1. mødedag, fredag den 9. marts 2007, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 1. Mødets åbning. (Landstingets formandskab)

Transkript

1 1. mødedag, fredag den 9. marts 2007, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 1 Mødets åbning. (Landstingets formandskab) Mødeleder: Mødet er åbnet. Landstingets møde, og det er med stor glæde at jeg kan byde minde landstingskollegaer velkommen her i salen, til denne indledning af Landstingets forårssamlingen Jeg byder endvidere hjertelig velkommen til medlemmerne af Landsstyret her til Landstingets mødesal, med ønsket om et godt samarbejde mellem Landsstyret og den lovgivende forsamling. Ligeledes glæder det mig at kunne byde velkommen til statens repræsentant, Rigsombudsmanden, samt til Landstingets Ombudsmand. En velkomst skal også lyde til alle vore medborgere langs vores vidtstrakte kyst, der vil kunne følge landstingsmøderne gennem radioen og fjernsynet. Jeg skal oplyse, at næsten samtlige medlemmer af Landstinget er til stede ved mødets åbning. Landstings- og Landsstyremedlem Josef Motzfeldt deltager i Holland, og er derfor fraværende. Landstingsmedlem Vittus Mikaelsen er frem til og med 15. marts fraværende p.g.a. varetagelse af kommunale opgaver. Og formandskabet har bevilget Landstingsmedlem Lene Knüppel orlov den 9. marts Og endelig Landstingsmedlem Ellen Kristoffersen deltager ikke på denne forårssamling p.g.a. barsel, hvorfor formandskabet, det er ikke hele forårssamlingen, også i forbindelse med hendes barsel, så har formandskabet godkendt indkaldelse af supplement, så længe fraværet varer. Udvalget til valgs prøvelse har godkendt Atassuts suppleant Emilie Olsens valgbarhed. Jeg indstiller hermed, at Landstinget godkender Emilie Olsens deltagelse i Landstingets møde under forårssamlingen, som suppleant for Ellen Kristoffersen. Er der nogen der er imod? Det er ikke tilfældet. Emilie Olsen, velkommen. Og du bedes indtage din plads i Landstinget. Med disse få ord, byder jeg endnu en gang de tilstedeværende velkommen. Og jeg håber, at vore møder vil foregå i god og konstruktiv atmosfære, at vi når de mål der er sat for samlingen. Og med disse velkomstord, så går jeg over til redegørelse for dagsordenen. 1

2 1. mødedag, fredag den 9. marts Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: I den forbindelse så skal det udtales, at dagsordenen for forårssamlingen 2007, og de forslag der er sat til behandling, udsendtes den 15. februar Der er efterfølgende modtaget enkelte efteranmeldelser, der nu er indarbejdet i forslaget til dagsordenen. Forslaget under punkt 122 om en au pair-ordning er trukket tilbage af forslagsstilleren. Og hvis der ikke er nogen der nogle indvendinger, så må jeg anse dagsordenen godkendt. Jeg skal spørge, om der er nogen der har nogle bemærkninger? Anthon Frederiksen. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Jeg vil gerne spørge, om den nye fiskerilov, som Landsstyret i de seneste flere år har givet tilsagn om at fremlægge, og som på den seneste efterårssamling blev givet tilsagn om, at den vil blive fremlagt her til forårssamlingen, og da jeg ikke kan se dette punkt på dagsordenen, så vil jeg gerne vide, hvornår man sender denne til høring, og hvornår man fra Landsstyret til fremlægge dette overfor Landstinget. Tak. Jeg skal udtale, at dette forslag ikke er blevet fremsat hertil, og ikke er med i denne dagsorden. Jeg ved ikke, om der er nogen der har andre bemærkninger. Landsstyremedlemmet for fiskeri. Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Atassut. Den kommende fiskerilov, så har vi ansøgt om at den kommer på et senere tidspunkt i maj, og nu er oversættelsen færdig, og når korrekturen bliver færdig, så bliver den fremlagt til Landstinget. Og vi regner med, at 1. behandlingen vil kunne ske her til forårssamlingen. Er der nogen der har andre bemærkninger? Hvis ikke, så må jeg sige, at dagsordenen hermed er blevet godkendt i den foreliggende form. Er der nogen der er imod dette? Og det er ikke tilfældet, og dermed er vi færdige med godkendelse af dagsordenen. Og nu hvor redegørelsen for dagsordenen er færdig, og inden vi går videre, så skal jeg anmode Landstinget om at vi rejser os, og holder stilhed i 1 minut. Og her tænker jeg på det daværende Landsrådsmedlem og daværende Landstingsformand Lars Chemnitz, som afgik ved døden her i år. Og vi som deltog ved hans bortkomst, og hermed vil jeg gerne fremlægge hans kones og pårørendes hilsen til jer. Og vi mindes ham, hvor vi står op i 1 minut i stilhed. 2

3 Tak. Og nu er vi nået til valg af Landsstyremedlem i dagsordenen. Og her er det Landsstyreformanden der skal fremlægge. 3

4 1. mødedag, fredag den 9. marts Dagsordenens punkt 5 Valg af Landsstyremedlem. (Landsstyreformanden) Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Tak. Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Jørgen Wæver Johansen, har anmodet om at trække sig tilbage fra landsstyremedlemmet, fordi han vil komme til at blive direktør for Greenland Ventures, og det tager jeg til efterretning, og ønsker ham og held og lykke. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen for hans store arbejde som landsstyremedlem, og vi ser frem til at have et godt samarbejde med ham i fremtiden. Hermed vil jeg overfor Landstinget indstille, at Landstingsmedlem Kim Kielsen, Siumut bliver Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur. Tak. Og der er nogen der har bedt om ordet i forbindelse med fremlæggelsen. Først fra Inuit Ataqatigiit, Kuupik Kleist. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører. Vi har i Inuit Ataqatigiit ikke behov for at spinde en lang ende på valget af et nyt landsstyremedlem. Vi vil alligevel udtrykke vores ærgrelse over at nogle Landsstyremedlemmer har holdt så kort tid på posten. Alt for hyppige udskiftninger er ikke befordrende for den kontinuitet der er nødvendig i det politiske arbejde, og vi håber derfor at der efterfølgende ikke sker flere udskiftninger, med mindre der er helt uafviselige grunde hertil. Landsstyreområdet, som i dag skal have ny politisk ledelse, er kendetegnet ved at det beskæftiger sig med en lang række sager, som har direkte berøring med vores dagligdag, hvilket i sig selv kræver at man følger udviklingen meget tæt og udviser konduite. Derudover er især råstofområdet under stor politisk bevågenhed, og rummer store økonomiske potentialer, hvilket kræver at man nøje fastholder de udstukne politiske mål. Vi tiltræder hermed Landsstyreformandens indstilling fra Inuit Ataqatigiit, og håber og regner med et resultatorienteret samarbejde med det nye Landsstyremedlem, og gensidig respekt. Afsluttende vil vi også sige tak for det gode samarbejde vi har haft med Jørgen Wæver Johansen. 4

