Oplevelse (B) Nej, okay 154 Oplevelse (6) Der er skolen og så er der menigheden. Menigheden det er Krystalgade. 155 Oplevelse (B) Men du tænker menigheden som afsender? 156 Oplevelse (6) Ja, selvom jeg godt ved at jeg selv er en del af menigheden. Man kan jo ikke sige at menigheden er i Krystalgade, men sådan tænker jeg den lidt. Side 170 af 179

171 157 Efterrationalisering (B) Nu har Kundby-sagen været her, har i gjort jer nogle overvejelser efter den er kommet frem, i forhold til det at have børn på skolen? 158 Efterrationalisering (7) Nej, den sag er ikke, har vi ikke gjort nogle overvejelser om. Altså, jeg synes det eneste det er, man har udvidet måske lidt sit blik på andre end mørke mænd, så det kan være alt muligt. Alligevel, selvfølgelig var det overraskende at det var en pige på 16 år, en dansk pige på 16 år fra Nordsjælland, det var selvfølgelig lidt overraskende, men det har ikke ændret på min holdning i forhold til at have mine børn på skolen. Det synes jeg ikke. 159 Efterrationalisering (6) Altså jeg tror vi var sådan lidt bagefter, fordi det netop var sådan en pige, sådan en lyshåret pige 160 Efterrationalisering (7) Hvordan ved du hun var lyshåret? 161 Efterrationalisering (6) Inde i mit hoved var hun bare blond. Fordi det er vel derfor de har valgt hende, hun skal vel se så, almindelig ud som overhovedet muligt, det er måske derfor hun er blond oppe i mit hoved. Ja men, nej men selvfølgelig er det ikke morsomt, man bliver bevidst om at det ikke kun er for sjov, men på den anden side vi ved jo godt det ikke kun er for sjov. 162 Efterrationalisering (B) Det at i har fået noget information, set Jan gå på TV og sådan noget, nu er du en del af krisestyringen, så du ved også at den har været aktiveret i forbindelse med det her. Gør det noget det noget ved de her overvejelser der har været efterfølgende, med nej det er ikke sjovt, men i ser selv, det føles som om der har været nogen til at tage hånd om det, hvad gør det ved jeres overvejelser ved den her, jeg høre at der er en eller anden en snært af noget utryghed af en eller anden art ikke. Hvad gør det ved den? 163 Efterrationalisering (7) At der var nogen? 164 Efterrationalisering (B) At de her tiltag bliver sat i værk og sådan noget? 165 Efterrationalisering (6) Det er rigtig rart, fordi hvis de ikke var sat i værk, så kunne det godt være at man, at jeg havde siddet tilbage med en anden Side 171 af 179

172 fornemmelse i maven ikke. Og tænkt kammer det over og bliver for risky på en elle anden måde ikke (red. at have børn på skolen). For vi ved jo godt at det er et oplagt mål. Jeg kan virkelig ikke lide at sige det, men det er det jo. Så det er jo fordi man ved at der bliver passet på børnene og der er styr på det. Det er jo, ellers kunne man jo ikke lade dem gå der. Så på den måde er det jo selvfølgelig vigtigt, at man ikke bare er overladt til sig selv, uden information ikke. At man ligesom bare skal have tillid til at det er der nogen der har styr på, men at man har fornemmelsen af at der nogen der har styr på det. 166 Efterrationalisering (7) Ja, præcis, det synes jeg også, man fik den der fornemmelse af at der er nogen der er med. Altså med fra et andet sted. 167 Efterrationalisering (B) Hvis i skal prøve at sætte nogen ord på sådan helheds oplevelsen af det her med at der er blevet gjort noget, kan i prøve at sætte nogle flere ord på det? Hvad gør det ved jer som forældre, at det sker? 168 Efterrationalisering (7) Øhm Altså 169 Efterrationalisering (6) Man er selvfølgelig mere tryg, det er jo det. 170 Efterrationalisering (7) jeg skulle lige til at sige tryghed, men det er jo et åndssvagt begreb, lige netop med sådan en hændelse, men netop at der bliver sat nogle ting i gang lige med det samme, det giver sådan noget følelse af at man høre til der og at man bliver taget alvorligt, at der er nogen der, der bekymrer sig om sikkerheden, sådan centralt fra. 171 Efterrationalisering (6) Jeg tror egentlig at når jeg tænker tilbage på det nu, jeg var måske egentlig sådan en lille smule, ikke arrogant, men sådan lidt omkring det, sådan du ved, når folk er sådan lidt men gud nej og der var nogen, der ville bombe skolen Ja, men det er vi jo forberedt på ish Jeg tror lidt, jeg var sådan lidt, fordi jeg tror egentligt, nu når jeg tænker tilbage på det at folk jo netop havde den der reaktion aaah, det var skolen, altså netop hvordan, hvad så? Hvor man bare var så lidt, jeg var sådan lidt, det er vi Side 172 af 179