5 Og det var så Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Og den næste er Augusta Salling, Atassut. Og efterfølgende Per Berthelsen. Augusta Salling, Atassuts ordfører Tak. Vi har fra Atassuts side følgende bemærkninger: Når befolkningen igennem deres valg har besluttet sig for, hvem de vil lade arbejde for sig, når forhandlingerne om et nyt Landsstyre er blevet færdigforhandlet, regner man med, at man i det nye Landsstyre har landets politiske ledelse i de næste 4 år. Det er ikke kun vælgerne der regner med dette, men også de mange ansatte i Grønlands Hjemmestyre skal kunne regne med, at de igennem de næste 4 år har samme arbejdsgiver. Set i lyset af det nu, efter mindre end 2 år siden landsstyrekoalitionen trak i arbejdstøjet, er der adskillige Landsstyremedlemmer der er blevet skiftet ud i løbet af mindre end 2 år, vurderer vi fra Atassuts situation som bekymrende, da vi er bange for at alle de udskiftninger har negative konsekvenser for dette arbejde, der gerne skulle være kontinuerligt og troværdigt. Derfor skal vi opfordre til, at den til enhver tid kommende Landsstyreformand, efter et valg søger for at sikre, at de til Landstinget indstillede, kommende Landsstyremedlemmer vitterligt også er indstillet på at arbejde kontinuerligt igennem de kommende 4 år, når de giver tilsagn om at virke som Landsstyremedlemmer. Såfremt det ikke kan sikres, er vi i Atassut bange for, at det bliver kutyme at de til enhver tid udpegede Landsstyremedlemmer blot forlader deres embede i utide. Det forhold at vi fra Atassut vælger at fremkomme med disse bemærkninger, skal ikke forstås således, at vi stiller spørgsmål omkring Landsstyreformandens indstilling om, til hvem der skal være nyt Landsstyremedlem for Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur. Men vi efterlyser her kontinuitet i det politiske arbejde, så det i særdeleshed i forhold til de store omvæltninger det grønlandske samfund er igennem i disse år og i fremtiden. Med disse ord skal vi fra Atassut tilslutte os forslaget om at Kim Kielsen bliver indstillet som nyt Landsstyremedlem. Vi ønsker for ham god arbejdslyst i det landsstyreområde han tiltræder. Tak. Og det var Augusta Salling fra Atassut. Og så er det Per Berthelsen, Demokraatit, og derefter Agnethe Davidsen fra Siumut. Men først Per Berthelsen. Per Berthelsen, Demokraatits ordfører Jeg skal indledningsvis sige, at Inuit Ataqatigiits og Atassuts ordføreres udtalelser, det er vi fuldstændig enige i, og i vi vil komme med følgende tilføjelse: Først og fremmest vil jeg gerne ønske Kim Kielsen tillykke med indstilling til nyt medlem af Landsstyret. Du skal vide, at vi fra Demokraatits side håber og forventer, at du vil leve op til den tillid som Landsstyreformanden har givet dig. Efter vores mening, overtager du med råstofområdet et velfungerende landsstyreområde. Og vi håber, at det kan være med til at give dig en god start på tilværelsen som Landsstyremedlem. Dette skal selvfølgelig også ses som en ros til det afgående Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen. Akkurat som vi fastslog under åbningsdebatten på Landstingets Efterårs- 5

6 samling 2006, så mener vi at det afgående Landsstyremedlem på nævnte område, har udført sin arbejde tilfredsstillende. I forbindelse med indsættelsen af et nyt Landsstyremedlem mener vi fra Demokraternes side, at det er på sin plads at minde det kommende Landsstyremedlem om, at der for ham nu er en ganske særlig lov som skal overholdes. Der er naturligvis tale om ministeransvarlighedsloven. En lov der her i landet kun gælder for Landsstyremedlemmer. Det vil være på sin plads at citere 5 i omtalte lov. Jeg vil gerne lige citere. Og 5 lyder: En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed, tilsidesætter de pligter der påhviler ham, efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt, eller efter hans stillings beskaffenhed. Stk. 2 lyder: Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver tinget urigtige eller vildledende oplysninger, eller under tingets behandling af en sag, fortier oplysninger der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen. Demokraatit er sikre på, at du hr. Kim Kielsen vil efterleve intentionerne i denne lov. Som medlem af Landstingets Revisionsudvalg, og med en baggrund som politimand, så er vi ikke i tvivl om, at du er endog meget opmærksom på at lov er lov, og lov skal holdes. I den forbindelse vil vi gerne benytte lejligheden til at spørge Landsstyreformanden, om ministeransvarlighedsloven bliver betragtet som vejledende eller bindende for Landsstyremedlemmerne? Ifald Landsstyreformanden, i lighed med Demokraatit, betragter landsstyreansvarlighedsloven som bindende, så mener vi, at det fremover vil være en god idé hvis Landsstyreformanden i sin præsentation af et nyt Landsstyremedlem gør det til en regel at præsentere det nye Landsstyremedlem for ministeransvarlighedsloven, således at der ikke er nogen tvivl om, at det nye Landsstyremedlem har forstået intentionerne i loven. Problemet er nemlig, at der i det nuværende Landsstyre er et medlem, der her i 2007 har forbrudt sig mod ministeransvarlighedsloven. Som det fremgår af det materiale som bliver uddelt nu, så er der 2 muligheder: Enten har Landsstyreformanden fortiet væsentlige oplysninger overfor Landstinget, eller også har Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning løjet overfor Landstinget. Demokraterne foreslår derfor, at Landstinget holder en kort pause, så Landsstyret og Landstinget partier kan sætte sig ind i det uddelte materiale. Tak. Men her, vi byder dig velkommen her Kim Kielsen. Selvfølgelig når der sker, så skal der holdes pause i samlingen. Men i forbindelse med behandlingen af denne sag, og de ordførere der skal sige noget, det er så dem der skal sige noget. Og nu er det Agnethe Davidsen, Siumut. Og efterfølgende Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Agnethe Davidsen, Siumuts ordfører 6

7 Tak. Fra Siumut, Landsstyreformanden Hans Enoksens indstilling til et nyt Landsstyremedlem hr. Kim Kielsen, er vi enige i fra Siumut. Og Kim Kielsen ønsker vi ham bedst held og lykke fra gruppen. Selv om du er et nyt medlem i Landstinget, så er vi vidende om at du har en god erfaring, og derfor er vi helt sikre på at de opgaver og det store ansvarsområde vil tage imod ærligt. Og jeg vil heller ikke undlade, med hensyn til det afgående Landsstyremedlem, som nu træder tilbage officielt, hr. Jørgen Wæver Johansen, at han var Landsstyremedlem, sige tak for det gode arbejde han har udført som Landsstyremedlem. Og vi ønsker dig, at du vil opnå gode resultater i det kommende arbejde, og vi håber så på, og vi siger også tak for at vi havde et fortsat samarbejde i Landstinget. Tak. Og det var så Agnethe Davidsen, Siumut. Og nu er det Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører Fra Kattusseqatigiit Partiiat respekterer altid at personer, hvilken som helst, ud fra deres meningstilkendegivelse, altid har valgmuligheder, og det samme er også tilfældet indenfor Landsstyreområdet. Og i henhold til de oplysninger vi har fået her, så er det det afgående Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen haft valgmuligheder, og hans ønske om udtræden fra Landsstyremedlem respekterer vi, og vil gerne tage imod fra Kattusseqatigiit Partiiat. Fordi personer kan jo ikke tvinges til at skulle sidde på hvilke som helst stole. Selvfølgelig, når man betragter dette fra politisk side, så er der ærgerligt. For ligesom nogle har nævnt, at det arbejde der er udført ordentligt, og med hensyn til at det skal fortsætte, og at det ikke skal forhales, så er det selvfølgelig at den person på sit arbejde, der er godt inde i sine sager, og med hensyn til hans kommende udtræden, så er det også ærgerligt at sager der er velfungerende, også når der træder en ny person til det område, at man eventuelt kan ske en lille forhaling af sagerne, og det må vi så også regne med. Men uanset det, og Kim Kielsens indstilling til Landsstyret, og ikke mindst som at han allerede er med i Landstinget som folkevalgt, så byder vi ham velkommen fra Kattusseqatigiit Partiiat, for at han kommer ind i sine kommende, spændende arbejdsopgaver. Og vi håber og regner med, at du vil have et godt arbejde dér. Selvfølgelig i denne valgperiode, den store udskiftning blandt Landsstyremedlemmerne, det kan vi ikke undlade at påpege, også fra Kattusseqatigiit Partiiats side. Og her er det også ærgerligt, at man indenfor så kort tid, med hensyn til så mange Landsstyremedlemmerne allerede er udtrådt, selv om, i forhold til andre lande, ikke kan betragte dette som noget forunderligt. Men vi håber på, at Landsstyreformanden også er mere opmærksom på sådan nogle forhold. Fordi vi håber også på fra Kattusseqatigiit Partiiat, at Landsstyret selvfølgelig til den resterende valgperiode, vil aktivt arbejde for deres arbejdsopgaver, og løbe valgperioden ud. Og derfor, da vi hørte på den anden side, at vi blev lidt forbavsede over Jørgen Wæver Johansen har anmodet om at udtræden fra Landsstyret. Men som sagt, så tager vi dette til efterret- 7

8 ning, og vi ønske ham godt samarbejde i hans nye arbejdsområde, fordi han også skal arbejde for et meget vigtigt samfundsanliggende dér. Tak. Og det var så dagsordenens punkt 5, Valg af Landsstyremedlem, som vi nu skal færdiggøre. Men forinden det, så skal jeg sige, at Landsstyreformanden har den 15. januar meddelt Landstingets Formandskab, at Jørgen Wæver Johansen ønskede at udtræde af Landsstyret. Og det er samtidig meddelt, at Landsstyremedlem Siverth K. Heilmann ville varetage ansvarsområderne bolig og infrastruktur, indtil der vælges et nyt Landsstyremedlem for disse områder. Landstingets Formandskab har taget Landsstyreformandens meddelelse til efterretning, på vegne af Landstinget. Er der invendinger imod fritagelse af hr. Jørgen Wæver Johansen? Det synes ikke at være tilfældet, hvorfor Jørgen Wæver Johansen er fritaget fra hvervet som Landsstyremedlem. Landsstyreformanden har indstillet til Landstinget, at vælge Landstingsmedlem Kim Kielsen som et nyt medlem af Landsstyret. Og så vil jeg gerne bede, at de der stemmer for Landsstyreformandens indstilling, bedes rejse sig. 22 for. Dem der er imod, bedes rejse sig. Der er ingen. Dem der undlod at stemme, bedes rejse. 5 undlod at stemme. Flertallet er dermed gået ind for at hr. Kim Kielsen bliver udpeget som nyt Landsstyremedlem. Som sagt, så er Landstingsmedlem således valgt som medlem af Grønlands Landsstyre. Og vi ønsker Landsstyremedlemmet tillykke med valget. Landsstyret består herefter af Landsstyreformanden Hans Enoksen, og Landsstyremedlemmerne er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, Finn Karlsen, Atassut, Siverth K. Heilmann, Atassut, Tommy Marø, Siumut, Aleqa Hammond, Siumut og Kim Kielsen, Siumut. Det skal også udtales, at det nyvalgte Landsstyremedlem Kim Kielsen har søgt orlov fra Landstinget, så længe som hvervet som Landsstyremedlem varetages. Hvis der ikke er indvendinger, anses orlov for godkendt. Er der nogen der er imod anmodningen om orlov? Nej. Og orloven er også hermed blevet godkendt. Og som sagt, så holder vi pause i mødet, og vi starter igen klokken 14:00. 8

9 1. mødedag, fredag den 9. marts 2007, kl. 14:16 Dagsordenens punkt 5 (fortsættelsen) Valg af Landsstyremedlem. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formandskab, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formandskab, Siumut. Mødet er genoptaget. Først skal jeg lige nævne, fordi mødet skal jo foregå i god fri, ro og orden og i henhold til vores forretningsorden fra punkt 48, skal jeg minde om, at medlemmerne og Landsstyremedlemmerne taler fra landstingets talerstol og talerne må ikke afbrydes af andre end mødelederen. Og der står også, at medlemmerne og Landsstyremedlemmerne skal undergive sig mødeledernes afgørelse i alt som vedrører overholdelse af god orden og kan gøre mødelederen opmærksom på, når orden ikke bliver overholdt af andre. Demokraternes medlemmer i Landstinget omdelte før pausen i mødet, en beskrivelse af et fra medierne velkendt hændelsesforløb, det angår i Landsstyremedlemmets optræden udenfor enhver sammenhæng med Landstingets arbejde. Som bilagets beskrivelse om det af Demokraternes medlemmer et uddrag af den danske minister ansvarlighedslov. Og Demokraterne skal gøres opmærksom på, at den omdelte lovgivning gælder i Danmark. I Grønland har vi vor egen Landstingslov om Landsstyremedlemmernes ansvarlighed. Det er den lov der gælder i Grønland. 9