173 jo vant til, altså ikke vant til, men vi er jo ikke overraskede og vi ligesom beredte ikke. 172 Efterrationalisering (7) Ja, men det synes jeg også. Hvis der ikke havde været nogen som helst informationer, så havde man måske nok været meget mere bekymret, altså det havde virkelig været dårligt 173 Efterrationalisering (6) ja 174 Efterrationalisering (7) Om man så benyttede sig af de tilbud, når de så var der. Det var måske 70 % der ikke gjorde 175 Efterrationalisering (6) Du ved ikke hvor mange der kom til mødet 176 Efterrationalisering (7) Hvis tilbuddet bare ikke havde været der, så havde man virkelig lagt mærke til at det ikke var der. 177 Efterrationalisering (6) F.eks. i forhold til Dan Uzan og de møder, der var der i forhold til det, der havde jeg i hvert fald meget mere brug for at være sammen med andre, der havde det ligesom mig. Det behov havde jeg faktisk ikke der (red. Kundby-sagen) egentlig 178 Efterrationalisering (7) Der var jo heller ikke sket noget, der var jo ikke 179 Efterrationalisering (6) Nårh nej, nej 180 Efterrationalisering (B) Hvad hedder det, er der noget, nu har vi siddet og snakket om det her en tre kvarters tid om det her. Er der noget hvor i tænker det kunne vi godt have brugt, eller det manglede der eller et eller andet? 181 Efterrationalisering (7) Nej 182 Efterrationalisering (6) Jeg tror bare det er vigtigt, det der med det er hurtigt, vi ved godt der er denne her situation og her er hvordan vi håndtere det, og, dut, dut. Det tror jeg sådan set er det. 183 Efterrationalisering (7) Ja, jeg synes egentlig ikke jeg savnede noget. Det eneste, det er sådan nogle, som i ikke kunne vide, sådan noget med mere konkrete planer, som politiet jo ikke vil ud med. Så nej. Det synes jeg ikke. 184 Efterrationalisering (B) Det var det jeg havde af spørgsmål er der noget, som i synes jeg mangler at spørge om eller noget i synes i mangler at få fortalt? Side 173 af 179

174 185 Efterrationalisering (7) Næh 186 Efterrationalisering (6) ikke andet end at det er da ikke verdens mest trygge situation at have sit barn på og skolen og jeg synes ikke det bliver bedre med årene. Jeg har også et andet barn, der har gået der og der skænkede jeg det jo stort set ikke en tanke altså. Altså sikkerheden jo, jo men det var ikke, slet ikke på samme måde. 187 Efterrationalisering (B) Den var der, men det var ikke noget man sådan snakkede om eller lagde mærke til 188 Efterrationalisering (6) Nej, det er en rigtig stor del egentlig af min bevidsthed i dag og jeg bruger det. Jeg bruger det også nogle gange til at fortælle ude i verdenen at det er altså bagved hegn, det er med sluse og når man står der og venter på at komme ind, så står der en politibil, så man ikke bliver skudt mens man venter på at komme ind. Hele det der set op der er omkring skolen. Og med politi og forældrevagter. Og det er jo ikke fordi de er der, at det er utrygt, det er bare en utryg tid og så er det allerværst på skolen synes jeg. Selvfølgelig hvis man går ind til Yom Kippur, kan man godt tænke, det kunne være ret fedt for nogen at gøre noget nu, men bare sådan et almindeligt arrangement. Når man går rundt til almindelige jøde arrangementer. 189 Efterrationalisering (7) Næh men jeg synes ikke jeg kan, komme i tanke om noget 190 Efterrationalisering (B) Jamen så vil jeg sige tusind tak, så vil jeg slukke den her igen. Side 174 af 179

175 Bilag 6: Projektplan Side 175 af 179

176 Underskrevet projektplan Side 176 af 179