10 Og ønsker at Demokraterne at fremsætte forslaget til landstingets behandling mod det ske i overensstemmelse med Landstingets forretningsorden. Demokraterne bedes fremover i Landstingets møder overholde forretningsordenens ordensforskrifter og i det hele taget følge Landstingets forretningsorden, således at den lovgivende forsamling kan arbejde uden unødig uro. Og det er en understregning. Og så har Demokraterne Palle Christiansen bedt om at få ordet, derefter Per Berthelsen. Men først Palle Christiansen. Palle Christiansen, Demokraterne. Tak, jeg skal starte med at sige, at det ordførerindlæg Per Berthelsen kom med på vegne af Demokraterne, ikke var et mistillidsdagsorden. Han udtrykte blot, en velkommen til Kim Kielsen og hvorefter han sagde, at vi fra Demokraterne slet ikke havde tillid til det, at Landsstyremedlem Tommy Marø han kunne løfte sit hverv. Så det han kom med var ikke en mistillidsdagsorden. Den vil jeg nemlig her, og det var derfor vi inden pausen har godt nok har om talerlisten, som det sidste inden pausen. Demokraterne kommer her med et forslag om overgang til næste punkt på dagsordenen medfør af 51 af landstingets forretningsorden. I Landstingslov nr. 6 af 13. maj 1993, om landsstyremedlemmers ansvarlighed er befriende klar. Og lad mig citere 6. Et medlem af landsstyret, jeg tager så punkt stk. 2 for at spare jer lidt tid her. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse såfremt et medlem af landsstyret giver Landstinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Landstingets behandling af en sag, fortier oplysninger der er af væsentlig betydning for Landstingets bedømmelse af sagen. Citat slut. Landstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning skriver i februar 2007 i sin officielle redegørelse til Landstingets parti er følgende: Jeg citerer: Jeg skal ikke gentage hvad Sermitsiaq`s journalister der var til stede sagde, man skal blot gentage, at jeg ikke henvendte mig til Politiet med henblik på at opnå at blive kørt hjem. Citat slut. Dette kan kun være korrekt, såfremt Landstyreformanden har fortiet oplysninger for landstinget i et svar til Demokraternes Landstingsmedlem Palle Christiansen dateret 13. januar I dette svar bekræfter Landsstyreformanden, at Landstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning opsøgte Politiet for at få et lift hjem. Idet Demokraterne er overbeviste om, at Landstyreformanden har handlet korrekt og i overensstemmelse med Landstingsloven. Så findes der ingen anden konklusion end at Landstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning har forbrudt sig imod selv samme lov. Dermed har det pågældende Landsstyremedlem demonstreret en beklagelig mangel på forståelse for de rammer hvor under et Landsstyremedlem skal agere. Et Landsstyremedlem er forpligtet til at tale sandt over for sin arbejdsgiver som er landstinget. 10

11 Dette er en af det allermest fundamentale spilleregler i en retsstat og et demokrati. Hvis et Landsstyremedlem udviser manglende forståelse eller respekt herfor, må han siges at have et diskvalificeret forsøg. Efter Demokraternes opfattelse bør handlemåden for Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning føre til den konklusion, at det pågældende Landsstyremedlem er uegnet til at besidde sin stilling. Demokraternes landstingsgruppe ser sig med baggrund i overstående nødsaget til at fremsætte forslag om overgang til næste punkt på dagsordenen begrunde et mistillid til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning. Tak. Se det var mistillids I henhold til 51 i vores forretningsorden, så står der, at forslag om overgang til næste punkt på dagsordenen begrundet med motiveret mistillid til Landstyret eller et enkelt Landsstyremedlem skal det kunne behandles have en naturtilknytning til den forhandling som den foregår. Og 2 står der ellers, et sådan dagsordensforslag kan dog ikke stilles under Landstingets åbningsdebat. Og det er så det, der står. Så er det Per Berthelsen, Demokraterne. Per Berthelsen, Demokraterne. Ja, jeg skal blot udtale, at hr. Palle Christiansens præcisering, og det er dem, de som beklagelig har oplevet tidligere, at sådan en mistillidsudmelding bliver fordrejet må man ikke må man gå bort fra det man går hen imod, men tager udgangspunkt i, at der er blevet fremsat både urigtige oplysninger og her er det så, som jeg vil fremlægge på et senere tidspunkt i henhold til debatten omkring demokratiet og jeg håber så på, at denne sag ikke skal behandles sådan. Hr. Palle Christiansen har fremsat et mistillidsvotum. Og det er det som man meget klart og ordentligt blev nævnt det i Landstingsloven er gældende. Men at det der er gældende, det bliver heller ikke nævnt og oplysning af et dårligt frygt det ændrer ikke med. Det ændrer ikke indholdet og udgangspunktet i det man behandler er altid denne, at Landstyremedlemmet har opført sig anderledes og hans redegørelse og det afstedkommer et mistillidsvotum som Hr. Palle Christiansen lige før har fremsat og jeg håber så på, at det er det vil behandle. Og den næste som har bedt om ordet det Lars Emil Johansen, Siumut. Lars Emil Johansen, Siumut. Ja tak. Jeg skal først lige sige til Demokraterne, et af demokratiet kendetegn er at der er 3 magt, at det er adskilt meget klart, men lovgivende, den dømmende og den Og det er ikke kredsdommersag den her sag, det er et lovgivningssag den her, og jeg er glad for at man har at vi har i vores egen minister andet ansvarlighedslov, fordi den 15. april 1993 så har vi et så har vi er det et lov som det uddelte tidligere. Fordi efter vi har talt sammen Landsstyrekoalitionen det vil sige, Atassut, IA og Siumut, og efter at have snakket sammen, så vil jeg lige nævne følgende til dette punkt. At henvendelse til Politiet det er ikke en kriminel handling, ej heller ikke overtrædelse af loven, uanset Demokraternes formand nævner, Politistationen er åben for alle. Henvendelse er en ret for alle borgere. Selvfølgelig kan man få det diskuteret at når man er beruset og den henvendelse om det er en korrekt opførsel, jeg mener personligt, at det at være fuld det er en dårlig opførsel. Men der står at dem der ikke har nogen lad dem der 11

12 første sten og med hensyn til dette ord, så vil jeg gerne sige, at landsstyremedlemmets henvendelse til Politiet efter julefrokost, at vi så holder op med at diskuterer den og fokuserer på vores egentlige opgaver som lovgivere med glæde og ikke nedgøre andre. Og med hensyn til forslag om mistillidsvotum og som et mod impulser vil jeg fremlægge følgende: Henvendelse til Politiet det er ikke ulovlig handling eller ej en kriminel handling og på baggrund deraf at så bliver landstinget mistillidsvotummet og overgår til næste dagsordenspunkt. Og den næste der har bedt om ordet, det er Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Ja tak. Og her kan jeg høre, at Siumuts ordfører Hr. Lars Emil Johansen prøver på at fordreje sagen. Og her snakker man ikke om landsstyremedlemmets henvendelse til Politiet. Det som Demokraterne spurgte om er, om hvem der har rettet henvendelse til Politistationen, og her er det så Landsstyreformanden der kommer med en meget klar besvarelse til Demokraterne. Og her har vi så været tilfredse med denne besvarelse. Men det er så det er sket efterfølgende som vi behandler nu nemlig da vi så spurgte igen, og hvor man flere gange har fået urigtige oplysninger enten af Landsstyreformanden eller Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning. For de begge to kan ikke tale sandt og her snakker man om, at det er samtlige landstingsmedlemmer har mulighed for at komme med forespørgsel over for Landsstyret. Og så er det den grønlandske lovgivning som Palle Christiansen har nævnt, at her er det Landsstyret forpligtet til at afgive korrekte oplysninger, og det er det vi behandler. Vi har ikke anden grund, selvfølgelig så bør vi have tidlige, at Landsstyret kommer med korrekte besvarelser, hvis landstingsmedlemmer kommer med spørgsmål. Og hvis koalitionen blot godkender løgn eller urigtige oplysninger, at den skulle træde i kraft så må vi sætte spørgsmålstegn vi alle sammen spurgte omfang. Hvad så i fremtiden, kan vi have tillid til besvarelserne. Tak. Og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat, der har bedt om ordet, efterfølgende Landsstyreformanden. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiaat. Ja, for lidt siden sagde Siumuts ordfører ganske korrekt, at det at kunne henvende sig hos Politiet ikke er nogen lovovertrædelse, det er helt korrekt. Hvem kan benævne en person, der har henvendt hos Politiet som en lovovertræder. Men det som Demokraterne fremfører og også ser tilbage til den debat der har været og det der har været drøftet i medierne, så mener jeg selv i Kattusseqatigiit Partiiat og selvom jeg ikke har fået en skriftlig redegørelse, så fik at vide fra medierne, at et Landsstyremedlem havde henvendt sig hos Politiet, hvor jeg så fik at vide hændelsesforløbet var blevet videregivet til partierne. Men såfremt jeg skal fremkomme med løgne gennem den ærefulde talerstol, så kan det få meget meget negative konsekvenser former. Jeg vil ganske rigtigt sige, at jeg ikke har fået nogen redegørelse fra Landsstyremedlem på nogen måde. Selv om Landsstyremedlemmet gennem medierne har sagt, at samtlige partier var blevet skriftligt orienteret om hændelsesforløbet. 12

13 Og her tænker jeg på, at Landstingets forretningsorden Landstingslov fra den 13. maj 1993, og som er underskrevet af Lars Emil Johansen der står så i 6 stk. 2, hvor den blandt andet siger som jeg gerne lige vil citere: Såfremt et medlem af Landsstyret giver landstinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under landstingets behandling af en sag fortier oplysninger der er af væsentlig betydning for landstingets bedømmelse af sagen. Citat slut. Og deri nok, at man giver oplysninger videre til andre landstingsmedlemmer og her er det så man skal varetage Landsstyrets opgave, hvor der står, at man skal have givet rigtige oplysninger. Efter min egen opfattelse så er nærværende lov med hensyn til de oplysninger jeg skal have, jeg kan ikke tyde det sådan uanset hvor lille et parti er, så skal partierne orienteres. Men indtil allersidste øjeblik, så har jeg også spurgt mit partisekretær om vi i Kattusseqatigiit Partiiat også er blevet orienteret skriftligt. Og svaret var nej. Vi er ikke blevet orienteret. Og derfor må jeg meget utvetydigt sige, hvorfor vi ikke er blevet orienteret, når alle andre partier måske er blevet orienteret, er vi så blevet negliceret som ligegyldigt eller hvad. Tak. Og det næste der får ordet er Landsstyreformanden, hvor efter Astrid Fleischer Rex får ordet. Men først Landsstyreformanden. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Tak. Ja den historie bliver mere og mere dramatiseret, først var det kun Landsstyremedlemmet der var tale om og nu prøver man så på at inddrage Landsstyreformanden. Jeg skal klart over landstinget sige, at jeg overhovedet ikke har noget at skjule, jeg giver altid rigtige svar og korrekte svar til landstingsmedlemmerne og såfremt der skulle være kommet urigtige oplysninger, så ved vi alle sammen overhovedet ikke leve med fordi vi bestræber os altid på, at de korrekte svar til landstingsmedlemmerne og vi ved godt at nogen gange at man ikke tror på vores svar nogen gange, f.eks. Royal Greenlands valg af formand og Demokraterne troede jo heller ikke på dem, og hvorefter de så ønskede yderligere svar. Vi er alle sammen underlagt samme lovgivning, det skal Demokraterne også følge efter, fordi at de også den lovgivning også gælder for dem. Og den næste der får ordet er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne. Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Først skal jeg nævne at Demokraternes mistillidsvotum ikke bliver behandlet under punkt 1. Men først under punkt 5 som er valg af Landsstyremedlem. Og dernæst vil jeg gerne lige spørge om, Siumuts ordfører Hr. Lars Emil Johansen, der forstod vi det sådan at Siumut ikke har noget imod, at der er nogen der har sagt nogen urigtige oplysninger eller sagt direkte løgne. Og derfor vil jeg også overfor koalitionen Inuit Ataqatigiit og Atassut om I også accepterer at der er nogen der har løjet. Tak. 13

14 Der er ikke andre der har bedt om at få ordet. Og så har vi så et beslutningsforslag som er blevet omdelt til medlemmerne, hvorefter vi nu får et afbræk, en pause i samlingen, men det omdelte papir skal lige nærstuderes. 1. mødedag, fredag den 9. marts 2007, kl. 15:06 Dagsordenens punkt 5 (fortsættelsen) Valg af Landsstyremedlem. (Landsstyreformanden) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formandskab, Siumut. 14

15 Mødet fortsætter. Pausen i mødet så har vi modtaget forslag til Landstingsbeslutning fra Landstingskoalitionspartierne i fællesskab. Og den der er blevet omdelt og den læser jeg. Og så er det også Demokraternes allerede uddelte, som vi allerede har modtaget dem indholdet har vi og forslag til dagsorden som lyder som følger: Med henvisning til forretningsordens 51 er der fremsat mistillidsdagsorden. Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassuts Landstingsgrupper fremsætter derfor i denne forbindelse dette ændringsforslag. Det er ikke en forbrydelse at henvendelse sig til Politiet og det er heller ikke lovbrud, og med disse begrundelser afviser Landstinget forslag til mistillidsdagsordenen og går videre til næste punkt. Dem der er for denne beslutningsforslag bedes rejse sig. Og vi har afstemning om følgende: Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut Landstingsgruppers ændringsforslag. 19 for. Dem der er imod bedes rejse sig. 5 imod. Er der nogen der undlod at stemme. Nej. Der er 1 der undlod at stemme. Og i henhold til vores forretningsorden står der, at mødelederen siger at flertallet af mistillidsdagsorden godkendes af flertallet og derfor skal man ikke have afstemning om mistillidskvotum. I henhold til vores forretningsorden står der, at det man stemmer om, så er det jo flertallet der har godkendt dagsorden. Og vi kan så gå videre til næste dagsordenspunkt. Og der er så udpeget et nyt Landsstyremedlem og under pausen så har vi sagt, at der meldt orlov fra Landstinget fra dags dato, som stedfortræder for det nyvalgte Landsstyremedlem så længe orloven varer - er indkaldt Jens Lars Fleischer som suppleant. 15

16 Det midlertidige udvalg til valgstyrelset under suppleantets valgbarhed uden at det har givet anledning til tvivl om valgbarheden. Jens Lars Fleischer indstilles godkendt til indtræden i Landstinget. Er der nogen der er imod dette. Det er ikke tilfældet. Og jeg skal bede Jens Lars Fleischer om at indtræde sig på sin plads i Landstinget og velkommen. Og i den forbindelse så er det den nye Landsstyremedlem Kim Kielsen bedt om ordet. Og det var også denne mulighed til Kim Kielsen, værsgod. Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut. Ja tak. Først vil jeg gerne sige tak til samtlige landstingsmedlemmer, at jeg er blevet godkendt, at jeg er blevet valgt til Landsstyremedlem og oppositionen har også meddelt fremsat deres mening og på dette må jeg sige tak til. Og jeg skal jeg har ikke noget imod og der skal ikke være ikke skal være bange hvor jeg skal have tæt samarbejde med Landstinget. Fordi det er jer der er arbejdsgivere, det vil jeg gerne følge og jeg vil også sige over for Landsstyrekoalitionen at jeg vil sige, at jeg vil arbejde aktivt med forskellige arbejder. Og til udvalg der kommer til at høre under mit Landsstyreområde, der ser jeg frem til at have et tæt samarbejde. Og med hensyn til Inuit Ataqatigiit ordfører og hans fremlæggelse, at vi har et gensidigt og konstruktivt samarbejde på de områder, så vil jeg også få det, så vil jeg få det realiseret. Og det samme til Atassut. Og jeg siger også, hermed også til samtlige udmeldinger fra Siumut og opposititionen Demokraterne, jeg ser også frem til at have samarbejde med dem. Fordi de vil hvilket som helst områder. Mange tak for denne accept således at vi får et konstruktivt og tæt arbejde Og det er Landsstyremedlemmet Kim Kielsen, der har sagt følgende og så kan vi gå videre, og det er helt sikkert. Vi er så nået til dagordenens punkt 26 i vores dagsorden og her er det Landsstyreformanden, der skal fremlægge. Landsstyret fremsætter hermed beslutningsforslag i.h.t. 32 i landstingets forretningsorden forslag til Landstingsbeslutning om, at landets 18 kommuner skal sammenlægges til 4 kommuner, der sammensættes, der sammensættes, som beskrevet i begrundelsen for beslutningsforslaget. Landsstyreformanden værsgo. 16

17 1. mødedag, fredag den 9. marts Dagsordenens punkt 26 Forslag til Landstingsbeslutning om, at landets 18 kommuner skal sammenlægges til fire kommuner, der sammensættes, der sammensættes, som beskrevet i begrundelsen for beslutningsforslaget. (Landsstyreformanden) (1. behandling) Mødeleder: Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Ja tak. Landsstyret skal henvise til beslutningsforslag på efterårssamlingen 2006 punkt 51, hvor landstinget besluttede, at Landsstyret på FM 2007 skulle fremlægge beslutningsforslag om at de nuværende 18 kommuner sammenlægges i 4 kommuner. Kommunerne er fremkommet med ønsker til kommunesammenlægningerne. Følgende kommuner har ønsket at blive lagt sammen, syd; Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq. Øst og vest; Ivituut, Paamiut, Nuuk, Ammassalik og Illorqortoormiut. Midt; Maniitsoq og 17

18 Sisimiut. Nord; Kangatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarssuaq, Uummannaq, Upernavik og Qanaaq. Da ovenstående ønsker imødekommer Landstingets beslutning om, at alle kommuner så vidt muligt har geografisk sammenhæng og mere end indbyggere foreslår landsstyret, at kommunernes ønsker imødekommes. Kommunerne har i.f.m. deres tilkendegivelser om, hvilke kommuner, de ønsker at blive lagt sammen med, endvidere fremsat forskellige ønsker m.h.t. bl.a. ændrede kommunegrænser. Landsstyret finder, at disse ønsker bør behandles i.f.m. en kommende ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner. Lovforslag herom vil blive fremsendt til høring, forinden loven forelægges for Landstinget til behandling. Såfremt Landstinget godkender dette beslutningsforslag, skal landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner ændres. Landsstyret vil i.f.m. udarbejdelsen af forslaget til ændringen af loven anmode de kommende overgangsudvalg om at tilkendegive, hvilke navne de nye kommuner ønsker. Med disse bemærkninger overlades forslaget til Landstingets velvillige behandling. Tak. Det var så landsstyreformanden. Og nu går vi over til partiernes ordfører Lars Emil Johansen, Siumut. Lars Emil Johansen, Siumuts ordfører. I indeværende valgperioden for Landstinget har der for alle samlingerne været punkter til debat omkring kommunereformen, og Landstinget har taget stilling til de fremlagte punkter. Sidst under Landstingets efterårssamling gav Landstinget Landsstyret bemyndigelse til at arbejde videre med de fleste af indstillingerne fra strukturreformkommissionen. Dette betyder, at Landsstyret bemyndiges til at arbejde videre med modellen, hvor landet inddeles i fire kommuner. Ligeledes at de fremtidige kommuner skal have mindst indbyggere. Nu da Landsstyret fremlægger resultaterne for denne bemyndigelse, hvor de har arbejdet efter de indstillinger der er givet, skal vi herved bukke for dem og takke dem for deres arbejde. Vi kan i Siumut tillade os at takke for det udførte arbejde således: At takke Landsstyret for gennemførelse af det vigtige arbejde, i tæt samarbejde med kommunerne, sådan at kommunereformen nu er blevet klar til de næste faser. Der er enighed med kommunerne, at landet fra starten af 2009 inddeles i 4 storkommuner. Vi har sidste år i Siumut haft nogle visioner omkring kommunesammenlægningen, vi er således tilfredse med gennemførelsen af arbejdet, da det i størst mulig omfang er udført efter de visioner og tanker vi har haft omkring den fremtidige struktur. Og dette er vi fuldt ud tilfredse med. Men jeg mener på vegne af Siumut, at kunne komme med følgende bemærkninger: Kommunereformen er en af de broer vort land skal over i bestræbelserne for større selvstædighed, og ikke mindst til gavn for ønsket om, at reducere administrationen mest muligt, således at denne reduceres, ikke bare i størrelse, men også økonomisk. 18

19 Derfor finder vi i Siumut det vigtigt, at man ikke viser tilbageholdenhed og overser de besparelser, der vindes gennem reformen. Vi kan ikke komme udenom, at der vil være besparelser ved reformen, da dette har været en del af reformens vigtigste målsætninger. De nuværende ca. 350 medlemmer af kommunalbestyrelserne vil blive reduceret til ca. 70 medlemmer, der vil være rationalisering af administrationen, kommunekontorernes antal reduceres, når større maskiner overtager mere og mere af arbejdet, når der sker overtagelse af flere opgaver fra Grønlands Hjemmestyre, sker der også rationalisering i denne sektor, dette vil efter strukturudvalgets beregninger give store besparelser for hele samfundet. Vi ved alle, efter strukturudvalgets grundige beregninger, at det vil give årlige besparelser på nævnte 220 mio. kr.. Det skal ikke ses som det endelige resultat, men vi ved ligeledes, at dette skøn er meget kvalificeret gæt på de kommende besparelser. Derfor bør de besparelser, der vil være på drift og anlægsplanlægningsområdet mindst svare til de 220 mio. kr.. Kommunereformen vil ligeledes være vejen for en bedre udnyttelse af vore økonomiske ressourcer. Vi regner ligeledes med omkostningerne fra vor nuværende stadie og frem til 2013, som skal dække de omkostninger, der vil være ved flytning af opgaver og personale, og ikke mindst vil udskiftningen af de elektroniske programmer, vil kræve større økonomiske bevillinger. Landsstyret og kommunerne bør i nær fremtid sætte sig sammen og aftale, hvorledes disse kommende omkostninger fordeles samt hvorledes opgaverne fordeles mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne. Hvordan bygdernes fremtidige administration og tilknytning til kommunerne vil komme til at se ud, vil vi komme ind på i det næste dagsordenspunkt. Vi kan allerede nu meddele, at Siumut finder det vigtigt, at befolkningen i bygderne i fremtiden ikke mister den nuværende medbestemmelsesret, de har. Landsstyreformanden siger i sin fremlæggelse, at kommunerne allerede nu har indgået sammenlægningsaftaler som sikrer målsætningen med mindst indbyggere i hver kommune. Vi skal derfor overfor Landsstyreformanden spørge, om sammenlægningen af kommunerne i syd også opfylder betingelsen for at have mindst indbyggere i storkommunen, samt hvilke initiativer Landsstyret har, for at de kan opnå denne målsætning d.v.s. at de sydlige kommuner; Nanortalik, Narsaq, og Qaqortoq, fordi de tilsammen har lige under indbyggere. Kravet om min indbyggere og hvis kravet ikke kunne opfyldes og for at kunne rette op på det og hvilke initiativer landsstyret har, vil vi også gerne spørge landsstyret om og vil gerne indstille, at dette spørgsmål bliver løst med en fleksibel ordning således, at man ikke generer de resterende løsningsforslag. Til sidst ønsker vi fra Siumut, at Landstinget opretter et udvalg, der under hele overgangsperioden for reformeringen af den offentlige sektor, skal kunne løse så vel forudsete, som uforudsete problemstillinger. Med disse bemærkninger fra Siumut, godkender vi at landet inddeles i 4 kommuner og vi regner ligeledes med, at Landsstyret i nær fremtid fremlægger lovforslag, der klarlægger dette område. Tak. Og det var Lars Emil Johansen, Siumut og nu er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. 19

20 Med udgangspunkt i status om sammenlægning af de 18 kommuner til 4 kommuner, har Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til beslutningsforslaget: Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at det videre arbejde om reformen af ændring af de offentliges opgaver tager udgangspunkt i resultatet af kommunernes egne vurderinger i deres forhandlinger om sammenlægningerne. Endvidere vil Inuit Ataqatigiit understrege det væsentlige i, at man ikke fjerner sig fra formålet og målsætningen ved reformarbejdets begyndelse. Dette arbejde er yderst vigtigt i forhold til vor målsætning om vort lands selvstændighed, hvilket er blevet udtrykt i Selvstyrekommissionens arbejde. Arbejdet om en reform af de offentliges opgaver, har til hensigt at fjerne sig fra den konservative, komplicerede og dyre arbejdsgang til at betjene samfundet på en enkel og om muligt nærdemokratisk vis og for at åbne dørene til et bedre og på global vis enklere udvikling og betjening af samfundet i vort land. Derudover er det vigtigt at styrke samfundets deltagelse på demokratisk vis, således at de får lettere adgang til at deltage i beslutningerne. Sidst, men ikke mindst anser vi, at en forenkling af administrationen har til hensigt at føre til mindre omkostninger, og vi ser med fortrøstning på, at besparelserne af de høje omkostninger vil føre til en udvikling af et bæredygtigt samfund. Inuit Ataqatigiit finder det tilfredsstillende, at kommunerne igennem egne forhandlinger, i enighed har fundet vejen frem til, hvorledes de 4 kommuner i vort land skal afgrænses. Inuit Ataqatigiit vil således udtrykke sin støtte til forslaget om, hvorledes de 4 kommuner kommer til at se ud. Men i den sammenhæng, vil vi opfordre til en drøftelse om det hensigtsmæssige i, afgrænsning af kommunegrænserne, før den endelige vedtagelse af en landstingslov om en fordeling af kommunerne i foråret 2008, blandt andet med den begrundelse, at den kommende Sydgrønlands kommune, arealmæssigt er meget mindre, i forhold til de resterende kommende kommuner. Inuit Ataqatigiit ser med fortrøstning på, at resultatet af reformarbejdet vil føre til besparelser, som således have en synergieffekt i forhold til en tilfredsstillende udvikling af et mere selvbårent samfund. Besparelserne i det offentliges opgaver kan siges at være vurderet efter forsigtighedsprincippet, idet det kan være vanskeligt at vurdere, hvorledes resultatet af den kæmpemæssige opgave vil blive i forhold til arbejdet og det endelige reformarbejde. Vi vil udtrykke, at vi er enige om de fleste opgaveudflytninger fra Hjemmestyret til kommunerne, men i den sammenhæng, er det vigtigt grundigt at vurdere de enkelte opgaver blandt andet i forhold til døgninstitutioner og udbygning af folkeskolerne, idet det er betænkeligt at skulle udflytte disse som strukturen og forsinkelserne er i dag, og desuden bør forsyningsopgaverne vurderes grundigt. Derfor foreslår Inuit Ataqatigiit en etablering af et særskilt udvalg til opgaveudflytning af Hjemmestyrets ressortområder, som skal vurdere forhold, om de enkelte udflytningsopgaver inden andenbehandling af dette dagsordenspunkt. 20

21 Inuit Ataqatigiit vil, i forhold til størrelsen af skatteprocenten og den service, der ydes, igen opfordre til, at en ens skatteprocent indføres over hele landet. Igennem strukturreforarbejdet af samfundets opgaver er den primære hensigt, at alle i samfundet kan få mere lige og ensartet vilkår og derfor vil det være hensigtsmæssigt at revurdere muligheden for en ens skattelægning. Dette kan ikke siges at være en begrænsning i forhold til kommunernes selvstændighed. Vi har allerede til dato erfaret resultaterne af denne selvstændighed, idet de mindre bemidlede kommuner har en højere skatteprocent og vanskeligere i forhold til service af befolkingen, hvorimod de bedre bemidlede kommuner har en lavere skatteprocent og bedre service af befolkningen. Dette kan overhovedet ikke at siges at være en prioritering af kommunernes selvstændighed. Inuit Ataqatigiit finder det yderst vigtigt, ikke at skulle begrænse nærdemokratiet og indflydelsen fra befolkningen. Overalt har man således erfaring om, at folks følelse af medindflydelse og demokrati fører til magtesløshed og derfor vil Inuit Ataqatigiit anbefale, at der sikres, at der i de kommende storkommuner vælges mindst et kredsmandat, og derudover vil vi anbefale etablering af lokale bestyrelser, som også skal have repræsentanter fra bygderne. Dette anser vi som en nødvendighed, idet vi ser det som en risiko for, at kommuner med en lille befolkning og yderdistrikter vil miste repræsentanter ved en etablering af et valgkreds, således som erfaringerne taler, da Landstingsvalgkredsen blev den samme over hele landet. Dette har desuden vist ikke at have en direkte indflydelse i forhold til udviklingen. Vi vil understrege vigtigheden i styrkelse af demokratiet og medindflydelsen blandt befolkningen. Afslutningsvis vil vi takke alle langs kysten, som har arbejdet for denne yderst vigtige sag, bygdebestyrelserne, kommunalbestyrelserne, borgmestrene, KANUKOKA og ikke mindst borgere og interessanter, som ønsker indflydelse i udførelsen og videreførelsen af dette store arbejde, og det er vort håb, at dette samarbejde videreføres. Tak. Og det var Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Per Berthelsen, Demokraterne. Per Berthelsen, Demokraternes ordfører. Tak. Landsstyret lægger i sit beslutningsforslag op til, at kommunernes tilkendegivelser om, hvem de ønsker at blive lagt sammen med følges fuldt ud. Det betyder, at den fremtidige sydkommune kommer til at bestå af tre kommuner, midtkommunen kommer til at bestå af 2 nuværende kommuner, den fremtidige øst-vest kommune kommer til at bestå af 5 kommuner, og den fremtidige nordkommune kommer til at bestå af 8 nuværende kommuner. Landsstyret nævner i beslutningsforslaget, at sammensætningen imødekommer Landstingets beslutning om, at alle kommuner så vidt muligt har geografisk sammenhæng og mere end indbyggere. Demokraterne hilser Landsstyrets beslutningsforslag velkomment. Demokraterne glæder sig over, at det er lykkedes alle kommuner at finde sammen ad frivillighedens vej og inden for de rammer, som Landstinget har udstukket, for så vidt angår geografi og befolkningstal. 21

22 Demokraterne kan derfor tilslutte sig Landsstyrets forslag, som fuldt ud imødekommer kommunernes egne ønsker inden for disse rammer. Demokraterne vil dog samtidigt gerne anmode Landsstyret om at oplyse, hvilke overvejelser Landsstyret har gjort sig med hensyn til de kommende storkommuners fremtidige økonomiske grundlag, da de kommende storkommuner, som der her lægges op til har forskellige udgangspunkter, for så vidt angår deres økonomiske situation. Landsstyret bedes endvidere oplyse, hvornår de fremtidige kommunegrænser bliver endeligt fastlagt. Til slut bedes det oplyst, hvornår Landsstyret forventer at fremlægge konsekvensberegninger for de omkostninger, som strukturreformen vil medføre. Belært af erfaringer fra andre større reformer i samfundet, er det efter Demokraternes opfattelse vigtigt, at disse beregninger fremlægges hurtigst muligt. Tak. Det var Per Berthelsen, Demokraterne og nu er det Augusta Salling, Atassut. Augusta Salling, Atassuts ordfører. Tak. I den tiltro, at man kan komme over langt de fleste problemer, der er forbundet med byrde og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre og de 18 kommuner, der i dag eksisterer, blev strukturudvalget dannet i slutningen af 2003, og det blev besluttet, at strukturudvalgets opgave skulle være at undersøge mulighederne for, hvordan det offentliges forvaltning og service for borgerne kan blive bedre samt at fremkomme med indstillinger til ændringer af det eksisterende system. Vi har fra Atassut intenst fulgt med i strukturudvalgets arbejde, og vi har målrettet, lige til det sidste, arbejdet for, at kommunerne ikke skulle tvinges til sammenlægning, men at de derimod skulle have frihed til selv at organisere deres indbyrdes samarbejdsformer og/eller deres planer for sammenlægning, men vi har fra Atassut erfaret, at vi ville komme i mindretal i Landstinget, såfremt vi stemte imod sammenlægningsplanerne, så valgte vi i stedet at være med til at arbejde for at sikre, at det offentliges forvaltning og service for det grønlandske samfund og de enkelte borgere, kan blive så optimal som muligt. Vi finder det meget vigtigt i Atassut, at man, forinden man tager skridt til ændringer i samfundsstrukturen, har sørget for at få kulegravet de eksisterende system i forhold til tiltænkte ændringer og ikke mindst, at man har taget højde for de mulige konsekvenser, der kan være forbundet med ændringerne, for kun på den måde kan man gardere sig imod negative konsekvenser for befolkningen og de enkelte borgeres retssikkerhed. Status er nu, at kommunerne i vort land er fuld i gang med at forberede sig til sammenlægningen og de har i den forbindelse brugt mange penge på forberedelsen, og det næste skridt er, at få vedtaget, at kommunerne bliver reduceret til 4 kommuner. Efter at have gennemgået strukturudvalgets kulegravning samt undersøgelser af mulige konsekvenser og efter at have gennemgået det videre arbejde med strukturreformen, vurderer vi 22